De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet"

Transkript

1 De store nye Sociologer - Foredrag på Folkeuniversitetet Af Anders Bordum, phd, Lektor SDU. De store centrale spørgsmål alle sociologer stiller er: Hvad er det sociale? Hvad skaber sammenhængskraft i samfund og i relationer mellem mennesker? Hvilke mekanismer sikrer social integration? De søger alle en forståelse af og en forklaring på det sociale. A) Er det sociale noget som kan forstås metodologisk individualistisk og mekanisk som blot summen af alle individuelle handlinger? B) Eller er det sociale noget som findes metodologisk holistisk og som har en egen og selvstændig karakter? Mange økonomer ser fx markedet som blot en konsekvens af summen af enkelthandlinger og lader markedet (det sociale) være en usynlig regulerings- og stabiliseringsmekanisme. De foretrækker en metodologisk individualisme. De store sociologer kommer derimod med hver deres bud på hvordan vi kan begribe og forstå det sociale - og forstå hvordan samfund og kollektiver er mulige og hænger sammen. Svarene på disse spørgsmål hænger sammen med problemstillinger om demokrati (stabilitet, frihed, retfærdighed, fred) og om klasseforskelle og om social mobilitet i samfundet.

2 Forfatter: Pierre Bourdieu Michel Foucault Niklas Luhmann Erwing Goffman Jürgen Habermas Lokalisering af det sociale: I klasseforhold og i mekanismerne (kapitalerne, habitus, dispositioner), der regulerer kampen om succes på sociale felter I den genealogiske og realhistoriske formning af samfund som sker i en idéhistorisk informeret kamp mellem viden og magt - i diskurserne som former samfundet. I det sociale systems autopoeisis - i den evolutionære og funktionelle fortsættelse af iagttagelser, og kommunikation. Det sociale system bliver socialt i og med sin egen reproduktion - at det fortsætter sig selv. Lokaliserer det sociale i en forsøgt selviscenesat og manipuleret social interaktion mellem mennesker på livets scener. Iagttager forskelle mellem givne og afgivne tegn, for- og bagscene, masker og ansigter. Lokaliserer det sociale som holdt sammen af konsensus. Det sociale er ikke stærkere end den konsensus som hersker. Jo mere fornuftigt denne konsensus er frembragt, desto stærkere sammenhængskraft skabes der. Idealet er et deliberativt demokratisk samfund hvor alle i princippet kan se sig selv som forfattere til de love som alle er underlagt. Og hvor lovene er deliberativt frembragt på baggrund af holdbare argumenter. For at give samfundsmæssig stabilitet skal denne konsensus konstant reproduceres i diskurser af fornuftig argumentation. Den konsensus som er diskursivt produceret oplagres i en livsverden - der som en kollektiv ressource for og en fond af allerede skabt enighed giver samfundet og kommunikationen herom en vis kerne af stabilitet. Livsverdenens størrelse afgør hvor stabilt samfundet er - hvor god social integration er der hersker. Mekanismen til konsensusdannelse er den habermasianske diskurs. Jürgen Habermas teori giver som sådan plads til uendelig mange konflikter, uenigheder og til værdimæssig pluralisme. Habermas har dog en normativ forkærlighed for et fornuftsforankret demokrati, som skyldes hans opvækst og oplevelser under nazismen. Han kan konstatere at ubearbejdet uenighed, og uløst konflikt ikke giver social integration - men skaber grundlag for det modsatte nemlig social disintegration (et samfund i opløsning).

3 Selvom konsensus er usandsynligt og besværligt at frembringe er det ikke desto mindre den ressource som giver samfundet sammenhængskraft. Det er den mest værdifulde ressource som hænger sammen med (frihed, lighed, broderskab, tolerance, social empati, tillid, normer, social stabilitet, etc.). Kort sagt kan kommunikation som skaber konsensus skabe det sociale og få samfundet til at hænge sammen. Kommunikation som ikke skaber konsensus kan ikke opfylde denne funktion - og bliver i sin konsekvens asocial! Habermas undersøger derfor gennem hele sit forfatterskab hvordan konsensus kan opstå - dvs. hvilke betingelser, der er for konsensusdannelse i et moderne individualistisk og pluralistisk samfund. Hans store svar er at det kun kan lade sig gøre at producere fælles værdier (normer), fælles viden, og fælles interesser (gode kollektivt forpligtende beslutninger som lovgivning), hvis vi forankrer vores kommunikation på en etik - diskursetikken. Kun hvis der er mekanismer der sikrer at fornuften får lov til at udfolde sig kan en fornuftig kommunikation sikres (og et moderne demokrati funderes). Der findes jo uendelig mange andre former for kommunikation og formål hermed som ikke sikrer social integration men andre funktioner (tilsvining, social selvbekræftelse, selviscenesættelse, motivation, manipulation og bedrag, etc.). Som svar på det sociales mulighed opfinder Habermas et teknisk diskursbegreb og diskursetikken. Et væsentligt biprodukt af denne undersøgelse er at Habermas forbinder socialvidenskaben med sprogfilosofien og giver socialvidenskaben en sprogteoretisk forankring - et fantastisk men lidt overset bidrag til videnskaben (ligesom når magnetisk og elektricitetsteori forbindes i en samlet teori).

4 Diskursens elementer Definitionen på en diskurs: En refleksiv dialog om gyldigheden af en påstand, hvorom der ved hjælp af holdbar argumentation søges rationel konsensus. Diskursens spilleregler: Opregnes i formalpragmatikken. Heri opregnes en række formelle pragmatiske betingelser, der nødvendigvis må være opfyldt, førend vi kan være sikre på, at den konsensus, der er fremkommet faktisk er rationelt funderet. Diskursens genstand: Diskursens genstand er propositioner, dvs. udsagn eller påstande der fremstår med et problematiseret gyldighedskrav. Diskursens startpunkt: Diskursen starter altid med at mindst én dialogdeltager markerer dissens angående en påstands (eller mere formelt en propositions) gyldighed. Diskursens afgørelsesinstans: Diskursens dynamik udspiller sig omkring det bedre argument og dets ejendommelige tvangfri tvang. Det bedre argument fordrer grundlæggende semantisk kontradiktionsfrihed og performativ kontradiktionsfrihed. Diskursens naturlige afslutning: Diskursen har sin naturlige afslutning når der er etableret rationel konsensus, dvs. når alle parter er sikre på, at de mener det samme med en påstand, er enige i påstanden, samt anerkender samme begrundelse for deres enighed. Det er ikke personer der afslutter diskursen, men en tilstand af rationel konsensus.

5 Diskursens alternativ: Diskursen ophæves, hvis parterne afbryder samtalen eller overgår til strategisk handlen. Sker dette søges ikke længere integration ved at koordinere forståelse, men optimering af andre forhold. I den "ideale samtalesituation" hvor diskursen producerer maksimal konsensus er diskursen åben for alle, der har en ligeværdig ret og pligt til at fremsætte, begrunde, og kritisere talehandlinger under fuld autonomi dvs. fri ja-nej stillingtagen. Hvis de ideale samtalebetingelser er overholdt og konsensus angående en proposition (påstand) skabes er denne proposition socialt holdbar mht. viden, norm, og demokrati (herunder kommunikativ diffusion og spredning af fornuftspotentialet). Jo færre betingelser for den ideale samtale der er opfyldt desto mindre socialt robust og socialt integrerende er produktet af samtalen. Diskursen kan producere: fælles viden, fælles normer, og fælles interesser. Til sikring af diskursens konsensusdannende funktion fremanalyserer Jürgen Habermas en etik for diskurser - diskursetikken. Denne fremanalyseres kontrafaktisk som hvis ikke givne betingelser er opfyldt, så producerer kommunikationen ikke socialt holdbar konsensus. Diskursetikkens kerne formuleres i de tre nedenstående principper (D), (U), og (L).

6 Diskursetikkens centrale principper (1) Diskursens Princip: (D) Kun de handlingsnormer er gyldige, som alle om muligt berørte i kraft af deres deltagelse i en rationel diskurs ville kunne opnå enighed om (Habermas 1996:459). (2) Universaliseringsprincippet: (U) Alle berørte kender, kan acceptere, har interesse i, og foretrækker de konsekvenser og bieffekter som kan forventes såfremt normen generelt blev efterlevet. (3) Det Demokratiske princip / Legitimitetsprincippet: (L) Vedtægter er kun legitime, såfremt de kan få tilslutning i form af konsensus fra alle borgere i en diskursiv lovgivningsproces, der er retsligt konstitueret. Diskursprincippet er tautologisk set sandt fordi det definerer diskurs og fordi det følger af definitionen af en norm som et princip alle er enige i og følger motiveret af fornuftige og gode grunde. At sige at en norm kun gælder for nogle og har vilkårlige undtagelser ville modsige normbegrebet, ligesom det ville modsige diskursbegrebet at hævde at kun nogle skal være enige om normen førend det bliver en gyldig, dvs. som en intersubjektivt anerkendt norm. Tautologi betyder analytisk sand under alle omstændigheder. Positivister og radikale empirister påstår somme tider at tautologier er empirisk tomme. Normer er sjældent tomme, men skal naturligvis fortolkes. Diskursprincippet (D) forklarer anerkendelsesværdigheden af en hvilken som helst form for diskurs hvad enten den er evaluativ, etisk, politisk, moralsk-praktisk, teoretisk-videnskabelig eller retslig. Princippet bliver diskursetikkens kerneprincip når det suppleres af universaliseringsprincippet (U) der forklarer det proceduralt.

7 Universaliseringsprincippets procedurale krav er, at alle normens forventede teleologiske virkninger og bivirkninger skal afklares og evalueres som værende at foretrække i forhold til alle berørtes interesser, samt som det tilføjes i den senere definition, at de berørtes accept skal være tvangfri og frivillig. Universaliseringsprincippet (U) indebærer: - En procedure, der kan sikre indløsning af normers gyldighed - En procedure, der udelukker en teleologisk fortolkning af normer - Et krav om tvangfri stillingtagen fra alle de berørte parter - At kun generaliserbare interesser kan indgå i gyldige normer - At kun værdier som er fælles kan indgå i gyldige normer - At det diskursetiske princip skal forstås dialogisk - En procedure, der sikrer tolerance af tolerante livsformer - Procedurale betingelser for deontologisk indløsning af et legitimitetskrav - Et princip som forbinder enkeltinteressen og almeninteressen (Kilde: Bordum 2001, Diskursetikken og den positive selvreference, Samfundslitteratur).

8 Diskursetikkens formalpragmatiske - kontrafaktiske begrundelse Diskursetikken bliver selv begrundet og forankret i formalpragmatikken (tidligere universalpragmatikken), der er et forskningsprogram der afdækker talens universelle gyldighedsbasis. Formalpragmatikken opregner en række nødvendige forudsætninger som kontrafaktisk må forudsættes opfyldt førend at en samtale kan producere holdbar konsensus.

9 For at en diskurs kan forløbe produktivt (dvs teste gyldighed og producere begrundet konsensus) skal deltagerne også kunne forhold sig differentieret til gyldighedkrav. Der er fire gyldighedskrav: Forståelighed (er altid implicit forudsat og kan korrigeres med eksplikativ diskurs) Sandhed (den epistemologiske kobling til virkeligheden) Rigtighed (den sociale kobling mellem mennesker i relationer - legitimitet) Oprigtighed (villighed til at taler forpligter sig på det sagte - tillid) I en forståelsesorienteret dialog må alle dialogparter være beredt på: - at udtrykke sig forståeligt. - at fremsætte noget som skal forstås. - at gøre sig forståelig herved, - og at komme til forståelse med hinanden. Disse tre gyldighedskrav udleder Habermas af talens grammatiske modi (at vi i 1. person kan tale til, at vi i 2. person kan tale med, og i 3. person kan tale om. Gyldighedskravene begrundes også af Habermas med hans "treverdensontologi" og de tre formalpragmatisk verdensreferencer:

10 Formalpragmatisk Definition: verdensreference: Objektiv verden Totaliteten af alle entiteter hvorom sande udsagn er mulige. Social verden Totaliteten af alle legitimt regulerede interpersonelle relationer Subjektiv verden Totaliteten af de erfaringer hvortil taleren har privilegeret adgang. Set monologisk fra et enkelt subjekts eller menneskes perspektiv findes der tilsvarende tre grundrelationer. Vi kan forholde os til den objektive verden (hvor sandhed bliver et kriterium for at virkeligheden er tilgængelig og at vi har adgang til denne), vi kan i den sociale verden forholde os til og gå i relation til andre subjekter/mennesker (hvor rigtighed og legitimitet bliver til et kriterium på tilgængelighed og at relationen består), og vi kan gå i relation til os selv og vores subjektiv verden (hvor oprigtighed bliver et kriterium på at vi selv bliver tilgængelige for os selv og at relationen faktisk etableres). Som enkeltstående subjekter kan vi således indgå i tre relationer - til den objektive, den sociale og til den subjektive verden. Den nødvendige betingelse for at få adgang til den objektive verden er sandhed, for at få adgang til den sociale verden er det rigtighed (legitimitet), og den subjektive verden er det oprigtighed (autencitet). Hvis ikke sandhed, rigtighed og oprigtighed opfyldes etableres relationen slet ikke! På denne måde begrundes gyldighedskravene og deres uddifferentiering ontologisk, og formalpragmatisk. Gyldighedskravenes differentiering kan også begrundes negativt metodologisk, som adressaters evigt medløbende mulighed for at kritisere en fremsat påstand. En påstand kan kritiseres for at være usand, ikkelegitim og dermed urigtig i forhold til en social kontekst selvafgrænset omkring gensidige normative forventninger, eller for at være et uoprigtigt udtryk for den talendes subjektive verden og dermed et udtryk for bedrag eller selvbedrag. Deltagere i en diskurs kan orientere sig mod gyldighed og skelne mellem de tre gyldighedskrav.

11 Jürgen Habermas gyldighedskrav og diskursbegreb Figur 1 Undersøgelse af gyldighed i en diskurs

12 Socialvidenskabernes sprogteoretiske fundament Problematiseret gyldighedskrav: Kan producere og reproducere: Praktisk funktion af konsensus: Kognitiv sandhed Kognitiv konsensus Stabiliserer kulturen forstået som en fælles omverdensfortolkning som danner grundlag for fælles semantik, vidensfond og livsverden. Normativ rigtighed Normativ konsensus Skaber, fastholder, bevarer, genskaber, fornyer og koordinerer sociale relationer fx. normative forventninger og roller. Ekspressiv oprigtighed Ekspressiv konsensus Kan formidle oplevelser, følelser, erfaringer og tillid, hvormed individets identitet bekræftes. Sandhed, rigtighed og oprigtighed Rationel konsensus eller kommunikativ konsensus, hvis gyldighedskravene er symmetrisk begrundet og accepteret af 'samme grund'. Kan fungere som regulativt ideal for forståelses-orienteret dialog og som idealtypisk iagttagelsesplatform for en kritisk teoretisk videnskab.

13 Gyldighedskrav: Verdens-reference i dialog: Sproglogisk niveau: Gyldighed afgøres: Forståelighed Før-dialogisk kriterium Syntaktisk Offentligt i dialog Kognitiv sandhed Objektiv verden Semantisk Offentligt i dialog Normativ rigtighed Social verden Pragmatisk Offentligt i dialog Subjektiv Oprigtighed Subjektiv verden Pragmatisk Privat, fordi ekspressive udsagn i 1.person ental etablerer en selvreference til den talendes subjektive verden

14 Formal-pragmatisk verdens-reference: Grammatisk distinktion: Reference: Perspektiv: Objektiv verden 3. person ental Reference til sagsforhold Tilskuer- Perspektiv "Det/den.." (taler om...) Social verden 2. person ental "Du..." Reference til sociale relationer/ kommunikationsfællesskab. Deltager- Perspektiv (taler med...) Subjektiv verden 1. person ental Reference til subjektive forhold Deltager- Perspektiv "Jeg..." (taler til...)

15 Verdens- Reference: Sprogbrug: Talehandling: Funktion / Ressource for: Objektiv verden Kognitiv Konstativ Fortolkning af forhold i omverdenen Social verden Interaktiv Regulativ Skabelse og genskabelse af interpersonelle relationer Subjektiv verden Ekspressiv Ekspressiv/ Repræsentativ Udtrykke sig ekspressivt. Eksponere sit 'Jeg', fx. følelser og handlingsplaner

16 Det gælder for såvel viden, normer, som for et demokrati at det konstant skal reproduceres for at virke. Ingen fødes med fuld viden, fuld normativ indsigt, og i et perfekt demokrati. Alle generationer skal lære på ny og være med til at reproducere viden, normer og demokrati for at det fungerer. Her har Luhmann faktisk en pointe i sin evolutionære abstraktion - at fortsættelsen er vigtig. Luhmann har blot ikke noget konkret svar på hvordan fortsættelsen sikres - men afviser diskursetikken som blot normativ. Som sociolog ser Habermas at den sociale virkelighed både skal produceres og reproduceres for at bestå. Han er dog også kritisk teoretiker og mener at den sociale virkelighed hele tiden bør forbedres ved at ulighed, uretfærdighed, etc påpeges og laves om. Generelt står den instrumentelle fornuft for skud når det handler om kritik i form af en rationalitetskritik. Målrationalitet - hvor midler bliver instrumenter til mål - er for Habermas kun en rationalitetsform blandt mange. Der findes også kommunikativ handlen (hvor deltagerne bliver enige om alle tre gyldighedskrav) og en dertilhørende kommunikativ rationalitet. Det er denne rationalitetsform som bedst sikrer samfundets sammenhængskraft og succesfulde demokrati. Selvom Habermas ser det sociale som noget dynamisk der skal reproduceres for at bestå er han ikke socialkonstruktivist. Socialkonstruktivister siger at virkeligheden skabes fordi der er konsensus. Habermas er realist og siger at der er konsensus blandt rationelle aktører fordi det er virkeligt. Dynamikken i det sociale ses i nedenstående figur, som også giver lidt indhold til hvordan kommunikation og konsensusdannelse spiller en rolle i dannelsen af personer, samfund og kulturer. Når kommunikationen er syg bliver disse sociale komponenter selv syge fordi de ikke reproduceres ordentligt (Theory of Communicative Action vol. 2, p ).

17

18

19

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den praktiske fornuft... 3 Fornuftens formål... 4 Kommunikativ rationalitet... 4 Diskursetikkens universaliseringsgrundsætning og det kategoriske imperativ... 5 Brugen

Læs mere

0: Indholdsfortegnelse:

0: Indholdsfortegnelse: 0: Indholdsfortegnelse: 0: Indholdsfortegnelse:...1 1: Resume...3 2: Indledning...4 3: Problemfelt...5 4: Problemformulering...6 5: Projektforløbet...6 5.1: Valg af emne og gruppe...6 5.2: Læsning...8

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet...

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... Indholdsfortegnelse Social interaktion... 2 Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... 4 Sammenfatning... 5 Diskussion...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Indledning ! 4! ! 5! 2 Se eksempelvis Habermas (1997) og Foucault (1994b).!

Indledning ! 4! ! 5! 2 Se eksempelvis Habermas (1997) og Foucault (1994b).! Abstract This project sets out to understand Jürgen Habermas and Michel Foucault s theories revolving around philosophy of language, method, subjectivity and social critique and the relations between these

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

5.1. Refleksivitet som kendetegn ved det senmoderne samfund...5. 5.2 Refleksivitetens påvirkning af den offentlige debat...5

5.1. Refleksivitet som kendetegn ved det senmoderne samfund...5. 5.2 Refleksivitetens påvirkning af den offentlige debat...5 Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning og problemstilling...2 2.0 Opgavens struktur og teoretiske grundlag....2 3.0 Præsentation og metode....2 4.0 Ændringerne i politikkens vilkår...3 5.0 Refleksivitetens

Læs mere

48 timers skriftlig eksamen i etik og marked

48 timers skriftlig eksamen i etik og marked 48 timers skriftlig eksamen i etik og marked Opgaveformulering: Der ønskes en redegørelse for henholdsvis utilitarisme, Kants pligtetik og Habermas kommunikative etik. Dernæst skal de tre teorier diskuteres

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 1.2. PROBLEMFELT... 3 1.3. PROBLEMFORMULERING... 5 1.4. UNDERSPØRGSMÅL... 5 1.5. INTRODUKTION TIL PINK ARMY...

1. INDLEDNING... 3 1.2. PROBLEMFELT... 3 1.3. PROBLEMFORMULERING... 5 1.4. UNDERSPØRGSMÅL... 5 1.5. INTRODUKTION TIL PINK ARMY... INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.2. PROBLEMFELT... 3 1.3. PROBLEMFORMULERING... 5 1.4. UNDERSPØRGSMÅL... 5 1.5. INTRODUKTION TIL PINK ARMY... 6 2. VIDENSKABSTEORI & METODE... 6 2.1. VIDENSKABSTEORI...

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler. Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Normer: Skrevne og uskrevne adfærdsregler. Anviser hvordan man kan og

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Bo Vestergaard. Diplomuddannelse i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering

Bo Vestergaard. Diplomuddannelse i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering Diplomuddannelse i ledelse To hovedteorier bag social kapital Fair proces og relationel koordinering Bo Vestergaard Gratis artikler på www.fairproces.dk Udvikler og skriver teori om social kapital NY BOG

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift Fag Hold nr. Titel Navn Medier og magt 054 (A) Den offentlige mening Jonas Andersen Cpr 181284 1013 Vejleder Henrik Merkelsen Antal anslag 14.230 Underskrift 2 Problemformulering Lars Qvortrup definerer

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting?

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting? MBTI 4 dimensioner Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert Hvordan får du information og finder ud af ting? Sansning Intuition Hvordan træffer du afgørelser eller beslutter

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kommunikationen mellem EU og borgerne... 2 Motivation...3 Problemfelt...4 Problemformulering...5 Metode...5 EU- institutionernes opbygning...

Kommunikationen mellem EU og borgerne... 2 Motivation...3 Problemfelt...4 Problemformulering...5 Metode...5 EU- institutionernes opbygning... Kommunikationen mellem EU og borgerne... 2 Motivation...3 Problemfelt...4 Problemformulering...5 Metode...5 EU- institutionernes opbygning...8 Europa-kommissionens opbygning...8 Europa-Kommissionens opgaver...9

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Kontroverser om regulering af forskning - Forskning som risiko eller fare

Kontroverser om regulering af forskning - Forskning som risiko eller fare Kontroverser om regulering af forskning - Forskning som risiko eller fare Paper til Samhällets Diskurser i Stockholm, 18-21/10 2001 Arbejdsgruppe 2: Medier og politik Maja Horst mh.lpf@cbs.dk Institut

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere