Kalvebod brygge vest. Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx. xxxxxx til den xx. xxxxxx 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalvebod brygge vest. Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx. xxxxxx til den xx. xxxxxx 2014"

Transkript

1 Bilag 1 Kalvebod brygge vest Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest Borgerrepræsentationen har den XX. XXX 2014 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest. Lokalplanområdet ligger i bydelen Vesterbro. Offentlig høringsperiode fra den xx. xxxxxx til den xx. xxxxxx 2014

2 Indhold Redegørelse for tillæg til lokalplanen...3 Lokalplantillæggets baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret... 3 Byggeønsker... 4 Lokalplantillæggets indhold... 6 Miljøforhold...7 Skyggediagrammer... 8 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...9 Overordnet planlægning... 9 Kommuneplan Lokalplaner i kvarteret...10 Miljø i byggeri og anlæg...10 Regnvand...10 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Jord- og grundvandsforurening Museumsloven Rottesikring Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest Formål Område Vej-, sti- og baneforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Byrum Forureningsgener Særlige fællesanlæg Retsvirkninger Ophævelse af lokalplaner...18 er af generel karakter...18 Tegning nr. 1.1 Lokalplanområdets afgrænsning...19 Tegning nr. 4.1 Bebyggelsesplan Tegning nr. 5.1 Landskabsstrøgets elementer...21 Lokalplan nr Hvad er en lokalplan...63 Lokalplan...63 Lokalplanforslagets retsvirkninger...63 Lokalplanens endelige retsvirkninger...63 Mindretalsudtalelser...63 Praktiske oplysninger... Bagsiden

3 Redegørelse for tillæg til lokalplanen Luftfoto 28. oktober JW Luftfoto Lokalplantillæggets baggrund og formål Bygningsstyrelsen har på vegne af grundejeren, Banedanmark, anmodet om at få udarbejdet en lokalplan med henblik på opførelse af et kontordomicil ved Kalvebod Brygge på en del af ejendommen matr. nr. 1695a Udenbys Vester Kvarter, København, sydvest for Dybbølsbro mellem Kalvebod Brygge og en planlagt forlængelse af Carsten Niebuhrs Gade. Arealet er ubebygget og rummer i dag jernbanearealer. Bebyggelsen er tænkt som et statsligt administrativt knudepunkt og skal rumme arbejdspladser for Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen. Byggeriet er samlet på ca m² etageareal. Byggeriet forventes at kunne rumme ca arbejdspladser. Området er omfattet af Lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest, fra For den aktuelle del er lokalplanen i dag kun en rammelokalplan, hvor byggeri kræver et lokalplantillæg. Lokalplantillægget er i overensstemmelse med Kommune plan Lokalplanområdet og kvarteret Lokalplanområdet er en del af bydelen Vesterbro og omfatter et areal på ca m 2 der i dag er ubebygget og rummer jernbanearealer. Området ligger i dag isoleret på grund af barrierevirkning fra baneterrænet og den stærkt trafikerede Kalvebod Brygge. Der er adgang til området fra Kalvebod Brygge og Otto Busses Vej. Området har store potentialer såvel trafikalt som geografisk med den centrale beliggenhed mellem Dybbølsbro St. og den kommende metrostation ved Fisketorvet på metrolinjen til Sydhavnen som ventes at stå færdig i Fra de åbne banearealer er der udsyn mod byen og havnen og mod bygningsfronten langs Ingerslevsgade på Vesterbro. Umiddelbart sydvest for lokalplanområdet er Banedanmarks bygning der skal rumme signalstyringsanlæg under opførelse. Nord for området forbinder Dybbølsbro det indre Vesterbro med Kalvebod Brygge og Fisketorvet Shopping Center øst for området. Via Cykelrampen Cykelslangen og Bryggebroen er der forbindelse videre til Havneholmen, Islands Brygge og Amager Fælled for cyklister og fodgængere. Havneholmen øst for Fisketorvet rummer erhvervs- og boligbebyggelse. Nord for Fisketorvet langs Københavns Kommune 3

4 havnen ligger et hotel og nyere erhvervsbebyggelser. Mod syd ligger bydelens dominerende vartegn, H.C. Ørstedsværket. Vesterbro er en af de bydele i København, der har mindst grønt areal pr. indbygger. Lokalplanområdet, Kalvebod Brygge Vest med det hævede landskabelige strøg vil tilføre bydelen et nyt grønt område. Der er ikke registreret bevaringsværdige træer inden for området. Byggeønsker Projektet er et Offentlig-Privat Partnerskab, OPP med Bygningsstyrelsen som bestiller og A. Enggaard A/S som OPP-leverandør. Tegnestuen Arkitema Architects har udarbejdet et skitseprojekt til en bygning på ca m² etageareal placeret sydvest for Dybbølsbro mellem Kalvebod Brygge og en planlagt forlængelse af Carsten Niebuhrs Gade i den nordøstlige del af lokalplantillægets område. Projektet omfatter et grundareal på m² og udnytter, sammen med signalstyringsanlægget, stort set hele den byggeret der i lokalplan nr. 485 er muliggjort inden for området i Kommuneplan Bebyggelsen er tænkt som et statsligt administrativt knudepunkt og skal rumme arbejdspladser for Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen. Bebyggelsen består af to store bygningskroppe placeret mod henholdsvis Carsten Niebuhrs Gade og Kalvebod Brygge omkring/på et hævet offentligt tilgængeligt landskabeligt strøg. Bebyggelsen fremstår varieret i højden i henholdsvis 6,7 og 8 etager over det skrånende terræn Fakta Bruttoarealer m 2 Bebyggelsespct. 128 (henholdsvis 6, 7 og 9 etager over Carsten Niebuhrs Gade) og den maksimale bygningshøjde er 42,5 m i forhold til Carsten Niebuhrs Gade. De to bygningskroppe, der er forskudt i forhold til hinanden foreslås bygget sammen over terræn med 4 tværgående forbindelsesbroer der skal udgøre et centralt knudepunkt i byggeriet. Parkering placeres i etager under det hævede landskabsstrøg bortset fra ganske få pladser på Carsten Niebuhrs Gade ved bebyggelsen. Der bliver mulighed for cykelparkering ved indgange fra det hævede landskabsstrøg samt ved indgangen mod Cartsen Niebuhrs Gade. Cykelparkeringspladser i konstruktion placeres under det hævede landskabsstrøg med adgang via ramper dels fra landskabsstrøget dels fra Carsten Niebuhrs Gade. Friarealer på terræn og på det hævede landskabsstrøg suppleres med opholdsarealer der indrettes på en del af taget. Der anlægges et grønt landskabeligt byrum som et kuperet terræn med bakker, terrasser og zoner til vand- Bebyggelsen set fra Carsten Niebuhrs Gade. Ill: Arkitema 4 Københavns Kommune

5 opsamling. Der foreslås en varieret beplantning med stor diversitet der giver variation til områdets 3 landskaber med temaerne skov, eng og vådområde. Hovedindgangen placeres centralt i bebyggelsen mod det landskabelige strøg. Der etableres også en ankomstplads mod Carsten Niebuhrs Gade og et gårdhaverum mod Kalvebod Brygge.Der etableres opholdsarealer i tilknytning til den offentligt tilgængelige sti i gennem området samt enkelte terrasser i tilknytning til bygningens stueetage beregnet til husets brugere. Eksempel på udformning af bakkeområdet. Ill: Arkitema Eksempel på engterrasser. Ill: Arkitema Eksempel på zone med vandopsamling. Ill: Arkitema Facaderne i bygningens ydre perimeter er opbygget af etagehøje glaspartier i forskellige bredder vekslende med facadepartier i teglsten i brune/rødbrune farver ligeledes i forskellige bredder. Der er suppleret med lameller i metal placeret forskudt og i et varieret mønster.facaderne langs landskabsstrøget og de to indsnit mod henholdsvis Cartsen Niebuhrs Gade og Kalvebod Brygge er opbygget af etagehøje glaspartier samt lameller i metal i en varm farve fra let gylden til mørkere brun. Metallamellerne placeres forskudt og i et varieret mønsker. Tage udformes med beplantning, solceller samt tagterrasser. Facadeudsnit. Ill: Arkitema Landskabsstrøget med forbindelsesbroerne mellem bygningerne, set mod nordøst. Landskabsstrøget med forbindelsesbroerne mellem bygningerne, set mod sydvest. Københavns Kommune 5

6 Lokalplantillæggets indhold Lokalplanen gør det muligt at opføre et kontordomicil samt at etablere et grønt landskabeligt strøg og parklandskab, der er offentligt tilgængelige i hele deres udstrækning. Infrastruktur Der fastlægges stier gennem området, der skaber gode forbindelser til den omgivende by herunder til de nærliggende stationer, Dybbølsbro St. og den kommende metrostation ved Fisketorvet på metrolinjen til Sydhavnen, som ventes at stå færdig i De giver mulighed for en fredelig og grøn forbindelse for cyklister og fodgængere gennem området som alternativ til den trafikerede Kalvebod Brygge og sikrer adgang til områdets aktiviteter. Bebyggelsens placering og udformning Bebyggelsens placering og udformning er fastlagt ud fra en overordnet idé om, at bygningshøjderne stiger fra den laveste sydøstlige hjørnebygning til den højeste nordvestlige hjørnebygning. Hensigten er at opnå en højdemæssig tilpasning til kommende bebyggelse nordøst for området. Terrassering af facaderne omkring landskabsstrøget betyder, at området mellem bygningerne vil opleves mere åbent, og det mindsker samtidig bebyggelsens skygger på landskabsstrøgets opholdsarealer. En bestemmelse om, at eventuelle forbindelsesbroer skal placeres mindst 12 m over terræn skal mindske byggeriets porteffekt over landskabsstrøget. Byrum Der fastlægges bestemmelser om udformning af facaderne og deres materialekarakter. Der er særlig fokus på at opnå variation i facaderne samt sikre en høj grad af transparens i stueetagen, der hvor der er udadvendte funktioner, for at skabe god kontakt mellem funktionerne inde i bygningen og udearealerne umiddelbart i tilknytning hertil. Snit gennem bebyggelsen og omgivelserne. Ill: Arkitema VESTERBRO SØNDER BOULEVARD DEN HVIDE KØDBY RIGSARKIVET SEB INGERSLEVSGADE DYBBØLSBRO S-TOG CARSTEN NIEBUHRSGADE GRØNT STRØG kt 2,5 kt 2,5 kt 10 KALVEBOD BRYGGE FISKETORVET CYKELSLANGEN BRYGGEBROEN FODGÆNGERE/ CYKLER HAVNEHOLMEN VASBYGADE ISLANDS BRYGGE Beliggenhedsplan i forhold til gældende lokalplan. Det er besluttet at udarbejde et nyt plangrundlag for området nordøst for det nye kontordomicil, der bl.a. skal muliggøre opførelse af et IKEA-varehus nordøst for Dybbølsbro. Ill: Arkitema AMAGER FÆLLED 6 Københavns Kommune

7 Det er ligeledes i overensstemmelse med Lokalplan nr. 485 hvad angår krav til bil- og cykelparkering samt friarealernes størrelse. Der blev gennemført miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr Overskridelse på dele af byggeriet med knap 2,5 m af den i lokalplan nr. 485 fastlagte maksimale bygningshøjde på 40 m vurderes ikke at have nævneværdig indvirkning på byens skyline. Nybyggeriet der muliggøres i lokalplantillæget forventes ikke at bevirke væsentlige ændringer i trafikmønsteret for bil- og cykeltrafik til/fra og omkring lokalplanområdet. Afgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslaget. Landskabsstrøg mellem bygningerne. Ill: Arkitema Landskabsstrøg, parklandskab, ankomstrum samt gårdrum er offentligt tilgængelige. Der fastlægges bestemmelser om arealernes indretning der skal sikre, at cykelparkering, opholdsmuligheder, sidde- og aktivitetsmuligheder integreres i området samt sikre en markant grøn karakter i området med en beplantning med stor diversitet. Bestemmelser om udformning af terrænet skal sikre dels et sammenhængende og bakket oplevelsesforløb dels, at regnvand ved ekstrem regn alene ledes ud af området i det sydøstligste hjørne ved Otto Busses Vej/ Kalvebod Brygge. Kantzoner og den særlige udformning/detaljering af stueetagens facader skal medvirke til at gøre bymiljøet mere oplevelsesrigt. Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter indenfor lokalplanområdet, der vurderes at være til skade for miljøet, og de anses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmelserne (bek. nr af 15. december 2010). MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplantillægget vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). Det skyldes, at planen ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Endvidere er der ikke tale om projekter, der i størrelse og omfang, og i forhold til lokalplanområdets nuværende omfang og karakter får væsentlig indvirkning på dette eller omkringliggende områder eller bebyggelser. Trafikstøj Vejtrafikstøjniveauet langs Kalvebod Brygge ligger over 75 db i såvel 1½ som 4 meters højde. Størstedelen af lokalplanområdet belastes således med et trafikstøjniveau på db. Der kan ligeledes forventes støj og vibrationer fra jernbanen. Miljømæssige gener fra virksomheder Umiddelbart op ad lokalplanområdet ligger IC3 s klargøringscenter og reparationshal med et 8 meter højt afkast. I forbindelse med klargøringscenteret og reparationshallen er der aktivitet over hele døgnet herunder også en del tomgangskørsel. Det er forvaltningens vurdering, at hvis det ønskes at placere boliger, daginstitutioner eller lignende følsom arealanvendelse i lokalplanområdet nærmere end 150 m fra klargøringscentret og reparationshallen, skal det afklares, hvorvidt aktiviteterne her vil give anledning til gener og hvilke afværgetiltag, der eventuelt vil være nødvendige. Forurening Hele Godsbaneterrænnet herunder lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2 jf.,jordforureningsloven. Kortlægning er sket på baggrund af to kraftige punktkildeforurening hotspots med dels tungmetaller, dels benzin/olie/tjærestoffer. Disse vil blive fjernet ved byggeri. Området er præget af, at der i 100 år har været industriel aktivitet, og må derfor betragtes som forurenet. I miljøtekniske boringer fra 2008, hvor den tidligere godsbanegård bygning lå, er der konstateret forurening i det terrænnære grundvand med chlorerede opløsningsmidler og oliestoffer. Jord, der bortkøres fra ejendommen, skal anmeldes til Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse. Lokalplantillægget er i overensstemmelse med Lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest, for så vidt angår maksimale byggemuligheder hvor der inden for underområderne II og III beregnet under ét maksimalt må opføres m 2. Københavns Kommune 7

8 21. marts kl juni kl marts kl juni kl marts kl juni kl Skyggediagrammer Skyggediagrammerne viser, at skyggepåvirkning fra bebyggelsen i planområdet primært vil påvirke ubebyggede jernbanearealer og vejarealet Kalvebod Brygge foruden de kommende muliggjorte byggerier nordøst for området. 21. juni kl Københavns Kommune

9 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Overordnet planlægning Regional udviklingsplan 2012 Region Hovedstaden vedtog i september 2012 en regional udviklingsplan. Den er en vision for hovedstadsregionens udvikling i de kommende år inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Tillægget til lokalplan er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Fingerplan 2013 Ifølge Fingerplan 2013, der er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, skal stationsnære kerneområder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Kerneområder afgrænses med udgangspunkt i en gangafstand på mindre end 600 m fra en station. Kontorbygninger over m 2 kan frit placeres inden for det stationsnære kerneområde. Lokalplanområdet ligger inden for det stationsnære kerneområde omkring Dybbølsbro Station, og er derfor i overensstemmelse med intentioner i Fingerplan 2013 om stationsnær placering af kontorer. Kommuneplan 2011 I kommuneplan 2011, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. december 2011, er området udlagt til et S3*-område for serviceerhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 185 og en maksimal bygningshøjde på 24 m. Den særlige *-bemærkning giver mulighed for byggeri med en maksimal bygningshøjde på 47 m. Friarealprocenten er 30 for boliger og 20 for erhverv. Friarealer skal indgå i et sammenhængende, offentligt tilgængeligt grønt strøg gennem områderne og kan beregnes for områderne under ét. Parkeringsdækningen skal være i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads pr. 150 m 2 etageareal. Der skal etableres mindst 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 boligetageareal og 1,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 erhvervsetageareal samt fire cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 butiksetageareal. Byomdannelsesområde Området er i Kommuneplan 2011med tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2011, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2012, udpeget som et byomdannelsesområde, byomdannelsesområde Dybbølsbro Station, i henhold til planlovens 11a, pkt. 2). Området kan udvikles i 1. del af planperioden ( ). Særligt for byomdannelsesområder gælder, at arealer belastet med erhvervsstøj kan udlægges til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter, at den endeligt vedtagne lokalplan er bekendtgjort. Hermed er der skabt mulighed for, at der som led i en Gældende kommuneplanrammer 2011 gradvis omdannelse af området kan etableres boliger m.v., der i en tidsbegrænset periode udsættes for en højere støjbelastning fra erhverv end de sædvanlige vejledende støjgrænser. Trafikstøj I lokalplanen er der taget højde for, at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Bydelsplan Bydelsplan for Vesterbro 2013 er udarbejdet i samarbejde mellem Vesterbro Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen. Lokaludvalget har været ansvarlig for den lokale proces og borgerinddragelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. Bydelsplanen indgår som bilag til kommuneplanen. Bydelsplanen angiver lokaludvalgets og forvaltningernes fælles retningslinjer og principper for udviklingen, men uden at der er tilknyttet økonomi eller lovgivningsmæssige kompetencer. Københavns Kommune 9

10 Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg 2010 oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg 2010 kan hentes på Lokalplaner og startredegørelser i området. Det aktuelle lokalplanområde er angivet med rød skravering. Startredegørelsen for IKEA er vist med grøn skravering Lokalplaner i kvarteret Nordøst for området samt vest og sydvest for område fastlægger lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest området til serviceerhverv og kulturelle og fritidsprægede funktioner med henblik på at omdanne en del af banearealet ved Kalvebod Brygge til et attraktivt byområde med et hævet landskabeligt strøg med en markant grøn karakter som bærende idé. Det er besluttet at udarbejde et nyt plangrundlag for den resterende del af denne plan, nordøst for lokalplanområdet, så der åbnes mulighed for en IKEA. Området længere mod nordøst er omfattet af lokalplan nr. LP 403 Rigsarkivet fra 2005, der fastlægger et nyt byområde med arkiver for Rigsarkivet og erhvervsbyggerier med et hævet landskabeligt strøg som bærende idé. Det landskabelige strøg er ført igennem til Arni Magnussons Gade. Sydøst for området fastlægger lokalplan nr. 202 med tillæg nr. 1 Fisketorvet, der er vedtaget i Borgerrepræsentationen i 1992, området til serviceerhverv, boliger og butikker. Syd og sydvest for området fastlægger lokalplan nr. 433 Otto Busses Vej med tillæg 1 et område til tekniske anlæg af offentlige/almen karakter, såsom kollektive trafikanlæg, herunder sporanlæg, tog og busstationer m.v. i forbindelse med etablering af et kontrol- og vedligeholdelsescenter for Metro Cityring m.v. Regnvand Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regnvand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige indenfor nærområdet som modsætning til transport ud af området. Der kan være tale om håndtering indenfor enkeltmatrikler, eller om at flere matrikler går sammen om lokale løsninger, herunder udledning til havnen. Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende vandområde. Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan hentes på Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og godkendes af Københavns Kommune. Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større problemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil der være mulighed for at søge dispensation. Lokalplanerne kan ses på Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i byggeri og anlæg, Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energi og CO 2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. 10 Københavns Kommune

11 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal der afsættes plads til dagrenovation. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Affaldet kan placeres i affaldsrum i gården eller i fælles miljøstationer. Affaldsrummet skal placeres bolignært for alle, og affaldet skal placeres, så det let kan afhentes. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m 2 per bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sammenblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der forekommer fra en husstand. Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og lignende skal frasorteres til bioforgasning. Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Byens Udvikling, der desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, nærgenbrugsstationer mm. Jord- og grundvandsforurening Der indledes med et afsnit om områdets forureningsgrad, som CMI udarbejder som en del af deres høringssvar i den interne høring. Afsnittet skal tilpasses den konkrete plan, så der ikke kommer til at stå mere, end der er relevant. Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. januar Dette kan hentes på hjemmesiden publikationer eller rekvireres på tlf Jorden kan anmeldes via Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse så som boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning, (jf. Jordforureningsloven 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Der skal indhentes en tilladelse til bygge- og anlægsarbejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Jord og Affald inden arbejdet påbegyndes. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Forurenende virksomhed tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Teknik- og miljøforvaltningens Enhed for Vand og VVM, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Vand og VVM, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres på tlf Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Tagfladeafvanding som udledes til recipient, fx havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. Københavns Kommune 11

12 12 Københavns Kommune

13 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for underområde II i lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest. 1. Formål Planen skal udgøre det planmæssige grundlag for opførelse af et kontordomicil og etablering af et grønt landskabeligt strøg på tidligere jernbanearealer ved Kalvebod Brygge syd for Dybbølsbro. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: - Nybyggeri skal bidrage til et arkitektonisk og kvalitetsmæssigt løft af kvarteret. - Der skal være en arkitektonisk variation i byggeriet der sikrer en indbydende ankomst til centrum af København, set fra såvel bane- som vejside. - Der fastlægges et offentligt tilgængeligt sammenhængende stiforløb så der er god forbindelse gennem området fra Otto Busses Vej og Kalvebod Brygge til området ved Dybbølsbro og adgang til områdets rekreative kvaliteter sikres. - Ubebyggede arealer skal ved indretning med belægning, møblering, belysning og begrønning af forskellig art give funktionelle, varierede, oplevelsesrige og trygge muligheder for adgang, ophold og rekreation. - Området skal udvikles efter miljørigtige principper, hvor bæredygtige og klimamæssige tiltag er integreret i arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Det skal ske ved krav til friarealer og ved udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. 2. Område Stk. 1. Områdeafgrænsning Lokalplantillægsområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter en parcel af ejendommen matr. nr a samt dele af umatrikulerede arealer benævnt 7000do (offentlig vej) Udenbys Vester Kvarter, København, og alle parceller, der efter den 1. maj 2015 udstykkes i området. 3. Vej-, sti- og baneforhold Stk. 1. Gang- og cykelstier Der fastlægges en befæstet hovedsti gennem landskabsstrøget i princippet som angivet på tegning nr. 5.1 med en bredde på mindst 3 m. Herudover skal der for at skabe adgang til landskabsstrøgets aktiviteter anlægges yderligere stier i området jf. tegning nr Det skal være muligt at passere regnvandszonen, jf. 6, stk. 6, pkt. c også i tilfælde af regn. Det kan være nødvendigt at etablere stiforbindelsen over regnvandslandskabet på en stibro eller anden form for særlig sikring af stien. Der gøres opmærksom på, 7, stk. 5 og stk. 6 i lokalplan nr. 485 vedrørende belægninger og overgange mellem natur og befæstede arealer, der fortsat gælder for området. 4. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Rummelighed Bebyggelse skal opføres i de på tegning nr. 4.1 viste byggefelter. Bebyggelse herudover skal placeres under det hævede landskabsstrøg. Det maksimale etageareal kan overskrides med arealer, der udnyttes til tekniske funktioner samt bil - og cykelparkering. Det samme gælder glasoverdækninger og åbne forbindelser, såfremt det er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionelle hensyn. Stk. 2. Bygningshøjder inklusive bygningsdele som tagopbygninger, udhæng, tekniske anlæg, bæredygtige elementer, tagterrasser og lignende må ikke overstige de på tegning nr. 4.1 angivne koter for maksimale bygningshøjder. Stk. 3. Udformning af bebyggelsen - højde og dybde Bebyggelsen skal opføres med terrassering af facaderne i bygningernes nordlige og sydlige facadestrækninger ind mod landskabsstrøget som vist på tegning nr Hvert facadespring skal være mindst 1,5 m målt ved bygningernes østligste henholdsvis vestligste ender. Terrassering af facaderne omkring landskabsstrøget betyder, at området mellem bygningerne vil opleves mere åbent og mindsker samtidig bebyggelsens skyggepåvirkning af områdets opholdsarealer. Stk. 4. Sammenbygninger mellem byggefelter Sammenbygning af byggefelterne over terræn skal have karakter af transparente forbindelsesbroer. Der kan maksimalt opføres én forbindelsesbro for hver etage. Forbindelsesbroerne skal placeres mindst 12 meter over terræn og må maksimalt være 4 meter høje og 3 meter brede. Endvidere må to forbindelser ikke forankres lodret over hinanden, og de skal have en minimumsafstand til bygningshjørnerne på 5 meter. Sammenbygninger må kun ske inden for den på tegning nr. 4.1 viste strækning mellem byggefelterne. Formålet med sammenbygningerne er at skabe mulighed for at større virksomheder kan sidde i flere bygninger. Bestemmelserne for udformningen skal sikre, at bygningskroppene fremstår som de dominerende og forbindelserne som sekundære. Højder og afstandsbestemmelser skal sikre, at forbindelsesbroerne over landskabsstrøget ikke skaber en afvisende porteffekt, samt at lys- og vindforhold ikke væsentligt forringes. Stk. 2 Adgang til parkeringsanlæg sker fra Carsten Niebuhrs Gade som vist på tegning nr Københavns Kommune 13

14 5. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Facader Facader langs den samlede bebyggelses ydre udføres i tegl i brune/rødbrune farver. Facader skal fremstå med en vis tyngde og udformes med en vertikal opdeling af henholdsvis etagehøje glaspartier og facadepartier i teglsten i et varieret mønster med forskudte vindueshuller samt glaspartier og facadepartier i forskellige bredder. Hver facade kan suppleres med et enkelt vandret bånd med etagehøje lameller i metal udformet som dem der benyttes på facaderne ind mod det landskabelige strøg, jf. stk. xx. Facaderne skal udformes med skyggedannende relief. Der skal suppleres med etagehøje lameller i metal på/ud for lodrette sprosser i nogle af glaspartierne. Facadernes skal variere fra bygningens nederste etager til bygningens øverste etager - for eksempel ved at placere et større antal lameller i bygningens nedre etager og tyndes ud mod toppen - men skal have et arkitektonisk sammenhængende udtryk. For at opnå en variation i bebyggelsen som helhed skal princippet desuden varieres fra facade til facade. Etageadskillelser skal udformes bag facadepartierne, jf. stk. 3 om at glasfacader må udføres med integrerede fyldningspartier foran bygningernes dækforkanter/etageadskillelser. Facaderne kan opdeles horisontalt med et metalprofil der adskiller glaspartier, facadepartier i teglsten og de etagehøje lameller etagevis. Det skal fremstå som et lavt og sammenhængende horisontalt element en streg i facaden. Facader ind mod det landskabelige strøg samt omkring ankomstpladsen mod Carsten Niebuhrs Gade og omkring gårdhaven mod Kalvebod Brygge skal have en let karakter og udformes med en vertikal opdeling af henholdsvis etagehøje glaspartier og etagehøje lameller i metal i en varm lys farve. Facaderne kan opdeles horisontalt med et metalprofil der adskiller glaspartier og de etagehøje lameller etagevis. Det skal fremstå som et lavt og sammenhængende horisontalt element en streg i facaden. For at opnå en variation i facaderne skal de etagehøje metallameller etableres i en uens tæthed over facaden. Lamellerne udføres i en varm farve fra let gyldne til mørkere brune farver. Ved facadespringene, jf. de i 4, stk. 4 fastlagte terrasseringer indarbejdes planteterrasser der skal rumme sedumvækster og grønne vækster. Den grønne beplantning i planteterrasserne vil primært opleves inde fra huset samt oppe fra forbindelsesbroerne. Stk. 2. Stueetagens facade mod landskabsstrøget Stueetagernes facader skal udformes i samspil med landskabsstrøgets indhold, karakter og terrænspring f.eks. gennem glidende overgange i belægninger, samt ved en bearbejdning og særlig detaljering af facadepartierne, så de ikke fremstår som visuelt lukkede. De aktive og udadvendte stueetagers facader, som er markeret på tegning nr. 5.1, skal fremtræde i mindst 4 m højde og der skal sikres en høj grad af transparens. Stueetager ved de på tegning nr. 5.1 viste indgange, ved aktive og udadvendte stueetagers facader og ud til det hævede landskabsstrøg skal ligge i niveau med det udenfor liggende terræn. I denne lokalplan refererer begrebet stueetager til de etager, der enten ligger i gadeniveau eller de etager, der ligger i niveau med det hævede terræn. En bebyggelse kan således indeholde stueetager i to forskellige niveauer, eksempelvis én der ligger ud til Carsten Niebuhrs Gade på den ene side og én, der ligger et niveau højere ud til det hævede terræn på den anden side. Stk. 3. Vinduer I vinduer må kun anvendes planglas. I boligbebyggelse må vinduer kun fremtræde med klart glas. I erhvervsbebyggelse kan herudover anvendes let tonet eller svagt coatet glas. Butiksfacader skal fremtræde med udstillingsvinduer i klart glas. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklædning. Uanset ovenstående må glasfacader udføres med integrerede fyldningspartier foran bygningernes dækforkanter/etageadskillelser. Stk. 4. Solafskærmning Eventuel solafskærmning skal integreres i bygningens arkitektur. Der må ikke opsættes markiser. Stk. 5. Forbindelsesbroer De i 4, stk. 4 muliggjorte forbindelsesbroer over det grønne landskab skal udformes let og svævende med en spinkel konstruktion med gennemsigtigt glas, fladt tag samt en lys underside mod landskabet. Stk. 6. Tagterrasser Tagterrasser skal fremstå integreret i den enkelte bygnings samlede arkitektur. Værn ved tagterrasser m.v. skal gives et let og spinkelt udtryk, de må have en højde på op til 1,2 m og skal placeres tilbagerykket fra facaden med minimum 1,5 m. Stk. 7. Adgangsforhold Hovedadgangen til bygningen skal ske fra landskabsstrøget samt Carsten Niebuhrsgade jf. tegning 5.1. Herudover er der blandt andet adgange fra den nedre del af landskabsstrøget. Stk. 8. Synlige tagrender, nedløb og inddækninger skal udføres i metal. Stk. 9. Placering og udformning af antenner, paraboler eller lignende skal ske så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Paraboler må ikke placeres på tagflader, facader eller gavle synlige fra vej, pladser samt områdets landskabsstrøg og landskab. Antenner og paraboler placeret på fladt tag skal placeres tilbagerykket fra facade med minimum 3 m. Stk. 10. Ved etapeopdeling i de enkelte byggefelter skal facader 14 Københavns Kommune

15 i snitflader til den efterfølgende etape i den mellemliggende periode fremstå som arkitektonisk afsluttede facader med vinduesåbninger samt eventuelt forsynet med indgange med trappe- og rampepartier, hvor det er nødvendigt i forhold til det omgivende friareal og anlagte friarealer inden for byggefelter. 6. Byrum For hele lokalplantillægsområdet gælder: Stk. 1. Hegning Området skal henligge uindhegnet og må ikke forsynes med adgang forbudt skilte eller lignende. Der må dog opsættes nødvendige værn ved større terrænspring. Værn skal udføres i metal og have et let, spinkelt og transparent udtryk. Der må opsættes værn der hvor der er risiko for fald ved større terrænspring som f.eks. over nedkørslen til parkeringskælderen ved Carsten Niebuhrs Gade, over nedkørslen til cykelparkering under det hævede landskabsstrøg m.m. Stk. 2. Skybrudssikring Af hensyn til sikring mod oversvømmelser under ekstrem regn skal terrænet i hele lokalplanområdet etableres således, at alt regnvand ved skybrud ledes mod områdets sydøstligste hjørne ved Otto Busses Vej/Kalvebod Brygge og alene ledes ud af området i dette punkt. Det skal sikres, at vand under ekstrem regn ikke løber overfladisk af mod Kalvebod Brygge og Carsten Niebuhrsgade fra andre steder i lokalplanområdet. Stk. 3. Våde områder Zone til forsinkelse af regnvand/vandhuller, skal udformes som en integreret del af de omkringliggende arealer. Byrumsstruktur D A C B For byrum A, ankomstplads ved Carsten Niebuhrs Gade gælder særligt: Stk. 4. a) Ankomstrummet mod Carsten Niebuhrs Gade, markeret med A på tegning nr. 5.1, skal som vist etableres med mindst 2 træer og rumskabende underbeplantning. Ankomstpladsen skal fremstå med en grøn karakter. b) Der skal etableres beplantning der er med til at markere adgangsforholdene. Der skal sikres arkitektonisk sammenhæng med byrum C og D blandt andet ved, at beplantningen skal have samme karakter, som planterne på landskabsstrøget/det sydvestlige landskab. c) Der skal etableres mulighed for ophold ved bænke, plinte eller lignende. Bænke og siddeplinte skal udformes med siddeflader i træ samt evt. ryglæn i træ. d) Der skal etableres cykelparkering, der skal integreres i ankomstpladsens samlede indretning. e) Byinventar som cykelstativer, bænke og lignende skal udformes så der er arkitektonisk sammenhæng med udformningen af byinventar i de øvrige byrum. f) Det skal sikres, at der kan opnås et vindkomfortniveau der svarer til behageligt eller acceptabelt niveau i forhold til gængse undersøgelsesmetoder, f.eks. ved gruppevis plantning af træer. For byrum B, gårdrum mod Kalvebod Brygge gælder særligt: Stk.5. a) Det grønne gårdrum mod Kalvebod Brygge, markeret med B på tegning nr. 5.1, skal etableres med mindst 4 store træer og underbeplantning. Gårdrummet skal fremstå med en markant grøn karakter hvor min 70 % af arealet etableres uden belægning. b) De 4 store træer i det gårdrummet skal være synlige fra Kalvebod Brygge, bl.a. med henblik på at skabe en rumlig overgang fra bygningens store skala til menneskelig skala set fra Kalvebod Brygge. Beplantningen skal have samme karakter, som planterne på landskabsstrøget. c) Der skal etableres mulighed for længerevarende ophold ved bænke, plinte eller lignende. Bænke og siddeplinte skal udformes med siddeflader i træ samt evt. ryglæn i træ. d) Det skal sikres, at der kan opnås et vindkomfortniveau der svarer til behageligt eller acceptabelt niveau i forhold til gængse undersøgelsesmetoder, f.eks. ved etablering af lægivende foranstaltninger eller gruppevis plantning af træer. For byrum C, det grønne landskabsstrøg gælder særligt: Stk. 6. a) Det grønne landskabsstrøg, markeret med C på tegning nr. 5.1, skal have en markant og robust grøn karakter, være offentligt tilgængeligt i hele dets udstrækning og udformes på en måde så det tydeligt underbygger den bærende idé for lokalplanområdet med varierede landskabelige oplevelser. b) Kantzonen skal udformes i samspil med stueetagens anvendelse og udtryk, så den understøtter oplevelsen af landskabsstrøg samt brugen af udearealet i tilknytning til facaden og stueetagens funktion. Københavns Kommune 15

16 i. Ved de aktive eller udadvendte stueetager, vist på tegning nr. 5.1, skal kantzonen udformes med en bredde på minimum 3-5 m, så den kan anvendes f.eks. i forbindelse med kantine, café, foyer, indgangsparti o.l. ii. Kantzoner skal indrettes med møblering, cykelparkering, beplantning eller lignende, som vurderes at understøtte bylivet i det tilgrænsende landskabsrum og funktioner i bygningen, fx ved at invitere til ophold. Kantzoner skal etableres efter principperne som vist ved eksempler på fig. A C Trægruppezone Terrasse Projektcenter Fig. A: KantzoneN udformes med terræn der følger stueetagens gulvkote. Der er en glidende overgang i belægningen eller stuegulvets belægning trækkes med ud i landskabsrummet. Ill. Arkitema Der skal generelt skabes kantzoner langs alle bygningsfacader ud til landskabsstrøget. Formålet er at skabe mulighed for udendørs aktivitet og ophold f.eks. ved café, kantine, auditorier m.v.. I forhold til andre funktioner er hensigten at sørge for en overgang, der giver bygningernes brugere mulighed for at træde ud i de fælles byrum ved at skabe en behagelig afstand til resten af landskabsstrøget uden for kantzonen. Kantzonens bredde fastlægges endeligt ved detaljeringen af bebyggelse og byrum og i samspil med de øvrige hensyn. c) Den landskabelige udformning skal udføres i princippet som vist på tegning nr. 5.1, med skovzone, engzone og regnvandszone. Inden for hvert område skal der etableres en beplantning der understøtter det enkelte landskabstema. d) Det grønne landskabsstrøg skal etableres med træer i et omfang som vist på tegning nr. 5.1 samt græsser, buske og blomster. e) Terrænet skal etableres med høje og lave punkter så der dannes et sammenhængende og bakket oplevelsesforløb med varierede landskabelige oplevelser i hele områdets udstrækning, i princippet som vist på tegning nr Fig. B: Kantzonen udformes med et terræn med beplantning, der følger stueetagens gulvkote. Lokale bakker eller terrænsænkninger optager niveauspring mellem gulvkote og omgivende terræn. Arbejdspladser Terrasse Beplantet bakke Offentlig sti Fig. C: Kantzonen udformes som et privat/semioffentligt areal med skærmende bakke med beplantning. Ill. Arkitema Terrænet i landskabet etableres som et kuperet terræn, så der dannes et sammenhængende og bakket landskab, som giver en særlig karakter og oplevelse af området. f) I den skræntzone, der er principielt markeret på tegning nr. 5.1, skal landskabet konstruktivt folde sig ned til gadeniveau. Nedfoldningen skal have karakter af at være et skrånende terræn, hvori der etableres en funktionel op/nedtrapning mellem gade og landskab. Hvis adgang til parkeringsanlæg fra Carsten Niebuhrs Gade placeres umiddelbart nordøst for byggefeltet, skal denne indarbejdes som en integreret del af skræntzonen. g) Inden for naturzonerne, der er markeret på tegning nr. 5.1, skal der etableres en beplantning med stor diversitet, som bl.a. kommer til udtryk i de enkelte plantearters struktur, farve og volumen. Beplantningen skal have stor artssammensætning, varierende størrelser og være rumdannende. Der skal både plantes løvfældende og stedsegrønne planter og planter med bær og frugter. Særligt allergene træer skal så vidt muligt undgås. Minimum 70 % af arealet inden for 16 Københavns Kommune

17 naturzonerne skal fremstå som natur uden belægning. Inden for trægruppezonerne, der er markeret på tegning nr. 5.1, skal der plantes minimum ét træ for hver 20 m 2. Trægruppezoner på mere end 100 m 2 skal indeholde minimum 5 forskellige arter af træer, og have en blanding af løvfældende og stedsegrønne træer. Træernes størrelse skal variere fra små til store træer med en stammeomkreds ved plantning på minimum cm. h) Der skal etableres opholdsmuligheder for minimum hver 25 m langs det primære stiforløb gennem landskabet i hele lokalplanområdets udstrækning. Inden for de med sort skravering viste zoner med mulighed for ophold, skal der etableres mulighed for længevarende ophold ved bænke, siddeplinte eller lignende. Bænke og siddeplinte skal udformes med siddeflader i træ samt evt. ryglæn i træ. Mindst ét sted i området skal der etableres legefaciliteter, der henvender sig til forskellige aldersgrupper. i) Det skal sikres, at der kan opnås et vindkomfortniveau der svarer til behageligt eller acceptabelt niveau i forhold til gængse undersøgelsesmetoder, f.eks. ved etablering af lægivende foranstaltninger eller gruppevis plantning af træer. j) Der skal etableres cykelparkering ved hovedindgange. Cykelparkering skal etableres i mindre enheder kombineret med beplantning og skal fremstå integreret med områdets øvrige udformning. k) Der skal sikres arkitektonisk, rumlig og funktionel sammenhæng med det grønne landskab mod sydvest (byrum D) blandt andet gennem beplantningen. l) Der skal etableres adgangsstier til den primære stiforbindelse som principielt vist på tegning nr Udformning af stier og trapper skal være en integreret del af landskabets udformning. For byrum D, det sydvestlige grønne landskab, gælder særligt: Stk. 7. a) Landskabet markeret med D på tegning nr. 5.1 indgår i det sammenhængende grønne landskabsstrøg i lokalplanomådet, og skal have en markant og robust grøn karakter, være offentligt tilgængeligt i hele dets udstrækning og udformes på en måde så det tydeligt underbygger den bærende idé for lokalplanområdet med varierede landskabelige oplevelser. b) Terrænet skal etableres med høje og lave punkter så der dannes et sammenhængende og bakket oplevelsesforløb med varierede landskabelige oplevelser i hele områdets udstrækning. Terrænet i landskabet etableres som et kuperet terræn, så der dannes et sammenhængende og bakket landskab, som giver en særlig karakter og oplevelse af området. c) Inden for naturzonerne, der er markeret på tegning nr. y, skal der etableres en beplantning med stor diversitet, som bl.a. kommer til udtryk i de enkelte plantearters struktur, farve og volumen. Beplantningen skal have stor artssammensætning, varierende størrelser og være rumdannende. Der skal både plantes løvfældende og stedsegrønne planter og planter med bær og frugter. Særligt allergene træer skal så vidt muligt undgås. Minimum 70 % af arealet inden for naturzonerne skal fremstå som natur uden belægning. d) Inden for trægruppezonerne, der er markeret på tegning nr. y, skal der plantes minimum ét træ for hver 20 m 2. Trægruppezoner på mere end 100 m 2 skal indeholde minimum 5 forskellige arter af træer, og have en blanding af løvfældende og stedsegrønne træer. Træernes størrelse skal variere fra små til store træer med en stammeomkreds ved plantning på minimum cm. e) Der skal etableres opholdsmuligheder for minimum hver 25 m langs det primære stiforløb gennem landskabet i hele lokalplanområdets udstrækning. Der skal etableres mulighed for længevarende ophold ved bænke, siddeplinte eller lignende. Bænke og siddeplinte skal udformes med siddeflader i træ samt evt. ryglæn i træ. Mindst to steder i området skal der etableres legefaciliteter, der henvender sig til forskellige aldersgrupper. f) Der skal sikres arkitektonisk, rumlig og funktionel sammenhæng med byrummet C det grønne landskabsstrøg mod nordøst blandt andet gennem beplantningen. Om vindkomfortniveau henvises til SBI-anvisning 128, der er baseret på den gennemsnitlige procentdel af tiden med vindhastigheder over 5 m/s ved et givent målepunkt. Kriterierne for komfortniveau fokuserer på aktiviteten, da oplevelsen af vindmiljøet er stærkt afhængig af, hvad man foretager sig. Vindmiljøet i et område skal så vidt muligt være mindst lige så godt som de forventninger, brugerne har til områdets vindmiljø. Der kan tages udgangspunkt i følgende aktiviteter ved målinger: hurtig gang, slentren, stå eller sidde i kortere tid, stå eller sidde i længere tid. Der kan tages udgangspunkt i følgende komfortniveauer: Behageligt, acceptabelt, ubehageligt, meget ubehageligt, ubehageligt til farligt. At et område eksempelvis kategoriseres som acceptabelt skal forstås som en generel opfattelse af området. Der gøres opmærksom på, 7, stk. 5 og stk. 6 i lokalplan nr. 485 vedrørende belægninger og overgange mellem natur og befæstede arealer, der fortsat gælder for området. 7. Forureningsgener Stk. 1. Støj fra trafik Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at beboere i og brugere af lokalområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik, jf. dog 4. Stk. 2. Støj fra virksomheder Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, placeres, jf. dog 4, udføres og indrettes således, at beboere og bru- Københavns Kommune 17

18 gere beskyttes mod støj og anden forurening fra virksomheder i og uden for området. Stk. 3. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må ikke overstige 38Lden db (A). Det indendørs støjniveau for boliger må ikke overstige 33 db (A). Stk. 4. Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledninger nr. 4/2007 Støj fra veje og nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juli Særlige fællesanlæg Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der er etableret eller sket tilslutning til de i 3 fastlagte stianlæg, og de i 6 fastlagte byrum. Så længe der pågår metrobyggearbejder inden for byrum D, kan det ikke forventes, at alle fællesanlæggene bliver etableret straks og i deres helhed ved det første byggeri, og det vil derfor være en forudsætning, at der dispenseres fra bestemmelsen. Som betingelse herfor vil der blive stillet krav om, at der inden ibrugtagningstilladelse foreligger et af Teknik- og Miljøforvaltningen godkendt forslag til fællesanlæggenes nærmere udformning og en tidsplan for etableringen. Betingelserne tinglyses på ejendommene. 9. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes. Det er en forudsætning, at såvel bebyggelse som anvendelse er i overensstemmelse med byggetilladelser og i øvrigt er lovlig. 10. Ophævelse af lokalplaner Lokalplantillægget ophæver, for så vidt angår de af lokalplantillægget omfattede arealer, følgende bestemmelser i lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest bekendtgjort den 20. december 2012: 4, stk. 5 5, stk. 2 5, stk. 12 6, stk , stk , stk. 9 8, stk. 3, sidste led Opmærksomheden henledes på, at de øvrige bestemmelser i lokalplan nr. 485 Kalvebod Brygge Vest fortsat er gældende inden for lokalplantillægsområdet, samt at 6, stk. 6 og 7 erstatter 7, stk. 1 i lokalplan nr. 485 for det at tillægget omfattet område er af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer. b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. c) I henhold til planlovens 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. 18 Københavns Kommune

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

Østerbrogade Kaserne. Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx.xx til den xx.xx Forslag til lokalplantillæg

Østerbrogade Kaserne. Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx.xx til den xx.xx Forslag til lokalplantillæg Bilag Østerbrogade Kaserne Forslag til lokalplantillæg Borgerrepræsentationen har den XX.XX vedtaget forslag til tillæg nr. til lokalplan nr. Østerbrogade Kaserne Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro.

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2014 vedtaget forslag tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej. Lokalplanområdet

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Teknik- og Miljøudvalget har den 23. november 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Provstevej. Lokalplanområdet ligger

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 2 2 Forudsætninger for lokalplanens indhold 2 3 Forudsætninger for lokalplansprocessen 3 1 Indledning Nærværende dokument oplister

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

B&W-Området ved Christianskirken

B&W-Området ved Christianskirken B&W-Området ved Christianskirken Lokalplan nr. 183 med tillæg 1 og 2 Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 1990 lokalplan 183. Lokalplanen er bekendtgjort den 4. marts 1991. Borgerrepræsentationen

Læs mere

Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390

Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Borgerrepræsentationen har den 8. oktober 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Kildebrøndevej. Lokalplanområdet ligger

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Notat vedr. mulige ændringsforslag til forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 440 Marmormolen II I forbindelse

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 22. december Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 22. december Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. december 2010 Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 899 Erhvervsbyggeri ved Åboulevarden, Mindebrogade og Fiskergade, Århus

Læs mere

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Teknik- og Miljøforvaltningen 29. november 2017 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 355 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lundehusskolen Emdrup Nybyggeri, bevaring m.v. Offentlige formål September 2002 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Jernbane Allé Forslag til lokalplan

Jernbane Allé Forslag til lokalplan Bilag 1 Jernbane Allé Forslag til lokalplan Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den XX.XXX 201X besluttet at offentliggøre forslag til lokalplan Jernbane Allé. Lokalplanområdet ligger i bydelen Vanløse.

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan 203. Udvidelse af Torsted Skole

Lokalplan 203. Udvidelse af Torsted Skole Lokalplan 203 Udvidelse af Torsted Skole TEKNISK FORVALTNING JANUAR 2006 Lokalplan 203 Indhold Indhold Redegørelse Formål med lokalplanen 4 Fremtidige forhold 4 Tekniske forhold 6 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Høringen

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

LOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

LOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 LOKALPLAN NR. 064 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011 For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 December 2011 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

København H Metrostationsplads

København H Metrostationsplads København H Metrostationsplads Lokalplan nr. 466 Borgerrepræsentationen har den 8. marts 2012 vedtaget lokalplanen. Lokalplanen er bekendtgjort den 2. maj 2012 Indhold Redegørelse for lokalplanen Formål...

Læs mere

Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag

Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. februar 2016 Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Område ved

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997

LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997 LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997 LÖKÅLPL~NNR. 134 FOR ET OMRÅDE VED C.V.È. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ i GENTOFTE KOMMUNE. TEKNISK FORVALTNING

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan 230- Forslag Lokalplan 230- Forslag Boliger ved Søbjergvej Haraldsted Sø oktober 2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

Enghave Plads Metrostationsplads

Enghave Plads Metrostationsplads Enghave Plads Metrostationsplads Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 15. juni 2011 vedtaget forslag til lokalplan. Lokalplanområdet ligger i bydelen Vesterbro. Offentlig høring fra 13.

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 29-09-2017 Sagsnr. 2017-0249573 Dokumentnr. 2017-0249573-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse

Læs mere

Lokalplan 2.31 Klitmøller

Lokalplan 2.31 Klitmøller Lokalplan 2.31 Klitmøller Boligområde på Møllebakken Lokalplan endelig godkendt d. 7. juni 2001 Indhold: Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Lokalplanens formål Lokalplanområdet Lokalplanens

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 - Notat om henvendelser Endelig vedtagelse af lokalplan Grøndalsvængets Skole, Bispebjerg Forslag til lokalplan Grøndalsvængets

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag

Læs mere

i n d h o l d t i l l æ g n r. 1 t i l l o k a l p l a n n r. 6 2 i n d l e d n i n g 1 l o k a l p l a n b e s t e m m e l s e r 1. Formål 2 2. Områdets afgrænsning 2 3. Områdets anvendelse 2 4. Bebyggelsens

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 11 For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 144 For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 41 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Herningvej, Brande

Kommuneplantillæg nr. 41 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Herningvej, Brande Område til offentlige formål, Herningvej, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere