Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand Teknisk anvisning fra DMU, nr. 17

2 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand Teknisk anvisning fra DMU, nr Brian Kronvang 1 Martin Søndergaard 2 Betty Mogensen 3 Bente Nyeland 3 1 Afdeling for Vandløbsøkologi 2 Afdeling for Sø- og Fjordøkologi 3 Afdeling for Miljøkemi Danmarks Miljøundersøgelser Kirsten J. Andersen Vandkvalitetsinstituttet Rikke Clausen Schwærter Fyns Amt Poul Vang Nielsen Københavns Amt

3 Datablad Titel: Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand Undertitel: NOVA 2003 Forfattere: Afdelinger: Kronvang B. 1, M. Søndergaard 2, Mogensen, B.B. 3, B. Nyeland 3, K.J. Andersen 4, Schwærter, R.C. 5, Nielsen, P.V. 6 Afdeling for Vandløbsøkologi, DMU Afdeling for Sø- og Fjordøkologi, DMU Afdeling for Miljøkemi, DMU Vandkvalitetsinstituttet Fyns amt Københavns amt Serietitel og nummer: Teknisk anvisning fra DMU nr. 17 Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsesår: December 1999 Tegninger: ETB: Bedes citeret: Kathe Møgelvang & Juana Jacobsen Kate Andersen & Hanne Kjellerup Hansen Kronvang B., Søndergaard, M., Mogensen, B.B., Nyeland, Andersen, K.J., Schwærter, R.C. & Nielsen, P.V. (1999): Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand. NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. 27 s. - Teknisk anvisning fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 27 Internet: Rapporten findes kun som PDF-fil på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside.

4 Indhold 1 Forord 5 2 Indledning 6 3 Måleprogram for miljøfremmede stoffer i ferskvand 7 4 Strategier for prøvetagning Prøvetagningsstrategier i vandløb, dræn og søer Fastlæggelse af prøvetagningsstrategi i overvågningsprogrammet 11 5 Procedurer for udtagning af prøver i vandløb, dræn og søer Prøvetagningsvolumen Udtag af vandprøver ved stikprøvetagning 18 6 Rengøring, konservering, opbevaring, mærkning og fremsendelse af vandprøver til analyse Rengøring af prøvetagningsudstyr Konservering af prøver Opbevaring af prøver 22 7 Kvalitetssikring Dokumentation af feltprøvetagning af vandprøver Kvalitetskrav, kvalitetskontrol og kvalitetssikring af analysemetoder og resultater 24 8 Referencer 26 Danmarks Miljøundersøgelser 28

5 1 Forord Denne tekniske anvisning omfatter overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand i det nationale program for Vandmiljøovervågning (NOVA 2000). Den tekniske anvisning omhandler målinger af miljøfremmede stoffer i Landovervågningsprogrammet, vandløb- og kildeprogrammet, samt søprogrammet. Anvisningen indeholder ikke en detaljeret liste over de stoffer, der skal analyseres for i de enkelte målenet. Denne udmeldes af Miljøstyrelsen. Anvisningen omfatter således prøvetagningstrategi og - frekvens, procedurer for prøvetagning, rengøring, konservering og opbevaring af vandprøver. Anvisningen omfatter ikke forskrifter for overvågningen af miljøfremmede stoffer i gylle i Landovervågningsprogrammet. Disse vil blive udarbejdet og publiceret særskilt. Der gøres opmærksom på, at der i de enkelte overvågningsår kan forekomme justeringer i såvel stoflisten, som i de anførte detektionsgrænser. 5

6 2 Indledning Denne tekniske anvisning er udarbejdet for at sikre en standardiseret overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand under NOVA Den tekniske anvisning beskriver de gældende krav til prøvetagningsstrategi, prøvetagning, konservering, opbevaring, analyse, samt generel beskrivelse og krav til dokumentation og kvalitetssikring af prøvetagning og analyser i forbindelse med udveksling af data. Anvisningen indeholder en detaljeret beskrivelse af prøvetagningsstrategi og prøvetagningsfrekvens for udtag af vandprøver i vandløb og dræn i Overvågningsprogrammet for vandløb og landovervågning. Hertil kommer beskrivelser af prøvetagningsstrategi og prøvetagningsfrekvens for vandprøver i Overvågningsprogrammet for søer. Anvisningen indeholder også beskrivelser af, hvordan selve prøvetagningen skal foregå, samt beskrivelser af hvor meget vand, der er behov for at udtage, og andre forhold som konservering, opbevaring og dokumentation af data. For oversigt over de specifikke stoffer, der skal måles for, henvises til særskilte udmeldinger fra Miljøstyrelsen. Denne tekniske anvisning forventes også løbende at blive revideret, og som minimum vil der ske en større revision efter erfaringerne indsamlet efter de to første år af overvågningsprogrammet. Det gælder specielt for programmet i søer, men formentligt også for programmet i vandløb og dræn. 6

7 3 Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer i ferskvand Hvor skal der måles? I det kommende overvågningsprogram indgår der analyser af miljøfremmede stoffer i både vandløb, søer og dræn. Programmet omfatter målinger i vandløb og særligt udpegede dræn indenfor de 5 Landovervågningsoplande, i 20 vandløb i landbrugsdominerede oplande, i 5 store vandløb og i 8 søer. I søer skal målingerne udelukkende omfatte analyser af miljøfremmede stoffer i vandfasen. Hvad skal der måles? Måleprogrammet omfatter et forskelligt antal analysevariable for de enkelte stationsnet. Måleprogrammet i ferskvand omfatter stofgrupperne: Tungmetaller Pesticider Alkylphenolforbindelser Halogenerede alifatiske kulbrinter Chlorphenyler (PCB) Chlorphenoler Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Blødgørere Anioniske detergenter Ætere Organotinforbindelser Dioxiner og furaner Der skal analyseres for det totale indhold af de pågældende miljøfremmede stoffer i vandløbsvand, drænvand og søvand. Ved hver prøvetagningsrunde skal der desuden analyseres for vandets indhold af suspenderet stof og glødetab. For oversigt over hvilke specifikke stoffer, der skal måles for, samt tidspunkt for hvornår overvågning kan iværksættes, henvises til særskilte udmeldinger fra Miljøstyrelsen. Hvor ofte skal der måles? Antallet af årlige prøvetagninger varierer imellem de enkelte stationsnet. I tabel 1 er vist, hvor mange prøver der skal udtages i det enkelte net. Tabel 1 Antallet af vandprøver der skal udtages hvert år i vandløb og dræn i overvågningsprogrammet Vandprøver fra de 8 søer medtages kun i 1999, 2001 og 2003 Prøvetype LOOP vandløb LOOP dræn 20 mindre vandløb 5 store vandløb 8 søer Vandprøver

8 4 Strategier for prøvetagning Valg af prøvetagningsstrategi og tilrettelæggelse af prøvetagning tager udgangspunkt i den eksisterende viden om især pesticiders forekomst i vandløb, dræn og søer. Det gælder specielt viden om pesticiders forekomst igennem året og forskelle imellem perioder med eller uden forudgående nedbør. Vores viden om forekomsten af tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer i danske vandløb, dræn og søer er dog endnu meget begrænset. I danske vandløb er der f.eks. kun i enkelte vandløb og søer gennemført målinger af pesticider (Spliid og Mogensen, 1995; Fyns Amt, 1996; Ringkøbing Amt, 1997; se endvidere refenceliste for yderligere litteratur). Disse pesticidundersøgelser, samt lignende undersøgelser i Sverige (Kreuger, 1996; Hessel et al., 1997) og Norge (Lode og Ludvigsen, 1997) indikerer alle, at følgende forhold gør sig gældende: Fund af pesticider både hvad angår antallet af fund og antal fundne enkeltstoffer er størst i, eller umiddelbart efter, sprøjtesæsonen. Maximale koncentrationsniveauer af enkeltstoffer og sumkoncentration er næsten altid rapporteret i forbindelse med vandprøver udtaget i eller umiddelbart efter sprøjtesæsonen i forbindelse med større nedbørs- og afstrømningshændelser. Fund af mere persistente pesticider, som f.eks. bentazon, propikonazol, fenpropimorf og simazin, kan finde sted i vinter- og forårsmånederne f.eks. i perioder med overfladeafstrømning på grund af meget nedbør og/eller snesmeltning. Miljøfarligheden af de enkelte stoffer vil afhænge både af stofkoncentrationen, eksponeringstiden og tokcitet af det pågældende stof overfor de forskellige akvatiske organismer som alger, dyreplankton, bunddyr og fisk. I den forbindelse er det vigtigt i et overvågningsprogram både at få kortlagt de maximale koncentrationer af de enkelte stoffer, samt de generelle baggrundsniveauer i og uden for sprøjtesæsonen. 4.1 Prøvetagningsstrategier i vandløb, dræn og søer Undersøgelser af forekomsten af miljøfremmede stoffer i vandløb og dræn kan tilrettelægges efter forskellige strategier afhængig af formålet med den iværksatte overvågning. Hertil kommer at viden om hvordan de enkelte stoffer opfører sig i relation til nedbrydningshastighed, sorption til jord og bioakkumulering er vigtig for planlægningen af prøvetagningsstrategi. Prøvetagningsstrategien kan tage udgangspunkt i opfyldelse af formål som: 8

9 At fastlægge den generelle baggrundsforekomst af miljøfremmede stoffer igennem året. At fastlægge forekomsten af miljøfremmede stoffer i forbindelse med brugen af stoffet(erne) i oplandet, f.eks. i sprøjtesæsonen for pesticider hvor tab til vandløb kan forekomme ved vinddrift og uhensigtsmæssig rengøring af sprøjtemateriel. At fastlægge forekomsten af miljøfremmede stoffer i forbindelse med naturlige hændelser i oplandet, som store nedbørsmængder og snesmeltning. At kvantificere transporten og dermed tabet af miljøfremmede stoffer fra hele oplandet ud fra intensive målinger. Ovenstående gælder primært for overvågningen af miljøfremmede stoffer i dynamiske medier som vandløb og dræn. I søer vil de tilførte miljøfremmede stoffer kunne registreres over længere perioder bestemt dels af vandets opholdstid i den enkelte sø, dels af det enkelte stofs opførsel med hensyn til nedbrydning, sorption, bioakkumulering og sedimentation. I søer med et længere vandskifte vil en overvågning i sommerperioden derfor bedst kunne afdække både forekomsten af miljøfremmede stoffer og deres miljømæssige betydning. De enkelte prøvetagningsstrategier i vandløb og dræn kan overordnet inddeles i fem hovedtyper: Strategi I: Vandprøver udtages som stikprøver gennem hele året med henblik på registrering af basisforekomsten af miljøfremmede stoffer. Strategi II. I veldefinerede perioder hvor de pågældende miljøfremmede stoffer anvendes til behandling af større eller mindre arealer i oplandet, udtages der vandprøver efter en nærmere fastlagt frekvens, som f.eks. i sprøjtesæsonen (pesticider) og i sommerperioden med lille vandafstrømning for miljøfremmede stoffer, der kan udledes fra punktkilder. Vandprøver kan enten udtages som stikprøver med en nærmere fastlagt frekvens eller med automatisk prøvetager som døgnintegrerede vandprøver (f.eks. effekter af spildevandsudledninger) eller som integrerede vandprøver over længere perioder (ugeprøver). Strategi III: Vandprøver udtages i perioder med lille vandføring, typisk i sensommeren (august og september) med henblik på at bestemme indholdet af miljøfremmede stoffer i vandløb der hovedsageligt stammer fra to kilder. I vandløb uden spildevandsudledninger vil overvågningen i disse måneder afdække tilstrømningen af miljøfremmede stoffer med grundvand. I spildevandsbelastede vandløb vil overvågningen medvirke til at afdække de maximale forekomster af miljøfremmede stoffer, som kan relateres til spildevandsudledninger og tilstrømningen med grundvand. Prøvetagningen kan enten gennemføres ved udtag af stikprøver eller med automatisk prøvetager. Strategi IV: I perioder med stor vandafstrømning på grund af nedbør eller snesmeltning udtages vandprøver med henblik på registrering af de maksimale koncentrationsniveauer af miljøfremmede stoffer, hvis tilførsel kan relateres til diffuse arealbidrag (vanderosion, dræ- 9

10 nafstrømning). Vandprøver udtages enten med automatisk prøvetagningsudstyr, som øjebliksprøver eller tidsintegrerede prøver, eller som intelligente stikprøver, hvor prøvetagningen målrettes mod perioder med stor vandafstrømning. Strategi V: Vandprøver udtages hyppigt gennem hele eller dele af året med henblik på at kvantificere transporten af miljøfremmede stoffer i vandløb og dræn. Vandprøver skal udtages med automatisk prøvetager. Strategi VI: Udtag af vandprøver i detailprogrammer til målrettet opsporing af kilderne til miljøfremmede stoffer i vandløb og for de diffust tilførte stoffer også deres tilførselsveje (dræn, vanderosion, vinderosion, grundvand mv.). Vandprøver skal udtages med automatisk prøvetager. 4.2 Fastlæggelse af prøvetagningsstrategi i overvågningsprogrammet Overvågning i 20 vandløb I disse vandløb skal der udtages 6 årlige vandprøver, som analyseres for en række pesticider. Overvågningen af pesticider i de 20 vandløb skal tilgodese to formål. Dels skal der ske en overvågning af forekomsten af pesticider i vandløb i de perioder, hvor pesticider benyttes mest i oplandet (sprøjteperioderne forår og efterår) med henblik på at registrere den maksimale forekomst af forskellige pesticider (strategi II). Dels ønskes en overvågning af de maksimale koncentrationsniveauer i de 20 vandløb, som oftest findes under de første større nedbørsperioder i eller umiddelbart efter sprøjtesæsonen (strategi IV). Prøvetagningen i de 20 vandløb skal tilrettelægges efter følgende program: Strategi II: Der udtages 4 vandprøver, som stikprøver, på forud fastlagte tidspunkter af året. Vandprøver udtages i sprøjtesæsonen fordelt med en vandprøve i hver af månederne maj, juni, oktober og november. Vandprøverne udtages så vidt muligt lige omkring den 15. i hver af de pågældende måneder. Dette skal sikre, at resultaterne på tværs af de 20 vandløb kan sammenlignes, idet de vil være udtaget under nogenlunde ens klimatiske forhold og på givne tidspunkter i forhold til anvendelsen af de forskellige midler. Vandprøverne udtages så vidt muligt på dage med stabile vandafstrømningforhold, dvs. dage uden forudgående store nedbørsmængder. Strategi IV: Der udtages 2 vandprøver som intelligente stikprøver, dvs. prøver udtaget ud fra en indhentet viden om nedbørs- og afstrømningsforholdene i det pågældende vandløb. Prøverne udtages i perioder med megen nedbør (> 10 mm dagsregn) og/eller hvor der kan registreres en stigning i vandstanden og vandføringen ved hydrometristationen i det pågældende vandløb. En vandprøve udtages i eller efter forårets sprøjtesæson i maj eller juni. Den anden vandprøve udtages i eller efter efterårets sprøjtesæson i oktober eller no- 10

11 vember. Det tilstræbes at udtage vandprøverne ved den første større afstrømningshændelse efter sprøjtesæsonen. Hvis der ikke falder regn i månederne maj og juni udtages vandprøven i forbindelse med eventuelle nedbørs- og afstrømningshændelser i juli, august eller september. Hvis disse ikke forekommer overføres vandprøven til efterårets program. I dette tilfælde udtages således 2 vandprøver som intelligente stikprøver under eller efter efterårets sprøjtesæson. Hvis der ikke falder regn eller registreres stigninger i vandstand og dermed i vandføringen i vandløbet i oktober udtages begge vandprøver i november, derefter i december, januar osv. Til fastlæggelse af prøvetagningsdage med intelligente stikprøver kan DMI s landsdækkende 5 døgns prognoser for nedbørsmængden benyttes. I normale år, beregnet ud fra perioden , vil 10 mm dagsnedbør i gennemsnit forekomme som vist i tabel 2. Sammen med oplysninger om de forventede nedbørsmængder vil muligheden for en løbende kontrol af udviklingen i vandstandsforholdene på hydromtristationen i det pågældende vandløb kunne optimere fastlæggelsen af prøvetagningsdagen. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at vandprøver udtages omkring tidspunktet for maksimal vandføring i vandløbet, dvs. i denne type vandløb ofte indenfor et tidsrum af 2-4 timer. Tabel 2 Gennemsnitligt antal dage med mere end 10 mm dagsnedbør i normalperioden J F M A M J J A S O N D Dage med > 10 mm nedbør 1,1 0,5 0,7 0,7 1,1 1,5 1,8 1,8 2,0 2,2 2,0 1,6 I tabel 3 er den fastlagte prøvetagningsstrategi og -frekvens vist for de 20 vandløb. Tabel 3: Prøvetagningsstrategi og -frekvens (antal vandprøver pr. måned) for de 20 mindre vandløb med overvågning af pesticider. J F M A M J J A S O N D Prøvetagningsstrategi II Prøvetagningsstrategi IV (1) 1 (1) (1) 2 (1) 2 - ): En intelligent stikprøve udtages i en af de to måneder ): En intelligent stikprøve udtages i en af de to måneder. 1 2 Overvågning i 5 vandløb i Landovervågningsprogrammet I de fem LOOP vandløb (niveau 3 og 4) skal der udtages 16 årlige vandprøver, som analyseres for en række pesticider (Miljøstyrelsens Stofliste). Overvågningen af pesticider i de 5 vandløb skal tilgodese fire formål, der i praksis overlapper hinanden. Der skal ske en overvågning af basisforekomsten af pesticider i vandløbene (strategi I). Der skal ske en overvågning af forekomsten af pesticider i vandløb i de perioder, hvor pesticider benyttes mest i oplandet (sprøjteperioderne forår og efterår) med henblik på at registrere den maksimale forekomst af forskellige pesticider (strategi II). Der skal ske en overvågning af pesticider i perioder med den mindste vandføring i 11

12 vandløb (strategi III). Der skal ske en overvågning af de maksimale koncentrationsniveauer i de 20 vandløb, som oftest findes under de første større nedbørsperioder i eller umiddelbart efter sprøjtesæsonen (strategi IV). Strategi I: Der udtages 4 vandprøver, som stikprøver, fordelt med en vandprøve i hvert kvartal, dvs. i januar, april, juli og oktober måned. Vandprøverne udtages så vidt muligt omkring den 15. i hver af de fire måneder. Vandprøverne udtages uden hensyntagen til nedbørsog afstrømningsforholdene på de planlagte prøvetagningsdage. Strategi II: Der udtages 6 vandprøver, som stikprøver, på forud fastlagte tidspunkter af sprøjtesæsonerne. Vandprøverne udtages i forårets sprøjtesæson, fordelt med to vandprøver i hver af månederne maj og juni. Hertil kommer udtag af to vandprøver i efterårets sprøjtesæson fordelt med en i hver af månederne oktober og november. Vandprøver udtages så vidt muligt lige omkring den 15. i hver af de måneder, hvor der skal udtages prøver. I måneder med 2 vandprøver udtages den anden prøve omkring den 30. i måneden. Ved prøveudtagningen i oktober skal stikprøven udtages omkring den 1. i måneden da der allerede udtages en prøve den 15. oktober under strategi 1. Planlægningen af prøvetagningstidspunkter skal sikre, at resultaterne på tværs af de 20 vandløb kan sammenlignes for nogenlunde samme tidspunkter, og dermed under nogenlunde ens klimatiske forhold. Strategi III: Der udtages 2 vandprøver, som stikprøver, i perioden med den mindste vandføring i vandløb (baseflow). De to vandprøver udtages med en prøve i august og en prøve i september under stabile eller faldende afstrømningsforhold. Prøverne udtages omkring den 15. i måneden med henblik på sammenlignelighed klimatisk mellem prøver udtaget i de forskellige vandløb. Strategi IV: Der udtages 4 vandprøver som intelligente stikprøver, dvs. prøver udtaget ud fra en indhentet viden om nedbørs- og afstrømningsforholdene i det pågældende vandløb. Prøverne udtages i perioder med megen nedbør (> 10 mm dagsregn), og/eller hvor der kan registreres en stigning i vandstanden og vandføringen ved hydrometristationen i det pågældende vandløb. En vandprøve udtages efter forårets sprøjtesæson i maj eller juni. Den anden vandprøve udtages efter efterårets sprøjtesæson i oktober. Den tredje vandprøve udtages i månederne november/december. Den fjerde vandprøve udtages i månederne februar/marts og hvis muligt i perioder med snesmeltning og overfladisk afstrømning fra marker. Det tilstræbes at udtage vandprøverne ved den første større afstrømningshændelse i/efter de to sprøjtesæsoner. Hvis der ikke falder regn eller registreres større stigninger i vandføringen i vandløbet i månederne maj og juni udtages vandprøven i forbindelse med eventuelle nedbørs- og afstrømningshændelser i juli, august eller september. Hvis disse ikke forekommer overføres vandprøven til efterårets program, dvs. til oktober prøvetagningen. I dette tilfælde udtages således 2 vandprøver som intelligente stikprøver i oktober. Hvis der ikke falder regn eller registreres stigninger i vand- 12

13 stand og dermed i vandføringen i vandløbet i oktober udtages de opsparede vandprøver i november, derefter i december, januar osv. Til fastlæggelse af prøvetagningsdage med intelligente stikprøver kan DMI s landsdækkende 5 døgns prognoser for nedbørsmængden benyttes. I normale år, beregnet ud fra perioden , vil 10 mm dagsnedbør i gennemsnit forekomme som vist i tabel 2. Sammen med oplysninger om de forventede nedbørsmængder vil muligheden for en løbende kontrol af udviklingen i vandstandsforholdene på hydrometristationen i det pågældende vandløb kunne optimere fastlæggelsen af prøvetagningsdagen. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at vandprøver udtages omkring tidspunktet for maksimal vandføring i vandløbet, dvs. i denne type vandløb ofte indenfor et tidsrum af 2-4 timer. I tabel 4 er den fastlagte prøvetagningsstrategi og -frekvens vist for de 5 LOOP vandløb (niveau 3 og 4). Tabel 4: Prøvetagningsstrategi og -frekvens (antal vandprøver pr. måned) for de 5 LOOP vandløb (niveau 3 og 4) med overvågning af pesticider. J F M A M J J A S O N D Prøvetagningsstrategi I Prøvetagningsstrategi II Prøvetagningsstrategi III Prøvetagningsstrategi IV - (1) 1 (1) 1 - (1) 2 (1) (1) 3 (1) 4 (1) 4 ): En intelligent stikprøve udtages i en af de to måneder ): En intelligent stikprøve udtages i en af de to måneder ): En intelligent stikprøve udtages i løbet af måneden ): En intelligent stikprøve udtages i en af de to måneder Overvågning i dræn I fire dræn indenfor to af LOOP-oplandene (niveau 3 og 4) skal der udtages 8 årlige vandprøver, som analyseres for en række pesticider. Vandprøverne udtages med henblik på at registrere den maksimale forekomst af forskellige pesticider i dræn og så vidt muligt de maksimalt forekommende koncentrationsniveauer af de enkelte stoffer. Da de fleste dræn i normale klimatiske år løber tørre i løbet af maj måned kan prøvetagningsstrategien i dræn ikke følge den anvendte i vandløb. Der skal i stedet fokuseres på de perioder hvor dræn igen begynder at være vandførende i starten af efteråret og nedbørshændelser. Strategi II: Der udtages 3 vandprøver som stikprøver på forud aftalte tidspunkter af året. Vandprøver udtages når drænene igen bliver vandførende i løbet af efteråret. Vandprøver udtages med en prøve i hver af månederne oktober, november og december. Vandprøver udtages så vidt muligt lige omkring den 15. i hver af de måneder, hvor der skal udtages prøver. Vandprøverne skal så vidt muligt udtages på samme tidspunkter, som i de vandløb hvortil drænvand strømmer. Herved vil forekomsten og koncentrationsniveauet af pesticider i dræn kunne sammenlignes med samtidige prøver udtaget i vandløb. Hvis drænene ikke er vandførende i oktober måned udsky- 13

14 des prøvetagningsstrategi I til start i november og de følgende prøver udskydes tilsvarende en måned. Strategi IV: Der udtages 5 vandprøver som intelligente stikprøver. Prøverne udtages i perioder med megen nedbør (> 10 mm dagsregn) og hvor der kan registreres en stigning i vandføringen i de pågældende dræn ud fra stigninger i vandstanden. Der udtages en vandprøve i månederne januar, februar/marts, oktober, november og december. I de måneder hvor der er et tidsligt sammenfald mellem drænprogram og vandløbsprogram skal vandprøver så vidt muligt udtages på samme dag. Det drejer sig om månederne februar/marts, oktober og en af vandprøverne i november eller december. Hvis der ikke falder regn og kan registreres stigninger i vandføringen i drænene i de udvalgte måneder overføres vandprøven til den næste måned og her udtages således 2 vandprøver som intelligente stikprøver. Hvis der heller ikke falder den krævede mængde nedbør og registreres stigninger i vandføringen i drænet i denne periode overføres de 2 vandprøver til næste måned, hvor der så udtages 3 vandprøver osv. Hvis der ikke falder nedbør og registreres stigninger i vandføringen i drænet i februar/marts overføres prøven til første efterårsmåned, hvor drænene igen fører vand og prøven(erne) udtages i denne måned eller den følgende. I tabel 5 er den fastlagte prøvetagningsstrategi og -frekvens vist for drænene. Tabel 5 Prøvetagningsstrategi og -frekvens (antal vandprøver pr. måned) for de 4 dræn i LOOP-oplandene med overvågning af pesticider. ): En intelligent stikprøve udtages i løbet af måneden ): En intelligent stikprøve udtages i løbet af de to måneder ): En intelligent stikprøve udtages i løbet af måneden ): En intelligent stikprøve udtages i løbet af måneden ): En intelligent stikprøve udtages i løbet af måneden J F M A M J J A S O N D Prøvetagningsstrategi II Prøvetagningsstrategi IV Overvågning i 5 store vandløb I de fem store vandløb skal der udtages 12 årlige vandprøver, som analyseres for en lang række miljøfremmede stoffer (se Miljøstyrelsens Stofliste). Vandprøverne udtages med henblik på at registrere basisforekomsten af de forskellige stoffer igennem året. For tungmetaller forventes der på sigt gennemført en tidsækvidistant og puljet prøvetagning ved brug af automatisk prøvetager, med henblik på bedst muligt, at kvantificere den totale mængde af tungmetaller, som transporteres i vandløbet. Denne metode kan dog ikke iværksættes på nuværende tidspunkt, idet det kræver en nærmere aftestning af problemer omkring konservering, opbevaring mv., som forventes gennemført i løbet af de første 1-2 år af programmet. Strategi I: Der udtages 12 vandprøver som stikprøver med en prøve i hver måned. Vandprøver udtages så vidt muligt lige omkring den

15 i hver måned. Dette skal sikre, at resultaterne på tværs af de 5 vandløb kan sammenlignes for nogenlunde samme tidspunkter, og dermed under nogenlunde ens klimatiske forhold. De udtagne vandprøver benyttes til analyser af alle stofgrupper (se Miljøstyrelsens Stofliste). I 1998/99 skal der også udtages stikprøver til analyse for tungmetaller og der gennemføres både en analyse for indholdet af opløste tungmetaller og partikelbundne tungmetaller. På en separat vandprøve måles tillige indholdet af suspenderet stof idet mængden af frafiltreret tørstof bestemmes For kviksølv udtages en separat stikprøve, hvori det totale kviksølv indhold bestemmes. I tabel 6 er den fastlagte prøvetagningsstrategi og -frekvens vist. Tabel 6 Prøvetagningsstrategi og frekvens for de 5 store vandløb med overvågning af tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. J F M A M J J A S O N D Prøvetagningsstrategi I Overvågning i 8 søer I 2001 og 2003 skal der udtages 6 vandprøver i 8 søer, som analyseres for en række miljøfremmede stoffer (se Miljøstyrelsens Stofliste). Vandprøverne udtages med henblik på at registrere basisforekomsten af de forskellige stoffer i søvandet i sommerperioden. De 6 prøver udtages med to i juni, to i juli, en i august og en i september. Prøvetagningstidspunktet bør følge prøvetagningen, der finder sted til de øvrige vandkemiske analyser i de pågældende søer. I tabel 7 er den fastlagte prøvetagningsstrategi og -frekvens vist for overvågningen i søer. Tabel 7 Prøvetagningsstrategi og -frekvens for de 8 søer med overvågning af tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer i vand. J F M A M J J A S O N D Vandprøver

16 5 Procedurer for udtagning af prøver i vandløb, dræn og søer 5.1 Prøvetagningsvolumen Overvågningsprogrammet omfatter mange forskellige stofgrupper, som stiller forskellige krav til analysemetoder. Det er derfor nødvendigt at indsamle separate vandprøver (dvs. i separate flasker) til hver analysemetode (stofgruppe i analystisk henseende). De enkelte stoffer tilhører forskellige stofgrupper i analytisk sammenhæng. Vejledende krav til prøvetagningsvolumen af vand for de enkelte stofgrupper er i givet i tabel 8. Tabel 8 Det anbefalede nødvendige prøvetagningsvolumen af vand til de enkelte stofgrupper (analytisk). I alle tilfælde skal det valgte analyselaboratorium spørges om de anbefalede vandmængder er tilstrækkelige eller eventuelt kan reduceres. Stofgruppe (analytisk) Betegnelse Prøvetagningsvolumen Gruppe 0 Suspenderet stof og glødetab 1 liter i polyethylen/teflon flaske Gruppe 1 Tungmetaller minus kviksølv 2 liter i polyethylen/teflon flaske Gruppe 2 Kviksølv 1 liter i glasflaske Gruppe 3 Chlorerede pesticider; Halogenerede aromatiske 5 liter i glasflaske kulbrinter (PAH) og Chlorphenyler (PCB) Gruppe 4 Delmængde af pesticider 1 liter i glasflaske Gruppe 5 Delmængde af pesticider 1 liter i glasflaske Gruppe 6 Delmængde af pesticider 1 liter i glasflaske Gruppe 7 Delmængde af pesticider 1 liter i glasflaske Gruppe 8 Delmængde af pesticider 1 liter i glasflaske Gruppe 9 Delmængde af pesticider 1 liter i glasflaske Gruppe 10 Delmængde af pesticider 1 liter i glasflaske Gruppe 11 Alkylphenolforbindelser, Polyaromatiske kulbrinter og Blødgørere 2 liter i glasflaske 1 Gruppe 12 Ætere og halogenerede alifatiske kulbrinter 2 liter i glasflaske Gruppe 13 Chlorphenoler (pentachlorphenol), Anioniske 2 liter i glasflaske detergenter Gruppe 14 Organotin 2 liter i glasflaske Gruppe 15 Dioxiner og Furaner 3 liter i 5 liters glasflaske 2 1): Vand til denne analyse udtages i brune glasflasker. Alle andre glasflasker er almindelige pyrex glasflasker. Der anvendes red cap låg med teflonindlæg til alle glasflasker. 2): Der anvendes 5 liters glasflaske da prøven skal nedfryses. 16

17 I hvert enkelt tilfælde skal det valgte analyselaboratorium spørges om det faktiske behov for vandvolumen til analyse af de enkelte grupper af stoffer. Med de i tabel 8 anbefalede krav til vandvolumen skal der for at dække alle pesticider, der skal analyseres for, udtages 8 stikprøver i otte forskellige glasflasker. De otte prøver skal ifølge tabel 8 bestå af syv 1 liters prøver og en 5 liters prøve. Ved de målestationer hvor der skal analyseres for tungmetaller skal der hertil udtages tre separate vandprøver: To 1 liters prøver i polyethylen/teflon flasker, samt en 1 liters prøve i glasflaske. 5.2 Udtag af vandprøver ved stikprøvetagning Udstyr Stikprøvetagning af vand fra vandløb, dræn og søer udtages ved anvendelse af pyrex glasflasker med red cap låg med teflonindlæg. Stikprøvetagning af vand til analyse af tungmetaller minus kviksølv skal dog udtages i forkonditionerede, polyethelen flasker. Vandprøve til analyse for suspenderet stof og glødetab udtages også i polyethelenflasker. Alt prøvetagningsudstyr, der kommer i forbindelse med vandprøverne (flasker, låg, filtreringsudstyr, mv.) skal rengøres omhyggeligt for at undgå kontaminering af prøverne (se kapitel 6). Prøvetagningsflasker etc. skal leveres rensede af det laboratorium, der skal udføre analysen. Hvordan og hvor udtages vandprøver? Vandløbsprøver Vandprøver i vandløb udtages manuelt i en eller som oftest i flere separate glasflasker (se afsnit ovenfor). Vandprøver udtages ved forsigtigt, dvs. uden at opmudre voldsomt fra vandløbsbunden, at vade ud i vandløbet lige nedstrøms for det valgte prøvetagningssted. Prøvetagningsstedet skal være i et frit strømmende profil så vidt muligt uden vandplanter og med tilstrækkelig vanddybde til at undgå kontaminering af vandprøven med bundsediment. Før prøvetagning skylles flasken tre gange med vandløbsvand udtaget umiddelbart under vandoverfladen ved prøvetagningsstedet. Brug ca % af flaskevolumen ved hver skylning. Hvis der er anvendt konservering i de medbragte flasker skal disse selvfølgelig ikke forskylles i vandløbsvand før den egentlige prøvetagning. For at undgå kontaminering af vandprøver skal man ikke sætte hånden for flaskemundingen under skylning, men blot omryste flasken med det udtagne vandvolumen. Efter skylning af flasken hældes skyllevand ud i nedstrøms retning for prøvetagningsstedet. Selve vandprøven til analyse for miljøfremmede stoffer udtages ved at dyppe flasken med løst påsat låg ned under vandoverfladen med mundingen i opstrøms retning. Låget fjernes og efter fyldning af flasken tages den op og låget påskrues omhyggeligt. 17

18 Ved udtag af vandprøver i flere flasker udtages prøver samme sted og indenfor så kort et tidsrum som praktisk muligt. Enkelte af stofgrupperne i tabel 8 kræver en særlig prøvetagning og håndtering: Prøvetagning for gruppe 12 stofferne i tabel 8 skal ske ved at flasken fyldes langsomt for at undgå luftbobler og flasken skal fyldes til overløb (dvs. uden at der står luft mellem vand og låg). Langsom fyldning kan ske ved at fastholde låget over den nedsænkede flaske så vandløbsvand langsomt siver ind i flasken under prøvetagning. For prøver til tungmetalbestemmelse (minus kviksølv) skal der snarest muligt efter prøvetagningen, og indenfor samme arbejdsdag, gennemføres en filtrering af prøven gennem 0,45 µm polycarbonat membranfilter. Den filtrerede vandmængde bestemmes ved vejning. Filtret med suspenderet stof placeres med plastpincet i en oplukningsflaske. Filterholderen skylles indvendigt med 10 ml Milli-Q vand, der herefter hældes over i oplukningsflasken sammen med 2 ml koncentreret salpetersyre (suprapur). Oplukningen af filteret foretages i henhold til DS 259:1982, men med reduceret syremængde, som anført. Mængden af suspenderet tørstof bestemems separat med anvendelse af samme filterstørrelse. Vandprøven, den filtrerede prøve, samt filterresten skal opbevares så kontaminering af låg og beholder undgås under transport og håndtering. Der anvendes mest hensigtsmæssigt dobbeltlag plastposer, hvor det yderste lag fjernes ved ankomsten til laboratoriet. Det må tilses, at der ikke sker forurening af låg og yderside af flasker. Håndteringen af flasken skal derfor foregå med plasthandsker, så der undgås kontaminering fra håndfladen. Plastposer og engangs plasthandsker leveres sammen med flaskerne fra laboratoriet. Hvis det valgte laboratorie skal nedfryse vandprøver skal der tages hensyn til dette ved prøvetagningen. Vandprøver skal i disse tilfælde udtages i en flaske med op mod det dobbelte volumen af det påkrævede for analysen (se afsnit 6.2). Ved prøvetagning må der ikke anvendes gummihandsker mv. idet disse for enkelte af de miljøfremmede stoffer kan medvirke til at kontaminere vandprøverne. I tvivlstilfælde spørges det valgte laboratorie omkring muligheder for anvendelse af handsker i forbindelse med prøvetagning. Personer der udtager prøverne må ikke have anvendt miljøfremmede stoffer i andre sammenhænge før prøvetagning, som f.eks. sprøjtning med pesticider. Drænvandsprøver Vandprøver i dræn udtages manuelt i en, eller normalt i flere glasflasker. Vandprøver udtages normalt direkte fra drænet i drænbrønden ved at holde flasken under den frie vandstråle. Hvis dette er umuligt på grund af stuvning mv. udtages vandprøven enten i det frie over- 18

19 løb fra overfaldet eller fra vandmagasinet i brønden. Udtag af prøver fra vandmagasinet må kun foretages i nødstilfælde når opholdstiden er meget kort, dvs. ved stor drænafstrømning (typisk stuvningssituationer hvor det frie drænudløb er under vand). Før udtag af vandprøve skal flasken skylles i drænvand udtaget samme sted, som vandprøven til analyse udtages. Ved udtag af vand i flere glasflasker gennemføres prøvetagningen indenfor så kort et tidsrum som muligt. Ellers skal de samme forhold som angivet ovenfor for udtag af prøver fra vandløb følges hvad angår mulig kontaminering af prøver mv. Søvandsprøver Vandprøver i søer udtages manuelt i en, eller normalt i flere glasflasker. Vandprøver udtages ved midtstationen i den pågældende sø (normale næringsstofstation) og udtages lige under vandoverfladen. De samme procedurer og hensyn under prøvetagningen, som angivet under prøvetagning i vandløb ovenfor følges. 19

20 6 Rengøring, konservering, opbevaring, mærkning og fremsendelse af vandprøver til analyse Alle glasflasker og polyethelenflasker, der anvendes til udtag af vandprøver til analyse af miljøfremmede stoffer, skal rengøres meget omhyggeligt for at undgå kontaminering af prøverne. Desuden skal vandprøver til analyse for visse af stofgrupperne konserveres, hvis de ikke umiddelbart, dvs. indenfor et døgn, kan bringes til et analyselaboratorium. Ved automatisk prøvetagning skal der ske en forkonservering i glasflaskerne. 6.1 Rengøring af prøvetagningsudstyr Laboratorierne har ansvar for levering af specialrensede prøvetagningsflasker, således at det sikres, at der ikke sker kontaminering af prøven fra prøvetagningsflasken. Nedenstående procedurer skal derfor kun ses som eksempler på mulige rensemetoder. Vandprøver Rengøringsmetode 1 - analyse af organiske komponenter i vandprøver Glasflasker lægges i blød i RBS-opløsning i mindst 12 timer. Glassene skylles derefter med 3 x hanevand og dernæst med 3 x milliporevand. Herefter tørres glassene i tørreovn ved 105 o C i 2 timer. Derefter udglødes glassene ved 450 o C i 6 timer. Glasvarer der har indeholdt høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer (> 1 mg l -1 ), bør ikke senere anvendes til prøver med lavt indhold af miljøfremmede stoffer. Det valgte analyselaboratorium skal have rutiner herfor. Rengøringsmetode 2 - tungmetal analyse Der anvendes nye plastflasker, som lægges i fortyndet salpetersyre (1 del salpetersyre og 3 dele vand) i minimum 1 døgn. Herefter skylles flaskerne grundigt med Milli-Q vand eller tilsvarende og fyldes tilsidst med Milli-Q vand. Flaskerne henstår fyldte med vand i minimum 1 døgn og indtil anvendelse, hvorefter de tømmes og pakkes i plastposer. Laboratoriet skal dokumentere, at den anvendte rengøringsprocedure er tilstrækkelig for anvendelse i forbindelse med prøvetagning af ferskvand. Glasflasker til bestemmelse af kviksølv lægges i blød i RBSopløsning i mindst 12 timer. Glassene skylles derefter 6 x med milliporevand. Dernæst lægges glassene i blød i 6% salpetersyre i 24 timer, hvorefter glassene igen skylles med 6 x milliporevand og tørres i støvfrit rum. Alle flasker til tungmetalanalyser skal være forkonditionerede for at minimere ionbytning mellem flaske og metallerne i vandprøven. Metode 3 - dioxin analyse Til dioxinanalyse skal der anvendes nye ovnbehandlede glasflasker. 20

21 Metode 4 - analyse af blødgørere Til analyse af blødgørere skal der anvendes nye ovnbehandlede glasflasker. 6.2 Konservering af prøver Vandprøver udtaget som stikprøver Prøver der ikke kan blive analyseret indenfor 24 timer skal normalt konserveres. Muligheden for konservering af vandprøver afhænger af hvilke komponenter, der skal analyseres for. Vandprøver til analyse af tungmetaller skal konserveres hurtigst muligt efter prøvetagningen. Konservering af vandprøver skal ske efter foreskreven filtrering. Konservering aftales i øvrigt med analyselaboratoriet. Hvis vandprøver konserveres ved frysning må flaskerne kun fyldes ca. halvt op. Prøverne skal indfryses liggende og vendes hyppigt under indfrysning for at undgå sprængning af flasken. 6.3 Opbevaring af prøver Vandprøver udtaget som stikprøver Ved transport af vandprøver fra prøvetagningsted til laboratoriet skal vandprøver opbevares på køl. Brug max-min termometer til kontrol af temperaturforhold. Alle vandprøver skal afleveres så hurtigt som muligt til laboratoriet (inden et døgn), for derefter at blive konserveret. Hvis dette ikke er muligt følges retningslinier vedrørende konservering af vandprøver efter prøveudtagning, som dette er aftalt med det pågældende amalyselaboratorium for den enkelte stofgruppe. Vandprøver udtaget med automatisk prøvetager Vandprøver skal opbevares på køl i prøvetageren og skal for de fleste stofgrupper konserveres ved tilsætning af konserveringsmiddel i prøveflaskerne forud for deres opsætning i prøvetageren. Konserveringsmetode for de enkelte stofgrupper aftales med det pågældende analyselaboratorium. 21

22 7 Kvalitetssikring Generelt En kvalitetssikring af undersøgelser af miljøfremmede stoffer (uorganiske samt organiske stoffer) i ferskvand og heraf relaterede matricer skal sikre, at de indsamlede data opfylder de kvalitetskrav, der er opstillet til målingen. Således omfatter kvalitetssikringen samtlige de processer, der indgår i målingen: planlægning prøvetagning prøvehåndtering transport og opbevaring prøveforberedelse og analyse datahåndtering rapportering Det er nødvendigt, at samtlige delprocesser er kvalitetssikrede. Dette skal ske blandt andet ved at en række standardoplysninger registreres i felten og på laboratoriet. De nedenstående oplysninger skal opfattes som de minimale krav til oplysninger, der skal indlægges i databaser sammen med de kvalitetssikrede analyseresultater. Oplysningerne skal ligeledes indberettes til fagdatacentrene ved udveksling af data. 7.1 Dokumentation af feltprøvetagning af vandprøver Ved dokumentation af ovenstående skal der ved hver prøvetagning (enkeltflaske) registreres et antal oplysninger, som er nødvendige og værdifulde i en senere bearbejdning og analyse af resultaterne. Dokumentationen omfatter altså den enkelte prøve, der er udtaget, og oplysningerne skal følge den enkelte stofanalyse. Ofte vil flere prøver skulle udtages i separate glasflasker til analyse af de enkelte stofgrupper. For hver af disse enkeltprøver skal der således ske en registrering. Som minimum registreres nedenstående oplysninger. Registreringen skal ske i felten af personen der udtager prøverne. Vandløbsnavn Stationsnavn Stationsnummer Rekvirent af prøve (amt) Dato og tidspunkt for prøvetagning Eventuel slutdato og tid for prøvetagning (ved automatisk prøvetagning) Prøvetype (kodeliste) Prøvetagningsudstyr (kodeliste) Flasketype (kodeliste) 22

23 Konservering i felt (kodeliste) Prøvetagningsinterval (ved anvendelse af automatisk prøvetager) Flowkonstant (ved flowproportional prøvetagning) Antal udtagen stikprøver som den puljede prøve består af (ved anvendelse af automatisk prøvetager) Vandtemperatur ved prøvetagning Bemærkninger om opbevaringstemperatur i transport Bemærkninger om feltprøvetagning Det er vigtigt, at alle udtagne vandprøver umiddelbart efter udtag lægges på køl i køletaske eller lignende, og at der holdes en temperatur på < 5 oc under transport indtil aflevering af vandprøver på analyselaboratorie. Hvis dette ikke er tilfældet, skal oplysninger om opbevaringstemperatur indberettes i bemærkninger til feltprøvetagning. 7.2 Kvalitetskrav, kvalitetskontrol og kvalitetssikring af analysemetoder og -resultater Generelt Til analyse af kemiske stoffer og forbindelser i ferskvand med videre kan der anvendes forskellige analysemetoder, som vil være afhængig af det enkelte analyselaboratoriums udstyr og metodeudvikling samt af specifikke krav stillet af Miljøstyrelsen. I forbindelse med analysemetodernes kvalitet skal laboratoriernes analysemetoder kunne dokumenteres at leve op til de kvalitetskrav, som stilles dels af Miljøstyrelsen og dels af de relevante fagdatacentre. Til indberetning af data vil der blive oprettet STANDAT-koder for alle de stoffer, der skal analyseres med plads til angivelse af kvalitetsparametre (detektionsgrænse, præcision og nøjagtighed). Dokumentationen skal endvidere foreligge på laboratorierne og skal kunne rekvireres af brugerne. Kvalitetskrav til beregning af detektionsgrænser: Kravet til analysemetodernes detektionsgrænser er anført i Miljøstyrelsen (1999). Detektionsgrænserne skal beregnes, således som dette hidtil har været praksis. Der henvises for eksempel til bogen: Metodevalidering, VKI /1/. Analysemetodens præcision: Laboratoriet skal føre intern kvalitetskontrol med kontrolkort og med brug af et egnet referencemateriale. For de uorganiske stoffer er denne praksis beskrevet i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 637 /2/. For de organiske stoffer og forbindelser skal Miljøstyrelsens krav hertil være opfyldt. Ved afrapporteringen anføres præcisionen (angivet som S T, den totale standardafvigelse). Analysemetodens nøjagtighed: Analysemetodens nøjagtighed dokumenteres ved brug af et relevant, certificeret referencemateriale (hvor dette findes). Hvor der ikke fin- 23

24 des et certificeret referencemateriale, anvendes der et andet kontrolmateriale med kendt indhold. Ved afrapporteringen anføres metodens nøjagtighed (angivet som % genfinding), hvor dette er påkrævet, samt en angivelse af, hvordan sporbarheden er tilvejebragt. Miljøstyrelsen anviser, hvilke præstationsprøvninger analyselaboratorierne skal deltage i, og ligeledes, hvilke kvalitetskrav, der skal være opfyldt. Data rapportering Specielt med hensyn til rapportering af analyseresultater skal denne omfatte en dokumentation dels af feltmæssige forhold, forhold for prøvetagning, -transport og -opbevaring og dels af den relevante analysekvalitet. For hvert enkelt stof, der rapporteres, skal analyseresultatet, sammen med de i afsnit 7.1 angivne feltoplysninger, være ledsaget af følgende oplysninger: Navn på analyselaboratorium Opbevaringstemperatur på laboratoriet (kodeliste) Dato for prøvens modtagelse på analyselaboratorie Klokkeslæt for prøvens modtagelse på analyselaboratorium Dato for konservering af prøve på analyselaboratorie Klokkeslæt for konservering af prøve på analyselaboratorie Dato for analyse af prøven på laboratorie STANDAT-kode for stof analyseret eller anden kode Konserveringsmiddel/-metode i laboratoriet (kodeliste) Prøvevolumen til analyse Analysemetode (kodeliste) Eventuel forbehandling (kodeliste) Eventuel filtreringsmetode (kodeliste) Oplukningsmetode (kodeliste) Fraktion analyseret (kodeliste) Resultat af analysen Detektionsgrænse Præcision (standardafvigelse som S T ) Analysemetodens nøjagtighed( genfinding), hvor dette er påkrævet Genfindingsmetode (kodeliste) Bemærkninger laboratorieanalyse Se eventuelt mere om kvalitetssikring i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv. Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 637 /2/. Referencer: /1/: Håndbog i Metodevalidering for Miljølaboratorier, VKI december /2/: Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 637 af 30 juni

25 8 Referencer Dansk Center for Pesticidforskning (1996): Nyhedsbrev Nr. 1, februar DMU (1990): Pesticidinterkalibrering, April Felding, Gitte & Mogensen, Betty Bhgel (1995): Også pesticider i drænvand og vandløb. Landsbladet Mark - 10/95 - p Fyns Amt (1992): Vandmiljøovervågning - Vandløb Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdeling. Fyns Amt (1995): Vandmiljøovervågning. Vandløb 1994, Maj Fyns Amt (1996): Vandmiljøovervågning. Vandløb 1995, Maj Fyns Amt (1997): Vandmiljøovervågning. Vandløb 1995, Maj Helweg, A. (1995): Pesticides in precipitation and surface water. Nordic Council of Ministers -TemaNord 1995:558 Helweg, A. (1992): Pesticides in the aquatic environmnet. Appearance and effect. Seminar, Tune Landboskole. Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsrg - Beretning nr. S2181, Jensen, Chr.A., Holm, P. & Nordemann, P. (1992): En giftig sag i Giber Å. Vand & Miljø 5/ p Lode, O. og Ludvigsen, G.H Jordsmonnovervåkning i Norge - JOVÅ. Rapport fra overvåkningen av plantevernmidler Jordforsk og Planteforsk, Norge, 39 s. Kreuger, J. (1992): Uttransport av bekæmpningsmedel från et mindre avrinningsområde. Meddelande nr. 39. Södra Jordbruksforsokningsdistriktet, Sveriges Lantbruksuniversitet. Larsen, S.E. m.fl. (1995): Vandmiljøplanens Overvågningsprogram, Vandløb og kilder, Faglig rapport fra DMU nr Miljøstyrelsen (1994): Bekæmpelsesmiddelstatistik. Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 1, 37s. 25

26 Rasmussen, D. (1995): Surface Water Model for Pesticides - SLOOT.BOX. Danish Environmental Protection Agency - Environmental Project No. 311, Spliid, N. H. (1993): Pesticider i vand, Parallelprøvning, september 1992, Faglig rapport fra DMU, nr. 78, 113 s. Spliid, N.H. og Mogensen, B.B. (1995): Udvaskning af pesticider fra landbrugsjord. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 11, 105 s.. Wiberg-Larsen, P., Adamsen, N.B., Knudsen, J. og Larsen, F.G. (1991): Sprøjtegifte truer fynske vandløb. Vand og Miljø, 8, Wiberg-Larsen, P., Pedersen, S.E., Madsen, H.B., Knudsen, J., Larsen, F.G. og Adamsen, N.B. (1994): Renere vandløb på Fyn. Vand og Jord, Vol.1, nr. 1,

27 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet. DMU s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning indenfor natur og miljø. Henvendelser kan rettes til: Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: URL: Direktion og Sekretariat Forsknings- og Udviklingssektion Afd. for Atmosfærisk Miljø Afd. for Havmiljø Afd. for Mikrobiel Økologi og Bioteknologi Afd. for Miljøkemi Afd. for Systemanalyse Afd. for Arktisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fax: Overvågningssektionen Afd. for Sø- og Fjordøkologi Afd. for Terrestrisk Økologi Afd. for Vandløbsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 12-14, Kalø 8410 Rønde Tlf.: Fax: Afd. for Landskabsøkologi Afd. for Kystzoneøkologi Publikationer: DMU udgiver faglige rapporter, tekniske anvisninger, temarapporter, samt årsberetninger. Et katalog over DMU s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web. I årsberetningen findes en oversigt over det pågældende års publikationer.

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsen December 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af

Læs mere

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Marts 2006 Betydning af erstatning af DS

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Januar 2017 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Tekst: Flemming Mønsted Claësson ISBN:

Læs mere

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03 Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Anna Gade Holm, FDC Punktkilder TA henvisninger TA. nr.: P03 Version: 1 Gyldig fra: 01.03.2012 Sider:

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

Udbud af analyseopgaver

Udbud af analyseopgaver Udbud af analyseopgaver Specifikation af krav til analysekvalitet Bind 1 - Udbudsmateriale FVD Foreningen af Vandværker i Danmark Rapport Februar 2004 Udbud af analyseopgaver udarbejdet af Vandværkets

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 25. juni 2015 QA: Emne:

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Egenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011.

Egenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011. Naur Losseplads Vembvej 12 7500 Holstebro Sendt med digital post til cvr. nr. 29189927 Virksomheder J.nr. MST-1272-01245 Ref. LOBMA/BEVCH Den 6. april 2017 Påbud om supplement til eksisterende egenkontrolprogram

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Revisionshistorie metodedatablade, kemi Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 28. november 2013 QA: Emne: Maj-Britt Fruekilde

Læs mere

Årsberetning 2006 af Ulla Lund

Årsberetning 2006 af Ulla Lund NYT FRA 2007/2 ISSN: 1901-5437 Årsberetning 2006 af Ulla Lund Referencelaboratoriet for miljøkemiske analyser er etableret i henhold til kontrakt mellem Miljøstyrelsen og Eurofins A/ S. Første aftale blev

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. Vandkvalitet i vandløb OVERVÅGNINGSPROGRAM. Udarbejdet af Brian Kronvang og Aage Rebsdorf

Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. Vandkvalitet i vandløb OVERVÅGNINGSPROGRAM. Udarbejdet af Brian Kronvang og Aage Rebsdorf OVERVÅGNINGSPROGRAM Vandkvalitet i vandløb Prøvetagning og analysemetoder Udarbejdet af Brian Kronvang og Aage Rebsdorf Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium Forord I dette hæfte gives der anvisninger

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referencelaboratoriets arbejde består af en række løbende opgaver, der er beskrevet under punkt

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Revisionshistorie - metodedatablade

Revisionshistorie - metodedatablade Revisionshistorie - metodedatablade Metodedatablad Version Revision Dato M059, 03 Under målemetode er behandling med stærk syre 04.02.2015 Glyphosat og AMPA fjernet. Krav til konservering og opbevaring

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437 Årsberetning 2007 Referencelaboratoriet for miljøkemiske analyser er etableret i henhold til kontrakt mellem Miljøstyrelsen (nu overgået til By- og Landskabsstyrelsen) og

Læs mere

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264.

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264. [Tom side] Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Phenoler i drikkevand Præstationsprøvning Bente Nyeland, Birthe Kvamm Afdeling for Miljøkemi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr.

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

En kundes behov for analysekvalitet.

En kundes behov for analysekvalitet. En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Tank ved Hangar, vandprøvetagning m.m., 2016

Tank ved Hangar, vandprøvetagning m.m., 2016 Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Notat Etablissement: 9117 Station Mestersvig Dato: 28. november 2016 Tank ved Hangar, vandprøvetagning m.m., 2016 Indledning

Læs mere

Organiske mikroforureninger

Organiske mikroforureninger Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen 2000b). De enkelte stoffer er placeret

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløb: Sediment og biota. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløb: Sediment og biota. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V20 Version: 1 Oprettet: 12.5.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 12 Sidst ændret: V18

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: A4 Arkitekter og Ingeniører A/S Gladsaxevej 104 2860 Søborg Att: Peter Tordgaard Sagsnavn/ ref: Bellmansgade 7-37

Læs mere

Titel: Kviksølv i fisk i søer prøveindsamling. Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09

Titel: Kviksølv i fisk i søer prøveindsamling. Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09 Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09 Version: 2 Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger http://bios.au.dk/videnudveksling/til

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Natur og Miljø har foretaget yderligere undersøgelser ved Collstrupgrunden. Formålet har været at undersøge, om de nærliggende vandhuller

Natur og Miljø har foretaget yderligere undersøgelser ved Collstrupgrunden. Formålet har været at undersøge, om de nærliggende vandhuller Notat Den 22. november 2010 Undersøgelse af vandhuller Natur og Miljø har foretaget yderligere undersøgelser ved Collstrupgrunden. Formålet har været at undersøge, om de nærliggende vandhuller er påvirket

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Miljøstyrelsen Teknisk Notat November 2004 Analysekvalitet og metoder

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Rettelsesblad 1 inkl. spørgsmål besvarelse

Rettelsesblad 1 inkl. spørgsmål besvarelse Til potentielle tilbudsgivere ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 9. december 2016 SIDE 1/10 REF JNAN PROJEKTNR A079946 Rettelsesblad 1

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering

Læs mere

Vi er ikke nærmere bekendt med projektet på den enkelte parcel. Ejendommen har matrikel nr.: 22CH Stenløse By, Stenløse.

Vi er ikke nærmere bekendt med projektet på den enkelte parcel. Ejendommen har matrikel nr.: 22CH Stenløse By, Stenløse. Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøteknisk undersøgelse - Orienterende Matrikelnummer 22CH Stenløse By Sag nr. B24278. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Dines

Læs mere

Organiske mikroforureninger

Organiske mikroforureninger Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen, 2000b). De enkelte stoffer er

Læs mere

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09 Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017

Læs mere

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet.

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet. Vandkvalitet: Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 1. Kvalitetskrav, som drikkevand og vand, hvortil der stilles særlige kvalitetskrav, herunder vand til

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010. Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere