Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i spansk sprog og kultur.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i spansk sprog og kultur. Kandidatuddannelsen i spansk sprog og kultur (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. februar 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 10. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 1. marts 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. februar 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i spansk sprog og kultur Master of Arts (MA) in Spanish Language and Culture eller Cand.mag. i spansk sprog og kultur og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Spanish Language and Culture and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6443 AUDD 6833 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for spansk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. marts 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i spansk sprog og kultur på Københavns Universitet (retskrav) Bacheloruddannelsen i spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur på Aarhus Universitet Bacheloruddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier på Syddansk Universitet Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i spansk sprog og kultur Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for bacheloruddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for spansk sprog og kultur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for spansk sprog og kultur Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i spansk består af: Kernefaglig ekspert Professor i ibero-romanske sprog Lars Fant, Institutionen för spanska, portugisiska och latinamerikastudier, Stockholms Universitet. Lars Fant er Ph.d. i romanske sprog fra Uppsala Universitet. Udover sit professorat så fungerer han som gæsteunderviser ved universiteter i eksempelvis Brasilien, Mexico, Venezuela og Argentina. Lars Fant forsker blandt andet i interkulturel kommunikation og andetsprog, ligesom han gennem tiden har været vejleder for en lang række Ph.d.-studerende. Aftagerrepræsentant Rektor Kirsten Schiellerup, Allerød Gymnasium. Kirsten Schiellerup er kandidat i engelsk og spansk fra Aar-hus Universitet. Efter at have arbejdet nogle år som gymnasielærer og mellemleder i gymnasieskolen blev hun i 2003 rektor på Allerød Gymnasium. Kirsten Schiellerup ansætter hvert år et antal universitetskandidater og har derfor stor indsigt i hvordan kandidaternes kvalifikationer matcher arbejdsmarkedets krav. Studerende Stud.mag i tysk og pædagogik, Søren Nørrelund-Madsen, Roskilde Universitet. Søren Nørrelund-Madsen læser desuden en masteruddannelse i fremmedsprogspædagogik ved Københavns Universitet. Han har en baggrund som folkeskolelærer. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 22. september 2011 modtaget skabelon og vejledning til udarbejdelse af nye bachelorstudieordninger for HUM, KU (kriterium 5) 26. september 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. VIP/DVIP-ratio (kriterium 2) 3. oktober 2011 modtaget udkast til ny studieordning for bacheloruddannelsen gældende fra september 2012 (kriterium 3 og 4) 28. november 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. kvalifikationsramme og kompetenceprofil for bachelor- og kandidatuddannelsen (kriterium 3) 30. november 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. dialog med dimittender, VIP/DVIP-ratio, forskningspublikationer samt fagudbuddet på kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 22. september 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december

9 Høringssvar modtaget 10. januar 2012 Høringssvar for bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk, KU, indeholdt kommentarer til fakultetets kvalitetssikringssystem. Sagsbehandling afsluttet 25. januar 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde februar 2012 Bemærkninger Bachelor- og kandidatuddannelsen i spansk blev akkrediteret første gang i foråret 2008, hvor begge uddannelser fik en positiv akkreditering med kortere varighed: Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være tilstede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: - Det er problematisk, at uddannelsen mangler en strategi for fornyelse af lærerstaben - Uddannelsens høje frafald er problematisk - Uddannelsens høje gennemførselstid er problematisk - Det er problematisk, at der mangler en systematisk pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling af undervisere på uddannelsen - Det er problematisk, at uddannelsen har et mangelfuldt kvalitetssikringssystem (Afgørelsesbrev af 10. november 2008). Den kortere varighed medfører, at uddannelser skal gennemgå en fuld akkreditering efter 3 år på baggrund af den gældende vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser. 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i spansk sprog og kultur på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet ca. halvdelen af bachelordimittenderne i to af de opgjorte år ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i spansk, og at universitetet ikke har undersøgt hvor de fortsætter hen eller årsagerne til, at de vælger kandidatuddannelsen fra. Akkrediteringspanelet vurderer, at den manglende dialog med disse dimittender og med deres aftagere samtidig medfører, at det er uklart, om de har fundet relevant beskæftigelse eller uddannelse. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at uddannelsen er integreret i fakultetets kvalitetspraksisser herunder gennemførselsindsatsen, og at lokale tiltag på instituttet om en mere detaljeret overvågning af uddannelsens frafald samt den systematiske tilgang til arbejdet med faggrupper og undervisningsevalueringen medvirker til, at uddannelsesledelsen samlet set kan siges systematisk at indsamle og analysere data om uddannelsen, som fører til, at der tages hånd om identificerede problemer. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i spansk sprog og kultur på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi den løbende dialog med uddannelsens dimittender ikke anvendes tilstrækkeligt systematisk til sikring og udvikling af kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at uddannelsen er integreret i fakultetets kvalitetsarbejde herunder gennemførselsindsatsen, og at uddannelsesledelsen bl.a. i kraft af faggrupperne og undervisningsevalueringerne i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen f.eks. i forhold til udbuddet af spansksprogede fagelementer på kandidatuddannelsen. Resumé af kriterievurderingerne Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 8

12 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En BA i spansk: Er i stand til at varetage specialistfunktioner og kommunikere på spansk i en række sammenhænge, formelle som uformelle, idet han/hun er bevidst om de mange sproglige og kulturelle variationer, der findes indenfor den spansktalende verden. Kan arbejde med kulturmøde, dvs. at vedkommende har et stort kendskab til den spansktalende kulturkreds og kan forstå og fortolke det fremmede i den spansktalende verden og formidle det videre til en dansk kontekst, og omvendt. Kan arbejde både selvstændigt og samarbejde i teams. Kan formidle komplicerede problemstillinger, både selvstændigt og i teams, rettet mod forskellige typer publikum og kan på denne baggrund varetage rådgivende, formidlende og pædagogiske funktioner inden for en række forskellige erhverv. Kan på et grundlæggende niveau navigere i forhold til store mængder viden og information og sammenligne, fortolke og kategorisere viden og komplekse forhold. Kompetencemål. En bachelor med grundfag i Spansk sprog og kultur har kommunikative kompetencer, det vil sige at han/hun kan kommunikere på spansk, både mundtlig og skriftligt, i en lang række forskellige situationer har analytiske kompetencer, det vil sige at han/hun forstår den historiske og samfundsmæssige kontekst, hvori det spanske, og kan arbejde ud fra denne viden har historisk og kulturel kompetence, det vil sige at han/hun har et stort kendskab til den spansktalende verdens kulturkreds og kan forstå og fortolke det 'fremmede' i denne verden og formidle det videre til en dansk kontekst og vice-versa. har navigationskompetence, det vil sige at han/hun kan fremskaffe materiale og oplysninger via biblioteker og elektroniske hjælpemidler og således foretage en hurtig og kritisk research af et givet emne fra den spansktalende kulturkreds har selvledelses- og samarbejdskompetencer, det vil sige at han/hun kan tilrettelægge et gruppearbejde og kan forberede et mundtligt eller skriftligt oplæg i teams har innovativ kompetence, det vil sige at han/hun selvstændigt kan formulere og afgrænse en problemstilling og opstille en løsningsmodel for problemets afklaring har formidlingskompentence, det vil sige at han/hun kan formidle videnskabelige problemstillinger til forskellige typer af publikum (Gældende studieordning, Samlet ansøgning, s 50f) 10

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i Spansk sprog og kultur giver kandidaterne en dybere indsigt i en række aspekter af spansk sprog og de spansktalende landes litteratur, historie og kultur. Ved specialestudiet erhverver de studerende sig ekspertviden inden for et afgrænset fagområde og lærer at strukturere, analysere og fremstille et omfattende stof. Kandidaten har - et indgående kendskab til det spanske sprog og til spansksprogede teksters stiltræk og genrer - omfattende viden om den spansktalende verdens kulturer og historiske udvikling Kandidaten kan - frembringe velstrukturerede, beskrivende og diskuterende tekster på et idiomatisk korrekt spansk og dansk, og tillige udtrykke sig mundtligt på et flydende og korrekt spansk - oversætte fra dansk til spansk med sans for stilleje og betydningsmæssig præcision - analysere og forstå komplekse spansksprogede tekster og budskaber i andre medier, og redegøre for deres historie- og kulturspecifikke træk - indsamle og selvstændigt bearbejde materiale om sprog-, kultur- og samfundsforhold. Kandidaten vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne - udføre alle former for dokumentations- og udredningsarbejde vedrørende den spansktalende verden på dansk og spansk - skrive rapporter på dansk eller spansk på baggrund af selvstændig research - undervise viderekomne elever/studerende i spansk, f.eks. på gymnasier eller aftenskoler, samt tilrettelægge og afholde kurser for erhvervslivet. - give sproglig rådgivning og påtage sig de fleste ikke tekniske eller juridiske oversættelsesopgaver - varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen (Gældende studieordning, Samlet ansøgning, s. 81) 11

15 Bacheloruddannelsens struktur Modul Titel ECTS Semester Modul I Den spansktalende verdens kulturhistorie I 15 Fagelement Introduktion til Spaniens historie, kultur og litteratur fra 1898 til i dag 7,5 Fagelement Tekstanalyse I 7,5 Modul II Basissprog Fagelement Sproglig bevidsthed 6 Fagelement Anvendt fonetik og lytteforståelse 6 Fagelement Sætningsanalyse 3 Modul III Den spansktalende verdenskultur historie II 15 Fagelement Introduktion til Latinamerikas historie, kultur og litteratur fra 1800 til i dag 15 Modul IV Skriftlig og mundtlig formidling 15 Fagelement Skriveværksted, analyse og produktion af sagprosa 6 2. Fagelement Mundtlig formidling 3 Fagelement Elementær grammatik 6 Modul V Videnskabsteori og sprog 15 Fagelement Videnskabsteori 7,5 Fagelement Grammatik og kognition 7,5 3. Modul VI Valgfag 15 Modul VII Den spansktalende verdens kulturhistorie III 15 Fagelement Introduktion til Spaniens historie, kultur og litteratur ,5 Fagelement Tekstanalyse II 7,5 Modul VIII Sprog over grænser Fagelement Interpersonelt sprog 5 Fagelement Kontrastivt sprog 10 Modul IX BA-projekt 15 Tilvalg Tilvalg (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport, s. 23f) 12

16 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i spansk uden profil Modul Titel ECTS Semester Tilvalg 15 Modul 1 Emne med historisk perspektiv Tilvalg 15 Modul 2 Frit emne med synopsis Modul 3 Avanceret spansk sprog 15 Fagelement Skriftlig udtryksfærdighed og grammatik 7,5 3. Fagelement Mundtlig udtryksfærdighed på spansk 7,5 Modul 4 Frit emne 15 Modul 6 Speciale Kandidatuddannelsen i spansk med gymnasierettet profil Modul Titel ECTS Semester Tilvalg 15 Modul 1 Emne med historisk perspektiv Tilvalg Modul 3 Avanceret spansk sprog 15 Fagelement Skriftlig udtryksfærdighed og grammatik 7,5 3. Fagelement Mundtlig udtryksfærdighed på spansk 7,5 Modul 4 Frit emne 15 Modul 6 Speciale Kandidatuddannelsen i spansk med profil i latinamerikastudier Modul Titel ECTS Semester Modul 1 Emne med historisk perspektiv 15 Modul 7 Latinamerika i et tværfagligt perspektiv Modul 2 Frit emne med synopsis 15 Modul 8 Kultur og samfund i Latinamerika Modul 3 Avanceret spansk sprog 15 Fagelement Skriftlig udtryksfærdighed og grammatik 7,5 3. Fagelement Mundtlig udtryksfærdighed på spansk 7,5 Modul 4 Frit emne 15 Modul 6 Speciale Kandidatuddannelsen i spansk med profil i Europas kulturelle identiteter Modul Titel ECTS Semester Modul 1 Emne med historisk perspektiv 15 Modul 7 Europæisk kulturhistorie. Oversigtskursus Modul 2 Frit emne med synopsis 15 Modul 10 Europæisk kulturhistorie. Emnekursus Modul 3 Avanceret spansk sprog 15 Fagelement Skriftlig udtryksfærdighed og grammatik 7,5 3. Fagelement Mundtlig udtryksfærdighed på spansk 7,5 Modul 4 Frit emne 15 Modul 6 Speciale

17 Kandidatuddannelsen i spansk med profil i oversættelse og formidling Modul Titel ECTS Semester Modul 1 Emne med historisk perspektiv 15 Modul 11 Oversættelse i teori og praksis Modul 2 Frit emne med synopsis 15 Modul 10 Særligt studeret emne inden for oversættelsesstudier Modul 3 Avanceret spansk sprog 15 Fagelement Skriftlig udtryksfærdighed og grammatik 7,5 3. Fagelement Mundtlig udtryksfærdighed på spansk 7,5 Modul 4 Frit emne 15 Modul 6 Speciale (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport, s. 24f) 14

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen På besøget på uddannelsen blev det forhold, at relativt på studerende fortsætter på kandidatuddannelsen i spansk, diskuteret. Det fremgår af beskæftigelsestallene for bachelordimittenderne, at der i 2008 var 79 % af bachelorerne, som fortsatte på en kandidatuddannelse, mens 16 % fortsatte i beskæftigelse. Af uddannelsens grundoplysninger ses det samtidig, at der af de 32 bachelorer, der dimitterede i 2010, var der kun 15, der fortsatte på kandidatuddannelsen i spansk. På besøget fremhævede underviserne det som et problem, at flere studerende læser videre på en anden uddannelse end spansk, og at der er et ønske om at fastholde dem på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at institutionen aktuelt ikke er i løbende dialog med aftagerne af de dimittender, der ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i fransk. Det kunne f.eks. være studielederne fra de mest relevante kandidatuddannelser. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har beskrevet, hvordan aftagerpanelet på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, der er fælles for uddannelserne på instituttet herunder engelsk og fransk, indgår i arbejdet med at udvikle spanskuddannelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet har eksisteret siden september 2007 og at medlemmerne udvælges dels efter faglighed, dels efter kendskab til arbejdsmarkedets forventninger til fagenes kandidater. Formålet med aftagerpanelet er, ved de to faste årlige møder først og fremmest gennem dialog med universitetet, at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Aftagerpanelet skal derfor inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Desuden kan aftagerpanelet afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet, se bilag 2. Siden seneste akkreditering i 2008 har der ikke været behov for formelle høringer hos panelet, men der er blevet lagt gradvist op til arbejdet med nye bachelorstudieordninger, som forventes at være klar til ikrafttrædelse 1. september Ved et møde med panelet den 21. januar 2009 var hovedpunktet på dagsordenen skønlitteraturens placering i instituttets uddannelser (dagsorden vedlagt som bilag 3.) Mødet havde karakter af en uformel indledende diskussion og blev derfor ikke refereret. Ved møde med panelet den 17. oktober 2010 var hovedpunktet de sproglige kompetencer i uddannelserne (referat vedlagt som bilag 4). I forbindelse med processen for udarbejdelse af ny bachelorstudieordninger til ikrafttræden september 2012 er der i foråret 2011 indledt et forløb med individuelle interviews med medlemmerne af studienævnets aftagerpanel, se bilag 5 (Dokumentationsrapport, s. 4). Det fremgår af Bilag 1, at følgende aftagere er repræsenterede i aftagerpanelet: Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut Rektor, Hjørring Gymnasium og HF-kursus Forlagsredaktør Communication Consultant, Danske Bank Centerchef Kunststyrelsen, Litteraturcentret HR-konsulent, Mærsk Line Rektor Tårnby Gymnasium og HF 15

19 EU-konsulent/EU Advisor, DEA Indehaver, Khoby Komms Fuldmægtig, Personalekontoret, Udenrigsministeriet Redaktør, Det Danske Sprog og Litteraturselskab Rektor, hhx, Handelsskolen København Nord Det fremgår af Bilag 5, at der er gennemført interviews med tre af aftagerpanelets medlemmer, og at de resterende medlemmer vil blive interviewet i løbet af På mødet med ledelsen blev de individuelle interviews diskuteret. Heraf fremgik det, at man havde valgt denne metode, da det havde vist sig at være vanskeligt at samle hele panelet i praksis. Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgår af ovenstående, at der skal afholdes to møder om året. I praksis har det vist sig, at det siden januar 2009 kun har været muligt at gennemføre to møder. Akkrediteringspanelet anerkender, at de individuelle interviews kan udgøre en midlertidig løsning, som gør det muligt at komme i dybden med nogle emner men det bemærkes samtidig, at det ikke giver de samme muligheder for mere tværgående diskussioner af uddannelserne. Det fremgik samtidig af besøget på uddannelsen, at dialogen med aftagerpanelet havde givet et stort udbytte i forhold til revisionen af studieordningen for kandidatuddannelsen og den aktuelle revision af bacheloruddannelsens studieordning. Som et konkret eksempel blev det fremhævet, at dialogen med aftagerpanelet havde ført til en understregning af, at uddannelsen ikke måtte gå på kompromis med de sproglige kompetencer i forhold til f.eks. en kulturformidlende profil. Det fremgår samtidig af dokumentationsrapporten, at der udover aftagerpanelet primært er fokus på at have dialog med gymnasierektorerne, som gennem Gymnasieskolernes Rektorforening altid høres i forbindelse med nye studieordninger på samme måde som censorformandskabet. På besøget nævnte underviserne desuden de projektorienterede forløb som en alternativ form for dialog med relevante aftagere. Gennem de studerendes eksamensopgaver får underviserne viden om, hvordan de studerende kan bruge deres kompetencer i praksis i en virksomhed. Underviserne anerkendte, at der er tale om en indirekte og mindre systematisk dialog, men at det alligevel bidrog til at etablere en viden om sammenhængen mellem det de studerende lærer på uddannelsen og arbejdslivet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere. Det bemærkes kritisk, at universitetet ikke har fundet en hensigtsmæssig praksis i forhold til at nå målsætningen om at afholde to møder om året, men at studieledelsen samtidig har arbejdet aktivt for at opretholde en løbende dialog med aftagerpanelet i form af individuelle interviews. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet primært i forhold til en generel prioritering af kompetenceprofilen for instituttets uddannelser, men også i forhold til det konkrete arbejde med at udvikle studieordningerne. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der I april 2011 blev [ ] afholdt et arrangement rettet mod BA-studerende med henblik på information om, hvad KA-uddannelsen byder på, samt om arbejdsmuligheder efter endt uddannelse. Ved dette arrangement modtog lærergruppe og faggruppe forslag til fremtidig tilrettelæggelse af såvel BA- som KA-uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at der på denne måde har været dialog om uddannelsen med de bachelordimittender, der er fortsat på kandidatuddannelsen i spansk, og at der derudover kan siges at være en løbende dialog med dem gennem undervisning og vejledning. Det fremgår dog samtidig jf. ovenstående at tallene for fuldførte grader og optaget på kandidatuddannelsen, at det i 2009 og 2010 kun er ca. halvdelen af bachelordimittenderne, der er fortsat på kandidatuddannelsen i spansk. På besøget fremhævede underviserne det som et problem, at flere studerende læser videre på en 16

20 anden uddannelse end spansk, og at der er et ønske om at fastholde dem på uddannelsen. Universitetet har imidlertid ikke redegjort for, om det er blevet undersøgt, hvad de bachelordimittender, der ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i spansk, foretager sig. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en betydelig del af bachelordimittenderne, der ikke er fortsat på kandidatuddannelsen, og at institutionen aktuelt ikke er i løbende dialog med disse dimittender, selvom der jf. ovenstående kan siges at være behov for at vide mere om, hvorfor de ikke fortsætter. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgik af mødet på uddannelsen, at der ikke har været gennemført en dimittendundersøgelse siden Humanistundersøgelsen i 2007, som dækkede dimittender i perioden På mødet med ledelsen blev det desuden pointeret, at der ikke er konkret planer om at gennemføre en ny dimittendundersøgelse i den nærmeste fremtid. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at dialogen med kandidatuddannelsens dimittender primært foregår gennem alumneforeningen Sin Fronteras : Spanskfaget er i løbende dialog med dimittenderne gennem dette forum, hvor flere af lærerne er repræsenteret i bestyrelsen eller som menige medlemmer, der deltager aktivt i afholdelsen i foreningens arrangementer. Alumneaktiviteterne er forankret administrativt på instituttet, idet kontaktpersonen i instituttets administration er instituttets AC-vejleder. Ud over den løbende netværksaktivitet, der er internetbaseret og foregår via kommunikationsplatformen Groupcare og Facebook, afholder Sin Fronteras minimum to årlige sociale/faglige arrangementer, ét om efteråret og ét om foråret. Et af de tilbagevendende programpunkter ved disse arrangementer er indlæg af færdige kandidater med jobs inden for forskellige områder og sektorer, blandt andet undervisningsbranchen/gymnasieskolen, det private erhvervsliv, HR-sektoren, uddannelsessektoren o.s.v. Disse indlæg er primært rettet mod nyuddannede kandidater og ældre studerende. Spanskfaget er derigennem i dialog med dimittenderne og de studerende om overgangen fra studie til arbejdsmarked. Denne kontakt afstedkommer blandt andet forslag til ændringer/justeringer i uddannelsens struktur og indhold i lyset af dimittendernes studieerfaringer og erfaringer på arbejdsmarkedet (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet uddyber dette i den supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011, hvor det fremgår, at dialogen med alumneforeningen formidles til fagkoordinator på studiet. Som et eksempel på dialog mellem fag og kandidatforening kan vores fremtidsdag i foråret i år nævnes. Kandidatforeningen var medarrangør og i den forbindelse blev der rekrutteret medlemmer, diskuteret osv. Med hensyn til et konkret eksempel på anvendelsen af dialogen kan det nævnes at i forbindelse med arbejdet med den sidste KA-studieordning, blev et udkast sendt i høring hos foreningens medlemmer (Supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011). På besøget blev dialogen mellem uddannelsens ledelse og alumneforeningen uddybet. Her fremgik det, at det primært er uddannelsens undervisere, som er i løbende dialog med dimittenderne, og at det giver dem en indsigt i dimittendernes karriereforløb. Uddannelsens ledelse og studienævnet bliver ikke direkte involveret eller informeret omkring dialogen med alumneforeningen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at alumneforeningen udgør et godt netværk og spiller en vigtig rolle i skabelsen af sammenhæng mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet generelt, samt at den har stor værdi for såvel undervisere som studerende og dimittender. Det er dog akkrediteringspanelets vurdering, at selvom der er en løbende dialog med dimittenderne gennem alumneforeningen, og at der er en praksis for at sende studieordninger i høring i foreningen, så er det uklart, hvordan dialogen er blevet brugt, og akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke er dokumenteret, at den anvendes systematisk til sikring og udvikling af kandidatuddannelsens relevans og kvalitet på studienævnsniveau. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har vist beskæftigelsessituationen for bachelordimittenderne i spansk sprog og kultur i nedenstående tabel, som bygger på den tidligere Universitets- og Bygningsstyrelses tal for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse: 17

21 (Dokumentationsrapport, s. 6) Det fremgår af tabellen at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet for alle tre år. Akkrediteringspanelet bemærker på den baggrund, at bachelordimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender fra samme hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har vist beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i spansk i nedenstående tabel, som bygger på den tidligere Universitets- og Bygningsstyrelses tal for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse: (Dokumentationsrapport, s. 6) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde på landsplan. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der ikke er registreret ledige dimittender for årgang 2007 og Det fremgår samtidig, at institutionen har en række tiltag, som skal sikre dimittendernes beskæftigelsessituation. Udover arbejdet i alumneforeningen, som er beskrevet ovenfor, og hvor de nuværende studerende også deltager, fremgår det yderligere af dokumentationsrapporten, at der På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk er [ ] blevet iværksat et mentorprogram, der i lighed med alumneforeningen sorterer under KUBULUS, der har et professionelt mentorprogram. Formålet hermed, er at bygge bro mellem universitet og erhvervslivet, idet den studerende (mentee) skal spejle sig i den færdige kandidats (mentors) karriereerfaring. På institutniveau er der udarbejdet en mentorbrochure på baggrund af materiale fra KUBU- LUS (se bilag 8), der informerer den studerende om indholdet i et mentorforløb, blandt andet om, hvordan der opnås kontakt til en mentor, og hvordan mentorforløbet kan tilrettelægges optimalt (Dokumentationsrapport, s. 5). Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af uddannelsens grundoplysninger, at en relativt høj andel af bachelordimittenderne jf. ovenstående fortsætter i beskæftigelse eller på en anden kandidatuddannelse end spansk, men at institutionen 18

22 ikke er i løbende dialog med aftagerne af disse dimittender f.eks. studielederne fra de mest relevante uddannelser. Universitetet har dog foretaget en registerkørsel hos Danmarks Statistik, som dækker årene (Bilag 10), og som også dækker de bachelordimittender, der ikke er fortsat på en kandidatuddannelse. Af beskæftigelsesfordelingen, som fremgår af side 148 i den samlede ansøgning fremgår bl.a., at 23 ud af 35 bachelordimittender fra , som ikke fortsatte på en kandidatuddannelse, var i beskæftigelse, og at 12 var ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det fremgår samtidig, at dem, der er i arbejde, har fundet beskæftigelse inden for så vel den finansielle sektor (13 %) som uddannelsessektoren (21,7 %) og den sociale sektor (21,7). Akkrediteringspanelet vurderer på det foreliggende grundlag, at det er uklart, om den relativt høje andel af bachelordimittenderne, som ikke er fortsat på kandidatuddannelsen i spansk, har fundet relevant beskæftigelse eller er fortsat på en relevant uddannelse. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at institutionen jf. ovenstående planlægger at iværksætte en undersøgelse af dette forhold. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet anvender bl.a. Humanistundersøgelsen, som dækker kandidater i perioden til at vise dimittendernes beskæftigelsesområder: Af de erhvervsaktive er 55 % ansat i staten, og her tegner undervisning i gymnasieskolen sig samlet set for godt 71 % af de beskæftigede, medens andre knap 11 % beskæftiger sig med anden undervisning. Inden for den private sektor tegner finansiel virksomhed sig med 19 %, medievirksomhed med 13 %, konsulent- og rådgivningsvirksomhed også med 13 %, medens 43 % er kategoriseret med anden type. Endelig tegner medicinalvirksomhed sig med 6 % (Ansøgning, s. 7). Derudover har universitetet foretaget en registerkørsel hos Danmarks Statistik, som dækker årene (Bilag 10): Det fremgår af dette udtræk, at 72 % af kandidaterne (svarende til i alt 21 personer ud af 29) var i beskæftigelse i den omhandlede periode. Heraf fandt mere end halvdelen (52,4 %) beskæftigelse inden for undervisningssektoren (Dokumentationsrapport, s. 7). Det fremgår yderligere af bilaget, at 80 % af de dimittender fra , der fandt beskæftigelse i undervisningssektoren, underviste i gymnasiet og 20 % inden for voksenundervisning. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at gymnasiet stadig er en primær aftager for dimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at dimittenderne, som er fortsat på kandidatuddannelsen i spansk finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at ca. halvdelen af bachelordimittenderne i to af de opgjorte år ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i spansk, og at universitetet ikke har undersøgt hvor de fortsætter hen eller årsagerne til, at de vælger kandidatuddannelsen fra. Akkrediteringspanelet vurderer, at den manglende dialog med disse dimittender og med deres aftagere samtidig medfører, at det er uklart, om de har fundet relevant beskæftigelse eller uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at universitetet gennemfører en løbende dialog med relevante aftagere primært gennem instituttets aftagerpanel, og at denne dialog har været anvendt i udviklingen af den kommende studieordning for bacheloruddannelsen. Dertil kommer, at akkrediteringspanelet vurderer, at bachelordimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som hovedområdet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende dialog med uddannelsens dimittender gennem alumneforeningen, men at denne dialog ikke anvendes tilstrækkeligt systematisk til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Det er samtidig vurderingen, at universitetet gennemfører en løbende dialog med relevante aftagere primært gennem instituttets aftagerpanel, og at denne dialog har været anvendt i udviklingen af den seneste studieordning for kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at uddannelsens dimit- 19

23 tender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde, samt at der er tale om relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-7 Bilag 01 Liste over aftagerpanelets medlemmer Bilag 02 Prodekanens brev til medlemmer af aftagerpaneler Bilag 03 Dagsorden til møde i aftagerpanel 21. jauar 2001 Bilag 04 Referat af møde med aftalerpanelet den 17. november 2010 Bilag 05 Aftagerinterview Bilag 06 Høringsbrev vedrørende studieordningen for KA-uddannelsen Bilag 07 Høringssvar om Spansk KA og GYM KA TV 2008 Bilag 08 Informationspjece om karrierementor Bilag 09 Det Humanistiske Fakultets udtræk af Humanistundersøgelsen spansk Bilag 10 Humanisters beskæftigelse spansk - tal fra Danmarks Statistik Supplerende dokumentation modtaget 30. november

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at bachelor- og kandidatuddannelsen i spansk på Københavns Universitet bygger på tre akademiske discipliner: sprogforskning, litteraturforskning og historisk/ samfundsvidenskabelig forskning. Det skal i forhold til oversigterne bemærkes, at bemandingen på spanskuddannelserne har ændret karakter i løbet af årene Tre lektorer (Eva Dam-Jensen, Thora Vinther og Vibeke Grubbe) er på grund af pension ikke længere tilknyttet uddannelsen (alle fratrådte i 2009), og i slutningen af 2010 gik en fuldtidsansat undervisningsadjunkt (Angel Alzaga) med forskningsforpligtelse på pension. På grund af nedskæringer og dermed manglende økonomisk grundlag, er disse stillinger ikke blevet genbesat. Et adjunktur inden for sprog er dog blevet besat ved årsskiftet 2009/2010. Én ph.d. er blevet uddannet, og en ph.d. er aktuelt under uddannelse. Disse indgår som forsknings- og undervisningskapaciteter i den udstrækning, deres kontrakter som stipendiater tillader det (Dokumentationsrapport, s. 8). Aktuelt består forskningsmiljøet bag uddannelsen af fem VIP er: - Julio Hans Casado Jensen, spansksproget litteratur - Johan Pedersen, spansk sprog (særligt grammatik og korpuslingvistik) - Nieves Hermandez-Flores, spansk sprog (særligt pragmatik og diskursanalyse) - Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen, latinamerikansk historie og samfundsforhold - John Kuhlmann Madsen, spansk historie og samfundsforhold Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der er udarbejdet en bemandingsplan for forskningsmiljøet, hvoraf det fremgår, at det er målet, at der skal være syv VIP er, og at det primært er kulturområdet, der vil blive styrket i de kommende ansættelser. Det fremgik samtidig, at forskningsmiljøet arbejder målrettet med at supplere med ph.d. ere og med udenlandske gæsteforelæsere, som man f.eks. inden for det latinamerikanske område har haft held til at integrere i forskningsmiljøet. Gælder kun for bacheloruddannelsen Af nedenstående figur fremgår det, hvordan bacheloruddannelsens fagelementer dækkes af VIP ernes forskningsområder. Det bemærkes, at de VIP er, der ikke længere er ansat på instituttet, ikke fremgår af skemaet. Studieordningen for grunduddannelsen på BA-niveau i spansk sprog og kultur 2005-ordningen Modul Forskningsområde VIP er Modul 1: Den spansktalende verdens historie Spaniens historie, kulturhistorie og litteraturhistorie. Tekstanalyse Lektorer: Julio Hans Casado Jensen, John Kuhlmann Madsen, Ph.d.ere: Pilar Palomino Modul 2: Basissprog Pragmatik, fremmedsprogspædagogik, fonetik Postdocs: Katrine Andersen Lektorer: Johan Pedersen Adjunkter: Nieves Hernandez-Flores Ph.d.-ere: Anne Lise Siversen 21

25 Modul 3: Den spansktalende verdens kulturhistorie II Latinamerikas historie, kulturhistorie og litteraturhistorie Lektorer: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen Ph.d.-ere: Raul Rosales Modul 4: Skriftlig og mundtlig formidling Pragmatik, fremmedsprogspædagogik Lektorer: Johan Pedersen Adjunkter: Nieves Hernandez-Flores Nieves Hernandez-Flores Modul 5: Videnskabsteori og sprog Videnskabsteori og forskningsmetodologi Lektorer: Johan Pedersen Adjunkter: Nieves Hernandez-Flores Modul 6: Valgfag Alle spanskfagets forskningsområder. Alle fagets VIP Modul 7: Den spansktalende verdens kulturhistorie III Spaniens historie, kulturhistorie og litteraturhistorie. Litteraturteori, historisk Lektorer: Julio Hans Casado Jensen, John Kuhlmann Madsen Postdocs: Katrine Andersen Modul 8: Sprog over grænser metode Oversættelsesteori og praksis, kontrastiv lingvistik Pragmatik, fremmedsprogspædagogik Modul 9: BA-projekt Alle spanskfagets forskningsområder Alle fagets VIP (På baggrund af Dokumentationsrapporten, s. 9) Lektorer: Johan Pedersen Adjunkter: Nieves Hernandes-Flores Akkrediteringspanelet vurderer, at på baggrund af ovenstående skema, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til bacheloruddannelsen og uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid samtidig, at der er tale om et relativt lille miljø, der skal dække et bredt udsnit af fagområder på bacheloruddannelsen, og at det er en forudsætning for bæredygtigheden i miljøet, at målene i bemandingsplanen efterleves. Gælder kun for kandidatuddannelsen Af nedenstående figur fremgår det, hvordan kandidatuddannelsens fagelementer dækkes af VIP ernes forskningsområder. Det bemærkes, at de VIP er, der ikke længere er ansat på ikke fremgår af skemaet. Studieordningen for kandidatuddannelsen i spansk 2008-ordningen Modul Forskningsområde VIP er Modul 1: Emne med historisk perspektiv Alle spanskfagets forskningsområder Lektorer: Julio Hans Casado Jensen, John Kuhlmann Madsen Postdocs: Katrine Andersen Modul 2: Frit emne med Alle spanskfagets forskningsområder Alle fagets VIP synopsis Modul 3: Avanceret spansk sprog Lingvistik, pragmatik, fremmedsprogspædagogik Lektorer: Johan Pedersen Adjunkter: Nieves Hernandez-Flores Modul 4: Frit emne Alle spanskfagets forskningsområder Alle fagets VIP Modul 6: Speciale Alle spanskfagets forskningsområder Alle fagets VIP Modul 7: Latinamerika i et Latinamerikas historie, kulturhistorie og litteraturhistorie Lektorer: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen tværfagligt perspektiv Modul 8: Kultur og samfund Latinamerikas historie, kulturhistorie og litteraturhistorie Lektorer: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen i Latinamerika Modul 9: Europæisk kulturhistorie. Oversigtskursus Spansk og europæisk historie, kulturhistorie og litteraturhistorie. Mentalitets- og idéhistorie Lektorer: Julio Hans Casado Jensen, John Kuhlmann Madsen Modul 10: Europæisk kulturhistorie (Emnekursus) Spansk og europæisk historie, kulturhistorie og Litteraturhistorie Lektorer: Julio Hans Casado Jensen, John Kuhlmann Madsen Modul 11: Oversættelse i teori og praksis Oversættelsesteori og praksis Lektorer: John Kuhlmann Madsen, Johan Pedersen Modul 12: Særligt studeret område inden for oversættelsesstudier Oversættelsesteori og praksis Lektorer: John Kuhlmann Madsen, Johan Pedersen (På baggrund af Dokumentationsrapporten, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at på baggrund af ovenstående skema, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til kandidatuddannelsen og uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid samtidig jf. ovenstående, at der er tale om et relativt lille miljø, og at det er en forudsætning for bæredygtigheden i miljøet, at målene i bemandingsplanen efterleves. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har gennemført en revision af kandidatstudieordningerne, som har medført en række profilfag, som er fælles for flere uddannelser på instituttet f.eks. inden for oversættelse eller Latinamerika, 22