Ophthalmologiske fund i linse og fundus hos varmblodsheste på Syd- og Vestsjælland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ophthalmologiske fund i linse og fundus hos varmblodsheste på Syd- og Vestsjælland"

Transkript

1 Ophthalmologiske fund i linse og fundus hos varmblodsheste på Syd- og Vestsjælland Ginnie Hørning. Næstvedegnens Dyrehospital. Hovedopgave. Fagdyrlægeuddannelsen vedr. sygdomme hos heste. April RESUME I vidt omfang er prævalensen for lidelser i linse og fundus hos hesten ukendt eller baseret på et selekteret hestemateriale. I dette studie undersøges 73 varmblodsheste i alderen 2-18 år for katarakt, retinaløsning samt chorioretinitis. Foruden prævalensberegning er undersøgelsens formål at karakterisere de fundne forandringer i relation til anatomisk placering, ætiologi og klinisk betydning. Hestene i dette studie blev undersøgt i mørke efter dilatation af pupillen. Til diagnostikken benyttedes fokalt lys, spaltelampe og direkte ophthalmoskopi. På indikation suppleredes med indirekte ophthalmoskopi og ultrasonografi. Fjorten (19 %) af de undersøgte heste har katarakt heraf 3 (21 %) bilateralt. Såfremt hesten har katarakt på den ene øje er der en statistisk signifikant øget risiko for at have katarakt på det andet øje. Køn, alder og race har ingen statistisk signifikant indflydelse på prævalensen. Hos 12 (86 %) heste antages katarakten at være primær. I alt 17 øjne har katarakt af hvilke 7 (41 %) er lentikulære resten er kapsulolentikulære. Hos 2 af hestene vurderes det at katarakten, grundet placering og udbredelse, medfører et kompromitteret syn. Seks heste (8,2 %) har chorioretinitis, alle unilateralt. Alder men ikke køn eller race har en statistisk signifikant indflydelse på prævalensen. De chorioretinale læsioner fremstår alle som inaktive. Ætiologien for disse kan ikke bestemmes. Tre af hestene har fokale læsioner, 3 har peripapillære læsioner. Hos en hest vurderes læsionen, grundet størrelsen og placeringen at have visuel signifikans. Én hest i studiet har en partiel retinaløsning, denne hest har samtidig en posterior pol katarakt. Ved retrospektivt at gennemgå 73 handelsundersøgelser udført på varmblodsheste i alderen 2-18 år kan det konstateres, at der findes statistisk signifikant færre heste med katarakt ved handelsundersøgelserne. SUMMARY The prevalence of disease in the lens and fundus of the horse is to a large extent unknown or based on a selected horse material. In this study 73 warmblood horses aged 2-18 years are examined for cataracts, retinal detachments and chorioretinitis. Besides calculation of prevalence the purpose of this study is to characterize the findings in relation to their anatomical location, etiology and clinical relevance. The horses in this study were examined in darkness after having their pupils dilated. For diagnostic purposes focal light, slit lamp and direct ophthalmoscope were used. On indication indirect ophthalmoscope and ultrasonography were used as supplementation. Fourteen (19 %) of the examined horses have cataracts of which 3 (21 %) are bilateral. If the horse has a cataract in one eye there is a statistically significant risk of having a cataract in the other eye. Sex, age and breed have no statistically significant influence on the prevalence. In 12 (86 %) horses it is presumed that the cataracts are developmental. A total of 17 eyes have cataracts of which 7 (41 %) are lenticular the rest are capsulolenticular. In 2 of the horses it is presumed that the cataracts, because of their location and extent, result in a compromised vision. Six horses (8,2 %) have chorioretinitis, all unilateral. Age but not sex or breed has a statistically significant influence on the prevalence. All lesions appear inactive. The etiology of these lesions cannot be concluded. Three horses have focal lesions, 3 have peripapillary lesions. In one horse it is presumed that the lesion, because of its size and location, has a visual significance. One horse has a partial retinal detachment; this horse also has a posterior polar cataract. By retrospectively going through 73 pre-purchase examinations of warmblood horses aged 2-18 years it is concluded that there are statistically significantly fewer horses with cataracts in the pre-purchase examinations.

2 INDLEDNING I vidt omfang er prævalensen for lidelser i linse og fundus hos hesten enten ukendt eller baseret på et selekteret hestemateriale (1,2,3). Formålet med dette studie er at bestemme prævalensen for udvalgte lidelser i linsen og fundus hos varmblodsheste på Syd og Vestsjælland. Linsen undersøges for katarakt og fundus for chorioretinitis samt retinaløsning. Ydermere ønskes det at karakterisere de fundne forandringer i relation til deres anatomiske placering, ætiologi og kliniske betydning. Handelsundersøgelser i Danmark indeholder en undersøgelse af øjet hvortil der rutinemæssigt alene anvendes fokalt lys. Ofte inkluderer handelsundersøgelser i udlandet ophthalmoskopi til undersøgelse af fundus. Undersøgelsen af fundus i nærværende studie følger denne procedure og giver dermed en indikation af hvilken ekstra information dette bidrager med. Studiet er en udvidet sundhedsundersøgelse hvor alene heste med forandringer i linse og fundus gennemgår en yderligere udredning. Slutteligt sammenholdes katarakt prævalensen fundet i dette studie med katarakt prævalensen fundet ved retrospektivt at gennemgå handelsundersøgelser omfattende heste der opfylder samme inklusionskriterier. Formålet med dette er at vurdere om der er overensstemmelse mellem prævalensen af katarakt i disse grupper. BAGGRUND KATARAKT Katarakt er defineret som en uklarhed i linsen (4,5,6). Patofysiologisk er katarakt forbundet med en stigning i høj molekylære uopløselige proteiner og et fald i den relative mængde af de opløselige proteiner kaldet crystalliner (5). Klassifikation Katarakter kan klassificeres efter deres anatomiske placering i linsen, deres ophthalmologiske udseende, deres formodede ætiologi samt progressionsstadie (4,5,7). Anatomisk kan der skelnes mellem en placering i linsens kapsel, cortex eller nukleus (4). Traditionelt skelnes mellem kapsulolentikulære katarakter (involverer kapslen og underliggende cortex) og lentikulære katarakter (involverer cortex og nukleus) (4,7). For en yderligere præcisering af placeringen kan termerne ækvatorial, sutural, aksial, anterior eller posterior anvendes. Kataraktens udseende kan beskrives som kileformet, solsikke, stjerneformet, punktat, pulverulent mv. (5). Figur 1 angiver et eksempel på en beskrivelse. Figur 1. Multifokal punktat katarakt knyttet til anteriore kapsel Overordnet skelnes mellem primære og sekundære katarakter. Hos hesten er primære katarakter langt de hyppigste (2,8,9). Primære katarakter skyldes en abnorm differentiering og vækst af den embryonale linse eller en afbrydelse af den normale modning og udvikling af sekundære fibre i den føtale eller postnatale linse (8). Katarakt angives at være den hyppigste kongenitale, okulære defekt hos føl, idet de repræsenterer 34 % (2) - 38 % (3) af alle defekter. De hyppigst forekommende primære katarakter angives at være knyttet til den posteriore Y-sutur, nukleus samt de mature katarakter (2). Det er imidlertid meget væsentligt at 2

3 skelne mellem prominente posteriore Y suturer, som er almindeligt forekommende hos føl (figur 2), og katarakt associeret med den posteriore Y- Figur 2. Stereoskopisk billede af posteriør Y-sutur fra Samuelson 2007 (33) sutur idet der ellers vil være en risiko for at fejldiagnosticere (2). Katarakt knyttet til nukleus kan yderligere opdeles i embryonale og føtale afhængig af placeringen i nukleus (4). Primære katarakter er oftest, men ikke nødvendigvis, arvelige. Hos hesten er en sjælden kongenital uveitis associeret katarakt således beskrevet (7). Hos hund er såvel toksisk som infektiøs eksponering in utero beskrevet som årsag til primær katarakt (5), dette er ikke dokumenteret hos hest. Hos hest er arvegangen for katarakt hos enkelte racer dokumenteret. Hos Morgan heste ses en autosomal dominant arvegang af en bilateral nonprogressiv nuklear eller perinuklear katarakt (10). Hos Rocky Mountain heste beskrives et syndrom under navnet Equine Multiple Congenital Ocular Anomalies (MCOA), hvor arvegangen er bestemt som codominant (11). Blandt symptomerne er en immatur, rund kongenital katarakt i nukleus og cortex (12). Et andet studie af Rocky Mountain krydsninger har dog fundet at syndromet også findes her hvilket gør arvegangen dominant (1). Sekundære katarakter opstår som følge af udefra kommende påvirkning af linsen (4). Hos hesten opstår disse oftest på baggrund af intraokulær patologi (4,7). Den hyppigste årsag til sekundær katarakt hos hesten er uveitis (3). Det er påvist, at den relative risiko for at udvikle katarakt hos en hest med uveitis, sammenholdt med risikoen hos en hest uden uveitis, er 42,5 (3). Ved katarakt associeret med anterior uveitis vil denne ofte ses som tætte fokale, anteriore kapsulære eller subkapsulære opaciteter. Lejlighedsvis kan der være synechiale adhæsioner. De kan have et plaklignende udseende grundet fibrøs metaplasi og proliferation af epitelceller. Kløftdannelse og vakuoler kan ligeledes være til stede. Posterior uveitis eller chorioretinitis er lejlighedsvis associeret med diffus og irregulær posterior kapsulær og subkapsulær katarakt. Luksation eller subluksation af linsen vil uundgåeligt resultere i kataraktdannelse (7). Intraokulære neoplasier, f.eks. melanomer, kan være associeret med katarakt (13). Kataraktens progressionsstadie er hos hund en meget væsentlig faktor i klassifikationen (5). Hos heste er flertallet af katarakterne nonprogressive, hvorfor progressionsstadiet ikke har samme betydning (7). Diagnosticering og placering Komplet evaluering af linsen kræver dilatation af pupillen (3). Fokalt lys kan bruges til at identificere eventuelle katarakter mens spaltelampe kan være nødvendig for at afgøre placeringen i linsen (5). Ultrasonografi anvendt transpalpebralt eller transcornealt er ligeledes anvendelig i diagnostikken (14,15,16,17). Katarakter ses her som øget ekkogenicitet i linsen. Ved ultrasonografi kan placeringen ligeledes afgøres (14). Kataraktens placering i linsen kan indikere om der er tale om en primær eller sekundær katarakt. Lentikulære katarakter beskrives således almindeligvis som primære katarakter (7,8). Med undtagelse af de embryonale, nukleare katarakter er de lentikulære derudover oftest bilaterale (8). Kapsulolentikulære katarakter kan derimod både være primære eller sekundære. I relation til sekundære kapsulolentikulære katarakter vil der eventuelt kunne observe- 3

4 res fibrosering. Dette vil ikke forventes ved primære kapsulolentikulære katarakter (8). Klinisk betydning af katarakt Der er begrænset viden om den visuelle betydning af katarakt hos hest. Hos hund er det velkendt, at katarakten skal være % komplet og bilateral før der registreres adfærdsændringer som følge af blindhed. Aksiale katarakter formodes at resultere i tidligere og mere alvorlige visuelle mangler. Positiv trusselrespons forventes indtil katarakten er nær komplet. Selv fremskredne katarakter er ikke nødvendigvis associeret med nedsat pupilrefleks (5). Matthews vurderer, at de fleste katarakter ikke har nogen signifikant funktionel effekt på hestens syn. Dog vil komplette (totale) katarakter være associeret med et alvorligt kompromitteret syn (4). I vurderingen af katarakt hos hest vil der ofte også indgå en vurdering af risikoen for progression. Litteraturen forholder sig divergerende til denne risiko. Majoriteten af litteraturen beskriver, at flertallet af katarakter er nonprogressive (2,4,7). Andre beskriver, at fund af katarakt altid er vigtig idet de generelt er progressive (18). Primær kapsulolentikulær katarakt angives at være nonprogressive og er sjældent associeret med kompromitteret syn (8). Primære lentikulære katarakter er overvejende nonprogressive og såfremt der er progression må denne forventes at være langsom. Katarakter knyttet til nukleus kan endda blive relative mindre med tiden, idet nukleus komprimeres af sekundære linsefibre (4). Der er dog i litteraturen divergerende vurderinger af nukleus katarakter. Andre vurderer således, at disse er mere alvorlige idet de kan forårsage tab af syn (2). Større overensstemmelse er der om, at sekundære katarakter har et progressionspotentiale såfremt den udløsende årsag persisterer eller recidiverer (8). Katarakt kan i mere alvorlige tilfælde udløse en uveitistilstand. Hos hunde er linseinduceret uveitis velbeskrevet (19,20). Tilstanden skyldes en udsivning af opløselige proteiner fra linsen. Den alvorligste form er den phacoclastiske uveitis der kan ses som følge af linseruptur (19). Denne form er også beskrevet hos hesten som en progressiv, fibroserende tilstand der resulterer i blindhed (21). Behandling af katarakt Der er ingen succesfuld medicinsk behandling af katarakt (22). Såfremt katarakten er uveitisrelateret er det relevant at behandle inflammationstilstanden. Kirurgisk behandling med henblik på visuel rehabilitering er velbeskrevet. Hos hesten er den foretrukne metode facoemulsifikation (23,24). I Danmark anvendes teknikken rutinemæssigt på hunde hvorimod erfaringer på heste er begrænsede (25). RETINALØSNING Retinaløsning opstår når de 9 neurosensoriske lag separeres fra laget af pigmenteret epitel i retina (26,27). Denne separation kan være komplet eller partiel. Der skelnes mellem to typer af retinaløsning. Akkumulation af subretinalt transudat eller eksudat kaldes en bulløs retinaløsning. Såfremt vitreous akkumuleres i det subretinale rum som følge af en revne i retina, kaldes dette for en rhegmatogenøs retinaløsning (26). Histologisk fører retinaløsning til atrofi af retinas fotoreceptorer (28). I et studie af 40 heste med retinaløsning fandtes årsagen at være equine recurrent uveitis (ERU) 4

5 hos 67,5 % og traume hos 25 % af hestene. Alle 40 heste havde retinaløsning af den bulløse type. Retinaløsningen var komplet hos 70 %. Bilateral retinaløsning blev diagnosticeret hos 15 % af hestene (27). Retinaløsning kan endvidere være medfødt (2,28,29). Medfødt retinaløsning er oftest komplet (29). Endelig er tumorers beskrevet som årsag til retinaløsning (28). Diagnosticering af retinaløsning Diagnosen kan stilles på baggrund af direkte og/eller indirekte ophthalmoskopi (27, 29) samt Figur 3. Retinaløsning. Linsen er sublukseret og har katarakt. Fra Scotty et al (14) ultrasonografi, (figur 3) (14,15,16,17). Ved ultrasonografi af en komplet retinaløsning vil retina ses kunne som hyperekkogene strukturer vitreous i der hæfter på henholdsvis pa-pillen (hovedet på N. opticus) og ora cilliaris retinae. Dette kan ultrasonografisk give et karakteristisk udseende af en mågevinge (14,15). Ved ophthalmoskopi vil retinaløsning vise sig som et flydende gråt slør. Papillen kan af samme årsag være svær at lokalisere (26). Partiel retinaløsning kan potentielt være vanskeligere at identificere (26,28). I et studie blev 7 ud af 10 partielle retinaløsninger således først diagnosticeret postmortem (28). Klinisk betydning af retinaløsning Heste med komplet retinaløsning intet syn på det pågældende øje. Partiel retinaløsning medfører tab af dele af synsfeltet (29). Ved partiel retinaløsning er placeringen væsentlig for omfanget af synsnedsættelsen. To områder, henholdsvis 8 mm og 15 mm supralateralt for papillen, har en forøget koncentration af photoreceptorer. Det er teoretiseret, at læsioner i disse områder medfører en større visuel defekt end mere perifere læsioner (30). I studiet af 40 heste med retinaløsning var der dog ingen heste, uanset komplet eller partiel retinaløsning, der bevarede synet på det eller de involverede øjne (27). Behandling af retinaløsning Hos heste hvor synet er mistet, vil behandling alene kunne rette sig mod at eliminere eventuelle smerter. Behandling af partielle retinaløsninger må rettes mod den udløsende årsag. Effekten af behandling er dog ikke valideret i litteraturen (27). Det er imidlertid velbeskrevet, at partielle retinaløsninger ofte udvikles til komplette retinaløsninger (29). Ved retinaløsning af den rhegmatogenøse type kan progression modereres gennem retinopexi hvor revnen i retina sutureres (26). Denne teknik anvendes så vidt vides ikke på heste i Danmark (25). CHORIORETINITIS Chorioretinitis i den peripapillære region er sandsynligvis den hyppigste abnormalitet i den equine fundus (26). Læsioner involverer sjældent retina uden også at involvere choroidea grundet deres tætte fysiske, funktionelle og fysiologiske forhold. Årsagsforholdene antages at være multiple. Uveitis formodes at være en hyppig årsag, men også septikæmi, traume, hypovolæmi og N. opticus 5

6 atrofi er mulige årsager (26). Studier har vist, at føl der inokuleres med EHV-1 kan udvikle udbredte chorioretinale læsioner og blindhed (31). Infektioner med Streptococcus equi er ligeledes dokumenteret som årsag til chorioretinitis (29). Der skelnes overordnet mellem to forskellige former for chorioretinitis: En peripapillær chorioretinitis og en fokal chorioretinitis som begge kan findes i en aktiv eller inaktiv form. De inaktive former opfattes som ar (30). Den peripapillære chorioretinitis kan antage et karakteristisk udseende af en sommerfugl (figur 4). Tilstanden ses sjældent i sin aktive form i hvilken læsionen ophthalmologisk ses som et diffust, hvidt eller gråt område med et eksudat der hvælver op i vitreous (26). Læsionerne findes i nær kontakt med papillen og kan eventuelt omgive hele papillen. Den Figur 4. Peripapillær chorioretinitis. Fra Cutler et al (25). aktive tilstand er oftest associeret med anterior uveitis. I sin inaktive tilstand kan læsionen derfor indikere, at hesten har eller har haft en uveitis (29). I inaktive læsioner mangler der pigment i retinas pigmenterede epitel. Herved kan scleras refleks skinne igennem, i centrum af læsionen ses hyperpigmenterede foci (26). Peripapillær chorioretinitis er oftest unilateral (9,29). Ved den fokale chorioretinitis kan der erkendes enkelte eller multiple cirkulære foci der i deres inaktive form kan ligne skudhuller i retina. De fokale inaktive læsioner har ligeledes en depigmenteret margin og en central hyperpigmenteret zone (29). Læsionerne ses sjældent i tapetum (9) hvor de også, som følge af manglen på pigment, kan være vanskelige at erkende (26). Den akutte fase af chorioretinitis ses sjældent, men er blandt andet observeret hos føl der samtidig havde en luftvejsinfektion. Akutte læsioner er diffuse, hvide, bløde eksudative læsioner der over en periode på 2-4 uger overgår til deres inaktive form. Der er i litteraturen ingen beskrivelser af, at disse inaktive læsioner kan blive aktive igen. Fokal chorioretinitis er oftest bilateral, men kan variere i antallet af foci i det enkelte øje (29). Diagnosticering af chorioretinitis Diagnosen stilles ved hjælp af direkte og/eller indirekte ophthalmoskopi samt ultrasonografi. Her vil ultrasonografi kunne afsløre en fortykkelse af retina, choroidea og sclera (14). Klinisk betydning samt behandling af chorioretinis Behandling af aktiv chorioretinitis bør rettes mod den udløsende årsag til tilstanden, med fokus på antiinflammatoriske midler. Den kliniske betydning af chorioretinitis afhænger af størrelsen og placeringen af læsionerne samt om der er tegn på aktiv eller inaktiv uveitis i den øvrige del af øjet. Det vurderes at heste med 20 eller flere fokale læsioner kan have en nedsat pupilrefleks samt varierende grader af synsnedsættelse (29). Vurderingen af inaktiv peripapillær chorioretinitis er vanskeligere. Såfremt der er andre tegn på uveitis i øjet bør dette influere på bedømmelsen idet hesten kan have ERU. Generelt antages læsioner tæt på papillen, at have større betydning for synet grundet højere koncentration af retina ganglionceller her (30). Såfremt læsionerne er over en fjerdedel af papillens størrelse vurderes det, at disse kan være signifikante for synet (26). 6

7 MATERIALE OG METODE Ud fra et konservativt estimat om en prævalens på 5 % er undersøgelsens stikprøvestørrelse beregnet ud fra formlen N=(Z² P(1-P))/L ² til 73 heste hvor Z er 1,96 og L er 0,05. Denne formel er hentet fra Epi-info. Inklusionskriterierne for hestene er, at de er varmblodsheste og minimum 2 år og maksimum 18 år. Minimumsalderen på 2 år, er valgt fordi visse former for primær katarakt ikke ses før denne alder (32). Den øvre aldersgrænse er valgt fordi heste over 18 år er i risiko for at udvikle senil katarakt (en sekundær katarakt) og senil sklerosering (8). Disse lidelser ønskes ikke inkluderet i denne opgave. I alt 73 heste, der opfylder ovenstående kriterier og som ikke tidligere er diagnosticeret med lidelser i linse og fundus, blev udvalgt blandt patientmaterialet hos Næstvedegnens Dyrlæger. Alle 73 heste er undersøgt af forfatteren i perioden november januar Den ophthalmologiske undersøgelse af begge øjne på undersøgelsens 73 heste blev udført i en mørk stald. Initialt blev øjnenes og pupillernes størrelse vurderet, hvorefter hestens trusselsrespons blev vurderet. Begge pupiller blev herefter dilateret med tropicamid 1 % (Mydriacyl, Alcon). Den videre undersøgelse fulgte minimum 20 minutter senere. Linsen blev undersøgt ved hjælp af fokalt lys fra en spaltelampe (Portable Slit Lamp SL-15, Kowa). Alle 73 heste fik fundus undersøgt ved hjælp af et Panoptic Ophthalmoskop fra Welch Allyn. Såfremt der blev fundet forandringer i linsen blev disse undersøgt med spaltelampen for at kunne fastslå placering af katarakten. Det blev noteret hvilken andel af linsen katarakten udgjorde: Under 15 %, mellem 15 % og 95 % eller over 95 %. Efter behov blev øjet scannet med en 8 MHz microconveks probe transcornealt. Scanningen blev foretaget med en MyLab 30 fra Saote Piemedical. Ved scanning anvendtes topikal analgesi (oxybuprocain 0,4 %) samt steril scanningsgel. Efter behov blev hestene sederet til scanning med detomidin (Domosedan ) og butorphenol (Torbugesic ) samt aurikulopalpebral nerveblokade anvendt. På indikation blev fundus undersøgt med et indirekte ophthalmoskop (Omega 500, Heine) og en 2.2 Pan Retinal Lens (Volk). Alle heste med katarakt fik målt det intraokulære tryk med TonoVet (ICare ). Referancen mmhg anvendtes (34). Fund på de første 18 heste blev efterfølgende undersøgt af Øjenpaneldyrlæge Jens Kaj Knudsen der derved fungerede som second opinion. Retrospektivt er de seneste (pr ) 73 handelsundersøgelser udført af Næstvedegnens Dyrlæger på varmblodsheste i alderen 2-18 år gennemgået. Antallet af heste med katarakt er opgjort og det er noteret om disse er uni- eller bilaterale. Statistiske beregninger er udført i Excel samt SAS. Sammenhængen mellem alder og de udvalgte lidelser testes ved logistisk regression. Sammenhængen mellem race og de udvalgte lidelser testes ved Pearsons chi-i-anden test. Denne anvendes også til at teste sammenhænge mellem køn og de udvalgte lidelser. Endelig anvendes Ficher s eksakt test til at undersøge om risikoen for katarakt på ét øje øger risikoen for at samme hest også har katarakt på det andet øje. 7

8 RESULTATER De 73 heste i undersøgelsen er fordelt på 45 hopper (62 %), 25 vallakker (34 %) og 3 hingste (4 %). Hestene er i alderen 2-18 år med en gennemsnitsalder på 7,8 år, median 7. Hestene er fordelt på 43 dansk varmblod (DV), 5 trakehner, 5 hannoveraner, 5 holstener, 3 oldenborg, og de resterende 12 er enten registeret hos Landsudvalget (LU) eller importeret varmblod. En hest har unilateralt en lille pupil uden at der findes forandringer i linse eller fundus på dette øje. En anden hest har en unilateral nedsat afværgerefleks uden at der findes forandringer i linse eller fundus på dette øje. I alt 53 (73 %) af de undersøgte heste har ingen af de forandringer der undersøges for. I alt 14 af 73 heste har katarakt (tabel 1). Dette giver en prævalens på 19 % (eksakt konfidensinterval 11 % -30 %). Tre heste (21 %) har bilateral katarakt. Hos fem heste (36 %) ses unilateral katarakt lokaliseret til venstre øje. Seks heste (43 %) har unilateral katarakt knyttet til højre øje. Såfremt hesten har katarakt på det ene øje er der en statistisk signifikant øget risiko for, at den har katarakt på det andet øje. KØN ALDER Katarakt + Katarakt - Katarakt prævalens Hoppe % Vallak % Hingst % % % % % % % % Total % Tabel 1 Katarakt fordelt på køn og alder Gennemsnitsalderen på heste med katarakt er 9,4 år. Gennemsnitsalderen på heste uden katarakt er 7,4 år. Der er ikke nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem tilstedeværelse af katarakt og alder. Fem af 25 vallakker i undersøgelsen har katarakt (20 %) mens 9 af 45 hopper har katarakt (20 %). Ingen af hingstene i undersøgelsen har katarakt. Der er ingen sammenhæng mellem katarakt og race. I alt 17 øjne har katarakt. Syv er lentikulære (41 %) mens resten er kapsulolentikulære. Syv af 17 er posterior Y sutur katarakt (41 %). Fire af 17 (23 %) er knyttet til den anteriore kapsel. Tre af 17 er ækvatoriale (18 %). To af 17 knyttes til den anteriore pol (12 %). En af 17 (6 %) er knyttet til den posteriore pol. Af 17 øjne med katarakt er 3 multifokale (18 %). Ingen af de 17 øjne med katarakt har et unormalt intraokulært tryk. Ingen af de 17 øjne har andre linseabnormaliteter som f.eks. linseluksation eller subluksation 8

9 Seks af 73 heste har chorioretinitis, (tabel 2). KØN ALDER Chorioretinitis + Chorioretinitis _ Hoppe % Hingst % Vallak % % % % Chorioretinitis prævalens Én hest (1,4 %) har en unilateral partiel retinaløsning. Ved scanning verificeres denne at være knyttet til den temperale del af retina. Hestens pupilrefleks og afværgerefleks er normale. Denne hest har samtidig en posterior pol katarakt. Ved en gennemgang af de sidste 73 handelsundersøgelser foretaget af Næstvedegnens Dyrlæger på varmblodsheste i alderen 2-18 år, fandtes 3 heste med katarakt. Alle 3 tilfælde var unilaterale. Handelsundersøgelserne var foretaget af i alt 4 dyrlæger. Kataraktprævalensen i disse handelsundersøgelser er 4,1 %. Der findes statistisk signifikant færre katarakter ved handelsundersøgelserne end i nærværende studie. Tabel 2. Chorioretinitis fordelt på køn og alder Dette giver en prævalens på 8,2 % (eksakt konfidensinterval 3,1 % - 17 %). Alle 6 heste har unilaterale forandringer. Gennemsnitsalderen på heste med chorioretinitis i undersøgelsen er 8,3 år. Gennemsnitsalderen på heste uden chorioretinitis er 7,7 år. Ved aldersgruppering ses, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem alder og chorioretinitis. Således er der statistisk signifikant flere heste i aldersgruppen 6-10 år med chorioretinitis end i yngre og ældre aldersgrupper. En af 25 (4 %) vallakker har chorioretinitis mens 5 af 45 (11 %) hopper har chorioretinitis. Denne forskel er ikke statistisk signifikant. Alle 6 heste er DV, der er dog ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem race og chorioretinitis. Tre heste har tegn på inaktiv chorioretinitis med klassiske bullet holes med henholdsvis 1,2 og 3 bullet holes. De resterende har inaktiv peripapillær chorioretinitis. Ingen af de 6 heste har tegn på uveitis i øjet eller andre indikationer af den udløsende årsag hvorfor ætiologien ikke kan bestemmes. En hest har en større læsion temperoventralt for papillen. Der er ingen heste der både har katarakt og chorioretinitis. DISKUSSION Den undersøgte population har en skæv kønsfordeling, idet 62 % er hopper og 38 % er vallakker og hingste. Denne skævhed skyldes sandsynligvis, at flere stutterier indgår i undersøgelsen. Kønnet har dog ingen statistisk signifikant indflydelse på prævalensen af katarakt og chorioretinitis, hvorfor dette ikke bør påvirke den samlede prævalens. I den undersøgte population er 71 % af hestene under 10 år hvilket er midten af undersøgelsesintervallet (2-18 år). Selv om det umiddelbart forekommer, at der er en overvægt af yngre heste, har det i litteraturen ikke været muligt at finde en normal aldersfordeling at sammenholde med. Af samme årsag er prævalenserne beregnet for aldersgrupper hvorved det har været muligt at vurdere om der er en sammenhæng mellem alder og henholdsvis katarakt og chorioretinitis. Mod forventning er der fundet en sammenhæng mellem alder og chorioretinitis der er statistisk signifikant. Rent biologisk er det imidlertid 9

10 vanskeligt at begrunde hvorfor heste i alderen 6-10 år har en højere prævalens. Studiet er udført på varmblodsheste ud fra en tese om, at racen ingen indflydelse har, idet varmblodsheste bør udgøre en relativ homogen gruppe af heste. Statistisk er der da heller ingen sammenhæng mellem race og prævalens af henholdsvis katarakt og chorioretinitis. Den fundne kataraktprævalens på knap 20 % er væsentlig højere end konservative estimater i litteraturen på 5 % (8) men tæt på kataraktprævalensen fundet hos australske væddeløbsheste (9). Estimatet på 5 % er uden henvisning til primær kilder hvorfor det er vanskeligt at sammenligne studierne. Det er væsentligt at langt hovedparten af hestene (12 af 14) i dette studie har en katarakt, der næppe interfererede med synet på undersøgelsestidspunktet. Grundet størrelsen og placeringen af to af katarakterne, hvoraf den ene også har en partiel retinaløsning, vurderes det, at disse formentlig har en klinisk betydning i form af en kompromitteret syn på det involverede øje. For begge hestene gælder at de alene har unilateral katarakt. To af 14 (14 %) katarakter er sandsynligvis sekundære. Én af 14 (7 %) heste med katarakt har således samtidig aqua flares og let corneavaskularisering samt en anamnese om tilbagevendende episoder med hvad ejer har tolket som øjenbetændelse. Denne hest har symptomer forenelige med anteriør uveitis og dermed sandsynligvis en sekundær katarakt. Én hest med posteriør pol katarakt har samtidig en partiel retinaløsning hvilket sandsynliggør at denne katarakt er sekundær til en posteriør uveitis. Ætiologien af denne katarakt er vurderet at være sekundær men dette kan diskuteres idet de posteriore pol katarakter ofte er primære. Det forekommer dog mere sandsynligt at uveitis er en fælles nævner for begge lidelser. For de resterende 12 heste (86 %) med katarakt, er der ikke indikationer for at disse er sekundære. Hertil kommer at 10 af de 12 heste har kataraktplaceringer som i litteraturen karakteriseres som typiske for primære katarakter (4,7). Ved at sammenholde disse forhold antages, at de 12 heste har primære katarakter. Hos hesten med anterior uveitissymptomer har katarakten ikke en størrelse der sandsynliggør, at den for nuværende har en klinisk betydning. Såfremt denne hest får akutte uveitisepisoder er der en risiko for, at katarakten progredierer. For de øvrige katarakt heste i studiet vurderes det, at sandsynligheden for progression er til stede, men at denne sandsynligvis vil være langsom. Viden om ætiologien er af betydning for vurderingen af progressionsevnen, idet mange primære katarakter ikke progredierer eller har en langsom progression. Hos heste med katarakt der handles vil spørgsmålet om risikoen for progression altid opstå. Her bør størrelse og placering, foruden ætiologien, influere på denne vurdering Symptomer på inaktiv chorioretinitis fandtes i nærværende undersøgelse hos 8,2 % af hestene. Som referencer har et studie fundet en prævalens af peripapillær chorioretinitis på 5 % (29) mens studiet af australske væddeløbsheste fandt fokal, inaktiv chorioretinitis hos 51 % af hestene (9). Studierne er ikke umiddelbart sammenlignelige, idet de har fokus på forskellige former for chorioretinitis. Trods dette forekommer så store afvigelser mellem undersøgelserne vanskelig at forklare. Grundlæggende kan der naturligvis være forskel i undersøgelsernes sensitivitet og specificitet. Luftvejsinfektioner kan sandsynligvis resultere i fokale chorioretinale læsioner (29,31). Muligvis kan den høje prævalens hos væddeløbsheste relateres til, 10

11 at de grundet deres brug, udsættes for et relativt højt smittepres. I kontrast til dette kommer hovedparten af hestene i nærværende undersøgelse fra mindre stalde og fra stalde med begrænset flytning af heste. En af hestene i nærværende undersøgelse har en større læsion temperoventralt for papillen. Det vurderes, at denne læsion formentlig har synsnedsættende effekt. Grundet størrelsen og antallet af forandringer på de øvrige heste med chorioretinitis vurderes disse ikke at have en klinisk betydning. Der er i undersøgelsen fundet én hest med retinaløsning. Samme hest har en posterior pol katarakt. Området omkring papillen ser upåfaldende ud, hvorimod retina temperalt herfor hvælver ind i vitreus. Det vurderes, at hestens syn er nedsat på dette øje. I litteraturen har det ikke været muligt at finde prævalenser på retinaløsning hos hest. Tilstanden er dog utvivlsom sjælden hvilket denne undersøgelse altså også indikerer. Partiel retinaløsning kan dog være vanskelig at diagnosticere in vivo (28) hvorfor det ikke kan udelukkes at sensitiviteten i denne undersøgelse er for lav. Dette ene tilfælde af retinaløsning indikerer, at det er væsentligt ikke kun at fokusere på området omkring papillen da retinaløsninger af denne type nemt vil kunne overses. Undersøgelsespopulationen er geografisk knyttet til Syd og Vestsjælland. Det antages dog at kataraktprævalensen sandsynligvis er repræsentativ for varmblodsheste i alderen 2-18 år i resten af Danmark. Primære katarakter er langt hyppigere forekommende end sekundære. Forekomsten af disse bør, med den udbredte transport af sæd og heste, ikke være egnsspecifik. Umiddelbart forekommer det mere usikkert hvorvidt prævalensen for chorioretinitis er repræsentativ for hele landet, idet årsagssammenhængene forekommer mere usikre. Årsagerne til, at der statistisk findes færre heste med katarakt i handelsundersøgelserne skal formentlig søges i undersøgelsesmetoden. Handelsundersøgelser foregår ikke nødvendigvis i total mørke ligesom pupillen ikke rutinemæssigt dilateres. Endelig må kvaliteten af det anvendte fokale lys også forvendtes, at være en betydende faktor. KONKLUSION Konklusionen på nærværende studie er, at kataraktprævalensen blandt varmblodsheste i alderen 2-18 år på Syd - og Vestsjælland er 19 %. Køn, alder og race har ingen statistisk signifikant effekt på prævalensen. Såfremt en hest har katarakt på det ene øje har den statistisk signifikant øget risiko for også at have katarakt på det andet øje. Det vurderes at 2 (14 %) af hestene med katarakt har sekundær katarakt, idet der er andre symptomer på uveitis i øjet. I alt 17 øjne har katarakt, af disse er 47 % lentikulære. Katarakterne fordeler sig på 7 (41 %) posterior Y sutur katarakt, 4 (23 %) anterior kapsel katarakt, 3 (18 %) ækvatorial katarakt, 2 (12 %) anterior pol (12 %) og 1 (6 %) posterior pol. Hos 2 af hestene vurderes katarakten, grundet størrelse og placering, at have synsnedsættende effekt. Prævalensen af chorioretinitis i undersøgelsespopulationen er 8,2 %. Alder, men ikke køn eller race, har en statistisk signifikant effekt på prævalensen. De fundne chorioretinale forandringer er alle inaktive. Det er ikke muligt at konkludere på deres ætiologi. For en enkelt af hestene vurderes læsionen, grundet den peripapillære placering samt størrelsen, at have en klinisk betydning. Der er i undersøgelsen 11

12 fundet én hest (1,4 %) med en partiel retinaløsning, dette øje har samtidig katarakt. Det vurderes, at denne hest har et nedsat syn på dette øje. I ovennævnte undersøgelse identificeres der statistisk signifikant flere heste med katarakt end ved handelsundersøgelser af varmblodsheste i samme alder udført i samme geografiske område. PERSPEKTIVERING Dette studie illustrerer vigtigheden af at optimere undersøgelsesforholdene ved vores handelsundersøgelser. Mørke, kraftigt fokalt lys og på indikation dilatation af pupillen er væsentlige faktorer der minimere risikoen for at overse katarakt. Ved ikke at undersøge fundus i forbindelse med handelsundersøgelser, må vi forvente at kunne overse chorioretinale forandringer hos knap 10 % af hestene. Tak til: Øjenpaneldyrlæge Jens K. Knudsen, Næstvedegnens Dyrlæger for sparring på opgavens praktiske del og for tålmodigt at have undværet sit ophthalmologiske udstyr. Dyrlæge Michala de Linde for sparring i projektets opstart. Dyrlæge Jan Dahl for statistisk hjælp. Dyrlæge Signe Winther for endnu engang at have kommenteret på en af mine opgaver. LITTERATURLISTE 1. Grahn, B.H. Pinard, C. Archer, S. Bellone, R. Forsyth, G. Sandmeyer, L.S. Congenital ocular anomalies in purebred and crossbred rocky mountain horses in Canada. Canadian Veterinary Journal Roberts, S.M. Congenital ocular anomalies. Veterinary clinics of north America: equine practice McLaughlin, S.A. Whitley, R.D, Gilger, B.C. Diagnosis and treatment of lens diseases. Veterinary clinics of north america: equine practice Matthews, A. G. The lens and cataracts. Veterinary clinics. Equine practice Davidson, M.G. Helms, S.R. Disease in the canine lens and cataract formation. In: Gelatt, K.N. ed. Veterinary ophthalmology. 4 th ed. Iowa. Blackwell publishing McLaughlin, S.A. Whitley, R.D. Gilger, B.C. Diagnosis and treatment of lens diseases. Veterinary clinics of north America : equine practice Brooks, D.E. Matthews, A.G. Equine ophthalmology. The Lens.In: Gelatt, K.N. ed. Veterinary ophthalmology. 4 th ed. Iowa. Blackwell publishing Matthews, A.G. Lens opacities in the horse: a clinical classification. Veterinary ophthalmology Hurn, S.D. Turner, A.G. Ophthalmic examination findings of thoroughbred racehorses in Australia. Veterinary ophthalmology Beech, J. Aquirre, G.D. Gross, S. Congenital nuclear cataracts in the morgan horse. Journal of the american veterinary medical association

13 11. Andersson, L.S, Juras, R. Rammsey, D.T, Eason- Butler, J. Ewartm S. Cothran, G. Lindgren, G. Equine multiple congenital ocular anomalies maps to a 4,9 megabase interval on horse chromosome 6. BMC Genetics Ramsey, D.T. Ewart, S.L. Render, J.A. Cook. Latimer, C.A. Cogenital ocular abnormalities of rocky mountain horses. Veterinary ophthalmology Davidson, H.J. Blanchard, G.L. Wheeler, C.A. Render, J.A. Anterior uveal melanoma, with secondary keratitis, cataract and glaucoma in a horse. Journal of American veterinary association Scotty, N.C. Diagnostic ultrasonography of equine lens and posterior segment abnormalities. Veterinary ophthalmology Hallowell, G.D. Bowen, I.M. Practical ultrasonography of the equine eye. Equine veterinary education Scotty, N.C. Ocular ultrasonography in horses. Clinical techniques in equine practice Diaz, O. S. Ultrasound of the equine eye and adnexa and clinical applications. Clinical techniques in equine practice Whitley, R.C. Ophthalmic soundness examination. AAEP proceedings Denis, H.M. Brooks, D.E. Alleman, A.R. Andrew, S.E. Plummer, C. Detection of anti-lens crystallin antibody in dogs with and without cataracts. Veterinary ophthalmology Van der Woerdt,A. Naisse, M.P. Davidson, M.G. Lens induced uveitis in dogs: 151 cases ( Journal of the american veterinary medical association Grahn,B.H. Cullen, C.L. Equine phacoclastic uveitis: the clinical manifestations, light microscopic finings, and therapy of 7 cases. Canadian veterinary journal Brooks, D. Phacoemulsification cataract surgery in the horse. Clinical techniques in equine practice Brooks, D. Complications of ophthalmic surgery in the horse. Veterinary clinics of north america: equine practice Fife, T.M. Gemensky-Metzler, A.J. Wilkie, D.A. Carmen, M.H. Colitz, M.H. Dineli, B. I. Klages, D.C. Clinical features and outcomes of phacoemulsification in 39 horses: a retrospective study ( ). Veterinary ophthalmology Personlig kommunikation. Øjenpaneldyrlæge Jens K. Knudsen. Næstvedegnens Dyrehospital 26.Cutler, T.J. Brooks, D.E, Andrew, S.E. Denis, H.M. Biros, D.J. Gelat, K.N. Komaromy, A.M. Kallberg, M. Disease of the equine posterior segment. Veterinary ophthalmology Strobel, B. W. Wilkie, D.A. Gilger, B.C. Retinal detachment in horses: 40 cases ( ). Veterinary ophthalmology Mätz-Rensing, K. Drommer, W. Kaup,F.J. Gerhards,H. Retinal detachment in horses. Equine veterinary journal

14 29. Rebhurn, W.C. Retinal and optic nerve diseases. Veterinary clinics of north America: equine practice Matthews, A.G. The equine fundus III: pathological variants. Equine veterinary journal Supple Slater, J.D. Gibson, J.S. Barnett, K.C. Field, H.J. Chorioretinopathy associated with neuropathology following infection with equine herpesvirus-1. The veterinary record Joyce, J.R. Martina, J.E. Storts, R.W. Skow, L. Iridial hypoplasia (aniridia) accompanied by limbic dermoids and cataracts in a group of related quarterhorses. Equine veterinary journal (suppl) Samuelson, D.A. Ophthalmic anatomy. In: Gelatt, K.N. ed. Veterinary ophthalmology. 4 th ed. Iowa. Blackwell publishing Olliver, F.J. Sanchez, R.F. Monclin, S.J. Equine glaucomas: a review. Equine veterinary education

MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Besparelser i kødkontrollen af journalist (DJ) Charlotte Rafn

MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Besparelser i kødkontrollen af journalist (DJ) Charlotte Rafn Nr. 3 maj 2014 11. årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER www.dyrlaegemagasinet.dk ISSN Nr. 1603-8002 læs inde i bladet Besparelser i kødkontrollen af journalist (DJ) Charlotte Rafn Ophtalmologiske

Læs mere

AniCura. Ophthalmology Quiz FEBRUARI 2015

AniCura. Ophthalmology Quiz FEBRUARI 2015 AniCura Ophthalmology Quiz FEBRUARI 2015 1 AniCuras faggrupp i Oftalmologi er glad for at præsentere en serie kasuistikker omhandlende øjensygdomme som en del af AniCuras videndeling. Kausistikkerne præsenteres

Læs mere

Linseluksation hos Korthåret Gravhund

Linseluksation hos Korthåret Gravhund Linseluksation hos Korthåret Gravhund - et retrospektivt studie over mulig arvelighed [ Pernille Engraff ] Dyrlæge, Karlslunde Dyreklinik Primær og sekundær linseluksation kan være vanskelig at diagnosticere,

Læs mere

Uvea og Uveit. Uvea (tunica vasculosa bulbi) Iris/regnbuehinden Strålelegement/corpus ciliare Pars plicata Pars plana Årehinden/choroidea

Uvea og Uveit. Uvea (tunica vasculosa bulbi) Iris/regnbuehinden Strålelegement/corpus ciliare Pars plicata Pars plana Årehinden/choroidea Uvea og Uveit Dyrlæge Thomas Evans www.oejenklinikfordyr.dk Uvea (tunica vasculosa bulbi) Iris/regnbuehinden Strålelegement/corpus ciliare Pars plicata Pars plana Årehinden/choroidea Anatomi Uvea Drue

Læs mere

AniCura. Ophtalmology Quiz DECEMBER 2014

AniCura. Ophtalmology Quiz DECEMBER 2014 AniCura Ophtalmology Quiz DECEMBER 2014 1 AniCuras faggrupp i Oftalmologi er glad for at præsentere en serie kasuistikker omhandlende øjensygdomme som en del af AniCuras videndeling. Kausistikkerne præsenteres

Læs mere

Medicinsk Udstyr Briller og kontaktlinser

Medicinsk Udstyr Briller og kontaktlinser Retningslinjer for fremstilling og salg af medicinsk udstyr - briller og kontaktlinser Ministeriet for Sundhed og forebyggelse bekendtgørelse nr. 1263 af 15/12/2008 om medicinsk udstyr Medicinsk Udstyr

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Dansk Optometri og Kontaktlinse Konferencen 2017

Dansk Optometri og Kontaktlinse Konferencen 2017 FUNDUSFOTOGRAFERING Signe Krejberg Jeppesen Ph.d.-studerende, Cand.san. i optometri og synsvidenskab Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital Agenda Baggrund Fordele og ulemper Bedømmelse af billedkvalitet

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

NANOS Patient Brochure Anterior Iskæmisk Opticusneuropati

NANOS Patient Brochure Anterior Iskæmisk Opticusneuropati NANOS Patient Brochure Anterior Iskæmisk Opticusneuropati Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without

Læs mere

VARIATIONER I DET INTRAOKULÆRE TRYK HOS ISLANDSK HEST OG DANSK VARMBLOD

VARIATIONER I DET INTRAOKULÆRE TRYK HOS ISLANDSK HEST OG DANSK VARMBLOD VARIATIONER I DET INTRAOKULÆRE TRYK HOS ISLANDSK HEST OG DANSK VARMBLOD Hovedopgave i fagdyrlægeuddannelsen vedr. hestesygdomme af Frank Kastbjerg Pedersen, 2010. 1 VARIATIONER I DET INTRAOKULÆRE TRYK

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Basal Øjenundersøgelse

Basal Øjenundersøgelse Basal Øjenundersøgelse Dyrlæge Thomas Evans www.oejenklinikfordyr.dk Fotografi af øjne Basal Øjenundersøgelse 1. Synet. 2. Pupiller. 3. Flåd. 4. Smerte. 5. Tryk. Trin 1 Synet Nethindefunktion Det vigtigste

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Det oftalmologiske speciale

Det oftalmologiske speciale 76 Ø JENSYGDOMME Det oftalmologiske speciale Lars Loumann Knudsen Dette er den afsluttende artikel i serien om øjensygdomme. Den omhandler kontakt- og sygdomsmønstret i speciallægepraksis og på sygehus.

Læs mere

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Ved årsskiftet 2004/2005 er 1849 børn registreret i Synsregisteret. Herudover er der 75 børn som er registreret som høringssager, hvor der afventes

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases fra 2005-2006 Jon Vedding Nielsen Dyrlæge Forekomst Overordnet en ikke hyppig lidelse Hyppigste fraktur af de lange knogler Anamnese Akut opstået støttehalthed

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Program for Kursus 2 Mål: Ansvarlige: Kursus 2 Dag 1

Program for Kursus 2 Mål: Ansvarlige: Kursus 2 Dag 1 Program for Kursus 2 Mål: Kursisterne får kendskab til diverse redskaber, som er forberedende til deres egne projekter. Ansvarlige: Rikke Guldberg, AUH, delkursusleder og underviser Ulrik Schiøler Kesmodel,

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende

Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende Kerneområde (Alle kerneområder/fag beskrives) Navn: Okulær patologi og farmakologi Placering Semester:

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Henrik Holton 2012 Normalt syn Nedsat kontrastsyn Kontraster i hverdagen Trappe set nedefra Samme

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

GLAUKOM BAGGRUND OG UNDERSØGELSER

GLAUKOM BAGGRUND OG UNDERSØGELSER Kursus for øjenlægepersonale, Kolding 30.-31.jan. 2015 Danske Øjenlægers Organisation GLAUKOM BAGGRUND OG UNDERSØGELSER Hvad er den hyppigste årsag til blindhed på verdensplan? Grå stær (Cataract) Hvad

Læs mere

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

A-kursus Middelfart 2014

A-kursus Middelfart 2014 A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst

Læs mere

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale. Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner

Læs mere

AniCura. Ophthalmology Quiz MARS 2015

AniCura. Ophthalmology Quiz MARS 2015 AniCura Ophthalmology Quiz MARS 2015 1 AniCuras faggrupp i Oftalmologi er glad for at præsentere en serie kasuistikker omhandlende øjensygdomme som en del af AniCuras videndeling. Kausistikkerne præsenteres

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner

Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Version 1.0 November 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 2. DIAGNOSE-

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Forløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi

Forløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi Forløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi Kerneområde Visuel videnskab (fagområdet Visuel videnskab indeholdende fagene Okulær anatomi og fysiologi, Fysiologisk/visuel optik (indgår i O/K) samt Visuel

Læs mere

Myopi og megalin. Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen

Myopi og megalin. Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen Myopi og megalin Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen Myopi Prævalens: 15-25% 80% af kinesisk universitetsstuderende bliver myope Højmyopi (< -6 D) 2-4 % af kaukasier 0.4% patologisk myopi 9-21% af

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Rapport over prævalensregistrering, efterår 2012.

Rapport over prævalensregistrering, efterår 2012. Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion,

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Introduktion til overlevelsesanalyse

Introduktion til overlevelsesanalyse Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

BEMÆRK: Rekvisitionen, som kommer fra LIS, indeholder prøve ID, patient ID og andre demografiske informationer.

BEMÆRK: Rekvisitionen, som kommer fra LIS, indeholder prøve ID, patient ID og andre demografiske informationer. biomérieux NORDICS Customer Service Department Direct no.: +46 31 68 58 58 Fax no.: +46 31 68 48 68 e-mail: customersupport.nordic@biomerieux.com Our Ref.: 2695 FSCA - MYLA - Mismatched results sent to

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start FN2012s svarprocent 92 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 6? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Redegøre for ætiologi

Læs mere