Klimaproblematikken som global fortælling Medialisering af en senmoderne risiko

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaproblematikken som global fortælling Medialisering af en senmoderne risiko"

Transkript

1 Klimaproblematikken er blevet en prisme, hvori det senmoderne samfunds kompleksitet brydes. Klimaforandring involverer alle aspekter af menneskelige handling og social organisering. Lige fra de valg den enkelte tager omkring indkøb, transport eller ferie, til den måde (verdens)samfundet indretter sin ressourcefordeling. Netop fordi klimaproblematikken er så omfattende og berører fundamentale forhold ved samfundets indretning, er klimaspørgsmålet blevet en af de primære problemer til at konfrontere det moderne samfunds udfordringer. Der er tale om en konfrontation, som eksisterer på flere planer, og som angår både den politisk diskussion og den kulturelle forhandling af klimaproblematikkens sociale og individuelle konsekvenser. Denne artikel giver tre eksempler på klimaproblematikken som global fortælling. Den første fortælling udgøres af social scenarier over de samfundsmæssige udfordringer, som klimaproblematikken giver anledning til. Den anden fortælling knytter sig til populærkulturens iscenesættelse af klimaproblematikken som social og individuel katastrofe. Den sidste fortælling befinder sig i skæringspunktet mellem de to øvrige fortællinger og knytter sig til den politiske kommunikations klimaformidling. Skønt faktuelt orienteret trækker klimaberetninger ofte på narrative mønstre i fremstillingen af politiske modsigelsesforhold (fx climate-gate) eller i frem 02. Forår 2011 on the web Medialisering af en senmoderne risiko Post-doc, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Forsk ningsprojekt om Klimaforandringer i en globaliseret of fentlighed under det humanistiske fakultets tværdisciplinære forskningsgruppe Den menneskelige faktor i klimaproblematikken

2 skrivningen af sociale og politiske konsekvenser (den lurende katastrofe). Betegnelsen global fortælling skal i denne forbindelse forstås både overført og bogstaveligt. Som samfundsmæssigt scenarie angiver klimaproblematikken et sammenhængende problemkompleks med en begyndelse, en midte og en slutning, som rækker udover nationalstaten og involverer spørgsmål om internationalt samarbejde og interdependens. Som nyhedsberetning udgør klimaproblematikken en hverdagslig og rutinepræget fortælling, som optræder på tværs af international, national og regionale nyheder, og som i stigende grad er blevet en generel referenceramme i både politisk og kulturel mediedækning. Endelig er klimaproblematikken en narrative komponent i den kommercielle underholdningsindustri, som i stigende grad produceres globalt (Hollywood forstået generisk snarere end geografisk), men approprieres lokalt (Olson, 1999). Tilsammen illustrerer de tre fortællinger, hvordan klimaproblematikken er blevet en fast bestanddel i samfundets risikovurdering i begyndelsen af det 21. århundrede. Nærværende essay undersøger og sammenligner, hvordan klimaproblematikken giver anledning til forskellige trusselsforestillinger og scenarier (politiske, sociale og individuelle). Frem for alt i medierne som er en central arena for den samfundsmæssige forhandling af risici, og som dermed etablerer det kommunikative grundlag som den offentlige debat om klimaproblematikken hviler på. Hensigten er at belyse, hvordan medierede fremstillinger af klimaproblematikkens sociale udfordringer er kulturelt konstruerede og trækker på narrative og populærkulturelle skemaer. Baggrunden er, at klimaproblematikkens betydning ikke kan isoleres fra dets kulturelle konstruktioner. Grundet klimaforandringernes komplekse natur er de bundet til kulturelle iscenesættelser og forestillinger, som udgør samfundets forståelsesmatrice for klimaproblematikkens alvor og omfang. At beskrive og forstå dette problemkompleks udgør en af de primære opgaver for det gryende forskningsfelt, som går under betegnelsen environmental communication (Boyce & Lewis, 2009; Cox, 2006), og hvis kobling af medievidenskab og miljøsociologi ligger til grund for nærværende essay

3 Den politisk fortælling klimaproblematikkens samfundsmæssige scenarier Samfundsvidenskabernes interesse for klimaproblematikken hænger sammen med de samfundsmæssige omvæltninger, som forventes at følge af globale klimaforandringer. Særligt sociologien har betragtet klimaproblemet som pejlemærke for en ny type af sociale problemstillinger. Tre grundlæggende positioner til klimaproblematikkens samfundsmæssig udfordringer aftegner sig i den sociologiske litteratur. Den første betragter klimaforandring som en selvskabt risiko ved det senmoderne samfund, og et paradigmatisk eksempel på det risikosamfund som vi er trådt ind i ved slutningen af det 20. århundrede (Beck, 1997, 2007). Globale risici underminerer både de sociale og politiske strukturer, som knytter sig til nationalstaten, hvilket kan afstedkomme fundamental usikkerhedserfaring og afføde politisk apati. Men det kan også resultere i det modsatte; i en eksplosiv transformation som frisætter moralske og politiske impulser (Beck, 2007: 50). I en sådan situation fremtvinges mere adækvate måder at håndtere globale risici såsom klimaforandring. Primært gennem en global organisering af verdenssamfundet: den globale perception af globale civilisationsrisici sætter gang i en politisk refleksivitet, der gennembryder den nationale ortodoksi, åbner det politiske handlingsrum og muliggør et kosmopolitisk perspektivskift (Beck, 2006: 37). Den anden position er mere pessimistisk og antager, at klimaproblematikkens omfang og kompleksitet udgør en strukturel udfordring til det demokratiske samfunds opbygning. Der findes to versioner. Det ene argument er, at det repræsentative demokratis orientering mod korte valg-cyklus og deraf følgende her-og-nu problemer, er uegnet til at tackle klimaproblematikkens behov for langtidsplanlægning og strukturel omstillinger. Det andet argument hævder, at det funktionelt differentierede samfund er dårligt disponeret til at håndtere økologiske kriser såsom klimaforandring. Problemet opstår, fordi samfundets delområder (fx det politiske, økonomiske, videnskabelige eller juridiske system) forholder sig til den økologiske krise på system-intern vis, dvs. alene forholder sig til økonomiske, politiske eller videnskabelige problemer. Eftersom der ikke gives et socialt super-system, som er overgribende ift. disse autonome funktionsområder, 02 52

4 er det følgelig svært (måske umuligt) for det uddifferentierede samfund at koordinere indsatsen mod for eksempel klimaforandring (Luhmann, 1995). Dette argument kommer ikke med nogle egentlig løsningsforslag. Snarere bør man se påvisningen af denne systemiske brist som et udtryk for systemteoriens (ofte oversete) kritiske dimension. Den tredje positioner er mere pragmatisk. Den anerkender klimaproblematikkens alvorlige og komplekse karakter, men afviser at det demokratiske system skulle være ude af stand til at imødekomme denne udfordring. Imidlertid fordrer det en justering af det politiske system. I første omgang ved at anerkende nationalstatens regulative rolle og funktion. I anden omgang ved en return to planning. Og i tredje omgang gennem et opgør med de sidste årtiers politiske deregulering. Tilsammen giver det rum for en ny demokratisk og faciliterende stat som er i stand til at tage kampen op mod klimaforandringer (Giddens, 2009). Disse scenarier har i sig selv fortællingens skær, dvs. fremstillinger af et kausalt hændelsesforløb med en begyndelse, midte og (ukendt) slutning. Fortællingens begyndelse repræsenteres af industrisamfundets opståen samt fremkomsten af en kul- og oliebaseret økonomi. Fortællings midte udgøres af vores egen samtid, og repræsenterer overgangen fra det Beck kalder det første til det andet moderne (Beck & Willms, 2002), hvor vi konfronteres med konsekvenser af det første moderne, dvs. de utilsigtede følgevirkninger af industrisamfundet såsom atomaffald, forurening, naturødelæggelse og klimaforandring. Her står slaget om fortællingens videre udvikling: klimaproblematikken er nemlig (endnu) en åben historie, hvis udfald ikke er givet, skønt de mulige udviklingslinjer ofte følger en fastlagt struktur om forløsning eller forfald. Det er ikke mindst her, at medierne træder ind på scenen. Den måde klimaudfordringen gestaltes og iscenesættes i medierne angiver de kulturelle forestillinger som klimaproblematikken giver anledning til. Medier og klima Medialisering af en global risiko Klimaproblematikken er som udgangspunkt relativ teknisk. Men fordi den angår fælles livsbetingelser dét som til tider benævnes økologisk interdependens er klimaspørgsmålet blevet kilde til 02 53

5 både almen og global bekymring, hvilket kan aflæses i regionale såvel som internationale meningsmålinger (Eurobarometer, 2009; Leiserowitz, 2007; Pew, 2009). En væsentlig komponent ved klimaproblematikken er således dens offentlige og globale karakter. Dette illustrerer klimaproblematikken grundlæggende medialiserede natur (Hjarvard, 2009). Kendskabet til klimaspørgsmålet stammer for de flestes vedkommende fra medierne. I modsætning til andre af det senmoderne samfunds globale risici såsom globalisering eller arbejdsløshed, der kan erfares på egen krop er der ingen, som har oplevet klimaforandring. Af samme årsag er det mediernes håndtering og konstruktion af klimaproblematikken, som åbner for en sammenligning med andre typer af sociale erfaringer og risici. At medierne bliver en central aktør skyldes desuden klimaproblematikkens særlige karakter. Risikoen for globale klimaforandringer sprænger nemlig traditionelle risikovurderinger. Da klimaforandringer er globale, irreparable og har uforudsigelige følger, knytter der sig en række usikkerhedsmomenter til klimaproblematikken. Dermed bliver klimaspørgsmålet kilde til definitionsforhold, som ikke mindst udspiller sig i den offentlige kommunikation. Medierne bliver ramme om iscenesættelser med henblik på anerkendelse af særlige (interessebestemte) risikodefinitioner: Folglich kann ihre Realität dramatisiert oder minimiert, verwandelt oder schlicht geleugnet werden. Risici er med andre ord: Produkte von Definitionskämpfen und Definitionsmachtverhältnisse, also (mehr oder weniger erfolgreiche) Resultate von Inszenierungen (Beck, 2007: 66). Klimaforandring som nyhedshistorie Man kan trække paralleller mellem mediernes klimadækning og de klimarelaterede scenarier over samfundsmæssige udfordringer. Nyhedsmedierne er nemlig primært pragmatisk orienteret, dvs. fokuserer på den løbende politiske, videnskabelige og sociale håndtering af klimaproblematikken, og dermed problem- snarere end principielt orienteret. Imidlertid er medierne også sensationelt og populistisk anlagte, hvorfor vi finder en mediespecifik aftapninger af de mere pessimistiske scenarier. I første omgang følger dækningen af klimaproblematikken således eksisterende nyhedsmønstrer, såsom forskellen mellem in

6 denrigs- og udenrigsnyheder eller mellem artikler og analyser. Desuden er klimadækningen underlagt mediernes traditionelle nyhedskriterier (Galtung & Ruge, 1965; Harcup & O Neil, 2001) såsom konflikt (IPCC vs. klimaskeptikere), skandale (climate gate), elite personer (stats- og regeringsledere ved COP15), nærhedsprincippet (domesticering af klimaforandringer) osv. Medierne bidrager imidlertid også til konstruktionen af klimaproblematikken som en katastrofe, hvilket er blevet beskrevet som alarmisme eller ligefrem klimaporno (Ereaut & Segnit, 2007). Et par eksempler fra den hjemlige og internationale klimadækning af hhv. COP14 og COP15 kan tjene som illustration. 1 Et år før COP15 under de forberedende COP14 forhandlingerne skriver Politiken i en overskrift at verdens ledere: har 53 uger til at redde verden ( ). En optaktsartikel til COP 14 handler om Nordpolen i dødsspiral (Politiken ). Efter COP15 citeres en NGO for at I stedet for en klimaaftale får vi klimakollaps - og starten på en global katastrofe (Politiken ). Ser vi på Politikens dækning af klimaproblematikken under COP15 (n=154) optræder ordet katastrofe i eksplicit tilknytning til klimaet i ca. hver tiende artiklerne (n=16). Det tilsvarende forhold i New York Times (n=89) er ca. hver syvende artikel (n=12). Man kan se denne katastrofetematik som et udslag af det moderne samfunds tendens til at alarmeres over egne katastrofer (Beck, 1997), eller påvise at mediernes alarmering ikke adskiller sig væsentligt fra videnskabens dystre forudsigelser (Risbey, 2007). Det væsentlige er imidlertid, at medierne bidrager til at konstruere klimaproblematikken som en slags hverdagsfortælling om den forstående katastrofe, som konstant fremskyndes, udskydes, forhales eller afværges alt efter politisk tiltag eller teknologiske løsninger. Enten ved at betjene sig af en velkendt undergangsmetaforik, eller ved løbende at operere med en deadline figur som bliver målestok for klimakatastrofens point of no return eller sidste øjebliks redning (jf. De har 53 uger til at redde verden ). Fremstillingen af klimaforandringer som en forstående katastrofe udgør på mange måder den underliggende ramme for den politiske dækning af klimaproblematikken. Her henvises til Entmans klassiske definition: To frame is to select some aspects of a perceived reality and make them more salient in a communicating text, in such a way as to promote a particular problem definition, causal interpretation, moral 02 55

7 evaluation, and/or treatment recommendation for the item described (Entman, 1993: 52). Klimaproblematikken fremtræde således som en etableret fortælling om den truende økologisk katastrofe, som primært skyldes ødselt energiforbrug, og som vi alle har en moralsk forpligtelse til at hindre. Skønt de såkaldt klimaskeptikere har haft delvis held med at betvivle denne indramning ved at sætte spørgsmålstegn ved selve den kausale antagelse (antropogene klimaforandringer), så angår variationerne primært løsningsforslagene: om det er individuel adfærdsregulering, globalt samarbejde eller teknologiske svar, som skal overvinde katastrofen. Undersøgelser af mediernes klimadækning afslører imidlertid også, at klimaforandringer er blevet en stabil referenceramme i artikler og nyhedshistorier, som handler om noget helt andet (Eskjær, 2010). Andelen heraf under COP15 udgjorde fx i Politiken lige under 10% og i New York Times omkring 25%. Dette peger på tre forhold. Dels at klimaforandringer er blevet fast inventar i næsten enhver politisk sammenhæng og således kommer til at indgå som perifært element i mange typer af politiske artikler, portrætter og analyser. Dels at klimaforandring behandles i forskellige kulturelle aktiviteter (billedkunst, teater, film) som omtales og anmeldes i medierne. Endelig har klimaforandringer opnået status af generel referenceramme, som kan inddrages i vidt forskellige sammenhænge, fx vinsmagning (spansk vinproduktion truet), boganmeldelser (skisportens historie), økonomi (klima som benchmark for en global risiko: fx økonomisk nedsmeltning) samt livsstilsartikler, hvor klimabevidsthed løbene op- og nedgraderes som hot eller not. Klimaforandring som katastrofefortælling Populærkulturens interesse for globale risici som fx klimaforandringer er mere entydigt fokuseret på katastrofen. Her fremstilles katastrofen altid som en konkret hændelse og bundet til specifikke individuelle katastrofeerfaringer. Det gælder i særdeleshed Hollywoods nylige afstøvning af katastrofefilm genren. Det katastrofiske har alle dage appelleret til filmmediet. Katastrofer tilbyder spektakulære scener og simple identifikationsmuligheder; to vigtige ingredienser i en succesfuld filmfortælling. Imidlertid har katastrofefilmen oplevet historiske udsving, frem for alt i 1950erne og 1970erne, hvor genren indtog en central placering i det populærkulturelle landskab (Keane, 2001; Sontag, 1966)

8 Hvor den tidlige katastrofefortælling ofte handlede om konsekvenserne af menneskets umådeholdende teknologisk snilde, fx masseødelæggelsesvåben, så ser man i 1970erne en tendens til at katastrofen (verdens undergang) i højere grad skyldes tilfældigheder, blandt andet som følge af økologiske katastrofer. Nyere eksempler herpå er Armageddon (1998), om en meteor med kurs mod på jorden, eller The Perfect Storm (2000), om en særlig ondartet meteorologisk konstellation. I dag oplever vi en sammensmeltning af de to temaer, således at den økologiske katastrofe ikke længere er tilfældig, men en følge af antropogene forandringer af det økologisk system. Dette kommer tydeligst til udtryk i The Day after Tomorrow (2004), Hollywoods første (men næppe sidste) livtag med klimaforandring. Her smelter Prometheus myten sammen med syndflods temaet i en moderne fortælling om verdens undergang afstedkommet af global opvarmning. Filmen indskriver sig i en række af nyere film (I am Legend, 2007) og tv-serier (Jericho, 2006) om verdens undergang. Skønt disse ikke henviser til klimaforandringer som den udløsende faktor, antydes det, at naturkatastrofen er en følge af (eller minder om) menneskelig aktivitet (jf. en slags atomvinter i The Road (2009) og smeltede poler i 2012 (2009)). Traditionelle fortællinger ny virkelighed Populærkulturelle katastrofefortællinger trækker på et velkendt register af arketypiske figurer (syndefald, Adam og Eva, syndflod) og narrative forløb (Prometheus myten, Frankenstein, Pandoras æske), ofte med en religiøs klangbund: few modern eschatologists have been able to resist the magic of the archetypal symbols (Wagar, 1982: 36). Selv i nyhedsmediernes klimarapportering dukker disse figurer op med jævne mellemrum. Imidlertid er pointen, at moderne eskatologi ikke er religiøs, men sekulær anlagt. Moderne katastrofefortællinger repræsenterer: a worldly study of world s ends that ignores religious belief or puts the old vision to use as metaphors for modern anxiety (Wagar, 1982: 4). Det kulturelle repertoire af symboler og metaforer tjener ikke en religiøs forklaringsramme, men må betragtes som kommunikative hjælpeforanstaltninger, der bidrager til at gestalte en diffus global risiko ved hjælp af velkendte/arketypiske forståelsesskemaer og genre-plausible handlingsscripts. I bund og grund 02 57

9 er der således tale om populærkulturelle variationer over forhåbningen om teknologiske fix på katastrofen eller frygten for civilisatorisk sammenbrud. At populærkulturelle referencer og skemaer er vigtige for vores forståelse af klimaproblematikken antyder et amerikansk studie. Her blev forståelsen af hhv. klimaproblematikken og ozonhulsfaren undersøgt. Det viste sig, at respondenterne havde en betydelig bedre forståelse af ozonproblemet end af klimaspørgsmålet, eftersom ødelæggelsen af ozonlaget knytter an til populærkulturelle fortællinger om jordens beskyttende skjold, som bliver penetreret af laservåben eller fremmede rumvæsener; alt sammen velkendte temaer fra science-fiction genren. Klimaforandring har derimod mere svært ved at aktivere populærkulturelle scripts og forståelsesrammer, hvilket muligvis bidrager til en generelt ringere forståelse af klimaproblematikken (Ungar, 2000). Risikokulturens kommunikative kredsløb Ud fra en kulturvidenskabelige tilgang er det i første omgang mindre væsentligt: hvordan kulturen kommunikerer opmærksomhed om klimakatastrofer ud til folk, men derimod om hvordan folks opmærksomhed er kulturelt konstrueret (Holm, 2009). Fx bliver nyhedsmediernes formidling af klimainformation som selv er under indflydelse af kulturelle forestillinger om det katastrofiske eller det teknologisk fix løbende suppleret af populærkulturelle fremstillinger. Her præsenteres en virtual version af den klimakommunikation, vi møder i nyhedsformidlingen (Werber, 2000). Populærkulturen viser os, hvordan verden ser ud, hvis klimakatastrofen, som nyhederne advarer os imod, indtræffer. I den forstand er fakta og populærkulturel fiktion om klimaproblematikken tæt sammenvævet i den moderne mediekultur. De viser to versioner af samme virkelighed; den aktuelle og den virtuelle. Den virkelighed som er ved at indtræffe, og den som måske vil møde os, hvis klimaproblemet får lov at løbe løbsk. Disse kulturelle konstruktioner udgør ikke blot et supplement til en primært videnskabelige diskurs. Ej heller kan de reduceres til kommunikative virkemidler i mobiliseringen af folkelig bevidsthed, sådan som velmenende klimaaktivister antager. De kulturelle konstruktioner, som omgærder klimaproblematikken, er den sociale og kulturelle semantik, hvormed vi begriber klima

10 forandringernes samfundsødelæggende eller samfundsreformerende potentiale. I anden omgang må vi imidlertid undersøge de kommunikative implikationer af lige netop disse konstruktioner ved at anlægge en bredere mediesociologisk tilgang. Er der tale om adækvate modeller til at håndtere truslen fra klimaforandringer? Leder de til politisk apati eller mobilisering? Skaber det frygt eller tiltro til fremtiden? Fører det til kosmopolitisk indsigt eller national selvtilstrækkelighed? Hvem reproducerer disse konstruktioner, og hvis interesser varetager de? Det er ikke mindst i kombinationen af en social og kulturvidenskabelig forståelse, som indbefatter hele det kommunikative kredsløb af klimaproblematikkens kulturelle konstruktioner og kommunikative implikationer, at den humanistiske klimaforskning kan yde et bidrag. Konklusion Klimaproblematikkens omfang og kompleksitet har i stigende grad gjort risikoen for klimaforandringer til en overgribende fortælling om det senmoderne samfunds selvskabte trusler og globale interdependens. Klimaproblematikken udfordrer traditionelle politiske antagelser; den appellerer til nyhedsdækningens alarmering over omverdens trusler; og den spiller på kulturelle forestillinger om undergang og civilisatorisk sammenbrud. Tilsammen har det skabt en sammensat risikoperception af klimaproblematikken, som ganske vist fluktuerer under indtryk af andre globale risici (finanskriser, terrorisme, pandemier), men hvor klimaproblematikken er blevet en fast bestanddel af mediesamfundets kommunikative repertoire. Dermed er vi tilbage ved det genstandsfelt, som er omdrejningspunkt for den såkaldte miljø-kommunikation [environmental communication]. Der handler om, hvordan naturen, miljøet og klimaet iscenesættes i forskellige medierede sammenhænge, og hvordan disse kommunikative konstruktioner påvirker vores forståelse og tilgang til klimaproblematikken. Fascinationen af klimakatastrofen vidner således om en mediekultur, som i stigende grad synes orienteret mod det senmoderne samfunds egen skrøbelighed og sociale bekymring for selvskabte risici. Dermed er klimaproblematikken ikke blot en fortælling om en global risiko, men også fortællingen om mediernes betydning i en risikoramt kultur

11 Noter 1 Eksemplerne er tænkt illustrativt, og hentet fra en empirisk an lagt komparativ analyse af den international klimadækning baseret på 5 samplingsperioder af 14 dage mellem COP14 (dec. 2008) og COP15 (dec. 2009) med udgangspunkt i 2 vestlige og 3 mellemøstlige aviser (n=913) (Eskjær, 2010) 02 60

12 Referencer Beck, U., Risikosamfundet. På vej mod en ny modernitet (K. Rasborg, Trans.), København: Hans Reitzels Forlag. Beck, U., Magt og modmagt i den globale tidsalder. En ny global politisk økonomi (H. Vangsgaard, Trans.), København: Hans Reitzels Forlag. Beck, U., Weltrisikogesellschaft. Auf der Suche nach der verlorenen Sicherheit, Frankfurt a.m.: Suhrkamp. Beck, U., & Willms, J., Samtaler med Ulrich Beck. Frihed eller kapitalisme, København: Hans Reitzels Forlag. Boyce, T., & Lewis, J. (Eds.)., Climate Change and the Media. New York: Peter Lang Publishing. Cox, R., Environmental Communication and the Public Sphere, Thousands Oaks: Sage. Entman, R. M., Framing: Toward Clarification of a Fractured Paradigm. Journal of Communication, 43(4), pp Ereaut, G., & Segnit, N., Warm Words II: How the climate story is evolving, London: IPPR. Eskjær, M., Climate change communication and regional media systems. Paper presented at the ICA 60th Annual Conference. Eurobarometer, Europeans attitude towards climate change, Brussels: European Commision, Directorate-General for Communication. Galtung, J., & Ruge, M. H., The Structure of Foreign News. Journal of Peace Research, 2(1), pp Giddens, A., The Politics of Climate Change, Cambridge: Polity. Harcup, T., & O Neil, D., What Is News? Galtung and Ruge revisited. Journalism Studies, 2(2), pp Hjarvard, S., Samfundets medialisering. En teori om mediernes forandring af samfund og kultur. Nordicom-Information, 31(1-2), pp Holm, I. W., Katastrofen i kulturen. Introduktion til kulturvidenskabelig katastrofeforskning. Kritik(194), pp Keane, S., Disaster Movies. The Cinema of Catastrophe, London: Wallflower. Leiserowitz, A., (2007), International Public Opinion, Perception, and Understanding of Global Climate Change, New York: UNDP

13 Luhmann, N., Økologisk kommunikation, In J. C. Jacobsen (Ed.), Autopoiesis II. København: Politisk Revy, pp Olson, S. R., Hollywood Planet. Global Media and the Competitive Advantage of Narrative Transparency, Mahwah: Lawrence Erlbaum Associates. Pew, Global Warming Seen as a Major Problem Around the World, Washington DC: Pew Research Center. Risbey, J. S., The new climate discourse: Alarmist or alarming. Global Environmental Change(18), pp Sontag, S., The imagination of disaster, In S. Sontag (Ed.), Against Interpretation and other essays. New York: Delta Book, pp Ungar, S., Knowledge, ignorance and the popular culture: climate change versus the ozone hole. Public Understanding of Science, 9, pp Wagar, W. W., Terminal Visions. The Literature of Last Things, Bloomington: Indiana UP. Werber, N., Medien der Evolution. Zu Luhmanns Medietheorie und ihrer Rezeption in der Medienwissenschaft, In H. d. Berg & J. Schmidt (Eds.), Rezeption und Reflexion. Zur Resonans der Systemtheorie Niklas Luhmanns außerhalb der Soziologie, 1501 ed. Frankfurt a.m.: Suhrkamp, pp

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Kristoffer Albris Antropolog, Ph.d., Post doc Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) ESPRESSO www.espressoproject.eu

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

Sekulær apokalyptisk retorik: Katastrofefortællinger og håb i klimadebatten

Sekulær apokalyptisk retorik: Katastrofefortællinger og håb i klimadebatten Sekulær apokalyptisk retorik: Katastrofefortællinger og håb i klimadebatten Undergangen er over os. Eller rettere den er altid lige om hjørnet. I årtusinder har mennesker fra forskellige kulturer spekuleret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk B Jeanette Sønderby

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Kapitel 1 Samfund, risiko og krise. Skitse til en sociologisk forklaringsramme 29

Kapitel 1 Samfund, risiko og krise. Skitse til en sociologisk forklaringsramme 29 Indholdsfortegnelse Forord 11 Generel indledning 13 Et bidrag til krisologien 13 Krisekommunikation en snæver og en bred opfattelse 15 En multidimensionel tilgang 19 Hvilken slags kriser? 24 Bogens opbygning

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Årsplan 2013/14 Engelsk

Årsplan 2013/14 Engelsk Årsplan 2013/14 Engelsk Fag Engelsk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer KN Årgang 2013/14 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34-36 The American way New York living New York, John Escott trailers udtrykke

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Ekspertviden bureaukratiet Udfordres vi har mange kontroverser mellem forvaltningerne forskellige lovgivninger, forskellige perspektiver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Sociale. perspektiv. Anslag til en kritisk didaktik ved Raffaele Brahe-Orlandi

Sociale. perspektiv. Anslag til en kritisk didaktik ved Raffaele Brahe-Orlandi Sociale netværkssider i kritisk perspektiv Anslag til en kritisk didaktik ved Raffaele Brahe-Orlandi Faglige pointer 1. SNS stilladserer kommunikative behov hos det senmoderne menneske 2. Samtidig påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere