Århus Kommune. Lokalplan nr. Lokalcenter, institutioner m.m. ved Hørretvej. Februar 1982 KONGSBAK INFORMATIK

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 162 Lokalcenter, institutioner m.m. ved Hørretvej i Mårslet KONGSBAK INFORMATIK Februar 1982

2 Århus kommune Lokalplan nr.: Lokalcenter, institutioner, m. m. ved Hørretvej i Mårslet. 162 Statist i kornråde/d ist ri kt nr. : 7.0 Registreringskortblad nr.: 75 I Magistratens 2. afdeling Stadsa rk itektens kontor Februar 1982

3 Om dette hæftes indhold Det indledes med beskrivelsen, der fortæller om lokalplanens hovedindhold og om de retsvirkninger, den har blandt andet for grundejere i området.til dette afsnit hører en illustrationsplan, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger redegørelsen, som indeholder oplysning om forudsætninger for planen om områdets betjening med veje, skole, børneinstitutioner, kollektiv trafik og om dets forsyning med el, vand, varme og kloak. Til sidst kommer selve lokalplanen med tilhørende lokalplankort. Tekst og kort rummer tilsammen de nøjagtige bestemmelser om den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen Rådhuset, værelse Århus C. Tlf , 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Kommune Information Rådhuset 8100 Århus C. Tlf Kortgrundlag Grundlaget for planens kortbilag i mål 1: og mindre målestoksforhold er Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cm-kort. Supplerende tematisk information er påført af Århus Kommune. Kortene udgives af Århus Kommune med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse A.86 KMS. Lokalplanen er udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen

4 ~~ ~ ARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 162 Lokalcenter. institutioner m. m. ved HØrretvej i Mårslet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BESKRIVELSEN Side Lokalplanens indhold Illustrationsplan... bilag 1 Lokalplanens retsvirkninger REDEGØRELSEN Lokalplanens forhold til 15-rammerne og til den Øvrige planlægning for området Udsnit af 15-rammerne for arhus kommune... bilag 2 Tillæg nr. 78 til 4 15-rammer for arhus kommune bilag 3 3. LOKALI LANEN 1. Forma Område og opdeling Anvendelse Udstykninger Vej- og stiforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens ydre... fremtræden Ubebyggede arealer l0. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse l1. Servitutter Tilladelse eller dispensationer fra andre myndigheder Vedtagelsespstegninger Lokalplankort... bilag 4 Matrikulære forhold... bilag 5

5 Som det fremgår af indholdsfortegnelsen foran, er teksten op- delt i 3 hovedafsnit, l. Beskrivelsen, 2. RedegØrelsen og 3. Lo- kalplanen. I det første afsnit bliver de vigtigste bestemmelser i planen - herunder planens retsvirkninger over for bl. a. grundejerne i området - beskrevet. Bagest i afsnittet er der indsat et kort (bilag l), der skitsemæssigt viser, hvordan området kan tænkes indrettet og bebygget. Afsnit 2 er. en mere teknisk betonet redegorelse for lokalplanens forhold til den overordnede kommunale planlægning (se bilag 2). Men derudover bliver der også gjort rede for bydelens vej- og stiforhold, for den kollektive trafik, centerforhold samt for lokalplanområdets forsyning med el, vand, varme og kloak. Bagest i afsnittet er et tillæg til s 15-rammerne samt et tilhørende kort (bilag 3). Endelig udgør afsnit 3 så selve lokalplanen. Punkt for punkt er her opstillet de bestemmelser, der gælder for områdets bebyggelse og indretning. Bagest i afsnit 3 er indsat det såkaldte lokalplankort (bilag 4), og herpå er bl. a. vist, hvordan området er inddelt i flere underområder med hver deres bestemte anvendelse.

6 BESKRIVELSEN Denne lokalplan gælder for et område Øst for HØrretvej mellem jernbanen og Giber å i den centrale del af Mårslet by. Området, der er ca m2 stort, skal anvendes til lokalcenter, institutioner, borgerhus og offentligt grønt område. Stgrstedelen af området er ved planens udarbejdelse kommunalt ejet. I forvejen er stgrstedelen af området omfattet af de såkaldte 15-rammer for arhus kommune. Det vil sige nogle bestemmelser, der groft angiver, hvordan lokalplanlægningen skal udformes (se afsnit 2). Selve lokalplanområdet opdeles i 5 mindre områder, som vist på lokalplankortet, bilag 4, og for hvert af disse gælder en række bestemmelser om deres anvendelse, om veje og stier, om bebyggelsestæthed og lignende. Område I (eksisterende centerbebyggelse) og område II (fremtidig centerbebyggelse) skal anvendes til butikker til Mårslet-områdets daglige forsyning og til liberale erhverv. Centerområdet udstykkes i mindre grunde med en tilladt bebyggelsesprocent på indtil 80. Byggeri i området må kun opfgres i 1 etage med udnyttet tagetage. BygningshØjden må ikke overstige 8,5 m. For at sikre, at centerbebyggelsen får et fælles præg, fastlægger lokalplanen desuden bestemmelser om bygningernes nærmere omfang, placering og udformning. Selv om område I og II kun må anvendes til centerformål, kan kommunen (ved magistratens 2. afdeling) tillade, at der p& hver ejendom indrettes 1 bolig under nærmere angivne forudsætninger.

7 1.2 Område III må kun anvendes til Mårslet borgerhus til brug for foreningsaktiviteter, selskabslokaler, aktiviteter for børn og unge m. v. Ved lokalplanens udarbejdelse blev de eksisterende bygninger anvendt til sådanne formål. Område IV må kun anvendes til institutioner for og unge I området tænkes placeret en bgrnehave og en vuggestue. Bygningerne skal placeres, så de danner en Østlig afslutning af bebyggelsen omkring lokalcentret. Institutionerne får direkte adgang til det syd (område V). grønne område mod Vej- og stiadgang til område ringspladsen. IV sker direkte fra centerparke- Bebyggelsesprocenten i områderne III og IV må ikke overstige 40, Byggeri i områderne må kun opfores i 1 etage - i områtde III dog med udnyttet tagetage - og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. - Område V må kun anvendes til offentligt grant område. Området udggr en del af et sammenhængende og friholdt landskabstræk langs Giber å gennem hele Mårslet by. Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at områdets eksisterende træbeplantning i videst muligt omfang skal bevares. For at opstramme landskabsprofilet skal der i området etableres en randbeplantning på sydsiden af center- og institutionsområdet. I det grønne område udlægges areal til en sti (cykel- og gangsti), som et led i en stiforbindelse mellem Tranbjerg og Vilhelmsborg. Ved udformningen og placeringen af stien vil der blive taget videst muligt hensyn til terrænets beskaffenhed. Vej -, sti- og parkeringsforhold - Lokalcentret og institutionerne vejbetjenes af den eksisterende adgangsvej (vej A-B), der munder ud i HØrretvej over for kirken.

8 l. 3 Desuden reserveres der i lokalplanen areal til en ny adgangsvej (vej D-E) nord og ost for selve centerområdet. Denne vej skal dog kun etableres i tilfælde af, at den planlagte aflastningsvej Øst for Mårslet by etableres. Adgangsvejen skal da tilsluttes denne. Den eksisterende parkeringsplads nord for Brugsen udbygges mod ost og nord. Parkeringspladsen får karakter af parkeringstorv med let adgang til lokalcentret og institutioner og kan ved beplantning gives en I'grØn karakter". Det interne stisystem er udformet, så det i videst muligt omfang sikrer fodgængere en trafiksikker forbindelse mellem parkeringsarealer, butikker, institutioner, den nærliggende Mårslet station, det offentlige gronne område og de omkringliggende boligområder. Bebyggelsesprocent I lokalplanornrådet er der som nævnt fastsat en maksimal bebyggelsesprocent for de enkelte grunde. Ved bebyggelsesprocenten forstås bebyggelsens etageareal i procent af grundens areal. De nærmere regler for denne beregning findes i bygningsreglementet.

9

10 1.4 Lokaldanens retsvirkninzer Det er vigtigt at vide, at en lokalplan ikke kan tvinge nogen at foretage sig noget bestemt. Lokalplanen skal derimod folges, hvis man beslutter sig foretage ændringer i det bestående. til til at Lokalplanen kan altså ikke tvinge nogen til at udstykke, til at bygge om, til at nedlægge et værksted osv. I mere specielle tilfælde kan lokalplanen dog gennemføres ved, at kommunen eksproprierer og således gennemtvinger ændringer. Dette sker normalt kun, når der skal gennemføres offentlige anlæg (veje, stier, skoler, parker m. v. ). Lokalplanen udlægger områderne III, IV og V (se bilag 4) til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter kommuneplanlovens 32 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Når lokalplanen er vedtaget, kan den kun ændres ved, at der udarbejdes et nyt lokalplanforslag for området indeholdende de påtænkte ændringer. Med andre ord: Ændringer lokalplan. i en lokalplan kræver normalt en ny Byrådet kan dog give dispensationer fra bestemmelserne i lokalplanen. Dette gælder kun i tilfælde, hvor dispensationerne ikke vil ændre den særlige karakter, som lokalplanen søger at skabe for området. Når en eventuel dispensation berorer naboers eller andre omboendes interesser, skal disse have underretning om dispensationsansagningen og mulighed for at komme med bemærkninger til den inden for en given frist (mindst 2 uger). FØrst herefter kan byrådet give dispensation. I lokalplanens S 11 er der en bestemmelse om, at visse servitutter i området ophæves.

11 ~ ~- 1.5 Endvidere gælder det generelt, at lokalplanen fortrænger bestemmelser i private byggeservitutter og i andre såkaldte tilstandsservitutter, når disse er uforenelige med lokalplanen. Efter byrådets endel.ige vedtagelse og offentliggerrelse af lokalplanen og under forudsatning af amtets godkendelse af det nerdvendige 5 15-rammetilleg må ejendcmme, der er omfattet af planen, iflg. kommuneplanlovens 5 31 kun udstykkes, bebygges eller i ervrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

12 2. s 2. REDEGØRELSEN Lokalplanens forhold til ning for området. 15-rammerne og til den Øvrige planlæg- S 15-rammer Se bilag 2, S 15-rammerne for Mårslet by. StØrstedelen af lokalplanområdet er i 15-rammerne beliggende i områderne C og RE. 14.2, der begge er byzone. Den Øvrige del af lokalplanområdet er også beliggende i byzone, men uden for 15-rammerne. Bestemmelserne for område C. 14. S lyder: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: at områdets opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, hovedtrækkene i områdets vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omgivende veje m. v. fastlægges i overensstemmelse med princippperne vist i deklaration og bebyggelsesplan for området, vedtaget af byrådet den 21. oktober 1974, og at bebyggelsesprocenten for området under 40, et ikke overstiger at bebyggelsen ikke opføres med mere end 13 etage, og at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m. Bestemmelserne for område RE lyder: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: at områdets anvendelse fastlægges park, sportsplads og lignende), og til offentligt friareal (by-

13 2.2 at området friholdes for anden bebyggelse end de for områdets drift nødvendige i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt friareal. Lokalplanen er, hvad angår den del ger inden for RE. 14.2, i overensstemmelse med Lokalplanen ophæver dele af lokalplanområdet, der lig- 15-rammerne. af deklaration og bebyggelsesplan af 17. marts 1975, nemlig dennes s 2 og 5, idet deklarationen ikke åbner mulighed for placering af børneinstitutioner i området. Dette nødvendiggør en ændring af bestemmelserne for område C, Endelig ligger en del af lokalplanområdet uden for 15-ram- me rne, Lokalplanen kan således kun gennemferes, såfremt amtsrådet godkender et tillæg til 15-rammerne, der indeholder det aktuelle lokalplanområde og de nødvendige rammebestemmelser. Kommunens forslag til Tillæg nr. 78 til s 15-rammerne er gengivet på. side 2.5 og bilag 3. Vej- og stiplanlægning I dispositionsplanen for Mårslet kommune fra 1969 var udlagt en aflastningsvej Øst om Mårslet. I kommunens vejplanlægning er vejens anlæg ikke aktuel før engang efter Denne lokalplan hindrer ikke, at vejen vil kunne anlægges i fremtiden, da lokalplanens Østgrænse er placeret i aflastningsvejens vestlige byggelinie. Desuden udlægges der i lokalplanen et areal Øst og nord for centerområdet til en ny adgangsvej, der kan tilsluttes aflastningsvejen sydost for lokalplanområdet. Adgangsvejen skal kun etableres, såfremt aflastningsvejen etableres. I kommunens langsigtede stiplaner indgår en landskabssti mellem Tranbjerg og Vilhelmsborg via Mårslet som led i en sammenhængende stiforbindelse langs Giber g. I lokalplanen udlægges areal til en del af denne landskabssti.

14 2.3 Kollektiv trafik Lokalplanområdet er ved planens udarbejdelse busbetjent af arhus sporvejes linie 10 og linie 71 (dog kun få daglige afgange) ad HØrretvej, samt HHJ's linie 101 ved Mårslet station. På Odder-arhus-jernbanen er der endvidere nærbanedrift med standsning ved bl. a. Mårslet station umiddelbart nord for lokalplanområdet. Centerforhold De i lokalplanen udlagte arealer til butikker, liberale erhverv og anden privat service forventes at kunne dække behovet i det fremtidige fuldt udbyggede Mårslet-område samt det nærmeste opland. Civilforsvarsmæssige forhold Inden for lokalplanens delområde V skal der ved deklaration sikres et areal på 300 m2 til civilforsvarsmæssige formål (beskyttelsesrum) for de omkringliggende boligområder. Der forbeholdes ret til at udforme, evt. underopdele, det pågældende areal. Arealets placering fastlægges endeligt magistratens 2. og 4. afdeling. af arhus kommune ved Teknisk forsyning Elforsyning skal ske fra Østjydsk Elforsyning NØrregade Odder Vandforsyning skal ske fra: Mårslet Vandværk v/ Bjarne Mikkelsen Uveavej O Mårslet Vandforing til brandslukning etableres ved opstilling af brandhaner på adgangsvejen til centerområdet.

15 2.4 Varmeforsyning. Se 6 i lokalplanen. Kloakforsyning skal ske i henhold til "Vedtægt for kloakforsyning, arhus kommune 1972" og ved stadsingeniørens kontor, hygiejnisk afdeling, Thorsvej 2, 8230 &byhøj. Regnvand kan afledes via eksisterende regnvandsledninger lokalplanområdet til amtsvandlobet Giber å. i / ved Spildevand kan afledes via eksisterende spildevandsledninger i / ved lokalplanområdet til Mårslet renseværk. For lokalplanområde IV kræver kloakeringen udledningstilladelse - for såvel regnvand som spildevand - fra arhus amtskommune, udvalget for teknik og miljø. Området er ikke medkaget i kommunens 2 l-spildevandsplan, ligesom der ikke er ledig kapacitet på renseværket.

16 2.5 Tillæg nr. 78 til Y 15-rammer for arhus kommune Tillægget omfatter områderne C og RE, Områderne udvides, således at de omfatter et Øst for beliggen- de areal. For område C gælder som rammer for indholdet af lokal- planlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: at områdets anvendelse fastlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv og andre centerfunktioner, som efter byrådets skøn naturligt hører hjemme i et centerområde), offentlige formål (borgerhus, børneinstitutioner og lignende) samt boliger, når de anvendes i forbindelse med butikker, virksomheder eller institutioner, at bebyggelsesprocenten for arealer til centerformål ikke overstiger 80 og for arealer til offentlige formål. ikke overstiger 40, og at bebyggelsen ikke opføres med mere end 13 etage, og at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m. 15-rammernes bestemmelser for område RE har fortsat gyldighed. BA/hf I medfør af 15, stk. 2, i lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning, jfr. pkt. 4 i miljøministeriets cirkulære af lo. oktober 1978, godkendes hermed foranstående af Arhus byråd tilvejebragte forslag til tillæg nr. 78 til 5 15-rammerne for Arhus kommune. ARHUS AMTSKOMMUNE, Amtsarkitektkon oret, I k. b. i4 en 2 'j. DEZ. 1 J 3 1 afdelingsarkitekt

17

18

19 LOKALPLAN NR LOKALCENTER, INSTITUTIONER M.M. VED HØRRETVEJ I MARSLET I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i s 2 nævnte område: 1. FORMAL Lokalplanens formål er: at sikre områdets anvendelse til offentlige formål, såsom børneinstitutioner og borgerhus samt til lokalcenter med butikker, liberale erhverv og anden privat service, at sikre den bedst mulige fysiske og funktionelle sammenhæng mellem de ovennævnte funktioner i området og mellem lokalplanområdet og de ornkringliggende byområder, at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling i området, at sikre en harmonisk helhed i bebyggelsen såvel i forhold til vej- og stiarealer som i forhold til landskabet langs Giber å, og at sikre lokalplanområdets sydlige del langs Giber 5 som et offentligt gront område. - s 2. OMRADE OG OPDELING Stk. 1. Lokalplanen afgrænses som vist på bilag 5 og omfatter matr. nr. 3 a, del af 7 b, 7 p, 7 q, 7 r, Mårslet By, Mårslet, offentligt sti- og vejareal, samt alle parceller, som efter den 4, november 1980 udstykkes i lokalplanområdet fra de nævnte ejendomme.

20 3.2 Stk. 2. Lokalplanen opdeles i områderne I, II, III, IV og V som vist på bilag 4. s 3. ANVENDELSE Område I oe: II Stk. 1. I områderne må kun opføres eller indrettes bebyggelse til de for bysamfundets forsyning nødvendige butikker, liberale erhverv og andre centerfunktioner, som efter magistratens 2. afdelings skøn naturligt hører hjemme i et centerområde. Stk. 2. Magistratens 2. afdeling kan tillade, at der på hver ejendom opferres en bolig for indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden. Område III Stk. 3. Området må kun anvendes til offentlige formål (Mårslet borgerhus, børneinstitution, klub- og foreningsaktiviteter, selskabslokaler m. m. ). Område IV Stk. 4. Området må kun anvendes til offentlige formål (bgrneinstitutioner) samt sådanne private institutioner af almennyttig karakter, som efter by:rådets skøn naturligt finder plads i området. Område V Stk. 5. Området udlægges til offentlige formål og må kun an- vendes til grønt område (bypark).

21 3.3 Fællesbestemmelser for områderne II, III og IV Stk. 7. I områderne kan med godkendelse af magistratens 2. afdeling opføres bygninger til centerområdets tekniske forsyning, når de ikke har mere end 30 rn2 bebygget areal og normalt ikke er højere end 3 m over terræn, og når de udformes i harmoni med den Øvrige bebyggelse. s 4. UDSTYKNINGER Udstykning skal i princippet ske i overensstemmelse med bilag 4, og i områderne I og III må yderligere ud- stykning således ikke finde sted. s 5. VEJ- OG STIFORHOLD Stk. 1. Adgang til lokalplanområdet skal ske fra den eksisterende adgangsvej (vej A-B). Ved etablering af den planlagte aflastningsvej Øst for lokalplanområdet skal der endvidere etableres adgang via en ny adgangsvej D-E. Udlæg af nye veje og stier Stk. 2, Der udlægges areal til folgende nye veje og stier med en beliggenhed som vist med raster på bilag 4: Vej B-D... i en bredde af 8,OO m Vej D-E... i en bredde af 13,OO m Den fælles overkørsel, mrkt. F,i en bredde af 5,OO m Sti d-e og f-g-h (gangstier)... i en bredde af 7,OO m Sti p-q og r-q-s (cykel- og gangstier)... i en bredde af 7,OO m Sti e-j og k-l-m (gangstier).. i en bredde af 5,OO m I stiudlægget indgår pladsen mrkt. af ca. 15 x 25 m. 1 1 Y" i en storrelse

22 3.4 Parkeringsforhold Stk. 3. Til dækning af lokalplanområdets parkeringsbehov ud- lægges parkeringsareal som angivet med raster på bi- lag 4. Parkeringsarealet svarer til 1 bilplads for hver 25 m2 bruttoetageareal i område I og II tilsammen og til l bilplads for hver 40 m2 bruttoetageareal i område IV. 6. TEKNISK FORSYNING Ved nybyggeri skal der etableres varmeinstallationer forberedt for fjernvarmeforsyning, og grundejerne har pligt til at tilslutte sig og aftage fjernvarme fra et fremtidigt kollektivt varmeforsyningsanlæg. 7. BEBYGGELSENS PLACERING OG OMFANG Område I Stk. 1. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 80. Stk. 2. Bygninger må højst opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage, foruden evt. kælder. Stk. 3. Ved storre bygningsbredde gerne i flere lige brede fag bredde. end 12 m opdeles bygnin- af maksimalt 12 meters Stk. 4. Bebyggelsen skal i princippet opføres som vist På il- lustrationsplanen (bilag 1) i afsnit l, Beskrivelse. Stk. 5. Bebyggelsen skal placeres med gavl eller facade skel mod butikstorv og tilstodende stier. i

23 3.5 Område II Stk. 6. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 80. Den i nedenstående 9, stk. 4 omhandlede varegård, m. v. indgår ikke i beregningen af bebyggelsesprocent. Stk. 7. Bygninger må hejst opfgres i 1 etage med udnyttelig tagetage, foruden evt. kælder. Stk. 8. Ved større bygningsbredde end 10 m opdeles bygninger- ne i flere lige brede fag af maksimalt 10 m's bredde. Stk. 9. Bebyggelsen skal i princippet opføres som vist på il- lustrationsplanen (bilag 1) i afsnit 1, Beskrivelse. Stk. 10. Bebyggelsen skal placeres med gavl eller facade i skel mod butikstorv (pladsen Y) og tilstødende stier. Stk. 11. Det er tilladt, at bygninger på nabogrunde sammenbygges. Dersom bygninger på nabogrunde ikke sammenbygges, skal de gives en indbyrdes afstand af mindst 2 m, og bygningerne opfores i overensstemmelse med bygningsreglementets kap Område III Stk. 12. Bebyggelsesprocenten for ejendomme må ikke over- stige 40, Stk. 13. Bygninger må hprjst opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage, foruden evt. kælder. Område IV Stk. 15. Bygninger må højst opføres i 1 etage, foruden evt. kælder.

24 3. 6 Stk. 16. Bygninger skal i princippet placeres som vist p& il- lustrationsplanen (bilag l) i afsnit 1, Beskrivelse. Bygninger skal placeres med facaden parallelt med eller vinkelret på skellet mod parkeringsarealet. Fællesbestemmelser for lokalrslanområdet Stk. 17. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en hojde, der overstiger 8,5 m over terræn, målt efter reglerne i bygningsreglementet. Bygningsreglementets højde- og afstandsbestemmelser vedrorende interne nabo- og stiskel og modstående vejside finder ikke anvendelse i område I og II. 8. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Stk. l. Skiltning og reklamering på ejendommene må kun foretages med tilladelse fra magistratens 2. afdeling i hvert enkelt tilfælde. Stk. 2. Bygninger skal opfores med sadeltag. I områderne I, II og III med en hældning på 25"-45O, i område IV 25"-35". Udhuse og lignende mindre bygninger kan dog udfores med flade tage. Stk. 3. Blanke og reflekterende tagmaterialer må kun anvendes i forbindelse med etablering af anlæg til indvinding af solenergi. Stk. 4. Sadeltage skal udføres med gule, brune, rode tegleller betontagsten eller brune, rode, morkegrå eternitplader - små med stor bglge. Stk område II, III og IV må tage ikke udfqires med stor- re udhæng end maks. 20 cm + tagrender.

25 3.7 Stk. 6. Udvendige bygningssider skal fremstå røde teglsten. i gule eller Til dprre, vinduesrammer og lignende mindre byg- ningsdele kan dog også andre farver anvendes. Stk. 7. Eventuelle tilbygninger og garager skal opføres i samme stil og med samme materialevalg som den Øvrige bebyggelse på den pågældende ejendom. Stk. 8. Udhæng, baldakiner og lignende kan tillades placeret ud over sti- og torveareal, såfremt de efter magistratens 2. afdelings skøn harmonerer med bebyggelsen og ikke er til gene for færdslen og er hævet mindst 2,20 m over færdsselsarealet. Stk. 9. UdendØrs antenner må kun anbringes på bygninger og være hprjst 0,5 m over disses hprjeste punkt. s 9. UBEBYGGEDE AREALER Stk. 1. Terrænreguleringer må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Terrænregulering på + 0,5 m i forhold til eksisterende terræn eller et i forbindelse med byggemodningen reguleret terræn og ikke nærmere skel end 0,5 m kan dog finde sted uden særlig tilladelse. Stk. 2. Ubebyggede arealer i område I, II, III og IV skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordent- ligt udseende. Friarealplaner for ubebyggede arealer skal indsendes til magistratens 4. afdeling, stadsgartnerens kontor, til godkendelse. Stk. 3. Oplagring uden for bygninger eller uden for dertil indrettede tæt hegnede gårdarealer må ikke finde sted.

26 3. 8 Stk. 4. Det i område II på bilag 4 med særlig signatur viste areal forbeholdes tilkørsels- og parkeringsareal samt varegård fælles for bebyggelsen, der er beliggende vest for butikstorvet (pladsen Y). Stk. 5. Den p% bilag 4 viste træbeplantning inden for område V må ikke fjernes uden særlig tilladelse af magistratens 4. afdeling, stadsgartnerens kontor. Stk. 6. Det på bilag 4 med signatur viste areal udlægges til beplantningsbælte med en bredde på 5-10 m. Beplantningen må kun bestå af lave buske med enkelte fritstående træer af arter, som er 1Øvfældende og naturligt forekommende i området. Stk. 7. Belysning af opholdsarealer, parkarealer, parkerings- pladser, veje, stier, pladser og lignende færdselsarea- ler må kun finde sted med parklygter. Belysning skal godkendes stadsingeniorens kontor. af magistratens 2. afdeling, s 10. SIERLIGE FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE Stk. 1. Ny bebyggelse må ikke uden byrådets tilladelse tages i brug, fprr bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter byrådets anvisning. Stk. 2. FØr ny bebyggelse i område IV kan tages i brug, skal der foreligge tilladelse fra arhus amtskommune, udvalget for teknik og miljo, til udledning af såvel regnvand som spildevand. 11. SERVITUTTER SS 2 og 5 i tinglyst deklaration og bebyggelsesplan af 17. marts 1975 ophæves af denne lokalplan.

27 3.9 s 12. TILLADELSE ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse eller dispensation hertil fra: Landbrugsministeriet om ophævelse af landbrugspligten på matr.nr. 7b. Naturfredningsnævnet for arhus amts sydlige fredningskreds om anlægsarbejder inden for naturfredningslovens reducerede åbeskyttelseslinie, der er vist på bilag 4.

28 3.10 Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 10. &k /?'g2 L

29

30