Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune Udarbejdet april 2011

2 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 5 Overordnede prognoseforudsætninger... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Historisk boligbyggeri... 7 Boligbyggeprogram... 8 Prognose for befolkningsudvikling Livsfaser årige årige årige årige årige årige årige Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Befolkningsbalanceligningen CPR-udtræk Parameterområder i forhold til flytninger og fødsler Fødselsparametre Dødsfald Tilflytning til nye boliger Splitfaktor Til- og fraflytning Befolkningsdata pr. 31. december Beregningssikkerhed Forskel mellem sidste års prognose og faktiske tal Brug af befolkningsprognosen Resultattabeller Hele kommunen Udvikling inden for hvert basisområde års aldersgrupper Aldersgrupper på børne/ungeområdet Aldersgrupper med fokus på livsfaser Udvikling i plejedistrikter Udvikling i skoledistriktet Jammerbugt Kommune Version

3 Resume Jammerbugt Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklin- gen fordelt på alder og delområder. Prognosen er udarbejdet med en frem- skrivning frem til Prognosen viser, at folketallet vil falde i løbet af de næste 12 år fra personer pr til personer pr Dette svarer til et lille fald i folketallet på 589 over de næste 12 år eller et fald på 1,5% Figur 1 Hidtidig udvikling i og prognose for årene (Bemærk at grafen kun viser folketal over ) Aldersfordelingen en i Jammerbugt Kommune vil i løbet af de næste 10 år for- skyde sig med en vækst i antal årige, se nedenstående illustration: 25% 20% 15% 10% 5% 0-16 år år år år år år 80+ år 0% Figur 2 Ændring i befolkningens aldersfordeling Side 3 Befolkningsprognose ose

4 Geografisk er der tegn på, at det især er i områder ved kysterne, i hovedbyerne og i Nørhalne, at kommende vækst i befolkningen kan forventes. Landområder ser derimod ud til at opleve et fald. Figur 3 Forventet udvikling de næste 10 år opdelt på prognosens mindste byggeklodser (basisområder) Forudsætningerne bag prognosen er bl.a. de historiske flyttemønstre og et boligbyggeprogram, som er et bud på hvor mange boliger, der forventes opført og tilflyttet de kommende år. Prognosen tager udgangspunkt i tendenser i befolkningsstatistik for årene , men den er alene beregnet ud fra de seneste 5 års befolkningsudvikling. Den primære årsag til forskydninger i folketallet er flytninger, der har varieret meget, især årene 2005 og 2010 har haft en negativ flyttebalance. Antallet af fødsler har i de historiske år ligget ret højt pr. år især i 2005 og i 2009 i forhold til landsgennemsnittet, men det er i 2010 faldet igen. Antallet af kvinder i den fødedygtige alder falder med ca kvinder over de næste 10 år. I det følgende gennemgås forudsætninger og områdeinddeling. Så følger et afsnit med nærmere information om de fremkomne tal, afsnit om livsfaser og til sidst gennemgås datagrundlag og forudsætninger og en række resultattabeller. Jammerbugt Kommune Version

5 Forudsætninger Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Behovet for antal pladser i børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem mv. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune skal vise den sandsynlige befolkningsudvikling i perioden Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Overordnede prognoseforudsætninger De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen , er følgende: Jammerbugt Kommune er opdelt i 115 basisområder, som er små byggeklodser der kan sammenlægges til kommunes plejedistrikter, skoledistrikter, nærområder, planområder mv. I forhold til de seneste prognoser er der foretaget ændringer i byggeklodserne, så den nye skolestruktur og struktur for plejeområder er ændret. Tidligere distriktsopdelinger fra 2007 med de gamle pleje og sundhedsplejedistrikter er flere steder slettet. Som eksempelvis ses på figur 4 opdelingen i skoledistrikter med forskellige farver, mens de små sorte områder er de helt små byggeklodser (basisområder). Figur 4 Skoledistrikter og de små byggeklodser hvert skoledistrikt består af Side 5 Befolkningsprognose

6 Områder med helt særlige befolkningsforhold som fx større plejehjem eller institutioner er udskilt fra de øvrige områder og er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet også oplysninger om fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for hver adresse i Jammerbugt Kommune. For at minimere beregningsfejl ved et lille statistisk materiale er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med syv parameterområder, jf. afsnittet om områdeinddeling. Til beregning af antal dødsfald er der taget udgangspunkt i en fireårs profil for dødshyppighed i Jammerbugt Kommune. Endvidere er der anvendt en fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, Danmarks Statistik kalder hovedforløb. Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om boligbyggeprogrammet, se afsnittet bolig- og befolkningsudvikling og afsnittet datagrundlag og forudsætninger. Jammerbugt Kommune Version

7 Bolig- & befolkningsudvikling Historisk boligbyggeri Boligbyggeriet i Jammerbugt har i varieret fra 91 til 166 boliger pr. år, i gennemsnitligt 132 boliger pr. år. I tabellen nedenfor ses hvordan boligbyggeriet har varieret fra år til år på boligtype Pr. år Parcelhus ,7 Række ,1 Etage ,5 Institution ,7 Øvrige ,5 Ukendt ,5 I alt Tabel 1 Historisk boligbyggeri for boliger, der er tilflyttet det pågældende år. Ses på den geografiske fordeling af det hidtidige boligbyggeri fås følgende billede, idet opdelingen tager udgangspunkt i skoledistrikter eller planområder: Pr. år Aabybro ,6 Fjerritslev ,9 Brovst ,3 Blokhus/Hune ,3 Pandrup ,1 Nørhalne ,2 Gjøl ,2 Biersted ,6 Saltum ,5 Tranum ,5 Jetsmark ,5 Moseby Birkelse/Ryaa ,1 Skovsgaard ,7 Ingstrup ,5 V. Hjermitslev Halvrimmen ,4 Arentsminde Thorup ,0 Klim Trekroner ,0 Øland ,7 Ørebro ,1 Tabel 2 Historisk boligbyggeri fordelt på områder. Tabellen er sorteret efter de områder, hvor det gennemsnitlige boligbyggeri har været højest. Den geografiske fordeling viser, at det særligt er hovedbyerne, Blokhus/Hune og Nørhalne, der har haft et stort boligbyggeri de seneste 10 år. Side 7 Befolkningsprognose

8 I befolkningsprognosen anvendes alene nye boliger, der bliver tilflyttet jf. CPR. Det betyder, at opgørelserne over boligbyggeriet i tabel 1 og 2 afviger fra det antal boliger, der er givet byggetilladelse til og er blevet opført. Boligforeninger og andre udlejere har i visse områder mange boliger, der står tomme. Endvidere er der i bl.a. Blokhus-Hune området et stort antal ubeboede boliger. I nedenstående tabel ses den procentvise andel af boliger, der står tommer pr Skoledistrikt 2010 Saltum/Hune 22% Thorup/Klim 13% Tranum 12% Ørebro 12% Trekroner 11% Skovsgaard 8% Jetsmark 7% Fjerritslev 6% Gjøl 5% Brovst 5% Pandrup 5% Biersted 3% Nørhalne 2% Aabybro 2% Tabel 3 Andel ubeboede boliger i hvert skoledistrikt baseret på udtræk fra BBR og CPR Boligbyggeprogram Boligbyggeprogrammet er revideret ud fra det historiske byggeri i de seneste 10 år opdelt på boligtyper og planområder. I ventes i gennemsnit opført 127 boliger pr. år. Det er lidt lavere end det antal boliger, der er opført i de historiske år, der ligger til grund for prognosen. Boligbyggeprogrammet er ændret, så det indeholder en del mere etagebyggeri især i Aabybro. Det planlagte byggeri af 60 almennyttige boliger i Aabybro centrum er eksempelvis lagt ind over fire år fra 2012 til 2015, da vi i befolkningsprognosen arbejder med tilflyttede boliger og ikke opførte boliger. Vi har således ikke en forventning om, at alle 60 boliger tilflyttes de år, hvor de opføres. Det er herudover ikke vores forventning, at alle boliger opføres samme år. Antallet af boliger er i 2011 er lidt lavere. Det skyldes en vurdering af udstedte byggetilladelser i 2010 og og en tilpasning i forhold til det lave boligbyggeri i Desuden er der set på de faktiske muligheder for rent faktisk at bygge nye boliger i forskellige områder. Resultatet er et boligbyggeprogram med en fordeling på boligtype, som det fremgår af tabel 4: Jammerbugt Kommune Version

9 Bolig- Type Parcelhuse % Rækkehuse % Etageboliger % Ialt % Tabel 4 Boligbyggeprogram fordelt på boligtyper 52% af de nyopførte boliger ventes at være parcelhuse, 23% rækkehuse og 25% etageboliger. Set i forhold til de tidligere boligbyggeprogram, er andelen af parcelhuse fastholdt, mens andelen er rækkehuse er reduceret fra 32% til nu 23%, mens andelen af etageboliger er øget fra 17% til nu 25%. Den geografiske fordelingen på skoledistrikter i Jammerbugt Kommune er illustreret i nedenstående tabel. Skoledistr I alt Pr. år Aabybro ,7 Saltum/Hune ,2 Pandrup ,8 Brovst ,3 Fjerritslev ,2 Nørhalne ,3 Tranum ,8 Gjøl ,7 Biersted ,5 Jetsmark ,4 Skovsgård ,8 Torup-Klim ,5 Trekroner ,4 Ørebro ,7 Opførte boliger ,9 i alt Tabel 5 Boligbyggeprogram på skoledistrikter I perioden 2011 til 2022 rummer boligbyggeprogrammet i alt et byggeri på nye boliger i hele kommunen. Det er områder som Aabybro, Saltum/Hune, Pandrup, Fjerritslev, Brovst og Nørhalne, som især forventes at rumme den største boligudbygning. Side 9 Befolkningsprognose

10 Der er også kalkuleret med et vist byggeri i landsbyer og landområder, som ses i nedenstående tabel: Boligtyper I alt Pr. år Byer i alt ,0 Landområder ,9 Byer fordelt med: Aabybro, ,2 Pandrup, Nørhalne, Biersted Fjerritslev og ,3 Brovst Øvrige byer ,0 østlig del Øvrige byer ,6 vestlig del Tabel 6 Boligbyggeprogram fordelt på områdetyper Samlet set bygger boligbyggeprogrammet på en forventning om, at boligbyggeriet i de seneste år fortsætter, dog ikke på så højt et niveau som i En høj andel af de nye boliger tilflyttes af borgere fra andre egne af kommunen, som det senere beskrives i afsnittet om spit-faktoren. Et højt boligbyggeprogram vil ikke i Jammerbugt Kommune nødvendigvis betyde en stor vækst i antal tilflyttere, det vil i lige så høj grad betyde, at der sker en omfordeling af befolkningen inden for kommunens område ved at affolke landområder og landsbyer til fordel for de større byområder. Jammerbugt Kommune Version

11 Prognose for befolkningsudvikling Med udgangspunkt i de seneste ti års befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram til og med 2022 forventes folketallet i prognoseperioden at falde fra personer pr til personer pr Det svarer til et fald på ca. 1,5% Figur 5 Udvikling i samlet folketal - bemærk at y-aksen starter ved De følgende figurer fremstiller udviklingstendensen i de forskellige nøgletal fremstillet i grafisk form Mænd Kvinder Figur 6 Prognose for udviklingen i mænd og kvinder Figur 6 med mænd og kvinder viser for antallet af kvinder et lille fald på 114 kvinder, mens antallet af mænd må forventes at falde mere, et fald på 475 over de næste 12 år. Side 11 Befolkningsprognose

12 Figur 7 Prognose for kvinder mellem 15 og 49 år Prognosen for kvinder mellem 15 og 49 år viser, at det lille fald i antallet af alle kvinder ikke gælder for antallet af kvinder i den fødedygtige alder. Der forventes et fald i ca. 945 kvinder i løbet af de næste 12 år. Det må forventes at påvirke fødselstallet. Ses alene på forskellen mellem 2009 og 2010 har der været et stort fald i kvinder generelt i kommunen, dette fald ses også tydeligt i aldersgruppen år. I nedenstående visning af antal fødte ses ligeledes en uheldig udvikling netop for nyfødte mellem 2009 og Fødte Døde Figur 8 Prognose for udvikling i antal døde og fødte Udviklingen i fødte og døde udvikler sig til et lavere antal fødte og en vækst i antal døde. Jammerbugt Kommune Version

13 Tilflyttede Fraflyttede Figur 9 Prognose for udvikling i til- og fraflyttede Flyttebalancen har været meget forskellig i de sidste år, men kurverne ser ud til at følges tæt. Det store fald siden i flytninger må tilskrives finanskrisen. Den store ubalance i 2005 og 2010 ses tydeligere i nedenstående illustration med flyttebalancen Overskud Flyttebalance Figur 9 Balance mellem overskud af fødte og døde ifht. flyttebalance Balancen mellem fødte og døde vil på grund af befolkningssammensætning påvirke befolkningstallet negativt. Til gengæld forventes den nu negative flyttebalance om nogle år at blive positiv. Sammenholdes oplysninger med køn og flytninger, fås følgende flytteprofil for både mænd og kvinder: Side 13 Befolkningsprognose

14 Mænd tilflyttere Mænd fraflyttere Forskel Kvinder tilflyttere Kvinder fraflyttere Forskel Figur 10 Profil på køn for til/fraflyttere i 2010 i aldersgruppe under 50 år Oplysningerne om til- og fraflytning i 2010 viser, at der er et større underskud af kvinder end af mænd. Den positive flyttebalance ses for kvinder omkring år - mens det for mænd er senere ved år. Ses alene på tilflytning og fraflytning fra Aalborg fås følgende billede for de enkelte de historiske år : Til / Fra Aalborg Tilflytning Fraflytttede Flyttebalance Jammerbugt Kommune Version

15 Figur 11 viser en aldersprofil for den samlede til - og fraflytning i kommunen. Det er især aldersgrupper fra ca år, som står for hovedparten af flytningerne til og fra andre kommuner. Fra ca. 70 år ses et meget lille niveau af flytninger Tilflyt Fraflyt Forskel Figur 11 Aldersprofil for til- og fraflyttere i 2010 Ses alene på den samlede eksterne flytninger til andre kommuner i landet, fås følgende billede, se næste figur: år 6-17 år år år år år år Tilflytning Fraflytning Forskel Figur 12 Ekstern flytning Det fremgår, at vi især mister mange unge, og at tilflytningen af årige ikke helt kan afveje tabet i ungdomsårgangene. En figur over flytninger i forskellige aldersgrupper fordelt på de forskellige geografiske steder, hvor borgere flytter til/fra, giver følgende billede: Side 15 Befolkningsprognose

16 Sjælland/Øerne Syddanmark Midt Jylland Region Nord 0-5 år 6-17 år år år år år år Figur 13 Ekstern til- og fraflytning fordelt med aldersgrupper Hvis gruppen af unge tages ud af opgørelsen, ses de interessante flytninger blandt småbørn og voksne tydeligere: Sjælland/Øerne Syddanmark Midt Jylland Region Nord 0-5 år 6-17 år år år år år Figur 14 Ekstern til/fra flytning uden gruppen af unge. Flyttebalancen er naturligt mest positiv for Region Nord, men også tilflytning fra Sjælland/Lolland/Falster samt til dels Midtjylland bidrager positivt i visse aldersgrupper. Jammerbugt Kommune Version

17 Figur 15 viser tilflytningen til nyopførte boliger fordelt med både interne og eksterne flytninger. Det fremgår, at langt de fleste nye boliger tilflyttes af borgere fra Jammerbugt Kommune. Siden 2006 ser vi et stort fald i interne flytninger til nye boliger, mens faldet i den eksterne tilflytning ikke er så markant Til ny bolig -Int. Til ny bolig -Ekst Figur 15 Prognose for udvikling i tilflytning til nye boliger Ses det hidtidige boligbyggeri og boligbyggeprogrammet i sammenhæng fås følgende billede: Nye parcelhuse Nye rækkehuse Nye etageboliger Figur 16 Prognose for boligbyggeri Ovennævnte graf viser udvikling i boligbyggeprogrammet med antal nye parcelhus, rækkehuse og etageboliger i forhold til de tidligere år. Det var især parcelhusbyggeriet, der var højt i Data om nye boliger viser, at et særligt stort parcelhusbyggeri i bl.a. hovedbyerne ser ud til at medføre flere interne flytninger, hvor befolkningen vandrer fra landområder og småbyer til nybyggeri i hovedbyerne. Denne tendens er ses eksempelvis i Fjerritslev og Brovst, hvor splitfaktoren er lav (5-10), og hovedparten af tilflyttere til nye boliger kommer fra Side 17 Befolkningsprognose

18 Jammerbugt Kommune. Boligbyggeri i den østlige del af kommunen tiltrækker i højere grad borgere fra andre kommuner, især fra Aalborg. Splitfaktoren i Nørhalne, Aabybro og Hune har typisk været på mellem Den samlede eksterne tilflytning er næsten konstant. Det betyder, at når boligbyggeriet falder, er det især den interne flytning, som påvirkes. Det har vi tydeligt set i Ønsker Jammerbugt Kommune en højere ekstern tilflytning til nye boliger, har det betydning, hvor de nye boliger planlægges og opføres. Nye boliger i eksempelvis Nørhalne, Biersted, Aabybro og Blokhus/Hune er efterspurte blandt tilflyttere fra Aalborg. Omvendt viser tal, at den interne flytning flere steder kan frigøre større familieboliger, som er attraktive for aldersgrupperne år / børnefamilier. Tilflytningen til nye boliger har udgjort mellem tilflytninger om året, mens den samlede tilflytning er på omkring I de næste afsnit vil vi sætte fokus på forskellige aldersgrupper og deres flytteaktivitet. Jammerbugt Kommune Version

19 Livsfaser Forskellen mellem aldersfordelingen i 2010 og prognosen for de næste 12 år kan illustreres grafisk på følgende måde: Figur 17 Forskel i aldersgrupper mellem 2010 og 2022 Desuden er niveauet 10 år tilbage vist med svag grå markering. Aldersintervallerne, hvor den sorte kurve ligger under den grønne kurve, vil falde. Til gengæld får vi en vækst i aldersgrupper, hvor den sorte kurve ligger over den grønne. Vi må forvente fald i folketallet for børn og aldersgrupper fra ca år, mens der vil komme mange flere over år. Konsekvensen vil være et tab erhvervsaktive skatteborgere og flere årige. Til gengæld ses ændringen for 80+ årige ikke at være så markant. Den svage stigning for 99 år skyldes, at vi må forvente flere over 100 år - de er samlet i aldersgruppen 99 år. Selv om forskellene synes store, viser en sammenligning af den grønne kurve med den svage grå kurve fra 2001, at der allerede i de sidste 10 år er sket store forskydninger mellem aldersgrupperne. Børnetallet og antallet af årige er eksempelvis gået markant tilbage de seneste 10 år. Udfordringer med en aldrende befolkning fortsætter, men samtidig viser prognosen, at ændringerne de næste 10 år ikke vil være så store, som de forskydninger vi allerede har oplevet. På de næste sider vises og kommenteres, hvordan ændringer i befolkning i hele skoledistrikter vil være i de næste 10 år opdelt i forskellige livsfaser. De konkrete tal og procentsatser kan alle ses i resultat-tabellerne under de enkelte skoledistrikter. Side 19 Befolkningsprognose

20 0-16 årige Denne gruppe omfatter børn og unge, som typisk serviceres af børne- og familieafdelingerne med dagtilbud, skolegang og familierådgivning. Aldersgruppen udgør i dag den største andel af befolkningen i Nørhalne (27%), Ørebro (26%) og Trekroner (26%). Til gengæld udgør denne aldersgruppe den mindste andel af befolkningen i Saltum/Hune (16%), Fjerritslev (19%) og Kaas (20%). Kortet nedenfor viser ændringer i de næste 10 år. Figur 18 Udvikling i 0-16 årige fordelt på skoledistrikter Saltum/Hune området dække både over Ingstrup, V. Hjermitslev, Hune og Saltum, men det er især Blokhus og Hune by, som giver positive tal for udviklingen. De positive tal for især Saltum/Hune skal ses i sammenhæng med, at der i forvejen er en meget lille andel børn og unge i dette område. I området ses i 2010 en pæn tilflytning af børn og unge (især af 1-årige ), og det samlede antal tilflyttere på 0-17 år er eksempelvis dobbelt så stor som tilflytningen i samme aldersgruppe til Nørhalneområdet. Faldet i denne aldersgruppe i eksempelvis Aabybro hænger også sammen med, hvornår byernes store parcelhuskvarterer er etableret. En stor del af parcelhusområderne i Aabybro er etableret i erne. Flyttemønstre viser, at vi i aldersgruppen 0-5 årige har et pænt flytteoverskud i forhold til vores nabokommuner i Region Nord samt et mindre men stadig pænt flytteoverskud i forhold til Sjælland. Jammerbugt Kommune Version

21 17-24 årige Denne gruppe af unge, er præget ved, at der sker en meget stor flytteaktivitet til og fra andre kommuner, i en kort årrække. I 2010 var der flytninger i Jammerbugt Kommune inden for denne aldersgruppe. Aldersgruppen udgør i dag den største andel af befolkningen i Kås (10%), Fjerritslev, Brovst, Thorup-Klim, Ørebro og Trekroner (alle på 9%). Til gengæld udgør denne aldersgruppe den mindste andel af befolkningen i Nørhalne (5%), Saltum/Hune (6%) og Biersted (6%). Kortet nedenfor viser ændringer i de næste 10 år. Figur 19 Udvikling i årige Det er især byer tæt ved Aalborg med stor til/fraflytning som har en lille vækst i denne aldersgruppe. Prognosen viser dog ikke store udsving, dog med undtagelse af Kaas/Moseby området, hvor der må forudses en lidt større nedgang i antallet af unge set i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Det er også her der i forvejen er den største andel unge. Flyttemønstre viser, at Jammerbugt Kommune mister de unge borgere i forhold til områder som Aalborg, Aarhus og København - til uddannelsesbyerne. Side 21 Befolkningsprognose

22 25-39 årige Denne gruppe af voksne er typisk småbørnsforældre og kendetegnes ved at erhverve den første faste ejendom - eller finde en lejebolig i et område tæt ved ny arbejdsplads i Aalborg efter endt uddannelse. Det er den aldersgruppe, der flytter mest. Aldersgruppen udgør i dag den største andel af befolkningen i Nørhalne (20%), Aabybro (18%) og Biersted (17%). Til gengæld udgør denne aldersgruppe den mindste andel af befolkningen i Saltum/Hune (11%), Tranum (13%) og Gjøl (13%). Kortet nedenfor viser ændringer i de næste 10 år. Figur 20 Vækst i antal årige Det ses, at det alene er i Hune/Saltum området, at der må forventes en vækst. Der er også små grønne tegn i Tranum og Fjerritslev. Til gengæld viser prognosen et fald i Aabybro, Nørhalne, Jetsmark og Brovst. Faldet i pendlerbyerne tæt ved Aalborg kan også have sammenhæng med, at boligerne her er for dyre, så det er boliger i en større afstand fra Aalborg, som især kan være attraktive for denne gruppe. Det er i denne aldersgruppe, at nyuddannede gerne skal flytte tilbage fra Aalborg/nabokommunerne, fra Århus og København efter endt uddannelse. Vi har positive flyttebalancer til uddannelsesbyerne i denne aldersgruppe, men taber en mindre del til Fyn/Sønderjylland. Jammerbugt Kommune Version

23 I 2010 havde vi tilflyttere i aldersgruppen år. Fordelingen af tilflyttere på skoledistrikter er: Skoledistrikt Antal tilflyttere Antal fraflyttere Forskel Aabybro Brovst Pandrup Fjerritslev Saltum/Hune Jetsmark Biersted Nørhalne Skovsgaard Trekroner Gjøl Thorup/Klim Tranum Ørebro Figur 21 Antal tilflyttere i 2010 i aldersgruppen år (sorteret efter tilflyttere) Tallene viser stor flytteaktivitet i hovedbyer og i eksempelvis Saltum/Hune. Studeres flyttebalancen viser tallene for denne aldersgruppe også en god udvikling for Biersted. Når der ses nærmere på tilflytningen på et kort, ses at også ejendomme i landområder og de små landsbyer er interessante - særligt i Brovst-området. Figur 22 Tilflytning fra andre kommuner af årige Side 23 Befolkningsprognose

24 40-54 årige Denne gruppe omfatter en væsentlig del af arbejdsstyrken, der ikke længere har så mange børn i de små aldersgrupper, og endnu ikke har brug for pleje og omsorg. Aldersgruppen udgør i dag den største andel af befolkningen i Pandrup (24%), Kås (24%) og Ørebro (24%). Til gengæld udgør denne aldersgruppe den mindste andel af befolkningen i Aabybro (20%) og Fjerritslev (20%). Kortet nedenfor viser ændringer i de næste 10 år. Figur 23 Ændring i årige Prognosen viser en stigning i Aabybro og Nørhalne, og et fald i resten af kommunen - især i Jetsmark og Pandrup området. Boligkvarterer etableret i Pandrup og Kaas fra midt i 1980 erne erne omkring mobil-eventyret medførte en stor vækst til Pandrup og Kaas i disse år. I de kommende år vil arbejdsbefolkningen i disse områder overgå til andre aldersgrupper. I Pandrup og Kaas ses også tendenser i retning af, at borgere i parcelhuskvarterne flytter til mindre boliger eller flytter fra byen. I forhold til andre kommuner har vi en negativ flyttebalance for de årige i forhold til nabokommunerne i Region Nord og til Syddanmark. Flyttemønstre viser en samlet tilflytning på 690 borgere og en fraflytning på 706 i denne aldersgruppe. Det er i hovedbyerne, at tilflytningen er størst. Tallene fra 2010 viser til/fraflytning på 136/-141 i Pandrup/Kås, 131/-132 i Aabybro, 93/-101 i Brovst og 71/-62 i Fjerritslev. Jammerbugt Kommune Version

25 55-64 årige Denne gruppe omfatter borgere i arbejdsstyrken, hvor overgangen til efterløn eller pension ses forude. Børn er flyttet hjemmefra, husstandsstørrelsen er reduceret, og en anden bolig overvejes eventuelt. Aldersgruppen udgør i dag den største andel af befolkningen i Saltum/Hune (22%), Gjøl (18%), Kås (17%) og Biersted (17%). Til gengæld udgør denne aldersgruppe den mindste andel af befolkningen i Trekroner (13%) og Nørhalne (14%). Kortet nedenfor viser ændringer i de næste 10 år. Figur 24 Ændring i årige Her ses en lille vækst i områder som Fjerritslev, Trekroner, Skovsgaard og Pandrup, mens der er store fald i Saltum/Hune, og til dels Aabybro og Biersted. Der er små flytninger i disse aldersgrupper, i alt 285 tilflytninger og 277 fraflytninger i hele kommunen i 2010, hvor fordelingen på de seks største områder er: Område (skoledistrikt) Antal tilflyttere Antal fraflyttere Forskel Saltum/Hune Aabybro Brovst Fjerritslev Jetsmark Pandrup Side 25 Befolkningsprognose

26 66-79 årige Denne gruppe af borgere har typisk trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og engagerer sig måske i højere grad i lokalsamfundets udvikling og forskellige fritidsinteresser. Dele af aldersgruppen serviceres af voksen/handicap eller sundhedsområdet. Aldersgruppen udgør i dag den største andel af befolkningen i Saltum/Hune (18%), Fjerritslev (15%) og Gjøl (14%). Til gengæld udgør denne aldersgruppe den mindste andel af befolkningen i Kås (10%), Trekroner (10%) og Ørebro (7%). Kortet nedenfor viser ændringer i de næste 10 år. Figur 25 Ændring i årige Prognosen viser en stor vækst inden for alle områder i denne aldersgruppe, særligt i de tidligere hovedbyer, men også Kaas og Saltum viser en pæn vækst. Flyttemønstre viser en lille aktivitet - i 2010 med 176 tilflytninger og 190 fraflytninger. Geografisk er tilflytninger fordelt på hovedbyer og sommerhusområder, se kortudsnit nedenfor. Jammerbugt Kommune Version

27 Figur 26 Tilflytning i 2010 af årige Kortet viser klart en tendens med tilflytning i denne aldersgruppe til hovedbyer - og kystområdet/sommerhusområder ved Blokhus/Saltum. Den interne tilflytning er på 141, og der er 18 tilflytninger fra Aalborg i denne aldersgruppe. De øvrige tilflytninger fra andre kommuner er på få personer. Den interne fraflytningen er på 190, og der er 141 interne fraflytninger og 23 fraflytninger til Aalborg, mens de øvrige fraflytninger er til enkeltkommuner i resten af landet. Flyttemønstret adskiller sig klart fra flytninger i aldersgruppen år, jf. figur 22. Side 27 Befolkningsprognose

28 80+ årige Denne gruppe af ældre får et tidspunkt brug for service fra Voksen- og Handicapforvaltningen f.eks. pleje, botilbud og omsorg. Aldersgruppen udgør i dag den største andel af befolkningen i Fjerritslev (8%), Saltum/Hune (6%) og Brovst (6%). Til gengæld udgør denne aldersgruppe den mindste andel af befolkningen i Biersted, Nørhalne, Trekroner og Ørebro - alle med 2%. Kortet nedenfor viser ændringer i de næste 10 år. Figur 27 Ændring i 80+ årige Der ses tendens til vækst i byerne i den østlige del af kommunen, mens samme tendens ikke ses tydeligt i den vestlige del af kommunen. Her er andelen af ældre til gengæld i forvejen høj. I Saltum/Hune området viser prognosen et fald. Flytteanalyse viser, at vi i denne aldersgruppe igen mister borgere til Sjælland, lidt til Midtjylland - og især til andre nordjyske kommuner. Borgere der måske tidligere er flyttet ud til kyst-/sommerhus-kommunen vender måske hjem til deres oprindelige hjemkommune. Der er dog tale om et lille talmateriale, da det samlede antal fraflytninger i denne aldersgruppe eksempelvis i 2010 alene var på 14 personer. Jammerbugt Kommune Version

29 Som opsamling på de forskellige livsfaser er de valgte aldersgrupper nu fordelt på to forskellige geografiske inddelinger. De første fire kolonner angiver en typisk områdeinddeling relateret til byernes byroller. De sidste to kolonner angiver udviklingen i hhv. den vestlige og den østlige del af kommunen. Skellet mellem øst og vest går ved Tranum Klitplantage - Ulvedybet (Gjøl/Øland). Prognose for de næste 10 år Aabybro Nørhalne Biersted Pandrup Fjerritslev Brovst Øvrige byer og landsbyer Landområde Vest 0-16 år år år år år år år Ialt Tabel 7 Ændringer i befolkning i de forskellige områdetyper i løbet af de næste 10 år jf. den beregnede prognose. Sommerhusområder, ældreområder og ukendte adresser indgår ikke i oversigten. Øst Resultat tabellerne angiver endnu flere tal og udviklingstendenser. I Helhedsplan, strukturer og politikker, politikområde 1,2 og 7 angives mere detaljerede opgørelser for forskellige aldersgrupper og distrikter. Side 29 Befolkningsprognose

30 Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, og dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: hvor P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I DemoGrafix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald genereres af befolkningen selv og vil være eneste årsag til ændringer i folketallet, dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, dersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt Jammerbugt Kommune Version

31 antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de ti historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Jammerbugt. Det er i år valgt at anvende de seneste fem års historiske data som basis for fremskrivningen. Jo flere år man går tilbage jo større statistisk materiale er der at basere en fremskrivning på, men omvendt må man formode, at de seneste års hændelser er mere kendetegnende for fremtiden end de år, der ligger længere tilbage, hvorfor det ikke vil give så meget at tage mange historiske år med i modellen. De historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til til- og fraflytninger samt fødsler og dødsfald. Med baggrund i forskellen mellem sidste års prognoser og de faktiske tal, er år med en speciel negativ eller positiv udvikling nedjusteret ved en mindre vægtning. Eksempelvis havde vi i 2005 og 2010 en meget negativ flyttebalance, den er nedtonet i fremskrivningen ved at vægte flytning disse år lavere. Alle historiske befolkningsdata er samlet i de 115 basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er de 115 basisområder samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder indenfor hvilke flytteog fertilitetsmønstre vurderes at være ens. Parameterområder i forhold til flytninger og fødsler I Jammerbugt Kommune er det valgt at arbejde med følgende parameterområder i fht. flytninger og fødsler: Landområder øst (Pendler opland øst for Tranum Klitplantage/Ulvedybet) Landområder vest (vest for Birkelse / Ulveskov/Tranum Klitplantage) Landsbyer (afgrænsede landsbyer under indbyggere) Lokalbyer over ca. 500 indbyggere De to største hovedbyer Fjerritslev og Brovst, der ikke betegnes som pendlerbyer Pendlerbyer (Aabybro, Nørhalne, Biersted og Pandrup) Sommerhusområder Plejecentre (som yderligere holdes med konstante folketal) Side 31 Befolkningsprognose

32 Fødselsparametre Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). Det ses en tendens i retning mod færre i aldersgruppen år og flere over 40 år. For Jammerbugt Kommune er fertilitetsniveauet i år på 2,22, når der tages udgangpunkt i årene Det er noget højere end landsgennemsnittet, der ligger på 1,85. Der er arbejdet med forskellige fertilitetsniveauer svingende fra knap 2 til knap 3 i de forskellige områdetyper med udgangspunkt i de historiske år. Fertilitetsniveauer Pendlerbyer 2,21 Byer 1,96 Landsbyer 2,11 Ældre 0,00 Landområde øst 2,30 Landområde vest 2,68 Samlet 2,18 Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene, som bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder i de perioden Dødshyppigheden er sat til at falde med hhv. 1,6 for kvinder og 1,8 for mænd i de kommende år. Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen, jf. afsnittet om boligbyggeprogram. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Jammerbugt Kommune (tallene er opgjort pr. 100 nye boliger). Jammerbugt Kommune Version

33 Parcel Række Etage Figur 28 Profil for alder på tilflyttere i nye boliger (Udjævnet ) I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Jammerbugt Kommune: Antal tilflyttere til én ny bolig Prognose for 2006 Prognose for 2007 Prognose for 2008 Prognose for 2009 Prognose for 2010 Parcelhuse 2,91 2,83 2,86 2,85 2,78 Rækkehuse 1,71 1,79 1,79 1,80 1,79 Etageboliger 1,49 1,63 1,65 1,62 1,50 Ungdomsboliger 1,28 1,00 1,08 Ældreboliger 1,10 1,00 1,0 Tendensen er en lavere husstandsstørrelse / en svag udtynding, for tilflytning for parcelhuse og til dels for etageboliger, men ellers er tallene rimelig konstante for de øvrige boligtyper. Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer hhv. fra egen kommune (dvs. hele Jammerbugt) eller anden kommune. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes splitfaktoren. Splitfaktoren ligger på 28% for parcelhuse, 20% for rækkehuse og 11% for etageboliger, og der er et gennemsnit på ca. 23. Der er også store geografiske forskelle og forskelle fra år til år, som det ses af tabellen nedenfor: Side 33 Befolkningsprognose

34 Andel eksterne tilflyttere, når der opføres en ny bolig Fjerritslev Brovst Hune Blokhus 53 Pandrup Aabybro Biersted Nørhalne Gjøl På baggrund af denne type tal er der for hvert område fastsat en splitfaktor på baggrund af tendenserne i de historiske år. På landsplan ligger splitfaktoren for parcel, række- og etageboliger på ca. 30%. Ses tallene for de enkelte byer ses en stigende tendens i Hune, Biersted og Nørhalne. Bag tallene er der årlige udsving og afvigelser. Til- og fraflytning Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i de historiske år, idet enkelte år er vægtet lavere, som beskrevet tidligere. I de ti historiske år har flyttebalancen varieret meget fra år til år, som det ses nedenfor. Det fremgår, at der i 2005 var en meget stor ubalance. Begrundelser herfor er undersøgt, og det vurderes, at der i mange områder af kommunen har været en ændring i flyttemønstre i forbindelse med eksempelvis nedgang i antal arbejdspladser i Pandrup-området (Flextronic). Ubalancen i 2007 i positiv ændring ses som konsekvens af ændringer i strukturreformen og ubalancen i 2010 ses som effekt af finanskrisen Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Befolkningsdata pr. 31. december Befolkningsdata anvendt til befolkningsprognosen er udarbejdet med udtræk pr alle år. I Jammerbugt Kommunes historie fra 2007 har vi hver måned registreret folketallet. Det er illustreret i nedenstående illustration. Jammerbugt Kommune Version

35 Figur 29 Folketal fordelt på måneder - med udtræk fra folkeregistret Det lavere folketal aflæst i 2011 ses tydeligt lavere end de foregående år. Det fremgår af figuren, at kommunens folketal på andre tider af året, ofte er højere i juli/august måned. Udtrækket pr er valgt for at kunne få et sammenligneligt grundlag for de historiske år. Ønskes beregninger på andre tider af året er mulighederne til stede, men der vil være omkostninger på ca kr. ved hvert nyt udtræk af data. Beregningssikkerhed Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de normale år fx med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseår og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere konservativ, og at nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune er baseret på tal fra fem år ( ) og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var typiske år. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og fx fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usik- Side 35 Befolkningsprognose

36 kerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Usikkerheden har i de foregående år inden finanskrise været på ca. +/- 30 personer - mens den sidste år var på 76. I år har usikkerheden været på som er en stor afvigelse. I den næste tabel ses, hvor afvigelserne har været store: Forskel mellem sidste års prognose og faktiske tal Sammenligning af sidste års prognose med den faktiske befolkningsudvikling i 2010 giver følgende afvigelse: TYPE Prognose 2010 Faktisk 2010 Ændr Pct. afvigelse Mænd ,2% Kvinder ,7% Fødte_M ,0% Fødte_K ,6% Døde_M ,9% Døde_K ,8% Tilflyt_M ,0% Tilflyt_K ,2% Fraflyt_M ,6% Fraflyt_K ,3% Kvinder_15_ ,8% Fødte ,0% Døde ,9% Overskud ,6% Tilflyttede ,6% Fraflyttede ,5% Flyttebalance ,0% Til ny bolig - Int ,4% Til ny bolig - Ekst ,1% Pct_ekstern ,3% Nye parcelhuse ,3% Nye rækkehuse ,7% Nye etageboliger ,5% Nye boliger total ,3% Jammerbugt Kommune Version

37 TYPE Prognose 2010 Faktisk 2010 Ændr Pct. afvigelse Udvikling ,8% Abs udtynding ,0% Rel udtynding o/oo ,0% Folketal_ultimo ,5% Der er en forskel på 186 personer eller ca. 0,5%. De største forskelle var, at prognosen skønnede et for højt byggeri, for mange kvinder, for stor ubalance for til/fraflytning og dermed fejl i flyttebalancen. Forskellene i boligbyggeprogrammet var, at der blev bygget langt færre rækkehuse - og at den interne tilflytning til nye boliger blev markant lavere. Samlet set var boligbyggeprogrammet for optimistisk med 48 boliger. Brug af befolkningsprognosen Befolkningsprognosen bliver anvendt til følgende opgaver i dag Opgørelse af børn i forskellige aldersgrupper i skoledistrikter og nærområder Opgørelse af ældre i forskellige aldersgrupper inden for ældredistrikter Opgørelse af spædbørn (0-årige) inden for sundhedsplejedistrikter Flyttemønstre ekstern og intern tilflytning Beboelse i sommerhusområder i forhold til redegørelseskrav i planloven Opgørelse af antal beboere i landdistriktsområder opdelt på vilkårlige inddelinger Opgørelse af rummelighed til helhedsplanens byudviklingsudlæg Opgørelse af beboede husstande under affaldsområdet Opgørelse af ubeboede boliger som redegørelse på planområdet Budgettering Befolkningsprognosen koster ca kr. om året fordelt på Data fra CPR/BBR Programopdatering Brugerseminar - dialog med andre kommuner Konsulentbistand til modelopbygning kr kr. 400 kr kr. Forslag til nye anvendelsesmuligheder er flytteanalyse, distriktsoptimering, skole- og klassetalsanalyse mv. Side 37 Befolkningsprognose

38 Resultattabeller De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række geografiske områder med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. I nogle tabeller er der set på udviklingen 10 år tilbage, 5 år frem, 10 år frem og 12 år frem. I andre tabeller er der medtaget alle tal, og her er der primært lavet en udregning af forskellen mellem 2010 og Alle folketal er opgjort pr. 31. december det pågældende år. Jammerbugt Kommune Version

39 Hele kommunen Hele kommunen fordelt på skoledistrikter Diff. Aabybro Brovst Fjerritslev Saltum Jetsmark Pandrup Biersted Skovsgård Torup-Klim Nørhalne Trekroner Tranum Gjøl Ørebro Ukendte adresser Hovedtotal Side 39 Befolkningsprognose