De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet"

Transkript

1 De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet Af Anders Bordum, phd, Lektor SDU. De store centrale spørgsmål alle sociologer stiller er: Hvad er det sociale? Hvad skaber sammenhængskraft i samfund og i relationer mellem mennesker? Hvilke mekanismer sikrer social integration? De søger alle en forståelse af og en forklaring på det sociale. A) Er det sociale noget som kan forstås metodologisk individualistisk og mekanisk som blot summen af alle individuelle handlinger? B) Eller er det sociale noget som findes metodologisk holistisk og som har en egen og selvstændig karakter? Mange økonomer ser fx markedet som blot en konsekvens af summen af enkelthandlinger og lader markedet (det sociale) være en usynlig regulerings- og stabiliseringsmekanisme. De foretrækker en metodologisk individualisme. De store sociologer kommer derimod med hver deres bud på hvordan vi kan begribe og forstå det sociale - og forstå hvordan samfund og kollektiver er mulige og hænger sammen. Svarene på disse spørgsmål hænger sammen med problemstillinger om demokrati (stabilitet, frihed, retfærdighed, fred) og om klasseforskelle og om social mobilitet i samfundet.

2 Forfatter: Pierre Bourdieu Michel Foucault Niklas Luhmann Erwing Goffman Jürgen Habermas Lokalisering af det sociale: I klasseforhold og i mekanismerne (kapitalerne, habitus, dispositioner), der regulerer kampen om succes på sociale felter I den genealogiske og realhistoriske formning af samfund som sker i en idéhistorisk informeret kamp mellem viden og magt - i diskurserne som former samfundet. I det sociale systems autopoeisis - i den evolutionære og funktionelle fortsættelse af iagttagelser, og kommunikation. Det sociale system bliver socialt i og med sin egen reproduktion - at det fortsætter sig selv. Lokaliserer det sociale i en forsøgt selviscenesat og manipuleret social interaktion mellem mennesker på livets scener. Iagttager forskelle mellem givne og afgivne tegn, for- og bagscene, masker og ansigter. Lokaliserer det sociale som holdt sammen af konsensus. Det sociale er ikke stærkere end den konsensus som hersker. Jo mere fornuftigt denne konsensus er frembragt, desto stærkere sammenhængskraft skabes der. Idealet er et deliberativt demokratisk samfund hvor alle i princippet kan se sig selv som forfattere til de love som alle er underlagt. Og hvor lovene er deliberativt frembragt på baggrund af holdbare argumenter. For at give samfundsmæssig stabilitet skal denne konsensus konstant reproduceres i diskurser af fornuftig argumentation. Den konsensus som er diskursivt produceret oplagres i en livsverden - der som en kollektiv ressource for og en fond af allerede skabt enighed giver samfundet og kommunikationen herom en vis kerne af stabilitet. Livsverdenens størrelse afgør hvor stabilt samfundet er - hvor god social integration er der hersker. Mekanismen til konsensusdannelse er den habermasianske diskurs. Jürgen Habermas teori giver som sådan plads til uendelig mange konflikter, uenigheder og til værdimæssig pluralisme. Habermas har dog en normativ forkærlighed for et fornuftsforankret demokrati, som skyldes hans opvækst og oplevelser under nazismen. Han kan konstatere at ubearbejdet uenighed, og uløst konflikt ikke giver social integration - men skaber grundlag for det modsatte nemlig social disintegration (et samfund i opløsning).

3 Selvom konsensus er usandsynligt og besværligt at frembringe er det ikke desto mindre den ressource som giver samfundet sammenhængskraft. Det er den mest værdifulde ressource som hænger sammen med (frihed, lighed, broderskab, tolerance, social empati, tillid, normer, social stabilitet, etc.). Kort sagt kan kommunikation som skaber konsensus skabe det sociale og få samfundet til at hænge sammen. Kommunikation som ikke skaber konsensus kan ikke opfylde denne funktion - og bliver i sin konsekvens asocial! Habermas undersøger derfor gennem hele sit forfatterskab hvordan konsensus kan opstå - dvs. hvilke betingelser, der er for konsensusdannelse i et moderne individualistisk og pluralistisk samfund. Hans store svar er at det kun kan lade sig gøre at producere fælles værdier (normer), fælles viden, og fælles interesser (gode kollektivt forpligtende beslutninger som lovgivning), hvis vi forankrer vores kommunikation på en etik - diskursetikken. Kun hvis der er mekanismer der sikrer at fornuften får lov til at udfolde sig kan en fornuftig kommunikation sikres (og et moderne demokrati funderes). Der findes jo uendelig mange andre former for kommunikation og formål hermed som ikke sikrer social integration men andre funktioner (tilsvining, social selvbekræftelse, selviscenesættelse, motivation, manipulation og bedrag, etc.). Som svar på det sociales mulighed opfinder Habermas et teknisk diskursbegreb og diskursetikken. Et væsentligt biprodukt af denne undersøgelse er at Habermas forbinder socialvidenskaben med sprogfilosofien og giver socialvidenskaben en sprogteoretisk forankring - et fantastisk men lidt overset bidrag til videnskaben (ligesom når magnetisk og elektricitetsteori forbindes i en samlet teori).

4 Diskursens elementer Definitionen på en diskurs: En refleksiv dialog om gyldigheden af en påstand, hvorom der ved hjælp af holdbar argumentation søges rationel konsensus. Diskursens spilleregler: Opregnes i formalpragmatikken. Heri opregnes en række formelle pragmatiske betingelser, der nødvendigvis må være opfyldt, førend vi kan være sikre på, at den konsensus, der er fremkommet faktisk er rationelt funderet. Diskursens genstand: Diskursens genstand er propositioner, dvs. udsagn eller påstande der fremstår med et problematiseret gyldighedskrav. Diskursens startpunkt: Diskursen starter altid med at mindst én dialogdeltager markerer dissens angående en påstands (eller mere formelt en propositions) gyldighed. Diskursens afgørelsesinstans: Diskursens dynamik udspiller sig omkring det bedre argument og dets ejendommelige tvangfri tvang. Det bedre argument fordrer grundlæggende semantisk kontradiktionsfrihed og performativ kontradiktionsfrihed. Diskursens naturlige afslutning: Diskursen har sin naturlige afslutning når der er etableret rationel konsensus, dvs. når alle parter er sikre på, at de mener det samme med en påstand, er enige i påstanden, samt anerkender samme begrundelse for deres enighed. Det er ikke personer der afslutter diskursen, men en tilstand af rationel konsensus.

5 Diskursens alternativ: Diskursen ophæves, hvis parterne afbryder samtalen eller overgår til strategisk handlen. Sker dette søges ikke længere integration ved at koordinere forståelse, men optimering af andre forhold. I den "ideale samtalesituation" hvor diskursen producerer maksimal konsensus er diskursen åben for alle, der har en ligeværdig ret og pligt til at fremsætte, begrunde, og kritisere talehandlinger under fuld autonomi dvs. fri ja-nej stillingtagen. Hvis de ideale samtalebetingelser er overholdt og konsensus angående en proposition (påstand) skabes er denne proposition socialt holdbar mht. viden, norm, og demokrati (herunder kommunikativ diffusion og spredning af fornuftspotentialet). Jo færre betingelser for den ideale samtale der er opfyldt desto mindre socialt robust og socialt integrerende er produktet af samtalen. Diskursen kan producere: fælles viden, fælles normer, og fælles interesser. Til sikring af diskursens konsensusdannende funktion fremanalyserer Jürgen Habermas en etik for diskurser - diskursetikken. Denne fremanalyseres kontrafaktisk som hvis ikke givne betingelser er opfyldt, så producerer kommunikationen ikke socialt holdbar konsensus. Diskursetikkens kerne formuleres i de tre nedenstående principper (D), (U), og (L).

6 Diskursetikkens centrale principper (1) Diskursens Princip: (D) Kun de handlingsnormer er gyldige, som alle om muligt berørte i kraft af deres deltagelse i en rationel diskurs ville kunne opnå enighed om (Habermas 1996:459). (2) Universaliseringsprincippet: (U) Alle berørte kender, kan acceptere, har interesse i, og foretrækker de konsekvenser og bieffekter som kan forventes såfremt normen generelt blev efterlevet. (3) Det Demokratiske princip / Legitimitetsprincippet: (L) Vedtægter er kun legitime, såfremt de kan få tilslutning i form af konsensus fra alle borgere i en diskursiv lovgivningsproces, der er retsligt konstitueret. Diskursprincippet er tautologisk set sandt fordi det definerer diskurs og fordi det følger af definitionen af en norm som et princip alle er enige i og følger motiveret af fornuftige og gode grunde. At sige at en norm kun gælder for nogle og har vilkårlige undtagelser ville modsige normbegrebet, ligesom det ville modsige diskursbegrebet at hævde at kun nogle skal være enige om normen førend det bliver en gyldig, dvs. som en intersubjektivt anerkendt norm. Tautologi betyder analytisk sand under alle omstændigheder. Positivister og radikale empirister påstår somme tider at tautologier er empirisk tomme. Normer er sjældent tomme, men skal naturligvis fortolkes. Diskursprincippet (D) forklarer anerkendelsesværdigheden af en hvilken som helst form for diskurs hvad enten den er evaluativ, etisk, politisk, moralsk-praktisk, teoretisk-videnskabelig eller retslig. Princippet bliver diskursetikkens kerneprincip når det suppleres af universaliseringsprincippet (U) der forklarer det proceduralt.

7 Universaliseringsprincippets procedurale krav er, at alle normens forventede teleologiske virkninger og bivirkninger skal afklares og evalueres som værende at foretrække i forhold til alle berørtes interesser, samt som det tilføjes i den senere definition, at de berørtes accept skal være tvangfri og frivillig. Universaliseringsprincippet (U) indebærer: - En procedure, der kan sikre indløsning af normers gyldighed - En procedure, der udelukker en teleologisk fortolkning af normer - Et krav om tvangfri stillingtagen fra alle de berørte parter - At kun generaliserbare interesser kan indgå i gyldige normer - At kun værdier som er fælles kan indgå i gyldige normer - At det diskursetiske princip skal forstås dialogisk - En procedure, der sikrer tolerance af tolerante livsformer - Procedurale betingelser for deontologisk indløsning af et legitimitetskrav - Et princip som forbinder enkeltinteressen og almeninteressen (Kilde: Bordum 2001, Diskursetikken og den positive selvreference, Samfundslitteratur).

8 Diskursetikkens formalpragmatiske - kontrafaktiske begrundelse Diskursetikken bliver selv begrundet og forankret i formalpragmatikken (tidligere universalpragmatikken), der er et forskningsprogram der afdækker talens universelle gyldighedsbasis. Formalpragmatikken opregner en række nødvendige forudsætninger som kontrafaktisk må forudsættes opfyldt førend at en samtale kan producere holdbar konsensus.

9 For at en diskurs kan forløbe produktivt (dvs teste gyldighed og producere begrundet konsensus) skal deltagerne også kunne forhold sig differentieret til gyldighedkrav. Der er fire gyldighedskrav: Forståelighed (er altid implicit forudsat og kan korrigeres med eksplikativ diskurs) Sandhed (den epistemologiske kobling til virkeligheden) Rigtighed (den sociale kobling mellem mennesker i relationer - legitimitet) Oprigtighed (villighed til at taler forpligter sig på det sagte - tillid) I en forståelsesorienteret dialog må alle dialogparter være beredt på: - at udtrykke sig forståeligt. - at fremsætte noget som skal forstås. - at gøre sig forståelig herved, - og at komme til forståelse med hinanden. Disse tre gyldighedskrav udleder Habermas af talens grammatiske modi (at vi i 1. person kan tale til, at vi i 2. person kan tale med, og i 3. person kan tale om. Gyldighedskravene begrundes også af Habermas med hans "treverdensontologi" og de tre formalpragmatisk verdensreferencer:

10 Formalpragmatisk Definition: verdensreference: Objektiv verden Totaliteten af alle entiteter hvorom sande udsagn er mulige. Social verden Totaliteten af alle legitimt regulerede interpersonelle relationer Subjektiv verden Totaliteten af de erfaringer hvortil taleren har privilegeret adgang. Set monologisk fra et enkelt subjekts eller menneskes perspektiv findes der tilsvarende tre grundrelationer. Vi kan forholde os til den objektive verden (hvor sandhed bliver et kriterium for at virkeligheden er tilgængelig og at vi har adgang til denne), vi kan i den sociale verden forholde os til og gå i relation til andre subjekter/mennesker (hvor rigtighed og legitimitet bliver til et kriterium på tilgængelighed og at relationen består), og vi kan gå i relation til os selv og vores subjektiv verden (hvor oprigtighed bliver et kriterium på at vi selv bliver tilgængelige for os selv og at relationen faktisk etableres). Som enkeltstående subjekter kan vi således indgå i tre relationer - til den objektive, den sociale og til den subjektive verden. Den nødvendige betingelse for at få adgang til den objektive verden er sandhed, for at få adgang til den sociale verden er det rigtighed (legitimitet), og den subjektive verden er det oprigtighed (autencitet). Hvis ikke sandhed, rigtighed og oprigtighed opfyldes etableres relationen slet ikke! På denne måde begrundes gyldighedskravene og deres uddifferentiering ontologisk, og formalpragmatisk. Gyldighedskravenes differentiering kan også begrundes negativt metodologisk, som adressaters evigt medløbende mulighed for at kritisere en fremsat påstand. En påstand kan kritiseres for at være usand, ikkelegitim og dermed urigtig i forhold til en social kontekst selvafgrænset omkring gensidige normative forventninger, eller for at være et uoprigtigt udtryk for den talendes subjektive verden og dermed et udtryk for bedrag eller selvbedrag. Deltagere i en diskurs kan orientere sig mod gyldighed og skelne mellem de tre gyldighedskrav.

11 Jürgen Habermas gyldighedskrav og diskursbegreb Figur 1 Undersøgelse af gyldighed i en diskurs

12 Socialvidenskabernes sprogteoretiske fundament Problematiseret gyldighedskrav: Kan producere og reproducere: Praktisk funktion af konsensus: Kognitiv sandhed Kognitiv konsensus Stabiliserer kulturen forstået som en fælles omverdensfortolkning som danner grundlag for fælles semantik, vidensfond og livsverden. Normativ rigtighed Normativ konsensus Skaber, fastholder, bevarer, genskaber, fornyer og koordinerer sociale relationer fx. normative forventninger og roller. Ekspressiv oprigtighed Ekspressiv konsensus Kan formidle oplevelser, følelser, erfaringer og tillid, hvormed individets identitet bekræftes. Sandhed, rigtighed og oprigtighed Rationel konsensus eller kommunikativ konsensus, hvis gyldighedskravene er symmetrisk begrundet og accepteret af 'samme grund'. Kan fungere som regulativt ideal for forståelses-orienteret dialog og som idealtypisk iagttagelsesplatform for en kritisk teoretisk videnskab.

13 Gyldighedskrav: Verdens-reference i dialog: Sproglogisk niveau: Gyldighed afgøres: Forståelighed Før-dialogisk kriterium Syntaktisk Offentligt i dialog Kognitiv sandhed Objektiv verden Semantisk Offentligt i dialog Normativ rigtighed Social verden Pragmatisk Offentligt i dialog Subjektiv Oprigtighed Subjektiv verden Pragmatisk Privat, fordi ekspressive udsagn i 1.person ental etablerer en selvreference til den talendes subjektive verden

14 Formal-pragmatisk verdens-reference: Grammatisk distinktion: Reference: Perspektiv: Objektiv verden 3. person ental Reference til sagsforhold Tilskuer- Perspektiv "Det/den.." (taler om...) Social verden 2. person ental "Du..." Reference til sociale relationer/ kommunikationsfællesskab. Deltager- Perspektiv (taler med...) Subjektiv verden 1. person ental Reference til subjektive forhold Deltager- Perspektiv "Jeg..." (taler til...)

15 Verdens- Reference: Sprogbrug: Talehandling: Funktion / Ressource for: Objektiv verden Kognitiv Konstativ Fortolkning af forhold i omverdenen Social verden Interaktiv Regulativ Skabelse og genskabelse af interpersonelle relationer Subjektiv verden Ekspressiv Ekspressiv/ Repræsentativ Udtrykke sig ekspressivt. Eksponere sit 'Jeg', fx. følelser og handlingsplaner

16 Det gælder for såvel viden, normer, som for et demokrati at det konstant skal reproduceres for at virke. Ingen fødes med fuld viden, fuld normativ indsigt, og i et perfekt demokrati. Alle generationer skal lære på ny og være med til at reproducere viden, normer og demokrati for at det fungerer. Her har Luhmann faktisk en pointe i sin evolutionære abstraktion - at fortsættelsen er vigtig. Luhmann har blot ikke noget konkret svar på hvordan fortsættelsen sikres - men afviser diskursetikken som blot normativ. Som sociolog ser Habermas at den sociale virkelighed både skal produceres og reproduceres for at bestå. Han er dog også kritisk teoretiker og mener at den sociale virkelighed hele tiden bør forbedres ved at ulighed, uretfærdighed, etc påpeges og laves om. Generelt står den instrumentelle fornuft for skud når det handler om kritik i form af en rationalitetskritik. Målrationalitet - hvor midler bliver instrumenter til mål - er for Habermas kun en rationalitetsform blandt mange. Der findes også kommunikativ handlen (hvor deltagerne bliver enige om alle tre gyldighedskrav) og en dertilhørende kommunikativ rationalitet. Det er denne rationalitetsform som bedst sikrer samfundets sammenhængskraft og succesfulde demokrati. Selvom Habermas ser det sociale som noget dynamisk der skal reproduceres for at bestå er han ikke socialkonstruktivist. Socialkonstruktivister siger at virkeligheden skabes fordi der er konsensus. Habermas er realist og siger at der er konsensus blandt rationelle aktører fordi det er virkeligt. Dynamikken i det sociale ses i nedenstående figur, som også giver lidt indhold til hvordan kommunikation og konsensusdannelse spiller en rolle i dannelsen af personer, samfund og kulturer. Når kommunikationen er syg bliver disse sociale komponenter selv syge fordi de ikke reproduceres ordentligt (Theory of Communicative Action vol. 2, p ).

17

18

19

WORKING PAPER. Februar 2005 / no. 8. Viden og Læring. Anders Bordum CENTER OF MARKET ECONOMICS COPENHAGEN BUSINESS SCOOL

WORKING PAPER. Februar 2005 / no. 8. Viden og Læring. Anders Bordum CENTER OF MARKET ECONOMICS COPENHAGEN BUSINESS SCOOL WORKING PAPER Februar 2005 / no. 8 Viden og Læring Af Anders Bordum CENTER OF MARKET ECONOMICS COPENHAGEN BUSINESS SCOOL GRUNDTVIGSVEJ 37. DK-1864 FREDERIKSBERG Tlf. 38 15 29 89. www.cme.cbs.dk Viden og

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Den kommunikative handlen Et kritisk syn på teorierne om samtalen, som udgangspunkt for erkendelse.

Den kommunikative handlen Et kritisk syn på teorierne om samtalen, som udgangspunkt for erkendelse. Den kommunikative handlen Et kritisk syn på teorierne om samtalen, som udgangspunkt for erkendelse. 1 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Introduktion... 4 Problem... 4 Metode og afgrænsning... 4 Den kontrollerede

Læs mere

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind 1. Indledning Denne Synopsis tager udgangspunkt i begrebet: Magt. I det følgende vil magtbegrebet blive nuanceret og perspektiveret ud fra definitioner og teorier givet af sociologerne: Max Weber, Michel

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft Foredrag af Anders Bordum Mine budskaber Budskab 1, er at der findes mange konkurrerende former for fornuft, hvilket gør fornuft

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Kapitel 2 Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Nedenfor er opført en række spørgsmål, som er tænkt anvendt dels som en mulighed for at reflektere over indholdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Refleksion... 59 Konklusion... 62 Projektteknik... 64

Indholdsfortegnelse. Refleksion... 59 Konklusion... 62 Projektteknik... 64 Abstract This project concerns Jürgen Habermas theory of communicative actions and especially his concept of the ideal communication. We are looking at the theory and its different elements on the way

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

ARGUMENTER I KONTEKST

ARGUMENTER I KONTEKST 100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og

Læs mere

DEMOKRATIETS!VÆSEN! !!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! Side 1 af 72. !! Side 2 af 72. Gruppe 2, P10, HumBach, 1.

DEMOKRATIETS!VÆSEN! !!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! Side 1 af 72. !! Side 2 af 72. Gruppe 2, P10, HumBach, 1. DEMOKRATIETSVÆSEN INDLEDNING 3 ABSTRACT 3 MOTIVATION 3 PROBLEMFELT 4 PROBLEMFORMULERING 5 AFGRÆNSNING 5 DIMENSIONSFORANKRING 6 METODE 6 PROJEKTDESIGN 8 DEMOKRATIBEGREBET 9 DELIBERATIVTDEMOKRATI 12 REDEGØRELSEFORTEORETIKERE

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Agenda Den samfundsmæssige kontekst Risikosamfundet og mediesamfundet

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den praktiske fornuft... 3 Fornuftens formål... 4 Kommunikativ rationalitet... 4 Diskursetikkens universaliseringsgrundsætning og det kategoriske imperativ... 5 Brugen

Læs mere

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet...

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... Indholdsfortegnelse Social interaktion... 2 Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... 4 Sammenfatning... 5 Diskussion...

Læs mere

1.1 Formål problemformuleringen 1.2 Læsevejledning 2.1 Inspirationen fra Kant

1.1 Formål problemformuleringen 1.2 Læsevejledning 2.1 Inspirationen fra Kant 1.1 Formål Denne opgaves formål er at redegøre for, og kritisk diskutere, hvordan den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas (1929- ) teori om den kommunikative handlen bygger på den tyske filosof Immanuel

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Kan du tage pigen op af kufferten?

Kan du tage pigen op af kufferten? Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,

Læs mere

Et værktøj der er med fra start til slut

Et værktøj der er med fra start til slut Balder Vendt Striim Et værktøj der sikrer en positiv og bærende kultur Et værktøj der er med fra start til slut Rekruttering af de rigtige psykologiske profiler Kommunikations værktøjskasse til konsulenterne

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

0: Indholdsfortegnelse:

0: Indholdsfortegnelse: 0: Indholdsfortegnelse: 0: Indholdsfortegnelse:...1 1: Resume...3 2: Indledning...4 3: Problemfelt...5 4: Problemformulering...6 5: Projektforløbet...6 5.1: Valg af emne og gruppe...6 5.2: Læsning...8

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Test af din ledelseseffektivitet - for lederen i mindre virksomhed, der gerne vil blive klogere på sig selv og sin ledelse

Test af din ledelseseffektivitet - for lederen i mindre virksomhed, der gerne vil blive klogere på sig selv og sin ledelse Test af din ledelseseffektivitet - for lederen i mindre virksomhed, der gerne vil blive klogere på sig selv og sin ledelse Svar på alle de nedenstående udsagn ved at sætte en ring om det tal, der bedst

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Nogle perspektiver og vinkler Chef for EVU-forretningsudvikling Koncernadministration Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk hegm@phmetropol.dk www.phmetropol.dk

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Indledning ! 4! ! 5! 2 Se eksempelvis Habermas (1997) og Foucault (1994b).!

Indledning ! 4! ! 5! 2 Se eksempelvis Habermas (1997) og Foucault (1994b).! Abstract This project sets out to understand Jürgen Habermas and Michel Foucault s theories revolving around philosophy of language, method, subjectivity and social critique and the relations between these

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser

Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser Følgende slides danner baggrund for et dialogisk oplæg og er derfor ikke ordnet efter en bestemt logik. Det enkelte vil kun blive inddraget, hvis de bidrager

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Udviklingssamtalen er i live og har det godt

Udviklingssamtalen er i live og har det godt Udviklingssamtalen er i live og har det godt Ole Hou, specialkonsulent i ledelse og organisation Region Syddanmarks Ledelsesakademi, november 2011 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling gennem dialog...1

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere