F D F. Usabilityrapport af af: Lars Nyberg, Lea Senderovitz, Michael Christoffersen og Stine Thøgersen

Transkript

1 FDF F D F Usabilityrapport af af: Lars Nyberg, Lea Senderovitz, Michael Christoffersen og Stine Thøgersen Usabilitykursus forår 2003

2 1 Om rapporten Opbygning Baggrund og formål Gennemførsel og metode Respondenterne Forudsætninger Fejlkilder Resultater Målgrupper Prioritering af indhold Navngivning Menustruktur Butikken Aktivitetsdatabaserne Tilgængelighed Fremtidig kvalitetssikring Opsummering af anbefalinger...9 Bilag 1: Konkrete problemer...10 Bilag 2: Spørgeguide

3 1 Om rapporten 1.1 Opbygning Den første del af rapporten indeholder en opsummerende identifikation af de under testforløbet observerede temaer. Resten af rapporten udgør en sammenfatning af resultaterne fra diverse tests gennemført på websitet. De mere konkrete og detaljemæssige observationer fremgår af Bilag 1 Konkrete problemer. Disse ark er en visuel forklaring af de mere konkrete fejl og problemer og bliver, hvor det findes relevant, fulgt op af anbefalinger til implementering. Anbefalingerne skal opfattes som sådan og er ikke et endegyldigt bud på en løsning. Bilag 1 indeholder en stor del af testresultaterne og må altså opfattes som en væsentlig del af afrapporteringen. Bilag 2 er den spørgeramme, som blev anvendt i forbindelse med tænke-højt-testen. 1.2 Baggrund og formål Denne rapport indeholder resultaterne af en række usabilitytests udført på 1 i forbindelse med kurset Usability på IT-højskolen. Vi har dog kun testet den del af sitet som er åbent for offentligheden, og ikke den del som kaldes Blånet, som er et ekstranet, hvor der kræves adgangskode. Ved hjælp af en række klassiske metoder til test af brugervenlighed, har vi testet udvalgte områder/forløb på websitet. Formålet med denne rapport er at opsummere observationer og anbefalinger fremkommet på baggrund af de ovennævnte tests, således at det vil være muligt for FDF, at arbejde videre med udviklingen af websitet på baggrund af disse tests. 1.3 Gennemførsel og metode Rapporten bygger på resultater fremkommet i forbindelse med gennemførslen af følgende tests: Kortsortering Formålet med kortsorteringstesten er at finde ud af, om websitets struktur og opbygning er logisk for brugeren, samt at sikre, at menupunkterne har nogle, for brugerne, logiske, sigende og entydige navne, og er sidstnævnte testens primære formål, vil man dog nærmere tale om en navngivningstest. Ved kortsortering benytter man, som navnet antyder, en række kort, hvorpå de enkelte menupunkter er nedskrevet. Antallet af kort kan variere, men vil oftest indbefatte websitets øverste niveauer. Kortene spredes ud på et bord, og det er så respondentens opgave at kategorisere dem efter intuition. Enten i selvopfundne kategorier, test uden menuoverskrifter, og/eller under websitets faktiske menu overskrifter, test med menuoverskrifter. I forbindelse med test af blev gennemført både en test uden menu overskrifter og en uden i nævnte rækkefølge. 1 Websted for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF) 2

4 Heuristisk analyse I den heuristiske analyse, også kaldet ekspertevaluering, analyseres websitet udfra brugervenlighedsmæssige tommelfingerregler, også kaldet heuristikker. Analysens formål er at bestemme på hvilke områder, og i hvilken grad, websitet overtræder disse tommelfingerregler for brugervenlighed. I alt 4 personer har testet efter denne metode. Resultatet indgår som en del af den samlede konklusion. Tænke-højt-test For at opnå høj anvendelighed, overskuelighed og brugervenlighed er det vigtigt at teste, i hvor høj grad brugerne tager det, man har udviklet til sig. Det anbefales ligeledes, at lade brugerne være medbestemmende for, i hvilken retning websitet skal udvikle sig. Målet med gennemførslen af en tænke-højt-test vil typisk være at undersøge følgende områder: navigation og struktur anvendelse af funktionaliteter læsbarhed og konsistens af indhold og tekst overordnet tilfredshed med websitet En tænke-højt-test kombinerer observation og kvalitativ spørgeteknik som metode til at afdække og analysere brugernes oplevelse af et websites egenskaber. Således giver den kvalitative metode ikke kun svar på, hvordan en række brugere agerer, men også hvorfor de agerer, som de gør. Til hvert interview har der været en moderator (testleder) samt en eller to testreferenter. Respondenterne er indledningsvist blevet forklaret, hvad testen går ud på. Herefter er respondenten blevet bedt om at udføre en række på forhånd definerede opgaver på websitet, og testlederen har undervejs stillet uddybende spørgsmål. Der blev i alt rekrutteret tre respondenter, 1 person med og 2 uden tilknytning til FDF. Dette for at få så varierede input som muligt. Hver test varede ca. en time og blev gennemført dels på IT-højskolen og dels på Øresundskollegiet. Den vejledende spørgeguide som blev anvendt til testene er vedlagt som bilag 2. De udførte tænke-højt-tests blev udført under forskellige tilstande, hvad hardware angår. De anvendte PC ere havde ikke samme konfiguration, herunder var skærmopløsningen uensartet, og internetforbindelserne var ikke lige hurtige og antallet af samtidige brugere var ikke kontrolleret. 1.4 Respondenterne Som nævnt har vi til vores tænke-højt-tests testet med 3 forskellige personer. Vi har forsøgt at finde personer som afspejler nogle af de målgrupper som sitet henvender sig til. Respondent 1 er 25 år, psykologistuderende og mor til en 7 mnd. gammel dreng. Desuden har hun arbejdet som pædagogmedhjælper i flere år. Respondenten har en modemforbindelse derhjemme, og bruger mest nettet som opslagsværk, herunder 3

5 websites henvendt til forældre med små børn. Vi valgte respondenten, fordi vi gerne ville have en repræsentant fra en eventuel fremtidig forældregruppe. Respondent 2 er 30 år, uddannet lærer og p.t. studerende på IT-højskolen. Hun bruger internettet i forbindelse med sin uddannelse, og privat som opslagsværktøj. Vi valgte en læreruddannet, fordi denne gruppe er nogle af FDF-sitets potentielle brugere, især i forbindelse med Hyttefortegnelsen og aktivitetsdatabaserne 2. Respondent 3 er 21 år, Hf-studerende og FDF-leder i Københavns området. Hun bruger internettet i mindre grad, og mest som opslagsværktøj. Vi valgte hende for at få en person som har forhåndskendskab til FDF, men ikke til sitet. 1.5 Forudsætninger Da denne rapport er udarbejdet i forbindelse med et kursusforløb omhandlende usability, har udarbejdelsen af rapporten tjent to hovedformål. Udover det konkrete usabilityarbejde med har det været et formål i sig selv, at give folkene bag denne rapport praktisk og teoretisk kendskab til diverse metoder. Kombinationen af de forskellige testmetoder, samt rækkefølgen i hvilken de er blevet gennemført bærer præg af dette. Ligesom der kan være truffet valg i forhold til den konkrete håndtering af en metode, der tjener det ene formål mere end det andet. 1.6 Fejlkilder Hovedsagligt grundet de særlige omstændigheder omkring udgangspunktet for dette samarbejde, er der tale om en række potentielle fejlkilder i forbindelse med resultaterne af vores usabilitytests. I forbindelse med kort sorteringstesten og tænke-højt-testen er det afgørende kritikpunk, at testene er blevet gennemført med meget få respondenter. Hvad angår tænke-højt-testen skulle man f.eks. have testet med mindst seks respondenter for at kunne garantere et validt resultat. Dernæst har det p.g.a. den relativt korte tid der var afsat til hver test, kun været muligt at teste på enkelte dele af websitet. Det skal altså understreges at diverse generelle anbefalinger senere i rapporten er opstået på dette grundlag. 2 Resultater Overordnet er et website, som respondenterne synes godt om, og som de formår at benytte. Det er f.eks. positivt, at respondenterne, når de kommer ind på sitet, med det samme ved hvor de er, og hermed er potentiel tvivl om hvad FDF står for er afklaret. Efter at have stiftet bekendtskab med websitet er der udbredt begejstring for idéen med lege- og løbsdatabaserne, som respondenterne finder relevante og gerne vil benytte en anden gang. Der er dog en række faktorer, der kommer i vejen for at respondenterne får det fulde udbytte af websitet. Disse faktorer er mere eller mindre specifikke og omhandler forskellige områder og niveauer af websitet. For at formidle dem mest enkelt, har vi valgt at liste dem nedenfor, med de mest overordnede problemfelter først. Dette er 2 Lege- og løbsdatabaserne. 4

6 dog ikke nødvendigvis den mest anbefalelsesværdige rækkefølge at løse problemerne i. Hvad dette angår, må gevinsten ved den enkelte rettelse nemlig nøje vejes op imod omkostningerne. Det skal ligeledes nævnes, at flere af punkterne er tæt forbundne og mest af alt beskriver flere sider af de samme problemer. 2.1 Målgrupper Det er uklart hvem henvender sig til. Dette skyldes at websitet både visuelt, sprogligt og strukturelt er uklart i dets signaler, og det har bl.a. indflydelse på folks forventninger til, hvad de kan finde og dermed deres evne til at benytte websitet. På grund af elementer som den store mængde, ret lille tekst på forsiden og de bankagtige farver, mener respondenterne umiddelbart, at der er tale om et website henvendt til voksne. Et nærmere studie af forsidens indhold gør dem dog i tvivl, idet fx en tekst som Bliv FDF er for en aften må være henvendt til børnene. Og som en respondent udtrykte det: Hvis det ikke henvender sig direkte til børn, skulle de ikke putte så mange børneagtige billeder på. Denne problematik er ikke kun gældende for forsiden. Hele websitet er en blanding af oplysninger med relevans for diverse målgrupper: lærere, spejderledere, forældre og børn. Ligesom sproget der bruges er meget varieret. Eksempelvis udtrykte en respondent forvirring over først at have følt sig overbevist om, at der, på grund af de meget organisatorisk orienterede oplysninger, måtte være tale om en voksen målgruppe, hvorefter hun blev mødt af teksterne Byg hytter og Bliv beskidt, som hun mente måtte være henvendt til børn. Der er ikke i sig selv noget i vejen for at have flere målgrupper, men det kan være en fordel at gøre sig selv og dernæst modtagerne klart hvem disse målgrupper er, og hvor på websitet man henvender sig til hvem. En tydeliggørelse af dette hjælper brugeren til at overskue, hvad der er relevant for ham, og med at finde frem til de ønskede oplysninger. 2.2 Prioritering af indhold FDF s website indeholder meget interessant og nyttigt indhold, som det selvfølgelig er ønskværdigt, at få frem i lyset. Dette er imidlertid ikke det samme som, at det bare er en god idé at få det hele frem på forsiden. Tvært imod medfører for mange oplysninger, uden et tydeligt hierarki, blot at de enkelte ting drukner. Brugerne er ikke artige, i den forstand, at de sætter sig ned og nærlæser det, de præsenteres for. Alle undersøgelser viser, at internetbrugere skanner siderne og handler, d.v.s. klikker, når de falder over noget, der enten matcher det de leder efter, eller på anden måde fanger deres opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at FDF opstiller nogle klare formål for sitet, og at prioriteringen af disse får tydeligt indflydelse på især forsidens design. Referencer til konkrete problemer i bilag 1: 1, 2, 11, 15, 16, 18, 20 5

7 2.3 Navngivning Den tekst man vælger til menupunkter, sidetitler o. lign. bliver analyseret, når der er tale om god eller dårlig navngivning. Konkret udførte vi en kortsorteringstest for at finde ud af, om der var vanskeligheder med at forstå, hvad de forskellige menupunkter dækkede over, og hvordan de indbyrdes var relateret. Af denne test fremgik det, at respondenten var i tvivl om, hvad de overordnede menupunkter refererede til. Desuden mente respondenten, at eksempelvis Kontakt og Adressebog overlappede hinanden så meget, at det ville være relevant at samle dem under et punkt. Det fremgik yderligere af testen, at grupperingen af underpunkterne ikke overvejende er logisk, at de ikke nødvendigvis forstås som værende umiddelbare relaterede. I de følgende brugertests blev det synliggjort, at brugerne, når de var inde på enkelte sider, ikke altid oplevede at indholdet stemte overens med, hvad teksten i et menupunkt lagde op til. Det vil sige, at der generelt er nogle problemer på webstedet med at synliggøre, hvad især menupunkterne er referencer til, altså hvilket indhold brugeren kan forvente at finde. Referencer til konkrete problemer i bilag 1: 9, 11, 12, 14, 15, Menustruktur Overordnet set er menuen helt fin, men udover ovennævnte navngivningsproblemer, er der nogle andre problemer som forstyrrer brugeren, og i værste fald, får brugeren til at overse menuen. Der er overlap mellem flere menupunkter, og det vil, på et stort site som FDF s, gøre det sværere for brugeren at danne sig en mental model af, hvordan lige dette site er struktureret. Det bliver sværere for brugeren, at finde ud af, hvor hun kan forvente sig at finde information om dette eller hint. Udover at overlap giver en mere omfangsrig menu, er menuen i sig selv meget kompleks. En respondent syntes umiddelbart at menuen var svær at gennemskue, hvilket resulterede i at respondenten overså underpunkter i menuen, når denne blev for stor. Men respondenten mente, at gennemskuer man menuen, er den overskuelig og bedre at bruge. For at brugere ikke overser de temmelig lange, og til dels uoverskuelige undermenuer på 3. niveau, kunne man anbringe disse 3. niveaus menupunkter i selve indholdet. Desuden bliver ellers samlede menupunkter adskilt af tilføjede overskrifter, her er der måske brug for en yderligere niveauinddeling. Der er desuden problemer vedrørende den visuelle, layoutmæssige side af menuen. Vores respondenter havde svært ved at gennemskue strukturen på sitet. Dette forhold kan til dels være afledt af den måde, hvorpå de forskellige niveauer i menuen adskilles rent grafisk. En respondent opfattede ikke forskellen mellem menupunkter skrevet med henholdsvis store og små bogstaver for særlig tydelig. Ydermere har et niveau bullets, mens de andre ikke har, og nogle menupunkter begynder med x) - hvorfor det? 6

8 Det skal dog nævnes, at den røde markering af et aktivt menupunkt er meget tydelig, og gør det nemt at finde ud af, hvor på webstedet man befinder sig. Referencer til konkrete problemer i bilag 1: 6, 14, 15, Butikken Respondenterne har umiddelbart svært ved at gennemskue, hvad de skal gøre, da et køb ikke er opbygget som et logisk forløb, og derfor ikke foregår som et sådan. Købet er fordelt over forskellige menupunkter, eks. varelister, varebestilling. En respondent mente at menupunktet Varebestilling skulle bruges, hvis man på forhånd vidste, hvad man ville købe og at man, efter at have udvalgt sig varer fra Varelister, skal tilbage til Varebestilling. I forbindelse med FDF butikken er der en hel del konkrete problemer, som fx, at allerede noterede varer forsvinder, hvis man forlader varebestillingen eksempelvis for at bestille mere (se i øvrigt Bilag 1, Problem ID 5). Respondenten finder en sangbog fra Varelister, men bliver i tvivl om, hvorvidt den er en del af standardudstyret for en FDF er, og kan ikke finde tilbage til Om FDF. Da det lykkes, og respondenten vender tilbage til bestillingslisten, er de tidligere indtastede varer forsvundet. Nødvendigt udstyr, for nye FDF ere, kunne være en kategori for sig i butikken, og bør være præsenteret i en liste under Varelister. Måske skulle man kunne købe direkte fra beskrivelsen? Det er oplagt at man skal kunne overføre varer fra listerne til bestillingen, uden at skulle skrive noget ned ved siden af. Respondenten undrede sig over, at man ikke kan bestille varen ved at klikke direkte på den? Teksten i bestillingslisten forvirrer, fordi den er større og ikke så komprimeret som teksten på resten af sitet, og derfor ser respondenten ikke underpunkterne med det samme. Respondenten følte, at der manglede en illustreret kurv eller indkøbsvogn som indikerer, at man i gang med at købe/ lægge vare i en kurv. Ved at illustrere købet, kunne man fuldende metaforen om at befinde sig i en butik, og derved skabe et mere naturligt forløb. Ydermere mangler der under nogle varelister illustrerende billeder. Folk ønsker nok at se et billede af varen, især hvis det er noget som koster flere hundrede kroner. Referencer til konkrete problemer i bilag 1: 4, Aktivitetsdatabaserne Er god, men for skjult hvis det er hensigten, at den skal være en central del af sitet. Løbsdatabasen er et meget internt ord at bruge. Det er ikke sikkert at personer som ikke er FDF ere får samme associationer som FDF ere m.h.t. hvad et løb er. Hvis det er hensigten, at databasen skal kunne benyttes af folk uden tilknytning og kendskab til miljøet, anbefales en anden overskrift måske en anden inddeling af de to kategorier: leg og løb. Menustrukturen her er opdelt, så legene er underpunkter i venstre side. Men dette er svært for respondenten at gennemskue, hvilket resulterer i at denne slet ikke ser menuunderpunkterne, og kun ser søge-funktionen. Respondenten tror derfor kun, at man kan søge på en leg, hvilket jo kræver, at man på forhånd ved, hvilken leg man søger efter. 7

9 Respondenten er meget opmærksom på det som sker midt på siden, og går derfor glip af nogle menupunkter. Måske fordi listen af menuunderpunkter er meget lang og dermed virker for uoverskuelig for brugeren. Vi opfatter det som en fejl i menuen. Menuen er overordnet og ikke links til noget konkret, lege skal derfor være indholdet og ikke en del af menuen. Respondenten regnede umiddelbart ikke med, at der var info om leg på sitet, og bliver positivt overrasket over de mange brugbare oplysninger. Respondenten opfatter legedatabasen som en idébank, eks. få idéer til skattejagt via de andre lege. Referencer til konkrete problemer i bilag 1: Tilgængelighed En forudsætning for, at et website kan siges at være brugervenligt er, at det er tilgængeligt. Det er muligt ud fra allerede udarbejdede retningslinier, her WAI 3, og ved at følge disse, at gøre sit website tilgængeligt for næsten alle mennesker uanset deres handicap, det være sig teknisk, psykisk og fysisk. Vi har dog kun ganske kort beskæftiget os med tilgængeligheden på da usabilitykurset primært omhandler brugervenlighed. Det er ikke desto mindre meget vigtigt, at tage tilgængelighedsaspektet med i sine overvejelser vedrørende nuværende og fremtidige design af ens website. Konkret anvendte vi det vel nok mest kendte værktøj på nettet til test af tilgængeligheden på websider, nemlig Bobby 4, som bedømmer de enkelte websider i.f.t. netop W3C s retningslinier. Vi testede en håndfuld sider på hvoraf en af disse ikke var tilgængelige. Umiddelbart var problemet, at billeder ikke havde tilknyttet en alternativ tekst (dvs. en tekst der fremkommer hvis billedet ikke vises) samt, at der et sted anvendes bl.a. farverne rød og grøn til at differentiere mellem forskellige typeangivelser. Om dette skal rettes spørgsmål om to ting. Den ene er om FDF p.g.a. de halvoffentlige tilskud er forpligtiget til at rette problemet, og den anden er om FDF i.f.t. sin målgruppe vil bruge tid på at løse problemet. Andre tilgængelighedsproblemer kan være at designe ufleksibelt, eks. så brugerne ikke kan gøre tekst større, hvis de er svagsynede. Desuden skal man være opmærksom på, at skrive sin indholdstekst på en måde, så læsesvage, herunder ordblinde, har så let ved at læse indholdet som muligt. Referencer til konkrete problemer i bilag 1: 10, Fremtidig kvalitetssikring For fremtidigt at sikre kvaliteten, hvad angår usability, af anbefaler vi at man løbende holder øje med websitet. Dette kan gøres på mange måder, med forskellige fokus og ikke mindst af forskelligt omfang. Vi anbefaler i den forbindelse, at man ikke slår et større brød op end man kan bage, da dette i sidste ende blot fører til, at det hele falder på gulvet. Og lidt usability er bedre end intet. 3 De retningslinier vi har taget udgangspunkt i er W3C s (World Wide Web Consortium), og kan findes på 4 Bobby findes på bobby.watchfire.com/. 8

10 Vi vil anbefale to metoder, som vi mener vil være nyttige i forhold til og som begge kan benyttes i det omfang, man har resurser til det. Tænke-højt test (Metodens formål og gennemførsel er nøjere beskrevet tidligere i denne rapport). Vi anbefaler, at FDF i forbindelse med små og store ændringer på sitet, gennemføre en eller flere tænke-højt test med repræsentanter fra websitets målgruppe. Uanset antallet og omfanget af de gennemførte tests, vil man på denne måde kunne sikre sig brugbarheden af det man laver, samt give folkene bag sitet en dyrebar viden om, hvordan deres produkt rent faktisk virker på brugerne. Det vil fra gang til gang kun være nødvendigt at teste det ændrede delområde, samt evt. dettes placering i forhold til resten af websitet. Så gøres dette ofte, behøver det til gengæld ikke at være så omfangsrigt. Logfiler Vi anbefaler dernæst, at man jævnligt benytter serverens logfiler. Logfilerne indeholder diverse oplysninger om de brugere der har været inde på websitet, hvor disse kom fra, hvor de stod af igen, hvilke sider de benyttede og måske endnu mere vigtigt; hvilke de ikke benyttede. På den måde kan man danne sig et meget validt billede af den måde websitet bliver brugt på. Logfilerne fortæller der imod ikke noget om grundene til det man ser. Hvad det angår er der mere hjælp at hente fra tænke-højt testen. 2.9 Opsummering af anbefalinger Gennemgå og ret de konkrete fejl beskrevet i Bilag 1. Overvej og definer sitets målgrupper og lad det få direkte indflydelse på struktur og design. Vær konsekvent i navngivning af menupunkter og undersider. Gør undermenuer kortere og mere overskuelige. Overvej butikkens betydning på sitet og gør den mere anvendelig for brugerne Gør lege- og løbsdatabaserne mere synlige på sitet overvej fordele og ulemper ved at have dem som to forskellige databaser. Flyt funktioner fra menuen ind i selve indholdsområdet. Tag stilling til FDF s holdning og ressourcer for tilgængelighed på websitet. Udfør løbende brugertest af ændringer og hold øje med konkret brug af sitet via logfiler. 9

11 Bilag 1: Konkrete problemer Vi har delt problemerne på sitet op efter tre niveauer, som skal forklare problemets karakter. Problemerne har vi givet en Høj, Mellem eller Lav prioritet. Høj prioritet er givet til problemer, som vi synes er meget vigtige at få forbedret, fordi det skaber forvirring for brugeren. Mellem prioritet er givet til problemer som også burde forbedres, men er knap så vigtige, og Lav prioritet er ting som kan forbedres, hvis der er tid og økonomi til det. Problem ID Beskrivende titel Prioritet 1 Links til kampagnesites/eksterne sites Mellem De fire bannerne ligner reklamer, hvilket medfører, at respondenterne fuldstændig overser dem. Vælg et visuelt udtryk der tydeligt adskiller sig fra reklamebannerne. Evt. tekstlinks, da disse i ofte tiltrækker mest opmærksomhed. 10

12 2 Bliv FDFer for en aften Mellem Reklamen bevæger sig konstant og er derfor meget forstyrende i billedet. Desuden ligger overskriften op til noget, som den ikke indfrier. Gør billedet statisk. Lav overskriften om. 11

13 3 Find en FDF-kreds Høj Alle respondenter forventede at man kunne klikke på dette kort. Indtil det gik op for dem at områderne kun refererede til adresserne nedenunder Lav en anden form for sammenhæng mellem kort og adresser end bare tallet. Gør det klart at kortet ikke kan klikkes på. 12

14 4 Vareliste Høj Expand=2#2 Teksten er ikke et link, men det er pilen. Alle respondenter forsøgte først at trykke på teksten. Gør teksten til links. 13

15 5 Varebestilling Høj Det er uklart om dette felt skal udfyldes eller om Nr. er nok. Det er også uklart hvad feltet egentligt er. Indtastede oplysninger forsvinder, hvis man går væk for at finde flere varer. Flyt Vare: ned foran det lange felt. Overvej hvorvidt feltet er nødvendigt. Overvej en form for indkøbskurv, så varer ikke skal memoreres. 14

16 6 Menu Høj Selv om man trykker på en hovedkategori, lander man automatisk på det første underpunkt Lav sider for alle hovedkategorier. 15

17 7 Nyheder Mellem Nogle links har understregning, andre har ikke. Vær konsekvent. Alle links skal have understregning undtaget i menuen. 16

18 8 Logo Mellem URLen er ikke et link. Kun logoet nedenunder. Det er ikke entydigt at logoet er et link til forsiden. Lav URLen til et link. Lav en tydelig Home-knap. Selvom at de fleste mennesker efterhånden evner at benytte logoet som link til forsiden, er der stadig nogle der leder efter en sådan. Sørg for at forsiden ikke indeholder et link til sig selv. 17

19 9 URL Lav URLerne er temmelig lange og uforståelige. Det er svært at videregive en bestemt adresse eller huske den igen. Få serveren til at lave forståelige URLer. 18

20 10 Legekategorier Lav Hvis der kun er en type leg, virker prikkerne som en bullit og ikke som en kategori-indikator. Farveblinde kan have problemer med at skelne den grønne og røde farve. Overvej en anden måde at indikere kategorierne på, eller gør det mere tydeligt, at der er tale om kategorier. Sæt en tekst på prikkerne; f.eks. en ALT-tekst. 19

21 11 Søgeboks Lav Find din kreds kan ligne en generel søgeboks. Overvej om den er nødvendig på alle sider. Bør der i stedet være et generelt søgefelt? 20

22 12 Hyttefortegnelsen Lav Count=10000&Expand=4#4 Man skal kende postnummeret for at finde et sted hurtigt. Opstil listen alfabetisk efter bynavnet i stedet for postnummeret. Overvej at bruge kort over området til at indikere hvor hytterne ligger. 21

23 13 Pop-up vinduer Mellem Nogle af disse links åbner i et nyt vindue, andre gør ikke. Vær konsekvent. Det er OK at åbne i nyt vindue, hvis det er tydeligt hvorfor. De fire links til højre er tydeligvis eksterne sites. Det er ikke tydeligt under Hurtige Genveje. 22

24 14 Overskrifter Høj I menuen hedder siden Kredshjemmesider, og den er ikke markeret som aktiv. Overskriften siger Links. Den nedenunder siger Kredse. Vær konsekvent. Menupunktet skal svare til overskriften. Overskriften skal være det samme over det hele. I øvrigt er den røde markering i menuen forkert. 23

25 15 Kontakt I Høj Her er et menupunkt der hedder Kontakt. Her er også et menupunkt der hedder Kontakt. Her er endnu et menupunkt der hedder Kontakt. Det linker til en anden side end det forrige. Giv siderne unikke navne. Overvej om der behøver at være to links til samme side. 24

26 16 Kontakt II Høj Denne side hedder Kontakt, men er magen til siden Find en FDF-kreds og ikke til Hovedmenupunktet Kontakt. Fjern dette menupunkt. Lav eventuelt et link til Find en FDF-kreds på en af de andre sider. 25

27 17 Søgeresultat Lav Dette link åbner i et nyt vindue......og dette åbner i samme vindue. Vær konsistente og åben links enten i samme vindue eller i et nyt vindue. 26

28 18 Link til søgefunktion Mellem Den blå tekst med det grålige baggrundsbillede kan øge risikoen for, at brugerne har sværere ved at finde søgefunktiom. Gør kontrasten mellem tekst og baggrund større. 27

29 19 Hjælp til søgefunktion Mellem Hvordan og hvad kan man søge på? Hvordan skal denne rating læses? Tilføj en side med hjælp til søgefunktionen, så brugerne kan få svar på spørgsmål vedrørende søgefunktionen. 28

30 20 Hyttefortegnelsens to lister. Høj Respondenten klikkede som det første her, selvom disse links kun er et alternativ. De to links er anbragt midt på siden og virker derfor som om de er meget vigtige. Respondenten overså i første omgang at man kunne finde hytterne her, grupperet efter forskellige områder. Gør punkterne i menuen til en del af indholdet på siden. Giv de to links til henholdsvis den lille og den store liste en mindre vigtig placering. 29

31 21 Alternativ tekst til billeder. Høj fhomepage.nsf/sider/pten- 58UTBR?Opendocument&PHPSESSID=b6bce7a0eec6c02912cc93f17c4a69ed Vises dette billede af en eller anden grund ikke......eller dette......så kan brugeren......ikke vide hvad hun går glip af. Der skal tilføjes en alt-tekst (<img... alt= bla bla >) som giver samme information og/eller oplevelse som billedet, eller en tom alt-tekst (<img... alt= >), hvis billedets funktion ikke er andet end fyld. 30

32 Bilag 2: Spørgeguide Spørgsmålenes ordlyd varierede alt efter forsøgspersonen. Dette er den overordnede skitse. A Introduktion A1 A2 Velkomst, præsentation af skolen/ kurset/ interviewer og referenter Toilet, drikke, slik Varighed ca.45 min. Forklaring af proces, formål med interviewet Det er vigtigt at du tænker højt Husk: Det er ikke dig vi tester. Det er systemet. Ingen rigtige/ forkerte svar Kort præsentation af respondenten Kan du nævne tre websites, som du bruger jævnligt B Forsiden/ umiddelbare indtryk B1 Kan du finde FDFs websted? Uden at klikke på noget, kan du så fortælle mig hvad det her er? var det det du forventede at finde? Prøv at fortæl mig hvad du kan se her B2 Hvad er dit generelle indtryk af webstedet. Sproget, målgruppen, Det visuelle udtryk, formålet C Om FDF C1 C2 Kan du finde noget generelt om hvad FDF er for en organisation? Hvornår blev FDF grundlagt? D Indmelding D1 Nu springer vi nogle år frem i tiden; Forestil dig, at din søn kommer og siger, at han gerne vil gå til spejder. Hvad vil du gøre her? Hvor gammel skal han være? Hvor skal han gå henne? 31

33 D2 D3 D4 Hvordan kan du melde ham ind? Nu lader vi som om, at du har meldt ham ind. Er der noget du skal sørge for før han begynder? Hvad synes du om det du har prøvet nu? E - Butikken E1 Hvad koster en FDF skjorte? Kan du købe den online? Prøv at købe (lade som om!) skjorten og to andre ting, som du synes, ville være gode for din søn at have. E2 Hvad synes du om det? F Aktivitetsdatabase F1 Nu fylder din søn 9 år og i skal have hele klassen på besøg/ du skal med din klasse på hyttetur. Du skal bruge inspiration til diverse aktiviteter. Kan du få det her? (Klasselæreren) Kan du finde/booke en hytte til hele klassen? Du vil gerne lave en skattejagt. Kan du få hjælp til det? Løbsdatabasen, legedatabasen, kogebogen G Evaluering G1 Kan du fortælle hvad du har været igennem nu? Hvad synes du om det? Hvorfor? Hvad var bedst/ dårligst? Hvis du sad med ham/ hende der har udviklet det her, hvad ville du så sige til vedkommende? G2 Du startede med at nævne tre websteder. Kan du placere det her websted i forhold til dem. Hvilke er bedst? Stilmæssigt Hvad minder det om? Etc 32