En undersøgelse af grønne pigespejdere i alderen år

Transkript

1 En undersøgelse af grønne pigespejdere i alderen år 1

2 Kapitel 1 Indledning Rapportens formål I denne rapport vil det blive undersøgt, hvordan grønne pigespejdere i alderen år oplever og lever deres hverdagsliv. Med rapporten vil der blive tegnet et billede af, hvordan en typisk grøn pigespejder i denne alder er: Hvordan hun oplever spejderlivet, hvordan hun anvender sin fritid, og hvilke emner som optager hende. Den opnåede viden om grønne pigespejdere vil blive sammenlignet med, hvordan piger i samme alder generelt lever. Der er således et dobbelt formål med rapporten, idet der for det første vil blive redegjort for, hvordan grønne pigespejdere lever deres hverdagsliv, og der ud over vil det blive undersøgt, om/hvordan grønne pigespejdere adskiller sig fra andre piger i samme alder. Test af to hypoteser om pigespejdere Rapporten tager udgangspunkt i at teste to hypoteser, som ligger i forlængelse af problemstillingen om, hvordan grønne pigespejdere lever deres hverdagsliv. Med den første hypotese A ses en grøn pigespejder som en pige, der lever et aktivt liv: Hun går til mange fritidsaktiviteter, hun har venskaber med mennesker i mange forskellige sociale sammenhænge, hun har sunde relationer til sin familie, hun lever et fysisk aktivt liv, hun er et menneske, der både interesserer sig for, hvad der foregår i hendes egen verden, og hvad der sker rundt om i den store verden, og hun trives med det liv, hun lever. Den anden hypotese B, modhypotesen, har et andet perspektiv; idet en grøn pigespejder i denne optik forstås som en pige, der lever livet på følgende måde: Hun går ikke til mange andre fritidsaktiviteter end spejder, hun har kun få venskaber, og de fleste af hendes venner er andre grønne pigespejdere, hun dyrker ikke motion, og hun er kun interesseret i problemstillinger, der netop har relation til hendes egen verden. Med den første hypotese A fremsættes altså et billede af, at grønne pigespejdere lever et mere aktivt liv end piger i samme alder generelt gør det, og i den anden hypotese B opereres med det modsatte billede. Sidste hypotese omfatter mange af de fordomme, som ofte bliver udtrykt om mennesker, som er aktive indenfor spejderbevægelsen. 2

3 Den anvendte metode i forbindelse med undersøgelsen En spørgeskemaundersøgelse Der er som grundlag for denne undersøgelse foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt piger i korpset i alderen år. I november 2006 blev der således udsendt brev til alle korpsets 13-16årige piger om undersøgelsen. I brevet blev det beskrevet, hvorledes man kunne besvare spørgeskemaet på Internettet, ligesom der stod et personligt log-in, som sikrede, at hver pige kun kunne besvare spørgeskemaet en gang. Desuden blev det nævnt, at pigerne ved at besvare spørgeskemaet deltog i en lodtrækning om to landslejr T-shirts. Formålet med dette var at øge den enkeltes incitament til at deltage i undersøgelsen. Der blev i alt udsendt brev til 675 piger, og heraf valgte 237 efterfølgende at deltage i undersøgelsen. Inden tidsfristen udløb blev der pr. mail sendt en opfordring ud om at besvare spørgeskemaet til 200 af de årige piger. Det var muligt at sende en mail til disse 200 piger, da de alle stod opført med mailadresser i De grønne pigespejderes medlemskartotek. Disse mails medførte 31 ekstra besvarelser, så det samlede antal nåede op på de nævnte 237 besvarelser. Der blev således en svarprocent på 35,1 %. Pigerne behøvede ikke at besvare alle spørgsmålene, det var således muligt at undlade at besvare spørgsmål f.eks. hvis det var et svært spørgsmål. Antallet af besvarelser varierer derfor fra spørgsmål til spørgsmål. Undersøgelsens konklusioner må ses i lyset af den forholdsvis beskedne svarprocent, da det f.eks. ikke kan udelukkes, at det er de mest aktive piger indenfor korpset, som har valgt at besvare spørgeskemaet. Svarprocenten kan altså have indflydelse på gyldigheden af undersøgelsens konklusioner. Dette forhold har indflydelse på konklusionernes rækkevidde. Spørgeskemaets udformning Spørgeskemaet bestod af 42 spørgsmål, og spørgsmålene faldt i to hoveddele. Spørgsmålene i den første del var formuleret til netop denne undersøgelse, og de skulle afdække, hvordan pigerne lever og oplever deres spejderliv. Spørgeskemaets anden del bestod hovedsagligt af spørgsmål, som tidligere var blevet stillet i andre spørgeskemaundersøgelser, og formålet med disse var at undersøge, hvordan pigerne anvender deres fritid. Ved at benytte spørgsmål, der tidligere er blevet anvendt i andre undersøgelser, er det muligt at sammenligne pigespejdernes svar med, hvordan andre piger har forholdt sig til de samme emner. Sådanne sammenligninger skal dog altid tages med 3

4 forbehold, idet undersøgelser blandt andet bliver til under forskellige forhold og har forskellige formål. Der bliver dog ved denne type af sammenligning udpeget nogle områder, hvor der kan være tale om forskelle imellem de to grupper af piger (grøn pigespejder/ikke-pigespejder). Konklusionerne skal altså ses i lyset af denne usikkerhed. Spørgeskemaet er vedlagt rapporten som bilag. Analysen af de indsamlede data I spørgeskemaet skulle den enkelte pigespejder angive, hvor gammel hun var, om hun var spejder eller patruljeleder/flokassistent, og hvor længe hun havde været medlem af De grønne pigespejdere. Disse tre spørgsmål har fungeret som baggrundsvariable i analysen. Baggrundsvariablene er efterfølgende blevet krydstabuleret og signifikanstestet med stort set alle spørgeskemaets øvrige spørgsmål for at se, om de kan have betydning for, hvordan pigerne har besvaret det pågældende spørgsmål f.eks. om pigens alder har indflydelse på, hvor meget alkohol, hun drikker. Der er flere årsager til, at netop disse tre faktorer er udvalgt som baggrundsvariable. Alderen er valgt ud fra et ræsonnement om, at i teenageårene har pigens alder stor betydning for, hvad hun er optaget af, og hvordan hun lever. Længden af medlemskabet er udvalgt som variabel, fordi det kan hævdes, at hvis et medlemskab af De grønne pigespejdere har indflydelse på, hvordan pigerne lever deres hverdagsliv, må det nødvendigvis have større betydning, at pigerne har været medlemmer i f.eks. syv år end i tre år. Desværre har det grundet svarprocenten været nødvendigt kun at operere med to kategorier i forbindelse med foretagelse af signifikanstest med denne variabel. De to kategorier har her været baseret på, om man har været medlem i et til fem år eller i seks til ti år. Denne inddeling har givetvis betydning for, om der kan påvises en sammenhæng imellem eksempelvis, hvor længe pigerne har været medlemmer hos De grønne pigespejdere, og hvor mange faste fritidsaktiviteter de går til. Baggrundsvariablen spejder eller patruljeleder/flokassistent er udvalgt ud fra den samme type af ræsonnement som baggrundsvariablen længden af medlemskabet. I rapporten vil disse tre baggrundsvariable kun blive inddraget, når der er 95 % sandsynlighed for, at de har indflydelse på, hvordan pigerne har forholdt sig til et givent emne. Sandsynligheden er beregnet vha. signifikanstest (en såkaldt chi-i-anden-test). Det har grundet det forholdsvis beskedne antal, som har besvaret spørgeskemaet ofte været nødvendig at slå nogle af svarkategorierne sammen for at det har været muligt at foretage en chi-i-anden-test. Dette forhold har også indflydelse på konklusionernes gyldighed, og resultaterne skal således ses som angivende sandsynlige sammenhænge. 4

5 Desuden er der, som nævnt i det ovenstående afsnit, i forbindelse med nogle af spørgsmålene blevet foretaget en sammenligning imellem pigespejdernes svar og andre pigers besvarelse af samme spørgsmål. Da svarprocenten kun er 35,1 %, og der altså er 64,9 % af pigerne, som valgte ikke at deltage i undersøgelsen, har jeg i forbindelse med disse sammenligninger beregnet et konfidensinterval for pigespejdernes besvarelser. Herved fås et frekvensinterval, som pigespejdernes besvarelse med 95% sikkerhed ville have befundet sig indenfor, hvis alle piger i populationen havde besvaret spørgeskemaet. Beregningen af konfidensintervallet er altså et forsøg på at forudsige, hvordan hele populationen på alle 675 pigespejdere ville have svaret og ikke blot stikprøven bestående af de 237 pigespejdere. Når der i rapporten foretages en sammenligning imellem resultater fra denne undersøgelse og andre undersøgelser vil det beregnede konfidensinterval så vidt muligt fremgå. Disse sammenligninger er dog behæftet med forskellige usikkerheder, og det har indflydelse på gyldigheden af konklusionerne undersøgelsens konklusioner skal forstås i lyset af dette. Rapportens opbygning Efter denne første og indledende del består rapporten af tre mindre kapitler. I det første kapitel bliver det undersøgt, hvordan pigerne oplever og lever deres spejderliv. Her bliver det f.eks. undersøgt, hvad der betyder mest for pigerne i spejderlivet, og hvordan pigerne forholder sig til nogle af De grønne pigespejderes kerneværdier som, det er et kristent korps, og det er et rent kvinde- og pigekorps. I rapportens andet kapitel bliver det belyst, hvad pigerne laver i deres fritid, f.eks. hvor mange fritidsaktiviteter de går til, om de er aktive i elevråd, om de er ledere i andre foreninger osv. Det er først i dette kapitel, at pigespejdernes svar bliver sammenlignet med, hvordan piger tidligere i andre undersøgelser har forholdt sig til de samme spørgsmål. Den sidste del i rapporten er konklusionen på undersøgelsen. Heri bliver der konkluderet på de to hypoteser A og B, som blev fremsat indledningsvis i afsnittet Formålet med rapporten. Hvis man kun ønsker at læse de vigtigste pointer i undersøgelsen, kan man altså springer direkte til opsamlingerne efter kapitel 2, 3 og konklusionen i kapitel 4. I forbindelse med læsningen af konklusionen skal man dog huske på de nævnte usikkerheder på datasættet og databehandlingen, som har indflydelse på konklusionens rækkevidde. 5

6 Kapitel 2 Pigernes oplevelse af livet som pigespejder Dette kapitel er en analyse af pigernes oplevelse af at være grønne pigespejdere. Som det første i kapitlet beskrives pigerne, som deltog i undersøgelsen: Hvor gamle de er, og om de er ledere f.eks. patruljeledere eller almindelige pigespejdere. Derefter følger der en del, hvori der redegøres for, hvordan pigerne oplever nogle af De grønne pigespejderes kerneværdier såsom, at korpset er funderet på et kristent grundlag. Den tredje del handler om, hvilke forhold der har betydning for pigerne i spejderarbejdet. Slutteligt undersøges det, hvor meget det betyder for pigerne at være spejdere hos De grønne pigespejdere. En beskrivelse af pigespejderne, som deltog i undersøgelsen I denne del vil blive tegnet et billede af pigerne, som besvarede spørgeskemaet. Hvor gamle er pigerne, som deltog undersøgelsen? Der var som sagt 675 pigespejdere i alderen år, som kunne deltage i undersøgelsen. Aldersfordelingen af disse 675 piger er kendt: De 13-årige piger udgør 35% af populationen, de 14- årige piger står for 28 %, der er 21 % af pigerne, som er 15 år, imens de 16-årige udgør 16%. Som det kan ses af nedenstående tabel er denne fordeling mellem de fire aldersgrupper næsten identisk med fordelingen blandt de piger, der valgte at besvare spørgeskemaet. Tabel 1: Aldersfordelingen blandt de 237 piger, der valgte at deltage i undersøgelsen (antal og procent). 13 år 14 år 15 år 16 år I alt Antal piger piger Procent 36 % 28 % 22% 14 % 100 % Undersøgelsen er altså repræsentativ mht. til alder, idet forholdet imellem aldersgrupperne er stort set det samme i henholdsvis populationen og gruppen af piger, der har besvaret spørgeskemaet. Hvem bor pigerne sammen med derhjemme 1? Hovedparten af pigerne bor sammen med begge deres forældre, der er således hele 83% af pigerne, som bor på denne måde. I det omfang, hvor pigerne udelukkende bor sammen med den ene af 1 Der er 236 piger, der har besvaret spørgsmålet. 6

7 forældrene, er det oftest moren, som de bor med, idet 9 % af pigerne bor sammen med moren, imens kun 3% angiver, at de bor med deres far. Der er desuden en lille gruppe på 4 %, som skiftevis lever hos faren og moren. Kun 1% bor alene eller sammen med andre end den tætteste familie. Der er altså 16% af pigerne, som har forældre, der er skilte/ikke er samlevende, eller som har en far eller mor, der er død. Hvor længe har pigerne været medlemmer af korpset? Kun en enkelt af pigerne, har været medlem længere end 10 år, idet hun har været medlem i 12 år. 9,3 % af pigerne har været medlemmer i 9-10 år, imens det er 6,8 % som har været medlemmer i 1-2 år. Der er 2 eller sagt på anden måde 0,8% af pigerne, som er startet til spejder indenfor det sidste år. Den største gruppe af pigerne 61,8 % har været medlemmer i 5 8 år. Det hyppigste antal år, som pigerne har været medlemmer i, er 6 år. Gennemsnittet for, hvor længe pigerne har været medlemmer hos De grønne pigespejdere, er da også 6,4 år 2. Det kan af ovenstående konkluderes, at de fleste af pigerne har været medlemmer hos De grønne pigespejdere, siden de var i smuttealderen, og det er et forholdsvis beskedent antal, som er blevet medlemmer af korpset efter, at de er fyldt ti år. Tabel 2: I hvor mange år har pigerne været med i korpset (procent) 3 0 år 1-2 år 3-4 år 5-6 år 7-8 år Ved I alt år ikke Procent 0,8 6,8 19,9 31,8 30 9,3 0,4 0,8 99,9 % Hvilken medlemsstatus har pigerne 4? Hele 61 % af de deltagende piger er eller har tidligere været patruljeleder eller anden type spejderleder hos De grønne pigespejdere. Der var desuden 6 % af pigerne, som på spørgsmålet Har du været eller er du patruljeleder/anden type leder spejderleder f.eks. flokassistent angav ved ikke som svar, og disse piger, kan man med en vis rimelighed formode, ligeledes har eller har tidligere haft en anden funktion end blot at være almindelig pigespejdere. Hovedparten af pigerne er altså eller har været ledere, og en stor gruppe piger får dermed i en tidlig alder via deres 2 Pigerne som har besvaret dette spørgsmål med Ved ikke er udeladt i beregningen af gennemsnittet. Det drejer sig om 2 ud af de 236 piger, som har besvaret spørgsmålet. 3 Der er 236 piger, som har besvaret dette spørgsmål. 4 Der er 235 piger, som har besvaret dette spørgsmål. 7

8 medlemskab af De grønne pigespejdere en vis ledererfaring og har herigennem mulighed for at udvikle kompetencerne, som et sådant ansvar kræver. Tabel 3: Sammenhængen imellem pigernes alder, og om de har været/ er patruljeleder eller anden type leder f.eks. floksassistent (angivet i procent) 5 13 år 14 år 15 år 16 år Ja 31,4% 65,6% 88,5% 87,9% Nej 61,6% 26,6% 7,7% 12,1% Ved ikke 7,0% 7,8% 3,8% 0% I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal piger i alt 86 piger 64 piger 52 piger 33 piger Som det kan ses af ovenstående tabel har pigernes alder indflydelse på, om de er eller har været ledere hos De grønne pigespejdere. Der er således kun 31,4 % af de 13-årige piger og hele 87,88 % af de 16-årige piger, som har erfaring med lederarbejde indenfor korpset. Dette er givetvis en konsekvens af, at man lokalt sørger for at involvere pigerne som ledere i gruppen, når de har en vis alder. Dette forhold er helt i tråd med korpsets formål om at gøre piger til stærke og myndige personer igennem blandt andet lederskab. Hvor mange timer bruger pigerne typisk i en uge på spejderarbejde 6? I en typisk uge bruger 46,5 % af pigerne 0-2 timer på spejderarbejde, imens 41,4 % anvender 2-4 timer. Der er desuden 12,1 % pigerne, som bruger mere end 4 timer om ugen på spejderarbejde. Der er forskel imellem, hvor meget tid pigerne med og pigerne uden lederfunktion bruger, idet pigerne, som har en lederfunktion, anvender signifikant mere tid på spejderarbejde end de andre. Der er således 65,3% af pigerne med en lederfunktion, der anvender mere end 2 timer om ugen på spejderarbejde, imens dette kun gør sig gældende for 29,9% af de almindelige pigespejdere. I denne sidste gruppe af piger er der desuden kun lidt over 1 %, som bruger mere end 4 timer om ugen på spejderarbejdet. Denne forskel i tidsforbrug er sandsynligvis betinget af, at pigerne som har en lederfunktion bruger tid på at planlægge møder og ture. 5 Der er 235 piger, som har besvaret dette spørgsmål. 6 I denne frekvensberegning er pigerne, som har svaret andet på spørgsmålet udeladt. Det drejer sig om 3 ud af de 235 piger, som har besvaret spørgsmålet. 8

9 Pigernes oplevelse af nogle af kerneværdierne hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejdere er et korps, som har nogle faste kerneværdier, der skal fungere som basis for det spejderarbejde, der laves i grupperne rundt om i landet. Korpset bygger på et kristent grundlag, og det er, som navnet antyder, et korps udelukkende for piger. Medlemmerne har i udstrakt grad mulighed for at have indflydelse på, hvad der foregår både på lokalt og på landsplan. I denne del vil det blive undersøgt, hvordan pigerne oplever disse værdier: 1) et kristent korps, 2) et korps udelukkende for piger og kvinder og 3) mulighed for at have medindflydelse. De grønne pigespejdere som et kristent korps? Tror pigerne på Gud? På spørgsmålet Tror du på Gud svarer 68,5 % af pigerne, at det gør de, og 21 % angiver, at de ikke ved det. Der er desuden 8 ud af 237 piger, der helt undlader at besvare spørgsmålet, hvad der sammen med den høje procentandel, der svarer Ved ikke, kan tyde på, at det er et svært spørgsmål at besvare blot med et ja eller nej. Kun 10,5% af pigerne angiver, at de ikke er troende. Hverken pigernes alder, medlemsstatus eller hvor længe de har været medlemmer hos De grønne pigespejdere kan påvises at have indflydelse på, hvordan pigerne besvare dette spørgsmål. Der er således et stort flertal af pigerne, som enten definerer sig selv som kristne eller som ikke afviser den kristne tro. Center for ungdomsforskning og religionspædagogik(cur) undersøgte i en spørgeskemaundersøgelse i 2005, hvor stor en procentandel af 13-16årige piger, som tror på Gud 7. I denne undersøgelse angav 54,7% af pigerne, at de var troede. Det er således en væsentlig højere procentdel af pigespejderne, der tror på Gud, og dette gælder også, når man beregner konfidensintervallet 8 for pigespejderne, som er [62,5 %:74,6 %]. Resultatet fra CUR-undersøgelsen falder ikke indenfor dette interval, så der er med en vis sandsynlighed altså en større andel af pigespejderne, der er troende end blandt piger generelt. 7 Denne undersøgelse er præsenteret i bogen Generation Happy af Rie Frilund Skårhøj og Søren Østergaard, Unitas Forlag Der er ikke i bogen lavet en opdeling på køn, men jeg har ved henvendelse til Rie Frilund Skårhøj fået data opdelt på køn for dette og flere andre spørgsmål. Når der er tale om sådan udleveret data nævnes det i en fodnote. 8 Det er det interval som pigespejdernes besvarelse med 95% sikkerhed vil befinde sig indenfor, hvis alle piger i populationen havde besvaret spørgeskemaet. En uddybende forklaring findes i metodeafsnittet. 9

10 Går pigerne i kirke og afholder andagt til spejdermøde og på ture? De grønne pigespejdere er et korps, hvor den kristne tro på forskellig vis kommer til udtryk i spejderarbejdet. De fleste af pigerne, det vil sige 78,4 % af de 232 piger, der har besvaret spørgsmålet, er således nogle gange i kirke, når de er til spejdermøde eller på ture. Der er dog samtidigt 15,5% som angiver, at de ikke kommer i kirken med spejderne, så der må være nogle patruljer eller grupper, som ikke benytter sig af kirkens tilbud. Andagt er en anden måde, hvorpå den kristne tro praktiseres hos De grønne pigespejdere. Der er også her et stort flertal af pigerne(77,6 %), som oplever, at man i patruljen eller gruppen holder andagt 9. Ved dette spørgsmål er der dog kun 9,5%, der svarer nej, imens 12,9 % siger Ved ikke. Den forholdsvis høje andel af piger, der svarer Ved ikke dækker muligvis over det forhold, at disse piger ikke kender ordet andagt, og derfor ikke forstår spørgsmålet. Hvis spørgsmålet havde været formuleret anderledes kunne det muligvis have flyttet fordelingen på svarkategorierne. Det kan derfor ikke entydigt udledes, at der i pigernes patruljer eller grupper ikke holdes andagt, idet det måske her kaldes noget andet. Der kan ikke påvises nogen signifikant forskel i, hvad pigerne svarer på dette spørgsmål i forhold til alder, medlemslængde eller medlemstype. Oplever pigerne, at man diskuterer tros- og tvivlspørgsmål sammen med andre til spejder? Den ene side af den kristne tro i spejderarbejdet er den formelle, hvor man går i kirke og holder andagt. En anden og mere uformel side af troen i spejderarbejdet er, at man sammen med de andre i patruljen/gruppen diskuterer spørgsmål om tro og tvivl. Hvor stor en andel af pigerne, som reelt oplever, at der diskuteres sådanne spørgsmål i spejdersammenhænge, kan ikke entydigt udledes af undersøgelsens resultater. På spørgsmålet Taler du om tro og tvivl med de andre til spejder f.eks. om, hvad det vil sige at være kristen, eller hvem Gud er svarer 42,9 % af pigerne ja, 32,9 % af pigerne siger nej, imens hele 24,2% angiver Ved ikke 10. Det er således under halvdelen af pigerne i undersøgelsen, der mener, at der diskuteres trosspørgsmål til spejder i mere uformelle rammer. Det høje antal, som svarer Ved ikke kan både dække over piger, der slet ikke forstår spørgsmålet og piger, som ikke er helt klar over, hvad der hører til i kategorien tros- og tvivlsspørgsmål, og som 9 Der er 232 piger, der har besvaret dette spørgsmål. 10 Der er 231 piger, der har besvaret spørgsmålet 10

11 derfor helgarderer sig ved at svare på denne måde. Ved ikke kan således både betyde, at denne type spørgsmål ikke diskuteres, eller at spørgsmålene rent faktisk diskuteres, men at pigerne ikke er bevidste om, at de deltager i sådanne diskussioner. Det kan dog udledes at i kraft af, at det næsten er halvdelen, som er med til at diskutere denne type spørgsmål, må der i forholdsvis mange grupper og patruljer blive diskuteret emner omkring tro og tvivl. Der er signifikant flere af pigespejderne, som har en lederfunktion, som svarer ja til, at man til spejder diskuterer tro og tvivl. 49,7 % af denne gruppe svarer bekræftende på spørgsmålet, imens det kun gælder for 30,7 % af de almindelige pigespejdere. Dette kan være en konsekvens af, at pigerne som er ledere, er med til at planlægge møder og ture, og derfor kender formålet med de forskellige aktiviteter. Oplever pigerne, at der er plads til at udtrykke tvivl om den personlige tro Selvom korpset har grundlag i de kristne værdier, har hovedparten af pigerne en oplevelse af, at der også er plads til, at man kan udtrykker tvivl om sin personlige tro hos De grønne pigespejdere. Hele 82% ud af de 231 piger, der besvarer spørgsmålet, svarer således Ja til spørgsmålet: Forestil dig, at der er en i din patrulje, som er i tvivl, om hun tror på Gud. Kan I tale sammen om det i patruljen, imens der kun er 2%, som siger Nej. Der er dog 16%, som sætter kryds ved Ved ikke. Der kan også her være flere forklaringer på den relativt høje andel, der angiver Ved ikke eksempelvis, at denne type samtaler aldrig har fundet sted i patruljen, eller at pigerne ikke har forstået spørgsmålet i spørgeskemaet. Der kan ikke ved dette spørgsmål påvises nogen signifikant forskel imellem pigerne, der er ledere og de almindelige pigespejderes besvarelser. På baggrund af ovenstående kan det udledes, at korpset er et sted, hvor den kristne tro praktiseres i spejderarbejdet f.eks. ved, at man sammen går i kirke, holder andagt eller diskuterer trosspørgsmål. Der er dog en væsentligt lavere andel af pigerne, som oplever, at der foregår mere uformelle diskussioner om tro og tvivlspørgsmål, end som oplever at være i kirke eller holde andagt med andre pigespejdere. Selvom foreningen er funderet i kristne værdier, mener hovedparten af pigerne, at der er plads til, at man kan udtrykke og tale med de andre i patruljen, hvis man er i tvivl om, hvad man tror på. Det kan således konkluderes, at De grønne pigespejdere er et rummeligt korps, hvor der både er plads til tro og til tvivl. 11

12 Betydningen af at være medlem af et korps udelukkende for piger? Det er ikke alle piger, som har gjort sig tanker om, hvorvidt det har betydning for dem, at De grønne pigespejdere udelukkende er et korps for piger. Der er således 17,7% som på spørgsmålet: Er det vigtigt for dig, at der udelukkende er piger i korpset svarer Ved ikke 11. Hele 45,7% af pigerne angiver, at de ikke anser det som vigtigt, at De grønne pigespejdere er et rent pigekorps, imens 36,6% anser det som værende vigtigt for dem. Der kan ikke påvises nogen sammenhæng imellem nogen af de tre baggrundsvariable(alder, medlemstype eller længden af medlemskabet), og hvordan pigerne besvarer spørgsmålet. Der er altså 63,4 % af pigerne, der enten ikke er bevidste om eller som ikke vurderer, at der er fordele ved være et rent pigekorps, men dette kan f.eks. være en konsekvens af, at pigerne mener, at fordele og ulemper opvejer hinanden. Der ligger her en formidlingsmæssig opgave for korpsets ledere i at synliggøre overfor pigerne, hvad et pige-/kvindefællesskab som De grønne pigespejdere kan tilbyde. Føler pigerne, at de har indflydelse på, hvad man laver til spejdermøder og på ture? Et stort flertal på 82 % af pigerne oplever, at de har indflydelse på, hvad man laver i patruljen eller i gruppen 12. Kun 5 % føler ikke, at de kan være med til at præge spejderarbejdet. Som det kan udledes, er der desuden 13 % som angiver, at de ikke ved, om de har medindflydelse i gruppen. Dette kan være en konsekvens af, at disse piger aldrig har forsøgt at få indflydelse og derfor ikke har kendskab til, om der er en reel mulighed for at få det. Der er ingen signifikant forskel imellem pigernes svar, når man inddrager baggrundsvariablerne medlemslængde, alder og medlemstype. Den generelle opfattelse hos pigerne er altså, at man har mulighed for indflydelse på spejderarbejdet, og dette gælder uanset om man har en lederfunktion og derfor er med til planlægge møderne, eller om man er almindelig pigespejder. Hvad har betydning for pigerne i spejderlivet Der er mange ting som er med til at definere en fritidsaktivitet. I dette afsnit vil det derfor blive undersøgt, hvad pigerne sætter højt hos De grønne pigespejdere: Hvilke aktiviteter pigerne bedst kan lide at arbejde med, og hvad der ellers har betydning i spejderlivet. 11 Der er 232 piger, som har besvaret spørgsmålet. 12 Der er 232 piger, som har besvaret spørgsmålet. 12

13 Grønne aktiviteter Pigelivsaktivite ter Spejderaktivite ter Kristne aktiviteter Omverdensakt iviteter Andre aktiviteter I procent Hvilke aktiviteter kan pigerne bedst lide? I spørgeskemaet blev pigerne bedt om at afkrydse de to aktiviteter, som de bedst kan lide at lave til spejder. Svarmulighederne var her baseret på de fem områder, der er defineret i programstoffet 13, og desuden var der mulighed for at svare Andre aktiviteter, hvis favoritaktiviteten ikke lå indenfor programstoffet. Det nedenstående diagram illustrerer, hvordan pigernes svar fordelte sig på de forskellige aktiviteter. Diagram 1: Hvilke aktiviteter kan pigerne bedst lide at lave (procent) Som det kan ses i diagrammet er Spejderaktiviteter den aktivitet, som flest piger (64 %) kan lide at lave. At så mange piger, vælger Spejderaktiviteter, viser korpsets berettigelse som forening, idet pigerne faktisk kan lide de aktiviteter, som er med til at definere foreningen som noget anderledes end f.eks. en ungdomsklub. Den anden mest populære aktivitet er Pigelivsaktiviteter, som 61 % af pigerne har valgt at sætter kryds ved. Næsten 2/3 af pigerne, som deltager i undersøgelsen, angiver altså enten Spejderaktiviteter eller Pigelivsaktiviteter, som dem de holder mest af. Der er altså enighed blandt en stor del af pigerne om, hvilke to typer aktiviteter, som hitter, og denne enighed går på tværs af alder, længden af medlemskabet og medlemstype. Også andet end programstoffets aktiviteter har succes hos pigerne, idet 33% eller 1/3 af pigerne har sat kryds ved Andre aktiviteter, og denne aktivitet indtager dermed reelt tredjepladsen. Denne svarkategori kan dog dække over et meget stort antal af forskellige aktiviteter lige fra kagespisning til faldskærmsudspring. Dette forhold peger hen imod, at det havde været en fordel, hvis der til spørgsmålet havde været flere forskellige svarmuligheder. 13 Programstoffet er det grundlag som mange af aktiviteterne hos De grønne pigespejdere tager udgangspunkt i. De fem områder i programstoffet er: Grøn, Pigeliv, Spejder, Kristen, Omverden. 13

14 Vi laver spændende aktiviteter Vi har et godt fællesskab Vi laver aktiviteter, som jeg ikke har mulighed for at lave andre steder Vi er udelukkende piger Jeg kan snakke med piger og kvinder, der er yngre og ældre Det er tæt på, hvor jeg bor Det er ikke så dyrt Det er sjovt at være patruljeleder for andre piger Det er sjovt at være på spejderweekender og lejrture Lederne er dygtige Lederne er unge Andet Ved ikke Omverdensaktiviteter, grønne aktiviteter og kristne aktiviteter er der ikke så mange piger, der har valgt. Dette behøver dog ikke nødvendigvis at betyde, at pigerne ikke finder dem lige så interessante som de andre aktiviteter. Det kan være en konsekvens af, at det ikke er alle piger, som er bekendte med programstoffets områder, og disse piger kan derfor have valgt at sætte kryds ved de aktiviteter, som de kender til og har prøvet. Hvad er det, der betyder mest for pigerne i forhold til at være spejder? Det er ikke kun de aktiviteter, som man laver til spejdermøder og på ture, der har betydning i spejderlivet. Mange andre forhold medvirker ligeledes til, at det er sjovt og givtigt at være grøn pigespejder. I spørgeskemaet blev pigerne derfor stillet følgende spørgsmål Hvad er det, der betyder mest for dig i forhold til at være spejder. Til spørgsmålet blev der angivet forskellige svarmuligheder, og pigerne kunne sætte op til fire krydser. Diagrammet nedenfor viser, hvilken betydning pigerne tillagde de forskellige forhold 14. Diagram 2: Hvad er det, der betyder mest for pigerne i forhold til at være spejdere (Procent)? Som det kan ses af diagrammet, er det ikke aktiviteterne, som man laver som spejder, der har størst betydning for flest piger. Det er derimod det fællesskab, som pigerne oplever ved at være sammen med andre spejdere - hele 85 % af alle piger i undersøgelsen angiver dette som svar. 14 I denne frekvensberegning er pigerne, som har svaret ved ikke på spørgsmålet udeladt. Det drejer sig om 1 ud af de 234 piger, der har besvaret spørgeskemaet. 14

15 At fællesskabet betyder rigtig meget i forbindelse med fritidsaktiviteter er ikke noget, der kun gælder for pigespejdere. Center For Ungdomsforskning, når i undersøgelsen Det normale ungdomsliv frem til et tilsvarende resultat 15. Her angiver de fleste unge netop, fællesskabet er årsagen til, at de kommer i ungdomsklubben. For de fleste piger betyder aktiviteterne, som man laver som spejder også meget. Der er således 81 % af pigerne, der angiver spejderweekender og lejrture som vigtige, og 46 %, som ser det som betydningsfuldt, at man hos pigespejderne laver aktiviteter, som man ikke kan lave andre steder. Aktiviteterne må meget gerne være spændende, og 51% af pigerne angiver dette som et af de forhold, der betyder mest for dem i forhold til at være spejdere. Det er disse fire faktorer, som flest piger er enige om, betyder mest. Pige/kvindefællesskabet vurderer cirka 1/4 af pigerne som værende betydningsfulde. De ydre forhold, som beliggenhed i forhold til pigernes bopæl og prisen for et medlemskab hos De grønne pigespejdere, har heldigvis kun betydning for et fåtal af pigerne. For cirka en 1/3 af pigerne med lederansvar har det stor betydning at lede andre piger, imens der logisk nok ikke er mange af de almindelige pigespejdere(kun en enkelt pige), der har sat kryds her. Dette er givetvis en konsekvens af, at disse piger ikke har kender dette arbejde indefra, og derfor ikke har erfaring med det, ligesom der muligvis er flere af disse som har fravalgt f.eks. at være patruljeledere, fordi de ikke har lysten. Det kan på baggrund af ovenstående udledes, at de fleste piger sætter stor pris på fællesskab, lejr og weekendture og spændende og anderledes aktiviteter. Dette må betegnes som meget opmuntrende viden for en forening som De grønne pigespejdere, der netop har sådanne aktiviteter som sine kerneydelser. Pigernes oplevelse af spejderfællesskabet? Som det blev understreget i det ovenstående afsnit har fællesskabet, man oplever som spejder, stor betydning, og pigerne udvikler da også mange nye venskaber med andre til spejder. 68 % angiver således, at de har lært nogle af deres bedste venner at kende til spejder, imens det kun er 25,5 % af 15 Kofod og Nielsen 2005: 20 (Det normale ungdomsliv). Denne undersøgelse omhandler blandt andet, hvad det er for forhold, som får unge i alderen år til at gå i ungdomsklub. 15

16 pigerne, der ikke har opnået sådanne tætte venskaber 16. Der kan ikke påvises nogen sammenhæng imellem, hvor længe pigerne har været spejder, pigernes alder, medlemstype, og om de har fået bedste venner blandt de andre spejdere. De fleste piger har også venner udenfor korpset, således er der kun 2%, der angiver at alle deres bedste venner er grønne pigespejdere. 13 % af pigerne har mange af deres bedste venner i korpset, imens henholdsvis 31% har nogle, og 43% af pigerne kun har få bedste venner blandt grønne pigespejdere. Kun 12 % angiver, at ingen af deres bedste venner er at finde blandt pigespejderne 17. Det kan på baggrund af ovenstående afvises, at grønne pigespejdere er piger, der kun har tætte venskaber med andre pigespejdere. Derimod får pigerne endnu flere gode venskaber ved at være grønne pigespejdere, og dette fællesskab og venskab med andre pigespejdere vægtes højt. Hvor meget betyder det for pigerne at være spejdere En ting er, hvad der har betydning for pigerne i spejderlivet, noget andet er, hvad meget det betyder for pigerne at være grønne pigespejdere. I det følgende afsnit vil dette forhold blive indkredset igennem to parametre. Som det første vil det derfor blive gennemgået, hvad der kan få pigerne til at melde afbud til spejder, da dette forhold viser noget om, hvor engagerede pigerne er i spejderlivet. Det andet parameter omhandler, hvor meget pigerne selv giver udtryk for, at det betyder for dem at gå til spejder. Hvad kan få pigerne til at melde afbud? Pigerne blev i spørgeskemaet stillet et spørgsmål om, hvad der kunne få dem til at melde afbud til et spejdermøde. Der blev givet forskellige svarmuligheder, og der var ved dette spørgsmål ingen begrænsninger på, hvor mange af mulighederne, som pigerne måtte krydse af. Det følgende diagram illustrerer, hvordan pigernes svar fordelte sig. 16 Der er 231 piger, der har besvaret spørgsmålet 17 Dette spørgsmål om, hvor mange venner de havde indenfor korpset, blev besvaret af 232 piger. 16

17 Proce nt Diagram 3: Hvad kan få pigerne til at lade være med at komme til et spejdermøde (procent) Hvis jeg er syg Hvis jeg ellers ikke kan nå at lave mine lektier Hvis jeg hellere vil være sammen med min familie Hvis jeg hellere vil være sammen med mine venner Hvis jeg skal lave noget med skolen Hvis jeg skal noget i forb. Med en anden aktivitet Hvis vi skal lave noget kedeligt Hvis jeg har Hvis jeg ikke glemt at jeg gider skal til spejder og har lavet en anden aftale Jeg kommer altid til spejder Andet Som det kan ses af diagrammet er de to hyppigste årsager til, at pigerne ville melde afbud sygdom og hvis jeg skal lave noget med skolen. Ingen af disse to årsager til afbud kan kategoriseres som mangel på engagement fra pigernes side, idet det er forhold, som er udenfor pigernes egen indflydelse. Det samme kan man hævde gør sig gældende for en afbudsårsag som Hvis jeg ellers ikke kan nå mine lektier, som 42 % ud af de 234 piger, der har besvaret spørgsmålet, har svaret. Derimod kan det udlægges som, at der er tale om et stort engagement fra de 68%, der ville komme til spejder på trods af, at de derved ikke kunne nå at lave lektier. Der er 43 % af pigerne, som angiver, at de ville melde afbud hvis: Jeg skal noget i forbindelse med en af mine andre fritidsaktiviteter, og dette kan udlægges som, at denne gruppe af piger har en anden fritidsaktivitet, som de sætter højere end De grønne pigespejdere. Der er dog et forhold som påvirker rækkevidden af denne konklusion, idet der i forbindelse med spørgsmålet gives følgende eksempel: Hvis der er kamp i fodboldklubben. Det er således ikke sikkert, at pigerne ville melde afbud, hvis der blot var tale om træning. Eksemplet kan derfor have indflydelse på, at så mange har sat kryds her, men det kan dog også være et tegn på, at pigerne sætter en anden fritidsinteresse højere. Der er under 7 %, som har sat kryds ved forskellige årsager, som man kan hævde entydigt peger hen imod manglende engagement fra pigernes side som: Hvis vi skal lave kedelige aktiviteter, Hvis jeg hellere vil være sammen med familie, Hvis jeg hellere vil være sammen med mine venner 18 Pigerne som har besvaret spørgsmålet med Ved ikke er udeladt i denne beregning. Det drejer sig om to piger ud af 234 piger. 17

18 eller Hvis jeg ikke gider. Dette lave antal afkræfter en myte om, at pigerne kun kommer til møder, når de er sikker på at få noget ud af det personligt. Det kan derimod udlægges som, at hovedparten af pigerne er så engagerede i spejderlivet, at de også kommer til spejdermøder, selvom der var noget andet, de hellere ville foretage sig. De lave tal kan dog være en konsekvens af, at spørgeskemaundersøgelsen foretages i korpsregi, og pigerne derfor svarer, hvad de tror, at man indenfor korpset gerne vil høre. Alt i alt kan man sige at pigernes angivelse af, hvad der kan få dem til at melde afbud, tyder på, at spejder har stor betydning for pigerne. Hvor meget siger pigerne selv, at det betyder for dem at være spejdere? Der er kun 8,1 % af pigerne, som på spørgsmålet: Hvad betyder det for dig, at være grøn pigespejder fremhæver, at det har ingen eller kun en lille betydning for dem. For at få en forståelse af denne procentandel må man sammenligne den med andelen af piger, som spejder betyder meget for. Der er 64,1% af pigerne, som angiver som svar, at det enten betyder rigtig meget eller meget for dem at være spejdere. Det gælder således for en stor andel af pigerne, at spejder har stor betydning. Der er desuden en gruppe på 23,9 %, som spejder betyder noget for. Der er signifikant forskel imellem, hvor stor betydning det at være spejder har for henholdsvis gruppen bestående af piger med og piger uden lederansvar. Hvordan de to grupper fordeler sig på dette spørgsmål, kan ses af den nedenstående tabel. Tabel 4: Hvor meget det betyder for henholdsvis pigerne med lederansvar og de almindelige pigespejdere at være spejdere (Procent) Rigtig meget Meget Noget Lidt eller Ved ikke I alt procent ingenting Piger med 32 36,8 25 4,9 1, lederansvar Piger uden lederansvar 19,7 36,8 22,4 14,5 6,6 100,0 Af tabellen kan det ses, at spejder betyder rigtig meget for en procentvis større andel af pigerne med lederansvar end for de almindelige pigespejdere. Denne forskel genfindes i procentandelene, som spejder betyder lidt eller ingenting for. Her betyder det at være spejder lidt eller ingenting for 14,5% af de almindelige pigespejdere, imens dette kun gør sig gældende for 4,9% af den anden gruppe. 18

19 Det kan dog ikke på denne baggrund konkluderes, at det at være spejder får større betydning for pigerne, når de bliver ledere, da lederskab også kan være en konsekvens af det modsatte forhold, nemlig at pigerne bliver ledere, fordi det at være spejder betyder rigtig meget for dem. Der er ligeledes signifikant forskel imellem, hvor meget spejder betyder for pigerne i forhold til, hvor længe de har været medlemmer 19. Spejder betyder således rigtig meget eller meget for 72% af pigerne, der har været spejdere i 6-10 år, imens det samme kun gør sig gældende for 56% af gruppen, der kun har været medlemmer i 1-5 år. Denne forskel imellem grupperne er givetvis en konsekvens af, at man holder op til en fritidsaktivitet, hvis den ikke betyder noget for en. Opsamling på kapitlet 83 % af pigerne i undersøgelsen bor sammen med begge deres forældre, der er således kun under en 1/5 del af pigerne, der kommer fra en skilsmissefamilie eller har en afdød forælder. Det er kun 36,6 % af pigerne, der mener at det er vigtigt for dem, at der udelukkende er piger i korpset. Der er altså en stor formidlingsmæssig opgave for de ældre ledere i at bevidstgøre pigerne om, hvilke fordele, der er ved at indgå i et sådant pige/kvindefællesskab. Et stort flertal af piger oplever, at De grønne pigespejderes kerneværdier er integreret i spejderarbejdet. 82 % oplever således, at de har medindflydelse på, hvad der forgår til spejder. Cirka 77 % er nogle gange i kirke eller holder andagt til spejdermøder eller på ture. Pigerne oplever korpset som et rummeligt sted, hvor der er plads til tro og tvivl. Spejderaktiviteter og Pigelivsaktiviteter hitter hos de fleste piger, der er således næsten 2/3 af alle piger, som besvarede spørgeskemaet, der udpegede disse to aktiviteter som deres to favoritaktiviteter. Spejderlivet er både aktiviteter og fællesskab, og pigerne sætter pris på begge dele. 68 % har således lært nogle af deres bedste venner at kende til spejder, men disse venskaber er for de fleste af pigerne et supplement til de venskaber, som pigerne har udenfor korpset. Det er således kun 2%, der har alle deres venner indenfor korpset. De færreste af pigerne sender afbud med mindre, de har en god grund til det f.eks. lektielæsning eller sygdom. Det kan ses som et stort engagement fra pigernes side. 19

20 For 61,4 % af pigespejderne, som har medvirket i undersøgelsen, betyder spejder rigtig meget eller meget. At være spejder har størst betydning for flest af pigerne, som har været spejdere i mere end fem år, eller som er ledere hos De grønne pigespejdere. 20

21 Kapitel 3 Pigernes hverdagsliv I det følgende kapitel vil det blive gennemgået, hvad pigerne ud over at være spejdere bruger deres fritid på. Først i kapitlet er der en gennemgang af, hvor mange og hvilke planlagte aktiviteter, som pigerne bruger tid på f.eks. antallet af faste fritidsaktiviteter, og om pigerne arbejder. Efterfølgende kommer der en del, som omhandler, hvad pigerne ud over de planlagte faste fritidsaktiviteter og spejder foretager sig i fritiden såsom være sammen med venner, tv- kiggeri osv. I den tredje del af kapitlet undersøges pigernes forhold til sport og til deres krop, f.eks. om de dyrker sport. I den næste del er der en beskrivelse af, hvordan pigerne oplever det travle hverdagsliv: om de føler sig ensomme, om de er stressede, og om de generelt er glade for det liv, de lever. Som det sidste i kapitlet undersøges det, hvilke mål for fremtiden som pigerne har. Der vil igennem kapitlet løbende blive foretaget sammenligninger med resultater fra andre undersøgelser. Som nævnt i metoden er der forskellige usikkerheder, der har indflydelse på disse, og konklusionerne på sammenligningerne skal ses i lyset af dette forhold. De planlagte aktiviteter, som pigerne bruger fritiden på Det vil i denne del blive undersøgt, hvilke faste aktiviteter pigerne bruger tid på: Hvor mange fritidsaktiviteter, pigerne deltager i om ugen, om de arbejder, hvorvidt de er trænere eller ledere i andre foreninger, og om pigerne er med i elevråd. Hvor mange gange om ugen, går pigerne til en fast fritidsaktivitet? For at undersøge dette blev pigerne stillet følgende spørgsmål: Hvor mange gange om ugen går du til en fast fritidsaktivitet, der foregår på et bestemt tidspunkt. Denne spørgsmålsformulering skulle sikre, at det kun var de faste og ugentlige fritidsinteresser som var med i pigernes optælling. Hvor mange faste fritidsaktiviteter, som pigerne går til kan ses af tabellen nedenfor Pigerne, som har besvaret spørgsmålet med Ved ikke, er i denne beregning udeladt. Det drejer sig om 2 piger ud af de 228 piger, der har besvaret spørgsmålet. 21

22 Tabel 5: Antallet af faste fritidsaktiviteter, som pigerne går til i en typisk uge (Procent) 1 gang om ugen 2 gange om ugen 3 gange om ugen 4 gange om ugen 5 gange om ugen Mere end 5 gange om ugen I alt Procent Procent 15,9 24,8 29,6 15,0 10,6 4,0 99,99 Der er selvsagt ingen af pigerne, som ikke går til nogen faste fritidsaktiviteter, idet de alle er spejdere i korpset, men de fleste af pigerne går ikke kun til en fast aktivitet en gang om ugen. Som det kan ses af tabellen er de fleste, det vil sige 54,4 % af pigerne i en typisk uge til 2-3 faste fritidsaktiviteter. Tre gange om ugen er dog det mest typiske antal fritidsaktiviteter, og det er ligeledes tre, som er medianen. Ved en beregning af det estimerede gennemsnit, hvor svarmuligheden Mere end fem gange sættes til at være lig seks gange, bliver gennemsnittet 2,9 gange om ugen. Det er således næsten lig med medianen, men gennemsnittet er sandsynligvis en smule højere i virkeligheden. Der kan ikke ved signifikanstest påvises nogen sammenhæng imellem pigernes alder, medlemstype eller medlemslængde og hvor mange gange om ugen pigerne dyrker en fast fritidsaktivitet. Center for ungdomsforskning(cefu) har i undersøgelsen Det normale ungdomsliv fra 2005 blandt andet undersøgt, hvor mange faste fritidsaktiviteter, som unge imellem år går til i en typisk uge 21. CEFU konkluderede, at der ikke var sammenhæng imellem antallet af fritidsaktiviteter og køn. Der var 7% af de 14-15årige i denne undersøgelse, som ikke gik til en fast fritidsaktivitet. 45% af denne aldersgruppe gik til 1-2 fritidsaktiviteter, 36% var til en fast fritidsaktivitet 3-4 gange om ugen, imens der var 13%, der gik til fem eller flere faste fritidsaktiviteter om ugen. Blandt pigespejdere i alderen år 22 er der 43 %, som går til en fast fritidsaktivitet 1-2 gange om ugen, 39,5 % dyrker faste fritidsaktiviteter 3-4 gange om ugen, imens det er 16,7 % af pigerne, der går til fem eller flere faste fritidsaktiviteter om ugen. Der er 1 pige ( 0,8 %), der svarer Ved ikke. Procentandelene imellem de to grupper pigespejdere og piger generelt er således meget lig hinanden, der er altså næsten en lige så stor andel af gruppen piger generelt, der går til 3-4 fritidsaktiviteter som blandt pigespejdere, og det kan ikke på denne baggrund konkluderes, at pigespejdere går til flere fritidsaktiviteter end andre piger. Der er dog en forskel, og det er, at alle 21 Kofod og Nielsen 2005: Der er 114 pigespejdere i alderen år, som har besvaret dette spørgsmål. 22

23 pigespejdere har mindst en fast aktivitet i kraft af, at de er grønne pigespejdere, og på dette punkt skiller de sig ud fra de 7% af de 14-15årige i gruppen piger generelt, som aldrig er til en fast fritidsaktivitet. Det betyder givetvis, at pigespejdere gennemsnitlig går til flere faste aktiviteter end piger generelt, men det må desuden konstateres, at pigespejdere hverken er mere eller mindre aktive mht. til at deltage i faste fritidsaktiviteter end de piger, som går til mindst en fast fritidsaktivitet om ugen. Har pigerne et fast fritidsjob? 53,1 % af pigerne har et arbejde i fritiden, som de får løn for, imens 43,4 % ikke bruger fritid på dette 23. Der er signifikant forskel imellem, hvor gamle pigerne er, og om de har et fritidsarbejde. Den nedenstående tabel anskueliggør denne sammenhæng Tabel 6 24 : Pigernes alder sat i forhold til, om de har et arbejde i fritiden, som de får løn for (procent) 13 år 14 år 15 år 16 år Ja 30,5 57,1 70,6 75 Nej 64,6 36,5 29,4 25 Ved ikke 4,9 6,3 0 0 I alt procent 100 % 99,9 % 100 % 100 % Som det kan ses af tabellen, sker der altså en stigning i erhvervsfrekvensen i takt med, at pigerne bliver ældre. Der er således mere en dobbelt så stor procentandel, som har arbejde blandt de 16- årige piger, end der er blandt pigerne på 13 år. Den store forskel imellem de forskellige aldersgruppers erhvervsfrekvens kan forklare, at der også kan påvises signifikante forskelle imellem grupperne opdelt efter medlemslængde, og efter om de er almindelige pigespejdere eller ledere. Det gælder her, at pigerne som har været spejdere i 5-10 år og pigerne, som er ledere har en højere erhvervsfrekvens, end de andre piger. I begge disse grupper indgår mange af de ældste piger. I en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet (SFI) i 1999 blev det undersøgt, hvor stor en procentandel af de 13-15årige piger, der havde et lønnet job, og det var der 61% af pigerne, som havde 25. Af de 13-15årige pigespejdere, som valgte at besvare spørgeskemaet, er det kun 49,5 %, 23 Der er 228 piger, som har besvaret dette spørgsmål. 24 Der er 228 piger, som har besvaret dette spørgsmål. 25 Fridberg, Torben 1999: 28 23

24 der har et fritidsjob, som de får løn for 26. Der er således en lavere procentandel af pigespejderne, der indgår i denne undersøgelse, som arbejder, end i undersøgelsen fra SFI. Der kan være flere mulige forklaringer på dette forhold. For det første er sammenligningsgrundlaget fra 1999 og meget kan have ændret sig siden. For det andet kan aldersfordelingen af pigerne, der medvirker i de to undersøgelser, have indflydelse, da pigernes erhvervsfrekvens som vist ovenfor, vokser kraftigt i takt med øget alder. Hvis andelen af de 13-årige er højere i denne spejderundersøgelse end i undersøgelsen, som der sammenlignes med, har det altså stor indflydelse på resultatet af sammenligningen. Hvis aldersfordelingen imellem de to undersøgelser var den samme, kunne det derfor muligvis udligne forskellene imellem erhvervsfrekvensen i de to undersøgelser. Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik (CUR) foretog i 2005 en undersøgelse af 1200 teenageres liv i alderen år. I denne undersøgelse udgjorde procentandelen, der havde et fritidsarbejde, 56 % 27. Dette resultat var ikke opdelt på køn, men køn har, kan det udledes af den førnævnte undersøgelse fra SFI, ikke indflydelse på erhvervsfrekvensen i denne alder. Der er som sagt 53,1% af pigespejderne, der har et job, så andelen er næsten den samme som i CURs undersøgelse. En beregning af konfindensintervallet 28 for pigespejderne viser da også at den sande procentværdi ligger i intervallet fra 42% til 56%. Da CUR-undersøgelsens resultat tilhører dette interval, kan der således ikke påvises nogen forskel mellem resultaterne. På baggrund af ovenstående er det ikke muligt at konkludere, at pigespejderne adskiller sig mht. fritidsarbejde fra piger generelt i samfundet. I betragtning af at de to procentandele er så tætte på hinanden, er der sandsynligvis den samme andel af pigespejdere, der arbejder, som blandt piger generelt. Er pigerne ledere/trænere i andre foreninger/klubber 29? Som det kan udledes af et af de tidligere afsnit i dette kapitel, må de fleste af pigerne være aktive i andre foreninger eller klubber end De grønne pigespejdere, og også i disse foreninger er der mange af pigespejderne, som ikke blot er almindelige medlemmer. Der er således 17,6 %, der angiver, at de er trænere eller ledere i en anden forening eller klub, imens der er 80 %, som ikke er det. Selvom der er en væsentlig større andel, som siger nej til spørgsmålet, må 17,6 % betegnes som et flot resultat, idet det kan udledes, at der må være en stor andel af piger som samtidigt med, at de er eller har været ledere hos De grønne pigespejdere, har ledelsesansvar i anden foreningsregi. 26 Der er 196 piger i denne alder, som har besvaret dette spørgsmål 27 Den samme undersøgelse fra CUR, som der tidligere blev refereret til. Skårhøj og Østergaard 2005: Det er det interval som pigespejdernes besvarelse med 95% sikkerhed vil befinde sig indenfor, hvis alle piger i populationen havde besvaret spørgeskemaet. En uddybende forklaring findes i metodeafsnittet. 29 Der er 227 piger, der har besvaret dette spørgsmål. 24

25 Det er dog kun 227 ud af de 238 piger, der indgår i undersøgelsen, som besvare spørgsmålet, og disse manglende besvarelse har givetvis betydning for procentfordelingen. Der er signifikant forskel imellem hvor mange af pigerne som er spejderledere og hvor mange almindelige pigespejdere, der er ledere i andre foreninger. Nedenstående tabel viser denne forskel imellem grupperne 30. Tabel 7: Pigernes medlemstype hos De grønne pigespejdere sat i forhold til, om de er ledere/trænere i andre foreninger end De grønne pigespejdere (procent) 31. Pigerne med lederansvar Almindelige pigespejdere Ja 23,4% 6,8% Nej 74,5% 91,8% Ved ikke 2,1% 1,4% I alt procent 100 % 100 % I alt antal piger Der kan drages en spændende konklusion på baggrund af tabel 7, idet det forhold, at man er leder i en forening ikke nødvendigvis har indflydelse på, om man fravælger at være leder i en anden forening. Der er således næsten ¼ af spejderlederne, som er ledere/trænere i andre foreninger, imens det kun gør sig gældende for 1/14 af de almindelige pigespejdere. Man bliver altså ikke nødvendigvis mindre aktiv i en forening, fordi man er meget aktiv i en anden forening. At der er så stor forskel imellem lederne og de almindelige pigespejderes lederdeltagelse hænger givetvis også sammen med pigernes alder. Det viser sig dog ikke ved en signifikanttest på 5% procent niveau, og dette forhold skyldes givetvis det forholdsvis lave antal af piger, som har besvaret spørgeskemaet. Med en så beskeden stikprøve får en tilfældig afvigelse i en aldersgruppe stor indflydelse på signifikanstestens udfald. I praksis er der da også en større procentandel af undersøgelsens 14-årige, 15-årige og 16-årige, der er ledere i andre foreninger, end der er 13-årige. Deltager pigerne i elevråd? 30 Denne beregning inddrager kun pigerne, som har besvaret spørgsmålet Har du været eller er du patruljeleder/ anden type spejderleder f.eks. flokassistent med et ja eller nej. Pigerne som helt har undladt at besvare spørgsmålet eller pigerne, som har besvaret det med et Ved ikke er således undladt. Det drejer sig om 2 manglende svar og 13, der angiver Ved ikke. Beregningen er således foretaget på baggrund af 214 besvarelser. 31 Pigerne som svarede Ved ikke til spørgsmålet Har du været eller er du patruljeleder/anden type spejderleder er udeladt i denne beregning. 25

26 En anden måde, som en pige på år kan udøve lederskab på, er ved at være medlem af et elevråd. Herved kan man indenfor visse rammer være med til at sætte sit præg på, hvad der sker på ens skole. Alle folkeskoler og ungdomsskoler, der har 5. eller højere klassetrin har pligt til at lade eleverne danne et elevråd, og skolens ledere skal opfordre eleverne til at danne et sådant råd 32. Over halvdelen af pigerne nemlig 51,8 % ud af de 228 piger, der har besvaret dette spørgsmål, er eller har været med i elevrådet på deres skole. Det har desværre ikke været muligt at finde undersøgelser, der omhandler pigers deltagelse i elevråd, så en vurdering af denne procentandel sker på baggrund af anden statistik. Ifølge Danmarks Lærerforening er den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen i 2005/2006 opgivet til at være 19,9 elever pr. klasse 33. De fleste af landets folkeskoler har et elevråd, som består af medlemmer fra 5. klasse til 9. eller 10. klasse, og der er oftest imellem 1-2 elevrådsrepræsentanter fra hver klasse. Hvis en pige går i en klasse med 20 elever, vil der således være mulighed for, at 6-12 elever ( %) i klassen har været medlemmer af elevrådet, inden klassen forlader skolen. I praksis vil det dog ofte være nogle af de samme, som er elevrådsrepræsentanter år efter år, så det vil givetvis være en væsentlig lavere andel af eleverne, der faktisk har siddet i elevrådet, når klassen forlader folkeskolen. Desuden er der muligvis i nogle klasser krav om, at den ene elevrådsrepræsentant skal være en dreng. Set i lyset af denne gennemgang må det forhold, at 51,8 % af pigerne er eller har været elevrådsrepræsentanter betegnes som flot. Over halvdelen af alle piger i landet kan ikke, når de forlader folkeskolen, have siddet i skolens elevråd, og således må der nødvendigvis være en forskel imellem pigespejderne, der har besvaret spørgeskemaet og andre piger generelt. Dette resultat skal dog ses i lyset af, at det kan være, at det er de mest aktive piger i korpset, som har besvaret spørgeskemaet, og dette indvirker selvsagt på resultatet. Den del af pigernes fritid som ikke er planlagt Pigerne laver også mange mindre faste og planlagte aktiviteter i fritiden f.eks. er sammen med venner, ser tv osv. I den følgende del vil det blive undersøgt, hvor meget pigerne er sammen med deres venner, hvor meget tv de ser, om de drikker alkohol og ryger, og hvad de ellers bruger fritiden til. Hvor ofte er pigerne sammen med venner i fritiden? 32 Rettigheder og pligter i folkeskolen fra Undervisningsministeriet side

27 Pigerne blev i spørgeskemaet stillet et spørgsmål om, hvor ofte de i fritiden var sammen med venner hjemme hos dem og/eller hjemme hos vennerne. De kunne til begge disse spørgsmål vælge imellem svarmulighederne: mindst 4 gange om ugen, mindst 1 gang om ugen, mindst 1 gang om måneden og sjældnere. Desuden var der mulighed for at svare Ved ikke. Selvom pigerne havde mulighed for at svare Ved ikke, var der dog forholdsvis mange af pigerne, som alligevel valgte ikke at besvare spørgsmålene. For spørgsmålet med ordlyden hjemme hos dig var der 19 ud af de 237 piger, der undlod at svare, imens det gjaldt for 18 piger ved det andet spørgsmål. Det var således de to spørgsmål i spørgeskemaet, som færrest piger besvarede, og dette kan der være flere årsager til. For det første kan det være en konsekvens af, at det er et svært spørgsmål at besvare, da det kan variere fra uge til uge, hvor meget man ser sine venner. En anden mulig årsag kan være, at det er ubehageligt spørgsmål at besvare, hvis man kun sjældent har besøg eller er på besøg hos venner. Da det ikke kan udledes, hvad det store bortfald skyldes, må resultaterne ses i lyset af dette. Tabel 8: Hvor ofte er du sammen med dine venner hjemme hos dig 34 Mindst 4 Mindst 1 Mindst 1 Sjældnere Ved ikke I alt procent gange om ugen gang om ugen gang om måneden Procent 10,6 44,5 22,9 15,6 6,4 100 De 6,4 % af pigerne, som har svaret Ved ikke understøtter billedet af, at det er et svært spørgsmål at besvare. Over halvdelen af pigerne (55,1%) har besøg af venner mindst 1 gang om ugen, imens det kun er 15,6 %, der ikke har besøg mindst en gang hver måned. Hovedparten af pigerne har således ofte eller forholdsvis ofte besøg hjemme hos sig. I Kulturvaneundersøgelsen 2004, der er en undersøgelse finansieret af Kulturministeriet, og som er foretaget af Amternes og Kommunernes forskningsenhed (AKF) blev det også undersøgt, hvor ofte børn og unge har venner med hjemme 35. Det blev heri konkluderet, at der ikke var forskel på, hvor tit drenge og piger havde venner med hjemme, men derimod imellem forskellige aldersgrupper. Der var her 29% af de 13-15årige, som kun sjældent eller aldrig havde kammerater med hjemme ( mindst 1 gang om måneden, aldrig ), imens det gælder for 36,5 % af de 13-15årige pigespejdere, og konfidensintervallet er for pigespejdere [29,6%; 43,3%]. Selvom resultatet fra 34 Der var 218 piger, der besvarede dette spørgsmål. 35 Bille og Fridberg m. fl. 2004: 280; Bille og Wulff 2006:

28 Kulturvaneundersøgelsen altså lige netop falder udenfor dette interval, kan det dog ikke konkluderes, at en større procentandel af pigespejdere kun sjældent eller aldrig har venner med hjemme end blandt piger generelt. I princippet burde man nemlig også beregne et konfidensinterval for Kulturvaneundersøgelsen, da der også er usikkerhed på den procentandel, man fandt i denne undersøgelse på samme måde som i pigespejderundersøgelsen, og resultatet fra Kulturvaneundersøgelsen ligger meget tæt på konfidensintervallet. Det har desværre ikke kunnet lade sig gøre at beregne dette interval, da det ubehandlede datamateriale fra Kulturvaneundersøgelsen ikke er tilgængeligt, men det kan udledes, at der er en meget stor sandsynlighed for, at de to konfidensintervaller overlapper hinanden, fordi procentandelen fra Kulturvaneundersøgelsen næsten ligger i intervallet for pigespejderne. Det kan derfor hverken bekræftes eller udelukkes, at procentandelen af pigespejdere og blandt piger generelt, som kun meget sjældent eller aldrig har venner på besøg er den samme, og der kan derfor ikke drages en entydig konklusion. Der er desuden et forhold, som vanskeliggør en sammenligning imellem de to undersøgelser for dette spørgsmål, idet det af Kulturvaneundersøgelsen ikke fremgår, hvor mange procent som har svaret Ved ikke, da denne kategori er udeladt i respondenternes fordeling på spørgsmålet. Hvorvidt denne svarkategori ikke har optrådt i spørgeskemaet, eller det skyldes, at man i analysen har set bort fra denne kategori fremgår ikke. I beregningen af pigespejdernes fordeling på spørgsmålet er ved-ikke medtaget, da det giver det mest gyldige resultat på grund af de forskellige årsager, som kan have indflydelse på, at pigerne svarer dette. Resultatet af sammenligningen imellem de to undersøgelser skal derfor ses i lyset af dette, da det selvsagt har en vis indflydelse på procentandelene i den enkelte undersøgelse. Tabel 9 36 : Hvor ofte er du hjemme hos din ven/venner Mindst 4 gange om ugen Mindst 1 om ugen Mindst 1 gang om måneden Sjældnere Ved ikke I alt procent Procent 16,9 45,7 23,3 8,7 5,5 100,1 Også i spørgsmålet om pigernes besøg hjemme hos deres venner understøtter den høje andel af piger som svarer Ved ikke et billede af, at det er et vanskeligt spørgsmål. Der er 62,6 % af pigerne, som er hjemme hos venner oftere end 1 gang om ugen, så der er altså en større procentandel af pigerne, som oftere er hjemme hos deres venner, end de selv har venner på besøg piger har besvaret dette spørgsmål 28

29 ( mindst 4 gange om ugen, mindst 1 gang om måneden ). Kun 8,7 % af pigerne er ikke hjemme hos deres venner mindst en gang om måneden, og til sammenligning var denne andel 15,6 % i spørgsmålet ovenfor. En mulig forklaring på denne forskel kan være, at pigerne, når de er sammen med venner, oftere er hjemme hos deres venner, end de selv har venner med hjemme. Ved datafiltrering viser det sig, at 41 % af pigerne 37, som angav, at de sjældnere end 1 gang om måneden har venner med hjemme også svarer sjældnere end 1 gang om måneden på spørgsmålet om, hvor tit de er hjemme hos deres venner. Der er altså 14 piger, som ikke er meget sammen med vennerne i fritiden. Hvis man tager det store bortfald i forbindelse med disse spørgsmål i betragtning, er denne gruppe dog sandsynligvis større. Man kunne forestille sig, at der var en sammenhæng imellem f.eks., hvor mange gange om ugen pigerne går til en fast fritidsaktivitet, og hvor ofte de er sammen med deres venner, således at de mest foreningsaktive ville være mindre sammen med vennerne, men en sådan sammenhæng kan der ikke påvises. Ved signifikanstest findes der desuden ingen sammenhæng imellem, hvor ofte man er sammen med venner og følgende forhold: hvor mange gange om ugen, som pigerne går til en fast fritidsaktivitet, om pigerne arbejder, om pigerne er trænere/ledere i andre foreninger og hvor meget tv pigerne ser. Med hensyn til de tre baggrundsvariable alderen, medlemslængde og medlemstype findes der heller ingen signifikante forskelle. Der er altså ingen sammenhæng imellem, hvor aktive pigerne er i deres fritid f.eks. mht. arbejde, foreningsarbejde, og hvor ofte de er sammen med deres venner. Det kan derfor konkluderes, at selvom pigerne er aktive indenfor et område f.eks. foreningsområdet, sker det ikke på bekostning af venskaber. Det kan udledes, at piger som er meget aktive indenfor De grønne pigespejdere enten ved at være ledere eller ved, at de bruger mange timer på spejder om ugen ikke er sjældnere sammen med deres venner end piger, som ikke er nær så aktive. I Kulturvaneundersøgelsen blev der også spurgt til, hvor ofte de 13-15årige var på besøg hos venner 38. Her var det 25% af de 13-15årige, som angav, at de kun sjældent eller aldrig var med hjemme hos ven ( mindst 1 gang om måneden eller aldrig ). Det samme gør sig gældende for 30,9% af pigespejderne i denne alder 39, og konfidensintervallet er her [24,2 %; 37,5 %]. Da andelen fra Kulturvaneundersøgelsen falder indenfor dette interval kan det udledes, at der sandsynligvis 37 Det drejer sig om 14 piger 38 Bille og Fridberg m. fl. 2004: 280, Bille og Wulff 2006: Der er 188 piger i alderen år, som har besvaret spørgsmålet 29

30 ikke er forskel imellem procentandelen af pigespejdere, som kun sjældent eller aldrig er med kammerater hjemme og blandt piger generelt. I Kulturvaneundersøgelsen var der heller ikke i forbindelse med dette spørgsmål opgivet en svarandel for Ved ikke, så der gør sig de samme forhold gældende her som ved sammenligningen af de to undersøgelser ovenfor. Hvor meget tv ser pigerne? En anden ting, som mange mennesker bruger meget tid på, er at se tv. Pigerne blev derfor stillet spørgsmålet: Hvor meget tv ser du typisk på en hverdag, og de fik her mulighed for at angive deres svar indenfor forskellige intervaller. Tabellen nedenfor viser, hvordan pigerne fordelte sig på spørgsmålet 40. Tabel 10: Hvor meget tv ser pigerne på en typisk hverdag (Procent). Under en ½ time 1 1-2timer 2-3 timer Mere end Ved ikke I alt halv time time tre timer procent Procent 7,6 11,6 31,6 29,8 14,2 5,3 100,1 Som det kan ses af tabellen, er der flest piger, som ser imellem 1-2 timers tv på en typisk hverdag. Det er da også dette interval, som indeholder medianen, således er der 50,8 % af pigerne, som ser tv imellem 0-2 timer på en hverdag. Der er ikke så stor en andel af pigerne, som ser tv mindre end en halv time, og til sammenligning er der næsten en dobbelt så stor andel, der ser tv mere end tre timer om dagen. Det er ikke muligt at beregne det eksakte gennemsnit for, hvor meget tv pigerne ser, men i denne undersøgelse er der forsøgt at beregne et estimeret gennemsnit. Ved denne beregning sættes et interval til at være lig med midterpunktet i intervallet, det vil sige, hvis man ser tv i ½-1 time, sættes tv-forbruget som om man så tv i 45 minutter. Intervallet Mere end tre timer indgår i beregningen som 3,5 time. Det estimerede gennemsnit for, hvor lang tid pigerne ser tv om dagen, er 115,5 minutter eller 1 time 56 minutter på en typisk hverdag. Det estimerede gennemsnit er sandsynligvis lidt større i virkeligheden, men det giver et pejlemærke for, hvor meget tv som pigerne ser. Forskellige faktorer som f.eks. hvor mange aktiviteter, pigerne går til, hvor ofte de er sammen med venner og hvor lang tid, de bruger på spejder om ugen, viser sig ved signifikanstest ikke at have 40 Der er 225 piger, som har besvaret dette spørgsmål. 30

31 betydning for, hvor meget tv, der ses. Den ene af de tre faste baggrundsvariable pigernes alder viser sig derimod at have betydning, det illustreres i den følgende tabel 41 : Tabel 11: Sammenhængen imellem pigernes alder og hvor meget tv, de ser på en typisk dag (procent) 13 år 14 år 15 år 16 år 0-1 timer 6,7 20,7 29,4 37,9 1-2 timer 36 29,3 37,3 26,6 2-3 timer 41, ,5 20,7 Mere end ,8 13,8 timer I alt procent 100 % 100 % 100 % 100 % Det kan af tabellen ses, at der er en lavere procentandel af de ældre piger, som ser imellem 2-3 timer om dagen, men der er derimod en større procentandel af disse piger, som ser tv i 0-1 time om dagen. De ældre piger må således bruge tiden på noget andet f.eks. arbejde. Det blev da netop også i et ovenstående afsnit påpeget signifikante forskelle imellem aldersgrupperne mht. til at arbejde, der var således procentvis flere af de ældre piger, der arbejdede end af yngre piger. I Kulturvaneundersøgelsen 2004 blev det også undersøgt, hvor meget tv børn og unge ser på en hverdag 42. Det viste sig, at der ikke var forskel på, hvor meget tv, som drenge og piger ser, men der er forskel imellem aldersgrupperne. For aldersgruppen år, var der i denne undersøgelse 7 %, som så under ½ times tv om dagen. Blandt pigespejderne i denne alder 43, er der 5,7 %, der ser mindre end ½ times tv om dagen, og konfidensintervallet er [2,9 %; 8,9 %]. Da procentandelen fra Kulturvaneundersøgelsen ligger indenfor dette interval, og procentandelene ligger så tæt på hinanden, kan det konstateres, at der sandsynligvis ikke er nogen forskel imellem procentandelene blandt pigespejdere og piger generelt, som ser mindre end ½ times tv på en hverdag. Der er altså ikke en større andel af pigespejdere, som ser under ½ times tv på en hverdag, end der er blandt piger generelt. Det har ikke været muligt at beregne forholdet imellem procentandelene for de resterende intervaller, da Kulturvaneundersøgelsens opererer med nogle andre interval-inddelinger, end der er gjort i denne undersøgelse, og det har ikke været muligt at omsætte intervallerne i de to undersøgelser, så de blev sammenlignelige. Der kan derimod laves en sammenligning af 41 Pigerne, som besvarede spørgsmålet med Ved ikke er sorteret fra. Beregningen er således foretaget på baggrund af 213 besvarelser. 42 Bille og Fridberg m. fl. 2004: 58, Bille og Wulff 2006: Der var 194 piger i alderen år, som besvarede dette spørgsmål. 31

32 Proc ent gennemsnittet for, hvor lang tid de 13-15årige i de to undersøgelser ser tv på en hverdag. Det estimerede gennemsnit er beregnet på den samme måde for de 13-15årige pigespejdere, som det blev beskrevet i det foregående afsnit, og det estimerede gennemsnit for pigespejdere er således 1 t 58 minutter på en hverdag. Gennemsnittet for, hvor lang tid de 13-15årige i Kulturvaneundersøgelsen så tv, er 1 t 56 minutter. Med et vist forbehold for fremgangsmåden, som er benyttet til at beregne det estimerede gennemsnit, kan det konkluderes, at der ikke er forskel imellem, hvor meget tv pigespejdere i gennemsnit ser i forhold til piger generelt. Pigespejdere ser som gruppe betragtet altså hverken mere eller mindre tv, end piger generelt gør. Hvad bruger pigerne ellers fritiden til? Der er mange andre ting som piger i denne alder bruger tid på f.eks. at sms e, være til fester, gå i biografen osv. For at undersøge, hvor ofte pigespejderne gør disse mere uformelle ting i hverdagen, blev pigerne i spørgeskemaet bedt om at angive, hvor tit de lavede forskellige ting, og der var mulighed for at svare meget ofte, ofte, ikke så ofte og aldrig. Nedenstående diagram viser, hvor mange procent af pigerne, som angiver, at de meget ofte eller ofte laver forskellige ting. Diagram 4: Hvilke ting foretager pigerne sig i fritiden (procent) Chatter på internettet 45 Er ude i naturen 33 Hører musik 89 Er i biografen 17 Gå eller cykler ture 56 Er på arbejde 31 Sender sms'er 79 Laver lektier 85 Er på diskotekt/bar 7 Er sammen med familie 89 Er sammen med min kæreste 22 Er sammen med venner 82 Går til privat fest 19 Spiller computer 57 Går på café Som det kan ses af diagrammet hører hovedparten af pigerne ofte musik, de er sammen med deres familie og venner, laver lektier og sender sms er. Der er kun 3% af pigerne, som aldrig sender sms er, så det kan udledes, at hovedparten af pigerne altså må have en mobiltelefon. Lidt over halvdelen af pigerne spiller tit computer og går eller cykler ture. Der er ingen sammenhæng imellem, hvilken alder pigerne har, og om de ofte foretager sig disse ting. Det er der derimod imellem arbejde og alder, da de ældre som nævnt i langt højere grad arbejder end de yngre. Der er 32

33 cirka 1/5 procentandel af pigerne, der tit er til privat fest, eller som er sammen med sin kæreste. Der er også her en sammenhæng imellem pigernes alder, og om de laver disse aktiviteter. Lidt under halvdelen angiver, at de aldrig er sammen med en kæreste, og dette kan ses som et udtryk for, at de ikke har en kæreste, imens det kun er 20% af pigerne, som aldrig er til en privat fest. 17 % af pigerne er tit i biografen, og hyppigheden af biografbesøg er uafhængig af pigernes alder. Diskotek/ bar og cafe er ikke noget, der ofte bliver frekventeret af grønne pigespejdere. Det er således kun lidt over 1/20 af pigerne, som tit kommer sådanne steder, og de ældre piger kommer der i højere grad end de yngre. Som det kan udledes har pigernes alder stor betydning for, hvilke aktiviteter, de foretager sig. Drikker pigerne alkohol? Man hører ofte, at de unge drikker meget alkohol, men gælder dette også for pigespejdere? Dette forhold blev belyst i spørgsmålet: Hvor tit drikker du alkohol. Pigerne havde her mulighed for at angive, om de drak alkohol hver uge, sjældnere end hver uge eller aldrig. Desuden var der mulighed for, hvis man var i tvivl, at sætte kryds i Ved ikke. 57,1% eller sagt på en anden måde over halvdelen af pigerne drikker aldrig alkohol, og i det omfang som de drikker alkohol, er det ikke hver uge, der var således 33,5 %, der svarede sjældnere end hver uge. Kun 4,5% af pigerne drikker alkohol hver uge. Der viser sig, at der er en signifikant forskelle på om pigerne drikker alkohol, når man inddrager baggrundsvariablen alder, og dette kan ses i nedenstående tabel. Tabel 12: Hvor tit drikker pigerne alkohol ( procent) 13 år 14 år 15 år 16 år Ja hver uge 0% 3% 10% 10% Ja sjældnere end hver uge 10% 23% 61% 65% Nej 85% 63% 25,1% 26% Ved ikke 5% 8% 3,9% 0% Procent i alt 100% 100% 100% 100% I alt 80 piger 62 piger 51 piger 31 piger At der netop er en sammenhæng imellem, hvor gammel man er, og hvorvidt man drikker alkohol, understøttes af mange andre undersøgelser. 33

34 I Skolebørnsundersøgelsen 2002, hvor børn og unges trivsel og livsstil blev undersøgt, omhandlede et af de undersøgte emner netop, hvor ofte unge drikker alkohol. Ifølge denne undersøgelse drikker 7,1 % af de 13-årige piger alkohol hver uge, imens det gælder for 39% af de 15-årige piger 44. Som det kan ses af ovenstående tabel er procentandelene for pigespejdere noget lavere. Der er 0% af de 13-pigespejdere, som drikker alkohol hver uge, imens tallet er 10% for de 15årige. Der er altså forskel imellem resultaterne fra denne undersøgelse og fra Skolebørnsundersøgelsen, og forskellene gør sig gældende i begge aldersgrupper. Ved beregning af konfidensintervallet for de 13årige pigespejdere, er intervallet lig 0 %, imens det for de 15-årige pigespejdere er lig [1,6 %; 18,0%]. Da Skolebørnsundersøgelsen værdier på 7,1 % og 39% ikke ligger i disse intervaller kan det konkluderes, at der sandsynligvis er en forskel på pigespejderes og pigers alkoholvaner, og dette gør sig gældende for både de 13årige og 15årige piger. Det er dog muligt, at forskellene består i, at pigespejderne drikker alkohol, men at de blot gør det sjældnere end piger generelt gør, men det har desværre ikke været muligt at undersøge dette spørgsmål, da der ikke foreligger tilgængeligt talmateriale til sammenligning for procentandelen af gruppen piger generelt, der drikker alkohol sjældnere end hver uge. Ryger pigerne? Rygning og alkohol hænger sammen for mange unge, og pigerne blev derfor stillet et spørgsmål, hvorvidt de ryger dagligt, lejlighedsvist f.eks. til fester eller aldrig. Også her havde man mulighed for at svare Ved ikke, hvis man er i tvivl - denne mulighed var der dog kun en pige, som benyttede sig af. Der er ikke mange rygere blandt pigerne, det var således kun 13, som angav, at de enten ryger dagligt (3 piger) eller lejlighedsvist (10 piger), og disse udgør 5,8% af de 224 piger, som har besvaret spørgsmålet om rygevaner. Et overvældende flertal af de 13-16årige piger fra De grønne pigespejdere, som medvirkede i undersøgelsen, ryger altså aldrig. Der kan ikke foretages signifikanstest, da der er så få som ryger, men ved datafiltrering viser det sig, at de tre, der ryger daglig er 13, 15 og 16 år, og desuden er der syv 15-årige piger, som ryger lejlighedsvis. Fælles for alle 13 piger er, at de drikker alkohol, der er således 5 af pigerne, som drikker alkohol hver uge, imens 8 nyder alkohol lejlighedsvis. 10 af pigerne er eller har været ledere. 44 Due og Holstein 2002: 33 34

35 I Skolebørnsundersøgelsen 2002 blev det også undersøgt, hvor mange unge, som ryger 45. Det blev her udledt, at 11 % af de 13årige piger røg hver dag eller sjældnere, imens det var 29% af de 15- årige. Disse procentandele er væsentlig højere end anden af rygende pigespejdere, idet det her kun er 1% af de 13årige og 14% af de 15-årige piger, som ryger. For pigespejderne bliver konfidensintervallet for de 13årige [0% ; 3,6%], imens det for de 15årige er [5,7% ; 25,6%], og for begge aldre gælder det, at procentandelene for piger i Skolebørnsundersøgelsen falder udenfor intervallerne. Det kan derfor konkluderes, at der sandsynligvis er færre af pigespejderne, der ryger end blandt piger generelt. Sport og krop Der er mange piger, som bruger meget tid på sport. Nogle bruger meget tid, fordi de synes, at det er sjovt at dyrke sport, imens det for andre er på grund af et ønske om at tabe sig eller pleje deres krop. I denne del vil det blive undersøgt, om pigerne dyrker sport, om de er medlemmer af en sportsklub eller forening, hvorvidt de tænker over sundhed, og om de generelt er tilfredse med deres krop. Dyrker pigerne motion? Pigespejderne blev spurgt om, hvor ofte de dyrker motion som f.eks. løbetræning, de skulle ikke tælle idræt i skolen med, og det behøvede ikke være i en klub. Hvor tit pigerne dyrker motion kan ses af nedenstående tabel. Tabel 13: Hvor ofte dyrker pigerne motion (procent) 46 Hver dag Flere gange om ugen En gang om ugen Nogle gange om måneden Sjældnere Aldrig Ved ikke I alt procent Piger i procent 12,5 41,5 25,9 7,1 8,0 2,7 2,2 99,99 Som det kan ses af tabellen, er det kun lidt under en 1/5 del af pigerne eller 17,8 %, som er meget lidt fysisk aktive, og denne gruppe består af piger, der kun dyrker motion nogle gange om måneden, sjældnere eller aldrig. Ud af denne gruppe er der 2,7 % af pigerne eller 6 piger, som aldrig dyrker motion. Der er fire gange så mange piger (12,5 %), som dyrker motion hver dag, end 45 Due og Holstein 2002: Der er 224 piger, der har besvaret dette spørgsmål. 35

36 der er piger, som aldrig motionerer. Over halvdelen af pigerne eller 54 % dyrker enten motion hver dag eller flere gange om ugen, og disse må karakteriseres som fysisk aktive. Antallet af faste fritidsaktiviteter, som pigerne går til, har indflydelse på, hvor meget motion, som de får, og dette er givetvis en konsekvens af, at mange af pigerne netop går til sport i foreningsregi 47. Derimod viser der sig ingen signifikante forskelle mht. pigernes alder, længden af medlemskab eller medlemstype (ledere/ikke ledere), ligesom der heller ikke kan påvises signifikante forskelle, når man inddrager et forhold som, hvor meget det betyder for pigerne at være spejdere. Gruppen, som tager mest aktivt del i spejderarbejdet, dyrker således ikke signifikant mindre motion end pigerne, som ikke går så højt op i De grønne pigespejdere. 36

37 Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik(CUR) har i en undersøgelse af teenagere i alderen år netop stillet dette spørgsmålet om, hvor tit man dyrker motion 48. Her var der 14,5 % af pigerne, som angav, at de dyrkede sport Nogle gange om måneden, sjældnere eller aldrig. Blandt pigespejderne udgør denne gruppe, som er meget lidt fysisk aktive 17,8%, og konfidensintervallet ligger imellem [12,8% ; 22,8%]. Da procentandelen fra CURs undersøgelse falder indenfor dette interval og er så tæt på procentandelen for pigespejderne, kan det udledes, at der sandsynligvis er den samme procentandel, som er meget lidt fysisk aktive blandt pigespejderne som blandt piger generelt. Der er således ikke en større andel af pigespejdere, der kun dyrker meget lidt motion. At der vitterlig ikke er stor forskel i pigernes motionsvaner i de to grupper underbygges yderligere af, at imens der er 12,5 % af pigespejderne som dyrker motion hver dag, gør det sig gældende for 11,3% af pigerne i CURs undersøgelse. Det samme gælder mht. procentandelene, der dyrker sport en gang om ugen, idet det gælder for 24,5 % af pigespejderne, imens det er 21,6 % i den anden undersøgelse. Der kan dog konstateres en forskel imellem grupperne, og det omhandler procentandelene, som dyrker sport et par gange om ugen. I CURs undersøgelse er det 52,6 % af pigerne, der motionere et par gange om ugen, imens det kun gælder for 41,5 % af pigespejderne, og konfidensintervallet for dette er [34,2 %; 47,11 %]. Da procentandelen fra CURs undersøgelse på 52,6 % falder udenfor dette interval, kan det udledes, at der altså sandsynligviser en større procentandel af piger generelt, som dyrker motion et par gange om ugen, end blandt pigespejdere. Dyrker pigerne sport i en klub eller forening? Det er ikke kun i privat regi, der dyrkes motion. 60 % af de 224 piger, som besvarede et spørgsmål om sport, dyrker således motion i foreningsregi, imens 2,2 % angiver Ved ikke, så der er en vis sandsynlighed for, at den reelle procentsats er en smule højere. Over halvdelen af pigespejderne, der deltager i undersøgelsen, er således fysisk aktive indenfor faste rammer, som er udstukket af en forening. Der kan heller ikke her påvises nogen signifikant forskel baseret på forhold som sammenhæng imellem medlemskab af sportsklub og pigernes alder, længden af medlemskab, medlemstype eller hvor meget, det betyder for pigerne at være spejdere. I Kulturvaneundersøgelsen 2004 blev det undersøgt, hvor stor en andel af de år piger, som dyrker motion i en klub eller forening, og denne andel udgør 58 % 49. Det er 62,7 % af pigespejderne 48 Skårhøj og Østergaard (red) 2005:

38 i denne alder, som går til sport i en forening, og konfidensintervallet er i dette tilfælde [55,9 %;69,5 %]. Da resultatet for Kulturvaneundersøgelsen falder indenfor dette interval, kan det konkluderes, at der sandsynligvis ikke er forskel mht. til at dyrke sport i foreningsregi imellem de to grupper. Det kan altså udledes, at pigespejderne, som har besvaret spørgeskemaet, lige så ofte er medlemmer af sportsklub/sportsforeninger, som piger generelt er det. Tænker piger over hvad der er sundt for dem? Sundhed er i disse år i fokus i medier osv., men er det noget, som optager de 13-16årige pigespejdere? For at undersøge dette blev pigerne stillet et spørgsmål hvorvidt de tænkte over, hvad der var sundt for dem, og svarmulighederne var Ja, hele tiden, Ja, ofte, Nej, aldrig og Ved ikke. Ud af de 224 piger, der besvarede spørgsmålet var der 21 piger eller 9 %, der svarede Ved ikke, og det er derfor det spørgsmål, hvor der er fjerdeflest, som sætter deres kryds her. At der er så mange, som har angivet dette som svar, skyldes muligvis, at pigerne synes, at der manglede en svarkategori, som passede på dem, idet der er et stort spring imellem ofte at tænke på og aldrig at tænke på sundhed. Der skulle her havde været svarkategorien Jeg tænker nogle gange over, hvad der er sundt, og dette forhold har indflydelse på resultaterne, men en stor gruppe af pigerne, som ville have svaret Nogle gange, er givetvis at finde i Ved-ikke-gruppen. Der er kun 6 %, som aldrig tænker over, hvad der er sundt, imens der er dobbelt så mange nemlig 12 %, der tænker over det hele tiden; 72 % af pigerne tænker ofte over det. Som det kan ses ud af det ovenstående, er pigerne, der deltog i undersøgelsen optaget af sundhed, idet et overvældende flertal på 84 % altså altid eller ofte tænker over, hvad der er sundt. Den reelle procentandel, der tænker over dette emne, er som nævnt sandsynligvis større pga. den manglende svarkategori Nogle gange. Der er signifikant forskel på, hvor ofte pigerne som er ledere og de almindelige pigespejdere tænker over dette emne. Der er således 15,1 % af pigerne med lederansvar, der tænker over sundheden hele tiden, imens det kun gælder for 9,6 % af de almindelige pigespejdere. Dette er givetvis en konsekvens af pigernes alder, idet der er flere ældre piger i ledergruppen, men en signifikanstest på 5 % niveau med baggrundsvariablen alder viser ikke denne sammenhæng. Det 49 Bille og Fridberg m. fl. 2004:

39 kan skyldes det forholdsvise lave antal af pigerne, som har besvaret spørgeskemaet. Med en så beskeden stikprøve som 237 piger i realiteten er, får en tilfældig afvigelse i en aldersgruppe stor indflydelse på testens udfald. Der er da også en væsentlig større procentdel af de 13-årige, som aldrig tænker over, hvad der er sundt for dem, end der er af de 15- og 16-årige, og de 13-årige udgør netop den største del af de almindelige pigespejdere. Tænker pigerne over, hvad de vejer? Når nu så mange af pigerne tænker over, hvad der er sundt, er det spændende at undersøge, hvilket synspunkter, som de har på deres egen vægt og krop. Derfor blev der i spørgeskemaet stillet et spørgsmål om vægt: Mener du, at du vejer for meget og et spørgsmål om synet på egen krop Er du tilfreds med din krop. Til begge spørgsmål var svarmulighederne Ja, Delvis og Nej, og man kunne også her svare Ved ikke. At pigerne er bevidste om deres egen vægt og krop, viste sig i disse spørgsmål konkret ved, at der ved kropsspørgsmålet ikke var nogen, der benyttede sig af muligheden for Ved ikke, imens der ved vægt-spørgsmålet kun var 3, som satte kryds her. Der var 224 piger, der besvarede begge spørgsmål. Den nedenstående tabel viser, hvordan pigerne ser på deres vægt og krop. 39

40 Tabel 14: Mener du, at du vejer for meget og hvordan ser du på din krop (procent) 50 Ja Delvis Nej Ved ikke I alt procent Mener du, at du 15,6 40,6 42,4 1,3 99,9 vejer for meget Er du tilfreds med din krop 26,8 58,0 15, Som det kan ses ud af tabellen, er der 56,2 %, som mener, at de vejer for meget, men af denne procentdel er det kun cirka 1/4 del af pigerne, som mener, at de klart er overvægtige. Næsten halvdelen af pigerne mener ikke, at de vejer for meget, og det kan virke overraskende, idet de lever i en meget kropsfikseret tid, hvor succes ofte bliver sat lig med lav kropsvægt f.eks. af mange i medieverdenen. Selvom der er næsten 57 %, der i en eller anden grad mener, at de er overvægtige, er der kun 15,2 % af pigerne, som er klart utilfredse med deres krop (nej-pigerne). Det vil sige, at en stor del af pigerne, som mener, at de har vægtproblemer, enten er helt tilfredse eller delvist tilfredse med deres egen krop, og det må siges at være et sundhedstegn. Som det kan udledes ud af tabellen kan der ikke sættes lighedstegn imellem pigernes oplevelse af egen vægt, og om de er tilfredse med deres egen krop, der er således en væsentlig større procentandel, som angiver, at de ikke vejer for meget (42,4 %), end der er, som er helt tilfredse med deres egen krop (28,8 %). Dette er givetvis både en konsekvens af, at der i tiden sættes andre krav til kroppen end bare vægten, og at en del af pigerne mener, at de er undervægtige og dermed også er utilfredse med deres krop. Ved begge spørgsmål er der signifikant forskel imellem, hvad pigerne, som er ledere, og de almindelige pigespejdere svarer, således mener 65,2 % af pigerne med lederansvar, at de vejer for meget ( Ja eller Delvis ), imens det kun gælder for 43,6% af de almindelige pigespejdere. Ved kropsspørgsmålet er 36,9% af de almindelige pigespejdere, der er helt tilfredse, imens det kun gælder for 20,9 % af pigerne som er ledere. Disse forskelle skyldes givetvis igen, at der er en større andel af de ældre piger blandt pigerne med lederansvar. Der er dog i de to grupper stort set den samme procentandel, som giver udtryk for, at de er klart utilfredse med deres kroppe (nej-sigerne udgør her henholdsvis 13,7 % og 15,8 %). 50 Pigerne som besvarede spørgsmålet med ved ikke er udeladt. Det drejer sig ved vægt-spørgsmålet om 3 ud af de 224 piger, der besvarede spørgsmålet. Der var ingen ved kropsspørgsmålet, som benyttede denne mulighed, og her var der også 224 piger, som valgte at svare. 40

41 Begge spørgsmål er tidligere blevet stillet til piger i alderen år i en undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik 51. På spørgsmålet om synet på egen vægt var der i denne undersøgelse 52 % af pigerne, som svarede, at de var overvægtige, fordelt på den måde, at 29% af pigerne mente, at de var delvis overvægtige, og 23 % angav, at de var klart overvægtige. I undersøgelsen af pigespejdere er der som sagt 56,2% af pigerne, der angiver, at de ser sig som overvægtige, og konfidensintervallet er her [47,5 %; 60;5%]. Da procentandelen fra CURs undersøgelse falder indenfor dette interval, kan det udledes, at der sandsynligvis ikke er forskel imellem procentandelen for pigespejdere og piger generelt, som mener, at de er overvægtige. Der er derimod forskel på, hvordan pigerne anskuer deres egen overvægt. Der er således en væsentlig større procentdel af pigespejderne, der angiver, at de er delvis overvægtige, end der er i den anden undersøgelse (for pigespejdere 40,6 % overfor 29 % for piger generelt), imens der er væsentligt flere af pigerne i den anden undersøgelser, som mener, at de er klart overvægtige (for piger generelt 23 % overfor 15,6 % for pigespejdere). Selvom pigespejderne, der har besvaret spørgeskemaet, i lige så høj grad føler sig overvægtige, kan det påpeges, at de dog ikke har et så negativt syn på egen vægt, som pigerne i den anden undersøgelse har de er mindre polariserede. I betragtning af, at mange piger har et overdrevet kritisk syn på deres egen vægt, må pigespejdernes mindre polariserede vægtopfattelse ses som noget positivt. I forbindelse med spørgsmålet om synet på egen krop var der 75 % af pigerne i CURs undersøgelse, som angav, at de enten var helt tilfredse eller delvise tilfredse med deres krop 52. Der er 84,8 % af pigespejderne, som har det sådan, og konfidensintervallet for pigespejderne er: [80,1 %; 89,5 %]. Da procentandelen af piger i CURs undersøgelse falder udenfor dette interval, kan det konkluderes, at der sandsynligvis er forskel mht. til kropsopfattelsen blandt pigespejdere og piger generelt. Der er altså sandsynligvis en større procentandel af pigespejderne, som i en eller anden grad er tilfredse med deres krop, end der er blandt pigerne i CURs undersøgelse, dvs. blandt piger generelt. I CURs undersøgelse er der dog samtidig en større gruppe af pigerne, som er helt tilfredse med deres krop (ja-pigerne), idet denne gruppe hos CUR udgør 34 % og kun 26,8 blandt pigespejderne. I CURs undersøgelse er pigerne også på dette spørgsmål mere polariserede enten er man helt tilfreds, eller også er man helt utilfreds. Hvordan oplever pigerne det travle hverdagsliv 51 Frilund og Østergaard (red) 2005: Frilund og Østergaard (red) 2005:

42 Som det er fremgået ovenfor, gælder det for mange af pigerne, at fritiden er fyldt op af mange aktiviteter: spejder, faste fritidsaktiviteter, arbejde, venner og familie, sport, tv-kiggeri og alle de andre ting, som optager piger i denne alder. I denne del vil det derfor blive undersøgt, hvordan pigerne oplever hverdagen, om de er stressede, om de er ensomme og i det hele taget, hvor lykkelige de føler sig. Føler pigerne sig stressede? Hvorvidt pigerne reelt er stressede, kan ikke undersøges, og derfor tog spørgsmålet i spørgeskemaet udgangspunkt i, at undersøge hvor ofte pigerne selv følte sig stresset. Stress blev her eksemplificeret som de gange, hvor man ikke kunne overskue de ting, som man skulle nå. Der blev givet mulighed for at svare Næsten hver dag, Ofte, En gang imellem, Sjældent, Aldrig og Ved ikke. Hvordan pigerne fordelte sig på spørgsmålet kan ses af nedenstående tabel. Tabel : Hvor ofte er du stresset Næsten hver Ofte En gang Sjældent Aldrig I alt i procent dag imellem 6,3 18,3 52,2 18,3 4,9 100 % Over halvdelen af pigerne oplever, at de er stresset en gang imellem, imens det kun er under 1/4 af pigerne, som tit føler sig stresset i (og af) hverdagen ( næsten hver dag, ofte ). Det er faktisk næsten den samme andel, som kun Sjældent eller Aldrig føler sig stressede. ¾ af pigerne føler sig således ikke særlig tit stressede i hverdagen. Der er ingen af de tre baggrundsvariable, der ved signifikantest viser sig at have indflydelse på stressniveauet, og der kan heller ikke påvises nogen sammenhæng imellem antallet af fritidsaktiviteter og stress. Derimod har et forhold som arbejde betydning for, hvorvidt pigerne føler sig stressede. 32,8 % af pigerne, der arbejder, føler sig tit stresset ( næsten hver dag, ofte ), imens dette kun gælder for 16,5 % af gruppen uden job. Det ser således ud til, at det ikke er det sjove i fritiden såsom fritidsaktiviteter f.eks. spejder og lederjobs, som stresser, men mere aktiviteter, der måske ikke er så lystbetonede for pigerne. Dette spørgsmål er også lånt fra den samme CUR undersøgelse, som flere af de andre spørgsmål i denne pigespejderundersøgelse 54. Der var i CURs undersøgelse 36,5 % af pigerne, som angav, at de 53 Der er 224 piger, som har besvaret spørgsmålet, men ingen har svaret Ved ikke. 42

43 tit var stresset ( Ja næsten hver dag, Ja ofte ), og konfidensintervallet til dette resultat er [32,6 %; 40,5 %]. Det har her været muligt at beregne konfindensintervallet her, da CUR for dette og de følgende spørgsmål har oplyst de nødvendige data. Til sammenligning er der som sagt 24,6 % af pigespejderne, som mener, at de ofte eller næsten dagligt lider af stress, og her er konfidensintervallet således [18,9 %; 30,2 %]. Da de to konfidensinterval ikke overlapper hinanden kan det konstateres, at der sandsynligvis er en lavere procentandel af pigespejderne, som ofte oplever stress i hverdagen, end der er blandt piger generelt. Dette forhold skal dog ses i lyset af, at der er næsten den samme procentandel af grupperne, som kun sjældent eller aldrig oplever stress, idet denne andel i CURs undersøgelse udgør 20,7 %, imens det er 23,2 % af pigespejderne, der svarer dette. Hvorfor der er en større andel blandt piger generelt end af pigespejdere, som tit oplever stress i hverdagen, kan der ikke her udledes noget om, da der kan være mange grunde til dette. Oplever pigerne ensomhed? I en verden som pigernes, hvor venskaber, som det fremgår af det ovenstående, fylder så meget, er det interessant at undersøge, om pigerne alligevel nogle gange føler sig ensomme. Dette blev undersøgt i spørgeskemaet med formuleringen: Føler du dig ensom, og svarmulighederne var her de samme som i spørgsmålet omkring stress. Selvom det er et noget diffust spørgsmål at besvare, var der kun en pige ud af 223, som satte kryds i Ved ikke, og noget tyder derfor på, at ensomhed er et forhold, som pigerne er bevidste om og forholder sig til. Det er heldigvis de færreste af pigerne, som føler sig ensomme særligt tit. Kun 4,5 % af pigerne eller 11 piger føler sig tit ensomme ( Næsten hver dag, Ofte ), imens 63,2% angiver, at de kun sjældent eller aldrig oplever, at de er ensomme. Over halvdelen af pigerne føler sig altså ikke ensomme i hverdagen. En stor mellemgruppe på 31,4 % oplever ensomhed af og til. Hvis man ser på de 11 piger, som oplever ensomhed tit ( Næsten hver dag, Ofte ), er der ikke nogle af de undersøgte forhold, som kendetegner dem alle, men i gruppen på fire piger, som føler sig ensomme næsten hver dag, er der 3 af pigerne, som kun et par gange om måneden eller sjældnere har venner med hjemme, eller som er med hjemme hos venner. Dette forhold gør sig ikke gældende for de 7 piger, som angiver, at de ofte oplever ensomhed, her er der både piger, der har kammerater med hjemme fire gange om ugen, og andre, som sjældent har det. 54 Frilund og Østergaard (red) 2005:

44 Spørgsmålet om ensomhed er ligeledes lånt fra spørgeskemaundersøgelsen foretaget af Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik 55. Her var der 10,3 % af pigerne, som svarede, at de tit følte sig ensomme ( Ja næsten hver dag, Ja ofte ), og hos pigespejderne udgør denne andel som sagt 4,5 %, og konfidensintervallet er derfor [2,1 %; 7,8%]. Da de to procentandele ligger så tæt på hinanden, og CURs procentandel alligevel netop falder udenfor det beregnede konfidensinterval for pigespejdere, er det nødvendigt at beregne et konfidensinterval for CURs resultat 56. Ved denne beregning fås det interval, som den rigtige procentandel, der er ensomme næsten hver dag eller ofte med 95 % sikkerhed falder indenfor. Det beregnede konfidensinterval for pigerne i CURs undersøgelse er [7,8 %; 12,8 %]. Da de to konfidensinterval overlapper hinanden, kan der altså ikke konstateres forskelle imellem procentandelene af meget ensomme pigespejdere og gruppen meget ensomme piger generelt. De to grupper ligner hinanden på dette punkt. Til at understøtte denne konklusion yderligere, skal det fremhæves, at der er en lige stor procentandel i de to grupper, som føler sig ensomme af og til, det gælder for 31,4 % af pigespejderne og for 31,7 % af pigerne i CURs undersøgelse. Når pigerne oplever problemer i hverdagen, hvem taler de så med? Hvem pigerne taler med, når de har problemer, fortæller meget om deres sociale netværk. For at undersøge dette, blev det i spørgeskemaet spurgt til, hvor nemt pigerne har ved at snakke med forskellige personer om ting, som virkeligt går dem på. Personerne, som der blev spurgt til, var henholdsvis pigernes mor, far, bedste pigevenner, bedste drengevenner og spejderleder. Der var her mulighed for at sætte kryds i Meget nemt, Nemt, Svært, Meget svært og Jeg har ikke/ser ikke den person, og der kunne ligeledes svares Ved ikke. Nedenstående diagram viser, hvor stor en procentandel af pigerne, som har nemt ( Meget nemt, Nemt ) ved at snakke med de omtalte personer. 55 Skårhøj og Østergaard (red) 2005: 110. CUR har desuden også her udleveret ekstra data på dette spørgsmål. 56 Det kan kunnet lade sig gøre at beregne dette interval for pigerne i CURs undersøgelse, idet det har været mulig at få adgang til dele af deres datasæt. Det ville have været en fordel, hvis man havde kunnet beregne konfidensintervallet ved alle sammenligningerne imellem pigespejdere og piger generelt, men det har ikke kunnet lade sig gøre, da det ikke har været mulig at skaffe datas fra de forskellige undersøgelser. 44

45 Proc ent Diagram 5: Hvor mange procent af pigerne har nemt ved at tale med følgende personer (procent) Bedste pigevenner Mor Bedste drengevenner Far Spejderleder Har pigerne let ved at tale med deres venner af samme køn 57? Som det kan ses af figuren, har de fleste nemt ved at tale om problemer med gode venner af samme køn, og der er kun 5 % af pigerne, som har svært ved det. Kun 1 pige har angivet, at hun ikke har nogen bedste venner. At hovedparten har gode pigevenner og har let ved at tale med dem, viser sig også ved, at der kun er 4 piger eller 1,8 %, der har svaret Ved ikke. Dette er det laveste antal af Ved ikke svar, der forekommer i forbindelse med disse spørgsmål om netværk. Den høje procentandel på 92 %, som har nemt ved at tale med pigevenner, understreger endnu engang, hvor vigtigt venskaber er for pigerne, idet der heri hersker stor fortrolighed - man taler med vennerne om sine problemer. I Skolebørnsundersøgelsen 2002 blev det også undersøgt, hvor let/svært piger på 13 år har ved at tale med deres pigevenner om ting, som går dem på 58. Der var her 81% af de 13-årige piger, som havde let ved at tale fortroligt med en ven af samme køn (pigerne som svarede Meget nemt, Nemt ). Blandt de 13årige pigespejdere er der 89%, som angiver dette som svar, og konfidensintervallet er [82,2 %; 95,7%]. Da procentandelen i skolebørnsundersøgelsen for de 13årige på 81% er meget tæt på at ligge i konfidensintervallet, skulle man, hvis man ønskede en helt korrekt konklusion, beregne konfidensintervallet for de 13årige i Skolebørnsundersøgelsen. Dette kan desværre ikke lade sig gøre, da det ikke har været muligt at få adgang til datasættet fra denne undersøgelse, men da procentandelen fra Skolebørnsundersøgelsen næsten ligger indenfor piger har besvaret dette spørgsmål. 58 Due og Holstein 2002:

46 konfidensintervallet for de 13årige pigespejdere, ville de to konfidensinterval med stor sandsynlighed overlapper hinanden. Det kan derfor konkluderes med en vis sandsynlighed, at procentandelene, som har let ved at tale med en ven af samme køn, er lige så stor blandt de 13årige pigespejdere som blandt piger generelt. Har pigerne let ved at tale med deres forældre 59? Som det kan ses af figuren er der stor forskel på, hvor let pigespejderne har ved at tale med deres far og deres mor. Hele 71 % har nemt ved at tale med deres mor, imens det kun er 47 % af pigerne, der har nemt ved at tale med deres far. Det kan heraf udledes, at mange flere af pigerne går til deres mor, når de har problemer. 2 % af pigerne har ikke eller ser ikke deres far eller mor. I Skolebørnsundersøgelsen 2002 blev fortrolighedsforholdet til forældrene også undersøgt 60. Der var her 71% af de 13årige piger, som kunne tale fortroligt med deres mor (pigerne som svarede Meget nemt eller Nemt ). Blandt de 13årige pigespejdere udgør denne andel 76%, og konfidensintervallet er derfor [66,3 %; 84,9 %]. Da procentandelen fra Skolebørnsundersøgelsen falder indenfor dette interval, må det konkluderes, at der ikke kan påvises nogen forskel imellem procentandelene i de to grupper, der har let ved at tale med deres mor. I Skolebørnsundersøgelsen blev pigernes forhold til deres far også undersøgt 61. Der var her 43% af de 13årige piger, som havde let ved at tale med deres far om noget, som virkeligt gik dem på. Dette er næsten den samme procentandel, som angiver dette blandt pigespejderne, idet det her gælder for 47% af de 13årige, og konfidensintervallet for de 13årige er [36,7 %; 58,5%]. Da procentandelen i Skolebørnsundersøgelsen falder indenfor dette interval (og faktisk ligger tæt på andelen i stikprøven), må det konkluderes, at der sandsynligvis ikke er forskel imellem procentandelen blandt pigespejdere og piger generelt, som har let ved at tale fortroligt med deres far. Har pigerne let ved at tale med deres venner af det andet køn 62? 54 % af pigerne har let ved at tale med deres bedste drengevenner, og det vil sige, at der er en større procentdel, der har lettere ved at tale med drengevenner end med deres far om problemer. 59 Der er 226 piger, som har besvaret spørgsmålet om mor, og 225 piger, der har besvaret spørgsmål med far. 60 Due og Holstein 2002: 59, Due og Holstein 2002: 59, piger har besvaret spørgsmålet 46

47 Der er altså en stor gruppe af pigerne, som har tætte drengevenner, men der er også mange af, som ikke har det. Der er således 8%, som angiver, at de ikke har nogen drengevenner, imens 8 % besvare spørgsmålet med Ved ikke. En stor del af disse svar skyldes givetvis, at pigerne ikke har så tætte drengevenner, at man taler fortroligt. I Skolebørnsundersøgelsen var der 43% af de 13årige piger, som svarede, at de havde let ved at tale med deres bedste drengevenner 63, og for de 13årige pigespejdere gælder det for 47%. Tallene fra de to undersøgelser ligger altså tæt på hinanden, og procentandelen fra Skolebørnsundersøgelsen falder da også indenfor konfidensintervallet, idet intervallet for de 13årige pigespejdere er [36,8 %: 58,4 %]. Der kan derfor ikke påvises nogen forskel imellem andelen af pigespejdere og andelen af gruppen piger generelt, som har let ved at tale med deres bedste drengevenner. Har pigerne let ved at tale med deres spejderleder 64? Af figuren fremgår det, at 40 % af pigerne har nemt ved at tale fortroligt med deres spejderleder om noget, som går dem virkeligt på. En stor gruppe af pigerne føler altså, at de har et så tæt personlig relation, at de kan snakke med en leder/lederne om deres problemer. Det må siges at være ret flot. Der er dog også en stor gruppe på 40 %, som angiver, at de har svært eller meget svært ved at tale med spejderlederen, og denne procentsats er givetvis noget højere, idet der er 40 piger eller 18 %, som på spørgsmålet svarer Ved ikke. Desuden skal resultatet ses i forlængelse af, at undersøgelsen foretages i tilknytning til korpset, der er derfor en vis risiko for, at pigerne søger at svare i forlængelse af, hvad de tror, man i korpset gerne vil høre. Det kan af ovenstående gennemgang udledes, at hovedparten af pigerne oplever, de kan gå til mange forskellige personer, når de har problemer. Det er dog vennerne, som de har lettest ved at tale med, men også deres mor oplever mange, at de kan gå til. Hvor lykkelige synes pigerne selv, at de er? Pigerne blev bedt om at vurdere, hvor lykkelige, de synes, at de var. Nedenstående tabel viser, hvordan de svarer. 63 Due og Holstein 2002: Der er 225 piger, som har besvaret spørgeskemaet. 47

48 Tabel : Hvor lykkelig synes du, at du er (procent)? Meget lykkelig Ret lykkelig Ikke særlig Meget Ved ikke I alt procent lykkelig ulykkelig 26,0 59,6 8,1 1,8 4,5 100 Ud fra tabellen kan man se, at det kun er lidt over en 1/10 af pigerne, som ikke vil betegne sig selv som lykkelige. Næsten 9/10 eller helt præcist 85 % af pigerne karakteriserer altså sig selv enten som ret lykkelige eller meget lykkelige. Der kan argumenteres for, at der mangler en svarmulighed imellem kategorien Ikke særlig lykkelig og Meget ulykkelig. Her burde der have været svarmuligheden Ulykkelig, da der er forskel på at være Meget ulykkelig og Ulykkelig, men spørgsmålet med tilhørende svarkategorier er taget fra en anden undersøgelse (CUR undersøgelsen), så det har desværre ikke været muligt, da man herved ikke ville kunne sammenligne de to undersøgelser. Gruppen, som har svaret Ikke særlig lykkelig dækker således muligvis både over piger, der er neutrale, idet de hverken er lykkelige og ulykkelige, og piger, der er ulykkelige, men som ikke vil betegne sig selv som meget ulykkelige. Der er kun 1,8 % eller 4 piger som direkte angiver, at de er meget ulykkelige, imens 8,1 % mener, at de ikke er særlig lykkelige. Dette kan udledes som, at hovedparten af pigerne selv vurderer deres liv til at være godt, og de trives med og i det liv, som de lever, men man skal dog i denne forbindelse huske, at en sådan subjektiv vurdering har et vist præg af at være et øjebliksbillede. Ingen af de tre baggrundsvariable alder, længden af medlemskab hos De grønne pigespejdere eller leder/almindelig pigespejder viser sig ved foretagelse af signifikanstest at have indflydelse på, hvorvidt pigerne er lykkelige. Der synes derimod at være en vis sammenhæng imellem pigernes følelse af ensomhed og af lykke, men det har af statiske grunde ikke været mulig at teste for denne sammenhæng. Der er 51% af pigerne, som aldrig føler sig ensomme, som vil betegne sig selv som meget lykkelige, imens det kun gælder for 25 % af de meget ensomme, 0 % af dem som ofte er ensomme, 17 % af pigerne som oplever ensomhed engang imellem og 24 % af pigerne, som sjældent er ensomme. Af de fire piger, som angiver, at de var meget ulykkelige, har tre af dem i 65 Der var 223 af pigerne, som besvarede dette spørgsmål 48

49 spørgsmålet om ensomhed, svaret at de ofte var ensomme (2 piger), eller at de var ensomme hver dag(1 pige). I lyset af hvor meget venskab og fællesskab betyder for pigerne, synes denne sammenhæng at være en gyldig årsagsforklaring. Der er dog givetvis også andre forhold, som spiller ind på, hvordan pigerne har det. Dette spørgsmål er også tidligere blevet stillet af Center for ungdomsforskning og religionspædagogik (CUR) til piger i alderen år. I denne undersøgelse var der 84,6 % af pigerne, som enten angav, at de var meget lykkelige eller ret lykkelige 66. Blandt pigespejderne er det næsten den samme procentandel, som angiver, at de er meget eller ret lykkelige, der er her 85,6%, som svarer dette, og konfidensintervallet er [79,5% ; 89,1%]. Da CURS resultat falder indenfor dette interval og ligger tæt på procentandelen for pigespejderne, kan det konstatere, at pigespejdere er lige så lykkelige som piger generelt er det - der er altså ikke nogen forskel imellem de to grupper. Hvilke emner interesserer pigerne sig for? Det er ikke kun faste fritidsaktiviteter, arbejde og venner, som optager piger i denne alder. Piger kan også være interesseret i emner, som ligger udenfor deres egen private sfære. Der blev derfor i spørgeskemaet stillet følgende spørgsmål: Hvor interessante synes du disse emner er, og emnerne, som pigerne skulle tage stilling til var meget forskellige f.eks. uddannelse, politik, kærlighed og internationalt spejderarbejde. Der var mulighed for at angive Meget interessant, Noget interessant, Lidt interessant, Slet ikke interessant og Ved ikke. Det nedenstående diagram viser, hvordan pigerne fordelte sig på de forskellige emner mht., hvad de fandt interessant. Svarkategorierne Meget interessant og Noget interessant er slået sammen i diagrammet. 66 Skårhøj og Østergaard (Red) 2005: 105. Dele af datas er desuden udleveret af CUR. 49

50 Diagram 6: Hvad finder pigerne interessant ( Meget interessant, Noget interessant ) angivet i procent 67 Som det kan ses af diagrammet er emnerne, som optager flest piger, nogle som på den ene eller anden måde har en relation til pigernes egen verden f.eks. Kærlighed, Uddannelse, Børnemishandling, Sundhed og Naturen. Det er emner eller problemstillinger, som ikke ligger fjernt fra pigernes hverdag, og som de derfor kan relatere sig til. Ligestilling imellem kønnene er også et emne, som interesserer hovedparten, og det er overraskende taget i betragtning af, at det kun, som før nævnt i rapportens kapital 2, er 37% af pigerne, som anser det for vigtigt, at der udelukkende er piger i korpset. Dette kan skyldes, at pigerne ikke umiddelbart kobler disse to ting, de anser muligvis ikke De grønne pigespejdere som et korps med en klar ligestillingspolitik og med klare kønspolitiske strategier. Over halvdelen af pigerne (66,1 %) finder international spejderarbejde interessant, og det er pudsigt taget i betragtning af, at det sikkert ikke er mange af pigerne, der har gjort sig mange personlige erfaringer med dette spejderarbejde. Det kan betragtes som endnu en understregning af, at hovedparten af pigerne, der har besvaret spørgeskemaet, er engagerede i spejderlivet. Der er dog også her en mulighed for, at pigerne blot svarer det, som de mener, at korpset gerne vil høre. Det er kun cirka 60 %, som finder mode interessant, og det kan undre, idet det er et emne, som ofte bliver forbundet med unge, og som har en vis relation til de unges egen verden, men det kan dog skyldes, at denne undersøgelse omhandler piger, som stadigvæk er meget unge, og som derfor endnu ikke har så mange penge. De mere abstrakte emner som Demokrati, De forskellige religioner, Guds eksistens, Samfund og politik, og Arbejdsløshed er de emner, som færrest af pigerne finder interessant, og det kan skyldes, at de 67 Der er mellem piger, som har besvaret disse spørgsmål. 50