Indhold. Bilag 1 Tekniske målsætninger for afløbssystemets tilstand Bilag 2 Prioriteringsindex... 24

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Mission, vision og mål Fokusområder for den overordnede saneringsplan Klimatilpasning Adskillelse af regnvand og spildevand (separering) Partnering Kloakanlæggets tilstand Fysisk tilstand aldersfordeling Hydraulisk tilstand klimatilpasning Driftstilstand driftsproblemer Miljøtilstand problemer i recipienterne eller risiko for utætte kloakledninger i områder med drikkevandsinteresser Konsekvenser ved sammenbrud Forventet økonomisk behov Nøgletal Igangværende saneringsprojekter Regnbetingede udledninger Pumpestationer Behov for gennemgang og sanering i nødvendigt omfang Forventet investeringsbehov i perioden efter Forventede saneringsaktiviteter Saneringsaktiviteter Saneringsaktiviteter efter Bilag 1 Tekniske målsætninger for afløbssystemets tilstand Bilag 2 Prioriteringsindex

3 1. Indledning Denne overordnede saneringsplan er en revision af den gældende plan og dækker perioden fra 2013 til og med Planen dækker hele Aarhus Kommune omfattende de tre hovedoplande Aarhus Å, Egå og Giber Å. Formålet med den overordnede saneringsplan er, at skabe et overblik over det fremtidige sanerings- og investeringsbehov for at sikre et velfungerende kloaksystem. Det skal endvidere sikres, at de kommende saneringsprojekter gennemføres efter en prioriteret handlingsplan, så der opnås optimal udnyttelse af de afsatte økonomiske ressourcer. Rammebeløbet pr. år til sanering og separering af kloaksystemet er totalt 140,7 mio. kr. (2012-priser). Hertil kommer 7,5 mio. kr. til såkaldte miljøprojekter (udledning fra regnvandsbassiner og andre miljøpåvirkninger fra kloaksystemet). For udvælges og prioriteres, hvilke områder der skal opstartes nye saneringsprojekter. De resterende projekter er fastlagt, men endnu ikke prioriteret. Der er i saneringsprojekterne fokuseret på: at at at at at tilpasse kloaksystemet til fremtidens klimaændringer afhjælpe miljøproblemer, som skyldes kloaksystemet nedbringe antallet af kælderoversvømmelser sikre sammenhæng med andre store anlægsprojekter afhjælpe problemer med ledninger i dårlig fysisk stand Der er lagt meget vægt på at nedbringe udledningen af overfladevand til recipienterne under regn. Disse udledninger kan give erosion og medføre belastning med organisk stof samt næringsstoffer til vandløb, søer og kystnære områder. Dette kan medføre, at målsætningen for vandløb, søer og kystnære områder ikke kan overholdes. Der kan f.eks. være forringet badevandskvalitet ved kysten, sandvandring og uæstetiske forhold omkring udledningsstedet. Udover udvælgelse af saneringsprojekter, indeholder den overordnede saneringsplan også en udvælgelse af de eksisterende fælleskloakerede områder, hvor en adskillelse af regnvand og spildevand skal påbegyndes i perioden Sammenfatning Siden 1988 har Aarhus Kommune gennemført en systematisk sanering af kloaksystemet i større sammenhængende områder. Der er i alt km kloakledninger. På nuværende tidspunkt er der gennemført de nødvendige saneringer i områder med i alt ca. 720 km kloakledninger. Hertil kommer, at der er saneringsprojekter i gang i områder med i alt ca. 360 km kloakledninger. Områder, hvor ledningerne hovedsageligt er lagt efter 1980, skal ikke undersøges og saneres i første gennemgang af kloaksystemet. I disse områder ligger der cirka 890 km ledninger. Fratrækkes disse områder, er der gennemført eller opstartet sanering i 65 % af de ledninger, som skal undersøges. Hvert år etableres der ca. 25 km nye/strømpeforede ledninger ved sanering eller separering På Figur 1 vises den langsigtede strategi for adskillelse af regnvand og spildevand. Heraf fremgår de projekter, som forventes igangsat i perioden

4 For at kende behovet for saneringer er der udarbejdet et projektkatalog, som indeholder samtlige projekter. Projektkataloget indeholder bl.a. en kortlægning af driftserfaringer, ledningernes fysiske og hydrauliske tilstand samt miljøproblemer. Samtidig er de enkelte projekters økonomiske behov estimeret. Igangsætning af nye projekter sker efter en prioriteringsmodel, som bl.a. er baseret på kortlægningen af problemerne i de enkelte projekter. De projekter, som forventes startet i perioden , vises på Figur 3. Kortet viser også status for de enkelte projekter - om de er saneret, i gang mv. Projekterne for de kommende 4 år vil i høj grad være områder, hvor der enten er en miljømæssig påvirkning af recipienterne eller kælderoversvømmelser. I mindre omfang vil der blive igangsat saneringsprojekter, som primært har til formål at afhjælpe driftsmæssige og fysiske problemer. Der kan løbende ske omprioriteringer i igangsætningen af nye projekter. Det vil bl.a. kunne ske på grund af akutte driftsproblemer eller på grund af saneringer, der gennemføres i forbindelse med andre store anlægs- eller renoveringsarbejder. Som eksempel kan nævnes koordinering af udvalgte projekter med vejprojekter og de øvrige ledningsejere, som f.eks. vand og fjernvarme. 3. Mission, vision og mål Aarhus Vands arbejde er styret af en mission og en vision: Mission Selskabets formål er at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og natur og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Vision Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandvirksomhed. For at konkretisere arbejdet yderligere, er der formuleret en række mål for seks forskellige dimensioner. Dimension Miljø og energi Effektivitet Innovation Kunder Arbejdsmiljø Partnerskaber Virksomhedsmål Vi vil løbende minimere miljø- og energipåvirkningen fra vores aktiviteter. Vi vil løbende øge effektiviteten. Vi vil skabe plads til innovation, så hele organisationen bidrager. Vi gør kunderne tilfredse. Vi vil forbedre arbejdsglæde, sikkerhed og sundhed. Vi opbygger en samarbejdskultur baseret på dialog, tillid og åbenhed mod klare fælles mål. 2

5 Virksomhedsmålene er bearbejdet på flere forskellige måder. Sanering af kloaksystemet udføres i partnerskab med eksterne partnere. I forhold til sanering af kloaksystemet er den generelle mission og vision bearbejdet i forbindelse med det udbud af rammeaftaler i partnering for entreprenører og rådgivere, som er gennemført i 2009 (se afsnit 4.3 for en nærmere beskrivelse af partneringsamarbejdet om kloaksanering), så mission og vision for partneringsamarbejdet er: Mission for kloaksanering At sikre, at kloaksystemet nu og i fremtiden fungerer til borgernes sundhed, tilfredshed og til gavn for miljøet. Vision for kloaksanering Vi respekteres af borgerne som professionelle og miljøbevidste. Vi leverer tilpasningsparate løsninger og driver en sund forretning. Det løfter vi i et engageret partnerskab, der drives af udvikling og åbenhed med det mål at være branchens førende. Ud over missionen og visionen styres arbejdet med kloaksanering i partnerskabet af følgende mål: Dimension Økonomi Kvalitet Miljø og energi Borgere Samarbejde Mål Minimum 10 % effektivisering. 100 års levetid på sanerede/nye ledninger, brønde mv. Mindst 2 % CO 2 reduktion årligt (mål fra Aarhus Kommunes klimaplan). Det gælder, såvel hensyn til udledning af CO 2 i specielt udførelses- og driftsfasen, som at skabe og gennemføre klimatilpassede løsninger gennem hele arbejdsprocessen. Mindst 85% tilfredshed med vores indsats, når vi udfører anlægsarbejder. Mindst 90% tilfredshed partnerne imellem. Når saneringen i et område planlægges, sker det ud fra en række tekniske målsætninger, som er vedlagt i Bilag Fokusområder for den overordnede saneringsplan Klimatilpasning Nedbørsmængden, længden af et regnskyl og hyppigheden af regnskyllet er afgørende faktorer i planlægningen af vores afløbssystemer. Klimaændringerne forventes indenfor det næste århundrede at medføre hyppigere og mere intense skybrud samt stigende vandstand i vandløb og havet. Disse forhold skal indarbejdes i de kommende planer for håndtering af nedbør og spildevand. 3

6 Nedbør og skybrud Overordnet kan nedbørsmønstret i Danmark opdeles i tre kategorier: 1. Dagligdags regn den type af nedbør, som vi ser mange gange i løbet af et år. Kloaksystemet er dimensioneret til at kunne håndtere den type nedbør og mange af de alternative kloakeringselementer eksempelvis regnbede og faskiner til nedsivning samt grønne tage har deres berettigelse netop her. 80 % af en typisk årsnedbør tilhører denne kategori. 2. Kraftig nedbør som den forekommer med op til 5 til 10 års mellemrum. Kloaksystemet er dimensioneret til maksimalt at kunne håndtere denne type nedbør, men heller ikke mere. 19 % af en typisk årsnedbør ligger inden for denne kategori. Spildevandsplanen beskriver afløbssystemets funktion inden for de to første kategorier. 3. Skybrud regn der er kraftigere end de to foregående kategorier. Kloaksystemet er ikke dimensioneret til at kunne klare nedbør af denne type, dels vil det være uforholdsmæssigt dyrt, dels er det kun ca. 1 % af årsnedbøren, der ligger i denne kategori. For at kunne imødegå denne type af nedbør, skal der sættes ind på mange områder: Overordnet fysisk planlægning, hvor der sikres fornøden plads til nedbøren i skybrudssituationer i form af magasiner, landområder samt plads til overfladisk afledning. Foregående indsats Aarhus Kommune har de sidste 25 år systematisk arbejdet med at klimatilpasse afløbssystemet til at håndtere dagligdags regn og kraftig nedbør. Metoder, strategi og implementering er indeholdt i følgende planer: Fra 1988 til nu: Systematisk arbejde med kloaksanering i større, sammenhængende byområder med henblik på bl.a. at sikre kloaksystemet mod opstuvningsproblemer/ kælderoversvømmelser. 1995/96: Udarbejdelse af den første overordnede saneringsplan for hele Aarhus Kommune. Dette projekt omfattede bl.a. at opstille en samlet model for kloaksystemet, så der kan udføres edb-beregninger af kapaciteten i kloaksystemet. Spildevandsplan : Fokus på at nedbringe klimatisk betingede (regnbetingede) udledninger fra kloaksystemet. Spildevandsplan : Dansk Funktionspraksis indarbejdes. Herved får borgerne en helt præcis beskrivelse af, hvilket serviceniveau de har krav på i forhold til at undgå oversvømmelser fra kloaksystemet. Funktionspraksis beskriver også, hvilke sikkerhedsmarginer der fremadrettet skal indbygges i kloaksystemet i forhold til bl.a. øget regnintensitet og mængde. Som en integreret del af Spildevandsplan sættes der fokus på den hygiejniske vandkvalitet i det centrale bynære vandområde Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn. Dette medfører bl.a. etableringen af en række store spildevandsbassiner, der sikrer en forbedret vandkvalitet. 4

7 VandVision 2100: Overordnede strategier for hele vandkredsløbet. Et samarbejdsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik og Miljø - mellem Planlægning og Byggeri, Natur og Miljø samt Aarhus Vand. I forlængelse af Spildevandsplan igangsættes separeringen af de fælleskloakerede områder i Risskov. Spildevandsplan : Klimatilpasning både i nye og eksisterende urbane områder - primært ved udarbejdelsen af en langsigtet separeringsstrategi og udpegning af nye byggemodningsområder til lokal afledning af regnvand (LAR). Resultatet af denne langvarige og systematiske indsats er, at der i Aarhus Kommune i dag generelt ikke er udbredte akutte problemer med vandfyldte kældre og et overbelastet kloaksystem selv under relativt kraftige regnskyl. Fremadrettet planlægning Udfordringen ligger således i den fremadrettede håndtering af øgede nedbørsmængder og skybrud. Der arbejdes på at indføre ny lovgivning, som bl.a. forpligter kommunerne til at udarbejde en Klimatilpasningsplan inden udgangen af Denne plan skal i hovedtræk indeholde en kortlægning af områder, der bliver berørt af oversvømmelser ved skybrud, en vurdering af de skader et skybrud vil forårsage samt rammer for at imødegå eller minimere skadernes omfang. En plan for håndtering af skybrud vil indgå som en del af den kommende klimatilpasningsplan i Aarhus Kommune. Her vil der blive arbejdet videre med de mange aspekter, der skal tages i regning, når der arbejdes med en kommende klimatilpasning af by og land Adskillelse af regnvand og spildevand (separering) Klimaændringerne med kraftigere regn sætter vores kloaksystemer under pres. For de fælleskloakerede systemer betyder det, at mange af ledningerne vil blive for små, så der enten skal lægges større ledninger for at klare de større vandmængder eller fjernes regnvand fra fællesledningerne. I Spildevandsplan er det fastlagt, at der i alle de fælleskloakerede områder på sigt skal ske en adskillelse af regnvand og spildevand. I mange områder betyder dette, at der skal ske en separatkloakering. Ved separatkloakeringen lægges der to nye ledninger til hhv. regnvand og spildevand. Spildevandet ledes til renseanlægget, mens regnvandet ledes til vandløb, søer eller direkte til bugten. Inden udledningen forsinkes og renses regnvandet som hovedregel i regnvandssøer. Dette giver mulighed for at bruge vandet som et rekreativt element i nærmiljøerne. Lokal afledning af regnvand Et alternativ til separatkloakering er lokal afledning af regnvand (LAR), hvor regnvandet håndteres lokalt tæt på, hvor regnen falder. Regnvand fra tage, pladser og veje bliver traditionelt afledt via kloakrør, hvor vandet hurtigt forsvinder fra overfladen og bliver afledt til vandløb, søer eller havet. Metoder til lokal afledning af regnvand (LAR) efterligner naturens vandkredsløb, så regnvandet kommer til at strømme langsommere end i kloaksystemet. Det sker ved, at regnvand nedsiver, fordamper eller anvendes. 5

8 Ved at nedsive, fordampe eller anvende regnvandet lokalt, hvor det falder, mindskes risikoen for at overbelaste kloakrør og vandløb. Det er dog ikke alle steder, at regnvand kan nedsive. Det kan skyldes: at det ønskes at beskytte grundvandet mod forurening at jorden er for leret at der er for høj grundvandsstand Men mange steder vil LAR være en mulighed og her bør den anvendes. På Aarhus Kommunes hjemmeside findes både forskelligt inspirationsmateriale og et LAR-metodekatalog med en grundig teknisk beskrivelse af de forskellige metoder til lokal regnvandshåndtering. Når der tages LAR-metoder i brug, er det primært metoder, som fungerer godt under den dagligdags regn og den kraftige regn. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at skybrudssituationen også er håndteret, når LARelementerne er holdt op med at virke. I områder, hvor håndteringen af overfladevand med miljømæssig, teknisk og økonomisk fordel kan overlades til de enkelte grundejere, kan kommunen ophæve tilslutningsretten og pligten til Aarhus Vands kloaksystem. Dette sker i Spildevandsplanen. Herefter kan den enkelte grundejer udtræde af Kloakforsyningen med overfladevand. Hvis det er en teknisk og økonomisk fordel for både grundejer og Aarhus Vand, kan der indgås en aftale, hvor grundejer udtræder af Kloakforsyningen med hensyn til overfladevandsafledning og får tilbagebetalt et beløb, som maksimalt udgør ejendommens tilslutningsbidrag for regnvand, svarende til 40 % af standardtilslutningsbidraget på det tidspunkt, hvor ejendommen udtræder af Kloakforsyningen. I perioden vil Aarhus Kommune og Aarhus Vand arbejde videre med at identificere områder, hvor det vil være fordelagtigt for både grundejere og Aarhus Vand at arbejde videre med at lade grundejerne udtræde med regnvand ud fra både et miljømæssigt, teknisk og økonomisk synspunkt. Herunder skal der arbejdes videre med, hvordan afledning af regnvand fra vejene håndteres i områder, hvor grundejerne har valgt at udtræde af Kloakforsyningen med overfladevand. I denne Spildevandsplan åbnes der op for, at der kan igangsættes en dialog om udtræden med grundejerne i de fælleskloakerede områder i oplandet til den gamle pumpestation ved Strandvejen og oplandet omkring Risvangs Alle og Vorregårds Alle. I disse områder er der ikke fare for at forurene grundvandet. I de øvrige områder, hvor adskillelse af regnvand og spildevand skal startes op i perioden , kan nedsivning af regnvand udgøre en potentiel risiko for grundvandet, hvorfor der her satses på en traditionel separatkloakering. Der er i øjeblikket flere lovgivningsinitiativer på vej om overfladevandsafledning. Der arbejdes bl.a. med muligheder for: at adskille opkrævningen af vandafledningsafgiften i et spildevandsbidrag og et regnvandsbidrag. at sikre, at udtræden af Kloakforsyningen med overfladevand kan ske i større områder, så der sikres en planlægningsmulighed for forsyningerne. en ændret definition af, hvad der må udføres for takstmidler (vandafledningsbidraget). 6

9 Så det er meget sandsynligt, at det lovgivningsmæssige grundlag for afledning af overfladevand ændrer sig væsentligt i denne spildevandsplanperiode. Ny lovgivning på området vil selvfølgelig blive et væsentligt grundlag for Aarhus Kommunes og Aarhus Vands arbejde med dette område. Separeringsstrategi Separering kan medføre væsentlige omkostninger for de enkelte grundejere til omlægning af kloakledningerne på egen grund, og det er derfor hensigtsmæssigt i god tid at melde ud, hvornår de enkelte kloakoplande forventes separeret. En tidlig udmelding om separering vil også give mulighed for, at grundejere ved kloakomlægninger på egen grund, i forbindelse med ombygning og lignende, kan tage højde for den fremtidige situation med separat regnafledning. Den overordnede strategi for tidsplanen er at arbejde sig udefra og ind, så der sluttes i Aarhus Midtby, og så den dyreste og mest komplicerede del af arbejdet for både grundejere og Aarhus Vand gemmes til sidst. Separeringen foreslås gennemført i 6 hovedfaser: Fase 0 - startet i Spildevandsplan Fase 1 - startes i Spildevandsplan Fase 2 - den korte tidshorisont Fase 3 - den mellemlange tidshorisont Fase 4 - den lange tidshorisont Fase 5 - den meget lange tidshorisont Områderne i de enkelte faser er ikke prioriteret, og der kan ske overflytninger fra den ene fase til den anden fase. Dette kan f.eks. ske som følge af miljøproblemer, eller at det eksisterende fællessystem i området er i så dårlig stand, at der skal bruges uforholdsmæssig mange ressourcer på at sanere systemet, så levetiden forlænges, indtil en separering startes. Fase 0 startet i Spildevandsplan I Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan samt i Spildevandsplan blev det vedtaget at starte separatkloakeringen i Risskov, henholdsvis i Harlev, dele af Stavtrup samt dele af Brabrand. Fase 1 startes i Spildevandsplan I denne spildevandsplanperiode påbegyndes separatkloakeringen i de fælleskloakerede områder i Spørring, Mejlby, Hårup, Trige, Sabro, Solbjerg, Mårslet og Beder. I disse områder er de små renseanlæg nedlagt eller skal nedlægges i denne spildevandsperiode, så der pumpes regnvand fra områderne til de store renseanlæg. De nævnte områder var alle nævnt i fasen den korte tidshorisont ( ) i Spildevandsplan I forhold til planlægningen i Spildevandsplan fremrykkes separatkloakeringen i følgende områder: Årslev fremrykkes fra den mellemlange tidshorisont i sidste Spildevandsplan til denne spildevandsplanperiode. Baggrunden for denne fremrykning er, at kloaksystemet i området er saneringsmodent, og der er mange aflastninger fra pumpestationen i området. 7

10 Fra fasen - den lange tidshorisont fremrykkes følgende områder til denne spildevandsplanperiode: Oplandet til den gamle pumpestation ved Strandvejen. Der er mange aflastninger af spildevand og regnvand, dels fra denne pumpestation, dels fra et par overløbsbygværker i pumpestationens opland direkte til stranden ved pumpestationen. Det har betydet, at det permanent frarådes at bade på strækningen fra Tangkrogen til Oddervej. En forbedring af forholdene vil give mulighed for, at strækningen kan åbnes for badning og svømmesportsarrangementer. Området omkring Husumvej. I forbindelse med Aarhus Å-projektet er der fjernet mange overløbsbygværker med overløb til Aarhus Å. Der mangler et par overløbsbygværker, som ligger i Dyrehavevej. I forbindelse med Marselis-tunnel-projektet sker der ledningsomlægninger, så en del af det vand, der ledes forbi overløbsbygværkerne på nuværende tidspunkt, fjernes. Hvis det resterende opland separatkloakeres, kan overløbene med spildevand og regnvand helt fjernes. Oplandet omkring Risvangs Alle og Vorregårds Alle. Dette område afleder en blanding af regnvand og spildevand til et forsinkelsesbassin beliggende i den nordlige ende af Riis Skov. Bassinet er af ældre dato og er ikke udlagt til den mere intensive regn som følge af klimaændringerne. Dette betyder, at der er jævnlige aflastninger fra bassinet til Risskov Bæk. Risskov Bæk løber ud ved Den Permanente. For at sikre badevandskvaliteten ved Den Permanente foreslås det, at regnvand og spildevand adskilles. Fase 2 den korte tidshorisont Her separeres - Alle de resterende fælleskloakerede områder i omegnsbyerne: Malling, Hasselager, Tilst, Egå, Løgten-Skødstrup og Lystrup. I en del af byerne er renseanlæggene nedlagt, så der i dag pumpes regnvand til de store renseanlæg. Fase 3 den mellemlange tidshorisont Her separeres - Oplandet til Viby og Åby Renseanlæg, bl.a. del af Højbjerg, Viby, Holme, Brabrand, Årslev, Åby, Åbyhøj og Hasle. Fase 4 den lange tidshorisont Her separeres - Oplandet til Egå og Marselisborg Renseanlæg, bl.a. Marseliskvarteret, Frederiksbjerg, Skåde, del af Højbjerg, Trøjborg, Christiansbjerg og resten af Risskov. Fase 5 - den meget lange tidshorisont Her separeres - Aarhus City. 8

11 Figur 1 Separeringsstrategi 9

12 Gennemførelsen af separeringen af hele det fælleskloakerede kloaksystem i Aarhus Kommune vil under alle omstændigheder forløbe over en lang periode. Spildevandsplan Risskov, Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand Denne spildevandsplanperiode. Separeringsområder: Spørring, Mejlby, Hårup, Trige, Sabro, Solbjerg, Mårslet, Beder, Årslev og områderne ved Strandvejen, Risvangen og Husumvej Den korte tidshorisont. Separeringsområder: Omegnsbyerne Malling, Hasselager, Tilst, Egå, Løgten-Skødstrup og Lystrup Den mellemlange tidshorisont. Separeringsområder: Oplandet til Viby og Åby Renseanlæg, bl.a. del af Højbjerg, Viby, Holme, Åby, Åbyhøj, Hasle og Brabrand Den lange tidshorisont. Separeringsområder: Oplandet til Egå og Marselisborg Renseanlæg, bl.a. Marseliskvarteret, Frederiksbjerg, Skåde, del af Højbjerg, Trøjborg, Christiansbjerg og resten af Risskov Separering påbegyndes Er startet Den meget lange tidshorisont: Aarhus City 2060 Separering afsluttet En nærmere analyse af den mest optimale rækkefølge på separeringen, baseret på kloaksystemets problemer med kapacitet og miljøbelastning, sammenholdt med ønsket om separering af sammenhængende områder, kan medføre, at rækkefølgen ændres Partnering Aarhus Vand har siden 2006 gennemført alle kloaksaneringsopgaver i partnering. Opgaverne blev udbudt i konkurrence med det udgangspunkt, at vi her skulle finde de samarbejdspartnere, der på baggrund af et vist volumen over tid bedst evnede at optimere opgaveudførelsen i et samarbejde med andre partnere. Hensigten var således at udnytte effekten af langvarige relationer. Da samarbejdspartnerne var fundet, blev der indgået ramme- og partneringaftaler. De første rammeaftaler udløb med udgangen af Disse aftaler blev indgået for en periode på 4 år. Der var opstillet en række ligestillede mål for partneringsamarbejderne. Disse mål er angivet i følgende oversigtsskema. Endvidere er aftaleperiode og status på målopfyldelse angivet. Hovedopgave Aftaleperiode (begge år inkl.) Opstillede mål, der skal være opfyldt ved udgangen af aftaleperioden Målopfyldelsen Sanering af kloakanlæg % effektivisering (økonomi) 80% borgertilfredshed 100 års levetid (kvalitet) 90% tilfredshed med samarbejdet i partnering 18% effektivisering 89% borgertilfredshed Få fejl 97% tilfredshed 10

13 I det følgende er baggrunden for de opstillede mål beskrevet. Aarhus Vand ønsker at effektivisere saneringsarbejdet. Der var derfor opstillet et mål for økonomisk effektivitet opgjort som forskellen mellem den pris, Aarhus Vand betalte for ydelsen i partneringsamarbejderne sammenlignet med, hvad prisen var, da arbejderne blev udbudt på traditionel vis. På denne måde blev det synligt, hvilken samarbejdsform, der økonomisk set var den mest effektive. Aarhus Vand ønsker ligeledes, at der i stor udstrækning tages hensyn til de omkringboende borgere og erhverv, som vi desværre påfører gener i forbindelse med anlægsarbejdernes gennemførelse. Der var derfor opstillet et mål om borgertilfredshed. Målingen blev gennemført ved, at vi udsendte spørgeskemaer til de ejendomme, der var beliggende ved eller i nærheden af de arbejder, vi gennemførte. Der blev spurgt til forhold som f.eks. informationsniveau, støj, støv, gener, afspærring, færdiggørelse o.l. Samtidig med, at Aarhus Vand ønsker at effektivisere gennemførelsen af saneringsarbejderne, ønsker vi også at øge kvaliteten af det udførte arbejde, og der sættes fokus på, at vores anlæg skal have lang holdbarhed, og at den efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesudgift minimeres. For ledningsanlæggene sigter Aarhus Vand på 100 års levetid. Vores tese er, at en forudsætning for, at nå de omtalte mål, er, at medarbejderne hos såvel Aarhus Vand som hos vores samarbejdspartnere trives i partneringsamarbejderne. Derfor gennemførte vi også måling og evaluering af samarbejdet, for herved hele tiden at kunne følge op og korrigere, hvor det måtte være nødvendigt. Der er gennemført en fornyet udbudsrunde, så Aarhus Vand har nye aftaler, som er trådt i kraft 1. januar De nye udbud har en aftaleperiode på 6 år. Formålet med at øge aftaleperiodens længde er, at Aarhus Vand i endnu større grad ønsker at udnytte effekten af langvarige relationer. Samarbejdspartnere i de nye aftaler er: Rådgivere: Opgravningsentreprenører: Orbicon A/S og EnviDan A/S VAM A/S, Brdr. Møller A/S og Per Aarsleff A/S - Anlæg Strømpeforingsentreprenør: Per Aarsleff A/S - Rørteknik Pumpestationer: Flygt A/S Målene for de igangværende partneringsamarbejder er de samme som i det tidligere samarbejde, dog suppleret med et mål om en 2 % årlig besparelse på CO 2 - udledningen ved anlægsarbejderne. Det årlige budget til sanering af kloaksystemet og separering af fællessystemet er i ,7 mio. kr. Den opnåede besparelse ved effektiviseringerne er forudsat anvendt til etablering af større rørdimensioner ved saneringsarbejderne. Det er nødvendigt, at nogle ledninger opdimensioneres som følge af klimaændringerne og dermed forøget nedbør. For at nå effektiviseringsmålene sættes der ind på flere forskellige fronter. F.eks. arbejdes der struktureret med både innovation og LEAN. Vi har i særlig grad haft fokus på at optimere arbejdsflowet og minimere spild i de første år af partneringsamarbejderne. Dette arbejde fortsætter, men de kommende år vil der været specielt fokus på at arbejde med innovation i partnerskaberne. 11

14 Kloakledninger [km] Summeret kloakledning [km] 5. Kloakanlæggets tilstand Baggrunden for en vurdering af kloakanlæggets tilstand er en omfattende dataindsamling, som beskriver følgende forhold i kloakanlægget: Fysisk tilstand aldersfordeling. Hydraulisk tilstand klimatilpasning. Driftstilstand driftsproblemer. Miljøtilstand problemer i recipienterne eller risiko for utætte kloakledninger i områder med drikkevandsinteresser. Konsekvenser ved sammenbrud. I det følgende vil der kort blive redegjort for disse vurderinger Fysisk tilstand aldersfordeling Længden af Aarhus Vands hovedkloaksystem er ca km, dertil kommer stikledninger. Figur 2 viser aldersfordelingen af kloaksystemet i Aarhus Kommune. 150, , , , , , , Anlægsår 0 Figur 2 - Aldersfordelingen af kloaksystemet i Aarhus Kommune En analyse viser, at der er en sammenhæng mellem alder og den procentdel af kloakledningerne, som er saneringsmodne på grund af fysiske skader. Fra 1980 kom der nye samlingsmetoder, og den håndværksmæssige udførelse blev væsentlig forbedret. De allerede gennemførte undersøgelser af ledninger anlagt efter 1980 viser, at disse ledninger er i god stand. 12

15 Indtil den første gennemgang af kloaksystemet i Aarhus Kommune er gennemført, sættes der derfor ikke saneringsplanlægning i gang i områder, hvor ledningerne hovedsageligt er anlagt efter Hydraulisk tilstand klimatilpasning For at få overblik over funktionen af det overordnede kloaksystem i Aarhus Kommune er der opstillet edb-modeller for hovedkloaksystemet, som består af alle bygværker og de ledninger, der forbinder disse. Modellerne er anvendt til at beregne kloaksystemets kapacitet i fællessystemerne, det vil sige ledninger, der fører både spildevand og regnvand. Derved synliggøres de områder, hvor stuvningsniveauet er højt, og der dermed er risiko for opstuvning af spildevand i kældre under regn. Det er også muligt at vurdere, om der er områder eller ledninger, hvor der vil opstå problemer, når der forventeligt som følge af klimaændringer kommer kraftigere regn. Ud over edb-beregningerne, baseres vurderingen af den hydrauliske tilstand også på henvendelser fra borgerne om opstuvnings-/oversvømmelsesproblemer. Der har, i de hidtil gennemførte projekter, været arbejdet meget med at minimere problemer med kælderopstuvninger. Det vil, også i de kommende år, være nødvendigt at fortsætte arbejdet med denne problemstilling, da der stadig identificeres nye problemområder, hvor der sker kælderoversvømmelser. Dette er områder, hvor ejerne ikke tidligere har gjort Aarhus Vand opmærksom på problemet Driftstilstand driftsproblemer Gentagne driftsproblemer i et område, som f.eks. stoppede ledninger og brud på ledninger, kan medvirke til, at der sættes et saneringsprojekt i gang Miljøtilstand problemer i recipienterne eller risiko for utætte kloakledninger i områder med drikkevandsinteresser Der er, samtidig med den egentlige sanering og vedligeholdelse af kloaksystemet, også udført en række tiltag til reduktion af udledningen fra kloaksystemet under regn. Nogle af recipienterne lever ikke op til den målsætning, der er sat for dem. En af årsagerne til, at en recipient ikke opfylder målsætningen, kan være udledninger fra kloaksystemet under regn. I separatkloakerede områder, hvor regn- og spildevand afledes i hvert sit ledningssystem, ledes regnvandet enten direkte i recipienten eller forsinkes i et regnvandsbassin inden udledningen. Udledningen af regnvand kan skabe miljømæssige problemer i recipienten, da regnvandet bl.a. indeholder næringssalte, organisk stof og olierester fra vejene. Der kan også være fejlkoblinger, hvor en spildevandsstikledning fejlagtigt er tilsluttet regnvandsledningen. Udledningen af regnvand kan endvidere medføre erosion i recipienten, hvis regnvandet udledes uden forsinkelse, eller hvis bassinet er for lille. I fælleskloakerede områder, hvor regn og spildevand afledes i samme ledning, kan der under regn forekomme udledning af en blanding af regn- og spildevand fra overløbsbygværker på kloaksystemet til recipienterne. Disse udledninger har et højere indhold af organisk stof og næringsstoffer end udledninger fra separate regnvandsledninger og kan bl.a. medføre uæstetiske forhold i recipienten. Spildevandets indhold kan påvirke vandløb, søer og kystnære områder. Endvidere kan bakterieindholdet i det udledte vand give problemer, hvis overløbet sker tæt ved badestrande. 13

16 Aarhus Vand, Aarhus Kommune og Naturstyrelsen Aarhus har gennemgået samtlige recipienter i kommunen for at identificere, hvor en manglende opfyldning af målsætningen kan skyldes udledninger fra kloaksystemet. I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder), i boringssnære beskyttelsesområder eller i indvindingszonen omkring drikkevandsboringer skal der rettes særlig opmærksomhed mod, at ledningerne i området er tætte. Dette er - sammen med områder med recipientproblemer - en vigtig parameter i prioriteringen af, hvilke nye projekter, der skal igangsættes i den kommende spildevandsplanperiode Konsekvenser ved sammenbrud I forbindelse med prioritering af projekter og gennemførelse af saneringsprojekter er der fokus på risikoledninger. Risikoledninger er ledninger, hvor konsekvensen af brud og driftsstop er stor, og hvor et eventuelt ledningsbrud vil medføre store trafikale problemer eller på anden måde genere mange borgere. Endvidere kan der være tale om ledninger under eller langs vandløb og søer samt ved forurenede grunde. I de enkelte saneringsprojekter vurderes det, om kloaksystemet skal tætnes for indsivning i områder med forurenede grunde. 6. Forventet økonomisk behov 6.1. Nøgletal Når investeringen i de områder, hvor der ikke er igangsat sanering, skal estimeres, sker det ud fra nøgletal på omkostningen til planlægning og den andel af systemet, der skal saneres samt omkostninger til entreprenørarbejderne. Omkostningerne til planlægningen estimeres ud fra en meterpris på 75 kr./m ledning. Den andel af systemet, der skal saneres, fastlægges ud fra ledningernes alder. Ledninger Saneringsandel % Anlagt før Anlagt Anlagt Hvis kloaksystemet i området skal ændres fra fællessystem til separatsystem, udskiftes alle ledninger som udgangspunkt. Omkostninger til entreprenørarbejderne ved sanering af systemet fastlægges ud fra ledningens dimension samt beliggenhed. 14

17 Entreprenørydelser, sanering: Ledninger City By Land Pris (kr./m) Pris (kr./m) Pris (kr./m) Dimension 200 mm mm Dimension > 400 mm mm Dimension > 600 mm mm Dimension > 1000 mm Priserne inkluderer også udgifter til brønde, stikledninger, bygværker og regnvandsbassiner. Hvis det besluttes, at kloaksystemet i et område skal ændres fra fællessystem til separatsystem, anvendes følgende nøgletal. Nøgletallene er baseret på, at der lægges både en ny regnvandsledning og en ny spildevandsledning. Entreprenørydelser, separering: Ledninger City By Land Pris (kr./m) Pris (kr./m) Pris (kr./m) Alle dimensioner Priserne inkluderer også udgifter til brønde, stikledninger, bygværker og regnvandsbassiner. I de kommende år arbejder Aarhus Vand og de øvrige partnere i partneringsamarbejdet målrettet på at finde nye innovative metoder til at foretage separatkloakering, så enhedspriserne for dette arbejde vil forventeligt falde Igangværende saneringsprojekter Der er på nuværende tidspunkt gennemført de nødvendige saneringer i områder med i alt ca. 720 km kloakledninger. Hertil kommer, at der er saneringsprojekter i gang i områder med i alt ca. 360 km kloakledninger. På Figur 3 ses et kort med status for sanering af samtlige oplande i Aarhus Kommune. Færdiggørelsen af de igangværende projekter vil kræve en investering på ca. 300 mio. kr Regnbetingede udledninger Der en række problemer i recipienterne, som skyldes regnbetingede udledninger. I Spildevandsplan blev der afsat en pulje på 7,5 mio. kr. om året til afhjælpning af regnbetingede problemer i recipienterne. Denne pulje fortsættes i Spildevandsplan

18 6.4. Pumpestationer Pumpestationerne saneres normalt ikke samtidig med resten af kloaksystemet i et område, da der er udarbejdet en saneringsplan for alle Aarhus Vands pumpestationer, hvor der er opstillet en prioriteret rækkefølge for sanering af pumpestationerne. På baggrund af planen er det fastlagt, at der er behov for at afsætte en pulje på 8 mio. kr. om året til sanering af pumpestationerne Behov for gennemgang og sanering i nødvendigt omfang Siden slutningen af 1980 erne er der arbejdet på at gennemgå og i nødvendigt omfang sanere hele Aarhus Vands kloaksystem. På Figur 3 ses status for denne gennemgang. Fra 1980 kom der nye samlingsmetoder, og den håndværksmæssige udførelse blev væsentlig forbedret. På basis af de gennemførte saneringer er det besluttet, at områder, hvor ledningerne hovedsageligt er fra denne periode, ikke skal undersøges i den første gennemgang af hele kloaksystemet. 16

19 Figur 3 - Status for sanering af kloaksystemet 17

20 På nuværende tidspunkt er status for gennemgang af kloaksystemet: Aarhus Vands kloakledninger i Aarhus Kommune Kloakledninger beliggende i allerede sanerede områder Kloakledninger beliggende i igangværende saneringsområder Kloakledninger beliggende i områder anlagt efter 1980 Kloakledninger beliggende i områder, som skal undersøges og om nødvendigt saneres km km km km 610 km Ud over den normale kloaksanering har der i den forløbne spildevandsplanperiode været afholdt udgifter til ledningsomlægninger mv., som har været nødvendige på grund af andre anlægsarbejder, som f.eks. etablering af busbaner på Randersvej og anlægsarbejder i forbindelse med de bynære havneområder. Det har også været nødvendigt at afhjælpe problemer i nogle af de områder, som blev saneret i slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne, hvor det har vist sig, at de tiltag, som blev gennemført dengang, ikke var tilstrækkelige til at løse problemerne i områderne. I løbet af de seneste år har Aarhus Vand implementeret en ny strategi for sanering af kloaksystemet. Tidligere blev kloaksystemet gennemgået og i nødvendigt omfang saneret inden for et geografisk område. Nu er metoden ændret, så planlægningen af de nødvendige saneringer stadig sker områdevis. Når de nødvendige saneringstiltag er fastlagt, lægges disse i en projektbank med en prioritering af, om udførelsen er akut påkrævet, skal udføres inden for 3-5 år eller kan vente mere end 5 år. Herfra trækkes projekter ud til udførelse ved henholdsvis opgravning og strømpeforing. Anvendelse af projektbanken giver mange muligheder for at optimere udførelsen ved f.eks. at trække alle ledninger i én dimension ud til strømpeforing eller samle opgravning fra flere forskellige planlægningsprojekter i ét opgravningsprojekt. En konsekvens af anvendelse af projektbanken er dog, at det kan tage mange år, at få gennemført alle saneringer i et område, hvor der lavet en saneringsplan, så der vil i de kommende år være mange områder, hvor saneringen er sat i gang, men ikke endelig gennemført Forventet investeringsbehov i perioden efter 2012 På baggrund af opgørelsen over det forventede saneringsbehov til den første gennemgang af kloaksystemet, er der udarbejdet en opgørelse over det deraf afledte investeringsbehov. Investeringsbehovet er opgjort ud fra de nøgletal, som er anført ovenfor. Der anvendes på nuværende tidspunkt 140,7 mio. kr. (ekskl. moms) om året til sanering og separering af kloaksystemet. Heraf er 8 mio. kr. om året forlods afsat til sanering af pumpestationer, så beløbet til sanering af kloaksystemet og til adskillelse af regnvand og spildevand er 132,7 mio. kr. om året. Der er udarbejdet en opgørelse over det samlede investeringsbehov, indtil adskillelsen af regnvand og spildevand er gennemført: Investeringsbehov til sanering af kloaksystemer og adskillelse af regnvand og spildevand: Igangværende projekter Sanering af kloaksystemet 1. runde Adskillelse af regnvand og spildevand Sanering af det eks. separatkloakerede område i 70 år Sanering af det eks fælleskloakerede opland indtil regnvand og spildevand adskilles Samlet investeringsbehov 300 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. 600 mio. kr mio. kr. 18

21 Investeringsbehovet er opgjort ekskl. moms i 2012-priser. Med dette beløb vil det tage ca. 75 år at adskille regnvand og spildevand i alle de fælleskloakerede områder. Der er dog betydelige usikkerheder i denne opgørelse. Aarhus Vand arbejder fokuseret sammen med de øvrige partnere i partneringsamarbejdet på at nedbringe omkostningerne til separatkloakering, så det forventes, at investeringsbehovet på mio. kr. vil blive lavere. Samtidig er der fortaget et konservativt skøn over behovet for sanering af kloaksystemet, når hele systemet skal gennemgås næste gang. Desuden vil nogle af de fælleskloakerede områder, som ikke er gennemgået første gang og saneret i nødvendigt omfang endnu, ikke blive saneret, men blive separatkloakeret. Dette er f.eks. gældende for oplandet til den gamle pumpestation ved Strandvejen. Alle disse usikkerhedsfaktorer trækker i samme retning, så det vurderes, at den reelle tid, der vil gå, inden der er sket en adskillelse af regnvand og spildevand i hele det nuværende fælleskloakerede område, vil være år. 7. Forventede saneringsaktiviteter Alle de kloakerede områder i kommunen, hvor der endnu ikke er igangsat en saneringsplanlægning, er samlet i en projektdatabase. I projektdatabasen er alle oplysninger om de forskellige tilstandsparametre (fysisk tilstand FT, hydraulisk tilstand HT, driftstilstand DT, miljøtilstand MT og konsekvenser ved sammenbrud KO) registreret på projektniveau. I databasen samles også oplysninger om andre anlægsarbejder, som kan få betydning for kloaksaneringsplanlægningen samt gennemførelsen af de nødvendige saneringer. Beslutningen om igangsætning af nye projekter tages på baggrund af en prioriteringsmodel, som er indbygget i værktøjet. Den samlede prioritering for et projekt fastlægges ud fra følgende formel, hvor de enkelte parametre vægtes sammen til et samlet indeks (P): P = 1 x FT + 4 x HT + 4 x DT + 4 x MT + 2 x KO I Bilag 2 findes en figur, som viser prioriteringsindeks for de projekter, som ikke er opstartet endnu. I denne første gennemgang af kloaksystemet gennemføres der ikke, som tidligere omtalt, en undersøgelse af ledninger beliggende i områder, som primært er kloakeret efter 1980, da erfaringerne viser, at der generelt set ikke er problemer forbundet med disse anlæg. Der kan løbende ske omprioriteringer i databasen. Det vil bl.a. kunne ske på grund af akutte driftsproblemer eller på grund af saneringer, der gennemføres i forbindelse med andre store anlægs- eller renoveringsopgaver, som f.eks. vej-, vand- eller fjernvarmeprojekter. På baggrund af nøgletal beskrevet i kap. 6 og de budgetter, som er udarbejdet for igangværende projekter, er der foretaget en disponering af saneringsprojekter for perioden Saneringsaktiviteter I perioden vil der bl.a. starte nye planlægningsprojekter i Holme, Højbjerg, Solbjerg, Stavtrup, Tranbjerg, Vejlby, Lisbjerg og Midtbyen. 19

22 Der vil blive arbejdet med planlægning og startet udførelse af projekter for separering af Spørring, Mejlby, Hårup, Trige, Sabro, Solbjerg, Mårslet, Beder, Årslev og områderne ved Strandvejen, Risvangen og Husumvej. I perioden vil der bl.a. ske sanering af ledninger ved opgravning i Skødstrup, Marselis Boulevard, på Frederikbjerg og i området ved Fuglebakkevej. Separeringsprojekterne i Risskov, Harlev, Stavtrup samt Brabrand vil fortsætte i perioden. Der vil ske stømpeforinger af ledninger flere forskellige steder i kommunen. På nuværende tidspunkt er det fastlagt, at der skal arbejdes i Marseliskvarteret, Skødstrup, Løgten, Skæring og Egå. Der kan løbende ske tilpasninger i planerne, som følge af koordinering med andre anlægsprojekter, optimering af projektafvikling og henvendelser om problemer i kloaksystemet mv Saneringsaktiviteter efter 2016 Saneringsprojekter, der ligger i perioden efter 2016, er ikke endeligt prioriterede. Projekterne omfatter alle de områder, som er udført før 1980, hvor der endnu ikke er startet en saneringsundersøgelse op. 20

23 Bilag 1 21

24 Tekniske målsætninger for afløbssystemets tilstand Ved udarbejdelsen af saneringsplanen skal følgende tekniske målsætninger være grundlaget for fastlæggelsen af de saneringstiltag, som er nødvendige for at sikre, at kloaksystemet i området kan opfylde nedenstående krav. Udgangspunktet for vurdering af nødvendige tiltag er, at der foretages en gennemgang af området igen om 20 år. Risikoledninger Brud på risikoledninger skal undgås. Følgende ledninger betegnes som risikoledninger: Hovedledninger/afskærende ledninger. Ledninger under eller langs stærkt trafikerede veje. Ledninger under eller langs jernbaner. Ledninger under eller langs forurenede grunde. Ledninger inden for beskyttelseszoner omkring vandindvindingsboringer, boringsnære beskyttelsesområder eller i områder med særlige drikkevandsinteresser. Foruden de nævnte ledninger, betegnes ledninger under eller tæt på bygninger som risikoledninger. Uvedkommende vand i ledningssystemet Indsivning/overlækning Der saneres kun på grund af indsivning/overlækning, hvis det giver problemer, som f.eks. opstuvning, oversvømmelser, for mange pumpetimer på pumpestationen eller lignende. Fejltilslutninger (separatsystem) Spildevand i regnvandssystemet må aldrig finde sted. Dræn- og regnvand i spildevandssystemet må ikke finde sted. (Kendelser skal dog respekteres). Overløb til og tilbageløb fra recipient Uacceptable påvirkninger af recipienterne fra overløbsbygværker skal fjernes, når der udarbejdes saneringsplan for området. Hvis der sker tilbageløb fra recipienten, skal der etableres en tilbageløbssikring. Dette gælder også, hvis der kan forventes at ske tilbageløb i fremtiden, når klimaændringerne betyder, at der sker vandstandsstigninger i recipienterne. Vandindvindingsinteresser I beskyttelseszonen omkring vandindvindingsboringer, i de boringsnære beskyttelsesområder og i områder med særlige drikkevandsinteresser skal der etableres særlig sikring mod udsivning, så det sikres, at udsivning fra kloaksystemet ikke har negativ indflydelse på grundvandskvaliteten. 22

25 Muligt forurenede grunde Indsivning i regnvandssystemet skal minimeres i og omkring forurenede grunde. Driftsproblemer Driftsproblemer skal minimeres. Hvor der er tilbagevendende driftsproblemer, skal disse løses i forbindelse med sanering. Fysisk tilstand Kloaksystemet skal kunne fungere i 20 år, uden der er behov for yderligere sanering af systemet. Funktionskrav Kloaksystemet skal overholde de funktionskrav for afløbssystemer under regn, der er anført i Spildevandsplanens dokumentationsdel. Energiforbrug Aarhus Vand har som mål, at reducere CO 2 -udledningen fra drift og anlæg med 2 % om året. Der skal derfor være særlig opmærksomhed på at minimere energiforbruget i såvel anlægssom driftsfase. Arbejdsmiljø Der skal være et sikkert og sundt arbejdsmiljø i såvel anlægs- som driftsfase. Al fremtidig drift af kloaksystemet skal kunne ske fra terræn. 23

26 Bilag 2 24

27 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Fysisk Index Hydraulisk Index Drift Index Miljø Index Anden Planlægning Hovedstruktur 27

28