Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx.

Transkript

1 Samsø Kommune Forslag til Vandhandleplan Luftfoto der viser Dallebækken nord for Kolby Kås Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. juni 2012 Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside.

2 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Samsø Kommunes plan for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Vandhandleplanen indeholder en samlet oversigt over de indsatser, Samsø Kommune skal gennemføre inden udgangen af 2015 samt en prioritering af indsatsen med angivelse af forventet tidspunkt for påbegyndelse af indsatserne i perioden Danmark har 23 vandplaner der hver især opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. De indeholder desuden et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. Hovedelementerne i vandplanerne: Forbedre miljøtilstanden i vandløb ved at forbedre deres fysiske forhold. Forbedre miljøtilstanden i vandløb og søer ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur. Sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb ved en indsats overfor vandindvinding. Forbedre vandkvaliteten i havet ved at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget. Forbedre vandkvaliteten i søer ved at reducere udledningen af fosfor. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. I bilag 1 er givet et kort resumé af den vandplan der berører Samsø Kommune. Kommunerne har ansvaret for at gennemføre den kommunale del af indsatserne. Som led i dette arbejde skal kommunerne udarbejde en vandhandleplan.

3 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Forord Offentlighedsfase og aktiviteter 5 3. Baggrund 7 4. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv Vandindvinding påvirkning af overfladevand Fysisk påvirkning af vandløb, søer Påvirkning fra punktkilder Akvakultur Øvrige indsatser i kommunen Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplaner 23 Bilag 1. Resumé af de statslige vandplaner der berører Samsø Kommune 24 Bilag 2. Miljøfarlige forurenende stoffer 25

4 2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan indsatsprogrammerne i vandplanerne for vandområdet 1.7 Århus Bugt vil blive realiseret indenfor Samsø Kommunes geografiske område og den kystnære del af Århus Bugt. Samsø Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 1. Oversigtskort - hele Samsø kommune hører under vandområde 1.7 Århus Bugt.

5 Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5). 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3). 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2). Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. Den kommunale vandhandleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Vandhandleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede vandplaner. Da vandhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er planen ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbej-

6 delsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Samsø Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Kommunalbestyrelsens udkast til vandhandleplan af [indsæt dato] vil blive fremlagt til offentlig høring i 8 uger frem til den [indsæt dato]. Bemærkninger og indsigelser kan inden den [indsæt dato]fremsendes til [indsæt ].

7 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. lovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, der skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner (jf. Miljømålslovens kapitel 11).

8 3.1 Målsætninger Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Det svarer til højst en svag afvigelse i forhold til en uforstyrret tilstand (jf. tabel 1). Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. Tabel 1. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks. Afvigelse i forhold til Økologisk kvalitetsklasse uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til faunaklasserne (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) vist i Tabel 2. Tabel 2. Vandløbenes inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Vandløb Miljømål Mål for faunaklasse Økologisk tilstand Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 Blødbund God tilstand 4 Maks. potentiale 7 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Godt potentiale 4 Maks. potentiale 7 Kunstige 6 Godt potentiale 5 4 Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

9 Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder det bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden ikke må medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå deres miljømål. Kriterierne herfor er beskrevet i vandplanernes afsnit om miljømål for grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand. De indebærer, at den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af den naturlige grundvandsdannelse. Derudover må indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25% af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. 3.2 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. 3.3 Tidsplan Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.

10 4. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne i vandplan 1.7 Århus Bugt. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplan 1.7 har følgende indsatser som berører Samsø Kommune (tabel 3 og figur 3): Tabel 3. Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for vandoplande i Samsø Kommune. Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 2. Vandindvinding - påvirkning af overfladevande 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb 4. Påvirkning fra punktkilder Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning 5. Akvakultur Indsatsprogram omkostninger i alt/år Anvendelse af virkemidler Effekter Reduceret påvirkning af overfladevand Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende t ff Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger kr./år 0,674 km + 4,8 Indsatsen i Samsø Kommune bliver begrænset. Der skal udføres ændret vandløbsvedligeholdelse på 674 meter af ét vandløb Dallebækken. Udover indsatserne i tabel 3 skal kommunerne også forestå en del af opgaven overfor miljøfarlige forurenende stoffer, som beskrevet i bilag 2.

11 Dallebækken, 674 meter ændret vandløbsvedligeholdelse Figur 3. Oversigtskort over indsatsen i Samsø Kommune

12 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Samsø Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer. 1. Vandløbsindsatsen - ændret vandløbsvedligeholdelse Prioriteringen har ført til følgende overordnede realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne (Tabel 4). Tabel 4. Overordnet realiseringsrækkefølge for de enkelte indsatsområder med angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse. Indsatsområde Prioritet Forventet igangsættelse Bemærkning 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider Ingen indsatser landbrug mv. 2. Vandindvinding - påvirkning af overfladevand Ingen indsatser 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse Påvirkning fra punktkilder Ingen indsatser 5. Akvakultur Ingen indsatser Samsø Kommune griber indsatsen an efter den angivne prioritering og realiserer indsatsen i den givne rækkefølge. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Samsø Kommune forventer at påbegynde straks, så snart finansieringen er til rådighed.

13 6. Indsatser Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. Der redegøres desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens lovbestemte inddragelse heri. Udover den lovpligtige inddragelse lægger Samsø Kommune stor vægt på at inddrage lodsejere og andre interessenter tidligt i fasen. I beskrivelsen henvises til figur 3, der viser indsatsområdets geografiske placering. Vandplanerne er endeligt godkendt af miljøministeren i december De fastlægger en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. 6.1 Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse Ingen indsats i Samsø Kommune Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Ingen indsats i Samsø Kommune 6.2 Vandindvinding påvirkning af overfladevand Vandindvinding Ingen vandindvindinger i Samsø Kommune er i vandplanerne omfattet af en konkret indsats. Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning.

14 Figur 4. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) på Samsø. Der er en indsatsplan for Nordøen, mens der arbejdes på en indsatsplan for OSD på sydøen. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. 6.3 Fysisk påvirkning af vandløb, søer Vandløb Staten har vurderet hvilke indsatser der skal gennemføres for at opnå målopfyldelse i vandløbene. En stor del af indsatsen er af forskellige årsager udskudt til de kommende planperioder. I vandplanerne er følgende fire virkemidler angivet til at opnå målopfyldelse: Ændret vandløbsvedligeholdelse

15 Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb Samsø Kommunes samlede vandløbsindsats består af ændret vedligeholdelse af 674 m vandløb i Dallebæk Der er endnu ikke indgået aftale mellem KL og staten om udmøntningen af vandløbsindsatsen. Ændring af vandløbsvedligeholdelsen, kan betyde, at vandløbsregulativerne for de offentlige vandløb skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. For private vandløb kan vandløbsmyndigheden fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse, jf. vandløbslovens 36. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Offentlighedens inddragelse ved ændring af vandløbsregulativer er beskrevet i bekendtgørelse nr af 11/12/2007 om regulativer for offentlige vandløb. Ved fastsættelse af vedligeholdelsesbestemmelser for private vandløb følges bestemmelserne i vandløbsloven. Fjernelse af faunaspærringer, vandløbsrestaurering og genåbning af rørlagte vandløb er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekterne forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Søer Ingen af søerne i Samsø Kommune er i vandplanerne omfattet af en konkret indsats i form af sørestaurering. 6.4 Påvirkning fra punktkilder Udløb fra punktkilder kan forurene overfladevand med organisk materiale og næringsstoffer samt belaste vandløbene hydraulisk. Vandplanerne indeholder følgende virkemidler til at reducere påvirkningen fra punktkilder: Renseanlæg forbedret rensning

16 Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Regnbetingede udløb bassiner Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Vandplanens indsatsprogram stiller ikke supplerende krav til indsatsen over for punktkilder i Samsø Kommune ud over den allerede vedtagne indsats, den såkaldte baseline -indsats. Nedenfor refereres kort hvilken indsats der forudsættes gennemført i henhold til den vedtagne Spildevandsplan Centralisering af spildevandsrensning Den gældende spildevandsplan har følgende planer om afskæring af decentrale renseanlæg til det centrale anlæg i Ballen. Tidsplanen for de enkelte områder fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 5. Aktivitetsplan fra Spildevandsplan Byer Aktivitet Tidsplan Ballen Trykledning Ballen Renseanlæg 2012 Strandskoven Egernvej Besser Kirke Besser Nyt sommerhusområde Kloakering af Strandskoven Spildevandskloakering af Egernvej Alstrup Trykledning fra Besser 2013 Østerby Trykledning Torup Onsbjerg Kloakseparering af Onsbjerg Tanderup Trykledning fra Hårdmark 2015 Selsinggårde Permelille Trolleborg trykledning Pillemark Spildevandskloakering af Fogedmarken Fogedmarken Nyt sommerhusområde Sælvig Huse Sælvig Huse Knudepunkt Trykledning Efter spildevandsplanens planperioden Sælvig Spildevandskloakering af Sælvig Huse Nyt sommerhusområde Toftebjerg Trykledning fra Besser Efter spildevandsplanens planperioden Stauns Kanhave Mårup Mårup Østerstrand Trykledning fra Stauns Kloakering af Mårup Øster Strand Nyt sommerhusområde Efter spildevandsplanens planperioden Nordby Trykledning fra Mårup Efter spildevandsplanens planperioden Kolby/Hårdmark Trolleborg Trykledning Efter spildevandsplanens planperioden Kolby Kås Trykledning fra Kolby Efter spildevandsplanens planperioden Ørby Trolleborg trykledning Efter spildevandsplanens planperioden Langøre Trykledning fra Kanhave Efter spildevandsplanens planperioden Indsats over for regnbetingede udløb På Samsø udledes der separat overfladevand fra forsyningsselskabets ledningsnet fra i alt 7 udløb. Endvidere foretages der nedsivning af regnvand i en række kloakoplande.

17 Samtlige udløb og tilhørende recipienter fremgår af spildevandsplanenes kortbilag for kloakerede byer. De fælleskloakerede oplande skal på sigt separeres Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse Den gældende Spildevandsplan har nedenstående indsats i forhold til punktkilder fra spredt bebyggelse i det åbne land. Tabel 6. Oversigt over nuværende anlægstyper summeret for hele kommunen og fordelt efter opland. Anlægstype Antal Bjælkerende Dallebæk Ålebækrende Vester Kanal Udenfor kravopland Andet Rodzoneanlæg Intet afløb Mekanisk Nedsivning, ej godkendt Nedsivning, godkendt Samletank Ukendt Total Oversigt over kravoverholdelse i de udpegede oplande. Station Samsø Kommunes Antal Ja Nej tids-frist for påbud Ålebækrenden Bjælkerenden Dallebæk Vester Kanal Total Ejendomme i kravoplande, som ikke opfylder gældende rensekrav, vil i spildevandsplanens planperiode modtage påbud om forbedret rensning af spildevandet til det fastsatte renseniveau. Samtidigt følger et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Indsats over for industri På Samsø findes der ikke industriel udledning af spildevand til målsatte recipienter. 6.5 Akvakultur Der ligger ingen akvakulturanlæg (dambrug) i Samsø Kommune og dermed ingen indsats. 6.6 Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning

18 Samsø Kommune påbegynder i 2012 arbejdet med en klimaplan. I den tages problemstillinger omkring stigende nedbørsmængder, hydraulisk kapacitet i vandløbene samt havvandstandsstigninger og vandløbenes højvandklapper op. Risikostyringsplaner Arbejdet med risikostyringsplaner finder sted i forlængelse af klimatilpasningsplanen. Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Samsø Kommune udarbejder badevandsprofiler for 7 strande. Badevandsprofilerne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Badevandsprofiler er beskrivelser af badevandsområderne, både med hensyn til omgivelserne og med hensyn til sundhedsmæssige risikofaktorer samt forvaltningsforanstaltninger til sikring af de badendes sundhed. De indeholder bl.a. en beskrivelse af de fysiske, geografiske og hydrologiske egenskaber ved badevandet og ved andet overfladevand i tilstrømningsområdet, der kan være kilde til forurening. En liste over og vurdering af årsagerne til forurening, der kan påvirke badevandet og skade de badendes sundhed. En vurdering af risikoen for vækst af blågrønne alger, for vækst af makroalger og/eller fytoplankton samt beskrivelse af evt. årsager til forurening samt i så fald forvaltningsforanstaltninger og tidsplan for deres fjernelse. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle retningslinjer fra disse regionplaner er ikke inkluderet i vandplanerne. Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne.

19 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 5: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) 7.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne.

20 Vandplan 1.7 Århus Bugt giver ikke Samsø Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan Kommuneplan 2009 er under revision, og den kommende kommuneplan 2013 tager hensyn til vandplanernes målsætninger, retningslinjer og indsatser så der ikke er modstrid mellem kommuneplan og vandplaner. 7.2 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Det sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen figur 6 viser de udlagte graveområder på Samsø. I den eksisterende Råstofplan 2008 for Region Midtjylland er der udlagt tre graveområder i Samsø Kommune, og ingen råstofinteresseområder. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. I forslag til Råstofplan 2012 for region Midtjylland som er i høring til 21. marts 2012, er der ikke udlagt nye graveområder i Samsø kommune og der er fortsat ikke udpeget råstofinteresseområder. Vandplan 1.7 Århus Bugt giver for Samsø Kommunes vedkommende ikke anled- Figur 6. Råstofgraveområder på Samsø.

21 ning til, at Region Midtjylland foretager en ændring i den eksisterede råstofplan 2008 eller i forslag til Råstofplan 2012 for region Midtjylland. 7.3 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt giver ikke Samsø Kommune anledning til væsentlige ændringer i kommunens eksisterede vandforsynings- og spildevandsplaner. Vandforsyningsplanen Den nuværende vandforsyningsplan fra 1996 rummer alle basale bestemmelser i Vandforsyningsloven. Vandforsyningsplanen er i 2012 under revision med henblik på at indarbejde den seneste udvikling i vandforsyningens infrastruktur. Således indarbejdes det forhold, at der i fremtiden kun er 3 store almene vandværker på Samsø. Vandværkerne omfatter NordSamsø Vandværk, Hårdmark Vandværk og det nyetablerede SydSamsø Vandværk, der er en sammenlægning af de mindre vandværker i Tranebjerg, Brundby og Ballen. Dertil kommer det mindre Onsbjerg Private Vandværk. Spildevandsplanen Den gældende Spildevandsplan tager behørigt hensyn til eliminering af de ejendomsrelaterede punktformige forureningskilder, der findes i det åbne land. Endvidere omfatter planen en videreførelse af separat kloakering af en række byområder således at overfladevand fra vejarealer og tilsluttede ejendomme kan afledes separat til forsinkelsesbassiner, før udledning til vandløbene, der er de primære recipienter på øen. Gennem ændret udformning af vandløb vil overfladevand og drænvand kunne fastholdes på land, hvilket vil fremme muligheden for øget grundvanddannelse. Da antallet af punktformige forureningskilder reduceres via Spildevandsplanens målsætninger, vil grundvandsdannelsen kunne foregå ved en reduceret risiko for forurening. 7.4 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udar-

22 bejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. De tre store vandværkers indvindingsoplande vil have deres væsentligste kildepladser placeret i Samsø Kommunes OSD-områder dvs. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, der gennem konkrete foranstaltninger sikres mod forurening. For det nordlige OSD-område - beliggende i Nordby Bakker - er der udarbejdet en indsatsplan, der implementeres i løbet af For det sydlige OSD-område - der i store træk omfatter området sydvest for Tranebjerg med afgrænsning nord om Permelille til Dallebækken syd for Hårdmark og derfra op langs kysten til en linje mellem Vesterløkken, Vesterholm og Tranebjerg - er Naturstyrelsen i færd med at udarbejde kortlægningen af området, hvorefter kommunen udarbejder en indsatsplan. Grundvandsmagasinerne i de to OSD-områder har til sammen et volumen, der kan sikre en god drikkevandsforsyning til borgere og virksomheder mange år frem i tiden. Sårbarheden og belastningen af de to grundvandsmagasiner er forskellig. Det nordlige magasin har ikke samme beskyttelse via et tykt lag tæt moræneler som det sydlige magasin. Dette forhold giver mulighed for en hurtig grundvandsdannelse, men også stor risiko for hurtig nedsivning af f.eks. nitrat, som kan forringe grundvandskvaliteten. Desuden er der et stort forbrug af vand på nordøen, særligt i sommerperioden med de mange sommerhusgæster, hvilket trækker hårdt på grundvandsressourcen. Det store vandforbrug kan give forsyningsproblemer i vandværkets opland. Derfor vil et samarbejde imellem de tre store vandværker om drikkevandsforsyningen til den nordlige del af sydøen aflaste forbruget af det nordlige grundvandsmagasin. Det sydlige OSD ser ud fra de foreløbige resultater ud til generelt at have en god beskyttelse i form af et tykt lag tæt moræneler. Dette medfører, at muligheden for en hurtig og stor grundvandsdannelse er reduceret, men samtidigt at risikoen for hurtig nedsivning af f.eks. nitrat med deraf følgende forringelse af grundvandskvaliteten er reduceret. Grundvandsmagasinet er det største på Samsø, og der forventes at være kapacitet til rådighed til drikkevandsdistribution til de sydlige vandværkers forsyningsområder samt formentlig overskud til at hjælpe Nord- Samsø Vandværk med på drikkevandsforsyning til den nordlige del af sydøen med deraf følgende reduceret indvinding fra det nordlige grundvandsmagasin. naturstyrelsenfærdiggør kortlægningen af grundvandsressourcerne i Samlet set vil Vandforsyningsplanen understøtte Vandplanen gennem regulering af vandindvinding og vandopsamling i vandingsreservoirer til et niveau, der kan sikre den nødvendige grundvandsdannelse i de to OSD-områder.

23 På Samsø er der generelt knappe grundvandressourcer og det tilstræbes overordnet, at vanding af afgrøder sker fra opsamlet overfladevand i bassiner, mens indvinding af grundvand til markvanding begrænses mest muligt. 7.5 Relation til Natura 2000-handleplaner Der er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan mhp. at realisere Natura 2000-planen - hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplan 1.7 Århus Bugt giver Samsø Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner for nr. 55, Stavns fjord, Samsø østerflak og Nordby Hede og nr. 58, Nordby Bakker. Vandhandleplanen understøtter generelt de relevante naturtyper i samspil med Natura handleplanerne. Det er beskrevet dels under vandplanens enkelte virkemidler, dels vil det komme til udtryk i udmøntning af vandhandleplanen.

24 Bilag 1. Resumé af de statslige vandplaner der berører Samsø Kommune De statslige vandplaner skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Planerne fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og stiller krav til indsatsen. Samsø Kommune er omfattet af 1.7 Århus Bugt. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Derudover indeholder vandplanerne en redegørelse for de enkelte vandområder, og beskriver de krævede handlinger i form af konkrete indsatsprogrammer. I nedenstående tabel er indsatsprogrammerne for det vandopland der berører Samsø Kommune sammenstillet. Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i 2015 beregnes som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. Ikke alle steder er det, af naturbetingede eller økonomiske/tekniske årsager, muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiode dækker det fulde indsatsbehov. Den indsats, der gennemføres, betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor det ikke er muligt at opfylde det fulde indsatsbehov, forlænges tidsfristen for opnåelse af miljømålet til efter Indsatsprogrammet indeholder derfor alene de indsatser der skal gennemføres i første planperiode frem til og med Udsatte indsatser fremgår af vandplanerne, men indgår ikke i vandhandleplanerne. Indsatsprogrammerne er baseret på, at den eksisterende miljølovgivning og tidligere aftaler om handlingsplaner for vandmiljøet i vidt omfang indeholder grundlæggende bestemmelser og foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Indsatsprogrammerne fokuserer alene på de supplerende foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde miljømålene i de konkrete overfladevandområder og grundvandsforekomster. Ifølge vandplanerne opfylder Danmark forpligtelserne i EU s vandrammedirektiv for hovedvandoplandene med de opstillede indsatsprogrammer. Dog opfyldes nogle af målene først i en senere vandplanperiode. Forud for 2. planperiode ( ) vurderes om der er behov for yderligere indsatser for at leve op til miljømålslovens mål om god tilstand i alle danske vandløb, søer og kystvande samt grundvandsforekomster. Målsætninger, indsatser mv. for de enkelte vandoplande kan ses på naturstyrelsens hjemmeside (

25 De samlede indsatsprogrammer supplerende foranstaltninger for det hovedopland der berører Samsø Kommune. Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler 1.7 Århus Bugt 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder + Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 180,2 ha Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 0 ha Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer ha 2. Vandindvinding - påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse 63,9 Km Fjernelse af faunaspærringer 17 stk. Vandløbsrestaurering 10,5 km Genåbning af rørlagte vandløb 4,9 km Sørestaurering 1 lokalitet 4. Påvirkning fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning 0 Ejendomme Regnbetingede udløb - bassiner Ca. 5 udløb Industri forbedret rensning/afskæring tilmrenseanlæg 0 anlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 1 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år kr. Note: Tabellen er taget fra vandhandleplan 1.7 Århus Bugt Tabel Der henvises til de vandplanen for nærmere oplysning om indsatserne. Samsø Kommunes indsats relaterer sig til de områder af vandplanen som ligger i Samsø Kommune og udgør dermed kun en del af de viste indsatser. Indsatser der skal gennemføres i Samsø Kommune fremgår af vandhandleplanens tabel 3. Bilag 2. Miljøfarlige forurenende stoffer Der skal ikke laves en direkte indsats overfor miljøfarlige forurenende stoffer. For at forbedre grundlaget for til den næste vandplan i 2015 at kunne vurdere, om der i konkrete vandområder er behov for en indsats, opereres der i denne vandplan med et midlertidigt vurderingsgrundlag. Herved kan vandområderne knyttes til fire forskellige indsatskategorier i forhold til konkrete miljøfarlige forurenende stoffer. I første vandplanperiode baseres indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne primært på, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer skal reguleres i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav og at tilslutninger af spildevand fra virksomheder til offentlige spildevandsanlæg i henhold til miljøbeskyttelsesloven skal reguleres med tilslutningstilladelser, der skal sikre at miljøkvalitetskrav efter udledning fra det offentlige spildevandsanlæg kan opfyldes. Frem til næste vandplan bestemmes behovet for yderligere indsats

26 af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer. Miljømyndighederne bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ligesom det sikres at øvrige tiltag iværksættes jf. VP tabel og retningslinjer kapitel 1.4. Placeringen i indsatskategori er foretaget i forhold til de enkelte stoffer, og et vandområde kan således være i flere af de fire kategorier set i forhold til de enkelte stoffer. For de konkrete vandområder fokuseres der i vandplanens indsatsprogram først og fremmest på indsatskategori 3, hvor der for et eller flere stoffer er behov for at forbedre tilstanden, hvor miljøkvalitetskrav ikke er opfyldt og hvor kilder til tilførsel er kendt. Desuden fokuseres der på områder i indsatskategori 2, hvor der for et eller flere stoffer er sandsynlighed for, at miljøkvalitetskravene ikke vil kunne opfyldes. Placering af vandområder i indsatskategori for Samsø Kommune fremgår af nedenstående tabel. Samsø Kommunes indsats som miljømyndighed fremgår af indsatserne inkl. de tilhørende noter. De problematiske stoffer fremgår af vandplanen for de enkelte områder (vandplanernes afsnit 2.4). Som udgangspunkt er det miljømyndighedens opgave at: Iværksætte foranstaltninger inden for sit myndighedsområde Tilvejebringe eller forbedrer viden om udledninger med indhold af miljøfarlige stoffer Kvantificerer de individuelle udledningers omfang Vurdere om kilder er diffuse eller punktkilder Indberetter oplysninger til miljøcenter efter anmodning

27 Fordeling af vandløb, søer og kystvande i indsatskategorier i Samsø Kommune. Indsatskategori 1. Vandområde uden 2. Vandområde under problem observation Alle vandløb Alle søer Alle kystvand Indsats Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav 3+5 Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom 6 Sørenden Dallebæk Vandløb med væsentlig påvirkning fra spildevand mv. Aarhus Bugt Syd, Samsø og Djursland Syd Stavns Fjord Havne og klappladser Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav 3+5 Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom 6 Tilvejebringe viden om kilder og belastning 7 3. Vandområde med behov for stofbestemt indsats Stavns Fjord Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav 3+5 Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom 6 Gennemgå og hvor nødvendigt revidere - tilladelser til udledning og tilladelser til tilslutning til offentlig kloak 7 Forelægge evt. problemer vedr. diffuse kilder for relevante styrelse Identificere og kortlægge kilder 4. Vandområde med ukendt tilstand/belastning Alle vandløb Alle søer Alle kystvande Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav 3+5 Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom 6 Forbedre grundlag for at kunne gennemføre generel indsats forbedre grundlag for at kunne gennemføre generel indsats 3+5 Noter: 3) Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19/02/2007 om visse forureninger i fødevarer. 5) Eksisterende og planlagte udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer identificeres. Miljømyndigheden (kommunalbestyrelser og Miljøstyrelsen) indberetter oplysninger i vilkår i udledningstilladelser og resultater af relevante tilsynsdata til registrering. Oplysningerne fremsendes til vanddistriktsmyndigheden, der er ansvarlig for vandplanlægningen, på vanddistriktsmyndighedens anmodning til brug for det videre vandplanarbejde, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvali-

28 tetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller have 21 stk. 2. Vanddistriktsmyndigheden sikrer, at oplysningerne registreres og kvantificerer udledningernes omfang i relation til vandområder. 6) Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder. 7) Miljømyndighedens gennemgang og revision af tilladelser skal sikre opfyldelse af gældende regler i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav og Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg og bør omfatte: Udledninger fra virksomheder, der er pligtige til godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, herunder blandt andet fiskeopdræt af alle former samt affaldsdepoter. Udledninger fra kommunale renseanlæg og tilslutninger til renseanlæg med betydende tilførsel af forurenende stoffer. Udledninger fra særligt belastede separate regnvandsudledninger. Udledninger med overløb fra fælleskloakeret område Udledninger fra andre særlige punktkilder, eksempelvis fra afværgepumpninger, udsivning fra andre typer depoter eller oplag af materiale indeholdende forurenende stoffer, samt udsivning eller grundvandssænkning fra områder kortlagt med forurenet jord. For indsatskategori 3 drejer indsatsen sig om kviksølv i Stavns Fjord.