Håbet er belønningen til den, der vover at tro på fremtiden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håbet er belønningen til den, der vover at tro på fremtiden"

Transkript

1 Håbet er belønningen til den, der vover at tro på fremtiden Patient- og behandlersamværet er helt essentielt, når rehabiliteringsprocessen skal føre til forandring, nyt håb og erkendelse. I artiklen beskrives to eksempler AF JENS OLESEN, MASTER I PROFESSIONSUDDANNLSE, SPECIALIST I REHABILITERING ILLUSTRATION GITTE SKOV indgang Formålet med denne artikel er at vise, hvordan eksistensfilosofisk praksis kan anvendes i rehabilitering af mennesker med kronisk sygdom; i dette tilfælde eksemplificeret gennem to cases om mennesker, der lever med sclerose. Eksistensfilosofisk praksis kan forstås som en relationsproces, hvor man er sammen om at undersøge, hvordan tilværelsen gøres mere givende og meningsfuld. Artiklen viser, at relationen og samværet mellem behandler og patient/bruger/klient i sig selv indeholder store udviklingspotentialer også i en rehabiliteringskontekst. Eksistensfilosofisk praksis er ikke terapi, men en måde at reflektere dybere over meningen med livet. Når livet ikke giver mening, I artiklen belyses, hvordan eksistensfilosofisk praksis kan anven- (s)tilstand, men altid påvirkeligt af at turde eller når det gør, er det nemlig aldrig en des i rehabiliteringen. tage på rejse i eftersøgningen af det gode liv. Livet er fortløbende, derfor kommer al forandring fra positive eller negative forestillinger om fremtiden og netop ikke fortiden. indgang REHABILITERING ER FORANDRING Det er formentlig noget overset, og alligevel ved mange godt, at rehabilitering også handler om forandring. Hermed menes, hvordan patienten evner at forholde sig til den forandrede og nye livssituation. Viljen til forandring og den naturlige angst, der følger med ved at opgive at leve i den forgangne fortid, at turde og ville træde frem i nutiden mod fremtiden samt den nye livssituation, er altså centrale at arbejde med i enhver rehabiliteringsproces. Der er trin dybere i mennesket, hvor det ikke kun er umiddelbart reagerende som en del af virkeligheden, men betragter virkeligheden som det råmateriale, det vælger og skaber sit liv ud fra. Mennesket er mere end summen af alle dele og relationer. Dette mere er at kunne hæve sig op over den givne virkelighed og via nye synsvinkler, her eksistentielle grundantagelser, at kunne se sig selv på nye måder i fremtidige mulige livssituationer. Historisk har rehabilitering ifølge Stikér (1) haft en paternalistisk og beherskende behandling, der måske mere oplærte patienterne i ufrihed og afhængighed end i selvstændighed. Og som måske hæmmede snarere end forløste muligheder for et så aktivt liv som muligt. Altså modsat det eksistensfilosofiske perspektiv, et synspunkt Stikér (2) må formodes at dele: Det medicinske syn på de handicappede udviklede sig mere paternalistisk end klinisk, med mere fokus på træning end på healing. I moderne rehabilitering (3) fremhæves brugerperspektivet og brugerindflydelse, som er helt centrale hos Oliver (4). Stikér og Olivers syn på rehabiliteringen er beslægtet med eksistensfilosofiens ide om det gode liv, hvor anerkendende næstekærlighed til patienten i relationen mellem patient og behandler er forudsætningen for at opbygge selvtillid og selvværd. Rehabiliteringen bør afspejle et reelt helhedsorienteret menneskesyn og tage udgangspunkt i det enkelte menneskes suveræne ret til selv at bestemme over vitale livsforhold og til selv at formulere egne mål. Rehabiliteringen bør fremme personligt ansvar og mestring samt medvirke til, at det enkelte menneske får indsigt i egne behov, muligheder og begrænsninger. Rehabiliteringen bør give størst mulig grad af egenkontrol over rehabiliteringsprocessen og størst mulig grad af deltagelse i planlægningen af rehabiliteringen for at modvirke sygdomsfokusering og passive patientroller. HAR PATIENTEN ALTID RET? Det er helt centralt, at patienten i princippet altid har ret, og alligevel ikke altid. Det er måske et paradoks, men inden for eksistensfilosofien skal man for at behandle alle lige, netop behandle dem forskelligt. Inden for psykiatrien og inden for visse neurologiske sygdomme som f.eks. sclerose og apopleksi, hvor større eller mindre skader og kognitive forandringer forekommer i hjernen, er der i dette paradoks nogle 20

2 Eksistensfilosofi "Gå ikke foran mig, måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bag ved mig, måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig, og vær blot min ven". 21

3 BLÅ BOG Jens Olesen blev fysioterapeut i Han har arbejdet som distriktsfysioterapeut i Hjørring kommune og som vikar på Aalborg Sygehus. Jens Olesen blev i 1992 overfysioterapeut på Farsø Sygehus og i 1996 chefterapeut samme sted. I 2002 blev Jens Olesen rektor på Afspændingspædogseminariet i Randers. Han afsluttede i 2004 sin master i professionsuddannelse fra DPU med kandidatniveau i videnskabsteori inden for sundhedsområdet. Jens Olesen har siden 2004 arbejdet på Sclerosecenter Ry som klinisk vejleder og blev i 2006 specialist i rehabilitering. specielle etiske og faglige udfordringer. Man kan og bør nogle gange som behandler netop med anerkendende næstekærlighed sige til brugeren, at han/hun måske er galt på den, og at der kan være andre måder at anskue tingene på. At gøre dette er mere ligeværdigt end ikke at gøre det. Som professionel ekspert og behandler med erfaring kan man udefra nogle gange se og forstå andre ting, end brugeren selv ser og forstår. Her skal man ikke være nervøs for på en næstekærlig, indfølende og varm måde at fremlægge sit syn på tingene. Når det siges med anerkendende kærlighed, kan patienten måske netop lytte hertil, fordi patienten i denne proces fortsat føler sig anerkendt, værdsat, respekteret og er sikker på, at behandleren dermed vil hjælpe patienten til at fastholde størst mulig grad af autonomi. Det er i høj grad også at vise medmennesket respekt og værdighed. Det endelige ansvar for, hvilke valg der så træffes på baggrund af disse oplysninger, er selvfølgelig patientens. TO PROCESSER I REHABILITERINGEN Der vil således i rehabilitering altid løbe mindst to processer. Dels almindelig behandling samt genoptræning af sygdommen, og tilpasning til det besvær, det er at leve med kronisk sygdom. Den anden proces er i en periode identitetssammenbruddet. Hvem er jeg nu, og hvem skal jeg være fremover med den nye virkelighed ved tabet? Begge processer, men især den sidste, peger hen imod menneskets eksistentielle grundvilkår. I begge processer er der samtidig brug for, at man selvfølgelig følger patientens syn på tingene, men også at man som behandler i visse situationer fremfører egne holdninger og synsvinkler. Det fører indimellem til en omdefinering af problemerne, og justering af målsætningerne for derved at nå nærmere ind til kernen af de aktuelle livsudfordringer. SOFIA HAVDE BRUG FOR HÅBET Sofia er en ung kvinde med sclerose. Hun sidder i elkørestol, er meget tynd og trunkus-instabil. Hun har en del tremor og kan ikke forflytte sig fra stol til seng, eller fra stol til toilet og omvendt. Hendes mål var, at hun ville gå. Selvom jeg kunne se, at det nok ikke kunne lade sig gøre at komme til at gå, siger jeg til hende, at det kan vi godt arbejde med. Vi starter med at træne at rejse og sætte sig, samt ståtræne. Dette fungerede fagligt ikke godt og var på et for svært motorisk niveau. Vi fortsatte dog, idet Sofia ønskede det, og fordi jeg fornemmede, at jeg ikke måtte tage håbet om at kunne stå eller rejse sig fra hende. Sofia ville ikke have hjælp til forflytninger af plejepersonalet og faldt nogle gange og slog sig slemt. Jeg blev tilkaldt og forstod, at man ønskede, at jeg skulle udarbejde et forflytningsregime, og fortælle Sofia, at vi fremover var nødt til at lifte hende. Sammen med vores psykolog forklarede jeg, at sådan kunne vi ikke håndtere situationen. Det kunne potentielt få helt uoverskuelige konsekvenser for Sofia. Vi tog derfor sammen en snak med Sofia om, at det var uværdigt for hende at falde og slå sig og uværdigt for os ikke at kunne få lov at hjælpe hende. Vi bad derfor Sofia om at overveje, om ikke hun, når hun havde nogle specielt dårlige dage, kunne bede om at blive liftet. Sofia indvilligede. Hun kunne på denne måde bevare noget værdighed, håb og kontrol og måske af denne grund rumme noget mere forandring og erkendelse om, hvad hun kunne og ikke kunne. Ad den vej kunne hun måske i fremtiden aktivt begynde at bede om hjælp i stedet for kun passivt og modvilligt at modtage hjælp i en for hende meget vanskelig og svær livssituation. SOFIA BAD OM HJÆLP Senere i forløbet på en sommerudfl ugt bad Sofi a uopfordret for første gang en behandler om hjælp til at spise. Dette var både udtryk for mere frihed, indsigt og værdighed og viste, at hun nu aktivt kunne vælge mellem flere nye handlemuligheder. Sofia var dermed også på dette punkt et skridt på vej væk fra fortiden, og i nuet var hun begyndt at gå fremtiden i møde. Jeg sad ved et andet bord med en erfaren sygeplejerske, og vi blev begge meget berørte af oplevelsen. Håbet åbner fremtiden op for os, mener Gabriel Marcel, ifølge Knox (5). Sofias konkrete mål, at hun ville gå, vil nogle behandlere måske kalde urealistisk. Men måske er håbet om at kunne gå netop det, der holder Sofias livsmod oppe. Urealistisk eller ej. Og måske overvejer hun at gøre en ende på livet, hvis håbet om at gå, måske med hjælp fra behandlerne, manes i jorden af den såkaldte objektive faglige sandhed og 22

4 dens ledsagere: håbløshed, fortvivlelse, ensomhed, isolation samt ufrihed. Ikke mærkeligt, hvis disse stemninger er angstfremkaldende. Hjertet og fornuften er da heldigvis ikke altid enige om, hvad de tror og håber på, og nogle gang redder det måske liv. Håbet er nemlig, som kærligheden, lysets ven og mørkets uven. Uden håb om en fremtid er der kun angst og desperation. Håbet er modsætningen til alle former for fangenskab, herunder også sygdommen og dødens fangenskab. Håb er derfor essentielt at arbejde med i relationsarbejdet og inden for eksistensfilosofisk rehabiliteringspraksis. Jeg håber på dig for os", siger Marcel, ifølge Knox (6) og mener hermed, at vor menneskelighed, vores sande kærlighed til og bekræftelse af livet, afhænger af kvaliteten af de forhold, vi har til andre mennesker, I perioder, hvor man ikke selv kan bære håbet eller er ved at fortvivle og give op, må vi behandlere derfor uden undtagelse altid bære håbet for patienten i forhold til, at der altid venter noget godt et eller andet sted. Især i sådanne perioder er det vigtigt ikke at konfrontere patienten med: du kommer måske ikke til at gå igen., eller du er nok nødt til at sætte dig i en kørestol. Det er også vigtigt ikke at tvinge patienten til at håbe eller handle anderledes i situationen, men netop møde dem i fortvivlelsen og desperationen, hvis det er der, de er og samtidig i tale, handling og adfærd, uanset sygdomssituationens realiteter, altid udstråle troværdigt håb og næstekærlighed. Såkaldte objektive sundhedsfaglige metoder og sandheder kan paradoksalt nok vende sig mod os selv, hvis vi bringer dem i anvendelse på et tidspunkt, hvor de forstyrrer mødet og derved potentielt hele rehabiliteringsprocessen. Derfor er det vigtigt omsorgsfuldt og indfølt at guide det enkelte menneske til gradvist og særdeles nænsomt at stoppe håbet om at fortiden, uden sygdom og lidelse, kommer tilbage netop ved kærligt, håbefuldt og troværdigt at vise, at der er en leveværdig fremtid at tro på og håbe for. Eller med Sune Frølunds ord (7): Hvis fremtiden opleves som en trussel eller som tilintetgørende i stedet for at se nye muligheder, svækkes sundheden og den syges evne til at komme sig. Det må derfor være relevant for sundhedspersonalet at beskæftige sig mere med patientens tidsoplevelse, end der er tradition for. GÅ VED SIDEN AF, BAGVED ELLER FORAN Cæcilie har sclerose. Hun arbejder i en kommune med flere forskellige faggrupper under sig. Hun er indbegrebet af, hvad der på nordjysk kaldes en klog kone med varme og vid, men også samtidig et hovedmenneske, som måske især på grund af sclerosen primært lever i det, der af den tyske eksistensfilosof Binswanger, ifølge 23

5 Olesen (2006) kaldes Eigenwelt og Mitwelt. Egenverden og Medverden, altså den verden som består af sociale relationer (Mitwelt) og den Egenverden, som er ens helt private tanker, intellektuelle såvel som følelsesmæssige overvejelser. Og så den verden, som Cæcilie havde afskrevet: Umwelt; Natur- og kropsverdenen. Denne tredje verden skulle Cæcilie igen lære at færdes i. Altså både i naturen og i kroppen. Så det forenede vi under vores daglige træningsture i skoven og ved søen. Hun skulle genopdage og genfinde glæden ved at færdes i naturen via kroppen. Cæcilie gennemførte pulsurstyret hård bakkeintervaltræning gående med rollator. Jeg vil lade Cæcilie selv tale via det kort, hun sendte, da hun tog hjem efter rehabiliteringsforløbet. Pointen er ikke, at hun uddeler ros, men det, hun viser, hun har lært: Mange tak for, at jeg fik lov til at opleve at være en del af din måde at arbejde på. Det har været inspirerende og har givet stof til eftertanke. Det er en kunst at få det fysiske og psykiske til at spille sammen hos en gammel rotte som mig. Det har du opnået ved hjælp af din store faglige viden og dit menneskelige engagement. Jeg har joket med, at mit ophold ikke gav wellness og afspænding, men intervaltræning og pulsur. Nu ved jeg, at wellness også er selvindsigt, og jeg rejser hjem til dagligdagen med et bedre kendskab til både potentialer og begrænsninger. Jeg håber, du nyder Calva en sammen med din garanteret søde kone. Kærlig hilsen fra hende, du gik bagved, ved siden af og foran. Jeg fik en mail fra Cæcilie forleden, som fortæller, at hun har haft et godt år og passer sin pulsurs-træning bl.a. ved at gå på trapper op og ned til førstesalen. Hun har ikke haft attak og bevæger sig rundt ved rollator. Dejligt, at Cæcilie billedligt bruger udtrykket at gå bagved, ved siden af og foran, alt efter hvad der var behov for, fordi det netop bør tilstræbes med alle patienter. Den franske eksistensfilosof Albert Camus talte netop om at gå foran, bagved og ved siden af, og begreberne har stor overføringsværdi til en rehabiliteringskontekst, fordi behandlerens kunst hele tiden billedligt er at gå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, i tale såvel som handling og adfærd. Camus og hans måde at tale herom, har derfor også relevans for måden, vi i rehabilitering er sammen eller tror vi er sammen med patienterne på: Gå ikke foran mig, måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bag ved mig, måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig, og vær blot min ven (Sode Funch et al (8)). Billedet eller metaforen at gå foran, bagved eller ved siden af i relationsarbejdet, på det rigtige tidspunkt vel at mærke, kan også bruges i forhold til relationsarbejdet i rehabiliteringen. Altså det som Boss, ifølge Frølund (1996), kalder det handlende samvær, og som billede på, at der netop hos behandleren bør være entydighed mellem tale og handling også i forhold til ansigtsudtryk, kropssprog og bevægelser samt andre usynlige sociale adfærdsregler for at bruge Goffmann (2004). Følelser kan altså ikke forstås som nonverbale fænomener skjult i bevidstheden, gemt bag kroppens facade. Måske kan det også kort formuleres på denne måde: Først opbygges menneske => menneske relationens handlende og skabende samvær. Dernæst ekspert => menneske relationen (de specifikke sundhedsfaglige metoder og handlemåder). Herefter genetableres menneske => menneske relationens handlende og skabende samvær. OM EKSISTENSFILOSOFIEN Eksistensfilosofi bygger både på ateistiske og troende filosoffer. Det ser jeg ikke som et problem, idet eksistensfilosofien handler om noget, som er større end os selv. Om man ser dette noget som religiøst, spirituelt, etisk ansvarlig næstekærlighed eller samhørighed med naturen og andre mennesker er op til læseren. Ateisten Nietzsche var sammen med den religiøse Kirkegaard særdeles vigtige forløbere for den eksistensfilosofiske bevægelse. Sansning og følelser er for Nietzsche netop noget af værens væsen, fordi de ikke er begrænsede af intellektets og bevidsthedens kognitive og sproglige ubehjælpsomhed samt mangler. Der, hvor vi mangler ord, hører kognitionens og intellektets rige op ifølge Nietzsche, og her tager de ordløse og mere nuancerede følelser samt stemninger, krops- og ansigtsudtryk og andre usynlige sociale adfærdsregler over i samværet mellem mennesker. Sat på spidsen, og uhyre centralt for en eksistensfilosofisk rehabiliteringstilgang, kan man sige, at det mindste system, der findes, består af minimum to mennesker. Det enkelte menneske er dog selvfølgelig selv bærer af sin egen unikke historie og erfaring. Merleau-Ponty udtrykker det således (9): Eksistensen er mellem vore handlinger og vore mål, og ikke bag dem". Med dette mener han, at mennesker altid er sammen i nutiden, samt at fortiden selvfølgelig altid vil være en del af os, men også at fortiden ikke er så begrænsende for vores nutidige handlinger og valg på vej mod en ny fremtid, som eksempelvis psykoanalysen hævder. Eksistentielle grundtemaer eller kriser forstærkes ofte og trænger sig tydeligere på ved kronisk sygdom eller i livets såkaldte grænsesituationer. De er derfor altid en vigtig potentiel med- eller modspiller i rehabiliteringen. Måske er det netop eksistentielle grundtemaer, som forhindrer eller besværliggør, når den enkelte har svært ved at tage medansvar for rehabiliteringsprocessen. Dette kan undersøges verbalt, men også kropsligt og 24

6 25

7 følelsesmæssigt ved, at træningssituationen arrangeres, så patienten selv kropsligt mærker og føler, hvad der lige nu er fysisk muligt. Således gives den enkelte mulighed for gradvist at se og opleve virkeligheden på andre måder end udelukkende via verbal samtale og dialog. For eksempel at se, hvordan man nogle gange forhindrer sig selv i at gå den oplagte vej i livet og derved måske gradvist få øje på, at der altid er andre veje samt håb, mening, og frihed i livet. Herved kan man sammen udforske og fortolke vejene mod de verdener, som patientens liv og sundhed i bred forstand formentlig vil have gavn af. Ifølge Binswanger kan disse eksistensfilosofiske undersøgelser og oplevelser relateres til henholdsvis naturverden, medverden eller egenverden. Binswangers helhedsopfattelse har efter min mening stor overføringsværdi til en rehabiliteringskontekst, og der er med lidt fantasi megen inspiration at hente her i forhold til kreativ planlægning og udførelse af rehabiliteringen (se bilag på fysio.dk -> Fysioterapeuten -> bilag til artikler). Eksistensfilosofferne Medard Boss (1999) samt Ludwig Binswanger (1962) understreger da også relationen i samværet mellem patient og behandler som den uden sammenligning vigtigste faktor for at opnå mere sundhed og frihed. At forstå Boss sundheds- og sygdomsopfattelse indebærer en forståelse af, at frihed for Boss som eksistentielt grundtema er en forudsætning for sundhed. Friheden er ikke nødvendigvis valgfrihed, men at være til stede i nuet og uden i nuet at bekymre sig om at planlægge fremtiden. Ufrihed er ikke at kunne være i nuet. Boss beskriver også friheden som at være der, hvor noget viser sig i eksistensen. Friheden erobres, tabes og generobres undervejs i eksistensen. Frihed er et kontekstafhængigt fænomen, som udvikles og udspiller sig i relationen mellem person og livssituation. Boss mener ikke nødvendigvis, at frihed er at have alle muligheder i livet, men måden man konkret forholder sig til livssituationen på. Det drejer sig snarere om, hvordan man vælger og evner at leve det liv, der er, også når det er forbandet svært. Det ultimative mål for Boss eksistensfilosofiske tilgang er billedligt, at samværet og relationsarbejdet som sagt katalyserer det enkelte menneskes iboende potentialer i retning af at udvikle mere åbenhed, mening og frihed i tilværelsen. BEHANDLERENS ROLLE At virkningsfuld terapi stammer fra en autentisk, accepterende og ubetinget positiv tilgang til patienten er der ifølge berømte Yalom (10) solid støtte til i megen forskning. Autencitet betyder ubetinget ægte accept af patienten og ikke bare en påtaget facade eller tillært professionel attitude. Det betyder, at patienten skal føle sig mødt, rummet, lyttet til, værdsat, respekteret og taget alvorligt som et helt menneske af en professionel behandler. Men også mødt som medmenneske til medmenneske. At patienten bevidst eller ubevidst opfatter behandleren ud fra dennes tale, handling og adfærd som et medmenneske, der vil hende det godt, og som udstråler troværdighed og personlig integritet. Det betyder også, at behandleren skal være åben om og indimellem turde vise sin egen sårbarhed. Han skal ikke altid kun spørge hvorfor, men også nogle gange spørge, hvorfor ikke. Behandleren skal ikke mindst vise sig værdig til denne store tillid fra medmennesket. I denne sammenhæng kan det måske lyde paradoksalt, men det er nogle gange behandlerne, der skal forandre sig og ændre adfærd, ikke kun patienterne. Og måske oftere, end vi tror. Et behandler-patient-møde er hver gang en helt speciel, ny situation og kræver derfor altid en unik og ganske særlig situationsafhængig samværsform og kommunikation. Vi behandlere har derfor et særligt professionelt, moralsk og etisk ansvar også i denne sammenhæng. Ifølge Merleau-Ponty er det via den levede krop at vi, både som behandler og patient, eventuelt samtidigt, kan være i nuet. Merleau-Ponty (11) formulerer det på denne måde: At være en bevidsthed eller rettere være en oplevelse vil sige indefra at kommunikere med verden, kroppen og de andre, at være sammen med dem i stedet for at være ved siden af dem. Martin Buber beskriver dette Nu som det reelle møde mellem Jeg og Du. Det kan måske også beskrives som kropslig timing. Behandleren kan helt konkret, hvis han har kontakt til egen krop, i Jeg-Du relationen føle, opleve eller fornemme nogle af de stemninger, der rører sig i patientens krop og univers. Disse stemninger eller kropsoplevelser skal ikke nødvendigvis tolkes eller forstås af behandleren. Han skal empatisk kunne rumme disse stemninger og kropsoplevelser og som jordemoder på en varm, tryg og indlevende måde forløse patientens stemninger og kropsoplevelse. Og nogle gange bare tie stille og vente tålmodigt på, at patienten bliver klar, eller vente på en anden og i forhold til situationen bedre lejlighed. AT TURDE SÆTTE ORD PÅ Eksistensfilosofisk relationsarbejde og dialog består her i, via det handlende samvær, at gøre stemningen og oplevelsen offentlig ved åbent og varmt samt indfølende at dele og sætte ord på angsten, sorgen, meningsløsheden, håbløsheden, isolationen eller hvad nu det eksistentielle grundtema fornemmes at være. Med andre ord at være klangbund for patientens historie for derved sammen at prøve at sætte ord på. Og vel at mærke ord, som patienten finder, er en dækkende 26

8 beskrivelse af disse stemninger eller oplevelser. Altså ord som forløser, og som gør stemningerne og deres eksistentielle temaer, samt indre budskaber, mere kendt for begge. Behandleren bliver herved et betroet vidne og en fortrolig rejsefælle til den indre proces omkring det eksistentielle grundtema, som patienten arbejder med. Vores liv er nemlig, uanset om vi bemærker det eller ej, kendetegnet ved en evig vekslen mellem angst og tryghed, mellem meningsløshed og mening, mellem at være alene og sammen, mellem had og kærlighed, mellem håb og desperation, mellem lidelse og lykke og mellem liv og død. På en måde er det derfor kvaliteten og dybden af mit engagement, omkring hvad der sker med mig her i livet, der afgør graden af min tilstedeværelse i samme liv. Disse eksistentielle temaer er mennesker, og dermed også behandlere og patienter, fælles om som universelle menneskelige grundvilkår. Det afhænger af, i hvilken grad vi evner, tør og kan tage friheden til livet og fremtiden på os, og dermed fortløbende udvikle os. Angst og frygt bliver dermed en lige så naturlig del af livet som glæde og tilfredshed. Aldrig at være bange eller aldrig at være glad er fra et eksistensfilosofisk behandlersynspunkt lige bekymrende. Det siger sig selv, at behandlerens og patientens oplevelser og stemninger ikke kan være identiske. Det drejer sig om etablere et samvær og oplevelsesfælleskab, der bliver en fælles opdagelsesrejse, som deles mellem to mennesker i en Jeg-Du relation. Ifølge Buber er en Jeg-Det relation, hvor man føler sig tingsliggjort, desværre det mest almindelige. Men den kraft, der ligger i samtalen og dialogen i en reel Jeg-Du relation, kalder Buber for Ånd, og et menneske er i stand til både at give og modtage åndelige impulser. KÆRLIGHEDENS STYRKE Binswanger ser, i lighed med Buber og Marcel, det at udfolde sig ud fra det inderste i en selv som centralt for behandlere. Binswanger ser åbenhed over for og kærlighed til samt tillidsfuld tro på medmennesket som grundlæggende forudsætninger for at kunne arbejde med relationen i eksistensfilosofisk praksis. Uselvisk kærlighed til mennesker er en livsindstilling, en måde at handle og agere på, som ikke begrænser sig til en enkelt person. Kærlighed er tillidsfuld åbenhed, signalerer dyb respekt samt ærbødighed og er oftest uudtalt, uhørbar og tilsyneladende usynlig, ifølge Arman (12). Marcel formulerer det, ifølge Knox, lidt anderledes og dog enslydende (13), Kærlighedens sprog er stumt og dog så klart som lyset. Øjnene er sjælens spejl, siges der, men øjnene er også kærlighedens spejl. Den store etiker Levinas kongstanke er da også, at blikket i ansigtet afspejler, om jeg påtager mig mit etiske medansvar for medmennesket netop via min næstekærlighed. Kærlighed er således en stor kraft. Det gælder i al menneskelig samvær, og selvom det inden for rehabilitering er videnskabeligt uudforsket, er denne form for handlende og skabende samvær i troskab, håb og kærlighed selvfølgelig helt central. NY ERKENDELSE En eksistensfilosofisk praksistilgang til relationsarbejde i rehabilitering fordrer altså en ligeværdig kærlig og ærlig dialog samt reelt samvær med patienterne. Dette indebærer en forståelse af, at livet for os alle løbende er i forandring, og at vi i virkeligheden hele tiden er i krise. Ifølge Svend Andersen (14) så bryder vi enten sammen og stagnerer, eller bryder igennem og vokser som mennesker i disse kriser. Kriser er altså en udviklingsmulighed. Rehabiliteringsprocessen er ligesom livet dynamisk og udvikler sig hele tiden, ofte fra dag til dag og fra uge til uge. Der foregår hele tiden en dialog med patienten og via det handlende samvær udvikler rehabiliteringsprocessen sig løbende gennem spring, stop og kriser, samt pludselige indsigter. Rehabiliteringsprocessen, når den fungerer, bør indeholde, at det enkelte menneske opnår en ny erkendelse af, hvem hun er, ved netop at gå den nye fremtidige virkelighed, der tegner sig, i møde og sige ja til den. Men også en erkendelse af, at livet altid er både hårdt og godt, dejligt og utrygt, og at man hellere må sige ja til det, der er. Når man gradvist bliver mere i stand hertil, så kan man vende sig mod fremtiden med håb og kærlighed som et mulighedernes land med både angst og frihed, glæder og sorger, samt op og nedture. Når dette lykkes, fører det som regel til et menneske, som er mere frit og mere ansvarligt for eget liv, og som ikke længere ser sig som offer eller er passiv tilskuer til en begivenhed. I dette tilfælde sclerose. Afslutningsvis gør vi behandlere klogt i at huske på, at vi selv som mennesker i vores eget liv, ikke altid ligefrem træffer fornuftige valg eller altid er i stand til at være fleksible og fremtidsorienterede. Vi kan i princippet ikke kræve, at vores patienter skal kunne rumme mere, end vi selv kan. Så kærlig anerkendelse, tålmodighed samt respekt over for medmennesker, der sidder fast i fortiden og ikke altid kan bruge rehabiliteringen, er et helt grundlæggende etisk kardinalpunkt, før alt andet. REFERENCER 1. Stikér, Jean-Jacques. A History of Disability, fra kapitlet: The birth of rehabilitation, The University of Michigan Press, Ibid, side , min oversættelse. 27

9 3. Hvidbogen om rehabilitering. Marselisborgcentret, Oliver, Michael. The politics of Disablement, Basingstoke Mcmillans, 1990 og Understanding Disability, From theory to practice, Basingstoke Mcmillans, Knox, Jeanette, Gabriel Marcel. Håbets fi losof, fortvivlelsens dramatiker side, 153, Syddansk Universitetsforlag, Ibid, side Frølund, Sune. Helhed og Sygdom, side 206, Forlaget Philosophia, Århus Universitet, Sode Funch et al. Livstemaer i et eksistenspsykologisk perspektiv, side 107, Hans Reitzels Forlag, Merleau-Ponty, Maurice. The Visible and Invisible, side 232 (min oversættelse), North Western University Press, Yalom, Irvin. The theory and practice of group psychotherapy, New York: Basic Books, side 47, Merleau-Ponty, Maurice. Kroppens fænomenologi, side 40, Det lille Forlag, Arman, Maria. The Presence of Love in Ethical Caring, Nursing Forum, Volume 41, no. 1, January March, Knox, Jeanette. Håbets filosof, fortvivlelsens dramatiker, side 135, Syddansk Universitetsforlag, LITTERATUR Andersen Svend. Sundhed sidder mellem ørerne. Det at leve med en kronisk sygdom. Hornslet Bogtrykkeri A/S; 2. oplag, Binswanger, Ludwig. Grundformen und Erkenntnis Mennschlichen Daseins, Ernst Reinhardt Verlag, Boss, Medard. Grundriss der Medizin und Psychologie, Verlag Hans Huber, Buber, Martin. Jeg og Du, Hans Reitzels Forlag, Frølund, Sune, Medard Boss' lægekunst, Sosiologi I Dag, Novus forlag Goffmann, Erving. Social samhandling og mikrosociologi, Gyldendals Bogklubber, Lévinas, Emmanuel. Fænomenologi og etik, Gyldendal, Olesen, Jens. Boss' and Binswanger's health anthropologies & existential philosophies, Philosophical Practice, Journal of the American Philosophical Practitioners Association, Volume 2, (2), july Olesen, Jens. Sansning, følelser, krop og bevidsthed, Nordisk Psykologi, Vol. 55, Nr. 3,

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

I ORDET LIGGER LØSENET

I ORDET LIGGER LØSENET I ORDET LIGGER LØSENET Af Laura Engstrøm, journalist Professor i ledelsesfilosofi, Ole Fogh Kirkeby, har gennem de seneste femten år brugt den oldgræske metode protreptik i samtaler med ledere og andre,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne Om Værtskab kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne 1 VÄRDSKAPET AB LAYOUT Form & Funktion i Sverige AB TRYK Åtta45, Sverige, sept 2008 FOTOS ImageState, Banana Stock, Ada Elmgart OVERSÆTTELSE

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere