3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1"

Transkript

1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER Lodrette laster Nyttelast Sne- og vindlast Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde Konsekvensklasse Ulykkesdimensioneringstilfælde Lodret lastnedføring Excentriciteter Lodret last på søjler og vægge Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde Ulykkesdimensioneringstilfælde Eksempel Lastnedføring Vedvarende eller midlertidige dimensioneringsttilfælde Ulykkesdimensioneringstilsfælde Lastspecifikationer Fastlæggelse af søjle- og væglaste Tværlast hidrørende vind på søjler og vægge Normalkraft fra lastnedføring Søjler Vægge Lasttilfælde Eksempel Fastlæggelse af søjlelaste Vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande Ulykkesdimensioneringstilfælde 9 3.1

2 3.1 Lodrette laster Belastningen på en almindelig bygning består af følgende lasttyper: Egenlast Nyttelast Naturlast, som vind og sne Ulykkeslast, som eksempelvis brand Også andre laster kan være aktuelle, så som jord- og vandtryk. De lodrette laster på dækkene kan variere fra etage til etage og fra område til område i bygningen. Dette kan bekvemt defineres ved hjælp af nøgleplaner for de forskellige etager, hvor der for hvert område refereres til et skema, der specificerer lasterne i det pågældende område, se eksemplerne i Figur 3-1 til Figur

3 A Tag over 4. sal B C D 1 D 1 6,0 m 8,0 m 16,8 m 16,8 m Dæk over 3. sal D D Dæk over 1. og. sal D 3 D 3 Dæk over kælder og stue D 3 D 4 Figur 3-1: Eksempel på nøgleplaner for lodrette laster 3.3

4 LASTSPECIFIKATION NR.: D 1 Lodrette laster karakteristiske værdier Bunden, permanent last Egenvægt, dækelement - kn/m Egenvægt, tagkonstruktion 1,0 kn/m 1,0 kn/m Fri, permanent last Gulvopbygning - kn/m Lette skillevægge - kn/m Installationer - kn/m Nedhængt loft 0,5 kn/m Tagopbygning mv. 0,40 kn/m 0,65 kn/m Nyttelast, kategori N Fladelast - kn/m Punktlast 1,50 kn/m Naturlast Snelast 0,7 kn/m Vindsug - kn/m Figur 3-: Eksempel på lastspecifikation tag LASTSPECIFIKATION NR.: D Lodrette laster karakteristiske værdier Bunden, permanent last Egenvægt, dækelement 3,10 kn/m Egenvægt, tagkonstruktion - kn/m 3,10 kn/m Fri, permanent last Gulvopbygning 1,00 kn/m Lette skillevægge 1,00 kn/m Installationer - kn/m Nedhængt loft - kn/m Tagopbygning mv. - kn/m,00 kn/m Nyttelast, kategori A Fladelast 1,50 kn/m Punktlast,00 kn/m Naturlast Snelast - kn/m Vindsug - kn/m Figur 3-3:Eksempel på lastspecifikation huldæk for bolig 3.4

5 LASTSPECIFIKATION NR.: D 3 Lodrette laster karakteristiske værdier Bunden, permanent last Egenvægt, dækelement 3,65 kn/m Egenvægt, tagkonstruktion - kn/m 3,65 kn/m Fri, permanent last Gulvopbygning 1,00 kn/m Lette skillevægge 0,50 kn/m Installationer 0,5 kn/m Nedhængt loft 0,5 kn/m Tagopbygning mv. - kn/m,00 kn/m Nyttelast, kategori B Fladelast,50 kn/m Punktlast 3,00 kn/m Naturlast Snelast - kn/m Vindsug - kn/m Figur 3-4: Eksempel på lastspecifikation huldæk for kontor og lettere erhverv LASTSPECIFIKATION NR.: D 4 Lodrette laster karakteristiske værdier Bunden, permanent last Egenvægt, dækelement 3,65 kn/m Egenvægt, tagkonstruktion - kn/m 3,65 kn/m Fri, permanent last Gulvopbygning 1,00 kn/m Lette skillevægge 1,00 kn/m Installationer 0,5 kn/m Nedhængt loft 0,5 kn/m Tagopbygning mv. - kn/m,50 kn/m Nyttelast, kategori E Fladelast 7,50 kn/m Punktlast 7,00 kn/m Naturlast Snelast - kn/m Vindsug - kn/m Figur 3-5: Eksempel på lastspecifikation huldæk for erhverv 3.5

6 Hvordan de forskellige laster skal kombineres og med hvilke partialkoefficienter fremgår af EC0 og EC1, samt de tilhørende nationale annekser. Det har dog været nødvendigt, at lave en fortolkning af EC0 og EC1, for at få en konsistent løsning for lodret lastnedføring. I de følgende afsnit beskrives de fortolkninger, der er foretaget Nyttelast Nyttelast inddeles i forskellige lastkategorier, A-G, alt efter hvad etagearealet udnyttes til. Der er beskrevet to forskellige måder i EC0 og EC1, hvorpå lastnedføring af nyttelast kan udføres. 1. Den generelle metode efter EC0, hvor lastvirkningen på et konstruktionselement fra variable laster regnes ved at påføre den fulde værdi for den dominerende variable last, mens den øvrige variable last reduceres. For tilfældet med en fleretagers bygning påvirket af nyttelast i samme kategori fås den samlede lastvirkning således ved at påføre den fulde nyttelast på én etage, g Q, mens nyttelasten reduceres på de øvrige etager, g y 0 Q.. a n -metoden iht. EC1-1-1, hvor den totale nyttelast fra flere etager for søjler og vægge inden for hver kategori ganges med en reduktionsfaktor a n. For en simpel geometri svarer a n -metoden til, at fuld nyttelast tilføjes én etage inden for hver kategori, mens nyttelasten på de øvrige etager reduceres med faktoren ψ 0. Ovenstående regel med reduktion af nyttelast gælder kun for nyttelast fra kategori A til D i henhold til EC a n - metoden har flere svagheder, og for større statisk ubestemte konstruktioner er den uegnet, fordi den ikke tager hensyn til, at placeringen af lastandele har stor betydning for snitkræfterne i de forskellige konstruktionselementer. Her anvendes den generelle metode, idet der påføres den fulde nyttelast, g Q, på én etage indenfor hver lastkategori for kategori A-D. Hvis der er flere etager med samme lastkategori reduceres de følgende nyttelaster med faktoren ψ 0. Nyttelaster i kategori E-G reduceres som udgangspunkt ikke Sne- og vindlast I dimensioneringstilfælde, hvor nyttelaster virker samtidig med andre variable laster, for eksempel vind eller sne, skal den totale nyttelast i lasttilfældet betragtes som en enkelt last. Dette betyder at, hvor vind eller sne er den dominerende last, må alle nyttelaster reduceres med y 0. Omvendt må sneog vindlasten reduceres når nyttelasten er dominerende, hvilket den ofte er. Vindlast vil næsten altid give en opadrettet last i form af sug på taget. Det er derfor som oftest ikke relevant at medtage vindlasten i den lodrette lastnedføring, og det vil ikke blive gjort her Brand og ulykke I ulykkestilfældet påføres konstruktionen en dominerende ulykkeslast, eksempelvis påkørsel eller brand. Den dominerende ulykkeslast er ikke en del af lastnedføringen, men har betydning for hvilke 3.6

7 partialkoefficienter, der skal bruges ved lastnedføringen. De variable nyttelaster opdeles i primær og andre. Dette fortolkes på samme måde, som dominerende og øvrige variable laster i forbindelse med den almindelige lastnedføring for vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande. I overensstemmelse hermed påføres maksimal nyttelast på én etage for hver lastkategori A-D mens nyttelast på de øvrige etager reduceres. For lastkategori E-G reduceres der som udgangspunkt ikke. I brandtilfældet benyttes faktoren ψ 1 ved områder med maksimal nyttelast og ψ for områder, hvor nyttelasten reduceres. For ulykkestilfælde i øvrigt bruges faktoren ψ begge steder. 3. Lastkombinationer 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde Lastnedføringen gennemføres for STR-grænsetilstande, som er karakteriseret ved: STR: Indvendigt svigt eller meget stor deformation af konstruktionen eller konstruktionsdele, herunder fundamenter, pæle, kældervægge osv., hvor styrken af konstruktionsmaterialerne er bestemmende. Last på de forskellige etager kombineres ved lastkombinationer i henhold til EC0. Vedvarende og Permanente laste Domine- Øvrige midlertidige rende variable dimensione- variabel laste ringstilfælde last Ugunstige Gunstige (Formel 6.10a) K FI g Gj,sup G kj,sup g Gj,inf G kj,inf (Formel 6.10b) ξ K FI g Gj,sup G kj,sup g Gj,inf G kj,inf K FI g Q,1 Q k,1 K FI g Q,i ψ 0,i Q k,i Figur 3-6: Regningsmæssige lastværdier, STR og GEO, jf. EC0 DK NA, tabel A1.(B) Reduktionsfaktoren ξ sættes til 1,0 for STR-grænsetilstande. Værdier af ψ-faktoren og partialkoefficienten, g, samt karakteristiske nyttelaster, Q k, fremgår af de nationale annekser. K FI afhænger af konsekvensklassen. Talværdien for K FI findes ligeledes i det nationale anneks. Se mere om konsekvensklasse i afsnit Lastvirkningen på et konstruktionselement fra nyttelast virkende på flere etager udregnes ved at påføre den fulde nyttelast på én etage for hver lastkategori A-D, mens nyttelasten reduceres på de øvrige etager. 3.7

8 På de etager hvor der påføres fuld nyttelast bestemmes nyttelasten ved: qk = KFIg Q,1 Q k,1 På de etager, hvor nyttelasten reduceres bestemmes nyttelasten ved: qk = KFIgQ, iy0, iq k, i Den farligste kombination på hvert etageniveau skal undersøges Konsekvensklasse Som det fremgår af det forrige afsnit afhænger størrelsen af bidraget fra både permanent last og variabel last af, hvilken konsekvensklasse konstruktionen kan henføres til. Definitionen på de forskellige konsekvensklasser er angivet i EC0. Der kan vælges mellem CC1, CC og CC3 og klasserne er kendetegnet ved henholdsvis lille, moderat og stor konsekvens ved et eventuelt svigt. I Danmark benyttes følgende værdier for konsekvensfaktoren, K FI : Konsekvensklasse K FI CC3 1,1 CC 1,0 CC1 0,9 Konsekvensklassen har kun betydning i vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde. 3.. Ulykkesdimensioneringstilfælde Lastnedføringen gennemføres for ulykkestilfælde, som i henhold til EC0;007 afsnit Last på de forskellige etager kombineres ved lastkombinationer i henhold til EC0 DK NA:007 tabel A1.3. Ulykkesdimensioneringstilfælde Permanente laste Dominerende Ikke-dominerende variable laster* Ugunstige Gunstige ulykkeslast Eventuel Andre primær Brand G kj,sup G kj,inf A d ψ 1,1i Q k,1 ψ,i Q k,i (Formel 6.11a/b) Ulykke i øvrigt G kj,sup G kj,inf A d ψ,1i Q k,1 ψ,i Q k,i (Formel 6.11a/b) *) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1 Figur 3-7: Regningsmæssige lastværdier til brug ved lastkombinationer ved ulykkesdimensioneringstilfælde, jf. EC0 DK NA, tabel A

9 Værdier af ψ-faktoren samt karakteristisk nyttelast, Q k, fremgår af de nationale annekser. Lastvirkningen på et konstruktionselement fra nyttelast virkende på flere etager udregnes ved at påføre den maksimale nyttelast på én etage for hver lastkategori A-D, svarende til primær variabel last, mens nyttelasten reduceres på de øvrige etager. På de etager hvor der påføres maksimal nyttelast bestemmes nyttelasten ved: q k = y 1,1 Q k,1 for brand q k = y,1 Q k,1 for ulykke i øvrigt På de etager, hvor nyttelasten reduceres bestemmes nyttelasten ved: q k = y, i Q k, i Den farligste kombination på hvert etageniveau skal undersøges. 3.3 Lodret lastnedføring Excentriciteter Lodrette laster vil altid være placeret med en excentricitet i forhold til søjler og vægges centerlinjer. Excentriciteten skyldes dels forsætning af elementernes midterplaner fra etage til etage, og dels de enkelte elementers afvigelse fra den plane form. Excentriciteterne resulterer i en tværpåvirkning i form af et moment på søjler og vægge. Samtidig skal der tages højde for excentriciteter stammende fra vederlag for dæk og bjælker. For huldæk regnes reaktionen at kunne angribe i det farligste tredjedelspunkt i vederlaget svarende til en trekantet spændingsfordeling. Herudover skal der tages hensyn til tolerancen, ± ½ T, på vederlagsdybden. For denne er det sædvanligt at regne med en tolerance på 0 mm, det vil sige ±10 mm. Ydergrænserne for reaktionens placering i forhold til teoretisk placering kan hermed findes som vist på figuren. Det ses at ydergrænserne for reaktionsplaceringen for en given teoretisk vederlagsdybde c, fastlægges ved at oplyse tolerancen ± ½ T. 3.9

10 ½ T Minimalt vederlag: a min = 1/3 (c -T) a min Teoretisk vederlag: a 0 = ½ c a 0 c ½ T Maksimalt vederlag: a max = /3 (c + ½ T) a max Figur 3-8: Vederlag ved direkte oplægning For elementer oplagt på mellemlægsplader i vederlaget er det normalt tilstrækkeligt at oplyse tolerancen på mellemlægspladens placering. Med et passende disponeret vederlag vil mellemlægspladen altid kunne få fuldt anlæg. Også her regnes reaktionen angribende i farligste tredjedelspunkt, hvorved afvigelsen fra teoretisk placering er givet ved ± ½ T som anført nedenfor. 3.10

11 ½ T Minimalt vederlag: a min = 1/3 c - ½ T a min = a 0 (1/6 c + ½ T) a min Teoretisk vederlag: a 0 = ½ c a 0 c Maksimalt vederlag: a max = /3 c + ½ T a max = a 0 + (1/6 c + ½ T) a max ½ T Figur 3-9: Vederlag ved oplægning på mellemlægsplader Vederlagstolerancerne kan eventuelt oplyses på de nøgleplaner, der omtales i afsnit Lodret last på søjler og vægge Den lodrette last på en søjle eller væg inddeles i tre bidrag: 1. n 0 er last fra overliggende etager inklusiv søjlen/væggen i det pågældende snit. n 0 angriber søjlen/væggen med en excentricitet e 0.. n v er last fra det venstre dæk umiddelbart over søjlen/væggen, angribende med en excentricitet e v. 3.11

12 3. n h er last fra det højre dæk umiddelbart over søjlen/væggen, angribende med en excentricitet e h. e e 0 e 1 N N 0 N 1 Figur 3-10:Definition af excentriciteter og normalkræfter på søjle og væg Inddelingen er nødvendig for at kunne bestemme den samlede excentricitet af den normalkraft, hvormed søjlen/væggen belastes. For hver etage skal de minimale, reducerede og maksimale værdier af n 0, n v og n h udregnes. Dette gøres for at bestemme den farligste lastkombination. Maksimale lastværdier svarer til, at den pågældende last betragtes som dominerende. Ved reducerede lastværdier reduceres lasten med faktoren y 0. For minimale lastværdier medtages kun den bundne last Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde De maksimale, reducerede og minimale lastværdier udregnes på følgende vis for de vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilstande: Maksimalværdier, n v og n h : ( x, g,sup g ) FI ( x( k fri, k) gg,sup k gq ) n = K ( g + g ) + q 0,5 L FI k fri k g k q + K G + G + Q ( L- s) L Reducerede værdier, n v og n h : ( x, g,sup g y 0) ( x(, ) g,sup g y 0) n = K ( g + g ) + q 0,5 L FI k fri k g k q + K G + G + Q FI k fri k G k Q ( L - s) L Minimalværdier, n v og n h : n = g g 0,5 L + G k g,inf k G,inf g ( L- s) L 3.1

13 Hvor L er dækkets spændvidde og s er afstanden fra en linjelast til bærelinjen. Fladelaste betegnes g og q, mens G og Q betegner bidrag fra linjelast. Maksimalværdier, n 0 : For maksimalværdier bestemmes lasten fra overliggende etager ved som tidligere nævnt at påføre fuld nyttelast på én etage, mens de øvrige etager fra samme kategori påføres en reduceret nyttelast. Alle kombinationer af lastopstillinger beregnes, så den farligste kan findes. Når den samlede maksimallast n 0 bestemmes, skal to dimensioneringstilfælde undersøges. n = xk g G + K g Q + K g y Q 1. Dominerende snelast,max,sup,sup,, 0,,, o FI Gj kj FI sne k sne FI Q i i k nytte i. Dominerende nyttelast n = xk g G + K g y Q o,max FI Gj,sup kj,sup FI sne 0, sne k, sne + K g Q + K g y Q FI Q,1 k, nytte,1 FI Q, i 0, i k, nytte, i Reducerede og minimale værdier, n 0 : Last fra overliggende etager bestemmes for reducerede og minimalværdier ved simpel summering af last fra dæk på de enkelte etager samt egenvægt i bærelinjer Ulykkesdimensioneringstilfælde De maksimale, reducerede og minimale lastværdier udregnes på følgende vis i brandtilfældet: Maksimalværdier, n v og n h : ( k fri, k k y 1) n = g + g + q 0,5 L ( Gk Gfri, k Qk y 1) ( L- s) L Reducerede værdier, n v og n h : ( k fri, k k y ) n = g + g + q 0,5 L ( Gk Gfri, k Qk y ) ( L - s) L Minimalværdier, n v og n h : n = g g 0,5 L + G k g,inf k G,inf g ( L- s) L Hvor L er dækkets spændvidde og s er afstanden fra en linjelast til bærelinjen. Fladelaste betegnes g og q, mens G og Q betegner bidrag fra linjelast. 3.13

14 Som udgangspunkt sættes g g,inf lig 1,0, da EC0 ikke opererer med denne faktor i ulykkestilfælde. Last fra overliggende etager, n 0, bestemmes efter samme principper som for vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilstande Eksempel Lastnedføring Vedvarende eller midlertidige dimensioneringsttilfælde I nærværende eksempel foretages en gennemregning af en lastnedføring for en 5-etages bygning for vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde. Der benyttes laster svarende til lastspecifikationer og nøgleskema i afsnit 3.1. Bærelinjen modul B/4-7 betragtes. Eksemplet er beregnet ved hjælp af Betonelementforeningens lastnedføringsprogram, Figur 3-11 til Figur 3-13 viser en sammenfatning. Egenvægt, g g,sup = 1,00 g g,inf = 0,90 Konsekvensklasse: K FI = 1,00 Fladelaste g k g fri,k q k g q y 0 Kategori (kn/m ) (kn/m ) (kn/m ) F0 0,00 0,00 0,00 F1 Tagflade, sne 1,0 0,65 0,7 1,50 0,60 N F Boligarealer 3,10,00 1,50 1,50 0,50 A F3 Kontorer 3,65,00,50 1,50 0,60 B F4 Kontor med arkiv 3,65,50 7,50 1,50 1,00 E Figur 3-11: Belastninger og partialkoefficienter for beregningseksempel (iht. Lastnedføring) Geometri for de forskellige etager og lastpåførsel fremgår af Figur 3-1. Etage Egenvægt i bærelinie Laste på venstre dækfelt Laste på højre dækfelt g k g fri,k L v Fladelast Linielast s v L h Fladelast Linielast s h (kn/m) (kn/m) (m) (m) (m) (m) Tag 0,00 F1 L0 0,00 0,00 F1 L0 0,00 4. sal 3,00 0,00 8,00 F1 L0 0,00 6,00 F1 L0 0,00 3. sal 3,00 0,00 8,00 F L0 0,00 6,00 F L0 0,00. sal 3,00 0,00 8,00 F L0 0,00 6,00 F L0 0,00 1. sal 3,00 0,00 8,00 F3 L0 0,00 6,00 F4 L0 0,00 Stue 3,00 0,00 8,00 F3 L0 0,00 6,00 F4 L0 0,00 Kld. 10,00 0,00 Figur 3-1: Geometri og lastpåførsel, (iht. Lastnedføring) På Figur 3-13 vises geometri af lastopland samt hvilke flade- og linielaste de forskellige etager er belastet af. 3.14

15 4. sal-v F1 F1 4. sal-h 3. sal-v F F 3. sal-h. sal-v F F. sal-h 1. sal-v F3 F4 1. sal-h Stue-v F3 F4 Stue-h Kld. Figur 3-13: Visuel præsentation af etager og lastopland, lodret snit (iht. Lastnedføring) Da det er for omfattende at vise beregningen af den samlede lastnedføring i dette eksempel, gennemføres blot beregningerne for bestemmelse af reaktionerne fra. sal. De øvrige reaktioner bestemmes på tilsvarende vis. Der snittes umiddelbart over dæk mellem stue og 1. sal. Af Figur 3-1 og Figur 3-13 fremgår det, at der på etagerne over. sal er etager med nyttelast fra kategori A og 1 etage med last fra kategori N (snelast). Nyttelasten er dominerende i forhold til snelasten. For at bestemme den maksimale reaktion fra overliggende etager, n 0, på. sal, skal der derfor kun påføres fuld nyttelast på én etage med nyttelast, kategori A. Etagen med snelast, kategori N, og den anden etage med nyttelast, kategori A, skal påføres reduceret nyttelast. Maksimalværdier: ( ) 1,0 3,10kN/m +,00kN/m 1,0 n v = 1,0 0,5 8,00m=9,4kN/m Ł+1,50kN/m 1,50 ł n = 1,0 h ( + ) 1,0 3,10kN/m,00kN/m 1,0 Ł+ 1,50kN/m 1, 50 ł 0,5 6,00m=,1kN/m ( kn m + kn m ) 1, 0 1,0 / 0, 65 / 1, 0 n 0 = 1, 0 0, 5 8, 00m + 6, 00m Ł+ 0,7 kn / m 1,50 0, 6 ł ( ) 1, 0 (3,10 kn / m +, 00 kn / m ) 1, 0 + 1, 0 0, 5 8, , 00 Ł+ 1, 50 kn / m 1, 50 ł + 1, 0 1, 0 4 3, 00 kn / m 1, 0 ( m m) = 80, 9kN/m 3.15

16 Reducerede værdier: n n v h ( kn m + kn m ) 1, 0 3,10 /, 00 / 1, 0 = 1, 0 0,5 8, 00m = 4, 9kN/m Ł+ 1, 50 kn / m 1, 5 0, 5 ł ( kn m + kn m ) 1, 0 3,10 /, 00 / 1, 0 = 1, 0 0,5 6, 00m = 18,7kN/m Ł+ 1, 50 kn / m 1, 5 0, 5 ł ( kn m + kn m ) 1, 0 1, 0 / 0, 65 / 1, 0 n 0 = 1, 0 0,5 ( 8, 00m + 6, 00m) Ł+ 0,7kN / m 1,5 0,6 ł ( kn m + kn m ) 1, 0 3,10 /, 00 / 1, 0 + 1, 0 0, 5 8, , 00 Ł+ 1, 50 kn / m 1, 5 0, 5 ł + 1, 0 1, 0 3, 00 kn / m 1, 0 4 ( m m) = 73,1kN/m Minimalværdier: n = 3,10 kn / m 0, 90 0,5 8, 00m = 11,kN/m v n = 3,10 kn / m 0, 90 0,5 6, 00m = 8, 4kN/m h ( ) n = 1,0 kn / m 0, 90 0,5 8, 00m + 6, 00m 0 ( ) + 3,10 kn / m 0, 90 0,5 8, 00m + 6, 00m + 3, 0 kn / m 0, 90 4 = 37,9kN/m Det sidste led ved summation af last fra overliggende etager, n 0, består af egenvægt i bærelinjen. I dette eksempel regnes med en bjælke med en egenvægt på 3 kn/m. For reaktionen fra. sal skal der medregnes i alt 4 bjælker fra etagerne: Tag, 4. sal, 3. sal og. sal. Samme beregningsprocedure gennemføres for de øvrige etager. Resultatet af den samlede lastnedføring fremgår af Figur

17 Etage Tag 4. sal 3. sal. sal 1. sal Stue Kld. maksimalværdier reducerede værdier minimalværdier n v n o n h n v n o n h n v n o n h (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) 0,0 3,0 0,0 0,0 3,0 0,0 0,0,7 0,0 11,7 6,0 8,8 10,0 6,0 7,5 4,3 5,4 3, 9,4 9,5,1 4,9 6,5 18,7 11, 15,7 8,4 9,4 80,9,1 4,9 73,1 18,7 11, 37,9 8,4 37,6 17,5 5, 31,6 119,6 5, 13,1 60,1 9,9 37,6 7,3 5, 31,6 13,4 5, 13,1 9,1 9,9 311,1 97, 115,1 Figur 3-14: Resultat af den samlede lastnedføring for vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande, (iht. Lastnedføring) Ulykkesdimensioneringstilsfælde Ovenstående eksempel beregnes nu for brandtilfældet. Bemærk at faktorerne K FI, ξ og g q alle sættes til 1, da disse faktorer ikke indgår i beregningen for ulykkestilfældet. g g,inf sættes som udgangspunkt ligeledes til 1. Egenvægt, g g,sup = 1,00 g g,inf = 1,00 Konsekvensklasse: K FI = 1,00 Fladelaste g k g fri,k q k y 1 y Kategori (kn/m ) (kn/m ) (kn/m ) F0 0,00 0,00 0,00 F1 Tagflade, sne 1,0 0,65 0,7 0,0 0,00 N F Boligarealer 3,10,00 1,50 0,30 0,0 A F3 Kontorer 3,65,00,50 0,40 0,0 B F4 Kontor med arkiv 3,65,50 7,50 0,80 0,70 E Figur 3-15: Inddata for beregningseksempel (iht. Lastnedføring) Geometri for de forskellige etager og lastpåførsel fremgår af Figur 3-1. Som i afsnit gennemføres beregningen for bestemmelse af reaktioner kun for reaktionerne fra. sal. Der snittes umiddelbart over dæk mellem stue og 1. sal. Maksimalværdier: ( 3,10kN/m +,00kN/m ) n v = 0,5 8,00m=,kN/m Ł+1,50kN/m 0,30 ł n = h ( 3,10kN/m +,00kN/m ) Ł+ 1,50kN/m 0, 30 ł 0,5 6,00m=16,7kN/m 3.17

18 ( 1,0 kn / m + 0, 65 kn / m ) ( 3,10 kn / m +, 00 kn / m ) ( ) n 0 = 0,5 8, 0m+ 6, 0m Ł+ 0,7 kn / m 0, 00 ł ( m m) + 0,5 8, 0 + 6, 0 Ł+ 1, 50 kn / m 0, 30 ł + 4 3,00 kn / m = 63,8kN/m Reducerede værdier: n n v h ( 3,10 kn / m +, 00 kn / m ) = 0,5 8, 0m = 1, 6kN/m Ł+ 1, 50 kn / m 0, 0 ł ( 3,10 kn / m +, 00 kn / m ) = 0,5 6, 0m = 16,kN/m Ł+ 1, 50 kn / m 0, 0 ł ( 1,0 kn / m + 0, 65 kn / m ) ( ) n 0 = 0,5 8, 0m + 6, 0m Ł+ 0,7 kn / m 0, 00 ł ( 3,10 kn / m +,00 kn / m ) + Ł+ 1, 50 kn / m 0, 0 ł ( m + m) 0,5 8, 0 6, 0 + 3, 0 kn / m 4 = 6,8kN/m Minimalværdier: n = 3,10 kn / m 1, 0 0,5 8, 0m = 1, 4kN/m v n = 3,10 kn / m 1, 0 0,5 6, 0m = 9,3kN/m h ( ) n = 1,0 kn / m 1, 0 0,5 8, 0m + 6, 0m 0 ( ) + 3,10 kn / m 1, 0 0,5 8, 0m + 6, 0m + 3, 0 kn / m 1, 0 4 = 4,1kN/m 3.18

19 Samme beregningsprocedure gennemføres for de øvrige etager. Resultatet af den samlede lastnedføring fremgår af Figur Etage maksimalværdier reducerede værdier minimalværdier n v n o n h n v n o n h n v n o n h (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) Tag 4. sal 3. sal. sal 1. sal Stue Kld. 0,0 3,0 0,0 0,0 3,0 0,0 0,0 3,0 0,0 8,0 6,0 6,0 7,4 6,0 5,6 4,8 6,0 3,6, 3,0 16,7 1,6,0 16, 1,4 17,4 9,3, 63,8 16,7 1,6 6,8 16, 1,4 4,1 9,3 6,6 104,6 36,5 4,6 103,6 34, 14,6 66,8 11,0 6,6 177,7 36,5 4,6 17,4 34, 14,6 10,4 11,0 36,5 31, 17,9 Figur 3-16: Resultat af den samlede lastnedføring i brandtilfældet (iht. Lastnedføring) 3.4 Lastspecifikationer Fastlæggelse af søjle- og væglaste Ved dimensionering af søjler og vægge gælder det om at finde de farligste kombinationer af maksimal, minimal og reducerede lastværdier i sammenhæng med eventuelle tværlaster, eksempelvis vind. Endvidere kan det for større byggerier være hensigtsmæssigt at gruppere søjler og vægge, og på denne måde undersøge flere bygningsdele på samme tid. Ved dimensionering er det i praksis kun nødvendigt at se på tilfælde, hvor tværlasten påføres i samme retning som den forudsatte udbøjningsretning. For søjler betegnes det som hovedtilfælde I, når der forudsættes udbøjning om søjlernes stærke akse. Dette underinddeles i hovedtilfælde I-a og I-b afhængigt af den forudsatte udbøjningsretning. Tilsvarende svarer hovedtilfælde II-a og II-b til udbøjning om den svage akse. Principielt skal alle disse fire hovedtilfælde undersøges, men alene ud fra symmetribetragtninger vil man ofte kunne nøjes med at gennemregne de to af hovedtilfældene. For vægge er der kun to relevante hovedtilfælde, I-a og I-b, da det forudsættes at en væg altid er stabil overfor udbøjning i sin egen plan. Der skal udarbejdes en separat lastnedføring for brandtilfældet. 3.19

20 3.4. Tværlast hidrørende vind på søjler og vægge Den maksimale og den reducerede tværlast bestemmes i henhold til EC0. Maksimal vindlast fås eksempelvis til: wd, max = K FIg Q, 1 w k Reduceret vindlast fås til: w d, red = K FIg Q,1y 0, i w k Normalkraft fra lastnedføring I beregningerne er normalkræfterne defineret således, at N 1 og N 0 bidrager med moment med samme fortegn som den påsatte tværlast, mens N virker stabiliserende. Det vil sige, at lastnedføringens resultater n v og n h indgår forskelligt i beregningen af N 1 og N afhængigt af udbøjningsretningen. e e 0 e 1 w N N 0 N 1 Figur 3-17:Definition af vindlast i forhold til normalkræfter på søjle og væg 3.0

21 Søjler (bjælkeakse) y B1 dækfelt 1-v dækfelt 1-h B dækfelt -v dækfelt -h x Figur 3-18: Lastnedføring på en søjle, (iht. Specifikation af søjlelaste) Figur 3-18 viser lastnedføring for en søjle. Strækningen B1 kan være belastet på en måde, og strækningen B på en anden. Længderne B1 og B er den halve afstande mellem søjlerne i søjlerækken. Et lastnedføringsskema, som vist i Figur 3-14 kan bruges til at uddrage den maksimale reducerede værdi af n v, n h og n 0, den maksimale værdi af n v, n h og n 0 og den mindste minimale værdi af n v, n h og n 0, for den pulje af vægge som ønskes analyseret i en og samme beregning. Dette bevirker, at beregningen udføres ud fra det værste tilfælde af værdierne n v, n h og n 0. Disse værdier behøver nødvendigvis ikke at høre sammen. Blot beskriver de lasten inden for den pulje af vægge som er valgt. Afhængig af tværlastens retning bestemmes N 1, N og N 0 efter følgende formler i de fire hovedtilfælde: Hovedtilfælde I-a n B 1 hdækfelt, 1 hdækfelt, n B 0 0, dækfelt1 0, dækfelt n B vdækfelt, 1 vdækfelt, 3.1

22 Hovedtilfælde I-b n B 1 vdækfelt, 1 vdækfelt, n B 0 0, dækfelt1 0, dækfelt n B hdækfelt, 1 hdækfelt, Hovedtilfælde II-a n B1 1 hdækfelt, 1 vdækfelt, 1 n B 0 0, dækfelt1 0, dækfelt N = n B+ n B hdækfelt, vdækfelt, Hovedtilfælde II-b N = n B+ n B 1 hdækfelt, vdækfelt, n B 0 0, dækfelt1 0, dækfelt n B1 hdækfelt, 1 vdækfelt, Vægge dækfelt v dækfelt h B1 n v + n 0 + n h B1 = b n v + n 0 + n h D n 0 b b Typisk vægsektion med vinduesåbninger etc. b er den effektive vægbredde anvendt i vægberegningen Typisk endesektion i stabiliserende væg Figur 3-19: Lastnedføring på en væg, (iht. Specifikation af væglaste) 3.

23 Figur 3-19 viser lastnedføring for en væg. Bredden b er her defineret som den massive del af væggen. Herved er det muligt at tage hensyn til huller. Belastningen findes, som i søjletilfældet, fra et lastnedføringsskema som Figur Her bestemmes den maksimale reducerede værdi af n v, n h og n 0, den maksimale værdi af n v, n h og n 0 og den mindste minimale værdi af n v, n h og n 0. Som i søjleberegningen kan vægberegningen laves for en pulje af vægge udregnet på baggrund af de værste tilfælde af værdierne n v, n h og n 0. som for søjlerne behøver disse værdier ikke at være sammenhørende men blot repræsentere den pulje af vægge brugeren ønsker at slå sammen i en beregning. Afhængig af tværlastens retning bestemmes N 1, N, N 0 efter følgende formler i de to hovedtilfælde: Hovedtilfælde I-a N1 = nh, dækfelt B1 N0 = n0, dækfelt B1 N = nv, dækfelt B1 Hovedtilfælde I-b N = n B1 1 vdækfelt, N = n B1 0 0, dækfelt N = n B1 hdækfelt, Lasttilfælde Alle relevante lasttilfælde for en søjle eller en væg skal undersøges. Her vises hvordan 9 lasttilfælde, der definerer det nødvendige undersøgelsesomfang indenfor hvert hovedtilfælde, fastlægges. Hvert lasttilfælde er benævnt med et bogstav fra A til I, og er for en søjle og en væg er bestemt ud fra samme filosofi. Filosofien er først at bestemme det punkt, der ligger tættest på ordinataksen. Dette gøres ved at påsætte maksimal vindlast på søjlen/væggen samtidig med at der påsættes minimale værdier af normalkræfterne. Herefter øges normalkraften ved at påsætte reduceret værdi af N 1 kombineret med minimal værdi af N 0 og N. Normalkraften øges endnu mere ved at medtage reduceret værdi af N 1 og N 0. Sluttelig påsættes reduceret værdi af N 0, N 1 og N sammen med maksimalværdi af vinden. Herved falder momentet, mens normalkraften stiger. Dette giver i alt fire punkter A, B, C og D, som angivet i Figur

24 M (knm) B E C F H D G I Reduceret vindlast A Maksimal vindlast N (kn) Figur 3-0: Konstruktion af lasttilfælde Efterfølgende arbejdes der med reducerede værdier af vindlasten, som først kombineres med maksimal værdi af N 1 og minimale værdier af N 0 og N. Dette beskriver det punkt, der ligger tættest ordinataksen for reduceret vindlast. Herefter øges normalkraften ved i kombination af maksimal N 1 at have reduceret værdi af N 0 og minimal værdi af N. Ved flere overliggende etager kan tilfældet, hvor man har maksimal værdi af N 0 kombineret med maksimal værdi af N 1 og minimal værdi af N give et punkt, der er mere kritisk. Den maksimale normalkraftpåvirkning findes i et af to lasttilfælde. Det første hvor maksimal værdi af N 1 og N kombineres med reduceret værdi af N 0. Det andet hvor alle tre værdier er maksimale. Ovenstående er det, der kendetegner lasttilfældene E, F, G, H og I. I tilfælde af bygninger med samme lastkategori på alle etager, for eksempel boliger, bortfalder lasttilfælde H og I, da enten N 1 eller N 0 kan reduceres. De enkelte lasttilfælde kan i kort form skrives som: A. Min N 1 +min N 0 + min N B. Reduc N 1 +min N 0 + min N C. Reduc N 1 +reduc N 0 +min N Med maksimal vindlast D. Reduc N 1 +reduc N 0 +reduc N E. Max N 1 + min N 0 + min N F. Max N 1 + reduc N 0 + min N G. Max N 1 + reduc N 0 + max N Med reduceret vindlast H. Max N 1 + max N 0 + min N I. Max N 1 + max N 0 + max N På Figur 3-1 angiver punkterne A - I to indhyldningskurver, som altid skal ligge inden for den tykt optegnede bæreevnekurve, her vist for en slank søjle. 3.4

25 1 10 M (knm) 8 6 A B E C D F H G I N (kn) Figur 3-1: Indhyldningskurverne skal ligge inden for bæreevnekurven ikke blot punkterne Det er vigtigt i analysen af søjler og vægge, at N 1 er den normalkraft, der er drivende i forhold til udbøjningsretningen. Det er dog ikke altid til at forudse udbøjningsretningen, for eksempel kan de termiske udbøjninger ændre udbøjningsretningen ved brand på træksiden. Her kan det være farligere at antage at værdien, som er angivet for N, er den drivende normalkraft. Dette betyder, at det er nødvendigt at undersøge alle 9 lasttilfælde for udbøjning i alle retninger, for at være sikker på, at de kritiske lasttilfælde er dækket. Dette svarer de før omtalte fire hovedtilfælde for søjler og to hovedtilfælde for vægge Eksempel Fastlæggelse af søjlelaste I dette afsnit gives et eksempel på, hvordan lasttilfældene opstilles for en søjle. Som udgangspunkt benyttes søjlen i modul B/4 fra Figur 3-1. Lastnedføringsresultaterne i modullinie B er angivet i Figur Der ønskes en lastopstilling, der gælder for søjlerne på 1. til 3. sal. Søjlen vil være belastet i dækfelt 1 på både højre og venstre side af bjælken samt i dækfelt på venstre side, mens højre side af dækfelt er udenfor bygningen. 3.5

26 1 4 7 A Dækfelt -v Dækfelt 1-v B Dækfelt -h Dækfelt 1-h C Figur 3-: Belastningsområde for søjlen modul B/ Vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande Fra lastnedføringstabellen Figur 3-14 fås værdier for dækfelt 1 umiddelbart, i det der ses på lasterne for 1. til 3. sal. For dækfelt er n v -værdierne de samme som for dækfelt 1, da belastningen er ens. Højre side af dækfeltet er ubelastet og last fra højereliggende dæk n 0 fås ved at summere n v - værdierne efter reglerne beskrevet i afsnit og lægge egenlast i bærelinien til. Maksimalværdi, dækfelt : n0 = 10, 0 kn / m+ 9, 4 kn/ m+ 4 3 kn/ m= 51, 4 kn / m Reduceret værdi, dækfelt : n0 = 10, 0 kn / m+ 4,9 kn / m+ 4 3 kn/ m= 46,9 kn/ m Første led i summationen på 10 kn/m er således den reducerede reaktion fra én etage, mens andet led er den maksimale/reducerede reaktion fra næste etage. Sidste led er egenlast i bærelinjen. Dækfelt 1 Dækfelt Lodrette laste n v n 0 n h n v n 0 n h (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) Største maksimalværdier 9,4 80,9,1 9,4 51,4 0,0 Største reduc. værdier 4,9 73,1 18,7 4,9 46,9 0,0 Mindste minimalværdier 4,3,7 3, 4,3,7 0,0 Figur 3-3: Opsummering af reaktionerne fra dækfelt 1 og Herunder udregnes de resulterende normalkræfter N 1, N 0, og N for hovedlasttilfældene I og II, som svarer til udbøjning om henholdsvis den stærke og den svage akse. Tilfælde I-a dækker bøjning om modulllinje B, med et resulterende moment mod modullinje C. Tilfælde II-a dækker bøjning om mo- 3.6

27 dullinje 4, med et resulterende moment mod modullinje 7. Søjlen bør ligeledes dimensioneres for lasttilfældene I-b og II-b, men det vil ikke blive vist i dette eksempel. N 0 N N 1 x w Figur 3-4: lastopstilling for lasttilfælde I-a, stærk akse Hermed kan de 9 lasttilfælde for hovedtilfælde I-a opstilles: n B 1 hdækfelt, 1 hdækfelt, n B 0 0, dækfelt1 0, dækfelt n B vdækfelt, 1 vdækfelt, N 1 N 0 N Tværlast (kn) (kn) (kn) w A: Min N 1 +min N 0 + min N Max B: Red. N 1 +min N 0 + min N Max C: Red. N 1 +red. N 0 +min N Max D: Red. N 1 +red. N 0 +red. N Max E: Max N 1 + min N 0 + min N Reduceret F: Max N 1 + red. N 0 + min N Reduceret G: Max N 1 + red. N 0 + max N Reduceret H: Max N 1 + max N 0 + min N Reduceret I: Max N 1 + max N 0 + max N Reduceret Figur 3-5: Lasttilfælde A-I, hovedtilfælde I-a, stærk akse 3.7

28 N 0 N N 1 y w Figur 3-6: Lastopstilling for lasttilfælde II-a. svag akse Tilsvarende kan de 9 lasttilfælde for hovedtilfælde II-a opstilles: n B1 1 vdækfelt, 1 hdækfelt, 1 n B 0 0, dækfelt1 0, dækfelt N = n B+ n B vdækfelt, hdækfelt, N 1 N 0 N Tværlast (kn) (kn) (kn) w A: Min N 1 +min N 0 + min N Max B: Red. N 1 +min N 0 + min N Max C: Red. N 1 +red. N 0 +min N Max D: Red. N 1 +red. N 0 +red. N Max E: Max N 1 + min N 0 + min N Reduceret F: Max N 1 + red. N 0 + min N Reduceret G: Max N 1 + red. N 0 + max N Reduceret H: Max N 1 + max N 0 + min N Reduceret I: Max N 1 + max N 0 + max N Reduceret Figur 3-7: Lasttilfælde A-I, hovedtilfælde II-a, svag akse 3.8

29 Ulykkesdimensioneringstilfælde Lastnedføring i brandtilfældet forløber på principielt samme måde som i kold tilstand. Fra lastnedføringstabellen Figur 3-16 fås værdier for dækfelt 1 umiddelbart, i det der ses på lasterne for 1. til 3. sal. For dækfelt er n v -værdierne de samme som for dækfelt 1, da belastningen er ens. Højre side af dækfeltet er ubelastet og last fra højereliggende dæk n 0 fås ved at summere n v -værdierne efter reglerne beskrevet i afsnit og lægge egenlast i bærelinjen til. Maksimalværdi, dækfelt : n0 = 7, 4 kn / m+, kn / m+ 4 3 kn / m= 41, 6 kn/ m Reduceret værdi, dækfelt : n0 = 7, 4 kn / m+ 1,6 kn / m+ 4 3 kn/ m= 41, 0 kn/ m Første led i summationen på 7,4 kn/m er således den reducerede reaktion fra én etage, mens andet led er den maksimale/reducerede reaktion fra næste etage. Sidste led er egenlast i bærelinjen. Dækfelt 1 Dækfelt Lodrette laste n v n 0 n h n v n 0 n h (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) (kn/m) Største maksimalværdier, 63,8 16,7, 41,6 0,0 Største reduc. værdier 1,6 6,8 16, 1,6 41,0 0,0 Mindste minimalværdier 4,8 3,0 3,6 4,8 3,0 0,0 Figur 3-8: Opsummering af reaktionerne fra dækfelt 1 og for brandtilfældet Herunder udregnes de resulterende normalkræfter N 1, N 0, og N for hovedlasttilfældet I, som svarer til udbøjning om den stærke akse. Tilfælde I-a dækker bøjning om modulllinje B, med et resulterende moment mod modullinje C. Søjlen bør ligeledes dimensioneres for lasttilfældene I-b, II-a og II-b, men det vil ikke blive vist i dette eksempel. 3.9

30 N 0 N N 1 x w Figur 3-9: lastopstilling for lasttilfælde I-a, stærk akse Hermed kan de 9 lasttilfælde for hovedtilfælde I-a opstilles: n B 1 hdækfelt, 1 hdækfelt, n B 0 0, dækfelt1 0, dækfelt n B vdækfelt, 1 vdækfelt, N 1 N 0 N Tværlast (kn) (kn) (kn) W A: Min N 1 +min N 0 + min N B: Red. N 1 +min N 0 + min N C: Red. N 1 +red. N 0 +min N D: Red. N 1 +red. N 0 +red. N E: Max N 1 + min N 0 + min N F: Max N 1 + red. N 0 + min N G: Max N 1 + red. N 0 + max N H: Max N 1 + max N 0 + min N I: Max N 1 + max N 0 + max N Figur 3-30: Lasttilfælde A-I, hovedtilfælde I-a, stærk akse, brandtilfældet 3.30

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Betonelementbyggeriers statik

Betonelementbyggeriers statik Betonelementbyggeriers statik Beton element byggeriers statik Redigeret af Jesper Frøbert Jensen Betonelementbyggeriers statik Redigeret af Jesper Frøbert Jensen 1 udgave, 1 oplag 010 Copyright 010, Polyteknisk

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges

DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges Høringsudgave den 7. april 2017 DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges Forord I forbindelse med implementeringen

Læs mere

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Design of a concrete element construction - Trianglen

Design of a concrete element construction - Trianglen Design of a concrete element construction - Trianglen A2. Statiske Beregninger Sandy S. Bato Bygge- og Anlægskonstruktioner Aalborg Universitet Esbjerg Bachelorprojekt A2 Statiske beregninger Side: 3

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Oversigt over Eurocodes

Oversigt over Eurocodes Eurocode systemet Oversigt over Eurocodes Tidsplan for implementering Nationale annekser Forkortede udgaver Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner. Ændringer i forhold til DS 409:?

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

DS/EN 1990 DK NA:2010-05

DS/EN 1990 DK NA:2010-05 DS/EN 1990 DK NA:2010-05 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1990 DK NA:2007 og EN 1990 DK NA Tillæg

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

DS/EN 1990 DK NA:2013

DS/EN 1990 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning og revision af DS/EN 1990 DK NA 2010 og DS/EN 1990 DK NA Tillæg

Læs mere

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Lastkobinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Nu er henholdsvis den karakteristiske egenlast, last, vindlast, snelast nyttelast bestet for bygningens tre dele,, eedækkene kælderen. Derfor opstilles der

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN)

Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1990 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen

A1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen Gruppe P17 Aalborg Universitet A1 Projektgrundlag Aalborg Universitet Gruppe P17 Julie Trude Jensen Christian Lebech Krog Kristian Kvottrup Morten Bisgaard Larsen Palle Sand Laursen Kasper Rønsig Sørensen

Læs mere

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff

Læs mere

Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner EN 1990 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning for de

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

Statik rapport. Bygningskonstruktøruddanelsen

Statik rapport. Bygningskonstruktøruddanelsen Statik rapport Erhvervsakademiet, Aarhus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Klasse: 13BK1B Gruppe nr.: 11 Thomas Hagelquist, Jonas Madsen, Mikkel Busk, Martin Skrydstrup

Læs mere

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag Plus Bolig Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG Bind A1 Projektgrundlag PROJEKT Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig Bind A1, Projektgrundlag

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

Dimension Plan Ramme 4

Dimension Plan Ramme 4 Dimension Plan Ramme 4 Eksempler August 2013 Strusoft DK Salg Udvikling Filial af Structural Design Software Diplomvej 373 2. Rum 247 Marsallé 38 info.dimension@strusoft.com in Europe AB, Sverige DK-2800

Læs mere

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012 Plan Ramme 4 Eksempler Januar 2012 Indhold 1. Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1. Introduktion... 3 1.2. Opsætning... 3 1.3. Knuder og stænger... 4 1.4. Understøtninger... 7 1.5. Charnier...

Læs mere

Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner

Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner 10. juli 2007 /ejj Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner Tillæg 1 til bygningsreglement 2007, der endnu ikke er sat i kraft, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

Analyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A.

Analyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A. Eurocodes for bro- og dæmningsanlæg Nationalt anneks til DS/EN 1997-1 Geotekniske aspekter GEO ref. nr. 32178 COWI ref. nr. 70417 Rapport, 2009-06-02 Sammenfatning I forbindelse med udarbejdelse af Nationale

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Trækonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007 Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode

Læs mere

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek 2011 Afgangsprojekt Tanja van der Beek 09-02-2011 Titelblad 1 Titelblad Titel: Campus Varde Periode: Fra d. 18. 11. 2010 til d. 01. 02. 2011 Forfatter: Vejleder: Tanja van der Beek Sven Krabbenhøft Side

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

DS/EN DK NA:2015

DS/EN DK NA:2015 Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1993-1-1 DK NA:2014 og erstatter

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

I-BJÆLKER I TAG Let tag 1 fag

I-BJÆLKER I TAG Let tag 1 fag I-BJÆLKER I TAG Let tag 1 fag Type Bredde øjde s=400 s=6 S=813 s=00 s=1220 200 200 5,1 4,4 3,9 3,6 3,3 220 220 5,5 4,8 4,2 3,9 3,6 240 240 5,9 5,1 4,6 4,2 3,9 250 250 6,1 5,3 4,7 4,4 4,0 300 300 7,1 6,2

Læs mere

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup HODY Forskallings- OG FORSKALLINGS- Armeringsplade OG til fritspaendende ARMERINGSPLADE betondaek TIL FRITSPæNDENDE BETONDæK EUROCODE 2009 Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-7: Generelle laster - Ulykkeslast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1991-1-7 DK NA:2007 og DS/EN 1991-1-7

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg)

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg) DGF høring af Dim.håndbogens baggrundsartikel for Nyt DK NA til EC7-1 Disposition Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg) Eksempler: (ingen tal, kun principper) - Støttekonstruktion

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

V. BEREGNING AF GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG...V.1 V.1 grundvandssaenkning.m... V.1

V. BEREGNING AF GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG...V.1 V.1 grundvandssaenkning.m... V.1 Indholdsfortegnelse I. INPUT TIL STAADPRO... I.1 II. OUTPUT FRA STAADPRO...II.1 III. SPÆNDINGS- OG REAKTIONSBEREGNINGER...III.1 III.1 reaktioner.m... III.3 III.2 indput.m... III.14 III.3 staadprodata.m...

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

Kap. 1 Projekteringsgrundlag. Statikjournal. Som projekteringsgrundlag har vi brugt følgende Eurocode som vist herunder:

Kap. 1 Projekteringsgrundlag. Statikjournal. Som projekteringsgrundlag har vi brugt følgende Eurocode som vist herunder: Kap. 1 Projekteringsgrundlag Statikjournal Som projekteringsgrundlag har vi brugt følgende Eurocode som vist herunder: Kap. 2 - Statisk analyse Lodret last Rem Rem Sne Tag Spær Lægter + fast. undertag

Læs mere

Geoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA. NOM juni

Geoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA. NOM juni Geoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA NOM juni 2007 1 www.aarsleff.com Geoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA Brudgrænsetilstande, ULS: EQU, STR, GEO, UPL,

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-1

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A.

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A. Indholdsfortegnelse A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A. A. Normgrundlag... A. A. Styrkeparametre... A. A.. Beton... A. A.. Stål... A. B. SKITSEPROJEKTERING AF BÆRENDE SYSTEM...B. B. Udformning

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt

Læs mere