Brandteknisk dokumentation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandteknisk dokumentation"

Transkript

1 JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen

2 TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE: Johan Funn DATO/UNDESKIFT: STUDIEN UMME: OPLAG: SIDETAL (à 2400 anslag): 25.5 Sider GENEEL INFOMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Indhold Billedliste Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Begrundelse af problemformulering Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Delkonklusion Læservejledning Bygningens anvendelser Virksomhed Bygningens udformning Bygningens materialer Antal personer i bygningen Dagophold og/eller natophold Fastlæggelse af anvendelsesklasser Anvendelseskategori Anvendelseskategori Delkonklusion Bygningens placering på grunden Situationsplan Delkonklusion Flugtvejsforhold Flugtvejsstrategi Gangafstande og dørbredde Flugtvejstrapper edningsåbninger Delkonklusion Passive Brandsikringstiltag... 25

4 5.1 Afstande til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Brandsektion Brandsektion Brandsektion Tekniske installationer Ændringer ift. konkurrence materialet Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Gennemføringer Ventilationsanlæg Branddøre Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber Skilte og markering Delkonklusion Aktive brandsikringstiltag Automatiske brandalarmanlæg Automatiske sprinkleranlæg øgalarmanlæg Varslingsanlæg Brandventilation og røgudluftning Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel Delkonklusion Konklusion Kildeliste... 48

5 8.1 Litteratur Citater Internetsider Bilag Billedliste Figur 1 Opdeling af bygningsafsnit - Bygningsafsnit 1, Bygningsafsnit 2, Bygningsafsnit 3 Figur 2 - Skemaet viser den maksimale personbelastning i rummene Figur 3 - Situationsplan - Pilen viser bygningens placering og den røde vej er indsats vej for brandkøretøj Figur 4 - Stueplan - Flugtvejsforhold. Grøn markering betyder flugtvej, pilene viser hvilken flugtvejsretning, mændene viser flugtvejsdøre og cirklen viser 25m diameter fra flugtvejstrapperne Figur 5-1Salsplan - Flugtvejsforhold. Grøn markering betyder flugtvej, pilene viser hvilken flugtvejsretning, mændene viser flugtvejsdøre og cirklen viser 25m diameter fra flugtvejstrapperne Figur 6 - Facade nord Figur 7 - Facade syd Figur 8 - Facade Vest = edningsåbning Figur 9 - Facade øst = edningsåbning Figur 10 - Udformning af redningsåbning Figur 11 Brandsektionering for anvendelseskategori 2 og 3 Figur 12 - Stueplan - Brandsektion 1, brandsektion 2 og brandsektion 3 Figur 13-1salsplan - Brandsektion 1, brandsektion 2 og brandsektion 3 Figur 14 - Brandsnit - ød er brandsektion, blå er brandcelle Figur 15 - beklædning/belægning i flugtveje Figur 16 - Nedhængt lofter og skillevægge Figur 17 - Krav til bærende bygningsdele

6 1.0 Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emnet Opgaven er et speciale om Brandteknisk dokumentation på bygningskonstruktøruddannelsen, 7. semester efteråret Jeg tager udgangspunkt i mit bachelorprojekt, som er et konkurrenceprojekt af Statsskole i Horsens. Konkurrenceforslaget blev tegnet i 2012 af Cubo arkitekter A/S. Forslaget blev ikke vundet. Opgaven tager udgangspunkt i punktstillingen fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2012). Jeg uddyber det mere i problemformuleringen. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Begrundelse for emnevalget til dette speciale er, at jeg igennem uddannelsen har haft stor interesseret i at løse de brandtekniske problemer. Brand har tydeligvis de strengeste krav i bygningsreglementet, derfor kan det nogen gang være svært at få brandsikret samt myndighedsgodkendt bygningerne nu om dage. Specialet vil blive udarbejdet efter mit bachelor projekt, dermed skal bygningen opfylde de gældende brandkrav, såsom flugtvejsforhold og opdeling af brandsektioner og brandceller. Opgaven vil udelukkende fokusere på at bringe personerne der opholder sig i bygningen i sikkerhed. I og med det er en skole, som bestå af undervisningsrum og fællesophold, stilles der nogen særlige krav. Derfor vil jeg kigge nærmere på at brandsikre Horsens Statsskolen, ligeledes at få myndighed godkendt bygningen (Horsens kommune). Formålet med opgaven om at skrive speciale om brand (brandteknisk dokumentation) er, at få opfyldt de gældende brandkrav der stilles til skolebyggeri. 1.3 Begrundelse af problemformulering Jeg vil gennemgå tegningerne og komme med forslag til nødvendige ændringer i forhold til brandsikkerheden og flugtvejsmulighederne i bygningen. Opgaven vil indeholde tegninger af

7 nødvendige ændringer til brandløsninger ud fra det udleverede konkurrence materiale. Disse tegninger vil blive udarbejdet, som en brandteknisk dokumentation, som tager udgangspunkt i den punktopstilling som er beskrevet i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2012). For at begrænse opgavens omfang har jeg valgt at udelade punkt 8. drift og vedligehold, da dette kræver mere kendskab til byggeriet. Punktopstillingen ifølge eksempelsamlingen (2012): Punkt 1. Indledning Punkt 2. Bygningens anvendelse Punkt 3. Placering på grunden Punkt 4. Flugtvejsforhold. Punkt 5. Passive brandsikringstiltag Punkt 6. Aktive brandsikringstiltag Punkt 7. edningsberedskabets indsatsmuligheder Punkt 8. Drift og vedligehold. Medtages ikke i dette speciale. 1.4 Afgrænsning Dette speciale vil tage udgangspunkt i de løsninger der er beskreven i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2012), Bygningsreglementet (2010) og selve bogen Brandsikring af byggeri (2012). Bygningen skal brandsikres ud fra de modtagne tegninger. Forslaget er et konkurrence projekt, derfor forventes det at lave nogle ændringer, således at det vil overholde de gældende brandkrav der stilles til denne bygning. For at begrænse opgavens omfang medtages punktet om drift og vedligehold ikke i dette speciale, da det kræver mere kendskab til emnet.

8 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil analysere den relevante litteratur og internetsider. Som nævnt tager opgaven udgangspunkt i Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2012). Derudover vil jeg undersøge i brandtekniske erfaringseksempler såsom Dansk brandteknisk institut og Byg-Erfa. Disse litteraturer har konstruktører godt kendskab til og vil jeg derfor udnytte det, dermed brandsikre bygningen efter de gældende regler/krav der stilles til skolebyggeri. Da det er en skolesituation, har jeg valgt at tage mine egne overvejelser med. 1.9 Delkonklusion Opgaven tager udgangspunkt i punktopstillingen som er beskrevet i Eksempelsamlingen (2012). Jeg vil lave de nødvendige ændringer for at optimere brandsikkerheden og flugtvejsmulighederne i bygningen (Horsens Statsskole). Ud fra den relevante litteratur og de modtagne tegninger vil jeg afklare min problemformulering. Bygningen skal udføres og indrettes tilfredsstillende ift. brand.

9 1.10 Læservejledning Som jeg har nævnt før vil opgaven tage udgangspunkt i Bygningsreglementet (2010), Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2012), Dansk brandteknisk institut, Byg-Erfa og selve bogen Brandsikring af byggeri (2012). Når der i opgaven vil blive henvist til disse bøger, vil de blive nævnt: Bygningsreglementet (2010) B10 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2012) Eksempelsamlingen Brandsikring af byggeri BAB Dansk brandteknisk institut DBI Byg Erfa erfaringsblad Byg-Erfa Henvisningerne bliver vist således: - Bog og årgang, kapitel, stk. Eksempel: - (Bygningsreglement 2010, Kap stk. 1) Opgavens skrifttype og størrelser udføres som: - Tekst: Calibri (brødt) - Størrelse: 12 - Overskrifter: Words overskriftsystem med Calibri skrifttype

10 2.0 Bygningens anvendelser 2.1 Virksomhed Bygningens udformning Bygningens udformning er firkantet i to etager. Bygningen er et meget traditionelt byggeri, med moderne indretning. Bygningen bliver delt op i tre bygningsafsnit pga. brandmæssige årsager. Disse bygningsafsnit udføres ligeledes som brandsektioner. Dette forklares mere i punkt 5.3. Figur 1 Opdeling af bygningsafsnit - Bygningsafsnit 1, Bygningsafsnit 2, Bygningsafsnit 3 Bygningsafsnit 1, er et undervisningsafsnit, hvor der er undervisningslokaler i begge ender, både i stue- og på 1 etage. I midten er der placeret nogle toiletter, depoter og teknikrum. Ved den udvendige side, er da placeret en flugtvejsaltan samt en flugtvejstrappe. Her har personerne mulighed for at bringe sig selv i sikkerhed ud i det fri. Bygningsafsnit 2, er et fællesområde afsnit. Her er indgange i begge ender. Denne del af bygningen bliver brugt til fællesophold, da der er studie- og skabspladser her. I midten, er da placeret en bred siddetrappe op til 1 etage samt en elevator. Fra dette afsnit kan man komme til alle rum i bygningen. Elevatoren er ikke brandsektioneret og skal derfor ikke bruges til flugtvej. Her skal personerne flugte ud gennem udgangene eller ud til de andre bygningsafsnit. Dette uddybes mere under punkt 5.3.

11 Bygningsafsnit 3, er også et undervisnings afsnit. Her er da også placeret undervisningslokaler i begge ender, både i stue- og på 1etage, lignende bygningsafsnit 1. I midten af stueplanen bliver der disponeret med et ekstra undervisningslokal med en foldevæg til det andet undervisningslokale. På 1etage laves der et lærerforberedelsesrum samt et depot. Dette bygningsafsnit, har som i bygningsafsnit 1, en flugtvejsaltan samt en flugtvejstrappe ved den udvendige side. Her har personerne også mulighed for at bringe sig selv i sikkerhed ud i det fri. Bygningen har et samlet brutto areal på 1546m 2 og et samlet opvarmet etageareal på 1470m 2 og ingen kælder. Byggehøjden er 9.2 meter til tagoverfladen og 4.4 meter til øverste gulvoverflade Bygningens materialer Bygningen opføres primært som et betonelementhus med facader i gul tegl, som er kendte og velafprøvede byggematerialer. De lodrette bærende bygningsdele udføres af helvægs betonelementer med varierende tykkelse. Ydervæggene beklædes endvidere med isolering og en beklædning af tegl. Omkring fællesområdet/trapperummet oplægges enkelte præfabrikerede betonbjælker som understøtter etageadskillelsen samt taget. De vandrette bygningsdele udføres med huldæk elementer såvel for etageadskillelsen samt for tagkonstruktionen. Ved bygningsafsnit 2, opbygges facaderne ved indgangene med vinduespartier. 2.2 Antal personer i bygningen Skolen benyttes af ca. 300 elever og 10 lærer. Iht. byggeprogrammet skal teorilokalerne indrettes til maksimalt 30 personer og det dobbelthøje rum (rum 0.14) indrettes til maksimalt 100 personer. I bygningsafsnit 3 kan man

12 sammenlægge biologilokalerne (rum nr og 0.13) til et dobbelt stort lokale, som gør at der kan opholdes 60 personer. umskemaet er delt op kategorier - rumnummer, rumnavne, areal, personbelastning og etage. Personbelastningen viser det maksimale antal af personer der kan opholde sig i samme rum. I de tomme felter stilles der ingen krav til personbelastning. um nr og 0.16 er dobbelthøje, derfor har jeg valgt at ikke have med i 1 salen. um nr og 1.10 skal indrettes maksimalt 100 personer, derfor har jeg delt det op i 50 personer. um nr. 1.7 er der ikke angivet noget, men der vil være ca. 8 personer. Figur 2 - Skemaet viser den maksimale personbelastning i rummene Den overstående personbelastning er ikke fastsæt ud fra reglerne. Skolen har selv ønsket at fastsætte personbelastningen i de pågældende rum og er det det jeg vil arbejde videre med.

13 Disse personbelastninger vil have betydning for anvendelseskategorierne og flugtvejsmulighederne. Dette uddyber jeg mere i punkt 2.4 og Dagophold og/eller natophold I denne bygning vil der være dagophold. 2.4 Fastlæggelse af anvendelsesklasser For at sikre sig at branden ikke spreder sig, vil bygningen bestå af flere brandmæssige enheder, afhænges af bygningens størrelse og anvendelse. Disse bygningsafsnitter, vil udgøre som selvstændige brandsektioner, som jeg vil komme nærmere ind på i punkt 5.3. I og med det er et skolebyggeri, henføres bygningen til anvendelseskategori 3, men indeholder delvist anvendelseskategori 2, pga. undervisningslokaler. Bygningsafsnit 1 og 3 inddeles i anvendelseskategori 2, og bygningsafsnit 2 i anvendelseskategori Anvendelseskategori 2 Bygningsafsnit 1 og 3 henføres til anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (Bygningsreglement 2010, Kap stk. 1) Eksempelsamlingen anbefaler at hvert bygningsafsnit skal udføres som selvstændige brandsektioner (se punkt 5.3). et eller flere undervisningsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisnings afsnit. (Eksempelsamling s.91, punkt 5.2.5)

14 Disse bygningsafsnitter, indeholder undervisningslokaler samt gange og depotrum, derfor udføres de som anvendelseskategori 2. Her opholdes der mindre en 50 personer pr. rum Anvendelseskategori 3 Bygningsafsnit 2 henføres til anvendelseskategori 3. Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (Bygningsreglement 2010, Kap stk. 1) Dette bygningsafsnit skal ift. byggeprogrammet være maksimalt 100 personer og skal derfor regnes med at være flere en 50 personer pr. rum. Som nævnt tidligere, vil der opholdes omkring 300 personer i skolen samtidigt. Dette betyder, at alle personerne vil på et tidspunkt i dagen befinde sig i dette bygningsafsnit, i og med det er den centrale del af bygningen, hvor begge hovedindgangene er placeret. Derfor vil jeg regne med en personbelastning på 300 personer. 2.5 Delkonklusion Bygningen er firkantet i to etager. Bygningen deles op i tre bygningsafsnit to undervisningsafsnit og et fællesophold afsnit. Bygningen har et samlet opvarmet etageareal på 1470m 2 og ingen kælder. Byggehøjden er 9.2 meter til tagoverfladen og 4.4 meter til øverste gulvoverflade. Dette speciale skal myndighedsgodkende statsskolen i Horsens. I og med det er en skole, er talen om anvendelseskategori 3, men Ifølge eksempelsamlingen (2012) anbefales det at dele bygningen op i forskellige anvendelseskategorier, da bygningen indeholder undervisningslokaler osv. skal det udføres som anvendelseskategori 2. Statsskolen bliver udelukkende brugt i dagophold.

15 3.0 Bygningens placering på grunden 3.1 Situationsplan Horsens Statsskole der ligger på kanten af byen er helt fra starten udformet som et præcist og aksialt bygningsanlæg i tilknytning til Bygholm Sø og park område. Figur 3 - Situationsplan - Pilen viser bygningens placering og den røde vej er indsats vej for brandkøretøj Afstande rundt om bygningen: Syd - 9m til huset. Nord 9.6m til den eksisterende bygning. Øst 15m til cykelskur. Vest - 134m til skel.

16 I og med at bygningens afstand til naboskel er over 5m fra alle sider, er da ikke krav for brandvæg til at mindske brandspredningen til bygninger på samme grund. Bygninger skal placeres på grunden og udformes på en sådan måde, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer, dyr og for slukningsarbejdet. Det skal i og uden for bygningen være muligt at fremføre det nødvendige udstyr til slukning og redning af personer og dyr. (Bygningsreglement 2010, Kap 5.6. stk. 1) Da bygningen er under 10,8 meter høj til øverste vindue er der ikke yderligere krav, da redning kan ske via flytbar stige og ikke kræver stige fra køretøj. Køretøjet kan godt komme rundt omkring bygningen. Brandveje må ikke anvendes til parkering eller lignende, som kan forhindre, at redningsberedskabet kan anvende brandveje Brandvejene skal udføres med en fri bredde på mindst 2.8m. Brandvejene skal være befæstet til tunge køretøjer. (Brandsikring af byggeri s.233, punkt 7.1.1) Tilkørselsforholdene for redningsberedskabets køretøjer sker via de eksisterende køreveje (brandveje). Fra de eksisterende køreveje (brandveje) er der maksimalt 40m til samtlige adgangsdøre. Kørearealer for redningsberedskabet skal fremstå tydeligt markeret (se figur 3). 3.2 Delkonklusion Ved brug af den gamle brandvej, overholder bygningen alle krav der stilles iht. afstandsforhold og tilgængelighed. Køretøjet kan nemt komme til bygningen og dermed har redningsmandskabet god mulighed for at redde de personer der opholder sig i bygningen. Bygningen ligger fint placeret på grunden, uden at bruge brandvægge o.l.

17 4.0 Flugtvejsforhold 4.1 Flugtvejsstrategi Flugtvejsstrategien skal leve op til de gældende krav. Der er i bygningen mulighed for totalevakuering til terræn i det fri, da alle rum har direkte adgang til flugtvejsgang som fører til flugtvejstrappe eller til det fri. Ifølge B10 skal der udføres mindst en dør til terræn og en til flugtvejsgang i enten brandsektion eller flugtvejstrappe, der hører til en flugtvej. En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene og redningsberedskab (Bygningsreglement 2010, Kap 5.2. stk. 1) Jeg vil som formål gøre det sikkert for de personer der opholder sig i bygningen. Der skal tage hensyn til rumarealet er tilstrækkeligt nok til det antal personer. Der skal ikke opstå nogen forhindring under evakueringen. Der laves niveaufri adgang rundt om hele bygningen. Alle rum i en brandsektion eller brandcelle har to eller flere flugtvejsmuligheder (se figur 4 og 5, eller punkt 5.3). Da personerne er i sikkerhed for branden, vil der normalt ikke være behov for supplerende beskyttelse af gangarealer, der fører til flugtvejen eller til terræn i det fri forudsat, at gangarealet ud af bygningen til enhver tid er fremkommelig og adskilt fra den brandsektion, hvori branden er opstået. Derudover vil der normalt ikke være behov for, at der fra indgangen til det sikre sted er maksimalt er 25 m til nærmeste udgang. (Eksempelsamling s.24, punkt 2.1)

18 Figur 4 - Stueplan - Flugtvejsforhold. Grøn markering betyder flugtvej, pilene viser hvilken flugtvejsretning, mændene viser flugtvejsdøre og cirklen viser 25m diameter fra flugtvejstrapperne Figur 5-1Salsplan - Flugtvejsforhold. Grøn markering betyder flugtvej, pilene viser hvilken flugtvejsretning, mændene viser flugtvejsdøre og cirklen viser 25m diameter fra flugtvejstrapperne

19 Figurerne 4 og 5, viser flugtvejsforholdene i bygningen, dog uden brandsektion og brandcelle opdeling. Det uddybes mere under punkt 5.3. I stueetagen har alle undervisningsrum samt bygningsafsnit 2 adgang til terræn i det fri. Dette er med til at bringe personer ud til terræn i sikkerhed. De andre rum stilles der ingen krav til flugtveje pga. kortvarige opholds rum. På 1salen har alle undervisningsrum adgang til flugtvejsaltanen samt flugtvejstrapperne, som fører videre til terræn i det fri. Hermed vil disse personer også bringes til terræn i sikkerhed. Flugtvejstrapperne rammer hinanden under 25m radius afstand, som er det gældende afstands krav til flugtvejstrapperne. Bygningen har selvfølgelig også redningsåbninger via vinduerne, men det forklarer jeg mere om under punkt Gangafstande og dørbredde Udgange og flugtveje skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen. (Bygningsreglement 2010, Kap 5.2. stk. 3) Altanbredden bliver udført iht. minimumskravet, som er 1.3m. Det svarer til at 130 personer har mulighed for at flugte gennem samme gang. Personbelastningen er begrænset. ummene der har adgang til flugtvejsaltanerne er, undervisningsrum, hvor der er mulighed for at være maksimalt 30 personer. Ud fra det, vil der ikke være flere end 130 personer, som flugter gennem samme altangang. I rum 0.14 og 1.13 er personbelastningen på maksimalt 100 personer, dermed er det nok med en gangbredde på 1.3m. Her bliver trappen samt elevatoren ikke brugt til flugtveje. På 1salen skal personerne derfor flugte til de andre bygningsafsnit (brandsektioner), som der er god mulighed for, eller blive reddet ud via tagvinduerne eller andre redningsåbninger af redningsberedsskabet. Den nærmeste afstand til udgang eller flugtvejsdør er mindre en 25m, dermed overholder det brandkravet, som flugtvejsdør.

20 Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. (Bygningsreglement 2010, Kap stk. 4) en normal 9M dør. Kravet til tilgængelighed for kørestole vil dog overgå kravet til de brandmæssige krav. Her er kravet 87cm fri bredde en normal 10M dør. I og med at personbelastningen ikke overstiger 150 personer, udføres alle indvendige døre som 10M. Her anbefaler eksempelsamlingen, at alle branddøre i flugtveje skal installere automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). Dette beskrives mere detaljeret under punkt 6.6. Når udgangsdøre eller flugtvejsdøre ikke skal benyttes af flere end 150 personer, er da ikke krav at de skal åbne i flugtretning. Her vil jeg alligevel udføre dem at åbne i flugtretning. I og med at der vil opholdes omkring 300 personer i bygningen samtidigt, vil personbelastningen helt sikkert overstige i bygningsafsnit 2, hvor der er studiepladser, fælles opholdsrum osv. 4.3 Flugtvejstrapper Bygningen er projekteret med tre trapper, to flugtvejstrapper og en lignende siddetrappe i bygningsafsnit 2 (rum 0.14), som også bliver brugt til flugtvejstrappe. Flugtvejstrappen i bygningsafsnit 1 vil blive kaldt for trappe 1. Trappen i bygningsafsnit 2 vil blive kaldt for trappe 2 og trappen i bygningsafsnit 3 vil blive kaldt for trappe 3. Flugtvejstrapperne er projekteret efter brandkravene, som er beskrevne i B10 samt eksempelsamlingen. I denne bygning, er der korte flugtveje og gode redningsmuligheder. Derfor er da etableret to udvendige flugtvejstrapper. Disse trapper vil ligeledes bruges af redningsberedskabet. Ifølge eksempelsamlingen, er kravet på udførelse af trapperne, hvor gulv i øverste etage er højst 5.1m over terræn materiale klasse D-s2,d2 (klasse B materiale). Trapper i fælles adgangsveje skal have en hældning (grund og stigning), der gør dem lette og sikre at gå på. Trappers stigning må ikke være større end 180 mm. På ligeløbstrapper og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm... (Bygningsreglement 2010, Kap stk. 4)

21 Trappe 1 og 3 er placeret på den udvendige side af bygningsafsnit 1 og 3. Trapperne er projekteret med 25 trin svarende til 280*176mm. Trappen har en fri bredde på 1300mm. Trappe 2 placeres i bygningsafsnit 2 og er projekteret med 25 trin svarende til 280*176mm. Trappen har en fri bredde på 1550mm. Også er da placeret en elevator i trappens venstre side. Grunden til at trappen udføres som flugtvejstrappe, er, fordi at personerne der opholder sig i bygningen, vil først og fremmest løbe hen til hovedindgangen. Dette skyldes den daglige rutine. Personerne er vænt til at bruge hovedindgangene, ligeledes vil de bruge dem som udgange. Elevatoren vil ikke udføres som flugtvejselevator. Alle trapperne har til fælles, at de skal som minimum har samme eller større bredde som flugtvejen der fører til trappen. Dvs. hvis flugtvejsgangen har en fri bredde på 1.3m, så skal trappen udføres med minimum fri bredde på 1.3m. 4.4 edningsåbninger Ifølge B10 skal redningsåbninger udføres på en sådan måde, at personer kan give sig til kende overfor redningsberedskabet og blive reddet ud via stiger eller egen hjælp. edningsåbningerne har tre funktioner, som Eksempelsamlingen viser så godt: Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. Personredning, eventuelt via redningsberedskabets stiger, hvis flugtvejene i bygningen er blokeret. øgudluftning. (Eksempelsamling s.37, punkt 2.7) Antallet af redningsåbninger i en brandmæssig enhed skal tilpasses det antal personer, som enheden er beregnet til. edningsåbninger skal placeres og udformes på en sådan måde, at personer har mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. De skal endvidere udformes, så personer kan reddes ud via redningsberedskabets stiger eller ved egen hjælp (Bygningsreglement 2010, Kap 5.2. stk. 7)

22 edningsåbninger bliver udført og placeret efter, hvor mange personer brandcellen eller rummet er beregnet til. Ifølge eksempelsamlingen, skal et rum med højst 10 personer, have mindst en redningsåbning. Hvis der er flere personer tilhørende et rum, bør redningsåbningerne øges tilsvarende personbelastningen. Dette tilhører kun brandceller eller rum, hvor der ikke er en dør ud til det fri eller til en flugtvejstrappe, ligeledes at der ikke er to uafhængige flugtveje til terræn i det fri. Undervisningsrummene har en personbelastning på maksimum 30 personer og vil derfor være nødvendigt med mindst 3 redningsåbninger. Figur 6 - Facade nord Figur 7 - Facade syd Syd og nord facaderne har ingen redningsåbninger, men til gengæld to hovedindgange, som bliver brugt til flugtvej for personerne der indeholder sig i dette område.

23 Figur 8 - Facade Vest = edningsåbning Figur 9 - Facade øst = edningsåbning Vest og øst facaderne har flere redningsåbninger pga. undervisningsrum. Dørene bliver brugt til flugtveje ud til flugtvejsgangen, som fører til terræn i det fri. I forbindelse med at redningsåbninger kraver en bedre klassifikation end almindelige vinduer, vil bygningen udføres med minimumskrav til redningsåbninger. Alle vinduer kan åbnes og kunne flugte ud af, men kun de ovennævnte redningsåbninger vil udføres efter de gældende krav til klassifikationen. Ifølge B10, skal en redningsåbning have en fri højde og bredde på tilsammen 1.5m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m (Eksempelsamling s.39, punkt 2.7.2).

24 Figur 10 - Udformning af redningsåbning Alle redningsåbninger er placeret en afstand fra gulv til underkant vindue på 1m, dermed overholder det kravet, som er maksimal afstand på 1.2m til underkant redningsåbning. Alle redningsåbninger skal kunne åbnes let og uhindret, ligeledes skal den åbnes i flugtretningen. Dette er med til at gøre evakueringsmulighederne lettere. 4.5 Delkonklusion Jeg vil som formål gøre det sikkert for de personer der opholder sig i bygningen. Der skal tage hensyn til rumarealet er tilstrækkeligt nok til det antal personer. Der skal ikke opstå nogen forhindring under evakueringen. Bygningen skal maksimalt have 25m til nærmeste udgang, heri er da etableret to flugtvejstrapper på den udvendige side i både bygningsafsnit 1 og 3 samt en indvendig flugtvejstrappe i bygningsafsnit 2. Alle undervisningsrum har to eller flere flugtvejsmuligheder. Bygningsafsnit 2 har mulighed for at flugte gennem udgangene eller til de andre bygningsafsnit, som er opdelt i brandsektioner (se punkt 5.3.) Flugtvejsgangene samt flugtvejsaltanen bliver udført som minimum bredde på 1300mm. Dette gælder også flugtvejstrapperne. Alle indvendige døre udføres som normal 10m døre. Grunden til det er, at personer med kørestole nemt kan komme rundt i bygningen. Med en personbelastning under 150 personer, er da ingen krav om dør åbning, men her har jeg valgt at de skal åbnes i flugtretningen. Bygningen har redningsåbninger til alle undervisningsrum samt flugtveje. Her stilles da krav til rum op til 30 personer, skal som mindst udføres med 3 redningsåbninger. Denne bygning

25 har dog flere. edningsåbninger skal have en fri højde og bredde på tilsammen 1.5m, hvor højden er mindst 0,6m og bredden mindst 0,5m. De er placeret i en afstand fra gulv til underkant vindue på 1m.

26 5.0 Passive Brandsikringstiltag 5.1 Afstande til andre bygninger på samme grund Statsskolen i Horsens, er en nybygning til en eksisterende statsskole. Det betyder, på samme grund med Statsskolen ligger der en eksisterende bygning (statsskole), idrætshæl, cykelskur og et hus. Afstanden fra statsskolen til den eksisterende er 9.6m. Afstanden fra statsskolen til huset er 9m. Afstanden fra statsskolen til cykelskuren er 15m. Ifølge BAB, stilles der krav til fri afstand mellem to bygninger på samme grund, hvis bygningerne brandmæssigt skal beregnes som fritliggende bygninger. Men det kraver, at en af bygningernes udvendige overflade skal udføres i beklædnings klasse K, 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning), og den anden kan nøjes med beklædnings klasse K 10 B-s1,d0 (klasse 2 beklædning), dermed kan fritliggende bygninger på samme grund placeres mindst 7.5m fra hinanden (Brandsikring af byggeri s.126, punkt 3.4.1). Både den eksisterende- og nye bygning er udført/udføres i klasse beklædning 1. Disse to bygninger deler den eksisterende brandvej, som er placeret nord for den nye bygning. 5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredning. (Bygningsreglement 2010, Kap stk. 1) Udførelsen af overflader og tagdækning bliver udarbejdet efter de gældende brandkrav fra B10. Overfladen på den eksisterende bygning er udført som klasse 1 beklædning, som gør det muligt for den nye bygning at udføres i klasse 2 beklædning. Dette medfører at afstanden mellem bygningerne skal mindst være 7.5m. Det betyder, at bygningen kan udføres som klasse 2 beklædning.

27 Altaner og altangange, som betjener en brandcelle eller flugtvej, skal udføres som bygningsdel klasse 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) Det er vigtigt at taget er brandmæssigt egnet, og skal derfor udføres som minimum klasse Broof(t2) (klasse T beklædning). 5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. En brandsektion er adskilt fra omkringliggende enheder med bygningsdele i brandklasse EI 60 A2-s1,d0 for bærende bygningsdele eller EI 60 A2-s1,d0 [tidligere BS-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele. (Bygningsreglement 2010, Kap 5.1. s.152) En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves for evakuering og redningsberedskabets redning af personer i tilstødende brandceller. En brandcelle udgør en selvstændig brandmæssig enhed og er adskilt fra omkringliggende rum med bygningsdele i brandklasse EI 60 for bærende bygningsdele eller EI 60 [tidligere BD-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele... (Bygningsreglement 2010, Kap 5.1. s.152)

28 Figur 11 Brandsektionering for anvendelseskategori 2 og 3 Ifølge ovenstående tabel, er kravet for brandsektion i bygninger med mere end en 1 etage 1000m2 med bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) for hver sektion. Her anbefales det at brandsektionere elevatoren, i og med den ikke er placeret i et trapperum. Denne bygningsdel skal dermed udføres bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 eller EI 60 A2- s1,d0 (BS-bygningsdel 60). Det kraver også at elevator døren skal udføres som klasse EI 30-C (BD-dør 30). Men i forbindelse med, at den ikke bruges som flugtvejselevator, er det ikke nødvendigt med at brandsektionere den. Bygningen er brandsektioneret efter hver anvendelseskategori, ligeledes som den er opdelt i bygningsafsnit. Sektion 1 Bygningsafsnit 1. Sektion 2 Bygningsafsnit 2. Sektion 3 Bygningsafsnit 3. Skakter samt ventilationsskakter med tekniske installationer vil udføres som mindre sektionsadskillelser.

29 Figur 12 - Stueplan - Brandsektion 1, brandsektion 2 og brandsektion 3 Figur 13-1salsplan - Brandsektion 1, brandsektion 2 og brandsektion 3

30 Figur 14 - Brandsnit - ød er brandsektion, blå er brandcelle, grå er Broof Brandsektion 1 Sektion 1 omfatter 443m 2, hermed 4 undervisningsrum, teknikrum, toiletter og depoter. Der er placeret en flugtvejsaltan samt en flugtvejstrappe ved den udvendige side. Udover det, er der tre redningsåbninger i hvert undervisningsrum. Heri er alle undervisningsrum samt teknikrum og tavlerum lukket med brandceller. Årsagen til disse brandceller er, fordi jeg tror personerne vil opholde sig mest i disse rum. Jeg har valgt ikke at lave brandceller omkring toiletter, depoter, gangen og mørke krammer, fordi det er en kortvarige opholds zone. Personerne i disse rum vil aldrig opholde sig der over en time. Åbninger i brandsektion kan være døre, vinduer og lemme. Her stilles der krav at alle åbninger mellem to brandsektioner skal udføres som mindst EI 2 60-C (BD-dør 60). Og døre ud til flugtvejsgangen/flugtvejsaltanen skal udføres som mindst EI 60-C (F-dør 60) Åbninger i brandceller kan i mange tilfælde udføres med døre, som opfylder kravene i integritet og isolering (EI). Alle døre mellem brandcelle til personophold og flugtvejsgang skal udføres som mindst EI 2 30 (BD-dør 30-M). Brandsektion 2 Sektion 2 omfatter 429m 2. Heri er da fællesophold med hovedindgange fra begge ender. Ifølge byggeprogrammet stilles da krav til at personbelastningen skal maksimum være 100

31 personer. Derfor skal man være opmærksom på, at her findes der flere personer end i de andre rum. I stueetagen er da placeret 8 flugtvejsmuligheder og på 1salen er da lavet 4 flugtvejsmuligheder og en indvendig flugtvejstrappe, som fører ned til stueplanen. Denne sektion er placeret mellem to andre brandsektioner, og har derfor mulighed at flugte i alle retninger. Som nævnt skal dørene derfor udføres som EI 2 60-C (BD-dør 60). Her findes der en Flugtvejsgang. I og med at personbelastningen er maksimum 100 personer, er kravet til bredden 1m. Jeg har valgt at udføre gangbredden som mindst 1.3m. Jeg synes at byggeprogrammet ikke har tænkt sig ordenligt om, når de stillede kravet om maksimalt 100 personer. Der vil være ca. 300 elever samt 10 lærer på skolen. Disse personer vil helt klart overstige personbelastningen i rummet. Når der fx holdes frikvarter, vil personerne der opholdes i skolen benytte fællesopholdet. Det vil sige, her kan der være op til 300 personer. Derfor synes jeg det er vigtigt at brandsikre rummet med højere krav. Byggeprogrammet tager kun delvist hensyn til bygningen. Jeg vil stadig arbejde ud fra byggeprogrammet, men komme med mine egne overvejelser. Ifølge B10, stilles da ikke krav til elevatoren, fordi den ikke skal bruges som flugtvejselevator. Personerne i stueetagen har mulighed for at flugte ud til det fri eller til de andre sektioner. Personerne på 1salen har mulighed for at flugte ud fra den indvendige flugtvejstrappe eller til de andre sektioner, og herfra bruge flugtvejstrapperne. Brandsektion 3 Sektion 3 omfatter 471m 2, hermed 5 undervisningsrum, lærerforberedelsesrum og et depot. Der er placeret en flugtvejsaltan samt en flugtvejstrappe ved den udvendige side. Udover det, er der tre redningsåbninger i hvert undervisningsrum. Som i sektion 1, er undervisningsrummene lukket med brandceller. I rum 0.12 og 0.13 er da lavet en foldevæg og derfor har jeg valgt at lave en brandcelle omkring hele det område. Denne brandcelle kan der opholdes 60 personer. Ligeledes som sektion 1, har jeg ikke lavet en brandcelle omkring depotet.

32 Åbninger i brandsektionen skal her, ligeledes som i sektion 1, udføres som mindst EI 2 60-C (BD-dør 60). Og døre ud til flugtvejsgangen/flugtvejsaltanen skal udføres som mindst EI 60-C (F-dør 60) Åbninger i brandceller skal udføres med døre, ligeledes som i sektion 1, udføres som mindst EI 2 30 (BD-dør 30-M). Tekniske installationer Alle skakte samt ventilationsskakten med tekniske installationer vil udføres som mindre brandsektioner. Ændringer ift. konkurrence materialet I forbindelse med at bygningen er opdelt i disse brandsektioner, har det været nødvendigt med nogle ændringer ved sektionsadskillelserne. Ved rum 0.7 og 0.14 er da åbent, hvor der er nødvendigt at lukke fra. Heri skal der lukkes med en brandsikret skydedør. I og med den er placeret mellem to brandsektioner, skal den udføres som mindst EI 2 60-C (BD-dør 60). I 1salen er da også nødvendigt med at lukke fra. I rum 1.13 og rum 1.5, skal der også laves en brandsikret skydedør med samme udførelse EI 2 60-C (BD-dør 60). Denne skydedør placeres ovenfor den anden skydedør, hvor der er en lille gang med adgang til toiletter og teknikrum. I og med at teknikrummet (rum 1.7) er en brandcelle for sig selv, vil jeg gerne have to flugtvejsmuligheder uden at ødelægge facaden. Derfor har jeg placeret en dør, som herfra fører til rum 1.1, herfra er da muligt at komme ud til flugtvejsaltanen og derfra videre til det fri. Denne dør skal udføres som mindst EI 2 30 (BD-dør 30-M). Mine overvejelser er, at lave en ændring ved rum 0.3 og 0.4, som er to mørke krammer rum. Der stilles ingen krav til disse typer rum, fordi de er kortvarige opholds rum. Årsagen til denne ændring er, hvis personerne der opholder sig i disse rum, bliver nødt til at bruge lang tid på fotografering eller lignende, skal de kunne reddes ud fra bygningen, hvis der skulle

33 opstå brand. Derfor vil jeg lave en lem i hvert rum, som redningsåbninger. Disse lemmer skal ikke ødelægge statsskolens arkitektur og vil jeg derfor lave dem i samme type/farve som ydervæggene, således man ikke ser forskel. 5.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. (Bygningsreglement 2010, Kap stk.1) Indvendige overflader omfatter væg- og loftoverflader samt gulvbelægninger. Bestemmelsen omfatter også nedhængte lofter, lyddæmpende produkter, dekorationer, opslagstavler, elkabler, rørisolering og lignende overflader i væsentlige mængder. (Bygningsreglement 2010, Kap stk.1 vejledning) Ifølge B10 og eksempelsamlingen stilles der krav til vægbeklædning, loftbeklædning og gulvbelægning. Bygningen indeholder to anvendelseskategorier (kategori 2 og 3) For anvendelseskategori 2, er kravet til væg- og loftbeklædning k 1 10 B-s1,d0 (klasse 1). Her er da ingen krav til gulv belægningen. For anvendelseskategori 3, er kravet til væg- og loftbeklædning k 1 10 B-s1,d0 (klasse 1). Her stilles der også krav til gulvbelægningen, som er D fl -s1 (klasse G). Figur 15 - beklædning/belægning i flugtveje

34 Ovenstående tabel viser, at der er krav til D fl -s1 (klasse G gulvbelægning), hvis den er placeret i flugtvejsområde. Væg- og loftbeklædningerne har de samme krav. Ifølge DBI kan gulvoverfladen udføres som materialer såsom terrazzo, linoleum eller gulvbrædder. Belægninger i træ skal udføres med fast forbindelse med ubrændbart underlag (DBI Brand 30. s.21.). Med disse brandmæssigt egnede gulvoverflader og ifølge bygherre ønsker, vil bygningen udføres som beton med linoleum og vinyl overflade. Gulve i studie-, undervisnings- og fællesområder udføres med overflade i linoleum, mens toiletter og vådområder udføres med overflade i vinyl. Bygningen udføres med nedhængt loft under etageadskillelse og tagkonstruktionen. Som i alle andres bygningsdele, skal nedhængt lofter også sikres mod brand og røgspredning. Kravet til nedhængt lofter er materiale klasse B-s1,d0 (klasse A materiale). Ifølge eksempelsamlingen kan man reducere for brand- og røgspredning via lofter og over vægge. Her bør alle vægge være tætte og føres helt op igennem det nedhængte loft. Her er da mulighed for, at hulrummene kan opdeles i mindre felter. Figur 16 - Nedhængt lofter og skillevægge 5.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Gennemføringer Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. (Bygningsreglement 2010, Kap stk.4)

35 Enhver gennemføring for installationer i en brandadskillende bygningsdel bør udføres, så brandmodstandsevnen ikke forringes. (Bygningsreglement 2010, Kap stk.4 vejledning) Bygningen har fire ventilations gennemføringer på tværs i bygningen. Disse gennemføringer er placeret i mellem to brandsektioner. Ifølge B10 skal alle kabler, rør og ventilationskanaler udføres, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. Alle bygningsdele skal lukkes helt tæt ved samlinger og gennemføringer. For at mindske risikoen for brandspredning, anbefales det at udføre bygningsdelene, således at branden ikke for lov til at sprede sig i bygningen. Ifølge eksempelsamlingen skal rørinstallationerne, ligesom indvendige overflader, udføres på den måde, at røgudviklingen ikke spreder sig i den tid, som personerne skal bringe sig selv i sikkerhed. Dette gælder både for uisolerede rør og rør, som er forsynet med et isoleringssystem (isoleringsmateriale og afdækning mv). Det anbefalede krav til rørs overflade er klasse E-d2. Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428, norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. (Bygningsreglement 2010, Kap 8.3. stk.4) Ifølge B10 skal ventilationsanlæg udføres, så de ikke medfører fare for udbredelse af brand eller røg. Branddøre Flugtveje skal kunne anvendes under hele evakueringen. Døre der er placeret i en brandadskillende væg, skal have den samme brandmodstandsevne som væggen. Derfor er det vigtigt at opfylde B10 kravene. Som der er nævnt tidligere i opgaven, så stilles da krav til døre i både brandsektioner og brandceller (se punkt 4.2 og 5.3 under hver brandsektion). Brandøre. Brandsektionskrav til døre i anvendelseskategori 3: Døre mellem to brandsektioner Dør klasse EI 2 60-C (BD-dør 60)

36 Mellem flugtvejsgange i hver sin brandsektion - Dør klasse EI 60-C (F-dør 60) Eksempelsamlingen anbefaler at dørene skal udføres med automatisk branddørlukningsanlæg. Brandcellekrav til døre i anvendelseskategori 3: Døre mellem brandcelle til personophold og flugtvejsgang - Dør klasse EI 2 30 (BD-dør 30-M) Døre mellem to brandceller og typisk ikke lukket Dør klasse EI 2 30-C (BD-dør 30) Døre mellem to brandceller og typisk lukket Dør klasse EI 2 30 (BD-dør 30-M) Døre mellem flugtvejsgang og baderum, wc-rum og lignende rum med ubetydelige brandbelastning Ingen krav Bygningen bestå af både anvendelseskategori 2 og 3, men vil blive udført i anvendelseskategori 3. Døre mellem to brandsektioner Dør klasse EI 2 60-C (BD-dør 60): um 0.1, rum 0.7 (skydedør), rum 0.6, rum 0.11, rum 0.12, rum 0.13, rum 0.14, rum 1.1, rum 1.5 (skydedør), rum 1.8, rum 1.9, rum 1.11, rum 1.12, rum Døre ud til altangange eller til det fri Dør klasse EI 60-C (F-dør 60) um 0.1, rum 0.6, rum 0.11, rum 0.12, rum 0.13, rum 1.1, rum 1.8, rum 1.9, rum 1.10, rum 1.2. Døre mellem to brandceller og typisk ikke lukket Dør klasse EI 2 30-C (BD-dør 30): um 0.1, rum 0.6, rum 1.1, rum 1.3., rum 1.7, rum 1.8, rum 1.9, rum 1.10 x2, rum Døre mellem flugtvejsgang og baderum, wc-rum og lignende rum med ubetydelige brandbelastning Ingen krav

37 um 0.2, rum 0.3, rum 0.4, rum 0.5, rum 0.7, rum 0.8, rum 0.9, rum 0.10, rum 1.4, rum Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for slukningsarbejde. (Bygningsreglement 2010, Kap 5.3. stk.1) Bygningens bærende konstruktion skal udføres således de ikke understøttes eller stabiliseres af andre konstruktioner. De bærende konstruktioners bæreevne skal dimensioneres iht. til Eurocodes. Figur 17 - Krav til bærende bygningsdele Bærende bygningsdele tilhørende denne bygning er vægge, bjælker, etageadskillelser, altangange og trapper. I og med at bygningen har et opvarmet areal på over 1000m 2 og bygget i to etager, hvor højden til gulv i øverste etage er højst 5.1m over terræn, skal de bærende bygningsdele i stueetagen udføres som mindst i bygningsdel klasse 60 (BDbygningsdel 60). På 1salen kan de udføres som mindst Bygningsdel klasse 30 (BDbygningsdel 30). Dette er gældende for alle anvendelseskategorier.

38 For altan og altangange som betjener flere brandceller og altangange som er flugtvej, stilles der krav til samme brandmodstandsevne som for etageadskillelser i samme niveau, dog højst bygningsdel klasse 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60). Trapper skal som mindst udføres som materiale klasse D-s2,d2 (klasse B materiale), når bygningens gulv højde i øverste etage er højst 5,1m over terræn. Huldækkene produceres som standard passiv miljøklasse og har en styrkeklasse på 55 MPa. Standardbredden er 1197mm bør anvendes. Er der ønske eller krav til et huldæk der skal kunne opfylde et EI 120 krav, kan dette løses ved at eftervise den nødvendige brandmodstandsevne ved Åbningsfaktormetoden, at et EI 60 huldæk kan anvendes, alternativt kan et EI 120 krav opfyldes ved at isolere huldækket på undersiden med et lag mineraluld. Den mindste spændevidde for huldækkene i denne bygning er 8.5m og største spændevidde 9.9m, dermed skal den nødvendige vægtykkelse ligge mellem 180/200mm. Hermed vil bygningens huldæk udføres som 200mm tykkelse. Facadeelementerne vil anvendes som udvendige bærende sandwichelementer. Facadeelementerne støbes i vandrette forme med ønskede forplade. Bygningen vil ifølge byggeprogrammet anvende natursten som forplade. Til facadeelementer anvendes polystyrol. Facadeelementerne produceres som standard med forpladen i moderat miljøklasse og bagplade i passiv miljøklasse. Betonstyrken produceres som standard styrkeklasse 30. Den brandtekniske klassifikation afhænger af facadens tykkelse, højde og armeringsplacering. Bærende facadeelementer leveres normalt som EI 60 A2 (BS 60). Beton skillevæggene produceres standard i passiv miljøklasse og har en styrkeklasse 30. Den brandtekniske klassifikation afhænger af vægtykkelse, væghøjde og armeringsplacering. Følgende værdier kan afhængig af væghøjden opnås for bærende bygningsdele: EI 60 A2 (BS60) med vægtykkelse 120 mm (ved et ca. dæklag på armeringen på 25 mm). EI 120 A2 (BS120) med vægtykkelse 180 mm (ved et ca. dæklag på armeringen på 35 mm).

39 Skillevæggene vil variere mellem disse tykkelser. Det har betydning hvor i bygningen skillevæggene skal udføres. Nogle vægge skal bære mere end andre, nogle er gennemgående mens andre ikke er gennemgående. Trappen i bygningsafsnit 2 samt altangangene vil blive udført i beton efter brandkravene. 5.7 Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber Byggeloven stiller krav, at alle byggevarer- og bygningsdele brandmæssige egenskaber, der anvendes i bygningen, skal dokumenteres og overholde kravene. Der er flere måder at dokumentere sine byggevarer- og bygningsdele brandmæssige egenskaber. Eksempelsamlingen nævner disse punkter: Beregning Brandprøvning efter gældende prøvningsmetoder eller andre for anvendelsen relevante metoder CE-mærkning. Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden yderligere brandprøvning (det vil sige byggevarer med ensartede brandmæssige egenskaber, hvor der er udstedt en generel klassifikation på baggrund af brandprøvning, f.eks. træbaserede plader og gipskartonplader) Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden brandprøvning som klasse A1 og A1fl (det vil sige byggevarer hvor de brandmæssige egenskaber er fastlagt uden prøvning, f.eks. beton, stål og keramiske produkter) MK-godkendelse eller tilsvarende ordning. (Eksempelsamlingen s.15, punkt 1.2.) Alle materialer skal være CE-mærkning, dvs. at producenterne og leverandørerne har ansvar for, at det overholder de gældende krav. Alle byggevare- og bygningsdele klassificering er nævnt tidligere i specialet, men her vil alt blive samlet: Bærende bygningsdele

40 Ydervæg stueplan krav 60, udførelse EI 60 A2 (BS 60) Ydervæg 1salsplan krav 30, udførelse EI 60 A2 (BS 60) Etageadskillelse krav 60, udførelse EI 120 A2 (BS 60) Tagkonstruktion krav 30, udførelse EI 120 A2 (BS 60) Skillevægge krav 60, udførelse EI 120 A2 (BS120) Trapper krav D-s2,d2 (klasse B materiale), udførelse Altangang krav 60, udførelse 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) Ikke bærende bygningsdele Skillevægge krav ingen, udførelse EI 60 A2 (BS60) 5.8 Skilte og markering Skilte mv., der indgår som et led i en bygnings brandsikkerhed, bør udføres under hensyntagen til deres funktion. Det gælder f.eks. med hensyn til størrelse, farve, symboler mv. (Eksempelsamlingen s.73, punkt ) Teksten ovenfor er det gældende krav for alle anvendelseskategorier. Hvis man i anvendelseskategori 5 og 6 gælder der nogle ekstra krav. Denne bygning tilhører kun anvendelseskategori 2 og 3. Skilte og markeringer kan udføres som belyste, gennemlyste eller selvlysende skilte. Det typiske sted at placere disse belysninger er over flugtvejs- og udgangsdøre. Dette er med til at gøre flugtveje lette at identificere og let for redningsberedskabet at finde rundt i bygningen. Ifølge BAB stilles der bestemte krav til anvendelseskategori 3, såsom for større teknikrum skal der indeholde mindst en henvisning til flugtvej eller udgang. Dette gælder også for brandceller i anvendelseskategori 3. Skilter og markeringer udføres efter betingelserne i DS734 Sikkerhed på arbejdspladsen

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/05-2010, Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Titelblad Speciale titel: Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forfatter: Tommy Johansen Dato/underskrift:

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Brandteknisk dokumentation En rapport om Rønde Idrætscenter Christian lund øster 04-04-2014 7. semester speciale, omhandlende et tilbygningsprojekt på Rønde Idrætscenter. TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation Danny Eriksen Vejlederen: Anders Mølgaard VIA University College, Campus Horsens 29/11 2010 TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING BYENS HUS JELLING SKREVET AF: MADS BOMHOLDT BACH VIA U. C. CAMPUS HORSENSS AFLEVERINGSDATO 13 MAJ 2013. VEJLEDER: : OVE BJERREGAARD BROCH. Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Speciale 7. Sem Brandteknisk dokumentation 7. Semester speciale forår 2013 Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Christian Vrist VIA University College, Campus Holstebro 16.04.2013 Klasse: BKHO71P-S13

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Til Bygningsmyndighederne Dokumenttype Brandstrategirapport Dato december 2015 Bygherre Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Afdeling Vesterport AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Revision

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet BRANDNOTAT Projekt Lillerupparken Plejeboliger og offentlige faciliteter Notat nr. 01, rev. 7 Dato 2016-09-23 Til Fra Kontrol Kopi til Syddjurs Kommune Agnete Banner Pedersen (AGPE), Christina Söderlind

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 124536 OPLAG: 2 SIDETAL

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

D. 12.10.2015. Hermed ansøges på ejer og bygherres vegne om tilladelse til ombygning af Møllens Annex til midlertidigt opholdssted for flygtninge.

D. 12.10.2015. Hermed ansøges på ejer og bygherres vegne om tilladelse til ombygning af Møllens Annex til midlertidigt opholdssted for flygtninge. Ballerup Kommune Miljø og Teknik, Byggesagsafd. Hold-an Vej 7 Store Kongensgade 40 G DK 1264 København K Tlf: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk D. 12.10.2015 ANDRAGENDE Vedr.:

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch Brandteknisk rapport 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen René Sig Kristensen Vejleder: Ove Broch Via University College, Campus Horsens 26/11 2012 Forord Dette speciale er udført som en

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2015 (BR15) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fælles adgangsveje og flugtveje 1000 mm (BR15 vejl. 3.2.2.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26

RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26 RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26 ARBEJDS OG BYGNINGSDELSBESKRIVELSE BRANDSTRATEGI RAPPORT Totalrådgiver/ingeniør Ingeniør ne Sivlandvænget 27B 5260 Odense S T +45 7518 0111 www.ingenior-ne.dk.dk

Læs mere

VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN Formål I forbindelse med brand er brandvæsnets indsats i bygningen afhængig af, at grundenarealet omkring, indrettes

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 HVEM ER DBI? DBI er Danmarks førende videncenter for brandsikkerhed og sikring. Vi kombinerer

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling

Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling Brandvæsenets adgangsforhold i Odense Kommune Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling Åsumvej 35 5240 Odense NV Telefon 6551 1800, Telefax 6591 8574 www.odense.dk/brand Juni 2013 FORMÅL Disse retningslinier

Læs mere

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE Brandteknisk dokumentationn 7. semester S k revet af: Fraa nk Jør gensen Vejleder: Niels Nissen VIA U.C. Campus H orsens D.25 1 0 2013 Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum. Rapporten er

Læs mere

Godkendelse MK 6.10/1724

Godkendelse MK 6.10/1724 MATERIALE ELLER KONSTRUKTION: Brandsikring af installationsgennemføringer. Betegnelse: System Protecta EX Gipsmørtel GODKENDELSESINDEHAVER: Protecta A/S Ravneveien 7 Linnestad Næringsområde N-3174 Revetal

Læs mere