Vi skal tale om det! Den kriminalitetsforebyggende samtale

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi skal tale om det! Den kriminalitetsforebyggende samtale"

Transkript

1 Vi skal tale om det! Den kriminalitetsforebyggende samtale

2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup Telefon: Fax: E-post: Hjemmeside: Redaktion: Steen Hansen Sandra Vinding Layout og illustration: Trine Preisler Design Tryk: Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding Oplag: stk. DKR.nr.: ISBN Kopiering tilladt med kildeangivelse. Tak til arbejdsgruppen for den store indsats. Arbejdsgruppen: Asta Bisgaard, sundhedsplejerske i Middelfart Kommune Steen Hansen, informationsmedarbejder i Det Kriminalpræventive Råd Astrid Heindorff, SSP-samrådet og SSP-konsulent i Ballerup Kommune Ole Lauridsen, politiassistent i Det Kriminalpræventive Råd Annette Kastrup Pedersen, pædagogisk konsulent i Det Kriminalpræventive Råd Grethe Refshauge, seminarielektor på Jydsk Pædagog-Seminarium Sandra Vinding, socialfaglig konsulent i Det Kriminalpræventive Råd December 2002

3 Vi skal tale om det! Den kriminalitetsforebyggende samtale

4 Indhold Forord Den nødvendige men svære samtale Hvorfor skal du reagere? Hvornår skal du reagere? Når modet svigter Forberedelse af samtalen Hvad er problemet? Formålet med samtalen Praktisk forberedelse Mental forberedelse Etablering af kontakt Eksempel på brev til forældrene Selve mødet Samtalens forløb Kommunikation Handling Afslutning og feedback Formelle regler Udveksling af oplysninger Underretning Tavshedspligt Litteraturliste Bilag: Checkliste 2

5 Forord En god samtale kan være vendepunktet for et barn eller en ung, der er i fare for at blive kriminel. Men mange af rådets samarbejdspartnere har gjort opmærksom på, hvor svært det kan være at tage initiativ til en samtale med kriminalitetstruede børn eller unge og deres familier. Vanskelighederne kan for eksempel være begrundet i usikkerhed om fortolkningen af tavshedsproblematikken og af den kriminalitetstruedes signaler, frygt for familiens reaktioner eller manglende praktisk viden om, hvordan man afvikler en samtale. Derudover spiller medarbejderens personlige mod og faglige viden ind. Det er Det Kriminalpræventive Råds ønske at give professionelle frontmedarbejdere, som for eksempel sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, politifolk og socialarbejdere nogle enkle redskaber, som kan gøre det lettere at gennemføre den første, planlagte og ofte vanskelige samtale med børn, unge og deres forældre. En tidlig støtte til barnet eller den unge og forældrene kan nemlig mindske risikoen betydeligt for, at en kriminel løbebane indledes. Hæftet indeholder korte, praktiske vejledninger om, hvorfor og hvornår frontmedarbejdere skal reagere på børn og unge i farezonen - og hvordan man kan forberede og gennemføre samtalen. Midt i hæftet findes en checkliste, som kan tages ud og ligge fremme på skrivebordet eller tages med i lommen. Litteraturlisten henviser til en række udgivelser, der gennemgår problemstillinger i forbindelse med svære - men nødvendige - samtaler ud fra en mere teoretisk tilgang. Politimester Lars Rand Jensen Formand for SSP-udvalget Birgit Sommer Fungerende sekretariatschef 3

6 Den nødvendige men svære samtale Hvorfor skal du reagere? Det er afgørende at "nogen" tager et initiativ, når børn og unge er på vej ud på et skråplan. Dette initiativ må meget gerne komme fra dig. Selv om det er smertefuldt for både forældrene og barnet eller den unge at skulle se konsekvenserne af kriminalitet i øjnene, er det bedre med en hurtig indgriben end at overse signalerne. Men opgaven er ikke let, hvis du samtidig er usikker på betydningen af dine iagttagelser. Dit initiativ kan imidlertid være afgørende for, om den kriminalitetstruede bliver en person, som "de andre" ikke må lege med, eller om barnet eller den unge kan komme ind på en god og udviklende kurs. Derudover giver det mulighed for at finde ud af, om der efter et nærmere kendskab til barnet eller den unge og familien er grund til bekymring. I visse situationer har du ud over den medmenneskelige pligt også moralske, etiske eller formelle forpligtelser. Der kan for eksempel være tale om en skærpet underretningspligt. Disse pligter er omtalt på side 22. Hvornår skal du reagere? Første gang du erkender en fagligt begrundet bekymring for, at barnet eller den unge er i risiko for at udvikle et kriminelt adfærdsmønster, skal du reagere. Du skal tage det, du ser, hører og fornemmer, alvorligt, og du skal bruge din faglige viden og erfaring samt politikken på din arbejdsplads til at afgøre, om du skal tage initiativ til en samtale. 4

7 Der findes en række adfærdsændringer, som kan give et fingerpeg om, at det er på tide at tage dette skridt - selv om du måske er i tvivl om nødvendigheden. Du kan have oplevet, at barnet eller den unge: får et materielt overforbrug oftere hænger ud ikke overholder aftaler pjækker dropper ud af fritidsaktiviteter ofte færdes sammen med de lokale rødder fravælger kontakt med voksne tilvælger kriminelle eller brugere af rusmidler mobber eller selv bliver mobbet bliver mere rastløs, opfarende eller indelukket bryder sammen og bliver utrøstelig løber ind i de samme konflikter igen og igen uden at lære af dem. Oversigten er ikke udtømmende, og på samme måde er de nævnte eksempler isoleret set heller ikke ensbetydende med, at der er noget galt. Andre indikationer kan være ændringer i omgivelsernes reaktioner: Ham får du glæde af engang barnet eller den unge er ikke længere ønsket selskab fornuftige kammerater fravælger barnets eller den unges selskab andre forældre bliver nervøse for, hvad barnet eller den unge kan lokke deres eget barn til. 5

8 Vær dog opmærksom på, at nogle unge kan være udsat for fordomme og marginalisering og derfor ikke selv giver anledning til den negative omtale. Når du gør summen af oplysninger op, skal du i sidste ende bruge din faglige viden til at afklare alvoren af det observerede og til at beslutte dig for, om det er nødvendigt med en samtale. Når modet svigter til at gennemføre en samtale - hvordan får du det så igen? Samtaler med kriminalitetstruede børn og unge samt deres familier kan være vanskelige for alle at gennemføre. Selv for overordentligt erfarne og professionelle fagpersoner kan det af vidt forskellige årsager være svært at finde modet til disse samtaler. Det er et almindeligt og kendt fænomen, at vanskelige samtaler er forbundet med en form for modstand hos fagpersoner. Modstanden kan komme til udtryk som uro, nervøsitet, tvivl, usikkerhed og generel ulyst til at gennemføre samtalen. Er samtalen nu så nødvendig - og er det mig, der skal tage initiativ til den? Forklaringen på modstandsformerne er mange og forskellige. Måske kender du barnet, den unge eller forældrene fra andre sammenhænge, hvor de har vist sig at være besværlige at samarbejde med. Måske er det kontroversielle og grænseoverskridende emner, I skal tale om. Du ved eventuelt, at du selv i en lignende situation som forælder ville blive vred, usikker, bekymret og bryde ud i gråd. Det forholder sig da også sådan, at vi alle i visse samtalesituationer bevæger os ind i et ukendt rum, hvor resultatet aldrig kendes på forhånd, og hvor vi undervejs kan miste fodfæstet for en tid. Uroen og bekymringen hos dig og følelsesmæssige reaktioner fra familien er helt naturlige. Gør dig klart, at du kan fejle. Angsten for at begå en fejl bør dog ikke forhindre dig i at tage samtalen. Alle mennesker tager af og til fejl, og hvis du under forløbet erkender disse eventuelle fejl, kan de som regel rettes op igen. Det er afgørende at huske på, at netop du kan gøre en forskel ved at gennemføre samtalen. Disse samtaler er som nævnt 6

9 nødvendige, fordi de kan medvirke til at hindre en udvikling, der på kortere eller længere sigt kan føre til en kriminel løbebane. Derfor er denne samtale kombineret med din faglige kompetence netop dét, familien har brug for. En grundig forberedelse af samtalen, et trygt og godt kollegialt tværfagligt netværk, ydmyghed og imødekommenhed over for familien og deres følelser under samtalen medvirker til at mødet og samtalen får en positiv udgang for barnet eller den unge. 7

10 Forberedelse af samtalen Det er afgørende for samtalens forløb, at du har afklaret en række forhold inden du beslutter at invitere familien til en samtale. Hvad er problemet? Først må du erkende, hvordan og i hvilken grad du og eventuelt dine kolleger i det tværfaglige samarbejde er bekymrede. Du bør afdække problemet på forskellige faglige og personlige niveauer, så du kan formulere problemstillingen over for henholdsvis barnet, den unge og familien samt for kolleger. Et afgørende udgangspunkt for at handle i forhold til en fagligt begrundet bekymring er, at problemet er formuleret kort og præcist. Det gøres bedst ved at formulere problemet dels i en sætning, som forældrene kan forstå, og dels i en sætning, som kollegerne kan forstå. Problemafklaringen afdækkes og erkendes på følgende tre niveauer: Observation Konkret tværfaglig iagttagelse Bekymring Udtrykt i forhold til etik/værdier, som er udtrykt i omgivelserne. F.eks. en lovovertrædelse Vurdering Observationer og bekymring formuleres og oversættes til professionel abstrakt refleksion Afklaring af problemet ud fra konkrete fakta i form af f.eks. observationer, iagttagelser og dagbogsoptegnelser foretaget af de involverede professionelle. Ved at formulere problemet i én sætning kan du opnå den størst mulige tydeliggørelse af kerneproblemet. Formulér problemet i én sætning, så forældrene kan forstå det. Konkretisering af den bekymring, som du har på baggrund af din faglige viden og de værdier, som du og din institution er omfattet af. Formuler denne bekymring - og evt. konsekvenser. En professionel vurdering af problemet og en refleksiv beskrivelse og overvejelse. Disse overvejelser kan og bør indgå i en eventuel underretning. Formulér problemet i én sætning, så dine kolleger kan forstå det. 8

11 Denne systematik medvirker til at vise dig nødvendigheden af en samtale, og du vil være mere sikker på, hvad du vil opnå. Forældrene skal præsenteres for observationerne og problemformuleringen. Konkretiseringen af bekymringen samt vurderingen skal du bruge som baggrundsviden under samtalen. Efterhånden som samtalen skrider frem, får du flere informationer, som vil ende med at styrke eller svække din bekymring, således at du derefter kan foretage en ny vurdering. Især bør du inden samtalen overveje, hvad de mulige reaktioner, konsekvenser og eventuelle sanktioner kan være. Disse overvejelser skal på samme måde som problemformuleringen kunne præsenteres på to måder. Dels så familien kan forstå det, og dels så dine kolleger kan forstå det. Formålet med samtalen Det første møde har i hvert fald tre formål: at afklare, hvordan I hver især opfatter problemet at præsentere mulige reaktioner - herunder involvering af andre myndigheder eller institutioner at aftale det videre forløb. 9

12 Følgende forhold bør på forhånd overvejes og formuleres: Hvad vil du gerne opnå med samtalen? Hvilken slags samtale ønsker du? (F.eks. orienterende, støttende, problemorienteret eller konfronterende.) Hvad er barnets eller den unges ressourcer - set med dine øjne? Hvad tror du barnets eller den unges ressourcer er - set med familiens øjne? (Afdækkes nærmere under samtalen.) Hvad er dine forventninger til barnet eller den unge? Hvad tror du, barnets eller den unges og familiens forventninger, håb og drømme er til barnet eller den unge? Er der overensstemmelse mellem jeres forventninger og vurdering af ressourcer? Hvilken betydning tror du, problemet har for barnet eller den unge og familien? Hvilke kort- og langsigtede konsekvenser kan det få, hvis problemet ikke løses? Hvordan kan du sikre dig, at familien forstår, hvad du siger? (Her kan modellens tre niveauer anvendes - se side 8.) Spørgsmålstyper og spørgeteknikker er omtalt på side 19. Du kan finde yderligere inspiration i de bøger, som er nævnt i litteraturlisten, og du kan eventuelt træne samtalen med en god kollega. 10

13 Praktisk forberedelse Du er ansvarlig for, at der er en god og rar atmosfære under samtalen. Derfor må du overveje i hvilket lokale, den skal finde sted, og om der skal være vand eller kaffe på bordet. I nogle tilfælde kan du vælge at besøge familien det beror på dit skøn. Det er dog under alle omstændigheder nødvendigt, at samtalen foregår i rolige omgivelser, hvor I kan tale uforstyrret. Afsæt mellem 30 og 60 minutter til en samtale. Sørg for, at der i din kalender er luft til yderligere afklaring ved samtalens afslutning, hvis det viser sig nødvendigt. Tværfaglighed Husk, at du er eller meget hurtigt kan blive en del af et tværfagligt samarbejde, som i fællesskab løfter opgaven med hver jeres faglige professionelle synsvinkel og praksis. Afklar din rolle og dit ansvar som part i løsningen af de konkrete problemer. Det er væsentligt at understrege, at det tværfaglige samarbejde aldrig må udvikle et modsætningsforhold mellem familien og dig - dem og os. Tænk her i forberedelsesfasen på, at kun de nødvendige fagpersoner er til stede ved mødet med familien. Det kan være nødvendigt, at det professionelle team på forhånd klarlægger faggrænser og indbyrdes kompetencer. Hvem har hvilke opgaver og hvorfor? Mental forberedelse Du bør på forhånd overveje, hvordan din bekymring og sagens fakta påvirker dig. Også det bør vendes med kolleger eller teamet først. Der er en række etiske og menneskelige aspekter i svære samtaler, som berører os alle dybt. Som professionel kan du føle, at du bliver medansvarlig for, om andre mennesker får succes eller fiasko. Bekymringen kan påvirke dig, men netop derfor er samtalen meget vigtigt. Tag bekymringen for barnet eller den unge alvorligt. Hvordan indstiller du dig på samtalen? Når du har gjort dig klart, hvad du vil sige, gælder det om at finde en god måde både at sige det på og at komme på sporet af din samtalepartners synsvinkler. Ligesom du forbereder dig på, hvad samtalen skal dreje sig om, kan du forberede dig på, hvordan samtalen kan forløbe på en god måde. Indstil dig på at møde din samtalepartner med åbenhed, nysgerrighed og anerkendelse. 11

14 Åbenhed Under din forberedelse til samtalen, danner du dig - bevidst eller ubevidst - forestillinger om det menneske, du skal tale med. Det gode ved forhåndsforståelser er, at de fungerer som orienteringspunkter i vores møde med andre mennesker. Uden dem, ville vi ikke vide, hvad vi skulle lægge mærke til. Forhåndsforståelser kan imidlertid også spille os et puds, så vi kommer til at forveksle orienteringspunkterne med den virkelighed, de skal føre på sporet af. Spørgsmålet bliver altså: Hvordan kan du være velforberedt til samtalen og samtidig møde din samtalepartner med åbent sind? Gør dig klart, hvilke forestillinger du har om din samtalepartner og hans eller hendes virkelighed. Anerkend dine forestillinger som nødvendige orienteringspunkter for samtalen. Erkend dine forestillinger som foreløbige og ufuldstændige, måske endda fejlagtige billeder af virkeligheden. Nysgerrighed Dermed har du banet vejen for at forholde dig nysgerrigt til det menneske, du møder, og den samtale, I skal have. Hvad vil det sige at være nysgerrig? Vi skelner mellem at snage i andres sager, og at forholde sig oplevende og undersøgende til nye aspekter, der dukker op under samtalen. Konstruktiv nysgerrighed forudsætter, at du er bevidst om dine forhåndsforestillinger og går på opdagelse i din samtalepartners virkelighed. 12

15 Checkliste Den kriminalitetsforebyggende samtale Du kan tage checklisten ud og lægge den på skrivebordet eller tage den med i lommen.

16 Checkliste til Vi skal tale om det. Den kriminalitetsforebyggende samtale l. Forberedelse af samtalen. Hvad er formålet med samtalen? Hvem skal deltage? Hvis flere deltager: aftal jeres indbyrdes roller, og hvordan I supplerer hinanden i samtalen. Hvor vigtigt er det, at begge forældre er med? Hvor og hvordan skal samtalen foregå? Hvor skal samtalen finde sted? (De ydre rammer.) Vær bevidst om, at alle forældre er sårbare, når det gælder deres børn. Tænk over, at forældrene altid gør deres bedste. Nogle gange er det bare ikke godt nok. 2. Etablering af kontakt. Hvordan og af hvem forberedes samt inviteres forældrene til samtalen? Redegør kort for baggrunden, uanset om det foregår mundtligt eller skriftligt. 3. Selve mødet. Gør meget ud af indledningen: Sig ordentligt goddag - Tak, fordi I kunne komme, og skab en tryg stemning. Gør formålet med mødet klart: Hvorfor er vi her? Hvad er det, vi gerne vil drøfte? Afklar samtalens varighed (min. 30 min. - max. 1 time). Indled samtalen med forældrene med at præsenterer dine observationer og din bekymring. Jeg har set Fremlæg bekymringen med eksempler: Hvad har du observeret, hvornår, hvordan, hvor meget? Få forældrene til selv at fortælle om deres barn. Hvordan oplever du/i? Fasthold fokus. Kom ikke i forsvar, hvis forældrene reagerer med vrede eller aggression. Det er naturlige reaktioner. Fasthold fokus på det, der har givet anledning til din bekymring. Undlad fagsprog eller sprog, der støder eller ikke forstås. Behandl familien med den omsorg, åbenhed og anerkendelse, du selv ville ønske i en tilsvarende situation - uden at miste fokus omkring barnets problemer.

17 4. Handling. Hvad synes forældrene, der kan eller skal gøres? Hvad synes du, der kan eller skal gøres? Hvis nødvendigt, oplys om retningslinierne i lovgivningen. Udarbejd en handleplan, alle kan acceptere. Aftal en opfølgning. Hvornår skal vi tale sammen igen? 5. Afslutning på samtalen. Opsummering. Vi har været inde på, Vi har aftalt Synes familien, I mangler at tale om eller afklare noget? Er I enige om, at det er en god aftale? Hvordan har I oplevet samtalen? Sig ordentligt farvel. Tak fordi du/i kunne komme. Hvis du/i har brug for det, kan du/i ringe.. 6. Feedback i det faglige netværk. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Fik jeg/vi sagt det, jeg/vi havde til hensigt? Fik jeg/vi sagt det, så forældrene kunne forstå og genkende det billede, jeg/vi gav af barnet? Hvad formidlede forældrene til os? Fik jeg/vi skabt en fælles forståelse? Checklisten er udarbejdet efter oplæg fra Dorthe Haagen Larsen, PPR, og Marianne Jensen, Støttepædagogkorpset, Ballerup Kommune. Udgivet af Det Kriminalpræventive Råd, 2002.

18 Odinsvej 19, 2. Sal 2600 Glostrup Telefon: (+45) Fax: (+45) E-post: Hjemmeside:

19 Anerkendelse Anerkendelse er at (er)kende den andens synspunkter, selvforståelse og virkelighedsopfattelser og acceptere dette som den andens bestræbelse på at skabe mening. Det forudsætter, at du først lærer din samtalepartners virkelighed at kende og siden anerkender den som hans eller hendes opfattelse. Men hvis den nu er helt anderledes end din? Kan og skal vi anerkende opfattelser, vi ikke er enige i? Ja, for det er ikke det samme som at godtage dem. Du behøver altså ikke dele, endsige godtage den andens opfattelser for at anerkende dem. Anerkendelse indebærer, at du forstår din samtalepartners synspunkter og skelner mellem dem og dine egne. Gennem denne form for anerkendelse befordrer du en dialog, hvor forskellige eller modstridende opfattelser ikke nødvendigvis bliver konkurrerende sandheder, men muligheder for at få indsigt i hinandens verdener. I nogle tilfælde er dette samtalens formål. I andre tilfælde sigter samtalen på at ændre uhensigtsmæssige adfærdsformer. I alle tilfælde er mødet mellem forskellige virkelighedsopfattelser en forudsætning for at opnå forståelse for hinandens synspunkter. Magtforhold I den type samtaler, som vi beskæftiger os med her, eksisterer der bevidst eller ubevidst et ulige magtforhold. Du repræsenterer systemet, der har en række lovmæssige beføjelser. Du opfattes af familien som en autoritet, der kan underrette de sociale myndigheder. Familien repræsenterer privatsfæren og er underlagt de lovmæssige eller systembestemte regler. Det er vigtigt, at du er bevidst om dette magtforhold familien er det helt sikkert. Din bekymring og præsentation af dig selv og af problemet bidrager sammen med dine evner til at lytte til og forstå familien til at nedtone ubalancen i magtforholdet. Disse forhold kan også være med til at skabe en gensidig tillid, der sikrer en bedre løsning, fordi problemerne løses i en god atmosfære og i et fællesskab. (Bemærk også afsnittet om kommunikation, på side 18). 13

20 Etablering af kontakt Overvej og planlæg hvordan du vil invitere til samtalen. Det kan have stor betydning for barnet eller den unge og hele familiens holdning til dig, at det foregår på en måde, så de forstår, hvorfor det er vigtigt, at de kommer. Det er værd at understrege, at problemet skal løses i et samarbejde, hvor hele familien indgår som en vigtig del. Invitationen kan ske pr. telefon, men den bør i så fald altid opfølges ved en skriftlig henvendelse. (Overfor er vist et forslag til en brevtekst). Værtsskab Du er vært ved samtalen og dermed ansvarlig for et vellykket samvær. Værtskabet betyder, at du præsenterer dig og dine hensigter tydeligt, og at barnet eller den unge og familien bør betragtes som gæster, hvis mødet foregår uden for hjemmet. Det er også vigtigt, at alle får lejlighed til at præsentere sig. Hvis du har til hensigt at notere og skrive ned undervejs, så sig det indledningsvis - og begrund det. 14

21 Eksempel på brev til forældrene Tom og Tina Hansen Spurvevej Krimby Kære Tom og Tina. Jeg skriver til jer, fordi jeg igennem et stykke tid har set, at Thomas har ændret sig en hel del. Han virker mere rastløs end ellers, er begyndt at drille de andre elever, og det ser ud som om, han ikke længere er en del af kammeratskabskredsen. Han virker ikke glad. Jeg synes, det virker som mere end almindelige vanskeligheder ved at være ung. Jeg har prøvet at tale med Thomas om det, men han svarer meget undvigende. Det kan være, det kun er i skolen, at der er sket ændringer, men det kan også være, at I har gjort samme iagttagelser som jeg? Derfor vil jeg mene, at I, Thomas og jeg skal mødes og drøfte tingene igennem. Jeg foreslår et møde mandag den 16. maj 2003 kl på kontoret på skolen. Hvis tidspunktet eller stedet ikke passer jer, så ring venligst, så vi kan aftale noget andet. Venlig hilsen (Thomas lærer) 15

22 Selve mødet Samtalens forløb Du har planlagt mødested, mødetid, mødelængde, og deltagerne er inviteret. Samtalen bør have følgende forløb: 1. Etableringsfase: Kontakt. Hvem er vi? Hvad er anledningen til mødet? Hvor længe skal det vare? 2. Problemafgrænsningsfase: Kontrakt. Hvad skal vi tale om? 3. Arbejdsfase: Vurdering og analyse. 4. Afslutningsfase: Forståelseskontrol og planlægning. Hvad skal der ske? Hvad mangler? Hvornår og hvordan følger hvem op? 5. Evaluering: Hvordan har mødet været? Sige pænt farvel. Problemafgrænsning Da du og familien muligvis har forskellige oplevelser af problemstillingen, skal problemafgrænsning ske ud fra en fælles analyse. Derved får familien samme muligheder for at definere problemet, som du selv har haft. Der ligger vigtige oplysninger i alt det, der kommer frem allerførst i samtalen. Det, der ligger forrest på tungen, bliver også sagt først. Mærk dig ordene og prøv at finde ud af, hvad de betyder. Men kommentér kun det sagte. Anvend aktiv lytning og kontroller, at du har opfattet det, der bliver fortalt, sådan som familien ser det. Giv dig god tid og brug både din faglighed og intuition til at forstå familiens opfattelse af situationen, og hvad de hver især tænker om det, der kommer frem. Kvitter for forståelsen ved f.eks. at gentage deres opfattelse. Inden for det overordnede problemfelt er der flere forskellige konkrete problemstillinger. De oplyste kendsgerninger og historien, der ligger bag, er vigtige oplysninger i familiens perspektiv, og de er med til at afgrænse de sammenhænge, hvori problemet optræder. Nogle af disse sammenhænge kan vise sig at fremstå helt anderledes, end du som professionel havde overvejet i forberedelsen af samtalen. Det vigtige er, at I sammen finder frem til et fælles perspektiv. Du stiller dig stadig til rådighed for at forstå de sammenhænge, som familiens og den unges problem fremtræder i. Det kan for eksempel vise sig, at kriminalitet er et symptom - en måde for barnet eller den unge at bede om hjælp på. Adfærden kan også være tegn på, at familien mangler 16

23 evne eller redskaber til at håndtere situationen, og at de har brug for råd og vejledning. Fasthold dit eget fokus samtidig med, at du bestræber dig på at begribe helheden. Du skal derudover overveje, hvordan dit eget budskab og familiens samt barnets eller den unges perspektiv kommer til et punkt, hvor I dels ser ens på konsekvenserne på lang og på kort sigt, og dels er enige om, hvem der i virkeligheden er ansvarlig for, at problemet løses. Det er for eksempel tænkeligt, at forældrene ikke deler din bekymring, eller familiemedlemmerne indbyrdes har forskellige opfattelser af situationens substans og alvor. Denne analysefase bør du ikke springe let henover, selv om den bliver langvarig. Processen giver mulighed for, at parterne lytter til hinanden og reflekterer. Det er ok at komme med dine egne mellemregninger på det sagte, men du skal ikke forsøge at overbevise, virke fordømmende, komme med gode råd eller at indlede en større diskussion. Du kan vise et menneskeligt ansigt i den professionelle samtale, hvis du for eksempel siger: Jeg tænker, det må være svært, når politiet ringer jer op, og I ingen anelse har om det, der er sket. 17

24 Kommunikation Sprog Dit kropssprog afspejler både dine bevidste og ubevidste følelser og holdninger. Dine tanker viser sig i dine ytringer, som signalerer, om du respekterer og anerkender dem, du kommunikerer med. Det viser sig også i din kontaktform, din vejrtrækning, din øjenkontakt, dine hænder, arme og bens position og i det talte sprog. Fagsprog skaber afstand. Forældre, børn og unge føler sig i forhør og det forhindrer, at samtalen bliver positiv. Derfor skal du forklare ordene så enkelt, som muligt, hver gang du er i tvivl om, hvordan modtageren opfatter dit udtryk. Eksempel på forskellige opfattelser af ord: Din nye mand kan måske opfattes som en trussel af din søn?. Nej. Han har aldrig truet ham! Slang er ofte også sprog, der kræver oversættelse mellem generationerne. Humor viser, at du kan vise medmenneskelighed, men vær forsigtig med at bruge den over for mennesker, der ikke har overskud, eller som har en anden form for humor eller andre værdier, end du selv har. Aktiv lytning Aktiv lytning indebærer, at du lytter dig frem til den totale mening - hele budskabet i det sagte. Du skal være opmærksom på både indholdet og følelserne i det, der bliver sagt. Stil afklarende spørgsmål, der uddyber meningen bag ordene, men undgå at fortælle om dine egne associationer. Personen oplever en accept og lytter til sig selv, prøver egne tanker af og overvejer forandringer. I denne proces forandrer du også dit syn på personen, du taler med, og den modstand, der kan være, opløses. Husk også, at der skal være ro i samtalen og tid til refleksioner. Forsvarsmekanismer I al kommunikation skal du være opmærksom på dine egne og de andres grænser. Enhver person, der udtrykker sin mening og sine følelser, har sine naturlige forsvarsmekanismer. Det kan være benægtelser, fortrængninger, modoverføringer og modstand mod forandringer. Mekanismerne udgør et beredskab mod de basisrettigheder, vi har som mennesker, men de kan opleves som aggression vendt mod dig, fordi du som det offentliges repræsentant præsenterer det problem, der skal forsøges løst. 18

25 Modstand mod at se perspektiverne i en samtale kan for eksempel komme til udtryk som vrede. Det kræver sociale færdigheder og indsigt både hos afsender og modtager at stå ved en direkte og ansvarlig kommunikation. Der er mange flere forsvarsmekanismer. Nogle af disse kan du mærke hos dig selv, når du skal i gang med noget vanskeligt, mens andre er ubevidste. Et uhensigtsmæssigt forsvar kan opløses ved, at der i samtalens forløb skabes tryghed, tillid og engagement i problemets karakter og dets løsning. Spørgsmålstyper Det er godt at anvende hv-spørgsmål, da de indleder åbne spørgsmål. (Bemærk dog, at ordet hvorfor ofte giver anledning til lange forklaringer. Benyt dig derfor af præcise afklarende spørgsmål, der begynder med hvor, hvad, hvilken, hvornår, hvordan osv.). Uddybende spørgsmål skaber følelse af at blive hørt og forstået: Fortæl om en situation, hvor det gik helt, som du synes, det burde, eller Hvad tænker du om andre mennesker i en lignende situation? Husk omsorgsfulde spørgsmål og konstateringer: Jeg oplever, at du blev meget ophidset, da Er det rigtig set? eller Det må være svært at have den viden. Spørg til sammenhænge.eller forskelle: I de nævnte situationer er du glad hvornår er du så vred? Gentag det sagte for at sikre dig, at du har forstået det, og opsummér sammenhænge: Du siger altså at 19

26 Handling Når du til sidst er i stand til at formulere den fælles problemformulering, skal du afstemme den med familiens medlemmer. I har herefter et fælles udgangspunkt for gå videre, og I kan sammen afsøge mulige realistiske løsninger. Disse løsninger sammenfattes i en handleplan. Et vigtigt punkt i denne plan er en aftale om, hvornår hvem gør hvad. Handleplanen er en fælles platform at gå videre fra - en reel samarbejdsmulighed - hvor det viser sig, at familiemedlemmerne hver for sig allerede har gjort sig nogle tanker. Det er gevinsten ved at blive i processen. 20

27 Afslutning og feedback Der er altid brug for at afslutte en samtale med et barn eller en ung med eftertænksomhed og gerne med feedback fra en kollega. Det er nyttigt at gennemgå faserne i samtalen både på proces og indhold. Hvad lykkedes, og hvad lykkedes ikke? Begik nogen fejl? Hvordan bliver disse rettet? Dermed er du personligt bedre rustet til at fortsætte arbejdet med den konkrete kriminalitetstruede, og du bliver også bedre i stand til at gennemføre en ny samtale. På pjecens midterste sider kan du se en summarisk beskrivelse af indholdet i og forløbet af den professionelle samtale. 21

28 Formelle regler Udveksling af oplysninger - i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne m.v. Ifølge retsplejelovens 115b er der mulighed for, at myndigheder, som deltager i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan videregive personoplysninger til andre. Det kræver dog, at oplysningerne er nødvendige for samarbejdet, men oplysningerne kan videregives uden samtykke fra den, oplysningerne angår. Uanset bestemmelsen i retsplejelovens 115b bør myndighederne som hovedregel sikre, at forældrene og den unge er indforståede med, at de fornødne oplysninger om familiens forhold udveksles. Underretning Det må både tidligt i forløbet og undervejs overvejes om barnets vanskeligheder er af en sådan art, at der er underretningspligt. Underretning efter Lov om social service 35 og 36 skal altid ske til socialforvaltningen. Undlad ikke at underrette, når du er bekymret. Betragt underretningen som en hjælp og ikke som en anmeldelse. Er du i tvivl om underretning eller ikke underretning, kan socialforvaltningen kontaktes, og sagens principielle indhold kan drøftes anonymt. God etik i forbindelse med underretning Respektér forældrene. Uanset vilkårene i en familie er og bliver familien barnets vigtigste holdepunkt. Respektér, at forældrene kan have andre normer. Forældrene inddrages fra starten. Forældrene informeres om underretningen. Meddelelser om underretning til forældrene bør ikke udleveres eller sendes op til en weekend. Forældrene skal ikke bære på disse oplysninger uden at have mulighed for hurtigt at komme i kontakt med afsenderen eller kontaktpersonerne. Åben og ærlig kommunikation. Forhold dig til det konkrete. Beskriv, hvad du ser. Håndtér fortrolige oplysninger korrekt. 22

29 Tavshedspligt Der er som hovedregel offentlighed i forvaltningen. Undtagelsen er tavshedspligt, som offentligt ansatte med flere er underlagt. Det betyder, at oplysninger om personers private forhold og andre fortrolige oplysninger som hovedregel ikke må videregives til uvedkommende. Men i underretningssager skal du give de oplysninger videre, som handler om barnets trivsel, og som er en forudsætning for, at socialforvaltningen kan behandle sagen. Der er to overordnede typer oplysninger om andre personer: Adfærden: Helt konkret det, som alle kan se. Oplysninger om børns adfærd må som regel udveksles. Private og fortrolige forhold: Sociale forhold og problemer, misbrug, helbredsforhold, seksuelle forhold, strafbare forhold, religion, hudfarve, politiske og foreningsmæssige forhold. Sådanne oplysninger må som hovedregel ikke videregives. Kun, hvis de er absolut nødvendige og relevante for sagen, må de videregives og helst med forældrenes tilladelse. God etik ved videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners private og fortrolige forhold. Inddrag forældrene så meget og så tidligt, som muligt. Åben og ærlig kommunikation. Forhold dig konkret fortæl, hvad du ser. Sæt dig selv i familiens sted. Oplys kun det, du bliver bedt om. Informer forældrene om det, der skrives. 23

30 Litteraturliste John Andersen: De vanskelige samtaler. Dansk Pædagogisk Forum, Christine Byriel: Men hvordan skal jeg få det sagt. C A Reitzels forlag, Susse Humle: Den vanskelige forældresamtale. Alinea, Per Schultz Jørgensen, Bjørn Holstein og Pernille Due: Sundhed på vippen. Hans Reitzels Forlag, Per Schultz Jørgensen m.fl.: Risikobørn - Hvem er de - hvad gør vi? Socialministeriet SIKON Kari Killen: Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels forlag, Kari Killen: Barndommen varer i generationer. Hans Reitzels forlag, Margit Knudsen: Den vanskelige samtale - erfaringer og overvejelser. Udviklings- og formidlingscentret for Fyn og Sønderjylland, Gunther Locher: Samtalens sproglige handlinger, om udvikling af praksis. Dansk psykologisk Forlag, Susanne Idun Mørch: Den pædagogiske kultur. Systime, Grethe Refshauge og Svend Bak: Tætte relationer - et udviklingsprojekt om truede børn i daginstitutioner i Århus Kommune. Århus Kommune, Eva Tverskov: Om kommunikation og pædagogik. Nyt Nordisk forlag, Karen Zimsen: Samtalen som værktøj. Gyldendal, Socialministeriet: Hjælp til børn og unge - gennem dialog og samarbejde med forældrene. Vejledning af 14. november Haldor Øvreeide: At tale med Børn. Hans Reitzels forlag, Listen er absolut ikke udtømmende for litteratur om emnet. Spørg evt. på dit bibliotek, hvis du ønsker flere forslag. 24

31

32 En god samtale kan være vendepunktet for et barn eller en ung, der er i fare for at blive kriminel. En tidlig støtte til barnet eller den unge og forældrene kan nemlig mindske risikoen betydeligt for, at en kriminel løbebane indledes. Hæftet henvender sig til medarbejdere, som har direkte kontakt med børn eller unge. Det indeholder nogle enkle redskaber, som kan gøre det lettere at gennemføre den første, planlagte og ofte vanskelige samtale med børn, unge og deres forældre. Odinsvej 19, 2. Sal 2600 Glostrup Telefon: (+45) Fax: (+45) E-post: Hjemmeside:

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik. Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Hvad kræves af dig som samordner:

Hvad kræves af dig som samordner: Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Konsultativ støtte til elever og skoler

Konsultativ støtte til elever og skoler Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere