Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
|
|
- Anne Marie Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene og var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra UC-Lillebælt, der satte gang i udviklingsarbejdet. Det var dem, der bidrog med den teoretiske del af arbejdet og de bearbejdede alle de samtaler og forældremøder, der blev optaget på bånd og overværet i løbet af perioden. 27
2 Vi sørger for, at der er blomster på bordet, måske en lille slikskål. Aase Bille Jensen er lærer på Åløkkeskolen i Odense og har deltaget i et aktionslæringsprojekt i samarbejde med UC-Lillebælt. Vi var lærerteam fra 3 skoler med erfaringer fra både små og store klassetrin. Skolerne var udvalgt således at der var forskellige erfaringer fra skole/hjemsamarbejdet at trække på. En stor skole fra et område med mange elever med anden etnisk baggrund og en meget blandet forældrekreds, en landsbyskole og så min egen skole Åløkkeskolen, som er en lille byskole der ligger i et attraktivt kvarter i byen. Alt i alt blev dette udviklingsarbejde grundlag for, hvordan jeg og mit team arbejder med skole/hjemsamarbejde i dag. Hvilke overvejelser vi har og hvordan vi udvælger, hvordan praksis skal være. Vi byder indenfor og gør rammerne hyggelige. Vi giver forældrene en eller anden form for forberedelse inden samtalen. 28 Vi brugte hinanden til at udarbejde disse temaer i forhold til skole/hjem samtalen: Temaer i aktion: 1. Tydelig med de mindre gode budskaber, ikke pakke de svære emner ind. 2. Byde indenfor, gøre samtalen hyggelig i forhold til rammerne. 3. Inddrage forældrene i samtalen f.eks. ved at give dem opgaver hjemmefra. 4. Børnenes rolle. Sørge for at børnene ved hvilken rolle der har til samtalen. 5. Konkretisering af hændelser. Hvad siger eller gør eleven helt konkret. 6. Betydningen af visuelle evaluerings skemaer. For at finde ud af hvordan vi reelt arbejdede med alle disse punkter havde vi folkene fra UCL til at lyd-optage vores skole/hjemsamtaler og de var med til alle vores forældremøder, hvor der blev noteret flittigt. Både vi lærere og en del af forældrene blev interviewet i forbindelse med skole/hjem samtalerne, flere gange hen over de 2 år. 1. Vi arbejder på at finde det hele billede af eleven, forældrenes og skolens billeder gøres fælles. 2. Vi gør dagsordenen til skole/hjem samtalen tydelig, via samtaleark, elevplan, evt. elevens forberedelse af porteføljefremvisning. 3. Elevernes deltagelse overvejes omhyggeligt, hvis de ikke har en rolle, skal de ikke med. Både møder uden og med elever er relevante, men de kan noget forskelligt. 4. Stor opmærksomhed på konkretisering, især i forhold til den svære samtale. Det er vigtigt at have eksemplerne med til samtalen (Vi bruger klasselog til at indsamle eksempler) 5. Vi visualiserer evalueringen af eleverne (eksempelvis ballon). 6. Vi visualiserer konkrete arbejder, f.eks. i porteføljen og via udstillinger m.v. 7. Vi tænker over, at der skal være en sammenhæng mellem forældremøderne og skole/ hjem samtalen. Det man taler om til samtalen, har forældrene evt. prøvet eller set til forældremødet.
3 I samtalen arbejder jeg på at finde det hele billede af barnet. Det handler i høj grad om spørgeteknik. Rammerne En lille ting, som at gøre rammerne hyggelige, viste sig at have en rigtig god effekt. Vi sørger for, at der er blomster på bordet, måske en lille slikskål. Vi byder på kaffe og te og har lys på bordet. Ideen er, at man byder indenfor og at forældre og børn føler, at det her nok bliver rart. Dagsorden til samtalen Jeg laver altid en dagsorden, som elever og forældre får inden samtalen. På den måde afstemmer jeg forventningerne til, hvad vi kan nå at tale om og jeg giver alle en mulighed for at tænke på, hvad der kan være vigtigt at få med i samtalen. Forældrenes rolle Forældre og børn skal være en del af samtalen. Hvis man vil rundt om hele barnet, så skal der gives mulighed for, at forældre og elever kommer på banen og får fortalt. Jeg bruger ofte en form for samtaleskema, som forældre og børn bedes udfylde inden samtalen. Samtaleskemaet kan se ud på mange forskellige måder og skal indeholde noget om det, der optager klassen her og nu. Det kan f.eks. være om kammeratskab, fritidsinteresser, lektier Når man lægger et samtaleskema ind i dagsordenen for skole/hjemsamtalen, så viser man også forældrene, at det er vigtigt, at de kommer med deres bidrag til samtalen. Det bliver tydeligt for dem, hvad deres rolle er. Det skal ikke bare sidde og lytte til, hvad læreren måtte fortælle, nej de skal være en aktiv og ligeværdig del af samtalen. Det hele billede I samtalen arbejder jeg på at finde det hele billede af barnet. Det handler i høj grad om spørgeteknik. Hvis jeg kun fortæller, hvad jeg oplever med barnet i skolen, så får jeg ikke det hele billede. Hvis jeg spørger ind, så får jeg et billede med flere vinkler og måske endda en forklaring eller løsning på problemstillingen. F.eks.: -Her i skolen er Per meget genert, når vi skal mødes med andre klasser eller lærere.hvordan er det med at være genert hjemme?... Hvordan er det i fritidsaktiviteterne? Har I forældre erfaringer med noget, der hjælper ham i de situationer?... Dagsordenen kan f.eks. se sådan ud: 1. Elevplan: Er der noget vi skal have uddybet i forhold til de, der står? 2. Samtaleark: Hvad har I talt om hjemme? Hvad er vigtigt? 3. Eleven skal vise noget om dansk og billedkunst i sin porteføljemappe. Elevens rolle Skal elever med til skole/hjem samtalerne? Jeg er ikke helt afklaret, jeg synes at samtalerne kan noget forskelligt, afhængig af om eleven deltager. På den ene side kan det være supergodt og opklarende, at eleven ved, hvad forældre og lærere taler om og eleven kan deltage i samtalen. På den anden side kan der være et behov for at kunne tale voksent om ting, som eleven ikke skal høre. Hvis eleverne er med til samtalen synes jeg det er vigtigt, at de har en rolle, som er aftalt på forhånd. De voksne kan utrolig let komme til at tale om eleven i 3. person. Jeg troede, at jeg selv var rigtig god til at undgå at tale hen over hovedet af mine elever, men det viste sig, at i de optagelser, der var af samtalerne i udviklingsarbejdet, der talte vi i perioder i 3. person om eleverne i stort set alle samtaler. Jeg er nået frem til, at jeg i mine indskolingsklasser har eleverne med til samtalen i efteråret og ikke i foråret. Når eleverne er med, så har de en på forhånd aftalt rolle i samtalen. 29
4 De voksne kan utrolig let komme til at tale om eleven i 3. person. Er eller gør Når læreren taler om eleven, er det afgørende, at man omtaler hvad eleven gør og ikke, hvordan eleven er. Hvis jeg siger, at eleven er en, der taler grimt, så har jeg lukket for, at min opfattelse kan blive ændret eller kan ses fra flere vinkler. Hvis jeg siger: Her i skolen gør eleven det, at hun siger grimme ting, så er jeg åben overfor, at der kan være andet på spil andre steder i elevens liv. Hvordan får man sagt noget til forældrene om eleven, så det bliver meget tydeligt? Især den svære samtale kan være en overvindelse for læreren at tage fat på. Der er stærke følelser på spil hos forældrene. Noget, der siges om deres barn, føles som et angreb på deres egen rolle som forældre. Når mit barn opfører sig dårligt eller har svært ved noget fagligt, så føles det, som om man har fejlet i sin opdragelse af barnet. Dette er et eksempel på et samtaleskema, det er brugt i 1. klasse om foråret. Eleverne var med til samtalerne i efteråret idet de foregik i hjemmene som et hjemmebesøg. Konkretisering Den bedste måde at få en samtale om noget svært til at fungere, er ved at tale meget konkret. F.eks.: Sofie taler meget grimt til sine kammerater Her skal jeg som lærer fortsætte sætningen og helt konkret fortælle: Sofie siger luder og smatso, hun siger det til Anne. Jeg hørte det sidst, da vi havde billedkunst og hun ikke måtte låne blyanter af Anne. Det er meget mere tydeligt, end hvis læreren havde sagt: Sofie bander alt for meget og taler grimt. Når samtalen bliver helt konkret, kan forældrene tydeligt høre, hvad det handler om og bliver ikke i tvivl om lærerens udsagn. Måske kan samtalen udvikle sig positivt og forældrene kan komme med eksempler hjemmefra, eller man kan måske få aftalt at Sofie og Anne skal lære at tale ordentligt til hinanden 30
5 Når læreren taler om eleven, er det afgørende, at man omtaler hvad eleven gør og ikke, hvordan eleven er. Sådan kunne en visuel evaluering af eleven se ud: Denne evalueringsballon er brugt for dansk i elevplanen i slutningen af 2. klasse. Det er målene for 2. klasse. Grøn: Det kan jeg Gul: Det kan jeg med hjælp Rød: Det skal jeg lære Blå: Det har vi ikke arbejdet med i klassen endnu. Fordelen ved at bruge visuelle evalueringer er, at de giver et godt overblik. I dette tilfælde kan forældrene se alt det, der er målene i dansk efter 2. klasse. Det bliver det tydeligt, hvordan elevens status er, når man får det samlede billede. Sammenhæng mellem forældremøde og skole/hjemsamtaler Når vi til skole/hjemsamtalen taler om elevens arbejde i skoletiden, så er det en rigtig god ide, at det vi taler om, er noget som forældrene har set eller helst prøvet til et forældremøde. I min klasse arbejder vi meget med Cooperative learning. I samtalerne refererer vi til, hvordan eleverne klarer sig i strukturerne. Når vi taler om det, er det rigtig godt, at forældrene selv har prøvet at lave Cooperative learning. Det er ikke kun lærerigt, men også rigtig sjovt, når forældrene leger med til forældremøderne. I matematik bruger læreren værksteder i sin undervisning. Her har forældrene selvfølgelig også prøvet at lege med matematikværkstederne, samtidig med at matematiklæreren forklarede, hvorfor de blev brugt i undervisningen. Til samtalerne skulle eleverne så forklare, hvordan de selv arbejder med værkstederne. Hvis ikke forældrene selv havde prøvet værkstederne, havde det været svært at forstå hinanden til skole/hjem samtalen. Nøgleordene i mit skole-hjemsamarbejde er forberedelse, både hjemme og i skolen og hele billedet af eleven. Når jeg medtænker dette, er jeg nået rigtig langt. 31
Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med
Læs mereStop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.
Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereTæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid
Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereSkolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner
Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup
Læs mereEggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereFORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs mereForældreinformation Voerladegård Skole september 2012
Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012 Vi er gået ind i efterårsmåneden, september, og jeg håber på en fortsat rigtig dejlig og lang sensommer inden de mørke vintermåneder tager over. Skolestart
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereNyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012
APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereElevernes ønsker, Skolereform
Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereForældreforeningen Brug Folkeskolen
Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereHjemområde A 2012/2013. Velkommen til hjemområde A. Team A. Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen.
Hjemområde A Velkommen til hjemområde A Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen. Det at starte i skole er en stor forandring for både børn og forældre. Vi ønsker med denne
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereMed denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at
Læs mereSølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereIndholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mere3 timer. sådan får dit barn succes!
3 timer sådan får dit barn succes! Det skal vi tale om idag Vi skal tale om, hvordan vi kan fastholde flere etniske minoritetselever på vores erhvervsskole ved at styrke forældresamarbejdet. Undervejs
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1
Uge 30: Venner Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1 HIPPY HippHopp uge_30_guidevejl_venner.indd 1 06/07/10 10.41 Denne vejledning er et
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs merePolitik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole
Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Det gode Skole/hjem-samarbejdet skal medvirke til, at skolens og hjemmenes samlede ressourcer anvendes bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte elev
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs mereINFORMATION & KOMMUNIKATION
INFORMATION & KOMMUNIKATION PILEGÅRDSSKOLEN INFORMATION OG KOMMUNIKATION MELLEM SKOLE OG HJEM Denne folder er vedtaget af skolebestyrelsen og henvender sig både til personale og forældre på Pilegårdsskolen.
Læs mereSkole-hjem-samarbejdet for klasse.
Skole-hjem-samarbejdet for 0.-3. klasse. Formål Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt! Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt fordi det har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang både fagligt og
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereTilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013
Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.
Læs mereEr dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle
Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereSkovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.
Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde
Læs mereDet gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier
Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier I forbindelse med projektet Det gode samarbejde mellem skole og klub har CUR været med på sidelinjen, når der blev afprøvet forskellige former
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereAt elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret
Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats
Læs mereThyholm Skole Principper
Godkendt i Skolebestyrelsen d. 8/2 2007 for skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm Skole Formål: Formålet med skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm skole er at styrke samarbejdet mellem skolen og forældrene for
Læs mereBROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution
BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereTårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling
Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.
Læs mereFormål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... 5 - Hvornår og hvordan
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereForældremøde nu på den sjove måde
Forældremøde nu på den sjove måde 19. august 2008 Velkommen til forældremøder nu på den sjove måde Formål: Få ideer til hvordan man kan lave anderledes og måske sjove forældremøder, med et fagligt, sagligt
Læs mereIqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016
Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereTo sprog én udfordring
To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om
Læs mereBILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mere2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.
2. Rejsebrev. Studerendes navn : Bianca Calix Studienummer: Pv10k104. E- mail : biancacalix@msn.com Praktikperiode: 3. praktik. Praktik fra: August, Januar. Institutionens navn: El Buen Samaritano. Institutionens
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereReferat af elevrådets arbejdsdag torsdag den 18. januar 2018
Referat af elevrådets arbejdsdag torsdag den 18. januar 2018 Om toiletter og de aftaler, der er indgået: Flere fra elevrådet har glemt at tjekke toiletterne ved fordybelsen Pigerne er blevet bedre - lidt
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereI starten af februar måned, ændrede vi vores praksis med at sende børn hjem fra hele og halve timer, til kun at sende hjem på hele klokkeslæt.
Kontakten til/fra SFO Kære forældre. Dette spørgeskema er til forældre med børn i SFO. Jeg beklager ulejligheden for de forældre, for hvem dette ikke gælder, og beder jer se bort fra denne henvendelse.
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.
Læs mereTirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde
Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14
Læs mereSkole/hjem samarbejde på Engstrandskolen
Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Indhold Engstrandskolens principper for skole/hjem samarbejde Skole/hjem samtaler Skole/hjem aktiviteter for hele skolen Skole/hjem aktiviteter for den enkelte
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.
Læs mere