April S e m i n a r i e t

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 07-1. S e m i n a r i e t"

Transkript

1 P e t e r S a b r o e S e m i n a r i e t April 07-1

2 ISSN udgives af Peter Sabroe Seminariet og udkommer 4 gange årligt. Oplag: Peter Sabroe Seminariet Peter Sabroes Gade Århus C Indhold Modbilleder og forebyggelse Efter Strandvænget: Hvad kan der gøres for at forebygge sådanne forhold Af Lene Dannemann, konstitueret forstander på Landsbyen Sølund Alle kan gøre en forskel Tal med børn i sorg. De har brug for din åbenhed, brug for din medfølelse. Lad dem ikke stå alene med deres frygt, deres smerte og de mange ubesvarede spørgsmål. Af Ilona Bechsgaard, psykoterapeut, kursus- og foredragsholder 1 4 Bladet uddeles til seminariets studerende og ansatte og sendes til ca. 400 praktikinstitutioner, landets øvrige seminarier m.v. Udlandspraktik i Cape Town Af Kirstine Helene Lindberg, 04E1A 7 Indlæggene i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for seminariets holdning. modtager gerne indlæg fra ansatte og brugere i praktikinstitutioner samt fra seminariets studerende og ansatte og andre med tilknytning til seminariet samt andre med relevant baggrund. Indlæg sendes som . De fabelagtige fire Tale ved afskedsrecptionen for Bodil Birk, Birgit Bjerre, Allan Stochholm og Mogens Laursen Af Grisling Galpeglad Festugen fra punkt nul til fulde huse på fjorten dage Af Else Marie Høgsberg Journalist og sproglig vejleder Peter Sabroe Seminariet Abonnement: 100 kr. for 1 år (4 numre) - indbetales på konto Spørgsmål vedrørende abonnement rettes til receptionisten, eller til Annoncepriser: Se under Omslags-layout: Jens Stærmose-Madsen Redaktion og layout: Seminarielærer Niels Graverholt I anledning af Abbé Pierres død den 22. januar 2007 det er vigtigt at have noget at leve for Af Hannibal Knudsen Konsekvenser af nedskæringerne i de århusianske daginstutioner Af Lars Møller, faglig sekretær BUPL Århus Kommune Engelsksproget undervisning for udenlandske og danske studerende på Peter Sabroe Seminariet Næste nummer udkommer medio juni Deadline 25 maj Tryk: Højbjerg Artikler fra tidligere numre kan ses på:

3 Modbilleder og forebyggelse Efter Strandvænget: Hvad kan der gøres for at forebygge sådanne forhold Af Lene Dannemann, konstitueret forstander på Landsbyen Sølund Jeg fik kvalme, da jeg sad og så udsendelsen fra Strandvænget i Nyborg. Sikkert ligesom alle andre danskere, der så tv den tirsdag aften. Billederne af den kvindelige beboer, der sidder og slår sig selv i hovedet, medens personalet fortæller om Build a Bear oplevelser, frøs sig fast på mit indre blik. Som et vrangbillede på risikoen i arbejdet med mennesker. Det er nemt at dømme andre. Vi kan mene, hvad vi vil om nuancer og skjult kamera, om et svært arbejde og krævende beboere. Men der findes ingen undskyldninger for det, vi så. Vi kender risikoen, og der er heller ingen undskyldning for at ignorere den. Forklaringer derimod, faresignaler, forebyggelse. Det findes der mange erfaringer med, bevidsthed om og strategier imod. Det er faget, der er under anklage. Ikke mærkeligt, at SL har sendt et personligt brev til alle deres medlemmer. De fleste af vore beboere er uden verbalt talesprog og udtrykker sig på andre og mangfoldige måder med lyd og krop. Uanset hvordan vore beboere udtrykker sig, så har de behov for det samme, som vi alle sammen har behov for. At blive set, hørt, forstået og holdt af som dem vi er. Forebyggelse i stedet for fordømmelse Hvordan forebygger vi forråelse, overgreb og nedværdigende behandling? Det er det spørgsmål, jeg blev stillet som oplæg til denne artikel. For det kan forebygges. Faresignaler for, at noget problematisk er under udvikling, kan ses på forskellige måder. Hyppige lederskift. At nyuddannede medarbejdere hurtigt forlader arbejdspladsen igen. At der er en gammel kerne af medarbejdere, som udvikler en uformel ledelse for at nævne de vigtigste. Og så selvfølgelig pårørendeklager. Så blinker den røde lampe, så hyler alarmen, så kræves der handling fra ledelsens side. At gøre op med holdninger om, at medarbejderne skal opdrage, er en af de vigtigste opgaver, vi har i det specialpædagogiske område. Hjertets pædagogik I Landsbyen Sølund har vi arbejdet med kultur og holdninger i mange år. Ikke i form af forkromede værdidebatter og værdigrundlag. Men i hverdagen, i mødet mellem beboer og medarbejder, i relationen. Vi sætter fokus på kerneydelsen, på at anerkende vigtigheden af, hvad den enkelte medarbejder tilbyder af kontakt med den enkelte beboer. Vi kalder det Gentle Teaching (GT). Det er udviklingspsykologi beskrevet med andre ord. At have som den fornemste opgave at sikre, at beboeren ikke bare er sikker og tryg, men at beboeren føler sig sikker og tryg. Kærligheden som redskab i det pædagogiske arbejde. For at sige det ligeud. Ikke privat kærlighed, men profes- sionel begrundet og pædagogisk udført kærlighed. Det kan lyde som en anakronisme. Men hos os giver det mening. Vore beboere udtrykker deres tilstand i ofte bizar adfærd. Men det er ikke adfærden, som er interessant. Den er faktisk kun interessant, såfremt vi kan se den som sprog og udtryk. Det er den bagvedliggende tilstand og de almenmenneskelige behov, som er vigtige. Vi plejer at sige, at hjerneskade forholdet kan vi ikke ændre på, men vi kan gøre noget ved det ulykkelige hjerte. Altså hjertepædagogik og hjerteledelse. Det forebygger forråelsen at tilbyde indlevelse. Den enkelte medarbejder, hvad enten det drejer sig om en sommerferievikar, en fastansat uddannet pædagog, eller en studerende, en rengøringsassistent eller en administrativ medarbejder. Alle har behov for at finde mening i forhold til opgaven. At kunne formulere sig omkring det og Lene Dannemann er viceforstander, pt. konstitueret forstander (af uddannelse psykolog, specialist i psykoterapi og supervision) i Landsbyen Sølund i Skanderborg, en kommunal boform for mennesker med udviklingshæmning, medfødte og tilførte hjerneskader og handicaps. Det er også et hjem for 230 beboere og en arbejdsplads for ca. 650 mennesker. Side

4 Ingen giver jo slip på mønstre, hvis ikke de har alternativer!! Det er et grundprincip i al udvikling. finde genkendelse og indlevelse i beboernes liv. Det vil sige, at der skal arbejdes med den enkelte medarbejder og gives supervision til kerneydelsen. Vi støtter op om denne indlevelse og tilbyder udvikling til medarbejderne, således at de kan rumme beboerens mangfoldige udtryk og se bag om adfærden ind til tilstanden, hjertet. Ses der forråelse, som ikke lader sig blødgøre og transformere til indlevelse, så er der ingen tvivl om, at her er en ledelsesmæssig opgave. Det vi så på tv, var grum omsorgssvigt af beboerne, men det var også et ledelsesmæssigt svigt af medarbejderne. Ingen giver jo slip på mønstre, hvis ikke de har alternativer!! Det er et grundprincip i al udvikling. Lidelse og håblinge Jeg lærte af en lille døende pige, at når det store håb er ude, så er der heldigvis håblinge. Håbet om en god stund, en god dag, et godt øjeblik. Lidelse og følelsesmæssigt kaos er desværre en del af arbejdet med vore beboere. Det gør ondt at mærke og identificere sig med andres lidelse. Der kræves modvægt mod den konfrontation. Det er vores opgave at finde og anvise håblinge på vores vej! Udvikling er her en anden slags modvægt, medarbejdernes udvikling! En beskyttelse mod at synke ned i håbløsheden. Hvis vi først mister håbet, hvordan mon så vore beboere oplever os? Praksisfortællinger, den lille solstrålehistorie kan være med til at holde håbet levende. Det har vi alle sammen brug for. Fordi vi arbejder tværfagligt i Landsbyen Sølund, så spejler vi ofte hinandens verden. Det gør håbet synligt, men det synliggør også, når der sker noget problematisk, som kalder på handling. I den forstand håber vi at fange problemerne, inden de fryser til håbløshed og rå kultur. Indlevelse og ingen opdragelse Beboerne er voksne mennesker. Med ligeværdige rettigheder og pligter som alle borgere i samfundet. Fordi man er født med handicaps, betyder det jo ikke, at man så har brug for at blive opdraget på hele sit liv. Det er svært nok at være et menneske med handicap, så hvis man også skal opføre sig normalt, så bliver det da helt umuligt. At gøre op med holdninger om, at medarbejderne skal opdrage, er en af de vigtigste opgaver, vi har i det specialpædagogiske område. Vi så vrangbilleder af opdragelse i tv den tirsdag aften. Det er et uføre at bevæge sig ud i, hvis medarbejderen føler sig kaldet til at opdrage den voksne beboer. Vi kan tale om at anvise, at tilbyde beboerne alternative måder at udtrykke sig på. Disse alternative måder skal findes og udvikles af medarbejderne og beboerne i et konstruktivt samarbejde, hvis det skal lykkes. Som ledelse må vi have fokus rettet mod indlevelse i både beboerens perspektiv og i medarbejdernes perspektiv. Og vi må tage ansvaret for organisationens udvikling i solidaritet med beboerne og medarbejdernes behov. Det er så heldigt, at de har brug for det samme, altså accept og forståelse, og at blive holdt af, værdsat og anerkendt for det, de er. Medarbejdere har derfor brug for uddannelse, vejledning, supervision og anerkendelse. Så vil de fleste kvittere med fantastisk engagement og kreative løsninger på dagligdagen, til gavn for beboeren. Udredning og fagligt begrundet arbejde Handleplaner og pædagogisk udredning hører uløseligt sammen. Arbejdet i projektform, hvor neuropædagogisk udredning, social livshistorie, udviklingsbeskrivelser og supervision er de faglige redskaber, som skal anvendes i dagligdagen for at gøre en forskel. Marte Meo pædagogik, Det Kan Nytte vejledere, Neuropædagogisk efteruddannelse og træning, uddannelse af supervisorer og generelt ambitioner om et højt fagligt niveau er forudsætninger for, at hjertepædagogikken kan udfoldes!! Samarbejdet med de pårørende Når vi i organisationen og i dagligdagen sætter fokus på livskvalitet i stedet for normalitet, på accept og kærlighed i stedet for krav om beboernes udvikling, så sker der heldigvis det, at glæde avler mere glæde, kvalitet baner vejen for mere af det gode. En sund udvikling i organisationen, som ikke bygger på kritik og kontrol, men på ansvar og tillid, vil skabe grobund for mere fordybelse og glæde. Det lyder flot og ville være hult, hvis ikke fx de pårørende var enige i den vurdering. Fremtiden må derfor i højere grad udvikle former for kontakt med og indflydelse fra de pårørende, som skal støtte en sund udvikling i organisationen. I landsbyen Sølund gør vi det bla. ved et tæt samarbejde i bl.a. et etisk råd, i en forældreforenings bestyrelse, i lokale pårørenderåd, i en tæt dialog med de pårørende, der af forskellige grunde kan være i en proces af usikkerhed og krise. At anerkende, at de pårørende er de virkelige eksperter, og give slip på den falske identitet, som ekspertrollen kan give, er her en forudsætning for, at det føles autentisk i møder mellem de professionelle og de pårørende. Her skal man i særlig grad være opmærksom på den risiko, der findes for at udvikle konkurrence forældreskab, altså situationer, hvor der følelsesmæssigt opstår en ubevidst konkurrence om, hvem der er eksperten. Her er det vores fineste opgave at inddrage familierne i samarbejdet. Det er helt afgørende for, at pædagogikken bliver konstruktiv og vellykket. Side 2

5 Ansvaret, medarbejderens og lederens Den enkelte medarbejder har ansvar for at reagere på overgreb og nedværdigende behandling. Først ved at gøre kollegaen opmærksom på, at det man har set virker som sådan. Dernæst at involvere ledelsen, hvis ikke det ændres, gå videre til topledelsen, hvis der ikke sker noget, og så videre. Den enkelte medarbejder har således ikke bare ansvar for egen praksis, men har også - sammen med ledelsen - ansvaret for at medvirke til udviklingen af en sund kultur, der tåler feedback, og som skal indøves og gives i venlighed og bestemthed. Vi har gennem flere år haft GT-mentorer i alle vore huse. De har sammen med ledelsen et særligt ansvar for at være opmærksom på tonen, etikken og beboernes selvbestemmelse. I anledning af det aktuelle fokus har vi besluttet at have en periode, hvor mentorer bytter huse, således at der kommer nye øjne på samspillet, og hjælper medarbejderne med at finde den næste udviklingszone i forhold til praksis og GT. Vi har i enkelte boenheder arbejdet med girafsprog for at hjælpe kulturen på rette vej. Vi har også haft boenheder, som er blevet stillet overfor ret kontante krav om faglig udvikling og har fået ridset alternativer op, hvis ikke det skete (omplacering af gamle medarbejdere). Den enkelte leder har ansvaret for at reagere adækvat ved den slags hændelser. Tilbyde den rette vejledning, støtte, supervision eller omplacering, hvis der viser sig usunde kulturer. Det vil sige, at den enkelte leder også har ansvaret, sammen med hendes leder, til at sørge for selv at få den fornødne uddannelse, udvikling, supervision og vejledning, som skal til for at forebygge kulturens udvikling i negativ retning. Åbenheden For at det hele ikke skal emme af selvros, så hører det jo med til billederne, at også vi oplever kritik, nederlag, frustrationer og håbløshed. Hvis ikke vi er ydmyge over for, hvordan vores dagligdag og samvær med beboerne opleves af udenforstående, så vil selv et fagligt højt niveau og store ambitioner blive et stift system, som vil forsøge at bekræfte sig selv i stedet for at udvikle sig. Så vi kan spørge os selv i lyset af sagen om det skjulte kamera, om vores praksis tåler lys og åbenhed. Hvis ikke vi af et ærligt hjerte kan sige ja til det, og at vi dermed praktiserer den åbenhed, så har vi et problem, som skal løses. Vi bør derfor hilse opmærksomheden på området velkommen og bruge den som anledning til at kigge ind i vore egne hjerter og finde de små kim, som måske kunne udvikle forråelsen. Sætte lys og varme ind, få spirerne til at transformere til sundhed og smelte indlandsisen. Det skal vi hjælpe os selv og hinanden med. Det gøres bedst ved at anerkende risikoen og være bevidst om de veje og midler, der formindsker denne risiko. Skrev jeg, at jeg fik kvalme? Ja, det må jeg tage ansvaret på. Undersøge, hvad der eventuelt måtte ligge i det, udover en sund og naturlig afsky for hvad jeg så. Kvalme kan være symptom på angst. Angsten for at noget tilsvarende kunne dukke op hos os. Angsten ved at se en forstanderkollega forsøge damagecontrol og ikke lykkes. Hvis ikke jeg tog ansvaret for den angst, så kunne jeg bidrage til forråelsen ved at lade som om, at alt var idyl, og ikke bruge dette som anledning til selvransagelse. Vejledning og faglig udvikling gennem sparring Vejledning og faglig sparring er nøgleordene, når Peter Sabroe Seminariet holder praktikvejlederkursus. Vi prioriterer temaer som forskellige vejlederroller og vejledningsformer, læring i praksis og arbejde med deltagernes egne erfaringer ud fra cases. Kurset er et grundlæggende kursus i praktikvejledning. Vi vil: videreudvikle dine kvalifikationer, så du kan være med til at varetage uddannelsen af kommende pædagoger. forstærke samarbejdet mellem seminarium og institution. styrke sammenhængen mellem de studerendes uddannelse på seminariet og i institutionen. Kommende kurser: oktober og 5-7. november Pris: kr. inkl. forplejning Grundlæggende praktikvejlederkursus Læs mere på Side

6 Alle kan gøre en forskel Tal med børn i sorg. De har brug for din åbenhed, brug for din medfølelse. Lad dem ikke stå alene med deres frygt, deres smerte og de mange ubesvarede spørgsmål. Af Ilona Bechsgaard psykoterapeut, kursus- og foredragsholder Det kan vi da ikke, for vi er ikke psykologer. En udtalelse som tit høres fra voksne fagfolk eller ej når de opfordres til at gå i dialog med børn i sorg. Men der kræves ikke nogen bestemt uddannelse for at gøre en forskel for et barn, der har det svært. Det du har brug for er at hanke op i dig selv, finde modet frem, kontakte dit forhåbentlig varme hjerte ellers bliver det varmt undervejs og så skal du bare springe ud i det i fuld tillid til at øvelse gør mester. Du vil snart finde ud af at den frygt, som din forestilling om dine manglende evner afstedkom, er lang større end den frygt, der kan opstå, når du er midt i det og bare gør det. Tænk ikke så meget - bare gør det! Du skal ikke være overmenneske, bare medmenneske. Jeg vil gerne fortælle en historie, som jeg for nylig hørte. Den gjorde mig så uendelig godt. Måske fordi den i al sin enkelhed fortæller, hvordan en tilsyneladende lille opmærksomhed kan gøre en stor forskel. En kvinde har fortalt sin lærer om, hvor helt horrible forhold hun voksede op under som barn. Forældrene havde alvorlige alkoholproblemer, som forårsagede utrolig meget kaos i familien med alvorligt omsorgssvigt for de fire børn til følge. Kvinden har endvidere fortalt, at ingen af hendes søskende har klaret mosten. De er alle endt i misbrug og/eller kriminalitet. Læreren sidder således over for den eneste i søskendeflokken, som tilsyneladende har evnet at skabe et godt liv for sig selv. Det vækker hendes nysgerrighed, og hun stiller derfor spørgsmålet: Hvad er det, der har gjort, at du, som den eneste i familien, har overlevet med dig selv i behold? Kvinden tænker sig om et øjeblik, inden hun svarer: Jeg tror, det skyldes en oplevelse, jeg havde som barn. Det var morgen. Jeg var på vej til skole. Jeg var ked af det. Det havde været rigtig svært hjemme. Jeg stod helt fremme i bussen. Da er det, at buschaufføren drejer sit hoved over mod mig, smiler og siger: Hej min lille ven, du ser ikke ud til at have det så godt. Du skal vist have en ekstra tur i rundkørslen. Og så havde han kørt en ekstra omgang. Pigen følte sig, måske for første gang i lang tid, set. Hun har måske i dette øjeblik forstået, at livet også har noget godt at byde på. Noget i hende er vågnet og har givet hende kraft til at vælge en anden vej end den, der lå lige for. Det kan synes modsætningsfyldt, at jeg, som leder en uddannelse, der vil klæde fagfolk på, så de kan gøre en ekstra indsats for børn og familier i sorg, starter ud med at sige, at det ikke kræver en særlig uddannelse at gøre en forskel for et barn, der har det svært. Dobbeltheden skal forstås på den måde, at buschaufføren i ovenstående historie, lige som alle vi andre, kan gøre en forskel for en lille bedrøvet pige lige der, hvor han er. Det kræver ikke andet end vågenhed og vilje til at handle på det, han ser. Og det gør han heldigvis. Ville han derimod ind og gøre en større indsats for barnet eller for hele familien, så ville han højst tænkeligt have brug for mere uddannelse. Det er meget utrygt og en stor belastning for et barn at vokse op i en familie med misbrugsproblemer. Ligesom vold i hjemmet, eller forældre der sidder i fængsel, er det et område, som er omgæret med stort hemmelighedskræmmeri og løgne, der bruges til at holde facaden udadtil. Noget, der kan koste dyrt indadtil for de involverede børn. Der er alt for mange børn, der lever under sådanne forhold, som ikke bliver hørt og set. Og der er brug for mange flere kompetente voksne til at støtte og hjælpe dem. Når børn oplever, at deres forældre bliver skilt, at de selv bliver syge, at en i familien får stillet en alvorlig sygdomsdiagnose eller at de, i forbindelse med et dødsfald, mister et elsket menneske, en som naturligt hører med til deres hverdag, falder deres tilværelse fra hinanden. Hvor lang tid der går, før deres verden bliver hel igen, og om den overhovedet bliver hel, afhænger i høj grad af, om de får den hjælp og støtte til at bearbejde deres tab, som de har brug for. Ilona Bechsgaard - psykoterapeut, kursus- og foredragsholder - har privat praksis i Århus centrum, hvorfra hun også leder sorggrupper for 3-12-årige børn og den 1-årige uddannelse til SorgPilot. På kan du læse mere om arbejdet med børn i sorg og den nye SorgPilot-uddannelse. Side

7 Hvor meget hjælp det enkelte barn har brug for er individuelt. Det, der er helt sikkert og helt generelt er, at alle børn i forbindelse med tab og dybe forandringer i deres dagligdag, har brug for ekstra opmærksomhed, ekstra omsorg og sikkerhed for, at der er nogle voksne som ser dem, lytter til dem og er parate til at stille op, når det brænder på. Pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre, der er tæt på børn i sorg, må vise børnene, at de er der for dem med indlevelse og autentisk nærvær. Børnene skal vide, at de altid kan gå til de voksne, når de er kede af det. Mange voksne ved ikke, hvad de skal sige til et barn, der fx har mistet en far eller mor. Ofte konkluderer de fejlagtigt, at så er det nok bedst at undlade at sige noget i det hele taget. Men tavsheden er helt klart en af de værste misforståelser, når vi møder børn og voksne i krise. Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, så sig det. Det er allerede en stor hjælp, for så har du i det mindste vist din gode vilje. Du kan også sige, at du ikke har de rette ord, men gerne vil hjælpe og lytte. Jeg husker et forældrepar - de havde mistet deres søn - som fortalte, at de havde mødt et andet forældrepar på gaden. Dette andet par var kommet over til dem, havde stået foran dem, men havde ikke kunnet sige noget. De stod der bare et øjeblik uden ord, og så gik de igen. Det havde været en kæmpe hjælp! De sørgende forældre havde mærket medfølelsen og den gode intention. Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, så sig det. Det er allerede en stor hjælp, for så har du i det mindste vist din gode vilje Somme tider kan en billedbog, som omhandler det ømtålelige emne, være en hjælp til at bygge bro til barnet og en hjælp til dig, så du lidt nemmere får tungen på gled. I forbindelse med et dødsfald er bogen Mor er en engel fantastisk til yngre børn. Der findes mange fine bøger, der omhandler forskellige emner om sorg og bekymringer, som børn kan komme ud i, som vi kan benytte os af. Andre gange, hvis man ved, at moren i en familie er meget syg, kan man tage hjem og besøge familien. Dagen efter kan man tage en snak med barnet. Man kan fx sige: Jeg var glad for at være på besøg hos jer i går. Nu kan jeg meget bedre forstå, hvorfor du somme tider bliver så gal/ked af det/trist Eller: Din mor havde det ikke så godt i går, er det tit, hun sådan pludselig kaster op? Hvordan havde hun det til morgen, inden du kom i børnehave? Jamen, at stille sådan et spørgsmål, gør det ikke barnet unødigt bekymret for den syge mor, mens barnet er i børnehaven, vil nogen måske spørge? Og dertil vil jeg svare: Nej, du kan ikke gøre barnet mere bekymret eller ked at det ved at stille sådan et spørgsmål. Barnet er allerede bekymret og meget ked af det. Forskellen på om du stiller spørgsmålet eller ej er, om barnet går alene med sine bekymringer og triste tanker, eller om det har oplevelsen af, at her er én, der vil hjælpe mig med at bære det, som er så svært for mig lige nu. Andre måder af aktiv handling kan være at tage med til begravelsen, så kan man bagefter snakke med barnet om oplevelsen og på den måde tage Side

8 del i barnets sorg. Barnet kan også efter begravelsen have mange spørgsmål og tanker, som det kan have glæde af at dele med en voksen, det har tillid til. Mange børn har også berettet om, hvor glade de har været for, at andre børn fra børnehaven eller klassekammerater fra skolen har været med til begravelsen eller sammen med dem på kirkegården. En dreng fortæller, at hans klasselærer havde foreslået, at når det nu snart var et års dag for drengens far død, at så kunne hele klassen gå på kirkegården med blomster, og bagefter kunne de tage hjem til hende (læreren) og drikke varm kakao. Hvor det dog glæder mig at høre, at din lærer er så opmærksom, siger jeg. Ja, de er bare helt fantastiske på den skole, svarer drengen og smiler glad. Er der nogen, der kan forestille sig, at det er spild af dyrebar undervisningstid for klassen? Nej vel, det er i stedet undervisning i livets skole. Der skal ofte ikke så meget til, som mange voksne tror. Her en anden situation fra børnehaveklassen. - Drengen er sammen med kammeraterne ved at lave et skuespil. Læreren, der ved, at drengens mor er død siger: Hvor er det en skam, at din mor ikke kan se dig i dag. Hun ville være stolt af dig. Drengen svarer: Mor er der, hun sidder nede i salen sammen med de andre forældre. Og endnu et eksempel. Det er op mod jul. En pædagog er sammen med en gruppe børn i gang med at bage julekager. En af pigerne i gruppen har for kort tid siden mistet sin mor, som var bager. Nu mangler vi altså Lines mor, siger pædagogen. Kan I huske hvor dejligt det var, da hun hjalp os med at bage julekagerne sidste år? Line bliver ikke mere ked af det, end hun er i forvejen, ved at moren bliver nævnt. Tværtimod bidrager situationen til, at hun føler sig tryg og kan glæde sig over en af de dejlige oplevelser, hun har haft sammen med sin mor, og i dette tilfælde også med pædagogen og de andre børn. Ved en anden lejlighed, hvor den samme pædagog er i gang med at bage boller, bemærker hun, hvor flot Line former bollerne. Line, du er altså skrap til at forme de boller. Hvortil Line stolt svarer: Jamen, min mor var jo også bager. Det er lige netop situationer som disse, jeg tænker på, når jeg siger, at der ikke skal så meget til at hjælpe et barn, der har det svært, som mange voksne tror. Jeg går meget ind for, at man inddrager den syge eller døde forældre eller søskende ved at gribe de naturlige situationer, som opstår i hverdagen. Netop det, at man ikke bare undlader at tale om den, som på grund af sygdom, død eller fravær af andre grunde ikke er til stede, er vigtigt. Børnene skal kunne tale åbent om den, de savner. De nævnte situationer er enkle og nemme at gå til. Men der opstår let andre tidspunkter med børn i sorg, der er mere krævende, og hvor selv fagfolk mærker, at behovet for mere viden, hjælp til konstruktive handlemåder, sparring eller supervision kan være nødvendigt. For eksempel har børn i sorg mange forskellige måder at udtrykke deres fortvivlelse og smerte på. Nogen slår, bider, sparker, råber eller smadrer ting. Andre lukker sig helt inde i sig selv, mister lysten til at spise, lege og får måske mange fysiske symptomer som ondt i maven, træthed, hovedpine og lignende. Atter andre vågner med mareridt hver nat og er ikke til at trøste. Og nogle børn bliver pludselig meget fornuftige og samarbejder langt mere end rimeligt er for et barn i sund udvikling. Nu har jeg jo hævdet, at vi alle kan bidrage med noget væsentligt til sorgfulde børn. Og jeg tror, det er blevet tydeligt, at det ikke kræver de store armbevægelser at møde børnene naturligt i hverdagen. Når jeg alligevel har lavet en uddannelse for fagfolk, er det fordi, der somme tider skal mere end almindelig opmærksomhed til, når en familie kastes ud i alvorlige omvæltninger. Den 1-årige uddannelse til SorgPilot er lavet ud fra et ønske om, at mange flere pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre fagpersoner kan føle sig rustet til at tage et større ansvar, når de møder børn og familier i krise. Når en familie rammes af et alvorligt tab, påvirkes hele netværket. Det gælder også de andre børn og forældre i børnehaven eller skolen. Så der èr brug for stor opbakning og støtte til de voksne, som børnene er sammen med mange timer hver dag. Jeg håber, at der på sigt i enhver børnehave og i enhver skole er i hvert fald én SorgPilot, som kan fungere som inspirator og resurseperson. Det vil være en gave både til personalegruppen og til de børn og voksne, som i en periode har brug for ekstra omsorg og støtte. SorgPiloten vil også være en, der kan opmuntre og anerkende kollegerne, for det, de allerede gør rigtig godt. Mange holder sig nemlig tilbage, fordi de ikke er klar over, hvor meget guld, de fra naturens hånd har at dele ud af. Der er masser af god vilje. Nu mangler der blot mod og fortrolighed med at bevæge sig i sorgens rum. Hvis du gerne vil blive fortrolig med noget, så må du begynde at beskæftige dig med det. Og det kan du, som jeg sagde indledningsvis, starte med i det små. For som sagt, vi kan alle gøre en forskel. Side

9 Udlandspraktik i Cape Town Af Kirstine Helene Lindberg, 04E1A Fra august 2005 til februar 2006 var jeg i min første lønnede praktik i Durban, Sydafrika, hvor jeg arbejdede på et børnehjem i Khayelitsha, den største township 1 i Cape Town. På hjemmet bor der ca. 77 drenge i alderen 7-18 år, alle gadedrenge. Jeg fik tildelt tre drenge, som jeg skulle tage mig særligt af i min praktikperiode august 2005 til februar Her vil jeg beskrive mit arbejde med at skabe relation til en af mine drenge, Simon, som var meget svær at komme ind på. Og prøve at se på hvor vigtig det er med relationen selvom man sætter sin professionalisme på spil. Simons bedste ven, Peter, var også min dreng, og han hører også med til min historie. I det pædagogiske arbejde både som studerende og som uddannet pædagog er det at danne en professionel relation til sine brugere noget meget centralt. Men hvad er en god relation, hvordan skabes den og hvorfor er den så vigtig? Og hvad vil det sige at være professionel pædagog? Hvordan håndterer man dilemmaet ved at skulle være lønarbejder med en afgrænset tidsramme og at arbejde med mennesker? Er det muligt at være følelsesmæssigt engageret og stadig være professionel? Det var nogle af de spørgsmål, som jeg igennem denne praktik kom til at beskæftige mig meget med, og som det blev nødvendigt for mig at besvare for at kunne arbejde med drengene. Simon Lad mig starte med at introducere Simon. På daværende tidspunkt (aug. 05) var han 13 år gammel. Han er vokset op på gaden sammen med sin stærkt alkoholiserede mor og sin søster. Han lider formentligt af føtalt-alkoholsyndrom og ADHD, og det hårde liv på gaden med stoffer, specielt lim, og bad friends har sat sit præg på ham. Han har svært ved skolen, særligt det boglige, og han kan ikke koncentrere sig ret længe ad gangen. Han laver meget ballade, driller de andre børn og bliver let meget hidsig og slår, sparker og skriger. Det var den introduktion, jeg fik til ham fra hjemmets side. Et skræmmende og unuanceret billede, som skulle vise sig ikke at være helt retfærdigt. Mit arbejde med Simon Mit udgangspunkt i arbejdet med denne stærkt omsorgssvigtede dreng var at skabe en forbindelse til ham. Jeg startede med at planlægge nogle meget lette aktiviteter, som fx at han skulle kigge på billeder og finde noget han kunne lide. Her var biler og fodboldstjerner i meget høj kurs. Det var min plan, at det kun skulle være ham og mig, så de andre drenge ikke kunne distrahere ham. Men på så lidt plads med så mange børn var det simpelthen ikke muligt. Desuden kunne Simon godt virke som om, han var bange for at gå glip af noget, når han var sammen med mig, så de andre drenges selskab kunne faktisk berolige ham lidt. Derfor begyndte jeg at lave lege med flere drenge, og jeg opfordrede Simon til at lege med, så fokus blev flyttet lidt fra ham og han kunne være mere tryg. Men det var stadig svært for ham. Desværre fik han ofte lavet ballade, og derfor gad hverken han eller de andre at have ham med. Jeg prøvede at være så godt forberedt som muligt, men alligevel nåede jeg ikke langt på den første måned. Det endte oftest mest med, at jeg bare fik sagt hej til ham, når jeg kom, og måske en halv aftale. Han ville godt love at overholde aftalen, men for det meste holdt han den ikke alligevel. Jeg brugte faktisk mest tid på bare at lede efter ham. Jeg var meget frustreret over, at jeg trods gentagne ihærdige forsøg ikke kunne nå ind til ham. Så forsøgte jeg at gribe tingene an på en anden måde. Jeg begyndte at lede efter fælles interesser ud fra, hvad han syntes var spændende, fx fodbold. Jeg kan desværre ikke spille fodbold, men jeg er faktisk lidt god til heppe. Så jeg opsøgte ham de steder, hvor han var, og overværede, hvad han lavede. Jeg spurgte ind til det og heppede på ham. Udover fodbold var han også god til at spille med glaskugler. Når han havde spillet kamp stillede jeg mig i nærheden af ham, og pralede til de andre om, at han var mit barn. Her bakkede personalet mig godt op. I begyndelsen så han ikke rigtig ud til at registrere det, men efterhånden som jeg blev ved, bemærkede jeg, at han nogle gange lige smilede lidt. Han begyndte også at smile, når han så mig. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg altid løb efter ham eller hvad, men der var i hvert fald en form for kontakt. Mandag d. 15 september har jeg skrevet i min dagbog: I dag kom Simon og hentede mig. Han viste mig hen til Peter (min anden dreng). Jeg blev meget glad for at se dem, og vi lavede stafet med nogle af de andre drenge. De smuttede lige efter at legen var slut, men jeg fik sagt farvel til dem, og jeg sagde: Tomorrow we shall - mere nåede jeg ikke at sige, før Simon afsluttede min sætning: paint. Dagen efter kom Simon selv hen til mig og sagde, at nu ville han gerne male i sin bog. Side 7

10 Det var et stort skridt, at han overholdt og fulgte op på en aftale, og selvom det ikke gentog sig i lang tid, så vidste jeg, at han var opmærksom på mig, og at jeg gerne ville være sammen med ham. Det gav mig mod til at være meget vedholdende i at lede efter ham, sige hej til ham og forsøge at skabe kontakt til ham. En dag sad jeg udenfor, da en af de andre drenge kom og satte sig ved siden af mig og holdt om mig. Så kom Simon hen og stillede sig an og sagde, at det var i orden, at drengen holdt om mig, men han skulle bare lige vide, at jeg var hans volontør. Fortæl ham det, for det er rigtigt, ikke!?! sagde han til mig. Og jeg svarede jo selvfølgelig, at det var det. Jeg begyndte at snakke jævnligt med Simon, og en torsdag aftalte jeg med ham, at bare han og jeg skulle lave noget efter skole om fredagen. Jeg skulle hente ham fra skolen. Men da jeg kom, viste det sig, at han i stedet var løbet på gaden (det gør de ofte, bare for et par dage). Jeg var ret skuffet, for jeg havde virkelig troet på, at han gerne ville lave noget os to sammen. Om mandagen spurgte jeg ham, hvor han var blevet af, om han havde glemt vores aftale. Han svarede, at han havde glemt den, men sagde også, at han og Peter gerne ville med på tur. Så i stedet for at sige mere om episoden, aftalte jeg med ham og Peter, at vi skulle på tur den følgende fredag. Denne gang forberedte jeg dem bedre og prøvede at gøre dem trygge ved, at det var de to, der skulle af sted. Vi huskede hinanden på det hver dag i den uge, at vi altså skulle på tur om fredagen, og at jeg nok skulle ordne det hele og hente dem. Jeg havde flere gange været henne på skolen, hvor jeg havde mødt drengene, men Simon havde ikke virket særlig interesseret i mig og havde altid lavet noget andet. Da jeg kom på skolen om torsdagen dagen før vores aftale, var Peter der ikke. Men Simon så mig på lang afstand, og kom hen og gav mig et knus (han var ellers ikke glad for berøring) og sagde smilende hej. Vi aftalte, at vi skulle lave noget på børnehjemmet, når han kom fra skole. Jeg var meget overrasket og glad. Han vinkede glad til mig, da vi kørte. Den personlige relation Mit udgangspunkt for skabe kontakt til Simon var den personlige relation. Uden den betød Simon og jeg ikke noget for hinanden, og Simon virkede ikke som om han kunne se noget formål med at være sammen med mig, før jeg havde vist ham, at jeg mente det alvorligt, når jeg sagde jeg ville være sammen med ham. Han brød sine løfter, nok fordi han glemte dem, men jeg tror, at han glemte dem, fordi jeg ikke betød noget for ham. I en undersøgelse af Morten Kjær Jensen om børns opvækst på børnehjem og deres forhold til pædagogerne bliver det fremhævet at..det var uheldigt, hvis en stor følelsesmæssig af- Side

11 stand mellem personale og børn blev kombineret med mange konflikter pga. særegne regler. Det begrundes med, at det er når børn føler tillid og hengivenhed fra den voksne, at de bliver i stand til at indlære. Derved kan de lære det sociale samspil, hvilket vil forbedre deres chancer ude i samfundet. 2 I en anden undersøgelse af Karin Kildendal, hvor hun har interwievet tidligere anbragte børn, fortæller børnene, at deres møde med den professionelle pædagog, som var distanceret og ikke følelsesmæssige involverede, ikke havde efterladt andet end et negativt minde. De voksne, som gav udtryk for, at børnene betød noget for dem, var dem, som børnene kunne forholde sig til. Det, som børnene ønskede fra pædagogerne, var nærhed, ærlighed, omsorg, at blive set som noget unikt og at blive holdt af. 3 Inger Thormann og Charlotte Guldberg mener, at det er den følelsesmæssige relation, som er den vigtigste i arbejdet med de udsatte børn. Det har betydning for de små børns vækst. De er opmærksomme på det dilemma, der ligger i at skulle engagere sig følelsesmæssigt i sit arbejde, hvor relationen opstår på baggrund af en nødvendighed, og ikke pga. kærlighed. Og man må samtidig heller ikke overinvolvere sig, da man jo ikke er barnets forældre, og man skal også tage vare på sig selv 4. Det er så bare let at sige, men faktisk en svær balancegang. Men det kommer jeg til. Benny Lihme, en varm fortaler for relationspædagogikken, mener ikke, at man kan presse kravet om følelsesmæssigt engagement ned over hovedet på pædagogerne. Det opstår spontant, når pædagogerne og børnene finder noget af være fælles om, det fælles tredje. Så det handler om nærvær og engagement for derigennem at skabe den meget vigtige personlige relation til den unge. 5 At være følelsesmæssigt involveret og samtidig professionel Tilbage til Simons historie. Da vi studerende kom ud på børnehjemmet om eftermiddagen, var politiet der, og de havde hentet Peter og ventede nu på, at Simon skulle komme fra skole. Grunden var, at de to drenge var blevet beskyldt for at have voldtaget en lille dreng på hjemmet. Da Simon kom fra skole, blev han med det samme ført bort, og jeg nåede ikke at snakke med ham. Min første reaktion var at frastødes af det, drengene havde gjort. Men så gik det op for mig, at de ville blive fjernet fra børnehjemmet under alle omstændigheder, og at de ikke længere ville være mine drenge og jeg brød helt sammen og græd nærmest hele dagen uden at kunne stille noget op med det. Heldigvis kom politiet senere på dagen forbi med drengene for at hente nogle af deres ting. De måtte ikke forlade bilen, men jeg måtte åbne døren og snakke med dem. Jeg var så ked af det, at jeg næsten ikke kunne sige noget. Men jeg fik fortalt dem, at jeg var frygtelig ked af, at de skulle af sted, og at jeg ville savne dem. Drengene begyndte at græde, og jeg holdt om dem og lovede dem, at jeg ville besøge dem hurtigst muligt, hvor de end blev sendt hen. Jeg mærkede godt, at de kiggede lidt overrasket på mig, da jeg begyndte at græde, men jeg kunne ikke lade være. Da jeg kom hjem den aften, havde jeg frygtelige kvaler over at have reageret så voldsomt, både over for mine to drenge, de andre drenge på hjemmet, og over for personalet. De andre børn på hjemmet havde kigget meget på mig, og i ugerne efter spurgte de meget interesseret til min opførsel den dag. Personalet havde været søde; men flere af dem syntes, at jeg overreagerede. De sagde, at sådanne ting (voldtægt) altså fandt sted på børnehjemmene. Jeg prøvede at forklare, at jeg var mest ked af, at jeg skulle undvære drengene, og da det kom til stykket, forstod de fleste blandt personalet mig godt. Men jeg havde stadig brug for at snakke om hele forløbet. Gennem en snak med børnehjemmets leder, Sonja (vores vejleder), fik jeg sat nogle ord på følelserne, jeg gik med og faktisk nødigt ville indrømme. Specielt følte jeg lidt, som jeg forestiller mig, at det er at være mor og miste sine børn, og det havde jeg det rigtig svært ved. Jeg syntes, det måtte være en klar overreaktion. Sonja tog det roligt. Hun sagde som det øvrige personale også havde sagt det, at grunden til at de ikke reagerede ligesom mig var, at de var blevet vant til at sige farvel. Så de blev berørt, men de kunne godt holde tårerne tilbage. De sagde også, at det simpelthen var for at beskytte sig selv. Jeg følte ikke, at personalet med vilje lagde distance til drengene, men de faste pædagoger havde ikke meget tid til drengene i hverdagen, og slet ikke lige så meget, som jeg havde som studerende. Derudover lagde Sonja vægt på, at det at kunne holde af drengene ikke er noget alle bare lige gør, og hun mente, at indlevelsen i drengenes liv og det følelsesmæssige engagement var det vigtigste, man kunne give disse drenge på et halvt års praktik. Alligevel blev jeg efterfølgende meget i tvivl om, om man overhovedet kunne være professionel og samtidig have så voldsomme følelsesmæssige reaktioner. Var det overinvolvering fra min side, eller havde det været nødvendigt at involvere sig så meget for at kunne opbygge en relation til Simon og Peter? Sonja mente ikke, at det var mangel på professionalisme, men på erfaring, og at jeg havde gjort det helt rigtige. Jeg selv var meget i tvivl. At arbejde professionelt og være anerkendende Men hvad betyder det så at være professionel? Det er måske ikke muligt at komme med et helt entydigt svar, fordi det også handler om, hvad man vil med brugerne, som i dette tilfælde er mine drengene. Jeg var klar over, at det kunne være svært at nå noget revolutionerende på et halvt år. Men der var en pædagog i min øvelsespraktik, som havde sagt, at man ikke skulle gøre sig forhåbninger om at løse alle brugerens problemer. Men man kunne håbe, at man kunne give dem et godt minde, som de kan bruge engang, hvor de mangler en til at hjælpe dem med at vælge den rigtige vej. Side

12 Jeg ville skabe en kontakt, som kunne hjælpe mig til at give dem gode minder, og derigennem prøve at hjælpe dem til at klare sig i livet. Det skulle gøres ved at skabe en værdifuld relation, hvor de skulle blive klar over, at de er noget specielt for nogen, eller i hvert fald for mig. Sagt på en Alex Honneth sk måde, så ville jeg give dem anerkendelse for at udvikle noget i dem. Alex Honneth siger, at det er nødvendigt at anerkende andre mennesker. Anerkendelse opdeler han i tre former. 1) Kærlighedsanerkendelse. Her giver du kærlighed, omsorg, følelsesmæssig og kropslig kontakt. Dette er med til at udvikle jeg-identiteten. 2) Juridisk anerkendelse. Her anerkendes den enkeltes ret og værd, man tager ham/hende alvorligt, medindflydelse, og han opfattes som en ligeværdig person. Dette udvikler selvagtelsen. 3) Social anerkendelse. Her anerkendes vi for vores drømme, livsstil, valg, arbejde, uddannelse osv. Man anerkendes for det, man gør. Derigennem udvikles det sociale selvværd. Hvis man mener, at den pædagogiske praksis har til mål at udvikle børnene til at kunne klare sig i samfundet og på den sociale arena, så bliver personlige og følelsesmæssige relationer i høj grad aktuelle, set i lyset af Honneth. Dilemmaet er så stadig, om man risikerer at blive udbrændt ved den relation. Her skal det professionelle træde til. Bent Madsen definerer den professionelles relation som planlagt, med vidensdistance, regelstyret, rollebåret og sagsorienteret. Den nære relation er spontan, tillidsfuld, intim, personlig. Grit Niklasson siger, at det er vigtigt, at den professionelle er oprigtig i relationen, og at man undertrykker det private. Det private er det, der omhandler pædagogens egne private oplevelser, relationer eller erfaringer. Disse hører ikke hjemme på den professionelle arena, fordi pædagogen risikerer at lægge noget af ansvaret fra sig (måske endda over på brugeren), eller ikke ser problemet fra brugerens side, men ud fra sin egen opfattelse. Afslutning på historien om drengene Ugen efter at drengene var blevet hentet af politiet fandt jeg endelig frem til, hvor de var, og tog en medarbejder og tre drenge med hen og besøgte dem. Simon og Peter smilede, da de så os. Jeg var ellers nervøs for, at de skulle skubbe mig væk, da jeg gav dem knus, men de knusede tilbage. Vi blev der ikke så længe, men vi fik snakket og sagt rigtig fint farvel, og jeg fik fortalt dem, at jeg savnede dem og ville komme igen ugen efter. Jeg besøgte Simon og Peter flere gange, og de virkede hver gang meget glade for at se mig. Jeg fik også lavet en lille billedbog til dem med billeder fra deres tid på børnehjemmet med billeder, de selv havde taget sammen med mig. En dag, da jeg besøgte dem, var det kun Simon og Peter, der var på hjemmet. Jeg spurgte dem, hvorfor de ikke var gået med de andre, og de svarede, at de helst ikke gik nogle steder de dage, hvor jeg var på børnehjemmet, for så kunne det være, at jeg kom forbi dem. Og de fortalte mig præcist de dage og tidspunkter, hvor de vidste, at muligheden for besøg var der. Jeg var meget rørt. Jeg fik arrangeret, at turen som drengene og jeg havde planlagt at tage på, inden de blev fjernet, blev gennemført alligevel. På selve dagen var jeg ret nervøs for, at drengene skulle have fået kolde fødder, men de sad pænt og ventede på mig og virkede spændte og glade. Vi tog ind til Cape Town by. Vi havde en dejlig dag, hvor vi slappede af og gjorde, hvad de havde lyst til. Jeg holdt dem rigtig meget i centrum hele tiden, og de lod til virkelig at nyde det. Det var ligesom om, at selv om vi ikke snakkede så meget og mest tog billeder og kiggede rundt, så var vi sammen, og det havde vi det rart med, sådan havde jeg det i hvert fald. Når vi gik sammen, gik de hele tiden på hver sin side af mig, og tæt på mig. Jeg gjorde meget ud af at fortælle dem, at de var dejlige at være sammen med, og de reagerede positiv ved at smile og løsne mere og mere op. Da vi skulle hjem, sagde Peter pludseligt: Tak for en dejlig dag og for alt det, du har givet os. Det er vi virkelig glade for og Simon sagde: Ja det er virkelig dejligt. Jeg havde ikke før hørt Simon sige tak for andet end mad. Set i bakspejlet Nu tilbage i Danmark og efter at have tænkt meget over hele denne historie må jeg konkludere at jeg - om ikke Side 10

13 andet - i bund og grund var ægte. Det var ikke private følelser, som jeg prøvede at få dem til at tage del i. Det var vedkommende følelser, som gjorde det klart for drengene, at de betød noget for mig. Jeg tænkte på et tidspunkt, at jeg slet ikke havde kontrol over mig selv, men det tror jeg ikke længere. Jeg tror, at jeg valgte at vise mine følelser både til mine drenge og hjemmets andre drenge, for at vise dem at de er noget værd. Det, der faktisk skete med de andre drenge på hjemmet var, at mange af drengene efter den dag, hvor Simon og Peter var blevet fjernet, begyndte at opføre sig anderledes over for mig. Mange af dem kom hen til mig og spurgte, hvorfor jeg havde grædt, og de virkede forstående, medfølende og tilfredse med, at jeg svarede, at jeg holdt meget af dem. De begyndte også at komme og fortælle små oplevelser, de selv havde haft med Simon og Peter, og hvor meget de savnede dem, og hvad de betød for dem. Det var en god måde at komme i kontakt med dem på, at dele tabet over de to drenge mellem os. Den afsluttende refleksion Det pædagogiske arbejde er fyldt med mange dilemmaer, og det centrale ved arbejdet afgøres af hver enkel pædagog ud fra relationen til hver enkelt bruger. Derfor har det også været vigtigt for mig i min praktik at finde ud af, hvad jeg selv mener er vigtigt, og hvordan jeg bedst kunne bruge mine ressourcer og kompetencer til at skabe noget værdifuldt med dem, jeg arbejdede med. Min relation kom meget til at handle om at vise dem, at jeg var blevet rigtig glad for dem, og det gjorde den, fordi jeg tror på, ligesom Alex Honneth, at man kan udvikle mennesker ved at lade dem vide, at nogen er glade for dem, og at de er betydningsfulde, altså anerkende dem. Igennem arbejdet med drengene lærte jeg, at jo mere jeg gav af mig selv, jo mere fik jeg af drengene. Det var hårdt, og det er tydeligt, at i og med at jeg var både personligt og følelsesmæssigt engageret blev jeg også meget sårbar, når det gjaldt drengene. Brød de vores aftaler, blev jeg skuffet, og jeg blev ked af det, hvis de afviste mig. Jeg blev glad, når de viste, at de sætter pris på mig og viste, at de gerne vil være sammen med mig. Men det at være sårbar gav også en relation, hvorigennem jeg fik øje på en hel masse ressourcer, som jeg ikke kunne få kendskab til andre steder. Lige meget hvad, så er sårbarhed en risiko, man løber, fordi man har et ansvar over for brugeren om at være oprigtig og medlevende i sit arbejde. Og selv om jeg stadig godt kan blive trist over mine drenges skæbne og savner dem, så tror jeg, at jeg har givet og fået noget værdifuldt. Følelsesmæssigt engagement kan ikke kræves af pædagogen. Det er noget, som skabes. Men man må kunne forvente, at pædagogen prøver at arbejde ud fra at skabe en ærlig og ægte relation. Samtidig må man huske på, at man kun er et menneske, og tage det alvorligt, når man bliver ked af det og vred. Her kan gode kolleger og en god leder være perfekte at betro sig til - og medstuderende, ikke at forglemme. Derudover har jeg senere forstået, at arbejdet ikke stopper ved relationen. Den er platformen, der skal arbejdes ud fra. Jeg fik ikke snakket særlig meget med drengene om det, de havde gjort mod den anden lille dreng på hjemmet. Der er flere undskyldninger for dette, men her burde den professionelle og erfarne pædagog have brugt relationen til at komme med et budskab. Jeg giver dem meget anerkendelse, og det er i sig selv fint, men det bør følges op af noget mere, som for eksempel hjælp til selvrefleksion, selvkontrol og bearbejdelse af forløbet. Derigennem er man med til at hjælpe drengene med at få bedre forståelse for sig selv og andre, og forhåbentligt give dem nogle bedre odds med ud i livet. 1 Kæmpe slumkvarterer uden for de store byer med enorm meget fattigdom 2 Ida Schwartz Socialpædagogik og anbragte børn s ibid., s Thormann og Guldberg 1995, Hånden på Hjertet s Ida Schwartz 2001, Socialpædagogik og anbragte børn 6 Axel Honneth 2003, Behovet for anerkendelse 7 Bent Madsen Socialpædagogik og samfundsforvaltning. s. 206 Side 11

14 De fabelagtige fire Tale ved afskedsrecptionen for Bodil Birk, Birgit Bjerre, Allan Stochholm og Mogens Laursen Af Grisling Galpeglad Nu vil jeg fortælle en historie om fire grise. Men tro mig, det er ikke blevet sådan med min gode vilje. Engang i min akademiske ungdom skrev jeg nemlig en lang ideologikritisk udredning om Disney og dyr med tøj på antropomorficerede dyr - som jeg kaldte det for endegyldigt at gøre pointen uforståelig. Og så kommer forleden en af mine mest myndige kolleger Hannebasse Flæskesværum og forlanger, at jeg ubetinget må skrive en hyldest til mine fire pragtfulde kolleger, der imidlertid fra nu af må indtage rollen som svin, ligesom jeg selv må det. Øv Øf! mener jeg... Men hvor henter man inspiration, hvis man nu ikke er så glad for Galt Disney? Jeg har gjort det to steder (og i et postmoderne metaeventyr som dette er det på moden at angive sine kilder): Hos dyredemokratiets ven og fortaler George Porkwell, der i Kammerat Napoleon viser, hvordan storslåede drømme om frihed, lighed og broderskab ender i autoritær mistrøstighed, og hvordan dyr alligevel ikke er så lige som de troede. Og i folkeeventyret om Bremermusikanterne, hvor fire dyr - en hane, en ræv, en bjørn og et æsel - forlader det hjem der ikke agter dem og sammen begiver sig ud i verden for at finde lykken. Således også her: En dag på en østjysk landevej slår nemlig fire grise pjalterne sammen. Og de kommer bortset fra den ene virkelig langvejsfra: Fra det fjerne Østen kommer det vietnamesiske hængebugsvin Mo Lau Chi Minh, der har måttet flygte over stok og sten, fordi han som en anden grisenes Che Guevara har forsøgt at stable en socialistisk revolution på benene i et naboland til Vietnam. Men nu traver han mismodig ud ad landevejen i dette lille magelige land, hvor han er endt. Han er på udkig efter et sted, der har brug for lidt revolutionær glød, for én fejlslagen revolution får ikke en sand oprører til at give op. På vejen møder han den dejligste (men måske lidt for blegrøde efter Mos smag) cirkusgris, der er stukket af fra et kommercielt cirkus. Ja, faktisk er hun stukket af hele to gange: først fra en grisk bondemand i det sydlige Frankrig og dernæst fra cirkusejeren. Sagen er den, at griseskønheden Brigitte Le Truffe Montand har et enestående talent: hun kan snuse sig frem til trøfler, og på sin karrieres højdepunkt var hun den mest berømmede trøffelgris i Perigord, trøflernes hjemegn i Frankrig. Men en dag indså hun, at dette enestående talent: at kunne finde guld hvor andre bare så jord, fortjente en anden og bedre skæbne end at gøre bondemanden rig. Og i nogle år levede hun af at gøre børn glade: i cirkus kunne et barn komme ind i manegen og fx. skjule sin kæreste bamse og til stor glæde og jubel kunne Brigitte opsnuse den, og så kunne hun tilmed fortælle bamsens historie. Ja, hun havde sågar hjulpet forældre med at finde bortløbne børn og sætte humør i dem igen. Nu indså hun, at det var her hendes skæbne lå. Hun ville arbejde med de vanartede og de vilde - de forstødte og eksilerede, og dem var der jo nok af blandt grisene, der jo som art er forstødt og misforstået. Derfor ville hun heller ikke længere gå med blondeskørter og kyser og tjene mennesket hun ville være en naturlig gris en barfodsgris. Og hun ville uddanne glade og naturlige grise og lære dem at lægge slaveattituden og baconmentaliten bag sig. Side 12

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere