Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr."

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr Susanne Boutrup Lars M. Svendsen Lilian van der Bijl Overvågningssektionen Jens Møller Andersen Jens Bøgestrand Ruth Grant Afdeling for Vandløbsøkologi Thomas Ellermann Afdeling for Atmosfærisk Miljø Peter Henriksen Afdeling for Havmiljø Jens Peder Jensen Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Jens Stockmarr Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Karin D. Laursen Miljøstyrelsen

4 Datablad Titel: Vandmiljø 21 Undertitel: Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning Forfattere: Afdelinger: S. Boutrup 1, L.M. Svendsen 1, L. van der Bijl 1, J. M. Andersen 2, J. Bøgestrand 2, R. Grant 2, T. Ellermann 3, P. Henriksen 4, J.P. Jensen 5, J. Stockmarr 6, K.D. Laursen 7. 1 Overvågningssektionen, 2 Afdeling for Vandløbsøkologi, 3 Afdeling for Atmosfærisk Miljø, 4 Afdeling for Havmiljø, 5 Afdeling for Sø- og Fjordøkologi, 6 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 7 Miljøstyrelsen. Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 379 Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: December 21 Redaktionen afsluttet: November 21 Finansiel støtte: Bedes citeret: Ingen ekstern finansiering. Boutrup, S., Svendsen, L.M., van der Bijl, L., Andersen, J.M., Bøgestrand, J., Grant, R., Henriksen, P., Ellermann, T, Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. 21: Vandmiljø 21. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser 64 s. - Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Emneord: Layout: Tegninger: Forsidefoto: Vandmiljøplanen, miljøtilstand, grundvand, vandløb, kilder, søer, havet, atmosfærisk nedfald, spildevand, udledninger, landbrug, kvælstof, fosfor, pesticider, tungmetaller, miljøfremmede stoffer, iltsvind. Karin Balle Madsen Grafisk Værksted, Silkeborg Jens Skriver ISBN: ISSN (trykt): X ISSN (elektronisk): Papirkvalitet: Tryk: Sideantal: 64 Oplag: 8 Cyclus Print Silkeborg Bogtryk EMAS registreret nr. DK-S-84 Pris: Internet-version: kr. 1,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside faglige-rapporter.dmu.dk Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Postboks 413 Vejlsøvej 25 DK-86 Silkeborg Tlf.: Fa: Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 1 DK-121 København K Tlf.: Fa:

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 7 1. Indledning Rapportens indhold NOVA-23 Organisering og indhold Temarapport om fosfor Klima og vandmængder Klimaet Ferskvandsafstrømning Tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til vandmiljøet Punktkilder Renseanlæg Regnbetingede udløb Bebyggelse i det åbne land Særskilte industrielle udledninger Ferskvandsdambrug Saltvandsbaseret fiskeopdræt Samlet udledning fra punktkilder i Udvikling i udledning fra punktkilder Diffuse næringssaltkilder Atmosfærisk deposition Naturligt baggrundsbidrag fra land Næringssalte fra dyrkede arealer Næringssalttilførsel til ferske og marine vandområder Tilførsel til søerne i overvågningsprogrammet Tilførsel og transport af næringssalte og organisk stof i vandløb Tilførsel af næringssalte og organisk stof til marine områder fra dansk land 3 4. Vandmiljøets tilstand og udvikling Grundvand Nitrat i grundvand Grundvandsressourcen Søer Vandkemi Undervandsplanter Fisk Brakvandssøer Enkelte søer Vandløb Koncentration af fosfor og kvælstof Miljøtilstanden i vandløb 42

6 4.3.3 Økologiske sammenhænge i vandløb Marine områder Næringssalte i fjorde og havområder Algemængde, primærproduktion og sigtdybde Iltsvind Ålegræs Bundfauna Opfyldelse af målsætning Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer Tungmetaller i grundvand Tungmetaller i spildevand og vandløb Tungmetaller i marine områder Tungmetaller i atmosfæren Pesticider Pesticider i grundvand Pesticider i vandløb Pesticider i havvand Pesticider i spildevand Andre organiske miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer i spildevand Miljøfremmede stoffer i vandløb Miljøfremmede stoffer i grundvand Marine områder Hvor kan der læses mere? 61 Danmarks Miljøundersøgelser 63 Faglig rapporter fra DMU 64

7 Forord Vandmiljø 21. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning indholder resultater fra 2 af Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet Rapporten indeholder de faglige konklusioner på status for påvirkning af og tilstanden i grundvand, vandløb og kildebække, søer, atmosfæren og havet. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som de enkelte fagdatacentre udarbejder for hvert delområde. Disse rapporter er baseret på data, som er indsamlet af amterne og i de fleste tilfælde også afrapporteret af amterne. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Miljøstyrelsen på baggrund af rapporter fra syv fagdatacentre: Bøgestrand (red.) (21), Ellermann et al. (21), Grant et al. (21), GEUS (21), Henriksen (red) (21), Jensen et al. (21) samt Miljøstyrelsen (21). Rapporterne er baseret på data indsamlet af amterne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. De fleste data er også rapporteret i regionale rapporter, som indgår ved udarbejdelse af fagdatacentrenes rapporter. 5

8 [Tom side]

9 Sammenfatning Tilførsler til vandmiljøet Tilførsel fra punktkilder Siden 1989 er der sket en markant reduktion i de samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder til ferskvand og marine kystvande. Den samlede reduktion er på 68% for kvælstofs vedkommende, 83% for fosfor og 79% for organisk stof målt som BI 5, hvilket fuldt ud opfylder de reduktionsmålsætninger, der er for punktkilder. I 2 blev der udledt ca. 8.8 t kvælstof, ca t fosfor og ca t organisk stof. De opnåede reduktioner skyldes primært den forbedrede rensning af by- og industrispildevand. Spildevandsudledningen til ferskvand af kvælstof, fosfor og organisk stof er for 2 opgjort til lidt mindre end i Der har i de senere år kun været et mindre fald efter de betydelige fald der var i begyndelsen af 199 erne. Udledning fra renseanlæg udgør på trods af den stærkt forbedrede rensning fortsat det største punktkildebidrag til tilførslen af kvælstof og fosfor til vandområderne. Den samlede udledning fra spredt bebyggelse i ikke-kloakerede områder i det åbne land er så stor at udledningen af fosfor og organisk stof herfra i en del vandområder spiller en rolle for den samlede tilførsel til disse. I byområder har de regnbetingede udledninger fået større betydning i takt med at spildevandsrensningen i renseanlæggene og fra industrien er blevet bedre. Dambrugene har reduceret deres udledninger til ca. det halve. Tilførsel fra atmosfæren Tilførsel af kvælstof fra luften til de danske farvandsområder var i 2 ca. 2% højere end i Forøgelsen skyldes dels store nedbørsmængder over Nordsøen og dels højere kvælstofkoncentrationer i nedbøren. Den nedadgående udvikling der har været i kvælstofdepositionen i perioden , er således mindre markant end tidligere. Udvaskning fra landbrugsjorden De målte udvaskninger af kvælstof fra rodzonen i dyrkede arealer i 5 landovervågningsoplande viser et signifikant fald siden 199. I gennemsnit er faldet på 43%. Usikkerheden på tallene er imidlertid meget stor. Ved modelberegning af den samlede udvaskning fra landovervågningsoplandene finder man at kvælstofudvaskningen på landsplan er mindsket med ca. 32% siden 199, når effekten af de iværksatte tiltag er slået fuldt igennem. Forskellen mellem den tilførte kvælstofmængde og den kvælstofmængde, der fjernes med høstede afgrøder er på landsplan i perioden fra 199 til 2 reduceret fra 332. t i 199 til 195. t i 2 (38%). Det reducerede kvælstofoverskud skyldes primært en reduktion i det samlede forbrug af handels- og husdyrgødning fra 639. t kvælstof til 446. t. Tilførslen af fosfor til landbrugsjord med handelsgødning har været faldende i perioden fra 199 til 2, men samtidig er der sket en stigning i tilførslen med husdyrgødning, således at der stadig sker en netteotilførsel af fosfor og en forøgelse af fosforindholdet i jorden og dermed en øget udvaskning. Tabel 1 Samlede tilførsler fra forskellige punktkilder til det danske vandmiljø i 1989 og 2. BI 5 er et mål for organisk stof. Punktkilder Kvælstof (t/år) Fosfor (t/år) BI 5 (t/år) Rensningsanlæg Særskilte industrier Regnvandsanlæg Ferskvandsdambrug Spredt bebyggelse Saltvandsbaseret fiskeopdræt I alt ca

10 Tilførsel til ferske og marine vandområder I 2 var den samlede tilførsel til marine kystvande via vandløb og direkte udledninger 83. t kvælstof, 2.5 t fosfor og 35. t organisk stof (målt som BI 5 ). For alle tre stoffer gælder, at tilførslen var væsentligt mindre end i 1999, hvor tilførslerne i det rekordvåde år var meget store på grund af en stor vandafstrømning. Faldet fra 1999 til 2 var for kvælstof 9%, fosfor 11% og organisk stof 39%. Ferskvandafstrømningen var i 2 1% mindre end i Den diffuse afstrømning er langt den største kilde til kvælstoftilførslen til marine kystafsnit fra land. Kvælstoftilførslen er tæt korreleret til ferskvandsafstrømningen. De dyrkede arealer har bidraget med 74-86% af kvælstoftilførslerne i perioden mens baggrundsbidraget har udgjort 8-12% af tilførslerne, og spildevandets andel har været faldende i perioden fra 13% i 1989 til 6-7% i 1999 og 2. For fosfor har den diffuse afstrømning fået større betydning i takt med at spildevandsrensningen er blevet forbedret, og den diffuse afstrømning er nu også hovedkilden til fosfortilførslen. En stor del af dette bidrag skyldes erosion, og fosfortransporten øges stærkt ved høje afstrømninger. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Overvågningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer indgår i forskelligt omfang i de forskellige dele af programmet, og denne del af overvågningen har i 2 har været mere omfattende end de foregående år. Der foreligger imidlertid fortsat kun resultater fra en årrække for grundvand, marine områder og atmosfæren, hvilket betyder at det kun er muligt for disse områder at foretage en vurdering af den tidslige udvikling. Tungmetaller Grundvandets indhold af en række tungmetaller er højere end grænseværdien for drikkevand i 35% af boringsindtagene i overvågningsområderne og tilsvarende i knap 9% af vandværkernes boringer. Ved vandværker med almindelig vandbehandling tilbageholdes en del af metalindholdet i okkerslammet i sandfiltrene. Zink, nikkel og kobber er de metaller der udledes i størst mængde fra renseanlæggene, og som tilsvarende findes i de højeste i koncentrationer i vandløbene. Der forekommer enkelte værdier over af vandkvalitetskriterierne udløbene fra renseanlæggene. I enkelte tilfælde er der overskridelse af vandkvalitetskravene i de undersøgte vandløb. Indholdet af tungmetaller i den atmosfæriske deposition har for perioden 199 til 2 været stadigt faldende med en nedgang på en faktor to til fire. Størst nedgang ses for bly, cadmium og krom. I enkelte marine områder er koncentrationerne af cadmium og kviksølv så høje at områderne må betegnes som markant forurenede med disse metaller. Pesticider I vandløb og grundvand er det i vid udstrækning de samme pesticider og nedbrydningsprodukter, der er fundet. BAM og atrazin samt nedbrydningsprodukter af atrazin er de stoffer som findes hyppigst i både vandløb og grundvand. Desuden findes glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA hyppigt i vandløb. I såvel vandløb som grundvand findes både pesticider som har været forbudt i en årrække, og pesticider som fortsat anvendes. Tabel 2 Tilførsel af kvælstof, fosfor og BI 5 via vandløb og direkte udledninger (eksklusiv havbrug) til marine kystafsnit i 2 (tallene er afrundede). Kilder: Miljøstyrelsen (21) og Bøgestrand (red) (21). Kvælstof Fosfor BI 5 t t t Baggrundsbidrag Dyrkningsbidrag Bebyggelse i det åbne land Punktkilder til ferskvand Tilbageholdelse i ferskvand Afstrømning til havet via vandløb Spildevand direkte til havet Total til havet * ) el det atmosfæriske bidrag

11 I vandløb findes det største antal pesticider og de højeste sumkoncentrationer i sprøjtesæsonen eller umiddelbart efter. I grundvandsovervågningen har antallet af boringsindtag med pesticider og nedbrydningsprodukter i perioden fra 1998 til 2 været faldende til 21% i 2 efter at den har været stigende i perioden fra 199 til 1998 til fund i knap 3% af de undersøgte indtag i Antallet af indtag med fund over grænseværdien for drikkevand har været stort set uændret i perioden Andre miljøfremmede stoffer end pesticider Der er kun fundet få miljøfremmede stoffer i udløb fra renseanlæg. Blandt disse er blødgøreren DEHP som fundet i koncentrationer, der overstiger et forslag til vandkvalitetskriterium for stoffet. Der er ligeledes fundet overskridelse af det foreslåede vandkvalitetskriterium i vandløb. Grundvand er siden 1993 blevet undersøgt for en lang række miljøfremmede stoffer. Flere stoffer er fundet i såvel grundvandsovervågningen som i vandværkernes boringer. Fælles for de fleste fund er, at de er under grænseværdien for indhold i drikkevand. I de danske fjorde og åbne farvande findes tributyltin (TBT) (fra skibsmaling) og PAH (fra ufuldstændig forbrænding) i så høje koncentrationer at det må forventes at forekomme effekter heraf. Der er fundet udbredt effekt af TBT i form af påvirkning af kønsorganerne hos snegle i såvel havneområder som i de åbne farvande. Vandmiljøets tilstand og udvikling Grundvand Grundvandets nitratindhold er højere end tilladt i drikkevand i 16% af boringsindtagene i overvågningsområderne og i 2% af vandværkernes boringer. Der er ikke nogen generelle udviklingstendenser for grundvandets nitratindhold i hverken overvågningsområderne eller ved vandværkerne. Det vand der indvindes på vandværkerne, er hovedsagelig dannet før 1987, og der vil derfor endnu ikke kunne ses nogen ændringer i grundvandet som følge af Vandmiljøplanerne. Fra 199 og frem til 2 er der sket et fald i den vandmængde som indvindes på vandværkerne på næsten 35%. Faldet er stagneret fra 1999 til 2. Søer Samlet set er der sket en forbedring i tilstanden for overvågningssøerne fra 1989 til 2 især på grund af en reduktion i fosfortilførslen til søerne. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret for de vandkemiske parametre ved en reduktion i søvandets fosforindhold på knap 4% og en reduktion i kvælstofindholdet i tilløbet til søerne på knap 3%. Dette har givet sig udslag i en øget sigtdybde, faldende klorofylindhold og et fald i den gennemsnitlige sommerbiomasse af planteplankton samt en generel fremgang for undervandsplanter. Kun 7 af de 31 søer opfylder målsætningen. En yderligere reduktion af fosfortilførslen, også af dyrkningsbidraget vil generelt være nødvendig for at kvalitetsmålsætningen kan opfyldes. Vandløb Miljøtilstanden i vandløb er tilfredsstillende for knap halvdelen af vandløbene. De biologiske forhold er tilsyneladende svagt forbedrede i 2 sammenlignet med Antallet af stationer med god kvalitet er øget fra 363 til 414 ud af de 139 stationer, der er undersøgt begge år. Miljøtilstanden er generelt bedre i vandløb i Jylland og på Fyn end på de øvrige øer, hvilket sandsynligvis skyldes højere vandføringer og mindre spildevandsandel vest for Storebælt end øst for. Udvidede biologiske undersøgelser, som skal belyse årsagen til en generelt dårlig miljøtilstand peger på, at den dårlige miljøtilstand dels skyldes udledning fra spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger og dels ringe variation i vandløbenes fysiske forhold som følge af tidligere tiders reguleringer og nuværende vandløbsvedligeholdelse, herunder grødeskæring. Der er i 2 konstateret et signifikant fald i kvælstofafstrømning til vandløb fra dyrkede arealer og dermed også et fald i kvælstofindholdet i vandløb i dyrkede områder. I perioden fra slutningen af 198 erne til 2 er faldet på ca. 2% i disse vandløb. Marine områder Målsætningen for de enkelte marine områder var i de fleste tilfælde ikke opfyldt. De hyppigste årsager til manglende målsætningsopfyldelse var tilførsel og effekter af næringsstoffer, TBT og andre miljøfremmede stoffer. 9

12 På flere områder er miljøtilstanden dog bedret siden 198 erne. Planteplanktonets primærproduktion og klorofylkoncentrationen er faldet og sigtdybden er steget. De væsentligste forbedringer er sket i fjordene, fordi de lokale næringsstoftilførsler af specielt fosfor er mindskede. I åbent hav udgør tilførslerne fra land en mindre del af næringsstoftilførslen, og derfor er ændringerne her små. Fjordene er dog stadig de mest eutrofierede blandt de marine områder. I 2 resulterede en kombination af usædvanlige klimatiske forhold og stor udvaskning af næringsstoffer de foregående år i iltsvind i de åbne indre danske farvande af et omfang som ikke er set siden 198 erne. Derimod var iltforholdene i fjorde og lavvandede kystområder generelt gode fordi vinden her var tilstrækkelig til at skabe hyppig omrøring. Der har været en negativ udvikling for dybdegrænsen for ålegræs på trods af, at en positiv udvikling var ventet p.gr.a. reduktionen i fosforindholdet og algemængden i fjordene. Fosfortilførslen er reduceret kraftigt siden 1988 som følge af spildevandsrensning, mens tilførslen af kvælstof til de marine områder har været moderat faldende som følge af mindsket udvaskning fra dyrkede arealer og spildevandsrensning. Fjordsedimenter indeholder puljer af fosfor og kvælstof, og i sommermånederne hvor koncentrationen af fosfor og kvælstof i vandet er lav, kan algeproduktionen derfor stimuleres ved frigivelse af fosfor og kvælstof fra sedimenterne. Denne næringsstoftilførsel har været betydelig i sommeren 2. Samlet vurdering Der er siden 1989 generelt sket forbedringer i vandmiljøet gennem reduktioner i udledningerne af organisk stof og næringsstoffer. Der kan ses tydelige forbedringer i miljøtilstanden som konsekvens heraf, men overvågningsresultaterne viser også, at langt de fleste vandløb, søer og marine områder stadig ikke opfylder de fastsatte målsætninger. Det vil kræve yderligere reduktioner i belastningen, hvis målsætningen generelt skal kunne opfyldes i søer og marine områder, og for mange vandløb vil det kræve forbedrede fysiske forhold. Der er fortsat høje kvælstofkoncentrationer i grundvandet og mange fund af miljøfremmede stoffer, herunder pesticider og nedbrydningsprodukter. 1

13 1. Indledning 1.1 Rapportens indhold Denne rapport Vandmiljø 21. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning sammenfatter resultaterne fra 2 af Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet , sædvanligvis omtalt som NOVA-23 (Miljøstyrelsen, 2). Vandmiljø 21. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning giver de faglige konklusioner vedrørende status for påvirkning af og tilstanden i grundvand, vandløb og kildebække, søer, atmosfæren og havet. Rapporten sammenfatter udviklingen i udledninger af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra punktkilder og diffuse kilder og transporten til og i vandmiljøet. Desuden redegøres for udviklingen i miljøkvaliteten i vandmiljøet i relation til ændringer i påvirkningerne. Endelig ses på atmosfærisk nedfald og udvikling i koncentrationen af forskellige stoffer i atmosfæren. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Miljøstyrelsen på baggrund af rapporter fra syv fagdatacentre: Bøgestrand (red.) (21), Ellermann et al. (21), Grant et al. (21), GEUS (21), Henriksen (red) (21), Jensen et al. (21) samt Miljøstyrelsen (21). Rapporterne er baseret på data indsamlet af amterne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. De fleste data er også rapporteret i regionale rapporter, som indgår ved udarbejdelse af fagdatacentrenes rapporter. Formålet med sammenfatningen er først og fremmest at orientere Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om resultaterne af årets overvågning og om effekterne af de reguleringer og investeringer der bl.a. fremgår af beretningen om Vandmiljøplanen fra Endvidere vil sammenfatningen give et nationalt overblik til de medarbejdere i de statslige og amtslige institutioner der har bidraget til gennemførsel af overvågningsprogrammet, eller som arbejder med forvaltningen af vandmiljøet. Endelig vil offentligheden, interesseorganisationerne kunne få centrale informationer om vandmiljøets tilstand og udvikling. 1.2 NOVA-23 Organisering og indhold Amterne udfører hovedparten af overvågningen. DMU forestår målinger på de ekstensive havstationer, måling og beregning af det atmosfæriske nedfald og driver et net af 27 nationale stationer med tidsserier tilbage til 192 erne til bestemmelse af vandføringen i vandløb. Med henblik på at sikre den overordnede koordinering af programmet og lette kommunikationen mellem de deltagende institutioner er der etableret et Aftaleudvalg, der træffer beslutninger om eventuelle ændringer og tilpasninger af programmet. Til drift og rapportering af de syv fagområder og til udmøntning af Aftaleudvalgets beslutninger findes et fagdatacenter for hvert område. Fagdatacentrene er placeret hos henholdsvis DMU, GEUS og i Miljøstyrelsen. For hvert område er der en styringsgruppe (dog en fælles styringsgruppe for atmosfærisk nedfald og marine områder) med repræsentation fra amterne, fagdatacentret for området og evt. andre sektorforskningsinstitutioner og en eller flere administrative styrelser fra Miljø- og Energiministeriet. Styringsgrupperne arrangerer fagmøder, evaluerer programmets udførelse og rapporteringer, betjener Aftaleudvalget vedrørende faglige spørgsmål og refererer i øvrigt hertil. I det følgende beskrives kort indholdet af de enkelte delprogrammer som oversigtligt er sammenfattet i tabel 1.1. I grundvandet overvåges stofindhold, bl.a. pesticider og andre miljøfremmede stoffer samt grundvandsstand og indvundne vandmængder. Hydrologiske modeller udarbejdes for enkelte overvågningsområder. Udledningerne fra renseanlæg, særskilte industrielle udledere, regnbetingede udledninger, ferskvandsdambrug, husspildevand fra ikkekloakerede områder samt fra ferskvand- og saltvandsbaserede dambrug bestemmes. Ved renseanlæg og særskilte industrielle udledere analyseres bl.a. for næringsstoffer og organisk stof og ved udvalgte renseanlæg for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller. 11

14 Tabel 1.1 Oversigt over undersøgte parametre i de forskellige delprogrammer under NOVA-23. I programbeskrivelsen for NOVA-23 findes oversigt over hvilke stoffer, der analyseres for (Miljøstyrelsen, 2). *Kemiske analyser er i søer og marine områder udført på både vand- og sediment. Undersøgte parametre Søer Vandløb Grundvand Landovervågning gv gy va dr jv Marin Punktkilder Atmosfære Oplandsbeskrivelser Oplandsanalyser Fysiske parametre: - ilt og temperatur - vandmængder - stofmængder - alder, jordfysik Kemiske parametre*: - næringsstoffer - org. stof, andre param. - forsurende stoffer - miljøfremmede stoffer - tungmetaller - pesticider Biologiske undersøgelser: - planteplankton - dyreplankton - fiskeyngel - fisk - vegetation - smådyr gv = grundvand; gy = gylle; va = vandløb; dr = dræn, jv=jordvand Landovervågningen omfatter 5 overvågningsoplande med detaljerede beskrivelser af dyrkningspraksis, fysisk-kemiske målinger i rodzonen, kemiske analyser af grundvandet og i gylle samt biologiske undersøgelser i vandløbene. Endvidere udvikles vand- og stoftransportmodeller for en række oplande i samarbejde med vandløbsprogrammet. Derudover omfatter landovervågningen en række andre oplande med et varierende og midre omfattende program. Undersøgelserne af søerne omfatter et intensivt program for 31 søer med oplandsbeskrivelser, analyser af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller, analyser af næringsstofforholdene i bunden samt biologisk struktur (plante- og dyreplankton, fisk, planter). I et ekstensivt program indgår et større antal søer i en treårig turnus. Vandløbene undersøges for kemisk sammensætning, afstrømningsforhold og transport af næringsstoffer og organiske stoffer og i nogle udvalgte vandløb miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Den samlede stoftilførsel til marine kystafsnit opgøres. Smådyrssamfundene undersøges for fastlæggelse af vandløbets kvalitet. På udvalgte steder undersøges fiskebestand og vegetation. Koblet til landovervågningen gennemføres oplandsanalyser til bl.a. at bestemme transportveje for næringsstoffer. Tilførslen af kvælstofforbindelser, svovl og tungmetaller via luften bestemmes dels ved målinger på nedfaldet ved 1 målestationer fordelt over hele landet og dels ved modelberegninger. De marine områder undersøges for kemiske forhold i vandet i fjorde og i åbne marine områder, i sedimenter på bunden og i organismerne. Forekomst og sammensætning af bunddyr og alger og højere planter fastlægges, og mængden af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i fisk og muslinger undersøges. Makroalgevegetationen overvåges ved 8 stenrev. Iltforholdene måles for at kortlægge iltsvind. Vand- og stofudskiftning i fjorde og vand- og næringsstoftransporter i de åbne farvande beregnes ved modeller og tal for landbaseret tilførsel. Intensive undersøgelser foregår i 6 typefjorde, 16 havstationer og ved 6 automatiske målebøjer. Herudover overvåges 32 repræsentative fjord- og kystområder samt 26 ekstensive havstationer i de indre danske farvande og 5 i Nordsøen og Kattegat. Yderligere oplysninger om NOVA-23 kan findes på programmets hjemmeside på web-adressen Her findes en samlet pro- 12

15 grambeskrivelse og links til de institutioner, der indgår i samarbejdet omkring overvågningen af det danske vandmiljø. 1.3 Temarapport om fosfor Sideløbende med dette års rapporter er der udarbejdet en temarapport om fosfor. Temarapporten giver et samlet overblik over de opnåede resultater vedrørende fosfor i jord og vand fra NOVA programmets start i 1989 og frem til 2 (Kronvang 21). 13

16 [Tom side]

17 2. Klima og vandmængder 2.1 Klimaet Vejret i 2 var ved sammenligning med normalen som helhed usædvanligt varmt med et mindre overskud af nedbør og et normalt antal solskinstimer (tabel 2.1). Temperaturforhold Middeltemperaturen på 9,2 C var 1,5 C over normalen (1961-9) og dermed det næsthøjeste, der er målt siden DMI startede målinger i Samtidig var middeltemperaturen,7 C over gennemsnittet for overvågningsperioden Månederne januar til og med maj og september til og med december var varmere end normalen, mens juni, juli og august var lidt koldere end normalen. 1 af de 12 overvågningsår har været varmere end normalen, og gennemsnittet for har været væsentligt over normalen (,8 C). Det er især vintertemperaturen (december til og med marts) der med et gennemsnit på 2,6 C mod normalen på,9 C har været usædvanlig høj. Nedbørsforhold Efter to meget nedbørsrige år havde 2 med 768 mm nedbør kun 56 mm eller 8% over normalen. Nedbøren var relativt jævnt fordelt over året, hvor februar, marts, oktober og november var noget vådere end normalt, mens juli og august var noget tørrere end normalt. De 12 overvågningsår har været 13 mm vådere end normalen (tabel 2.1). Sol og vind Antal solskinstimer var med 171 timer kun 9 timer højere end normalen (tabel 2.1). Middelvindhastigheden ved kyststationer var med 5,6 m/s lidt under normalen på 5,8 m/s. Efterårperioden var præget af usædvanlige vindforhold med overvejende sydøstenvind i september og efterfølgende sydsydvestenvind indtil december. 2.2 Ferskvandsafstrømning Ferskvandsafstrømningen Den samlede ferskvandsafstrømning fra Danmark var i 2 ca. 16,4 milliarder m 3 svarende til 382 mm (tabel 2.1). Årets afstrømning var hermed ca. 16% over middelafstrømningen for perioden der er på 328 mm. Afstrømningen var samtidig 19% over midlen for Til sammenligning var nedbøren i 2 kun 8% over normalen hvilket skyldes at noget af de store nedbørsmængder der faldt i 1999, først er nået frem til vandløbene og videre til havet i løbet af 2. Der har derfor været en reduktion af grundvandsmagasinerne i 2. Det var specielt i vintermånederne januar til og med marts at afstrømningen var noget større end normalt. Endvidere var afstrømningen høj i november 2. Tabel 2.1 Årsmiddel for temperatur, nedbør, beregnet potentiel vandbalance (korrigeret nedbør minus beregnet potentiel fordampning) samt ferskvandsafstrømningen. Vinterværdier er middel for perioden fra december til marts. Normaler er for , for afstrømning dog Kilder: Bøgestrand (red.) (21) og Cappelen og Jørgensen (21). Periode År C Temperatur Nedbør Vandbalance Afstrømning Vinter C År mm Vinter mm Potentiel mm År mm År vinter 1 6 m 3 mm ,2 4, ,3 4, ,2 2, , 3, ,6 2, ,7 1, ,2 2, ,8-1, ,5 1, ,2 3, ,9 2, ,2 3, ,5 2, ,7,

18 Afstrømningsforholdene udviser ligesom nedbøren en stor geografisk variation i 2 med en pæn overensstemmelse mellem ferskvandsafstrømningen og (netto)nedbør, idet grundvandsmagasinerne i et vist omfang påvirker disse mønstre. Fra oplandene til farvandsområderne Sydlige Bælthav, Østersøen og Øresund var ferskvandsafstrømninger fra under 2 og op til 25 mm, mens afstrømningen til Nordsøen var mellem 4 og op til 6 mm. Nedbørsforholdene var i 2 relativt normale. I 1998 og ikke mindst 1999 har nedbøren været usædvanlig høj, og der er sket en opbygning af grundvandsmagasinerne. I 2 har ferskvandsafstrømningen været større end nedbøren i sig selv kan forklare, og der er derfor sket en reduktion af grundvandsmagasinerne. Dette vil andet lige bevirke lavere næringsstofskoncentrationer i vandløbene. Samtidigt har et varmt forår og mildt efterår med ekstrem sen nattefrost betinget en meget lang vækstsæson, således at der har været gode mulighed for planterne at optage næringsstoffer. Det må derfor forventes, at klimaet trods relativ stor ferskvandsafstrømning har betinget en relativ beskeden tilførsel af næringsstoffer i forhold til de nedbørsmængder, der faldt i 2. kan antages at der ikke har været væsentlige ændringer i grundvandsmagasinerne i den lange periode vandbalancen er bestemt for. Vandbalancen viser at afstrømningen kun er 215 mm på Øerne mod 395 mm i Jylland grundet lavere nedbør og lidt højere fordampning. Dette betyder samtidig at man lettere påvirker afstrømningsforholdene i vandløb på Øerne end i Jylland. Det er også typisk på Sjælland, at der om sommeren optræder udtørrende vandløb, især hvor der også sker en betydende vandindvinding A B Nedbør (mm) Afstrømning (mm) Vandbalance Der er overordnet en god sammenhæng mellem nedbør og afstrømning (figur 2.1). Afstrømningen reagerer dog med en vis forsinkelse i forhold til nedbøren, da en del af nedbøren siver ned i jorden og til primære og sekundære grundvandsmagasiner før den når til vandløb. I tørre år vil afstrømningen ofte være større end nedbøren kan forklare, idet der så tæres på grundvandsmagasinerne som f.eks. i 1989 og 1995 (tabel 2.1 og figur 2.1). I våde år vil en del af nedbøren gå til at fylde grundvandsmagasinerne, og afstrømningen bliver lavere end forventet som f.eks. i 199 og 1998 (tabel 2.1 og figur 2.1). Under og efter tørre år ses et fald i grundvandskoten, mens der i og efter våde år sker en stigning C Grundvandstand (m) De forskellige dele af det hydrologiske kredsløb er vist i figur 2.2 opdelt for Jylland og for Øerne. Det Fig. 2.1 Årsmiddelnedbør (A), samlede afstrømning fra Danmark (B) og årsmiddelgrundvandskoten ved Karup (C) for perioden vist i forhold til gennemsnit for perioden (A), (B) og (C). Kilder: Bøgestrand (red.) (21), Cappelen & Jørgensen (21) samt GEUS (21). 16

19 Jylland Øerne Nedbør 94 mm Vandindvinding 15 mm Fordampning 525 mm Nedbør 75 mm Vandindvinding 15 mm Fordampning 54 mm Overflade, dræn 95 mm Grundvand 3 mm Vandløbsafstrømning 395 mm Overflade, dræn Grundvand 9 mm 125 mm Vandløbsafstrømning 215 mm Fig.2.2 Det hydrologiske kredsløb med værdier for vandbalancen for perioden opdelt på henholdsvis Jylland og Øerne. De enkelte led er opgjort uafhængig. Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen. Modificeret efter Ovesen et al (2). 17

20 [Tom side]

21 3. Tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til vandmiljøet Kilderne til forurening af vandområder med næringssalte og organisk stof er dels punktkilder, hvor udledningen sker i et bestemt punkt, og dels de diffuse kilder, hvor tilførslen sker fra et landareal eller fra luften. Størstedelen af punktkildebidragene er konkret målt, mens de diffuse bidrag er opgjort på baggrund af både målinger og beregninger. 3.1 Punktkilder De samlede udledninger fra punktkilder opgøres hvert år i forbindelse med denne rapportering. Opgørelser viser, at der siden 1989 er sket en markant reduktion i de samlede udledninger fra punktkilder. Den samlede reduktion for alle punktkilder er på 68% for kvælstofs vedkommende, 83% for fosfor og 79% for organisk stof målt som BI 5. Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra særskilte industrielle udledere og renseanlæg. Dog er udledningen af fosfor fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet væsentligt. Trods de markante reduktioner i udledningerne for renseanlæg og særskilte industrielle udledere domineres den samlede udledning til vandområderne af kvælstof og fosfor for punktkilder på landsplan fortsat af udledningerne fra renseanlæggene. Renseanlæggene bidrager med ca. 5% af den samlede udledning af fosfor og kvælstof for punktkilder. For organisk stof er industriens udledning den største kilde med lidt over 4% Renseanlæg Måling af udledningen fra renseanlæg sker dels gennem den egenkontrol som kommunerne foretager og dels gennem amternes tilsyn. Oftest er udledningen fra et renseanlæg opgjort på baggrund af 12 døgnmålinger pr. år. Koncentreringen af rensningen af byspildevand på færre anlæg er fortsat i 2, hvor der var i alt 1363 renseanlæg for mere end 3 PE (tabel 3.1). Tabel 3.1 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2. Kilde: Miljøstyrelsen (21). Anlægskapacitet Antal renseanlæg Belastning i % af belastning på alle anlæg > 3 PE % > 5 PE % > 2. PE % > 5. PE % > 15. PE 13 83% > 5. PE 61 68% > 1. PE 27 47% Tilførslen af organisk stof og næringssalte til renseanlæggene er målt på lidt over halvdelen af anlæggene. Gennemsnitsværdierne for stofkoncentrationer i tilløbene til disse anlæg er brugt til beregning af den samlede belastning på renseanlæg i 2 (tabel 3.2). Renseanlæggene renser ikke kun spildevandet fra husholdninger, men også en meget stor del af udledningerne fra industrier. På landsplan udgør industribelastningen således 42% af den samlede stoftilførsel til renseanlæggene. Generelt er industriandelen størst ved renseanlæg, der tilføres spildevand fra mere end 5. PE. Gennemsnittet for disse anlæg er ca. 5%. De samlede udledninger fra renseanlæggene afspejler, at der sker en biologisk rensning af og fosforfjernelse fra næsten al spildevandet. Biologisk kvælstoffjernelse sker på lidt færre anlæg, men dog stadig for langt det meste af spildevandet idet ca. 9% renses på anlæg omfattet af nationale krav om kvælstoffjernelse. Tabel 3.2 Data for BI 5, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene (768 mio m 3 ) i 2. Kilde: Miljøstyrelsen (21). Stofnavn Gennemsnitskoncentration mg/l PE belastning g/pe * d Antal anlægstofmængde t/år BI 5 (mod. og umod) 175 (~6) COD Total kvælstof 36 14, Total fosfor 8, 2,

22 De udledte stofmængder, rensegrader på anlæggene og reduktion i forhold til forholdene før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midt i firserne, fremgår af tabel 3.3. De samlede udledninger fra renseanlæggene er noget mindre end de samlede rammer i de udledningstilladelser der gælder for de enkelte renseanlæg. Knap 1% af anlæggene har i 2 ikke kunnet overholde ét eller flere af de fastsatte udlederkrav. Der er sket en stadig forbedring af kravoverholdelsen gennem 199erne fra 39%, der ikke overholdt alle krav i 1989 til de 9,5% i 2. Overløb i forhold til udledning fra renseanlæg (%) 5 N 4 P COD Københavns Amt Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland København K Regnbetingede udløb De regnbetingede udledninger beregnes typisk ud fra kloakoplandene i kommunernes spildevandsplaner og nedbørsstatistik. I separatkloakerede områder beregnes stofindholdet oftest ud fra erfaringstal for stofindhold (tot. N = 2 mg/l, tot. P =,5 mg/l, COD = 5 mg/l). I fælleskloakerede områder anvendes enten erfaringstal eller modelberegnede værdier. Opgørelse af de regnbetingede udledninger er betydeligt mere usikker end opgørelsen af udledninger fra renseanlæg og industri. Vandmængderne i overløbene udgør en meget lille del af den samlede spildevandsmængde, typisk 1-2%. I fig. 3.1 er stofudledningerne via overløbene sammenlignet med udledningerne fra renseanlæggene. Det ses at overløbene udgør en væsentlig andel sammenlignet med udledningen fra renseanlægget. For henholdsvis fosfor og organisk stof (målt som COD) svarer stofudledningen til ca. 2% af stofudledningen fra renseanlæggene, mens stofudledningen af kvælstof svarer til ca. 1%. Der er en betydelig regional variation i opgørelsen. I Roskilde Amt er NPO-udledninger fra overløbene omkring 1% af udledningen af renset spildevand. I amter som Storstrøm, Ringkjøbing og Viborg svarer overløbenes stofudledning af fosfor og COD derimod til 3-4% af udledningerne fra renseanlæg, og stofudledningen af kvælstof svarer til 15-2% af udledningen fra renseanlæg. Fig. 3.1 Udledning af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (COD) via regnvands-overløb angivet som % af udledning for renseanlæg > 5. PE, amtsvis fordeling. Kilde: Miljøstyrelsen (21). Årsagen til at særligt mængden af fosfor og COD i overløbene er stor i forhold til mængden der udledes med renset spildevand, er at rensegraden for fosfor og COD i renseanlæg i dag er høj. De regnbetingede udledninger er således generelt af moderat forureningsmæssig betydning, men får naturligvis stigende relativ betydning i takt med perfektionering af spildevandsrensning. De største forureningspåvirkninger ses, hvor spildevandet er blevet afskåret, så at de regnbetingede udledninger er blevet den dominerende forureningskilde, f.eks. til vandløb og søer i byområder Bebyggelse i det åbne land Betegnelsen bebyggelse i det åbne land dækker hovedsageligt over følgende bebyggelseskategorier: sommerhuse kolonihaver spredt bebyggelse landsbyer (ikke kloakerede) Bebyggelse i det åbne land omtales ofte som spredt bebyggelse, og begrebet vil derfor i nærværende rapport dække alle fire kategorier i betegnelsen bebyggelse i det åbne land. Tabel 3.3 Udledning af organisk stof og næringssalte fra renseanlæg i 2. Kilde: Miljøstyrelsen (21). DK renseanlæg mio. m 3 Udledt stofmængde t/år Rensegrad % Reduktion fra 198erne % BI Total kvælstof Total fosfor

23 Udledningerne af spildevand i det åbne land er beregnet på et varierende videngrundlag, fra et konkret kendskab til renseforanstaltninger og udledning fra den enkelte ejendom til et skøn over antallet af ejendomme i et opland. Udledningerne fra spredt bebyggelse foregår stort set udelukkende til ferske vandområder hvor disse udledninger bidrager med 15% af kvælstofbelastningen med spildevand, og omkring 3% af belastningen med organisk stof og fosfor. Udledninger fra spredt bebyggelse er en væsentlig medvirkende årsag til manglende målsætningsopfyldelse i mange vandområder i Danmark, specielt i de mindre vandløb og søer. En vurdering af betydningen af denne forureningskilde for et konkret vandområde forudsætter en konkret opgørelse af det aktuelle bidrag. De samlede udledninger fra spredt bebyggelse (tabel 3.6) er dog så store, at de for fosfor og organisk stof spiller en rolle for det samlede forureningsbidrag til vore vandområder Særskilte industrielle udledninger Særskilte industrielle udledninger omfatter industrier der udleder direkte til vandløb, søer eller havet. Opgørelsen for særskilte industrielle udledere omfatter i virksomheder, hvoraf 33 virksomheder er omfattet af Vandmiljøplanen. I forhold til de samlede udledninger fra punktkilder bidrager industrielle udledere med 4% af det organiske stof, mens bidraget af fosfor og kvælstof er under 1%. Udledningen af organisk stof fra særskilte industrielle udledere er reduceret med ca. 84% siden 1989, mens kvælstofudledningen er reduceret med 85%. Fosforudledningen er for alle særskilte industrielle udledere under ét reduceret med godt 95% siden En væsentlig del af reduktionen er opnået ved, at virksomheder er blevet tilsluttet offentlige renseanlæg, samt eventuelt en forbedring af rensningen på virksomheder som udleder særskilt. Udviklingen i udledning af organisk stof og næringssalte er vist på fig Organisk stof BI 5 og COD Mængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2 ifølge amternes indberetning ca. 4.9 t BI 5, henholdsvis ca. 9.7 t COD. Heraf udgjorde udledningen fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen ca. 4.8 t BI 5, henholdsvis ca. 8.9 t COD. Fosfor (ton P) Kvælstof (1 ton N) Organisk stof (1 ton BI 5 ) Fig. 3.2 Udvikling i udledningen af organisk stof (BI5 og COD), kvælstof og fosfor fra særskilte industrielle udledere. Kilde: Miljøstyrelsen (21). De største udledere af organisk stof var i 2 sukkerindustrien med 59% af BI 5 -udledningen og 47% af COD-udledningen, fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri med 31% af BI 5 -udledningen og 17% af COD-udledningen samt medicinalindustrien med 3% af BI 5 -udledningen og 12% af CODudledningen. Med årene 1994 og som undtagelser har den samlede udledning været faldende gennem hele perioden med en samlet reduktion fra 1989 til 2 på 93%. Kvælstof og fosfor Udledningen af næringssalte fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2 92 t kvælstof og 59 t fosfor. Kvælstofudledningen på 92 t fordelte sig med 823 t fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 79 t fra øvrige udledere. De største udledere af kvælstof er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri der i 2 tilsammen tegnede sig for 44% af den samlede kvælstofudledning. Den samlede udledning faldt med 37% alene fra 1989 til 199 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 86%. Fosforudledningen på 59 t fordelte sig med 51 t fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 8 t fra øvrige udledere. Også hvad angår fosfor er fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri de største udledere, i 2 med 39% af den samlede udledning. Der skete en meget kraftig reduktion fra 1989 til 199, og ellers er det generelle billede en løbende reduktion i udledningen gennem hele perioden. Den samlede reduktion siden 1989 udgør 96%. 21

24 3.1.5 Ferskvandsdambrug Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra fiskenes ekskrementer og foderspild. Belastningen med organisk stof målt som BI 5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger (tabel 3.4) Kvælstof (1 tons) Den samlede udledning fra ferskvandsdambrug er faldet markant i perioden fra 1989 frem til 2. Dambrugene udleder udelukkende til ferske vandområder, og belastningen fra dambrugene bidrager med 1% af fosforbelastningen, 2% af kvælstofbelastningen og 3% af den organiske stofbelastning fra punktkilder til ferskvand. Tabel 3.4 Produktion og de beregnede stofudledninger fra de 387 dambrug i Danmark i 2. Kilde: Miljøstyrelsen (21). Foderforbrug31.31 t Produktion af fisk t Udledning af BI t Udledning af kvælstof t Udledning af fosfor 91 t Saltvandsbaseret fiskeopdræt Udledningen fra havbrug er siden slutningen af 8 erne reduceret markant for fosfors vedkommende. Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt på lidt under 3 t kvælstof og 3-35 t fosfor. De år til år variationer, der forekommer, skyldes at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen. I forhold til spildevandsudledningerne direkte til marine områder udgør belastningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt omkring 1% af den samlede belastning. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet, idet det kun er omkring 1% af den samlede kvælstof og fosfortilførsel til de danske havområder fra land Dambrug (ferskvands- og saltvandsbaserede) Spredt bebyggelse Regnvandsanlæg Særskilte industrielle udledere Renseanlæg Fig. 3.3 Udledningen af kvælstof fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2. Kilde: Miljøstyrelsen (21) Samlet udledning fra punktkilder i 2 De samlede udledninger fra punktkilder i 2 er opgjort i tabel 3.5. Tabel 3.5 Spildevandsudledninger fra punktkilder i 2. Kilde: Miljøstyrelsen (21). t/år Punktkilder 2 N P BI 5 Rensningsanlæg Særskilte industrielle udledere Regnvandsanlæg Ferskvandsdambrug Spredt bebyggelse Saltvandsbaseret fiskeopdræt I alt Udledningerne fra renseanlæggene er fortsat den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er små, mens udledninger fra bebyggelse i det åbne og regnvandsbetingede udløb giver væsentlige fosforbidrag. For organisk stof (BI 5 ) er udledningerne af samme størrelsesorden Udvikling i udledning fra punktkilder Der er i det seneste årti sket en stadig reduktion i udledningen af organisk stof og næringssalte især for byspildevand og industriudledninger. De op nåede reduktioner skal desuden ses i lyset af at der forud for 1989 var etableret biologisk rensning og fosforfjernelse for en betydelig del af spildevandsudledningerne til ferske vande

25 Fosfor (1 tons) Dambrug (ferskvands- og saltvandsbaserede) Spredt bebyggelse Regnvandsanlæg Særskilte industrielle udledere Renseanlæg Fig. 3.4 Udledningen af fosfor fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2. Kilde: Miljøstyrelsen (21). Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof på 72% er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg. Udledningen er faldet fra ca t i 1989 til ca. 8.8 t i 2 (fig. 3.3). Den samlede udledning af fosfor fra punktkilder er faldet fra ca. 6.6 t i 1989 til ca t i 2. Den samlede reduktion på 83% er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg, dog er udledningen fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet (fig. 3.4). Udledningen af organisk stof fra punktkilder er faldet fra ca t i 1989 til ca i 2. Den samlede reduktion på 74% er hovedsageligt sket ved reduktioner i udledningen fra industrier og renseanlæg. 3.2 Diffuse næringssaltkilder De vigtigste diffuse næringssaltkilder for vandområderne er den atmosfæriske deposition af kvælstofnæringssalte på de marine områder og udvaskningen primært til ferskvand af kvælstof- og fosforforbindelser som følge af dyrkningen af jorden. Selv i naturtilstand uden menneskelig påvirkning vil der ske en vis udvaskning af næringssalte fra jorden til overfladevand og en vis deposition af kvælstofforbindelser fra luften. Disse bidrag er de 99 såkaldte baggrundsbidrag som i et så gennemkultiveret land som Danmark er vanskelige at bestemme og skille ud fra de øvrige diffuse kilder Atmosfærisk deposition Kvælstof For 2 viser modelberegningerne, at den samlede kvælstofdeposition til de danske farvande, fjorde, vige og bugte varierer fra,9 til 1,9 t N/km 2 med et gennemsnit på omkring 1,3 t N/km 2 (fig. 3.5). Dette givet en samlet kvælstofdeposition til de danske farvandsområder på 14. t N, hvilket er den største kvælstofdeposition, som hidtil er blevet rapporteret og ca. 2% højere end rapporteret for 1999 (Ellermann et al. 21). For begge år viser de nyeste beregninger en tydeligt højere deposition til de danske farvande end hidtil rapporteret. Forøgelsen i forhold til de tidligere år skyldes, at en ny og bedre beregningsmodel er taget i anvendelse. Det har givet bedre overensstemmelse mellem modelberegninger og målinger. Den højere deposition i 2 sammenlignet med 1999 skyldes også en større nedbørsmængde, især over Nordsøen samt højere kvælstofkoncentration i nedbøren. Depositionen er størst over land eller tæt ved land, hvor der er et væsentligt bidrag fra lokale kilder, bl. a. ammoniakfordampning fra husdyrhold. Depositionen over land kan ikke aflæses af fig Depositionen her er mellem 1,3 og 2,7 t N/km 2 pr. år med den højeste deposition i Jylland og lavest i den østlige del af landet. Den naturlige baggrundstilførsel fra atmosfæren er estimeret til ca. 1/1 af det nuværende atmosfærebidrag svarende til ca.,1-,2 t N/km 2 pr. år (Alteveg, 1998). I alt er atmosfærebidraget over land (incl. de ferske vande) opgjort til 92. t i 2. Det samlede atmosfærebidrag fra luften til dansk land og vand bliver derfor på 23. t i 2. Fosfor Det er estimeret, at den totale fosfordeposition på de indre danske farvande (31.5 km 2 ) er på højst 255 t i 2. Denne deposition på ca. 8 kg P/km 2 pr. år kan dog ikke bruges til at estimere fosfordeposition på søer og fjorde, da der her kan være et dominerende lokalt bidrag, f.eks. fra jordfygning. 23

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vandmiljø 2000 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 337 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999. Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark

Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999. Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999 Vandmiljø-99 Status for vandmiljøets tilstand i Danmark Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 1 INDLEDNING...7 Del 1: Faglig status - miljøtilstand

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 23 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 471 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 23

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2012

VANDMILJØ OG NATUR 2012 VANDMILJØ OG NATUR 212 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2014

VANDMILJØ OG NATUR 2014 VANDMILJØ OG NATUR 214 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 17 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2013

VANDMILJØ OG NATUR 2013 VANDMILJØ OG NATUR 213 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2009

VANDMILJØ OG NATUR 2009 VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand

Læs mere

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast 3. Vand Dette dokument indeholder 3.1 Indledning; 3.2 Tilførsler til vand; 3.3 Vandressourcer; 3.4 Miljøtilstanden i vandløb; 3.5 Miljøtilstanden i søer; 3.6 Kystnære og marine områder & 3.7 Målsætninger

Læs mere

REDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003

REDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 REDEGØRELSE NR. 1 2000 NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 Indhold Indhold 3 Forord 9 1 INDLEDNING... 11 1.1 VANDMILJØPLANENS OVERVÅGNINGSPROGRAM

Læs mere

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Vandmiljø og Natur 2004

Vandmiljø og Natur 2004 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø og Natur 24 Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 558 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Vandløb og kilder 2000

Vandløb og kilder 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Vandløb og kilder 2000 Faglig rapport fra DMU, nr. 378 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Vandløb og kilder 2000 Faglig

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund

Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund 99 - ÖRESUNDSVATTENSAMARBETET ØRESUNDSVANDSAMARBEJDET Klimatiske forhold i året Året var relativt varmt og solrigt. Især var april og september usædvanlig solrig.

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2010

VANDMILJØ OG NATUR 2010 VANDMILJØ OG NATUR 21 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 8 211 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007. Vandløb 2006 NOVANA

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007. Vandløb 2006 NOVANA Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007 Vandløb 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007 Vandløb

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere