Slut med den lille sult

Transkript

1 3. APRIL 2009 UGE 14 Slut med den lille sult Fra på mandag kan du i Medarbejderrestauranten i DR Byen smøre dig en mad til 8 kroner. Når medarbejderne mandag omkring frokosttid vender næserne mod kantinen i DR Byen, vil der være et nyt tilbud på menuen. Man kan nemlig nu som et alternativ til det store tag-selv-bord til 30 kr. også komme til at stille den lille sult til et noget mindre beløb. Dermed bliver et ønske, som mange medarbejdere længe har haft, omsider opfyldt. Der bliver mulighed for at komponere sin egen frokosttallerken ud fra et udvalg, der består af 6 forskellige slags pålæg, ost, frugt og grøntsager. Der er selvfølgelig også hjemmebagt brød og smør på buffen. Det nye udbud kommer til at stå på en separat buffet i den ene ende af Medarbejderrestauranten. Efter påskeferie kommer der endda helt ny ø til Den lille sult, som konceptet er døbt. For at det skal være let og hurtigt bliver der også en selvstændig kassekø. Søren Berg, der er medarbejderrepræsentant og næstformand i kantineudvalget i DR Byen, er glad for, at det er lykkedes at etablere den nye mulighed. Det er en klar forbedring, at vi får en ordning, der er billigere og som tilgodeser dem, der kun har behov for en ostemad, siger Søren Berg, der fortæller, at inspirationen oprindelig kommer fra de gode erfaringer medarbejderne havde med en lignende ordning i Radiohusets kantine. Bettina Jensen fra TES forretningsudvikling og Service siger om den lange ventetid: Vi tager altid meget gerne imod forslag fra medarbejderne i Kantineudvalget. Dette forslag blev fremlagt i Kantineudvalget 30. november 2008, og siden har vi i Kantineudvalget arbejdet på at finde den bedst mulige løsning. Nu håber vi bare folk tager godt imod den. Foreløbig er det prøveordning, der løber i tre måneder. Hvad skal der til for at ordningen fortsætter? Det er at medarbejderne viser tilstrækkelig interesse for tilbuddet. Vi vil evaluere hele forløbet i Kantineudvalget inden for tre måneder, siger Bettina Jensen. jpu 1

2 Jeg vil selv lukke og slukke Denne artikel blev bragt i DRåbens elektroniske udgave på DRs intranet tirsdag den 31. marts - DR Kioskens sidste åbningsdag. Her ser lidt underligt ud! Kunden har som bekendt altid ret - og i dette tilfælde stemmer den gamle, gyldne regel i hvert fald: Der SER faktisk underligt ud i DR Kiosken. Halv- og heltomme hylder præger billedet, og en hel kølemontre står tom. Det er ved at være sidste udkald: Tirsdag var uigenkaldeligt sidste åbningsdag. Klokken 16-nul-dut drejes nøglen for sidste gang rundt i låsen i DR Kioskens glasdør, og ingen behøver at være i tvivl om, hvem der gør det: Det gør jeg. Jeg VIL lukke og slukke selv, siger Maj- Britt Nielsen, der har bestyret kiosken, siden den flyttede i DR Byen i juni og i flere år inden da i TV-Byen. Men nu er det slut: Kiosken lukker, angiveligt på grund af et underskud på kroner om året - og de fleste kioskvarer flytter til cafeerne i Indre Gade og til en udvidet automatpark samme sted. Maj-Britt Nielsen flytter med de to etager op. Fra og med onsdag den 1. april vil man kunne møde hende i færd med at ekspedere, lave kaffespecialiteter og sælge kioskvarer i Café Døgnet Rundt om formiddagen og frem til klokken 13, hvor cafeen lukker. Senere vil man måske kunne løbe på hende ved de automater, der skal rumme nogle af kioskvarerne - det er nemlig en del af hendes job at fylde dem op. Når hylderne i DR kiosken til gengæld er ret tomme, skyldes det ikke, at dele af varesortimentet allerede er flyttet i position i Indre Gade. Nej, varerne er solgt, siger Maj-Britt Nielsen: Jeg har fået besked på, at jeg skulle lade være med at købe for meget hjem her til sidst, men jeg har købt nogle ting alligevel, især tobak og drikkevarer. Man kan da ikke være bekendt, at kunderne skal komme ned til Foto: Christine Skolmen Lukket: Maj-Briit Nielsen er glad for den opbakning hun har fået fra DRs medarbejdere. 2

3 en helt tom butik, siger Maj-Britt Nielsen, der omgående får lejlighed til at illustrere sine ord, idet en kunde netop træder ind af døren. Længe inden han når frem til disken, har Maj-Britt nået at råbe til ham: Hej Ole, der er ikke flere, men der kommer nogen i morgen! Det er Lucky Strike-cigaretter, Maj-Britt godt vidste, at kunden havde tænkt sig at spørge efter. Glad for den store opbakning Det ville være en alvorlig overdrivelse at skrive, at Maj- Britt Nielsen, der er kendt for sin eminente evne til at slå en sludder af med kunderne og til at huske, hvad de plejer at købe, glæder sig til sit nye job: Når jeg ser, hvor lang køen i Døgnet Rundt er om morgenen allerede nu, og man både skal ekspedere og lave kaffe, så tror jeg ikke, der bliver meget tid til snak. Det bliver bare: Næste! Det har jo også været sådan her i kiosken, at hvis en kunde ikke lige havde fået penge nok med, så kunne han eller hun betale næste dag - den går jo ikke deroppe. Men jeg giver det selvfølgelig en chance, siger en bevæget Maj-Britt Nielsen til DRåben. Og tilføjer så: Du kan godt skrive, at jeg kun flytter med derop på grund af den kæmpe opbakning, jeg har fået fra folk her i huset! Til det sidste forsvarer Maj-Britt Nielsen sin kiosk, som hun mener går bedre og bedre. Og hun har det svært ved at kapere oplysningen om, at kiosken giver et årligt underskud på kroner: Jeg ved ikke, hvor de har det fra, og jeg tror ikke på det, siger Maj-Britt Nielsen, der dog erkender, at hun ikke har nogen indsigt i regnskaberne, i og med at det er ISS, som Maj-Britt er på lønningslisten hos, der driver kiosken for DR, og som har det økonomiske overblik. Oplysningen om underskuddet på kroner om året kom frem i DRåben for nylig, hvor TES-direktør Peter Andersen i et interview oplyste tallet mundtligt. Siden har DRåben to gange via mail bedt om at se dokumentationen for tallet, men uden at få svar. Et svar fik til gengæld journalist Michael Bech, da han mailede til TESdirektøren: Det lød (se i højrespalten linket til DRåbens debat), at der er givet tilstrækkeligt med informationer i sagen, og at hvis der er yderligere spørgsmål, vil de blive behandlet i DRs øverste samarbejdsorgan HSU - Hovedsamarbejdsudvalget. Og det ser ud til, at sagen rent faktisk havner dér: Journalistgruppens formand Steen Larsen, der har sæde i Hovedsamarbejdsudvalget, oplyser til DRåben, at han har tænkt sig at spørge til dokumentationen for det oplyste underskud på førstkommende HSU-møde, som er i april. bnc 3

4 APRILSNAR! DRåben er - ligesom ethvert andet medie - altid glad for at kunne bringe en god historie. Den må også meget gerne være sand. Det med sandheden gjaldt desværre ikke helt for den ellers ganske opsigtsvækkende nyhed, vi bragte onsdag den 1. april fra morgenstunden i DRåbens udgave på DRs intranet om, at kioskkæden 7-Eleven var klar til at rykke ind i det lokale ved siden af DR Byens hovedreception, der står tomt efter nedlæggelsen af DR Kiosken. Her er artiklen, som den blev bragt i den elektroniske udgave af DRåben - men, understreger vi kraftigt (i modsætning til i onsdags) - der er altså tale om en APRILS- NAR!!! I øvrigt deltog 262 læsere i den elektroniske afstemning, vi bragte i forbindelse med artiklen. 73 procent fandt det helt i orden, at 7-Eleven flyttede ind i DR Byen, 23 procent fandt det upassende, mens 4 procent svarede ved ikke. 7-Eleven klar til kiosk i DR Byen Det er helt sikkert en beliggenhed, der er meget, meget interessant for os. Jesper Østergaard er dansk administrerende direktør for kioskkæden 7-Eleven, og han bekræfter over for DRåben et forlydende om, at sidste ord i sagen om nedlæggelsen - eller, om man vil, flytningen - af DR Kiosken ikke er sagt endnu: Kæden, der bryster sig af, at Vi har alt - undtagen lukket, er formentlig på vej ind i den gamle kiosks lokale, der nu er blevet tomt, efter at kiosksalget er flyttet op i cafeerne i Indre Gade. Ja, vi undersøger mulighederne. Ørestaden er en spændende, ny bydel, hvor 7-Eleven ikke er repræsenteret endnu - oven i købet en bydel, hvor der bor mange travle mennesker, der ofte først kommer hjem, når de almindelige forretninger er lukkede. Og i DR Byen færdes der jo mennesker - og dermed potentielle kunder - i alle døgnets 24 timer, siger Jesper Østergaard. DR Kiosken har tilsyneladende haft svært ved at få kiosksalget til at løbe rundt - hvorfor tror du, at I vil have mere held med jer? For os er en kiosk i DR Byen en langsigtet satsning: Hen ad vejen vil der flytte flere mennesker til Ørestaden, og kundegrundlaget vil vokse. Desuden tror vi på en omsætning i forbindelse med de mange mennesker, der kommer til DR Byen, når der er torsdagskoncerter og andre arrangementer i det nye, flotte Koncerthus. Og endelig tror jeg godt, jeg kan sige uden at fornærme nogen, at muligheden for at skilte for en kiosk og dermed gøre omverdenen opmærksom på, at hér findes der en forretning, ikke just har været optimalt udnyttet frem til nu, siger Jesper Østergaard. Betyder det også noget for jer, at jeres 7-Eleven skilt måske vil dukke op på fjernsynsskærmene i ny og næ, når der filmes i DR Byen? Det er da bestemt en sidegevinst, vi ikke har noget 4

5 imod at tage med, bekræfter den administrerende direktør, der ikke tør vove noget bud på, hvornår 7-Eleven er klar til at rykke ind i DR Byen. Vi havde oprindeligt satset på den 1. april, men selv om vi er inde i et positivt forhandlingsforløb med DR om det her, så har det altså trukket lidt ud - det er alt, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt, slutter Jesper Østergaard. DRåben ville gerne have interviewet DR TES indkøbs- og kontraktchef Thomas Abel Brask om 7-Eleven-planerne, men Thomas Abel Brask har ingen kommentarer til sagen. 7-Eleven-kæden driver over 90 kiosker i Danmark, primært i København, Århus, Aalborg og Odense. 7-Eleven Danmark er en del af den norske Reitangruppen, der også bl.a. står bag REMA 1000-butikkerne. bnc Syv generaler senere Det meste af tiden er vi i DR optaget af at se fremad. Men vi har også en lang og rig historie. En af dem, der kan fortælle blade af den, er Inge Odoom. Hun gik ind ad svingdøren i Radiohuset 15. april 1959 og har siden haft sit udfordrende arbejdsliv her. Man sagde pænt De til lytterne og hinanden. DR hed endnu et par måneder Statsradiofonien, og årets influenzaepidemi var ved at slippe sit tag i danskerne, oplyser avisårbogen anno Det var nu ikke influenza, der huserede hos den unge og generte pige fra provinsen, der for første gang var på vej gennem Radiohusets svingdør for at tiltræde sin stilling som tjenestemandsaspirant. Det var spændingens sommerfugle. Siden denne onsdag midt i april 1959 er den tunge dør loyalt blevet sendt i omdrejning rigtigt mange gange. For frk. Nielsen - der i dag hedder Inge Odoom - er stadig ansat i DR - nu som økonomimedarbejder i DR Perspektiv. Noget af det første, som imponerede mig var, at folk talte høfligt til mig. Jeg kom direkte fra en kæft trit og retning -skole i Roskilde. Hjemme var tonen også striks, så det var noget af en omvæltning for mig, fortæller Inge om det første indtryk af den arbejdsplads, som har været hendes i nu 50 år. Men det kunne faktisk være endt med et arbejdsliv i en helt anden men lige så turbulent branche. Hun var nemlig allerede blevet antaget som bankelev i Handelsbanken, da der pludselig var bud efter hende fra DR. Vi havde ikke telefon, så der kom et telegram og det virkede jo lidt dramatisk dengang. Efter samtalen i DR vidste mine forældre ikke, hvad de skulle råde mig til. Men min far havde en god ven, der var skoleinspektør, og han mente, at det nok blev mere morsomt inde i Radiohuset end i en bank. Det var det, der gjorde udslaget. Og det blev morsomt, siger Inge Odoom. Selve ansættelsessamtalen virker også i bakspejlet noget komisk og langt fra vore dages ansættelsesprocedurer. Jeg blev hørt i alfabetet. Det var foredragsafdelingens 5

6 souschef Laurits Bindsløv der ansatte mig. Han sagde et bogstav, og så skulle jeg fortsætte rækken. Da Laurits Bindsløv mange år senere gik af som generaldirektør, gav jeg ham en flaske rødvin pakket ind i et papir med alfabetet på. Men han kunne nu ikke selv huske episoden, fortæller Inge. Det var jo noget helt fantastisk Hvad tænkte man om DR i den periode? Der var noget prestige i det. Det var der også for min familie. Det var jo noget helt fantastisk. Der var jo ikke andet dengang, siger Inge Odoom om en tid, hvor der var kort vej fra bund til top, for det var en meget mindre virksomhed. Da Inge Odoom begyndte, var der 325 medarbejdere. Et par dage efter, at jeg begyndt, blev jeg præsenteret som den nye aspirant for den daværende generaldirektør F. E. Jensen. Selv boede generaldirektøren i tjenesteboligen bag Radiohuset. Der var en have med en mur rundt om, så man havde ikke indblik til generalens privatliv. Det var også en tid, hvor man havde tjenestebil med privatchauffør. Han hed Ib. Somme tider blev han sendt ned på d Angleterre for at hente kager til generaldirektøren, fortæller Inge, der fik glæde af en af disse kageekspeditioner. I hans forkontor sad Ella Vang - hun var kendt af de danske lyttere, fordi hun var med i DRs populære radioprogram Spørg professoren. På et tidspunkt talte hun om mig uden at vide, at jeg stod lige bag hende. Det havde ikke været direkte ubehageligt, men næste gang Ib var sendt ned for at hente kager, blev der ringet ned efter mig, så jeg kunne komme op og hente en kage. Det var den første kage fra d Angleterre, jeg havde smagt. Det var andre tider. Foto: Jørgen Poulsen Inge Odoom i selskab med de syv generaler, der har styret DR gennem hendes mange år i DR - og til venstre den allerførste, kammersanger Emil Holm. 6

7 Siden har Inge Odoom set generaldirektører komme og gå. Syv stykker er det blevet til og mange af dem, har hun arbejdet sammen med i årene før deres udnævnelse, fordi de var vokset op i DR. Det gælder kendte DR-profiler som Hans Sølvhøj, der også nåede at blive kulturminister og hofmarskal, og Hans Jørgen Jensen, der var Christian Nissens nærmeste forgænger. De syv generaler Kort før vi flyttede fra Radiohuset, havde ARC lavet en udstilling i kunstnerfoyeren i Radiohuset med alle DRs generaldirektører som små påklædningsdukker. Jeg blev faktisk lidt chokeret, fordi det gik op for mig, at jeg har kendt dem alle sammen undtagen den første, Emil Holm. I årenes løb har jeg da overvejet, om jeg kunne finde et andet job. Men det endte altid med, at jeg tænkte, at man jo aldrig finder et sted, hvor man møder så skægge mennesker, siger Inge Odoom, der dog efter et tre måneders ophold på Askov Højskole i 1964 havde fået så meget smag for pædagogik, at hun søgte og blev optaget på lærerseminariet i Ribe. Men der kom en ung mørk mand på tværs, så uddannelsesplanerne først blev udsat og siden droppet helt. Jeg tror nu heller ikke, at jeg ville kunne holde de unge mennesker ud i dag. Til gengæld ville jeg godt lære noget mere, end jeg havde gjort. Det har jeg så forsøgt at råde bod på ved undervejs at tage HF i min fritid, forklarer Inge Odoom. Det var nu ikke kun på grund af de private forhold, at uddannelsen blev droppet. Arbejdet i DR trak også, bl.a. fordi Inge kom til at arbejde for den kontroversielle journalist og programchef Jørgen Vedel-Petersen. Det blev mere og mere spændende. Vedel-Petersen var meget forud for sin tid og inddrog de administrative i redaktionsarbejdet. Det var fornøjelse for os, fordi vi vidste, hvad der foregik. Han var virkelig en foregangsmand - men det var jo også i 60 erne, hvor man troede man kunne gå på vandet, siger Inge og ler. Hvordan havde tonen forandret sig der i midten af 60 erne? Vi begyndte at sige du, selv om jeg var Des med min gamle chef Poul Silladsen frem til starten af 70 erne. Han havde inviteret hjem til sin fødselsdag, hvor han sagde, at han synes, at vi skulle være dus. Der havde jeg kendt ham siden 1959, hvor han blev min første chef i DR, siger Inge Odoom om en af de chefer, hun har sat stor pris på. Fra midten af 60 erne og frem blev der lyttet mere til, hvad man sagde. Folk var også mere venlige, end man før havde været. Førhen var der lidt af en klasseforskel mellem journalisterne og administrationsfolk. Men det løste sig op i løbet af 60 erne. Bl.a. på grund af Vedel- 7

8 Petersen måde at tackle folk på. Det holdt meget længe, at man følte sig som en del af produktionen, mener hun. Jørgen Vedel-Petersen havde også den holdning, at vi andre måtte have en forståelse for, at programfolkene, der skulle lave udsendelser og hele tiden skulle finde på nye ting, havde brug for noget mere rum til at være kreative i, siger Inge Odoom. Ko blandt tyre En af de perioder i Inges arbejdsliv, som hun med stor fornøjelse tænker tilbage på, er 10 år i selskab med en flok selvbevidste personligheder i radioens udenrigsredaktion fra midten af 70 erne. Blandt dem redaktionens leder Jørgen E. Petersen, som stadig rapporterer på P1, Leif Davidsen, der i dag er bestsellerforfatter men dengang var en ung fremadstormende udenrigsmedarbejder. Jens Nauntofte, der stadig er på TV-Avisen og to på hver deres måde markante radiojournalister - Frank Osvald og Halldor Sigurdsson - der ikke længere lever. Det er nok der, jeg har moret mig mest. Men situationen kunne også nogle gange spidse så meget til mellem redaktionsmedlemmerne, at jeg tænkte: Hvad sker der her? Når det så var overstået, så gik de ned hos Kong Peter over for Koncertsalen og fik en øl, fortæller hun. Der var fx et møde oppe hos Jørgen E. Petersen, hvor Leif Davidsen luftede ideen om at blive korrespondent i Moskva. Frank Osvald, der havde Østeuropa som sit område, havnede fuldstændig oppe under loftet. Den gang var det nyt for mig, at verden var delt op lige på den måde i fem dele. Og Guds nåde dig, hvis nogen trådte ind over en af grænserne! Frank Osvald havde også USA. Halldor Sigurdsson passede Sydamerika, Jørgen E. Petersen tog sig af Frankrig, Afrika og Asien, mens Jens Nauntofte stod for Mellemøsten og Leif Davidsen for Spanien, fordi han havde boet der. Jeg tror næsten, at det var ved samme møde, at Halldor, der sad ved siden af mig vendte sig mod mig, der var eneste kvinde på redaktionen og sagde: Jeg ved godt, hvorfor du er med. Du er med, fordi det er ligesom i en spansk tyrefægterarena. Når tyrene slås, så lukker man en ko ind... Det var en sjov periode. Men også lidt anstrengende, fordi folk var, som de var, siger hun. Hvad synes du, du har fået ud af at være her? Hvad har været vigtigt for dig? Jeg har mødt en masse sjove mennesker, og så har DR har været med til at åbne verden for dig. Det har helt oplagt været en fordel for mig, siger Inge Odoom. Og selv om hun altid har lagt vægt på at holde sit arbejdsliv og privatliv adskilt, så er det selvfølgelig ikke en hemmelighed, at hun på sin vis også kan takke DR for, at hun i midten af 60 erne mødte sin ghanesiske livsledsager Daniel Odoom i Radiohuset. 8

9 Tove Smidth, senere borgmester i Gladsaxe, havde lavet en udsendelse med ham, mens jeg var på Askov Højskole. Da jeg var vendt tilbage og sad på en lørdagsvagt, kom hun ind sammen med ham, fordi der skulle redigeres i udsendelsen. Da jeg bare sad der og hang alene, sagde hun: Går du ikke med op og får en kop kaffe, beretter Inge, der ret hurtigt efter forlod Roskilde og flyttede ind hos en ældre dame på Frederiksberg. Det var en blandet fornøjelse. Det var nemlig ikke så ligetil med en sort mand i Også mine forældre havde det lidt svært med det. Men Richard Andersen fra Askov skrev et langt brev til dem. Det fik tøet situationen op, siger Inge Odoom - siden fulgte ægteskabet og to drenge. I dag snurrer svingdøren stadig med Inge Odoom som stabil passager - nu roterer den bare i DR Byen - og sådan set har hun ingen aktuelle planer om at indstille karruselturene. Der energi til flere år i DR. jpu Der er reception for Inge Odoom i anledning af 50 års jubilæet onsdag 15. april kl i DR Perspektiv opg Jubilæumsomtalen kommer i DRåbens næste nyhedsbrev fredag den 17. april. Sidste koncert for Hedwig Hvis du kan bevæge publikum, er det lykkedes, siger koncertsanger Hedwig Rummel. Da hun torsdag aften optrådte ved Torsdagskoncerten i Koncertsalen i DR Byen, var det sidste gang. Og det var lidt vemodigt, for selv om hun kun for alvor har kendt salen i få måneder, er hun kommet til at holde af den. Selve Koncertsalen er et fantastisk og smukt rum at synge i. Det har været vildt spændende at indtage rummet, for det er så anderledes et rum. Man stiller sig ikke bare op og synger, man skal lære det at kende, siger hun. Det er 36 år siden, Hedwig Rummel som 27-årig stillede op til foresyngning i Radiohuset - og blev optaget i Radiokammerkoret. Det er usædvanlig mange år for en sanger i DR, de fleste går på pension som 58-årige. Men Hedwig Rummel er blevet prolongeret - har fået 9

10 sin ansættelse forlænget - to gange a to år. I aften er det så slut, eller rettere næsten slut. På søndag skal hun optræde i koncerthuset i Malmø, og hun er også stadig tilknyttet DR som suppleant, når der skal opføres store værker. Det, der lokkede Hedwig Rummel til at fortsætte ud over den almindelige pensionsalder, var, at hun gerne ville være en del af det nye DR Vokalensemble. Det blev oprettet for to år siden og afløste Radiokammerkoret. Jeg har hele tiden vidst, at den nye begyndelse med Vokalensemblet ville blive en lang afslutning for mig - og det er altså nu, det slutter. Men jeg er virkelig glad for, at jeg i stedet for at blive pensioneret for fire år siden fik chancen til at være med i noget helt nyt - og jeg fik trappet min arbejdstid voldsomt op, nu er vi her femseks timer om dagen. Jeg blev altså fuldtidsansat, og det er meget attraktivt, når jeg altid har haft forskellige jobs ved siden af for at kunne klare sig, siger Hedwig Rummel. Koncertsalen er en spændende udfordring På de mange turneer, hvor hun har sunget på 17 forskellige sprog, har der gennem årene været mange store oplevelser: Jeg husker de store turneer til USA og Australien med stor glæde. Vi sang i Washington Cathedral i 40 graders varme, så vores tøj var gennemblødt. Jeg har også sunget i Berliner Filharmonien som højgravid, da jeg ventede mit andet barn. Vi har også haft en vidunderlig tur til Wien helt tilbage i 1978, hvor vi sang i Wien Musikverein for et meget kritisk publikum, der var meget begejstret. Samarbejdet med dirigenterne er altafgørende for Hedwig Rummel: Nogle er virkelig karismatiske at arbejde sammen med, mens andre ikke er så sjove. Det er alfa og omega, hvordan dirigenten er i stand til at dirigere koret, siger Hedwig Rummel, som har oplevet mange forskellige dirigenter, også flere berømte, som nærmest havde kultstatus. Hedwig Rummel er på den korte tid, Vokalensemblet har boet i DR Byen, blevet så begejstret for både Koncerthuset og hele DR Byen, at hun springer ud i at blive rundviser i Koncerthuset: Huset er kommet ind under huden på mig, det Ferrarirøde studie 4 er vores, og det holder jeg utrolig meget af. Selve Koncertsalen minder mig lidt om Berliner Filharmonien med formen som en vingård, vores er bare smukkere. Det har virkelig været en udfordring at lære den at kende, og derfor er det også ærgerligt, at nogle journalister er gået så hårdt til angreb på Koncertsalen i stedet for at give os en chance for at lære, hvordan rummet er. eva 10

11 Iskolde hygiejnebind og smøger En helt speciel indkøbsmulighed - formentlig enestående i verden - har i denne uge været til rådighed for DR Byens medarbejdere. Blev man pludselig grebet af en uimodståelig trang til en pakke iskold Cecil - så var det ikke noget problem. Det var bare at sætte kursen mod den udvidede automat-ø ved Café Døgnet Rundt i Indre Gade og finde småpengene frem. Samme sted kunne man forsyne sig, hvis det var nedkølede menstruationsbind, der var behovet. DETTE ER IKKE NOGEN APRILSNAR!!! Nej, for en del af den nu nedlagte kiosks varesortiment er fra onsdag den 1. april fordelt i de automater, der tidligere rummede kager og andre fødevarer (som så er flyttet over i andre automater). Af hygiejne-årsager skal den slags automater kunne køle. Ergo var der kolde Kings, Cecil og Lucky Strike på automat-hylderne, hvor man også - ud over de nævnte menstruationsbind - fandt behageligt kølige tuber med tandpasta, flasker med kold shampoo og krukker med cool creme. Og kom man i tanker om, at tandbørsten derhjemme var ved at være lidt vammel, så kunne man trække sig en iskold, frisk én i automaten. Den slags kvikker. Desværre for de DR-medarbejdere, der i ugens løb oplevede, hvor vanedannende de nyudviklede automattilbud kan være, skulle de gode tider ikke vare ved. DRåbens råd til medarbejdere, der allerede midt i ugen vidste, at de bare MÅTTE have en pakke isafkølede nylonstrømper, var at slå til i en fart: Fredag skulle det nemlig være slut med de specielle kølevarer. Teknikere fra House of Coffee, der ejer maskinerne, kommer og fjerner køleeffekten, forklarede Kem Wilquin, der er contract manager i ISS: Vi kunne godt slukke for køleeffekten, men så ville vi også slukke for lyset i automaterne. Derfor er der køl på indtil på fredag, forklarede contract manageren, der onsdag var flyttet ud af ISS-kontoret i Segment 3 og hen til et cafe-bord i nærheden af automaterne. Her kunne han sidde med sin PC og passe sit arbejde - OG give gode råd og forklaringer, hvis der var kunder, der havde problemer med automaterne. Her på den første dag har der været en del, der ikke kendte shopping -funktionen, hvor man kan trykke på en knap og få hylderne med varer til at rotere, hvis det ikke lige er dét, man vil have, der ligger forrest. Jeg har også kunnet observere, at der er brug for hyppigere opfyldning i veksleautomaten, sagde Kem Wilquin til DRåben i onsdags. Er kontanterne så koldere end sædvanligt? Nej, de har den helt normale temperatur, lød det beroligende fra Kem Wilquin. bnc 11

12 Træt af småbrok i DR Det er dybt utilfredsstillende, at det indtil 1. april ikke vil være muligt at spille Lotto i DR Byen. Hvor skal jeg nu gå hen, når jeg står i DR Byen og gerne vil købe min daglige (!) Boxen-kupon? Citatet er et eksempel fra ugens debat i DRåben, som giver plads til alt, fra parkeringsproblemer til størrelserne på bollerne på morgenmadsbuffeten i DR Byens Indre Gade. Men i denne uge har DRåben også lagt spalteplads til tre debatindlæg, hvor skribenterne brokkede sig over bl.a. mangel på Lottomaskine, romkugler og en som efterlyste en kalender for højrehåndede. Ironien nærmest siler ud gennem linjerne - men hvad ligger der bag den ironiske tone? Brokker DR-medarbejderne sig for meget - over for små ting? Eskil Jefsen, Red. 5, DR Jylland, startede debatten med at brokke sig over den manglende lottomaskine. Det var indlæg om bollestørrelsen, der fik ham til at provokere: Hvis I ikke har større problemer i DR Byen end bollernes størrelse i cafeen, så går det jo egentlig meget godt. Spørg dog i cafeen, hvorfor bollerne er blevet mindre i stedet for at bruge chefernes tid på at svare. Det er da ikke noget at bruge hele DRs tid på. Vi har da også bøvl med kaffemaskinerne her i Århus, men vi skriver da ikke straks et indlæg til DRåben, men spørger i stedet dem, der har med det at gøre. Mit indlæg er et opråb mod brokkekulturen i DR, og jeg synes også, at DRåben måske skulle overveje, hvor småt det kan blive i debatindlæggene. Michaela Arvesen, Fiktion M1, tager den sarkastiske tråd op, og beklager sig i sit indlæg bl.a. over, at romkuglerne er udsolgte i DR Byen. Det gør hun, fordi hun synes, folk brokker sig for meget: Jeg er selv en slags delebarn i Fiktion, og rejser frem og tilbage mellem TV-Byen og DR Byen med en plastikpose. Drama er altså efterladt i TV- Byen halvdelen af tiden. Vi har to produktionsadresser, og i TV-Byen er der hverken kiosk eller kaffe. Brug dog tiden til at smøre en madpakke i stedet for at skrive debatindlæg om mad, opfordrer Michaela Arvesen: Tænk på, at I kan købe kaffe i DR Byen, I kan komme i sanserum og der er trods alt en kiosk. Det er luksusproblemer, I har. Også parkeringen, efter min mening er det altså ikke arbejdspladsens ansvar, at medarbejderne kan parkere. Rasmus Ladefoged, B&U, DR Århus, har ingen kommentarer til sit indlæg, men vil alligevel gerne forklare, hvorfor han ingen kommentarer har: Der må være en nedre grænse for, hvad man skal brokke sig over i DRåben, og jeg synes det er for småligt at brokke sig over, at folk brokker sig. Det var ikke pointen med mit indlæg, og det fører kun til, at den næste læser brokker sig over, at jeg brokker mig over, at folk brokker 12

13 sig. Luciano Haase, DR Licens & Programservice, som startede debatten om bollestørrelsen, mener ikke, andre skal bestemme, om noget er for småt til at diskutere: Med hensyn til bollernes størrelse, hvem kan vide om det ikke bare var kantinens forsøg på at tjene lidt ekstra i disse finanskrisetider? De har så siden givet den nye bager skylden. Han skulle lige lære størrelsen på bollerne at kende - fred være med det. Hvis der er nogen der mener, at det kan blive for småt, har de da ret til, ligesom vi har ret til at skrive de indlæg, vi vil, siger Luciano Haase. Han mener også, at DRåbens redaktion jo kan vælge ikke at sætte indlæg på DRåben Inline, hvis det ikke passer ind, men så ryger meningen med det hele: Jeg vil fortsat skrive... Ugens debat Jeg vil fortsat komme med indlæg, hvis jeg synes, der er noget, som ikke er, som det burde eller plejer at være. Så kan folk respondere på det, de vil. Jeg er ligeglad, om folk synes, man er smålig, men man ser vel anderledes på tingene hvis man har en månedsløn på kr. og det er ikke alle, der har det herinde. DRåbens redaktør Bent Ketil Christensen siger om debatten i DRåben: Debatten i DRåben er fri, og her på redaktionen skal vi ikke gøre os til dommere over, om et emne er vigtigt eller ej og begynde at censurere. Det er jo forskelligt fra person til person, hvad der betyder noget for én på arbejdspladsen: Det, der er relevant for den ene, kan være komplet ligegyldigt for den anden. Men hos os har alle DR-medarbejdere ret til at komme til orde - så længe de har noget på hjerte og overholder de fundamentale spilleregler for en anstændig debat. eva Denne før-påskeuge var noget speciel, set fra debatspalten. Dels blev det kun til ganske få indlæg - og dels var de, der kom, så specielle, så man nærmest skulle tro, at aprilsnar-fænomenet havde bredt sig til debatten: Én brokkede sig over, at det en dag ikke havde været muligt at købe romkugler i cafeen og over problemer med at købe lottokupon er - selv om vedkommende samtidig pointerede, at hun ikke spiller lotto. En anden fandt anledning til at kritisere, at de Mayland-kalendere, DR tilbyder sine medarbejdere, er designet for højrehåndede. Indlæggene lagde sig i slipstrømmen af et bidrag i sidste uge, hvor en medarbejder klagede over midlertidig flytning af en lotto-automat i DR Byen - uagtet at vedkommende har tjenestested i Jylland. Så efterhånden faldt 10-øren: Budskabet, som de tilsyneladende brokkevorne DR-medarbejdere var enige om, var, at en del af den debat, der finder vej til DRåben, efter deres mening er 13

14 ligegyldig og alt for detaljepræget. Det kom der så en DRåben-artikel ud af - som kan læses tidligere i dette nyhedsbrev... bnc P1, P2, P3 og P4 bliver sat til vægs Peter Beiter Andresen udstiller i Studiegangen på 2. sal i segment 1 i DR Byen P1, P2, P3 og P4 bliver i bogstaveligste forstand sat til vægs i DR Byen i april måned. For udover at være navnet på DRs fire radiokanaler på FM, er det også titlen på fire af de malerier, som den sønderjyske kunstner og cand. mag i tysk Peter Beiter Andresen udstiller i Studiegangen på 2. sal i segment 1 i DR Byen, hvor DR Kunst har fået fast udstillingsplads. Her vil man hele april kunne se motiver af ansigter og kroppe i forskellig belysning. Titlerne er nu ikke direkte opkaldt efter DRs radiokanaler. Men jeg har navngivet nogle af billederne efter det, jeg hører, når jeg maler dem, forklarer den 36-årige kunstner, der til daglig bor i Tønder og har arbejdet som autodidakt kunstner siden Udover DR Byen nu har han tidligere udstillet i den franske by Toulouse, ved flere censurerede udstillinger landet over, på Lundbeck og senest hos Dansk Retursystem. Ligesom DR skal dække hele landet, vil vi i DR Kunst også komme godt rundt i kunstlandskabet. Af rent praktiske grunde er det tit københavnske kunstnere, der optræder i DRs kunstforening, men da muligheden bød sig for en sønderjysk kunstner, slog vi til. Og hvor mærkeligt, det end lyder, var det faktisk først bagefter, at vi opdagede, at en række af hans malerier faktisk har titler, der er meget DR-agtige, siger Jan Dohrmann, der sidder i bestyrelsen for DR Kunst. Udstillingen kan ses frem til den 30. april i DR Byen. Ingen kø ved håndvasken Det er muligt, at der af og til er mangel på varme i visse dele af DR Byen. Og på cykelparkeringspladser. Og på grønne oaser. Men én ting er der i hvert fald ikke mangel på: Håndvaske. 14

15 Græs og potter i rygerhaven Abdel Aziz Mahmoud fra DR Update har gået og undret sig, når han har været en tur derude, hvor man ikke kan sende andre. Vi har et toiletrum på DR Nyheder, hvor der er to toiletter med hver deres vask. Når man så kommer ud, mødes man af fem..fem håndvaske! Altså i alt SYV håndvaske til to toiletter... WHY??, spørger Abdel i en mail til DRåben. Det forstod DRåben så udmærket (altså Abdels undren, ikke antallet af håndvaske). Så redaktionen gik straks på jagt efter svaret. Det skal findes i Bygningsreglementet, oplyste projekt- og rådgivningschef Kaj Toft fra TES: Reglementet stiller krav om, at der i offentlige bygninger, hvor der færdes flere end 50 mennesker, udenfor selve toiletterne skal være rum med håndvaske, så det kan lade sig gøre at vakse hænder uden at gå på toilettet. Vi har det antal håndvaske, som reglerne kræver, oplyste Kaj Toft - og troede måske, at dermed var dén potte ude. Men et blik, DRåben kastede i det omtalte bygningsreglement, syntes at feje projekt- og rådgivningschefens udlægning af bordet. Her står nemlig højt og tydeligt (eller så tydeligt, som sådan noget nu kan stå i den slags skrifter), at der skal forefindes håndvask ENTEN i toiletaflukkerne ELLER i forrummet. Og så måtte projekt- og rådgivningschefen i ringen en gang til: Byggetilladelse til DR byen er givet efter Bygningsreglementet fra 1995, hvor der skulle være håndvaske i BÅDE toiletrum OG forrum. Med det nye bygningsreglement BR 08 blev det ændret, så man frit kan vælge, om der er håndvaske i forrum eller i toiletrummet, oplyser Kaj Toft. Men SYV håndvakse til to toiletter? Det har jeg ingen ide om. Det bygger måske på en skønssag. De har vel vurderet, at så og så mange skal have mulighed for at kunne vaske hænder uden at benytte toilettet, slutter Kaj Toft. Så kommer vi det vist ikke nærmere. Måske skal vi bare glæde os over at arbejde for en virksomhed, hvor folk, der træffer en beslutning, de senere fortryder, ikke behøver at stå i kø ved håndvasken... chsk+bnc Askegrå har i mere end én forstand været den dominerende kulør, der har mødt rygerne, når de er kommet ud i DR Byens rygerhave - eller gård som flere har valgt at kalde den lidt småtriste lokalitet. Men nu bliver der lidt mere have over området, for onsdag flyttede en serie krukker med diverse græsser, buskog blomsterplanter ind mellem ovenlysvinduer og sten. Her er nogle eksempler på de græsarter og blomster, man vil kunne opleve i Rygerhaven i løbet af sommeren I første omgang ser det, der befinder sig i potterne ikke ud af det store. Nogle af planterne fremstår noget ko- 15

16 rtbarberede - men med lidt lys og varme i luften, lover gartner Poul Holm Petersen at der nok skal ske ting og sager. Man vil nærmest fra dag til dag kunne se, hvordan disse helbrogede havesandrør løber i vejret og ender med at blive ca. 1,50 meter høje, forklarer han, som har ladet skilte med forklaring om planterne stå i potterne for de interesserede. Vi har indhentet tilbud fra tre firmaer med speciale i den form for beplantning, som der var brug for på dette sted, fortæller bygningskonsulent Anne-Lise Larsen, DR TES Projekt og Rådgivning. Valget faldt på Overdam Planteskole, fordi de dels havde nogle meget spændende bud på, hvilke planter der vil gøre sig på stedet - og dels havde gjort sig nogle selvstændige tanker om, hvordan vores ideer kunne videreudvikles. Ud over den nye beplantning vil rygerhaven i løbet af kort tid blive forsynet med nye askebægre og endnu en stor parasol, der kan skærme ved dårligt vejr, fortæller Anne-Lise Larsen. Og så håber vi, at folk vil give planterne en chance til at vokse sig store og flotte i fred - uden kaffesjatter eller cigaretstumper i potterne, siger hun. Vinnie løb med æren DRs Idrætsforening holdt generalforsamling onsdag aften og ud over det formelle, gik foreningens ærespris, Volvofadet, i år til Vinnie Rholand Holst for hendes ukuelige indsat i løbeklubben. Med æren flugte også en flot buket blomster, samt et gavekort til Magasin på 1000 kr. Begrundelsen fra DRIs formand, Susanne Gwinner lød: Som formand for løbeklubben, motiverer Vinnie Holst resten af DR til at deltage i løb uge efter uge. Når det arrangeres DHL stafet for DRs medarbejdere, er Vinnie 16

17 Ledige stillinger en af dem, der trækker det tunge læs. Alt i alt er Vinnie et aktivt medlem af foreningen, og hun tænker ofte på andre, før hun tænker på sig selv. Det er folk som Vinnie, der sikrer aktiviter i foreningen til glæde for alle medlemmerne. kit Reporter til Magasinet PENGE Efter sommerpausen har vi brug for en ny reporterkollega, der har solid erfaring med journalistisk TV-produktion, og som kan lide at lave afdækkende historier. Programmets ide er at gå ombord i seernes hverdag og på den måde hjælpe dem til at få mere ud af deres penge og med at få et rigere arbejdsliv. Vi kan tilbyde job i en periode på 5 måneder fra 1. august. Jobbet kan muligvis forlænges. Hør mere om jobbet hos redaktør Ole Ørskov, , oxe@dr.dk eller redaktionschef Naja Nielsen naj@ dr.dk Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via mail til job@dr.dk senest tirsdag den 14. april kl.12 i emnefeltet skrives Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Internt opslag Redaktionsleder til DRs regionale webudvikling Webcenter Aktualitet søger redaktionsleder til DRs regionale web-udvikling. Redaktionslederen skal være til rådighed for alle typer af sparring med de regionale webfolk. Det kan være afhjælpning af udfordringer af både teknisk og journalistisk karakter, men også forslag til forbedringer, opsætning af sites, billedvalg, vinkling og andet. Redaktionslederen afholder endvidere løbende efterkritik for webfolkene, og vil i nogen udstrækning også stå for undervisning lokalt. Endelig er det også redaktionslederens opgave at understøtte en kontinuerlig leverance til dr.dk af høj kvalitet. Opgaver: Dagligt overblik på de regionale sider med hjælp til forbedringer. Understøtte leverancer af regionale nyheder til dr.dk-forsiden og dr.dk/nyheder. Udvikle nye tiltag og indhold på de regionale sider. Support og sparring til webmedarbejderne, herunder arbejdsrutiner og teknik. Implementering af nye indholdsmæssige tiltag. Konkret assistance ved større begivenheder i et distrikt. Undervisning af webmedarbejdere efter ønsker fra distrikterne. Sparring med de regionale projektcheferudvikling og samarbejde med webcenteret. Distrikternes kontakt til DRs chefredaktion og dr.dk. Vi forventer: At du er journalistisk stærk og har erfaring med at skrive til nettet. At du har et solidt kendskab til webcms og kan fungere som superbruger. At du kan 17

18 tænke nyt og innovativt i forhold til webudvikling. At du kan koordinere mange og samtidige projekter. At du har gode samarbejdsevner Vi tilbyder: Spændende og afvekslende opgaver. Høj grad af selvstændighed i arbejdet. Gode muligheder for selv at udvikle nye webprojekter. Gode kolleger i et uhøjtideligt miljø. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via maile til job@dr.dk senest 20. april kl. 12. I emnefeltet skrives Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Ansættelser og fratrædelser Projektkoordinator og analytiker i DR programspecialister DR Programspecialister er midt i en stor forandringsproces og Divisionsledelsen søger en pojektkoordinator. Kontakt og opslagsoplysninger Tanja Lauridsen på tlf eller Line Friedrichsen For øvrige stillingsopslag: Se Fastansatte Kim Christensen, økonom, Økonomidir. Sekr., 1. marts Rune Stokholm, it-systemkons., DR TES Vagt, 1. marts Emil Fannikke Kiær, kons., Økonomidir. Sekr., 1. marts Mark Øster, tekniker, DR Udstyr & Biler, 1. marts Carsten Lakner, chef for Præs.red, Markedsf., 1. marts Anders Riis-Hansen, redaktør, DR Medier, DR1, 1. marts Lars Høgsberg, økonomikons., ØD PD Økonomi, 1. marts Lea Strömgren, Executive Ass., Markedsføring, 1. marts Rikke Friis, økonomikons., ØD PD Økonomi, 1. marts Joan Hartwich, adm. koord., Økonomidir. Sekr., 16. marts Tidsbegrænset ansatte Zire Schucany, assistent, Nyheder Research, 1. marts Aino Skjellerup, billetchef, DR Butikken, 1. marts Anna Bøtter Knudsen, prog.tek., ND Teknik afv. 1. marts Marina Mansachs Poulsen, it-kons., DR TES, 1. marts Dan Wilms Jensen, it-systemkons., DR TES, 1. marts Georg R. Andersen, graf. designer, Mo-Graphic, 1. marts Mariam Rostami Mosen, journalist, Indland, 1. marts Camilla Markvardsen, prog.medarb., Indland, 1. marts Michael Søren Lund, journalist, Udland, 1. marts Mette Ziwes, journalist, DR Nordjylland, 1. marts Søren Chr. Mouridsen, tilrettel., DR Perspektiv, 1. marts Nadia Sander Strange, medhjælper, Medieforsk., 1. marts Trine Ruby Laursen, journalist, Radioavisen, 1. marts Marie Louise Andersen, programtek., ND, 1. marts Lennart Forslund, specialist, DR UDS, 1. marts Martine Gregersen, programtek., ND, 1. marts Erling Schou Thisted, journalist, Radioavisen, 1. marts Mike Krumbak, webdesigner, DR Jylland Web, 1. marts 18

19 Sarah von Essen, prog.medarb., DR Perspektiv, 1. marts Dorrit Notarmaso, bibliotekar, Ark. & Reg., 1. marts Mie Gerlach, assistent, ØC PD Fiktion, 1. marts Lise Thorsøe-Jacobsen, journ., DR Jylland Red.3, 1. marts Kenneth Brøckner Barslund, it-kons., DR TES, 1. marts Lasse Bjørnvad, rekvisitør, DR Vis. Udt., 1. marts Frederik Krogh, webmedarbejder, DR Perspektiv, 2. marts Martin Samsøe, driftsassistent, Fiktion M1, 2. marts Stine Sofie Ankerbo, prog.med., DR Perspektiv, 9. marts Eskil Hougaard Jefsen, journalist, DR Jyll. Red.5, 9. marts Louise Grosell, prod.koord., DR Perspektiv, 16. marts Marianne Lentz, tilrettelægger, DR Perspektiv, 16. marts Lau Højen Clasen, webdesigner, DR Sporten, 16. marts Sidsel Davidsen, kons., DR Jur, & Pol. Sekre., 16. marts Kristine Skovgaard Pedersen, ko.ass. Vis.Udt, 21. marts Line Jung Lindhard, bibliotekar, Ark. & Reg., 23. marts Dorrit Stauber, ass., DR Licens & Programser., 23. marts Fratrådte Jørn Erik Jørgensen, tv-tekn., DR TES, 31. marts Holger Madsen, journalist, DR Aktualitet, 31. marts Christel Jakobsen, producent, Fiktion M1, 31. marts Winnie Carlsen, honorarkonsulent, DR HR Løn, 31. marts Ole Meisner, red.sekr., Radioavisen P1 og P2, 31. marts Anne Korsø, forlagschef, DR Multimedie, 31. marts Søren Holm, projektredaktør, DR TES, 31. marts Susanna Arpi, red. sekr., TVA Aften, 31. marts Tatiana Pedersen, webdesigner, DR Jylland, 31. marts Judi Hanne Hansen, pers.kons., DR HR, 6. marts Hari S. Kishore, producer, Markedsføring spot, 31. marts Anton Kjær, studievært, DR Jylland Red.5, 31. marts Gry Brøndum, programmedarbejder, DR Event, 31. marts Nicolai Schultz, musiker, Musik Big Band, 31. marts Anne-Kathrine Kobberø, prod.koor., ND Teknik, 31. marts Søren Frost, musiker, Musik Big Band, 31. marts Lotte Sørensen, redaktør, DR Medier, DR1, 31. marts Sofie Hvitved, proj.koord., DR Medier, 31. marts Susanne Blomberg, prod.koord., ND Teknik, 31. marts Nanna Birk, medhjælper, Medieforskning, 31. marts Troels Hansen, journalist, DR Sporten, 31. marts Sophia Bæk, violinist, Musik RSO, 31. marts Christer Gustafsson, musiker, Musik Big Band, 31. marts Frederikke Hoff, webdesigner, DR Perspektiv, 31. marts Peter Fuglsang, musiker, Musik Big Band, 31. marts Jose Ramanamihantatsoaran, prog.tekn., ND Teknik, 31. marts Uffe Markussen, musiker, Musik Big Band, 31. marts Anders Gustafsson, musiker, Musik Big Band, 31. marts Mads L. Langelund, musiker, Musik Big Band, 31. marts Anders Gaardmand, musiker, Musik Big Band, 31. marts Kaspar Vadsholt, musiker, Musik Big Band, 31. marts Ingerid Annette Saxe, basunist, Big Band, 31. marts 19

20 Niels Bak Henriksen, journalist, Udland, 31. marts Helle R. Holm-Jørgensen, vært, DR Jyll. Red.5, 31. marts Terkel Kragh Leth, journalist, TVA Update, 31. marts Vincent Nilsson, musiker, Musik Big Band, 31. marts Steen N. Hansen, musiker, Musik Big Band, 31. marts Thomas Kjærsgaard, musiker, Musik Big Band, 31. marts Jacob M. Mortensen, musiker, Musik Big Band, 31. marts Hans Ulrik Jensen, musiker, Musik Big Band, 31. marts Asger Bolvig, projektleder, Markedsf. Presse, 31. marts Betina Johnbeck, prog.tekn., ND Teknik, 31. marts Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , Journalist Eva Birgitte Jensen , Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , Journalist Jørgen Poulsen , Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 20