Min hjerne er det mig? En undersøgelse af nogle hjerneforskeres svar på det psykofysiske problem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min hjerne er det mig? En undersøgelse af nogle hjerneforskeres svar på det psykofysiske problem"

Transkript

1 Min hjerne er det mig? En undersøgelse af nogle hjerneforskeres svar på det psykofysiske problem Kasper Nordentoft Kristensen Vejleder: Bjarne Jacobsen 20 normalsider tegn med mellemrum RUC psykologi modul 1 forår

2 Indhold 1. Motivation...side 2 2. Problemfelt...side 2 3. Problemformulering...side 3 4. Afgrænsning...side 3 5. Det psykofysiske problem...side 3 6. De tre grammatikker og hybridpsykologiens mulighed...side 4 7. Redegørelse for Damasio, Frank og Golemans positioner i forhold til det psykofysiske problem...side Damasio: Bevidsthedens biologi...side Frank: Jeg er min hjerne...side Goleman: Den sociale hjerne...side Analyse af Goleman, Damasio og Franks forståelse af psyken med udgangspunkt i Brinkmanns teori om M-, O- og P-grammatikkerne...side Psyken i hjernen...side Psyken i generne...side Konklusion...side Perspektivering...side Resume/abstract...side 20 Litteratur...side 22 1

3 1. Motivation I begyndelsen af semesteret læste jeg et interview med Daniel Goleman i Politikken, "Vores hjerner danser tango", hvor han bl.a. siger, at "... vores biologi er forbundet af en usynlig bro mellem vores hjerner vores hjerner danser følelsesmæssig tango". Efterfølgende læste jeg andre artikler af bl.a. den danske neurolog Lone Frank, der også fokuserer på hjernen, når der diskuteres psykologiske problemstillinger. Jeg stødte også på Peter Lund Madsen (Hjerne-Madsen) der turnerer landet tyndt med show mv., der sætter fokus på hjernen og evolutionsbiologi og bruger betegnelser som fiskehjernen, krybdyrhjernen osv., som svar på psykologiske problematikker. På Infomedia fandt jeg artikler af ikke-fagfolk, som reducerer psykologi til hjerneprocesser og udviklingsbiologi, bl.a. en artikel om at der er få kvinder i selskabsbestyrelser, hvis forfattere finder en del af forklaringen i, at menneskets hjerne blev designet i stenalderen. Jeg begyndte at undre mig over forholdet mellem den meget fokus på hjernen og udviklingsbiologien, når både eksperter og ikke-fagfolk optræder i den offentlige debat og på den anden side den måde, den psykologi, jeg i øvrigt har beskæftiget mig med på studiet (psykoanalyse, eksistentiel psykologi, humanistisk psykologi osv.), opfatter forholdet mellem psyke og biologi. 2. Problemfelt Både i den offentlige debat og i kunsten bliver det stadig mere almindeligt at forklare psykologiske problemstillinger ud fra neurologiske og udviklingsbiologiske udgangspunkter. Der er en meget stor interesse for hjernen på en måde, der sætter lighedstegn mellem hjerneforskning og erkendelse af psykologiske sammenhænge og ofte henvises til menneskets genetiske udvikling som forklaring på psykologiske egenskaber. I bogen Neurovidenskab skriver Steen Nepper Larsen, at hjerneforskningen kan blive vor tids metafysik, hvis den får lov til at være sandheden om mennesket. "Som neurocentrisme vil den i værste fald kunne (mis)bruges til at frakende os den personlige skyld. 'Jeg gjorde det ikke; det var min hjerne' Argumentet vil lyde, at det er min biologi, der determinerer mine anlæg og mine handlinger." (Larsen 2008: 6 f.). Og Brinkmann kritiserer i bogen Psyken den reduktionisme, han kalder den tiltagende hjernefetichisme. Han afviser ikke hjerneforskning, men sætter et spørgsmålstegn ved "... hjerneforskningens aktuelle imperialistiske kolonisering af psykologi, psykiatri, kulturvidenskab og sågar etik og teologi..." (Brinkmann 2009: 10). 2

4 Spørgsmålet er altså, hvad psyken er i forhold til hjerne, biologi og genetisk evolution. Dette psykofysiske problem er med Brinkmanns O-, M- og P-grammatik udgangspunkt for en undersøgelse af nogle psykologiske teoretikere, nemlig Damasio, Frank og Goleman med henblik på at analysere deres svar på det psykofysiske problem. 3. Problemformulering Jeg vil arbejde med følgende problemformulering: Hvad er med Brinkmann som udgangspunkt Goleman, Frank og Damasios position i forhold til det psykofysiske problem? Kan deres position bidrage til udvikling af det, Brinkmann kalder en hybridpsykologi? 4. Afgrænsning Opgaven kredsede oprindeligt om en kritik af Goleman ud fra Brinkmanns position. Damasio og Frank er inddraget senere for at få et endnu mere klart modspil til Brinkmanns opfattelse af det psykofysiske problem og for Damasios vedkommende for at inddrage en videnskabeligt anerkendt hjerneforsker. I redegørelse og analyse af Goleman er vægten lagt på de reduktionistiske elementer i hans fremstilling, selvom jeg må erkende, at hans position er mere uklar end Damasios og Franks. For at begrænse opgavens omfang har det været nødvendigt ikke at inddrage forskere, der beskæftiger sig med neurologi på en ikke-reduktionistisk måde, som måske kunne pege frem mod det, Brinkmann kalder en hybridpsykologi. 5. Det psykofysiske problem Det psykofysiske problem, eller krop-psyke-problemet (Solms og Turnbull: 57 ff.), drejer sig om forholdet mellem det psykiske og det fysiske/kropslige, dvs. mennesket som biologisk væsen, altså hjerne, nervesystemer, gener, hormonsystemer og andre kropslige egenskaber. Der er bl.a. materialistiske og idealistiske svar på nævnte spørgsmål, hvor den idealistiske position hævder, at det fysiske er et produkt af mentale processer, mens den materialistiske position er, at det psykiske er et aspekt af det fysiske. Derfor er det psykiskes eksistens illusorisk. (ibid.: 62). Det er if. denne opfattelse kun den menneskelige biologi, der eksisterer, og det psykiske er en egenskab ved det biologiske. If. en sådan materialistisk opfattelse vil alle psykiske fænomener kunne reduceres til biologiske processer, altså f.eks. at årsagen til skizofreni er fejlagtige forbindelser i hjernen (Frank 2007: 12). 3

5 Materialistiske og idealistiske positioner er monistiske, dvs. at det grundlæggende kun er enten det fysiske eller det psykiske, der eksisterer som selvstændigt fænomen. Dualister vil derimod hævde, at krop og psyke er forskellige eksistensformer eller to forskellige former for stof. Den franske filosof Rene Descartes havde en dualistisk forståelse af det psykofysiske problem. If. Descartes var der ingen lighed mellem det kropslige og det sjælelige. Krop og sjæl er to forskellige systemer med hver sin selvstændige eksistens og særlige eksistensform, men som alligevel kan påvirke hinanden i mennesket, idet han mente, at koglekirtlen danner en bro mellem krop og sjæl, der gør det muligt for dem at påvirke hinanden (Brinkmann 2009: 23 ff.). Brinkmann afviser de nævnte retninger. Han kritiserer bl.a. to positioner i den psykologiske forskning. Den ene er den mentalistiske opfattelse, at psyken har en egen, ulegemlig eksistens, der kan studeres uafhængigt af hjernen, kroppen og kulturen (ibid.: 11). Den anden er den reduktionistiske tilgang, som stormer frem inden for den psykologi, der fokuserer på hjerneforskningen. Reduktionismen reducerer et fænomen til et andet. I denne sammenhæng betyder det, at psykiske fænomener reduceres til biologiske processer i kroppen, især i hjernen. Vi skal i det følgende afsnit se på, hvordan Brinkmann giver sit bud på det psykofysiske problem ud fra Harrés grammatikker og på den måde taler for en opfattelse af den psykologiske videnskab som en pluralistisk og antireduktionistisk hybridpsykologi, der forstår det psykiske som både noget biologisk og noget ikke-biologisk. Brinkmann betragter psyken som et hybridfænomen, et produkt af både natur/biologi og kultur/samfund (ibid.: 11). 6. De tre grammatikker og hybridpsykologiens mulighed I bogen "Psyken mellem synapser og samfund" argumenterer Svend Brinkmann for en hybridpsykologi, hvor der er plads til både at arbejde med psyken på et biologisk niveau og et kulturelt niveau. Han sammenfatter sit synspunkt ved at konstatere, at "menneskets psykiske liv er molekylært, biologisk og meningsfuldt for personer" (ibid.: 160). Han vender sig imod det, han kalder den aktuelle hjernefetichisme, og understreger, at selvom neuropsykologi, evolutionspsykologi mv. er dele af psykologien, så er det afgørende psykologiske udgangspunkt altid det normative personlighedsperspektiv, hvor "mennesker forstås som intentionelle væsener, som kan handle ud fra grunde, der kan være mere eller mindre gode" (ibid.: 160). Det niveau, han med Harré kalder P-grammatikken, er det dominerende niveau i forståelsen af det psykiske. 4

6 Brinkmann afviser, at psyken er en egenskab ved hjernen. Han mener, at hjernen er et organ, som muliggør psykisk liv: "Hjernen tænker ikke, føler ikke og handler ikke. Kun personer og hvad der agerer som personer, kan meningsfuldt siges at tænke, føle og handle, og dette kunne de naturligvis ikke uden deres hjerner, men det betyder ikke, at det er hjernerne, der udfører disse aktiviteter" (ibid.: 14). Psyken er altså ikke noget intra-kranielt (ibid. 49). En sådan påstand reducerer tænkende, følende og handlende personer til deres hjerner (ibid.: 51). Både hjernen, kroppen, samfundet og ting/teknologi er relevante og nødvendige analytiske indgange til forståelse af den menneskelige psyke (ibid.:14). Brinkmann konstaterer, at nutidens hjerneforskere ikke (som frenologerne) måler størrelsen på kraniebuler, når de foretager neurovidenskabelige undersøgelser, men i stedet ved hjælp af forskellige billeddannende teknikker måler aktiviteten forskellige steder i hjernen (ibid.: 53). Denne tilgang er kritisabel, da sådanne undersøgelsesmetoder bygger på en tese om cerebral lokalisation, dvs. en påstand om at psykiske fænomener kan lokaliseres i hjernen. Reduktion af det psykiske til det biologiske organ hjernen indebærer det, der kaldes den mereologiske fejlslutning (mereologi er studiet af relationer mellem dele og helheden) idet de tilskriver en del af helheden, hjernen, egenskaber, der kun meningsfuldt kan tilskrives helheden, nemlig personen (ibid.: 55). Tæt knyttet til den reduktionistiske opfattelse af, at psyken sidder i hjernen, er evolutionspsykologiske positioner, hvor hjernens udviklingshistorie inddrages. Brinkmann peger på en sammensmeltning af cognitive-science-paradigmet og evolutionspsykologien, der fører til en påstand om, at der findes medfødte psykiske moduler, som behandler bestemte typer information og resulterer i bestemte former for adfærd. På den måde bliver menneskets gener den ultimative forklaringsfaktor af det psykiske (ibid.: 75). Ideen om, at psyken er private repræsentationer, er if. Brinkmann ikke holdbar, da psykiske repræsentationer, som f.eks. glæde, kun eksisterer på baggrund af et fælles grundlag om, hvad f.eks. et smil betyder (ibid.: 67). Hvis det var muligt at genkende et bestemt fænomen på baggrund af indre psykiske repræsentationer, ville vi ikke have en indre fælles forståelse af, hvad et bestemt fænomen er (ibid.: 68). Vi ville f.eks. ikke kunne afgøre, om et billede af en overvægtig person er en tyk kvinde eller en gravid kvinde, hvis der ikke fandtes en fælles ydre normativ forståelse. 5

7 Brinkmann påpeger, at betydning og mening opstår i bestemte sociale praksisser, hvilket gør forestillingen om indre private mentale repræsentationer problematisk, fordi sådanne forestillinger forudsætter en ide om privat sprogbrug, hvilket if. Wittgenstein er uholdbart (ibid.: 68 f.). "Psyken er ikke inde i hovedet, men hænger sammen med, at vi som individer deltager i sociale praksisser, hvor betydning og mening kan opstå." (ibid.: 69). Brinkmann fastslår, at selve forsøget på at lokalisere psyken er problematisk. Han betragter hjernen som en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for psykisk liv (ibid.: 83). Hjernen fungerer kun i sit kropslige hylster. Vi er kropslige væsner i bevægelse og igennem mobiliteten, får vi adgang til verden. Vi opnår ikke erkendelse ved at være tilskuere til verden, men gennem praksis (ibid.: 84). Kropspsyken er grundlag for menneskets forståelse af mening, abstraktion og refleksion. "Kroppen er dermed det, der gør, at noget kan fremstå som meningsfuldt den muliggør både erfaring af mening, men også, at vi kan skabe mening i vores liv, både personligt og socialt." (ibid.: 92). Menneskets historiske liv er samfundsmæssigt, og psyken kan kun fuldt ud eksistere som følge af dens samspil med samfundet bl.a. i familien (ibid.: 107). "Vi kan ikke sige, at psykens grænse går ved hverken hovedskallen eller kroppens hud; vi må også inddrage det samfund, som psykisk liv udspiller sig i." (ibid.: 17). De sociale praksisser er et nødvendigt medium for, at der kan findes psykisk liv hos mennesker (ibid.: 113). Den sociokulturelle verden er normativ, og normerne kan siges at være indlejret i de sociale praksisser (ibid.: 115). Mennesker handler på baggrund af kulturelle og sociale normer som er mere eller mindre kontekstbundne. Et menneskes psykiske liv kan således kun begribes på baggrund af personens intentioner og de gældende sociale normer (ibid.: 116). Ting og teknologier såsom værktøj, internettet osv. kan spille en rolle for, om psykiske processer kan forløbe eller ej. Men psyken sidder ikke i ting eller teknologier. "Psyken er ikke i hovedet som de foregående kapitler forhåbentligt har vist, men den er i streng forstand heller ikke uden for hovedet, for den er slet ikke noget sted. Psyken er evner og dispositioner til at erkende træk ved verden, løse problemer, handle og have emotionelle responser 6

8 på det der sker og som sådan har den nogle betingelser som jeg har søgt at optrevle i denne bog." (ibid.: 138). På baggrund af sin analyse af psyken og hjernen, kroppen, samfundet og tingene argumenterer Brinkmann for en hybridpsykologi. Dette gør han med udgangspunkt i Rom Harrés grammatikker (ibid.: 149). Harré ønsker at forene den naturvidenskabelige (nomiske) analyse af hjernen og centralnervesystemet med den kulturvidenskabelige (normative) af intentionalitet og mening (ibid.: 150). Sidder vi f.eks. hos lægen for at få tjekket om vores reflekser fungerer, er det en nomisk proces, dvs. den kan beskrives naturvidenskabeligt. Når lægen slår let med en hammer under knæet og benet spjætter, er det ikke en handling men en adfærd, man kan ikke diskutere, om reaktionen var en korrekt handling i normativ forstand, men alene undersøge, om kroppen reagerer fysiologisk korrekt (ibid.: 38). Reagerer vi derimod i modvilje mod at være hos lægen ved bevidst at sparke lægen, er det en handling, som kan vurderes som mere eller mindre korrekt if. de gældende normer. Harré opstiller fire grammatikker: S (sjæl), P (person), O (organisme) og M (molekyle). Grammatik er en måde at forstå noget på og kan defineres som "et åbent sæt af regler for, hvordan forskellige symbolsystemer anvendes korrekt." (Ibid. s. 150). S-grammatikken har at gøre med det guddommelige, og at vi har en udødelig sjæl, som har en eksistens uafhængig af det kropsligt materielle. Brinkmann tillægger ikke S-grammatikken betydning for udvikling af en videnskabelig psykologi. M-grammatikken er det niveau neurovidenskaben arbejder på, når den taler om neuroner i hjernen. O-grammatikken vedrører organismer behov og handlinger. O-grammatikken er udgangspunkt for sociobiologi og evolutionspsykologi, hvor hovedærindet er at studere organismers adfærd ud fra evolutionært baserede betingelser (ibid.: 155). Fælles for O- og M grammatikkerne er, at de gælder for de betingelser for psyken, som kan forstås i en årsagsforklarende ramme (ibid.: 155). P-grammatikken vedrører det domæne af den menneskelige psykologi, hvor tanker følelser og handlinger er normative, dvs. kan vurderes som værende mere eller mindre korrekte i forhold til de lokale normer (ibid.: 155). 7

9 Et af kriterierne for at sammenkoble P-, O- og M-grammatikkerne i en hybridpsykologi, er, at man ikke begår den mereologiske fejlslutning ved at reducere det psykiske til hjernen (ibid.: 156 f.). Harré har også et bud på, hvordan de tre grammatikker kan samles til en hybrid-psykologi. Dette kan gøres ved hjælp af to principper, nemlig opgave-redskab-metaforen og det taksonomiske prioritetsprincip (ibid.: 156). Mennesker er handlende væsener, og vi bruger bl.a. redskaber til at udføre disse handlinger med. Disse redskaber kan beskrives ud fra M- og O-grammatikken. Men vores handlinger giver kun mening, hvis vi forstår dem på baggrund af P-grammatikken. Det er if. den hybridpsykologiske antagelse vigtigt, at beskrivelsen af de forskellige grammatikker alle er elementer af den samme proces, og at alle er væsentlige for at forstå, hvorfor og hvordan mennesker handler. Det taksonomiske prioritetsprincip betyder at de forskellige grammatikker ikke er ligestillede, når det er den menneskelige psyke som skal behandles og forstås. P-grammatikken er primær og M- og O-grammatikkerne sekundære. 7. Redegørelse for Damasio, Frank og Golemans positioner i forhold til det psykofysiske problem 7.1 Damasio: Bevidsthedens biologi Damasio taler om, at forklaringen af sindet er de biologiske videnskabers ultimative grænse, herunder forklaringen af bevidstheden som det største problem (Damasio 2004: 17). Damasio fastslår, at emotion og bevidsthed ikke kan adskilles, og at bevidstheden ikke er monolitisk, men kan opdeles i simple og komplekse typer. Bevidstheden er biologisk: "... de biologiske fænomener, som indordnes under betegnelsen bevidsthed..." (ibid.: 311). Kernebevidstheden er organismens selvfornemmelse om her og nu og er et simpelt biologisk fænomen. Den udvidede bevidsthed er et komplekst biologisk fænemen, der giver organismen fornemmelse af identitet, personlighed, individuel tid, forestillinger om fremtiden og forestillinger om sin placering i forhold til omverdenen (ibid.: 29 f.) For Damasio er bevidstheden snævert koblet til den biologiske organismes overlevelse. Den supplerer de mere dybtliggende reguleringsmekanismer, der tilpasser organismens tilstand og 8

10 handlinger for at sikre overlevelse. Men bevidstheden er et evolutionært spring, der muliggør det Damasio kalder billedbehandling. Selvets dybe rødder skal if. Damasio søges i de hjerneanordninger, som kontinuerligt og ikkebevidst bevarer kropstilstanden i den relative stabilitet, som er en forudsætning for, at den kan overleve (ibid.: 35). "Det banebrydende nye ved bevidstheden var muligheden for at forbinde livsreguleringens indre lønkammer med billedbearbejdningen. Det var med andre ord muligheden for at få livsreguleringssystemerne som befinder sig dybt inde i hjernen i områder som hjernestammen og hypothalamus til at påvirke bearbejdningen af de billeder, som repræsenterer de ting og hændelser, som eksisterer i og uden for organismen" (ibid.: 37). Damasios udtryk billedbehandling refererer til de neurale mønstre og mentale billeder, der er repræsentationer af objekter enten i den ydre verden eller i personen selv. Hvilke egenskaber disse objekter har, kan vi if. Damasio ikke vide. Det er hans opfattelse, at repræsentationerne er biologiske i den forstand, at de dannes i og er i hjernen som resultat af komplicerede neurale processer. "Når du og jeg ser på et objekt uden for os selv danner vi sammenlignelige billeder i vores respektive hjerner... Men det betyder ikke, at det billede, vi ser, er en kopi af, hvordan objektet derude nu engang er. Hvordan det er i absolut forstand, ved vi ikke. Det billede, vi ser, er baseret på forandringer i vores organisme herunder den del af organismen, som kaldes hjernen..." (Damasio: 320). At tænke handler således om, at vi udfører det Damasio kalder billedbehandling, idet vi bearbejder de repræsentationer af virkeligheden, der er i hjernen. Man kan derfor konkludere, at psyken i Damasios opfattelse er et neurologisk fænomen, der sidder i hjernen. 7.2 Frank: Jeg er min hjerne "Men min hjerne det er jo mig!" skriver ph.d. i neurobiologi og videnskabsjournalist Lone Frank i sin bog "Den femte revolution" (Frank 2007: 17). Titlen refererer til en påstået neurovidenskabelig revolution, som sidestilles med bl.a. Kopernikus' heliocentriske verdensbillede, Darwins evolutionsteori og Freuds teori om det ubevidste. Hun mener, at den fysiske hjerne er i færd med at blive reservoir og endestation for alle spørgsmål om den menneskelige natur og eksistens (ibid.: 18). I det, hun kalder hjernens tidsalder, er forskere i færd med at optrævle, hvordan psykiske egenskaber som f.eks. menneskets empati 9

11 "skabes i en lille spredt flok neuroner." (ibid.: 26). Hun taler om, at neurologien udpeger religion som et gement neurologisk fænomen og moral som udtryk for "delvist automatiske processer, som er plantet i os af en blind og værdineutral evolution." (ibid.: 23). Den neurologiske forskning afslører if. Frank, at vore moralske fornemmelser af, "hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, kommer inde fra vore egne hjernevindinger. Og at de for øvrigt er formet af blinde evolutionære kræfter." (ibid.: 112). Vi får også at vide, at scanninger har vist, at fordomme kan lokaliseres til den del af hjernen, der kaldes amygdala, mens den politiske korrekthed har hjemme i den frontale cortex (ibid.: 155). En af Lone Franks pointer er, at biologien (vores hjerner) ikke er et fængsel, hjernen er ikke en gang givet, men "en klump modellervoks," noget vi kan træne og derigennem udvikle os (ibid.: 301). 7.3 Goleman: Den sociale hjerne Den amerikanske psykolog og journalist Goleman skildrer en ny videnskab inden for det psykologiske felt nemlig social neurologi, bl.a. baseret på, at der inden for neurologisk forskning er gjort opdagelser, der peger på, at hjernens udformning er socialt anlagt. Goleman opererer med to gennemgående begreber: bagvejen og hovedvejen. Bagvejen er nervebaner i hjernen, der opererer hurtigt, impulsivt og automatisk uden for menneskets bevidsthed. Umiddelbare og utilslørede følelser styres af dette neurale netværk. Bagvejen får mennesket til at opfatte signaler og usagte følelser hos andre mennesker. Hovedvejen er et system af nervebaner, der opererer inden for menneskets bevidsthed. Hovedvejen er de rationelle tanker, der kan tænke over de følelser, der opstår i bagvejen. Menneskets sociale liv styres af samspillet mellem hovedvejen og bagvejen (Goleman 2006: 27). Goleman beskriver to typer neuroner, som er væsentlige for menneskers sociale reaktioner (ibid.: 18 f.). Dels tencellerne, som styrer pludselige sociale beslutninger. Den impulsive sociale intuition, som ofte er meget præcis, skyldes tencellerne, der if. Goleman kan være forklaringen på, at mennesker med et højt niveau af disse neuroner, klarer sig bedre i sociale situationer, fordi de er mere bevidste om deres omgivelser og har støre indlevelsesevne (ibid.: 86 f.). Og dels spejlneuronerne, der får os til, ubevidst, at efterligne handlinger vi observerer. Spejlneuronerne findes ikke kun som mekanismer til at aflæse og kopiere handlinger, de skal også 10

12 bruges "til at aflæse hensigter og uddrage de sociale bibetydninger af det, en person gør, samt til at aflæse følelser." (ibid.: 56 f.). Hvor gode vi er til at begå os i sociale sammenhænge afhænger bl.a. af, hvor mange spejlneuroner vi har (ibid.: 57). Spejlneuronerne gør, at vi ikke kun selv oplever vores følelser, men at mennesker omkring os også oplever dem også (ibid.: 58). Spejlneuronerne spiller også en vigtig rolle for, at børn kan lære gennem iagttagelse. "Mens de iagttager, indskriver de et arsenal af følelser, adfærd og viden om, hvordan verden fungerer, i deres egen hjerne" (ibid.: 57). Øjnene indeholder nerveender, som er forbundet til strukturen i hjernen, der er central for empati og at matche følelser, nemlig OFC (den præfrontale cortex orbitofrontale område). Disse systemer gør, at når vi ser hinanden i øjnene, fanges vi i en følelsesmæssig sløjfe, hvor vi konstant sender og modtager følelsesindtryk. Dette lader sig gøre, fordi OFC via neuroner er forbundet til cortex (den tænkende hjerne) og amygdala, hvor mange følelsesmæssige reaktioner udløses fra og til krybdyrhjernen, hvor automatiske reaktioner udløses fra (ibid.: 84). OFC fungerer altså som forbindelsesled mellem den bevidste hjerne og de ubevidste dele af hjernen og er ligeledes afgørende for, at vi kan forstå vores omgivelser ved at matche vores indre og ydre oplevelser og derved udføre en øjeblikkelig social beregning. Nervebaner i OFC og den cingulate cortex bedømmer det, vi oplever og afgør, om vi kan lide det eller ej og former dermed vores følelse af mening (ibid.: 89). Goleman forklarer, at gener er determinerende for menneskers adfærd. F.eks. er et bestemt gen styrende for, hvordan individer håndterer følelser af vrede. Genet er med til at hæmme vrede og kan virke på to måder. Når genet kun fører til ganske små mængder af det enzym, som kontrollerer aggression, bliver personen lettere vred og bliver lettere voldelig. Mennesker i dette ekstrem ender nemt i fængsel. I sin anden form udløser genet større mængder af enzymet, hvilket medfører, at personer også kan blive vrede, men hurtigere bliver i bedre humør igen (ibid.: 186 f.). If. Goleman findes der tre neurale netværk som tilsammen udgør kærlighed og hver især repræsenterer henholdsvis tilknytning, omsorg og sex. Når disse netværk er i balance fremmer det "naturens plan om at føre arten videre" (ibid.: 233). De neurale netværk styrer altså følelser og sociale handlinger, hvis underliggende funktion er artens overlevelse. Disse netværk er ligeledes 11

13 afgørende for bl.a. at skabe forbindelser til andre i form af venskaber, vores evner til medfølelse og spirituel længsel. Den bitterhed, der kan opstå i et parforhold, kalder Goleman for en neural utilfredshed, og skyldes at bagvejens behov for f.eks. seksuel kontakt eller omsorg ikke bliver stimuleret. Dette kan resultere i at mængden af stoffet oxytocin falder i kroppen. Oxytocin kan være den biokemiske forklaring på, at par bliver sammen længe (ibid.: 266). Mennesker er if. Goleman af natur altruistiske. Hvis et menneske ser et andet menneske lide, påvirkes nervebanerne til at føle det samme, og derved handle ud fra medfølelse (ibid.: 78 ff.). "Spejlneuronerne gør følelser smitsomme og lader de følelser vi er vidne til strømme igennem os og hjælper os med at blive synkroniserede og følge det, der foregår, samt at føle det samme, som andre gør." (ibid.: 57). Goleman forklarer ydermere, at mennesker forstår hinandens handlinger ved at frembringe en skabelon for dem i hjernen. Pointen er, at vi i kraft af neurale systemer kan leve os ind i andre menneskers sindstilstand og forstå dem ved direkte at efterligne deres følelser og ikke ved at tænke og bruge begrebsmæssige fornuftsargumenter (ibid.: 57 f.). Empati er en nøgle til menneskets overlevelse og grunden til, at vi i dag har denne evne. "Et træk der har så stor værdi for overlevelsen kan gradvis forme selve hjernens nervebaner, eftersom alt, hvad der viser sig effektivt i forbindelse med spredning af gener til fremtidige generationer, opnår større og større udbredelse i den genetiske pulje" (ibid.:.75). 8. Analyse af Goleman, Damasio og Franks forståelse af psyken med udgangspunkt i Brinkmanns teori om M-, O- og P-grammatikkerne Jeg har valgt at dele min analyse op i to hovedafsnit, nemlig psyken i hjernen og psyken i generne. Jeg vil i afsnittet psyken i hjernen undersøge om Goleman, Damasio og Frank i deres forsøg på at redegøre for psyken begår den mereologiske fejlslutning ved at reducere psyken til et neurologisk fænomen. I afsnittet psyken i generne vil jeg redegøre for om Goleman, Damasio og Frank gør brug af evolutionspsykologi til at beskrive, hvordan mennesket har udviklet bestemte psykiske funktioner. 12

14 8.1 Psyken i hjernen Både Goleman, Frank og Damasio henviser ofte til hjernens opbygning og neurologiske sammenhænge (se f.eks. Goleman 2006: 84). Dette er ikke nødvendigvis forkert. If. Brinkmann opstår problemet først, når disse områder i hjernen tildeles psykiske egenskaber, som kun med rette kan tilskrives hele det agerende individ. Psykisk liv er ikke lig hjernens funktionsmåde. Hjernen kan ikke tænke, handle eller føle men den er som kroppen et vigtigt biologisk grundlag, en forudsætning, for at individer kan tænke, handle og føle (Brinkmann 2009: 54 f.). Goleman beskriver, at et par automatisk, uden om deres bevidsthed, føres sammen i et kys. Dette skyldes, at nerveender i øjnene er forbundet til OFC. Og når vi ser hinanden i øjnene fanges vi i en følelsesmæssig sløjfe, fordi OFC via neuroner er forbundet til cortex (den tænkende hjerne) og amygdala, hvor mange følelsesmæssige reaktioner udløses fra samt til krybdyrhjernen, hvor automatiske reaktioner udløses fra. Goleman lokaliserer en række psykiske funktioner som at føle og at handle osv. til bestemte steder i hjernen. Lone Frank mener, at videnskaben er i færd med at give afgørende svar på menneskets eksistens i kraft af neurologiens kortlægning af hjernen. Hun konkluderer, at scanninger af menneskets hjerne har vist, at fordomme kan lokaliseres til amygdala, og at den politiske korrekthed kan lokaliseres til den frontale cortex, samt at empati skabes i en lille gruppe neuroner i hjernen (Frank 2007: 155). Goleman mener som Frank, at empati kan lokaliseres til bestemte dele af hjernen. Han mener bl.a., at spejlneuronerne gør at os i stand til at føle andre menneskers sindsstemning (Goleman 2006: 57). Damasio tager afstand fra frenologiens tidlige bud på psykiske egenskabers entydige lokalisering i hjernen (Damasio: 185). Han beskriver, at der findes forskellige niveauer af bevidsthed, som kan lokaliseres til forskellige dele af hjernen. Om det, Damasio kalder for et anden ordens neuralt mønster, som er centralt for kernebevidstheden, skriver han: "Det befinder sig ikke i et bestemt hjerneområde en eller anden form for frenologisk opfattet bevidsthedscenter men det er heller ikke alle vegne eller hvor som helst" (Damasio: 185). Det befinder sig altså i hjernen. Jeg mener, at man kan diskutere, om han ikke blot bygger ny viden oven på et frenologisk fundament, når han skriver, at det ikke er et område eller center, som 13

15 kan tilskrives en bestemt funktion, men at det er flere centre, som samarbejder om en funktion. Essensen er stadig, at bestemte områder i hjernen har bestemte funktioner. Damasio snævrer yderligere lokalisationen af de centre ind, som kan skabe et anden ordens neuralt mønster, der som nævnt er afgørende for den menneskelige bevidsthed og derunder, at vi kan forholde os til flere ydre objekter samtidig, når han konkluderer at: "( ) er de virkelige kandidater til en anden ordens struktur colliculus superior (de to bakkeformede i bagerste del af midthjernen ved navn tectum), hele gyrus cinguli, thalamus og nogle præfrontale kortikale områder". (Damasio: 187). Frank skriver i sin gennemgang af hjernens funktioner hvordan hjerneskanninger har kortlagt at vores følelsesliv er styret af det limbiske system, at thalamus og hypothalamus regulerer sult, tørst, søvn og seksuel ophidselse. Hun skriver ligeledes, at sproget er lokaliseret i parietal og temporallapperne. At bevidste beslutninger som fx at vælge studie osv. træffes i det, hun kalder hjernens direktør, som er frontallapperne (Frank 2007: 27). At højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen og omvendt, og at lineære matematiske beregninger foretages i venstre hjernehalvdel, mens abstrakte matematiske beregninger foretages i højre hjernehalvdel (ibid.: 28). I et andet eksempel på cerebral lokalisation skriver Frank om en af pionererne inden for neuroteologi, Michael Persinger, at han er en person, "... der udnævner religion til et interessant elektrisk artefakt." (ibid.: 49). Frank henviser bl.a. til et forsøg af Persinger, hvor testpersoner fik noget, der ligner religiøse åbenbaringer ved at få stimuleret bestemte dele af hjernen (ibid.: 31). Derved bliver religiøse oplevelser reduceret til et neurologisk fænomen, og de lokaliseres til bestemte centre i hjernen. Goleman lokaliserer evnerne til at begå sig i sociale sammenhænge til bl.a. den gruppe neuroner, han kalder tencellerne. Et højt niveau af disse neuroner kan måske være forklaringen på, at nogle mennesker er bevidste om deres omgivelser og bedre til at sætte sig ind i, hvordan andre fornemmer en given situation (ibid.: 86 f.). Goleman påstår også, at den sociale hjernes nervebaner for empati og for regulering af følelsesmæssige impulser er de dele af hjernen, som er senest færdigudviklede (Goleman: 357). Han nævner, at omkring en fjerdedel af fangerne i de amerikanske fængsler er under 25 år, og derfor vil det være muligt stadig at påvirke disse fangers nervebaner i en mere lovlydig retning ved at lære dem at opføre sig empatisk (Goleman: 357). Nervebanerne tildeles her en determinerende rolle for 14

16 hvordan individer handler. Dette må også betyde, at fanger over 25 år i mindre grad vil kunne komme på ret kurs. Dette er endnu et eksempel på, at Goleman reducerer menneskelige egenskaber til et M-grammatisk niveau. I dette tilfælde giver han lovlydighed, moral og social forståelse et rent neuralt grundlag, de bliver reduceret til noget biologisk og derved fratrukket deres normative værdi. Frank skriver: "Men min hjerne - det er jo mig!" og " det er ved at synke ind, at vi hver især vitterligt er vores hjerne." (Frank 2007: 17). Hun konkluderer yderligere, at der i dag er ved at blive sat lighedstegn mellem sjæl og hjerne og begår derved den mereologiske fejlslutning. Hjernen kan if. Brinkmann beskrives ud fra O-grammatikken og M-grammatikken. Når Frank konkluderer, at psyken sidder i hjernen udelader hun, if. den hybridpsykologiske opfattelse af psyken, den vigtigste af grammatikerne når man arbejder med psyken, nemlig P-grammatikken. Damasio taler om, at forklaringen af sindet er de biologiske videnskabers ultimative grænse (Damasio 2004: 17). Den del af psyken, som bevidstheden udgør, karakteriserer Damasio gentagne gange som et rent biologisk fænomen. Det gælder både kernebevidstheden, som han karakteriserer som et simpelt biologisk fænomen (Damasio 2004: 30) og den udvidede bevidsthed, som han karakteriserer som et kompleks, biologisk fænomen. Det er altså der hjernen der tænker, retter opmærksomheden imod osv. Herved begår Damasio den mereologiske fejlslutning. Ikke hjernen, men kun en person kan tænke, percipere, være opmærksom på noget osv. (Brinkmann 2009: 55). Jeg mener, at Goleman begår den mereologiske fejlslutning, fordi han reducerer psykiske fænomener til neurologiske forhold, f.eks. når han beskriver, hvordan et smil opstår, fordi vores spejlneuroner aflæser ydre adfærd og automatisk får os til at smile tilbage til personer der smiler til os; eller beskriver, hvordan et par bogstaveligt talt bliver ført sammen i et kys, fordi øjnene indeholder nerveender, som er forbundet til OFC, og parret derfor efter at have kigget hinanden dybt i øjnene bliver fanget i en følelsesmæssig sløjfe og er begyndt at handle (kysse), inden de selv er bevidste om dette; eller hvordan et bestemt gen er determinerende for, hvordan mennesker kontrollerer deres vrede og derfor er afgørende for, om vi ender i fængsel. En central forestilling i funktionalistisk tænkning og cognitive science-forskning er, at psykens indhold er mentale repræsentationer. Ideen er, at mennesker ikke ser ydre objekter, men mentale 15

17 repræsentationer af dem, og at vi derfor ikke er i direkte kontakt med verden (Brinkmann 2009: 65). Det vi ser, er altså en gengivelse, der produceres inde i vores hoveder. Damasio skriver: "Når du og jeg ser på et objekt uden for os selv, danner vi sammenlignelige billeder i vores respektive hjerner. Det ved vi udmærket, eftersom du og jeg kan beskrive objektet på måder, som ligner hinanden meget, helt ned til de mindste detaljer. Men det betyder ikke, at det billede vi ser, er en kopi af, hvordan objektet derude nu engang er." (Damasio 2004: 319 ff.) If. Brinkmann spærrer tilhængere af denne tankegang det erkendende subjekt inde i hovedet (Brinkmann 2009: 66). Brinkmann mener ligeledes, at for at en repræsentation kan findes, må der være en brug af denne, der rækker uden for det enkelte individ. Damasio inddrager altså ikke det normative aspekt, når han diskuterer subjektets perception af sin omverden. Hvis man kun kan genkende et bestemt fænomen pga. indre psykiske repræsentationer kunne vi if. Brinkmann ikke have opnået en indre fælles forståelse af, hvad et bestemt fænomen er (ibid.: 68). 8.2 Psyken i generne Den opfattelse, at psyken sidder i hjernen, er nem at forbinde med en evolutionspsykologisk opfattelse, der ser hjernens centre som en slags evolutionært udviklede moduler, der er udviklet til at behandle forskellige typer information og derved løse forskellige typer opgaver, som er væsentlige for menneskets overlevelse og udvikling. Hjernens moduler er udviklet relativt uafhængigt af hinanden i løbet af menneskets udviklingshistorie. Hjernens evolution er universel og aflejret i generne (Brinkmann 2009: 76). Det betyder, at ikke blot sidder psyken i hjernen, den er også i det væsentlige genetisk bestemt. Inden for denne tradition ser man ofte anvendt udtryk som fiskehjerne og krybdyrhjerne, hvor tankegangen er, at hjernen (og dermed psyken) er dannet i udviklingshistorien, uden at de tidligere anlæg er blevet slettet, men tværtimod opretholdes genetisk og derfor præger vores psykiske reaktionsmønstre. Denne tankegang er også nærværende hos både Damasio, Frank og Goleman. F.eks. skriver Goleman, at den genetiske videnskab føjer stadig nye egenskaber til listen over "temperaments- og adfærdsmæssige vaner, som styres af den ene eller den anden klump dna." (Goleman 2006: 182). På grund af den journalistiske stil er det undertiden vanskeligt at skelne, hvad Lone Frank mener, og hvad hun blot referer andre for at mene. Alligevel tegnes et biologistisk mønster. Hun hævder således, at emotionerne er overleveret genetisk gennem evolutionen og først sent i menneskets udvikling dukker den bevidste kognition op og først med udviklingen af den 16

18 præfrontale cortex foretager den "et tigerspring i kapacitet" (Frank 2007: 193). Men denne egenskab har ikke overtaget styringen. Hun taler bl.a. om øglehjernen, der spiller børshajer et puds, hvis de ikke lærer sig at forstå og derigennem kontrollere deres følelsesmæssige reaktioner, når de skal træffe risikobetonede beslutninger om investeringer, og hun refererer en af sine kilder for at sige, at det skyldes evolutionen, at vi ikke er bedre til at operere på de finansielle markeder (Frank 2007: 212 ff.). Lone Frank behandler mange psykiske egenskaber i lyset af evolutionsbiologi og genetik, bl.a. vores evne til at lyve og bedrage (ibid.: 250 ff.). Hun fortæller om primatforskning og sammenligninger med det nuværende menneske og peger på, at jo større neocortex, desto oftere og mere kvalificeret bedrager dyr og mennesker. Der synes ikke at være grænser for hvilke psykiske egenskaber, Frank mener, kan forankres i "våd cellesubstans. Og dermed i udveksling af kemiske forbindelser, i elektriske signaler, i processer som slavisk følger fysikkens basale lovmæssigheder." (ibid.: 23). Og dermed også forankret i menneskets genetiske udrustning, som er udviklet under omgivelsernes pres gennem udviklingshistorien. Det gælder f.eks. moral og religion, som hun betegner som en evolutionær sidegevinst, og hun påstår, at hjernen er bygget til at være religiøs (ibid.: 38 f.). For Damasio er bevidstheden biologisk (Damasio 311). Og den er resultatet af en biologisk evolutionsproces. Den enkleste form for bevidsthed, kernebevidsthed, findes også hos andre biologiske organismer end mennesker. Den er et tidligt udviklet psykisk fænomen, der supplerer mere dybtliggende reguleringsmekanismer, der tilpasser den biologiske organismes tilstand og handlinger for at overleve. Både kernebevidstheden og den komplekse, udvidede bevidsthed er biologisk fænomener, der tjener til organismens overlevelse. De er udviklet gennem evolutionshistorien og er genetisk fastlagte. Det særlige ved bevidstheden, som Damasio kalder et evolutionært spring (ibid.: 35) er, at den muliggør billedbearbejdning og dermed får "livsreguleringssystemerne som befinder sig dybt inde i hjernen i områder som hjernestammen og hypothalamus til at påvirke bearbejdningen af de billeder, som repræsenterer de ting og hændelser, som eksisterer i og uden for organismen" (ibid.: 37). For Damasio er bevidstheden således et evolutionært spring, hvis udvikling giver mennesket nye muligheder for at overleve og udvikle sig som biologisk organisme. 17

19 Golemans position er mere uklar end Frank og Damasios. Det er dog ikke vanskeligt at finde eksempler hos Goleman på en reduktionistisk opfattelse af, at psyken er et neurologisk fænomen, og at den har udviklet sig evolutionært. Han forklarer f.eks., at gener er determinerende for menneskers adfærd i forbindelse med vrede, idet et bestemt gen har indflydelse på vrede (Goleman 2006: 186). Også et andet psykisk fænomen, empati, får hos Goleman en evolutionsbiologisk forklaring. Han konstaterer, at mennesket har sine empatiske evner fælles med andre pattedyr. Dette skyldes, at der findes de samme nervebaner hos de arter, som kan føle empati. Goleman finder, at empati er en nøgle til menneskets overlevelse og grunden til, at vi i dag har denne evne. Han mener, at et træk, der har stor værdi for artens overlevelse gradvis kan forme hjernens nervebaner, "eftersom alt, hvad der viser sig effektivt i forbindelse med spredning af gener til fremtidige generationer, opnår større og større udbredelse i den genetiske pulje" (ibid.:75). Sammenfattende kan man sige, at evnen til empati udvikles og nedarves genetisk, fordi det er en evolutionær fordel. Brinkmann peger på en sammensmeltning af cognitive-science-paradigmet og evolutionspsykologien. Denne sammensmeltning fører til en påstand om, at medfødte psykiske moduler behandler bestemte typer information og resulterer i bestemte former for adfærd. På den måde bliver menneskets gener den ultimative forklaringsfaktor på det psykiske (Brinkmann 2009: 75). Vi finder denne opfattelse hos Damasio og Frank. Vi finder den også hos Goleman, men som tidligere bemærket er Golemans reduktionisme ikke så entydig og gennemført som hos Damasio og Frank. Til grund for de psykiske egenskabers udvikling lægger de alle tre det, som Brinkmann kalder O-grammatikken, som er udgangspunkt for evolutionspsykologi, hvor hovedærindet er at studere organismers adfærd ud fra evolutionært baserede baggrundsbetingelser (ibid.: 155). På den måde bliver psyken, som også vist i afsnittet om psyken og hjernen, sat ind i en årsagsforklarende ramme (ibid.: 155). Deres tilgang til psyken udelukker P-grammatikken, der vedrører det domæne af den menneskelige psykologi, hvor tanker følelser og handlinger er normative, dvs. kan vurderes som værende mere eller mindre korrekte i forhold til de lokale normer (ibid.: 155). 9. Konklusion Sammenfattende vil jeg konkludere, at både Damasio, Frank og Goleman placerer psyken i hjernen. De tilskriver hjernen psykiske egenskaber, ikke sådan at forstå, at hjernen er en forudsætning for psyken, som i Brinkmanns forståelse, men sådan at forstå, at psyken sidder i hjernen. Dvs. at der er 18

20 tale om cerebral lokalisation. Det er ikke sådan, at psykiske egenskaber entydigt placeres i ét center (som f.eks. frenologernes center for moral, der kunne måles uden på hjernen som en bule), men snarere som et funktionelt samspil mellem flere neurologiske områder og aktiviteter. En del af Goleman, Frank og Damasios arbejde består således i at kortlægge, hvor i hjernen bestemte psykiske egenskaber sidder og hvilke neurologiske sammenhænge, der kan forklare forskellige psykiske egenskaber. Set ud fra Brinkmanns teori gør de sig skyldig i et reduktionistisk svar på det psykofysiske problem. De reducerer fænomener på P-grammatisk niveau til fænomener på M-grammatisk niveau. Denne position er tydeligst hos Damasio og Frank. Jeg har i opgaven fokus på Golemans reduktionisme, men han har sin bog udtalelser, der peger i flere retninger, og det er vanskeligt at afgøre, om der blot er tale om eklekticisme og teoretisk usikkerhed, eller om der er tale om ansatser til en bredere hybridpsykologisk forståelse. Både hos Damasio, Frank og Goleman finder vi en forestilling om, at den ydre verden optræder som repræsentationer i hjernen. Derved begår de if. Brinkmann en fejl, fordi denne tankegang spærrer det erkendende subjekt inde i hovedet uden at inddrage det normative aspekt i subjektets perception af sin omverden. Hvis man hævder, at vi kun genkender et bestemt fænomen pga. indre psykiske repræsentationer, kan man ikke forklare, at vi har opnået en indre fælles forståelse af, hvad et bestemt fænomen er. Damasio, Frank og Goleman får således ikke fat i, at betydning og mening kun kan opstå i den sociale praksis. De tre forskere begår det, Brinkmann kalder den mereologiske fejlslutning, fordi de ved at placere psyken i hjernen tilskriver en del af helheden, nemlig hjernen, egenskaber, der kun meningsfuldt kan tilskrives helheden, nemlig personen. Det bliver i deres forståelse ikke personen (helheden) der kan tænke, percipere, være opmærksom på noget osv., men hjernen (del af helheden). Hos Damasio, Frank og Goleman finder vi evolutionspsykologiske påstande, der er tæt knyttet til deres reduktionistiske opfattelse af, at psyken sidder i hjernen. De inddrager hjernens udviklingshistorie, som et spørgsmål om genetisk aflejring af menneskets tilpasning til omgivelsernes evolutionspres. If. Brinkmann er der en aktuel tendens til sammensmeltning af cognitive-science-paradigmet og evolutionspsykologien. Sammensmeltningen fører til en opfattelse af, at medfødte psykiske moduler 19

21 behandler bestemte typer information og resulterer i bestemte former for adfærd. Menneskets gener bliver således psykens ultimative forklaringsfaktor. Herved får hjernens og psykens udvikling en forklaring på O-grammatisk niveau, hvor det er den biologiske organismes evolutionære tilpasning, der studeres. Sammenfattende forbliver Damasio, Frank og Golemans arbejde på M- og O-grammatisk niveau. Alle psykiske fænomener kan sættes ind i en nomisk, altså en årsagsforklarende, ramme. Deres arbejde udelukker det P-grammatiske niveau og umuliggør derfor en psykologi, hvor tanker, følelser og handlinger er normative. De tre forfatteres reduktionistiske forståelse kan ikke være udgangspunkt for integration af deres resultater i en hybridpsykologi i Brinkmanns forståelse, fordi en sådan forudsætter, at man anerkender både M-, O- og P-grammatikken som udgangspunkter for bidrag til psykologien. Damasio, Frank og Golemans reduktionisme reducerer psykologien til hjerneforskning og biologisk forskning på M- og O-grammatisk niveau. Det taksonomiske prioritetsprincip, hvorefter P-grammatikken er det dominerende niveau i en hybridpsykologi, kan de tre forskere af gode grunde ikke leve op til, idet de ikke anerkender eksistensen af det P-grammatiske niveau. 10. Perspektivering Man kunne arbejde videre med opgavens problematikker ved at undersøge, om det er muligt at anvende Goleman, Frank og Damasio i det hybridpsykologiske projekt Brinkmann skitserer. Eller anderledes udtrykt: Er det muligt at "skrælle" reduktionismen af en række af deres påstande og forskningsresultater, og på den måde opnå, at påstande om hjernen mv. på M-grammatisk og O- grammatisk niveau kun udsiger, hvad de legitimt kan udsige på disse niveauer og samtidig anerkender, at det P-grammatiske niveau er et selvstændigt og tilmed det dominerende psykologiske niveau? 11. Resume/abstract Opgaven analyserer Damasio, Frank og Golemans positioner i forhold til det psykofysiske problem. Spørgsmålet er, om de tre forskere og formidleres bidrag kan integreres i en hybridpsykologi, som den Brinkmann argumenterer for, hvor Harrés begreb P-grammatik er det dominerende analytiske niveau. Opgaven besvarer spørgsmålet benægtende, fordi Damasio, Frank og Golemans teorier er 20

22 reduktionistiske. Deres postion udelukker det P-grammatiske niveau og arbejder udelukkende på M- og O-grammatisk niveau. De begår den mereologiske fejlslutning, idet de bygger på cerebral lokalisation. De er desuden fortalere for evolutionspsykologiske påstande, der gør generne til den ultimative forklaring på psyken. The paper analyses Damasio, Frank and Goleman's scientific positions on the psychophysical problem. The question is whether the contributions of three scientists could bee integrated in a hybrid psychology like the one Brinkmann presents, where the P-grammatics of Harré will bee the dominant analytic level. The paper denies the question since Damasio, Frank and Golemans theories are reductionist. They commit the mereological mistake since they argues for cerebral localisation. This position excludes the P-grammatical level and works only within the M- and O- grammatical level. Furthermore they argue for evolutionary positions that will make the genes the ultimate explanatory factor of the human psychology. 21

23 Litteratur Brinkmann, Svend, Psyken mellem synapser og samfund, Univers, Aarhus Universitetsforlag, Damasio, R. Antonio, Fornemmelsen af det, der sker. Krop og emotion ved dannelsen af bevidsthed. Hans Reitzels Forlag, København Frank, Lone, Den femte revolution. Fortællinger fra hjernens tidsalder. Gyldendal, Goleman, Daniel, Social intelligens. Den nye videnskab om menneskelige relationer, Borgen, 2006 Larsen, Steen Nepper, Neurovidenskab, 2008 Solms, Mark og Turnbull, Oliver, Hjernen og den indre verden. De subjektive erfaringers neurovidenskabelige grundlag, Akademisk forlag, København Vennekilde, Line Vaaben, Vores hjerner danser tango, Politiken, Reebirk, Mette og Winterø, Trine, Urmennesket spænder ben på kvinden, Berlingske Tidende,

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Prøvefag: Psykologi _

Prøvefag: Psykologi _ Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne

Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

SELVORGANISERING Awareness og kontakt Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Kognitionsforskning Findes Gud i hjernen?

Kognitionsforskning Findes Gud i hjernen? Kognitionsforskning Findes Gud i hjernen? Introduktion til emnet; motivation To fagområder forsøger at bruge hinandens metoder og arbejdsfelter for at vinde nyt terræn. For at undersøge dette nye forskningsområde,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008

Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008 Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008 Sjælskontakt giver højere tænkning Tanker er af natur elektrisk magnetiske og de styrer vores celleaktivitet. Vores tanker

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008

Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008 Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008 Menneske hjernen Præfrontal Cortex Reptil hjernen Hjerneprocesser ved SIQ meditation Når vi bruger SIQ-meditation,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere