PRIMÆR- OG SEKUNDÆRSEKTOREN
|
|
- Sten Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilken støtte kan der opnås fra Kræftens Bekæmpelse Information om sygdommen, behandlingen og personlig støtte til patienter og pårørende kan man finde på Kræftrådgivninger: I Kræftens Bekæmpelses 14 kræftrådgivninger over hele landet kan man få personlig rådgivning af psykologer og socialrådgivere, hvor man i fællesskab med rådgiveren får et overblik over situationen og de støttemuligheder, der er. Kræftrådgivningerne har åbent indenfor normal arbejdstid og rådgivningen er gratis. På kræftrådgivningerne findes en lang række aktiviteter og tilbud, som du kan deltage i. Tilbuddene varierer fra rådgivning til rådgivning, det kan være samtalegrupper, foredrag, uformelle møder, besøgstjenester og meget mere. Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning. Her kan man som patient eller pårørende få information og rådgivning om de fysiske, psykiske og sociale sider af sygdommen. På RehabiliteringsCenter Dallund tilbydes kurser af op til 6 dages varighed for kræftpatienter (evt. med pårørende). Man kan få inspiration og ny energi til at komme videre efter sygdommen. Kurserne kan være for bestemte kræftdiagnoser, men mange er for blandede diagnoser. Der er et varieret program med fysisk træning, kreative aktiviteter, undervisning ved f.eks. psykolog eller socialrådgiver. Ansøgningsskema kan findes på under dette direkte link: dallund/saadan+kommer+du+paa+dallund.htm. Man skal selv udfylde en del af skemaet resten udfyldes af læge på den behandlende afdeling eller egen læge. Kurset er gratis, men der er forskellig tilskudspraksis i landets regioner og kommuner. Patientlegat: Kræftpatienter kan søge et skattefrit legat fra Kræftens Bekæmpelse. Dette uddeles - efter en lempelig vurdering af økonomien - til patienter, som har været i behandling for en kræftlidelse inden for de seneste to år, undtaget er dog forstadier til kræft. Temahæfte om LUNGEKRÆFT SAMSPILLET MELLEM PRIMÆR- OG SEKUNDÆRSEKTOREN og de understøttende aktører Udarbejdet af Dansk Lunge Cancer Gruppe med bidrag fra Patientforeningen-Lungekraeft.dk Kræftens Bekæmpelse Juni 2009 DLCG 18
2 Temahæfte om Lungecancer Udarbejdet af: Repræsentanter fra Danske Lunge Cancer Gruppe (DLCG): Overlæge, dr.med. Torben Palshof, formand for DLCG samt for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for lungekræft Praktiserende læge, lektor Roar Maagaard, medlem af DLCG s Styregruppe samt ovenstående arbejdsgruppe med bidrag fra: Patientforeningen Lungekraeft.dk Alice Braae, formand for foreningen Kræftens Bekæmpelse Chefpsykolog Eva Ethelberg Udgivet af: Dansk Lunge Cancer Gruppe Materialet må gengives med anførelse af kilde. Publikationen kan ses på hjemmesiden - trykte eksemplarer kan rekvireres hos xxxx Forord Formålet med dette tema-hæfte om lungecancer er at styrke det intersektorielle samarbejde samt præsentere de aktører som deltager heri. En positiv udvikling i den samlede indsats inden for alle kræftsygdomme har bl.a. som forudsætninger, 1) at befolkningen er veloplyste, og at de reagerer på tidlige symptomer som kan være relateret til en kræftsygdom - 2) at den praktiserende læge har nem adgang til viden om hvilke symptomer som er de hyppigste ved den enkelte kræftformer og hvilke undersøgelser/ procedurer, de skal udredes ved hjælp af - 3) at der ligeledes er let adgang til viden om fortolkning af symptomer og resultatet af undersøgelse, og specielt om dette begrunder eller afkræfter mistanke om en given kræftsygdom. Begrundet mistanke skal ifølge de nye pakkeforløb for alle kræftsygdomme straks medføre henvisning til nærmere udredning i hospitalsafdeling/ speciallægepraksis. Pakkeforløbet beskriver udrednings- og behandlingsforløbet og hvilke faglige forløbstider der er indbygget heri. Pakkeforløbene afsluttes, når der foreligger aftale(r) om kontrolforløb og/ eller henvisning til palliativ behandling og/eller en rehabiliteringsindsats. Det er målet med dette tema-hæfte at sikre faglig vidensformidling til kollegaer i primærsektoren. Hæftet kan suppleres med de lokale procedurer vedrørende henvisning etc.. Supplerende faglige oplysninger kan indhentes via de links, som er anført i hæftet. Dette vil bl.a. kunne medvirke til, at patientens læge i højere grad er faglig beredt til i højere grad at kunne indgå i samarbejdet specielt under det primære udrednings- og behandling forløb. Dette vil for mange patienter være af stor værdi. Med dette vidensgrundlag er der endvidere mulighed for at yde en mere målrettet indsats i kontrol/palliations/rehabiliterings-efterforløbet. Det er målet, at udformningen og introduktionen af dette tema-hæfte kan danne baggrund for lignende initiativer inden for andre kræftsygdomme. Medicinalfirmaet AstraZeneca har taget initiativ til udarbejdelsen af hæftet og sikret udbredelse samt introduktion heraf ved en række møder med praktiserende læger i efteråret Torben Palshof 2 3
3 Indhold Indledning Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG)... 5 Generelt Epidemiologi... 6 Screening... 6 Pakkeforløb og Delay-tider... 6 Stadie-klassifikation... 7 Forløbet i primærsektoren Identifikation af risikopatienten... 8 Symptomer som bør give anledning til mistanke... 8 Primærsektorens filterfunktion Standardpatienten En kompliceret patient Et tilfældigt fund i sekundærsektoren Det vanskelige forløb i primærsektoren Informationsopagver og patientsamtykke Forløbet i sekundærsektoren Henvisning til udredning på begrundet mistanke Udredningsforløbet Fagligt begrundet forløbstid Det primære behandlingsforløb Patienter med stadium I & II sygdom Patienter med stadium III sygdom Patienter med stadium IV sygdom Småcellet lungecancer Patientforeningen lungekraeft.dk Samarbejdet mellem sundhedsektoren og kommunerne Kræftens bekæmpelses støttetilbud Indledning Danske Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Dansk Lunge Cancer Gruppe blev oprettet i Styregruppen er multidisciplinær og omfatter repræsentanter fra de involverede specialer, faggrupper, organisationer. I arbejdsgrupper omfattende diagnostik, kirurgi, onkologi samt register er alle de relevante kliniske afdelinger repræsenteret. Almen medicin har siden starten været repræsenteret i Styregruppen. De kliniske kræftgrupper som DLCG benævnes nu Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG). De 24 DMCG er for alle kræftsygdomme er organiseret i sammenslutningen DMCG.dk. - og har opgaver, som de der her beskrives for DLCG (se hjemmesiden for yderligere oplysninger). DLCG s opgave er bl.a. at sikre opdaterede faglige retningslinier, overvåge fagområdet, udarbejde tidlig varsling, sikre og fortolke indberetninger til registeret samt forestå, fremme og koordinere nationale/internationale/lokale forsknings- og kvalitetsprojekter. Referenceprogram fra 2001 samt en række opdaterede kapitler herfra kan ses på DLCG s hjemmeside Mere end 90 % af de årlige tilfælde er siden år 2000 blevet indberettet til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). Der er tilknyttet ca. 50 indberettende afdelinger. Registerets datamængde - omfattende ca patientforløb - er reorganiseret således, at afrapporteringen fremover vil være forløbsorienteret. Sundhedsstyrelsen godkendte i 2007 DLCR som en officiel kvalitets- og forskningsdatabase hvilket bl.a. indebærer adgang til løbende og obligatorisk indberetning ligesom patientsamtykke hertil ikke er påkrævet. Der vil fra 2008 blive udgivet kvartalsrapporter. DLCG har siden som den eneste kræftsygdom - deltaget i Det Nationale Indikatorprojekt (se nedenfor). Heri måles en række centrale og evidensbaserede indikatorer bl.a. omfattende: Overlevelse (forbedring fra 5 til 10 %; for alle) Tid fra henvisning og til behandling indledes (højst 42 dage) Operationshyppighed (25 %; for alle). Dette sikrer bl.a. en løbende overvågning og monitorering af en række centrale kvalitetsparametre. Års- og kvartalsrapporter etc. kan ses på samt på DLCG s hjemmeside. 4 5
4 Generelt Epidemiologi Der skønnes at være ca lungecancertilfælde årligt. Incidensen hos mænd er faldet siden begyndelsen af 1990 erne mens den er steget betydeligt hos kvinder. Det er estimeret, at hyppigheden hos kvinder indenfor ca. 10 år vil overstige hyppigheden hos mænd. Lungekræft har i en årrække været den hyppigste kræftdødsårsag hos kvinder. Det skønnes, at tobak er ætiologien til ca. 90 % af alle lungekræfttilfælde. Screening Tidlig diagnose er afgørende for at opdage sygdommen i et stadie som tillader behandling med helbredende sigte danske patienter har således deltaget i et europæisk projekt som vurderer virkningen af screening af personer med høj risiko for at udvikle lungecancer. Resultatet forventes at foreligge inden for få år. Pakkeforløb og Delay-tider At patienten reagerer hurtigt på symptomer, at den praktiserende læge henviser relevante patienter til undersøgelse og eventuelt udredning samt at sygdomssituationen hurtigt afklares og behandling iværksættes er alle faktorer og tidsparametre som har betydning for prognosen. Det overordnede mål med udarbejdelse af de såkaldte pakkeforløb er at patienten behandles uden unødig ventetid samt modtager klar besked i forløbet. Nedenstående figur angiver de tidsintervaller som indgår i delay-begrebet samt de fagligt begrundede forløbstider i pakkeforløbet (nederst). Patientdelay Lægedelay Systemdelay < > < > < > Stadie-klassifikation Sygdomsudbredningen vurderes og beskrives i henhold den nyeste internationale TNM-klassifikation. Resultatet af den kliniske udredning benævnes c-tnm, mens resultatet af en eventuel operation og efterfølgende patoanatomisk undersøgelse angives som p-tnm. Denne ændrer hos ca. 25 % c-tnm vurderingen, oftest således at stadiet øges, og prognosen dermed forringes. N3: Modsidige mediastinum og / eller hilus og/eller sam-og modsidige infra- og supraclaviculære lymfeknudemetastaser T1: 3 cm T1a: 2 cm T1b: 3 cm T2: 7 cm T2a: > 3 cm og 5 cm T2b: > 5 cm og 7 cm Lever M0: Ingen fjernmetastaser M1: Fjernmetastaser M1a: Metastase i modsidige lunge M1b: Malign pleural effusion og/ eller carcinose M1c: Andre metastaselokalisationer Den samlede stadie-klassifikation CNS Binyre N0: Ingen regionale lymfeknudemetastaser N2: Samsidige mediastinale og/eller subcarinale lymfeknudemetastaser N1: Samsidige peribronkiale og/eller hiliære lymfeknudemetastaser T3: > 7 cm - og/eller invaderer: brystvæg, diagfragma, pericardie, total atelektase samt ved tumorer i samme lap T4: alle størrelser men invaderer: mediastinum,, hjerte, store kar, trachea, columna, esophagus, carina, eller med: malign pleura /pericardievæske samt tumorer i anden lap i samsidige lunge. Første symptom Første kontakt med prakt. læge Start på udredning Henvisning til pakkeforløb Første fremmøde Udredning afsluttes Patient akcept til behandling Behandling indledes < > < > < > 3 hverdage 20 hverdage 10 hverdage 6 7
5 Forløbet i primærsektoren Identifikation af risikopatienten I DLCG s Referenceprogram fra 1998 & 2001 beskrives 8 centrale symptomer og ændringer heraf, som skal medføre henvisning til røntgen af thorax. Dette afsnit af de faglige retningslinier blev i 2003 udsendt til alle praktiserende læger. De faglige retningslinier er nu revideret bl.a. i samarbejde med repræsentanter for primærsektoren. Det overvejes, hvorledes alle praktiserende læger på ny kan blive orienteret herom. Symptomer som bør give anledning til mistanke om lungecancer Nytilkomne luftvejs- og almensymptomer af over 4 ugers varighed eller en ændring af kroniske luftvejssymptomer bør hos: midaldrende mænd og lidt yngre kvinder samt hos såvel rygere som tidligere rygere give mistanke om lungekræft og føre til konventionel røntgen af thorax (KRT). De hyppigste kliniske og parakliniske symptomer hos patienter med lungekræft omfatter bl.a.: hoste, åndenød, brystsmerter, almensymptomer, hæmoptyse, pneumonitilfælde samt abnorm spirometri. Sidstnævnte er sammen med dyspnoe og hæmoptyse stærkest korreleret til lungecancer. Som komplikation til lungekræft ses bl.a.: pneumoni, pleuraeffusion, Stokes krave, stridor, neuropathi, knoglesmerter og trommestikfingre. Nedenfor anføres de symptomer som i denne patientgruppe skal medføre henvisning til thorax-røntgen. Af hensyn til undersøgelsens prioritering bør henvisningsdiagnosen være cancer pulmonis obs. pro. Undersøgelsen skal gennemføres indenfor 2 hverdage. Hoste (65 %) Hoste af mere end 4-6 ugers varighed hos en tidligere lungerask person eller ændringer i hostemønstret hos en person med kronisk bronchitis. Åndenød (ca. 50 %) Åndenød kan være et symptom hos patienter med lungekræft af flere grunde. Atelektase medfører ofte åndenød, ligesom pleuraeksudat som ses ved spredning til pleura. De beskrevne årsager til åndenød giver principielt en restriktiv funktionsnedsættelse, men billedet er ofte broget, fordi der hyppigt er en forudbestående obstruktion (tobaksinduceret). Ved nyopstået åndenød uden oplagt årsag skal der ligeledes henvises til røntgen af thorax. Thoraxsmerter (40 %) En lungetumor kan ved indvækst i brystvæggen give smerter og vedholdende og nyopståede smerter hos rygere over 40 år skal foranledige røntgen af thorax. Smerter i øvre del af thorax med udstråling til skulder og arm ses ved apikal lungetumor med indvækst i ribben og plexus brachialis (sulcus superior tumor, Pancoast tumor). Almensymptomer Træthed (35 %) - Vægttab (25 %) - Nedsat appetit (20 %) Hvis der ikke er organrelaterede symptomer, men mere generelle symptomer, som giveranledning til mistanke om malign lidelse, er røntgen af thorax en undersøgelse, som bør stå højt på listen hos rygere. Hæmoptyse (20 %) Første gang der observeres hæmoptyse, bør der foretages røntgen af thorax. Hæmoptyse er hyppig hos patienter med kronisk bronchitis, men også hos patienter med lungekræft. Hæmoptyse af mere end en uges varighed hos risikopatienter dvs. rygere over 40 år bør føre til bronkoskopi, også selvom røntgen af thorax er normalt. Abnorm spirometri (10 %) Thoraxrøntgen skal altid udføres hos patienter over 40 år med uforklaret unormal spirometri. Hæshed/stridor Hæshed af mere end 3-4 ugers varighed uden andre ledsagesymptomer bør undersøges af otolog. Venstresidig stemmebåndsparese kan opstå ved tumorindvækst i nervus recurrens, og bør undersøges med laryngo- bronkoskopi og MR scanning af hals samt CT scanning af thorax. 8 9
6 Primærsektorens filterfunktion Den praktiserende læge varetager en betydelig filterfunktion ved identifikation af patienter med lungecancer. Standardpatienten og filterfunktionen i primærsektoren Den praktiserende læge diagnosticerer årligt ca. én patient med lungecancer. Denne skal identificeres blandt andet mellem det store antal patienter som har kronisk lungesygdom. To af 100 patienter som den praktiserende læger henviser til røntgenundersøgelse af thorax får påvist lungecancer. Hvis ca af de årlige lungecancertilfælde er patienter, som henvises fra praksis, er der forinden foretaget ca røntgenundersøgelser af thorax. En kompliceret patient fra primær- og sekundærsektoren Det er forståeligt ofte vanskeligt for den praktiserende læge at tolke et kompliceret sygdomsbillede og dette kan derfor resultere i, at patienten indlægges til udredning på en medicinsk eller en lungemedicinsk afdeling med symptomer tydende på pneumoni eller eksacerbation i KOL - og at mistanken om lungecancer opstår i udredningen heraf. Dette har ofte sammenhæng med, at ca. 15 % af patienterne med lungecancer initialt har et normalt thorax-røntgen (se venligst side x). Det er således kun én gang hvert ca. 5. år, at den praktiserende læge har en patient med lungecancer som ved tidspunktet for klinisk mistanke herom havde et normalt røntgen af thorax - og som henvises til udredning for anden sygdom end lungecancer - eller i værste fald slet ikke, da et normalt thoraxrøntgen svar beroliger såvel læge som patient. De faglige retningslinier åbner derfor nu mulighed for, at den praktiserende læge hurtig og selvstændigt har adgang til de primære diagnostiske undersøgelser i disse situationer - fx CT scanning af thorax og øvre abdomen. Et tilfældigt fund i sekundærsektoren En del patienter henvises fra neurokirurgisk afdeling, idet den primære symptomatologi skyldtes cerebral metastasering. I andre situationer opstår mistanken ved en rutinemæssig thorax-røntgen - fx præoperativt for fraktur etc. Det vanskelige forløb i primærsektoren - ofte med et normalt thorax-røntgen Konventionelt røntgen af thorax (KRT) har en rimelig diagnostisk sikkerhed, når det gælder tumorer større end 2 cm - beliggende i lungeparenchymet Ved mindre tumorer falder den diagnostiske sikkerhed kraftigt, ligesom centrale tumorer og tumorer beliggende i mediastinum samt basalt bag hjerteskyggen meget let kan overses ved KRT. Ca. 15 % af patienter med lungecancer har således ved den primære henvisning fra egen læge et normalt KRT, og det er vist, at disse patienter har et længere samlet forløb og dermed en forringet prognose. En række af disse patienter har imidlertid klare sygdomsrelaterede symptomer (fx åndenød og hæmoptyse) og bør derfor videreudredes på trods af en normal røntgenundersøgelse. Proceduren herfor kan være: 1) Egen læge tildeles kan i disse situationer henvise til CT scanning af thorax samt øvre abdomen. De konkrete kliniske indikationer og de praktiske billeddiagnostiske procedurer herom aftales lokalt. Egen læge har så ansvaret for, at der reageres relevant på undersøgelsens resultat. 2) Henvisning til den lokale lungemedicinske afdeling, som herefter vurderer patienten og tilrettelægger det videre forløb. 3) Kontakt til den lokale forløbsansvarlige for det diagnostiske forløb på sygehus/hospital - med henblik på aftale om det videre forløb. Informationsopgaver og patientsamtykke - At der på henvisningen til røntgenundersøgelsen er anført, at mistanke om lungekræft skal af/bekræftes, - At der evt. umiddelbart efter røntgenundersøgelsen foretages CT scanning af brysthulen
7 Forløbet i sekundærsektoren Henvisning til udredning på begrundet mistanke - dvs. indgang i pakkeforløbet Det er ofte suspekte fund ved thorax-røntgen, som giver begrundet mistanke om lungekræft. Patienten skal straks henvises til videre udredning i lungemedicinsk regi. Informationsprocedurer ved begrundet mistanke om lungekræft - dvs. primært suspekte forhold på røntgenundersøgelsen af thorax Radiolog giver straks besked til henvisende læge/afdeling. Henvisende læge kontakter/informerer patienten. Henvisende læge eller radiolog informerer lungemedicinsk afdeling. Der aftales tid for CT af thorax/øvre abd. og P-creatinin måling. * Der aftales tid for patientens fremmøde i lungemedicinsk afdeling. * Patienten informeres om ovenstående. * Lokale retningslinier beskriver om, der foretages CT før fremmøde i lungemed. afd. eller først efter fremmøde i lungemedicinsk afdeling. Udredningsforløbet Den fagligt begrundede forløbstid er 3 hverdage som anvendes til at håndtere henvisningspapirerne, booke relevante undersøgelser og samtaler. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb senest den 4. hverdag efter henvisning er modtaget. Strategien tilrettelægges i henhold til om det drejer sig om et perifert eller centralt beliggende infiltrat eller der er oplagte kliniske tegn på dissemineret sygdom - fx lever/binyremetastase påvist ved den initiale CT scanning af thorax og øvre abdomen. Af de som henvises til diagnostik - primært med suspekte radiologiske forandringer - er forholdet mellem malign sygdom og ikke-malign sygdom (den såkaldte hit-rate ) gennemsnitlig 1 : 3. Dvs. at der udredes ca patienter årligt for at diagnosticere ca med lungekræft. Udover at be-eller afkræfte mistanke om lungekræft har udredningsforløbet som overordnet mål at resultere i en så korrekt klinisk vurdering af sygdomssituationen som muligt. Dette er afgørende for hvilket behandlingstilbud, som patienten skal tage stilling til. Overordnet vil udredningen resultere i: At ca. 50 % af de nyhenviste ikke får påvist lungecancer Disse identificeres i løbet af få dage på baggrund af resultatet af CT scanning - og de fleste kan derefter afsluttes. Af de som i udredningsforløbet får påvist lungecancer * Har ca. 60 % dissemineret - og dermed inkurabel - sygdom. Dette sygdomsstadie kan ofte hurtigt påvises, og patienten kan derfor relativt hurtigt henvises til pallierende - dvs. symptomlindrende og livsforlængende onkologisk behandling. * De resterende ca. 40 % har loco-regional sygdom og er dermed potentielt kurable. Denne patientgruppe gennemgår ofte relativt komplekse og længerevarende udredningsforløb. Udredningsforløbet omfatter indledningsvis: * Journaloptagelse, klinisk undersøgelse, vurdering af evt. komorbiditet samt blodprøver. * Spirometri og CT scanning af thorax og øvre abdomen. * Patienten informeres sædvanligvis på dag 2 til 4. Den videre udredning af suspekte forhold (dvs. at kræftmistanken er endnu ikke bekræftet/afkræftet) omfatter en række af nedenstående undersøgelser tilrettelagt efter den specifikke sygdomssituation samt resultatet af den forudgående undersøgelse: * TTNA (transthoracalt) - Bronkoskopi + evt. TBNA/EBUS/EUS * FNA - evt. UL-vejledt - UL-vejledt FNA - Triple CT eller MR * MR/Scintigrafi/Biopsi - CT/MR cerebrum * Relevante undersøgelser fx for komorbiditet * Udvidet lungefunktionsundersøgelse - evt. regional lungeperfusionsscintigrafi - evt. kardiologisk vurdering. * PET/CT - Broncho-mediastinoskopi - EBUS / EUS - Analyse af biopsi De samlede resultater drøftes på en multidisciplinær konference med repræsentation af alle involverede specialer. Patienten orienteres om sygdomssituationen og den tilbudte behandling, og henvises efter accept til den behandlende afdeling. Den fagligt begrundede forløbstid for det samlede udredningsforløb er højst 20 hverdage (gældende for mindst 85 % af alle patienter)
8 Det primære behandlingsforløb Den fagligt begrundede forløbstid er 10 hverdage - dvs. at - fx operation skal gennemføres senest 10 dage efter, at patienten har afgivet samtykke hertil. Patienter med stadium I og II sygdom Operation er det primære behandlingsmål for denne patientgruppe. Da det kirurgiske har et kurativt sigte bør det være teknisk radikalt - dvs. at der ikke efterlades makro/mikroskopisk sygdom. Den præoperative stadievurdering bør være så korrekt, at mindre en 10 % af indgrebene er eksplorative - dvs. at kurativ/radikal kirurgi ikke er mulig. En NIP-indikator definerer, at der skal være mindst 85 % overensstemmelse mellem det kliniske (præoperative) og det postkirurgiske sygdomsstadie. En vigtig NIP-indikator foreskriver, at mindst 25 % af alle patienter bør kunne tilbydes operation. Operationsandelen varierer dog meget geografisk og ligger mellem 16 og 23 %. Vurdering af hvorvidt lungefunktionen tillader operation er baseret på en samlet vurdering af den kardiopulmonale tilstand. Alder er sig selv ikke en kontraindikation, men er ofte associeret til betydende komorbiditet. Overordnet stiles der mod et så lungebesparende indgreb som muligt. Der foretages således i de fleste tilfælde resektion af én lap - hyppigheden af fjernelse af en hel lunge bør være mindre end 20 %. Et stigende antal patienter kan opereres thoracoskopisk - et indgreb som klart forbedrer forløbet af den postoperative fase. Hvis der er medicinsk kontraindikation for operation kan patienter med mindre og perifert beliggende tumorer ofte tilbydes stereotaktisk strålebehandling. Patienter med stadium II sygdom tilbydes nu postoperativ kemoterapi (Cisplatin + Vinorelbine) som øger overlevelsen med %. Såfremt der er efterladt makro- og eller mikroskopisk resttumor vil der - om muligt - blive suppleret med kurativt intenderet strålebehandling (oftest 30 behandlinger). Patienter med stadium III sygdom Indgår ofte i kliniske undersøgelser hvor kirurgi/kemoterapi og strålebehandling kombineres - enkeltvis og/eller samtidigt. Behandlingssigtet vil ofte være kurativt - men sandsynligheden for helbredelse er desværre oftest ringe (5-20 %). Patienter med stadium IV sygdom Behandlingssigtet er symptomlindring og levetidsforlængelse. Indikationen for kombinationskemoterapi (fx Carboplatin + Vinorelbine) er primært patientens såkaldte performance status (PS). Hvis patienten er sengeliggende mere end halvdelen af døgnet (PS=2) vil der i de fleste tilfælde ikke tilbydes kemoterapi men behandling med biologiske stoffer. Denne såkaldte targeterede behandling omfatter specielt biologiske stoffer som hæmmer receptorer på tumorcellens overflade som bl.a. styrer vækstsignaler (fx Tarceva). Disse stoffer hæmmer ikke knoglemarvsfunktionen og kan derfor bedre tolereres af patienter med ringe performance status. Når recidiv indtræder, kan der forsøges behandling med den kombination som blev anvendt i første fase (1. linje), hvis denne havde god effekt. I modsat fald kan anden kemoterapi forsøges - ofte med et enkelt stof (fx Taxotere eller Alimta). Men almentilstanden og dermed PS tillader ofte ikke dette, og patienten vil derfor kunne tilbydes behandling med et biologisk stof. Når sygdomsrettet behandling ikke længere tåles/virker, skal der i efterforløbet ofte suppleres med smertelindrende strålebehandling - ligesom der ofte gives symptomlindrende behandling for hjernemetastaser. Behandlingsstrategien vil i stigende omfang blive tilrettelagt efter histologiske og/eller molekylærbiologiske profiler - det såkaldte skræddersyede behandlingsprincip. Særlige forhold hos patienter med småcellet sygdom (SCLC) Andelen af SCLC har gennem de seneste år været faldende (nu ca. 15 %) - ligesom andelen af patienter med dissemineret sygdom på diagnosetidspunktet har været stigende (nu ca. 75 %). Årsagerne hertil er ukendte. Sygdommen er biologisk og klinisk ganske forskellig fra den ikke-småcellede type (NSCLC). Den er ofte hurtigt voksende og en del patienter behandles derfor akut - dvs. i diagnosedøgnet. Også selv om almentilstanden er svært påvirket. Sygdommen udredes efter samme principper som NSCLC, og patienter med sygdom begrænset til den ene lunge behandles med kemoterapi og samtidig bestråling mod lungen og senere profylaktisk mod hjernen. Patienter med små tumorer bør tilbydes operation med efterfølgende kemoterapi/ strålebehandling. Ca. 25 % med lokal sygdom helbredes
9 Præsentation af: Om Patientforeningen lungekraeft.dk * Patientforeningen lungekraeft.dk er en landsdækkende uafhængig forening for lungekræftramte og deres pårørende. * Patientforeningen har cirka 350 medlemmer i hele landet. * Patientforeningen arbejder for at forbedre forholdene for lungekræftramte. * Patientforeningen støtter og vejleder lungekræftramte og deres pårørende. * Læs mere på Temaaftener Vi holder temaaftener rundt om i landet, hvor lungekræftramte og deres pårørende har mulighed for at møde ligestillede og få information om og diskutere aktuelle emner. International Lungekræftdag. Hvert år i november markerer vi International Lungekræftdag med et større arrangement for alle, der interesserer sig for at forbedre vilkårene for lungekræftramte og behandlingen af lungekræft. Lungekræftlinien Telefon er åben alle hverdage kl , hvor tre lungekræftramte fra bestyrelsen på skift sidder klar til at hjælpe med støtte og vejledning. Lungekræft din egen håndbog Patientforeningen lungekraeft.dk står bag udgivelsen af Lungekræft din egen håndbog. En faglig redaktion bestående af bl.a. overlæger, sygeplejersker og psykologer er garanter for kvaliteten af indholdet. I håndbogen kan lungekræftramte og deres pårørende læse om sygdommen, behandling, økonomi, rådgivning og rettigheder samt få inspiration til, hvor de kan få mere hjælp. Håndbogen er gratis og kan bestilles på: Kontakt Hvis du vil vide mere om Patientforeningen lungekraeft.dk, er du velkommen til at kontakte formand Alice Skjold Braae på telefon eller info@lunglife.dk. Samarbejdet mellem sundhedssektoren og kommunerne Det er nu de enkelte kommuner, der har ansvaret for at tilbyde en individuel tilpasses genoptræning- og rehabliteringsindsats. Behovet herfor bør identificeres tidligt i forløbet i et samarbejde mellem patientens læge, og de afdelinger der har det samlede ansvar for udredning og behandling. Det såkaldte kræftpakkeforløb afsluttes, når der foreligger en genoptrænings/rehabiliteringsplan. Hvad er rehabilitering? Rehabilitering betyder egentlig at genetablere en tilstand altså komme tilbage til noget, der var før. For de fleste kræftpatienter er det ikke muligt og måske heller ikke altid ønskeligt at komme tilbage til dét liv, man levede før sygdommen opstod. Med andre ord handler det om at kunne leve det liv, man gerne vil med den alvorlige og ofte kroniske sygdom. Helt ny dansk forskning viser, at folk, der overlever en kræftsygdom, får en anden opfattelse af livskvalitet end før de blev syge. Undersøgelsen viser dog også, at systemet og omgivelserne skal lære at forstå kræftpatientens nye situation. Kræftrehabilitering hjælper med i denne proces og i arbejdet med at tilpasse sig en hverdag igen med de følger, der ofte kan være efter sygdom og behandling. Rehabilitering i Københavns Sundhedscenter indebærer tilbud om at få en kontaktperson, som hjælper til med forløbet i centret. Tilbudene gælder fysisk aktivitet, kostvejledning, undervisning og samtalefora om forskellige emner (senfølger til sygdom og behandling, psykiske reaktioner etc.). Der er mulighed for deltagelse i rygestopkursus og i Kræftens Bekæmpelses tilbud. Rehabiliteringsforløbet tilpasses den enkeltes behov og muligheder, og tilbudet bør være en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces. De pårørende deltager aktivt i den udstrækning, det er ønskeligt. Sundhedscenter for Kræftramte Rehabiliteringsenheden og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har sammen formuleret en handleplan og mål for Den kommunale handleplan omhandler følgende fokusområder: * Indtag af patienter med alle kræftdiagnoser i 2009 * Volumen af patienter og henvisning fra hospital og almen praksis * Effekten af kræftrehabilitering med fokus på særlige udviklingsområder * Tilbagevenden til arbejdsmarkedet * Kommunal kræftrehabilitering i centrum lokalt, nationalt og internationalt 16 17
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereHvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.
Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereKræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen
Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Formål med kræftpakker i KPII Ventetid - ingen unødig Vished - for patienten
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereOverlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs merePakkeforløb for Lungekræft
Pakkeforløb for Lungekræft Pakkeforløb for lungekræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk URL:
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereRegistrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.
Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereDansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet
Læs mereDer udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Læs mereIndberetning i DLCR. Besøgsrunde 2008/9
Indberetning i DLCR Besøgsrunde 2008/9 Dagens emner Baggrund for og formål med mødet i dag Resultater DLCR Indberetning i DLCR Problemer, spørgsmål og ønsker! Det Nationale indikator projekt MIS Kræft
Læs mereIndberetning i DLCR. Besøgsrunde 2008/9
Indberetning i DLCR Besøgsrunde 2008/9 Dagens emner Baggrund for og formål med mødet i dag Resultater DLCR Indberetning i DLCR Problemer, spørgsmål og ønsker! Det Nationale indikator projekt MIS Kræft
Læs mereOversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft
Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle
Læs mereVEDTÆGTER FOR DANSK LUNGE CANCER GRUPPE DLCG
VEDTÆGTER FOR DANSK LUNGE CANCER GRUPPE DLCG Godkendt på DLCG bestyrelsesmøde d. 23. november 2016. Vedtægter for forretningsorden og arbejdsgange i Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG). DLCG s formål og aktivitet
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet
Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-
Læs mereCPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling
Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDLCG/DLCR Årsmøde 2013
DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereVed Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet
Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs merePakkeforløb for lungekræft
Pakkeforløb for lungekræft 2016 Pakkeforløb for lungekræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:
Læs mereBilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011
Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereReferenceprogram 2001 LUNGECANCER. Undersøgelse og behandling FORORD
Referenceprogram 2001 LUNGECANCER Undersøgelse og behandling FORORD DANSK LUNGE CANCER GRUPPE 2001 1 Referenceprogram 2001 LUNGECANCER Undersøgelse og behandling Udarbejdet af Dansk Lunge Cancer Gruppes
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereStatus på Kræftplan II
Status på Kræftplan II - -En spørgeskemaundersøgelse -v/ledende overlæge, dr.med Henrik Harling -Kirurgisk afdeling K, Bispebjerg Hospital Baggrund for undersøgelsen Kræftplan II s specifikke anbefalinger
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mere