TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget"

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 4. februar 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten Fuhr, Frants Nielsen, Paw Karslund, Winnie Sørensen ( i stedet for Brian Franklin) Allan Andersen, Paw Karslund

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser - LUKKET SAG Frigivelse af overarbejdsmidler Oprensning af gadekær TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S - Takster for spildevand i TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S - takster tømningsordning i TÅRNBYFORSYNING Vand A/S - Takster for vand i Godkendelse af Sundhedsaftale Godkendelse af afskrivning for projekt Brug for alle Godkendelse af afskrivning for FVU Anlægssag - Ombygning af Televænget Ombygning af Televænget , skema A Køb af obligationer den 20. januar Likviditetsoversigt - januar kvartal Budgetnotat af 26. januar Budget Decisionsskrivelse - Beskæftigelsesministeriets område vedr. årsregnskab Udpegning af formænd for arbejdsmiljøudvalgene for perioden Udlån af arealet mellem Hjallerup Alle og Ugandavej til parkering Orientering om voldgiftssag: DSB og Metroselskabet mod Trafikselskabet Movia - LUKKET SAG Udbudsmateriale vedrørende udbud af kølemad - LUKKET SAG Organisering af Jobcentret pr. 1. marts LUKKET SAG Valg af leverandør af leasing af biler til hjemmeplejen - LUKKET SAG Ansøgt afsked - LUKKET SAG Fuld dækning ved barsel - LUKKET SAG Fuld dækning ved barsel - LUKKET SAG Betaling af istandsættelsesudgifter - LUKKET SAG Alkoholbevilling til café Bays Corner, Gammel Kirkevej LUKKET SAG TårnbyForsyning Varme A/S - Konvertering af lån hvortil Tårnby Kommune har stillet garanti

3 29. Mulig erstatningssag mod Finansiel Stabilitet...42 Bilagsoversigt

4 Økonomiudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/39193 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget, 1. at sagen TårnbyForsyning Varme A/S Konvertering af lån hvortil Tårnby Kommune har stillet garanti optages på dagsordenen som punkt 28 og 2. at sagen Mulig erstatningssag mod Finansiel Stabilitet på tillægsdagsordenen optages på dagsordenen som punkt at dagsordenen herefter godkendes. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Den udsendte tillægsdagsorden vedrørende Mulig erstatningssag mod Finansiel Stabilitet samt yderligere sag vedrørende TårnbyForsyning Varme A/S konvertering af lån hvortil Tårnby Kommune har stillet garanti godkendt optaget på dagsordenen. 3

5 Økonomiudvalget d Meddelelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/39193 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 4

6 Økonomiudvalget d Frigivelse af overarbejdsmidler 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/3033 Sagsansvarlig: hve.tb.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Teknisk forvaltning indstiller, at der frigives midler til udbetaling af overarbejde i 2015 for brandvæsenet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Brandvæsenets overarbejde består af flere dele. Alle udrykninger uden for normal arbejdstid er overarbejde ligesom øvelser, diverse brandvagter, teatervagter m.m. Derudover kommer indkaldelse af ekstra mandskab til døgnvagter i forbindelse med sygdom, ferier, afspadsering mv. ØKONOMI Der er afsat kr. til overarbejde på funktion PÅTEGNING Den 26. januar 2015 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at der er afsat kr. i budget 2015 INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget, 1. at der frigives det afsatte beløb på kr. til udbetaling af overarbejde for beredskabet i /BGR BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 5

7 Økonomiudvalget d Oprensning af gadekær Åben sag Sagsnr.: 12/7824 Sagsansvarlig: cra.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Tømmerup gadekær, Skelgårdsstræde gadekær og Ullerup gadekær trænger til at blive oprenset. Derfor indstiller Teknisk Forvaltning, at der afsættes midler til at få dette arbejde udført i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Teknisk Forvaltning og flere borgere i kommunen har konstateret, at tre gadekær trænger til at blive oprenset, så deres næringsstofbalance genoprettes og gadekærene både fremstår smukkere og er et bedre miljø for dyre- og plantelivet. Det drejer sig om: - Tømmerup gadekær, matr. 88b, Tømmerup By, Tårnby ved hjørnet af Høgsbrovej og Tømmerupstræde. - Skelgårdsstræde gadekær, Skelgårdsstræde nr. 3, matr. nr. 19, Skelgårde, Tårnby. - Ullerup gadekær, Tømmerupvej 266B, Matr. 40, Ullerup By, Tårnby. Jf. Tingbogen er der ingen ejere af arealerne, og Tårnby Kommunes Ejendomsbeskatning står som administrator for arealerne. Teknisk Forvaltnings Materielgård plejer og passer arealerne omkring gadekærene, og kommunen har ikke afsat særlige midler til oprensning af vandhullerne. Kommunalbestyrelsens Sekretariat har kendskab til, at Tårnby Kommune tidligere har oprenset flere af gadekærene. Det er dog mange år siden, at dette er gjort sidst. Beplantningen omkring Tømmerup gadekær har ikke nævneværdigt behov for udtynding, pleje eller andet og et gammelt, døende piletræ er for nylig blevet udskiftet med to nye piletræer. Der ligger en del gamle blade og andet som et tykt lag på bunden i gadekæret, som får bunden til at virke sumpet og vandet forholdsvis livløst. Beplantningen omkring Skelgårdsstræde gadekær er tæt, skyggefuldt og tilgroet. Flere træer er væltet eller er tæt på at vælte ned i vandet, og fraviger derfor lokalplanens retningslinjer. Der ligger større mængder blade, træ og andet i gadekæret og det er nødvendigt at rydde op for at få et bedre kær. Ullerup gadekær bærer stærkt præg af at være forurenet med et stort overskud af næringsstoffer. Bort set fra et tykt tæppe af algevækst tidligt på sæsonen virker kæret livløst. Der ser ud til at der tilstrømmer store mængder næringsstoffer fra kloakrør, drænrør og eller grøfter, hvilket hen over tid har ødelagt kærets naturlige balance og fået livet i kæret til at dø ud. Kæret bør renses kraftigt op og forureningskilder standses. Teknisk Forvaltning har indhentet tilbud på, hvad det koster at oprense de tre gadekær. 6

8 Økonomiudvalget d LOVGRUNDLAG De to gadekær, Tømmerup gadekær og Skelgårdsstræde gadekær er beskrevet i Lokalplan 69, der sigter mod at bevare og sikre Landsbyens udseende. I lokalplanen er udstukket retningslinjer for plejen af de to gadekær. Jf. Lokalplan 69 er det meget vigtigt at beplantningen ved de to gadekær ikke gror for meget til og hindrer adgangen omkring kærene. På den anden side må der ikke udtyndes for meget så rummet omkring gadekærene bliver diffust og gennemsigtigt. Dette gælder især gadekæret ved Tømmerupstræde, som ligger meget tæt på Kirstinehøj erhvervsområde. Ullerup gadekær er beskrevet i lokalplan 66, hvor der skrives, at gadekæret er et væsentligt, historisk indslag i landsbymiljøet og at det er vigtigt at bevare arealerne omkring kæret i græs samt de mange, gamle træer og supplere dem efterhånden som det tynder ud på grund af alderdom og kraftige efterårsstorme. De tre gadekær er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer af områdets tilstand uden dispensation fra Tårnby Kommunes Tekniske Forvaltning. Det er Plan, Byg og Miljøafdelingen, der skal give dispensation. Plan, Byg og Miljø er inde over sagen og har udarbejdet vedlagte miljørapport over de tre gadekær. ØKONOMI Teknisk Forvaltning har indhentet tilbud fra to entreprenører med erfaring indenfor oprensning af gadekær. Tilbuddene er beregnet uden moms. Entreprenør 1: Tilbud: Samlet tilbud: Tømmerup gadekær kr kr. Skelgårdsstræde gadekær kr. Ullerup gadekær kr. Entreprenør 2: Tilbud: Samlet tilbud: Tømmerup gadekær kr. Skelgårdsstræde gadekær kr kr. Ullerup gadekær kr. Dertil skal afsættes 7,5 % af beløbet til uforudsete opgaver og udgifter som ikke er indregnet i tilbuddene. Dette kan eksempelvis dreje sig om genetablering af græsareal efter kørsel, bortskaffelse af metal eller rengøring af vejareal efter bortkørsel af affald/slam. Ud fra laveste pris, er entreprenør 1 s tilbud på kr. at foretrække, hvortil der skal tillægges kr. til uforudsete udgifter. Dvs. oprensning af de tre gadekær vurderes at koste ca kr. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller overfor Økonomiudvalget, 1. at der afsættes kr. til oprensning af gadekærene Tømmerup gadekær, Skelgårdsstræde gadekær og Ullerup gadekær i år

9 Økonomiudvalget d /BGR BILAG Bilag vedr. - Tilbud 2 forskellige entreprenører. - Tilsynsrapport fra Teknisk Forvaltnings Miljøafdeling. - Analyserapporter fra Miljøafdelingen. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Tilbud fra HedeDanmark.pdf /14 2 Åben Tilbud fra Sø og Mose- Document.pdf /14 3 Åben Tilsyn med branddam og gadekær i Tårnby Kommune /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen ikke imødekommet. Hvis opgaven skal løses afholdes udgiften inden for eget budget. 5. TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S - Takster for spildevand i 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/83 Sagsansvarlig: fly.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S har udarbejdet et budget og fastsat takster for spildevand gældende for Den fastsatte kubikmetertakst og eventuelle faste bidrag skal godkendes af Kommunalbestyrelsen i henhold til 3 stk. 1 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsen kan alene godkende eller forkaste taksterne og dermed ikke fastsætte taksterne. Formålet med Kommunalbestyrelsens godkendelse af taksterne er at sikre, at grundlaget herfor er i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan, hvilket forvaltningen har vurderet, at det er. Budgettet er udarbejdet på grundlag af Forsyningssekretariatets afgørelse om prisloft af Der er udmeldt en takstbaseret ramme på 43,5 mio. kr. Det medfører et højeste gennemsnitligt prisloft på 19,58 kr./m3. Taksterne for 2015 bliver imidlertid opstillet i henhold til trappemodellen. Taksterne overholder samlet set prisloftet. 8

10 Økonomiudvalget d LOVGRUNDLAG Miljøministeriets Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. nr. 863 af 23. december 1987 med senere ændringer, 3 stk. 1. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at de for 2015 fastsatte takster for spildevand godkendes. /BGR BILAG BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Takster for spildevand i /15 2 Åben Driftsbudget for spildevand i /15 3 Åben Anlægsbudget for spildevand /15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. 6. TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S - takster tømningsordning i 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/1382 Sagsansvarlig: fly.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S har udarbejdet budget og fastsat takster gældende for tømningsordningerne i Taksterne skal i henhold til tømningsregulativerne for bundfældnings- og samletank fremgå af takstblad, som godkendes af Kommunalbestyrelsen. 9

11 Økonomiudvalget d UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsen kan alene godkende eller forkaste taksterne og dermed ikke fastsætte taksterne. Formålet med Kommunalbestyrelsens godkendelse af taksterne er at sikre, at grundlaget herfor er i overensstemmelse med tømningsregulativernes bestemmelser, hvilket forvaltningen vurder, at de er. Der er således fastsat takst for henholdsvis ordinære tømninger og akutte tømninger. En detaljeret beskrivelse af baggrunden for taksterne fremgår af vedlagte kopi af forsyningsselskabets indstilling af 4. november INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at de af TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S fastsatte takster godkendes. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Takster for tømningsordning i /15 2 Åben Kopi af indstilling til forsyningsselskabets bestyrelse af 4. november /15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. 10

12 Økonomiudvalget d TÅRNBYFORSYNING Vand A/S - Takster for vand i 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/79 Sagsansvarlig: fly.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ TÅRNBYFORSYNING Vand A/S har på baggrund af det statslige forsyningssekretariats afgørelse om prisloft udarbejdet et budget og fastsat anlægs- og driftsbidrag, gældende for Anlægs- og driftsbidrag skal efterfølgende godkendes af Kommunalbestyrelsen i henhold til Vandforsyningslovens 53 stk. 1. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsen kan alene godkende eller forkaste taksterne og dermed ikke fastsætte taksterne. Formålet med at Kommunalbestyrelsens godkendelse af taksterne er at sikre, at grundlaget herfor er i overensstemmelse med kommunens vandforsyningsplan, hvilket forvaltningen har vurderet, at det er. Budgettet er udarbejdet på grundlag af Forsyningssekretariatets afgørelse om prisloft. Der er udmeldt en indtægtsramme på 38 mio. kr. og et maksimalt prisloft på 15,09 kr./m 3, som er overholdt. LOVGRUNDLAG 53 stk. 1 i Miljøministeriets Lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v., jf. lovbek. nr af 30 september INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at de for 2015 fastsatte takster godkendes. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Takster for vand i /15 2 Åben Driftsbudget for vand i /15 3 Åben Anlægsbudget for vand i /15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. 11

13 Økonomiudvalget d Godkendelse af Sundhedsaftale Åben sag Sagsnr.: 13/22518 Sagsansvarlig: fli.sc.sf Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Sundhedskoordinationsudvalget er fremkommet med et endeligt udkast til sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for perioden Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af sundhedsaftalen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der skal inden udgangen af januar 2015 være indgået en ny sundhedsaftale mellem regionen og kommunerne i regionen for perioden Den kommende sundhedsaftale består af en politisk del og en administrativ del. I den politiske aftale beskrives fælles visioner og politiske målsætninger for videreudvikling af samarbejde om opgaver og snitflader, som deles mellem region og kommuner. I den administrative aftale er de politiske visioner og målsætninger konkretiseret og uddybet i forhold til bl.a. de obligatoriske indsatsområder og målgrupper (jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler), der ikke er omtalt specifikt i den politiske del af aftalen. Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete drifts- og udviklingssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektor. Den politiske del består af fire politiske visioner: 1. at borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen 2. at borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen 3. at sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed 4. at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer Den administrative del indeholder 74 indsatser; bl.a. indenfor kronisk sygdom, forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. Det er sundhedskoordinationsudvalgets opgave at udarbejde forslag til sundhedsaftalen. Den endelige godkendelse af aftalen skal ske i Regionsrådet og i de enkelte kommunalbestyrelser. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 5. september 2014 forslaget til sundhedsaftalens politiske del. Forslaget var forud for godkendelsen i politisk høring. Forslaget blev behandlet og tiltrådt af Tårnby Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg den 2. juni 2014 med den bemærkning, at godkendelsen skal ses i sammenhæng med 12

14 Økonomiudvalget d kommunens generelle økonomi. Sagen blev herefter oversendt til og tiltrådt af Kommunalbestyrelsen den 17. juni Siden er der blevet arbejdet med sundhedsaftalens administrative del, som ligeledes har været i høring. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen finder udkastet til sundhedsaftalen yderst relevant, ambitiøst og udfordrende. Forvaltningen vurderer at udkastet tager endnu et stort og vigtigt skridt i retning mod Det nære Sundhedsvæsen og vurderer, at det vil medføre behov for at iværksætte en del nye tiltag samt for uddannelses- og kompetenceløft i personalegruppen. Omfanget af investeringer er endnu ukonkrete særlig indenfor psykiatriområdet, som er et nyt område i sundhedsaftaleregi. Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlægges i en årlig implementeringsplan, der godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget. Tiltrædelse af implementeringsplanen for det næstfølgende kalenderår vil ske efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven, Lov om Social Service, Lov om specialundervisning, Lov om aktiv beskæftigelse. ØKONOMI Det forventes, at de af Sundhedsaftalen afledte visioner og målsætninger vil kræve indsatser, der fordrer stillingtagen til økonomi. Disse vil da blive forelagt de respektive politiske udvalg særskilt. Da det ikke har været muligt at få implementeringsplan for 2015 ind i det ønskede rul i forhold til den kommunale budgetproces er det aftalt, at der sker en samtidig udarbejdelse af implementeringsplan for 2015 og I forhold til implementeringsplan for 2015 prioriteres lovbundne opgaver, opgaver der allerede er igangsat samt opgaver, hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejde og som forventes at køre over en lang periode. Der arbejdes for at de indsatser, der igangsættes i 2015, så vidt muligt er udgiftsneutrale. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. at udvalget drøfter Sundhedskoordinationsudvalgets endelige udkast til Sundhedsaftale med henblik på godkendelse 2. at sagen oversendes til Kommunalbestyrelsen til godkendelse. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben følgebrev.pdf /14 2 Åben Endeligt udkast til Sundhedsaftale /14 3 Åben Oversigt over eksisterende bilag-ny.pdf /14 4 Åben Udkast til implementeringsplan v pdf 2063/15 13

15 Økonomiudvalget d BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Drøftelse foretaget og sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen. Under punktet deltog ledere fra Ældrecenter og Sundhedscenter. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Sagen godkendt endeligt. 14

16 Økonomiudvalget d Godkendelse af afskrivning for projekt Brug for alle Åben sag Sagsnr.: 15/2356 Sagsansvarlig: lha.as Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med afstemning ultimo 2014 opgjort, at der er beløb på statuskonti for projekt Brug for alle, der anbefales afskrevet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I forbindelse med afstemningen af Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens statuskonti anbefales det, at der foretages en afskrivning af ikke afstemt beløb i forbindelse med opgørelsen af det samlede regnskab for projekt Brug for Alle. Puljeregnskabet blev søgt i 2012 og de bevilgede midler blev fordelt i to ens udbetalinger til Kommunen i henholdsvis budgetår 2012 og budgetår 2013 I henhold til endelig opgørelse af regnskab for projekt Brug for Alle i perioden 2012 til 2013 er der en difference på den samlede saldospecifikation på ,00 kr., som anbefales afskrevet. Den primære årsag til ubalancen kan henføres til, at det endelige regnskab først er endeligt afsluttet efter regnskabsåret 2013 er lukket. ØKONOMI Brug for alle Udlignes i 2014, når puljebeløb tilbagebetales til ,00 Staten Brug for Alle 2013 Særlige indsatser , Brug for Alle 2013 Fastholdelse af Nydanskere , Brug for Alle 2013 Nydanske kvinder ,00 Samlet beløb til afskrivning ,00 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget at godkende, at 15

17 Økonomiudvalget d beløbet på kr. for det i 2013 afsluttede projekt Brug for alle, afskrives på statuskonto /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Revisorerklæring på projektregnskab for Brug for alle 13780/15 2 Åben Regnskab for puljen Brug for alle 13901/15 3 Åben Saldospecifikation for mellemregningskonto /15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 16

18 Økonomiudvalget d Godkendelse af afskrivning for FVU 2013 Åben sag Sagsnr.: 15/2356 Sagsansvarlig: lha.as Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med afstemning ultimo 2014 opgjort, at der er beløb på statuskonti for Forberedende Voksen Uddannelse, der anbefales afskrevet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I forbindelse med afstemningen af Forvaltningens statuskonti anbefaler Forvaltningen, at der foretages afskrivning af ikke afstemt konto til udligning at puljemidler til Forberedende Voksenuddannelse - FVU. I henhold til revisorpåtegning er der modregnet et samlet mindreforbrug fra regnskabsårene 2012 og For de to regnskabsår beløber den samlede afregning sig på 9.235,00 kr., som derfor indstilles til afskrivning. Regnskabsafslutningen er foretaget samlet i 2014, hvorfor differencen ikke kan udlignes. ØKONOMI Forberedende Voksen Uddannelse - FVU Tilbagebetaling FVU under 30 år 9.235,00 Samlet beløb til afskrivning 9.235,00 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget at godkende, at /kam 1. beløbet på kr. for det i 2013 afsluttede FVU projekt afskrives på statuskonto BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Regnskab for FVU-puljerne /15 2 Åben Erklæring vedr. FVU-puljerne /15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 17

19 Økonomiudvalget d Anlægssag - Ombygning af Televænget Åben sag Sagsnr.: 13/30005 Sagsansvarlig: lhn.as Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Økonomiudvalget principgodkendte den 30. juli 2014 en renovering af botilbuddet Televænget i samarbejde med Postfunktionærernes Andelsboligforening (PAB), og at det var scenarie 3-29 boliger med tilgængelighed, der blev arbejdet videre med. Sagen forelægges til endelig godkendelse af renoveringen, den kommunale grundkapital, beboerindskuddet og valg af finansieringsmodel for serviceareal. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den tidligere sag redegør for de lovgivningsmæssige forpligtelser og faglige hensyn, der lægger til grund for at foretage en renovering af Televænget Den kommunale grundkapital. Tårnby Kommune skal afholde kommunal grundkapital svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Grundkapitalen betales til Landsbyggefonden. Den kommunale grundkapital er kr Der er afsat 4 mio. kr. til formålet i budget Beboerindskud. Der opkræves ikke beboerindskud ved ind- og udvisitering til midlertidige botilbud efter Servicelovens 107. Tårnby Kommune skal derfor afholde udgifter til beboerindskuddet svarende til 2 pct. af anskaffelsessummen. Beboerindskuddet er kr Finansiering af servicearealet. Tårnby Kommune kan vælge at købe eller leje servicearealet, og valget har betydning for både anlægsbudgettet og servicedriftsrammen. Udgifter til køb af servicearealet er kr Dertil kommer kr. til tinglysning. Vælger Tårnby Kommune at købe servicearealet, skal anlægsbudgettet opskrives med udgifter forbundet hertil. Nedenstående tabel viser de økonomiske indvirkninger på servicedriftsrammen, hvis Tårnby Kommune vælger at leje i forhold til at købe servicearealet. Årlig driftsudgift Leje af serviceareal efter renovering Køb af serviceareal efter renovering. Nuværende driftsramme Tårnby Kommune Leje af serviceareal Drift og vedligehold af serviceareal Leje og vedligehold af boligareal

20 Økonomiudvalget d Egenbetaling Samlet drift og vedligehold (netto) I forhold til lejeudgifter for servicearealet har PAB oplyst, at der er tale om balanceleje. Det vil sige, at de optager et lån til finansiering af servicearealet og kapitaludgifterne (lejen) bortfalder, når lånet er tilbagebetalt. Tårnby Kommune vil samlet set afholde kr for leje af servicearealet over 30 år. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at Tårnby Kommune køber servicearealet, idet de totale omkostninger er 7,6 mio. kr. lavere. ØKONOMI For budget 2015 foretages følgende: Budgettet for indskud i landsbyggefonden på funktion opskrives med kr fra 4 mio. kr. til 4,6 mio. kr. til den kommunale grundkapital. For budget 2017 foretages følgende: Anlægsbudgettet driftsikring af boligbyggeri på funktion opskrives med kr., svarende til udgifter for køb af servicearealet. Endvidere udgifter til tinglysning m.m. på kr. til anlægskontoen køb og salg af ejendomme INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at 1. Scenarie 3 29 boliger med tilgængelighed og renovering af Televænget i samarbejde med PAB endelig godkendes. 2. Der indarbejdes en anlægsbevilling for den kommunale grundkapital på kr for Der indarbejdes en anlægsbevilling for beboerindskuddet på kr for budget Der indarbejdes en anlægsbevilling på kr til køb af servicearealet og tinglysning for budget /kam BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Punkt 1 3 godkendt. Med hensyn til punkt 4 tages endelig stilling til spørgsmålet når boligselskabet anmoder om det. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsens Sekretariat har ved kontakt til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fået fastslået, at der skal tages stilling til ejerforhold vedrørende servicearealet senest samtidig med godkendelse af skema A. Det er således ikke muligt at udsætte denne beslutning til boligselskabet anmoder om det, jf. punkt 4 i beslutningen fra Økonomiudvalget den Sagen genfremsendes derfor. 19

21 Økonomiudvalget d INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, 1) at tage stilling til hvorvidt kommunen skal erhverve servicearealet for et beløb på kr. inkl. tinglysningsudgifter eller indgå en lejeaftale, jf. beskrivelsen ovenfor. 20

22 Økonomiudvalget d Ombygning af Televænget , skema A Åben sag Sagsnr.: 14/29401 Sagsansvarlig: bmi.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Postfunktionærernes Andelsboligforening har fremsendt skema A til godkendelse i kommunen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I forlængelse af godkendelsen af byggeriet kræves kommunens godkendelse af skema A. Den samlede anskaffelsessum udgør kr. for boligerne og kr. for servicearealet. Det har tidligere været drøftet, om der i forbindelse med ombygningen skulle ske en udmatrikulering, så den nye blok blev en helt ny afdeling. Dette har vist sig at være umuligt, da der ikke er plads til at udmatrikulere på grund af bebyggelsesprocenten. Der henvises til vedlagte redegørelse fra PAB. Ombygningen skal derfor ske som en del af afdeling Televænget. I skema A er der afsat kr. i støttesagsgebyr til kommunen for boligerne og kr. for servicearealet. Det er ikke et lovkrav, at dette gebyr skal opkræves. Kommunen har ikke tidligere opkrævet gebyret ved andre projekter. Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller derfor, at man fritager projektet for dette gebyr også i denne sag. Hvis man fratrækker beløbet, bliver anskaffelsessummen således kr. for boligerne og kr. for servicearealerne. LOVGRUNDLAG Lov om almene boliger 107, 115, servicelovens 107 ØKONOMI Den kommunale grundkapital udgør 10 % af anskaffelsessummen for boligerne, dvs kr. Der er ikke krav om kommunal garanti, da der er tale om ombygning af eksisterende afdeling. 21

23 Økonomiudvalget d INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen 1) at godkende at kommunen ikke opkræver støttesagsgebyr for byggerierne, og jse 2) at godkende skema A med en anskaffelsessum på kr. for boligerne og kr. for servicearealet. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Skema A og Notat - Skema A.pdf 13333/15 2 Åben Skema A og Notat - Notat vedr udmatrikulering.docx 13335/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. 22

24 Økonomiudvalget d Køb af obligationer den 20. januar 2015 Åben sag Sagsnr.: 02/298 Sagsansvarlig: lel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Økonomiudvalget besluttede den 8. januar 2014, at bemyndige Borgmesteren til fremover at foretage dispositioner vedrørende køb/salg af obligationer. Som følge af den ændrede likviditetsstyring og dermed begrænsning af kommunens indestående i pengeinstitutter, er der den 20. januar 2015 handlet for nominelt 37,0 mill. kr. obligationer. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der er disponeret således: Nominelt 37,0 mill. kr. 2,0 % Nykredit Real (Totalkredit) af kurs 106,27 udløb Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag. INDSTILLING Økonomisk Forvaltning anbefaler overfor Økonomiudvalget, jse 1. at obligationshandlen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben obligationshandel pdf 18165/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Til efterretning. 23

25 Økonomiudvalget d Likviditetsoversigt - januar kvartal 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/895 Sagsansvarlig: heh.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Likviditetsoversigt for januar kvartal INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler over for Økonomiudvalget, jse 1. at likviditetsoversigten for januar kvartal 2015 tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Endelig anlæg - januar kvartal 2015.pdf 18300/15 2 Åben Sammentællingsark anlæg - januar kvartal 2015.pdf 18293/15 3 Åben Forside - januar kvartal 2015(1).pdf 18278/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Til efterretning. 24

26 Økonomiudvalget d Budgetnotat af 26. januar Budget 2016 Åben sag Sagsnr.: 14/40338 Sagsansvarlig: heh.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Notat om Budget af 26. januar INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler over for Økonomiudvalget, at jse 1. Notatet inkl. bilag drøftes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Revideret forslag til Investeringsoversigt - Budget /15 2 Åben Tidsplan for budgetlægningen i Budget /14 3 Åben Opstartsnotat - Budget /15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Notatet der blev udleveret på mødet blev drøftet. 16. Decisionsskrivelse - Beskæftigelsesministeriets område vedr. årsregnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: 14/39954 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er modtaget decisionsskrivelse af vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2013 på områder med statsrefusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Styrelsen har en række bemærkninger til revisionsberetningen. Revisor har ikke forbehold på Beskæftigelsesministeriets område, men ministeriet vurderer det dog kritisabelt, at der igen er revisionsbemærkninger om ledelsestilsynet på 25

27 Økonomiudvalget d områderne kontanthjælp, forsikrede ledige og integration. Ministeriet har noteret sig, at kommunen har iværksat en række tiltag der skulle rette op på forholdene og kommunen forventer, at kvaliteten af ledelsestilsynet vil forbedres mærkbart i Der er desuden revisionsbemærkninger om kvaliteten af statusafstemninger og revisionsbemærkninger om manglende kvalitetssikring af statsrefusionsopgørelsen på ministeriets område. Endelig er der revisionsbemærkninger på fleksjobområdet, hvor kommunen endnu ikke har færdiggjort en i 2012 aftalt genopretning af fleksjobområdet i form af berigtigelse af evt. for meget hjemtaget refusion. Ministeriet forventer, at denne genopretning er foretaget, og det vil fremgå af næste års beretning. Revisor har oplyst, at der på flere områder er konstateret fejl og mangler med refusionsmæssig betydning. Ministeriet forventer, at resultatet af den fornødne refusionsmæssige berigtigelse vil fremgå af næste års beretning. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er utilfredsstillende, at der er manglende afstemninger på ministeriets område og forventer, at afstemningerne nu er foretaget og at dette vil fremgå af næste års beretning. Decisionsskrivelsen har været til udtalelse i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, og forvaltningens udtalelse er vedlagt som bilag. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, jse 1. at bemærkninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelt i brev af , og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens udtalelse af tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben AS - udtalelse på decisionsskrivelse vedrørende regnskabsåret Åben Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse vedrørende Tårnby desicionsskrivelse 2013.pdf 13518/ /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. 17. Udpegning af formænd for arbejdsmiljøudvalgene for perioden Åben sag Sagsnr.: 14/38260 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 26

28 Økonomiudvalget d RESUMÉ Det følger af lovgivningen, at der i virksomheder/myndigheder/organisationer med 35 eller flere ansatte skal være en arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer bestående af 1 niveau med en eller flere arbejdsmiljøgrupper og 1 niveau med et eller flere arbejdsmiljøudvalg. Valgperioden for Arbejdsmiljøudvalgene udløber den , og nyvalg skal derfor finde sted i henhold til lovgivningen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det fremgår af reglerne, at valget gælder for 2 år, og derfor løber den næste valgperiode fra Det skal oplyses, at forslag om overgang til MEDudvalg er sendt i høring i samarbejdsorganisationen og arbejdsmiljøorganisationen. En overgang til MEDudvalg, vil betyde en sammenkobling af samarbejds- og arbejdsmiljøudvalgene og vil derfor få betydning for sammensætning af udvalgene og dermed formandsposterne. Processen vedrørende eventuel overgang til MEDstruktur forventes dog først afsluttet efter , hvorfor der skal afholdes valg til Arbejdsmiljøorganisationen for perioden LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed 12 og 25, stk. 4. ØKONOMI Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler overfor Økonomiudvalget, at 1. følgende udpeges som formænd for de respektive udvalg for perioden : Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg Sekretariatsleder, Kommunalbestyrelsens Sekretariat Arbejdsmiljøudvalg, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, eksternt Souschef, leder af Sundhedssekretariatet Arbejdsmiljøudvalg, Børne- og Kulturforvaltningen, eksternt Børne- og Kulturchef Arbejdsmiljøudvalg, Teknisk Forvaltning, eksternt Teknisk chef 27

29 Økonomiudvalget d Arbejdsmiljøudvalg, Administrationen Afdelingsleder Kommunale Ejendomme jse BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 18. Udlån af arealet mellem Hjallerup Alle og Ugandavej til parkering Åben sag Sagsnr.: 14/40004 Sagsansvarlig: ari.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Kastrup Tårnby Rideklub ansøger om tilladelse til at benytte arealet mellem Hjallerup Alle og Ugandavej som parkeringsområde i forbindelse af afholdelse af følgende ridestævner: Fællesridtet den , dressurstævne den 27. og og springstævne den 4., 5. og UDDYBENDE BEMÆRKNINGER De 3 stævner har rideklubben fået tildelt af Dansk Rideforbund. Fællesridtet er der stigende tilmelding til for hvert år, dressurstævnet er åbnet for hele distriktet ligesom springstævnet. Til sidstnævnte stævne forventes der dobbelt så mange tilmeldinger som sidste år. Rideklubben har tidligere lånt arealet af kommunen til parkering i forbindelse med afholdelse af stævner. Da der er tale om en lokalforening anbefales det, at området stilles gratis til rådighed for Kastrup-Tårnby Rideklub mod at Teknisk Forvaltnings betingelser for udlån overholdes. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler overfor Økonomiudvalget, jse 1. at godkende ansøgning om udlån af arealet for de angivne perioder. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Betingelser for udlån /15 2 Åben Lån af cirkusplads til parkering af hestetrailer ved stævne i KTR PDF 17936/15 28

30 Økonomiudvalget d BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 19. Orientering om voldgiftssag: DSB og Metroselskabet mod Trafikselskabet Movia - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/3474 Sagsansvarlig: lel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 20. Udbudsmateriale vedrørende udbud af kølemad - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/28860 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 29

31 Økonomiudvalget d Organisering af Jobcentret pr. 1. marts LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/39886 Sagsansvarlig: kam.sf Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 22. Valg af leverandør af leasing af biler til hjemmeplejen - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/15935 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 30

32 Økonomiudvalget d Ansøgt afsked - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 03/570 Sagsansvarlig: MHY.OF Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 31

33 Økonomiudvalget d Fuld dækning ved barsel - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/24475 Sagsansvarlig: mbv.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 32

34 Økonomiudvalget d Fuld dækning ved barsel - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/24475 Sagsansvarlig: mbv.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 33

35 Økonomiudvalget d Betaling af istandsættelsesudgifter - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/2770 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 27. Alkoholbevilling til café Bays Corner, Gammel Kirkevej LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/1150 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen 28. TårnbyForsyning Varme A/S - Konvertering af lån hvortil Tårnby Kommune har stillet garanti Åben sag Sagsnr.: 13/6928 Sagsansvarlig: lel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Som bekendt er der pr sket en selskabsdannelse af forsyningsområderne Spildevand, Vand og Varme i selvstændige aktieselskaber. Dette har blandt andet den konsekvens, at anlægsinvesteringer fremadrettet nødvendigvis må lånefinansieres. I den forbindelse har Tårnby Kommune i april 2014 stillet en garanti på 4,5 mill. kr. for TårnbyForsyning Varme A/S i forbindelse med optagelse af 3 % obligationslån med en løbetid på 25 år. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der foreligger nu ansøgning fra TårnbyForsyning Varme A/S om tilsagn til at konvertere det optagne 3 % obligationslån til et 1,82 % obligationslån (indikativt) med samme løbetid. 34

36 Økonomiudvalget d Det anbefales, at der opkræves garantiprovision som et engangsbeløb. Det vurderes, at garantiprovisionen efter gældende markedsvilkår udgør 0,5% af lånets hovedstol. INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler overfor Økonomiudvalget, at kommunen vedstår garantien i forbindelse med konvertering til obligationslån på 1,82 % rente at der opkræves garantiprovision svarende til 0,5% af lånets hovedstol. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om tilsagn til konvertering af 3 % lån til 1,82 % lån 22879/15 2 Åben Konverteringstilbud Juni 2015 G pdf 22944/15 3 Åben Gældsbrev underskrevet.pdf 22949/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 35

37 Økonomiudvalget d Mulig erstatningssag mod Finansiel Stabilitet Åben sag Sagsnr.: 02/231 Sagsansvarlig: jse.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund, Allan Andersen RESUMÉ Som den ene af kuratorerne i Aktieselskabet Amagerbanken under konkurs fremsender advokat Jørgen Holst indstilling til kreditorerne om en mulig erstatningssag mod Finansiel Stabilitet A/S. Den enkelte kreditors stillingstagen til det påtænkte sagsanlæg skal være kurator i hænde senest den for at komme i betragtning. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I vedlagte brev af redegør kurator nærmere for hvad hans undersøgelser har vist. På baggrund af kurators undersøgelser finder denne ikke, at det med den efter almindelige principper for konkursbehandling fornødne sikkerhed kan afvises, at Finansiel Stabilitet A/S har handlet ansvarspådragende i forhold til kreditorerne i Amagerbanken. Kurator finder ej heller, at det med den fornødne sikkerhed kan afvises, at en eventuel ansvarspådragende handling har forårsaget, at afviklingen af Amagerbanken ikke er sket efter Bankpakke I, hvilket igen har betydet et tab for i hvert fald de simple kreditorer og kreditorer med efterstillede krav i henhold til KL 98 i Amagerbanken. På den baggrund finder kurator det således påkrævet, at der indledes retssag mod Finansiel Stabilitet A/S samt at Finanstilsynet procesunderrettes. ØKONOMI Omkostningerne afholdes af konkursboet. Der forventes pt. en tillægsdividende på 2 4 %. Omkostningerne modregnes heri. Kommunens tab kan pt. opgøres til ,17 kr. med den nuværende dividende på 84,4 %. INDSTILLING Økonomisk Forvaltning anbefaler overfor Økonomiudvalget, at 1. det tilkendegives, at der ikke ønskes indkaldt til en skiftesamling i konkursboet til behandling af spørgsmålet om et eventuelt sagsanlæg 36

38 Økonomiudvalget d kommunen som kreditor støtter, at retssag anlægges. jse BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Aktieselskabet Amagerbanken under konkurs - Indstilling til kreditorerne om en mulig erstatningssag mod Finansiel Stabilitet A/S.pdf 22788/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Frants Nielsen blev valgt som mødeleder. Indstillingen tiltrådt. Borgmesteren deltog ikke i sagens behandling som følge af inhabilitet. 37

39 Økonomiudvalget d Bilagsoversigt 4. Oprensning af gadekær 1. Tilbud fra HedeDanmark.pdf (221284/14) 2. Tilbud fra Sø og Mose- Document.pdf (221304/14) 3. Tilsyn med branddam og gadekær i Tårnby Kommune (125052/14) 5. TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S - Takster for spildevand i Takster for spildevand i 2015 (11895/15) 2. Driftsbudget for spildevand i 2015 (11880/15) 3. Anlægsbudget for spildevand 2015 (11874/15) 6. TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S - takster tømningsordning i Takster for tømningsordning i 2015 (15322/15) 2. Kopi af indstilling til forsyningsselskabets bestyrelse af 4. november (15324/15) 7. TÅRNBYFORSYNING Vand A/S - Takster for vand i Takster for vand i 2015 (14966/15) 2. Driftsbudget for vand i 2015 (14968/15) 3. Anlægsbudget for vand i 2015 (16128/15) 8. Godkendelse af Sundhedsaftale følgebrev.pdf (216956/14) 2. Endeligt udkast til Sundhedsaftale (216957/14) 3. Oversigt over eksisterende bilag-ny.pdf (216958/14) 4. Udkast til implementeringsplan v pdf (2063/15) 9. Godkendelse af afskrivning for projekt Brug for alle 1. Revisorerklæring på projektregnskab for Brug for alle (13780/15) 2. Regnskab for puljen Brug for alle (13901/15) 3. Saldospecifikation for mellemregningskonto (14022/15) 10. Godkendelse af afskrivning for FVU Regnskab for FVU-puljerne 2013 (14114/15) 2. Erklæring vedr. FVU-puljerne 2013 (14238/15) 12. Ombygning af Televænget , skema A 1. Skema A og Notat - Skema A.pdf (13333/15) 2. Skema A og Notat - Notat vedr udmatrikulering.docx (13335/15) 13. Køb af obligationer den 20. januar obligationshandel pdf (18165/15) 14. Likviditetsoversigt - januar kvartal Endelig anlæg - januar kvartal 2015.pdf (18300/15) 2. Sammentællingsark anlæg - januar kvartal 2015.pdf (18293/15) 3. Forside - januar kvartal 2015(1).pdf (18278/15) 15. Budgetnotat af 26. januar Budget Revideret forslag til Investeringsoversigt - Budget (15830/15) 2. Tidsplan for budgetlægningen i Budget 2016 (232210/14) 3. Opstartsnotat - Budget 2016 (12008/15) 38

40 Økonomiudvalget d Decisionsskrivelse - Beskæftigelsesministeriets område vedr. årsregnskab AS - udtalelse på decisionsskrivelse vedrørende regnskabsåret 2013 (13518/15) 2. Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse vedrørende Tårnby desicionsskrivelse 2013.pdf (228759/14) 18. Udlån af arealet mellem Hjallerup Alle og Ugandavej til parkering 1. Betingelser for udlån. (14250/15) 2. Lån af cirkusplads til parkering af hestetrailer ved stævne i KTR PDF (17936/15) 28. TårnbyForsyning Varme A/S - Konvertering af lån hvortil Tårnby Kommune har stillet garanti 1. Ansøgning om tilsagn til konvertering af 3 % lån til 1,82 % lån (22879/15) 2. Konverteringstilbud Juni 2015 G pdf (22944/15) 3. Gældsbrev underskrevet.pdf (22949/15) 29. Mulig erstatningssag mod Finansiel Stabilitet 1. Aktieselskabet Amagerbanken under konkurs - Indstilling til kreditorerne om en mulig erstatningssag mod Finansiel Stabilitet A/S.pdf (22788/15) 39

41 Bilag: 4.1. Tilbud fra HedeDanmark.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

42

43

44

45

46

47

48 Bilag: 4.2. Tilbud fra Sø og Mose- Document.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

49

50

51 Bilag: 4.3. Tilsyn med branddam og gadekær i Tårnby Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

52 TÅRNBY KOMMUNE Vej, Park og Ejendomme Vej, Park og Ejendomme Her Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr / Cra.tf Tilsyn med branddam og gadekær i Tårnby Kommune Gadekær på Høgsbrovej. Miljøafdelingen var på tilsyn den par skrubtudser og 8 enlige hanner, 1 par blishøns blev der registreret. Branddammen trænger til oprensning. Er meget slamfyldt og har tidligere været meget belastet af tamænder og gæs. For at hindre gentagelse kunne der opsættes skilte mod fodring af fugle at hensyn til risikoen for tiltrækning af rotter. Gadekær i Ullerup. Tårnby Kommune har været på tilsyn den Der blev ikke konstateret padder. 1 par blishøns samt 3 gråænder. Vandkvaliteten dårlig, udsivning af spildevand fra brønd i udløb fra branddammen til grøft. Branddammen er meget slamfyldt og trænger til oprensning samt beskæring af træer. Har tidligere været belastet af tamænder. For at hindre gentagelse kunne der opsættes skilte mod fodring af fugle at hensyn til risikoen for tiltrækning af rotter. Spildevandsbelastning fra Tømmerupvej 266 og muligvis flere ejendomme skal stoppes. Gadekær på Skelgårdstræde. Miljøafdelingen var på tilsyn den Så og hørte både skrubtudse og butsnudet frøer i mellem tagrør. Skønsmæssig individer af hver art. 8 gråænder samt 2 grønbenet rørhøne. Træbevoksningen rundt om branddammen bør beskæres. Oprensning skønnes ikke så akut som de ovenstående men påkrævet snarest. For at hindre dårlig vandkvalitet kunne der opsættes skilte mod fodring af fugle at hensyn til risikoen for tiltrækning af rotter. Mange vandfugle i gadekær ænder såvel som gæs giver ringe vandkvalitet og på sigt tilslamning af gadekæret. Tårnby Rådhus Telefon Mandag-onsdag adresse: Amager Landevej 76 Telefax Tors , Fre kommunen@taarnby.dk 2770 Kastrup Bank I øvrigt tidsbestilling efter aftale Internet:

53 Side 2 Venlig hilsen Hans Ole Andersen Miljøtekniker

54 Bilag: 5.1. Takster for spildevand i 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11895/15

55 TÅRNBYFORSYNING Spidevand A/S Budget 2015 Takster Takstblad Excl. moms incl. moms Excl. moms incl. moms Excl. moms incl. moms Excl. moms incl. moms Vandafledningsbidrag trin 1, i alt [kr/m3] 19,48 24,35 23,49 29,36 22,47 28,09 20,04 25,05 Vandafledningsbidrag trin 2, i alt [kr/m3] 20,77 25,96 18,44 23,04 Vandafledningsbidrag trin 3, i alt [kr/m3] 16,88 21,10 15,23 19,04 Tilslutningsbidrag [kr/enhed] , , , , , , , ,10 Tilslutningsbidrag for spildevand [kr/enhed] , , , , , , , ,26 Tilslutningsbidrag for regnvand [kr/enhed] , , , , , , , ,84 Stikledningsbidrag 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Aflevering af husholdningsspildevand fra samletanke og slam fra septiktanke (bundfældningstanke) [kr/m3] 125,00 156,25 23,49 29,36 22,47 28,09 20,04 25,05 Regningssgebyr til eksterne slamsugere [kr/måned]. Der forudsættes samlet afregning månedsvis 0,00 0,00 422,00 527,50 422,00 527,50 422,00 527,50 Rykkergebyr 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Takstblad 2015 Spildevand-Takstblad

56 Bilag: 5.2. Driftsbudget for spildevand i 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11880/15

57

58 Bilag: 5.3. Anlægsbudget for spildevand 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11874/15

59

60 Bilag: 6.1. Takster for tømningsordning i 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15322/15

61 Takster for tømningsordning i 2015

62 Bilag: 6.2. Kopi af indstilling til forsyningsselskabets bestyrelse af 4. november Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15324/15

63 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Direktøren Dato: 4. november 2014 Sags nr.: SAG Dokument nr.: Indstilling Budget 2015 TF Tømningsordning Sagsfremstilling Der fremlægges budget for tømningsordningen for Uddybende bemærkninger Kommunalbestyrelsen har i 2013 vedtaget et tømningsregulativ, der fastlægger at TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S skal forestå tømning af septiktanke/bundfældningstanke og samletanke i kommunen. Det er formålet hermed at sikre en miljørigtig håndtering tankindholdet fra tanke i kommunen. Budgettet fra 2014 byggede på en række antagelser og var behæftet med en del usikkerhed om omfanget af opgaven. En af disse forhold der ikke viste sig at holde var at selskabet ikke fik kunder fra samtlige tankejere. Det medfører at specielt administrationen viser sig for dyr. Da regnskabet imidlertid ikke er opgjort foreslås at evt. underskud fra 2014 indregnes i budget Selskabet havde kun fat i ca. 40 % af tankejerne. Der har p.t været 821 tømning er fra 415 tankejere. Potentialet er 1033 tankejere der bør have ca tømninger. Der er for 2015 budgetteret med at der skal tømmes ca tanke. Selskabet er bekendt med at der er en vis forståelse for selskabets opgave og at der vil være flere der i fremtiden skifter transportør til TÅRNBYFORSYNING. Der må dog påregnes en vis informationsindsats i Der er afsat ca kr. hertil. Det vil dog være et vigtigt signal at priserne i 2015 ikke stiger væsentligt. Det er derfor tilstræbt, at der er en mindre prisstigning på ca. 4 kr./tømning der runder beløbet op til 460 kr/tømning for en lille tank. Der skal dog hertil lægges en afgift for selve spildevandet, men taksten herfor sænkes tilsvarende. Et evt. merforbrug i 2015 søges indpasset i en udligning over de kommende år, således at kunderne ikke oplever en uforholdsmæssig stor stigning. Der er endvidere en forventning til at 2015 vil blive afviklet mere glidende da området er kendt og alle adresser er indarbejdet i systemet. Budgettet er i lighed med 2014 sammensat af et budget for bilens samlede drift og tømmeordningens administrative forhold ifm. ordningen. Taksten består derfor af: Administration (kr./tømning): Samme pris hhv. over og under 4 m 3. Bilomkostning (kr./tømning): Forskellig pris hhv. over og under 4 m 3. Bortskaffelse af spildevandet (kr./m 3 ): Variabel afhængig af tankvolumen. Prisen for bortskaffelse af spildevandet følger gældende spildevandstakst Trin 1. SAG /Side 1

64 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Direktøren Takster Takst ordinær tømning Op til 4 m 3. Over 4 m 3. Administration pr. tømning Kr./tømning 170 (147,18) 170 (147,18) Bilomkostning pr. tømning Kr./tømning 287 (309,04) 573 (618,07) Tømningspris Kr./tømning 460 (456,22) 743 (765,26) Spildevandstakst kr./m 3. 20,04 (22,47) 20,04 (22,47) Tallene i parentes er sidste års takster For en akut tømning er bilomkostningen på kr./tømning uanset tankstørrelse. Priseksempel - Ordinær tømning Kunde med tankvolumen [m3] 4 m 3. 6 m 3. kr. 80,16 (89,88) kr. 120,24 Spildevandsafgift (134,82) Kørsel og administration kr. 460 (456,22) Kr. 743 (765,26) Sum kr. 540,16 (546,10) kr. 863,24 (900,08) Sum inklusiv moms kr. 675,20 (682,63) kr ,80 (1125,10) Tallene i parentes er sidste års takster Taksterne med budget skal fremsendes til kommunalbestyrelsens godkendelse. Økonomi Ordningen skal hvile i sig selv, og må derfor ikke give overskud eller belaste spildevandstaksten. Evt. underskud skal vil optræde som tilgodehavende over for Spildevandsselskabet og skal tilbagebetales. Det vurderes, at taksten virker hensigtsmæssig i forhold til andre selskabers takster, men da omfanget af ordningen og folks bevidsthed om ordningen endnu ikke er slået igennem kan det ikke udelukkes, at ordningen ikke oparbejder overskud eller underskud i det første år. Dette vil imidlertid skulle udlignes efterfølgende år. Selskabets slamsuger har været anvendt til andre formål i spildevandsselskabet i resten af tiden. Budgettet skal ses som et supplement til det fremlagte budget for spildevandsselskabet men da ordningen skal resultere i en separat opgørelse er det hensigtsmæssigt at godkende budgetterne separat. Der er i takstbladet indført en særtakst omkring særligt komplicerede adresser. På adresser hvor der kræves en lille bil, f.eks. Hvis der ikke er adgang for en almindelig slamsuger, tømmes kun maksimalt 2,7 m 3. Der betales normal takst for 2,5 m 3 Endvidere indføres en betaling for forgæves kørsel, svarende til bilomkostningen Indstilling Det indstilles til bestyrelsen At takster og budget for hhv. slamsuger og tømningsordning godkendes og At taksterne med budget for tømningsordningen oversendes til kommunalbestyrelsens godkendelse SAG /Side 2

65 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Direktøren Beslutning Indstilling tiltrådt Bilag: Budget 2015 Tømningsordning. Dok SAG /Side 3

66 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Budget 2015 Tømningsordning Bilbudget Tømningsbudget Sum Udgifter kr kr kr Produktionsomkostninger Kundeafhængige Driftsbygninger, i alt Drift af maskiner i alt Personaleomkostninger i alt Administrationsomkostningeri Drift af varebiler i alt Tab på debitorer i alt Afskrivninger i alt Renter mv. i alt Skat af årets resultat i alt Samlede årlige udgifter Samlede årlige udgifter incl. margen Enhedspriser kr/time kr/tømning 573,00 173,00 Ordinær Takst 4 m3 eller derunder mere end 4 m3 Administration pr tømning kr/tømning 173,00 173,00 Bilomkostning pr- tømning kr/tømning 287,00 573,00 Tømningspris kr/tømning 460,00 746,00 Spildevandstakst kr/m3 20,04 20,04 Forgæves kørsel kr 300,00 300,00 Akut Takst 4 m3 eller derunder mere end 4 m3 Administration pr tømning 173,00 173,00 Bilomkostning pr- tømning kr/tømning 1.500, ,00 Tømningspris kr/tømning 1.673, ,00 Spildevandstakst kr/m3 20,04 20,04 Forgæves kørsel kr 1.500, ,00 På adresser hvor der kræves en lille bil, f.eks. Hvis der ikke er adgang for en almindelig slamsuger, tømmes kun maksimalt 2,7 m3. Der betales normal takst for 2,5 m3 Priseksempel Ordinær tømning Kunde med tankvolumen [m3] 4 m3 eller derunder mere end 4 m3, her 6 m3 Spildevandsafgift kr. 80,16 kr. 120,24 Kørsel og administration kr. 460,00 kr. 746,00 Sum kr. 540,16 kr. 866,24 Sum incl moms kr. 675,20 kr ,80 Priseksempel - Akut takst Kunde med tankvolumen [m3] 4 m3 eller derunder mere end 4 m3, her 6 m3 Spildevandsafgift kr. 80,16 kr. 120,24 Kørsel og administration kr ,00 kr ,00 Sum kr ,16 kr ,24 Sum incl moms kr ,45 kr ,55 Indtægter 4 m3 eller derunder mere end 4 m3, her 6 m3 Sum Tømningsordning kr ,38 kr ,00 kr ,38 Egen kørsel intern afregning kr ,00 Sum instægter kr ,38 F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Tømningsordning\Budget Tømningsordning

67 TÅRNBYFORSYNING Spildevand AS Tømningsordning Budget 2015 Forudsætninger Kommentar TF tanke Ekstern vognmand Enhed Potentiale Antal adresser stk Antal tanke stk 1.033,0 Antal tømninger /tank/år 2 1 gang/år Udvikling i antal 1,0 1,0 0,80 826,4 Antal tømninger pr. år stk/år Tankstørrelse gennemsnit 3 3 m3 Tømmetid 2,0 1,0 stk/time Periode 7 mdr Samlet volumen m3 Samlet tømmetid (Vogntid) timer/år Tømmeomkostning 0,00 kr/år Bemanding 1,25 mand/vogntime Mandtimer 448 timer/år Mandomkostninger ,71 kr/år Mandomkostninger administration Aktut tømning andel 2,0% Aktut tømmepris kr/tank Tømmepris Andel 610 kr/tank Backupaftale Omkostning overslag ,0 kr/år Arbejdstid timer/år timer/dag Dage Måneder Dage/måned 5,0 71,7 3,6 20,0 Arbejdsdage 140,0 tømninger/dag 12,7 Personale Bemandingsandel 1,20 1 medarbejder Årsløn 3F incl overhead kr/time 133,69 kr overhead ,0 Administrativ ekskl. overhead kr/time 0,00 kr overhead Administrativt tidsforbrug timer/tømning Administrativt budget ,43 kr/tømning Omkostninger pr. år Arbejdstid Timer/dag 3 Omkostninger/dag Tømninger/dag Omkostninger/tøming 51 Spildevandstakst Vandtakst Normal tømning Akut tømning 22,47 kr/m3 15,00 kr/m3 F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Tømningsordning\Budget Tømningsordning

68 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Tømningsordning Budget 2014 Tømningsbudget Tømningsomkostninger Udgifter Produktionsomkostninger Kundeafhængige Driftsbygninger, i alt 0 Drift af maskiner i alt Personaleomkostninger i alt Lokaleomkostninger i alt 0 Administrationsomkostningeri Drift af varebiler i alt 0 Tab på debitorer i alt 0 Afskrivninger i alt 0 Renter mv. i alt 0 Skat af årets resultat i alt 0 Samlede årlige udgifter Kontrol Samlede årlige udgifter incl margen :05 Antal tømninger Omkostning/tømning høj 173,00 Omkostning/tømning bedste gæt 135,00 Omkostning/tømning laveste gæt 141,00 hjælpecelle samlet pris 550 Produktionsomkostninger Kundeafhængige Vand 0 Aflevering af spildevand 0 Aflevering af slam 0 Øvrigt varekøb Backupaftale Småanskaffelser < skattegrænsen Småanskaffelser > skattegrænsen 0 Tekniske Installationer 0 Intern fordeling af administrationsomkostninger 0 Produktionsomkostninger Kundeafhængige Driftsbygninger Kontrakt - lejeaftale TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S 0 0 Driftsbygninger, i alt 0 Drift af maskiner Brændstof til maskiner 0 Vedligeholdelse af maskiner 0 Leje af maskiner 0 Leasingudgift til maskiner 0 Konsulenter 0 Service - sikkerhedsudstyr 0 F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Tømningsordning\Budget Tømningsordning

69 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Tømningsordning Øvrige varekøb Budget 2014 Tømningsomkostninger Småanskaffelser < skattegrænsen 0 Småanskaffelser > skattegrænsen 0 Drift af maskiner i alt :05 Personaleomkostninger Driftskontrakt personaleomkostninger med Service Lønninger overført til anlæg 0 Personaleomkostninger i alt Lokaleomkostninger, adm 0 Lokaleomkostninger i alt 0 Administrationsomkostninger Kontrakt - administrationsaftale Forsyning A/S 0 Revisor Advokat 0 Gebyrer uden moms 0 Bankomkostninger 0 Reklame/information Kontingent med moms 0 Kontingent uden moms 0 Serviceaftaler 0 Faglige kurser, møder m.v. 0 Administrationssystem??? 0 Vognmandsgebyrer???? 0 Konsulentassistance 0 Intern fordeling af administrationsomkostninger 0 Administrationsomkostningeri Brændstof biler Vægtafgift 0 Forsikring 0 Vedligeholdelse, biler 0 Brændstof 0 Biler overført til anlæg 0 Drift af varebiler i alt 0 Tab på debitorer Tab på debitorer 0 Hensættelse til tab på debitorer 0 Tab på debitorer i alt 0 Afskrivninger 0 Afskrivning takstrettigheder 0 Afskrivning grunde og bygninger 0 Afskrivning produktionsanlæg 0 Afskrivning distributionsanlæg 0 Afskrivning fællesfunktionsanlæg 0 F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Tømningsordning\Budget Tømningsordning

70 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Tømningsordning Nedskrivning ved afgang Budget 2014 Tømningsomkostninger 0 Afskrivninger i alt :05 Renter mv. 0 Renteindtægter, bank 0 Renteindtægter, FAS 0 Renteindtægter øvrige 0 Renteindtægter, tilknyttede selskaber 0 Renteudgifter, tilknyttede selskaber 0 Renteudgifter, bank 0 Renteudgifter, prioritetsgæld 0 Renteudgifter, leverandører 0 Renteudgifter, TK 0 Øreafrunding 0 Ekstraordinære indtægter 0 Ekstraordinære udgifter 0 Renter mv. i alt 0 Skat af årets resultat Skat af årets resultat 0 Regulering udskudt skat 0 Skat af årets resultat i alt 0 Samlede omkostninger F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Tømningsordning\Budget Tømningsordning

71 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Tømningsordning /01:07 Bilbudget Budget 2014 Bilomkostninger Udgifter kr Produktionsomkostninger Kundeafhængige Driftsbygninger, i alt 0 Drift af maskiner i alt 0 Personaleomkostninger i alt Lokaleomkostninger i alt 0 Administrationsomkostningeri Drift af varebiler i alt Tab på debitorer i alt 0 Afskrivninger i alt Renter mv. i alt Skat af årets resultat i alt 0 Samlede årlige udgifter Kontrol Samlede årlige udgifter incl. margen Køretid Timepris med bemanding højeste gæt 573,00 Timepris med bemanding bedste gæt 556,00 Timepris med bemanding laveste gæt 460,00 Afskrivning af bil Afskrivningsperiode - år Restværdi andel efter perioden 0,35 Restværdi kr Produktionsomkostninger Kundeafhængige Vand 0 Aflevering af spildevand 0 Aflevering af slam 0 Småanskaffelser < skattegrænsen Småanskaffelser > skattegrænsen 0 Tekniske Installationer 0 Intern fordeling af administrationsomkostninger 0 Produktionsomkostninger Kundeafhængige Driftsbygninger Kontrakt - lejeaftale TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S 0 0 Driftsbygninger, i alt 0 Drift af maskiner Brændstof til maskiner 0 F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Tømningsordning\Budget Tømningsordning

72 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Tømningsordning /01:07 Budget 2014 Vedligeholdelse af maskiner Bilomkostninger 0 Leje af maskiner 0 Leasingudgift til maskiner 0 Konsulenter 0 Service - sikkerhedsudstyr 0 Øvrige varekøb 0 Småanskaffelser < skattegrænsen 0 Småanskaffelser > skattegrænsen 0 Drift af maskiner i alt 0 Direkte omkostninger i alt Personaleomkostninger Driftskontrakt personaleomkostninger med Service Lønninger overført til anlæg 0 Personaleomkostninger i alt Lokaleomkostninger, adm 0 Lokaleomkostninger i alt 0 Administrationsomkostninger Kontrakt - administrationsaftale Forsyning A/S 0 Revisor 0 Advokat 0 Gebyrer uden moms 0 Bankomkostninger 0 Reklame/information 0 Kontingent med moms 0 Kontingent uden moms 0 Serviceaftaler 0 Faglige kurser, møder m.v Konsulentassistance 0 Intern fordeling af administrationsomkostninger 0 Administrationsomkostningeri Drift af varebiler Brændstof biler Vægtafgift Forsikring Vedligeholdelse, biler Leje af biler 0 Biler overført til anlæg 0 Drift af varebiler i alt Tab på debitorer Tab på debitorer 0 Hensættelse til tab på debitorer 0 F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Tømningsordning\Budget Tømningsordning

73 TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Tømningsordning /01:07 Budget 2014 Tab på debitorer i alt Bilomkostninger 0 Afskrivninger 0 Afskrivning takstrettigheder 0 Afskrivning grunde og bygninger Afskrivning produktionsanlæg Afskrivning distributionsanlæg 0 Afskrivning fællesfunktionsanlæg 0 Nedskrivning ved afgang 0 Afskrivninger i alt Renter mv. 0 Renteindtægter, bank 0 Renteindtægter, FAS 0 Renteindtægter øvrige 0 Renteindtægter, tilknyttede selskaber 0 Renteudgifter, tilknyttede selskaber 0 Renteudgifter, bank 0 Renteudgifter, prioritetsgæld Renteudgifter, leverandører 0 Renteudgifter, TK 0 Øreafrunding 0 Ekstraordinære indtægter 0 Ekstraordinære udgifter 0 Renter mv. i alt Skat af årets resultat Skat af årets resultat 0 Regulering udskudt skat 0 Skat af årets resultat i alt 0 Samlede udgifter F:\Økonomi\2015\Budget\Spildevand\Tømningsordning\Budget Tømningsordning

74 Bilag: 7.1. Takster for vand i 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14966/15

75 Takstblad ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms Vandbidrag TF [kr/m3] 9,32 11,65 8,57 10,71 8,59 10,74 7,60 9,51 Afgift for ledningsført vand [kr/m3] 5,23 6,54 5,46 6,83 5,46 6,83 5,86 7,33 Grundvandssikring, staten [kr/m3] 0,67 0,84 0,67 0,84 0,67 0,84 0,67 0,84 Vandbidrag [kr/m3] 15,22 19,03 14,70 18,38 14,72 18,40 14,13 17,67 Vandbidrag [kr/m3] kontrol 15,22 19,03 14,70 18,38 14,72 18,40 14,13 17,67 Målerbidrag Helårsbeboelse 170 m3 og sommerhuse 70 m3 ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms 3-5 m3 måler 200,00 250,00 205,00 256,25 205,00 256,25 205,00 256, m3 måler 300,00 375,00 310,00 387,50 310,00 387,50 310,00 387,50 15 m3 måler 500,00 625,00 515,00 643,75 515,00 643,75 515,00 643,75 20 m3 måler 700,00 700,00 875,00 720,00 900,00 720,00 900,00 720,00 900,00 30 m3 måler 1.040, , , , , , , , ,75 >= 80 mm måler 2.600, , , , , , , ,00 >= 100 mm måler 5.200, , , , , , , ,00 Ved andre målerstørrelser fastsættes afgiften af Kommunalbestyrelsen. Sprinklerbidrag ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms 1-99 sprinklere 700,00 875,00 720,00 900,00 720,00 900,00 720,00 900, sprinklere 2.600, , , , , , , , , , , , , , , ,00 Anlægsbidrag ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms Bidrag til hoved og forsyningsledningsnet [kr/boligenhed] - Engangsbeløb 2.796, , , , , , , ,25 Stikledningsbidrag [kr/ejendom] - Engangsbeløb , , , , , , , ,00 Øvrige ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms ex moms incl moms Kontrol af vandmåler TFs omkostninger 662,50 828,13 670,00 837,50 670,00 837,50 670,00 837,50 Erstatning for vandmåler 360,00 450,00 370,00 462,50 370,00 462,50 370,00 462,50 Gebyr for rykkerbreve 100,00 100,00 Gebyr 1. rykker 0,00 0,00 0,00 0,00 100,00 100,00 Gebyr 2. rykker 390,00 390,00 390,00 390,00 390,00 100,00 100,00 Kontrolaflæsning af vandmåler - Gebyr for kontrol 310,00 310,00 310,00 310,00 310,00 310,00 310,00 310,00 Forgæves kørsel 285,00 285,00 300,00 300,00 300,00 300,00 300,00 300,00

76 Bilag: 7.2. Driftsbudget for vand i 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14968/15

77 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Budget Oversigt Vand Kontonavn Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Foreløbigt regnskab 2014 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Variabelt bidrag i alt Fast bidrag i alt Omsætning diverse i alt Statsafgift ledningsført vand i alt Vandbidrag i alt Tilslutningsbidrag i alt Andre indtægter i alt Omsætning i alt Køb af vand i alt Øvrige produktionsomkostninger Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger i alt Driftsbygninger, i alt Drift af maskiner i alt Direkte omkostninger i alt Bruttoresultat Personaleomkostninger i alt Lokaleomkostninger i alt Administrationsomkostninger i alt Drift af biler i alt Tab på debitorer i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger i alt Ekstraordinære indtægter Renter mv. i alt Skat af årets resultat Skat af årets resultat i alt Resultat Vandmængde (m3) forventet Gennemsnitlig m3-pris til sammenligning med prisloft (kr/m3) 17,03 16,68 15,06 16,68 16,68 16,68 Prisloftpris (kr/m3) 16,96 16,60 15,09 16,61 16,62 16,63 F:\Økonomi\2015\Budget\Vand\Budget Vand

78 Bilag: 7.3. Anlægsbudget for vand i 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16128/15

79 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Budget 2015 Anlægsprojekter Anlæg Beløb / Årstal Projekt Bemærkning Sum Levetider Scanport Vand til Ferring og øvrige ejendomme år Blødgøringsanlæg Miljømål år Udskiftning af ledninger Udskiftning af gamle jernledninger mv år Rammeaftale for vandledningsarbejder Amager sanitetsserviceog T. Jensen VVS år Rammeaftale for belægningsarbejde Hyblers EFTF år Nye Pumper Ombygning af pumpesal og klargøring til evt. blødgøringsanlæg år Nye Målere Ultralyd Udskiftning af måletype til fjernaflæste Ultralyd, der kan aflæses vha. drive-by metode. I 2015 udskftes stk. I perioden udskiftes ca målere om året år (POLKA) Løft af Boringer. Boring i Brønd ønskes løftet, således den står på jorden. (Ønskes af sikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige forhold) år Ombygning af mandskab- og administrationsbygning år Ombygning af iltningstrappe til lukket iltning. (inkl. Udstyr) 2 x Coplator (kr ex. Moms) og kr til bygning og tilslutning år Overdækket gang mellem filter og Iltningstrappe. Renovering af Værkstedsbygning. Fundament er klar så udgift bør være mindre en før bugetteret år Klargøring af bygning til Driftsafdeling. Med 1. sal isoleret. Maling og murearbejde. Iht plan fra Rådgivende ingeniør år Sektionering Saneringsplan og sektionering af ledningsnettet Interne ressourcer 0 Afdrage på lån Sum Investeringsramme fra Prisloft Lånebehov Målere - Vingehjul Vingehjulsmålere - Turnusudskiftning af ca. i værste fald stk i I peroden udskiftes ca målere om året år (POLKA) F:\Økonomi\2015\Budget\Vand\Projekter i Vand

80 Bilag: 8.1. følgebrev.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

81

82

83 Bilag: 8.2. Endeligt udkast til Sundhedsaftale Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

84 Endeligt udkast til Sundhedsaftale Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014

85

86 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014

87 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både kommuner, hospitaler og praksissektor. Et velfungerende og forpligtende samarbejde mellem alle parter på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende kan blive enten rask eller få hjælp til at leve bedre med sin sygdom. Med denne tredje generation af sundhedsaftaler vil vi bygge videre på de gode erfaringer, som vi har fra de to foregående sundhedsaftaler. Vi vil sikre en fokuseret indsats gennem få og klare mål. Vi vil sætte borgeren i centrum og rette vores fokus mod de effekter, borgeren skal opleve, som følge af de aftaler, som vi indgår. Vi skal blive endnu bedre til at tilbyde borgeren indsatser af ensartet høj kvalitet, samt til at styrke koordinering, kommunikation og udviklingen af nye samarbejdsformer der sikrer effektive og sømløse forløb. I den fortsatte udvikling af vores fælles opgaver om mest mulig sundhed for borgerne, vil vi tage afsæt i en forebyggende tilgang. Vi vil sætte yderligere fokus på den langsigtede borger- og patientrettede forebyggelse og på den tidlige opsporing og tidlige indsats overfor borgere, der er i risiko for at udvikle somatisk og/eller psykisk sygdom. Vores fælles udgangspunkt er, at færre borgere skal udvikle kronisk sygdom eller have langvarige sygdomsforløb. Borgere, der har en langvarig eller kronisk somatisk eller psykisk sygdom, skal opleve, at alle indsatser i det samlede sundhedsvæsen tilrettelægges ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi vil gennem hele forløbet understøtte, at borgeren kan fastholde det bedst mulige funktionsniveau, og vi vil tilrettelægge vores indsatser på en måde, der sikrer mindst mulig indgriben i borgerens hverdagsliv. Vi vil derfor indrette vores tværsektorielle samarbejde således, at opgaven altid løses med høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse Fire politiske visioner Vi vil i denne sundhedsaftale særligt arbejde for at bringe borgere, herunder pårørendes viden og ressourcer bedre i spil i eget forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Derudover vil vi sætte særligt fokus på vores samarbejde omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere. Vores indsats skal tilrettelægges således, at den bidrager til at nedbringe ulighed i sundhed. Derfor ønsker vi at fokusere på følgende fire visioner i denne sundhedsaftale: At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen 2

88 Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der følges op målene. Opfølgning på aftalen I Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales, at Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for sundhedsaftalens implementering. Forslag til overordnet implementeringsplan vil derfor være indarbejdet i den administrative del af aftalen. Herunder vil der også indgå specifikke indikatorer, som skal understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne. Sundhedskoordinationsudvalget skal endvidere én gang årligt følge op på sundhedsaftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. Opfølgningen vil blandt andet ske gennem temadrøftelser i en bred kreds af politiske nøgleinteressenter. Læsevejledning Den politiske del af sundhedsaftalen er opdelt i fire temaer med tilhørende vision. Under hver vision er beskrevet en række særligt prioriterede målsætninger, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod. Det er derefter beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal udvikles i aftaleperioden med henblik på at nå målsætningerne. I sundhedsaftalens administrative del beskrives, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete indsatser og hvordan, der måles og følges op på indsatsernes effekt og fremdrift. 3

89 Aktivt og inddragende samarbejde med borgerne Vi vil understøtte, at borgere herunder pårørende har mulighed for at være aktive samarbejdsparter i den enkelte borgers individuelle forløb. Det aktive og inddragende samarbejde med borgere bidrager til, at indsatsen i højere grad bliver målrettes borgerens samlede situation og ressourcer. Samtidig kan det medvirke til at styrke borgerens mulighed for at mestre egen sygdom og selv bidrage i eget forløb. Vi skal i fællesskab sikre, at borgerne anvender deres unikke viden om, hvordan det er at være bruger i sundhedsvæsnet, til at bidrage til udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Vores vision er: At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen I aftaleperioden vil vi derfor særligt sætte politisk fokus på: 4

90 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Samarbejdskultur Aktivt og inddragende samarbejde stiller særlige krav til de måder, som de fagprofessionelle møder borgeren på. Vi vil derfor udvikle og afprøve modeller for samarbejdet mellem borgere herunder pårørende og fagprofessionelle. Vi vil fokusere på kulturelle og organisatoriske aspekter, der kan understøtte mulighederne for en proaktiv inddragelse af borgere både i forhold til borgerens individuelle forløb og når borgerne medvirker i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen. Her vil vi have særligt fokus på udvikling af differentierede modeller for det aktive samarbejde, som er tilpasset borgere med forskellige behov og ressourcer. Telesundhed Det aktive og inddragende samarbejde i individuelle forløb handler også om at give flere borgere mulighed for at opretholde så almindeligt et liv som muligt på trods af langvarig eller kronisk sygdom. Vi vil derfor understøtte muligheder for sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle data og følge sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand. Organisatorisk samarbejde Vi skal give borgere herunder pårørende bedre mulighed for at bidrage til udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Deres viden bidrager til at skabe et sundhedsvæsen, som borgerne oplever som inddragende og sammenhængende. Men det kræver noget at indgå i samarbejde både af repræsentanterne for borgerne og sundhedsvæsenet. Vi vil gennem en fælles indsats skabe de rette rammer for samarbejdet med borgerne i udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder i de relevante samarbejdsfora. 5

91 Nye og bedre samarbejdsformer Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. I de to foregående sundhedsaftaler har vi i vid udstrækning fokuseret på at etablere en samarbejdsstruktur mellem parterne og på at udvikle samarbejdet ud fra en stafet-tankegang, hvor der skabes koordination mellem indsatserne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Vi skal fortsat arbejde med at styrke koordination og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet, men vi må også erkende, at den sektoropdelte opgaveløsning især ikke tilgodeser sårbare borgeres behov. I denne sundhedsaftale vil vi derfor arbejde med at udvikle og afprøve organisationsformer, som passer til den opgave, der skal løses. Vi vil arbejde med udvikling og afprøvning af organisatoriske samarbejdsmodeller, der rummer forskellige grader af integration omkring opgaveløsning, personale, ledelse og økonomi. Vores vision er: At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 6

92 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser Vi vil afprøve og implementere nye modeller for integreret opgaveløsning med samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Det er særlig relevant for samarbejdet om den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der modtager samtidig behandling og pleje fra flere sektorer. Vi vil lære af erfaringer fra udlandet, hvor studier viser positive resultater med integrerede behandlings- og plejetilbud når det gælder behandlingskvalitet, patientsikkerhed, patienttilfredshed og økonomi. Modellerne kan eksempelvis afprøve nye samarbejdsformer om akut/subakutte tilbud, tilbud til mennesker med samtidigt misbrug og psykisk sygdom eller fælles sundhedshuse. Arbejdet med nye modeller for integreret opgaveløsning skal tage højde for de organisatoriske rammer i praksissektoren. Midler til prioritering sammenhængende løsninger I økonomiaftalen 2014 for regioner og kommuner er det aftalt, at begge parter skal prioritere midler til sammenhængende løsninger. Sundhedsaftalen danner rammen for, hvordan disse midler anvendes, og vi vil på baggrund af drøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget sikre en tæt koordinering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. 7

93 Lighed i sundhed Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for, eller som har svært ved at tage imod indsatserne, hvilket betyder at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Vi vil derfor udvikle og gennemføre tiltag, der skaber mere lighed i sundhed. Samtidig vil vi sikre, at sundhedsvæsenet ikke selv bidrager til at øge uligheden. Vi er i fællesskab parate til at tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Sårbare og udsatte borgere skal støttes gennem målrettede indsatser, der har fokus på at sikre adgang til og fastholdelse i forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Også samarbejdet med det sociale område skal styrkes. Vores vision er: At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 8

94 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Forebyggelse og tidlig opsporing Forebyggelse og tidlig opsporing af risikofaktorer for udvikling af sygdom er væsentlig, når lighed i sundhed skal sikres, og særlig vigtigt i forhold til sårbare og udsatte grupper. De praktiserende læger har en nøglefunktion, men der er mange andre vigtige aktører blandt andet på svangreområdet, i sundhedsplejen, i behandlings- og socialpsykiatrien og i ældreomsorgen. Vi vil derfor sætte fokus på at fremme en kultur, som i udgangspunktet tænker forebyggende og opsporende. Særligt vil vi lægge vægt på forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos borgere med psykisk sygdom således, at borgere med psykisk sygdom får samme adgang til forebyggelsestilbud og genoptræning som andre borgere. Indsatserne skal bl.a. tilrettelægges på baggrund af den regionale sundhedsprofil. Målrettede indsatser Alle borgere skal have den indsats, der giver det bedst mulige behandlingsresultat og den bedste mulighed for at borgeren efterfølgende kan mestre sin egen sygdom og livssituation. Vi vil i aftaleperioden udvikle og afprøve differentierede indsatser, det vil sige indsatser, der er tilpasset målgrupperne. Vi vil også videreudvikle redskaber til stratificering af patienter og borgere. Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet Støtte til sårbare og udsatte borgere er en kompleks opgave, da mange både har sociale og sundhedsfaglige problemstillinger. Øget lighed i sundhed forudsætter derfor en tæt og koordineret indsats mellem mange aktører i sundhedsvæsenet og et nært samarbejde med social- og beskæftigelsesområdet i kommunerne. Hospitaler, kommuner og praksissektor skal sammen tage udgangspunkt i borgerens samlede situation, behov og ressourcer og sikre, at rehabilitering er indtænkt i hele forløbet. Vi vil i aftaleperioden derfor udvikle en model, der kan styrke samarbejdet i forhold til borgere, der sideløbende har behov for indsatser på tværs af sundheds-, social-, undervisnings- og uddannelses- samt beskæftigelsesområdet. Kompetenceudvikling og forskning Der er fortsat et stort behov for viden om, hvilke målrettede indsatser, som virker bedst i forhold til at øge sundhedstilstanden for sårbare og udsatte grupper. Vi vil prioritere et mindre antal større forsknings- og udviklingsprojekter om lighed i sundhed, herunder f.eks. projekter om opsporing og fastholdelse i behandling og rehabilitering. Vi vil også i fællesskab styrke tilbud om kompetenceudvikling med fokus på ulighed i sundhed, som f.eks. kan udbydes som en del af en systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer og på tværs af både sundheds- og socialområdet. 9

95 Sammenhæng og kvalitet Et af de centrale formål med sundhedsaftalen er i samarbejde med borgerne at tilbyde den enkelte borger en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Også den foregående sundhedsaftale har haft fokus på sammenhæng og kvalitet, og der er gjort en stor indsats på området. Alligevel er det stadig ikke alle borgere, som oplever overgange i sundhedsvæsenet som sømløse. Samtidig er der et potentiale for at anvende ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bedre ved at borgerne får det rette tilbud på det rette niveau. Vi skal derfor fokusere endnu mere på at udvikle det fælles ansvar for at skabe sammenhæng og kvalitet for og med borgerne. Særligt skal vi udvikle samarbejdet om de borgere, der er mest sårbare og udsatte, og som kan have komplekse behov, og hvor koordinering af indsatserne på tværs af sektorerne kræver særlig opmærksomhed. Vores vision er: At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 10

96 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Ensartet høj kvalitet Vi skal arbejde for at sikre ensartet og høj kvalitet i de tilbud, som borgerne får. Derfor vil vi videreudvikle et kvalitetsarbejde, der kan give fælles forståelse af kvalitetsbegrebet mellem kommuner, hospitaler og praksissektor. Vi vil udvikle fælles kvalitetsmål og -standarder med afsæt i tilgængelig viden om evidens eller best practice. Udvikling af kvalitet i samarbejdet indebærer, at vi systematisk arbejder med muligheder for at dele kvalitetsdata og følge op med handling og justering af indsatser. Som led i kvalitetsudviklingen vil vi samarbejde om at styrke formidling af resultater fra forskningsprojekter og evalueringer af fælles projekter, men også understøtte, at der produceres ny viden. Koordination i det sammenhængende forløb Sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet forudsætter koordineret og tæt dialog mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren. Implementeringen af Kommunikationsaftalen i 2012 har forbedret samarbejdet om somatiske patienter, der indlægges og udskrives fra hospital. Der er imidlertid behov for udvikling af lignende aftaler, der omfatter somatiske patienter i ambulante forløb, børneområdet og hele psykiatriområdet. Der er også behov for, at videreudvikle modeller, der sikrer bedre koordination og samarbejde om sårbare borgere med komplekse forløb, herunder borgere med multisygdom. Kommunerne modtager i højere grad end tidligere borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller flere krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og giver større behov for lægefaglig rådgivning. Vi vil derfor blive bedre til at bruge hinandens kompetencer og række ud over sektorovergange i det daglige arbejde i form af bl.a. nem adgang til rådgivning, udgående funktioner fra hospitalerne, samt følge-op og følge-hjem ordninger. Derudover vil vi styrke samarbejdet mellem kommuner og almen praksis bl.a. om borgere på kommunale akut/subakutte pladser og om borgere, der anvender mange slags medicin. IT og digitalisering Sammenhæng og kvalitet i borgernes forløb forudsætter velfungerende digitale løsninger, hvor det sundhedsfaglige personale i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren har let adgang til relevante oplysninger. Derfor skal der fortsat arbejdes med mulighederne for at dele data på tværs. I aftaleperioden skal vi øge brugen af eksisterende IT-løsninger og understøtte de nationale tiltag om Sundheds-IT, herunder bl.a. fuld implementering af det Fælles Medicinkort. Herudover er der behov for at intensivere arbejdet med generel it-understøttelse af forløb på tværs af sektorer og særligt understøttelse af forløb for borgere med samtidige somatiske, psykiske og sociale problemstillinger. 11

97 Systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer Vi skal bygge bro mellem kompetencerne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Der skal arbejdes med udvikling og systematisk udbredelse af fælles kompetenceudvikling. Vi vil bygge videre på indhøstede erfaringer og integrere kompetenceudviklingsindsatserne mere. Herunder vil vi afprøve modeller med rotations- og delestillinger på tværs af kommuner og hospitaler. Rådgivning på tværs af sektorer Regionens faglige ekspertise skal komme det samlede sundhedsvæsen til gode. Regionens rådgivning generelt og særligt på forebyggelsesområdet skal i højere grad tilpasses kommunernes behov. Vi skal målrette regionens faglige rådgivning i forhold til de forebyggende indsatser. Vi skal konkretisere rammerne for den faglige rådgivning og for den udveksling af viden på tværs af sektorer, som er vigtig for den daglige håndtering af konkrete borgerforløb. Det kan f.eks. omfatte en formaliseret og systematisk rådgivningsfunktion, hvor regionen yder faglig rådgivning til praksissektoren eller til kommunerne vedrørende borgere med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov. 12

98 Endeligt udkast til Sundhedsaftalen administrativ aftaledel Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014

99 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen Indikatorer Sundhedskoordinationsudvalget opgaver Den administrative styregruppes opgaver Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter Kapacitetstilpasning Bilag... 8 Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart Politiske målsætninger og indikatorer Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer Politiske målsætninger og indikatorer Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift Kapitel 4: Lighed i sundhed Politiske målsætninger og indikatorer Differentierede indsatser Identifikation af sårbare borgere Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom Særlige målgrupper Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler

100 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet Politiske målsætninger og indikatorer Tværgående indsatsområder Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata Sundheds-it og digitale arbejdsgange Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed Fokus på kronisk sygdom Rådgivning på tværs af sektorer Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud Samarbejde om opgaveoverdragelse Forskning Forebyggelse Synlighed og sammenhæng mellem indsatser Samarbejde om gravide og nyfødte Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge Børn og unge som pårørende Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler og deres familier Børn i familier med misbrugsproblemer Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma Behandling og pleje Samarbejde og kommunikation

101 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser Tværsektorielt samarbejde om medicin Særlige målgrupper Genoptræning og rehabilitering Koordination og tidlig indsats Kommunikation Fokus på faglig kvalitet Arbejdsdeling og opgaveansvar Samarbejde på fysioterapiområdet

102 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Administrativ aftale Denne Sundhedsaftale er indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. Aftalen er gældende fra 1. februar Sundhedsaftalen består af en politisk aftale og en administrativ aftale. Den politiske aftale beskriver vores fælles visioner og politiske målsætninger for videreudvikling af vores samarbejde om snitflader og de opgaver, som vi deler på sundhedsområdet. I den administrative aftale er de politiske målsætninger og visioner konkretiseret og uddybet i forhold til bl.a. de obligatoriske indsatsområder og målgrupper (jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler), der ikke er omtalt specifikt i den politiske del af aftalen. Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete udviklings- og driftssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren. Aftalen omfatter alle borgere med en eller flere forbigående eller kroniske sygdomme og/eller funktionsnedsættelser, som har behov for sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne - enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Herudover indeholder aftalen målsætninger om indsatser for specifikke grupper af sårbare og udsatte borgere, hvor der er behov for et særligt fokus på at sikre kvalitet og sammenhæng. Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlægges i en årlig implementeringsplan, der godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget. Proces for udarbejdelse og godkendelse af implementeringsplanen er beskrevet i afsnit 1.2. Private leverandører (f.eks. hospice, private leverandører af kommunal hjemmepleje og privathospitaler) der leverer offentligt finansierede sundhedstilbud, er inden for relevante områder omfattet af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne sikrer hver især, at de private leverandører kender til indholdet i sundhedsaftalen herunder implementeringsplanerne samt at de efterlever sundhedsaftalen i relevant omfang. Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at et gensidigt forpligtende samarbejde med almen praksis er et helt centralt fokusområde i sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne har derfor stort fokus på at sikre den nødvendige sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen således, at sundhedsaftalens intentioner udfoldes i praksisplan for almen praksis og de relaterede aftaler for herigennem at sikre, at sundhedsaftalens mål og visioner implementeres. 4

103 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvordan samarbejdet omkring sundhedsaftalen er organiseret politisk og administrativt, samt hvordan parterne følger op på sundhedsaftalen med afsæt i udvalgte indikatorer og ud fra en implementeringsplan. Desuden er der en kort beskrivelse af, hvor det kan være relevant at indgå supplerende lokale aftaler samt et afsnit om koordination af kapacitet. 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen Den politiske organisering af samarbejdet Det politiske samarbejde om implementering af sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget. I det konkrete arbejde med implementering af sundhedsaftalen vil Sundhedskoordinationsudvalget sikre systematisk dialog med de kommuner, der ikke er repræsenteret i udvalget. Herunder vil udvalgets godkendelse af den årlige implementeringsplan for sundhedsaftalen ske på baggrund af en forudgående dialog med alle kommuner via KKR-Hovedstaden (Kommune Kontakt- Råd). Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes sikre en løbende dialog med Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget om implementeringen af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil understøtte udveksling af information med de øvrige Sundhedskoordinationsudvalg i de andre regioner med henblik på deling af relevant viden og understøttelse af nye nationale initiativer. Den administrative organisering af samarbejdet Arbejdet med konkretisering og implementering af den foregående sundhedsaftale har været forankret i en samarbejdsstruktur, der var bygget op omkring en administrativ styregruppe, samordningsudvalg, udviklingsgrupper og arbejdsgrupper. Vi vil videreudvikle den administrative organisering, så den bedst muligt understøtter implementering af sundhedsaftalen , samtidig med at organiseringen er ressourceeffektiv. Vi bibeholder en administrativ styregruppe, der bl.a. skal sikre den overordnede koordinering af arbejdet med implementering af sundhedsaftalen. Herudover sigtes mod, at den eksisterende organisering 5

104 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del af sundhedsaftalearbejdet forenkles samtidig med, at organiseringen skal afspejle den nye integration af somatik og psykiatri i sundhedsaftalen. Der vil også være et særligt fokus på, hvordan det tværsektorielle samarbejde på børneområdet tilgodeses i organiseringen. Parterne vil primo 2015 aftale en administrativ organisering, som forventes at tage udgangspunkt i en model med samordningsudvalg, og som led heri bl.a. tage stilling til behovet for etablering af permanente og/eller tidsbegrænsede udviklings- og arbejdsgrupper. 1.2 Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen Indikatorer For at understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne i sundhedsaftalen er der udvalgt en række specifikke indikatorer, der dels rummer de politiske visioner og dels de obligatoriske indsatsområder. Opfølgning på indikatorerne sker årligt i Sundhedskoordinationsudvalget og som en del af opfølgningen på implementeringsplanen for sundhedsaftalen. Indikatorerne er udpeget under hensyntagen til, hvad der på nuværende tidspunkt er muligt at måle ud fra eksisterende registreringer og datakilder, og til at de i videst mulig udstrækning siger noget om effekt for borgeren. Resultatet er 11 indikatorer, der repræsenterer såvel proces- som effektindikatorer. Indikatorerne er beskrevet i de relevante kapitler. Parterne er opmærksomme på, at det ikke har været muligt at vælge et sæt af indikatorer, der dækker hele sundhedsaftalen. Dette gælder blandt andet i forhold til visionen om borgeren som aktiv samarbejdspart, hvor det ikke har været muligt at pege på relevante indikatorer, der umiddelbart er målbare. Parterne er derfor enige om, at man tidligt i aftaleperioden vil arbejde med at udvikle indikatorer også for dette område. Det er endvidere aftalt, at der i forbindelse med den årlige opfølgning på indikatorerne i Sundhedskoordinationsudvalget skal ske en vurdering af, om de valgte indikatorer fungerer efter hensigten, samt om mulighederne for opfølgning på aftalen kan styrkes gennem nye eller justerede indikatorer vurderingen skal ske under hensyntagen til behovet for kontinuitet i forbindelse med opfølgningen. Det skal bemærkes, at der udover ovennævnte udvalgte indikatorer for nærværende sundhedsaftale fortsat måles på en række indikatorer, der indgår i de løbende ledelsesinformationsdata (LISdata) jf. afsnit

105 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Sundhedskoordinationsudvalget opgaver Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. gældende bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler følge op på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere aftalen. Sundhedskoordinationsudvalgets opfølgning vil foregå med afsæt i de udvalgte indikatorer og ud fra en implementeringsplan for sundhedsaftalen, som udarbejdes en gang årligt og første gang i umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse. Implementeringsplanen skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af opgaverne og sikre at opgavevaretagelsen tilrettelægges på en måde, som understøtter effektiv udnyttelse af ressourcerne i både kommunerne og regionen. Herunder skal der være løbende fokus på at sikre relevant sammenhæng i arbejdet med at udvikle, konkretisere og implementere de enkelte indsatser. Implementeringsplanen vil beskrive formålet med indsatserne, organisatorisk forankring, ansvar for igangsættelse og gennemførelse samt tidsplan for indsatserne. Implementeringsplanen skal ligeledes understøtte parternes mulighed for at få overblik over økonomien i forbindelse med implementeringen af de aftalte indsatser. Endelig vil implementeringsplanen beskrive, hvilke indikatorer indsatsen har til formål at påvirke (se skitse til implementeringsplan i bilag). Med afsæt i opfølgningen vil udvalget ligeledes hvert år i 2. kvartal have en indledende drøftelse af en implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår. Herunder tager udvalget stilling til et eventuelt behov for at revidere sundhedsaftalen. Tiltrædelse af implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår vil ske på et møde i Sundhedskoordinationsudvalget ultimo oktober måned efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år Den administrative styregruppes opgaver Den administrative forberedelse og den løbende opfølgning på implementeringsplanen varetages af Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen. Den administrative styregruppe har ligeledes ansvaret for godkendelse af de konkrete opgavekommissorier, der skal udarbejdes forud for igangsætning af nye indsatser. Den administrative styregruppe har endvidere ansvar for systematisk at vurdere, om implementering af de enkelte indsatser fordrer iværksættelse af nye tværgående indsatser. Herunder skal Den administrative styregruppe systematisk vurdere behov for fælles kompetenceudvikling, herunder f.eks. indsatser i forhold til faglig vidensopbygning og læring eller understøttelse af kulturbærende elementer, der styrker samarbejdet med såvel borgere som øvrige samarbejdsparter. 7

106 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 1.3 Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at det kan være relevant at indgå supplerende lokale aftaler mellem en eller flere kommuner og regionen om etablering af fælles indsatser, der f.eks. er betinget af geografiske forhold. Parterne er endvidere enige om, at der skal være et råderum, som understøtter mulighed for, at en eller flere kommuner sammen med hospital(er) og/eller praksissektoren kan iværksætte innovations-, udviklings- og forskningsprojekter i forhold til afprøvning af nye løsninger for varetagelse af de fælles opgaver på sundhedsområdet. 1.4 Kapacitetstilpasning Sundhedsaftalen skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at både penge og personale anvendes på den bedste måde med fokus på effektiv ressourceudnyttelse og høj kvalitet. Aftalen skal desuden være med til at sikre en hensigtsmæssig sundhedsplanlægning og dimensionering af indsatserne. Det betyder, at kommuner, hospitaler og praksissektoren i den nye aftaleperiode skal arbejde tæt sammen om at udvikle tilbuddene tæt på borgerens hverdagsliv, og at der løbende foregår en stratificering og vurdering af borgerne med henblik på at tilbyde dem det rette sundhedstilbud på rette niveau. Af hensyn til koordinering af kapacitet mellem sektorerne betyder det også, at kommuner, hospitaler og praksissektoren så tidligt som muligt skal informere hinanden om ændringer i aktivitetsmønstret og nye tiltag, der kan have betydning for kapacitetsplanlægningen i de andre sektorer. Det handler bl.a. om væsentlige ændringer i behandlingsmetoder eller aktiviteten på hospitalet og/eller i praksissektoren og ændringer i f.eks. hjemmesygeplejen og kommunale akutte indsatser. Det er den myndighed, der har opgaven, som også har ansvar for at sikre den fornødne kapacitet. Det gælder også, hvor driften af et offentligt sundhedstilbud varetages af private leverandører. Regionen skal i muligt omfang levere relevante data om hospitalernes og almen praksis aktivitet, og kommunerne skal i muligt omfang levere relevante data om f.eks. tilbud inden for forebyggelse, rehabilitering, genoptræning og hjemmesygepleje. 1.5 Bilag Der er i tilknytning til den foregående sundhedsaftale udarbejdet en række bilag, der blandt andet indeholder vores fælles vejledninger, opgavekommissorier og konkrete aftaler om håndtering af specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne. Disse bilag videreføres til denne sundhedsaftale indtil anden beslutning foreligger. Ved ændringer af de eksisterende bilag orienteres alle relevante parter herom. 8

107 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart 2.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger: 1. At borgere, herunder pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det 2. At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer og behov i hele forløbet med mulighed for særlig støtte til sårbare borgere 3. At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet. Indikatorer: Det er et nyt indsatsområde i sundhedsaftalen, og der skal udvikles en indikator for borgeren som aktiv samarbejdspart, som det er muligt at måle på. Borgerens indsigt og medvirken er essentiel for en vellykket forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering og for et ligeværdigt samspil mellem professionelle og borgere. Aktivt samarbejde med borgere handler om at bringe borgerens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre og øve selvbestemmelse over egen sygdom og eget forløb. Ved at anvende borgerens viden og ressourcer, herunder borgerens netværk, skabes der en bedre effekt af indsatsen, men også en bedre borgeroplevet kvalitet. Aktivt samarbejde med borgere kræver, at beslutninger, der har betydning for det enkelte menneskes liv, træffes sammen med vedkommende. Det indebærer, at vi aktivt tager højde for borgernes perspektiver og inviterer til samarbejde - lige fra mødet med den enkelte borger til udviklingen af organisationerne. Det forudsætter en kultur med respekt for, at borgerne ønsker varierende grader af indflydelse på egne forløb og i varierende grad har mulighed for at mestre hverdagen. For at sikre borgerne lige muligheder for at indgå i et aktivt samarbejde skal vi derfor også differentiere indsatserne, så borgernes forskelligheder tilgodeses. 9

108 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Borgeren som aktiv samarbejdspart er et udviklingsområde i sundhedsaftalen, og understøttelse af dette samarbejde er et gennemgående fokus i hele sundhedsaftalen. Kommuner, hospitaler og praksissektoren har i dag et stærkt fokus på at samarbejde med borgerne, men det tager lang tid at foretage den nødvendige kulturelle og organisatoriske omlægning. Indsatserne omkring aktivt samarbejde med borgere er derfor beskrevet mere overordnet end andre indsatser i sundhedsaftalen. Vi er enige om, at der i denne aftaleperiode er behov for at bygge ovenpå og udvikle arbejdet, bl.a. ud fra eksisterende evidens på området og herunder synliggøre erfaringer med det, vi ved, der virker. I aftalen anvendes begrebet borgere som en samlet betegnelse for alle patient-, bruger- og pårørendegrupper, herunder både børn og voksne. 2.1 Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb De sundhedsprofessionelle har ansvaret for at sætte de faglige rammer. Men det er den enkelte borger, som er eksperten i sit eget liv. Styrkelse af samarbejdet med den enkelte borger om hans eller hendes forløb kan ske på to niveauer: Dels ved at påvirke kulturelle aspekter af den måde borgeren og den sundhedsprofessionelle mødes, og dels ved at udvikle redskaber, der understøtter borgerens indflydelse på og egenomsorg i eget forløb. Eksempler på dette er patientdagbøger, patientskoler, dialog- og feedbackmøder, fælles beslutningstagen og telesundhedsløsninger, hvor borgeren bl.a. selv kan registrere helbredsoplysninger og kommunikere fleksibelt med sundhedsvæsenet over afstand. Der er imidlertid behov for på tværs af sektorer at arbejde systematisk med at styrke samarbejdet med den enkelte borger om eget forløb og med at sikre, at gode metoder og redskaber udbredes. Der er også behov for at sikre, at både borgere og sundhedsprofessionelle er klædt på til at indgå i samarbejdet. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksisterende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. 10

109 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 2.2 Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet Vi er enige om, at borgerperspektivet skal være en naturlig del af tilrettelæggelsen af forandringsprocesser, når ydelser og forløb tilrettelægges, og når det giver mening for borgeren at blive involveret. Sundhedsloven fastlægger, at der i hver region skal nedsættes et patientinddragelsesudvalg. Patientinddragelsesudvalget har til formål at bidrage til sikring af borgerperspektivet i det arbejde, der foregår i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget. Regionen og kommunerne arbejder endvidere allerede på flere områder med det aktive samarbejde omkring udvikling af sundhedsvæsenet, f.eks. når repræsentanter for borgere deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglighed, praksis, indsatser og løsninger. Der er imidlertid behov for at indtænke borgerperspektivet mere systematisk i det organisatoriske samarbejde, der omhandler forløb på tværs af sektorer. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Arbejde for en styrkelse af den systematiske involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. 11

110 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer 3.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger: 4. At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum 5. At aftale en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen. Indikator: At vi har afprøvet 2-3 større nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. 3.1 Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift Vi ønsker, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats, og at der arbejdes efter fælles mål. På en række områder er den tværsektorielle håndtering af opgaveløsningen gennem koordination og samarbejde imidlertid ikke tilstrækkelig til at opnå den kvalitet og sammenhæng for borgeren, der ønskes. Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra flere sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere med kroniske sygdomme, som har hyppige genindlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt kunne være forebygget gennem en tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og almen praksis. Også inden for psykiatrien er der borgere, som er tilknyttet både den regionale psykiatri, praktiserende læge og/eller privatpraktiserende psykiatere, den kommunale misbrugsbehandling og socialpsykiatri, og hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse. 12

111 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Der er ønske om at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på områder inden for sundhedssaftalens visionsområder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. Der er for disse områder behov for at flytte fokus fra samarbejdsaftaler og en stafetmodel hen mod fælles modeller med partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder. Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og internationalt er man i gang med at afprøve organisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse, organisation, medarbejdere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, herunder bl.a. erfaringer med samarbejde omkring akutfunktioner herunder f.eks. akutpladser, hurtig udredning samt etablering af sundhedshuse, der både indeholder kommunale og regionale sundhedstilbud, skal inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integrerede opgaveløsninger. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren. 13

112 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 4: Lighed i sundhed 4.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger 6. At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer 7. At borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats 8. At borgere med psykisk sygdom får flere gode leveår. Indikatorer: At middellevetiden for borgere med psykisk sygdom stiger og nærmer sig middellevetiden for befolkningen som helhed i region Hovedstaden Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden viser, at vi har en stor udfordring i forhold til at skabe lighed i sundhed. Uligheden ses i forhold til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønstre. Den kan aflæses både som en gradient, hvor der i hele befolkningen er en sammenhæng mellem social position og sundhed, og som en dårlig sundhedstilstand hos mange socialt udsatte og sårbare borgere. En reduktion af ulighed i sundhed fordrer indsatser på mange niveauer. Herunder også indsatser, der rækker udenfor sundhedsvæsenet. Der er imidlertid enighed om, at der inden for sundhedsaftalens rammer er mulighed for indsatser, der kan bidrage væsentligt hertil. Det centrale er at kunne tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Lighed i sundhed kan derfor fremmes ved at 14

113 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del give tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker. Ved konkretisering af de enkelte indsatser kan det præciseres, hvem der er målgruppen, men vi skal samtidig være opmærksomme på at undgå den stigmatisering, der kan ligge i at få et tilbud på baggrund af en bestemt kategorisering af borgere. Styrkelse af indsatser, der kan fremme mere lighed i sundhed, er et generelt fokusområde i hele sundhedsaftalen. Men det bemærkes, at særligt forebyggelsesafsnittet (5.2) har flere indsatser, der har til formål at fremme lighed i sundhed. Ligesom det findes i afsnit om forskning. I dette kapitel fokuseres specifikt på, hvordan målrettede indsatser i det tværsektorielle samarbejde om patientforløb kan bidrage til dels at reducere uligheden i sundhed og dels at undgå at forstærke den sociale ulighed i kontakten med sundhedsvæsenet. 4.1 Differentierede indsatser Der tilbydes allerede i dag en række differentierede indsatser til borgere med kroniske sygdomme og/eller multisygdom (flere samtidige sygdomme), men denne indsats skal styrkes Identifikation af sårbare borgere Tidlig opsporing af multisygdom og kronisk sygdom er vigtig for et vellykket behandlings- og rehabiliteringsforløb, og opsporingen det kan være en særlig udfordring i forhold til sårbare borgere, herunder såvel børn som voksne. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde for at opspore og igangsætte tidlig indsats overfor sårbare borgere med kronisk sygdom/multisygdom. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom Det er en fælles udfordring at sikre, at den særligt sårbare borger opnår et godt behandlings- eller rehabiliteringsresultat, både med henblik på at blive mest mulig rask og for efterfølgende at kunne mestre sin sygdom bedst muligt samt at sikre at behandlingen udføres under hensyntagen til borgerens øvrige sygdomme. 15

114 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del De indsatser, der igangsættes som en del af forløbsprogrammerne, skal kunne rumme alle borgeres behov, herunder også at sikre, at den enkelte borger fastholdes i indsatsen. Det betyder, at vi skal arbejde på at skabe rammer for, at vi kan tilrettelægge fleksible og differentierede indsatser, der også tilpasses borgere med særlige behov. Der skal være fokus på den opfølgende indsats og effekten af de indsatser, borgerne modtager. Endelig skal der være fokus på at sikre lette henvisningsveje til differentierede tilbud. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. 4.2 Særlige målgrupper Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier Den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet og ses i forekomsten af en lang række graviditets- og fødselskomplikationer. Der er i 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem parterne for alle typer fødsler. Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området samt de politiske aftaler i Region Hovedstaden efterleves. Det indgår i aftalen om arbejdsdeling på svangreområdet, at indsatsen skal differentieres på baggrund af en række obstetriske, sociale og psykiske risikofaktorer. I denne aftaleperiode vil vi følge op på aftalen om arbejdsdeling og vurdere, om der er behov for justeringer af denne. Til gravide med et misbrug i familien eksisterer der tilbud om en særlig intensiv indsats gennem Familieambulatoriet. I den foregående aftaleperiode er der ligeledes iværksat flere projekter, hvor der er fokus på koordinering af indsatser for andre sårbare eller udsatte gravide, som f.eks. unge gravide uden uddannelse og/eller med svage sociale netværk samt helbredsproblemer. Disse projekter er dog midlertidige, og samtidig dækker de ikke gravide i hele regionen. I aftaleperioden vil vi derfor sætte særligt fokus på, at svangreomsorgen tilrettelægges med særligt fokus på at nå socialt udsatte gravide og deres familier. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. 16

115 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler Mange borgere med et skadeligt forbrug af rusmidler har samtidig psykisk sygdom. Fælles for disse borgere er, at de ofte oplever manglende sammenhæng mellem misbrugsbehandlingen og behandlingen af den psykiske sygdom. Samarbejdsaftalerne mellem region og kommuner på psykiatriområdet beskriver arbejdsdeling og procedurer for samarbejdet. I praksis har det imidlertid været vanskeligt at sikre en samtidig og koordineret indsats. I den foregående aftaleperiode har der derfor været gennemført flere projekter med henblik på at opnå samtidige og koordinerede behandlingsforløb. Der er positive erfaringer fra disse projekter. Men projekterne er ikke nødvendigvis egnede til generel udbredelse i hele regionen, idet befolkningsunderlaget og organiseringen af misbrugsbehandlingen er forskellig kommunerne imellem. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner, når disse foreligger Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere Udsatte borgere, herunder borgere med stofmisbrug og hjemløse, dør relativt ofte som følge af somatisk sygdom, der forholdsvis nemt kunne være behandlet ved en tidligere indsats. Årsagerne hertil er mange. Hjemløse borgere og borgere med stofmisbrug henvender sig kun i ringe grad til egen læge og har ofte en adfærd, der kan være svær at rumme i almen praksis og eksisterende sundhedstilbud. Samtidig overskygger misbruget hyppigt de somatiske sygdomme, hvilket medfører, at disse borgere ofte ikke modtager den relevante behandling. Der er imidlertid positive erfaringer med brug af opsøgende indsatser i forhold til socialt udsatte grupper, der kan videreudvikles. Herudover bør mulighederne for et systematiseret samarbejde med frivillige foreninger også indgå i arbejdet for en styrket indsats på området. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at understøtte, at særligt udsatte borgere får lettere adgang til udredning, behandling og pleje, vil vi indgå aftaler, der bl.a. skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje- og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalerne udvikles med afsæt i eksisterende erfaringer. 17

116 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet 5.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger Indikatorer: 9. At borgerne sikres høj kvalitet og en koordineret indsats i forebyggelse, behandling og pleje samt rehabilitering, uanset hvor i sundhedsvæsenet opgaven løses 10. At færre borgere indlægges og genindlægges på hospital, hvor det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats 11. At borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats. At almen praksis og hospitalerne henviser flere borgere med behov for forebyggelse og rehabilitering til udvalgte tilbud i kommunerne At andelen af borgere, der bliver indlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres At andelen af borgere, der bliver genindlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres At færre nyfødte genindlægges At andelen af akutte medicinske korttids-indlæggelser reduceres At andelen af borgere, der optager en seng på hospital efter de er færdigbehandlet, reduceres At andelen af udskrivelser, hvor der er en afsendt en rettidig elektronisk epikrise, øges At andelen af borgere, der oplever godt samarbejde og god kommunikation, stiger At anvendelsesgraden og rettidigheden af udvalgte indikatorer vedr. digital kommunikation øges. 18

117 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 5.1Tværgående indsatsområder I dette afsnit beskrives indsatser i forhold til tværgående temaer jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Der gøres opmærksom på, at beskrivelserne af de tværgående indsatser dækker alle fire obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse, Behandling og pleje, Genoptræning og rehabilitering samt Sundheds-it og digitale arbejdsgange. Indsatsområdet Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskrives som tværgående tema i nærværende afsnit, hvorimod de 3 øvrige obligatoriske indsatsområder beskrives i separate afsnit 5.2, 5.3 og 5.4. Dette afsnit indeholder derudover tværgående temaer om monitorering, kronisk sygdom herunder forløbsprogrammer, rådgivningsforpligtelsen, rammedelegation, opgaveoverdragelse og forskning Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata Monitorering af tværsektorielt samarbejde En løbende monitorering af det tværsektorielle område er med til at understøtte samarbejdet om planlægning, kapacitetsstyring og styring af de tværsektorielle forløb. Sundhedsstyrelsen har sammen med kommuner, regioner og praksissektoren udarbejdet indikatorer for monitoreringen af sundhedsaftalen. Monitoreringen inden for somatik, psykiatri, forebyggelige genindlæggelser og elektronisk kommunikation fungerer tilfredsstillende, men der skal løbende ske tilpasninger, der matcher behovet for lokale og nationale indikatorer. Der udarbejdes løbende ledelsesinformationsdata (LIS-data), der har til formål at skabe overblik og bidrage til at sætte fokus på udviklingen i den enkelte kommune og på det enkelte hospital samt danne grundlag for tværsektoriel dialog bl.a. i samordningsudvalgene. Der er behov for at se på, hvordan anvendelsen af LIS-data kan videreudvikles og tilpasses behovene for dialog, som er baseret på tværsektorielle data. 19

118 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Monitorering af tværsektorielle kvalitetsdata Der er stor efterspørgsel efter data, der belyser kvaliteten af indsatser på det tværsektorielle område. Blandt andet er der begrænset viden om effekten af indsatserne i forløbsprogrammerne for kronisk sygdom. Regionen og kommunerne igangsatte derfor i 2010 et arbejde med at udvikle og implementere en klinisk rehabiliteringsdatabase, som kan monitorere effekten af rehabiliteringsforløb fra diagnosen til afsluttet forløb på tværs af sektorer. Videreudviklingen og ikke mindst at implementere og udfolde brugen af databasen fortsætter i denne aftaleperiode, ligesom mulighederne for udbredelse af databasen til flere sygdomsområder skal afdækkes. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL. Datafangst i almen praksis 1 Overenskomstaftalen indgået 1. marts 2014 fastsætter, at der med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel skal udvikles en model for kvalitetsudvikling i almen praksis, hvor brugen af datafangst og kvalitetsparametre får en central rolle. Ud over at bidrage til kvalitetsudvikling af de enkelte almen praksis kan datafangst bl.a. også bidrage til at skabe overblik over populationen af patienter med en given diagnose. Det kan understøtte planlægningen af den fælles indsats på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis, f.eks. ved dimensionering af forebyggelsestilbud og henvisning hertil. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst Sundheds-it og digitale arbejdsgange Sundheds-it og digitale arbejdsgange skal sikre sammenhæng og tilgængelighed i data og processer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Denne del af aftalen skal understøtte, at samarbejdet om borgernes forløb sker koordineret, planlagt, rettidigt og sikkert. I den foregående aftaleperiode er vi kommet langt med implementering af digitale meddelelser på tværs af sektorer, men der er behov for fortsat fokus på implementering og korrekt anvendelse. Dertil kommer sikring af den digitale kommunikation på en række nye områder og særligt indenfor social- og psykiatriområdet. 1 Det skal bemærkes, at en juridisk afklaring om indsamling og brug af data pågår og forventes at foreligge ultimo

119 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Der er imidlertid også behov for et ambitiøst sigte mod fuld it-understøttelse af borgerens tværsektorielle forløb. Parterne følger den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, hvorfor hovedparten af tiltag i sundhedsaftalen om sundheds-it og digitale arbejdsgange er knyttet til generelle og nationale initiativer. Region Hovedstaden og Region Sjælland er i fællesskab i gang med at forberede og implementere Sundhedsplatformen, som er den nye elektroniske patientjournal til at understøtte hospitalernes kliniske arbejdsgange, dokumentation og vidensdeling. Systemet indeholder muligheder for at kunne se hospitalets data om borgeren, når der er behov for det. Det er i arbejdet med sundhedsplatformen vigtigt at drøfte og koordinere platformens potentialer i forhold til det eksisterende digitale samarbejde på tværs af sektorer. Fra beskedbaseret digital kommunikation til deling af data Beskedbaseret digital kommunikation mellem kommuner, hospitaler og praksissektor er implementeret for en række områder, herunder f.eks. for henvisninger, epikriser, indlæggelse og udskrivelse samt genoptræning. Der er behov for også at sikre tværsektoriel beskedbaseret digital kommunikation på en række andre områder, herunder bl.a. for akutområdet, det ambulante område, børneområdet og social- og psykiatriområdet. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet Følge anvisninger i den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående områder skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres. For at kunne optimere og koordinere sikre forløb på tværs af sektorer er det nødvendigt at have let adgang til overordnede, relevante og tidstro informationer om borgeren, uanset hvor og i hvilket system informationerne fødes. Dette gælder for alle involverede parter i forløbet herunder også borgeren. Jævnfør den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet skal der være fuld digital understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange ved, at relevante data deles på tværs af sundhedsvæsenet i På nationalt niveau udarbejdes en analyse af sundhedsoplysninger og kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet. Analysen vil give anbefaling til, hvilke sundhedsoplysninger der er størst behov for at dele, på hvilken måde data skal deles mellem sundhedsvæsenets it-systemer, og hvordan sundhedspersonalet skal have adgang til data. Den nationale analyse 21

120 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del vil desuden indeholde en fælles faseplan for realisering af arbejdet. Vi vil lave aftale om implementering af faseplanen, når den foreligger, herunder aftale tidsplan for arbejdet. Det Fælles Medicinkort Det Fælles Medicinkort (FMK) er taget i brug på hospitaler og i praksissektoren. I forbindelse med økonomiaftalen 2014 blev det aftalt, at FMK skal være organisatorisk implementeret i kommunernes omsorgssystemer medio Implementering af FMK betyder nye arbejdsgange i kommuner, hospitaler og praksissektoren. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke brugen af det Fælles Medicinkort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed For at sikre god kvalitet i diagnosticering, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering af borgere er det nødvendigt at arbejde systematisk med patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser. Rapportering af utilsigtede hændelser i sektorovergange danner en del af grundlaget for identificering af risici og kvalitetsbrist og anvendes til at forbedre kvalitet og sikkerhed i tværsektorielle patientforløb. Arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i overgange mellem sektorer og planområder er stadig i en opstartsfase, og der er fortsat et betydeligt forbedringspotentiale og behov for konsolidering af aktiviteter og samarbejde. Der er endvidere behov for kontinuerlig evaluering og monitorering af indsatserne. Målet for denne aftaleperiode er at arbejde videre med at udvikle et tæt samarbejde og en god afrapporteringskultur om utilsigtede hændelser i sektorovergangene. Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet skal udbredes, indarbejdes og nyttiggøres i samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på tværs af sektorer. Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem regionen og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. 22

121 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsagsanalyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb Fokus på kronisk sygdom Indsatser over for kronisk sygdom omfatter mange forskellige målgrupper, der har varierende behov afhængig af bl.a. sygdommens karakter, om der er flere samtidige sygdomme og de sociale forhold. Der er et generelt behov for bedre dokumentation og evaluering af de eksisterende indsatser og et stort behov for et fælles datagrundlag for interventioner, som går på tværs af sektorer. Forløbsprogrammer videreudvikling, implementering og kvalitetssikring Forløbsprogrammer er udviklet for en række af de mest udbredte kroniske sygdomme. Der er imidlertid behov for at udvikle programmernes anvendelse yderligere, så de eksempelvis også kan tilgodese behovene hos borgere med flere samtidige sygdomme. Der er ligeledes behov for at udvikle eller styrke indsatser for de mange borgere med kronisk sygdom, som enten ikke er omfattet af et forløbsprogram, eller som på anden måde falder uden for den mere standardiserede behandling og rehabilitering, som den aktuelt tilbydes. De sidste 5 år er der udviklet forløbsprogrammer i Region Hovedstaden for borgere med KOL, type-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme og lænderyg-lidelser. Fuld implementering af indholdet er en afgørende forudsætning for at opnå effekt af forløbsprogrammerne. Det er derfor væsentligt, at kommuner, hospitaler og praksissektoren afklarer, hvad der forstås ved fuld implementering og arbejder gensidigt forpligtende for denne opgave for at kunne sikre fuld implementering af disse programmer. Herunder også indarbejdelse af de ændringer, der følger af revisionen af forløbsprogrammerne inden for KOL og type-2 diabetes (2014) og efterfølgende hjerte-kar og demens (2015). Ud over de regionale forløbsprogrammer er der også udarbejdet nationale forløbsprogrammer inden for kræftrehabilitering og palliation samt erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og børn. Der pågår et regionalt arbejde med henblik på regional udmøntning af disse programmer. I aftaleperioden arbejdes der ligeledes mod en fuld implementering af disse forløbsprogrammer. Der vil nationalt blive initieret nye forløbsprogrammer, bl.a. som følge af udarbejdelsen af en generisk model for forløbsprogrammer for psykiske lidelser (2015), som forventes udmøntet i lokale forløbsprogrammer. Det vil vi forholde os til, når den nationale generiske model foreligger. Der er behov for at følge og monitorere forløbsprogrammerne på en række proces- og resultatparametre. Eksempelvis følge, om vi får henvist de rigtige borgere, opsporet alle relevante, fastholdt 23

122 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del borgerne i behandling og rehabilitering, og om der er sundhedsmæssig effekt for borgerne. Der henvises i øvrigt til afsnit om rehabiliteringsdatabasen. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne samt aftale, hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og for den videre implementering, der skal nås. Andre indsatser overfor borgere med kroniske sygdomme Det stigende pres på sundhedsvæsnet indebærer, at der er brug for at tænke anderledes i behandlingen og plejen af borgerne samt behov for bedre dokumentation og evaluering af de eksisterende indsatser. Analyser har vist, at forbruget af ydelser i sundhedsvæsenet er centeret omkring en mindre gruppe af borgere. Vi er derfor begyndt at sætte fokus på, hvordan vi kan identificere borgere med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser, og hvordan vi gennem målrettede indsatser kan reducere den del af storforbruget, som vurderes at kunne forebygges. Dette udviklingsarbejde forudsætter, at relevante data kan deles på tværs af sektorer. Vi vil i aftaleperiode gøre følgende: Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterfølgende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen Rådgivning på tværs af sektorer Regionens rådgivningsforpligtigelse skal udvikles i samarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren for at sikre, at rådgivningen er organiseret på en måde, hvor kompetencerne anvendes effektivt og er målrettet kommunernes aktuelle behov for rådgivning. Rådgivningsforpligtelsen omfatter generelle forhold. Rådgivning i forbindelse med konkrete borgerforløb behandles i et særskilt afsnit. Rådgivning jf. rådgivningsforpligtelsen Rådgivning i henhold til rådgivningsforpligtelsen vil, afhængig af hvilket emne der er tale om, blive varetaget af forskellige regionale institutioner med forskellig organisering og form for rådgivnin- 24

123 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del gen. Vi vil derfor indgå konkrete aftaler om rådgivningen, hvor vi for hvert emne vil beskrive indholdet af rådgivningen, formen, organiseringen og økonomi samt evaluering. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne skal fortsat bruges som monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling. Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I aftalen skal der bl.a. være fokus på databaseret rådgivning ud fra monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere. Videreudvikle aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedrørende hygiejne, ved at følge op på evalueringen af den nuværende hygiejneaftale og eventuelt komme med anbefalinger til indsatsområder. Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. medicin. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder f.eks. Fælles Medicinkort (FMK) og polyfarmaci (anvendelse af mange slags medicin) hos borgere med multisygdom. Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. Rådgivning i forbindelse med konkrete borgerforløb Allerede i dag foregår der sparring og videndeling som en naturlig del af samarbejdet om den enkelte borger og det enkelte forløb. Der er imidlertid behov for at systematisere rådgivning og videndeling i forhold til borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri ret til at trække på hinandens kompetencer. 25

124 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud Kommunerne har mulighed for at løse en række lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud, som overdrages til kommunen inden for rammen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vi vil i denne aftaleperiode skabe større klarhed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der udføres som rammedelegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud Samarbejde om opgaveoverdragelse Ud fra hensyn til effektiv ressourceudnyttelse flytter opgaver løbende mellem sektorerne i sundhedsvæsenet. Det er centralt, at overdragelse af større opgaver mellem henholdsvis hospital, kommune og praksissektoren sker planlagt og aftalt. Vi vil i aftaleperiode gøre følgende: Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommune, hospital, og praksissektoren. I forbindelse hermed vil vi beskrive opgaven og tage stilling til, hvem der har det sundhedsfaglige ansvar, delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, faglige retningslinjer for området og eventuelle konsekvensvurderinger, herunder økonomiske forhold, volumen og behov for kompetenceudvikling. Derudover vil vi tage stilling til implementering og opfølgning. De opgaver som almen praksis jf. Sundhedsaftalen skal udføre, skal beskrives i praksisplanen, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om principper for udarbejdelse af praksisplan for almen praksis Forskning Der er fortsat et stort behov for mere viden om, hvilke målrettede indsatser som virker bedst i forhold til at øge sundhedstilstanden i befolkningen, herunder er der et særligt stort behov for at skabe mere viden om, hvilke indsatser der bedst tilgodeser sårbare og udsatte borgeres behov og ressourcer. Der er ligeledes stort behov for systematisk udbredelse af viden fra eksisterende forsknings- og udviklingsprojekter. Region Hovedstaden og kommunerne har i den foregående aftaleperiode etableret en ramme for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler, forskningsinstitutioner og praksissektoren inden for det fælles opgavefelt på sundhedsområdet. Region Hovedstaden etablerede i forbindelse hermed i 26

125 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 2013 en Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE), der skal sikre identificering, formidling og implementering af forskningsbaseret viden samt generere ny viden, der kan implementeres på tværs af sektorer. Det er derudover vigtigt, at der er fokus på muligheder for synergier og etablering af samarbejder med forsknings- og innovationsmiljøer såvel lokalt i regionen som i det øvrige Danmark og internationalt. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre antal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelsesbehandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. 27

126 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 5.2 Forebyggelse Sundhedsaftalen omfatter samarbejdet om sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der har til formål at støtte og motivere borgere til livsstilsændringer, der kan forebygge, at sygdom opstår og udvikler sig. Dette afsnit om forebyggelse omhandler de opgaver og samarbejdsflader, som kommuner, hospitaler og praksissektoren deler på forebyggelsesområdet. Det overordnede formål er at sikre, at alle borgere med behov tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj faglig kvalitet. Det skal bemærkes, at rådgivning om forebyggende indsatser samt samarbejdet omkring kronisk sygdom, herunder forløbsprogrammer, er beskrevet som tværgående temaer i afsnit Synlighed og sammenhæng mellem indsatser Parterne er enige om, at vi i højere grad skal betragte forebyggelsesarbejdet i kommuner, hospital og praksissektoren som tæt sammenvævede og afhængige indsatser. F.eks. har kommunernes indsatser vedrørende alkohol og tobak betydning for behandlingsindsatsen på hospitalet og i praksissektoren. Tilsvarende påvirker hospitalernes og praksissektorens vurdering af borgernes forebyggelsesbehov og deres opmærksomhed på muligheden for henvisning af borgere til kommunale tilbud kommunernes muligheder for at nå ud til de relevante borgere. For at understøtte at henvisning foretages, skal det være tydeligt for både borgere og sundhedsprofessionelle, hvilke tilbud kommunerne har på området. Men også samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om tidlig indsats hos borgere med behov for livsstilsændring eller patientuddannelse skal styrkes. Sundheds- og forebyggelsesportalen (SOFT) på Sundhed.dk er kommunernes, hospitalernes og almen praksis fælles overblik over tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet. SOFTportalen kan dermed understøtte mere sammenhængende forebyggelses- og rehabiliteringsforløb for borgerne. Der er imidlertid behov for at sikre, at alle parter systematisk opdaterer informationer om egne tilbud. Også oplysninger om sundheds- og forebyggelsestilbud på psykiatriområdet bør være tilgængelige på portalen. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelses- og rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk handikap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler. 28

127 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkoholog tobaksintervention forud for operation Samarbejde om gravide og nyfødte For at sikre en sammenhængende indsats er der behov for en bedre kommunikation mellem sektorerne. Herunder at der er én indgang til den kommunale sundhedspleje, som er kendt af almen praksis og fødeafdelingerne, der typisk har fødende kvinder fra mange forskellige kommuner. Det kan bl.a. understøtte, at den kommunale sundhedspleje allerede under graviditeten informeres om f.eks. behov for svangrebesøg. Fødsels- og forældreforberedelse er et andet vigtigt forebyggelsesområde særligt i forhold til førstegangsforældre. Der findes forskellige tilbud i hospitals- og kommunalt regi, men disse tilbud er ikke koordineret på tværs af sektorerne, ligesom der findes mange forskellige organiseringer. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet. Indgå aftaler, der sikrer fælles fødsels- og forældreforberedelse på tværs af sektorerne. Tilbuddene skal udformes på en måde, der særligt fremmer sårbare gravides motivation og muligheder for at deltage i fødselsforberedelsen Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Det er vigtigt for børns udvikling, at der handles tidligt på tegn på psykisk og fysisk mistrivsel. De forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (jf. sundhedsloven) er de mest strukturerede tilbud, der findes til målgruppen. Den viden, der opnås herigennem, skal udveksles mellem relevante parter og understøtte koordinerede indsatser mellem kommuner og almen praksis. Der foregår imidlertid ikke nogen systematisk koordination eller udveksling af relevante helbredsoplysninger mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsoplysninger. Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne og Ungdomspsykiatrisk Center. 29

128 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge Det er vigtigt, at børn med psykisk mistrivsel opspores så hurtigt som muligt med henblik på iværksættelse af relevante foranstaltninger. Vi vil vurdere, om der er behov for at udvikle aftaler mellem kommunerne og praksissektoren om samarbejdet omkring børn og unge med psykisk mistrivsel. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn i forskellige aldersgrupper hos såvel kommune som almen praksis. Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri Børn og unge som pårørende Børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i deres nærmeste familie, udsættes for en stor belastning. Familien kan have vanskeligt ved at give barnet den støtte, som det har behov for, da familien er i en sårbar situation. På psykiatriområdet er der aftalt retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og psykiatrien i forhold til børn som pårørende til borgere med psykisk sygdom, men der findes ikke tilsvarende generelle aftaler på det somatiske område. Vi vil fremme det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing af børn og unge som pårørende, således at der ved behov kan sikres en opfølgende indsats. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale, hvordan der varsles mellem sektorerne i forhold til børn og unge, der oplever dødsfald og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler og deres familier Tidlig opsporing er væsentlig for at forebygge udvikling af et afhængigt forbrug af rusmidler. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i gennemsnit går år fra et misbrug af alkohol påbegyndes, til en borger kommer i et egentligt behandlingstilbud. Der er derfor behov for at styrke den tidlige opsporing af unge og voksne med problemer med rusmidler. Motivation spiller en afgørende rolle for borgerens beslutning om at deltage i et behandlingsforløb. Alle parter har derfor også en opgave i at motivere til behandling herunder at oplyse om de kommunale behandlingstilbud. 30

129 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes. Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling Børn i familier med misbrugsproblemer Børn, der vokser op i familier med misbrugsproblemer, har stor risiko for senere i livet at udvikle psykiske problemer og for selv at udvikle afhængighed af rusmidler. Denne gruppe børn mangler hjælp fra familien, og derfor bliver hjælpen fra det omgivende samfund endnu mere central. I aftaleperioden vil vi arbejde for at understøtte sammenhængende og koordineret indsats omkring tilbud til børn i misbrugsfamilier. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer. Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom Tidlig opsporing af psykisk sygdom er vigtig for en vellykket behandling og rehabilitering. Samtidig ved vi, at særligt borgere på kontanthjælp og langtidssygemeldte har en høj forekomst af psykiske lidelser, der ofte først opspores sent i forløbet. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing af unge og voksne, der har psykisk sygdom eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom og tilbyde dem en tidlig koordineret indsats. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger. Sikre rådgivning af medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene om metoder til identifikation af mulig psykisk lidelse. Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren. 31

130 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Borgere med psykisk sygdom har en overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning. En væsentlig årsag hertil er, at somatisk sygdom ofte ikke opspores eller behandles i tide. Det er derfor en fælles opgave at iværksætte indsatser, der kan mindske risikoen for udvikling af alvorlig somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Aftale, hvordan borgere, der er tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud, systematisk kan tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma I økonomiaftalen 2014 fremgår, at der skal ske en styrket indsats på lungeområdet med særligt fokus på KOL og børneastma. Indsatsen skal indebære udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer og styrkelse af den tidlige opsporing af KOL og børneastma. Almen praksis fremhæves som en afgørende aktør i opsporing og diagnostik af lungesygdomme. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. 32

131 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 5.3 Behandling og pleje Et velfungerende tæt og forpligtende samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgere med behov herfor tilbydes et sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. I dette afsnit af sundhedsaftalen sættes fokus på vores opgaver, samarbejde og kommunikation i forbindelse med ambulant behandling og ved indlæggelser og udskrivelser. Herunder er der fokus på de indsatser, som vi prioriterer for at undgå indlæggelser og genindlæggelser, hvor de kan forebygges gennem tidlig og koordineret indsats. Der sættes desuden fokus på at nedbringe antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser og antallet af færdigbehandlede borgere, der optager en seng på hospitalerne Samarbejde og kommunikation En væsentlig forudsætning for det sammenhængende patientforløb af høj kvalitet er fælles mål understøttet af koordination og dialog. Dialog kan finde sted ved det personlige møde, elektronisk kommunikation eller ved telefonisk kontakt. Det er afgørende, at der i hele forløbet er den relevante viden til rådighed, således at koordination mellem samtidige indsatser og overdragelse mellem sektorer foregår så hurtigt, sikkert og fyldestgørende som muligt. I den foregående aftaleperiode blev der indgået en aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne om indlæggelser og udskrivelser. Kommunikationsaftalen omfatter samarbejdet om indlæggelser og udskrivelser mellem kommunerne og hospitalerne i forhold til voksne med somatisk sygdom, der efter indlæggelse har behov for kommunale omsorgsydelser. I aftaleperioden skal Kommunikationsaftalen revideres, og der skal arbejdes videre med udvikling af kommunikationsaftaler på de områder, der ikke er dækket af den gældende Kommunikationsaftale. I de nye aftaler skal der være fokus på borgeren som aktiv samarbejdspart samt på implementering og opfølgning. På psykiatriområdet er der indgået bilaterale samarbejdsaftaler mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Aftalerne beskriver ansvars- og opgavefordelingen i de enkelte faser af et behandlingsforløb. Der er behov for ensartede aftaler mellem alle kommuner og Region Hovedstadens psykiatri bl.a. som følge af en regional samling af specialfunktioner. 33

132 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse. Udarbejde og implementere kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien. Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital. Revidere og omdanne samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Vi ønsker, at færre borgere indlægges på hospital, hvis det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats. Aftalen skal medvirke til at undgå hospitalsindlæggelser og genindlæggelser, der kan forebygges ved rettidig og effektiv opsporing, behandling, pleje og træning i kommuner og praksissektoren og i samarbejde med ambulatorier og andre afdelinger på hospitalerne. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser kræver nogle gange særlige indsatser, men ofte er der også tale om et fokus, der skal integreres i de indsatser, borgeren allerede modtager. Målgruppen for indsatsområdet er de sårbare borgere, der f.eks. gennem tilknytning til kommunale tilbud, hyppige indlæggelser eller hyppige kontakter til almen praksis, er i kontakt med sundhedsfaglige medarbejdere. Det drejer sig primært om ældre medicinske patienter og borgere med somatisk eller psykisk kronisk sygdom og/eller hyppige indlæggelser. Herudover er der en særlig udfordring omkring genindlæggelser af nyfødte. Forudsætningen for, at akutte indlæggelser kan forebygges, er en øget opmærksomhed på og opsporing af begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom. Kommunerne og almen praksis har derfor en væsentlig rolle i forhold til den tidlige opsporing. Men tidlig opsporing kan ligeledes foregå på hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og ambulante forløb, og man skal her være opmærksomme på muligheden for henvisning til kommunale tilbud. Herudover kan tidlig indsats forudsætte hurtig adgang til specialistudredning på hospital eller hos praktiserende speciallæge. 34

133 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret, og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats Akutte indsatser I de seneste aftaleperioder er mulighederne for at yde akut og kompleks pleje og behandling udvidet i det nære sundhedsvæsen. Akutte indsatser i den kommunale sygepleje kan være med til at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser og skabe tilbud om pleje, observation og behandling tæt på borgernes hverdagsliv og lokalmiljø. For borgere med psykisk sygdom vil en udbygget adgang til kommunale akutte indsatser ligeledes kunne være med til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation og samarbejde om understøttelse samt oplæring af medarbejdere. Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik Genindlæggelser af nyfødte og arbejdsdeling omkring fødslen Der har i den forrige aftaleperiode været en omlægning på fødeområdet, som giver langt flere ambulante fødsler og tidlige udskrivelser efter fødsel. Samtidig er antallet af nyfødte, der genindlægges, steget markant. Der er primo 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem parterne for alle typer fødsler. Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området samt de politiske aftaler i Region Hovedstaden følges. Herunder er der i aftalen særligt fokus på, at alle familier modtager tæt opfølgende kontakt i den første sårbare tid efter fødsel og især hjemkomst. Der er behov for, at der følges op på, om aftalen virker efter hensigten. Herunder er der særligt behov for at undersøge, om aftalen i tilstrækkelig grad indeholder indsatser, der kan medvirke til at reducere antallet af genindlæggelser af nyfødte. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af, om der er behov for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser. 35

134 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser Den gode udskrivelse vil for mange borgere forudsætte, at udskrivelsen forberedes allerede ved indlæggelse. Rettidig inddragelse af og information til kommuner og praktiserende læger samt en inddragende og helhedsorienteret vurdering af borgerens situation kan understøtte borgerens oplevelse af sammenhæng og kvalitet i indsatsen og forebygge genindlæggelser. I aftaleperioden ønsker vi at forbedre udskrivelsen for den enkelte borger på både det somatiske og psykiatriske område. Det vil vi bl.a. gøre ved at skabe overblik og koordinere de mange indsatser såsom forløbskoordination, regionale følgeordninger og kommunale opfølgningsindsatser. Ikke alle ordninger er implementeret i samme grad Forløbskoordination Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt en model for fælles regional/kommunal forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter, som er under implementering. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at skabe overblik og effektiv ressourceudnyttelse vil vi sikre koordinering og implementering i forhold til forløbskoordination og de regionale og kommunale følgeordninger: Følge hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt øvrige kommunale ordninger, der følger op efter udskrivelse Behandlingsredskaber og hjælpemidler ved udskrivelsen Borgerne udskrives i dag tidligere og er ofte mere plejekrævende og mindre mobile og selvhjulpne ved udskrivelsen. Dette øger behovet for hjælpemidler. Det er vigtigt, at de hjælpemidler og behandlingsredskaber, som borgeren har behov for, er til rådighed ved udskrivelsen fra hospital, samt at borgeren har modtaget den nødvendige instruktion i brugen af hjælpemidlet og behandlingsredskabet. For at sikre en klar ansvarsfordeling mellem kommune, hospital eller borgeren selv er der udarbejdet et snitfladekatalog, som skal give klarhed over arbejdsdelingen vedrørende udlevering, afprøvning, instruktion, tilpasning og opfølgning på borgerens brug af behandlingsredskabet eller hjælpemidlet. Snitfladekataloget er et dynamisk aftaleredskab, som bygger på en fortolkning af afgrænsningscirkulæret, [1] og det vil løbende blive revideret. [1] Cirkulære nr af 22/02/

135 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Tværsektorielt samarbejde om medicin For at sikre at borgerne opnår rigtig og sikker medicinering og kontinuitet ved sektorovergange, skal borgerens medicinoplysninger være opdaterede og tilgængelige ved indlæggelse på og udskrivelse fra hospitalerne, ved behandling hos praktiserende læge og speciallæge samt i kommunerne. Kommunikation om medicin foregår hovedsagelig via Fælles Medicinkort (FMK) og vil i takt med implementeringen af FMK være en forbedring af patientsikkerheden på medicinområdet. Det skal sikres, at alle sundhedsprofessionelle, der har borgeren i pleje og/eller behandling, udveksler og har let adgang til tidstro, opdateret og korrekt information om borgerens aktuelle medicinering. Det er desuden en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergange, at der til enhver tid er klarhed over placeringen af det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. Når borgeren afsluttes fra hospitalet videregives informationer i form af en epikrise til almen praksis og hvis relevant også til praktiserende speciallæge. Informationerne skal sikre, at almen praksis og/eller praktiserende speciallæge hurtigst muligt efter udskrivelsen har relevante oplysninger om indlæggelsen/behandlingen med henblik på det videre forløb. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren. Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Det skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning Særlige målgrupper Palliative patienter Der er behov for, at der sker en videndeling mellem det specialiserede palliative niveau på hospitalerne og hospices og det basale niveau i kommunerne, så de specialiserede palliative enheder i tiltagende grad varetager en rådgivnings-, undervisnings- og sparringsfunktion i forhold til det basale niveau. 37

136 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Patienterne skal tilbydes sammenhængende palliative forløb. Det er derfor vigtigt, at der er et godt tværsektorielt samarbejde mellem de udgående palliative teams/udgående hospiceteams, hjemmeplejen og almen praksis. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. Borgere med erhvervet hjerneskade Der er behov for et særligt fokus på borgere med erhvervet hjerneskade med henblik på at sikre effektive og sammenhængende forløb og for at mindske følgerne af hjerneskaden og derigennem borgerens mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vi vil aftale perioden gøre følgende: Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Etablere indsatser, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler. Borgere med demenssygdomme Borgere med demenssygdomme og deres pårørende er en særlig sårbar målgruppe. Det forventes, at der afledt af den aldrende befolkning i de kommende år vil komme en øget efterspørgsel efter tilbud til demente. Grundet kognitiv svækkelse har disse borgere svært ved at tage ansvar for eget forløb, hvorfor det er særligt vigtigt at sikre ordentlig overdragelse/ledsagelse af demente på tværs af sektorer. Det kan f.eks. være relevant i forbindelse med udredningsforløbet på hospitalet og den videre indsats i kommune og ved praktiserende læge eller i forbindelse med akut indlæggelse eller besøg i akutmodtagelse. Det er vigtigt at sikre et særligt fokus på de pårørende til demente, som kan være i særlig risiko for at udvikle sygdom på grund af overbelastning. Vi vil i aftale perioden gøre følgende: Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter. 38

137 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens. 39

138 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 5.4 Genoptræning og rehabilitering I dette afsnit af sundhedsaftalen sættes fokus på vores opgaver, samarbejde og kommunikation i forbindelse med genoptræning og rehabilitering. Genoptræning har også været et indsatsområde i de to foregående sundhedsaftaler, men området er nu bredt ud til også at omfatte rehabilitering. Mens genoptræning handler om at generhverve Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. funktionsevne og færdigheder ved at gennemføre træning og specifikke øvelser, er rehabilitering rettet mod borgerens samlede funktionsevne og livssituation (se tekstboks). Den overordnede målsætning med indsatsområdet er, at borgere med nedsat funktionsevne, som er relateret til somatisk eller psykisk sygdom, tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet, når de har behov for genoptræning og rehabilitering. Det er et fælles mål, at flest mulige borgere med tabte funktionsfærdigheder får mulighed for at vende tilbage til et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv og tilknytning til arbejdsmarkedet trods de forandringer, som sygdom kan medføre. Det er afgørende for en vellykket genoptræning og rehabilitering, at indsatser sker koordineret mellem relevante parter på tværs af faggrupper, forvaltninger og sektorer, og at borgeren og eventuelle pårørende er aktive samarbejdsparter så tidligt som muligt i processen. Genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen skal være forventningsafstemt med borger og tilrettelagt individuelt efter den enkelte borgers samlede situation og ressourcer. For at understøtte lighed i sundhed skal der være opmærksomhed på særligt sårbare borgere herunder borgere med vidtgående psykisk og/eller fysisk handikap. En væsentlig udfordring i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om rehabilitering er, at de fagprofessionelle ofte tillægger begreber som recovery, rehabilitering, habilitering og genoptræning forskellig betydning. På genoptræningsområdet er en af udfordringerne, at der kan være uens praksis for, hvad der defineres som henholdsvis træning, genoptræning og behandling. En gensidig og fælles forståelse af begreber og principper skal derfor være bærende elementer i målsætningerne i dette afsnit. 40

139 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Genoptrænings- og rehabiliteringsområdet er i udvikling. Blandt andet har den nye førtidspensionsreform og sygedagpengereformen også betydning for arbejdet med rehabilitering på tværs af sektorerne. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen på området og løbende forholde sig til, om der er behov for at samarbejde om nye indsatser, efterhånden som reformerne implementeres. På genoptræningsområdet, er der kommet ny bekendtgørelse og vejledning, som stiller krav til organisering og ændrede arbejdsgange i samarbejdet mellem kommuner og hospitaler Koordination og tidlig indsats Hvis genoptræning og rehabilitering for alvor skal have effekt, skal indsatserne koordineres tværsektorielt og påbegyndes tidligt i et forløb. Kommuner, hospital og almen praksis skal derfor tidligt have fokus på udredning af funktionsevne, genoptrænings- og rehabiliteringsbehov samt på hvilke tidlige indsatser, der kan være med til at hindre, at patienten bliver svagere i løbet af behandlingsforløbet, eller at senere rehabiliteringsbehov kan begrænses før behandling eller planlagt operation. På hospitalerne skal personalet have fokus på patientens samlede forløb, og hvad der skal ske i det videre forløb med patienten, og at der henvises til relevant genoptræning og rehabilitering i kommunerne. I kommunerne er det vigtigt, at der er koordination af indsatser mellem social-, beskæftigelses-, undervisnings- og uddannelses-, børne- og sundhedsområdet organisatorisk samt i den enkelte borgers forløb. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter Kommunikation Et centralt redskab til at sikre koordinationen er kommunikation gennem MedCom-standarderne Genoptræningsplan (GOP) og Henvisning (REF01). I dag anvender hospitalerne en Genoptræningsplan (GOP) til at henvise til genoptræning og en Henvisning (REF01) til rehabilitering. Mange borgere vil både have genoptrænings- og rehabiliteringsbehov og vil derfor med de eksisterende MedCom-standarder både skulle have en GOP og en REF01. Det medfører dobbelte arbejdsgange og uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse, når der er kommunikation om den samme borger fra hospital til kommune gennem to forskellige meddelelsestyper. Der er derfor behov for løbende at se på, hvordan henvisninger og arbejdsgange kan tilrettelægges bedst muligt for personalet, og for at sikre at borgerne henvises relevant og rettidigt med de gældende kommunikationsredskaber. Det forventes, at den nye bekendtgørelse for genoptræningsområdet følges op af ændrede Med- Com-standarder i løbet af aftaleperioden. 41

140 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedCom-standard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb Fokus på faglig kvalitet Der er behov for kontinuerligt at udbygge og udbrede evidens for de indsatser, der virker. I den foregående sundhedsaftale blev der arbejdet med brug af evidens dels gennem udarbejdelse af genoptræningsforløbsbeskrivelser og dels gennem fokus på evidens i forhold til testapparater mm. Et eksempel til efterfølgelse er Dokumentalistrapporten om anbefalinger til superviseret fysisk træning, som beskriver evidens for samtræning af diagnosegrupper (KOL, diabetes og hjertekar) samt forslag til ensretning af testapparat for de enkelte diagnosegrupper. Hermed sikres monitorering og mulighed for databasefællesskab i hele regionen. I den forbindelse vil Rehabiliteringsdatabasen, der er under udvikling, skulle anvendes. I denne aftaleperiode vil vi videreudvikle vores samarbejde om udbygning og udbredelse af evidens for genoptræningsindsatser. I den forbindelse vil vi indledningsvis aftale, hvordan tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser kan fortsat udarbejdes i et effektivt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommuner og hospitaler og med et fælles ansvar for finansieringen. Disse opgaver er meget ressourcekrævende og derfor svære at løfte både for de enkelte kommuner og de enkelte hospitaler. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv. Udvikle og implementere retningslinjer for træning før operation eller behandling indenfor udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eksempelvis ryg, knæ og skulder). Fortsætte den fælles implementering af valide og pålidelige test og målinger for konkrete patientgrupper. 42

141 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Arbejdsdeling og opgaveansvar Den nye Bekendtgørelse med tilhørende vejledning om genoptræning 2 indeholder nye og ændrede krav til organisering og arbejdsgange mellem kommuner og hospitaler. For at understøtte en klar arbejdsdeling og et tydeligt opgaveansvar skal der derfor indgås aftale om udmøntning af disse. Det kan eksempelvis ske gennem udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. I den forbindelse vil det være væsentligt, at sikre sammenlignelige opgørelsesmetoder for ventetider og samarbejde om at udnytte kapaciteten bedst muligt, for at sikre mindst mulig ventetid. Derudover er der nye nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade på vej, som parterne også er forpligtet til at implementere. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning 2 om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade, når retningslinjerne udkommer Samarbejde på fysioterapiområdet Borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, har varige og alvorlige lidelser, og vil derfor ofte have behov for en helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats. I sundhedsaftalen skal der sættes fokus på sikring af faglig kvalitet i forhold til rehabilitering og/eller genoptræning, koordinering og opfølgning for gruppen af borgere, der samtidig modtager vederlagsfri fysioterapi. Det er i aftalen desuden oplagt at se på, hvordan man kan afdække gråzonen mellem de praktiserende fysioterapeuter og de kommunale tilbud om rehabilitering og genoptræning og tilbud om vederlagsfri fysioterapi Aftalerne fra sundhedsaftalen skal indarbejdes i praksisplan for fysioterapi med virkning fra Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb. 2 Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus BEK nr 1088 af 06/10/2014 og Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner VEJ nr 9759 af 08/10/

142 Bilag: 8.3. Oversigt over eksisterende bilag-ny.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

143 Sundhedsaftalen - Region Hovedstaden Bilagsoversigt: Sundhedsaftale Der er i tilknytning til den foregående sundhedsaftale udarbejdet en række bilag, der blandt andet indeholder vores fælles vejledninger, opgavekommissorier og konkrete aftaler om håndtering af specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne. Disse bilag videreføres til denne sundhedsaftale indtil anden beslutning foreligger. Ved ændringer af de eksisterende bilag orienteres alle relevante parter herom. Bilag fra sundhedsaftale der videreføres til Sundhedsaftale , omfatter: Beslutningsstruktur Titel Link Kommissorium for Den Administrative Styregruppe ielt+samarbejde/sider+til+sundhedsaftalen/den+administrative+styregrupp e.htm Forløbsprogrammer Titel Link Forløbsprogram for KOL D198CCE/0/Forloebsprogram_KOL_LR.pdf Forløbsprogram for Type 2-diabetes Forløbsprogram for Hjerte Karsygdomme om/forl%c3%b8bsprogram+for+hjerte-kar.htm Forløbsprogram for Demens B540F6FBE83F/0/Forloebsprogram_Demens_2012.pdf Forløbsprogram for Lænde-ryg (+ implementeringsplan) +

144 Sundhedsaftalen - Region Hovedstaden Rådgivning Titel Link Aftale om konkretisering af den regionale rådgivningsforpligtelse over for kommunerne på hygiejneområdet ielt+samarbejde/sider+til+sundhedsaftalen/vejledninger.htm Kompetenceudvikling Titel Link Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden ielt+samarbejde/sundhedsaftaler.htm Behandling og pleje Titel Link Samarbejdsaftaler på Psykiatriområdet - Børn og unge ord=samarbejdsaftale%20samarbejdsaftalen%20samarbejdsaftal ENS%20SAMARBEJDSAFTALERNE%20SAMARBEJDSAFTALERNES%20SAMARB EJDSAFTALES%20samarbejdsaftaler%20 Samarbejdsaftaler på Psykiatriområdet Voksne bejde/sundhedsaftaler/samarbejdsaftaler+-+voksenpsykiatri/ Arbejdsdeling mellem fødested, kommune og almen praksis i barselsperioden i Region Hovedstaden - gældende fra 1. juni ielt+samarbejde/sundhedsaftaler.htm

145 Sundhedsaftalen - Region Hovedstaden Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger (Kommunikationsaftalen) Registrering af færdigbehandling D5D49782B0A2/0/Sundhedsaftale grundaftaleogbilagmedlink FINAL.pdf (se bilag 2.3) Særlige tiltag ved udskrivning udskrivningskonference m.m. (følgeordninger) Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem D5D49782B0A2/0/Sundhedsaftale grundaftaleogbilagmedlink FINAL.pdf ( se bilag 2.6) Grundet tekniske problemer kan der aktuelt ikke linkes til aftalen. Aftalen kan rekvireres i Region Hovedstaden, Center for Sundhed. ielt+samarbejde/sundhedsaftaler.htm Hjælpemidler Titel Link Behandlingsredskaber og Hjælpemidler Snitfladekatalog Ansvarsfordeling mellem regionen og kommunerne i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler

146 Sundhedsaftalen - Region Hovedstaden Samarbejdsaftale vedrørende kropsbårne hjælpemidler til varigt brug efter 112 i lov om social service FDB043D1A617/540451/33Samarbejdsaftalekropsbarne.pdf Retningslinjer for aflæggelse af hjemmebesøg FDB043D1A617/540460/35hjemmebesogudskrivningfrahospital.pdf Medicin Titel Link Medicinhåndtering ved sektorovergange D5D49782B0A2/0/Sundhedsaftale grundaftaleogbilagmedlink FINAL.pdf (se bilag 11.1) Tværsektoriel aftale om dosisdispensering Grundet tekniske problemer kan der aktuelt ikke linkes til aftalen. Aftalen kan rekvireres i Region Hovedstaden, Center for Sundhed. Patientsikkerhed Titel Link Ramme for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden og omkring utilsigtede hændelser i sektorovergange A3917A24/0/Godkendt_RammeUTH.pdf Tillæg til ramme for samarbejdet for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden og omkring utilsigtede hændelser i sektorovergange nge.pdf

147 Sundhedsaftalen - Region Hovedstaden Genoptræning Titel Snitfladekatalog genoptræning voksne Link D1F089696EFD/0/Snitfladekatalogversion2endelig.pdf Snitfladekatalog genoptræning børn Læsevejledning snitfladekatalog voksne 73BB765F1220/0/Snitfladekatalogforbørneområdet.pdf ielt+samarbejde/sider+til+sundhedsaftalen/udviklingsgruppen+vedr.+genop tr%c3%a6ning.htm Læsevejledning snitfladekatalog børn 0B57D9036C5A/0/Læsevejlsnitfladekatalogetbørn.pdf Samarbejdsmodel for genoptræning på børneområdet ielt+samarbejde/sider+til+sundhedsaftalen/udviklingsgruppen+vedr.+genop tr%c3%a6ning.htm Genoptræningsforløbsbesk rivelser for Bankart Retningslinjer vedrørende revurdering af patienter fra almen til specialiseret genoptræning ielt+samarbejde/sider+til+sundhedsaftalen/udviklingsgruppen+vedr.+genop tr%c3%a6ning.htm Procedurer for forvarsling af genoptræning på patientniveau ielt+samarbejde/sider+til+sundhedsaftalen/udviklingsgruppen+vedr.+genop tr%c3%a6ning.htm Sundheds-it og digitale arbejdsgange Titel Link Meddelelsestyper mellem forskellige sektorer ielt+samarbejde/sider+til+sundhedsaftalen/udviklingsgruppen+vedr.+it+og+ informationsudveksling.htm NB: Det bemærkes, at Sundhedsaftalen efter godkendelse i regionen og alle 29 kommuner vil blive offentliggjort i elektronisk form. Der vil derfor ske ændringer i forhold til det nuværende layout. Den elektroniske udgave af aftalen forventes at være klar ved udgangen af januar 2015.

148 Bilag: 8.4. Udkast til implementeringsplan v pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2063/15

149 UDKAST TIL IMPLEMENTERINGSPLAN for 2015 og 2016 V Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet Alle opgaver er som udgangspunkt forankret i DAS. Faseopdeling: Fase 1 er den indledende administrative fase hvor kommisorier udarbejdes ud fra en overordnet beskrivelse af arbejdsopgaven og godkendes i DAS. Udpegningsprocessen gennemføres og arbejdsgruppen etableres og der indkaldes til 1. møde. Fase 2 indeholder den forberedende fase hvor arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer projektbeskrivelse/plan for opgaveløsningen som evt skal godkendes af DAS. Arbejdsgruppen løser opgaven i henhold til kommissoriet og leverer produkter til godkendelse i DAS. Der indgår eventuelt en høringsfase og/ eller en pilotafprøvning. Fase 3 indeholder forberedelse af implementering. arbejdsgruppens medlemmer skal eventuelt tilpasses af hensyn til inddragelse af de rette kompetencer. Der udarbejdes en implementeringsplan der eventuelt godkendes i DAS. Herefter kommer implementering. Økonomi: Der skelnes mellem to standardformuleringer i forhold til de overordnede økonomibetragtninger: 1) primært personaleressourcer og 2) Ekstra ressourcer til igangsættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering Indsa ts nr. afsnit Emne Indsatsbeskrivelse Opgaven Tidsplan eventuelt opdelt i faser Start Borgeren som aktiv Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksiste-rende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis, hospitaler, region og patientinddragelsesudvalget. En første opgave er at definere nærmere, hvad der forstås med aktivt samarbejde med borgerne. Arbejdsgruppen skal beskrive rammen for indsatsen, så der efterfølgende kan prioriteres mellem eksisterende aktiviteter og metoder. Inden for rammen skal følgende beskrives nærmere : Definere fælles mål for det øgede aktive samarbejde. Beskrive hvilke metoder, der tænkes anvendt. Beskrive, hvad der skal måles på og opstille indikatorer herfor Da et øget samarbejde med borgerne forudsætter, at der udover klare systematiske indsatser, også er et stærkt ledelsesfokus og understøttende strukturelle rammer, er det også arbejdsgruppens opgave, at beskrive, hvad de udvalgte aktiviteter kræver i fht implementering i de enkelte sektorer, herunder ledelse, kompetenceudvikling, tid, fysiske rammer og incitamenter. Fase 1: januar- marts 2015: Fase 2: april - dec 2015: Fase 3: Januar - december 2016: Fase 4: 2017 udbredelse og evaluering Slutd ato Organisatorisk forankring og ansvar for igangsættelse og gennemførelse af tidsplan Kompetencer Økonomi Prioritering Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Patientrepræsentation fra Patientinddragelsesudvalget, sundhedsfaglige repæsentanter og adminstrative medarbejdere og ledere fra kommune, region, hospital og PLO. I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 og 4 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til igangssættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering 2015

150 2 2.1 Borgeren som aktiv Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. Kortlægning: 1. af eksisterende tværsektorielle initiativer inden for Kortlægning: 2014: pkt. 1 og pkt : telesund (træk fra database) 2. Opstille idekatalog som inspiration pkt : påbegyndelse af egentlig for konkrete aftaler 3. Aftaler mellem aktører vedrørende hvilke arbejde, hvor der er afsat budget hos initiativer der ønskes driftsmodnet/udbredt inkl. afklaring af kommunerne til at deltage. ressourcebrug og ansvarsfordeling. Telecare Nord. Der forventes, at der i National udrulning af Telecare Nord. Projektet forventes at overgå 2015 foreligger en afklaring vedr. national til nationalt udbredning i Forud for evt. udrulning i udrulning. Hvis national udrulning hovedstadsregionen kan der evt. initieres et pilotprojekt i tiltrædes vil der være mulighed for at Dette er der dog ikke taget beslutning om. Projektet stiler mod initiere en pilotafprøvning i inddragelse af kommunerne i forbindelse med evt. pilotafprøvning. hovedstadsregionen med evt. inddragelse Eventuel inddragelse af almen praksis er endnu ikke afklaret. en én eller flere kommuner i 2015 og Telemedicinsk sårvurdering er et nationalt projekt, der er under herefter stile mod storskalaudrulning i udrulning i hovedstadsregionens kommuner og 5 hospitaler med hovedstadsregionen i sårambulatorium. telemedicinsk sårvurdering skal være Telemedicinsk sårvurdering. Projektet implementeret i samtlige 29 kommuner og på 5 sårambulatorier i forventes fuldt udrullet i alle 29 hovedstadsregionen ultimo august kommuner og 5 sårambulatorier 31. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 bygger på erfaringerne fra et august 2015, hvorefter projektet tidligere projekt HIT1, der har kørt i Region Hovedstaden frem til evalueres og overgår til drift HIT2 forventes at køre som pilotprojekt i hovedstadsregionen i HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT Der stiles i HIT2 pilotprojektet mod samarbejde med mindst forventes at starte i pilotprojekt i én kommune Kortlægningen er forankret i Telemedicinsk Videncenter Telecare Nord. Projektleder såvel til en evt. pilotafprøvning som til fuld udrulning. Nedsættelse af styregruppe på chefniveau. Telemedicinsk sårvurdering. Der eksisterer aktuelt arbejdsgruppe bestående af klyngeformænd og sårspecialister/ledere fra hospitals klinikken samt fra administrationen i Region Hovedstaden. der er delt projektledelse fra hhv. Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Projektleder såvel til en evt. pilotafprøvning som til fuld udrulning. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 Nedsættelse af styregruppe på chefniveau. Kortlægning: Telemedicinsk Videncenter, Kommunernes repræsentant inden for telemedicin, Videncenteret har fra sin start endvidere trukket på deres coreteam/referancegruppe, hvor der er kommunale repræsentanter. Telecare Nord. Styregruppen skal bestå af såvel faglig leder på det telemedicinske område, repræsentanter fra kommuner, hospitalsklinikken og administrative region. Der vil være et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Center for IMT. Der skal ligeledes nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalsklinikken og kommuner. Almen praksis eventuelle er endnu ikke afklaret. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 Styregruppen skal bestå af såvel faglig leder på det telemedicinske område, repræsentanter fra kommuner og fra hospitalsklinikken. Der vil være et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Center for IMT. Der skal endvidere nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalsklinikken og kommuner. Kortlægning: I 2016 påbegyndelse af egentlig arbejde, hvor der er afsat budget hos kommunerne til at deltage Borgeren som aktiv Arbejde for styrkelse af systematisk involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis, hospitaler, region og patientinddragelsesudvalget. Der skal beskrives en ramme for indsatsen, der gør det klart, hvad der menes med det organisatoriske samarbejde, og hvilke mål og metoder, der er indeholdt i indsatsen. Der skal udvælges et antal fokusområder, der på sigt kan udvides til at omfatte større dele af det tværsektorielle samarbejde, f.x. politikudformning, kvalitets- og organisationsudvikling mm. 1. fase: februar-april 2015: Fase 2: april - december 2015: Fase 3: Afventer ny gruppestruktur Patientrepræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget, (administrative) repræsentanter fra kommuner, region, hospitaler og PLO, der udpeges af de enkelte samordningsudvalg?? Det vil primært være personaleressourcer Nye sam Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Skal drøftes i DAS - Igangsættelse af foranalyse Fase 1: jan - juni Forankring i DAS Repræsentation. Sektorer: PLO-H, Kommuner (KKR), Region Hovedstaden Organisatorisk: faglig, administrativ repræsentation og ledelsesmæssig forankring og ejerskab Det vil primært være personaleressourcer. 2015

151 6 3.1 Nye sam Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter, som udvælges ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren Opgaven er afhængig af at der er aftalt principper jfr indsats 5. Derefter skal der udarbejdes et samlet oplæg til proces og indhold: a. Kriterier for udvælgelse aftales (skal der aftales en 'ansøgningsprocedure', hvilke kriterier skal modelprojektet opfylde, hvilke øvrige hensyn skal være en betingelse for udvælgelse) b. Betingelser for modelprojektets afprøvning aftales (skal der eksempelvis afsættes en central pulje til at understøtte projektets afprøvning, skal der nedsættes et centralt projektsekretariat der kan være behjælpelig med opstart, implementering og drift) c. Krav til dokumentation og evaluering aftales (for at sikre sammenlignelighed på tværs af projekter og dokumentation der kan bruges, hvis et modelprojekt ønskes udbredt af andre aktører eller i andre områder) Udvælgelse af modelprojekter a. Udvælgelse b. For hvert projekt aftales en konkret udmøntningsplan (opstart, reference til evt. projektsekretariat, datoer for statusmøder, dokumentation og afslutning) Fase 1 og 2: Første halvår 2016 Fase 3: Opstart af afprøvning: andet halvår 2016 Løbende evaluering efter de aftalte kriterier for dokumentationen. Fase 4: Løbende evaluering og afsluttende opsamling/rapport efter en afprøvningsperiode på 1-2 år afhængig af projektets omfang. Evt. afholdelse af en samlet konference/temadag, hvor resultater og erfaringer udbredes til en bred interessentgruppe. Beslutning om og hvordan en midlertidig projektorganisering permanentgøres. Skal en midlertidig finansieringsordning/puljefinansiering permanentgøres? Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Repræsentation. Sektorer: PLO-H, Kommuner (KKR), Region Hovedstaden Organisatorisk: faglig, administrativ repræsentation og ledelsesmæssig forankring og ejerskab I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 og 4 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til igangssættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering Kronisk sygdom /DÆMP For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. (2015) Tekst følger Fase 1: 1. kvartal Fase 2: starter 2.kvartal øvrig tekst følger 2015 Opgaven er organisatorisk forankret under DAS. tværsektoriel administrativ arbejdsgruppe med repræsentanter fra klinik og kommune samt patientinddragelsesudvalget Børn For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare famili-er med syge børn. For sårbare familier kan det være en meget stor belastning at håndtere sygdom hos børnene ift. de ekstra krav det stiller til fx omsorgsevne samt evt. praktiske og økonomiske udfordringer. Der skal således udvikles en model for samarbejdet, som sikre bedre hjælp til disse familier. Der skal ske en afdækning af, hvor behovet er størst, fx ift. om det er sårbare familier med børn med psykiatriske dianoser eller familier med børn med specifikke somatiske kroniske sygdomme. Der skal beskrives hvilken type tværsektoriel indsats, som vil hjælpe disse familier. Afprøvning af model, evaluering og overvejelser omkring evt. udbredelse. Fase 1: 1-2. kvartal Fase 2: tekst følger Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. evaluering og implementering Børneområdet (socialrådgivere, psykologer, almen medicin/almen praksis, sundhedsplejen, børneafdelinger) I fase 1 og 2 vil det primært måske være personaleressourcer. I rykkes fase 3 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til afprøvning af model og evaluering. Eventuel udbredelse vil have økonomiske konsekvenser Kronisk sygdom /DÆMP For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. Der pågår lige nu (efterår/vinter ) et arbejde med en vejledning for overordnet revision af forløbsprogrammerne. Herunder også tema om differentierede indsatser. Mere tekst følger. Forberedende arbejde er igangsat. Faseplan afventer denne færdiggørelse. Formodentlig opstart med fase 1 i løbet af efteråret Afventer ny gruppestruktur Primært personaleressourcer Igangsat

152 Svangre For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. Det er/har været mange lokale tværsektorielle projekter om sårbare gravide. Der er således en vis "projektræthed" på området samtidig med, at der ikke er overblik over projekterne. Der er således behov for en samlet evaluering af tidligere/igangværende projekter. Evaluering bør have fokus på, hvilke anbefalinger der vil kunne udbredes bredt for at sikre en bedre indsats over for sårbare gravide. Fase I: ca. 6 mdr. Fase 2: Forberedelse og analyse, ca mdr., Fase 3: implementering af anbefalinger 2016 Fødeplansudvalg eller evt. undergruppe herunder? Sundhedsfaglige (jordemødre, sundhedsplejersker, børnelæger) og forskningsmæssige/analytiske kompetencer ( I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til igangssættelse af anbefalinger og efterfølgende implementering Nye sam/psyk For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, ko-ordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner, når disse foreligger. Samarbejdsprojekt med Københavns Kommune - etablering af fælles team, der skal arbejde integreret med beboere på botilbud med dobbeltdiagnoser. Snak med psykiatri - skal ikke kun løses i forhold til KBH Opstart medio Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan. Forarbejdet igangsættes i efteråret Afventer ny gruppestruktur efterår Kronisk sygdom /DÆMP For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL. Projekt vedr. Udvikling af Evaluerings- og analysemodellen, herunder en rehabiliteringsdatabase pågår. Mere tekst følger Arbejdet er i gang - tekst om faseplan følger tekst følger Økonomitræk?? Igangsat Kronisk sygdom /DÆMP Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst. indsatsen forventes indarbejdet i praksisplanen. Er beskrevet i overenskomsten. Afventer national juridisk afklaring og beslutning om databasen tekst følger obli Praksisplanen Økonomitræk håndteres i praksisplanen 2015

153 Kommunik ation For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi Implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet Der skal udvikles aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på områderne: Psykiatrien, det ambulante område, det akutte område og børneområdet. Forud for udarbejdelse af udkast til samarbejdesaftalerne skal kommunikationsbehovet og mulighederne for digital understøttelse (anvendelse af relevante MedCom meddelelser) for hver område afdækkes. Efter indgåelse af aftalerne skal de implementeres. Skal ses i sammenhængen med indsats 52 og 51 It-udviklingsgruppen har foretaget udredning af det ambulante område og udkast til aftale vil blive forelagt DAS ved årdsskiftet 14/15. På det psykiatriske område foreligger to MedCom rapporter - en analyse og en handleplan. Faseplan på det psykiatriske område fase 1: Det er ikke muligt at lave en faseplan før der er sket national afklaring.. Faseplan på det akutte område. Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af Faseplan på børneområdet Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af IT- udviklingsgruppen er i gang med at udrede det ambulante område Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. På alle områderne vil der i de udredende faser primært trækkes på personaleressourcer. Når der skal implementeres kan det betyde tekniske tilkøb både i regionalt herunder også praksis og kommunalt regi - dertil kommer eventuelle tilpasninger af arbejdsgange, der eventuelt kan koste ekstra ressourcer. Delvist Igangsat Kommunik ation Følge den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet anvisninger for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående punkter skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres. NSI - digitalisering med effekt følges. Kommunikationsbehovet på områderne skal afdækkes og der skal udarbejdes aftaler for anvendelse og implementere eksisterende relevante MedCom standarder evt udvikle nye. Se også indsats nr 15. Udviklingen af standarderne sker på landsplan i regi af MedCom Det må forventes at arbejdet med områderne løber i hele aftale perioden. Arbejdet i forhold til Psykiatrien er i gangsat 2015 obli 2018 Afventer ny gruppestruktur. Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. På alle områderne vil der i de udredende faser primært trækkes på personaleressourcer. Når der skal implementeres kan det betyde tekniske tilkøb både i regionalt herunder også praksis og kommunalt regi - dertil kommer eventuelle tilpasninger af arbejdsgange, der eventuelt kan koste ekstra ressourcer. Igangsat Medicin For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde.??????står helt alene????? At udarbejde aftale for området Det forventes at der medio 2015 er udarbejdet aftale for området obli 2015 Opgaven løses i arbejdsgruppen FMK-tværs Arbejder i gangsat i Arbejdsgruppen FMK-tværs - primært personaleressourcer i se bemanding i denne. henholdvis i kommunalt, regionalt og i praksis regi Igangsat Patientsikk erhed Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på tværs af sektorer. Løses af Patientombudet. Enhed for kvalitet og patientsikkerhed vil medvirke til kravsspec. Tværsektoriel indsats, evt. forankret i det tværsekt. netværk Skal tydeliggøres, at der er prioriteret Opstart medio Forankret i Patientombudet efterår Patientsikk erhed Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem region og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. Der er allerede en tværsekt. organisering og netværk, men dette skal også inkludere praksissektoren. Løses af i samarbejde mellem kommunale rep for praksissektoren i patr.sik. rådet OG ved at der kommer praksiskonsulenter ind i samordningsudvalgene - beskrives tydeligere Er løbet lidt i gang?? Afventer ny gruppestruktur. 2015

154 Patientsikk erhed Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsags-analyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem rele-vante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb. Opgaven: Informations og læringsspredning. Opstart medio Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan 2016 Center for Sundhed, EKP faciliterer denne proces Aktører: Socialpædagoger, RegH Psyk, almen praksis, speciallæge praksis, hjemmesygeplejen Kronisk sygdom /DÆMP Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne, samt aftale hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og videre implementering, der skal nås. (red. forløbprogrammer for KOL, type-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme, lænderyg-lidelser, kræftrehabilitering og palliation, erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og børnsamt og evt. psykiske lidelser) Der skal udarbejdes forslag (bruttoliste med relevante indikatorer) til hvordan man kan følge implementeringsgrad - generelt og for det enkelte forløbsprogram. Derudover skal der skabes overblik eksisterende (rehabiliterings)tilbud og indholdet af disse mhp. at fastlægge et ensartet kvalitetsniveau i indholdet af indsatserne. Arbejdsgruppen/grupper nedsættes primo Og forslag til indikatorer, overblik over indikatorer, indhold i eksisterende tilbud og anbefalinger til fastsættelse af kvalitetsniveau for indhold skal foreligge medio tekst følger.. Primært personaleressourcer Igangsat Kronisk sygdom /DÆMP Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterføl-gende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen. (red. data der kan identificere borgere med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser). tekst følger. Fase 1: 1. kvartal Øvrig tekst følger tekst følger. Primært personaleressourcer Igangsat Rådgivning Indgå aftale om regionens Kommunernes behov for rådgivning fra regionen i forhold til rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne afdækkes. Efterfølgende udarbejdes en aftale sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden/Forskningscenter for skal fortsat bruges som Forebyggelse og Sundhed (FCFS), hvor rådgivningen konkretiseres i monitoreringsværktøj til at følge form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering. udviklingen i borgernes sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling. Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I aftalen skal der bl.a. være fokus på datadrevet rådgivning baseret på monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere. Kommunernes behov for rådgivning fra regionen vedr. kronisk sygdom og multisygdom afdækkes (der er tale om rådgivning på et generelt niveau - ikke i konkrete forløb). Efterfølgende udarbejdes en aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden, hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering. 1. fase: Maj-august 2015: Der nedsættes en arbejdsgruppe, og behovet for rådgivning afdækkes. 2. fase: Septemberdecember 2015: Aftale udarbejdes og indgås. 1. fase: Marts-juni 2016: Der nedsættes en arbejdsgruppe, og behovet for rådgivning afdækkes. 2. fase: Augustdecember 2016: Aftale udarbejdes og indgås Afventer ny gruppestruktur Administrative fra region og kommuner samt forskningsmæssige fra FCFS Afventer ny gruppestruktur Administrative og sundhedsfaglige fra region og kommuner samt forskningsmæssige fra FCFS og Tværsektoriel Forskningsenhed på Bispebjerg. Primært personaleressourcer. Indgåelse af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen Primært personaleressourcer. Indgåelse af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen

155 Medicin Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. medicin. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder f.eks. Fælles MedicinKort (FMK) og polyfarmaci (anven-delse af mange slags medicin) hos borgere med multisygdom. At udarbejde en aftale om regionens rådgivningsforpligtelse på medicinområdet. Aftalen skal beskrive indsatsområderne samt indholdet af rådgivningen, formen, organiseringen, økonomi samt evaluering Opstart medio 2015 med forarbejdet med henblik på beslutning primo Drift Afventer ny gruppestruktur. Den regionale lægemiddelkomite, EKP, viden om hvordan en rådgivning reelt kan udføres - klinikken, viden om sammenhæng til øvrige medicintiltag, Viden om FMK og polyfarmaci primært personaleressourcer. Indgåelse af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen måske rykkes Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. Der pågår aktuelt et telemedicinsk sårvurderingsprojekt mellem de Fase 1: Projektperiode til ultimo august 29 kommuner og regionens 5 hospitaler med sårcenterfunktion Fase 2: september 2015 og frem Projektet gør det muligt for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker overgår projektet til drift. ansat på plejehjem via en telemedicinsk løsning at sende billeder og beskrivelser af sår og få rådgivning af specialister på regionens sårcentre via elektronisk kommunikation. Projektet har fokus på diabetiske fodsår og venøse bensår, men andre sårtyper herunder tryksår indgår ligeledes. Projektet afsluttes ultimo august 2015, hvorefter det overgår til drift. Projektet indeholder en kompetenceudviklingsdel, hvor hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem deltager i et 5 dages telemedicinsk sårkursus. Kurset forventes videreført, når projektet overgår til drift. I forbindelse med evaluering af projektet udarbejdes der indikatorer på området Arbejdsgruppe og projektleder Sårspecialister på hospitaler. Hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem uddannes i telemedicinsk sårpleje, hvorefter de kan varetage sårplejefunktionen via telemedicin. Administrative medarbejdere fra Telemedicinsk Videncenter, Københavns Kommune til projektledelse og implementeringsspecialist til understøttelse af kommunerne. Det forventes at der kommer en national finansieringsmodel Igangsat Rådgivning Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri ret til at trække på hinandens kompetencer. Kommunernes behov for let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete forløb for borgere med komplekse behov afdækkes, herunder hvordan adgangen kan systematiseres. Efterfølgende udarbejdes en aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden, hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering. Fase 1: August-december 2015: Der nedsættes en arbejdsgruppe, og behovet for rådgivning afdækkes. Fase 2: Januarmarts 2016: Aftale udarbejdes og indgås Afventer ny gruppestruktur. Sundhedsfaglige fra kommunerne (plejehjem, akutfunktioner og rehabiliterings- og genoptræningstilbud, botilbud og socialpsykiatrien) og sundhedsfaglige fra regionen (SFR og ledelserne fra medicinske afdelinger, psykiatrien, akutmodtagelser og andre?). Administratorer fra region og kommuner. primært peronaleressourcer. Indgåelse af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen måske rykkes Kronisk sygdom /DÆMP Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud. (Skal løftes i sammenhæng med indsats 56) Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region. Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis og hospitalerne (samme som under 56) med henblik på at udarbejde en overordnet ramme omkring lægelige ordinationer Primo 2016.Forberedende fase: arbejdsgruppen afdækker problemstillingen og planlægger processen for udarbejdelse af overordnet ramme. Medio 2016: Udførende fase: Arbejdsgruppe udarbejder overordnet ramme Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Sundhedsfaglige (klinisk faglige og Primært personaleressourcer administrative) (både regionale og kommunale), ledelsesrepræsentation og PLO Øvrige Der skal løbende være fokus på om beslutninger i regionen og/eller kommunerne indebærer større, strukturelle og princielle flytninger. Herunder skal det særligt sikres at dette fokus er tilstede i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag. løbende Arbejdsgrupper nedsættes ved behov og sammensættes på en måde, der sikrer at de nødvendige kompetencer er tilstede i forhold til håndtering af de konkrete opgaver der foreslås overdraget. Det vil primært være personaleressourcer i forarbejdet. Alt efter hvilken opgave der ønskes overdraget vil det afføde økonomiske konsekvenser. Der skal tages konkret stilling i hvert enkelt sag. Kan ikke prioritere

156 Forskning For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre an-tal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses- behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. Forud for igangsættelsen af forskningsprojekterne skal der identificeres områder hvor der er særligt stort behov for at gennemfører tværsektorielt forankrede forskningsprojekter. Herudover skal der identificeres kommuner med interesse og mulighed for at indgå i forskningsprojekter. Processen skal udarbejdes under hensyn til budgetprocessen i de deltagende kommuner. Fase 1: Jan - marts 2016: Indledende fase: Afklaring af prioriterede områder og mulige deltagere. Fase 2: April - oktober: Udarbejdelse konkrete oplæg til "forskningsprojekter". Tilsagn fra involverede kommuner, godkendelse i SKU. Igangsætning af projekterne nov Opgavenforankres i styregruppen for tværsektorielt forskningssamarbejde Forebyggel se + rehab. Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer om tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelsesog rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk handicap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler Fastsætte arbejdsgange, så direktioner halvårligt får mail om: Din Kommune/DIT Hospital tilbyder ifølge SOFT Et netværk af lokale kontaktpersoner, skal sikre en ensartethed i hvilke tilbud der findes på SOFT og have ansvaret for at indholdet løbende er opdateret. Der er nedsat et netværk med lokale kontaktpersoner fra hvert hospital som har ansvar for at sikre at de rette tilbud er beskrevet korrekt på SOFT. Kommuner har direkte kontakt med Sundhed.dk omkring sikring af opdatering af indholdet. Det skal sikres, at psykiatrien inddrages i det omfang det er relevant. Fase 1: jan - marts 2015 FASE 2: april - sept. 15 Sikre at psykiatrien inddrages i det omfang det er relevant. Udarbejde retningslinjer så der løbende fremover sikres opdatering. Fase 3 resten af aftaleperioden/fremover 2015 Afventer ny gruppestruktur. SAU (somatik + psyk) IT, administrative primært personaleressourcer Forebyggel se + rehab Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. (sammenhæng til indsats 32) 1) Definere hvilke borger-patientgrupper der er tale om. 2) Indgå lokale aftaler om henvisning til kommunale tilbud forud for operation. FASE 1: Definition af patientgrupper FASE 2: informationsmateriale spredes til samordningsudvalg FASE 3: Indgåelse af lokale aftaler 2016 Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering primært personaleressourcer Børn Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri Det skal sikres, at det bliver overskueligt for AP hvortil, hvornår og hvordan de kan henvise til børne- og ungepsykiatrien. Formålet er, at det bliver de børn og unge, som har størst behov, som henvises. Fase 1: Afdækning af, hvilke retningslinjer og praksis der findes i dag, herunder hvordan det opleves i AP og i regionalt regi. Fase 2: Udarbejde anbefalinger/henvisningsretningslinjer (i overensstemmelse med nationale/faglige vejledninger).fase 3: Implementering, herunder at sikre synlighed Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Børnepsykiatri, sundhedfaglige (almen medicin) primært personaleressourcer 2015

157 Misbrug Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes. Der nedsættes arbejdsgrupper på af tværs af region, kommuner og almen praksis, der kan arbejde videre med en præcisering og definering af opgaverne: a) At få skabt et overblik for regionerne kommunerne og almen praksis, der angiver, hvilke myndighed, der har hvilket ansvar i forhold til mennesker med et skadeligt eller afhængigt forbrug af rusmidler (dette med henblik på at give et hurtigt overblik over arbejdsfordelingen). Konkret: Dette kan være i form af screening(kort spørgeguide). Eksempelvis med udgangspunkt i de screeningsværktøjer, der allerede anvendes på området. F.eks. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om konvention i fht. alkoholvanen. b) have særlig fokus på systematisk tidlig opsporing af forbrug af rusmidler på psykiatriområdet. Yderligere kræver ovenstående en kommunikations indsats. Vigtigt er der er ledelsesmæssig opbakning til at føre opgaverne ud i den virkelige verden. 1. fase: Nedsættelse af arbejdsgruppe 2. fase: Arbejdsgruppen udarbejder screeningsværktøj, samt en drejebog for systematisk tidlig opsporing. 3. fase: screeningsværktøj og drejebog for systematisk tidlig opsporing implementeres Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Understøttelse af tværfaglighed og afklaring af borgerens samlede problematikker. Således at der sikres en helhedsorienteret indsats, lettere arbejdsgangen, samt sikring af en hurtigere intervention. For fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. Ved fase 3 kan der være udgifter til kommunikation. Synlighed kan skabe større efterspørgsel Misbrug Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling Der nedsættes arbejdsgrupper på af tværs af region, kommuner og 1. fase: september -november 2015 almen praksis, der kan arbejde videre med en præcisering og Nedsættelse af arbejdsgruppe 2. fase: - definering af opgaverne: a) at få kvalitetssikret og skabt ensartethed i december juni 2016 fht. informationer ved henvisningsprocedurer, samt ved Arbejdsgruppen udarbejder en visitationspraksis. Således at der bliver skabt ensartethed i henvisningsprocedure. 3. fase: september procedurerne i region, kommuner og almen praksis b) Evt. arbejde 2016 Henvisningsproceduren med idéen om at skabe en 'vidensbank/samlet site' mhp. at implementeres. understøtte mulighed for gensidig faglighedsparring i fht. borgere med misbrug/mistanke om psykisk skrøbelighed/belastning/lidelse (gælder målgruppen af borgere, som ikke er indskrevet eller i behandling i behandlingspsykiatri). Yderligere kræver ovenstående en kommunikations indsats. Vigtigt er der er ledelsesmæssig opbakning til at føre opgaverne ud i den virkelige verden Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Understøttelse af tværfaglighed og afklaring af borgerens samlede problematikker. Således at der sikres en helhedsorienteret indsats, lettere arbejdsgangen, samt sikring af en hurtigere intervention. primært personaleressourcer efterår Børn Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer. Det skal være nemt at få overblik over, hvilke tilbud der findes til børn i familier med misbrugsproblemer. Der skal træffes beslutning om, om det fx også er SOFT-portalen, der er mest hensigtsmæssig hertil. Fase I: De nuværende tilbud (primært kommunale) afdækkes og det afklares, hvem der typisk henviser hertil og om der er andre faggrupper, som evt. ikke henviser pga. manglende kendskab. Dvs. målgruppen for formidlingen af tilbuddene skal indkredses. Fase III: Det besluttes, hvad der er mest hensigtsmæssigt mht. synliggørelse. Fase 3: Implementering Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering børneområdet bredt (sundhedfagligt, socialrådgiver, pskykolog og familierådgivere) samt på misbrugsområdet, fx behandlere. måske rykkes Børn Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud. Det skal sikres, at der er klare aftaler om, hvordan og hvornår der tværsektorielt informeres om familier med misbrugsproblematiker. De nuværende tilbud (primært kommunale) afdækkes og det afklares, hvem der typisk henviser hertil og om der er andre faggrupper, som evt. ikke henviser pga. manglende kendskab. Dvs. målgruppen for formidlingen af tilbuddene skal indkredses. Det skal udarbejdes forslag til, hvad der er mest hensigtsmæssigt mht. synliggørelse. Implementering af aftale. Fase 1: 2. kvartal 2016, Fase 2: 3. og 4. kvartal Fase 3: 1. og 2. kvartal Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering børneområdet bredt (sundhedfagligt, socialrådgiver, pskykolog og familierådgivere) samt på misbrugsområdet, fx behandlere. primært personaleressourcer Psyk Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger. Afventer forløbsprogram for sundhedsstyrelsen Afventer ny gruppestruktur. 2016

158 Psyk Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbej-de om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale fo-rebyggelsesog rehabiliteringstilbud. Mangler nærmere beskrivelse 2016 Opgaven er organisatorisk forankret under DAS. Afventer ny gruppestruktur. Kræver at der er kendskab til hhv. kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud - behov for overblik Forebyggel se + rehab /børn Kommunik ation For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse Børneastma: Det anbefales at afvente NKR fra SST om "Diagnostik og behandling af astma hos børn". KOL: Indsats om et styrket fokus på tidlig opsporing af borgere med KOL i almen praksis skal konkretiseres og aftales i praksisplan for almen praksis. Opmærksomhed på finanslovsaftale Med afsæt i KORA evalueringen samt øvrige erfaringer med den nuværende kommunikationsaftale, udarbejdes en revideret kommunikationsaftale. Der skal udarbejdes plan for implementering Børneastsma: FASE : med udgangspunkt i NKR om børneastma vurderer om, der bør nedsættes en regional implementeringsgruppe. KOL: Hånteres i regi af praksisplanen for almen praksis. Fase 1 dec maj 2015: DCK udarbejder forslag til revideret aftaletekst. interessenter inddrages undervejs. Fase 2 juni 15 - oktober 15: Foreløbig godkendelse i DAS, pilottest, revidering og endelig godkendelse i DAS. Fase 3: oktober - december 2015: Aftalen skal godkendes i alle kommuner og i regionsrådet. Fase 4: fra Januar 2016 Implementering 2015 obli Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Den Centrale Koordinering DCK, som er nedsat af DAS igangsætter og gennemfører revideringen. Der er endnu ikke taget stilling til hvem der skal igangsætte og gennemføre implementeringen Børneastma: Kræver kendskab til børneområdet. Der skal være repræsentanter fra kommuner og hospitaler med indblik i medcom standarder og arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og itklyngeformænd/kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Finanslov 2015 efterår 15 Revideringen vil trække på personaleressourcer i kommunerne, hospitalerne og regionsadministrationen (foregår i 2015). I forhold til implementeringen vil dette afhænge af hvordan denne planlægges. Igangsat Kommunik ation Udarbejde og implementere Kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien (børn+unge+psyk Der skal udvikles aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på områderne: Psykiatrien - herunder også børne og ungdomspsykiatrien, det ambulante område, det akutte område og børneområdet. Forud for udarbejdelse af udkast til samarbejdesaftalerne skal kommunikationsbehovet og mulighederne for digital understøttelse (anvendelse af relevante MedCom meddelelser) for hver område afdækkes. Efter indgåelse af aftalerne skal de implementeres. Skal ses i sammenhængen med indsats 15. It-udviklingsgruppen har foretaget udredning af det ambulante område og udkast til aftale vil blive forelagt DAS ved årdsskiftet 14/15. På det psykiatriske område foreligger to MedCom rapporter - en analyse og en handleplan. Faseplan på det psykiatriske område fase 1: Det er ikke muligt at lave en faseplan før der er sket national afklaring.. Faseplan på det akutte område. Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af Faseplan på børneområdet Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af Arbejdet i fht psykiatrien er opstartet i UG-gruppe for IT og Informationsudvikling Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og itklyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Delvist Igangsat Kommunik ation Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital. Udarbejdes aftale for området med udgangspunkt i lokale erfaringer. Der udarbejdes et administrativt udkast til aftale på baggrund af erfaringer i Midt og Bornholm Afventer ny gruppestruktur. Der skal tages stilling til implementeringen Socialpædagogisk og kommunikativ viden. Juridks viden om opgaveafgrænsning. Afhænger af aftalen måske rykkes Psyk Revidere og omdanne Samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift. Opdatere gældende samarbejdsaftale på hhv voksen og børne- og ungeområdet. Implementering af aftalen kan indgå som en del af aftalen - det skal herunder sikres, at relevante medarbejdere i hhv. region og kommuner kender og anvender aftalen i det tværsektorielle samarbejde. Der foreligger godkendte kommissorier. Opstart i Det kræver forarbejde før 2015 Afventer ny gruppestruktur der kan beskrives en tidsplan. Lotte rykkes for en tidsplan

159 Kronisk sygdom /DÆMP Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats. Følge op på implementering af redskaber til tidlig opsporing, herunder afklaring af, hvorvidt der er behov for understøttende aktiviteter i kommunerne og almen praksis opstart 2016 med foranalyser 2016 Afventer ny gruppestruktur. Administrative (kommunale og regionale) primært personaleressourcer. Hvis der udpeges redskaber, der skal implementeres kan der være ekstra ressourcer til igangsættelse og implementering Kronisk sygdom /DÆMP Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation og samarbejde om understøttelse og oplæring af medarbejdere. Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik. (sammnenhæng til indsats 29) Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af behovet for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser. Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis og hospitalerne (samme som under 29) med henblik på at udarbejde aftaler for det tværsektorielle samarbejde omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Fase 1: 1. kvartal 2016 Fase 2: 2. og 3. og 4. kvartaler Fase 3: 2017 og Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Sundhedsfaglige (klinisk faglige og administrative) (både regionale og kommunale), ledelsesrepræsentation og PLO primært personaleressourcer. Implementering af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen Svangre Nyfødte udskrives i dag meget tidligt efter fødslen, hvilket medfører en del genindlæggelser, typisk som følge af manglende etablering af velfungerende amning. Der er tal, som tyder på en markant stigning, men også metodemæssig tvivl om, hvordan dette opgøres. Der er derfor behov for en analyse på området, som er grundig mht. hvilke diagnoser osv. der medtages. Der er en ny vejledning til dataopgørelse fra SST/SSI, som skal inddrages. Fase I: Beskrivelse af analyseopgaven. Fase II: Analyse. Fase III: Konklusioner/anbefalinger Fødeplansudvalg eller evt. undergruppe herunder? Sundhedsfaglige (jordemødre, sundhedsplejersker, børnelæger) og analytiske kompetencer ift. sundhedsdata (formentlig både fra CØK og eksterne) primært personaleressourcer måske rykkes Kronisk sygdom /DÆMP For at skabe overblik og effektiv ressourceudnyttelse vil vi sikre koordinering og implementering i forhold til forløbskoordination og de regionale og kommunale følgeordninger: Følge hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt kommunale ordninger, der følger op efter udskrivning. (red. forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter) Igangsætte et evalueringsarbejde med henblik på at kortlægge og anbefale optimering af anvendelsen af regionale og kommunale ordninger, som følger op på en udskrivning. Implementeringer af anbefalinger. Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2., 3. og 4. kvartaler Eventuel Fase 3: Er forankret itværsektoriel Forskningsenhed (Projektleder), Styregruppe med regionale og kommunale repræsentanter, Lokale samordningsudvalg Sundhedsfaglige og administrative (både regionale og kommunale), kompetencer indenfor kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder I fase 1 og 2 er det primært personaleressourcer. Implementering af anbefalinger kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift Igangsat Medicin Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Der skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. Afventer resultatet af FMK tværsektoriel arbejdsgruppen se punkt 17 Opstart medio Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan Afventer ny gruppestruktur. primært personaleressorcer måske rykkes

160 Medicin Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Med udgangspunkt i notat fra marts 2014 om tværsektorielle Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2., 3. og 4. anbefalinger for medicingennemgang i Region Hovedstaden kvartaler i Fase 3 : Fase 4: udarbejdes forslag om en model for systematisk medicingennemgang evaluering 1. kvartal og medicinafstemning. Når modellen er godkendt udarbejdes en implementeringsplan. Dernæst er opgaven at få modellen implementeret og efterfølgende evalueret Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedrørende implementering. PLO,farmaceuter, Apotek, kommunale Fase 1 og 2 er det primært sygepleje, klinisk farmakologi, FMK, regional personaleressourcer. Fase 3 og medicinkonsulent, lægemiddelkomite, regionale 4 vil kræve ekstra ressourcer kliniske erfaringer Kommunik ation Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren Opgaven er organisatorisk forankret under DAS. Afventer ny gruppestruktur. Obs afklaring af indsats Kronisk sygdom /DÆMP Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. Der skal nedsættes en implementeringsgruppe med faglige repræsentanter fra hospitalerne: RH, NOH og HEH samt CHR, CSU og kommuner, der skal arbejde med implementering af anbefalingerne. 1. Kickoff primo status primo obli 2016 Forankret i implementeringsgruppe Rehabilitering, Sygeplejefaglig, Kompetenceudvikling, viden om forløbsprogrammer og kræftpatienter Primært personaleressourcer ved udarbejdelse af en fælles plan. Der kan være ekstra ressourcer til igangsættelse af efterfølgende implementering Igangsat Kronisk sygdom /DÆMP Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Udvikling af implementeringsplaner vedr. implementering af forløbsprogrammerne for rehabilitering af børn/unge og voksne er igangsat i Implementeringsplanen forventes godkendt i 2015, hvorefter implementering af planens indsatser igangsættes. Der skal udarbejdes et økonominotat, som beskriver evt. økonomiske konsekvenser af planernes indsatser Udvikling af planerne er igangsat i 2014 Planerne forventes godkendt i DAS i 2015 Implementering af planernes indsatser opstartes i obli 2016 udvikling af implementeringsplaner er forankret i arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade. Når planen er godkendt, overdrages ansvar for implementering til SOU samt de enkelte hospitaler og kommuner afventer økonominotat Igangsat Kronisk sygdom /DÆMP Etablere indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler. Indhold i og organisering af indsatserne beskrives i implementeringsplanerne vedr. implementering af forløbsprogrammerne for rehabilitering af erhvervet hjerneskade for hhv. børn/unge og voksne (jf. indsats 63). Der foretages en prioritering ift. opstart af de enkelte indsatser i hhv og 2016 på baggrund af økonominotat og implementeringsplaner Arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade. Når planen er godkendt, overdrages ansvar for implementering til SOU samt de enkelte hospitaler og kommuner Afventer økonominotat måske rykkes

161 Kronisk sygdom /DÆMP Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen (demens) opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter. Skal håndteres i forbindelse med revision af programmet - se indsats 66 Arbejdsgruppe vedr. implementering er allerede nedsat. Revision af forløbsprogrammet for demens opstartes i 2015 med henblik på implementering i Arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogram for demens efterår Kronisk sygdom /DÆMP Forløbsprogrammet for demens - Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens. At revidere forløbsprogrammet i løbet af 2015 med endelig godkendelse i DAS primo Se indsats 65. Fortsat implementering af det nuværende program med særligt fokus på almen praksis. - obs til praksisplanen. Arbejdsgruppe vedr. implementering er allerede nedsat. Revision af forløbsprogrammet for demens opstartes i 2015 med henblik på implementering i Arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogram for demens samt KAP-H Forebyggel se + rehab For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedCom-standard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb I forbindelse med ny bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering, der trædder i kraft 1. januar 2015 er der behov for samlet set, at se på hvilke ændringer bekendtgørelsen giver anledning til på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet herunder snitflader, arbejdsgange, ventetider og anvendelse af Med-COM standarder. Tidsplan afhænger af udmelding og informationsmøder medio januar Tidligst i 2016 forventes udviklet en ny GOP. Sammenhæng til indsats 72 og obli 2016 Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, skal afklares Forebyggel se + rehab. For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv. Metoden til udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser skal gennengås mhp på ressourceffektivitet. Undersøge om der er mulighed for frikøb. 2015: Implementere allerede igangsatte genoptræningsforløbsbeskrivelser 2016: afdække de økonomiske konsekvenser og udpege nye områder med henblik på beslutning om igangsættelse udarbejdelse af forløbsbeskrivelser og implementering Afventer ny gruppestruktur. Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, De økonomiske konsekvenser skal i 2016 afdækkes i forbindelse med udpegning af nye områder med henblik på beslutning om igangsættelse i 2017 og 2018 Delvist Igangsat Forebyggel se + rehab. Udvikle og implementere retningslinjer for træning før operation eller behandling indenfor udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eksempelvis ryg, knæ og skulder). Undersøge hvilke diagnosegrupper, der er evidens for effekt. Nedsætte en arbejdsgruppe. FASE 1: Udpege diagnosegrupper, beskrive effekt. FASE2: Udarbejde retningslinjer for en diagnosegruppe FASE 3: Afprøve retningslinjer FASE 4: Udvikle øvrige retningslinjer Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Fysioterapi og ortopædkirurgi Udredning kræver primært personaleressourcer. Der kan være ekstra ressourcer til igangsættelse af nye aktiviteter og efterfølgende implementering Forebyggel se + rehab. Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. I forbindelse med ny bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering, der trædder i kraft 1. januar 2015 er der behov for samlet set, at se på hvilke ændringer bekendtgørelsen giver anledning til på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet herunder snitflader, arbejdsgange, ventetider og anvendelse af Med-COM standarder. Den ny Bekendtgørelse og vejledning opdeler i fire genoptræningsniveauer. De eksisterende snitflade-kataloger, skal på den baggrund revideres. Sammenhæng til indsats 73 og 68. FASE 1: Indledende drøftelse i UG Genoptræning december 14. Informationsmøder i januar Beslutning om metode, form og detaljeringsniveau samt aftale om opgavefordeling. FASE 2: Udarbejde aftale om snitflader og anvendelse af MEDCOM standarder FASE 3: Implementering 2015 obli 2015 Afventer ny gruppestruktur. Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, ortopædikirurgi, neurologi ergoterapi, børneområdet primært personaleressourcer. Flyttes eksisterende snitflader kan det give anledning til behov for ressourcer. 2015

162 Forebyggel se + rehab Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade når retningslinjerne kommer. Visitationsretningslinjerne implementeres som en del af implementeringsplanen for forløbsprogrammer for henholdsvis børn og voksne med erhvervet hjerneskade Udvikling af planerne er igangsat i 2014 Planerne forventes godkendt i DAS i 2015 Implementering af planernes indsatser opstartes i obli.arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbprogrammer for rehab. af børn/unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Implementering via samordningsudvalgene afventer økonominotat Forebyggel se + rehab. Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb. Indsatsen håndteres i Praksisplan for fysioterapi afsnit Der henvises til Praksisplan for fysioterapi afsnit Der henvises til Praksisplan for fysioterapi afsnit a Børn Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Der udarbejdes løbende ledelsesinformationmsdata, der har til formål at skabe overblik og bidrage til at sætte fokus på udviklingen i den enkelte kommune og på det enkelte hospital samt danne grundlag for tværsektoriel dialog bl. A. i samordningsudvalgene Der er behov for at se på, hvordan anvendelsen af LIS-data kan videreudvikles og tilpasses behovene for dialog, som er baseret på tværsektorielle data Der er i dec 2014 igangsat drøftelser om LIS-data gående på tilpasning og udgivelseshyppighed. Der arbejdes løbende i hele perioden med udvikling og justeringer Igangsat monitoreri ng af data Hjælpemidl er Implementering af faseplan fra national analyse af sundhedsoplysninger og kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet Løbende revision af snitfladekatalog for hjælpemidler og behandlingsredskaber Lave aftale om implementering af faseplanen når den foreligger, herunder aftale tidsplan for arbejdet Kataloget er blevet revideret primo Udarbejdelse af revision i 2016 og 2018.? Igangsat

163 Bilag: 9.1. Revisorerklæring på projektregnskab for Brug for alle Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13780/15

164

165

166

167

168 Bilag: 9.2. Regnskab for puljen Brug for alle Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13901/15

169 Regnskab for Projekt Brug for alle Pulje 1 - Indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere Forbrug Administrativ medarbejder Handicap & Psykiatri sagsbehandler Jobcenter sagsbehandler Lægefaglighed UU-center Øvrige udgifter indkøb mv ,35 Total ,35 Bevilling Difference ,35 Pulje 2 Særlige indsatser Forbrug Jobkonsulent Mentor pulje Total Bevilling Difference Pulje 3 Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet Forbrug Kompetenceudvikling/ supervision Total Bevilling Difference Pulje 4 Nydanske kvinders vej til beskæftigelse Forbrug Mentor pulje Total Bevilling Difference Jobcentret skal tilbagebetale i alt kr. 14. august 2014

170 Bilag: 9.3. Saldospecifikation for mellemregningskonto Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14022/15

171 Navn på afstemning: Konto nr.: konto 08: Saldospecifikation Mellemregningskonto Kontrolleret af: Regnskabsår og dato: 2013 Vælg Forvaltning Afstemt af: Nick Mikkelsen A & S forvaltningen Kr. Saldo ifølge hovedkonto ,26 Der kan specificeres således: Dato: Beskrivende tekst inkl. forklaring hvad der skal ske med , , , , ,53 Er udlignet i 1. kvt. 2014, da beløb skal udbetales til virksomhed igen , , , , , , Udlignes i 2014 når puljebeløb skal tilbagebetales til staten ,00 Sum på specifikation ,26 Difference mellem konto 9 og specifikation 0,00

172 Bilag: Regnskab for FVU-puljerne 2013 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14114/15

173

174

175 Bilag: Erklæring vedr. FVU-puljerne 2013 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14238/15

176

177

178

179 Bilag: Skema A og Notat - Skema A.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13333/15

180 Beliggenhedskommune STØTTET BOLIGBYGGERI OKTOBER 2011 ANSØGNINGSSKEMA / INDTASTNINGSBILAG A B C Kommunenummer - F1001 Kommunenavn - F1002 Modtagelsesdato Kontaktperson Navn F1030 Telefon F adresse F1032 Boligtype F Familieboliger 30. Ungdomsboliger 31. Renoverede ungdomsboliger F1010 F Universitetsnære ungdomsboliger F1010 F Ældreboliger 46. Friplejeboliger med offentlig støtte F Servicearealer F1010 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsættes på næste side) Hovedprojektets BOSSID ved mertilsagn F1020 Bygherre (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) F1100 Kommune (2) F1100 Region (3) F1100 Selvejende institution (4) Privat bygherre (10) Selvejende ungdomsboliginstitution (11) Selvejende almen ungdomsboliginstitution (12) Projekt (kun ét kryds) F1100 F1100 Kommunalt projekt (1) Regionalt projekt (2) F1100 F1105 F1105 F1105 Statsligt projekt (3) F1100 Boligorganisation og afdeling Etaper Boligorganisationsnr. i LBF F1150 Etapenummer F1170 Boligorganisationens navn F1151 Etaper i alt F1180 Afdelings-edb-nummer i LBF Boligorganisationens afdelingsnavn Boligorganisationens afdelingsnummer F1160 F1190 F1161 Første etapes ident (støtteart, tilsagnsdato og løbenummer) F1185 Kreditinstitutter Realkredit Danmark (01) F1250 F1250 BRFkredit (02) Nykredit (03) F1250 LR Realkredit (04) F1250 KommuneKredit (05) F1250 Andre kreditinstitutter F1251 F1251 F1251 Formular BO63 Side 1

181 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsat fra forrige side) Bygherre - navneoplysninger Navn F1110 CVR-nummer F1140 Adresse F1111 F1112 Postnummer F1120 Postdistrikt F1130 Telefonnummer F adresse F1143 EAN-nummer F1125 Forretningsfører i byggefasen - navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) F1200 Almen boligorganisation (1) Anden forretningsfører (2) F1200 Navn F1210 CVR-nummer F1243 Adresse F1215 F1216 Postnummer F1230 Postdistrikt F1240 Telefonnummer F adresse F1244 Formular BO63 Side 2

182 Grundoplysninger Oplysninger om udstykkede ejendomsnumre Oplysninger om endelige ejendomsnumre Ejendomsnummer F2160 Ejendomsnummer F2160 Projektets beliggenhed F2190 Projektets beliggenhed F2190 Matrikelbetegnelse F2100 Matrikelbetegnelse F2100 Ejendomsnummer F2161 Ejendomsnummer F2161 Projektets beliggenhed F2191 Projektets beliggenhed F2191 Matrikelbetegnelse F2101 Matrikelbetegnelse F2101 Ejendomsnummer F2162 Ejendomsnummer F2162 Projektets beliggenhed F2192 Projektets beliggenhed F2192 Matrikelbetegnelse F2102 Matrikelbetegnelse F2102 Ejendomsnummer F2163 Ejendomsnummer F2163 Projektets beliggenhed F2193 Projektets beliggenhed F2193 Matrikelbetegnelse F2103 Matrikelbetegnelse F2103 Ejendomsnummer F2164 Ejendomsnummer F2164 Projektets beliggenhed F2194 Projektets beliggenhed F2194 Matrikelbetegnelse F2104 Matrikelbetegnelse F2104 Grunderhvervelse Grundsælger (hvis købt grund) Egen grund F2171 Kommune (1) F2181 Areal af egen grund (i m²) F2176 Almen boligorganisation / almen afdeling (2) F2182 Købt grund Areal af købt grund (i m²) F2170 F2175 Byfornyelsesselskab (3) Region (4) Anden grundsælger (5) F2183 F2184 F2185 Lejet grund Areal af lejet grund (i m²) F2172 F2177 Øvrige grundoplysninger Planforhold OK F2220 Formular BO63 Side 3

183 Byggeriets datoer Byggeperiode Påbegyndelsesdato F2310 Forventet F2320 Faktisk Afleveringsdato F2350 F2360 Ibrugtagningsdato F2370 Skæringsdato F2380 Udbudsoplysninger Udbudsformer (maks. 3 krydser) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (F2231) (1) (4) (7) Begrænset udbud (F2232) (2) (5) (8) Underhåndsudbud (F2233) (3) (6) (9) Skema U modtaget (gælder tilsagn før ) Er et eller flere udbud gennemført som samlet udbud? (gælder tilsagn fra ) Vil nogen del af arbejdet blive udført i regning? (gælder tilsagn fra ) Indgår der partnering i en eller flere entrepriser? Er ABR og AB/ABT uden fravigelser lagt til grund for bygherrens aftaler om teknisk rådgivning og entrepriseaftaler? (gælder tilsagn fra ) F2260 F2235 F2250 F2240 F2245 Formular BO63 Side 4

184 Byggeriets omfang og art - Boligtype 10: Familieboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri F3011 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) F1390 Fortætning (på- og tilbygning) Køb (+ evt. ombygning) af beboelse (inkl. tilvækst af boliger) (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. støttet beboelse) Ombygning af støttet beboelse F3012 F3013 F3014 F3015 Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb F1392 F1394 F1395 F1397 I alt Heraf: boliger (boliger større end 115 m²) F3040 F30B40 Antal bofællesskaber Individuelle bofællesskaber F35C10 Antal - Boenheder i individuelle bofællesskaber F30C40 Kollektive bofællesskaber F35D10 - Boenheder i kollektive bofællesskaber - Boliger i tæt-lavt byggeri med én etage, med et bruttoetageareal på 85 m² eller derover boliger (forsøg) F30D40 F30R40 F1265 Diverse Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) F3202 F1106 F1106 F1106 Boligstørrelser Antal rum pr. bolig / boenhed 1 Antal boliger / boenheder F3811 F3821 Areal (m²) Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lavog etageboliger Tæt/lav Etage Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 F3841 F3842 F3831 F3832 Antal boliger F3812 F3813 F3814 F3822 F3823 F3824 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2015 (tidligere lavenergiklasse 1) Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2020 (gældende tilsagn fra ) Førsynsrapport F3830 F3820 F3171 I alt F3040 F3131 Heraf: - Fælles boligareal F boligers areal F31B34 - Areal af boliger på lejet grund - Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (gælder ikke tilsagn fra ) F3135 F3136 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal F3131 Boliggennemsnit F3133 Fælleslokaler F3191 Formular BO63 Side 5

185 Byggeriets omfang og art - Boligtype 30: Ungdomsboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri Fortætning (på- og tilbygning) (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. støttet beboelse) forudsat der sker en tilvækst af boliger 117-boliger (på- og tilbygning) I alt Heraf: boliger (forsøg) F3011 F3012 F3014 F3017 F3040 F1265 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb Diverse Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) F1390 F1392 F1394 F1395 F1397 F3202 Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toilet uden køkken 1-rumsboliger uden bad/toilet med køkken 1-rumsboliger uden bad/toilet og køkken 2-rumsboliger I alt Heraf: - Fælles boligareal Antal boliger F3333 F3343 F3353 F3363 F3423 F3040 F3334 F3344 F3354 F3364 F3424 F3131 F3134 Areal (m²) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lavog etageboliger Tæt/lav Etage Førsynsrapport F1106 F1106 F1106 Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 F3841 F3842 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2015 (tidligere lavenergiklasse 1) Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2020 (gældende tilsagn fra ) Satspuljefinansierede servicearealer F3831 F3832 Antal boliger F3830 F3820 F3171 F Areal af boliger på lejet grund F Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (gælder ikke tilsagn fra ) F3136 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal Boliggennemsnit F3131 F3133 Formular BO63 Side 6

186 Byggeriets omfang og art - Boligtype 31: Renoverede ungdomsboliger, 100 Boligoplysninger, antal Diverse Antal 100-boliger før renovering F3027 Antal elevatorer F3202 Antal 100-boliger efter renovering (gældende fra ) F3028 Byggeri (kun ét kryds) - F1106 Tæt/lavt (1) F1106 Etage (2) F1106 Blandet (3) F1106 Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele - Renoverede ungdomsboliger, 100 Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele (gældende fra ) 1 - Tag K801 I hele kroner 2 - Ydervægge 3 - Døre og vinduer 4 - Altaner og altangange 5 - Etageadskillelser 6 - Fundament og kælder 7 - Vådrum 8 - Afløb i jord og i bygninger 9 - Tekniske anlæg 10 - Øvrige bygningsdele 11 - Arealudvidelse Sum K802 K803 K804 K805 K806 K807 K808 K809 K810 K811 K812 Summen overføres af systemet til feltet "Entreprisesum under "Anlægsøkonomi, og vises dér i millioner kroner med tre decimaler. Formular BO63 Side 7

187 Byggeriets omfang og art - Boligtype 35: Universitetsnære ungdomsboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri F3011 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) F1390 Ombygning af eksisterende ejendomme I alt Heraf: boliger (forsøg) F3014 F3040 F1265 Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb F1392 F1394 F1395 F1397 Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toilet uden køkken 1-rumsboliger uden bad/toilet med køkken 1-rumsboliger uden bad/toilet og køkken 2-rumsboliger I alt Heraf: - Fælles boligareal - Areal af boliger på lejet grund Antal boliger F3333 F3343 F3353 F3363 F3423 F Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (gælder ikke tilsagn fra ) F3334 F3344 F3354 F3364 F3424 F3131 F3134 F3135 F3136 Areal (m²) Diverse Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lavog etageboliger Tæt/lav Etage Førsynsrapport F1106 F1106 F1106 Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 F3841 F3842 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2015 (tidligere lavenergiklasse 1) Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2020 (gældende tilsagn fra ) Satspuljefinansierede servicearealer F3831 F3832 F3202 Antal boliger F3830 F3820 F3171 F7464 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal Boliggennemsnit F3131 F3133 Formular BO63 Side 8

188 Byggeriets omfang og art - Boligtype 40: Ældreboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri Fortætning (på- og tilbygning) (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. plejehjem, beskyttede boliger og støttet beboelse) Ombygning af støttet beboelse (Evt. køb +) ombygning) af plejehjem / beskyttede boliger) I alt Heraf: boliger (boliger uden eget køkken) F3011 F3012 F3014 F3015 F3016 F3040 F3043 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb Antal bofællesskaber Individuelle bofællesskaber Kollektive bofællesskaber F1390 F1392 F1394 F1395 F1397 F35C10 F35D10 Antal - Boenheder i individuelle bofællesskaber - Boenheder i kollektive bofællesskaber F30C40 F30D40 Diverse Antal nedlagte plejehjemspladser Antal nedlagte beskyttede boliger F3045 F Plejeboliger (udfyldes under tilknyttede servicearealer) F30B40 Antal elevatorer F boliger (forsøg) F1265 Byggeri (kun ét kryds) Boligstørrelser Antal rum pr. bolig / boenhed 1 Antal boliger / boenheder F3811 F3821 Areal (m²) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lavog etageboliger F1106 F1106 F1106 Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 Antal boliger 2 F3812 F3822 Tæt/lav F3841 F F3813 F3823 Etage F3842 F3832 I alt Heraf: 4+ - Fælles boligareal F3814 F3040 F3824 F3131 F3134 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2015 (tidligere lavenergiklasse 1) Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2020 (gældende tilsagn fra ) Førsynsrapport F3830 F3820 F Areal af boliger på lejet grund - Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (gælder ikke tilsagn fra ) F3135 F3136 Tilknyttede servicearealer Tilknyttet servicearealprojekt (BOSSID) F1040 Ejendomsnummer (endeligt) F3151 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal F3131 Ejendomsnummer (udstykket) F3150 Boliggennemsnit F3133 Fælleslokaler F3191 Formular BO63 Side 9

189 Byggeriets omfang og art - Boligtype 46: Friplejeboliger med offentlig støtte Boligoplysninger, antal Nybyggeri (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. plejehjem, beskyttede boliger og støttet beboelse) (Evt. køb +) ombygning) af plejehjem / beskyttede boliger) I alt F3011 F3014 F3016 F3040 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb F1390 F1392 F1394 F1395 F1397 Plejeboliger (udfyldes under tilknyttet serviceareal) F30B40 Diverse Boligstørrelser Antal nedlagte plejehjemspladser F3045 Antal rum pr. bolig / boenhed Antal boliger / boenheder Areal (m²) Antal nedlagte beskyttede boliger F F3811 F3821 Antal elevatorer F F3812 F3822 Byggeri (kun ét kryds) 3 F3813 F3823 F1106 Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) F1106 F1106 I alt 4+ F3814 F3040 F3824 F3131 Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lavog etageboliger Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 Antal boliger Heraf: Tæt/lav F3841 F Fælles boligareal F3134 Etage F3842 F Areal af boliger på lejet grund - Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (gælder ikke tilsagn fra ) F3135 F3136 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2015 (tidligere lavenergiklasse 1) Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2020 (gældende tilsagn fra ) F3830 F3820 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal Boliggennemsnit F3131 F3133 Førsynsrapport Tilknyttet serviceareal Tilknyttet servicearealprojekt (BOSSID) F1040 F3171 Fælleslokaler F3191 Ejendomsnummer (endeligt) F3151 Ejendomsnummer (udstykket) F3150 Formular BO63 Side 10

190 Byggeriets omfang og art - Boligtype 50: Serviceareal Tilknyttede boliger, antal Bruttoetageareal Almene ældreboliger F3070 Servicearealets bruttoetageareal (i m 2 ) F3181 Friplejeboliger med offentlig støtte F3075 Tilknyttede boliger, projekter Tilknyttet boligprojekt (BOSSID) F1040 Tilknyttet boligprojekt (BOSSID) F1040 Ejendomsnummer (endeligt) F3151 Ejendomsnummer (endeligt) F3151 Ejendomsnummer (udstykket) F3150 Ejendomsnummer (udstykket) F3150 Servicearealets økonomi Økonomi (i mio. kr. med 3 decimaler) Tilskud Anskaffelsessum ekskl. gebyrer inkl. moms F7000 Kroner pr. tilknyttet bolig F7442 Statens promillegebyr F5320 Procent pr. tilknyttet bolig F7441 Støttesagsgebyr til kommunen F5330 Anskaffelsessum inkl. gebyrer og moms F7100 Tilskudsmodtagers CVR-nummer F7473 Formular BO63 Side 11

191 Anlægsøkonomi (fortsætter på næste side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Grundudgifter Grundkøbesum K900 Skema A K900 Skema B K900 Skema C G900 Kr./m² Ekstraordinære udgifter til fundering og forurening K901 K901 K901 G901 Tilslutningsafgifter K902 K902 K902 G902 Grundudgifter i alt (I) K903 K903 K903 G903 Entrepriseudgifter Entreprisesum K920 Skema A K920 Skema B K920 Skema C G920 Kr./m² Bygherreleverancer K927 K927 K927 G927 Afsat til udtørring K922 K922 K922 G922 Afsat til ekstraordinære vinterforanstaltninger K923 K923 K923 G923 Afsat til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden K924 K924 K924 G924 Afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter K925 K925 K925 K925 Entrepriseudgifter i alt (II) K926 K926 K926 G926 Omkostninger Al teknisk rådgivning K941 Skema A K941 Skema B K941 Skema C G941 Kr./m² Byggesagshonorar K942 K942 K942 G942 Bestyrelsesudgifter K943 K943 K943 G943 Udlejningsudgifter K944 K944 K944 G944 Udgifter til byggeadministration K945 K945 K945 G945 Stiftelsesprovision K947 K947 K947 G947 Byggelånsrenter K948 K948 K948 G948 Ejendomsskatter og liggeomkostninger K949 K949 K949 G949 Øvrige finansielle udgifter K946 K946 K946 G946 Omkostninger i alt (III) K940 K940 K940 G940 Formular BO63 Side 12

192 Anlægsøkonomi (fortsat fra forrige side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Gebyrer til offentlige myndigheder Bidrag til Byggeskadefonden K961 Skema A K961 Skema B K961 Skema C G961 Kr./m² Statens promillegebyr K962 K962 K962 G962 Støttesagsgebyr til kommunen K963 K963 K963 G963 5-års eftersyn (kun renoverede ungdomsboliger) K965 K965 K965 G965 Byggetilladelse og andre gebyrer K964 K964 K964 G964 Gebyrer i alt (IV) K960 K960 K960 G960 Driftsresultat i byggeperioden Lejeindtægter i byggeperioden K970 Skema A K970 Skema B K970 Skema C G970 Kr./m² Driftsudgifter i byggeperioden K975 K975 K975 G975 Driftsresultat i byggeperioden (V) K980 K980 K980 G980 Tilskud Tilskud K985 Skema A K985 Skema B K985 Skema C G985 Kr./m² Anskaffelsessum Samlet anskaffelsessum ekskl. tilskud K999 Skema A K999 Skema B K999 Skema C G999 Kr./m² Formular BO63 Side 13

193 Driftsøkonomi (fortsætter på næste side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Finansiering af anskaffelsessum Støttede lån F7380 Skema A F7380 Skema B F7380 Skema C G7380 Kr./m² Kommunalt/regionalt grundkapitallån F7300 F7300 F7300 G7300 Beboerindskud K409 K409 K409 G409 Anskaffelsessum i alt (finansieringsberettiget anskaffelsessum) F7390 F7390 F7390 G7390 Kapitaludgifter Entrepriseudgifter Nettokapitaludgifter (beboerbetaling) ekskl. bidrag til kreditinstitut K105_8 Skema A K105_8 Skema B K105_8 Skema C G105_8 Kr./m² Bidrag til kreditinstitutter K101_4 K101_4 K101_4 G101_4 Kapitaludgifter i alt K105_9 K105_9 K105_9 G105_9 Driftsudgifter Offentlige og andre faste udgifter Skema A Skema B Skema C Kr./m² Ejendomsskatter K106 K106 K106 G106 Vandafgift (hvis vand afregnes kollektivt) K107 K107 K107 G107 Renovation K109 K109 K109 G109 Forsikring K110 K110 K110 G110 Vand, varme og el i fællesarealer K111 K111 K111 G111 Administrationsbidrag K112_1 K112_1 K112_1 G112_1 Dispositionsfond K112_2 K112_2 K112_2 G112_2 Variable udgifter Renholdelse K114 K114 K114 G114 Almindeligt vedligehold K115 K115 K115 G115 Diverse udgifter K119 K119 K119 G119 Uforudsete udgiftsstigninger K137 K137 K137 G137 Henlæggelser Planlagt periodisk vedligehold og fornyelse K120 K120 K120 G120 Istandsættelse ved fraflytning K121 K121 K121 G121 Tab ved lejeledighed og fraflytning K123 K123 K123 G123 Indtægter Diverse driftsindtægter K203 K203 K203 G203 Driftsudgifter i alt K139 K139 K139 G139 Formular BO63 Side 14

194 Driftsøkonomi (fortsat fra forrige side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Forbrugsudgifter Varme F7760 Skema A F7760 Skema B F7760 Skema C G7760 Kr./m² Vand F7762 F7762 F7762 G7762 El F7761 F7761 F7761 G7761 Gas F7763 F7763 F7763 G7763 Øvrige forbrugsudgifter F7764 F7764 F7764 G7764 Forbrugsudgifter i alt F7769 F7769 F7769 G7769 Samlede boligudgifter Kapitaludgifter Entrepriseudgifter i alt K105_9 Skema A K105_9 Skema B K105_9 Skema C G105_9 Kr./m² Driftsudgifter i alt K139 K139 K139 G139 Forbrugsafgifter i alt F7769 F7769 F7769 G7769 IT, fællesantenne og øvrige udgifter F7770 F7770 F7770 G7770 Samlede boligudgifter i alt F7790 F7790 F7790 G7790 Samlede boligudgifter ekskl. forbrugsudgifter og IT, fællesantenne og øvrige udgifter F7795 F7795 F7795 G7795 Formular BO63 Side 15

195 Totaløkonomi Totaløkonomi Anlægsinvestering (i hele kroner) Årsomkostninger (i hele kroner) Vinduer Tag Facader F4200 F 4201 F4202 F4210 F4211 F4212 Er der foretaget korrektion af: - Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) F4220 F4221 F Vedligeholdelsesomkostninger (kryds af hvis ja) F4230 F4231 F4232 Mest totaløkonomisk fordelagtige løsning er valgt (kryds af hvis ja) F4240 F4241 F4242 Formular BO63 Side 16

196 Anskaffelsessum Fordeling af anskaffelsessum Anskaffelsessum ekskl. gebyrer (I+II+III) Familieboliger F7001 Ungdomsboliger / universitetsnære F7001 Ældreboliger F7001 Ældreboliger u/serviceareal Friplejeboliger m/offentlig støtte F7001 F7000 I alt + Gebyrer i alt (IV) F5336 F5336 F5336 F5336 F5335 Afsatte beløb F7251 F7251 F7251 F7251 F Forbrug af afsatte beløb F7261 F7261 F7261 F7261 F7260 Samlet godkendt anskaffelsessum Heraf indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden Driftsresultat i byggeperioden (V) Friplejeboliger, bygherrefinansiering Finansieringsberettiget anskaffelsessum F7101 F7101 F7101 F7101 F7100 F1396 F1396 F1396 F1396 F6370 F7231 F7231 F7231 F7231 F7230 F7320 F7256 F7256 F7256 F7591 F7256 F7255 Maksimal realkreditbelåning F7258 F7258 F7258 F7252 F7258 F7257 Udgifter til garager / carporte F7141 F7141 F7141 F7681 F7141 F7140 Totaløkonomiske merinvesteringer Støtteberettiget anskaffelsessum (ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer) Maksimal realkreditbelåning (ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer) Maksimal realkreditbelåning for totaløkonomiske merinvesteringer F7151 F7151 F7151 F7152 F7151 F7241 F7241 F7241 F7244 F7241 F7243 F7243 F7243 F7254 F7243 F7161 F7161 F7161 F7162 F7161 F7150 F7240 F7242 F7160 Formular BO63 Side 17

197 Godkendelsesdatoer og oplysninger om bortfald Godkendelse af skema A Dato for kommunalbestyrelsens tilsagn Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters tilsagn Frist for modtagelse af skema B F7912 F7918 Godkendt ændringer Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema A F7931 F7935 Bygherre klar til indberetning af skema B F7913 Godkendelse af skema B Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7915 Godkendt ændringer F7932 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema B (status 40) F7938 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema B (status 60-X) F7936 Frist for modtagelse af skema C F7919 Fristforlængelse af skema C F7916 Bygherre klar til indberetning af skema C F7917 Godkendelse af skema C Revisor - dato for underskrift F7922 Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7923 Godkendt ændringer F7933 Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema C F7937 Frist for berigtigelse af afsatte beløb F7924 Fristforlængelse til F7925 Dato for berigtigelse af afsatte beløb F7926 Datoer vedrørende forsøg Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse / tilsagn Frist for kommunalbestyrelsens tilsagn F1302 F1303 Bortfald Dato for bortfald F7954 Årsager til bortfald (udfyld ét af felterne) Ændring i byggesagen, nyt tilsagn gives snarest Fristen for indsendelse af skema B er overskredet F1401 F1401 Anden årsag F1402 Formular BO63 Side 18

198 Bilag: Skema A og Notat - Notat vedr udmatrikulering.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13335/15

199 Postfunktionærernes Andels-Boligforening Stationsparken 24, 2. th Glostrup Tlf Åbningstid kl Fax CVR nr Redegørelse vedrørende udmatrikulering Jeg har tidligere foreslået at BLOK 5 blev udmatrikuleret fra PAB afd. 9. Baggrunden for forslaget var, at det ville være betydeligt nemmere, hvis man etablerede en ny afdeling, både omkring beslutningsprocessen og den fremtidige administration. PAB havde fået undersøgt, at udmatrikulering var mulig. Efter at have forelagt sagen for kommunens byggesagsafdeling, viser det sig desværre, at landinspektøren har regnet galt og der er ikke plads til at udmatrikulere på grund af bebyggelsesprocenten. Det betyder, at ombygningen skal foregå i regi Televænget. Økonomisk har det ingen betydning for lejefastsættelsen af boligerne. Rent administrativt vil vi udarbejde særskilt budget for BLOK 5, med egen kapitalydelse, DV-plan og drift, således at driftsudgifterne for den øvrige afdeling ikke belaster ældreboligerne. Glostrup, 11. september 2014 Lone Lund-Rasmussen Side 1 af 1

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 26. marts 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 4. februar 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 24. februar 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 15. juni 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten Fuhr,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. marts 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14. maj 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 25. august 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 24. august 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. marts 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 11. januar 2017 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 25. januar 2017 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 2. september 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 3. januar 2018 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Heidi Ladegaard,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. august 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 15. august 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Jan

Læs mere

Åbent referat til Økonomiudvalget

Åbent referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 13. november 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 11. november 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. juni 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 16. september 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 18. januar 2017 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 25. maj 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. august 2015 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 21. oktober 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 19. januar 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 21. marts 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Heidi Ladegaard,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 15. juni 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14. marts 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Heidi Ladegaard,

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. april 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 30. april 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 28. oktober 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 15. maj 2019 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Jan Jakobsen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 17. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 13. januar 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 24. august 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 9. december 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 2. september 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 1. august 2018 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Jan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. april 2019 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Jan Jakobsen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 21. januar 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 11. april 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Heidi

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 8. april 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Brian Bruun,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 15. december 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 18. maj 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 11. januar 2017 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 9. januar 2019 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Jan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. september 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht,

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Torsdag den 16. maj 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen, Paw

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 28. maj 2019 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Allan S. Andersen, Ali Qais, Brian

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 29. oktober 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 27. oktober 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 18. maj 2015 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 16. maj 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Heidi

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 29. maj 2013 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen, Paw

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 23. januar 2019 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Jan Jakobsen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 9. maj 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Heidi Ladegaard,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 2. oktober 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 24. november 2016 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan R. Jakobsen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 7. april 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Åbent referat til Økonomiudvalget

Åbent referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 7. august 2013 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 4. november 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 29. november 2016 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. august 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Allan S. Andersen, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Jan Jakobsen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 25. marts 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 9. april 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 30. maj Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Winnie Sørensen, Heidi Ladegaard,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. april 2017 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 17. juni 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 18. marts 2019 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Einer Lyduch, Dorthe Hecht, Henrik Zimino,

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 27. februar 2018 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Allan S. Andersen, Brian Bruun,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 3. marts 2014 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 13. marts 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen, Paw

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 15. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 13. januar 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Onsdag den 14. oktober 2015 Mødetidspunkt: 8:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Tirsdag den 4. juni 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 9. februar 2017 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 1. november 2018 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht,

Læs mere

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Gribvand Spildevand A/S Bestyrelse 6. marts 2013 Referat af Bestyrelsesmøde d. 26. februar 2013 Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Mødedeltagere: Flemming

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 3. februar 2016 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: Torsdag den 9. oktober 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Jan Jakobsen, Anders Krantz, Arne S. Hansen,

Læs mere

Referat. til Kommunalbestyrelsen

Referat. til Kommunalbestyrelsen Referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 26. februar 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Kommunalbestyrelsens mødesal Medlemmer: Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Arne Hansen, Brian Franklin,

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 18. maj 2017 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan R. Jakobsen, Louis

Læs mere

Åbent referat til Økonomiudvalget

Åbent referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 23. august 2017 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Jannie Meiltoft, Jytte

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 26. januar 2016 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 25. januar 2017 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere