KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET?"

Transkript

1 KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter

2

3 KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter

4 Indhold 2 3 FORORD 4 HVORFOR EVALUERE? 4 Erfaringsopsamling og læring 4 Dokumentation 5 KOM GODT I GANG 5 Mål med kommunikationen 6 Tommelfingerregler for målformuleringer 7 Formålet med evalueringen 8 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 8 Vælg spørgsmål og find niveauet 14 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 14 Undgå faldgruberne 15 Hvem skal evaluere? 15 Valg af metode 16 Målgruppe for evalueringen 16 Valg af respondenter 17 Tidsplan 18 Budget 19 METODER TIL INDSAMLING AF DATA 19 Aktiviteterne er forskellige 19 Systematisk dataindsamling 19 Spørgeskemaundersøgelser 21 Interviews 22 Fokusgruppeinterviews 24 Ratings og oplagstal 25 ANALYSE OG AFRAPPORTERING 25 Databehandling 25 Afrapportering 26 Opfølgning 28 ORDFORKLARING

5 forord 3 Denne håndbog henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation om fattigdom og udvikling. Den omfatter alle former for planlagt kommunikation indenfor dette område lige fra møder i forsamlingshuset til landsdækkende tv-programmer. Formålet med håndbogen er at præsentere forskellige ideer og praktiske tips til, hvordan man kan evaluere de enkelte kommunikationsindsatser og indsamle viden om, hvad der virker, hvad der ikke virker, og ikke mindst hvorfor. Der er både brug for dokumentation af resultaterne og opsamling af erfaringerne. Håndbogen er tænkt som en introduktion, der kan hjælpe dem, som ønsker at komme i gang med at evaluere, men den er ikke en grundig gennemgang af evalueringsteori og -metode. Hvis man ønsker at vide mere om bestemte områder findes der en omfattende litteratur om både redskaber og metoder såvel som mange eksempler på konkrete evalueringer, man kan blive inspireret af. Håndbogen er en del af opfølgningen på Evaluering af Oplysningsvirksomhed om Udviklingslandene, som udkom i oktober Evalueringen konstaterede bl.a. et behov for mere systematisk opsamling af erfaringerne på området. For at tilgodese dette behov udgiver Danida denne håndbog. Håndbogen er blevet til i et samarbejde mellem Danidas Evalueringskontor og Udenrigs ministeriets kontor for Public Diplomacy og Kommunikation. Konsulentfirmaet Danicom har stået for udarbejdelsen. Repræsentanter for danske NGO er, der arbejder med kommunikation om fattigdom og udvikling har bidraget med værdifulde input og synspunkter. Håndbogen er tilgængelig på nettet på eller under evaluering. Her ligger også yderligere materiale, bl.a. eksempler og formater til inspiration.

6 HVORFOR EVALUERE? 4 Begrebet evaluering betyder vurdering. Evaluering i denne sammenhæng handler om at vurdere en kommunikationsindsats i forhold til de mål, man har sat sig. Som det fremgår af figuren nedenfor, kan evaluering ses som en del af en løbende proces, hvor resultatet af en evaluering bruges til at forbedre igangværende og kommende aktiviteter. Evaluering Gennemførelse Formål Planlægning Alle indsatser kan evalueres. Ingen aktivitet er for lille til at blive evalueret, men de metoder, man vælger at bruge, skal afpasses i forhold til aktivitetens størrelse og de ressourcer, man har til rådighed. Det kan være lige så relevant og udbytterigt at evaluere resultatet af et møde i forsamlingshuset, som det er at vurdere effekten af en større multimedie-indsats. Men metoderne er selvfølgelig forskellige, og denne håndbog er et forsøg på at give inspiration til, hvordan man kan evaluere på forskellige måder, afhængigt af projekterne og pengepungens størrelse. I afsnittet Evaluering på 3 niveauer gives der både forslag til, hvordan man selv kan vurdere resultatet af en mindre aktivitet, og til hvordan man kan evaluere større og mere omfattende projekter. Bogen er ikke skrevet for at blive læst fra ende til anden, men hvis man ønsker at se på forskellige metoder og værktøjer kan man med fordel læse afsnittene Metoder til indsamling af data og Analyse og afrapportering. En evaluering kan vise, om man har opnået det, man ville med indsatsen, og som regel svare på, hvorfor det gik godt eller mindre godt. Derfor kan evaluering anvendes til både dokumentation af de resultater, man har (eller ikke har) opnået, og til erfaringsopsamling og fremadrettet læring: Erfaringsopsamling og læring Den viden man får, både individuelt og som organisation, ved at evaluere en kommunikationsindsats kan opsamle erfaring om, hvad der virker, og hvad der ikke virker og hvorfor. Med den viden i bagagen kan det bedre lade sig gøre at gentage succeser og undgå fiaskoer. En evaluering kan altså bidrage til kvalitetssikring af indsatsen og kompetenceudvikling og læring f.eks. for en foredragsholder, en producent eller en organisation og dens medarbejdere. Dokumentation Der er ofte en del aktører involveret i kommunikationsarbejdet fra dem, der gennemfører arbejdet og medvirker i kommunikationen, til dem, der betaler. Og alle har behov for at kende resultaterne af kommunikationsindsatsen, og de har brug for at få dokumenteret, i hvilken grad målet er nået. Tit vil resultaterne af en evaluering kunne bruges til begge dele. Det vigtige er, at man overvejer, hvilken viden man har brug for til hvilke formål, og laver en evaluering der passer til.

7 KOM GODT I GANG 5 Et godt udgangspunkt er at gøre sig klart, hvad man vil finde ud af ved at evaluere. Det kan være at få svar på spørgsmål som: Lykkedes indsatsen? Hvad gik godt? Hvorfor? Hvad gik mindre godt? Hvorfor? Hvad gik dårligt? Hvorfor? For at kunne svare på disse spørgsmål er det en forudsætning, at man ved, hvad man vil opnå med indsatsen. Det første skridt er altså at definere formålet med kommunikationsaktiviteten, så man siden hen kan vurdere om indsatsen lykkedes og lære af erfaringerne. Mål med kommunikationen Det er vigtigt at have et entydigt og gennemtænkt formål med den konkrete indsats. Det indebærer, at man allerede ved planlægningen af aktiviteten udtrykker, hvad man konkret vil opnå, og hvilken virkning man sigter efter. Meget ambitiøse og langsigtede mål kan være diffuse og vanskelige at måle på kortere sigt, og målsætningen bør fokusere på, hvad der kan opnås gennem kommunikation. At øge danskernes kendskab til børns vilkår i Ghana er et mere realistisk kommunikationsmål end: At ændre børns vilkår i Ghana Man kan skabe bevidsthed, forståelse og øge viden gennem kommunikationsindsatser. Men det er sværere at påvirke folks handlinger eller adfærd, og endnu sværere at opnå en specifik effekt som følge af adfærdsændringer. Med en enkeltstående kommunikationsindsats i Danmark kan man f.eks. ikke forvente at ændre direkte på børns vilkår i Ghana, da det typisk afhænger af en række forhold (f.eks. lovgivning eller økonomisk udvikling), som ligger uden for kommunikationens rækkevidde. Målet bør kunne nedbrydes i mindre delmål, så man kan evaluere på forskellige dele eller niveauer i kommunikationsprocessen. På den måde kan man vurdere nogle af de forhold, som er afgørende for at nå målet med indsatsen. F.eks.: 1. Blev aktiviteten gennemført som planlagt? Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt og hvorfor? 2. Blev målgruppen nået? Hvorfor eller hvorfor ikke? 3. Har målgruppens viden/holdning/adfærd ændret sig? Hvorfor eller hvorfor ikke? Eller udtrykt på en anden måde: Hvis en bog skal have en virkning, er det ikke nok, at man har ressourcerne til at skrive den. Den skal også produceres og distribueres til relevante målgrupper, så de kan få adgang til den. Den skal appellere til målgruppen, så brugerne læser bogen, forstår dens indhold og opnår ny viden. Og endelig kan den viden, som brugerne har erhvervet sig gennem læsning af bogen, resultere i en ændret holdning eller handling.

8 KOM GODT I GANG 6 Sammenhængen i selve kommunikationsprocessen forhindrer ikke, at man kan vælge at evaluere på et eller flere niveauer. Man kan f.eks. godt dokumentere, i hvilket omfang målgruppen er nået, uden først at evaluere om aktiviteten blev gennemført som planlagt. Hvis man også vil forstå, hvorfor målgruppen evt. ikke blev nået, kan det være relevant at inddrage spørgsmål på de andre niveauer. For at kunne vurdere resultater på de forskellige niveauer, er det nødvendigt at bruge nogle delmål eller succeskriterier, som kan vise om man har nået målene i evalueringsterminologien kaldet indikatorer. Indikatorer kan være både kvalitative og kvantitative alt afhængig af de spørgsmål, man ønsker besvaret, og hvad man ønsker at måle. Eksempel Kvalitativ indikator: XX Deltagernes egne beskrivelser af hvad de har fået at vide, som de ikke vidste før Kvantitativ indikator: XX Procent af deltagerne, som har fået ny viden Mere om anvendelsen af kvalitative og kvantitative data i afsnittet om Valg af metode. Nedenfor følger en tjekliste for målformuleringer. Den tager udgangspunkt i huskereglen om at et mål skal være SMART, som mange kender, men tilpasset til håndbogens fokus. Tommelfingerregler for målformuleringer Målene skal være: Specifikke Målene skal være så specifikke, at det praktisk er muligt at følge op og vurdere, om målet er opnået og hvorfor. Mulighederne for opfølgning øges, hvis det er gjort klart, hvem man henvender sig til. F.eks. at øge kendskabet til børns vilkår i Ghana blandt danske folkeskoleelever i 8-10 klasse. Komplicerede og uklare mål og indikatorer kan være vanskelige at forholde sig til og arbejde med. Et eksempel på en unødig kompliceret og upræcis målformulering: At give danske børn en idé om, hvordan børn i Ghana lever deres dagligdag. En formulering som: At øge kendskabet til børns vilkår i Ghana blandt danske elever i klasse er klarere og mere præcist, og man kan planlægge sine aktiviteter herefter. Målbare Det overordnede mål er typisk mere målbart, hvis det kan nedbrydes i mindre delmål eller indikatorer, som kan vise, om målet er nået. F.eks. Kommunikationsaktivitet om børns vilkår i Ghana er gennemført i klasser. 80% af de elever, der har anvendt materialet, synes de ved mere om børns vilkår i Ghana. Der bør samtidig ikke være for mange indikatorer. 2 til 3 velvalgte indikatorer er som regel nok for at kunne bedømme, om et mål er opfyldt.

9 KOM GODT I GANG 7 Ambitiøst Det overordnede mål og evt. delmål skal udtrykke, hvad man håber at opnå med sin aktivitet. Hvis man alene ser på det sikre, som man ved kan lykkes, bliver man ikke meget klogere (f.eks. at udarbejde undervisningsmateriale om børns vilkår i Ghana rettet mod elever i klasser). Realistiske Der skal være en realistisk chance for, at indsatsen bidrager til at nå målet. Det er f.eks. ikke muligt at bedømme, om en indsats har bidraget til at skabe global lighed. Et så ambitiøst mål vil være et resultat af mange forskellige indsatser og faktorer. Tidsbestemt Hvis der er en bestemt tidsramme for indsatsen og det mål, man vil opnå, så bør det klargøres. Det kan dreje sig om, hvornår indsatsen skal være gennemført, eller om hvornår man regner med at kunne vurdere om indsatsen faktisk har virket. Man kan f.eks. overveje, om det giver et realistisk billede at undersøge, om en skoleklasse har lært noget nyt om børns vilkår i Ghana lige efter et foredrag eller brug af undervisningsmateriale, eller om man hellere skal vente 3 måneder. formålet med evalueringen Formålet med selve evalueringen bør stå klart, og det er vigtigt så tidligt som muligt at opstille sine evalueringsspørgsmål, så man kan planlægge evalueringsaktiviteterne herefter: Hvad vil man vide noget om, og hvad skal man bruge denne viden til? På hvilke områder er der brug for at indsamle erfaringer, og hvilke indsatser eller resultater vil man dokumentere? Bortset fra de specifikke spørgsmål, man ønsker besvaret, er der et par grundlæggende forhold, som det erfaringsmæssigt ofte er relevant at vurdere, nemlig: XX om aktiviteten er relevant i forhold til formålet. Det kan f.eks. være om den form, man har valgt, appellerer til målgruppen. Der er eksempler på, at indhold eller form ikke er hensigtsmæssige i forhold til det, man vil opnå med kommunikationen. Det kan derfor være en god idé at vurdere dette, så man kan justere igangværende eller kommende aktiviteter, hvis det viser sig, at der er behov for det. X om resultatet X står mål med de ressourcer (økonomiske og menneskelige), der er brugt på aktiviteten. Kunne man f.eks. have opnået det samme med anvendelse af færre ressourcer? Eller ville det have været en god idé at anvende flere ressourcer for at få en større gennemslagskraft?

10 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 8 Alle indsatser kan evalueres små som store men man kan arbejde med forskellige ambitionsniveauer afhængig af indsatsens karakter, de ressourcer, der er til rådighed, og de spørgsmål, man ønsker besvaret Evalueringens omfang sættes ofte i relation til indsatsens størrelse, dvs. at de ressourcer, man bruger på at evaluere f.eks. et enkelt foredrag, er begrænsede i forhold til at vurdere effekten af en større og dyrere indsats. De tre niveauer, som kan være praktiske at arbejde med, når man evaluerer kommunikationsprojekter fokuserer på: 1. Produktet/aktiviteten (produktion, gennemførsel) 2. Målgruppen og hvordan produktet/aktiviteten er anvendt 3. Ændringer hos målgruppen (virkningen) Der er ikke tale om skarpt adskilte kategorier, men eksempler, der illustrerer, at man kan vælge at fokusere på forskellige elementer eller at besvare spørgsmål, som strækker sig over flere niveauer. Man kan f.eks. spørge om aktiviteten blev gennemført som planlagt, og målgruppen blev nået. Og på samme måde kan man undersøge, om aktiviteten har haft gennemslagskraft i forhold til målgruppen, og om den har ført til ændret viden, holdning, eller adfærd. Vælg spørgsmål og find niveauet For at kunne svare på evalueringsspørgsmålene, må man indsamle nogle forskellige oplysninger fra og om deltagerne, som man så kan bruge til at vurdere, om indsatsen er lykkedes, og hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. I skemaerne gives der eksempler på hvilken type spørgsmål, man kan stille på de 3 niveauer, og hvilke indikatorer, man tilsvarende kunne bruge som mål for, om indsatsen lykkedes. Der gives også nogle eksempler på hvilke metoder, man kan anvende for at kunne svare på spørgsmålene. Normalt vil spørgsmål og indikatorer være knyttet til formålet med aktiviteten. Metoderne beskrives nærmere i afsnittet Metoder til indsamling af data.

11 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 9 NIVEAU 1 fokus på aktiviteten Blev aktiviteten gennemført som planlagt, og hvad blev resultatet hvad gik godt, og hvad gik mindre godt og hvorfor? Formål: at dokumentere og vurdere gennemførelsen af aktiviteten og samle erfaringer vedrørende produktionsprocessen hvad kan eventuelt gøres mere hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt næste gang? SPØRGSMÅL INDIKATORER METODE Hvor mange eksemplarer blev distribueret/arrangementer/ udstillinger afholdt? Var markedsføringen og distributionen målrettet? Blev aktiviteten organiseret hensigtsmæssigt? Hvad gik godt og hvad gik mindre godt? Er aktiviteten relevant i forhold til målsætningen? Var ressourceforbruget rimeligt i forhold til resultatet? X antal gennemførte aktiviteter/distribuerede produkter X antal deltagere fra målgruppen; evt. andel af deltagere fra målgruppen X antal distribueret til målgruppen Velvalgte/velprioriterede informationskanaler: kilde til information om arrangementet/ produktet Aktiviteten blev i følge arrangørerne/producenterne/ deltagerne organiseret effektivt Emnet og formen for kommunikationsaktiviteten er i overensstemmelse med målsætningen Pris og timeforbrug i forhold til resultat Registrering af antallet Registrering af antal deltagere fordelt på køn/ alder/profession/eller andre karakteristika Distributionslister med angivelse af modtagernes karakteristika (alder, køn, profession, etc.) Spørgeskema til alle eller interview med udvalgte deltagere/ rekvirenter af produktet Interview med arrangørerne / producenterne/deltagerne Monitorering (observation af forløbet) Ekspertvurdering Interview med deltagere Analyse i forhold til antal deltagere/modtagere, kvalitet mv. Sammenligning med andre erfaringer

12 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 10 NIVEAU 2 Fokus på målgruppen Er målgruppen nået og i hvilket omfang har den anvendt aktiviteten? Formål: at samle erfaringer om gennemslagskraft og hvordan målgruppen anvender aktiviteterne, hvorfor de eventuelt ikke anvender dem, og hvad der skal til for, at de anvender dem. Resultatet af evaluering på niveau 2 kan i høj grad bruges som input til planlægning af nye aktiviteter, men de er også væsentlige i forhold til at dokumentere resultatet af kommunikationsindsatsen. For at kunne vurdere resultatet af indsatsen på dette niveau, vil der typisk være behov for at indsamle både kvalitative og kvantitative data (se afsnittet Valg af metode). Hvor de kvalitative data kan være velegnede til at belyse f.eks. hvorfor målgruppen har læst eller ikke læst en bog, er de kvantitative undersøgelser velegnede til at belyse hvor mange eller hvor stor en andel, der har læst eller ikke læst bogen. Kombinationen af kvalitative og kvantitative data afhænger af, hvad det er for en slags aktivitet, man evaluerer, og selve formålet med evalueringen.

13 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 11 SPØRGSMÅL INDIKATORER METODE Hvem og hvor mange deltog i arrangementet/modtog produktet? Har målgruppen anvendt produktet (læst bogen/set filmen?) Appellerer formen til målgruppen? I hvilket omfang blev undervisningsmaterialet brugt? I hvilket omfang nåede tv-udsendelsen målgruppen? Er aktiviteten relevant i forhold til målgruppen? X antal deltagere og deres karakteristika (alder, køn, profession, adresse) Modtagerne har iflg. egne oplysninger læst bogen/set filmen Deltagerne har diskuteret emnet med andre? Deltagerne har forsøgt at få mere at vide om emnet? Formen i overensstemmelse med målgruppens medievaner Procent af 9. klasser i danske folkeskoler har anvendt materialet X antal seere af tv-programmet Deltagere/modtagere finder ifølge egne oplysninger aktiviteten relevant (f.eks. interesser eller anvendelse) Registrering af deltagernes/ modtagernes navn, adresse, karakteristika Spørgeskema til alle deltagere Interviews med et udvalg af modtagerne Spørgeskema Interviews med et udvalg af modtagerne Spørgeskema Interviews med et udvalg af modtagerne Spørgeskema Interviews med et udvalg af deltagerne/modtagerne. Spørgeskema Spørgeskemaundersøgelse Seer-ratings for det pågældende program og for den konkrete sendetid. Interview med deltagerne/ modtagerne Spørgeskema

14 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 12 NIVEAU 3 Fokus på ændringer hos målgruppen Hvilke ændringer kan spores i målgruppens bevidsthed, viden, holdning, adfærd? Er strategien lykkedes, hvorfor eller hvorfor ikke? Formål: at vurdere virkningen af enkelte kommunikationsindsatser og af større strategiske tiltag som f.eks. tematiske kampagner eller tilbagevendende indsatser rettet mod specifikke målgrupper. Evaluering på niveau 3 kan medvirke til at samle erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og kan i høj grad anvendes som dokumentation for, om de valgte strategier lever op til de overordnede mål med kommunikation om fattigdom og udvikling. Baseline For at kunne måle virkningen af en kommunikationsindsats på niveau 3 vil det ofte være nødvendigt, at man har kendskab til målgruppens viden, holdning eller adfærd i forhold til det givne emne/problem før kommunikationsprocessen starter. Det kaldes i fagsproget baseline. Baseline data kan f.eks. blive indsamlet gennem interviews med repræsentanter for målgruppen og er specielt relevant i de tilfælde, hvor man vil måle, hvilke ændringer målgruppen har gennemgået. Hvis der ikke findes baseline-data ved evalueringen, kan man få et indtryk af virkningen ved at spørge respondenterne om de f.eks. har fået noget at vide, som de ikke vidste før, eller om de har ændret holdning i forhold til emnet/problemet efter at have oplevet aktiviteten. Resultatet bliver måske mindre præcist, men det giver oplysninger om ændringer hos målgruppen. Evaluering på niveau 3 vil ofte blive foretaget af eksterne eksperter, f.eks. professionelle analyseinstitutter. Men det er naturligvis også muligt at supplere en evaluering, som har hovedfokus på niveau 1 og/eller 2, med spørgsmål om virkningen af en given aktivitet.

15 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 13 SPØRGSMÅL INDIKATORER METODE Har deltagerne fået noget at vide, som de ikke vidste før? Er kendskabet til det kommunikerede emne øget hos målgruppen? I hvilket omfang har deltagerne ændret holdning i overensstemmelse med det kommunikerede emne? Har den valgte strategi været relevant i forhold til målsætningen? Har ressourceforbruget været rimeligt i forhold til resultatet? Deltagerne har ifølge deres egen beskrivelse fået ny viden Procent af målgruppen, som kender og har hørt om emnet (set i forhold til tidligere) Procent af deltagerne som ifølge deres egne oplysninger har ændret holdning efter at have været udsat for aktiviteten Positiv virkning blandt målgrupperepræsentanterne Pris og timeforbrug Interviews med udvalgte deltagere Spørgeskemaundersøgelse Interviews med udvalgte deltagere Spørgeskemaundersøgelse Kendskabsmålinger foretaget af analyseinstitutter (kan sige noget om ændringer i grupper af befolkningen) Interviews med udvalgte deltagere Spørgeskemaundersøgelse Interviews med udvalgte målgrupperepræsentanter Fokusgruppeinterviews Analyse af pris og timeforbrug i forhold til resultatet (hvor mange blev nået med hvilken virkning)

16 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 14 Det er væsentligt at tænke evaluering ind fra starten af kommunikationsprocessen, og man kan lette arbejdet for sig selv, hvis evalueringen er velplanlagt, og hvis man undgår de værste faldgruber. Undgå faldgruberne De mest almindelige faldgruber XX Man slår for stort et brød op, og forsøger at evaluere hele indsatsen i stedet for at fokusere på det væsentligste XX Der er ikke budgetteret med evalueringen fra starten XX Der er for få ressourcer afsat til evalueringen XX Der er ikke udpeget ansvarlige for evalueringsprocessen XX Der er ingen kontinuerlig opfølgning/indsamling af data XX Målgruppen er ikke veldefineret XX Målet for indsatsen er for ambitiøst eller for uklart, uden delmål eller indikatorer Når kommunikationsindsatsen er planlagt, målsætning og målgrupper defineret og formålet med evalueringen fastlagt, er det muligt at planlægge evalueringsaktiviteterne. Det vil sige at man kan formulere de spørgsmål, som er nødvendige for at finde ud af, om målene er nået, og man kan planlægge, hvordan og hvornår evalueringsaktiviteterne skal finde sted. Tjekliste for en evalueringsplan Vælg den/de ansvarlige for evalueringen: Identificer formål og målgruppen for evalueringen: Beskriv opgaven og vælg metode: Vælg respondenter: Lav en tidsplan: Lav et budget: Den eller de personer som har ansvaret for gennemførelse af evalueringen. Beskriv hvad formålet er med evalueringen? Hvem skal bruge resultaterne til hvad? Prioriter 2-3 grupper, som evalueringen primært skal henvende sig til. F.eks. medlemmer, projektledere, medarbejdere, politikere, journalister. Hvilke evalueringsspørgsmål skal der svares på? Hvad skal gøres? Hvilke informationer skal indsamles for at svare på evalueringsspørgsmålene? Hvilke metoder skal anvendes? De personer eller grupper, som skal bidrage med oplysninger til evalueringen. Plan for hvornår evalueringsaktiviteterne skal finde sted og hvornår data skal indsamles, analyseres og præsenteres. Hvad vil det koste at foretage den planlagte evaluering?

17 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 15 Hvem skal evaluere? Principielt vil det være en fordel at få et udefra kommende evalueringshold til at evaluere indsatsen for at få en uafhængig vurdering, men det kan være dyrt og er måske ikke altid realistisk. Man kan imidlertid nå langt med en selvevaluering, og det er bedre at evaluere selv end slet ikke at evaluere. Selvevaluering De fleste mindre og mellemstore indsatser kan evalueres af organisationen eller producenten selv, men det kræver, at man er selvkritisk og foretager evalueringen så objektivt som muligt. Det vil bl.a. sige, at man bør konkludere på de indsamlede data og ikke på egne meninger og opfattelser, og at man bør forsøge at belyse evalueringsspørgsmålene så solidt som muligt, fremlægge både positive og negative resultater osv. Ekstern evaluering Ekstern evaluering bruges normalt i forbindelse med større og længerevarende indsatser som har et vist økonomisk volumen. Den kan foretages af evalueringseksperter, men har man begrænsede økonomiske ressourcer, kan man f.eks. involvere nogle studerende, som kan foretage evalueringen som led i en afgangseksamen eller lignende. Man kunne også lave en aftale med andre organisationer eller producenter om gensidigt at evaluere hinandens kommunikationsprojekter. Om man vælger en ekstern evaluering eller en selvevaluering afhænger også af formålet med evalueringen. Hvis den hovedsageligt skal bruges som dokumentation, kan resultatet fra en ekstern evaluering være mere overbevisende end resultatet af en selvevaluering, pga. den større uafhængighed. Drejer det sig derimod om erfaringsopsamling kan den læring, der ligger i at være med til at indsamle data og vurdere indsatsen, medvirke til at erfaringerne bliver anvendt ved i fremtidige aktiviteter. Målgruppe for evalueringen For at målrette evalueringen bedst muligt, må det fra starten være helt klart, hvem der skal bruge resultaterne og til hvad. Formålet bør derfor beskrives klart og der bør identificeres maximalt 2 til 3 målgrupper. Det kan være politikere, donorer, journalister, projektledere, kommunikationsmedarbejdere, producenter, osv. Valg af metode Valget af metoder afhænger først of fremmest af hvilken metode, der bedst egner sig til at belyse de spørgsmål, man ønsker at se på, samt det ambitionsniveau, man har for evalueringen. Endvidere er valget af metode også afhængigt af hvilke ressourcer, der er til rådighed menneskeligt og økonomisk. Uanset hvem der foretager evalueringen, og på hvilket niveau den foretages, bør den udføres korrekt og i overensstemmelse med god evalueringspraksis. Derfor bør man være sikker på at kunne beherske de metoder, man vælger at bruge. De fleste evalueringer omfatter indsamling af både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative er de parametre, man på en eller anden måde kan sætte tal på, f.eks. antal deltagere, procentsatser af målgrupperne etc. Disse oplysninger svarer dog ikke nødvendigvis på spørgsmål om, hvorfor eller hvordan kommunikationsindsatsen har påvirket målgruppen.

18 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 16 F.eks. kan man godt sige, at et stort antal deltagere i et arrangement er tegn på en vis interesse for det givne emne, men det siger ikke i sig selv noget om, hvad deltagerne fik ud af det. Det er derfor ofte relevant at foretage kvalitative undersøgelser, hvor man får mulighed for mere åbent at få besvaret spørgsmålene hvorfor og hvordan. Eller udtrykt på en anden måde: et kvalitativt fokus giver typisk viden, der går i dybden, hvor et kvantitativt fokus giver viden, der går i bredden. Helt overordnet er kvantitative undersøgelser ofte lette at anskueliggøre i form af diagrammer og tabeller, og derfor er velegnede til at belyse eller dokumentere om et resultat er opnået, hvor de kvalitative undersøgelser kan forklare, hvorfor tallene ser ud som de gør, og der ligger derfor ofte en del læring i resultatet af undersøgelser, der ser på begge dele. Når man ser bort fra den løbende indsamling af kvantitative data i form af f.eks. antal og udbredelse af brug af materiale, kan kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaer kræve mange ressourcer at gennemføre, og det vil kræve professionelt kendskab til, hvordan data indsamles og analyseres, hvorimod det er knapt så bekosteligt og mere overkommeligt at foretage kvalitative undersøgelser. Det afhænger dog naturligvis af ambitionsniveauet for antallet af kvalitative interviews. Og det er vigtigt at huske, at selvom kvalitative metoder umiddelbart virker nemmere, så opnår man de bedste resultater, når man anvender dem omhyggeligt. F.eks. bliver det ekstra vigtigt at tænke over, hvordan man skal vælge respondenter, når man kun kommer i kontakt med et lille udvalg. Se i øvrigt afsnittet om Metoder til indsamling af data. Valg af respondenter Valget af respondenter er et vigtigt led i evalueringsprocessen. Det er dem, der bidrager med en væsentlig del af de data, der danner grundlag for selve evalueringen. Man bør derfor omhyggeligt overveje, hvem der har mulighed for at svare på de spørgsmål, man gerne vil have besvaret, og hvordan de skal involveres. Skal de f.eks. indgå i en kvantitativ eller kvalitativ analyse? Det antal respondenter, man involverer, vil ofte afhænge af metoden, ambitionsniveauet, og de ressourcer, der er til rådighed. Man bør bestræbe sig på at foretage så objektivt et valg af respondenter som muligt. Man bør undgå at vælge de forhåndenværende eller de allerede overbeviste. Det gør man bedst ved at beskrive hvilken slags respondenter, man ønsker, og herefter opstille nogle kriterier for, hvordan man udvælger dem: Som det fremgår, kan man vælge at inddrage: X X Alle der har deltaget i en aktivitet (eksempel: spørgeskema i forbindelse med et arrangement velegnet til kvantitative analyser) XX En andel/procentdel af målgruppen (eksempel: interview velegnet til kvalitative analyser, hvor man ønsker nogle individuelle synspunkter) XX Et bevidst udvalg af en bestemt gruppe (eksempel: fokusgruppeinterview velegnet til kvalitative analyser, hvor man ønsker en bestemt gruppes generelle synspunkter). Det er klart, at målgrupperepræsentanternes meninger er vigtige, når man evaluerer en aktivitet. Men man skal ikke underkende, at de personer, som gennemfører kommunikationsaktiviteten, også kan bidrage med vigtige oplysninger specielt om gennemførelsen af aktiviteten. De kan tilføre vigtige informationer om, hvorfor aktiviteten blev, som den blev.

19 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 17 EKSEMPEL VALG AF RESPONDENTER Karakteristika Elever fra sjællandske efterskoler som har deltaget i aktiviteten Unge danske mænd i alderen år Piger på klassetrin som har anvendt undervisningsmaterialet Kriterier for udvælgelse Alle elever i sjællandske efterskoler, som har deltaget i aktiviteten 5 tilfældigt udvalgte fra hhv. 2 cafeer i Århus, 2 byggepladser i København, og 2 højere læreranstalter på Fyn Et bevidst udvalg af de piger, som har anvendt materialet, f.eks. den ældste fra hver af skolerne eller 6 fra en skole Tidsplan På baggrund af tidsplanen for kommunikationsindsatsen fastlægger man en plan for, hvornår man vil måle resultatet i forhold til de indikatorer, som er opstillet på de forskellige niveauer. Dvs. en tidsplan kunne se således ud: Eksempel på tidsplan for en evaluering Aktivitet i 2010, uge Planlægning Dataindsamling XX navn, adresse, alder, køn, profession for deltagerne XX Udsendelse af spørgeskema XX Spørgeskemaer retur XX Interviews med respondenter Analyse af indsamlede data Afrapportering Aktiviteterne skrives lodret i den første kolonne og tidsintervallerne vandret i den øverste række. Man kan vælge at bruge dage, uger eller måneder for tidsintervallerne. Fordelen ved at have aktiviteterne plottet ind i en kalender er, at man sikrer, at de ikke overlapper andre aktiviteter, og at de involverede parter ved, hvad der skal foregå hvornår, og at man får overblik over delmål, deadlines osv.

20 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 18 Budget Alle udgifter, inklusive lønninger baseret på det antal timer, man regner med at bruge på evalueringsaktiviteterne, skal med i budgettet. Dvs. budgettet kunne omfatte følgende budgetlinjer: XX Lønninger baseret på timeforbrug XX Honorarer XX Kontorhold inklusive kontormaterialer, kopiering, porto, telekommunikation, etc. XX Mødeudgifter (fokusgrupper og andre respondenter) XX Udstyr (specielle softwareprogrammer eller andet udstyr) XX Transport og dagpenge for personale og/eller respondenter Det er vigtigt at prissætte alle omkostninger og så opdele det samlede budget i udgifter, som man selv kan bidrage med, og i udgifter, som man må søge eksterne midler til. Et eksempel på et generelt format til en evalueringsplan er tilgængeligt på nettet sammen med håndbogen på og under evaluering.

KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET?

KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? 78 79 80 81 82 Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Anneks 1 Terms of Reference

Anneks 1 Terms of Reference Anneks 1 Terms of Reference 1. Baggrund Udenrigsministeriet afsætter hvert år midler til oplysning om forholdene i udviklingslandene og om den danske deltagelse i udviklingssamarbejdet. Midlerne anvendes

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metodehåndbog til VTV

Metodehåndbog til VTV Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

Koncept for Metropols aftagerundersøgelse

Koncept for Metropols aftagerundersøgelse Koncept for Metropols aftagerundersøgelse 17. november 2015 Kolofon Dato 17. november 2015 Konsulent Pil Esbech, ledelsessekretariatet Indhold Indledning 4 Undersøgelsens formål 4 Kort om aftagerundersøgelsen

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem? Indhold Resume... 2 1.Projektets baggrund.... 2 2.Formål.... 2 3.Målgruppe.... 2 4. Problembeskrivelse.... 2 5.Problemformulering.... 3 6.Problemstillinger.... 3 7.Valg af dataindsamlingsmetode og enheder....

Læs mere

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2011

Medlemsundersøgelse 2011 Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen: et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse

Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte d. 6/2 2018 en undersøgelse af, hvad borgerne oplever som den primære årsag til,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Evaluering af MEDgrunduddannelsen En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Formål: Formålet med denne rapport er at evaluere MED-grunduddannelsen. MED

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune

Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Indledning Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har besluttet at gennemføre et forsøgsprojekt med borgerbudgettering. Kort fortalt vælges et antal

Læs mere

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012 Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Kolde fakta og varme resultater

Kolde fakta og varme resultater Kolde fakta og varme resultater Den løbende evaluering af Kommunechat-projektet Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 6 medarbejdere i alt Amalie Agerbæk Forbedre

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere