På vej mod et Danmark med mere genanvendelse og mindre forbrænding fra ressourcestrategi til praksis i kommunerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod et Danmark med mere genanvendelse og mindre forbrænding fra ressourcestrategi til praksis i kommunerne"

Transkript

1 På vej mod et Danmark med mere genanvendelse og mindre forbrænding fra ressourcestrategi til praksis i kommunerne Daniel Lynge Hansen Studienummer: Mark Booker Nielsen Studienummer: TEKNOLOGISK- SAMFUNDSVIDENSKABELIG PLANLÆGNINGSUDDANNELSE KANDIDATMODUL 2 JANUAR 2015 Vejleder: Tyge Kjær

2 PåvejmodetDanmarkmedmeregenanvendelse ogmindreforbrænding 7fraressourcestrategitilpraksisikommunerne 1

3 2 Indholdsfortegnelse- ABSTRACT...4 INDLEDNING...6 PROBLEMFELT...7 DETDANSKEAFFALDSSYSTEM...9 FORBRÆNDINGSSEKTOREN...10 RESSOURCESTRATEGIEN...11 PROBLEMFORMULERING...13 FOKUSOGAFGRÆNSNING...13 DETSPECIFIKKEOGDETALMENE...13 STRUKTUROGDESIGN...14 METODEOVERVEJELSER...16 FORSTÅELSESRAMME...16 The$Natural$Steps$...$16 Kaskade4kæden$ $en$teori$og$tilgang$til$at$opnå$et$bæredygtigt$ressourceforbrug$...$17 ANALYSERAMME...21 Backcasting$...$21 Feasibility$studies$...$22 DATA?OGEMPIRIINDSAMLING...23 VISIONEROGMÅLSÆTNINGERMEDBETYDNINGFORAFFALDPLUS SPLANLÆGNING...24 DANMARKSAFFALDSMÅLSÆTNINGERSETIETEUPERSPEKTIV...24 NATIONALEMÅLSÆTNINGERMEDBETYDNINGFORAFFALDSPLANLÆGNINGEN...27 MÅLSÆTNINGERFORAFFALDSFORBRÆNDINGSSEKTOREN...29 KORTLÆGNINGAFAFFALDPLUS NUVÆRENDESITUATION...31 DETKOMMUNALTEJEDESELSKAB...31 De$seks$ejerkommuner$...$33 Affaldsflow$...$35 TVÆRKOMMUNALTSAMARBEJDEIKOMMUNERNE...39 STEPS$...$39 AFFALDSFORBRÆNDINGIDESEKSKOMMUNER...42 BIOGASPRODUKTIONOGBIOGASPOTENTIALEIDESEKSKOMMUNER...44 Planlægning$af$biogasanlæg$...$47 BESKRIVELSEAFTEKNOLOGISKEALTERNATIVER...48 INDSAMLINGSMETODER...48 FORBEHANDLINGSMETODER...51 Biopulper$(Komtek$Ecogi)$...$51 Lokalisering$...$53 Omkostninger$...$53 1.ALTERNATIV:ETABLERINGAFBIOVÆKST7ANLÆGIENAFDESEKSEJER7KOMMUNER (AIKAN)...54 ANLÆGSTYPEOGRÅVAREGRUNDLAG...54 LOKALISERING...56 OMKOSTNINGER ALTERNATIV:BIOPULPTILGYLLEBASERETBIOGASANLÆG...58 ANLÆGSTYPEOGRÅVAREGRUNDLAG...58 LOKALISERING...59

4 3 OMKOSTNINGER ALTERNATIV:ETABLERINGAFGRØNINDUSTRIELSYMBIOSEMEDNK7SPILDEVAND...61 ANLÆGSTYPEOGRÅVAREGRUNDLAG...61 LOKALISERING...64 OMKOSTNINGER...64 ANVENDELSEAFBIOGASOGDENUDRÅDNEDEBIOMASSE...65 ANVENDELSEAFBIOGAS...65 OPGRADERINGTILNATURGASNETTETELLERTILLOKALTRANSPORT...65 LOKALANVENDELSE...66 LOKALBYGAS...67 ANVENDELSEAFAFGASSETBIOMASSE...68 ANVENDELSEPÅLANDBRUGSJORD...68 SAMMENLIGNINGAFALTERNATIVER...70 ØKONOMISKSAMMENLIGNING...70 MILJØMÆSSIGSAMMENLIGNING...72 Miljømæssigvurdering$af$1.$alternativ$ $Etablering$af$(aikan)$biovækst4$anlæg$...$72 Miljømæssig$vurdering$af$2.$alternativ$ $biopulp$til$gylle4baseret$biogasanlæg$...$72 Miljømæssig$vurdering$af$3.$alternativ$ $Etablering$af$grøn$industriel$symbiose$med$NK$spildevand $...$73 ANBEFALINGTILKOMMENDEPLANLÆGNINGSAKTIVITETERHOSAFFALDPLUS...74 ANBEFALING...74 Kommende$planlægningsfaser$...$75 Arbejdsgruppe$og$projektudvikling$...$75 Projektudvikling$og$projektdesign$...$76 Myndighedsbehandling$og$finansielt$design$...$76 Udbud$og$projektering$...$76 Etablering$og$idriftsættelse$...$76 ETABLERINGENSARBEJDETSÆTTESIGANG,OGOVERDRAGES,NÅRDETFÆRDIGTILAFFALDPLUSOGNK FORSYNING.IFORBINDELSEMEDIDRIFTSÆTTELSENINDSAMLESPRAKTISKERFARINGEROGDELESMED RELEVANTEAKTØRER...76 DISKUSSIONDEL1:VÆSENTLIGEUDFORINGERIFORHOLDTILGENANVENDELSEAF HUSHOLDNINGSAFFALDIKOMMUNERNE...77 TVÆRKOMMUNALTSAMARBEJDE...77 VIDENOGDATA...77 RAMMEBETINGELSEROGLOVGIVNING...78 MILJØMÆSSIGEGEVINSTER...78 TEKNOLOGIER...79 DRIFTOGØKONOMI...79 FREMTIDIGENERGI...80 DISKUSSIONDEL2:LØSNINGSRUM MULIGHEDFOROPTIMERINGAFAFFALDSHÅNDTERINGI KOMMUNERNE...81 KONKLUSION...83 LITTERATURLISTE...85 INTERNETKILDER...89

5 Abstract Formåletmeddetteprojektharværetatundersøge,hvilkeudforingerogløsningerdergør sig gældende for danske kommuner i forbindelse med deres forsøget på at opfylde målsætningerne i ressourcestrategien, samt at pege på muligheder for optimering af det nuværendeaffaldshåndteringssystemidanmark. IundersøgelsentagerviudgangspunktiAffaldPlus,ogdeproblemstillingerdeståroverfori deresforsøgmedatgenanvendemereorganiskhusholdningsaffald. Tre teknologisk alternativer bliver vurderet og sammenlignet (Aikan, gylle?baseret og slambarseret) for at klarlægge hvilken løsning er mest hensigtsmæssig for AffaldPlusog i forholdtilmålopfyldelseafressourcestrategien.voresundersøgelsepegeherpåatdenmest hensigtsmæssigeløsningvilværeetableringenafgrønindustrielsymbiosemednkcentrale renseanlæg, men at valget mellem de tre teknologier generelt vil afhænge af den lokale kontekst. I diskussionen samler vi på de forskellige erfaringer fra casen, og løfter det op til en overordnet diskussion af forholdet for affaldssektoren, og hvordan affaldssystemet kan optimeres. Det konkluderes at øget tværkommunalt samarbejde og øget standardisering af indsamlingsordninger, vil give positiveffekt på både samfundsøkonomien og miljøet. Ydermere vil mere nøjagtig og ens affaldsdata kombineret med målrettede politiske målsætninger,øgeincitamentettilatgenanvendedefraktioner,hvordererdenhøjestgevinst for miljøet. Løsninger skal findes ved bedre erfaringsudveksling og videndeling i mellem kommunerne. De enkelte løsninger skal stadig findes lokalt, i et tæt samspil med andre aktørerog planlægningsaktiviteter, da de bedste løsninger findes med udgangspunkt i en konkretlokalkontekst. 4

6 Summary TheaimofthisprojecthasbeentoidentifyproblemsandsolutionforDanishmunicipalitiesin achieving the objectives in the Danish resource strategy. This study is based on the waste handlingcompanyaffaldplusandtheproblemsthattheyarefacingintheirattempttorecycle moreorganichouseholdwaste. Three technologies are asset and compared for the treatment of source separated organic household waste (aikan, manure?basedandsludge?based) with the aim of finding the most appropriate solution for AffaldPlus and for achievement of the objectives in the Danish resourcestrategy The study suggest that the most appropriate solution for AffaldPlus will be sludge based industrial metabolism in cooperation with Næstved water?supply (NK Forsyning), but that thegeneralchoicebetweenthethreetechnologiesdependsonthelocalcontext. In the discussion the knowledge produced by the case is tied together with a general discussion of how the Danish waste handling system could be optimized. One of the concludingremarksisthatthereisaneedofcooperationbetweenthemunicipalities,andthat furtherstandardizationofthelocalwastecollectionsystem,willhaveapositiveeffectonboth anoveralleconomyandtheenvironment. Furthermorethegatheringofmorepreciseandcomparablewastedatacombinedwithmore targetedpolicyobjectives,willincreasetheincentivetorecyclethewastefractions,withthe highestgainfortheenvironment.solutionshouldbefoundlocality,inacloseinteractionwith otherstakeholdersandotherplanningactivities,becausethebestsolutionsarebasedonthe localcontext. 5

7 Indledning-- Etøgetforbrug,enstigendebefolkningstilvækst,ogjagtenpåetbedreliv,harsatetøgetpres påverdenensnaturressourcer.enkonsekvensafdettekansesveddestigendeenergi?,råstof? og fødevarepriser. Samtidig går værdifulde materiale tabt i vores lineære økonomi, hvor vi udvinder producere forbruger smider væk, hvilket sætter verdens ressourcer yderligere under pres. Det internationale samfund bliver mere og mere opmærksom på de bekymrende fremtidsscenarier som tegner sig, hvis vi fortsætter af det hidtidige spor. I DanmarkogEUerderenighedom,atviernødttilatbevægeosmodenmereressourcevenlig og ressourceeffektiv økonomi, som også tager hensyn til miljøet. Europakommission fremlagdepådenbaggrundiaugustetarbejdspapirforenomstillingtilencirkulærøkonomi, medforslagtilendnumereambitiøsemålsætningerforaffaldsområdetieuidekommendeår (EU 2014). Ligeledes fremlagde Danmark i 2013 sin ressourcestrategi Et$ Danmark$ uden$ affald (Regeringen2013).Intentionerneogordeneerflotte,menhvordankanviipraksisnå disse målsætning, og er de realistiske? Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Vores ønskemeddetteprojekt,harsåledesværetatkommemedvoresbidragtildennediskussion, samtatfåenfagligindsigtifeltetsproblemstillinger. 6

8 Problemfelt- Europaparlamentetharvedtagetreglerforhvordanmedlemslandeneskalarbejdemedderes affald igennem affaldsdirektivet fra Affaldshierarkiet fungerer her som en prioriteringslisteforeu smedlemslandenårdeskaludarbejderdereslovgivningogpolitikker i forhold til affaldsforebyggelse og affaldshåndtering (EU 2008). Formålet med affaldshierarkiet er at affaldsplanlægningen altid skal bestræbe sig på at opnå en højere placering i pyramiden for de fraktioner man arbejder med. Det betyder fx at husholdningsaffald kan betragtes som genanvendt (recycled), hvis husholdningsaffaldet indgår i nye produktionsformer. Et eksempel pådette kunne være, hvis det kildesorteret organiske dagrenovation (KOD) komposteres eller behandles på et biogasanlæg, og den afgassedebiomassebliveranvendtpålandbrugsjord. Figur1:Affaldshierarkiet.www. Affaldsforbrændingbetragtesderimodsomanden$nyttiggørelse(otherrecovery)ogikkesom genanvendt,selvomderbliverproduceretfjernvarmeogelektricitetudafforbrændingen,da affaldsforbrænding skal ses som et lineærsystem, som går imod det politiske ønske om en omstillingtilmeregenanvendelse. Øverst i affaldshierarkiet findes forebyggelse (Waste prevention) og næst øverst genanvendelse(preparingforre?use),somerdeteu smedlemslandeførstogfremmestskal bestræbesigpåatopnåideresaffaldshåndtering. Bag ved tanken om en cirkulær økonomi kansigesatliggeenideomatalleressourcerkancirkuleresietlukketkredsløb(eu2008). Dettemenerviikkeermuligt.Dervilaltidværeaffald,ogrecirkuleringtilethøjerekaskade trinbørsåledeskunnefindested,sålangtiddetgivermeningudfraetsamletlca(lifecycle assesment)perspektiv.iøjeblikketereu svisionatsamtligemedlemslandene,iår2020,skal 7

9 have opnået 50% genanvendelseaf det kommunale affald. Dette vil sige fraktioner af papir, metal,glasogplastik ogommuligtandrefraktionersomfxdetorganiskhusholdningsaffald (EU 2008: 13). EU kommission fremlagde i september 2014 et forslag til en revidering af affaldsdirektivet,hvordetogsåblevforeslåetatforhøjegenanvendelseafhusholdningsaffald til70%iår Figur2:OpgørelseoverkommunernesaffaldsbehandlingiEU smedlemslande. Detgrønneområdeioverståendegraf,repræsentererhvormegetafhusholdningsaffald,der blevgenanvendtikommunerneideenkelteeumedlemslandeiår2011.detfremgårtydeligt af grafen, at langt over halvdelen af EU s medlemslande, er lang fra at realiserer en målsætningom50%genanvendelseiår2020.selvfordanmark,somliggeridengodeende med43%,vildetværesværtatopnådeforeløbige50%genanvendelse(idenneopgørelseer den organiske fraktion ikke talt med). Med en målsætning på 70% for år 2030, vil vores nuværendeaffaldssystemskullegentænkesheltfrabunden.detvillekrævenyemetodertilat sortere vores affald, men også nye måde at producere vores vare på, så de bliver mere genanvendelige. 1 Ændringsforslageterblevettrukkettilbageislutningenaf2014,dakun11medlemslandebakkedeforslaget op.europakommissionenforventerdogatkommemedetnytudspiliår2015,somerendnumereambitiøstend denforrige(dakofa2014). 8

10 Det-danske-affaldssystem- Den samlede danske affaldsbehandling er særligt karakteriseret ved tre behandlingsformer, Genanvendelse,Forbrænding og Deponi, som udgør henholdsvis 62,8%, 29,4% og 5,7% af de 10,4millionertonsaffald,derblevproduceretiDanmarki2012(jf.Figur3). Figur3:Miljøministeriet2013.AffaldsproduktioniDanmarkopdeltpåbehandlingsformerekskl.jord På Figuren ses det at den samlede mængde affald i Danmark. Det vil sige inklusiv erhvervsaffald.yderligerekanmanseatdensamledemængdevarfaldendefra2009til2011. Det skyldes hovedsagelig to faktorer. For det første har den globale finanskrise gjort at der ikke solgt og produceret så mange varer, og dermed også reduceret mængden af affald der skal behandles. Derudover har Miljøministeriet anvendt en ny metode til at indhente data (ADS),somgiverendifferencefradengamledatasystem(ISAG)(Miljøministeriet2014:4). En samlet genanvendelse på 62,8% kan ses som et forholdsvist godt resultat, især sammenlignetmeddeandreeulande.deterdoghervigtigtathuskepå,atdererforskellige måder at opgøre tallene på fra land til land, og derfor nemt kan forekomme uregelmæssige sammenligninger. Figur4:Miljøministeriet2013.AffaldsproduktioniDanmarkfordeltpåbehandlingsformogkilder. 9

11 Menhvismankiggernærmerepåbehandlingsformenafdeforskelligekilder,fårmanetlidt mere nuanceret billede af den danske affaldsbehandling (Figur 4). Hvis man eksempelvis kigger på kategorien husholdninger, bliver kun 36% genanvendt og 54% bliver sendt til forbrænding. En genanvendelsesprocent som er meget lav, hvis man sammenligner med de andre kilder, som ligger mellem 60?79 procent. Samtidig er husholdningsaffald også den kilde,somgenereremestaffaldvægtmæssigt(miljøministeriet2014). Forbrændingssektoren--- Samtidig stiller de ambitiøse målsætninger til genanvendelse, også spørgsmålstegn ved, hvilken rolle forbrændingssektoren skal spille i fremtiden. Set i forhold til affaldshierarkiet bliver forbrænding i dag betegnet som nyttiggørelse(other recovery). Så hvad vil en måske kommende målsætning på 70% genanvendelse kunne komme til at betyde for forbrædingssektoren? Der er i dag 29 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Disse forbrændingsanlæg bidrag med 19,4% af den samlede varmeproduktion og 5,2 % af el?produktionen til det danske energisystem (ENG 2014: 12, 15). Ifølge international konventioner kan forbrændingen af bionedbrydeligtaffaldbetegnessomvedvarendeenergi. Figur5:Miljøministeriet2013.Forbrugafbionedbrydligtogikke7 bionedbrydligtaffald. I den seneste energistatistik fra Energistyrelsen blev andelen af bionedbrydeligt affald, 10

12 således sat til 55% af den samlede affaldsmængde der blev forbrændt. Forbrænding af organisk husholdningsaffald udgjorde således en betydelig andel af den samlede danske produktionafvedvarendeenergi(ibid.)spørgsmåletommeregenanvendelse,ersåledesogså noget som har betydning for omstillingen til et vedvarende energisystem, og den danske energiforsyningssikkerhed. Forbrændingsanlæggeneståridagfor30%afdensamlededanskeaffaldsbehandling,oghar brugforaffaldforatfåderesanlægtilatløbeøkonomiskrundt.kommunerne,somofteejer disseanlægiinteressentskabermedandrekommunerne,harogsåenøkonomiskinteressei, at disse anlæg har tilstrækkelig med affald som de kan forbrænde(rambøll 2008). Pga. den senestefinanskriseogøgetgenanvendelse,ogsuboptimering,erderopståetenoverkapacitet iforbrændingssektoren,hvilketharbetydetatflereogflereforbrændingsanlægerbegyndtat importere affaldtilforbrændingfraudlandetefterdeti2008blevtilladtateksportererog importer husholdningsaffald til energieffektive R1 certificerede forbrændingsanlæg(eu 2008). Derfor importerede Danmark i år 2012, tons affald, hvor henholdsvis 49% blevgenanvendt,35%blevsendttilforbrænding,og15%tilsærbehandling(miljøministeriet 2014: 12). En stigning på godt tons eller en forøgelse på ca. 33% fra året før. Forbrændingen af det udenlandske husholdningsaffald kan til tider være miljømæssigt hensigtsmæssig,hvisalternativetfxvardeponering.derhardogogsåværetrejstbekymring om at den øgede import og eksport mellem EU?landene, kan være med til at underminere nærhedsprincippet i affaldsdirektivet, og minimere incitamentet til mere genanvendelse lokalt(dakofa2013). Ressourcestrategien-- Efter flere års forsinkelse fik Danmark i år 2013 en ressourcestrategi(regeringen 2013). Strategien, eller hensigtserklæringen, fik navnet Danmark$ uden$ affald:$ Genanvend$ mere$ $ forbrænd$ mindre. Et af hovedmålene er her at 50% af alt husholdningsaffald 2 skal genanvendes i år 2022 (ibid.). Begrebet husholdningsaffald omfatter dog i ressourcestrategien en række fraktionsmængder, som ikke normalt bliver medregnet i den danske definition af husholdningsaffald. Tallene fra dansk affaldsstatistik og tallene i ressourcestrategienkansåledesikkedirektesammenlignes. 2 Fremadrettetvilbegrebethusholdningsaffaldrefererertildefinitionensomerbrugtiressourcestrategien 11

13 Figur6:Ressourcestrategienforventedeeffektpåhusningsaffald.Regeringen2013. Forskellen på den nye definition i ressourcestrategien og den definition som normalt bliver anvendtidanmark,eratdennyeomfatterdetdagsrenovationsliggendeerhvervsaffald,som kommunerne indsamler eller får anvist til forbrænding (Ingeniøren: 2014). Med udgangspunktiressourcestrategiensdefinitionafhusholdningsaffald,erdetsåledeskun22% deridagblivergenanvendtog75%derbliversendttilforbrænding.denendeligediskussion om hvordan affaldsmængder præcis skal gøres op, er ikke slut endnu. Under alle omstændigheder står de fleste kommuner over for en kæmpe opgave, hvis de skal nå målsætningerne for år 2022, og det er således i øjeblikket slet ikke utænkeligt at Danmark blivernødtilatbedeeuomenfritagelsefordefællesmålsætninger.detkommerdogstadig an på den præcise beregningsmetode til opgørelse af genanvendt kommunalt husholdningsaffald.entingerdogersikkert.danmarkståroverforenstoropgave,hvisvivil nå målsætningerne i ressourcestrategien, og måske endnu mere ambitiøse målsætninger på længeresigt.derersåledesetkæmpebehovforatfindeløsninger,derkanindfriambitioneri praksis. 12

14 Problemformulering Hvilke udfordringer og løsninger gør sig gældende i forhold til en imødekommelse af målsætningerneiressourcestrategien,oghvordankanaffaldsplanlægningenoptimeres,såde langsigtedepolitiskemålsætningerpåområdetunderstøttes? Fokus-og-afgrænsning- Vi har i projektet valgt at bruge AffaldPlus som et eksempel på den situation som mange affaldsselskaber befinder sig i. Genanvendelse af organisk husholdningsaffald er et vigtigt elementienimødekommelseafmålsætningerneiressourcestrategienideflestekommuner, ogviharderforvalgtatafgrænseprojektettildennefraktion. Vivilsåledesundersøgehvilkenbehandlingsmetode,dervilværedenmesthensigtsmæssige, iforholdtilgenanvendelseaforganiskhusholdningsaffald,hosaffaldplus.vihåberhervedat fåindsigtideproblemstillingerogovervejelserdestårmedsomaffaldsselskabiøjeblikket,i forholdtilenrealiseringafressourcestrategien,samtfåindblikimeregenerelleudfordringer og løsninger. Herudover afgrænser vi os i dette afsnit geografisk til ejer?kommunerne, og hvilkenløsningdervilværeideelfordem.vivilsåledesvurderetreteknologiskealternativer, som kan anvendes til behandling af det organiske husholdningsaffald. Vi er klar over at der findesandrebehandlingsmetoder,somfxrenescience,menviharudvalgtdeteknologier,som efter vores vurdering er moden til at blive taget i brug, og relevante for AffaldPlus. Tidshorisonteniprojektetvilkunstrækkesigfremtilår2022,hvordergerneskulleværeen målopfyldelseafmålsætningerneiressourcestrategien. Det-specifikke-og-det-almene- Foratkunnesvarepåhvordanaffaldsplanlægningenkanoptimeresikommunernesåmålene i ressourcestrategien bliver opnået, har vi fundet det hensigtsmæssigt at forholde os til et specifikt eksempel? AffaldPlus. Kommunernes problemer med indsamling og behandling af detorganiskehusholdningsaffalderselvfølgeligkunétproblemudafmange,meneksemplet vilværemedtilatgiveosnogleerfaringer,vikandragenytteafsenereiprojektet.andendel af projektet kan karakteriseres som en situationsanalyse, hvor vi vil belyse generelle problemstillinger kommunerne står overfor, i forbindelse med implementering af ressourcestrategien.detteharherværetetbevidstvalgatkommesåbredtrundtsommuligt, da vi således kan sige noget mere generelt om de samfundsmæssige 13

15 planlægningsudfordringeraffaldssektorenståroverfor, i forhold til at nå målsætningerne i ressourcestrategien. Vi mener, at vi i forbindelse med vores arbejde med en affaldsplan for Affaldplus, har opnået en dybere indsigt i de teknologiske alternativer som affaldsbranchen skalvælgeimellem,ogdenmådebranchenarbejdemedaffaldsplanlægningpå.detderbinder detspecifikkeogdetalmenesammen,ersåledesvoresmetodeianalysedel1,somvimener vilkunneanvendesiforbindelsemedaffaldsplanlægningallesteder. Struktur-og-design- Idetteafsnitvilvibeskriveprojektetsopbygning,samtredegøreforhvaddeenkelte delelementervilbidragemed. Analyse: Kapitel6:Baggrund:Målsætningerogvisionerforfremtidensaffaldssektor Idetteafsnitvilvigiveenkortintroduktiontildeforskelligemålsætningerpånationalt?og EU?niveau,somharbetydningfordenkommunaleaffaldsbehandling,ogsomAffaldplusskal forsøgeatleveoptil. Kapital7:KortlægningafAffaldplus snuværendesituationogfremtidigebehov IdetteafsnitvilviintroducereAffaldplusogkortlæggedensituationAffaldplusbefindersigi lige nu. Endvidere vil vi redegøre for flowet af affald nu og efter kildeindsamlingen er implementeret, samt redegøre for andre forhold, som efter vores vurdering kan have betydningforvalgetafdenteknologiskløsningaffaldplusskalsatsepåfremadrettet. Kapitel8:Beskrivelseafteknologiskealternativer Idetteafsnitvilviundersøge,forskelligealternativeriforholdtilindsamlingog genanvendelseaforganiskeaffaldideseksejer?kommuner.detvilvigørevedførstat undersøgemulighedforenudbredelseafenindsamlingsordning.dernæstvilvivurderetre teknologiskalternativertilbehandlingafdetindsamledeorganiskeaffald,ogsidstemenikke mindstvilvivurdere,hvordanafgassedebiogassenbedstkananvendes. 14

16 Kapitel9:Sammenligningafalternativer Idetteafsnitvilvidiskutereogvurdere,hvilketetafdetrealternativeteknologier,dervil væredetmestfordelagtigeforaffaldplusatsatsepå. Kapitel9:Anbefalingertilkommendeplanlægningsaktiviteter Idettekommervimedetsamletforslagtil,hvadAffaldpluseftervoresvurderingburdegøre nuogfremadrettetiforholdtilgenanvendelseafdetorganiskhusholdningsaffald. Diskussion Kapitel11:Diskussiondel1:Devæsentligsteudfordringeriforholdtilgenanvendelse aforganiskhusholdningsaffaldikommunerne Idettekapitelvilvimedbaggrundidenindsamledeempiripegepåenrækkecentrale udfordringer,derkanvanskeliggørekommunernesmulighederforatnåmålsætningernei ressourcestrategien. Kapitel12:Diskussiondel2:Løsningsrum optimeringafaffaldsplanlægningeni kommunerne Idetteafsnitvilvimedudgangspunktianalysenkommemedvoresbudpåhvordan affaldsplanlægningenikommunernebedstkanoptimeres,såderskerenmålopfyldelseaf målsætningeriressourcestrategien. Kapitel14:Konklusion Vivillaveenopsamlingafprojektetskonklusioner,ogdermedogsåenbesvarelseaf projektetsproblemformulering. 15

17 Metodeovervejelser-- Idetteafsnitvilviredegøreforprojektetsforståelsesrammeoganalyseramme.Endviderevil viredegørefordata?ogempiriindsamlingeniforbindelsemedudarbejdelsenafprojektet. Forståelsesramme--- Forståelsesrammenbestårafenrækkeudvalgteteorierogtilgange,somviviltrækkepåsom referencerammeiforholdtilvoresanalytiskearbejdeiprojektet.endviderevildisseteorier ogtilgangeogsåfungeresomreferencerammeniforholdtildekravvimenermanbørstilletil et fremtidigt affaldssystem hos AffaldPlus. De forskellige tilgange og teorier er udvalgt med udgangspunktivoresgenerelleteoretiskeogempiristiskforståelseafgenstandsfeltet,somvi haropbyggetgennemvoresuddannelsepåroskildeuniversitet. The-Natural-Steps--- I Bundtland Rapport fra 1989 beskrives en bæredygtig udvikling på følgende måde: Sustainable$ development$ is$ development$ that$ meets$ the$ needs$ of$ the$ present$ without$ compromising$the$ability$of$future$generations$to$meet$their$own$needs (Bundtland,1989:41). Bundtland Kommissionens definition af en bæredygtig udvikling, er nyttig fordi den minder osom,atdetingvigøreligenu,harkonsekvenserforfremtiden,ogsamtidigfungeredensom enintroduktiontilhvadbæredygtighedersomkoncept(lahti,2004:16). Definitionenerdogikkesærliganvendeligsompraktiskvejledningtil,hvordanenbæredygtig omstilling kan finde sted i praksis (Ibid.). Når man skal planlægge projektaktiviteter i forbindelsemedenbæredygtigomstilling,kandetværeenhjælpatnavigererudfraenrække grundlæggende principper, for at sikre at alle projektets aktiviteter trækker i den rigtige retning. I forbindelse med dette projekt har vi således valgt, at lade de fire bærdygtighedsprincipperithenaturalstepsværeendelafvoresforståelsesramme.defire bæredygtighedsprincipperithenaturalstepsersomfølger: $ To$become$a$sustainable$society$we$must$eliminate$our$contributions$to $$ 1) The$systematic$increase$of$concentrations$of$substances$extracted$from$the$Earth s$crust$ (for$example,$heavy$metals$and$fossil$fuels)$ 2) The$systematic$increase$of$concentrations$of$substances$produced$by$society$(for$example$ plastics,$dioxins,$pcb s$and$ddt)$ 3) The$systematic$physical$degradation$of$nature$and$natural$processes$(for$example,$over$ 16

18 harvesting$forests,$destroying$habitat$and$overfishing;$and $ 4) $Conditions$ that$ systematically$ undermine$ the$ people s$ capacity$ to$ meet$ basic$ human$ needs$ (for$ example,$ unsafe$ work$ conditions$ and$ not$ enough$ pay$ to$ live$ for). $ (thenaturalsteps.org).$$ KaskadeDkæden- -en-teori-og-tilgang-til-at-opnå-et-bæredygtigt-ressourceforbrug-- Der er i øjeblikket meget snak om cirkulærøkonomi, men der er en tendens til at det hele forbliver vældigt ukonkret, hvilket er ærgerligt. Vi har derfor valgt at tilføje de hollandske forskere Ted Sirkin og Maarten Houten s kaskade?kæde 3 teori til vores forståelsesramme. Denne teori tager også højde for recirkuleringen, genanvendelsen og reprocesseringen af organisk materiale i kaskadekæden, og passer derfor ud fra vores vurdering godt på problemstillingen i dette projekt. Nedenstående figur illustrerer et kaskadesystem, der blev udviklet til Energistyrelsen i år 1983, som skildrer et kaskade?kæde system (symbiose), beståendeafintegreredekaskade?kædermellemlandbrugsproduktion,dambrugsproduktion, gartneriproduktionogenergiproduktion. Vivilidetfølgendeikkegåidybdenmedalleaspekterafderesarbejde,mennøjesnøjesmed atredegørefordefireressource?økonomiskedimensionerikaskade?kædeteorien,ogdefire principperforressourceanvendelse. Figur7:Etintegreretbiomassekaskade7system(Symbiose)(Sirkin&tenHouten1994:244) 3Kædeskalherforståssomencirkel,elleriennutidigterminologisomrecirkulering. 17

19 Defireressource0økonomiskedimensioner 1)$Kvalitet$(Quality):$Ressourcenskvalitetkansigesatrelateretil,hvorgodtdenopfylderet antalspecifikkeparametreafprocessenienbestemtkontekst.vandkanfxsigesatværeen ressourcemedethøjtressourcekvalitet,dadeternødvendigtforallelevendeorganismerkan leve, og ikke kan erstattes med andre grundstoffer. Det samme kan siges om fx fosfor, fødevarer,sjældnemineralerogmetaller.(sirkin&tenhouten1994:215,220samtnielsen 2013). 2)$Anvendelsestiden$(Utilization):$Ressourcensanvendelsestidrelaterertildentidressourcen bliveranvendt.dereraltsåikketaleomdenkalenderlevetidressourceeribrugietprodukt. Formaderanvendelsestidendentiddeneribrugifordøjelsessystemet,forenvindmølleer anvendelsestiden den tid, den producerer strøm(sirkin& ten Houten 1994: 215, 230 samt Nielsen2013).Kaskaderingaforganiskaffaldharværetalmindeligpraksisiforbindelsemed landbrugetligesidentidernesmorgen.herbliverfødevaresomikkeharenhøjnokkvalitet givettildyrene,ogenderherfrapåmarkernesommøg,somunderstøtterproduktionafnye fødevarervianæringsstoffer. Figur8:Kaskadeafnærringsstofferskvalitet(Sirkin&tenHouten1994:216) $ 3)$ Bjærgningsegnethed (Salvageability): Ressourcens bjærgningsegnethed relaterer til graden,hvormeddetermiljø?ogenergimæssigtgavnligtatforsøgeatrecirkulereressourcen tilethøjerekaskadetrin,ellerladedenkaskaderertiletlaverekaskadetrin.(ibid.).iforholdtil organiskhusholdningsaffaldkunnedetfxværegraden,hvortildetermiljø?ogenergimæssigt gavnligtatbehandledetorganiskehusholdningsaffald,sådetkangenanvendesibiogasanlæg istedetforatforbrændes. $ 18

20 Figur9:Bjærgningsegnetafenressourcebindekaskadekædesammen,altgraden,hvormeddet ermuligtatreprocessere,regenerereellerrecirkulereden(sirkin&tenhouten1994:217) 4)$$Forbrugsrate$(Comsumption$rate): Forbrugsratenerdenhastighedhvormedenressource bliverforbrugt.et ressourceforbrug kan ikke siges at være i balance, hvis forbruget af en ressourceoverstigerhastigheden,hvormeddenbliverregenereretellerrecirkuleret(ibid.).$ Kvalitet,anvendelsestidogforbrugsrateerpånedenståenderepræsenteretvedhenholdsvis Y?, X? og Z?aksen, mens genindvindingsegnetheden R, forbinder disse dimensioner med hinanden. Figur10:Kaskadekædenerbundetsammenaffireressource7økonomiske dimensioner(sirkin&tenhouten1994:219) Fire-principper-for-ressource-anvendelse- Iforlængelseafdeforegåenderessource?økonomiskedimensioner,opstillerSirkinogTen Houten skaskade?kædeteori,ogsåfireprincipperforressourceanvendelse.iforbindelsemed detteprojektkandissefireprincippersessometsupplementtildefire bæredygtighedsprincipperfrathenaturalsteps. 1)$Passende$ressourcekvalitet$(Appropriate$fit):$Ressourcenskvalitet,ogdetdenskalbrugestil, skalafstemmes.ressourcermedenhøjkvalitet,børsåledesikkebrugestilopgaver,derkan klaresmedenressourcerafenlaverekvalitet(ibid.). $ 19

21 2)$Maksimering$af$ressourcens$anvendelsestid$(Augmentation):$Manbørforsøgeatmaksimere anvendelsestiden af en ressource. Det kan enten ske ved vedligeholdelse af ressourcen, så tiden mellem de forskellige kaskade?trin forlænges, eller det kan gøres ved at øge anvendelsestiden.forressourcerneienvindmøllekunnedetfxskevedatplaceredenetsted medmegetvind(sirkin&tenhouten1994:215,234samtnielsen2013).$ 3)$Fortløbende$vurdering$af$omkostningerne$forbundet$med$genkædning$(Consecutive$relinking) Genkædning relatere til den proces, hvormed en ressource enten bliver genindvundet eller genanvendt,medhenblikpåatløfteressourcentilethøjeretrinikaskade?kædenellertilen anden kaskade?kæde. Dette ressourceanvendelsesprincip foreskrive at man fortløbende bør vurderer de energi? og arbejdsmæssige omkostninger, der er forbundet med genkædningen ellervedligeholdelsenafressourcen.hvisomkostningernebliverforstorebørmanoverveje atladeressourcenkaskaderetiletlaverekaskade?trin(ibid.).eteksempelpåenproceshvor deenergimæssigeomkostningervedengenkædningkanbliveforstore,eriforbindelsemed transportenafbiomassetiletbiogasanlæg. $ Figur11:Detbørfortløbendevurderespåhvertkasakde7trin,hvaddet ermesthensigtsmæssigt,atgøremedressourcenfremadrettet(sirkin &tenhouten1994:219) $ $ 4)$ Balancering$ af$ ressource$ metabolisme$ (Balancing$ ressource$ metabolisme):$ Man bør sigte efteratopnåenbalancemellemressourceforbrugetogregenereringenogrecirkuleringenaf ressourcen.enfuldstændigbalanceerdogikkemulig,daderaltidvilværenogetdergårtabti processen.detersåledesenillusionatviheltkanafskaffeaffald,ligesomdeterenillusionat alleressourcerkangenkædestilderesoprindeligkaskadetrin(sirkin&tenhouten1994:239 samtnilesen2013).$ $ $ 20

22 Analyseramme- Analyserammenbestårafenrækkeudvalgtemetoderogtilgange,somviviltrækkepåsom inspirationskildeiforholdtilvoresopbygningogtilgangtilanalysen. Backcasting-- Vi vil i forbindelse med analysedesignet ladet os inspirerer af backcasting metoden. Backcasting?metoden er blevet udviklet i Sverige, og blev først anvendt som metode i forbindelsemedenergiplanlægningistartenaf1970 erne.frabegyndelsenaf1990 ernehar metoden dog fundet anvendelse inden for andre felter, såsom fx transportplanlægning og affaldsplanlægning(perrelsetal.2008:32,samtnielsen2013). Figur12:Detregrundlæggendetrinibackcasting7metoden(thenaturalsteps.org). Både forcasting og backcasting kan kategoriseres som typer af fremtidsstudier, men i modsætning til forcasting, hvor formålet er at forsøge at bestemme sandsynligheden for en bestemtfremtid,ogherudfratræffebeslutninger,erformåletmedbackcasting,athjælpeos medatbevægeosmodenbestemfremtidsvision(ibid.) Grundlæggende består backcasting?metoden af tre trin: 1. trin) Her forestiller man sig den fremtid, man godt kunne tænke sig(den ønskværdige fremtid). 2. trin) Her tænker man sig trinfortrin fra den ønskværdige fremtid, og tilbage til der hvor man er nu. 3. trin) Her kortlægger man forskellige planlægningsaktiviteter man kan foretage sig lige nu, der vil bringe én nærmere den ønskværdige fremtid. Strategisk bæredygtig udvikling strategic$ sustaniable$change,somdetdefineresithenaturalstepsframework,byggerpåbackcasting ud fra de fire bæredygtighedsprincipper, som vi inde på i forståelsesrammen (thenaturalsteps.org).detvilaltsåsige,atdenønskeværdigefremtid,somønskesrealiseret, skalunderstøttedefirebæredygtighedsprincipper,foratdetkansigesatmanarbejderien bæredygtigretning(ibid.) 21

23 Feasibility-studies-- Overordnet er vores projekt inspireret af en feasiblity undersøgelse, som finder sted i den førstedelafplanlægningsprocesafetgiventprojekt.studiethartilformålatundersøgeom de rigtige forhold er til stede, i forhold til en realisering af en givent planlægningsaktivitet. Denne tilgang er således interessant som inspiration til afsnittet, hvor vi vil beskriver og sammenligner de tre teknologiske alternativer. Nedenstående figur, viser hvor en feasiblity undersøgelsebefindersigiplanlægningenafetprojekt(behrens1991). Figur13:Forskelligeformforundersøgelseiforbindelsemedprojektproces(Behrens1991). Vivilhernøjesmedatnævnedeheltoverordnedeområder,derbørkortlæggesiforbindelse medenfeasiblityundersøgelse.områderneer: Projektetsformålogbaggrundshistorie Markedsanalyseogmarketingsanalyse Råvareanalyseoganalyseafleverandører Lokaliseringogmiljøanalyse Vurderingafteknologiskealternativer Organisationsstrukturogdrift Tilgængelighedafkvalificeretarbejdskraft Projekttidsplan Investeringsanalyseogvurdering 22

24 -DataD-og-empiriindsamling- Den indsamlede data og empiri, som danner grundlaget for projektet, bygger på en?til?en interview, telefoninterview og mailkorrespondancer. Den primære informant i forbindelse med udarbejdelse af projektet, har været Henrik Wejdling fra AffaldPlus, som har været megetbehjælpeligmeddataognotateromaffaldsstrømmeneogaffaldshåndteringideseks ejerkommuner.denneempiridannergrundlagetforenstordelafanalysen,oghargjortat projektetharkommetmegettætpådenvirkelighedaffaldplusfaktiskbefindersigiligenu. Derudover bygger det øvrige empiriske grundlag for projektet, på en lang række forskellige indsamlededokumenter,notater,rapporter,analyserogundersøgelseretc.dissedokumenter er primært fundet via søgning på internettet og biblioteksdatabaser, endvidere har de nedstående informanter også været behjælpelig med henvisninger, ligesom de andre informantersomvillekunnehjælpeos.iforbindelsemedindsamlingafempirierdersketen løbendevurderingaftroværdighedenogautenticiteten(meiling2014). Navn- Organisation- Kontaktform- HenrikWejdling Affaldplus Fortløbendesamarbejdeoghjælp NanaVinkler DanskAffaldsforening Interview KarenLübben FormandforDAKOFA skommunenetværk Telefoninterview AndersChristensen KL Interview SvendErikNissen RethinkingBusiness Telefoninterview HenrikJakobsen Vestforbrændingen Interview ThomasJørgsen RødovreKommune Interview/OplægDAKOFAseminar BrunoSanderNielsen DanskBiogasforening Interview NielsBukholt Miljøstyrelsen Interview AlanSørensen MiljøstyrelsensRessourceteam OplægDAKOFAseminar MetteMarieNielsen MiljøstyrelsensRessourceteam OplægDAKOFAseminar JensPeterNørgaard HalsnæsForsyning OplægDAKOFAseminar OleH.Nielsen FrederiksbergKommune OplægDAKOFAseminar GurliMøller SlagelseKommune Telefoninterview SineBeuseFauerby DanskNaturfredningsforening ETmailkorrespondance JensPeterMortensen DanskNaturfredningsforening Interview FinnKjær Kara/Noveren Interview MortenBrøggerKristensen Solum Snakiforbindelsemedrundvisning 23

25 Visioner-og-målsætninger-med-betydning-for-Affaldplus s-planlægning---- Dette afsnit har til formål at belyse de vigtigste visioner og målsætninger på EU?niveau og nationalt niveau, som kan have betydningen for indsamlingen og behandlingen af det organiske husholdningsaffald. Det er disse visioner og målsætninger AffaldPlus, og de seks ejer?kommuner, skal forsøge at efterleves i forbindelse med deres arbejde, og deres valg af løsning til behandling af det organisk husholdningsaffald, skulle således gerne understøtte disse målsætninger. I en backcasting terminologi kan målsætninger og visioner siges at repræsentere den ønskede fremtid, som vi via vores anbefaling til planlægningsaktiviteter vilforsøgeatsikrebliverrealiseretidenkommendefremtid. Danmarks-affaldsmålsætninger-set-i-et-EU-perspektiv-- DeflesteafdedanskemålsætningerpåaffaldsområdetudspringerfraEU?niveau.Køreplanen for et ressourceeffektivt EU fra år 2011 er således central i forhold til udformningen af den danskeressourcestrategifraår2013.denoverordnedevisionieu skøreplanlyder: I2050vilEU søkonomiværevoksetpåenmåde,somrespektererressourcebegrænsningerogplanetære grænser,hvilketbidragertilenglobaløkonomiskomstilling.voresøkonomierkonkurrencedygtigog rummeligogtilbyderenhøjlevestandardmedmegetlavemiljømæssigepåvirkninger.alleressourcer bliverforvaltetpåenbæredygtigmåde,ligefraråmaterialertilenergi,vand,luftogjord.milepæleneom klimaændringerblevetnået,ogbiodiversitetogdeøkosystemtjenester,somunderstøttesheraf,erblevet beskyttet,værdisatogidetvæsentligegenetableret. (EUKomA2011:3). Detmåsigesatværeenflotogambitiøsvision.DerbliverikøreplanenfraEUkommissionen ogsåopsatenrækkemilepæleforår2020,samtigangsatenlangrækkeinitiativerogtiltag, som skal støtte op om en overordnede vision for år 2050 (ibid.). En central milepæl for år 2020lyder: I2020bliveraffaldforvaltetsomenressource.Affaldetpr.personfalderiabsoluttetal.Genindvinding oggenbrugafaffalderøkonomiskattraktivtforoffentligeogprivateaktørertakketværeomfattende separatindsamlingogudviklingaffunktionellemarkederforsekundæreråmaterialer.flerematerialer, heriblandtmaterialer,derharenbetydeligindvirkningpåmiljøet,ogkritiskeråmaterialer,bliver genindvundet.affaldslovgivningenerfuldtudgennemført.ulovligtransportafaffaldforekommerikke længere.energigenudnyttelsenerbegrænsettilmaterialer,somikkekangenindvindes,deponering forekommerstortsetikkemere,ogderersikkerhedfor,atgenindvindingenerafhøjkvalitet. (EUKom A2011:3). Detgældendeaffaldsdirektivfra2008,dannerdenjuridiskerammeomaffaldshåndteringeni EUpånuværendetidspunkt.Detblevsåledesalleredei2008fastsat,atmellemlandeneskal genanvende 50% af det kommunale husholdningsaffald. Af affaldsdirektivetsartikel11,stk. 2afremgårdetsåledes: 24

26 Foratsikreoverensstemmelsemedmåleneidettedirektivogsomledibestræbelsernepåatopnået europæiskgenanvendelsessamfundmedhøjressourceeffektivitettræffermedlemsstaternede nødvendigeforanstaltningermedhenblikpåatsikre,atfølgendemålnås:a)senesti2020,at forberedelsemedhenblikpågenbrugoggenanvendelsenafaffaldsmaterialersomminimumf.eks.papir, metal,plasticogglasfrahusholdningerogommuligtfraandrekilder,såfremtdisseaffaldsstrømme svarertilaffaldfrahusholdninger,skaløgestilsamletmindst50vægtprocent (EUparlamentet2008:13). Europa Kommissionen fastsatte således i affaldsdirektivet fra år 2008 en målsætning om genanvendelses på mindst 50 vægtprocent af den samlede mængde affald fra kommunale husholdningeriår2020.ifølgeaffaldsdirektivetfraår2008måmedlemslandenesåledesselv bestemmehvilkefraktionerdevilopnåmålsætningermed,dogopfordrerkommissionen(jf. Artikel22)tilindsamlingafbioaffald,hvisdeterrelevantiforholdtilaffaldshierarkiet,med henblikpåkomposteringogbioforgasning(euparlamentet2008:16).iår2011blevartikel 11iaffaldsdirektivetfulgtopmedenafgørelsederfastsætterreglerogberegningsmetoderi forhold til affaldsdirektivets stk. 11. Organisk husholdningsaffald kan således i forhold til dennedefinitionansesforgenanvendthvisfølgendedefinitionerefterlevet. Hvisberegningenafmåletanvendespåaerobelleranaerobbehandlingafbionedbrydeligtaffald,regnes dettilførtematerialetildenaerobeelleranaerobebehandlingsomgenanvendt,hvisbehandlingenførertil kompostellerafgassetbioaffald,deromnødvendigtefteryderligerebehandlinganvendessomgenanvendt produkt,materialeellerstoftilspredningpåjordenmedpositivevirkningerforlandbrugellermiljø(eu KomB2011:3). Organiskhusholdningsaffaldkanaltsåførstmedregnessomgenanvendt,nårdetergenvendti enbehandling,derførertilkompostellerafgassetbioaffald.organiskhusholdningsaffaldsom erblevetindsamlet,medrejectetiforbehandling,tælleraltsåikkemedsomgenanvendt(dao Thi Thu Houng: 2014). Affaldsdirektivet opfordrer samtidig til kildesortering af affaldet. Denneopfordringgældersåledesogsådetorganiskehusholdningsaffald. Dettedirektivbørbidragetil,atEUihøjeregradbliveret»genanvendelsessamfund«,dersøgeratundgå affaldsproduktionoganvenderaffaldsomenressource.isæropfodresderifællesskabetssjette miljøhandlingsprogramtilforanstaltningertilsikringafkildesortering,indsamlingoggenanvendelseaf prioriteredeaffaldsstrømme.itrådhermedogsometmiddeltilatfremmeellerforstærke nyttiggørelsespotentialetbøraffaldindsamlessærskilt,hvisdeterteknisk,miljømæssigtogøkonomisk muligt,førdetgennemgårnyttiggørelsesprocesser,dermiljømæssigtsetgiverdetbedstesamlederesultat. Medlemsstaternebørtilskyndetil,atfarligebestanddeleadskillesiaffalds0strømme,hvisdeter nødvendigtforatopnåenmiljømæssigtforsvarlighåndtering.(euparlamentet2008:6) 25

27 EUkommissionenforeslårendviderei Omstillingtilencirkulærøkonomi etprogramforet EUudenaffaldsproduktion,fraoktober enændringafaffaldsdirektivet,sådetgøres obligatorisk for medlemslandene, at indføre separat indsamling af bioaffald fra år 2025(EU KomA2014,samtEUKomB2014).Ydermereforslåsdet,atmanvurdereromderskalsættes et minimumkrav for bioaffald(ibid.) Desuden foreslås det at 70% af det kommunale husholdningsaffald senest i år 2030 skal genanvendes, ligesom der foreslås en reduktionsmålsætningaffødevarespildetpå30%i2025år(ibid.)detfremgårafforslaget: Hvadangårfødevareaffaldbørdetnøjevurderes,hvorvidtogforhvilkekategorieraf fødevareaffaldmanbørprioriteredonationaffødevarersamteventuelanvendelseaftidligere fødevareridyrefoderfremforkompostering,produktionafvedvarendeenergiogdeponering. (EU KomB2014). Hvisdetteforslagbesluttes,vildetsåledeskunnefåbetydningformængdenafgenanvendelse af organisk husholdningsaffald. Forslagene fra EU kommissionen er en del af en større revision af den gældende affaldslovgivning i EU. Ændringsforslagene er dog pånuværende tidspunktikkeendeligvedtaget,ogderforendnuikkejuridiskbindendeformedlemslandene. Ændringsforslagene kan således indtil videre ses som en indikator af den retning, som EU kommissionen ønsker at bevæge sig (Wejdling A 2014). EU s målsætningerne på affaldsområdetertænktsammenmedeu smålsætningerpåklima?området.centraltiforhold tileumålsætningernepåklima?ogenergiområdet,erdesåkaldte20?20?20 5 målsætningerfor år2020,samtreduktionsmåletforår ogdenoverordnedemålsætningforår (EU Kom C 2014). En efterlevelse af de nuværende målsætninger på affaldsområdet forventes såledesatkommetilatbetydeatmellem10%og40%afefterspørgslenpåråstoffer,vilblive dækket af genanvendte såkaldt sekundære ressourcer. Det vil således også medvirke til målopfyldelseafklimareduktionsmålene(eukoma2014:10).yderligerekanændringernei EU s emballagedirektiv, også tænkes at få indflydelse på den kommunale husholdningsindsamling. Efterlevelsen af målsætningerne er dog ikke er placeret i kommunerne(wejdlingb2014). $ 4 Forslagetblevtrukkettilbageimidtenafdecember,ogmeldtudatdervilkommeetendnumereambitiøsog tilpassetforslagiår2015(kl.dka2014) 520%vedvarendeenergi,20%energieffektivisering,20%reduktioniCO 2udledningen. 627%vedvarendeenergiog40%reduktioniCO 2udledningen. 7Reduktionpåmellem85%og90%afdensamledeCO 2udledning. 26

28 Genanvendelsesmål, % DK 2009 Plast 22, ,4 Træ ,0 Jern Aluminium ,9 Glas ,0 Papir og pap ,6 Emballager, samlet ,0 Figur14:Emballagedirektivetsmålsætningersammenlignetmedgenanvendelseiår2009(Mst.2011:101) IoverståendetabelsesdettydligtatDanmarkpt.opfylderEU skravtilemballagedirektivet. Dogvilstatenværenødttilatlaveenekstraindsats,forpålængeresigtatopfyldekravenefor fraktionenmedplast,hvorviidagkungenanvender26,4%,oghvormålsætningener60%iår 2030(Mst.2011:101).Detvilaltandetligefåkonsekvenserfordedanskekommunerne,og deresaffaldsbehandling.endviderekommereukommissionenogsåideresnyeforslagmed reduktionsmåliforholdtildeponeringenafaffald.eukommissionenforslårsåledesettotalt forbud mod deponering af genanvendevendeligt affald i år 2035, samt deponering af max. 25% af det samlede affald i år 2020 og max. 5% i år år Disse målsætninger er dog alleredeefterlevetidanmark,ogderforikkerelevantforaffaldplus(wejdlingb2014). Nationale-målsætninger-med-betydning-for-affaldsplanlægningen-- Det er et krav i forhold til affaldsdirektivet, at mellemlandene skal udarbejde nationale affaldsplanerhverfjerdeår.dendanskeressourcestrategi,stårsåledesikkealene.dedanske målsætningerpå50%genanvendelseafdetkommunalehusholdningsaffald,skalderimodses i lyset af de overordnede målsætninger fra EU. Den danske ressourcestrategi prioriterer de forskelligemålsætningerfraeu,iforholdtilendanskkontekst.eksempelviserderenspecifik målsætning om at 50% af det kommunale organiske husholdningsaffald skal genanvendes (Regeringen 2013) findehusdyrgødning og 1090 ton i det organiske husholdningsaffald (Miljøministeriet:2014).Genanvendelseaffosforognærringsstofferfremhævessåledes,som énafdetrevigtigstegrundetilatindsamleogbehandledetorganiskhusholdningsaffald: 27

29 Figur15:Målsætningeriressourcestrategien(Regeringen2013). Dersættessåledesetøgetfokuspåmålsætningenforden våde fraktionfradanskside,seti forholdtildetgældendeaffaldsdirektivet,derharmerefokusforden tørre fraktion(metal, glas,papir,pap),ogkunopfordretilyderligerearbejdemedbioaffald. Ressourcestrategiensætterendviderefokuspåenøgetgenanvendelseaffosfor 8 ogandre vigtigenærringstofferfradetorganiskeaffald.densamledefosformængdeidetorganiske affaldbleviår2012vurderettilatvære61.054ton,hvoraf47.700tonvarat Dererfleregrundetilatindsamledetorganiskeaffaldfradagrenovationseparatogbehandledetpåisær biogasanlæg.fordetførsteudnyttesfosforogandrenæringsstoffer,ogdetafgassedematerialekan anvendestiljordforbedringogkulstofbinding(forsinketco20emission).fordetandetomsættesenergien tilbiogas,derkanlagresogharmangeanvendelsesmuligheder,herundertiltungtransport.fordettredje kanderopnåsensynergieffektforhusdyrgødning,fordidetorganiskeaffaldkananvendesigyllebaserede biogasanlægogværemedtilatgivebedreøkonomiidisseanlæg.endvidereerdermulighedfor synergieffektervedsortering,idetdentørredagrenovationudenindholdaforganiskaffaldbedrekan videresorterespåcentraleautomatiskesorteringsanlægsomsupplementtilhusstandeneskildesortering afdeforskelligefraktionerfrahusholdningsaffaldet. (Mst2014). Det ses endvidere her, at der er en tæt kobling mellem ressourcestrategien, og de danske målsætninger om omstilling til et vedvarende energisystem i år (Regeringen 2011, samtregeringen2012).somdetfremgårafdetovenstående,vilbiogassenfradetorganiske husholdningsaffald,såledeskunnekommetilatspilleenvigtigrolleiforholdtilomstillingen 8 Fosforerenikkesubstituerbarogendeligressourcemedstorbetydningforfødevareproduktion.Dekendte reserverforventesatrække50til100år :NogetgaltherMindst30pct.afdetendeligeenergiforbrugskalværedækketafVE,og10%af energiforbrugetitransportsektorenskalkommefrave,2030:kulogoliefyrudfaset,2035:100pct.vedvarende energiielogvarmei2035,2050:100%vedvarendeenergisystem,inklusivtransportsektoren. 28

30 af den tunge transport, hvilket især vil få samfundsmæssig betydning efter år I Energiforligetfraår2012stårder: Derskalgennemføresenambitiøsudbygningmedbiogas.Medhenblikpåatskabefremdriftidenneskal deøkonomiskevilkårforbiogasproduktionenforbedres,ogbiogasskalihøjeregradendidagkunne anvendesudenforkraftvarmesektoren (Regeringen2012). Konkret er målsætningen i Energiforliget fra marts 2012, at biogasforgasning af gylle i biogasanlæg,fremmodår2020,skaløgesfra6%ogoptil50%,hvilketbakkesopaføgede afregningspriser på biogassen (Agrotech: 2013). Der må siges at være tale om en betydelig udbygning, og der er således i øjeblikket omkring 50 biogasprojekter i gang ude i kommunerne, ifølge statens Biogastaskforce. Det er dermed også vigtigt at der ikke sker en suboptimeringiforbindelsemedetableringen,setfraetsetfrastrategiskenergiplanlægnings perspektiv(ens2014,samtens?kl2010). Målsætninger-for-affaldsforbrændingssektoren- Sidst men ikke mindst, er der også en række målsætninger for forbrændingssektoren. En af hovedmålsætningerne i ressourcestrategien lyder, at der skal forbrændes mindre. Med initiativervurderemiljøstyrelsensåledes,atdervilværebehovforenforbrændingskapacitet påomkring toniår (Regeringen2013). Figur16:Denforventedeeffektafressourcestrategienfremmodår Ianalyseafbioenergianalysenfra2014ermængdenderskalforbrændesstortsetdensammei20243,0 millionerton,damanregnermedyderligereanvistmængderfraindustrien.tekstdækkesaffigur.figur manglerfigurtekst 29

31 Vurdering af den reelle forbrændingskapacitet er dog tæt på ton. Med en efterlevelseafressourcestrategienvildersåledesværeoverkapacitetpåtætpå1millionton. Det vil således også kunne få betydning for incitamentet til at genanvende mere ude i kommunerne,hvismulighederneforimportafudenlandsksamtidigskullefalde. Figur17:FremskrivningafaffaldsforbrændingskapaciteteniDanmark.Men udgangspunktidenuværende7ogbesluttedeanlæg,ogenlevetidpå30år(ea2013) Denne store overkapaciteten, betød at staten var meget tæt på at liberalisere affaldsforbrændingssektorenisommeren2014.denideblevdogskrinlagt,ogistedetblevkl og staten enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en effektiviseringafaffaldsforbrændingssektorenmed200millionerkr.fremmod2020(kl.dkb

32 Kortlægning-af-AffaldPlus -nuværende-situation-- IdetteafsnitvilviintroducereAffaldPlusogkortlæggedensituationdebefindersigiligenu. Det vil ske ved en kortlægning af ejerkommunernes demografi, og dernæst af de seks ejer? kommuners affaldsstrømme, energi? og varmeplanlægning, samt CO2 udledning og nuværende biogasforgasningsaktiviteter. Det vil blive holdt op imod de politiske målsætninger,somblevbehandletiforrigekapitel.herudovervilviiafsnittetkommemedet estimatpåhvormegetdesekskommunerkanindsamleaforganiskhusholdningsaffald.der er således tale om en bred kortlægning af forhold, som kan tænkes at have betydning for valgetafdenrigtigeteknologiskeløsningtilindsamling,behandlingoganvendelseafbiogas ogkompost. Det-kommunalt-ejede-selskab- AffaldPlus er et interessentskab, hvis ejerkreds består af seks nabokommuner påsyd? og Vestsjælland: Vordingborg, Faxe, Næstved, Sorø, Ringsted og Slagelse kommune. AffaldPlus hovedformål er at behandle og deponere ejerkommunernes affald, som virksomheden samtidighareneretpå,dakommunerneharforsyningspligt(affaldplus2011:2). Figur18:HenrikWejdlingPowerPointpræsentation2014.Oversigtover ejerkommunerne. 31

33 Dagrenovationen,somstammerfrakommunernescirka borgereog virksomheder,bliver indsamlet via kommunernes egne indsamlingsordninger, og sendt til AffaldPlus som efterfølgende står for behandlingen af affaldet. Herudover ejer og administrere AffaldPlus også 22 genbrugspladser, 5 genbrugspladser til haveaffald og en genbrugsbutik,hvordesekskommunersborgereogerhvervsvirksomhederogsåkanaflevere deresaffald. AffaldPlus har i år 2014 udarbejdet en ny strategi for virksomheden, som skal sikre at AffaldPlus og ejerkommunerne opfylder affaldsdirektivet, samt ressourcestrategiens målsætninger.virksomhedenarbejdeudfra5hovedspor,somalleskalbidragetilatrealisere denoverordnedepolitiskevision(affaldplusa2014:4): 1. Håndteringafressourcerogaffald 2. Indsamlingafaffald 3. Energi 4. Lokalsamfundetogkunder 5. Økonomiogorganisering Det første spor vedrører hvordan AffaldPlus vil håndtere deres affald, hvor de går ud fra affaldshierarkietsforskrifteromheletidenatprøveatflytteaffaldetetniveauop(ibid.).som beskrevet i vores problemfelt giver affaldshierarkiet ikke svar på hvilke metoder kommunerne skal arbejde ud fra, så ud fra dette kan man ikke direkte aflæse hvilke arbejdsredskabervirksomhedenvilbruge,foratkommedepolitiskemålsætningertillivs. Lidtmereinteressantogkonkretbliverdetidetandethovedspor,hvorvisioneneratetablere et fælles koncept for indsamling og håndtering af affald og ressourcer, samt samle flere af driftsopgaverne på affaldsområdet for kommunerne, iaffaldplusregi.derersåledestaleomen standardiseringafhvordandesekskommunerogaffaldplusfremadretteskalarbejde,forat medvirke til, at de kommunale affaldsplaner realiseres, og de politiske målsætninger nås, udendogatkommemerehåndgribeligeinitiativer(ibid.). Under det tredje hovedspor Energi, vil AffaldPlus fremadrettet udvikle deres energiproduktionsåledesatdenblivermereenergieffektiv,ogdevilderforogsåarbejdemed atkunneoplagreellersæsonforskydeenergien(ibid.5).detfjerdeogfemtehovedsporerlidt 32

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt / Overvejelser vedrørende central sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt DAKOFA konference 20. januar 2015 / Hvem er vi? 9 ejerkommuner 400.000 indbyggere / 20.000 virksomheder Gadstrup

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Affaldsplanlægningens retlige hierarki

Affaldsplanlægningens retlige hierarki Affaldsplanlægningens retlige hierarki Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Hvoraf udspringer det retlige grundlag for lægningen, herunder navnlig i lyset af - affaldsdirektivet - miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI CIRKULÆR ØKONOMI Side 2 af 8 CIRKULÆR ØKONOMI- PAKKEN HERUNDER REVISIONEN AF SEKS AFFALDSDIREKTIVER CIRKULÆR ØKONOMI Side 3 af 8 Indledende bemærkninger 's affaldslovgivning

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald Nedenstående er en kort sammenfatning af udenlandske erfaringer

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Ressource- og Affaldsplan Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller

Ressource- og Affaldsplan Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller København - Intet spild af ressourcer Ressource- og Affaldsplan 2019-2024 Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller Kg Fakta om København 2017: Boliger i København

Læs mere

Cirkulær økonomi - Advisory Board og EU forhandlinger. Camilla Bjerre Søndergaard/Nis Christensen Miljøstyrelsen

Cirkulær økonomi - Advisory Board og EU forhandlinger. Camilla Bjerre Søndergaard/Nis Christensen Miljøstyrelsen Cirkulær økonomi - Advisory Board og EU forhandlinger Camilla Bjerre Søndergaard/Nis Christensen Miljøstyrelsen Flemmings film https://www.youtube.com/watch?v=fxsij91-zim Vi skal recirkulere materialer

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan

Sorø Kommunes affaldsplan Page 1 of 24 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Page 2 of 24 Page 3 of 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Sorø Kommunes målsætninger for planperioden 2010-2020 5 Sorø Kommunes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU - Affaldsteknologiske innovations behov v/annette Mejia Braunstein, DAKOFA Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. affaldsteknologisk innovation 24. marts 2011

Læs mere

Ikast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande

Ikast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Ikast-Brande Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk

Læs mere

Hvad sker der med WEEE?

Hvad sker der med WEEE? Hvad sker der med WEEE? Affaldsdage 10. november 2017 Anne Harborg Larsen Cirkulær Økonomi & Affald Det vil jeg fortælle om Dialogproces om fremtidens producentansvar for WEEE Implementering af del2 af

Læs mere

Er det ikke sådan et Danmark

Er det ikke sådan et Danmark Er det ikke sådan et Danmark Affaldsplaner vi gerne vil have? for Danmark AFFALDSPLANER FOR DANMARK Affaldsplaner for Danmark VIBORG KOMMUNE Affaldschef Poul Møller Oktober 2013 Er det ikke sådan et Danmark

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Anklægskoncepter og råvaresammensætning

Anklægskoncepter og råvaresammensætning 2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg har analyseret på data, der kunne ligge til grund

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

FO R S L A G TIL BUDGET

FO R S L A G TIL BUDGET FO R S L A G TIL BUDGET 2016 for Modtagestation Vendsyssel I/S Indhold MV-forslag til budget for 2016... 3 Generelt... 3 Farligt affald... 4 Klinisk risikoaffald... 4 Olie- og benzinudskillere... 4 Mængdeforudsætninger

Læs mere

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Status for EUkommissionens guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Kommissionen forslår Fælles metoder for at beregne andelen af det såkaldte

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan

Ringsted Kommunes affaldsplan Side 1 af 24 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Side 2 af 24 Side 3 af 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Ringsted Kommunes målsætninger 4.1 Kommunens

Læs mere

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Side 1/8 www.ens.dk Indhold 1. Indledning - Forståelse af forsyningssikkerhed

Læs mere

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012 Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2 Roskilde Kommune November 0 INDHOLD 1. Indledning... 3 Planens initiativer... 3 Affaldsmængder... 3 2. Affaldsplanens initiativer... 3 Generelle

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og

Læs mere

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Nærværende aftale indgås mellem ejerkommunerne (interessenterne)

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 DAKOFAs generalforsamling 2012 Dagsordenens pkt. 4 Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 Handlingsplanen udgør 1.skridt i realiseringen

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt NOTAT J.nr. 001-11550 Ref. Jesju/jebls Den 5. september 2014 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Effektivisering af affaldssektoren. Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen

Effektivisering af affaldssektoren. Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen ndsættelse, på billedet det bagerst. Effektivisering af affaldssektoren Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Oversigt Baggrund Aktuel arbejdsgruppe Fremtidige rammer Dansk Fjernvarme - erfagruppe

Læs mere

Kommentarer til ny AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN

Kommentarer til ny AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN DN REBILD Anette Bruun Hansen Gravlevvej 32 9520 Skørping rebild@dn.dk www.dn.dk/rebild Dato: 23.10.14 Kommentarer til ny AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN Da vi i DN REBILD er meget optaget af spørgsmål om affald

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune?

Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune? Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1876724 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune? 24. marts 2014

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 41 Skive Kommunes affaldsplan Planen Page 3 of 41 Page 4 of 41 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Den nationale affaldsstrategi 4.1 Forholdet til EU 5 Organisering af affaldsområdet

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Affaldsplan 2013-2024 (2013-2018)

Affaldsplan 2013-2024 (2013-2018) Affaldsplan 2013-2024 (2013-2018) Tema-møde med TMU 6.maj 2013 01 2011 Side 1 Lovgivning Affaldsbekendtgørelsen - ressourcestrategien Affaldsdirektivet affaldshierarkiet (genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse,

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0596 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0596 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0596 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen/J&A 5. januar 2016 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere