Bedre Integration. - en samlet handlingsplan. Rapport fra regeringens ministerudvalg vedrørende integration og utilpassede unge.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre Integration. - en samlet handlingsplan. Rapport fra regeringens ministerudvalg vedrørende integration og utilpassede unge."

Transkript

1 Bedre Integration - en samlet handlingsplan Rapport fra regeringens ministerudvalg vedrørende integration og utilpassede unge. Februar 2000

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Ministerudvalgets nedsættelse, kommisorium og sammensætning.5 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik. 9 Kapitel 3. Udlændinges deltagelse i det danske samfund 19 Kapitel 4. Principper og målsætninger i regeringens integrationspolitik.61 Kapitel 5. Regeringens konkrete initiativer..71 Bilag: Bilag 1. Uddrag af udvalgets kommissorium. 121 Bilag 2. Integrationsindsatsen i andre lande Bilag Regeringens konkrete initiativer

3 Kapitel 1. Ministerudvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning Kapitel 1. Ministerudvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning Ministerudvalgets nedsættelse og kommissorium. Statsministeren nedsatte den 4. oktober 1999 regeringens ministerudvalg vedrørende en samlet handlingsplan for integration i det danske samfund og hurtigere indsats over for utilpassede unge. Uddrag af udvalgets kommissorium er optrykt som bilag 1. Udvalgets opgaver er delt op på to hovedområder. Udvalget skal dels udarbejde en samlet og langsigtet handlingsplan for integration i det danske samfund, dels tilrettelægge konkrete initiativer på kort og langt sigt vedrørende en hurtig indsats over for problemerne omkring de utilpassede unge. Det er førstnævnte opgave, der er emnet for denne rapport. Udvalget afgav den 24. november 1999 rapporten: Regeringens initiativer over for utilpassede unge Udvalget har i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen om integration inddrager forslag fra det partsudvalg, som blev nedsat den 17. november Partsudvalget består af repræsentanter fra Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Akademikernes Centralorganisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Foreningen af Tjenestemandsansatte Funktionærer, Ledernes Hovedorganisation og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. I udvalget deltager endvidere Arbejdsministeriet, Indenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Økonomiministeriet og Finansministeriet. Rådet for Etniske Minoriteter og Mellemfolkeligt Samvirke har af egen drift fremsendt bemærkninger på baggrund af kommissoriet for 3

4 Kapitel 1. Ministerudvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning ministerudvalget. Udvalget har inddraget disse bemærkninger i overvejelserne omkring handlingsplanen Ministerudvalgets sammensætning: Udvalget består af : Arbejdsministeren By- og Boligministeren Finansministeren Indenrigsministeren (formand) Justitsministeren Socialministeren Undervisningsministeren og Økonomiministeren Ministerudvalget har i perioden fra 4. oktober 1999 til 10. februar 2000 afholdt 6 møder. På ministerudvalgets første møde blev det besluttet at nedsætte et parallelt embedsmandsudvalg. Udvalget består af: Afdelingschef Grete Buss, Socialministeriet Kontorchef Finn Dehlbæk, Økonomiministeriet Afdelingschef Henrik Grunnet, Indenrigsministeriet (formand) Kontorchef Henrik Hjortdal, Finansministeriet (afløst af kontorchef Torben Steen Hansen) Fuldmægtig Charlotte Laridsen, Arbejdsministeriet Kontorchef Heino Jespersen, By- og Boligministeriet Afdelingschef Lars Mortensen, Undervisningsministeriet Afdelingschef Johan Reimann, Justitsministeriet Embedsmandsgruppen har i perioden fra den 6. oktober 1999 til den 10. februar 2000 afholdt 6 møder. Indenrigsministeriet har ydet ministerudvalget og embedsmandsudvalget sekretariatsbetjening. Sekretariatet består af: 4

5 Kapitel 1. Ministerudvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning Specialkonsulent Henrik Torp Andersen Chefkonsulent Erling Brandstrup Fuldmægtig Dorte Bukdahl Fuldmægtig Mark Bang Kjeldgaard Fuldmægtig Henrik Kjær Specialkonsulent Karen Margrete Kongstad Kontorchef Henrik Kyvsgaard Fuldmægtig Niklas Marschall Fuldmægtig Carina Møller Chefkonsulent Henrik Grosen Nielsen Kontorchef Peter S. Willadsen 5

6 6

7 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik Kapitel 2 Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik. 1. Indledning For regeringen er det afgørende, at mennesker, der er forfulgt i deres hjemland, hjælpes, at internationale konventioner overholdes, at ethvert tilløb til racisme og diskrimination bekæmpes, og at lovgivningen på udlændingeområdet respekterer grundlæggende principper om retssikkerhed. Det er også afgørende, at de udlændinge, som får opholdstilladelse i landet, bliver introduceret til det danske samfund på en hensigtsmæssig måde. Der må i den forbindelse stilles krav om, at den enkelte udlænding efter evne gør en aktiv indsats for at blive selvforsørgende og for at integrere sig i samfundet, blandt andet ved at blive fortrolig med det danske samfunds grundlæggende værdier. Det er en selvfølge, at udlændinge såvel som danskere skal overholde samfundets love og regler. Udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet eller gentagne gange begår kriminalitet, skal som udgangspunkt udvises af Danmark. Endelig lægger regeringen vægt på, at der gennem en målrettet repatrieringsindsats gives udlændinge det bedst mulige grundlag for at vende tilbage til hjemlandet, når mulighederne herfor er til stede. 2. Udlændinges adgang til at få opholdstilladelse i Danmark Flygtninge Personer, der er omfattet af FN's flygtningekonvention, får asyl. Der gives endvidere asyl til andre, der har et tilsvarende beskyttelsesbehov som personligt forfulgte - de såkaldte de facto-flygtninge. Det princip 7

8 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik vil regeringen ikke ændre. Mennesker, der er personligt forfulgt, skal naturligvis fortsat kunne få beskyttelse i Danmark. Familiesammenføring Opholdstilladelse i medfør af familiesammenføringsreglerne gives kun til personer, som har en reel og nær familiemæssig tilknytning til Danmark. Der stilles krav om, at en herboende indvandrer som betingelse for familiesammenføring har haft tidsubegrænset opholdstilladelse - og dermed normalt også fuldført introduktionsprogrammet - i tre år. Der stilles endvidere som udgangspunkt krav om, at den herboende indvandrer kan forsørge ægtefællen. Der stilles ikke forsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring til herboende flygtninge eller danske statsborgere. Det kontrolleres, at forsørgelseskravet - hvor det stilles - er opfyldt, når der gives tilladelse til familiesammenføringen. Der føres endvidere løbende kontrol med, at forsørgelseskravet overholdes. Hvis forsørgelseskravet ikke overholdes, kan opholdstilladelsen blive inddraget. Regeringen vil i forlængelse af integrationshandlingsplanen foreslå, at det som udgangspunkt skal være en betingelse for familiesammenføring, at den herboende råder over sin egen bolig af rimelig størrelse. Der henvises til en nærmere beskrivelse af forslaget i kapitel 5 pkt. 45 og bilag 20. Regeringen vil endvidere med det overordnede formål at medvirke til en bedre integration foreslå, at adgangen til ægtefællesammenføring med en herboende personer, der ikke har dansk indfødsret, som udgangspunkt skal være betinget af, at ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til de pågældendes samlede tilknytning til et andet land. Der henvises til en nærmere beskrivelse af forslaget i kapitel 5 pkt. 53 og bilag 27. 8

9 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik Tvangsægteskaber I fortsættelse af regeringens hidtidige bestræbelser på at stoppe misbrugsmuligheder i udlændingelovgivningen og utilsigtede konsekvenser skal adgangen til familiesammenføring begrænses, og der skal ikke gives tilladelse til familiesammenføring ved ægteskaber, som indgås mod ægtefællernes vilje. Disse tvangsægteskaber udgør et særligt problem. Det kan både være ægteskaber, som indgås på grund af direkte eller indirekte trusler, men det kan også være ægteskaber, der indgås på grund af et stort kulturelt pres. Begge typer af ægteskaber kan medføre menneskelige tragedier. Regeringen vil i forlængelse af integrationshandlingsplanen foreslå, at retskravet på ægtefællesammenføring for unge under 25 år ophæves, og at der i stedet gives en mulighed for at tillade ægtefællesammenføring for unge over 18 år, men under 25 år, hvis ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske. Der henvises til en nærmere beskrivelse af forslaget i kapitel 5 pkt. 54 og bilag 28. Tidsubegrænset opholdstilladelse Tidsubegrænset opholdstilladelse gives som hovedregel kun til udlændinge, der har gennemført det 3-årige introduktionsprogram, hvis grundlaget for opholdstilladelse i øvrigt fortsat er til stede. Det er endvidere en betingelse, at udlændingen ikke har begået kriminalitet af en vis grovhed, og at den pågældende ikke har forfalden gæld på over kr. til det offentlige, medmindre denne gæld er under afvikling. De udlændinge, der opfylder de nævnte betingelser, har krav på tidsubegrænset opholdstilladelse tre år efter den første opholdstilladelse. På den måde understreges det i lovgivningen, at det forventes af udlændinge, der ønsker at bo fast i Danmark, at de gør en indsats for at 9

10 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik lære dansk og tilpasse sig danske samfundsforhold. Og det understreges, at kriminalitet og misbrug af det sociale system får konsekvenser i form af karenstid for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. De udlændinge, der ikke får tidsubegrænset opholdstilladelse, har fortsat mulighed for at opholde sig i landet, så længe de omstændigheder, der i sin tid begrundede opholdstilladelsen, fortsat er til stede. Altså så længe flygtningen må antages at blive forfulgt i hjemlandet, eller den familiesammenførte ægtefælle er gift med en herboende. 3. Integration af udlændinge i Danmark Regeringens integrationspolitik stiller krav til nyankomne udlændinge, til udlændinge, der har været i landet længe og til deres efterkommere. Målet er, at flygtninge og indvandrere samt deres efterkommere bliver ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med danskerne. Indvandrere og flygtninge i Danmark skal mødes med udfordringer og krav. Passiv hjælp er ikke nok. Medmenneskelig omsorg viser sig også ved, at der stilles krav. At forvente noget af andre mennesker er at respektere dem. Udlændingene kan derfor ikke være tjent med passivitet eller passiv hjælp fra samfundets side. Det er heller ikke godt for det danske samfund, at de menneskelige ressourcer, der findes blandt flygtninge og indvandrere, ikke udnyttes ordentligt. Derfor skal indvandrere og flygtninge have ret og pligt til danskundervisning og reelle muligheder for at blive selvforsørgende gennem arbejde. Reglerne afspejler de forventninger, regeringen nærer til de nye medborgere i samfundet. En indsats skal belønnes. Omvendt skal det have konsekvenser, hvis en udlænding ikke efter evne arbejder for at blive en velfungerende del af det danske samfund. Regeringens integrationspolitik tager sit udgangspunkt i en folketingsbeslutning af 18. juni 1992 om bedre integration og sikring af 10

11 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik udlændinges retsstilling i Danmark. Folketingsbeslutningen indeholdt blandt andet forslag om nedsættelse af et organ, der skulle arbejde for ligebehandling af udlændinge og danskere, flere og mere differentierede tilbud om undervisning i dansk og samfundsorientering, modersmålsundervisning, styrkelse af uddannelserne for flersprogede lærere, tolke o.lign, nedsættelse af et udvalg vedrørende nedbrydning af barriererne for indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet (Barriereudvalget) og støtte til kulturmødeaktiviteter. Etableringen af Nævnet for Etnisk Ligestilling er et blandt mange eksempler på, at regeringen har virkeliggjort intentionerne i folketingsbeslutningen fra Nævnet blev oprindelig etableret i 1993 og herefter nedsat i sin nuværende form i Nævnet, hvori de etniske minoriteter og andre relevante organisationer m.v. er repræsenteret, har til formål at rådgive Folketinget, regeringen, lokale og centrale myndigheder, organisationer og institutioner samt andre dele af samfundet om spørgsmål om etnisk ligestilling. Med udgangspunkt i Barriereudvalgets anbefalinger gennemførte regeringen i 1994 og 1995 den såkaldte barrierehandlingsplan, der indeholdt 18 arbejdsmarkedsinitiativer. Indsatsen er i de efterfølgende år videreført i regeringens løbende arbejde med at skabe kvalitetsforbedringer i uddannelses- og aktiveringsindsatsen. Blandt de konkrete igangværende tiltag kan nævnes, at der i alle de regionale enheder af Arbejdsformidlingen er ansat særlige konsulenter med viden om etniske minoriteters forhold på arbejdsmarkedet, samt at der er gennemført en isbryderordning, som betyder, at virksomheder kan få et tilskud til lønnen ved ansættelse af kvalificerede ledige med anden etnisk baggrund end dansk. På det statslige arbejdsmarked er regeringen gået aktivt ind i indsatsen for større arbejdsmarkedsdeltagelse blandt de etniske minorieter. Regeringen har således sammen med de forhandlingsberettigede personaleorganisationer ved overenskomsterne i 1997 indgået aftale om at iværksætte initiativer til imødegåelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af race, etnisk oprindelse m.v. I denne sam- 11

12 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik menhæng skal ledelse og medarbejderrepræsentanter i statsinstitutionernes samarbejdsudvalg arbejde for, at der ikke forekommer forskelsbehandling og samtidig sikre en åben dialog samt information og rådgivning. Regeringen har i de efterfølgende år arbejdet videre med at udbrede idéer og værktøjer på statens arbejdspladser til at igangsætte en lokal proces, der kan fremme etnisk ligestilling på disse arbejdspladser, herunder som en del af personalepolitikken. Med integrationsloven, der trådte i kraft 1. januar 1999, har regeringen lagt grunden for en god og effektiv integrationsindsats i forhold til de udlændinge, der nu og fremover kommer her til landet. Loven ligger i forlængelse af regeringens generelle politik om etnisk ligestilling og har til formål gennem en styrkelse af integrationsindsatsen at indvandrere og flygtninge opnår lige muligheder for samfundsdeltagelse og bliver ydende medlemmer af det danske samfund. Integrationsloven har betydet, at ansvaret for integration af udlændinge i det danske samfund blev overført fra Dansk Flygtningehjælp til kommunerne. Baggrunden for dette var, at kommunerne har de bedste forudsætninger for at tilrettelægge en sammenhængende og arbejdsmarkedsretttet integrationsindsats. Integrationsloven har også betydet, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte indvandrere har fået nye, veldefinerede rettigheder til integration. Det fremgår således af loven, at alle nyankomne udlændinge skal tilbydes et særligt erhvervsrettet introduktionsprogram, hvis vigtigste elementer er en individuel handlingsplan, et kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering. Med den samtidige gennemførelse af loven om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre skete der endvidere en betydelig styrkelse af danskundervisningen. Integrationsloven har også givet de etniske minoriteter mulighed for større medindflydelse, idet kommunerne, hvis mindst 50 borgere anmoder om det, skal oprette integrationsråd, der skal rådgive om lokale forhold af betydning for de etniske minoriteter, og som kan vælge 12

13 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik repræsentanter til det landsdækkende Rådet for Etniske Minoriteter, der rådgiver regeringen. Regeringen har med sin politik ikke alene styrket integrationsindsatsen, men også de principper om ligebehandling, der er en forudsætning for indsatsen. Her kan der især peges på lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet der med særligt henblik på det arbejdsretlige område styrkede princippet om, at der ikke må udøves forskelsbehandling på grund race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Dette princip var allerede indeholdt i den generelle lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., der vedrører diskrimination i forbindelse med adgang til offentligt sted, boligmarkedet m.v. Ved den nye lov blev det slået fast, at der ikke må ske direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, under ansættelsen eller ved afsked. Loven har samtidig givet fornyet styrke til bestræbelserne på at sikre etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet, ved at dette hensyn indarbejdes i arbejdspladsernes personalepolitikker og i særlige indsatser i arbejdsmarkedspolitikken. Også den bolig- og socialpolitiske proces, som særlig tog fart med nedsættelsen af Byudvalget i 1993, har været af betydning for integrationspolitikken. Dette arbejde, hvis hovedformål er at skabe bedre og mere varierede og aktive boligmiljøer, bidrager også til at bygge bro og skabe forståelse i boligområderne mellem personer af dansk oprindelse og personer af etnisk minoritetsoprindelse. Evalueringen af Byudvalgets indsats i perioden viser, at en del af de sociale tiltag overfor indvandrere og flygtninge er lykkedes og har virket til gavn for integrationen i de berørte områder. I erkendelse af, at integrationsprocessen kun kan lykkes, hvis hele samfundet arbejder for det, har regeringen gennem årene lagt stor vægt på samarbejde med og støtte til relevante organisationer og institutioner. Regeringen har eksempelvis ydet økonomisk støtte til kulturmødeaktiviteter og til de etniske minoriteters organisationer igen en indsats, der ligger i forlængelse af folketingsbeslutningen fra

14 Kapitel 2. Regeringens overordnede udlændinge- og integrationspolitik Det forhold, at integrationsopgaven for de nyankomne udlændinge nu er blevet en kommunal opgave, har endvidere medført, at regeringen har ydet økonomisk støtte til private organisationer, der forestår rådgivnings- og formidlingsarbejde om integration, ligesom der er blevet gennemført flere evalueringsundersøgelser og afholdt konferencer med det formål at skabe de bedste forudsætninger for den lokale integrationsindsats. Regeringens integrationspolitik har således gennem de forløbne år sikret en stadig styrkelse og udbygning af indsatsen for, at indvandrere og flygtninge opnår muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre, og at de således bliver ydende medlemmer af det danske samfund. Der er imidlertid, som det fremgår af kapitel 3, behov for en styrket indsats navnlig i forhold til udlændinge, der kom til landet før integrationsloven trådte i kraft 1. januar Ministerudvalget vil dog i sit arbejde ikke alene komme med forslag herom, men også med forslag, der generelt styrker integrationen og tydeliggør målsætningerne for integrationspolitikken. 4. Repatriering. Den 1. januar 2000 trådte repatrieringsloven i kraft. Loven indeholder en samlet regulering af reglerne om udlændinges repatriering. Repatriering vil sige, at en udlænding frivilligt vender tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland for at bosætte sig varigt der. Udlændinge får efter loven de nødvendige forudsætninger for at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Udlændinge, som ønsker at vende tilbage til hjemlandet, eksempelvis fordi forholdene dér har ændret sig væsentligt, siden de forlod landet, skal have rådgivning om repatriering, økonomisk støtte hertil og så vidt det er muligt hjælpes til ansættelse ved genopbygningsprojekter i hjemlandet. 14

15 15

16 Kapitel 3. Udlændinges deltagelse i det danske samfund En vigtig del af de overordnede målsætninger for integration af udlændinge i det danske samfund er, at indvandrere og flygtninge opnår mulighed for at deltage på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. I dette kapitel gøres der status for det hidtidige integrationsarbejde i Danmark. I hvor høj grad deltager udlændinge i de forskellige dele af det danske samfund, på hvilke områder findes der særlige problemer, og hvilke erfaringer fra den kommunale integrationsindsats vil andre kommuner kunne drage nytte af? 1.1. Sammenfatning Kapitlet belyser en række forhold vedrørende udlændinges levevilkår og deltagelse i det danske samfund. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) udgør i dag 4,9 pct. af hele befolkningen i Danmark. Udlændinge er ikke jævnt fordelt over hele landet, men er i stort omfang bosat i visse kommuner. Ud af landets 275 kommuner har således alene 33 kommuner en andel indvandrere og efterkommerne, der er over dette landsgennemsnit. Udlændinge i Danmark er i udpræget grad bosat i de større byområder, 75% af indvandrerhusstandene bor i etagebyggeri, og lidt over halvdelen bor i almene boliger. Gruppen af indvandrere og efterkommere er generelt yngre end den øvrige befolkning i Danmark. Dette vil præge udviklingen i de kommende år, idet der vil komme en større gruppe indvandrere og efterkommere ind i uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. 16

17 Indvandrere og efterkommere er generelt dårligere uddannet end den øvrige befolkning. Der er dog stor forskel på forskellige nationaliteters uddannelsesniveau. Indvandrere og efterkommeres situation på arbejdsmarkedet præges af dels en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og dels en høj arbejdsløshed blandt de indvandrere og efterkommere, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Også på dette område er der forskel på nationaliteter. Det bemærkes, at arbejdsløsheden blandt efterkommere er meget lavere end blandt indvandrere. Udlændinges svage tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesbaggrund og fordeling på erhverv afspejles tydeligt i indkomsterne. Navnlig har selvstændige indvandrere og efterkommere en lav indkomst i forhold til befolkningen i øvrigt Definitioner I de statistiske opgørelser over udlændinge i Danmark anvendes i dette kapitel fortrinsvis begreberne indvandrere og efterkommere. Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Denne definition af indvandrere adskiller sig fra almindelig sprogbrug, idet såvel personer med flygtningestatus m.v., nordiske statsborgere og EU/EØS-borgere defineres som indvandrere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere. Med denne opdeling skelnes der mellem første og anden generation af udlændinge, og med begrebet efterkommere afgrænses en persongruppe, der omfatter såvel udenlandske statsborgere som danske statsborgere af udenlandsk oprindelse. 17

18 I kapitlet anvendes i omtalen af nyankomne udlændinge i visse tilfælde de juridiske definitioner flygtninge og indvandrere, som er baseret på, hvilken type opholdstilladelse personerne har. Begrebet udlændinge bruges i kapitlets tekstafsnit som en samlet generel betegnelse for ikke nærmere definerede persongrupper med udenlandsk statsborgerskab eller udenlandsk baggrund. Det angives eksplicit, når der i et tekstafsnit eller i en tabel omtales nærmere afgrænsede persongrupper, f.eks. indvandrere og efterkommere fra tredjelande. 2. Antallet af udlændinge i Danmark Antallet af indvandrere og efterkommere er siden 1980 øget fra til personer pr. 1. januar Det svarer til, at indvandrere og efterkommere fra alle lande i 1980 udgjorde 3,0 pct. af befolkningen, mens de pr. 1. januar 1999 udgjorde 6,8 pct. af befolkningen indvandrere og efterkommere - eller 4,9 pct. af befolkningen pr. 1. januar kommer fra tredjelande, dvs. lande uden for EU, Norden og Nordamerika. Det er typisk personer fra disse lande, som kræver en aktiv integrationsindsats. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande fordeler sig på indvandrere og efterkommere Fremskrivning af antallet af udlændinge i Danmark Der har været lavet flere fremskrivninger af udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Sådanne fremskrivninger er i sagens natur betinget af en række uforudsigelige forhold omkring fremtidige flygtningestrømme og familiemønstre mv. En fremskrivning af antallet af indvandrere bygger derfor på nogle udvalgte forud- 18

19 sætninger omkring antallet af flygtninge og familiesammenførte. 1 Udviklingen i antallet af efterkommere (d.v.s. personer der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere) kan fremskrives med større sikkerhed. Den seneste fremskrivning af antallet af udlændinge i Danmark er lavet af Danmarks Statistik i Fremskrivningen havde følgende hovedresultater: - Antallet af indvandrere og efterkommere antages at stige fra i 1997 til personer i Det betyder, at indvandrere og efterkommere vil udgøre 13,7 pct. af befolkningen i 2020 mod 6,3 pct. i Heraf antages antallet af efterkommere at stige fra i 1997 til personer i Antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande antages at udgøre en stigende del af det samlede antal indvandrere og efterkommere. Figur 2.1. giver et billede af udviklingen i det samlede antal indvandrere og efterkommere , som den er skitseret i Danmarks Statistiks fremskrivning. 1 Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om nettoindvandringen til Danmark samt fertilitet og dødelighed blandt såvel udlændinge som den øvrige befolkning. Heriblandt er nettoindvandringen den mest uforudsigelige faktor. I fremskrivningen er forudsat en årlig nettoindvandring på personer. For de nærmere oplysninger vedr. fertilitet for de forskellige grupper af udlændinge henvises til Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg 1997:16. 19

20 Figur 2.1. Fremskrivning af udviklingen i det samlede antal indvandrere og efterkommere Personer i tusinde Indvandrere fra mindre udviklede lande Efterkommere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Efterkommere fra mere udviklede lande Kilde: Danmarks Statistik Note: Definitionen af mere og mindre udviklede lande er formuleret af FN. For en nærmere beskrivelse af definitionen henvises til Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg 1997:16. Selv om fremskrivningen er behæftet med en vis usikkerhed, viser tallene, at der under alle omstændigheder må forudses en fortsat vækst i den del af befolkningen, der har en udenlandsk baggrund alene som følge af det større antal efterkommere. Væksten i antallet af indvandrere og efterkommere vil i fremtiden udgøre et væsentligt bidrag til arbejdsstyrken Udlændinges fordeling mellem kommunerne Størstedelen af udlændingene i Danmark bor i de store byer, navnlig i hovedstadsområdet. Den 1. januar 1999 var der indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark, hvilket svarer til 4,9 pct. af den samlede befolkning. Imidlertid er der kun i 33 ud af landets 275 kommuner en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande, som overstiger gennemsnittet for hele landet. Der er således store variationer i andelen af udlændinge i de forskellige kommuner. Den kommune i Danmark, som har det største antal indvandrere og efterkommere fra tredjelande, er Københavns Kommune, 20

21 der den 1. januar 1999 havde indvandrere og efterkommere fra tredjelande, svarende til 12,4 pct. af kommunens indbyggere. Den kommune i Danmark, som har den største befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande, er Ishøj Kommune. Den 1. januar 1999 var 21,3 pct. af kommunens indbyggere indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Andre kommuner med en stor andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande er Brøndby Kommune med 18,5 pct. indvandrere og efterkommere og Albertslund Kommune med 16,9 pct. Der er stor forskel mellem land- og bykommunerne. Bykommunerne har generelt den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Det gælder særligt for bykommunerne i hovedstadsområdet. Figur 2.2 giver et overblik over befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i alle danske kommuner den 1. januar Indelingen i figuren bygger på de såkaldte 0,5, 0,75, 0,90 og 0,95 fraktiler. 21

22 Figur 2.2. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande i procent af den samlede befolkning fordelt på kommuner, 1. januar, ,62 pct, eller under 1,63-3,03 pct, 3,04-5,28 pct, 5,29-7,15 pct, over 7,15 pct, Kilde: Indenrigsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik Note: Indelingen i figuren bygger på 0,5, 0,75, 0,90 og 0,95 fraktiler, hvor 0,5-fraktilen er de 50 pct. af kommunerne, som har lavest andel indvandrere og efterkommere, 0,75-fraktilen er de 75 pct. af kommunerne, som har lavest andel indvandrere og efterkommere fratrukket kommunerne omfattet af 0,5-fraktilen, 0,90-fraktilen er de 90 pct. af kommunerne, som har højest andel indvandrere og efterkommere fratrukket kommuner omfattet af 0,95-fraktilen, og 0,95-fraktilen er de 5 pct. af kommunerne, der har den højeste andel indvandrere og efterkommere. Denne inddeling anvendes i alle Indenrigsministeriets tilsvarende sammenligninger for at sikre en ens fordeling af kommunerne mellem intervallerne. Kommuner med en høj andel af udenlandske statsborgere kompenseres for de kommunale merudgifter gennem tilskud, puljer og udlig- 22

23 ning 2. Det er den enkelte udlænding, der træffer valget mellem at bo i en kommune med mange eller få udlændinge. For nyankomne flygtninge gælder det dog, at de under det treårige introduktionsprogram bliver boligplaceret, så der sikres mulighed for et kontinuerligt og sammenhængende introduktionsforløb, og så der på længere sigt skabes en bedre fordeling af udlændinge i kommunerne Gennemsnitsalderen i udlændingegruppen er lavere end i resten af befolkningen Indvandrere og efterkommere i Danmark er generelt yngre end befolkningen som helhed, hvilket skal ses i sammenhæng med, at indvandringen til Danmark i den størrelsesorden, vi ser i dag, er et ret nyt fænomen. Dette viser sig særligt hos gruppen af efterkommere, der er født i Danmark - 60 pct. af alle efterkommere i Danmark er under 10 år. 2 Alle nuværende ordninger vedr. tilskud, udligning og puljer opgøres som udgangspunkt efter antallet af udenlandske statsborgere, i nogle tilfælde afgrænset efter hvilke lande de udenlandske statsborgere kommer fra, og efter hvor lang opholdstid de har i landet. Kommunerne kompenseres således generelt ikke for de indvandrere og efterkommere, der er danske statsborgere. 23

24 Figur 2.3. viser alle indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 1999 fordelt på aldersgrupper. Figur 2.3. Indvandrere og efterkommere fordelt på aldersgrupper, 1. januar 1999 Mænd Procent 70 år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Kvinder Procent Kilde: Danmarks Statistik Indvandrere + Efterkommere Hele befolkningen 3. Uddannelsesområdet Uddannelse er et grundlæggende element i indsatsen for at integrere udlændinge i det danske samfund. Ikke mindst er uddannelse ofte en forudsætning for at kunne indgå på det danske arbejdsmarked. Uddannelse handler både om opnåelse af gode danskkundskaber og om erhvervelse af en kompetencegivende uddannelse. Det er vanskeligt at danne sig et samlet billede af uddannelsesressourcerne blandt udlændinge i Danmark. Der findes i dag kun registrerede oplysninger om de uddannelser, som udlændinge har gennemført i Danmark, men ikke om uddannelser, som udlændinge har taget i ud- 24

25 landet. Det betyder, at uddannelsesniveauet kan være højere, end det statistikkerne viser. Danmarks Statistik indsamler for tiden oplysninger om uddannelse og arbejdserfaring fra udlandet blandt alle udlændinge i Danmark. Undersøgelsen forventes færdig i sommeren Herefter vil der kunne udarbejdes væsentlig bedre statistik over udlændinges uddannelse generelt Uddannelse blandt udlændinge, indvandret efter det fyldte 13. år Rockwool Fondens Forskningsenhed har i december 1999 i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjort en artikel om udlændinges uddannelse fra hjemlandet. Artiklen er baseret på en interviewundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik blandt de otte største grupper af udlændinge fra tredjelande i Danmark. Undersøgelsen omfatter udelukkende personer, som er indvandret efter det fyldte 13. år. Således indgår kun personer, som ikke har haft mulighed for at deltage i det almindelige danske skolesystem. Flere vil dog alligevel efterfølgende have taget en uddannelse i Danmark. Undersøgelsen ser på personer mellem år og omfatter både udenlandske og danske statsborgere. Da alle er født i udlandet, tilhører hele gruppen således den statistiske kategori indvandrere. Forskningsenheden har ud over indvandreres uddannelse fra udlandet også inddraget uddannelse taget i Danmark. Undersøgelsen kan således give et billede af de samlede uddannelsesressourcer hos indvandrere i Danmark. Tabel 3.1. viser de af undersøgelsen omfattede indvandreres uddannelse taget enten i udlandet eller i Danmark. 25

26 Tabel 3.1. Uddannelse taget i udlandet og i Danmark blandt udlændinge indvandret til Danmark efter det fyldte 13. år Ingen skolegang 2) pct. pct. pct. Faglig pct. Grundskole Gymnasial Videregående pct. I alt pct. Antal Det tidl. Jugoslavien 1,6 54,7 3,3 29,8 10, Iran 3,9 34,6 12, , Libanon 8,4 68,5 4,2 13,8 5, Pakistan 11,4 77,2 3,4 2,5 5, Polen 0,6 19,6 14,3 33,9 31, Somalia 12,9 68,3 2,4 2, Tyrkiet 12,5 77,3 0,6 2, Vietnam 6,2 64,1 6,5 15, De otte lande i alt 3) 7,8 59,4 4,5 16,2 12, Danskere 4) 1,4 37,3 8,3 34,4 18, ) Hvis der findes registeroplysninger om dansk uddannelse, er det disse, der indgår. Oplysninger fra interviewundersøgelsen indgår således kun, hvis uddannelse er uoplyst i Danmarks Statistiks registre. 2) For danskere består gruppen af personer, registreret som uoplyst. 3) Vægtet efter de respektive gruppers andel i den samlede befolkning og standardiseret, således at tallene er beregnet, som om gruppen havde samme køns- og aldersfordeling som den danske befolkning, der sammenlignes med i rækken "Danskere" nederst i tabellen. 4) Repræsentativ stikprøve bestående af 2 pct. af befolkningen ekskl. indvandrere og efterkommere. Tabel 3.1. viser, at af indvandrerne i undersøgelsen har 12 pct. en videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet varierer dog mellem grupper af indvandrere: 32 pct. indvandrere fra Polen har en videregående uddannelse. Af indvandrerne fra Libanon har kun 5 pct. en videregående uddannelse. Af alle indvandrere i undersøgelsen har 28 pct. en faglig eller videregående uddannelse mod 53 pct. blandt hele befolkningen. Ifølge undersøgelsen har indvandrere, som er ankommet til Danmark efter det 13. år, altså et væsentlig lavere uddannelsesniveau end den øvrige befolkning, også når uddannelse erhvervet i udlandet medregnes. 26

27 3.2. Uddannelse blandt udlændinge indvandret til Danmark før det fyldte 13. år eller født i Danmark. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut AKF - udarbejdede i 1998 en rapport om uddannelse og arbejdsløshed blandt unge udlændinge. Rapporten ser kun på udlændinge, som kom til Danmark før deres 13. år, og som nu var mellem år. Alle i gruppen havde således haft mulighed for at tage en uddannelse i Danmark. Rapporten konkluderer, at især to forhold er afgørende for udlændinges uddannelsesniveau - oprindelsesland og alder ved ankomst til Danmark. Jo yngre en udlænding er ved ankomsten til Danmark, jo større sandsynlighed er der for, at vedkommende får en uddannelse. Bedst ser det ud for efterkommere, som er født i Danmark. Af efterkommerne får halvdelen af de unge en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens tallet er 65 pct. for befolkningen som helhed. Det skal dog bemærkes, at tallet for efterkommerne dækker over store forskelle mellem forskellige grupper af udlændinge Der er ifølge AKF-rapporten stor forskel på uddannelsesniveauet blandt forskellige grupper af udlændinge. Unge fra det tidligere Østeuropa er stort set lige så veluddannede som danske unge, hvorimod unge udlændinge fra Tyrkiet, Libanon og det tidligere Jugoslavien i mindre grad får en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket fremgår af figur 3.1. Disse konklusioner er i overensstemmelse med artiklen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, når der ses bort fra det tidligere Jugoslavien. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er tale om udlændinge, som er udvandret fra Jugoslavien under forskellige forhold og på forskellige tidspunkter i historien. 27

28 Figur 3.1. Indvandrere og efterkommeres uddannelsesforhold for udvalgte lande, årige, Indvandrere og efterkommere i procent Tidl Østblok Hele befolkningen Vietnam Iran Øvrige Pakistan Tidl.Jugoslavien Uden faglig uddannelse Med faglig uddannelse Med videregående uddannelse Libanon Tyrkiet Kilde: AKF 4. Danskkundskaber og danskundervisning Der findes ikke undersøgelser, der giver et fuldt overblik over, hvor godt eller dårligt udlændinge taler dansk. Danskkundskaberne vil normalt variere med opholdstiden i Danmark, uddannelsesniveauet, nationaliteten og køn m.v. PLS Consult har i forbindelse med en evaluering af kommunernes hidtidige integrationsindsats (fortrinsvis over for bosniske flygtninge) spurgt kommunerne om, hvor godt dansk flygtningene talte. Der var på undersøgelsestidspunktet gået typisk 3-4 år siden kommunerne havde overtaget integrationsansvaret for flygtningene. Resultaterne var ikke helt entydige. I halvdelen af kommunerne kunne flertallet af flygtningene ( pct.) klare sig i det daglige på dansk. 10 pct. af kommunerne svarede, at næsten ingen flygtninge (0-9 pct.) selv 3-4 år efter overtagelsen af integrationsansvaret kunne klare sig på dansk i det daglige. Fremover vil en forbedret registrering i sprogcentrene muliggøre, at det bliver nemmere at følge den udvikling, udlændinge gennemgår 28

29 med hensyn til sprogkundskaber, og at få overblik over, hvor mange dansktimer den enkelte modtager. En af forudsætningerne for, at nye udlændinge kan tilegne sig dansk, er, at der finder en effektiv sprogundervisning sted. Der har gennem en årrække været en række problemer forbundet med danskundervisningen. Sprogskolerne har været kendetegnet ved at være overtegnede med meget lange ventelister til følge. Endvidere har der været en tendens til, at mange udlændinge ikke har deltaget kontinuerligt i kurserne. Med den nye integrationslov og lov om undervisning i dansk for voksne udlændinge er danskundervisningen styrket væsentligt og Danskundervisningen er nu sammen med den øvrige integrationsopgave blevet kommunernes ansvar. Ændringerne har medført, at ventetiderne er reduceret væsentligt, og der er skabt en række mekanismer, der skal sikre, at udlændingene rent faktisk deltager i undervisningen. Endvidere er det samlede antal timer, en udlænding modtager, udvidet betydeligt. 5. Arbejdsmarkedet Opnåelse af et arbejde er en indikator for en vellykket integrationsindsats og et middel til yderligere integration. Udlændinge i Danmark har generelt en svag tilknytning til arbejdsmarkedet Høj arbejdsløshed blandt udlændinge Der er en meget høj arbejdsløshed blandt udlændinge i Danmark. Særligt udlændinge fra tredjelande har en høj arbejdsløshed og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Pr. 1. januar 1998 havde indvandrere og efterkommere fra tredjelande mellem år således en arbejdsløshed på 21,9 pct. Til sammenligning havde årige blandt hele befolkningen en arbejdsløshed på 6,1 pct. 29

30 Blandt grupper med særlig stor arbejdsløshed er årige indvandrere og efterkommere fra Somalia, som havde en arbejdsløshed på 39,9 pct., Libanon på 36,6 pct., Irak på 34,5 pct., Bosnien/Hercegovina på 31,9 pct. og Tyrkiet på 27,9 pct. For at forbedre udlændinges integration på arbejdsmarkedet er det nødvendigt at undersøge, hvorfor udlændinges arbejdsløshed er så høj. Der kan peges på flere væsentlige grunde til den høje arbejdsløshed blandt udlændinge. Den første vedrører udlændinges kvalifikationer. Mange udlændinge har hverken de sproglige eller de uddannelsesmæssige kvalifikationer, der er nødvendige for at klare sig i konkurrencen på et højt specialiseret arbejdsmarked som det danske. Generelt er de udlændinge, der kommer til Danmark, således lavtuddannede i forhold til den danske befolkning, jf. ovenfor. Nogle er endda analfabeter 3 og har således både svært ved at tilegne sig et nyt sprog og ved at gennemføre en uddannelse. Endelig er nogle udlændinge, der kommer til landet, relativt gamle eller traumatiserede og har derfor svært ved at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer. Diskrimination på arbejdsmarkedet kan være en anden grund til, at udlændinge klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet i Danmark. Denne mulige faktor er usikker, fordi det i det enkelte tilfælde kan være svært at påvise, om en person er blevet fravalgt på grund af et anderledes navn eller udseende eller på grund af manglende kvalifikationer Svag tilknytning til arbejdsmarkedet Den høje arbejdsløshed blandt udlændinge er kun den ene del af udlændinges beskæftigelsesproblem. Lige så væsentligt er det, at mange 3 Skønsmæssigt er ca. 15 pct. af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, analfabeter. 30

31 udlændinge slet ikke indgår i arbejdsstyrken og derfor rent statistisk ikke er registreret som arbejdsløse. For indvandrere og efterkommere fra tredjelande i alderen år står 60 pct. af mændene til rådighed for arbejdsmarkedet og 43 pct. af kvinderne. Tallet for befolkningen som helhed er 83 pct. for mænd og 75 pct. for kvinder. I figur 5.1. og 5.2. er arbejdsløshedstallene for mandlige og kvindelige udenlandske statsborgere sammenholdt med hvor mange, der står udenfor arbejdsmarkedet. Figuren giver et overblik over, hvorledes forskellige grupper fordeler sig på at være udenfor arbejdsmarkedet, arbejdsløse og i beskæftigelse. Figur 5.1. Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsmarkedet for årige mandlige indvandrere og efterkommere, 1. januar 1998, pct. S oma lia Afg ha nista n Ira k Jugo sla vie n* Liba non Ira n Vie tna m Ma rokko P a kista n P ole n Chile Tyrkie t S ri La nka Alle tre djelande Hele befolkningen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uden for arbejdsstyrken Arbejdsløse I beskæftigelse Kilde: Indenrigsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. *Note: Jugoslavien omfatter efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien 31

32 Figur 5.2. Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsmarkedet for årige kvindelige indvandrere og efterkommere, 1. januar 1998, pct. S om alia Afg hanis tan Irak Lib an on J ug os lavien * Iran P akis tan S ri Lanka Marokko Vietn am Tyrkiet Chile P olen Alle tredjelande Hele befolkningen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Uden for arbejdsmarkedet Arbejdsløse I beskæftigelse Kilde: Indenrigsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik *Note: Jugoslavien omfatter efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien: Figurerne illustrerer, at arbejdsløsheden kun er en del af udlændinges beskæftigelsesproblem, og at det er et mindst lige så stort problem, at mange slet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. For mænd gælder, at 54 pct. af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i den arbejdsdygtige alder mellem 17 og 64 år ikke er i beskæftigelse, mens dette kun gælder for 21 pct. af befolkningen som helhed. For kvinder gælder, at 67 pct. af indvandrere og efterkommere fra tredjelande mellem 17 og 64 år ikke er i beskæftigelse, mens dette kun gælder for 30 pct. af befolkningen som helhed. Det er således særligt kvinderne, som i ringe grad er i beskæftigelse, og som for manges vedkommende står helt uden for arbejdsmarkedet. Endelig viser figurerne, at visse nationalitetsgrupper har en langt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre. Særligt svag tilknytning har indvandrere og efterkommere fra Somalia, Libanon, Irak og Afghanistan. Disse grupper er alle kendetegnet ved typisk at være kommet til Danmark som flygtninge i løbet af 1990 erne. Den korte 32

33 opholdstid i Danmark må antages at være en af forklaringerne på den svage tilknytning til arbejdsmarkedet for disse grupper. Der kan gives en række andre forklaringer på udlændinges svage tilknytning til arbejdsmarkedet. De udlændinge, der lige er kommet til landet, deltager i et introduktionsprogram og vil derfor i statistisk sammenhæng ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er ofte blandt udlændinge andre familie- og kønsmønstre, der gør, at flere vælger ikke at arbejde. Endvidere har mange udlændinge i den arbejdsdygtige alder andre problemer end arbejdsløshed, f.eks. krigstraumer, der gør, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Endelig har der i forskellige sammenhænge været peget på mulige samspilsproblemer vedrørende overgangen fra overførselsindkomst til lønnet arbejde Efterkommere har lavere arbejdsløshed end indvandrere Det har stor betydning for integrationen på arbejdsmarkedet, om man er født og opvokset i Danmark eller om man er indvandret til Danmark. Arbejdsløsheden blandt indvandrere fra tredjelande mellem år er således 22,8 pct., mens den blandt årige efterkommere fra tredjelande kun er 10,2 pct. Der er således en væsentlig bedre beskæftigelse blandt efterkommere end blandt indvandrere, om end den stadig ikke er så høj som for befolkningen som helhed. 6. Indvandreres og efterkommeres økonomiske forhold i Danmark Indvandreres og efterkommeres økonomiske forhold og muligheder i Danmark afhænger bl.a. af gruppens tilknytning til arbejdsmarkedet og af niveauet for de indkomsterstattende ydelser. 33

34 6.1. Fordeling på socioøkonomisk status. For at få et indtryk af indvandreres og efterkommeres økonomiske forhold og muligheder i Danmark ses på en opgørelse over de gennemsnitlige personindkomster i I nedenstående opgørelser over de gennemsnitlige personindkomster indgår kun fuldt skattepligtige personer, som var fyldt 15 år ved årets begyndelse. I tabel 6.1. er den gennemsnitlige personindkomst fordelt på socioøkonomisk status i 1998 Tabel 6.1. Gennemsnitlig personindkomst fordelt på socioøkonomisk status i 1998 Indvandrere Efterkommere Danmark Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Alle beskæft Heraf: Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Kilde: Danmarks Statistik. Af tabel 6.1. ses, at indvandrere og efterkommere har en lavere personindkomst end befolkningen som helhed. Dette gør sig især gældende for selvstændige, mens forskellen er mindre markant for lønmodtagere. Lønmodtagerne blandt efterkommerne har dog en væsentlig lavere personindkomst sammenlignet med indvandrere og befolkningen som helhed, hvilket kan forklares med efterkommernes lavere gennemsnitsalder Fordeling på udvalgte lande Der kan være stor forskel på den gennemsnitlige personindkomst for personer fra forskellige lande. Dette fremgår af tabel 6.2., der viser 34

35 personindkomsten for indvandrere og efterkommere fra udvalgte lande i Tabel 6.2. Gennemsnitlig personindkomst for indvandrere og efterkommere fra udvalgte lande, 1998 Indvandrere Efterkommere Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst EU-lande Tidl. Jugoslavien Polen Tyrkiet Nordamerika Somalia Irak Iran Libanon Pakistan Vietnam Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: For flere af de udvalgte lande er persongrundlaget meget lille. Dette gælder særligt for efterkommere. Tabellens resultater kan derfor ikke anvendes til at udlede generelle konklusioner for de enkelte lande. Tabel 6.2. viser, at den gennemsnitlige personindkomst generelt var højere for indvandrere end for efterkommere, dog undtaget EU-lande, Nordamerika, Irak og Libanon. Den generelt højere personindkomst for indvandrere kan forklares med efterkommernes lave gennemsnitsalder. Indvandrere fra Nordamerika, EU-lande og Polen havde de højeste indkomster. Dette kan delvis forklares ved, at disse nationaliteter typisk har ophold i Danmark som følge af arbejde i landet. Indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak havde de laveste indkomster. Dette afspejles i disse nationaliteters hyppige forekomst i kon- 35

36 tanthjælpsstatistikken samt, at disse nationaliteter samtidig har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Disse forhold indikerer, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er en væsentlig faktor for udlændinges økonomiske muligheder. 7. Familie- og ægteskabsmønstre 7.1. Familiemønstre Udenlandske kvinder har en højere gennemsnitlig fertilitet end danske kvinder, og således er udenlandske familier generelt kendetegnet ved at have flere børn end danske familier. Den gennemsnitlige fertilitet for kvindelige udenlandske statsborgere i perioden er 2,7 mod 1,7 for hele befolkningen. Særligt kvinder fra typiske flygtningelande har en høj fertilitet. For kvindelige statsborgere fra Somalia er den 5,6, for Statsløse 5,4, for Libanon 5,0 og for Irak 4,5. For typiske indvandrerlande er den lidt lavere: 2,9 for Tyrkiet og 3,7 for Pakistan. Den høje fertilitet betyder, at udenlandske familier generelt har mange børn. Ses der alene på hustande bestående af en familie og to voksne gælder det pr. 1. januar 1999, at i husstande bestående af indvandrere og efterkommere har 25,7 pct. af familierne mere end tre børn, mens dette kun gælder for 6,7 pct. af de tilsvarende husstande for hele befolkningen. Endvidere har 27,4 pct. af indvandrer- og efterkommerhusstandene ingen børn, mens dette gælder for 59,9 pct. af de tilsvarende husstande blandt den samlede befolkning. 36

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2003 Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE,

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET

INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET Rapport INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET Januar 21 Dansk Arbejdsgiverforening Forord Indvandrere har i mange år bidraget positivt til udviklingen på det danske arbejdsmarked. Også i de kommende år og årtier,

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 Fakta om integration Status og udvikling Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005.

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005. Udlændingestyrelsen Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen Dato: 30. september 2005 Erhvervs- og Sagsbeh.: NHL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration tilkendegav den 28. juni 2005

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Beskæftigelsespolitisk konference i Aalborg, RAR Nordjylland den 9. marts 2017 v. kontorchef Nanna Larsen Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Flygtningene kommer fra fra hele verden

Flygtningene kommer fra fra hele verden Nyankomne flygtninge forudsætninger og baggrund Konference: Traumer og overgreb i sårbare familier og hos flygtninge Tirsdag d. 5 september 17 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

med henblik på at koncentrere indsatsen om de udlændinge, der allerede er i Danmark.

med henblik på at koncentrere indsatsen om de udlændinge, der allerede er i Danmark. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 34 Offentligt TALEPAPIR Dato: 16. november 2005 Kontor: ØA J.nr.: 2003/1191-13 Sagsbeh.: LMA/MMP Fil-navn: Samråd den 171105

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere