KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET?"

Transkript

1 KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter

2

3 KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter

4 Indhold 2 3 FORORD 4 HVORFOR EVALUERE? 4 Erfaringsopsamling og læring 4 Dokumentation 5 KOM GODT I GANG 5 Mål med kommunikationen 6 Tommelfingerregler for målformuleringer 7 Formålet med evalueringen 8 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 8 Vælg spørgsmål og find niveauet 14 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 14 Undgå faldgruberne 15 Hvem skal evaluere? 15 Valg af metode 16 Målgruppe for evalueringen 16 Valg af respondenter 17 Tidsplan 18 Budget 19 METODER TIL INDSAMLING AF DATA 19 Aktiviteterne er forskellige 19 Systematisk dataindsamling 19 Spørgeskemaundersøgelser 21 Interviews 22 Fokusgruppeinterviews 24 Ratings og oplagstal 25 ANALYSE OG AFRAPPORTERING 25 Databehandling 25 Afrapportering 26 Opfølgning 28 ORDFORKLARING

5 forord 3 Denne håndbog henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation om fattigdom og udvikling. Den omfatter alle former for planlagt kommunikation indenfor dette område lige fra møder i forsamlingshuset til landsdækkende tv-programmer. Formålet med håndbogen er at præsentere forskellige ideer og praktiske tips til, hvordan man kan evaluere de enkelte kommunikationsindsatser og indsamle viden om, hvad der virker, hvad der ikke virker, og ikke mindst hvorfor. Der er både brug for dokumentation af resultaterne og opsamling af erfaringerne. Håndbogen er tænkt som en introduktion, der kan hjælpe dem, som ønsker at komme i gang med at evaluere, men den er ikke en grundig gennemgang af evalueringsteori og -metode. Hvis man ønsker at vide mere om bestemte områder findes der en omfattende litteratur om både redskaber og metoder såvel som mange eksempler på konkrete evalueringer, man kan blive inspireret af. Håndbogen er en del af opfølgningen på Evaluering af Oplysningsvirksomhed om Udviklingslandene, som udkom i oktober Evalueringen konstaterede bl.a. et behov for mere systematisk opsamling af erfaringerne på området. For at tilgodese dette behov udgiver Danida denne håndbog. Håndbogen er blevet til i et samarbejde mellem Danidas Evalueringskontor og Udenrigs ministeriets kontor for Public Diplomacy og Kommunikation. Konsulentfirmaet Danicom har stået for udarbejdelsen. Repræsentanter for danske NGO er, der arbejder med kommunikation om fattigdom og udvikling har bidraget med værdifulde input og synspunkter. Håndbogen er tilgængelig på nettet på eller under evaluering. Her ligger også yderligere materiale, bl.a. eksempler og formater til inspiration.

6 HVORFOR EVALUERE? 4 Begrebet evaluering betyder vurdering. Evaluering i denne sammenhæng handler om at vurdere en kommunikationsindsats i forhold til de mål, man har sat sig. Som det fremgår af figuren nedenfor, kan evaluering ses som en del af en løbende proces, hvor resultatet af en evaluering bruges til at forbedre igangværende og kommende aktiviteter. Evaluering Gennemførelse Formål Planlægning Alle indsatser kan evalueres. Ingen aktivitet er for lille til at blive evalueret, men de metoder, man vælger at bruge, skal afpasses i forhold til aktivitetens størrelse og de ressourcer, man har til rådighed. Det kan være lige så relevant og udbytterigt at evaluere resultatet af et møde i forsamlingshuset, som det er at vurdere effekten af en større multimedie-indsats. Men metoderne er selvfølgelig forskellige, og denne håndbog er et forsøg på at give inspiration til, hvordan man kan evaluere på forskellige måder, afhængigt af projekterne og pengepungens størrelse. I afsnittet Evaluering på 3 niveauer gives der både forslag til, hvordan man selv kan vurdere resultatet af en mindre aktivitet, og til hvordan man kan evaluere større og mere omfattende projekter. Bogen er ikke skrevet for at blive læst fra ende til anden, men hvis man ønsker at se på forskellige metoder og værktøjer kan man med fordel læse afsnittene Metoder til indsamling af data og Analyse og afrapportering. En evaluering kan vise, om man har opnået det, man ville med indsatsen, og som regel svare på, hvorfor det gik godt eller mindre godt. Derfor kan evaluering anvendes til både dokumentation af de resultater, man har (eller ikke har) opnået, og til erfaringsopsamling og fremadrettet læring: Erfaringsopsamling og læring Den viden man får, både individuelt og som organisation, ved at evaluere en kommunikationsindsats kan opsamle erfaring om, hvad der virker, og hvad der ikke virker og hvorfor. Med den viden i bagagen kan det bedre lade sig gøre at gentage succeser og undgå fiaskoer. En evaluering kan altså bidrage til kvalitetssikring af indsatsen og kompetenceudvikling og læring f.eks. for en foredragsholder, en producent eller en organisation og dens medarbejdere. Dokumentation Der er ofte en del aktører involveret i kommunikationsarbejdet fra dem, der gennemfører arbejdet og medvirker i kommunikationen, til dem, der betaler. Og alle har behov for at kende resultaterne af kommunikationsindsatsen, og de har brug for at få dokumenteret, i hvilken grad målet er nået. Tit vil resultaterne af en evaluering kunne bruges til begge dele. Det vigtige er, at man overvejer, hvilken viden man har brug for til hvilke formål, og laver en evaluering der passer til.

7 KOM GODT I GANG 5 Et godt udgangspunkt er at gøre sig klart, hvad man vil finde ud af ved at evaluere. Det kan være at få svar på spørgsmål som: Lykkedes indsatsen? Hvad gik godt? Hvorfor? Hvad gik mindre godt? Hvorfor? Hvad gik dårligt? Hvorfor? For at kunne svare på disse spørgsmål er det en forudsætning, at man ved, hvad man vil opnå med indsatsen. Det første skridt er altså at definere formålet med kommunikationsaktiviteten, så man siden hen kan vurdere om indsatsen lykkedes og lære af erfaringerne. Mål med kommunikationen Det er vigtigt at have et entydigt og gennemtænkt formål med den konkrete indsats. Det indebærer, at man allerede ved planlægningen af aktiviteten udtrykker, hvad man konkret vil opnå, og hvilken virkning man sigter efter. Meget ambitiøse og langsigtede mål kan være diffuse og vanskelige at måle på kortere sigt, og målsætningen bør fokusere på, hvad der kan opnås gennem kommunikation. At øge danskernes kendskab til børns vilkår i Ghana er et mere realistisk kommunikationsmål end: At ændre børns vilkår i Ghana Man kan skabe bevidsthed, forståelse og øge viden gennem kommunikationsindsatser. Men det er sværere at påvirke folks handlinger eller adfærd, og endnu sværere at opnå en specifik effekt som følge af adfærdsændringer. Med en enkeltstående kommunikationsindsats i Danmark kan man f.eks. ikke forvente at ændre direkte på børns vilkår i Ghana, da det typisk afhænger af en række forhold (f.eks. lovgivning eller økonomisk udvikling), som ligger uden for kommunikationens rækkevidde. Målet bør kunne nedbrydes i mindre delmål, så man kan evaluere på forskellige dele eller niveauer i kommunikationsprocessen. På den måde kan man vurdere nogle af de forhold, som er afgørende for at nå målet med indsatsen. F.eks.: 1. Blev aktiviteten gennemført som planlagt? Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt og hvorfor? 2. Blev målgruppen nået? Hvorfor eller hvorfor ikke? 3. Har målgruppens viden/holdning/adfærd ændret sig? Hvorfor eller hvorfor ikke? Eller udtrykt på en anden måde: Hvis en bog skal have en virkning, er det ikke nok, at man har ressourcerne til at skrive den. Den skal også produceres og distribueres til relevante målgrupper, så de kan få adgang til den. Den skal appellere til målgruppen, så brugerne læser bogen, forstår dens indhold og opnår ny viden. Og endelig kan den viden, som brugerne har erhvervet sig gennem læsning af bogen, resultere i en ændret holdning eller handling.

8 KOM GODT I GANG 6 Sammenhængen i selve kommunikationsprocessen forhindrer ikke, at man kan vælge at evaluere på et eller flere niveauer. Man kan f.eks. godt dokumentere, i hvilket omfang målgruppen er nået, uden først at evaluere om aktiviteten blev gennemført som planlagt. Hvis man også vil forstå, hvorfor målgruppen evt. ikke blev nået, kan det være relevant at inddrage spørgsmål på de andre niveauer. For at kunne vurdere resultater på de forskellige niveauer, er det nødvendigt at bruge nogle delmål eller succeskriterier, som kan vise om man har nået målene i evalueringsterminologien kaldet indikatorer. Indikatorer kan være både kvalitative og kvantitative alt afhængig af de spørgsmål, man ønsker besvaret, og hvad man ønsker at måle. Eksempel Kvalitativ indikator: XX Deltagernes egne beskrivelser af hvad de har fået at vide, som de ikke vidste før Kvantitativ indikator: XX Procent af deltagerne, som har fået ny viden Mere om anvendelsen af kvalitative og kvantitative data i afsnittet om Valg af metode. Nedenfor følger en tjekliste for målformuleringer. Den tager udgangspunkt i huskereglen om at et mål skal være SMART, som mange kender, men tilpasset til håndbogens fokus. Tommelfingerregler for målformuleringer Målene skal være: Specifikke Målene skal være så specifikke, at det praktisk er muligt at følge op og vurdere, om målet er opnået og hvorfor. Mulighederne for opfølgning øges, hvis det er gjort klart, hvem man henvender sig til. F.eks. at øge kendskabet til børns vilkår i Ghana blandt danske folkeskoleelever i 8-10 klasse. Komplicerede og uklare mål og indikatorer kan være vanskelige at forholde sig til og arbejde med. Et eksempel på en unødig kompliceret og upræcis målformulering: At give danske børn en idé om, hvordan børn i Ghana lever deres dagligdag. En formulering som: At øge kendskabet til børns vilkår i Ghana blandt danske elever i klasse er klarere og mere præcist, og man kan planlægge sine aktiviteter herefter. Målbare Det overordnede mål er typisk mere målbart, hvis det kan nedbrydes i mindre delmål eller indikatorer, som kan vise, om målet er nået. F.eks. Kommunikationsaktivitet om børns vilkår i Ghana er gennemført i klasser. 80% af de elever, der har anvendt materialet, synes de ved mere om børns vilkår i Ghana. Der bør samtidig ikke være for mange indikatorer. 2 til 3 velvalgte indikatorer er som regel nok for at kunne bedømme, om et mål er opfyldt.

9 KOM GODT I GANG 7 Ambitiøst Det overordnede mål og evt. delmål skal udtrykke, hvad man håber at opnå med sin aktivitet. Hvis man alene ser på det sikre, som man ved kan lykkes, bliver man ikke meget klogere (f.eks. at udarbejde undervisningsmateriale om børns vilkår i Ghana rettet mod elever i klasser). Realistiske Der skal være en realistisk chance for, at indsatsen bidrager til at nå målet. Det er f.eks. ikke muligt at bedømme, om en indsats har bidraget til at skabe global lighed. Et så ambitiøst mål vil være et resultat af mange forskellige indsatser og faktorer. Tidsbestemt Hvis der er en bestemt tidsramme for indsatsen og det mål, man vil opnå, så bør det klargøres. Det kan dreje sig om, hvornår indsatsen skal være gennemført, eller om hvornår man regner med at kunne vurdere om indsatsen faktisk har virket. Man kan f.eks. overveje, om det giver et realistisk billede at undersøge, om en skoleklasse har lært noget nyt om børns vilkår i Ghana lige efter et foredrag eller brug af undervisningsmateriale, eller om man hellere skal vente 3 måneder. formålet med evalueringen Formålet med selve evalueringen bør stå klart, og det er vigtigt så tidligt som muligt at opstille sine evalueringsspørgsmål, så man kan planlægge evalueringsaktiviteterne herefter: Hvad vil man vide noget om, og hvad skal man bruge denne viden til? På hvilke områder er der brug for at indsamle erfaringer, og hvilke indsatser eller resultater vil man dokumentere? Bortset fra de specifikke spørgsmål, man ønsker besvaret, er der et par grundlæggende forhold, som det erfaringsmæssigt ofte er relevant at vurdere, nemlig: XX om aktiviteten er relevant i forhold til formålet. Det kan f.eks. være om den form, man har valgt, appellerer til målgruppen. Der er eksempler på, at indhold eller form ikke er hensigtsmæssige i forhold til det, man vil opnå med kommunikationen. Det kan derfor være en god idé at vurdere dette, så man kan justere igangværende eller kommende aktiviteter, hvis det viser sig, at der er behov for det. X om resultatet X står mål med de ressourcer (økonomiske og menneskelige), der er brugt på aktiviteten. Kunne man f.eks. have opnået det samme med anvendelse af færre ressourcer? Eller ville det have været en god idé at anvende flere ressourcer for at få en større gennemslagskraft?

10 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 8 Alle indsatser kan evalueres små som store men man kan arbejde med forskellige ambitionsniveauer afhængig af indsatsens karakter, de ressourcer, der er til rådighed, og de spørgsmål, man ønsker besvaret Evalueringens omfang sættes ofte i relation til indsatsens størrelse, dvs. at de ressourcer, man bruger på at evaluere f.eks. et enkelt foredrag, er begrænsede i forhold til at vurdere effekten af en større og dyrere indsats. De tre niveauer, som kan være praktiske at arbejde med, når man evaluerer kommunikationsprojekter fokuserer på: 1. Produktet/aktiviteten (produktion, gennemførsel) 2. Målgruppen og hvordan produktet/aktiviteten er anvendt 3. Ændringer hos målgruppen (virkningen) Der er ikke tale om skarpt adskilte kategorier, men eksempler, der illustrerer, at man kan vælge at fokusere på forskellige elementer eller at besvare spørgsmål, som strækker sig over flere niveauer. Man kan f.eks. spørge om aktiviteten blev gennemført som planlagt, og målgruppen blev nået. Og på samme måde kan man undersøge, om aktiviteten har haft gennemslagskraft i forhold til målgruppen, og om den har ført til ændret viden, holdning, eller adfærd. Vælg spørgsmål og find niveauet For at kunne svare på evalueringsspørgsmålene, må man indsamle nogle forskellige oplysninger fra og om deltagerne, som man så kan bruge til at vurdere, om indsatsen er lykkedes, og hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. I skemaerne gives der eksempler på hvilken type spørgsmål, man kan stille på de 3 niveauer, og hvilke indikatorer, man tilsvarende kunne bruge som mål for, om indsatsen lykkedes. Der gives også nogle eksempler på hvilke metoder, man kan anvende for at kunne svare på spørgsmålene. Normalt vil spørgsmål og indikatorer være knyttet til formålet med aktiviteten. Metoderne beskrives nærmere i afsnittet Metoder til indsamling af data.

11 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 9 NIVEAU 1 fokus på aktiviteten Blev aktiviteten gennemført som planlagt, og hvad blev resultatet hvad gik godt, og hvad gik mindre godt og hvorfor? Formål: at dokumentere og vurdere gennemførelsen af aktiviteten og samle erfaringer vedrørende produktionsprocessen hvad kan eventuelt gøres mere hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt næste gang? SPØRGSMÅL INDIKATORER METODE Hvor mange eksemplarer blev distribueret/arrangementer/ udstillinger afholdt? Var markedsføringen og distributionen målrettet? Blev aktiviteten organiseret hensigtsmæssigt? Hvad gik godt og hvad gik mindre godt? Er aktiviteten relevant i forhold til målsætningen? Var ressourceforbruget rimeligt i forhold til resultatet? X antal gennemførte aktiviteter/distribuerede produkter X antal deltagere fra målgruppen; evt. andel af deltagere fra målgruppen X antal distribueret til målgruppen Velvalgte/velprioriterede informationskanaler: kilde til information om arrangementet/ produktet Aktiviteten blev i følge arrangørerne/producenterne/ deltagerne organiseret effektivt Emnet og formen for kommunikationsaktiviteten er i overensstemmelse med målsætningen Pris og timeforbrug i forhold til resultat Registrering af antallet Registrering af antal deltagere fordelt på køn/ alder/profession/eller andre karakteristika Distributionslister med angivelse af modtagernes karakteristika (alder, køn, profession, etc.) Spørgeskema til alle eller interview med udvalgte deltagere/ rekvirenter af produktet Interview med arrangørerne / producenterne/deltagerne Monitorering (observation af forløbet) Ekspertvurdering Interview med deltagere Analyse i forhold til antal deltagere/modtagere, kvalitet mv. Sammenligning med andre erfaringer

12 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 10 NIVEAU 2 Fokus på målgruppen Er målgruppen nået og i hvilket omfang har den anvendt aktiviteten? Formål: at samle erfaringer om gennemslagskraft og hvordan målgruppen anvender aktiviteterne, hvorfor de eventuelt ikke anvender dem, og hvad der skal til for, at de anvender dem. Resultatet af evaluering på niveau 2 kan i høj grad bruges som input til planlægning af nye aktiviteter, men de er også væsentlige i forhold til at dokumentere resultatet af kommunikationsindsatsen. For at kunne vurdere resultatet af indsatsen på dette niveau, vil der typisk være behov for at indsamle både kvalitative og kvantitative data (se afsnittet Valg af metode). Hvor de kvalitative data kan være velegnede til at belyse f.eks. hvorfor målgruppen har læst eller ikke læst en bog, er de kvantitative undersøgelser velegnede til at belyse hvor mange eller hvor stor en andel, der har læst eller ikke læst bogen. Kombinationen af kvalitative og kvantitative data afhænger af, hvad det er for en slags aktivitet, man evaluerer, og selve formålet med evalueringen.

13 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 11 SPØRGSMÅL INDIKATORER METODE Hvem og hvor mange deltog i arrangementet/modtog produktet? Har målgruppen anvendt produktet (læst bogen/set filmen?) Appellerer formen til målgruppen? I hvilket omfang blev undervisningsmaterialet brugt? I hvilket omfang nåede tv-udsendelsen målgruppen? Er aktiviteten relevant i forhold til målgruppen? X antal deltagere og deres karakteristika (alder, køn, profession, adresse) Modtagerne har iflg. egne oplysninger læst bogen/set filmen Deltagerne har diskuteret emnet med andre? Deltagerne har forsøgt at få mere at vide om emnet? Formen i overensstemmelse med målgruppens medievaner Procent af 9. klasser i danske folkeskoler har anvendt materialet X antal seere af tv-programmet Deltagere/modtagere finder ifølge egne oplysninger aktiviteten relevant (f.eks. interesser eller anvendelse) Registrering af deltagernes/ modtagernes navn, adresse, karakteristika Spørgeskema til alle deltagere Interviews med et udvalg af modtagerne Spørgeskema Interviews med et udvalg af modtagerne Spørgeskema Interviews med et udvalg af modtagerne Spørgeskema Interviews med et udvalg af deltagerne/modtagerne. Spørgeskema Spørgeskemaundersøgelse Seer-ratings for det pågældende program og for den konkrete sendetid. Interview med deltagerne/ modtagerne Spørgeskema

14 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 12 NIVEAU 3 Fokus på ændringer hos målgruppen Hvilke ændringer kan spores i målgruppens bevidsthed, viden, holdning, adfærd? Er strategien lykkedes, hvorfor eller hvorfor ikke? Formål: at vurdere virkningen af enkelte kommunikationsindsatser og af større strategiske tiltag som f.eks. tematiske kampagner eller tilbagevendende indsatser rettet mod specifikke målgrupper. Evaluering på niveau 3 kan medvirke til at samle erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og kan i høj grad anvendes som dokumentation for, om de valgte strategier lever op til de overordnede mål med kommunikation om fattigdom og udvikling. Baseline For at kunne måle virkningen af en kommunikationsindsats på niveau 3 vil det ofte være nødvendigt, at man har kendskab til målgruppens viden, holdning eller adfærd i forhold til det givne emne/problem før kommunikationsprocessen starter. Det kaldes i fagsproget baseline. Baseline data kan f.eks. blive indsamlet gennem interviews med repræsentanter for målgruppen og er specielt relevant i de tilfælde, hvor man vil måle, hvilke ændringer målgruppen har gennemgået. Hvis der ikke findes baseline-data ved evalueringen, kan man få et indtryk af virkningen ved at spørge respondenterne om de f.eks. har fået noget at vide, som de ikke vidste før, eller om de har ændret holdning i forhold til emnet/problemet efter at have oplevet aktiviteten. Resultatet bliver måske mindre præcist, men det giver oplysninger om ændringer hos målgruppen. Evaluering på niveau 3 vil ofte blive foretaget af eksterne eksperter, f.eks. professionelle analyseinstitutter. Men det er naturligvis også muligt at supplere en evaluering, som har hovedfokus på niveau 1 og/eller 2, med spørgsmål om virkningen af en given aktivitet.

15 EVALUERING PÅ TRE NIVEAUER 13 SPØRGSMÅL INDIKATORER METODE Har deltagerne fået noget at vide, som de ikke vidste før? Er kendskabet til det kommunikerede emne øget hos målgruppen? I hvilket omfang har deltagerne ændret holdning i overensstemmelse med det kommunikerede emne? Har den valgte strategi været relevant i forhold til målsætningen? Har ressourceforbruget været rimeligt i forhold til resultatet? Deltagerne har ifølge deres egen beskrivelse fået ny viden Procent af målgruppen, som kender og har hørt om emnet (set i forhold til tidligere) Procent af deltagerne som ifølge deres egne oplysninger har ændret holdning efter at have været udsat for aktiviteten Positiv virkning blandt målgrupperepræsentanterne Pris og timeforbrug Interviews med udvalgte deltagere Spørgeskemaundersøgelse Interviews med udvalgte deltagere Spørgeskemaundersøgelse Kendskabsmålinger foretaget af analyseinstitutter (kan sige noget om ændringer i grupper af befolkningen) Interviews med udvalgte deltagere Spørgeskemaundersøgelse Interviews med udvalgte målgrupperepræsentanter Fokusgruppeinterviews Analyse af pris og timeforbrug i forhold til resultatet (hvor mange blev nået med hvilken virkning)

16 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 14 Det er væsentligt at tænke evaluering ind fra starten af kommunikationsprocessen, og man kan lette arbejdet for sig selv, hvis evalueringen er velplanlagt, og hvis man undgår de værste faldgruber. Undgå faldgruberne De mest almindelige faldgruber XX Man slår for stort et brød op, og forsøger at evaluere hele indsatsen i stedet for at fokusere på det væsentligste XX Der er ikke budgetteret med evalueringen fra starten XX Der er for få ressourcer afsat til evalueringen XX Der er ikke udpeget ansvarlige for evalueringsprocessen XX Der er ingen kontinuerlig opfølgning/indsamling af data XX Målgruppen er ikke veldefineret XX Målet for indsatsen er for ambitiøst eller for uklart, uden delmål eller indikatorer Når kommunikationsindsatsen er planlagt, målsætning og målgrupper defineret og formålet med evalueringen fastlagt, er det muligt at planlægge evalueringsaktiviteterne. Det vil sige at man kan formulere de spørgsmål, som er nødvendige for at finde ud af, om målene er nået, og man kan planlægge, hvordan og hvornår evalueringsaktiviteterne skal finde sted. Tjekliste for en evalueringsplan Vælg den/de ansvarlige for evalueringen: Identificer formål og målgruppen for evalueringen: Beskriv opgaven og vælg metode: Vælg respondenter: Lav en tidsplan: Lav et budget: Den eller de personer som har ansvaret for gennemførelse af evalueringen. Beskriv hvad formålet er med evalueringen? Hvem skal bruge resultaterne til hvad? Prioriter 2-3 grupper, som evalueringen primært skal henvende sig til. F.eks. medlemmer, projektledere, medarbejdere, politikere, journalister. Hvilke evalueringsspørgsmål skal der svares på? Hvad skal gøres? Hvilke informationer skal indsamles for at svare på evalueringsspørgsmålene? Hvilke metoder skal anvendes? De personer eller grupper, som skal bidrage med oplysninger til evalueringen. Plan for hvornår evalueringsaktiviteterne skal finde sted og hvornår data skal indsamles, analyseres og præsenteres. Hvad vil det koste at foretage den planlagte evaluering?

17 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 15 Hvem skal evaluere? Principielt vil det være en fordel at få et udefra kommende evalueringshold til at evaluere indsatsen for at få en uafhængig vurdering, men det kan være dyrt og er måske ikke altid realistisk. Man kan imidlertid nå langt med en selvevaluering, og det er bedre at evaluere selv end slet ikke at evaluere. Selvevaluering De fleste mindre og mellemstore indsatser kan evalueres af organisationen eller producenten selv, men det kræver, at man er selvkritisk og foretager evalueringen så objektivt som muligt. Det vil bl.a. sige, at man bør konkludere på de indsamlede data og ikke på egne meninger og opfattelser, og at man bør forsøge at belyse evalueringsspørgsmålene så solidt som muligt, fremlægge både positive og negative resultater osv. Ekstern evaluering Ekstern evaluering bruges normalt i forbindelse med større og længerevarende indsatser som har et vist økonomisk volumen. Den kan foretages af evalueringseksperter, men har man begrænsede økonomiske ressourcer, kan man f.eks. involvere nogle studerende, som kan foretage evalueringen som led i en afgangseksamen eller lignende. Man kunne også lave en aftale med andre organisationer eller producenter om gensidigt at evaluere hinandens kommunikationsprojekter. Om man vælger en ekstern evaluering eller en selvevaluering afhænger også af formålet med evalueringen. Hvis den hovedsageligt skal bruges som dokumentation, kan resultatet fra en ekstern evaluering være mere overbevisende end resultatet af en selvevaluering, pga. den større uafhængighed. Drejer det sig derimod om erfaringsopsamling kan den læring, der ligger i at være med til at indsamle data og vurdere indsatsen, medvirke til at erfaringerne bliver anvendt ved i fremtidige aktiviteter. Målgruppe for evalueringen For at målrette evalueringen bedst muligt, må det fra starten være helt klart, hvem der skal bruge resultaterne og til hvad. Formålet bør derfor beskrives klart og der bør identificeres maximalt 2 til 3 målgrupper. Det kan være politikere, donorer, journalister, projektledere, kommunikationsmedarbejdere, producenter, osv. Valg af metode Valget af metoder afhænger først of fremmest af hvilken metode, der bedst egner sig til at belyse de spørgsmål, man ønsker at se på, samt det ambitionsniveau, man har for evalueringen. Endvidere er valget af metode også afhængigt af hvilke ressourcer, der er til rådighed menneskeligt og økonomisk. Uanset hvem der foretager evalueringen, og på hvilket niveau den foretages, bør den udføres korrekt og i overensstemmelse med god evalueringspraksis. Derfor bør man være sikker på at kunne beherske de metoder, man vælger at bruge. De fleste evalueringer omfatter indsamling af både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative er de parametre, man på en eller anden måde kan sætte tal på, f.eks. antal deltagere, procentsatser af målgrupperne etc. Disse oplysninger svarer dog ikke nødvendigvis på spørgsmål om, hvorfor eller hvordan kommunikationsindsatsen har påvirket målgruppen.

18 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 16 F.eks. kan man godt sige, at et stort antal deltagere i et arrangement er tegn på en vis interesse for det givne emne, men det siger ikke i sig selv noget om, hvad deltagerne fik ud af det. Det er derfor ofte relevant at foretage kvalitative undersøgelser, hvor man får mulighed for mere åbent at få besvaret spørgsmålene hvorfor og hvordan. Eller udtrykt på en anden måde: et kvalitativt fokus giver typisk viden, der går i dybden, hvor et kvantitativt fokus giver viden, der går i bredden. Helt overordnet er kvantitative undersøgelser ofte lette at anskueliggøre i form af diagrammer og tabeller, og derfor er velegnede til at belyse eller dokumentere om et resultat er opnået, hvor de kvalitative undersøgelser kan forklare, hvorfor tallene ser ud som de gør, og der ligger derfor ofte en del læring i resultatet af undersøgelser, der ser på begge dele. Når man ser bort fra den løbende indsamling af kvantitative data i form af f.eks. antal og udbredelse af brug af materiale, kan kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaer kræve mange ressourcer at gennemføre, og det vil kræve professionelt kendskab til, hvordan data indsamles og analyseres, hvorimod det er knapt så bekosteligt og mere overkommeligt at foretage kvalitative undersøgelser. Det afhænger dog naturligvis af ambitionsniveauet for antallet af kvalitative interviews. Og det er vigtigt at huske, at selvom kvalitative metoder umiddelbart virker nemmere, så opnår man de bedste resultater, når man anvender dem omhyggeligt. F.eks. bliver det ekstra vigtigt at tænke over, hvordan man skal vælge respondenter, når man kun kommer i kontakt med et lille udvalg. Se i øvrigt afsnittet om Metoder til indsamling af data. Valg af respondenter Valget af respondenter er et vigtigt led i evalueringsprocessen. Det er dem, der bidrager med en væsentlig del af de data, der danner grundlag for selve evalueringen. Man bør derfor omhyggeligt overveje, hvem der har mulighed for at svare på de spørgsmål, man gerne vil have besvaret, og hvordan de skal involveres. Skal de f.eks. indgå i en kvantitativ eller kvalitativ analyse? Det antal respondenter, man involverer, vil ofte afhænge af metoden, ambitionsniveauet, og de ressourcer, der er til rådighed. Man bør bestræbe sig på at foretage så objektivt et valg af respondenter som muligt. Man bør undgå at vælge de forhåndenværende eller de allerede overbeviste. Det gør man bedst ved at beskrive hvilken slags respondenter, man ønsker, og herefter opstille nogle kriterier for, hvordan man udvælger dem: Som det fremgår, kan man vælge at inddrage: X X Alle der har deltaget i en aktivitet (eksempel: spørgeskema i forbindelse med et arrangement velegnet til kvantitative analyser) XX En andel/procentdel af målgruppen (eksempel: interview velegnet til kvalitative analyser, hvor man ønsker nogle individuelle synspunkter) XX Et bevidst udvalg af en bestemt gruppe (eksempel: fokusgruppeinterview velegnet til kvalitative analyser, hvor man ønsker en bestemt gruppes generelle synspunkter). Det er klart, at målgrupperepræsentanternes meninger er vigtige, når man evaluerer en aktivitet. Men man skal ikke underkende, at de personer, som gennemfører kommunikationsaktiviteten, også kan bidrage med vigtige oplysninger specielt om gennemførelsen af aktiviteten. De kan tilføre vigtige informationer om, hvorfor aktiviteten blev, som den blev.

19 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 17 EKSEMPEL VALG AF RESPONDENTER Karakteristika Elever fra sjællandske efterskoler som har deltaget i aktiviteten Unge danske mænd i alderen år Piger på klassetrin som har anvendt undervisningsmaterialet Kriterier for udvælgelse Alle elever i sjællandske efterskoler, som har deltaget i aktiviteten 5 tilfældigt udvalgte fra hhv. 2 cafeer i Århus, 2 byggepladser i København, og 2 højere læreranstalter på Fyn Et bevidst udvalg af de piger, som har anvendt materialet, f.eks. den ældste fra hver af skolerne eller 6 fra en skole Tidsplan På baggrund af tidsplanen for kommunikationsindsatsen fastlægger man en plan for, hvornår man vil måle resultatet i forhold til de indikatorer, som er opstillet på de forskellige niveauer. Dvs. en tidsplan kunne se således ud: Eksempel på tidsplan for en evaluering Aktivitet i 2010, uge Planlægning Dataindsamling XX navn, adresse, alder, køn, profession for deltagerne XX Udsendelse af spørgeskema XX Spørgeskemaer retur XX Interviews med respondenter Analyse af indsamlede data Afrapportering Aktiviteterne skrives lodret i den første kolonne og tidsintervallerne vandret i den øverste række. Man kan vælge at bruge dage, uger eller måneder for tidsintervallerne. Fordelen ved at have aktiviteterne plottet ind i en kalender er, at man sikrer, at de ikke overlapper andre aktiviteter, og at de involverede parter ved, hvad der skal foregå hvornår, og at man får overblik over delmål, deadlines osv.

20 PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN 18 Budget Alle udgifter, inklusive lønninger baseret på det antal timer, man regner med at bruge på evalueringsaktiviteterne, skal med i budgettet. Dvs. budgettet kunne omfatte følgende budgetlinjer: XX Lønninger baseret på timeforbrug XX Honorarer XX Kontorhold inklusive kontormaterialer, kopiering, porto, telekommunikation, etc. XX Mødeudgifter (fokusgrupper og andre respondenter) XX Udstyr (specielle softwareprogrammer eller andet udstyr) XX Transport og dagpenge for personale og/eller respondenter Det er vigtigt at prissætte alle omkostninger og så opdele det samlede budget i udgifter, som man selv kan bidrage med, og i udgifter, som man må søge eksterne midler til. Et eksempel på et generelt format til en evalueringsplan er tilgængeligt på nettet sammen med håndbogen på og under evaluering.

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Projekter og U-lands-tv-puljen

Projekter og U-lands-tv-puljen November 2014 D A N I D A S O P L Y S N I N G S B E V I L L I N G Retningslinier for ydelse af tilskud til oplysningsvirksomhed i Danmark om udviklingslandene, udviklingsproblemer og udviklingssamarbejde

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com CCSQ Lederrapport - Kundeorienterede roller Navn Sample Candidate Dato 23. september 2013 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne SHL lederrapport vil hjælpe dig med at fastlægge Sample Candidates sandsynlige

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kalender Kursusdage i 2014 2. halvår Trin 1 Trin 2 Trin 3 Webinars August 13. København 15. Aarhus 27. København 10. København

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2015

DELTAG I NYE MÅL 2015 INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2015 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER 1 INDHOLD 1. PROJEKTET KORT...4 2. HVEM HAR DELTAGET FØR?...4 3. BJERG K...6 4. HVAD FÅR DU UD

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere