Lokalplan nr (område til boliger og småerhverv i Hundstrup). Redegørelse for lokalplanen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalplan nr. 11.01 (område til boliger og småerhverv i Hundstrup). Redegørelse for lokalplanen."

Transkript

1

2 FORORD Denne plan, der er et forslag til en fremtidig bebyggelse i Hundstrup, er udarbejdet af Teknik- og Miljøudvalget i samarbejde med»den Selvforsynende Landsby«. I planlægningen er der taget hensyn til, at det nuværende landsbymiljø fortsat kan fungere samtidig med at landsbysamfundet tilføres ny boligbebyggelse, der er en del af den udvikling, som tænkes gennemført i Hundstrup. Det område, lokalplanen omfatter, indeholder såvel eksisterende som ny bebyggelse. Området naturværdier, topogra, og arkitektoniske og miljømæssige relationer er væsentlige forudsætninger, som har spillet en væsentlig rolle for udformningen af den jomfruelige del af området. Et område til boliger med småerhverv tilknyttet landbrug.

3 Indhold FORORD 2 Indhold 3 Lokalplan nr (område til boliger og småerhverv i Hundstrup). 4 Redegørelse for lokalplanen. 4 Lokalplan nr (område til boliger samt småerhverv i Hundstrup) 6 Kort 1 9 Kort 2 10 Kort 3 11 Deklarationsrids 12 Illustrationsskitse 13 Bilag til Redegørelsen 15 Bilag: 21

4 Lokalplan nr (område til boliger og småerhverv i Hundstrup). Redegørelse for lokalplanen. Lovgivning. Hvad er en lokalplan? Lokalplaner er den plantype, kommunalbestyrelsen anvender til at fastlægge bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere om anvendelsen af fast ejendom og om bebyggelsens regulering m.v., som det også fremgår af Planloven. Planloven pålægger kommunalbestyrelsen at udarbejde en kommunalplan, der er en samlet overordnet plan for hele kommunen. Kommuneplanen indeholder de rammer, inden for hvilke lokalplanen kan udformes. En lokalplan skal udarbejdes, når det er nødvendigt for at virkeliggøre kommunalplanen. En lokalplan skal også udarbejdes, før der gennemføres større udstykninger eller bygge- og anlægsarbejder. En lokalplan skal i øvrigt udarbejdes, når byrådet skønner det nødvendigt. I en lokalplan kan der bl.a. optages bestemmelser om et områdes anvendelse og om en bebyggelses placering, omfang og udformning, om bevaring, om vej- og stiforhold samt om andre forhold, der kan være relevante at tage med for det enkelte område. Lokalplanen skal sikre at et område får en udformning som tager mest muligt hensyn til de bestående omgivelser og den øvrige planlægning i kommunen og samtidig imødekomme det pågældende initiativ. Ved offentliggørelse af lokalplansforslaget sikres det at borgerne får kendskab til forslaget og derved mulighed for at øve ind ydelse på lokalplanen, inden kommunalbestyrelsen vedtager den endeligt. Lokalplanens indhold. Lokalplanen består af en tekstdel og en tegningsdel. Tilsammen indeholder tekst og tegninger det grundlag, kommunalbestyrelsen og borgerne fremover skal disponere efter. Lokalplanen indeholder også bilagsmateriale som er en beskrivelse af foreningen»den Selvforsynende Landsbys«idegrundlag. Område 1 skal ikke anvendes landbrugsmæssigt, men de ubebyggede arealer forventes afgræsset af får. Lokalplanens baggrund. I 1979 vedtog kommunalbestyrelsen i Egebjerg Kommune et boligbyggeprogram som indeholdt opførelse af 26 boliger i området syd for Hundstrup å. Byggeprogrammet skulle afhjælpe affolkningen i landområderne. I planlægningsperioderne herefter har såvel kommune som amt fastholdt denne mulighed for opførsel af boliger. I 2002 fremsender foreningen»den Selvforsynende Landsby«en henvendelse til blandt andre Egebjerg Kommune om muligheden for i fællesskab at opføre op til 25 boliger med tilknyttet småerhverv og jordbrug. Henvendelsen indeholdt en beskrivelse af projektet som bl.a. har været baggrund for lokalplanens beskrivende og redegørende afsnit. Herefter pegede kommunen på Højgård som mulig lokalitet. Hvem og hvad er»den Selvforsynende Lands by«? Den Selvforsynende Landsby er en forening, som arbejder på at realisere et bo- og levested, som er baseret på fællesskab og bæredygtige løsninger og som bl.a. indeholder en høj grad af selvforsyning af fødevarer og energi.»den selvforsynende landsby«giver et bud på fremtidens boformer.»den Selvforsynende Landsby«indeholder løsninger på og arbejder med de mange miljømæssige udfordringer samfundet står overfor i dag.»den selvforsynende landsby«er et fremtidsrettet projekt der sammentænker både nye og gamle erfaringer på en langsigtet måde, som peger på forskellige muligheder for at indrette bolig såvel som produktion på en bæredygtig måde. Som bærende ideologi er projektet samlet omkring en interesse for permakultur. Dette er uddybet i et bilag til lokalplanen. Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning. Lokalplanområdet er indeholdt i kommuneplanrammerne for Egebjerg kommune, men den nødvendige justering i områdets afgrænsning er ikke indeholdt i kommuneplanen, og udløser derfor et tillæg til denne. Den ubebyggede del af området er ikke indeholdt i kommunens godkendte spildevandsplan, der som følge heraf skal justeres i forhold hertil. Spildevand

5 fra en del af området ledes til det kommunale rensningsanlæg ved Ringsgård i overensstemmelse med spildevandsplanen. Lokalplanens retsvirkning Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke ændrer karakteren af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Eventuelle. servitutter, der er uforenelige med lokalplanen bortfalder, når lokalplanen er endelig vedtaget. Med den endelige vedtagelse af lokalplanen ophæves og a yses lokalplan 2.10 og erstattes af nærværende lokalplan Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der en indeholdt i planen.

6 Lokalplan nr (område til boliger samt småerhverv og landbrug i Hundstrup) I henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002) fastsættes følgende bestemmelser. Område 1 og del af 3 Område 2 og del af 3 1. Lokalplanens formål er: at fastsætte områdets fremtidige arealanvendelse til åben lav boligbebyggelse med mulighederne for at integrere små erhverv og landbrug. at adgangsvej til boligområdet sker fra Sterrebyvej. at sikre et net af stier mellem de enkelte byggelodder med sammenhæng til et gennemgående stinet til produktionsjorden. at der oprettes en forening til at varetage fælles opgaver i området. 1. Lokalplanens formål er: at fastsætte områdets fremtidige arealanvendelse til boligbebyggelse med mulighed for erhverv i den nu værende virksomhed i område 3ved Sterrebyvej. at sikre at områdetsudformning tilpasses den eksisterende bebyggelse i området. at sikre en eksibilitet der muliggør såvel opførelse af åben-lav og eller tæt-lav boligbebyggelse. at der oprettes en forening til at varetage fælles opgaver i området. 2. Område og zonestatus. Stk. 1. Lokalplanens område afgrænses som vist på kort 1 og omfatter del af 6a, Hundstrup by og sogn, samt parceller, der efter den er eller bliver udstykket fra nævnte ejendom, som er omfattet af nærværende lokalplan. Stk. 2. Lokalplanens områdeinddeling. Lokalplanområdet opdeles i områderne 1, 2 og 3. Stk. 3. Zoneændringer. Område, 1 og del af 3 er beliggende i landzone. Med kommunalbestyrelsens offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan overføres området 1, og del af 3 fra landzone til byzone. 3. Områdets anvendelse Stk. 1. Område 1 skal anvendes til bolig-formål i form af fritliggende parcelhuse eller dobbelthuse med mulighed for erhverv i tilknytning til boligen. Stk. 2. Der må i området udøves en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboesesområder under forudsætning af,at den drives af den, der bebor ejendommen, og at den i øvrigt ikke er til gene for de omboende, og at støjgrænserne svarer til de vejledende støjgrænser for boligområder (45/40/35 db (A)). Stk. 3. Der kan etableres virksomhed som driver gård salg med en beliggenhed som vist på kortbilagene. 4. Udstykninger. Stk. 1. Der kan foretages udstykning i et omfang, som efter kommunalbestyrelsens vurdering er i overensstemmelse med de hensyn der gælder for området. Stk. 2. Udstykning af grunde mindre end 450 m2 og større end 1200 m2 kan ikke nde sted. 2. Område og zonestatus. Stk. 1. Lokalplanens område afgrænses som vist på kort 1 og omfatter følgende matr.nr. 6f, 6i, 6k, 17a, 17g, 17i, 17k, 17l, 17m, 17n, 17o, 17p, 17q, 17r, 17t, 17u, 17v, 17x, 17z, 17y, 17æ, 17aa, 17ab, 17ac, 17ad, 17ae alle af Hundstrup by og sogn, samt parceller, der efter den er eller bliver udstykket fra nævnte ejendomme, som er omfattet af nærværende lokalplan. Stk. 2 Lokalplanens områdeinddeling. Lokalplanområdet opdeles i områderne 1, 2 og 3. Stk. 3. Zoneændringer. Område 2 og del af 3 er beliggende i byzone. 3 Områdets anvendelse Stk. 1. Området må kun anvendes til bo-ligformål i form af fritliggende parcelhuse eller dobbelthuse med mulighed for erhverv i tilknytning til boligen. Stk. 2. Der må i området udøves en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af,at den drives af den, der bebor ejendommen, og at den i øvrigt ikke er til gene for de omboende, og at støjgrænserne svarer til de vejledende støjgrænser for boligområder (45/40/35 db(a)). Stk. 3. Ejendomme i område 3 må anven-des til blandet bolig og erhverv, hvor støjgrænserne svarer til de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv (55/45/40(dB(A). Der kan stilles krav om støjdæmpende foranstaltninger, hvis det viser sig at støjgrænserne i de tilstødende boligområder ikke kan overholdes. Stk. 4. Ved tilladelser til udvidet eller ændret drift af virksomheden i område 3 skal der tages hensyn til grundvandsresourcerne (jfr. regionplanen ). 4. Udstykninger.

7 5. Veje, stier og parkering Stk. 1. Der udlægges arealer til følgende nye veje og stier med en beliggenhed som vist på kortbilagene. Stk. 2. Veje mærket A i en bredde på mindst 8,0m målt fra en linie parallelt med og 1 m nord for allétræerne målt fra stammernes midte. Stk. 3. Vejene mærket B i varierende bredde minimum 5,0 m (breder sig ud i pladser), i princippet som vist på kortbilagene. Stk. 4. Viste stier i en bredde på mindst 3,0 m. Stk. 5. For område 1 gælder, at der skal være mindst en p-plads pr. bolig.stk. 6. Både lastvogne, campingvogne, skurvogne og lign. kan forlanges henstillet på afskærmede arealer hvis kommunalbestyrelsen skønner at det er til ulempe for de omboende. 6. Bebyggelsens omfang og placering. Stk. 1. På hver af byggelodderne må der højst opføres bebyggelse til boliger og tilhørende erhverv med en bebyggelsesprocent på 35%. Stk. 2. Byggeri må maksimalt opføres i 2 etager. Stk. 3. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag- ade må gives en højde, der overskrider 8,5 m over et niveauplan der fastsættes af kommunalbestyrelsen efter reglerne i bygningsreglementet. Stk. 4. Ingen bygningsdel må opføres tættere på vejog stiareal end 2,5 m. 7. Tekniske forhold. Stk. 1. De enkelte ejendomme skal tilsluttes det private vandværk i Hundstrup. Stk. 2. Spildevandet fra de enkelte ejendomme skal renses i overensstemmelse med spildevandsplanens bestemmelser og eventuelle særlige tilladelser. Stk. 3. Elforsyning til lokalplanområdet skal udføres med jordkabler. Stk. 4. Der må ikke føres luftledninger over området eller langs områdets skel. 8. Bebyggelsen ydre fremtræden. Stk. 1. Skiltning og reklamering kan nde sted i et efter kommunalbestyrelsens skøn rimeligt omfang. Stk. 2. Til udvendige bygningssider må ikke anvendes blanke og re ekterende over ader ligesom uorescerende farver eller farver, der efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende ikke må anvendes. 9. Ubebyggede arealer. Stk. 1. Ubebyggede arealer uden for byggelodderne må ikke udstykkes til bebyggelse, men alene anvendes som friarealer. Friarealerne kan beplantet med frugttræer og buske i de zoner der støder op til de Stk. 1. Ingen grund må udstykkes med mindre grundstørrelse end 700 m2. Stk. 2. Ved tæt-lav boligbebyggelse kan grundstørrelserne udstykkes mindre end 700 m2. 5. veje, stier og parkering. Stk. 1. Der udlægges veje og stier med en beliggenhed som vist på kortbilagene. Stk. 2. Der skal udlægges arealer til vende- og parkeringspladser som vist på kortbilagene. Stk. 3. For område 2 gælder, at der skal være mindst en p-plads pr. bolig. Stk. 4. Både må ikke henstilles såfremt det virker skæmmende for området. Parkering af lastvogne, campingvogne og lign. må ikke være til væsentlig gene for de omboende. 6. Bebyggelsens omfang og placering. Stk. 1. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ved åben-lav bebyggelse må ikke overstige 25%.Stk. 2. Bebyggelsesprocenten for det enkelte ejendom ved tæt-lav bebyggelse må ikke overstige 35%. Stk. 3. Bygninger må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Stk. 4. Bygninger skal placeres inden for de viste byggezoner Stk. 5. Ved åben-lav bebyggelse gælder bestemmelserne i byggeloven vedrørende afstande til skel, højder m.v. 7. Tekniske forhold. Stk. 1. De enkelte ejendomme skal tilsluttes det private vandværk i Hundstrup. Stk. 2. De enkelte ejendomme tilsluttes det kommunale kloaksystem. Stk. 3. Elforsyning til lokalplanområdet skal udføres med jordkabler. Stk. 4. Der må ikke føres luftledninger over området eller langs områdets skel. 8. Bebyggelsen ydre fremtræden. Stk. 1. Skiltning og reklamering kan nde sted i et efter kommunalbestyrelsens skøn rimeligt omfang. Stk. 2. Til udvendige bygningsfarver må ikke anvendes uorescerende farver eller farver, der efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende eller stødende. Stk. 3. Ydervægge (ikke gavltrekanter o. lign.) skal opføres i tegl. Ydervæggene kan males eller vandskures. Stk. 4. Til tagdækningsmaterialer må ikke anvendes grå bølgeeternitplader, plader af metal eller lignende,

8 enkelte byggelodder. Stk. 2. Eksisterende beplantninger bevares. Dog kan det komme på tale at styne træerne langs vejen til Højgård. Stk. 3 Ubebyggede arealer skal i øvrigt vedligeholdes således, at frø- og ukrudtsspredning ikke er til gene for de omboende. Ubebyggede arealer må kun benyttes til oplag i et omfang, som efter kommunalbestyrelsens skøn kan forenes med de hensyn lokalplanen skal varetage.der kan stilles krav om afskærmning m.m. ved oplag som tillades i området. Stk. 4. Fællesarealer i området må ikke udstykkes til bebyggelse, men alene anvendes som fælles grønne friarealer og produktion i forbindelse med landbrugsbedriften. Stk. 5. På det ubebyggede friareal midt i område 1 kan der opføres et fælleshus efter bestemmelserne i 8, stk Forudsætninger for ibrugtagning. Stk. 1. Forhold der ikke er reguleret i lokalplanen er omfattet af de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Stk. 2. Ibrugtagning af ny bebyggelse kan først nde sted når der er meddelt de nødvendige tilladelser i forhold til a edning af spildevand, landbrugslov og naturbeskyttelse. 11. Grundejerforening. Stk. 1. Der kan oprettes en grundejerfore-ning for hele lokalplanområdet, og alle ejere af parceller i områderne har medlemspligt. Stk. 2. Grundejerforeningens formål er bl.a. at indrette de grønne arealer i området i den udstrækning de er af fælles interesse. Grundejerforeningen skal endvidere være grundejernes forhandlingspartner overfor tredjemand, herunder de kommunale myndigheder i alle spørgsmål af fælles interesse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er initiativtager til den stiftende generalforsamling. Stk. 4. Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen, der skal være påtaleberettiget. Stk. 5. Såfremt der oprettes en antenneforening for Hundstrup by har alle ejere af parceller i lokalplanområdet medlemspligt. 12. Ophævelse af servitutter m.m. Stk. 1. Lokalplan 2.10 ophæves, a yses og erstattes af nærværende lokalplan Stk. 2. Åbeskyttelseslinien ændres som vist på kortbilag og søges ophævet i overensstemmelse hermed. der efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende i forhold til det miljø, planen søger at skabe. 9. Ubebyggede arealer. Stk. 1. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udsende, ligesom en passende orden ved midlertidig oplagring af materialer og lignende må opretholdes. Stk. 2 Ubebyggede arealer skal i øvrigt vedligeholdes således, at frø- og ukrudtsspredning ikke er til gene for de omboende. Stk. 3. På fælles opholds- og legearealer kan der etableres legepladser med gynger, legeredskaber o. lign. Ubebyggede arealer må kun benyttes til oplag i et omfang, som efter kommunalbestyrelsens skøn kan forenes med de hensyn lokalplanen skal varetage. Der kan stilles krav om afskærmning m.m. ved oplag som tillades i området 10. Forudsætninger for ibrugtagning. Stk. 1. Forhold der ikke er reguleret i lokalplanen er omfattet af de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. 11. Grundejerforening. Stk. 1. Der kan oprettes en grundejerforening for hele lokalplanområdet, og alle ejere af parceller i områderne har medlemspligt. Stk. 2. Grundejerforeningens formål er bl.a. at indrette de grønne arealer i området i den udstrækning de er af fælles interesse. Grundejerforeningen skal endvidere være grundejernes forhandlingspartner overfor tredjemand, herunder de kommunale myndigheder i alle spørgsmål af fælles interesse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er initiativtager til den stiftende generalforsamling. Stk. 4. Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen, der skal være påtaleberettiget. Stk. 5. Såfremt der oprettes en antennefor-ening for Hundstrup by har alle ejere af parceller i lokalplanområdet medlemspligt. 12. Ophævelse af servitutter m.m. Stk. 1. Lokalplan 2.10 ophæves, a yses og erstattes af nærværende lokalplan Stk. 2. Åbeskyttelseslinien ændres som vist på kortbilag og søges ophævet i overensstemmelse hermed.

9

10

11 Højden på afskærmende beplantning må ikke overstige 1,80 m ved sammenhængende beplantning, og max. 12 m ved enkeltstående træer og buske

12

13

14 13. Vedtagelse og påtegning. Lokalplanen er således vedtaget af Egebjerg kommunalbestyrelse, den 21januar Mogens Johansen Borgmester Søren Stensbo Smidt Kommunaldirektør I henhold til 27 om kommuneplaner vedtages foranstående lokalplan endeligt. Egebjerg kommune, den 19.maj Mogens Johansen Borgmester Søren Stensbo Smidt Kommunaldirektør

15 Bilag til Redegørelsen Hvad er permakultur Begrebet permakultur er sammensat af ordet permanent og kultur, og blev udviklet i midten af 1970 erne af de australske økologer Bill Mollison og David Holmgren. Det centrale tema i Permakultur er at designe en økologisk menneskelig habitat, der producerer basale fornødenheder. Det er en arealanvendelsesog bosætningstankegang, som integrerer mennesker, dyr, planter, jord, vejr og mikroklimaer til bæredygtige produktive systemer. I løbet af de sidste 20 år er permakultur vokset til en global blomstrende bevægelse med institutioner, foreninger og projekter i over hundrede lande rundt om på Jorden. Inden for det sidste 10 år er permakultur blevet udvidet til også at omfatte økonomiske og sociale strukturer, der underbygger et samfund af en mere permanent karakter. Eksempler på disse er forskellige typer af bofællesskaber og øko-logiske bosætninger. Permakultur udvikler effektivt måder at møde de udfordringer som hele menneskeheden står overfor, og er en måde at tilnærme bosætninger en stadig mere bæredygtig indretning. Permakultur er en tænkemåde, en kunstart og en videnskab anvendt af mennesker til at opnå mad, ly, energi og andre fornødenheder på en bæredygtig måde, ved at forbinde tilgængelige lokale ressourcer og passende teknologi med naturlige forekommende processer. Som Bill Mollison (fundet i Permaculture for a sustainable agricultural development, s.3, af Boas Kwabena Nyadie og Jane Kruse, Nord-vestjysk folkecenter for vedvarende energi, januar 1999) skriver: Permaculture is a design system for creation a sustainable human environment. It is the use of ecology as a basis for designing integrated systems of food production, housing, appro priate technology, and community development. Permaculture is built upon caring for the Earth and interacting with the environment in a mutually bene cial way. In the broadest sense, Permaculture refers to landuse systems, which promote stability in society, utilize resources in a sustainable way, and preserve wildlife habitat, and the genetic diversity of wild and domestic plants and animals. It is a synthesis of ecology and geography, of observation and design. Permaculture involves ethics of Earth care because the sustainable use of land can not be separated from lifestyles and philosophical issues«. Principperne gør det muligt at skabe højtydende miljøer som leverer mad, energi, ly, og andre fornødenheder materielle som immaterielle på en skånsom og bæredygtig måde. Gennem grundige observationer af naturlige mønstre som er karakteristiske for den konkrete lokalitet, kan der udvikles optimale metoder til at integrere vandopsamling, ly og energisystemer med træer og spiselig og gavnlige planter samt domesticerede og vilde dyr og aquakultur. Centralt i permakulturtankegangen er designet. Permakulturdesigns laves så de medvirker til opbygning af naturressourcerne, det vil sige at der skabes mere rent vand og luft, og oplagres mere energi end der bruges således at der sker en opbygning af områdets frugtbarhed. Permakultur går således et skridt vi-dere end økologien som vi kender den i dag og peger på mulighederne for også på meget langt sigt at opnå et kontinuerligt stigende udbytte. Permakultur i Den Selvforsynende Landsby Den Selvforsynende Landsby vil anvende permakultur både til anlæg og drift af bolig såvel som landbrug. Centralt i permakultur ligger ideen om gennemtænkte design, hvor der fokuseres på at opnå nyttige sammenhænge mellem tingene, som modsætning til at se tingene som isolerede enheder. Disponeringen af et samlet bolig- og produktionsareal tager udgangspunkt i en analyse af landskabet, solens vinter- og sommerbevægelser og viden om vejrmønstre i placeringen, opbygningen, udformningen af - og relationerne mellem - funktioner i bygninger og i det fri. Som udgangspunkt skal bebyggelsen lægges tæt med umiddelbar adgang til landbrugsjord. En hjælp til udviklingen af Permakulturdesigns er at følge et zoneprincip: Tættest på husene placeres de intensive dyrkningsarealer der oftest skal passes, længere ude det som kun sjældent skal beses f.eks. tømmer og energiskov og endelig længst væk en urørt zone med»natur«som vil være med til at vedligeholde den hjemmehørende biologiske mangfoldighed. I et permakulturelt landbrug arbejdes der med at forbedre vækstbetingelser for planter og dyr ved hjælp af mikroklimaer, f.eks. kan bygninger og dyrkning af solkrævende planter placeres på sydvendte skråninger. Der etableres læhegn og i det hele taget træbeplantning som kan hæve gennemsnitstemperaturer og sikre en mere stabil fugtighed. Anvendelse af stendiger og gærder og etableringen af søer er bl.a. måder hvorpå varme kan opmagasineres og afgives i koldere perioder hvorved vækstperioderne udvides. Den Selvforsynende Landsby vil drive et eksperimenterende permakulturelt landbrug. Dette betyder

16 at det er vigtigt for projektet at boligerne har direkte adgang til landbrugsjord, at de er underlagt en eksibel planlægning i forhold til anlæggelsen af mindre driftsbygninger samt en forståelse for at projektets anlæggelsesfase har en længere varighed end normale anlægsarbejder. I permakulturelt bygningsdesign tager man i selve konstruktionen af huset højde for f.eks. solens årsog døgnvariation. Viden som denne anvendes i konstruktionen af boligen så den holder bedst muligt på solens varme, skaber naturlig luftcirkulation, giver kulde i spisekammeret osv. Derved kan vi spare energi og skabe bedre beboelsesrum f.eks. uden støjende og energikrævende ventilation. Dette kunne omsættes i praksis ved at have: Skure på nordsiden som ekstra isolering; spisekammer og mindst anvendte rum mod nord; solfangere på sydvendte tag ader; drivhus mod syd med varmelagringsmuligheder i f.eks. sten og/eller vand. I forbindelse med projektets selvforsyningsdel bliver der brug for en del opbevaringsplads og kølemuligheder. Derfor vil der så vidt muligt blive anvendt løsninger der ikke er elforbrugende. Dette kan imødekommes gennem anlæggelse af en fælles jordkælder til opbevaring af frugt og grøntsager samt gennem etablering af svaleskabe/spisekamre ved de enkelte huse, hvor jordens stabile temperatur på 8 C bruges til køling. Her udover indtænkes naturlig ventilation i husene. Sommersolen kommer meget direkte oppefra og ned mens vintersolen står meget lavere på himlen, dette kan anvendes til at skabe sæsonafhængige skyggevirkninger, så husene ikke overophedes i sommerperioden og således at bygningerne om vinteren modtager solvarme. Permakultur er anvendelig og praktisk for enkelte husstande, landbrug, landsbyer såvel som hele samfund. Boligerne, spildevand, varmeforsyning og affald. Boligerne: Husene i Dens Selvforsynende landsby skal være billige og solide og samtidig skal de også være smukke at se på. Bygningerne skal godkendes og holdes inden for rammerne af lovens bestemmelser. Det er afgørende for projektet at hvert enkelt hus falder godt ind i naturen og landskabet. Husene indrettes med vand og el, men der satses på mindst muligt forbrug af disse ressourcer. Bygningerne opføres som selvbyg eller som medbyg og derfor kan opførelsesperioden vare længere end ved traditionelle byggeprocesser. I mellemtiden kan det blive aktuelt at placere skurvogne som midlertidige boliger. Boligernes indbyrdes placering og placering i forhold til produktionsjorden vil således minde mere om den ældre del af Hundstrup end f.eks. det nyere kvarter ved Tjørnevej og Birkevej. Projektet vil tage del i udviklingen inden for økologisk byggeri der i de senere år har vundet bred interesse og udbredelse i Danmark. Bl.a. halmhusbyggeri har vist hvordan det er muligt at bygge energibesparende huse med gode isolerende egenskaber samtidig med at der er et sundt indeklima. Men andre typer økologisk byggeri har også vist sig attraktive. Der søges opnået et sundt indeklima, og kreative og udviklende rammer for menneskers trivsel. Byggematerialer: De byggematerialer der anvendes til bygnin-ger må ikke have negative sundhedsmæssige konsekvenser og der skal være brugt mindst muligt fossilt brændstof til produktion og transport af dem. Et andet krav til materialerne er at en ukompliceret bortskaffelse skal være mulig. Det er af absolut nødvendighed for projektet at boligerne ikke bringer fremtidig fødevareproduktion i fare, hvilket betyder at materialer anvendt til og i husene ikke må være forurenede. Endelig skal materialevalget til boligerne være billige og samtidigt funktionelle, æstetiske og holdbare. Bygningerne vil derfor fortrinsvis opføres i naturmaterialer da disse lever op til vores krav. Som eksempler kan nævnes: Halm, natur bre (f.eks. hørbats), ler, sand, kalk, marksten, træ, græstørv og muslingeskaller. Naturmaterialer har endvidere den fordel at de er diffusionsåbne for afgivelse og modtagelse af f.eks. fugt, hvilket sikrer et sundt indeklima. Brugen af syntetiske materialer og specielt materialer som har eller som er mistænkt for at have en sundhedsskadelig effekt skal begrænses til et absolut minimum. Varme: For at minimere opvarmningsbehovet skal bygningerne isoleres godt og designes så der opnås et højt bidrag fra passiv solvarme. For at opnå selvforsyning vil opvarmningen af bygningerne blive baseret på biobrændsel. Vi vil fortrinsvist bygge masse- eller bænkevarmeovne, der udnytter energien i brændet optimalt. Opvarmning af brugsvand baseres på en kombination af solfangere og biobrændsel. Spildevand: Rensning af spildevand og kloakering varetages inden for matriklens område. Boligerne vil fortrinsvis blive udstyret med multtoi-

17 letter hvor urin og fækalier separeres. Urinen ledes til en tank og opbevares her til den har en passende hygiejniseringsgrad. Herefter kan det i fortyndet form anvendes i sommerhalvåret til vanding og gødning af planter der ikke direkte skal spises. Landbohøjskolen forsker i dette p.t., og det økologiske bofællesskab ved Trekroner, Munksøgård, anvender i øjeblikket human-urin i forbindelse med et miljøvenligt jordbrug (MVJ). Fækalier komposteres og anvendes derpå til nedgravet gødning under f.eks. træer. Multtoiletter bruger et minimum af vand, og skal ikke tilsluttes kloakering. Idet vand til skyl udelukkende anvendes i urinskål. Opsamlingen af urinen sikrer dels en tør kompostering dels opsamling af næringsstoffer som kan anvendes i vækstsæsonen. I permakulturtanken ligger en målsætning om at holde på og om muligt forøge de ressourcer man har; i denne sammenhæng vand. Forbruget af grundvandsressourcer skal forsøges minimeret ved vandbesparende installationer og ved brug af opsamlet regnvand, hvor det er hygiejnisk forsvarligt. Vi vil også undersøge mulighederne for at recirkulere/ genanvende dele af det grå spildevand. Det er også mulig-heder for at anvende regnvand til bad og tøjvask, der udover den oplagte gevinst i besparelsen på vandværksvand også har den fordel at vandet er blødt og derfor kræver mindre vaskemiddel. På Højgård vil der blive etableret et fællesvaskeri - som bliver en af de største bidragsydere af gråt spildevand. Her som andre steder etableres en lokal spildevands-løsning. Trods alle vandbesparende tiltag vil vi ende op med en mængde spildevand som kræver rensning. I permakulturtanken anses spildevand som en ressource, idet det indeholder masser af værdifuldt organisk materiale og plantenæringsstoffer. Det beplantede rensningsanlæg giver således et produkt i form af enten tagrør, der f.eks. kan bruges til adekompostering, eller pil der bl.a. kan bruges som brændsel. Asken fra fyret kan så anvendes som gødning på markerne og dermed er kredsløbet sluttet. Viser det sig at der er et problem med for mange tungmetaller skal kilden identi ceres og fjernes. Den endelige løsning etableres som et eller ere store og ere mindre grønne renseanlæg, således at anlægsomkostningerne og transporten af spildevand bliver mindst mulig. Grønne renseanlæg er»kendetegnede ved et lavt forbrug af elektricitet, minimale krav til vedligeholdelse og tilsyn og høj renseeffekt«(miljø-styrelsen, 2002). De grønne rensningsanlæg kræver til gengæld at man undlader at forgifte sit spildevand med kemikalier og unedbrydelige rengøringsmidler. Som bud på de løsninger kan nævnes: Beplantet lteranlæg med eller uden mem-bran (pilefordampningsanlæg) eller et beplantet lteranlæg med vertikalt ow (Brix 2001), samt pilefordampningsanlæg uden membran. Affald: Projektet vil give eksempler på hvordan man kan minimere sit affald. Selvforsyningen vil gøre det muligt stort set at undgå emballage eller bruge genbrugsemballage til vores fødevarer. Mad - og haveaffald komposteres eller bruges til foder. Således kan vi skære kraftigt ned på det sædvanlige husholdningsaffald. Byggeaffaldsmængden som skal bortskaffes og deponeres vil være meget begrænset da vi bygger med naturmaterialer. Der udarbejdes en»minimer mest muligt - liste«over materialer som så vidt muligt ikke bruges i landsbyen, således at vi næsten undgår giftigt affald. Det resterende affald vil blive sorteret i de mulige typer på en lille affaldsstation i lands-byen, således at der kan holdes øje med hvor meget affald der produceres og om muligt genbruge det. Herfra transporteres affaldet til den kommunale genbrugsstation. På den måde minimeres også transporten af affald. Fællesskab, erhverv og landbrug. Fællesskabet: Den Selvforsynende Landsby er et fællesskab, hvor jorden ejes sammen, og hvor de fælles elementer tillægges stor betydning. Fællesskabet er baseret på fælleseje og pasning af jord og maskiner, fælles faciliteter i fælleshuse så som vaskemaskiner, frysere, køkken til fællesspisning, syltning, henkogning, værk-steder. Erhverv: Den Selvforsynende Landsby skal være et dynamisk og levende miljø med bolig, erhverv og landbrug. Der er derfor muligheder for at beboere starter egen virksomhed (der ikke må være støjende eller på anden måde forurenende) og i det daglige er med til at skabe liv og aktiviteter i lokalområdet. Et andet vigtigt tiltag som vil bringe liv til lokalområdet er etablering/videreførelse af mindre selvstændige virksomheder i landsbyen. Den Selvforsynende Landsby vil, da den er det eneste af sin slags i Danmark hvis bærende tankegang er inspireret af permakultur, være genstand for national såvel som international interesse, hvilket giver muligheder for kursus- og besøgsvirksomhed.

18 Landbruget Der ndes en mere detaljeret beskrivelse af landbrugs metoderne bagest i dette dokument (Bilag 1). Det eksperimenterende landbrug som er knyttet til Højgård vil gøre brug af forskellige magasiner til vand hvilket vil kræve forskellige dispensationer til terrænreguleringer. Der er tale om vandingsreservoirer i form af åbne damme og vandhuller, nogle højtliggende andre lavtliggende. (Det ligger i projektets tankegang at jord fra sådanne terrænreguleringer ikke skal transporteres langt væk hvilket har ere fordele; det sikrer hurtig og økonomisk retablering og minimere udgifterne til etablering.). Gennemførelse kræver tilladelse efter landbrugsloven. Eksisterende forhold Lokalplanområdets beliggenhed og karakteristik. Lokalplanen omfatter en del af matr. 6a syd for Hundstrup Å. Se lokalplan En del af matriklen er udlagt til opførelse af boliger og har en størrelse på ca. 2,5 ha. Højgård Matr. 6a vil forblive et landbrug. Nuværende lokalplansområde (delområde 1) er det område, hvor den nuværende planlægning giver mulighed for opførelse af boliger. Området afgrænses mod syd af vejen som fører til Højgård. Terrænet falder herfra svagt (fra vejen) mod Hundstrup Å, som markerer grænsen mod nord, mod øst afgrænses området af bebyggelsen ved Tjørnevej, Birkevej og Sterrebyvej. Mod vest er der ingen klare landskabsmæssige skillelinier og området grænser op til det åbne land. Fremtidige forhold Området afgrænses mod nordøst af boligområdet ved Tjørnevej, Birkevej og Sterrebyvej Boligområdet opdeles derved i 3 delområder: det ubebyggede område som ligger nord for vejen til Højgård, det eksisterende boligområde, og det område som omfatter den eksistrende virksomhed ved Sterrebyvej Formålet med lokalplanen for området Lokalplanen er udarbejdet således at de skitserede ideer til Den Selvforsynende Landsby kan realiseres inden for lokalplanens rammer. (Dvs. at fastlægge områdets boligbebyggelse således at der bliver umiddelbar adgang fra disse til landbrugsarealerne og til de fælles faciliteter på Højgård). Det er kommunens vurdering, at ændringerne af den hidtidige planlægning, som betyder at byvæsten yttes tættere på landbrugsejendommen ikke forventes at give problemer, hverken for landbruget eller for boligerne, da der her er tale om en lille landbrugsejendom, men også en landbrugsejendom hvor driftformerne ændres til et bedre sammenspil med det bymæssige. Det er en forudsætning for projektet, at der kan etableres og udvikles nære og nyttige sammenhænge mellem primærproduktionen og boligerne. Boligernes placering skal søges samlet og deres indbyrdes relationer skal sikre, at mennesker mødes, og at der skabes behagelige og gode opholdsrum mellem husene. Derudover er det lokalplanens formål at redegøre for placeringer af rensningsanlæg og anden ledningsføring. Område og zonestatus: Området vil blive overført til byzone. Områdets anvendelse: Området kommer til at indeholde bygninger til bolig og erhverv samt tekniske anlæg. Udstykning: Ejendommen matr. nr. 6a. købes af en for-ening. Delområde 1, som tilhører matr. nr. 6a bliver omfattet af lokalplanen, og de enkelte byggelodder på mellem f.eks m2 kommer til at udgøre det areal, hvor den enkelte medejer kan opføre sin bolig. Omfanget af byggeretten fastsættes i lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering. Terræn og jordbund: Jordbunden er overvejende moræneler med spredte forekomster af ferskvandstørv, dynd, morænegrus og smeltevandssand. Terrænet er forholdsvist plant og svagt hældende mod nord fra to højdepunkter på matriklens sydlige del. Vej, sti og parkering Der anlægges en befæstede veje så der i tilfælde af sygdom eller tung last, er mulighed for at køre til husene, men i øvrigt vil bilkørsel ikke nde sted i området. Der etableres fra starten el, bredbånd/ telefon og vand frem til alle huse. Der etableres ikke gadebelysning. P-plads områder placeres ved indgangen til bebyggelsen. Bebyggelsens omfang og placering Der vil opføres op til 26 boliger i delområde 1. Omfang og beliggenhed vil fremgå af kortbilagene i lokalplanen. Boligerne placeres så tæt som muligt

19 i forhold til hinanden inden for projektets forudsætninger, således at der opnås nærhed og mulighed for at mødes. Boligerne og de tilhørende parceller får en side til en befæstet vej og mulighed for at etablere en side til en sti. Ubebyggede arealer De ubebyggede arealer vil overvejende blive afgræsset af får, og der etableres vandhuller, som udgør et overordnet vandingssystem. Dette søges kombineret med forskellige typer af opholds og forarbejdningsarealer. Husspildevand behandles lokalt ved enkelte mindre og enkelte store pilefordampningsanlæg primært placeret udenfor område 1 Vandforsyning, elektricitet og tele- og dataforbindelse etableres. Der opføres forskellige vandopsamlingsmuligheder i åbne og lukkede beholdere. Lokalplanen i forhold til den øvrige planlægning: Projektet kræver: Dispensation fra jordbrugskommissionen, Dispensation til anlæggelsen af pilefordamp-ningsanlæg til lokal håndtering af spildevand, Dispensationer til terrænreguleringer. Tillæg til regionplanen til ændring af placeringen af boligarealet. Lokalplansområdet indarbejdes i kommunens spildevandsplan. Lokalplanen er udarbejdet således at de skitserede ideer til»den Selvforsynende Landsby«kan realiseres inden for lokalplanens rammer. Den konkrete lokalitets terrænfor-hold betyder, at dele af boligerne i projektet ikke kan ligge inden for det. der er fastsat i Regionplanen og Kommunalplanen. Det er derfor vigtigt for projektets realisering at disse planer fraviges. Ideen bag planen Inspiration til udformning af grunde, veje og stianlæg er hentet i den ældre bondekultur. Der er i det hele taget mange elementer ved projektet, som ligner tidligere tiders byplan lægning. Projektet vil således skabe en ny / gammel bydel i Hundstrup med sten gærde og folde. Alle byggelodder vil have adgang til de befæstede veje på den en side og mulighed for adgang til et stisystem på en anden. Der vil etableres (i forhold til traditionelle bebyggelser) meget beplantning. Området opdeles i 4 overordnede anvendelses kategorier: Byggelodder på mellem m2, inden for hvilke der placeres bygninger (til bolig og virksomhed) og haver (overvejende produktion). Landbrugsarealer som alle grunde har direkte adgang til (der kan være tale om forskellige folde i forbindelse med rotationslandbrug, vandhuller og damme, eller områder med forskellige former for blandingskulturer) Rekreative områder, med frugter og bær, Tekniske anlæg som pilerensningsanlæg, parkering og veje. Oversigt over de forskellige anvendelsesområders indbyrdes placeringer og beskrivelse af deres indhold: Kategori 1: Byggelodder, hvoraf der ndes tre forskellige typer (tre forskellige reguleringer). Grundene er trapezformede eller mangekantede organiske stykker, der både breder sig ud og indsnævres i langstrakte forløb. Formen og placeringen af grundene inspirerer til en utraditionel bebyggelse, da der ikke ndes to ens grunde. Alle grunde har én side som grænser op til en befæstet vej med en bredde op til 5 meter, og én side som grænser op til beplantede sti er på op til tre meter som skaber forbindelser mellem grundene, vejene, fællesarealer og landbrugsjorden. Lokalplanen tillader at der i tilknytning til boligen må drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan blandes med boligområder, f.eks. kontorvirksomhed, servicevirksomhed og mindre værksteder. Tanken er at der kun må drives erhverv som ikke er til ulempe for omkringboende, dvs. virksomheder i miljøklasse 1-2, som kan integreres i eller ved boligen. Miljøklasserne bruges til en indledende vurdering af hvilke typer af virksomheder der kan tillades i området for ud for en nærmere miljøvurdering af den enkelte virksomhed. Derudover er det et krav at der altid skal op-retholdes beboelse på det enkelte byggelod, samt at virksomheden højest må udgøre 1 2 af den samlede bebyggelse. Kategori 2: Landbrugsarealer, der kan opdeles i folde, dyrkning, aquakultur, højbede, skovhaver osv. Kategori 3: Rekreative områder vil dels indgå i landbrugsdriften og vil således være områder som ytter sig, dels enkelte mere permanente udformede områder som

20 med fordel kan placeres i tilknytning til transport- og boligarealerne f.eks. mødesteder. Kategori 4: De(t) større pilerensningsanlæg skal placeres således at det giver mulighed for umiddelbar tilslutning til de spildevandsbidragende bygninger, der ligger inden for byggelodderne eller i umiddelbar tilknytning til disse. Parkering etableres ved indgangen til området. Veje og stier er også udlagt som græsningsområder for bl.a. får, således at vegetation holdes naturligt nede. Vejene er op til 5 meter brede med enkelte udposninger. (kategori 3 og 4 kan kombineres).

21 Bilag: Landbruget Landbruget som er knyttet til projektet vil indbefatte dyrkning og opdræt af mange forskellige produkter både på land og i vand. En del af landbrugsproduktionen er placeret nær boligområderne. Landbrugsproduktionen er bl.a. baseret på blandingskultur og anvendelsen af højbede og dyrehold., og er en produktionsform hvor der indgår meget lidt maskinkraft. En bærende ide i projektet er at tilstræbe en høj grad af selvforsyning med fødevarer og bio brændsel. Hermed vil projektet bidrage med en yderligere beskæftigelse og aktivitet i lokalområdet og vi vil derved opnå en række miljømæssige fordele. Permakulturtankegangen rummer som nævnt et udvidet bæredygtighedsbegreb, som ikke bare holder området i en status quosituation med henhold til naturressourcer som muld jord, vand, luft og næring, men faktisk op bygger og lagrer disse. Der er i dag udviklet en del viden, metoder og teknikker til at op nå disse mål. Ved dyrkning og dyrehold vil man inden for permakultur lave systemer, der minder om naturlige økosystemer. Dette vil bl.a. betyde at der arbejdes med blandingskulturer frem for monokulturer. I en blandingskultur udnytter de forskellige planter tilsammen de tilgængelige næringsstoffer, luft, jord, lys og vand bedre end marker med monokulturer gør. Blandingskulturer giver større høstudbytte pr. arealenhed (White eld, 1998, s.5) og er mere modstandsdygtige over for skadedyrsangreb end områder præget af monokulturer. Vi vil ikke anvende sprøjtemidler og kunstgødning eller GMO er. Der ligger i permakulturtankegangen at der så vidt mu-ligt ikke anvendes fossile brændstoffer i den daglige drift. Når dette kan lade sig gøre, hænger det sammen med at man vil undgå unødig jordbehandling. Undgåelse af jordbehandling har endvidere den fordel at man dels undgår traktose og dels undgår bar jord, som giver udvaskning af næringsstoffer, fordampning af vand og øger erosionen. Dette gøres gennem en udstrakt brug af høj bede og erårige planter. Projektet vil blive et forsøgsområde for dyrkning efter de retningslinier som ligger i permakulturtankegangen. Der vil blive arbejdet med erårige afgrøder såsom nødder, frugt, bær, erårige grønsager og foderplanter, heriblandt ere utraditionelle afgrøder. Grøntsager vil blive dyrket i højbede hvor den dybdegående jordbehandling foretages en gang for alle. Be-dene dyrkes intensivt, sådan at der opnås et højere udbytte end ellers kendt fra landbruget. Dyrkningen vil samtidig være skånsom med bunddække og efterafgrøder. Der arbejdes med grøngødningsplanter, kom post, husdyrgødning og adekompost for at opnå jordforbedring og hensigtsmæssig håndtering af næringsstoffer. Vanding sker ved overrisling med regnvand, som opsamles og pumpes til åbne vandreservoirer på højtliggende steder. I forhold til dyreholdene vil man i en permakulturproduktion arbejde med selvfodrende systemer. Til fodring af drøvtyggere vil projektet eksperimentere med vedvarende eller kun sjældent omlagte græsarealer, samt løv fodring fra egnede træarter. Hønsegården vil blive beplantet med planter, der er særligt velegnet til hønsefoder f.eks. i kraft af et højt proteinindhold. Både høns og svin vil i øvrigt blive brugt til jordbearbejdning i forbindelse med forberedelse af såbede og ukrudtsbekæmpelse. Græssende dyr kan erstatte græsslåmaskinen tæt på husene og på gangarealerne. Der anlægges søer, vandhul ler og damme til bl.a. opdræt af sk som fx karper, vandopsamling. Projektet rummer endvidere tre forskellige former for skovdrift: Energiskov, tømmerskov og naturlig skov. Energiskoven til brændsel vil bestå af træer, som skyder igen fra roden når de fældes. En andel del af skoven vil rumme træarter, der er egnede som byggematerialer (til restaurering af boligerne). Længst væk fra bebyggelsen lægges naturlig skov, som ikke møder menneskelige indgreb. Herved opnår vi at tilgodese den hjemmehørende biologiske mangfoldighed. Litteratur: Miljøstyrelsen, 2002: Miljøstyrelsen: Grønne anlæg kan rense spildevand i det åbne land, Ses på: White eld, Patrick: Permakultur i en nøddeskal, Permakultur foreningen Dan mark, Brix 2001: Brix, Hans: Beplantede lter anlæg til rens-ning af spildevand i det åbne land, Miljøstyrelsen, Permaculture for a sustainable agricultural development, s.3, af Boas Kwabena Nyadie og Jane Kruse, Nordvestjysk folkecenter for vedvarende energi, januar 1999)

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej.

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 08 Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 734 af 2 december 1982) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej side l Lokalplan nr. 28 for et område ved Vestergade/Røddingevej, Vester Vamdrup, Vamdrup Kommune.

Læs mere

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk Beskrivelse af lokalplanens retdvirkninger. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse

Læs mere

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE I STRØBY BY Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Va11ø kommune, maj 1991 Kortet på forsiden er trykt

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE I STRØBY BY Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Va11ø kommune, maj 1991 Kortet på forsiden er trykt LOKALPLAN NR. 4-02 - FOR ET BOLIGOMRÅDE I STRØBY BY Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Va11ø kommune, maj 1991 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A. 894/70). VALLØ

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby Lokalplan nr. 19-8 for et område nord for Rummes Agre, Søby Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Lokalplan side 6 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan for et område nord for

Læs mere

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 77 Boligområdet Bellisvænget i Vindinge 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalpianens redegørelse Lokalpianens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalpianens

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE:

Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-04 Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: LOKALPLANENS REDEGØRELSE SIDE Lokalplanens indhold...2 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 66. Stenhavegård

Lokalplan 66. Stenhavegård Lokalplan 66 Stenhavegård R E D E G Ø R E L S E INLEDNING Området, som er omfattet af lokalplan nr 66, er beliggende i UsserØd, mellem Stampevej og Breeltegårds arealer Området afgrænses mod syd af Stampevej,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE i henhold til lov om planlægning (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. l nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100 Lokalplan 2.1 For et villaområde i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.10.1978 3011501L20100 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.1. for et villaområde i Snertinge by Tillæg til partiel

Læs mere

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by.

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. ÆRØSKØBING KOMMUNE 1 Indhold Redegørelse side 3 Tillæg til kommuneplan 5 Lokalplan 7 Formål 8 Område og zonestatus 8 Områdets anvendelse 8 Udstykninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Lokalplan nr. 103 SUNDSØRE KOMMUNE. - Jebjerg Plantehandel. juni 2003

Lokalplan nr. 103 SUNDSØRE KOMMUNE. - Jebjerg Plantehandel. juni 2003 Lokalplan nr. 103 - Jebjerg Plantehandel juni 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 103 - Jebjerg Plantehandel. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE:

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE: VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-03. Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: LOKALPLANENS REDEGØRELSE: Side Lokalplanens indhold... 1. Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 43. Boligformål, Bomhusvej ved Den Tyske skole, Én bolig

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 43. Boligformål, Bomhusvej ved Den Tyske skole, Én bolig Gråsten Kommune Lokalplan nr. 43 Boligformål, Bomhusvej ved Den Tyske skole, Én bolig Vedtaget: 10.09.1995 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Redegørelse 2 Tillæggets formål 2 Lokalplanens formål

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 120235 for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et nyt boligområde, beliggende ved Sdr. Ringvej i Give by. En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 212 Boligbebyggelse ved Ringstedvej 70-74, REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Lokalplanens baggrund: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 32 SKOLEPARKEN I BRUNDBY 1. ETAPE

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 32 SKOLEPARKEN I BRUNDBY 1. ETAPE SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 32 SKOLEPARKEN I BRUNDBY 1. ETAPE REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens formål 2. Lokalplanens

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: forhold til anden planlægning... A.

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: forhold til anden planlægning... A. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-13 Lokalplan for et område til erhvervsformål, beliggende ved Herlev Mark i Hårlev. Svend Andersen Plastic Industri R/S er beliggende på en del af arealet. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov Lokalplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet 78 A/S, Rødekro i samarbejde med

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BESTEMMELSER I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes

Læs mere

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal  ~ ' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse HVIDEBÆK KOMMUNE o o o og, Q ~,,, /, V' km ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' \" Ugertøse " Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse Indholdsfortegnelse Redegørelse Planens forhold til anden planlægning:

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN 3-20 Funchsvej, rækkehuse

LOKALPLAN 3-20 Funchsvej, rækkehuse LOKALPLAN 3-20 Funchsvej, rækkehuse KØGE KOMMUNE 1983 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-20 RÆKKEHUSE VED FUNCHSVEJ REDEGØRELSE LOKALPLANFORSLAGETS FORHOLD TIL ØVRIG PLAN- LÆGNING FOR OMRÅDET. Områdets beliggenhed

Læs mere

Lokalplan nr. 82. Boligområde ved Bøgevej i Nørre Aaby

Lokalplan nr. 82. Boligområde ved Bøgevej i Nørre Aaby Lokalplan nr. 82 Boligområde ved Bøgevej i Nørre Aaby JUNI 2005 NØRRE AABY KOMMUNE NØRRE AABY KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 82 NØRRE AABY KOMMUNE LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1 Lokalplanens retsvirkninger...3

Læs mere

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990.

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990. VIDEBÆK l JANUAR 1989. J. NR. 27-11-54 Rev. i januar 1990. NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. TEKNISK FORVALTNING VIDEBÆK KOMMUNE TLF. 07 17 15 66. VIDEBÆK KOMMUNE Lokalplan

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 125202 for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en fysisk plan, som i mere eller mindre detaljeret omfang fastlægger placeringen og udformningen

Læs mere

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg Lokalplan nr. 3.07 Område til boligformål ved Kløvermarken i Klovborg Nørre-Snede Kommune Lokalplan nr. 3.07 for et område til boligformål i Klovborg Indholdsfortegnelse Side Lokalplanområdets beliggenhed...4

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10 LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10 Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område.

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE Lokalplan nr. 12 omfattende et område til havnevirksomheder i Hvide Sande. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet Indholdsfortegnelse INDLEDNING Offentlig fremlæggelse og vedtagelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet HIDTIDIG PLANLÆGNING Regionplanlægningen Kommuneplanlægningen Byplanvedtægter og lokalplaner

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 9

Partiel byplanvedtægt nr. 9 Hasseris kommune Partiel byplanvedtægt nr. 9 Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej)

Lokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej) Lokalplan nr. 74 for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej) Oktober 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området (Skolen på Duevej) til undervisningsformål

Læs mere

2.2 Med kommunalbestyrelsens offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan, overføres matr.nr. 11 ea, 11 hr,11 hp

2.2 Med kommunalbestyrelsens offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan, overføres matr.nr. 11 ea, 11 hr,11 hp HOLMSLAND KOMMUNE Lokalplan nr. 2o omfattende offentlig område 2D.ol i Hvide Sande syd. I henhold til kommuneplanloven (miljøministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 21. december 1982) fastsættes herved

Læs mere

I NDHOLD 2. 2. 2. 3. 5. 5. 5. 5. 5. 6. fra B. andre myndigheder. Kort over lokalpianområdet 6. 7.~ 7. b. Eventuelle tilladelser eller dispensationer

I NDHOLD 2. 2. 2. 3. 5. 5. 5. 5. 5. 6. fra B. andre myndigheder. Kort over lokalpianområdet 6. 7.~ 7. b. Eventuelle tilladelser eller dispensationer I NDHOLD Området for lokaiplanen side 1. Nuværende forhold Indhold af lokalpl~nen Lokalplanens forhold til anden planlægning for området Lokalpianens retsvirkninger Afsnit 1. Lokalpianens formål 2. Område

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN NR FOR VALLØ KOMMUNE. Udarbejdet af teknisk forvaltning, Teknisk afd. Udgivet af Vallø kommune, maj 1993.

LOKALPLAN NR FOR VALLØ KOMMUNE. Udarbejdet af teknisk forvaltning, Teknisk afd. Udgivet af Vallø kommune, maj 1993. LOKALPLAN NR. 4-05 FOR VALLØ KOMMUNE Udarbejdet af teknisk forvaltning, Teknisk afd. Udgivet af Vallø kommune, maj 1993. Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ

Læs mere

Boligområde Erikstrup. . Store-Heddinge

Boligområde Erikstrup. . Store-Heddinge Boligområde Erikstrup. Store-Heddinge STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 40. Lokalplan for boligområde Erikstrup i Store-Heddinge. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens område og formål Lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger Indhold Lokalplan nr. 5.2-1 for et bolig- og kolonihaveområde ved Holbækvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Lokalpian nr for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune

Lokalpian nr for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune Lokalpian nr. 4. 21 for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune TØNDERKOMMUNE Lokaiplan nr. 4. 21 for bolig- og institutionsområde nord for Viben Sydvesten-Reklame, Tønder I henhold

Læs mere

Erhvervsområde i Tandslet. Sydals Kommune Lokalplan TA 6

Erhvervsområde i Tandslet. Sydals Kommune Lokalplan TA 6 Erhvervsområde i Tandslet Sydals Kommune Lokalplan TA 6 Indledning 1 Sydals Kommune Lokalplan nr. TA 6 For en erhvervsvirksomhed i Tandslet Indledning og redegørelse Hvad er en lokalplan...................

Læs mere

Videbæk i februar J.nr IMR.7-TILLÆG IMR.1. VED FASAIMVEJ l VIDEBÆK TEKNISK FORVALTNING. Videbæk kommune Tlf. (o7)

Videbæk i februar J.nr IMR.7-TILLÆG IMR.1. VED FASAIMVEJ l VIDEBÆK TEKNISK FORVALTNING. Videbæk kommune Tlf. (o7) Videbæk i februar 1984. J.nr. 27-11-7-1. IMR.7-TILLÆG IMR.1 VED FASAIMVEJ l VIDEBÆK TEKNISK FORVALTNING Videbæk kommune Tlf. (o7) 17 15 66. VIDEBÆK KOMMUNE Tillæg nr. 16 til 15-rammer for Videbæk kommune.

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning LOKALPLAN 63 MARIENLYST BØRNEINSTITUTION INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning REDEGØRELSE - Eksisterende forhold - Lokalplanens baggrund og indhold - Forhold til anden planlægning - Tilladelser fra andre myndigheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 41.20 1. Lokalplanens formål 2. Område og zonestatus 3. Områdets anvendelse 4. Udstykninger 5.

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 41.20 1. Lokalplanens formål 2. Område og zonestatus 3. Områdets anvendelse 4. Udstykninger 5. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Lokalplan nr. 41.20...3 1. Lokalplanens formål...3 2. Område og zonestatus...3 3. Områdets anvendelse...3 4. Udstykninger...4 5. Vej, sti og parkeringsforhold...4

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere