Mennesker og Brand -En undersøgelse af sammenhængen mellem udvalgte socioøkonomiske faktorer og brand

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker og Brand -En undersøgelse af sammenhængen mellem udvalgte socioøkonomiske faktorer og brand"

Transkript

1 Mennesker og Brand -En undersøgelse af sammenhængen mellem udvalgte socioøkonomiske faktorer og brand Beredskabsstyrelsen, Udviklingsenheden, April 2003

2 Forsidefoto: Mennesker på gaden (marts 2003) af Anders Føge Jensen Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Beredskabsudviklingsenheden Datavej Birkerød Telefon: Fax: Redaktion: Line Dietz Bjerregård, Steen Hjere Nonnemann Oplag: 100 eksemplarer (april 2003) Tryk: Beredskabsstyrelsen B-nr.: 2039-BUE/03 ISBN: En elektronisk udgave af denne rapport findes på 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Brand og sociale tilhørsforhold: Indledning, metode 5 2 Etagebyggeri Etagebyggeri og brand Boligens alder Alment boligbyggeri Beboernes sociale status Indkomst Socioøkonomisk status Beboernes alder 12 3 Ikke-etagebyggeri og brand Boligens alder Indkomst Beboernes alder 16 4 Konklusion 17 Parametre brugt i datasættet, litteraturliste og bilag 19 3

4 4

5 1 Brand og sociale tilhørsforhold Indledning Hvorfor socioøkonomi og brand? Hvad er det der gør, at det lige brænder hos Fru Jensen og ikke hos Fru Olsen? Mange forskellige årsager ligger til grund for de enkelte brande. Men erfarings-mæssigt har menneskelig adfærd betydning for starten på og udviklingen af ulykker. Her tænkes bl.a. på risikoadfærd og evnen til at reagere på en indtrådt hændelse. I følge Gunnar Haurum 1 opstår brande hvor mennesker er. Ud fra et forebyggelsesmæssigt perspektiv er det interessant, om vi også kan sige noget om hvilke mennesker brandene opstår hos. En sådan viden kan hjælpe os til at forebygge brand og måske endda forhindre tab af menneskeliv. Den gængse hypotese på området er, at det er de socialt marginaliserede, der har den største brandfrekvens. Blandt danske beredskabsfolk tales der om, at man som brandmand ofte kommer i kontakt med mennesker fra samfundets nederste lag. Flere udenlandske undersøgelser peger i samme retning. Men der findes ingen egentlige undersøgelser på området i Danmark. Derfor er viden om sammenhængen mellem brand og socioøkonomiske faktorer i Danmark præget af formodninger, hypoteser og holdninger frem for egentlig viden. Beredskabsstyrelsen ønskede at få undersøgt hypoteserne på området og igangsatte derfor en undersøgelse af sammenhængen mellem udvalgte socioøkonomiske faktorer og forekomsten af brand. Hovedintentionen med undersøgelsen er at tegne et mere nuanceret billede af, hvem det egentlig er, der bliver udsat for brand. Samtidig er det intentionen at undersøge hvorvidt forskellige sociale variabler kan forklare risikostrukturen. Viden om hvordan menneskelige faktorer spiller ind på risikoen for brand er overordentlig værdifuld i det forebyggende arbejde, fx når der skal udarbejdes forebyggelseskampagner. Men også for dimensioneringen af det beredskab, der skal afhjælpe skaderne, er viden om de menneskelige faktorer af væsentlig betydning. 1 Civilingeniør, født Lærebogsforfatter og chef for Statens Brandinspektion

6 Metode Analysedata i denne undersøgelse er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Beredskabsstyrelsen. Undersøgelsen bygger på talmateriale fra Danmarks Statistik sammenholdt med oplysninger om brandadresser fra RUS (Redningsberedskabernes Udrykningsstatistik). Denne metode indebærer visse begrænsninger, da det nogle steder ikke er muligt at krydstjekke de forskellige parametre 2. Denne undersøgelse omhandler boligbrande og f.eks. ikke container- og bilbrande. I undersøgelsen opereres der med begrebet udrykninger til brand, dvs. at tallene kun omhandler de boligbrande, der er kørt en brandudrykning til. Der har været udrykninger til brand i Danmark i år Til sammenligning kan det tilføjes, at man i andre opgørelser kan læse helt andre og ofte større tal, når det handler om brand og brandskader 4. Det skyldes, at de tal, vi opererer med i vores undersøgelse, udelukkende omhandler de brande, der er kørt udrykninger til og altså ikke samtlige brande i Danmark. F.eks. indgår brande, som man har kunnet slukke ved egen hjælp, ikke i talmaterialet. Analysepopulationen defineres som de brandadresser (år 2000), der opfylder formelle krav til CPRadresse, og hvor der kun bor én familie. Det svarer til i alt adresser. Heraf er 305 af brandadresserne tilknyttet etageboliger og 213 af disse er beliggende i København. Det betyder, at den geografiske fordeling vil være skæv, når der alene analyseres på etagebyggeri. Selve analysen af data er foretaget ved at undersøge, om der er en statistisk signifikant 5 sammenhæng mellem andele af populationen og andele af hele landet. F.eks. ser vi i undersøgelsen på hvorvidt det brænder mere hos familier med lav indkomst end hos de øvrige indkomstgrupper. Dette vil være tilfældet, hvis andelen af brandadresser er signifikant større blandt denne gruppe i populationen i forhold til andelen af denne gruppe på landsplan. Andelene er primært udregnet i procenttal. I bilag b er andelene imidlertid sat i forhold til 1, for at give et tydeligere billede mht. over- og underrepræsentation. Se nærmere forklaring i bilag b. 2 f.eks. kan førtidspensionister og bygningens alder ikke krydstjekkes, så man kan få oplyst, hvor førtidspensionisterne bor. 3 Kilde: Redningsberedskabets statistiske beretning F.eks. Forsikring og Pensions opgørelser over brandskader i år I følge deres tal var der anmeldte brandskader i 2000 (Forsikringsoplysningen). 5 For at få en statistisk signifikant (betydningsfuld) sammenhæng, skal der ved udregning være mindst 95% sandsynlighed for, at det fremkomne resultat ikke er en tilfældighed. 6

7 Socioøkonomisk undersøgelse, første fase Medianindkomst og brandhyppighed Beredskabsstyrelsen indledte sin undersøgelse i 1999 i samarbejde med Danmarks Statistik. Undersøgelsen var baseret på oplysninger fra RUS (Redningsberedskabernes Udryknings Statistik) og tal fra Danmarks Statistik. Gennem RUS registreres faktuelle oplysninger om de udrykninger, der har været. Det bidrager til viden om brande og tegner et billede af hvilke faktorer, der er knyttet til en brand. Undersøgelsen i 1999 viste, at det brændte oftere i etagebyggeri, hvor medianindkomsten (den mellemste husstandsindkomst i opgangen) ligger under kr., end hos resten af befolkningen. Opgjort i procent brændte det 27% oftere hos denne befolkningsgruppe, end det burde, hvis indkomstniveauet ingen indflydelse havde på brandhyppigheden. Derimod viste undersøgelsen, at høj indkomst ikke tilsvarende medfører lavere risiko for brand. Undersøgelsens resultat bekræftes af flere udenlandske undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem forekomsten af brand og socioøkonomiske faktorer. Udenlandske undersøgelser peger direkte mod en sammenhæng mellem bydeles socioøkonomiske sammensætning og antallet af brande (se litteraturhenvisninger bagerst). Socioøkonomisk undersøgelse, anden fase Flere faktorer i spil Undersøgelsen i 1999 var baseret på et relativt spinkelt talmateriale og Beredskabsstyrelsen ønskede derfor at udvide undersøgelsen. Indkomstforhold alene er ikke nok til at tegne et menneskes sociale profil. Man skal se på et samspil af en række faktorer, hvis man ønsker at anlægge en mere nuanceret vinkel på den sociale profil. Udover at se på indkomstforhold, har Beredskabsstyrelsen også valgt at inddrage følgende faktorer: Boligens alder. Beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og deres uddannelsesniveau. Beboernes alder. I denne undersøgelse har vi valgt at kigge på både etagebyggeri og ikke-etagebyggeri. 7

8 2 Etagebyggeri 2.1 Etagebyggeri og brand Jo tættere etagebyggeri- jo færre udrykninger Danske husstande er de mindste i Europa. Over halvdelen af Danmarks hustande rummer kun én voksen person. I næsten halvdelen af husstandene er der børn under 18 år. Figur 1 viser fordelingen af boligtyper i Danmark. Som det fremgår udgør etagebyggeri 36% af alle boliger i Danmark. Figur1: Boligtyper 10% 36% Etagebyggeri Parcelhuse o.lign. Andet 54% Til sammenligning udgør brande i etagebyggeri kun 17,5% af alle registrerede brandadresser i vores population. Det kan derfor slås fast, at der er en klar signifikant sammenhæng mellem brandfrekvens og boligtype. (Kilde: Redningsberedskabets statistiske beretning 2001). 2.2 Boligens alder Etagebyggeri opført før 1950 brænder mest Figur 2 viser boligens byggeår fordelt på bygget før 1950 og efter Det fremgår, at der har været flest udrykninger til brand i gamle bygninger fra 1950 eller før. Denne forskel er statistisk signifikant. Figur 2: Boligens byggeår (etagebyggeri) Procent Andel af boliger Andel af udrykninger til brand Til og med og nyere 8

9 2.2.1 Alment boligbyggeri lille brandfrekvens Figur 3 viser fordelingen på ejerforhold til boligerne i Danmark sammenlignet med brandfrekvensen. Det kunne forventes, at brandfrekvensen til almennyttigt boligbyggeri ville være forholdsvis høj, da beboerne i disse bygninger, oftere end beboere i private ejendomme, har økonomiske og sociale problemer. Figur 3 viser imidlertid det stik modsatte. Faktisk viser vores beregninger, at der er signifikant færre udrykninger til brand i almennyttigt boligbyggeri sammenlignet med disse bygningers andel af den samlede boligmasse. Det er lige omvendt med private andelsboligforeninger. Her er der en signifikant højere brandfrekvens sammenlignet med andelen af boligmassen. Figur 3: Ejerforhold bolig (etagebyggeri) Procent Andel af boliger Andel af udrykninger til brand Alment boligbyggeri Privat andelsboligforening Privat person Andet En forklaring på den lave brandfrekvens i almennyttigt boligbyggeri kan være, at denne type byggeri typisk er opført i beton og andre brandhæmmende materialer. Desuden er de tekniske brandforebyggende tiltag væsentlig bedre i byggeri opført efter 1950, end i den ældre boligmasse. Almennyttigt boligbyggeri i Danmark blev primært bygget i 1960 erne og 70 erne. Bygningerne som tilhører private andelsboligforeninger er til gengæld ofte gamle, så årsagen til den høje brandfrekvens kan være bygningernes alder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. 90% af de private andelsboligforeninger i Danmark er etableret i ejendomme bygget før 1950 (95% i København) 6. Byområder bestemmer ikke brandrisiko Det er væsentligt at inddrage sociologiske studier, når der ses på sammenhængen mellem boligkvarterer og brandfrekvens. En del udenlandske studier viser, at der er sammenhæng mellem den enkelte borgers sundhedstilstand og det kvarter vedkommende bor i. Især amerikanske undersøgelser peger på, at der er større risiko for at omkomme tidligt, hvis man bor i et socialt dårligt stillet kvarter. Amerikanske forskere peger på, at uligheden i et boligområde i sig selv er årsag til overdødelighed generelt. (Diez-Roux et al, 1997). I USA er stor økonomisk og social 66 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 9

10 ulighed en trussel mod helbred og overlevelse, ikke kun blandt de fattige, men tilsyneladende mod hele lokalbefolkningen. Sådan forholder det sig ifølge danske undersøgelser imidlertid ikke i Danmark. Merete Osler, fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, har i 2002, i samarbejde med andre forskere, lavet undersøgelser i sogne i hovedstadsområdet i Danmark. De konkluderer på baggrund af undersøgelsen bl.a., at dødeligheden ikke afhænger af hvilke områder man er bosat i, men af individuelle forskelle i indkomst og risikofaktorer 7. Der kan være mange årsager til, at udenlandske og danske undersøgelsesresultater afviger fra hinanden. Men Merete Osler mener, at en væsentlig forklaring nok skal findes i de vidt forskellige samfundsstrukturer. Den danske velfærdsmodel udligner i et vist omfang effekten af bydeles uligheder i indkomster. Og den danske boligpolitik sikrer, at de marginaliserede også har adgang til boliger i både velstående og fattige områder. I Danmark har boligkvarterer med mange marginaliserede, f.eks. lige så mange faciliteter, såsom rekreative områder, legepladser, parker etc., som kvarterer med væsentligt bedre stillede indbyggere. Vores undersøgelsesresultater tyder på, at resultaterne fra de sociologiske studier af byområders indflydelse på beboernes liv og helbred, kan overføres til brandområdet. Med andre ord: Man kan, på baggrund af undersøgelses-resultaterne, ikke sige, at særlige kvarterer eller byområder i Danmark har direkte indflydelse på hvor stor en risiko, der er for brand. Modsat andre lande fx USA, hvor man ligefrem taler om socialt dårligt stillede byområder med overhyppighed af brand. 7 Undersøgelsen er bl.a. offentliggjort i British Medical Journal, januar Se i øvrigt henvisninger i litteraturlisten. 10

11 2.3 Beboernes sociale status Indkomst Lige som tilfældet var i Beredskabsstyrelsens undersøgelse fra 1999, er der stadig signifikant større brandfrekvens hos familier, der bor i etagebyggeri og som tilhører indkomstgruppen på , end hos den øvrige befolkning. Figur 4 viser indkomstniveau sammenlignet med brandfrekvens. Figur 4: Indkomst før skat (etagebyggeri) Procent Andel af det totale antal familier Andel af udrykninger til brand Under kr. og mere Der er ingen statistisk signifikant forskel i procentandelene for de øvrige indkomstgrupper. Men det er værd at bemærke, at indkomstgruppen, der ligger under kr., har en lav brandfrekvens. Der er imidlertid ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem indkomst og brandfrekvens i undersøgelsens øvrige indkomstintervaller. 11

12 Socioøkonomisk status Figur 5 viser familiens socioøkonomiske status opdelt på andel af boliger og brandfrekvens. Der er 2 grupper, hvor der er en signifikant sammenhæng mellem brandfrekvens og socioøkonomisk status. Det gælder førtidspensionister der har en højere brandfrekvens end gennemsnittet og studerende, som har en lavere brandfrekvens end gennemsnittet. Som det fremgår af figur 5, udgør førtidspensionisterne 8% af boligadresserne i etagebyggeri på landsplan, mens 17% af brande i etagebyggeri er opstået hos dem. I København Kommune er forskellen endnu større (se bilag a). Mennesker på førtidspension har mange forskellige identiteter/baggrunde, men en del mennesker på førtidspension har et misbrug og/eller en psykisk lidelse. Det faktum, at der er overhyppighed for brand hos førtidspensionisterne kan derfor stemme overens med udtalelser fra brandmænd, som hævder, at mange brande opstår hos borgere med et massivt misbrug af spiritus, piller eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Hvis man overfører risiko for brand til risiko for liv og helbred i det hele taget, stemmer resultatet meget godt overens med Merete Oslers undersøgelse. Den fastslår, at det er de individuelle risikofaktorer, der påvirker danskernes liv og helbred snarere end de kvarterbestemte. Den danske undersøgelse viser nemlig, at danskere med lavere indkomst har højere dødelighed end den øvrige befolkning. Men modsat i udlandet, afhænger dødeligheden ikke af de områder man er bosat i, men af individuelle forskelle i indkomst og risikofaktorer. Figur 5: Familiens socio-øk. status (etagebyggeri) Procent Førtidspensionister Alderspensionister Studerende Andet Andel af det totale antal familier Andel af udrykninger til brand Beboernes alder Alder og brand i etagebyggeri Den kommende ældregeneration de som er født i fyrrene - er Danmarks-historiens største. I 2010 forventes der at være over danskere over 65 år. I fremtiden vil andelen af ældre i det danske samfund stige mærkbart. Man regner med, at antallet af ældre over 65 år i 2020 vil være steget til omkring (Kilde: prognose, Amtsrådforeningen) 12

13 Der er ikke relativt flere ældre, der bliver udsat for brand end den øvrige befolkning. I følge talmaterialet i vores undersøgelse har alderspensionister i Københavns Kommune ligefrem mindre brandfrekvens end de øvrige befolkningsgrupper. Men når ældre mennesker udsættes for brand er der større risiko for en tragisk udgang end når yngre mennesker udsættes for brand. Ældre over 65 år har faktisk 3,5 gange så stor risiko for at omkomme ved en brand som den øvrige del af befolkningen. Fire ud af ti brande sker i private beboelser, og langt de fleste dødsbrande finder sted i hjemmet. Ca. 75 pct. af de ældre, der omkommer i brand, bor alene. Figur 6 viser aldersfordelingen opdelt på andel af boliger og brandfrekvens. Andelen af udrykninger til brand er underrepræsenteret i den yngste og ældste gruppe, mens andelen af udrykninger til brand er overrepræsenteret i den mellemste aldersgruppe. Figur 6: Familiens alder* (etagebyggeri) Procent år og yngre år og ældre 0 Andel af det totale antal familier Andel af udrykninger til brand * Familiens ældste person. Vores statistiske analyse af talmaterialet viser, at det brænder signifikant mindre hos unge under 30 år end hos de øvrige aldersgrupper. Det gælder både på landsplan og i Københavns Kommune. På baggrund af undersøgelsesmaterialet kan der ikke peges på en forklaring på dette. Måske er yngre mennesker ikke så ofte hjemme, laver derfor ikke så meget mad og hygger måske ikke så meget med levende lys. Samtidig har de hurtige reaktionsevner og kan nå at reagere inden beredskabet alarmeres. Når gruppens alder tages i betragtning må der formodes at være en del studerende, der tilhører gruppen unge under 30 år. Studerende som gruppe har generelt en meget lav brandhyppighed. De udgør 5% af alle familier i Danmark, men kun 2% af alle udrykningerne i talmaterialet hører til denne gruppe se figur 5. Måske kan dette pege på, at studerende generelt har en høj sikkerhedsbevidsthed. De 41-60årige fylder meget i brandstatistikken. I København er denne gruppe repræsenteret i 23% af alle familier, mens udrykningerne til brand i denne gruppe udgør hele 38 %. Der er signifikant sammenhæng mellem denne aldersgruppe og en brandfrekevens over gennemsnittet. Det er vanskeligt at opstille hypoteser eller komme med forklaringer på dette, 13

14 men samme aldersgruppe fylder en del i dødsbrand-statistikken, i form af ensomme og marginaliserede mænd. Desuden hører mange førtidspensionister til under aldersgruppen 41-60årige 8, og førtidspensionister har som påvist (se afsnit ) en væsentlig højere brandfrekvens end gennemsnittet. Ud fra talmaterialet har vi således kunnet konstatere en sammenhæng mellem alder, social marginalisering og brandhyppighed. Men derudover kan der ikke konstateres nogen sammenhæng mellem brandfrekvens og tilknytningen til arbejdsmarkedet i øvrigt. Således er der ingen forskel på brandhyppigheden hos selvstændige, lønmodtagere på alle niveauer og mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet. 8 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 14

15 3 Ikke etagebyggeri og brand 3.1. Boligens alder Figur 7 viser boligens byggeår for ikke-etagebyggeri. Boligerne er generelt væsentlig nyere end det var tilfældet med etagebyggeri. Imidlertid er det som det fremgår af Figur 7 stadig de gamle bygninger, der brænder. Figur 7: Boligens byggeår (ikke-etagebyggeri) Procent Andel af boliger Andel af udrykninger til brand Til og med og nyere 3.2. Indkomst Lille indkomst ikke større risiko i ikke-etagebolig I afsnit blev det nævnt, at det brænder signifikant oftere i etagebyggeri, hvor husstandsindkomsten ligger mellem 100 og kr., end hos resten af befolkningen. Når man kigger på samme indkomstgruppe i ikke-etageboliger (figur 8.), er billedet ganske anderledes. Her er der nemlig ingen øget brandfrekvens. Tværtimod er denne indkomstgruppe så underrepræsenteret mht. brandfrekvens, at gruppen har signifikant mindre risiko for brand i forhold til gennemsnittet. Det er svært at pege på mulige årsager til dette. Den mindre brandrisiko kan måske hænge sammen med, at der sandsynligvis er mange alderspensionister repræsenteret i denne indkomstgruppe. Alderspensionister har, som nævnt tidligere i denne undersøgelse, signifikant mindre brandhyppighed end den øvrige befolkning (jævnfør afs Beboernes alder). 15

16 Figur 8: Indkomst før skat (ikke-etagebyggeri) Procent Andel af det totale antal familier 34 Andel af udrykninger til brand Under kr. og mere 3.3. Beboernes alder Det brænder mindst hos de unge I analysen af alder i kapitlet om etagebyggeri viste tallene, at det er hos de unge familier (30 år eller yngre), at det brænder mindst. Sådan forholder det sig også med hyppigheden af brande i ikke-etagebyggeri hos denne aldersgruppe. Figur 9. viser aldersfordelingen opdelt på andel af boliger og brandfrekvens i ikkeetagebyggeri. Figur 9: Familiens alder (ikke-etagebyggeri) Procent år og yngre år og ældre 0 Andel af det totale antal familier Andel af udrykninger til brand Billedet er stort set det samme, som ved etagebyggeri. Der er dog en markant højere brandhyppighed især hos de 31-40årige i ikke-etagebyggeri. Det kan måske skyldes fritidsog risikoadfærd. Her tænkes på brug af grill, handymandens brandfarlige haveredskaber etc. Det er interessant, om den højere brandhyppighed hos de 31-40årige måske også kan skyldes, at denne gruppe ofte har hjemmeboende børn, og at der derfor bor flere på adressen. Desværre har vi, pga. talmaterialets sammensætning, ikke kunnet undersøge dette nærmere. 16

17 4 Konklusion På baggrund af denne undersøgelse af brand og sociale tilhørsforhold, kan følgende forhold fremhæves: Der er færre udrykninger til brand i områder med meget etagebyggeri. Der er på landsplan flest brande i gamle bygninger, dvs. bygninger bygget i 1950 eller tidligere. Alment boligbyggeri brænder mindre end gennemsnittet. På baggrund af undersøgelsesmaterialet, kan man ikke sige, at særlige byområder i Danmark har direkte indflydelse på hvor stor risiko den enkelte har for at blive udsat for brand. Førtidspensionister, der bor i etagebyggeri, har en signifikant højere brandfrekvens end den øvrige befolkning. Unge på 30 år og derunder har en signifikant lavere brandfrekvens end den øvrige befolkning. Studerende har på landsplan en signifikant lavere brandfrekvens end den øvrige befolkning. Alderspensionister har ligeledes en lavere brandfrekvens end den øvrige befolkning. Det er aldersgruppen år som har den højeste brandfrekvens på landsplan. Indkomstgruppen , der bor i etagebyggeri, har større brandfrekvens end den øvrige befolkning. Indkomstgruppen , der bor i ikke-etagebyggeri har derimod en signifikant lavere brandfrekvens end den øvrige befolkning. 17

18 18

19 Parametre brugt i datasættet: Boligens opførelsesår Til og med 1900, , , , 1976 og nyere. Ejerforhold til ejendom Privat person, Alment boligselskab, ApS eller andet selskab, forening, legat o.lign., Privat andelsboligforening, Kommune, Staten, Ejerbolig, Andet. Boligtype Stuehuse, Parcelhuse mv., Række-Kæde- og Dobbelthuse (ikke-etagebyggeri), Etageboliger, kollegieboliger (etagebyggeri). Ældste beboers alder 30 år og yngre, år, år, år, 61 år og ældre. Hustandens samlede indkomst før skat Under kr., kr., kr., kr., kr., kr. og mere. Uddannelsesniveau/familiens højeste uddannelse Udenfor niveau, Grundskole, Gymnasial, Erhvervsfaglig, Kortere videregående, Mellem lang videregående, Lang videregående. Arbejdsmarkedsstatus Selvstændige mv., Lønmodtagere(topledere), Lønmodtagere(højeste niveau), Lønmodtagere(mellemste niveau), Lønmodtagere(grundniveau), Lønmodtagere(øvrige), Arbejdsløse, Uddannelsessøgende, Alderspensionister, Førtidspensionister, Efterlønsmodtagere mv., Andre uden for arbejdsstyrken. Litteratur At bo er at leve af Margrethe Kähler m.fl. udgivet af Høst og Søn i samarbejde med Ældre Sagen. Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2001 udgivet af Beredskabsstyrelsen. Omkommet ved brand Ph.D. afhandling Peter Mygind Leth Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut 1998 Brandfrekvens och samhällsstruktur FoU rapport, Rädningsverket, Karlstad, Sverige 1997 Socioeconomic deprivation and fatal unintentional domestic fire incidents in New Zealand Department of public Health, Wellington School of Medicine and Health Science, University of Otago,

20 Medicinsk Sociologi 2002 Munksgaard, Kapitel om lokalsamfund, social kapital og helbred. Income inequality, individual income, and mortality in Danish adults: Analysis of pooled data from two cohort studies Artikel fra British Medical Journal, Januar 2002 Af Merete Osler, Eva Prescott, Morten Grønbæk, Ulla Christensen, Pernille Due, Gerda Engholm. Socioeconomic factors and the incidence of fire TriData Corporation for the United States Fire Department, Federal Emergency Management Agency

21 Bilag a Figur A.1 Familiens socio-øk. status (København, etagebyggeri) Procent Andel af det totale antal familier 1 64 Andel af udrykninger til brand Førtidspensionister Alderspensionister Studerende Andet 21

22 Bilag b I dette bilag er over- eller underrepræsentation i data udregnet i forhold til 1. Hvis eksempelvis det såkaldte Faktiske tal er 1,34 for brande i byggeri fra 1950 eller tidligere, er der tale om en overrepræsentation på 34% modsat, hvis tallet er under 1. Er tallet 0,62 er der f.eks. tale om en underrepræsentation på 38%. Der er ikke taget stilling til, om observationerne er statistisk signifikante. Oplysninger om dette findes i selve rapporten. Etagebyggeri: Tabel 1 Forholdstal Faktisk tal Til og med , og nyere 1 0,62 Tabel 2 Forholdstal Faktisk tal Alment boligbyggeri 1 0,76 Privat 1 2,08 andelsboligforening Privat person 1 0,88 Andet 1 0,91 Tabel 3 Forholdstal Faktisk tal Under , , , , , kr. og mere 1 0,75 Tabel 4 Forholdstal Faktisk tal Førtidspensionister 1 2,13 Alderspensionister 1 0,84 Studerende 1 0,40 Andet 1 0,96 Tabel 5 Forholdstal Faktisk tal 30 år og yngre 1 0, , , ,33 61 år og ældre 1 0,81 22

23 Ikke etagebyggeri: Tabel 6 Forholdstal Faktisk tal Til og med , og nyere 1 0,66 Tabel 7 Forholdstal Faktisk tal 30 år og yngre 1 0, , , ,94 61 år og ældre 1 0,78 Tabel 8 Forholdstal Faktisk tal Under , , , , , kr. og mere 1 1,06 23

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse

Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse Profilanalyser et præcist portræt af danskerne Med en profilanalyse kan både private og offentlige organisationer få præcise oplysninger om deres kunder. Det har bl.a. Skanderborg Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

BOLIGER OG BYGGERI, M.M. BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // -- BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere