gode råd fra forskerne Lær ledelse af roskilde festival Husk ros og humor

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gode råd fra forskerne Lær ledelse af roskilde festival Husk ros og humor"

Transkript

1 gode råd fra forskerne Lær ledelse af Roskilde Festival Ny undersøgelse: Frivillige kræver noget særligt Frivilligledere: Husk ros og humor Ledelseskonsulent: Glem ikke de fastansatte Ledelse af frivillige en vigtig del af fremtidens velfærd Masser af inspiration til ledere i kommuner og regioner

2 2 3 Frivilligleder Indhold Vi ser i disse år en ny tendens i samspillet mellem det civile samfund og det offentlige. De frivillige og deres orga- fremlægge projektets resultater som facit eller anbefalinger, men at give et mere kalejdoskopisk og åbent billede af de mulig- Frivilligleder Om baggrunden for Væksthus for Ledelses projekt. nisationer tilbyder ikke blot at hjælpe borgerne som et selvstændigt alternativ eller supplement til det offentliges tilbud. Nu går de frivillige og offentlige parter i stigende heder, udfordringer og løsninger, der er på spil for de offentlige ledere. I dette magasin fremlægger vi således i kort journalistisk form en række af de Frivillige leverer flødeskum og nytænkning... 4 Forskerne bag ny undersøgelse sætter frivilligbølgen i perspektiv. grad sammen om i fællesskab at levere bedre velfærd til borgerne. resultater og indtryk, projektet har kastet af sig. Formålet er at inspirere til ledelses- Uden mod og humor går det ikke... 6 Der er meget godt at sige om den tendens, og de fleste er enige om, at der er store potentialer i det frivillige engagement. faglig refleksion og diskussion blandt de decentrale ledere i kommuner og regioner, der til daglig har kerneopgaven og de fri- Inddrag og ros jeres frivillige To frivilligledere deler ud af deres erfaringer. Der er også stillet mange relevante kritiske spørgsmål til udviklingen. Blandt dem, hvad samproduktionen kan betyde for kvalite- villiges bidrag til den tættest inde på livet. Også på andre ledelsesniveauer og i de faglige og de frivilliges organisationer er Her hjælper de frivillige... 8 Fire glimt fra det frivillige Danmark. ten af den service, borgerne modtager, og der forhåbentlig stof til både eftertanke og for de offentligt ansattes vilkår. I denne publikation tager vi ikke stilling for eller imod det tætte samarbejde debat. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange ledere, medarbejdere, fri- Omfavn ikke de frivillige for hårdt Gode råd og advarsler fra en ekspert i frivillighed. _TO19116.CR2 Ledelse af frivillige Væksthus for Ledelse, 2013 Projektledelse: Morten Eiler Hansen, BUPL mellem offentlige og frivillige parter. Vi konstaterer blot, at det efter alt at dømme er kommet for at blive. Det store flertal af kommuner har fx allerede et formaliseret samarbejde med frivillige foreninger og mange af dem har planer om at involvere frivillige yderligere og mere direkte i den offentlige opgaveløsning. Vi retter derfor fokus mod et afgørende og hidtil underbelyst aspekt af samarbejdet: Hvad betyder det for den en- villige og organisationer, der har bidraget til projektet med deres synspunkter, erfaringer og gode råd. Væksthus for Ledelse Sine Sunesen, KL Formand Bodil Otto, KTO Næstformand Frivillige giver og kræver noget særligt Resultater af ny rundspørge blandt ledere i kommuner og regioner. Topleder: Frivillighed skal ikke forceres Fra vision til virkelighed i Gribskov Kommune. Ondt blod eller frugtbart samarbejde Om forholdet mellem ansatte og frivillige. 3 udfordringer ved at lede frivillige Stine Hald Larsen, KL Lene Viinberg, Danske Regioner kelte offentlige leder, at de frivillige nu inviteres med helt ind i den offentlige sektors maskinrum? Hvordan får lede- Borgerne skal ikke hjælpes Innovationsekspert om at producere velfærd sammen. Faglige konsulenter: ren det meste og bedste ud af de frivil- Eva Sørensen, RUC Jacob Torfing, RUC liges engagement og ressourcer uden at kunne bruge mange af sine almindelige ledelsesbeføjelser? Stop de modstridende signaler Frivilligforsker om den offentlige sektors vægelsind. Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Artikler: Marie Preisler For at afdække disse og en række andre ledelsesmæssige spørgsmål har Væksthus for Ledelse gennemført dette projekt. Med Du må aldrig trække chefkortet Hvad kan offentlige ledere lære af Roskilde Festival? og Claes Amundsen hjælp fra to fremtrædende forskere på om- Grafisk design: Karen Krarup Forsidefoto: Thomas Søndergaard Tryk: PrinfoTrekroner ISBN: rådet har Væksthuset både fået kortlagt den eksisterende viden på området og selv gennemført nye undersøgelser. Udviklingen er stadig relativt ny, og den veldokumenterede viden på området er Læs alt om projektet på lederweb.dk/ frivillige Læs mere om ledelse af frivillige Links til nyttig viden. Sagt om ledelse af frivillige...bagsiden ISBN: pdf endnu sparsom. Derfor har vi valgt ikke at

3 4 5 Forskere: Frivillige leverer flødeskum og nytænkning Når først det er kommet i gang, går samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige næsten altid godt. Men samarbejdet kalder på nye former for ledelse. Det ser lidt sjovt ud, når 80-årige undervises i rullefald af en karatemester. Men det giver god mening: Masser af ældre falder hvert år, og med den rigtige teknik kan de spare sig selv og samfundet for brækkede hofter og håndled. Takket være et samarbejde mellem Odense Kommune, en lokal gymnastikforening og en frivillig motionsguide er adskillige ældre fynboer nu blevet rustet til mødet med et glat køkkengulv. Det er et godt eksempel på en opgave, som kommunen aldrig ville have løftet alene, siger Jacob Torfing. Han og Eva Sørensen er begge professorer ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Sammen har de udarbejdet rapporten Ledelse af frivillige for Væksthus for Ledelse. Undervejs har de talt med både ledere, medarbejdere og frivillige, ligesom de har pløjet sig gennem den videnskabelige litteratur på området. Se tekstboks. Det har overrasket os, hvor positive erfaringerne er. Stort set alle fortæller, at der nok er udfordringer, men at samarbejdet er fantastisk givende og udbytterigt. Når den første modstand er overvundet, opdager ledere og medarbejdere, at de frivillige kan tilbyde noget helt andet end dem, der får løn. Det handler ikke om at erstatte arbejdskraft, men om at føje nye dimensioner kald det bare flødeskum til servicen. Samtidig skaber de frivillige innovation, siger Eva Sørensen. Samarbejde af nød og lyst Ifølge Torfing og Sørensen er der især to grunde til, at stadig flere frivillige hjælper det offentlige med at levere velfærdsydelser. Den ene er ren nødvendighed: Det offentlige har ganske enkelt ikke selv råd til at opfylde borgernes stigende krav og forventninger. De sidste 30 år har det offentlige satset på, at effektiviseringer, udliciteringer og bedre ledelse kunne lukke kløften mellem borgernes ønsker og begrænsede ressourcer. I dag må vi konstatere, at new public management ikke gør det alene. Derfor er der brug for at sætte stikket i borgeren altså at gøre den enkelte til medansvarlig for både sin egen og andres velfærd, siger Jacob Torfing. Den anden grund er det sociale overskud, som stadig flere borgere har, og som udmøntes i lysten til at hjælpe. De frivillige drives af meget forskellige faktorer. Nogle bliver frivillige af ren altruisme, andre har en sag, de kæmper for. Og så er der en del, som selv er ensomme og isolerede og melder sig for at komme ud blandt andre. Tilsammen udgør de en meget stor ressource, siger Torfing. En ny kultur Den ressource har det offentlige i stigende grad fået øjnene op for, og langt de fleste kommuner har i dag en frivilligpolitik. Der bliver sendt kraftige politiske signaler fra kommunalbestyrelserne i denne tid, og jeg er sikker på, at det her vil slå massivt igennem i de næste par år. Det begynder med en politik, men efterhånden bliver der opstillet konkrete mål, som forvaltningerne kommer til at styre efter, siger Jacob Torfing. Som et eksempel nævner han Roskilde Kommune, som har arbejdet med en ambition om, at frivillige permanent skal være engageret i den sociale indsats. Der er masser af praktiske udfordringer, når det offentlige skal samarbejde med frivillige. Først og fremmest de ledelsesmæssige: Hvordan sikrer man den vedvarende motivation hos mennesker, som ikke får løn for deres indsats, og som kan stoppe uden varsel? Der er bekymringen for kvalitet: Kan man gøre de frivillige ansvarlige for kommunens serviceniveau? Hertil kommer de personalemæssige aspekter: Hvordan får man fx overbevist medarbejdere og faglige organisationer om, at frivillige ikke fortrænger lønnet arbejdskraft? Det er udfordringer, Torfing og Sørensen har mødt i deres interview med ledere, medarbejdere og frivillige, men som der stort set altid bliver fundet gode løsninger på. Vores studie understreger, at alle kan drage fordel af samarbejdet. Der er ikke tabere og vindere. Vi oplevede fx en hospitalsafdeling, hvor personalet først var skeptiske over for tanken om frivillige. Men da de fik konkrete erfaringer med de frivillige, begyndte medarbejderne at værdsætte og efterspørge samarbejdet, fordi sundhedspersonalet nu fik mere tid til kerneopgaverne. Når der sidder en frivillig og holder en ældre patient i hånden, kan sygeplejersken bedre koncentrere sig om det sundhedsfaglige, siger Eva Sørensen. Sådan kommer du i gang Ledelse af frivillige Hvordan leder man frivillige, der producerer velfærd sammen med det offentlige? Det har været det styrende spørgsmål i Rapporten er kort og let at læse med masser af citater. Den er bygget op om femten centrale spørgsmål om forskellige aspekter af ledelse af frivillige. RUC-professorerne Jacob Torfing og Eva Sørensen står bag undersøgelsen af frivillige ledere sammen med Væksthus for Ledelse. Jacob Torfing og Eva Sørensens fire enkle råd: Få øje på mulighederne Se på din organisation: Hvor er der opgaver, som ikke bliver løftet? Hvor kan frivillige tilføje en ekstra dimension? Lær af naboen Hvem i organisationen, kommunen eller Foto: Tomas Bertelsen den interviewundersøgelse, de to RUC- nabokommunen har erfaringer med professorer har gennemført for Væksthus Inden interviewundersøgelsen gennem- frivillighed? Hent hjælp og inspiration for Ledelse. gik forskerne den teoretiske litteratur om hos dem. emnet og skrev en grundig faglig artikel, Rapporten bygger på fem fokusgrup- der sætter en række vigtige begreber om Giv dine medarbejdere ansvar peinterview med henholdsvis offentlige frivillighed, ledelse og samproduktion af Inddrag dem i planlægningen, og gør ledere, medarbejdere og frivillige i alt velfærd på plads. dem til ledere af frivillighed. 34 personer. Fokusgrupperne bestod af folk fra områderne ældre, sundhed, inte- Både rapporten og den faglige artikel kan Begynd i det små gration samt kultur- og fritidsområdet. findes på Væksthus for Ledelses hjemme- Vælg en afgrænset opgave, som er til side. Se også side 22. at overskue, og hvor der er plads til at begå fejl. Prøv dig frem.

4 6 7 En leder af frivillige skal holde af mennesker og tåle et vist kaos, vurderer Dorte Askholm, der leder 100 frivillige på Aalborg Universitetshospital. Det er noget pjat, at frivillige ikke kan ledes. De kan og skal ledes, men lederen skal kunne tåle, at opgaverne ikke altid bliver løst lige efter bogen. Det er erfaringen hos Dorte Askholm, HR- og udviklingskonsulent og leder af frivilligkorpset på Aalborg Universitetshospital. Hospitalet har tilknyttet cirka 100 frivillige, som hver bruger otte timer om måneden rundtomkring på hospitalet. De fungerer som en slags pårørende, der hygger om og taler med patienter, tager imod besøgende, viser vej og lignende. Organiseringen af de frivillige er placeret centralt i HR-afdelingen hos Dorte Askholm. Hun rekrutterer og godkender alle frivillige og organiserer, hvor og hvornår de kommer. Det er også hende, der udstikker retningslinjer og skærer igennem, når der opstår tvivl om, hvilke opgaver en frivillig må udføre. Det sker jævnligt. Frivillige gør hospitalet mere menneskeligt, men må aldrig blive uundværlige. Deres arbejdsopgaver er klart definerede og clearet med medarbejdernes faglige organisationer. Alligevel kan den frivillige eller afdelingen komme i tvivl, og så skal de spørge mig. Vigtigt, når du skal lede frivillige: Du skal holde af mennesker og kunne håndtere kaos og underlige problemer. Du skal være modig og kunne tåle, at tingene ikke altid går, som du vil. Det er en stor fordel, hvis du har humor. Uden mod og humor går det ikke Pårørende-testen Som tommefingerregel lyder hendes svar, at en frivillig kun må udføre opgaver, en pårørende også kunne løse. Vi lukker frivillige ind på et hospital med syge mennesker, så der skal være faste og synlige rammer, og det opleves ikke som hæmmende for de frivilliges engagement. Men som leder af frivillige skal jeg også kunne tåle kaos, for det går ikke altid som aftalt, siger hun. Når en frivillig har kørt 40 kilometer fra Løgstør for at tale med sin leder uden at varsle sit besøg på forhånd er Dorte Askholm nødt til at skubbe andre aftaler til side og tage sig tid til den samtale. Og hvis en frivillig overtræder en regel, duer en skideballe ikke. Det gælder om at opbygge et tillidsforhold, så de frivillige selv fortæller, når de har gjort noget, de ikke skulle. Så det er vigtigt, at jeg kan tåle, at tingene ikke altid bliver gjort på min måde og helst også grine lidt. Som leder af frivillige må man ikke tage sig selv alt for alvorligt, siger hun. Som leder af frivillige må man ikke tage sig selv alt for alvorligt, understreger Dorte Askholm, leder af hospitalets frivilligkorps. Rolf Rolsted i dialog med en gruppe flygtninge og en af de frivillige, der er med til at hjælpe dem godt på plads i Hedensted Kommune. Foto: Thomas Søndergaard Inddrag og ros jeres frivillige Når flygtninge skal falde til i Hedensted, spiller frivillige en vigtig rolle. Det er interkulturel konsulent Rolf Rolsted omhyggelig med at anerkende, for frivillige behøver ros. En somalisk pige uden familie kom for nylig til Hedensted Kommune som flygtning og blev straks sat i kontakt med en borger, der har meldt sig til Hedensted Kommunes korps af frivillige kontaktpersoner til flygtninge. For frivillige kan noget helt unikt, forklarer Rolf Rolsted, interkulturel konsulent og en af de kommunale medarbejdere, der har dialogen med de frivillige. Vi har taget imod cirka 150 flygtninge. De fleste kender kun socialrådgiveren i kommunen, når de ankommer og skal opbygge et socialt netværk. Det har de frivillige allerede, så de er en fantastisk nøgle til integration, og vi bruger frivillige overalt, hvor det er muligt, siger han. Kommunen har et korps på cirka 40 frivillige kontaktpersoner og har netop annonceret efter flere. Alene i 2013 vil Hedensted modtage 41 flygtninge, så der er masser af nye borgere, som trænger til en hjælpende hånd fra en lokal borger for at falde godt til. Som en mindre landkommune har Hedensted ikke ressourcer til en fast frivilligkoordinator, men det overvejes at udpege en fast tovholder. For det er meget vigtigt at nurse sine frivillige, viser de hidtidige erfaringer. Skal behandles som medspillere De store frivilligorganisationer inviterer de frivillige på kurser, men den slags er mange af vores frivillige ligeglade med. Deres fokus er meget lokalt. Det betyder mere for dem, at vi viser, at vi værdsætter deres indsats, og behandler dem som medspillere. Vigtigt i samarbejdet med de enkelte frivillige Pålæg dem ikke opgaver spørg, og acceptér et nej, Informer dem løbende, og lyt til deres vurderinger. Klæd dem godt på til opgaverne, og vær klar til at træde hjælpende til efter behov. Udtryk, at du ser og anerkender det. de gør. Eksempelvis har en gruppe frivillige afholdt et madlavningskursus for flygtninge og danskere sammen med en kostvejleder fra kommunen. I tiden derefter oplevede de deltagende flygtninge at blive mødt med et hej på gaden. Pludselig var der nogle, de kendte. Den slags initiativer er meget afgørende for integrationen og det skal vi huske at give de frivillige masser af ros for, siger Rolf Rolsted. Det motiverer også den frivillige, når kommunen åbner for dialog om den flygtning, vedkommende er kontaktperson for, oplever Rolf Rolsted. Vi kan sagtens uden at bryde tavshedspligten tage den frivillige med på råd. På den måde får vi både værdifulde input og giver den frivillige en vigtig oplevelse af at være vores medspiller, siger han. Foto: Thomas Søndergaard

5 8 9 Her hjælper de frivillige Fire eksempler på de mange forskellige velfærdsopgaver, frivillige løser i samarbejde med kommuner og regioner. Over 100 frivillige Over 100 frivillige i medborgerhuset i medborgerhuset Der Der er er vendt vendt op op og og ned ned på på opgavefordelingen opgavefordelingen i i medborgerhuset medborgerhuset i i Varde, Varde, efter efter at at huset huset har har åbnet åbnet dørene dørene for frivillige. for frivillige. Det har Det givet har langt givet flere langt tilbud flere og brugere. tilbud og brugere. Vardes medborgerhus er aktivitetscenter er for kommunens kommunens pensionister pensionister og efterlønsmodtagere og efterlønsmodtagere og bruges for om og aftenen bruges af om foreninger aftenen af og foreninger til åbne arrangementer. og til åbne Husets arrangementer. over 100 frivillige Husets spiller over 100 en central frivillige rolle: spiller Undervisningen central på rolle: de cirka Undervisningen 60 faste kurser på de i alt cirka fra 60 edb til sang faste er kurser lagt i hænderne i alt fra edb på til frivillige, sang er der lagt også i hænderne på og frivillige, udsmykning, der også skovler står sne, for foredrag, fejer fortov, ud-går i står for foredrag banken, smykning, udfører skovler kontorarbejde sne, fejer og fortov, laver går kaffe. i banken, udfører Det fastansatte kontorarbejde personales og laver opgave kaffe. er at lede og facilitere Det de fastansatte mange frivillige. personales Det har opgave krævet er at kurser lede i at uddelegere og facilitere og de koordinere mange frivillige. samt i Det konfliktløsning har krævet og mødeledelse. kurser i at uddelegere og koordinere samt i konfliktløsning Omlægningen og mødeledelse. har øget aktivitetsniveauet betragteligt, fortæller Omlægningen husets har leder, øget Susse aktititetsniveauet Pedersen: betragteligt, Vi kan tilbyde fortæller brugerne husets markant leder, Susse flere Pedersen: før, og vi har fået fire gange så mange brugere, der aktiviteter end også Vi er mere kan tilbyde tilfredse brugerne end tidligere. markant flere aktiviteter At være end frivillig før, og anses vi har også fået fire for gange en aktivitet, så mange og frivillige brugere, betaler derfor også 200 er mere kroner tilfredse om året end for at tidligere. være medlem At akkurat være frivillig som husets anses øvrige også for brugere. en aktivitet, og frivillige betaler derfor 200 kroner om året for at være medlem akkurat som husets øvrige brugere. Frivillige giver it- og lektiehjælp på biblioteket Brugerne af Glostrup Bibliotek kan få hjælp til lektier og it-problemer hos bibliotekets frivillige, der også hjælper til ved kulturelle arrangementer. Mange især ældre borgere dukker op, når Glostrup Bibliotek en gang om ugen inviterer til it-café på biblioteket. Her kan borgere med computerproblemer eller lyst til at lære mere om it få hjælp og undervisning af ti frivillige, der bestyrer it-caféen. De frivillige er en blandet flok. De fleste er pensionister med interesse for it, enkelte arbejder professionelt med it og har valgt at afsætte et par timer om ugen til at møde op på biblioteket for at hjælpe. It-caféen er bibliotekets nyeste frivilligaktivitet. Biblioteket driver også en lektiecafé, hvor cirka ti frivillige tilbyder lektiehjælp til børn. Derudover har biblioteket tilknyttet en håndfuld frivillige, der hjælper til med kaffebrygning og tager imod billetter, når biblioteket holder kulturelle arrangementer. Vi ser det som en naturlig opgave for et bibliotek at tilbyde lektiehjælp og it-rådgivning, men havde ikke selv ressourcerne. De frivillige kører det stort set selv, og aktiviteten har fået flere borgere til at se os som deres bibliotek, siger bibliotekschef Anne Marie Brems. Foto: Louise Kirstine Krarup Frivillige tager imod og holder i hånden Bydelsmødre skaber netværk i Ballerup Indvandrerkvinder arbejder som til at drive en multientnisk mødregruppe og frivillige i Projekt Bydelsmor. tilbyder at ledsage kvinder til fx biblioteket. 40 forskellige steder i Danmark er der Det var en stor dag, da syv frivillige kvinder bydelsmødregrupper eller grupper på vej. i Ballerup stod på rådhuset og fik overrakt I Ballerup er erfaringerne så gode, at der deres diplomer af borgmesteren som en nu kommer endnu en gruppe, fortæller Lisbeth Jørgensen, der er projektleder sam- påskønnelse af, at de har gennemført en uddannelse, der har gjort dem til bydelsmødre. De bor i boligområder i Ballerup Vi er ved at sammensætte en ny grupmen med sin kollega Miasser Hawwa. med stor mangfoldighed og har selv oplevet at komme til et nyt land som unge eller ceptet til andre bydele. De netværk, som pe bydelsmødre og håber at udvide kon- voksne. Nu vil de gerne yde en indsats som opstår, giver flere lyst til at gøre en frivillig brobyggere til andre kvinder uden lokalt indsats for at hjælpe andre, siger Lisbeth netværk. Jørgensen. Bydelsmødrene afholder blandt andet sociale arrangementer i bydelen, er med Patienter og pårørende på Hospitalsenheden Horsens kan få hjælp af et korps af frivillige, der er klar til at vise vej, hygge om dem eller snakke. Allerede ved ankomsten til Hospitalsenheden Horsens møder den besøgende hospitalets frivillige, der byder velkommen og tilbyder hjælp til at finde vej. 45 frivillige er tilknyttet hospitalet, og de fleste kommer to eller fire timer om ugen. Hver afdeling på hospitalet har tilknyttet to-tre frivillige, og det er et passende antal, mener Krista Belter, afdelingssygeplejerske og ansvarlig for frivilligordningen. Hun rekrutterer og ansætter de frivillige og udstikker rammerne for deres arbejde. Frivillige fungerer som en form for pårørende. De må ikke udføre fagprofessionelt arbejde, men der er en gråzone, som kræver afklaring. De må gerne skære maden ud for en patient, men ikke altid made eller uddele drikkevarer, forklarer Krista Belter. En evaluering viser, at de frivillige anses for en stor hjælp af både patienter og personale.

6 10 11 Omfavn ikke de frivillige for hårdt Det handler i høj grad om at skabe gode overordnende rammer og om at være i løbende, nede-på-jordendialog med de frivillige. Sådan kan samarbejdet begynde Gå i en dialog med borgere og frivillige uden at have medbragt færdige opskrifter. Anlæg en inviterende og åben tilgang: Hvordan kan vi sammen gentænke det her? Inddrag de fastansatte medarbejdere fra første færd fx via MED-udvalg. Frivillige må hverken krammes for hårdt eller lades i stikken. Mestrer offentlige ledere den balancegang, kan de frivillige være en fantastisk kilde til bedre velfærd for borgerne, vurderer frivilligekspert Dorte Nørregaard Gotthardsen. Kan jeg regne med jer? spørger borgmesteren og kigger ud over de frivillige, kommunen har inviteret til møde. Den tilgang til frivillige møder Dorte Nørregaard Gotthardsen relativt ofte hos offentlige myndigheder. Den fører sjældent noget godt med sig. Mennesker vælger at tilbyde sig som frivillige ud fra et ønske om at give noget til andre ikke fordi borgmesteren mangler hænder. Mange af de frivillige vil derfor sidde og undre sig over, hvad borgmesteren mon mener med at spørge på den måde, siger Dorte Nørregaard Gotthardsen. Hun har som konsulent i Center for frivilligt socialt arbejde besøgt og rådgivet mange offentlige ledere om frivilligt arbejde, om, hvordan frivillige skal mødes og tilknyttes for at bidrage til bedre service og velfærd til borgerne. Og potentialet er stort. Frivillige kan gøre en kæmpe forskel på mange områder, vurderer hun. Mange steder i den offentlige sektor kan man med fordel samarbejde med frivillige. De bidrager med noget ekstra, som det offentlige ikke selv kan, og samarbejdet åbner mulighed for nogle fantastiske tilbud til blandt andre børn og unge, ældre samt mennesker med handicap, og når det gælder integration, siger Dorte Nørregaard Gotthardsen. Regn med os At høste potentialet ved frivillighed kræver, at ledere i kommuner og regioner ændrer tilgang fra Kan vi regne med jer? til I kan regne med os. Det skift indser stadig flere kommuner nødvendigheden af, vurderer Dorte Nørregaard Gotthardsen. Men mange bakser stadig med at understøtte samarbejdet med frivillige på måder, så begge parter får det bedste ud af hinanden. For traditionel ledelse duer ikke. Over for frivillige virker kun motivationsledelse. Den offentlige leder skal motivere og skabe engagement og plads. Det er vigtigt ikke at styre og omfavne en frivillig for hårdt. Det maser den frivilliges motivation og mulige bidrag. Ledelse af samspillet med frivillige handler i høj grad om at skabe gode overordnende rammer og om at være i løbende nede-på-jordendialog med de frivillige. Selvkørende grupper Dorte Nørregaard Gotthardsen advarer imod at lade hele kontakten til de frivillige hvile på én kommunal ildsjæl. For hvis vedkommende forsvinder, risikerer det hele at falde på gulvet. Center for frivilligt socialt arbejde anbefaler, at der er en kontaktperson på institutionen, som har kontakten til de frivillige, og at de frivillige organiseres i en eller anden form for netværk, gruppe eller forening. Men der er ikke altid let, for frivillige gider ikke nødvendigvis at organisere sig. De institutioner, der lykkes bedst med at bruge frivillige, har en frivilliggruppe, der er ret selvkørende. De laver selv en plan for, hvem der kommer hvilke eftermiddage, og hvem der står for næste arrangement. Erfaringen er, at de frivillige kan bære rigtig meget selv, siger Dorte Nørregaard Gotthardsen. Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter under Social- og Integrationsministeriet. Center for frivilligt socialt arbejde har gennem flere år haft ledere af frivillige på kursus i Foreningshøjskolen. Hvad ønsker den frivillige af den kommunale leder? Se og anerkend, hvad jeg konkret gør og bidrager med. Generel ros virker ikke. Skab rammer, jeg kan udfolde mig i. Mød mig ansigt til ansigt, og tal med mig. Foto: Rikke Gren, Center for frivilligt socialt arbejde

7 12 13 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk rundspørge blandt offentligt ansatte ledere i perioden 11. februar-11. marts offentlige ledere har bidraget til besvarelsen, og der er ikke tale om en repræsentativ undersøgelse. 70 pct. af de deltagende ledere er kommunalt ansat. De resterende er delt ligeligt mellem regioner og selvejende institutioner. Undersøgelsen var på forhånd afgrænset til at omfatte følgende områder: ældre, sundhed, integration samt idræt & kultur. Men også en del ledere fra det sociale område har besvaret spørgsmålene. Den typiske leder i undersøgelsen er leder for 28 ansatte og har i løbet af et år tilknyttet i alt 25 frivillige. Nogle ledere har dog væsentlig flere både ansatte og frivillige. Friis Analyse har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Væksthus for Ledelse. En rapport med alle svarfordelinger og uddybende svar kan findes på lederweb.dk/frivillig. Frivillige giver og kræver noget særligt Frivillige bidrager med andre perspektiver, ressourcer og ideer til de offentlige ydelser. Men de kræver også en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed, viser den første større undersøgelse blandt offentlige ledere. Frivillige har særlige behov for anerkendelse og motivation. Man skal som leder være ekstra tydelig i kommunikationen og dialogen med de frivillige. Og så er man nødt til at have et særligt fokus på samspillet og dialogen mellem de frivillige og de ansatte medarbejdere. Det er den klare melding fra tre ud af fire offentlige ledere, der har besvaret Væksthus for Ledelses spørgeskema om ledelse af frivillige. Over halvdelen af lederne angiver desuden, at frivillige har behov for hjælp til at sætte grænser for deres egen indsats og engagement. Se figur 1. Disciplinen ledelse af frivillige er kommet for at blive. 56 pct. af de ledere, der i Figur 1: Noget særligt Fire udsagn om ledelse af frivillige. Andel, der svarer enig eller overvejende enig, pct. Det er nødvendigt med et særligt fokus på samspillet og dialogen mellem fagprofessionelle og frivillige De frivillige har særlige behov for anerkendelse og motivation De frivillige har særlige behov for kommunikation og dialog De frivillige har behov for hjælp til at sætte grænser for deres egen indsats og engagement dag har med frivillige at gøre, siger, at det er blevet en større del af ledelsesopgaven end for fem år siden. Og to ud af tre forventer, at det bliver en endnu vigtigere opgave i fremtiden. Inspiration til innovation Undersøgelsen tegner et overvejende positivt billede af samarbejdet mellem offentlige institutioner og de frivillige. Fire ud af fem angiver, at de frivillige bidrager med noget særligt, ekstra og/eller nyt, netop fordi de er frivillige. Omkring 60 pct. betragter dem som et frisk pust udefra med en anden tilgang end det daglige personale. Halvdelen af lederne siger, at samarbejdet øger kvaliteten i den samle Overvejende enig Helt enig de ydelse. Se figur 2. De frivillige er med til at gøre os til et levehjem frem for et plejehjem, lyder et uddybende svar. Mange ledere har udnyttet muligheden for at give eksempler på, hvad det er, de frivillige bidrager med. Mange fremhæver, at de frivillige giver ny inspiration. De kommer med friske øjne og ser på vores virksomhed, som vi ikke selv kan, fordi vi er så indforståede med hinanden, forklarer en leder. Andre lægger vægt på, at de frivillige muliggør både flere og anderledes aktiviteter og tilbud, end der ellers kan lade sig gøre. Blandt andet fordi nogle af de frivillige har andre kompetencer end den typiske medarbejder. På et ældrecenter har en frivillig fx skabt mulighed for, at pårørende kan tale med deres ældre over Skype. Genialt og meget nyttigt, konstaterer lederen. Så godt som alle ledere er opmærksomme på, at de har en særlig rolle i at understøtte et innovativt samspil mellem de frivillige og resten af arbejdspladsen. 77 pct. af lederne siger, at de blandt andet gør det ved at have en åben tilgang, når de frivillige kommer med forslag og ideer. 61 pct. opfordrer til dialog mellem de fagprofessionelle og de frivillige, og cirka hver tredje belønner og anerkender, når de fagprofessionelle og de frivillige sammen finder på nye løsninger og muligheder. Ingen gratis gevinster De offentlige ledere er ikke enige om, hvorvidt det koster megen tid og ressourcer at inddrage frivillige. Det synes 43 pct. af lederne, at det gør, mens 26 pct. afviser det. Lederne angiver, at de tre opgaver, de bruger mest tid på i forhold til de frivillige, er henholdsvis introduktion og sparring, matchning og fordeling af opgaver samt forventningsafstemning. De bruger også tid på rekruttering, motivation og konfliktløsning, men færre end hver femte nævner en af disse opgaver som den mest tidskrævende. Figur 2: Et vigtigt bidrag Hvilke fordele ved samarbejdet med frivillige har du konkret oplevet? Mulighed for flere svar, pct. De frivillige bidrager med noget særligt, ekstra og/eller nyt, netop fordi de er frivillige Et frisk pust udefra med en anden tilgang end det daglige personale Et menneskeligt supplement Øget kvalitet i den samlede ydelse De frivillige bliver ambassadører for arbejdspladsen Aflastning/flere hænder til nogle af arbejdspladsens opgaver Det samlede indtryk, lederne giver af samarbejdet med de frivillige, er klart positivt. To ud af tre ledere har slet ikke oplevet konkrete problemer i samarbejdet. Seks ud af ti angiver relationen mellem de frivillige og de ansatte som givende og udviklende. Og kun en håndfuld ledere melder om mange ufrugtbare diskussioner mellem de frivillige og de ansatte. I ledernes uddybende svar er der dog mange eksempler på, at ledelse af frivillige langtfra altid er ukompliceret. En stor del af eksemplerne handler om uafstemte forventninger. Om frivillige, som gerne vil løse opgaver, der klart er de professionelles domæne eller som måske er lidt for optagede af, hvad de selv skal have ud af indsatsen. Der er også eksempler på medarbejdere, der ikke anerkender de frivilliges indsats og betydning og på forskellige typer af frivillige, der ser skævt til hinanden. To slags frivilligledelse Kommuner og regioner samarbejder nemlig med frivillige på to forskellige måder. Dels via frivillige foreninger som fx Røde Kors, Ældre Sagen eller Kræftens Bekæmpelse, dels med frivillige, som det offentlige selv rekrutterer og organiserer. Mange ledere i undersøgelsen har erfaringer med begge typer af samarbejde og halvdelen af dem siger, at de godt kan mærke forskel Det generelle billede er, at de organiserede frivillige er mere selvkørende. De ved nogenlunde, hvad de skal, og kender rammer og regler for deres indsats. Desuden kan de ofte hente støtte og råd i deres forening. Til gengæld oplever nogle ledere, at de er lidt mere fastlåste og ufleksible end de uorganiserede frivillige. Flere oplever også, at de organiserede frivillige ikke har lige så dyb en kontakt og tilknytning til arbejdspladsen. De uorganiserede frivillige kræver, at vi indgår i oplæringen og i sparringen. Det kræver en større indsats, skriver en leder. Og mange andre istemmer, at ledelsesopgaven er tydeligere, når de frivillige ikke har en organisation i ryggen. Andre oplever til gengæld, at de uorganiserede frivillige er mere fleksible og engagerede. De er mere alsidige og tænker ud over selve opgaven, skriver en leder. Lederne i undersøgelsen bruger selv kun en begrænset del af deres tid på direkte ledelse af de frivillige. Hver tredje har det slet ikke som en direkte ledelsesopgave, og hver anden skønner at bruge mindre end 10 pct. af sin tid på opgaven. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke bliver udøvet ledelse af frivillige. Mange forklarer, at den daglige kontakt med de frivillige varetages af andre ledere eller af medarbejdere med en særlig koordinatorrolle.

8 14 15 Glimt fra nogle af de mange aktivite- Samarbejder i Gribskov eksempler ter i Gribskov Kommune, hvor frivillige er involveret i opgaveløsningen. Integration på to hjul indsats for 20 unge flygtninge. It-frivillige på sociale botilbud. Brugerdreven idrætsforening for borgere med sindslidelse. Familiecamp efterårsferie for familier med særlige behov. Multietnisk mødregruppe samarbejde mellem sundhedspleje og Frivilligcenter. Inger Marie Vynne genkender skepsis, når hun møder den. Det er ikke alle kommunens medarbejdere og ledere, der ligefrem omfavner tanken om at samarbejde med frivillige om sociale opgaver. Men vicekommunaldirektøren har ingen planer om at tvinge samarbejderne igennem. I Gribskov har vi vedtaget en frivilligpolitik med en meget klar vision om at styrke alliancerne mellem kommunen, de frivillige organisationer og erhvervslivet. Og vi har besluttet, at det skal vokse organisk frem. Derfor har vi heller ikke opstillet mål om, at frivillige kræfter skal løfte fx fem procent af de nuværende kommunale opgaver, siger Inger Marie Vynne. Hun spiller en nøglerolle i Gribskovs arbejde med lokale velfærdsalliancer. Udtrykket er lånt fra et projekt, som Mandag Morgen stod bag i 2011, og hvor Gribskov Kommune deltog. Samme år inviterede kommunen en bred kreds af frivillige foreninger, virksomheder og egne medarbejdere til et netværk. Formålet var at skabe nye projekter på det sociale område, og det har allerede kastet et væld af initiativer af sig. Se tekstboks på næste side. Topleder: Frivillighed skal ikke forceres Gribskov Kommune er langt fremme med frivilligheden. Samarbejderne næres af lige dele ydmyghed, beslutsomhed og kontroltab. Frivilligcentrene i Helsinge og Græsted står for en stor del af brobygningen, og de har også aktivt været med til at formulere kommunens frivilligpolitik. Man laver jo sådan en politik af to grunde, siger Inger Marie Vynne. For det første for at signalere, at man vil noget med området. Og for det andet fordi man i selve arbejdet med politikken kan komme i tæt dialog med hele det frivillige landskab. Sådan en politik må være resultatet af samarbejde, hvis den skal virke. Gem standarderne væk Internt har Inger Marie Vynne arbejdet målbevidst for at ruste kommunens ledere til de nye former for samarbejde. Når du som kommunal repræsentant går i samspil med frivillige kræfter, må du ændre nogle af dine vaner. Det nytter ikke noget, at du lægger ud med at fremhæve de kommunale kvalitetsstandarder eller de udækkede behov, som de frivillige gerne skal fikse. I stedet gælder det om at etablere et ligeværdigt partnerskab, hvor kommunen, de frivillige og virksomhederne byder ind med det, som de hver især synes er vigtigt. Det kræver også, at du er indstillet på at slippe kontrollen, og det kan være uvant, siger hun. For at støtte den nye samarbejdskultur oprettede Gribskov Kommune først et internt netværk for ledere og ansatte. Siden er der også ansat konsulenter, som kan råde og vejlede. Men størst overbevisningskraft har måske de resultater, som initiativerne allerede nu leverer. Vicekommunaldirektøren nævner mentorordningen for unge som et eksempel. I begyndelsen var der en hel del skepsis: Kunne vi virkelig lade erhvervsfolk tage sig af de her besværlige unge? Men vores egne tilbud havde jo ikke løst problemet, og nu viser det sig faktisk, at næsten seks ud af ti unge kommer i uddannelse efter forløbet. Faktisk overvejer kommunen netop, hvordan effekten af de nye alliancer skal dokumenteres. Også på det område er Inger Marie Vynne tilhænger af de fælles løsninger: De frivillige organisationer har jo også en interesse i at vide, om tingene virker. Men det nytter selvfølgelig ikke, at jeg og mine embedsmænd bare udarbejder formularer, som samarbejdspartnerne skal udfylde. Vi er nødt til at finde et format, som alle har glæde af. Du skal være indstillet på at slippe kontrollen, og det kan være uvant. Venneforeninger og spisefællesskaber på plejecentre Læs mere på gribskov.dk. Søg på vær med. Målgruppen for Integration på to hjul er flygtninge i alderen år. Hele indsatsen bæres af et samarbejde mellem frivillige, foreninger, erhvervsliv og kommune. Foto: Daniel V. Johansen

9 16 17 Ondt blod eller frugtbart samarbejde Om Klaus Majgaard Tidligere bl.a. børne- og ungedirektør, kommunaldirektør og leder af Center for frivilligt socialt arbejde. I dag selvstændig konsulent for det offentlige, hvor han blandt andet rådgiver om frivillighed. Desuden næstformand i Frivilligrådet. Det er vigtigt ikke at skabe modsætninger mellem lønnede medarbejdere og frivillige. En af nøglerne er at holde fokus på brugeren, siger ledelseskonsulent Klaus Majgaard. Ledere i det offentlige kan blive så begejstrede for frivillige, at det nærmest bliver ødelæggende. Advarslen kommer fra Klaus Majgaard, som er selvstændig ledelseskonsulent med speciale i offentlig service. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at idealisere de frivillige og omtale dem som de eneste, der kan yde omsorg. Det kan ødelægge forholdet mellem de frivillige og de lønnede medarbejdere. Det handler meget om kommunikation. Hvis vi konsekvent omtaler de frivillige som ildsjæle, siger vi samtidig, at de ansatte ikke brænder for jobbet. Det kan skabe ondt blod, siger han. Konkret har Klaus Majgaard mødt SO- SU-assistenter, som var kede af nærmest at blive set som servicemaskiner, mens de frivillige blev omtalt som de omsorgsfulde. En af SOSU-assistenterne havde faktisk taget en ældre mand med hjem i weekenden og installeret ham på gæsteværelset, fordi hun var bekymret for ham. Hun er jo nok gået langt over grænsen for, hvad man må som ansat. Men hun er et godt eksempel på, at både frivillige og lønnede kan være drevet af en stærk medmenneskelig ansvarsfølelse, siger Klaus Majgaard. For at sikre det bedst mulige samarbejde anbefaler Klaus Majgaard, at ledere og ansatte taler sammen, inden de frivillige inviteres indenfor. Omdrejningspunktet i den dialog bør være brugerne de ældre, de syge og alle de andre, som er i centrum for velfærdsydelserne: Hvad er deres behov, og hvordan kan ansatte og frivillige sammen gøre det endnu bedre for dem? Lederen skal blande sig Frivillige fordrer mindst lige så meget ledelse som lønnede medarbejdere. Klaus Majgaard understreger, at man skal passe på ikke at kvæle frivilligheden i kontrol. Det værste, vi kan gøre, er at prøve at genskabe de frivillige i vores eget billede, som han siger. Men lederen skal alligevel være parat til at blande sig for at sikre kvaliteten. Det kan godt være, at det er forældrene, som har taget initiativ til at drive en lektiecafé på skolen. Men den ligger jo stadig på skolens område. Og hvis en frivillig opfører sig helt upædagogisk, bør lederen nok gribe ind. Det kan være, at en frivillig bliver ved med at pukke på et barn, hvis læringsvindue for længst er lukket. Så er det lederens ansvar at beskytte barnet, og det skal selvfølgelig gøres på en meget gennemtænkt måde, som også tager hensyn til den frivillige selv. Det kan være svært at lede mennesker, som ikke har den professionelle tilgang til arbejdet. Og især på det sociale område er Hvis vi konsekvent omtaler de frivillige som ildsjæle, siger vi samtidig, at de ansatte ikke brænder for jobbet. det vigtigt at trække grænsen det rigtige sted, siger Klaus Majgaard: Der er frivillige, som selv har haft svære livsvilkår. Det kan fx være tidligere alkoholikere, som rådgiver misbrugere. Det kan bestemt være en ressource, at de frivillige tager afsæt i deres egen berørthed. Men det kan gå helt galt, hvis de ureflekteret hiver deres egen livserfaring ned over hovedet på andre. Det kan blive til en krænkelse. Der må lederen så gå ind og støtte den frivilliges evne til at reflektere og opretholde afstand. Fokus på ligebehandling Et tredje område, som lederen bør være opmærksom på, er ligebehandling. Frivillige kan være med til at skabe meget værdifulde tilbud, som det offentlige ellers ikke ville have ressourcer til. Men det er vigtigt at være opmærksom på de ældre, som ikke har lyst til eller ikke er i stand til at gøre brug af tilbuddene. Når bussen med de ældre kører på udflugt til Harzen, sidder der måske en tilbage på centret, som ikke havde overskud eller kræfter til at tage med. Det behøver ikke være et problem, men det illustrerer endnu en forskel på de professionelle og frivillige styrker: Noget af det, som de ansatte og det professionelle system er gode til, er ligebehandling. Det er den frivillige verden altså ikke altid. De frivillige kan etablere en levende, personlig relation til dem, de hjælper. Men de er også selektive. Det er ikke sikkert, at en frivillig besøgsven har lyst til at mødes med en aggressiv 88-årig mand, som sidder og slår med sin stok. Til gengæld skal den ældre jo have sin hjemmehjælp, uanset hvor vanskelig han er at omgås. Klaus Majgaard har gennem en stor del af sin karriere arbejdet med muligheder og udfordringer i samspillet mellem det offentlige og de frivillige. råd fra Klaus Majgaard Arbejdsdeling: Tal med de ansatte, og bliv enig med dem om, hvor en frivillig indsats kan give et løft. Kvalitetssikring: Husk, at du som leder har ansvaret for dit område, uanset om den frivillige refererer til dig eller til en organisation. Ligebehandling: Er der brugere, der efterlades, fordi de ikke får glæde af de frivilliges tilbud? Beslut, hvad I gør ved det.

10 18 19 Innovationseksperten: Borgerne skal ikke hjælpes Frivillige er eksponenter for en ny måde at tænke offentlig velfærd på. Ud med tanken om at hjælpe. I stedet skal vi skabe værdi sammen, foreslår ekspert i offentlig innovation. En række lande er i gang med at omlægge deres offentlige sektor fra nu skal systemet hjælpe dig til at anskue velfærdsservice som et samarbejde. Den vogn bør Danmark hoppe på hurtigst muligt, mener Christian Bason, innovationschef i den tværministerielle udviklingsenhed MindLab. Vi er på vej væk fra den hidtidige hierarkiske model, hvor det offentlige definerer, hvad borgeren har brug for, og leverer velfærdsservice til borgeren. Det er for dyrt og virker ikke. Det fremvoksende paradigme er at bidrage til at skabe værdi for det enkelte menneske i en samproduktion mellem borgere, myndigheder, organisattioner og frivillige, siger han. Det paradigmeskift er allerede i fuld gang i den offentlige sektor i lande som Storbritannien, Canada, Australien og Frankrig, påpeger Christian Bason. Det vil også ske i Danmark. Den øgede inddragelse af frivillige er et vigtigt skridt i den rig- tige retning. Men det store ryk forudsætter et holdningsskift hos alle fagprofessionelle i det offentlige: Frivillige er eksponenter for en ny og bedre måde at tænke offentlig velfærd på med det enkelte menneske i centrum. Men frivillige kan kun kradse lidt i overfladen, så længe det ligger så dybt i offentlige institutioner og ansattes identitet, at de skal hjælpe borgerne og tror, de ved bedst, hvad borgerne behøver, mener Christian Bason. Fremsynede offentlige ledere Han vurderer, at en del fremsynede offentlige ledere har sluppet vi-alene-vide-tænkningen, og at mange kommuner i disse år begynder at samarbejde mere med deres borgere om, hvordan de kan støttes til at have det liv, de gerne vil. Derved bliver borgerne også mere selvhjulpne, så kommunen sparer penge. Men der er lang vej endnu, og de frivillige risikerer at blive billigere og dårligere offentligt ansatte, hvis man tror, de blot skal erstatte offentlig arbejdskraft. I stedet skal borgeren, de offentligt ansatte og den frivillige sammen udforske, hvordan de frivillige kan gøre en forskel, siger innovationschefen. Læs mere om MindLabs bud på samproduktion af velfærd på mind-lab.dk. Frivilligforskeren: Stop de modstridende signaler Kom ind, men bliv ude. Så modsætningsfyldt bydes frivillige indenfor af det politiske system, der derved også smækker døren i hovedet på den innovation, frivillige har med sig, påpeger forsker. Selvmodsigelser dominerer politikken over for frivillige, og det er meget uheldigt, mener lektor ved CBS Anders la Cour, der forsker i frivillighedssektoren: Frivillige inviteres ind, fordi de er anderledes, nærværende, fleksible og personlige. Samtidig gøres frivillige til instrumenter, der skal gøre som alle andre og underlægge sig samme metoder og kvalitetskontrol. Det er meget modsætningsfyldt og binder desværre den energi, der kunne være frigjort, påpeger han. Brug af frivillige kan godt sættes i system, og det er ikke alle styringsinstrumenter, der er ødelæggende, mener han. Men frivillige har en egen logik, der betyder, at de ikke kan ledes på samme måde som lønnede medarbejdere. En anden omsorgslogik Frivillige er fx ikke loyale over for hele organisationen, kun over for den situation, de har valgt at indgå i. De vil ikke bindes på hænder og fødder. Derfor skal offentlige ledere konstant reflektere over, hvordan Frivillige har en enorm dynamik blandt andet i kraft af en helt anden omsorgslogik. de kan være nærværende for de frivillige og give dem plads til selv at undersøge og udfolde deres frivillighed. Ellers båndlægges de frivilliges energi, og de reduceres til ulønnet arbejdskraft. Samtidig går det offentlige glip af et stort innovativt potentiale. Frivillige har en enorm dynamik blandt andet i kraft af en helt anden omsorgslogik, siger Anders la Cour. Systemet er derfor nødt til at tolerere en vis grad af kaos. Frivillige inviteres jo netop ind på plejehjem og hospitaler, fordi de skaber liv. Så nytter det ikke noget, at den frivillige ikke må give patienten et glas vand uden at spørge oversygeplejersken om lov først, siger Anders la Cour. Han ser masser af gode eksempler på, at man har forstået at udnytte de frivillige på en livgivende måde fx besøgsvenner for ældre. De fungerer, fordi de frivillige har plads til selv at undersøge, hvordan de vil være frivillige, og nogle gange laver noget helt andet, end rammen foreskrev.

11 20 21 Du må aldrig trække chefkortet Brug god tid på at finde de rigtige frivillige, og giv dem så maksimal frihed. Det er opskriften på succes hos Roskilde Festival, som er uofficiel danmarksmester i frivillighed. Det frivillige crew bag og her foran Roskilde Festivals vartegn og største scene. Det er ikke, fordi Andreas Kamstrup mangler ting at bruge tiden på. Han er i fuld gang med en ph.d.-afhandling om innovationsprocesser i den danske byggebranche. Alligevel lægger han året rundt timer om ugen som frivillig for Roskilde Festival. Det giver god mening for mig at hjælpe. I virkeligheden vil jeg gerne flytte verden, men den opgave er man jo nødt til at bryde ned i mindre dele, siger han med et smil, der tager højtideligheden ud af udsagnet. Og det er noget af et ansvar, Andreas Kamstrup har taget på sig: Han står i spidsen for festivalens frivillige informationssektion. Det gør ham til leder af cirka 150 faste frivillige, og i ugerne op til festivalen vokser det tal til over Find de rigtige frivillige For at holde styr på de mange frivillige har Roskilde Festival en hierarkisk opbygget organisation. Den omfatter otte sektioner med hver sin sektionsleder, vicesektionsleder og et varierende antal undergrupper. Men i det daglige vil vi helst have, at de frivillige kommunikerer og færdes frit på tværs af kommandovejene og hierarkiet. Det kræver, at der er fuld tillid til alle, understreger frivilliglederen. Faktisk vil Andreas Kamstrup hellere lade en post være ubesat Foto: Silas Staal end rekruttere en frivillig, som han er usikker på. I det daglige foregår en meget stor del af min kommunikation med frivillige via . Det er nødvendigt, fordi folk er spredt og har travlt med alle mulige andre ting. Det gør det meget svært at bedrive nær ledelse, og derfor er det afgørende, at kemien er god og forventningerne afstemt. Et forkert match kan meget hurtigt skabe dårlige vibrationer, som forplanter sig til hele organisationen. En magt, der ikke kan bruges Roskilde Festival er lidt forkælet med frivillige: Mange har lyst til at være med. Alligevel er det en opgave at fastholde motivationen, for i årets løb er der mange praktiske opgaver, der bare skal klares. Selvfølgelig er det vigtigt at anerkende og rose. Men min erfaring siger, at det er endnu vigtigere løbende at holde fokus på det, som er meningen med det hele. Af og til må jeg stoppe op og sige højt: Det går godt, og vi er på den rigtige kurs. Når det lykkes bedst, kan jeg se, at der er et lys i øjnene, der bliver tændt. Det lys slukkes til gengæld, hvis lederen vil gennemtvinge noget med sin magtposition. Det kan være enormt fristende at trække chefkortet, når du sidder i en diskussion med frivillige. Men du må aldrig gøre det. Det er fuldstændig dræbende for energien og motivationen. Ildsjæle kan også brænde ud På den ene side skal Andreas Kamstrup sikre, at den nødvendige energi og gejst hele tiden er til stede. På den anden side kan det også blive for meget. En af opgaverne er at beskytte den enkelte frivillige mod at brænde for voldsomt. Det er vigtigt at huske, at folk er frivillige ved siden af alt det andet, de laver. Hvis de selv kommer og fortæller, at de er pressede, siger jeg, at de skal skrue lidt ned. Men det er ikke alle, der selv er opmærksomme på faresignalerne. Når jeg spørger, siger folk typisk, at det går rigtig godt, og pludselig er der så alligevel en, der er gået ned med stress. Mit bedste råd er, at det er vigtigt at være opmærksom på de forskellige signaler. Nogle er længere tid om at svare på mail, end de plejer, andre forsøger måske at holde endnu flere bolde i luften. Men det kan være svært at fange, når så stor en del af kommunikationen foregår via mail. Engagement ikke arbejde Uden frivillige slet ingen Roskilde Festival. De mange tusinde hænder og hjerter er ikke kun forudsætningen for, at festivalen kan afvikles de er også med til at skabe den særlige Roskildeånd. Eller som festivalens talskvinde, Christina Bilde, formulerer det: De frivillige skal først og fremmest være med for at give gæsterne en fantastisk festivaloplevelse. De skal have lyst til at skabe noget i fællesskab og gøre en forskel. Det skal være det, der driver indsatsen, og det er også derfor, vi ikke taler om frivilligt arbejde, men om frivilligt engagement. Den sproglige sondring er især vigtig, fordi de frivillige har gratis adgang til festivalens oplevelser. Hver frivillig skal lægge mindst 32 timers engagement, for at indsatsen udløser et armbånd, og det er et regnestykke med en indbygget risiko: Der har været journalister, som ville udregne timelønnen. Men det giver slet ikke mening. At være frivillig på Roskilde må aldrig blive noget for noget. Motivationen skal komme et helt andet sted fra, siger Christina Bilde. Frivilliglederens fem gode råd: 1. Vær omhyggelig, når du rekrutterer. 2. Afstem forventninger til de frivilliges indsats. 3. Hold fokus på mål og mening. 4. Træk aldrig chefkortet. 5. Vær opmærksom på tegn på stress. Festivalens frivillige Omkring frivillige er hvert år med til at skabe Roskilde Festival. Cirka rekrutteres direkte af festivalens sekretariat, mens resten er knyttet til forskellige foreninger. Langt de fleste er kun aktive i tiden omkring selve festivalen, men cirka 700 lægger deres engagement året rundt. Det er vigtigt at anerkende og rose, men endnu vigtigere løbende at holde fokus på det, som er meningen med det hele.

12 - praktiske råd til offentlige ledere, Der gerne Vil gå nye Veje Læs mere om ledelse af frivillige Om Væksthus for Ledelse Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet. Væksthuset arbejder for at udvikle og synliggøre god Materiale fra Væksthus for Rie Frilund Skårhøj og Dorte Kappel- Gratis publikationer fra ledelse i kommuner og regioner. Ledelses projekt gaard: Ledelse af frivillige: en håndbog, Væksthus for Ledelse Ankerhus, Læs mere om Væksthusets aktiviteter på Alt materiale er gratis og kan hentes på le- Væksthus for Ledelse har udgivet cirka derweb.dk/frivillige. Socialministeriet: Projekt kommunen og 40 hæfter og andre typer af materiale om civilsamfundet. En erfaringsopsamling mange forskellige sider af jobbet som le- I bestyrelsen for Væksthus for Ledelse sidder: Rapporter fra projektet fra 19 kommunale projekter. Lundsgaard der i en kommune eller en region. Her er et Jacob Torfing og Eva Sørensen: Konsulenterne, lille udpluk af dem. De kan alle hentes og Direktør Sine Sunesen, Ledelse af frivillige. bestilles gratis fra KL, formand En opsamling på fokusgruppeinterview Socialministeriet: Den frivillige sociale Forbundsformand Bodil Otto, med 34 offentlige ledere, frivillige og indsats. Årsrapport Udarbejdet af HK/Kommunal, næstformand medarbejdere. Center for frivilligt socialt arbejde, Sekretariatschef Helle Krogh Basse, KTO Først og fremmest leder. Direktør Jens Kragh, FTF-K Jacob Torfing og Eva Sørensen: Social- og Integrationsministeriet: Viden og spørgsmål om kommunale Forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen, Offentlig ledelse af frivilliges Barriere- og løsningskatalog for frivilligom- ledere i første række. Danske Regioner samproduktion af velfærdsservice. rådet. Deloitte, juni Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, En faglig artikel, som definerer frivillighed Næstved Kommune og giver fire teoretiske perspektiver på Omtalt i magasinet Direktør Mogens Kring Rasmussen, DJØF ledelsesudfordringen. Friis Analyse: Ledelse af frivillige. Resultater fra survey blandt offentlige ledere. På lederweb.dk/frivillige og i den elektroniske udgave af magasinet er der aktive, dybe links til nedenstående hjemmesider. Frivillig.dk Center for frivilligt socialt Arentzens metode. Et e-læringsværktøj om nogle af den offentlige leders vigtige kommunikationsopgaver. innovation i hverdagen Innovation i hverdagen. Praktiske fif til ledere, der gerne vil skabe en mere innovativ arbejdsplads. Direktør Per Christiansen, Region Nordjylland Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Gribskov Kommune Afdelingschef Bente Buhl Rasmussen, KL. Artikler i tilknytning til projektet Frivillige har også behov for ledelse. Hovedpunkterne i Offentlig ledelse af frivilliges samproduktion af velfærdsledelse. arbejde Bydelsmor.dk Gribskov Kommunes frivillighedspolitik Beretninger om, hvad der SkaBer fælles fodslag mellem ledelsesniveauerne i regioner og kommuner Ledelsesrum. Inspiration til, hvordan offentlige ledere kan udnytte og udvide deres handlefrihed. De skjulte velfærdsreserver. Frivillighed på kommando findes ikke. MindLab: Samproduktion. På vej mod en SammenhængSkraft i virkeligheden Debatoplæg om potentialerne i offentlig Interview med lektor Anders la Cour, CBS. ny velfærdsmodel ledelse med social kapital. Anden relevant litteratur Frederik C. Boll, Nana G. Alsted og Jakob M. Hald: Frivilligkoordinering hvorfor og hvordan?, Ankerhus, Roskilde Festival om frivillige Sammenhængskraft i virkeligheden. En udforskning af, hvad sammenhængskraft mellem ledere og ledelsesniveauer betyder i praksis. de skjulte velfærdsreserver viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital Frivilligrådet: Sammen om bedre velfærd. Frivilligrådets strategi Momentum (KL): Artikelserie om frivillighed, Nærværende ledelse på afstand. Udfordringer og gode råd til ledere, der er geografisk adskilt fra deres medarbejdere. NærværeNde ledelse på afstand Når der er langt til Nærmeste leder

13 Sagt om ledelse af frivillige De frivillige er der af lyst. Hvis man ikke gør det godt nok som leder, så smutter de bare. Det er virkelig at få sin ledelse sat på spidsen. De frivillige skal have hjælp til at sætte grænser, så deres gode hjerter ikke æder dem op. Det er fantastisk at lede frivillige. Det, at de kan gå i morgen, udfordrer min ledelse. Man skal ikke lefle for frivillige. Faktisk kan man godt stille krav til og sætte grænser for dem. Det gør, at de har mere respekt for stedet. At lede frivillige er noget af det sjoveste og mest udfordrende, jeg har prøvet i et langt liv som leder. Man skal kunne rumme den indignation, der driver mange frivillige. De kan fx have stærke holdninger til feltet og komme med hård kritik af vores ydelser. Der er gode grunde til ikke at tage for meget styring, for de frivillige kan bære rigtig meget selv. Ledelse af frivillige er kort og godt kaffeledelse. Citaterne stammer dels fra fokusgruppeinterview med ledere af frivillige, dels fra projektgruppens interview med repræsentanter for en række store frivilligorganisationer.

gode råd fra forskerne Lær ledelse af roskilde festival Husk ros og humor

gode råd fra forskerne Lær ledelse af roskilde festival Husk ros og humor gode råd fra forskerne Lær ledelse af Roskilde Festival Ny undersøgelse: Frivillige kræver noget særligt Frivilligledere: Husk ros og humor Ledelseskonsulent: Glem ikke de fastansatte Ledelse af frivillige

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014)

Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014) Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014) Program 1. Introduktion Frivillighed som en form for gaveudveksling Bjarne Lenau Henriksens sandfærdige fantasi 2. Frivillighed

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj Frivillige - hvorfor og hvordan Rie Frilund Skårhøj ? Særlige udfordringer, tanker eller forventninger til emnet? Frivillighed - definition Frivilligt arbejde er ulønnet udføres ikke overfor nærmeste familie

Læs mere

Det er en personlig ting at være frivillig

Det er en personlig ting at være frivillig Det er en personlig ting at være frivillig Anne Diemer var en af pionererne bag den organiserede selvhjælp i Thy: Fagfolk ved for lidt om selvhjælpen, og politikerne har sympati for tanken, men også for

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere