Ole Togeby. Ironi Her kommer et par autentiske eksempler på hvad jeg Q og nok de fleste Q vil opfatte som ironi:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Togeby. Ironi Her kommer et par autentiske eksempler på hvad jeg Q og nok de fleste Q vil opfatte som ironi:"

Transkript

1 Ole Togeby Ironi som effektiv kommunikation I denne artikel vil jeg forsøge at indkredse hvad man kan forstå ved begrebet ironi, set i modsætning til andre udsigelsesformer som selvironi, sarkasme, satire, parodi, fiktion og andre fænomener som forudsættelsesfejl, pådutning og underforståelse. Ironi Her kommer et par autentiske eksempler på hvad jeg Q og nok de fleste Q vil opfatte som ironi: (1) Møde i en forskningsgruppe. MM har fremlagt 15 sider af et manuskript til en bog, på perfekt engelsk. MM: - Der er ikke læst korrektur på det. Der er nogle småfejl. NN: - Ja det er helt VILDT! Deltagerobservation (2) Konference om Dansk i mange retninger. Konferencens mødeleder, PP, præsenterer den næste foredragsholder, EE, for tilhørerne: PP: - Titlen på Ellen E.s foredrag er: Kan vi løse fagets udfordringer i fællesskab? Ellen er så heldig at hun har fået et kvarter til at løse dem. Deltagerobservation I begge tekster siger afsenderen et og mener noget andet, men det hører også med at der alluderes til andre tekster eller ytringer. Fænomenet ironi foreslår jeg, især inspireret dels af Harder & Kock (1976) og dels af Wilson and Sperber (2012), defineret på følgende måde: (3) Ironi er det at afsenderen siger noget, som ved (a) et brud på Grice's maksimer er markeret som (b) et modificeret ekko af en andens tanke, hvorved der (c) uden ansvar for afsenderen er underforstået (d) en kritik af værdigrundlaget for denne tanke. Brud på Grice s maksimer (Grice 1975) (a) kan være brud på (i) maksimet om informativitet: overdrivelse eller underdrivelse; (ii) sandhed: selvmodsigelse eller åbenlys usandhed; (iii) relevans: ude af kontekst; (iv) måde: stilbrud, imiterende stemmeleje, gestus, grimasser eller gaggede gangarter. I de følgende eksempler vil det være angivet hvilket maksime der er sket brud på. Med ekko (b) menes efter Wilson og Sperber (1992): et halvskjult citat af en andens tale eller tanke: der er ikke noget inkvit, så det er kun på grund af et tonefald som er den andens (dvs. henvisninger, ordstilling, ordvalg og stil som i dækket direkte tale) at der alluderes til en andens tanke, og afsenderen tager hverken ansvaret for at den præcise ordlyd er den andens (som ved direkte tale), eller for at den bogstavelige mening er dens andens (som ved indirekte tale), men kun for at ekko-ytringen skal opfattes som en slags tolkning af denne andens tanke. Underforståelse (c) er det som Grice kalder partikulær konversationel implikatur, dvs. det at få adressater til at opfatte informationer der ikke er fremsat, men som er kommunikerede fordi de er de mest nærliggende præmisser for at en senere konklusion der er nødvendig for at ytringen får optimal relevans for adressaterne og dermed er umagen værd for dem at processere (Wilson & Sperber 2012). Når et stykke information er underforstået, er det noget modtagerne selv må slutte sig til, og dermed ikke længere noget afsenderen tager ansvaret for. Ironi er altid at tage afstand fra, kritisere, betvivle eller dementere værdier og holdninger som

2 2 er på spil i situationen og kan således opfattes som værdi- eller ideologikritik (d). I (1) fremtræder NNs formulering helt VILDT som et markeret brud på Grice s informativitetsmaksime (a) ved at være overdrevet som betegnelse for nogle småfejl. Det blev også sagt med så stærk emfatisk tryk på VILDT at de også er et brud på maksimet om måde. Det er uden tvivl et (modificeret) ekko (b) af MMs bemærkning om nogle småfejl. Derved kritiseres adressaten MMs værdigrundlag (d), som i dette tilfælde må dreje sig om hvad man skal udstede undskyldninger for. NN mener antagelig at MMs tekst er skrevet på meget velformet engelsk, og at MMs beskedenhed derfor er falsk. Grunden til at NN ikke blot siger noget i stil med: Din tekst er skrevet på så godt engelsk at du ikke skal undskylde (og det ved du vist godt), er nok at NN ikke selv mener at han behersker engelsk så godt, og derfor heller ikke kan sætte sig til dommer over den sproglige kvalitet. Med den ironiske bemærkning kan NN kommunikere både at teksten er godt skrevet, og at MM er falsk beskeden, dog uden at tage ansvaret for denne vurdering (c). I (2) sker der i er så heldig et brud på maksimet om sandhed idet det ligner en selvmodsigelse at sige at et kvarter skulle være mere end tilstrækkelig tid til at løse danskfagets udfordringer i fællesskab. Det er antagelig et ekko af en diskussion mødelederen, EE og andre bestyrelsesmedlemmer har haft ved planlægningen af mødet om hvor lang tid hver taler skulle have til sit indlæg (senere talere fik en halv time til deres indlæg, så et kvarter er mindre end EE kunne ønske). Herved er det underforstået at adressaterne skal overveje deres værdier. Men her er der to forskellige adressater med hver deres værdigrundlag, dels tilhørerne i salen som skal bære over med at EE s foredrag bliver meget kortfattet, dels EE som skal overveje om hun ikke har slået et for stort brød op, til så få minutters bagetid. Grunden til at mødelederen bruger ironi, er at hun på meget kort tid kan kommunikere to modsatrettede budskaber til to forskellige adressater uden at skulle stå til regnskab for at hun antagelig selv har været med til at træffe beslutningen om det tilsyneladende uhensigtsmæssige arrangement; det havde kostet flere minutter at sige det samme i sætninger der skulle tolkes bogstaveligt. Og det havde næppe kunnet skjule hendes eget ansvar for situationen. Læg mærke til at mange kommunikationssituationer er komplekse, dvs. har flere forskellige adressater (og endnu flere modtagere og observatører). I (2) er hensigten med ironien og budskabet med ytringen differentieret i forhold til to adressater: en mild bebrejdelse af EEs foredragstitel, og en selvironisk undskyldning til publikum for den pressede tidsplan. Dette kan kun ske fordi budskabet er underforstået og noget som adressaterne hver især med deres forudsætninger selv slutter sig til. Maksimebrud og ubehjælpsomhed Ironi må altid været markeret som noget der ikke er som man kunne forvente. Denne markering sker ved brud på en eller flere af Grice s maksimer. Det er dog ikke alle markerede brud på en af Grice s maksimer der også er et ekko af en kilde der er aktuel og relevant i kommunikationssituationen. Hvis ytringen ikke opleves som et tolkningsekko af et eller andet originalt, udløses der ingen kritik af denne originals værdigrundlag. Se på følgende eksempel: (4) Indledningen til en dansk stil ved studentereksamen, skrevet 1996 af FF. Den var besvarelse af opgaven: Giv en analyse og fortolkning af Svend Åge Madsens novelle "Udenfor".

3 3 Udenfor Opfattelsen af menneskets eksistens har ændret sig meget gennem tiderne, religionen har i historien uendelig meget indflydelse. I dette århundrede må vi dog se at konklusioner fra mænd som Nietzsche og Darwin slår igennem, for nu er sekulariseringen af religion og politik blevet fuldstændig. Vort samfund har bevæget sig ind i en værdikrise, som forfattere ynder at beskrive, men denne krise er da ikke bare noget opfundet på de litterære kongers skrivebord, det ser vi hver dag ude i samfundet. Alle de understregede formuleringer er eksempler på brud på Grice s maksimer; menneskets eksistens er et brud på relevansmaksimet idet teksten ikke handler om eksistensen, men om livsanskuelser; uendelig er et brud på informativitetsmaksimet ved at være en overdrivelse; dog er et brud på mådesmaksimet, da der ikke er modsætning mellem at noget har ændret sig og at noget nyt slår igennem. Og sådan også med de følgende understregninger. Men teksten er næppe ironi, for de er ikke af afsenderen markeret som maksimebrud, og der er ikke nogen oplagt original som ytringen kan være et ekko af. Måske er nogle af formuleringerne ekkoer af FFs dansklærer, og man kan da opfatte det som elevens parodi på læreren. Teksten er dog næppe formet således for at de skal blive genkendt af adressaten (som også er en dansklærer) som ekkoer. (4) er således ikke et eksempel på ironi, men på sproglig ubehjælpsomhed. Selvironi Den tanke som den ironiske ytring er et ekko af, er altid en der af en eller anden grund er aktuel eller relevant i kommunikationssituationen, enten fordi den tilskrives adressaten, eller fordi den tilskrives afsenderen selv, eller tilskrives en 3. person som er omtalt i samtalen. Tilskrives den adressaten, er det prototypisk ironi, tilskrives den afsenderen selv, er der tale om selvironi. (5) Selvironi kan defineres som det at afsenderen siger noget, som ved brud på Grice's maksimer er markeret som et modificeret ekko af en tanke som afsenderen selv kunne have haft, hvorved der uden ansvar for (den aktuelle) afsender er underforstået en kritik af værdigrundlaget for denne tanke Forskellen til prototypisk ironi er altså at selvironi er et ekko af afsenderens egen potentielle holdning. (6) P4 24/ kl. 8:25 Cafe Hack-værten Søren Dahl under indledningspræsentationen: QJeg ser hamrende godt ud i såvel knickers som plusfours (7) Møllers Byro lørdag 8/ P2. Efter at have spillet Seksdagesvalsen, som var en melodi som lytterne skulle gætte titlen på, sagde programværten Martin Møller: Q Oprindeligt hed den Wiener Praterleben, og den er skrevet af Siegfried Translateur. Det ved vi jo alle. I (6) er det markeret at ytringen i radioen er ude af kontekst (man kan ikke se ham), og desuden svært overdrevet (ingen ser hamrende godt ud i såvel knickers som plusfours). Det er et ekko af radio- og tv-værter der skamløst roser sig selv og deres kanal, og derved får Søren Dahl uden at

4 4 tage ansvar for det (!) kommunikeret: Jeg er ikke en skamløst selvrosende radiovært. Dette er imidlertid også et løgnerparadoks (som fx denne sætning er ikke sand!). Så Søren Dahl får kommunikeret: jeg siger ikke at jeg ikke ser godt ud ; og minus minus giver jo plus. I (7) opfatter jeg situationen sådan at alle kender seksdagesvalsen, mens ingen har hørt om Siegfried Translateur. Det ved vi jo alle er således et eklatant og markeret brud på sandhedsmaksimet. Det er en typisk namedropping-bemærkning fra en nedladende og alt for selvbevidst taler. Og igen: Når Martin Møller benægter at han ikke er af den type, så er han det måske alligevel? Sarkasme Forskellen på ironi og sarkasme synes blot at være dette at ironien går efter bolden, mens sarkasmen går efter spilleren. Ved ironien er det tanken der udstilles og dementeres, mens det ved sarkasme er tankens ophav der kritiseres og hånes. Der er ikke noget skarpt skel her, for ingen tanke er uden ophav, og en person er som kommunikator ikke andet end sine tanker. (8) I (8) er situationen at hun er ansat i politikeren Lizas stab til at lave taleinput, og han er arbejdsløs journalist. Når han lader som om han spørger om hun har skrevet så mange ord som tre (mens der jo faktisk er fire), så lægger han nok ikke op til diskussion af sagen ( Var der så mange som tre ), men håner hende for at være stolt af at have skrevet så lidt. Han er dog også misundelig, og hun opfatter ikke hans sarkasme, for hun afbrydes af sit barnebarn som måske sms er en lykønskning for succes en til hende. Sarkasme kan derfor defineres således: (9) Sarkasme er det at afsenderen siger noget, som ved et brud på Grice's maksimer er markeret

5 5 som et karikeret ekko af adressatens tanke, hvorved der uden ansvar for afsenderen er underforstået en hån af adressaten. Læg mærke til at hvis afsenderen spiller ud med en sarkastisk bemærkning uden at adressaten opfatter hånen, som her i (8), har der i en eller anden forstand ikke været nogen sarkasme. Ironi og sarkasme er på denne måde begreber som kun tæller i kommunikationen hvis de opfattes af adressaten som de er intenderet af afsenderen; de er defineret som perlokutionære handlinger. Perfidi og persiflage Perfidi kan defineres således: (10) Perfidi: Bevidst misvisende, uærlig, usolidarisk og ondskabsfuld (men ikke ekskluderende) gengivelse af en andens (2. eller 3. persons) tale eller tanke. Perfidi er således ikke, som ironi og sarkasme, kun et ekko af en persons tanker, men en regulær omtale af en udpeget persons tale eller tanke. Gengivelsen af den er ikke blot ved maksimebrud modificeret eller karikeret, men direkte misvisende. Perfidi som er bevidst at dutte folk en mening på hvis vanvid alle kan forstå, er ikke ironisk, men ondskabsfuld. Her kommer et eksempel: (11) Torben Friis, chef for TV1 Nyheder i den danske tv-serie Borgen, møder programdirektøren Alexander Hjort, som havde fyret ham, men som dernæst selv er blevet gået, og som netop nu står og har sagt farvel til den øverste ledelse. Hjort: - Nå, men jeg skal videre til noget nyt. Det har været rigtig rigtig spændende at prøve. Pause. Hjort går ud i horisonten i den lange institutionelle gang. Friis: - Alex. Næste gang når du skal prøve noget af Qså gå i Tivoli. DR1: Borgen 30. afsnit slutningen. 10/ Det er ikke det samme at prøve (at være programdirektør) og så at prøve af (om man som programdirektør kan fyre nyhedschefen dagen før valgaftenen). Friis fejlciterer således direktørens replik, og alluderer kun til den for at kunne håne og spotte ham. (Det skal bemærkes at perfidi i Harder & Kock 1976 beskrives som forudsættelsesfejl på 5. niveau, se herom det senere afsnit om forudsættelsesfejl). Ordet persiflage synes at betegne noget forskelligt på engelsk ( gemytlig gøren grin med ) og dansk, hvor det (vist - jeg bruger ikke selv ordet) bruges om grov sarkasme og satire. Det kan så defineres således: (12) Persiflage er det at afsenderen siger noget, som ved et brud på Grice's maksimer er markeret som et stærkt forvrænget og karikeret ekko af en andens tanke, hvorved der uden ansvar for afsenderen er underforstået en kritik og hån af personen. Forudsættelse og underforståelse

6 6 Forskellen på ironi og sarkasme ligger i hvilken double-cross-fænomener ytringen skaber mellem afsender og adresseret modtager. Alle ytrede sætninger indeholder flere forskellige typer af information: eksplicit information, forudsat implicit information og underforstået implicit information (Togeby 2003, Togeby uå.). Leksemet rejse sig forudsætter, men meddeler ikke, at personen sad ned. Så med sætningen - Publikum rejste sig og klappede længe meddeles det at publikum forandrede position til at stå op, og forudsættes det at de sad ned. Modtagerne skal for at forstå meningen med sætningen acceptere sandheden af at publikum sad ned Qogså selv om det ikke havde været ekspliciteret før. En test på hvilke informationer der på denne måde er forudsatte, består i at indsætte en nægtelse i sætningen: - Publikum rejste sig ikke. Den information som er kommunikeret af både den fremsatte og benægtede sætning, som altså falder uden for nægtelsens virkefelt, nemlig publikum sad ned, er sætningens forudsættelse, som er min oversættelse af ordet præsupposition. (13) Forudsættelse (præsupposition) er den kommunikerede implicitte information, som falder uden for en nægtelses virkefelt, og som modtagerne må acceptere som givet og sand, for at kunne forstå de eksplicitte informationer. Når den ene gæst på vej ind i en restaurant, siger til de andre: - Tjeneren er jyde, men velsoigneret, er det ved ordet men forudsat at der er modsætning mellem det at være jyde og det at være velsoigneret, og hvis modtagerne ikke stiltiende accepterer denne implicit kommunikerede forudsættelse, kan de ikke forstå de eksplicitte informationer at tjeneren er jyde og at tjeneren er velsoigneret. Men der er også i denne ytring underforstået implicit information som modtagerne skal slutte sig til for at ytringen skal være relevant for dem, nemlig: at selskabet derfor godt kan spise på restauranten. Hvis de ikke skulle drage denne konklusion af afsenderens ytring, hvorfor skulle de så bruge tid og energi på at forstå sætningen? Den argumentatoriske retning er nemlig at det er den del af modsætningsparret omkring ordet men der kommer efter men, der er det afgørende for ytringens underforståede konklusion, og ikke det der kommer før men. Det ses tydeligt af at konklusionen bliver den modsatte hvis man bytter om på rækkefølgen: - Tjeneren er velsoigneret men jyde, underforstået: og derfor kan vi ikke spise på denne restaurant. Underforståelse er den danske oversættelse af det som Grice har døbt partikulær konversationel implikatur: (14) Underforståelse (implikatur) er den kommunikerede, men implicitte information som modtagerne må slutte sig til for at ytringen skal få optimal relevans for dem i situationen. Den værdidom som ironi kommunikerer, er kun underforstået, og ikke meddelt eller forudsat. De to budskaber af (2), til tilhørerne: bær over med EE, hun har kun kort tid, og til EE: din titel er lidt for ambitiøs, er fx kun noget som de respektive adressater selv må regne ud. Forudsættelsesfejl Nu er det ikke altid at modtagerne faktisk kender og accepterer den forudsatte information. Den der har stået op hele tiden, og af en der netop er ankommet, bliver spurgt: - Hvorfor har du rejst dig op? bliver nødt til at bruge metasprog for at kunne svare: - Sådan kan du ikke sige, for jeg har stået op hele tiden. Spørgsmålet kan man kalde en forudsættelsesfejl (præsuppositionsfejl), og må beskrives således: Afsenderen (A) har faktisk som baggrundsantagelse det som fejlagtigt forudsæt-

7 7 tes med ytringen ( at vedkommende havde siddet ned ): A+, men modtageren (M) deler ikke denne antagelse: M-. Afsenderen tror at modtageren faktisk deler antagelsen: AM+, og modtageren ved godt at afsenderen selv tror på sin forudsættelse: MA+. Det er hvad afsenderen går ud fra: AMA+; og det ved modtageren godt: MAMA+. Situationen må altså når alt tages i betragtning, beskrives således (Harder & Kock 1976): (15) A+ M- AM+ MA+ AMA+ MAM+ AMAM+ MAMA+ I dette tilfælde må man sige at A er oprigtig A+, men naiv og tager fejl fordi hun tror at M også har forudsættelsen AM+, hvad han ikke har: M-. M tager ikke fejl, for han ved godt at A tager fejl: MAM+, men er sat uden for situationen af A og må bruge metasprog for at komme ind igen. Ved hjælp af dette komplicerede beskrivelsesapparat kan man gøre rede for en lang række af forudsættelsesfejl. I standard situationen (i) er der + hele vejen ned på begge sider. A s naivitet (ii) beskrives som A+ & M- og ellers +. Når A under en diskussion om John R. Searles talehandlingsteorier siger: Sidst jeg var sammen med John, spurgte jeg ham..., er det forudsat at A er på fornavn med John Searle. Det er helt givet at M ikke er det. Hvis A nu godt ved det, er det A der laver namedrop for at gøre indtryk, og det kan kaldes forstillet naivitet (iii). Hvis modtagerne gennemskuer at naiviteten er forstillet (MAM-), kan det kaldes gennemskuet forstillet naivitet (iv). På denne måde kan man definere følgende double-cross-fænomener: As naivitet (i: M- & AM+), forstillet naivitet (iii: AM- & AMA+), forstillelse (v: A- & AMA+), uærlighed (vii: A-), M udenfor (viii: M-), fejl: (ix: AM+ & MAM- eller MA+ & AMA-), balance (x: ingen fejl), A er usolidarisk (xi: A+ & AM- eller A- & AM+), M ignoreres (M+ & MA- eller M- & MA+). Her er en oversigt over vigtige forudsættelsesfejl: (16) A+ M+ A+ M- A+ M- 1. niveau AM+ MA+ AM+ MA+ AM- MA+ 2. niveau AMA+ MAM+ AMA+ MAM+ AMA+ MAM+ 3. niveau AMAM+ MAMA+ AMAM+ MAMA+ AMAM+ MAMA+ 4. niveau i. standard- ii. A naiv, iii. A gør indtryk, situationen M udenfor forstillet naivitet A+ M- A- M A- M A- M- AM- MA+ AM MA AM MA+ AM- MA- AMA+ MAM- AMA+ MAM AMA+ MAM AMA+ MAM- AMAM+ MAMA+ AMAM MAMA AMAM MAMA+ AMAM+ MAMA+ iv. gennemskuet for- v. forstillelse v. vellykket for- vi. gennemskuet stillet naivitet stillelse, M naiv forstillelse A- M A M- AM MA AM MA AM+ MA+ AMA MAM AMA MAM MAM- AMA- AMAM MAMA AMAM MAMA vii. A uærlig viii. M udenfor ix. fejl hos M = fejl hos A = A ovenpå M ovenpå

8 A+ A- M+ M- AM- eller AM+ MA- eller MA+ ingen fejl = x. balance xi. A usolidarisk xii. M ignoreret 8 A- A- M A- M AM AM MA- AM MA- AMA- AMA- MAM AMA- MAM AMAM AMAM MAMA- AMAM MAMA+ xiii. retorisk xiv. vellykket xv. ironi taget adfærd ironi som forstillelse A- M+ A- M- A+ M- AM+ MA- AM- MA- AM- MA+ AMA- MAM+ AMA- MAM- AMA+ MAM- AMAM+ MAMA- AMAM- MAMA- AMAM- MAMA+ xvi. gøre grin med, xvii. skuespil, xviii. møveri sarkasme leg, kynisme Harder, Peter & Christian Kock 1976: The Theory of presupposition failure, Travaux du cercle linguistique de Copenhague vol XVII, Akademisk forlag, København, med de notationsændringer jeg har foretaget i : Togeby, Ole, 1993: PRAXT, Pragmatisk tekstteori 1-2, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Harder og Kock definerer ironi som det at A forudsætter noget som hun ikke selv mener (uærligt vii: A-), men uafhængigt af om M har antagelsen eller ej (dog forudsat at M er klar over As uærlighed uden fejltagelser). Ironi kan således være solidarisk og bliver da en slags retorisk adfærd (xiii) der inkluderer begge parter, og hvor parterne spontant opfører et skuespil (xvii). Eller også kan ironien være usolidarisk, og den bliver da til sarkasme (xvi: A- & M+) som ekskluderer adressaten fra fællesskabet. Eller sagt på en anden måde: Både ironi og sarkasme defineres ved As uærlighed og Ms indforståethed dermed, forskellen er at ironi er inkluderende og solidarisk, mens sarkasme er ekskluderende og usolidarisk. Møveri eller pådutning En af forudsættelsesfejlene i (16) er møveri (xviii), som også kan kaldes pådutning, dvs. ærlig og afbalanceret, men usolidarisk forudsættelse af noget som adressaten ikke kan anerkende. Det er det man har i spørgsmålet til den mand der aldrig har tævet sin kone: -Hvornår er De holdet op med at tæve Deres kone? Hvad skal han svare hvis situationen, fx fordi der er andre tilhørere, ikke tillader metasprog? Og hvad hvis han slet ikke er gift? Dette er usolidarisk og sætter M udenfor, men der er balance i og med at ingen af parterne begår fejl. Prøv at se på følgende eksempel: (17) På et kursus står LL, en af lærerne, under en pause og taler med to yngre kvindelige medarbejdere som i kursets næste session skal holde oplæg. Læreren orienterer de to om hvem deltagerne på kurset er. OO, som er en af deltagerne, kommer ind i lokalet, og læreren siger til de to, men så højt at han også kan høre det: - Selv Ole er en flink fyr. Han svarer: - Nåh, det ved jeg nu ikke rigtig. Læreren siger så til ham: - Men du kan da nok simulere et par timer. Deltagerobservation på et lederkursus for forskningsledere Meddelelsen at Ole er en flink fyr er ikke ironisk, hun mener det nok, men ordet selv forudsætter at OO var den man mindst skulle vente det af. Det er heller ikke ironi, men møveri idet LL

9 9 antagelig mener at OO, skønt flink nok, er temmelig provokerende som kursist. Den prøver OO at dementere ved at ironisk at ytre at han ikke rigtig ved om han er en flink fyr. Den er et ekko af et svar til den holdning der kommer til udtryk med selv, og bærer det underforståede budskab at OO nok ikke er så provokerende endda. LL svarer så med at gå med ind i det ironiske omvendte univers og får derved kommunikeret at OO i den næste session bør opføre sig pænt. Alle opfattede situationen humoristisk, og de to yngre oplægsholdere har nok forstået at de ikke skulle lade sig provokere af OO. Satire Hvis en given formulering opfattes som et forvrænget ekko der alluderer til en 3. person og ikke til nogen af parterne i kommunikationssituationen, vil man næppe kalde det ironi, selv om der også sker markerede brud på maksimerne, og de faktisk signalerer underforstået kritik af værdier. Prøv at se på følgende eksempel: (18) Sidste sætning i tekst (18) om Trane Nørby er ved ordet rent markeret som overkill, en formulering som Bo Søndergaard ikke ville bruge hvis han mente det der ordret står i sætningen. Det må derfor af avislæserne opfattes som en allusion til Ellen Trane Nørbys tanker (også selv om de ikke har viden om at hun faktisk har sagt det). Derved kan Bo Søndergaard udstille, satirisere over og gøre grin med Nørbys nepotistiske magtmisbrug, uden egentlig at tage ansvaret for

10 10 kritikken af hende. Ingen af avisens læsere går antagelig ind for nepotisme, så A er solidarisk med M. Men hvis man opfatter Ellen Trane Nørby som også en adressat for ytringen, er der tale om sarkasme. Trane Nørby går imidlertid heller ikke ind for nepotisme, og beskrives for avislæserne netop som en der har afvist at der skulle være tale om nepotisme i dette tilfælde. Så kritikken går ikke på Nørbys værdisystem (afstandtagen fra magtmisbrug og nepotisme), men på hendes hykleri og dobbeltmoral. Teksten gør grin med personen, og vil snarere kunne betegnes som satire end som ironi. (19) Satire er det at afsenderen siger noget som ved brud på Grice's maksimer markeres som et karikeret ekko af en 3. persons tanker og handlinger, hvorved det uden ansvar for afsenderen er underforstået at personen dermed er gjort til grin på grund af sin karakter. Satiren inkluderer altid adressaterne i et usolidarisk gøren grin med offeret. Se på dette eksempel: (20) Genrens lov Ikke blande genrerne. Jeg vil ikke komme til at blande genrerne. Jeg gentager: ikke blande genrerne. Jeg vil ikke komme til at gøre det. Antag nu, at jeg lader disse udtalelser give genlyd helt på egen hånd. Antag: Jeg prisgiver dem deres skæbne, jeg sætter deres aleatoriske virtualiteter fri og udleverer dem til Deres øre, til det De beholder, og De tilfører dem af bevægelse for at frembringe slags virkninger, uden at jeg står bag dem for at forsvare dem. (...) Derrida, Jacques (1986) 2009: Genrens lov i Johansen, J.D. og M.L. Klujeff 2009: Genre, Århus: Aarhus Universitetsforlag, oversat til dansk af Rolf Reitan efter "La loi du genre". Dette er oversættelsen af indledningen til noget der er udkommet som en fransk litteraturvidenskabelig artikel om genrer og ironi. Det der analyseres her, er oversættelsen og ikke den franske original (som jeg ikke tør påstå at jeg er i stand til at fange den ironiske tone i). Citatet er altså oversætteren Rolf Reitans forsøg på at overføre tekstens budskab, som han måske, måske ikke opfatter som jeg gør det; han skriver i en note: [Ne pas mêler les genres. Derrida leger her med, at sætningen, med verbet i infinitiv, er enslydende med den imperative sætning Ne pas mêlez les genres, De må ikke blande genrerne] (Derrida 2009). I titlen gernrens lov og fra Antag nu... og frem er formen en der passer til en videnskabelig artikel i franske kommunikationsfællesskaber. Men de første 3 linjer er brud på mådesmaksimet idet de er i en form som ikke kan forventes i en videnskabelig artikel. Formen virker som et ekko af en situation med en anden adressat end en læser af en videnskabelig artikel, nemlig af den indre stemme som en lille pige hører når hun går på et flisefortov og ikke må træde på stregerne. Det fremgår af infinitiven ikke blande som i nedladende dansk opdragelsessprog tæller som et forbud (fx ikke røre!), og af formuleringen ikke komme til som handler om personens frygt for ikke at kunne overholde et udtalt forbud i dette tilfælde om sproglige formuleringer, en frygt som ingen antager at Derrida selv har. Det er altså ikke Derrida selv der er Jeg i 2. sætning, men til gengæld i Antag nu, at jeg. Dette er dækket direkte tale; vi ved ikke helt hvem der tager ansvaret for de første sætninger: lillepige-jeg et eller det selvbevidste akademiker-jeg fra Antag nu, eller begge to i en eller anden blanding. Derrida selv tager i hvert tilfælde ikke ansvaret for disse ytringer; han nævner dem blot

11 11 og udstiller dem med ironisk distance. Dem der opretholder at genrer ikke må blandes (som antagelig har været bestemte personer i det franske litterære miljø) gør han på usolidarisk vis til grin, ved medviderisk at inkludere adressaterne i latteren over den barnagtige frygt. Læg her mærke til at den danske læser der ikke kender til de franske litterater der kritiseres, og ikke deler deres opfattelser og værdier (som fx mig selv), har en tendens til at opfatte maksimebrudene som utilladelig krukkeri og arrogance. Litteratur, pastiche og parodi I skønlitteratur kan personerne i historien være ironiske over for hinanden som i (8) Doonesbury, men det er ikke et eksempel på afsenderens brug af ironi som retorisk kommunikation. I skønlitteratur kan man imidlertid også finde fænomenet upålidelig fortæller, som ofte er signaleret ved dækket direkte tale. Det kan opfattes som forfatterens ironiske ytringer om fiktionens personer. (21) Da soldaten i Fyrtøjet har soldet alle de underjordiske penge op og derfor må flytte fra de smukke værelser på værtshuset til et lille bitte kammer oppe under taget, bliver han også en ensom mand: ingen af hans venner kom til ham, for der var så mange trapper at gå op ad. Det lille for er ironi lige efter bogen. Fortælleren siger at det er fordi der er så mange trapper at hans venner ikke kommer; af sammenhængen ved læserne, selv børnene, at han mener det ikke er på grund af trapperne vennerne udebliver, men fordi han er fattig. Bredsdorff 2011, side 95 Ordet for er et ekko af hvad vennerne inde i historien har tænkt, men er ikke ekko af en tanke som adressaterne i den retoriske situation, det litterære publikum, abonnerer på, kun noget de kan sætte sig ind i når de bliver opslugt af historien. Det er altså ikke ironi i forhold til adressaterne, men H.C.Andersens satire over folk der svigter deres venner fordi de bliver fattige. Imidlertid deler al fiktion også det særtræk med ironi at ytringen (hele den litterære tekst) er uærlig (A-) uden at M tager fejl af det (MA- & MAMA-). Prøv at se på følgende eksempel: (22) Maskinarbejder Egon Schmidt er i en alder af 46 år afgået ved døden. Egon Schmidt havde siden læretiden været ansat ved Fa. P. Rasmussen og Sønner og gjorde sig stærkt bemærket ved stiftelsen af lokalafdelingen af Dansk Arbejder-Skak, hvis formand han var til sin død. Han efterlader sig hustru og tre børn. Peter Seeberg 1974: Dinosaurens sene eftermiddag, Nekrolog I (Bergske Blade), Viborg: Arena. Peter Seeberg prætenderer ikke at han har kendskab til Egon Schmidt og hans liv, og det ved læserne godt; det er fiktion, og Egon Schmidt kunne ikke i 1974 findes i telefonbogen. Der er minus hele vejen ned i begge kolonner af forudsættelsesfejl (16 - xvii). I denne tekst er der også et tydeligt ekko af en andens tale, nemlig efter en virkelig nekrolog fra et dagblad, fx: (23) Karl Marius Rønfeldt, fhv. gårdejer, Løgstør, 89 år: Karl Marius Rønfeldt blev født i

12 12 Skørbæk ved Nibe og voksede op med arbejde i landbruget: Med sin kone flyttede han rundt i krigsårene, inden familien i 1949 købte et landbrug i Ejdrup. 10 år senere blev den skiftet ud med en gård nær Løgstør, som blev familiens hjem indtil 1991, da Karl Marius Rønfeldt og hustru flyttede til et hus i nærliggende Brøndum og senere Løgstør. Morgenavisen Jyllands-Posten, under overskriften Dødsfald, 11. september 2009, I side 30. Det er tydeligt at (22) ikke er ordret citat fra en bestemt nekrolog som fx (23), for der er sket et par brud på Grice s maksimer: der er ikke nogen dato på, som der er på (23), eftersom den har stået i avisen 11/ Og der er ingen adresse eller stedsangivelse der er så præcis at folk i nabolaget ville blive orienteret om vedkommendes død. Der er altså ikke leveret den information som efter sandhedsmaksimet skal være nødvendig for det aktuelle formål med udvekslingen (Grice 1975). Det er ikke en rigtig nekrolog, det er som al litteratur, en tekst der er ude af sin situationelle kontekst og derfor ikke relevant. Peter Seeberg kan således uden ansvar kritisere værdigrundlaget for den tanke som teksten er et ekko af, nemlig formålet med nekrologer i de Bergske blade. Jeg tolker ironien som rettet mod den journalistiske reduktion af et helt liv til 5 linjer når det presses igennem avisens relevansfilter. Det er ironisk i det omfang det er afstandtagen fra en genreopfattelse som Seebergs adressater, om ikke har ansvaret for, så dog tolererer, lever med og dermed indirekte understøtter. Seebergs tekst er som ekko, ikke af en persons tale eller tanke, men af en genre, nærmest en pastiche (men uden at være et makværk som en pastiche) eller en parodi (men uden dens munterhed). Der laves ikke gemytlig grin med nogen her. Det er livets mening der diskuteres. Som andre ytringer kan også litterære tekster have flere adressater: (24) DOMKIRKEN I NØRRE-SNEDE. Nærmer man sig den nord fra ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue. I overskyede nætter skal man ned i bunden og et stykke op, før man kan se noget og da foruden byens silhuet og rækker af søvnige lys undertiden også domkirken. Ragende højt op over de lave huse kan dette monstrum dukke frem i det grødede mørke med sit tårn. Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning, men erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle, har fortalt mig noget andet. Om dagen kan man ikke se den. Lokale entusiaster vil vide, at den da vender nedad, og henviser til en underlig mark sydvest for byen, Kirkeageren, hvor ingenting rigtig kan gro. Fra Per Højholt: Praksis 7: Hundekunstneren og andre blindgyder. København 1988, side 25. I første omgang er denne tekst i forhold til det litterære publikum, lige som Seebergs tekst, en ironisk pastiche eller parodi på en rejsefører som dels vil beskrive en egn så præcist at man kan finde vej efter den, dels foregiver at alle egnens sagn, myter og skrøner stadig findes i landskabet og faktisk også kan beskues. Se blot (25): (25) Det er Gøngernes land, og Præstø var deres hovedstad, hvis man skal tro Carit Etlar. Fra byen går turen først ud på Jungshoved. Der er stadig en klang af eventyr over navne som Jungshoved Voldsted, Raneklint m.fl. Voldstedet, som er en banke omgivet af grave, er resterne af det kongelige slot, der blev ødelagt under svenskekrigene, og Svend Gønge,»Gøngehøvdingen«, drev sin private krig mod svenskerne herfra. Men bortset fra krigsro-

13 13 mantikken har Jungshoved en storslået natur med udsigt ned langs kysten over mod Møn. I Jungshoved Kirke lige ved voldstedet er der et kalkmaleri, som forestiller dødedansen. Der findes kun to bevarede dødedans- billeder i Danmark: her og i Nørre Alslev Kirke på Falster (...). Kør fra Jungshoved tilbage til rute 265. og drej ind i landet mod Mern efter en afstikker til det idylliske fiskerleje Sandvig ved Bøgestrømmen. Fra Mern går turen tilbage til rute 265 og videre mod Møn. Man kan allerede se øen fra Viemose Banker. Dronning Alexandrine-broen over Ulvsund fra Kalvehave til Kosterland blev indviet i Ture i Danmark. Med turforslag og praktiske oplysninger. Tur 21. Politikens forlag 8. oplag Der er i (24) måske også en anden adressat, nemlig de lokale entusiaster, som af de indviede kan identificeres med den danske dybdepsykolog Jes Bertelsen hvis Vækstcenter ligger i Nørre Snede. I forhold til denne adressat er Højholts tekst sarkasme; den laver grin med manden for hans tankers skyld. Og på grund af tekstens selvmodsigelse (Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning) er teksten også selvironisk. Man må altså sige at fiktion ikke per definition er det samme som ironi selv om de to udsigelsesformer deler karakteristiske træk med hinanden. Skønlitteratur er nemlig bl. andet defineret ved, ikke at være et middel til at nå et mål i en kontekst, men at være et mål i sig selv, og derfor som hel tekst altid ude af kontekst. Ironi er altid et middel til at nå et mål i konteksten. Litterære teksters relevans i den retoriske situation er ikke forbundet med deres emner, men med deres former. En upålidelig fortæller er på sin vis forfatterens måde at gøre grin med fortælleformen på. Derfor rammer litterære teksters kritik ikke adressaternes forhold til og holdning til tekstens emne, men deres opfattelse af tekstens form. Ironisk kritik rammer i modsætning hertil altid adressatens værdier og holdninger. Kun de litterære tekster der indeholder mærkbare ekkoer af andre teksters form, kan opfattes som ironiske, nemlig som pasticher eller parodier på genrer. Litterære tekster der ikke som (22) og (24) er markeret som ekko af andre tekster, er derfor ikke nødvendigvis ironiske. Ironi og humor Mange mener at humor er et træk ved ironi, og det er jeg tilbøjelig til at være med på. Men hvad er da humor? Som et skud fra hoften (uden henvisninger til, men med mange ekkoer fra, den righoldige litteratur om emnet) vil jeg forstå humor som en kollektiv sindstilstand bestemt ved: metabevidsthed med relativering af det entydige, med normbrud og fremstilling af verden på hovedet, ekvivok dobbeltbevidsthed med både spontanitet og distance, i situationer med symmetri, inklusion og solidaritet, og til morskab og glæde og forbundet med latter, det modsatte af patos og fundamentalisme. Kan humor bestemmes noget i den retning, deler ironi mange egenskaber med humor. Der er relativerende metabevidsthed i ironiens ekko; der er normbrud i ironiens overtrædelse af Grice s maksimer; der er dobbeltbevidsthed i ironiens ansvarsløshed; der er efter min definition (inspireret af Harder & Kock) symmetri, inklusion og solidaritet i ironi. Men selv om ironien ofte vækker latter er det ikke et kriterium på ironi, og ironien er ikke primært til morskab og glæde, men til værdikritik. Endelig er ironi her ikke defineret som en kollektiv sindstilstand, men som en ytringshandling. Ironi er ikke humor, men ironi er ofte humoristisk. Man kan endog sige at ironi normalt er humoristisk, i modsætning til sarkasme og møveri

14 14 som er usolidarisk og ekskluderende, i modsætning til fiktion og teater som ikke er normbrud men ude af kontekst, og i modsætning til satire og parodi som ikke er symmetrisk Ikke al humor er ironisk. For hvis der i en vittighed nok er kritik af et værdigrundlag, er der hverken brud på Grice s maksimer eller ekko af andres tanker, så den kan næppe kaldes ironisk: (26) Historien er velkendt og meget kort: To tosser gik en aften på en mørk vej. Den ene tosse havde en lygte. Tossen, der havde lygten lader lyskeglen pege op i luften og så siger han til den anden tosse: "Du får 10 kr., hvis du tør kravle op ad den lyskegle." Den anden tosse tænker sig lidt om, og så svarede han klogt: "Tror du jeg er tosset? Tror du ikke jeg kender dig? Når jeg er kommet halvvejs, så slukker du lygten." Johannes Møllehave: Tusind fluer med eet smæk, Kbh. 1982, side 21 Kun når det værdigrundlag der kritiseres med ironien, kan tolkes som relevant for ytringens adressater; kun hvis tanken som ironien er et ekko af, kunne være adressaternes, kan fænomenet kaldes ironi. I (27) har adressaterne genkendt tanken om at man ikke må slå på en der er mindre end en selv, og har måske også selv sagt den mange gange. Og de kan ikke undgå at opfatte de brud på Grice s maksimer der sker med ordene jo nok og den slags. I denne situation er ironien effektiv som en demontering af den tanke som adressaterne har eller kunne have haft. (27) Hvem må slå hvem? Du må ikke slå på én der er mindre end dig selv. Det er en god gammel tanke. Hvis nu alle fulgte den, så havde man altid ret til at tæve dem der var større end en selv (de må jo ikke slå igen). Det ville være komisk, men foreløbig har ingen set det realiseret, skønt alle børn har fået at vide at de ikke må slå på nogen der er mindre end dem selv. Sætningen modsvares naturligvis af den sunde virkelighedssans som selv et barn hurtigt udvikler: Det kan ikke betale sig at slå på én der er større end en selv, for så får man bare tæv. Man kunne også have udviklet følgende mundheld: Du må ikke slå på nogensomhelst! Men det ville jo nok være at gå for vidt at lære børn den slags. Ole Grünbaum 1967: Provokér. Lærestykker om den almindelige uorden. København: Hans Reitzels Forlag s. 30 Litteratur Bredsdorff, Thomas 2011: Ironiens pris, Kbh: Gyldendal Derrida, Jacques (1986) 2009: Genrens lov i Johansen, J.D. og M.L. Klujeff 2009: Genre, Århus: Aarhus Universitetsforlag, oversat til dansk af Rolf Reitan efter "La loi du genre". Grice, H. P., (1967) 1975: Logic and conversation i Cole, Peter, & Jerry Morgan, 1975: Syntax and Semantics, vol 3, Speech Acts, Academic press. Harder, Peter & Christian Kock 1976: The Theory of presupposition failure, Travaux du cercle linguistique de Copenhague vol XVII, Akademisk forlag, København, Togeby, Ole 1993: PRAXT, Pragmatisk tekstteori 1-2, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Togeby, Ole 2003: Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, København: Gad. Togeby, Ole manus 2013: Bland blot genrerne!, København: Samfundslitteratur. Wilson, D. and D. Sperber1992: On Verbal Irony in Lingua 87 pp Wilson D. and D. Sperber 2012: Meaning and Relevance, Cambridge: Cambridge University Press, ch. 6.

Ole Togeby, Nordisk, IÆK

Ole Togeby, Nordisk, IÆK Ole Togeby, Nordisk, IÆK Abstract Irony as effective communication. In this article I will try to give a definition of the concept of irony, compared to its neighbouring concepts such as self-irony, sarcasm,

Læs mere

Hvad litteraturen stadig kan?

Hvad litteraturen stadig kan? Hvad litteraturen stadig kan? Oplæg på Konferencen Dansk Løfter DPU marts 2010 DPU. AU. DanmarK 1 Litteraturlæsningens styrker? Hvad bidrager litteraturlæsningen til i jeres praksis? 7 minutter DPU. AU.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Meningen med ordene der indgår i Bs replik, er vel (2a). Men B kommunikerer også (2b) til A.

Meningen med ordene der indgår i Bs replik, er vel (2a). Men B kommunikerer også (2b) til A. Ole Togeby EN FALSK IMPLIKATUR ER HUMBUG Det er et led i sprognævnets sprogpolitik at dansk sikres som et komplet sprog der er brugbart også inden for domænet forskning. I denne artikel vil jeg forestlå

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Fænomenologisk tekstanalyse

Fænomenologisk tekstanalyse Ole Togeby: Fænomenologisk tekstanalyse I. Indledning Bo Hakon Jørgensen har i Intentionalitet - om litterær analyse på fænomenologisk grundlag 2003 beskrevet fænomenologi som videnskaben om den bevidsthed,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 23. november 2006 Klage over tv-reklamen Fresh for Tuborg sendt på TV 2/Danmark Pastor Hartvig Wagner

Læs mere

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig. VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation

Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig. VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation ! Opskriften på succes! Definition på assertion! Ret og pligt! Forskellen på anerkendende og værdsættende

Læs mere

Det talte sprogs særlige kendetegn

Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere