Tematisk gennemgang af folkeskoler fra perioden og landskoler fra

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tematisk gennemgang af folkeskoler fra perioden 1850-1900 og landskoler fra 1900-1920"

Transkript

1 Tematisk gennemgang af folkeskoler fra perioden og landskoler fra Baggrund for temagennemgangen - Liste over deltagende museer - Historisk rids over skolebyggeriets udvikling - Fredede skoler fra perioden Kronologisk oversigt over besigtigede, udvalgte emner Kronologisk oversigt over besigtigede, udvalgte emner

2 Gennemgang af folkeskoler og landskoler Baggrund Skov- og Naturstyrelsen iværksatte i efteråret 1995 en temagennemgang af danske folkeskoler i by og på land, opført i perioden og landskoler, opført Gennemgangen var anden etape af bygningsfredningskontorets opfølgning på Planstyrelsens arbejdsrapport fra 1989, "Vor lærdoms bygning. Folkeskolen ". Gennemgangens første etape, "Folkeskoler fra perioden ", afsluttedes i efteråret 1994 med fredning af fire af i alt 33 besigtigede skoler fra hele landet. En tredje etape, folkeskoler fra i København og Frederiksberg Kommuner, der på baggrund af materialets omfang er udskilt i en separat gennemgang, vil blive gennemført indenfor de næste par år. For at følge rapportens struktur er hverken de private skoler eller gymnasieskolens bygninger medtaget i gennemgangen. Hvor gennemgangens første etape, skoler fra , var baseret på litterære og arkivalske studier samt kommuneatlasenes oplysninger, udfra hvilke man udpegede en række emner til nærmere besigtigelse, valgte man ved nærværende gennemgang at benytte sig af lokalmuseernes viden. Baggrunden herfor var dels et ønske om forsøgsvis at arbejde mere systematisk og tæt sammen med museerne, dels at det litterære materiale fra perioden er langt mere sparsomt end fra perioden , der bl.a. er belyst gennem artikler i "Arkitekten". Som det konkluderedes ved første etape af gennemgangen er dansk skolebyggeri et arkitekturhistorisk forsømt område. Hovedparten af den eksisterende litteratur retter sig således primært mod enten skolevæsenet som institution eller mod enkelte udvalgte skoler. Bredere og dybdegående undersøgelser af selve skolebyggeriet findes faktisk ikke. Årsagen til, at nærværende gennemgang foruden skoler fra tillige har fokuseret på landskoler fra perioden , skyldes, at man ved den forrige gennemgangs besigtigelser af udvalgte skoler fra kun fandt fredningsegnede byskoler - de fire skoler, der blev indstillet til fredning ligger således i Københavnsområdet og i Ålborg by. Ingen af de udvalgte og besigtigede landskoler fra 1900-tallets første årtier (d.v.s. inden centralskolerne erstattede de mange små landskoler) var tilstrækkeligt velbevarede til at kunne fredes. Det var derfor oplagt at gøre et nyt forsøg ved at udnytte den kontakt til lokalmuseerne, som blev etableret i denne omgang. Metode På anbefaling af museumsinspektør Palle Friis, formand for det daværende Særlige Bygningssyn, tog Skov- og Naturstyrelsen i efteråret 1995 kontakt til landets amtslige museumsråd og bad - med henblik på et samarbejde mellem styrelsens bygningsfredningskontor og museerne - museumsrådene udpege relevante lokalmuseer under hensyn til, at det enkelte amt blev dækket ind optimalt. I alt udvalgtes 93 lokalmuseer, som fik tilsendt skrivelse om den påtænkte temagennemgang samt skemaer til udfyldning med forespørgsel om velbevarede, eventuelle fredningsemner fra perioden i museets lokalområde. I skemaerne forespurgtes endvidere til de tidligere skolers nuværende ejerforhold, og dermed den nuværende anvendelse, deres byggetekniske tilstand, byggematerialerne, større ændringer i bygningen og allervigtigst udbad styrelsen sig et nyere foto af skolerne. Forespørgslen resulterede i, at 76 af de 93 museer svarede med i alt 1440 skemaer, dækkende 135 af landets i alt 275 kommuner (jf. side 6). Opringninger til de 17 museer, der manglede at svare - bl.a. hovedparten af museerne i Sønderjyllands Amt - gav uindfriede løfter om svar. Antallet af de returnerede skemaer fra det enkelte museum varierede i antal fra 0, d.v.s. med meddelelse om ingen fredningsemner i området, til 250 skemaer (fra Lolland-Falsters Stiftsmuseum). Svarene var tydeligvis baseret på dels arkivmateriale - fra især de lokalhistoriske arkiver - dels på medarbejdernes lokalkendskab. Kun ganske få af de 76 museer vedlagde nyere fotografier af skolerne, en større del 2 2

3 vedlagde ældre (arkiv-)fotos, mens hovedparten af museerne returnerede skemaerne uden billeder. En opringning fra styrelsen med endnu en anmodning om billedmateriale til de mange museer, der ikke havde fremsendt et sådant gav kun et meget sparsomt resultat, hvorefter det måtte konkluderes, at museerne beklageligvis, men forståeligt nok havde vanskeligt ved at afse personaleressourcer til en fotografering. Samtlige fremsendte 1440 skemaer blev efterfølgende gennemlæst og sorteret af bygningsfredningskontoret. Mange emner blev i første omgang frasorteret p.g.a. misforståelser fra flere museers side af styrelsens ønske om kendskab til "velbevarede skoler fra ". Adskillige skoler blev således frasorteret fordi det af skemaerne fremgik at de: - var opført udenfor perioden (plus-minus 10 år) - var nedbrændt eller nedrevet - var "meget ombygget" eller havde undergået "store bygningsændringer" ud- eller indvendigt Herefter sorteredes det resterende materiale på baggrund af de fremsendte oplysninger og fotos og udfra de kriterier, som styrelsen sædvanligvis anlægger i vurderingen af almindelige fredningssager. En overvejende del af emnerne blev således frasorteret, fordi kontoret fandt, at bygningerne i væsentlig grad skæmmedes af eksempelvis: - større om- eller tilbygninger (mellembygninger, udestuer, carporte, gavlkviste m.v.) - termovinduer eller sprosseløse vinduer - ændrede vinduesformater, især i skolestuerne - nye yderdøre, ovenlysvinduer og solfangere, især i hovedfacaderne - større, indvendige ændringer, især i plandispositionen Endelig måtte en del af skemaerne - fra Bornholms Museum og fra Lolland Falsters Stiftsmuseum - beklageligvis helt udgå af gennemgangen, fordi de ganske mange fremsendte skemaer (alle uden fotos) var så sparsomme i deres oplysninger, at en saglig vurdering umuligt kunne foretages. En anmodning til museerne om supplerende oplysninger kunne desværre ikke imødekommes, igen under henvisning til de begrænsede personaleressourcer. Styrelsen lagde i sit valg af eventuelle fredningsemner vægt på, at de udvalgte skoler som helhed set var forholdsvis intakte - dog under hensyn til, at visse bygningsændringer må opfattes som kulturhistorisk interessante vidnesbyrd om udviklingen i skolebyggeriet - men også, at bygningernes oprindelige funktion som skole stadig var tydelig. Det vil bl.a. sige, at man i bygningernes skolestuer havde bevaret det store vinduesformat, at elevernes såvel som lærerens separate indgangsdøre var bibeholdt, og at man i det indre havde opretholdt periodens karakteristiske plandisposition med lærerbolig i bygningens ene halvdel og skolestue(r) i den anden. Et andet væsentligt kriterium var, at skolestuen/ skolestuerne ikke var opdelt i mindre rum, hvorimod tilstedeværelsen af eksempelvis forstuernes klinkegulve, knagerækker, træskohylder og skolestuernes kateterforhøjninger, eventuelle vægpaneler, tavler og faste skabe ikke var et krav, men absolut en fordel i fredningsmæssig henseende. Endelig sigtedes det mod så vidt muligt at finde emner, der kunne illustrere brugen af periodens forskellige, statslige mønstertegninger. For bedst muligt at sikre en korrekt vurdering af det fremsendte materiale blev samtlige 76 museer efterfølgende kontaktet telefonisk og underrettet om styrelsen valg og fravalg af de foreslåede emner. En nærmere drøftelse med de enkelte museer, der således fik lejlighed til at kommentere og korrigere styrelsens emnegruppe, nedbragte antallet af eventuelle fredningsemner til 97 skoler. Samtlige 97 skoler, fordelt over det meste af landet, blev besigtiget amtsvis ved en af styrelsens konsulenter, som for hver skole udfærdigede en rapport med tekst og billeder samt en vurdering af 3 3

4 den enkelte bygnings fredningsværdier. På baggrund af konsulentens rapporter nedbragtes antallet af eventuelle fredningsemner yderligere til 17, heriblandt et par "tvivlsomme" emner. De 17 emner fordelte sig med 10 skoler fra perioden og syv landskoler fra perioden 1900-ca Bygningsfredningskontoret besigtigede efterfølgende samtlige 17 emner ultimo 1997/primo 1998 og vurderede herefter, at tre skoler - alle landskoler fra perioden må opfattes som oplagte fredningsemner og at andre tre skoler fra perioden ligger "lige på vippen". Disse seks emner præsenteres derfor for Bygningssynet i et egentligt dagsordenmateriale, hvorimod de resterende emner, der næppe vil kunne fredes da ingen af disse er helt eller nærved intakte, præsenteres i kort form for at vise variationen i de udvalgte emner. Disse emner anbefaler styrelsen istedet, at Bygningssynet klassificerer som bevaringsværdige, endvidere at man i forbindelse med enkelte af skolerne henstiller, at kommunen udarbejder en bevarende lokalplan. P.g.a. den noget ringe kvalitet i de udvalgte emner fra perioden bør Bygningssynet overveje om gennemgangen nødvendigvis skal resultere i een eller fredninger af skoler fra perioden eller om man stiller sig tilfreds med de skoler fra perioden som allerede er fredet (jf. side 11). Blandt de fredede skoler fra 1800-tallet finder man således såvel større byskoler (eks. Sølvgade Skole, Århus Katedralskole og Statsskolen i Roskilde) som stråtækte landskoler (eks. Emmerlev Skole og Kongsmark skole), men som tidligere nævnt ingen landskoler fra 1900-tallet. Konklusion Styrelsens ønske om, som et forsøgsvis alternativ til de sædvanlige litteratur- og arkivstudier, at etablere et tættere samarbejde med landets lokalmuseer i forbindelse med en temagennemgang, må siges at være delvist opfyldt. Hovedparten af de adspurgte museer har således udvist stor interesse og velvilje for styrelsens projekt, men det må samtidig konstateres at museernes knappe ressourcer i mange tilfælde har vanskeliggjort frembringelsen af et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag for styrelsen. Anvendelse af metoden fremover må derfor føre til overvejelser om tilførsel af ressourcer til museerne, eksempelvis til aflønning af en lokal fotograf - et billede siger som bekendt mere end tusind ord. Ved eventuel fremtidig brug af spørgeskemametoden bør det ligeledes overvejes om styrelsen yderligere skal tydeliggøre de arkitektoniske krav, der stilles til en bygning for at den kan fredes. De mange frasorterede svar i gennemgangen vidner således om væsentlige forskelle i styrelsens og museernes opfattelse af en "velbevaret bygning", foruden at museerne - ikke overraskende - har en tendens til at vægte de kulturhistoriske frem for de arkitektoniske værdier i deres bygningsvurderinger. Hvad angår den fjerdedel af museerne, som af forskellige årsager ikke fremsendte - eller fremsendte et vanskeligt anvendeligt svarmateriale, har det affødt et geografisk set noget skævt fordelt grundlag for styrelsens emnevalg. Sønderjyllands -, Bornholms og store dele af Storstrøms Amt er således ikke med i gennemgangen og det må overvejes efterfølgende at lave særskilte gennemgange af disse områder for at fuldstændiggøre projektet. Som det fremgår af ovenstående er det et særdeles bredmasket net, som styrelsen har "trukket" hen over landet. Der kan meget vel fortsat findes adskillige intakte skolebygninger fra perioden , som ikke er "fanget" p.g.a. lokalmuseets manglende deltagelse i projektet, manglende kendskab til skolen eller simpelthen p.g.a. bygningsfredningskontorets fejlvurdering af det fremsendte materiale. Det bør derfor overvejes om man med information gennem pressen om styrelsens netop gennemførte temagennemgang kunne gå et skridt videre i inddragelse af offentligheden og anmode om, at private i lokalmiljøerne henvender sig til styrelsen, såfremt de har kendskab til andre velbevarede skoler fra perioden i samme - eller bedre bevaringsstand som de udvalgte fredningsemner. 4 4

5 Oversigt over museer, der er blevet tilsendt Skov- og Naturstyrelsens spørgeskemaer Københavns Amt: Arbejdermuseet, meddelelse om ingen emner Amagermuseet, intet svar Brønshøj Museum, intet svar Københavns Bymuseum, meddelelse om ingen emner Søllerød Museum, 5 skemaer Ballerup Egnsmuseum, 1 skemaer Frederiksborg Amt: Frederiksværkegnens Museum, 2 skemaer Museet Færgegården, 4 skemaer Gilleleje Museum, 29 skemaer Helsingør Kommunes Museum, 9 skemaer Hørsholm Egnsmuseum, 1 skema Roskilde Amt: Greve Museum, 7 skemaer Køge Museum, 58 skemaer Roskilde Museum, 75 skemaer Vestsjællands Amt: Haslev Museum, 2 skemaer Holbæk og Omegns Museum, 93 skemaer Kalundborg og Omegns Museum, 49 skemaer Odsherred Museum, 55 skemaer Ringsted Museum, 43 skemaer Sorø Museum, 61 skemaer Storstrøms Amt: Lolland-Falsters Stiftsmuseum, 250 skemaer Falsters Minder, 64 skemaer Møns Museum, 19 skemaer Næstved Museum, 3 skemaer Stevns Museum, 24 skemaer Sydsjællands Museum, 9 skemaer Bornholms Amt: Bornholms Museum, 106 skemaer Fyns Amt: Kerteminde Museum, 3 skemaer Fåborg Kulturhistoriske Museum, 9 skemaer Langelands Museum, 4 skemaer Middelfart Museum, 5 skemaer Nordfyns Museum, 3 skemaer (Fyns Amt, fortsat:) Nyborg- og Omegns Museum, meddelelse om ingen emner 5 5

6 Odense Bys Museer, 11 skemaer Svendborg og Omegns Museum, 26 skemaer Ærø Museum, 13 skemaer Vestfyns Hjemstavnsgård, meddelelse om ingen emner Willemosegårdens Mindestuer, 1 skema 6 Sønderjyllands Amt: Haderslev Museum, intet svar Midtsønderjyllands Museum, intet svar Sønderborg Slot, 32 skemaer Tønder Museum, intet svar Åbenrå Museum, 2 skemaer Ribe Amt: Ølgod Museum, 15 skemaer Esbjerg Museum, intet svar Den antikvariske samling i Ribe, 3 skemaer Fanø Museum, 1 skema Grindsted-Vorbasse Museum, 3 skemaer Museet på Sønderskov, 5 skemaer Varde Museum, 44 skemaer Vejle Amt: Horsens historiske Museum, 10 skemaer Fredericia Museum, 12 skemaer Give Egnens Museum, 10 skemaer Glud Museum, 24 emner Museet på Koldinghus, meddelelse om ingen emner Vejle Museum, 2 skemaer Den gl. Skolestue, 12 skemaer Ringkøbing Amt: Struer Museum, 4 skemaer Herning Museum, 17 skemaer Hjerl Hedes Frilandsmuseum, intet svar Holstebro Museum, intet svar Konserveringscentret, intet svar Lemvig Museum, 2 skemaer Ringkøbing Museum, intet svar Skjern-Egvad Museum, 1 skema Århus Amt: Silkeborg Museum, intet svar Den gamle By i Århus, intet svar Djursland Museum, intet svar Ebeltoft Museum, 2 skemaer Kult.hist. Museum i Randers, 30 skemaer Odder Museum, 12 skemaer (Århus Amt, fortsat:) Samsø Museum, 3 skemaer Skanderborg Museum, 11 skemaer Århus Bymuseum, 6 skemaer 6

7 7 Viborg Amt: Fur Museum, 2 skemaer Morsland hist. Museum, 2 skemaer Skive Museum, intet svar Museet for Thy og Vester Hanherred, 10 skemaer Viborg Stiftsmuseum, 5 skemaer Nordjyllands Amt: Bangsbo Museum, 34 skemaer Hadsund Egnsmuseum, 1 skema Læsø Museum, 5 skemaer Løkken Museum, 33 skemaer Skagen Fortidsminder, 3 skemaer Sundby Samlingerne, 1 skema Sydhimmerlands Museum, intet svar Sæby Museum, 47 skemaer Try Museum, 5 skemaer Vendsyssel Museum, 3 skemaer Vesthimmerlands Museum, intet svar Ålborg Historiske Museum, 15 skemaer Diverse: Ole Rømers Museum, Tåstrup, meddelelse om ingen emner Sophienberg, Nordsjællands Folkemuseum, meddelelse om ingen emner 7

8 Historisk rids over skolebyggeriet ca Selvstændige skolebygninger var i 1700-tallet fortrinsvis forbeholdt latinskoler og kirkeskoler i større byer. Dertil kom de 240 rytterskoler, der på Frederik den Fjerdes foranledning opførtes i årene Til rytterskolerne udarbejdedes mønstertegninger, der angav grundmurede huse med stråtækt eller teglhængt tag. Foruden skolestue rummede skolen lærerbolig og stald. Landets øvrige skoler indrettedes derimod i "tilfældigt" tilgængelige lokaler. For landskolerne, som Christian den Sjette ved forordninger omkring 1740 forsøgte at få oprettet i hvert sogn, var det oftest et almindeligt stråtækt bindingsværkshus, mens byskolen kunne placeres i f.eks. en lejlighed. Skoleanordningen af 1739 gjorde skolegang til en betingelse for konfirmation, men først med Folkeskoleloven af 1814 blev det bestemt, at alle børn skulle modtage en elementær undervisning. En egentlig institutionalisering af skolen indledtes således først i 1800-tallet. Gradvist øgedes accepten af skolen som et naturligt led i alle børns liv, først blandt byernes bedrestillede borgerskab og blandt den mere velstående del af bondestanden, hvorimod fattige forældre på landet og i byerne helt ind i det 20. århundrede holdt børnene fra skolen af økonomiske årsager. I 1829 udsendtes et sæt mønstertegninger for landskoler, der dog ikke adskilte sig nævneværdigt fra rytterskolerne. Bygningerne var blevet lidt større, hvad der især kom lærerboligen til gode. Skolen skulle nu se ud af mere end et almindeligt landsbyshus; der skulle skabe respekt om undervisningen og om skolelæreren.. Tegningerne fulgte 1814-ordningen om skolebygninger på landet og i købstæderne, som af hygiejniske årsager krævede, at skolestuen skulle være mindst fire alen høj, at vinduer og døre skulle være tætte, og at vinduerne skulle kunne åbnes. Institutionaliseringen af skolen synes forstærket af Grundlovens vedtagelse i 1849, idet man nu tillagde skolerne en forpligtigelse til at ruste børnene til at forvalte demokratiet. Selve skolebygningerne blev også vist en hidtil uset interesse. Det var først og fremmest det offentlige der byggede selvstændige skolebygninger, mens privatskoler fortsat indrettedes i allerede eksisterende lokaler. I årene efter århundredets midte gik staten ind med økonomisk støtte i form af statstilskud til lærerpensioner og til skolebygninger. I 1856 fremsattes en ny skolelov med regler for de fysiske og dermed hygiejniske forhold i skolebyggeriet på landet, hvorfor man efter århundredets midte i stadig stigende grad lagde vægten på de hygiejniske forholds betydning for børnenes fysiske såvel som psykiske sundhed. Børnene skulle opdrages til et sundt liv, og da adskillige af børnene led under dårligt helbred, så skolen især i storbyerne det som sin opgave at afhjælpe de værste skavanker og at lære børnene en mere hygiejnisk livsform. Loven fulgtes årene efter op med et nyt sæt mønstertegninger, udført af arkitekt J.D. Herholdt - disse tegninger, udført i en slags nationalromantisk skønvirkestil, fik imidlertid af uvisse årsager ikke større betydning for skolebyggeriet. I skoleloven fastsattes rumarealet pr. barn til 2,8 kubikmeter, foruden at det fordredes, at skolerne rummede en forstue til børnenes tøj (ofte tilbygget de ældre skoler), og at skolestuens vinduer placeres så tæt på taget som muligt. Husene kunne være i bindingsværk med stråtag eller grundmurede med tegltag, og lærerboligen anbragtes fortsat i samme hus som skolestuen, men med egen indgang - der skulle nu for alvor skabes respekt om lærerens person. Endvidere bestemtes det, at kun 100 børn måtte søge skolen ad gangen, og til aflastning måtte der opføres en ny skole eller en pogeskole til aflastning af den gamle. 8 8

9 9 J.D. Herholdts statslige mønstertegninger, 1857 I sidste halvdel af 1800-tallet steg antallet af skolebygninger derfor markant, ikke mindst som følge af befolkningstilvæksten og den stigende økonomiske velstand. Omkring 1860 fandtes der således ca landskoler, i 1881 knap 3000 og i 1905 ca landskoler. Antallet af byskoler er vanskeligere at få rede på, men det kan oplyses, at der i 1904 var 140 købstadsskoler og 46 skoler i hovedstadsregionen. Væksten i antallet af skoler er dog ikke ensbetydende med, at der udelukkende er tale om nybyggeri, nye skoler kunne placeres i eksisterende lokaler, men det er nærliggende at formode at de tilkomne skoler blev placeret i nye bygninger. I 1900,1913 og senest i 1941 fulgte nye mønstertegninger, udført af tidens toneangivende arkitekter; hvilket må opfattes som et udtryk for ønsket om at skabe respekt for skolens samfundsmæssige funktion. Som de øvrige mønstertegninger giver disse tegningerne især et billede af udformningen af tidens skolebyggeri på landet, hvortil mønstertegningerne var beregnet, idet de tilhørende cirkulærers bestemmelserne for landskolebyggeriet gjaldt som et mindstekrav for byskolerne. Christian Thuréns statslige mønstertegninger, 1900 Christian Thurens mønstertegninger fra år 1900 havde to ambitioner: Skolebyggeriet skulle dels være billigt, dels skulle det leve op til tidens skolehygiejniske fordringer. Thuréns tegninger viser således en stribe helt enkle skolehuse, ifølge det medfølgende cirkulære skulle de opføres i grund- 9

10 mur med naturskifertage, sidstnævnte krav blev dog ofte fraveget til fordel for teglstenstage. Vinduesarealets forhold til gulvarealet skulle være 1:5, hvorimod det endnu ikke var et krav, at landskolen skulle have en gymnastiksal. Mange steder var gymnastik imidlertid så populært i befolkningen, at skolebyggeriet blev kombineret med opførelsen af en gymnastiksal, gerne opført efter Andreas Bentsens statslige mønstertegning, ligeledes fra Hvor man ikke formåede at opføre en selvstændig gymnastiksal blev de gymnastiske udfoldelser fortsat praktiseret i skolegården, gerne med et par flytbare redskaber. Idet Thuréns tegninger affødte en del kritik fra bl.a. Arkitektforeningen, som mente, at hans mønsterskoler stilistisk harmonerede dårligt med den landlige byggestil, blev en ny række typetegninger udført allerede i 1913 med udgangspunkt i de gamle danske byggeskikke og inspireret af skønvirkebevægelsen. Stilen, der siden blev kendt som Bedre Byggeskik, foretrak de gode danske byggematerialer; røde sten, granit og røde teglsten, suppleret med træværk malet i rødt, hvidt eller grønt. En af arkitekterne var Martin Nyrop, der ved sine mønstertegninger gjorde den trelængede skole i røde sten, granit og røde teglsten med hhv. lærerbolig, skolestue og gymnastiksal til en umådelig populær skoletype på landet i de første årtier af 1900-tallet. Nyrop lavede ligeledes mønstertegninger til den lille landskole med ét klasseværelses - en type som griber tilbage til de ældste mønstertegninger med bolig i den ene side og skolestue i den anden. Forskellen bestod imidlertid grundlæggende i, at man nu tydeligt kunne se, hvad der var skole og hvad der var bolig - bygningen skulle være "anseelig og monumental". Om lærerboligen hed det, at den burde være noget ud over det almindelige, da læreren "stod over den lokale befolkning", men den måtte heller ikke være for herskabelig, således at børn eller forældre følte sig "trykkede" ved besøg i lærerboligen. 10 Martin Nyrops statslige mønstertegninger til en lille landskole, 1913 Med vedtagelsen af en ny folkeskolelov i 1937 blev der lagt op til en centralisering af skolevæsenet på landet, og større centralskoler i de større byer kom efterhånden til at erstatte de små lokale landskoler, der i første omgang ofte omdannedes til nær- og forskole for folkeskolens yngste elever. Hvor antallet af større skoler i købstæderne og hovedsstadsregionen derfor forøgedes i 1900-tallets første årtier forsvandt der alene i femåret landskoler. De mange landskoler, der er medtaget i nærværende temagennemgang tjener i dag typisk som privatboliger (med deraf følgende ændringer), hvorimod periodens byskoler (eks. Sct. Jacobi i Varde og Strynø Skole) i kraft af deres størrelse fortsat fungerer som (mere eller mindre ombyggede) kommuneskoler. 10

11 Kronologisk oversigt over fredede skoler, opført i perioden Statsskolen Domkirkepladsen 1, Roskilde by Opført 1842 af J.H. Koch Fredet 1924 Den gamle Skole Degnestræde 7, Greve Kommune, Opført 1834,1867, tilbygget 1926 Fredet

12 12 Latinskolen Skolegade 8, Hjørring by Opført ca Fredet 1976 Øster-Højst gamle Skole Kirkevej 2, Løgumkloster Kommune Opført 1844 Fredet

13 13 Den gamle Latinskole Lille Gråbrødrestræde 1, Odense by Opført 1845 af J.H. Koch Fredet 1945 Sølvgades Skole Sølvgade 16, København by Opført af P.C. Hagemann Fredet

14 14 Günderoths Skole Nygade 48, Åbenrå by Opført 1847 Fredet 1971 Skolen ved Skt. Knuds kirke Sjællandsgade 48-50, Fredericia by Opført 1848 Fredet

15 15 Nordby Borgerskole Skolevej 5-7, Nordby, Fanø Opført 1849, udvidet 1862, 1968 og 1876 Fredet 1945 Den tidlig. Katedralskole Gåskærgade 28, Haderslev by Opført 1854 Fredet

16 16 Borgerskolen og Katrinegadesalen Skolegade 2, Kolding by Opført 1856, 1881 Fredet 1988 Katedralskolen Puggårdsgade 22, Ribe by Opført 1856 af Ferd. Thielemann Fredet

17 17 Emmerlev Skole Emmerlevvej 20, Højer Kommune Opført 1857 Fredet 1991 Søetatens Pigeskole Borgergade 111, København by Opført 1858 af Bernhard Seidelin Fredet

18 18 Tøxens Skole Nørregade 43, Køge by Opført 1859 Fredet 1983 Kongsmark Skole Gl. Skolevej 6, Skærbæk Kommune Opført 1871 Fredet

19 19 Vester Hæsinge Skole Birkevej 17, Broby Kommune Opført i slutningen af 1800-tallet Fredet 1989 Århus Katedralskole Denne del af skolen opført af Hack Kampmann Skolegyden 1, Århus By Fredet

20 20 Ryesgade Skole Ryesgade 52, Ålborg by Opført 1911 og 1917 af Oscar Beck Fredet 1995 Rådvad Skole Rådvad 1, Lyngby-Tårbæk Kommune Opført af H. Lønborg-Jensen Fredet

21 21 Viborg Katedralskole Gammel Skivevej 2, Viborg by Opført af Hack Kampmann Fredet 1987 Sct. Severin Skole Moltrupvej 1, Haderslev Opført 1924 af Chr. Hansen Fredet

22 Kronologisk oversigt over besigtigede, mulige fredningsemner fra perioden Trønninge Skole Trønninge By 28, Regstrup, Svinninge Kommune, Vestsjællands Amt Opførelsesår: 1846 Ejer: Familien Tassing Nuværende anvendelse: Skole frem til 1954, i dag privatbolig/skiltemagerværksted Vinkelbygget, grundmuret bygning med pudsede, gulmalede facader og stråtag samt to nye tagkviste mod vejen og en mod gården, alle tre med opsprossede vinduer med termoglas. Fire vinduer i hovedfacaden er de oprindelige, de øvrige vinduer, herunder de større vinduer i skolestuen, er fra dette århundrede. Desuden ny hoveddør og ny tofløjet havedør. Bag skolen fritliggende udhus i bindingsværk i meget dårlig vedligeholdelsestand, huset påtænkes derfor nedrevet snarest. I det indre er den oprindelige ruminddeling hovedsageligt bevaret med en centralt placeret forstue, hvorfra man har adgang til den tidligere skolestue i husets østlige ende, mod vest til den tidligere lærerbolig. Udskuddet med køkken/badeafdelingen nord for skolestuen er angiveligt tilføjet den oprindelige bygning omkring århundredeskiftet. Skolestuen, der i dag fungerer som opholdsstue, er bevaret i sin fulde udstrækning og har desuden de for skolestuer så karakteristiske store vinduer. Overalt har man bibeholdt de oprindelige bræddegulve og egetræsådrede fyldningsdøre, lofterne er mellem bindbjælkerne beklædt med lærred eller staffede brædder. Styrelsen finder ikke, at den tidligere Trønninge er fredningsværdig p.g.a. et par uheldige ombygninger, herunder tre tagkviste og en ny hoveddør, foruden at udhuset påtænkes nedrevet. Styrelsen skal istedet anbefale, at bygningen klassificeres som bevaringsværdig

23 Søby Skole Nørrevejen 2, Ærøskøbing Kommune, Fyns Amt Opførelsesår: 1847 Ejer: Boet efter Inger Frydenberg Nuværende anvendelse: Skolen nedlagt i 1968, derefter kommunebibliotek, siden 1975 privatbolig Grundmuret, pudset og gulmalet længehus med teglhængt, oprindelig stråtækt halvvalmet tag. En midtstillet trefags gavlkvist har ved tagomlægningen erstattet den oprindelige etfags gavlkvist. Mod gaden to ældre to-fløjede indgangsdøre, opr. til hhv. skole og førstelærerbolig og i havefacaden to nye havedøre med glas. Desuden blændet dør til andenlærerbolig i vestlige gavl. Husets oprindelige korspostvinduer med småsprossede rammer er i dette århundrede udskiftet med klassicistiske vinduer. Ved husets østre gavl tilbygget udhus med halvtag, bevaret med to retirader. I det indre er bygningens oprindelige plan med en firefags, gennemgående skolestue med elevforstue, flankeret mod øst af en stor førstelærerbolig og mod vest af andenlærerbolig delvist ændret i forbindelse med bygningens indretning først til bibliotek og siden til privatbolig. Skolestuen er dog bibeholdt i sit oprindelige omfang, men indrettet med åbent køkken i ene hjørne og væggene delvist beklædt med "cigarkassetræ". En del ældre fyldningsdøre er bevaret, men nyere nedhængte lofter under førstelærerboligens bindbjælker. Styrelsen finder ikke, at den tidligere Søby skole er et oplagt fredningsemne -sammenfattende er bygningen ret ændret; idet ydre i er facadebehandling, tagbelægning, gavlkvist og havedøre ændret i forhold til det oprindelige, i det indre er plandisposition og indretning af skolestuen ændret. Styrelsen skal istedet anbefale, at bygningen klassificeres som bevaringsværdig

24 Dåstrup Skole Byvejen 16-18, Dåstrup, Ramsø Kommune, Roskilde Amt. Opførselsår: 1850-erne, tilbygget i 1930-erne Ejer: Ramsø Kommune Funktion: Lokalhistorisk arkiv/ privatbolig 24 Grundmuret, gulkalket bygning, bestående af længe med lærerbolig og tidligere skolestue, vinkelret herpå skolestue-tilbygning fra 1930-erne med store, opsprossede vinduer. Begge længer har sadeltag, hængt med betonsten, ældre vinduer og nye indgangsdøre i moderne stil. Endvidere gulkalket udhus med valmtag, udhuset rummer vognport og retirader. I det indre er den ældste længes oprindelige plan ændret, tidligere forstue og skolestue er opdelt og indrettet til arkiv, der er opsat plader i de fleste lofter og de mange døre er udskiftet med nye, plane døre. Styrelsen finder ikke, at den tidligere Dåstrup skole er et fredningsværdig, men det anbefales at den istedet klassificeres som bevaringsværdig, bl.a. p.g.a. dens betydning for helheden omkring Dåstrup Kirke. 24

25 Sct. Jacobi Skole Kirkepladsen 1, Varde, Ribe Amt Opførelsesår: 1856, gymnastikbygning 1885, desuden udvidelser fra erne Ejer: Varde kommune Nuværende anvendelse: skole 25 Skolebygningen er en to-etages, 11 fag lang længebygning i rød blankmur med hvidpudset cordongesims og halvvalmet tag, hængt med røde teglsten. Overalt har man bevaret de oprindelige vinduer (idet man troede skolen var fredet), men indsat ny, tofløjet indgangsdør mod skolegården og i gårdens tagflade en hel række store ovenlysvinduer. Skolebygningens indre er fuldkommen nyindrettet. Den fritliggende gymnastikbygning fra 1885 er nyindrettet til skolebibliotek med indskudt dæk og spindeltrappe. Styrelsen finder ikke, at Sct. Jacobi Skole er fredningsværdig, men at den i lighed med kommuneatlas Vardes klassificering er yderst bevaringsværdig. 25

26 Søby Skole Skovballevej 116, Tåsinge, Svendborg Kommune, Fyns Amt Opførelsesår: 1858 Ejer: Lone Nielsen Nuværende anvendelse: Privatbolig 26 Grundmuret tifags længehus med pudsede, malede facader i lakserødt, teglhængt halvvalmet tag og to nyere skorstenspiber. Originale vinduer og tofløjede fyldningsdøre, hoveddøren flyttet i forbindelse med indretning af stor forstue med trappe til loftsetagen. Ny havedør med glas i ene gavl. Bag skolen delvist pigstensbelagt gårdsplads og fritliggende, velbevaret udhus i bindingsværk med teglhængt halvvalmet tag og ældre døre og vinduer. I det indre fornemmes stadig den oprindelige planløsning med skolestue i bygningens ene halvdel, lærerbolig i den anden. Formentlig har den firefags skolestue været gennemgående, men en mindre del er sidenhen indddraget til "garderobegang" til eleverne i forbindelse med etablering af separat elevindgang på skolens bagside. Endvidere er den oprindelig fælles lærer-/elevforstue udvidet og ny trappe til loftsetagen opsat. Bygningen har i flere rum, bl.a. i skolestuen, bevaret sine oprindelige plankegulve og hovedparten af de oprindelige fyldningsdøre er ligeledes bibeholdt. Styrelsen finder ikke, at den tidligere Søby skole er frednigsværdig. På trods af, at den smukt beliggende bygning er velholdt og forholdsvis velbevaret, har malingen af facaderne, flytningen af indgangsdøren og den indvendige ombygning af forstuen ændret bygningen væsentligt i forhold til dens oprindelige udtryk. Det anbefales istedet, at skolen klassificeres som bevaringsværdig. Vornæs Skole 26

27 Vornæsvej 39, Tåsinge, Svendborg Kommune, Fyns Amt Opførelsesår: 1863 Ejer: Petra Sofie Hansen Nuværende anvendelse: Privatbolig for lærerenken 27 Symmetrisk anlagt, trelænget anlæg med en 11 fag lang, kombineret skolestue og lærerbolig og vinkelret herpå to fritliggende udlænger, opført som hhv. lo og vognport/huggehus, men i dag med funktion af depotrum. Alle længer er i hvid-berappet grundmur, sadeltagene er stråtækte, desværre med en nyere, stor tagkvist på hovedhusets haveside. De to oprindelige, to-fløjede indgangsdøre til hhv. lærerbolig og skolestue er bevaret, desuden er alle vindueskarme oprindelige, men fem vinduer mod nord og to mod syd har nye rammer med termoglas, resten er de originale. I havefacaden ny dobbelt havedør. I det indre er den oprindelige plan ændret i flere omgange og væsentligste ændring er opdelingen af skolestuen i to mindre rum. En stor del af de oprindelige plankegulve og fyldningsdøre er dog bevaret. Styrelsen finder, at den tidligere Vornæs skole p.g.a. sin fine helhedskarakter er et muligt fredningsemne og vil derfor forelægge sagen for Bygningssynet i et egentligt dagsordenmateriale (vedlagt). 27

28 Salby-Taarup skole Hindsholmvej 339, Kerteminde Kommune, Fyns Amt Opført 1876, 1919 Ejer: Gunnar Flyvholm Nuværende anvendelse: Privatbolig 28 Tolænget anlæg, bestående af skolebygning/lærerbolig fra 1876,, skolestue fra 1919 og fritliggende udhus (u. opf.å.). Skolebygning/lærerbolig fra 1876 er et gulmalet længehus (oprindelige gul blankmur) med halvvalmet tag med røde teglsten (oprindelig stråtækt), vinduer hovedsageligt fra 1919 og ældre fyldningsdøre. Oprindelig opdelt i lærerbolig og skolestue, adskilt af central, fælles forstue, men i 1919 indrettet til én stor lærerbolig, hvorved skolestuen blev opdelt ved skillevæg. Overalt fyldningsdøre fra 1919, lofterne listeklædte. Meget velbevaret, fritliggende skolestue fra 1919, hvidkalket, grundmuret længehus med gavlkvist, halvvalmet tag med røde teglsten, originale vinduer og indgangsdør. I det indre er den oprindelige plan og indretning bibeholdt; forstue med klinkegulv og knagerækker, skolestue med plankegulv, kateterforhøjning, tavle og skabe. Styrelsen finder ikke, at den tidligere Salby-Taarup skoles ældre skolebygning p.g.a. de mange ændringer er fredningsværdig, hvorimod den fritliggende skolestue fra 1919 synes fredningsværdig, men vanskelig at frede alene. Det anbefales i alle fald, at hele anlægget klassificeres som særdeles bevaringsværdigt, bl.a. p.g.a. skolens meget fine beliggenhed. Jegindø Skole 28

29 Kongevejen 47, Jegindø, Thyholm Kommune, Ringkøbing Amt Opførelsesår: 1876 Ejer: Søren Schønnemann Kristensen Nuværende anvendelse: Privatbolig, p.t. tom 29 Ti fags længebygning i gul blankmur, sadeltag hængt med cementsten og med en nyere, skalmuret gavlkvist. Fem originale vinduer mod nord, øvrige vinduer fra forskellige perioder, desuden ny hoveddør med sideglas. Fritliggende, meget misligholdt stald-/udhuslænge i rød blankmur med pandeplade-tag. I det indre er hovedhusets oprindelige plan bibeholdt med en centralt placeret forstue, flankeret mod øst af skolestue, mod vest af tidl. lærerbolig. Den gennemgående skolestue står i sin oprindelige udstrækning og har bræddegulv og fyldningsdøre, men nedsænket loft. I lærerboligen er de oprindelige fyldningsdøre bevaret, foruden de fleste rums bræddegulve, desuden lærerkontorets kakkelovn og skabelonmalede vægge. Gavlværelsets gulv er ødelagt og taget op p.g.a. nedsivende vand med deraf følgende rådskader. Styrelsen finder ikke, at den tidligere Jegindø skole på trods af sine mange intakte, indvendige detaljer er et fredningsemne, idet bygningen som følge af mange års misligholdelse er så ødelagt og nedslidt at en "genopretning" vil medføre en omfattende udskiftning af de originale materialer. Nølev-Assedrup Skole Assedrupvej 53, Odder Kommune, Århus Amt 29

30 Opførelsesår: 1892 Ejer: Sture Vinter Møller Nuværende anvendelse: Privatbolig 30 Nyligt istandsat, T-formet bygning i rød blankmur med heltag i skifer med stort udhæng og en stribe ovenlysvinduer i tagfladen mod vejen. Ny hoveddør, nye have- og gavldøre og i alt 18 termovinduer med hvide rammer. I skoledelen i T-ets "overligger" har man bibeholdt de store, ældre skolestuevinduer. I forlængelse af bygningens østlige gavl ligger et udhus med garager, forbundet med skolen med plankeværk. I det indre, som kun er besigtiget af styrelsens konsulent, er den oprindelige plan delvist bevaret med lærerbolig i bygningens længdegående længe og skoledel med to skolestuer og gymnastiksal i den tværgående længe. Skolestuerne, der fungerer som depot, står i deres oprindelige omfang, men har fået nedhængte lofter og nyere liste-panelbelædning af vægende. En lignende listebeklædning er opsat i gymnastiksalen, som tillige har nedhængt loft, der dog planlægges nedtaget. I den totalt nyistandsatte lærerbolig har man delvist respekteret den oprindelige plan, men trappen til loftet er nedtaget og lofterne blevet bræddeklædt. En del ældre fyldningsdøre retableret/istandsat. Styrelsen finder ikke, at den tidligere Nølev-Assedrup skole er fredningsværdig bl.a. p.g.a. de mange vinduesudskiftninger. Det anbefales istedet, at skolen klassificeres som bevaringsværdig. 30

31 Hjelm skole Rytzebækvej 10, Stege Kommune, Storstrøms Amt Opført: 1897 Ejere; Elise Rabjerg Nuværende anvendelse: Privatbolig for lærerenken 31 Vinkelbygget, grundmuret, gulmalet bygning (oprindelig rød blankmur) med skifertækket sadeltag. Den ene længe oprindelig lærerbolig, den anden skolebygning med to selvstændige indgange til to skolestuer. Originale yderdøre - bortset fra en ny terrassedør i lærerboligens gavl - og vinduer med småsprossede rammer. Gulmalet udhus med pandepladetag, huset indrettet til stald og vognport, og mellem stuehus og udhus gulmalet vaskehus. I det indre er den oprindelig plan hovedsageligt bevaret - i lærerboligen ferniserede bræddegulve og ådrede fyldningsdøre, men overalt listelofter. Desuden er en enkelt skillevæg nedtaget mellem to mindre stuer. I skolelængen har elevforstuerne bevaret det originale, skakternede klinkegulv og skolestuerne står intakte med plankegulve, pudsede lofter, malede fyldningsdøre og kateterforhøjninger. Styrelsen finder, at den tidligere Hjelm skole er et muligt fredningsemne, hvorfor sagen vil blive forelagt Bygningssynet i et egentligt dagsordenmateriale (vedlagt). 31

32 Kronologisk oversigt over besigtigede, mulige fredningsemner blandt landskoler fra perioden Neder Donnerup Skole Vejlevej 204, Give Kommune, Vejle Amt Opførelsesår: 1901 Ejer: Vibeke Teisen Nuværende anvendelse: privatbolig siden skolens nedlæggelse i 1969 Vinkelformet bygning i rød blankmur med halvvalmet, skifertækket tag. Fem termovinduer med hvide rammer i facade og gavl i tidligere lærerbolig, ellers er oprindelige vinduer, herunder skolestuens store vinduer, bevaret, foruden de originale indgangsdøre med fyldninger. Lille udhus med nyere, tilbygget verandastue, mellem skole og udhus samt ny carport. Skolen omgivet af "belærende og opdragende" have med bl.a. elevernes badebassin, drikkefontæne, stenstøtter m.v. I det indre er skolens oprindelige planløsning hovedsagelig bevaret med skolestue med egen forstue og indgang mod øst og lærerbolig mod vest. Skolestuen står i sit oprindelige omfang og har bibeholdt de oprindelige bræddegulve, vægpaneler, tavler, kateterforhøjning og væginskription. I lærerboligen har man nedtaget en skillevæg mellem to mindre stuer og en væg mellem samme og køkkenet. Flere af rummene, bl.a. stuen har endvidere fået bræddeklædte lofter, ellers fremtræder boligen i velholdt stand med originale bræddegulve og fyldningsdøre. Styrelsen finder ikke, at den tidligere Neder Donnerup skole er fredningsværdig, bl.a. pga. af vinduesudskiftninger og nedtagelse af væsentlige skillevægge. Istedet anbefales det, at skolen med tilhørende have klassificeres som bevaringsværdig

33 Lundby Skole Lundbyvej 99, Tåsinge, Svendborg Kommune, Fyns Amt Opførelsesår: 1901 Ejer: Metha Toftegård Nuværende anvendelse: Privatbolig 33 Grundmuret rødstensbygning med skifertækket heltag, korsformet grundplan, oprindelig indrettet med lærerbolig i den længdegående længe og to skolestuer med hver sin forstue i tværlængen. Skolen har nye hoveddøre med fyldninger, ny havedør og nye glasdøre til forstuerne, men overalt de originale vinduer med opsprossede, hvidmalede rammer og i skolestuerne det karakteristiske store vinduesformat. Parallelt med skolen fritliggende udlænge i rød blankmur og med skifertag, i dag indrettet til dobbeltgarage (med nye garageporte) og udhus. I det indre er skoledelen udlejet til én bolig, hvor forstuerne fungerer som hhv. bryggers med delvist bevaret klinkegulv og (nyindrettet) køkken, den ene skolestue står i sin oprindelige størrelse, fra den anden har man adskilt et fag til forstue med ny trappe til tagetagen der en indrettet til beboelse. Tidligere lærerbolig har gennemgået en række rumændringer og fået listelofter, forsænkede pladelofter og ny trappe til tagetagen. Overalt i skolen har man bevaret de oprindelige fyldningsdøre. Styrelsen finder ikke, at den tidl. Lundby skole er fredningsværdig, bl.a. p.g.a. den mange ændringer i plandispositionen. Det anbefales istedet at klassificere skolen som bevaringsværdig. 33

34 Strynø Skole Nørrevej 1, Strynø, Rudkøbing Kommune, Fyns Amt Opførelsesår: 1905 Ejer: Rudkøbing Kommune Nuværende anvendelse: skole, bibliotek og forsamlingssal 34 Skolen, der fortsat er i funktion for øens børnehaveklasse - 4. klasse, er en efter omstændighederne ret stor, grundmuret rødstensbygning i to etager med frontispice på gårdfacaden og halvvalmet tag, hængt med sortglaserede teglsten. Bygningens taskekviste i gavlene er sammen med den ene af de oprindeligt fire skorstene nedtaget, hvorimod de oprindelige, blåmalede indgangsdøre med fyldninger og overalt de originale, opsprossede vinduer med hvidmalede rammer er bevaret. Vinkelret på skolen fritliggende samtidig udlænge med vognport og depotrum, oprindeligt indrettet til vaske- og huggehus. I det indre rummer skolen to (oprindelig tre) skolestuer, hvoraf den ene fortsat er i brug til undervisning og den anden, sammenlagt af to oprindelige skolestuer, fungerer som gymnastiksal, øens forsamlingslokale og folkebibliotek. Skolestuerne fremstår med de oprindelige bræddegulve, bjælkelofter, mørktbejdsede paneler og - som i resten af skolen - de originale fyldningsdøre. Mod gården to forstuer til eleverne, begge med de originale, skakternede klinkegulve, den ene forstue har desuden bevaret knager og bænke, den anden er desværre blevet indrettet til køkken i nyere tid. De tre lærerboliger i tagetagen med selvstændige trappeopgange er delvist bevarede, men meget nedslidte - den midterste lejlighed er nedlagt og inddraget i den vestvendte, der anvendes til ungdomsklub, mens den østvendte lejlighed fortsat er i brug. Styrelsen finder, at den i det ydre særdeles velbevarede Strynø Skole er et muligt fredningsemne, hvorfor sagen vil blive forelagt Bygningssynet i et egentligt dagsordenmateriale (vedlagt). 34

35 Egense skole Højensvej 199, Svendborg Kommune, Fyns Amt Opførelsesår: 1908 Ejer: Eva og Klaus Johannssen Nuværende anvendelse: Privatbolig 35 Korsformet rødstensbygning med halvvalmet tag med sortglaserede teglsten. Vinkelret på skolem en lille udlænge med depotrum og tidl. retirader. Originale yderdøre med fyldninger og originale, nyistandsatte vinduer med hvide rammer samt to oprindelige tagkviste i gadefacaden. Havefacaden har beklageligvis fået opsat to ovenlysvinduer. I det indre har man bevaret den oprindelige plan med to separate forstuer, begge med klinkegulve, den ene dog indrettet til bryggers. Bag forstuerne to skolestuer, bevaret i deres grundform og med plankegulve og fyldningsdøre. Den ene stue har dog fået nedsænket loft, som planlægges nedtaget og linoleumsgulv, som ligeledes vil blive fjernet, endvidere har man nedrevet væggen mellem skolestuen og kontoret, væggen planlægges retableret, dog med dobbelt fyldningsdør. I lærerboligen er rumstrukturen en smule ændret; skillevæg mellem to stuer nedtaget og mellem tredje stue opsat jernbjælke - denne vil formentlig erstattes af væg med dør som førhen. Førstesalen udlejet, og der er etableret spisestue med ovenlysvindue i tidl. gavlrum. Styrelsen finder, at den tidligere Egense skole er et oplagt fredningsemne, og sagen vil blive forelagt Bygningssynet i et egentligt dagsordenmateriale (vedlagt). 35

36 Vandborg Skole Kirkengårdsvej 38, Lemvig Kommune, Ringkøbing Amt Opført: 1910, gymnastiksal 1913 Nuværende anvendelse: Privatbolig/ pædagogisk værksted 36 Skolen består af skolebygning samt vinkelret herpå fritliggende gymnastikbygning. Skolen er en stor, hvidmalet længebygning med højt, halvvalmet tegltag med røde sten og midtstillet gavlkvist. Tre nyere hoveddøre (til de tre skolestuer), ny havedør, men mange af de oprindelige, opsprossede vinduer bibeholdt, dog er skolestuernes vinduer udskiftet til termovinduer, og de oprindelige vinduer der er gemt på loftet bortlovet til ejerens datter. I det indre er den oprindelige plan bibeholdt med tre selvstændige elev-forstuer med lakerede bræddegulve med tremmeriste, knager og træskohylder, bag forstuerne tre skolestuer, bibeholdt i deres oprindelige omfang, den midterste dog med listeklædt loft og nyopsat køkkenindretning langs den ene kortvæg. Gymnastikbygningen, der fungerer som privatbolig og atelier er ligeledes en hvidkalket længebygning med halvvalmet tegltag med røde sten. Nyere hoveddør, men oprindelige, opsprossede vinduer. Tilbygning med beboelses- og baderum i forlængelse af den ene gavl. I det indre har gymnastiksalen bibeholdt sit staffede listeloft, de originale gulve og sine malede á la grecque borter. Styrelsen finder ikke, at den tidl. Vandborg skole er fredningsværdig p.g.a. vindues- og dørudskiftninger. Det anbefales imidlertid, at skolen klassificeres som absolut bevaringsværdig som en væsentlig del af den meget fine helhed omkring Vandborg Kirke. 36

37 Skærup Skole Nederbyvej 18, Skærup, Børkop Kommune, Vejle Amt Opførelsesår: 1913 Ejer: E. M. Petersen Nuværende anvendelse: Privatbolig for lærerenken 37 Vinkelformet bygning i rød blankmur med halvvalmet teglhængt tag med røde teglsten og tre originale skorstene. Overalt originale fyldningsdøre med rød-hvidmalede fyldninger originale vinduer med småsprossede, hvidmalede rammer i rødmalede karme. Fritliggende, vinkelformet, meget faldefærdigt udhus i rød blankmur med sadeltag med røde teglsten. Skolens ydre, såvel som dens indre er særdeles velbevaret, takket være stedets ejer, lærerenken, der her har født sine ti børn. Den oprindelige plan er fuldstændig intakt med skolestue med egen forstue i skolens tværlænge og lærerbolig med egen indgang i bygningens længdegående længe. Skolestuen står fuldstændig intakt med lakerede bræddegulve, pudset loft, kateterforhøjning med kateter og den originale kakkelovn, forstuen med originale sort-hvide klinker i skaktern. Forstuens to toiletter er formentlig indrettet efter skolens opførelse til afløsning af de udendørs lokummer. I lærerboligen, som i resten af bygningen har man bevaret de oprindelige fyldningsdøre og lakerede bræddegulve og overalt de pudsede lofter, bortset fra lærerboligens køkken og kontor, hvor man har opsat umalede profilbrædder. Styrelsen finder, at den velbevarede skole i Bedre Byggeskik stil er et oplagt fredningsemne, hvorfor sagen forelægges Bygningssynet i et egentligt dagsordenmateriale (vedlagt). 37

38 Birkede Skole Møllevej 16, Birkede Skov, Ramsø Kommune, Roskilde Amt Opførelsesår: 1914 Ejer: Kirsten Brun Nuværende anvendelse: Privatbolig for tidl. førstelærers datter siden skolens ophør i Vinkelformet bygning i rød blankmur i Bedre Byggeskik stil med hvidpudsede gesimser og halvvalmet, rødt teglstag. Overalt de originale vinduer med hvidmalede rammer, dog ny indgangsdør med fyldninger. En formentlig oprindelig havestue ved vestlige gavl. Bag skolen meget fint og velbevaret, fritliggende udhus med to retirader i rød blankmur og rødt tegltag. Desuden et tidligere hønsehus/vognport i dårlig vedligeholdelsesstand. I det indre er skolens oprindelige plan hovedsageligt bevaret, i den østlige ende med skolestue og to separate forstuer ( til drenge og piger), den ene dog indrettet til "the-"køkken, og i den vestlige ende lærerbolig med egen indgang i facaden. Overalt er den oprindelige indretning bevaret; bræddegulve, fyldningsdøre og pudsede lofter. I elvernes forstuen harlekinmønstret klinkegulv samt de oprindelige knager og bænke og i skolestuen, der er bevaret i sin oprindelige størrelse, er vægpaneler og tavle bibeholdt. Lærerboligens oprindelige plan er ligeledes intakt, dog er en enkelt skillevæg i bageste stue nedtaget. Styrelsen finder, at den tidligere Birkede skole med tilhørende udhus og række af lindetræer foran skolen er et oplagt fredningsemne, hvorfor sagen forelægges Bygningssynet i et egentligt dagsordenmateriale (vedlagt). 38

S 4487 - Offentligt. Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. 29. maj 2007

S 4487 - Offentligt. Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. 29. maj 2007 S 4487 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail :

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 Thisted Kommune - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 53 Thisted Kommune Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft 7700 Thisted

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE

ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune Adresse: Åboulevarden

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.03.2015 Besigtiget af: Laura Boelskifte og Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/210-0001 Kommune: Fredensborg

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017 1 Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats 3. Kvartal 2017 Om integrationsindikatoren AXCELFUTURES INTEGRATIONSPROJEKT HVEM ER MÅLGRUPPEN 19.000 nytilkomne flygtninge

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Økonomisk analyse 1. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen sikrer n i yderområderne Danmark er på flere måder et stort

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 650 1. oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Kommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan

Kommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Hvilken kommune arbejder du i? Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Kommune Brøndby Kommune Brønderslev

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere