Webkommunikation og websites

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Webkommunikation og websites"

Transkript

1 Webkommunikation og websites Hvordan kommunikerer ikke-kommercielle foretagender på websites? Forfatter: Line Jeanet Lauesen - ll70832 Vejleder: Carmen Daniela Maier November 2010 Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Tegn:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Præsentation af problemstilling Problemformulering: Teoretisk udgangspunkt og metode Afgrænsning Specialets struktur Præsentation af de tre ikke-kommercielle foretagender Præsentation af Kræftens Bekæmpelse Præsentation af Cancer Research UK Præsentation af Singapore Cancer Society De tre teoretiske områder Genre Genreanalyse Genreanalyse af websites Gennemgang af Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens analysemodel Visuel kommunikation Hvad er visuel kommunikation? Semiotik Multimodalitet Layout Farver Billeder Kultur Kultur som problemfelt? Individualisme versus kollektivisme: Culture is Communication Opsummering af de tre teoretiske områder Metode Side 2

3 4.1 Etablering af analysemodel Genre Visuel kommunikation Kultur Forklaring af analyse Analyse Navigating mode Moves/links: Rhetorical strategies: Delkonklusion Reading mode Communicative purpose Move structure: Rhetorical strategies: Delkonklusion Diskussion og sammenholdning Konklusion English Summary Bibliografi Side 3

4 1. Indledning I perioden oktober 2009 til slutningen af september 2010 var jeg en del af Enheden for Kvalificeringen af Frivillige i Kræftens Bekæmpelse i København. Under forløbet fik jeg blandt andet et indblik i Kræftens Bekæmpelses website, og hvordan denne styres og redigeres. Ydermere fik jeg et dybere kendskab til, hvor vigtigt frivilligt arbejde er for organisationen og deres sag. Opholdet har været en stor inspiration i mit valg af emne til specialet. 1.1 Præsentation af problemstilling Globaliseringen er i dag et faktum, og i takt med globaliseringen skabes der fri bevægelighed af kapital, varer, ideer, informationer og mennesker (www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/%c3%98konomi/udviklings%c3%b8konomi /globalisering, lokaliseret den 1.okt, 2010). Udviklingen af nye kommunikationskanaler er en af de vigtigste faktorer til at mennesker kan komme i kontakt med hinanden uanset distance og tidsforskelle. Det kan antages at den vigtigste nye kommunikationskanal er udviklingen af internettet. Internettet har blandt andet bidraget til at det nu er muligt at søge informationer hurtigt og nemt om diverse virksomheder, organisationer og private. Men internettet har ikke kun gjort det nemmere at kommunikere, internettet som medium har ligeledes gjort det muligt at sammenflette forskellige medier i kommunikationen på for eksempel websites. Denne udvikling betyder at websites i dag er blevet en essentiel måde at kommunikere gennem, og betydningen af websites vil ikke mindskes i fremtiden (Pan et al., 2008, p. 1). Det er ikke kun virksomheder som anvender websites for at kommunikere med sine stakeholders. Websites er ligeledes blevet en vigtig kommunikationskanal for organisationer, offentlige instanser og private personer. Men hvilke konsekvenser har denne udvikling af internettet og websites for virksomheder, organisationer og private? En af konsekvenserne bliver synlig i virksomhedernes markedskommunikation. En velfungerende markedskommunikation er essentiel for enhver virksomhed da det kan betyde forskellen mellem liv og død for virksomheden. Markedskommunikationens opgave er at formidle virksomhedernes tilbud og produkter til forbrugerne på en sådan måde, at forbrugerne ikke kan sige nej til produktet (Frandsen, 1997, pp ). I takt med at begrebet marketing, herunder markedsføring, har gennemgået en rivende udvikling, er markedskommunikation og visuel kommunikation blevet en essentiel del af alle kommercielle foretagender (Frandsen, 1997, pp ). Uviklingen af ny Side 4

5 kommunikationsteknologi, herunder internettet, har bevirket at nye muligheder har åbnet sig for virksomhederne (Frandsen, 1997, pp. 7-8). Det er nu muligt at anvende internettet og websites til at kommunikere billigt med omverdenen og kunder. Derfor kan vigtigheden af et velkonstrueret website ikke negligeres da et gennemtænkt og velkonstrueret website vil forbedre muligheden for at tiltrække nye potentielle kunder (Marcus, 2001, p. 4). Velkonstruerede websites er ligeledes essentielle da det kan betyde at nogle kunder vil foretrække et website frem for et andet website (ibid). Websites har ingen synlige restrektioner og websites omskrives ofte med nyt indhold (Engholm, p. 58). Det vil sige at et effektivt website består af adskillige elementer, og der er varierende holdninger til, hvad effektivitet er. Effektivitet kunne blandt andet være, at websitet er overskueligt, simpelt, moderne med mere. Det kunne også være det faktum, at websitet hænger sammen som en helhed. Det vil sige at den skriftlige kommunikation komplementerer den visuelle kommunikation og omvendt. Dog kan det ligeledes antages at der er adskillige faktorer som afgør hvad et effektivt website er. Disse faktorer kan for eksempel være formålet, afsenderen, kultur, målgruppe med flere. Ydermere er internettet et unikt medium som besidder en multimodalitet, hvilket betyder at internettet tillader flere medier at sammenspille (Askehave et al., 2005, pp ). Men hvordan afspejles og analyseres denne multimodalitet på websites? Det kunne formodes at nogle websites ville anvende flere medier for at kommunikere, men det kunne også være at andre websites ville være mere fokuseret på skriftlig kommunikation end visuel kommunikation. Dette illustrerer at en analyse af websites kan være en besværlig proces. Mange kommercielle foretagender har professionelle websites som de anvender til at sælge deres produkter og tiltrække nye kunder. Men hvad med ikke-kommercielle foretagender herunder frivillige organisationer? De fleste frivillige organisationer har ligeledes deres egne individuelle websites, som gør det muligt for dem at kommunikere med sine stakeholders. En af de vigtigste stakeholders for frivillige organisationer er de frivillige, i og med at frivillige organisationer er afhængige af den arbejdskræft som frivillige tilbyder. Ydermere er frivillige organisationer primært finansierede ved hjælp af donationer, hvilket betyder, at frivillige organisationer skal være gode til at tiltrække og fastholde privates opmærksomhed. Men i forhold til kommunikation på websites er de fleste undersøgelser udarbejdet på baggrund af kommercielle foretagenders websites, og det kunne antages at ikkekommercielle foretagender har en anderledes måde at kommunikere på sine websites. Det kunne Side 5

6 blandt andet formodes, at ikke-kommercielle foretagender fremhæver andre værdier når websites skal anvendes til at tiltrække og bibeholde kundernes opmærksomhed. Dette skal ses i lyset af at frivillige organisationer ikke sælger en håndgribelig vare. Det kunne ligeledes antages, at ikkekommercielle foretagender ikke ville udnytte internettets multimodalitet, og derved ikke anvende forskellige medier som video, skrift, billeder etc. for at kommunikere med sine kunder de private og frivillige. Det er dog alle antagelser, men det fremhæver en essentiel pointe i forhold til hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer på websites nemlig at der er et behov for at afdække, hvordan disse kommunikerer på websites. Det kan diskuteres om globaliseringen har bevirket at der er skabt et globalt samfund hvor visse værdier bliver fællesnævner for en form for universel kultur, hvilket betyder at kulturelle forskelligheder bliver udvisket. På den anden side set så kan denne universelle kultur også fremprovokere tydeliggørelsen af kulturelle forskelle da national og lokal kultur vil stå i stærk kontrast til denne universelle kultur. Det kan derfor antages at kulturelle forskelle og ligheder kan observeres på websites såvel i den skriftlige kommunikation som i den visuelle kommunikation. I forhold til kommunikation på websites har de fleste undersøgelser taget sit udspring i kommercielle websites, og der er et behov for at undersøge om kulturelle forskelligheder og ligheder også fremkommer i ikke-kommercielle websites (Würtz, 2005, p. 23). Dette speciale har til formål at afdække, hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer på websites. Problemstillingen har fremhævet, at vigtigheden af websites ikke vil mindskes i fremtiden. Ydermere er der et behov for at analysere ikke-kommercielle foretagenders websites da analyser af websites primært har taget udgangspunkt i kommercielle foretagenders websites. På baggrund af ovenstående har jeg som det empiriske undersøgelsesmateriale udvalgt tre frivillige organisationer som alle har en individuel website. De frivillige organisationer vil gå under begrebet ikke-kommercielle foretagender i resten af opgaven. Først og fremmest har jeg valgt den danske organisation Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse er primært finansieret gennem donationer og frivilligt arbejde. Dernæst har jeg udvalgt den engelske organisation Cancer Research UK. Cancer Research UK er ligesom Kræftens Bekæmpelse dybt afhængig af frivilligt arbejde og donationer. Den tredje organisation er Singapore Cancer Society. Organisationen er placeret i Singapore og er akkurat som Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK afhængig af frivilligt arbejde og donationer fra private. Side 6

7 1.2 Problemformulering: Formålet med specialet er at analysere og diskutere udvalgte ikke-kommercielles websites for derefter at kunne udlede, hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer på websites. På baggrund af ovenstående vil jeg udarbejde en genreanalyse af tre udvalgte ikke-kommercielle websites fra henholdsvis Danmark, England og Singapore. Jeg vil analysere den visuelle kommunikation, herunder med særlig fokus på layout og billeder. Ydermere vil kulturelle forskelligheder og ligheder blive analyseret i strukturen af genren og den visuelle kommunikation. Med henblik på at besvare problemformuleringen bedst muligt vil jeg arbejde med tre ikkekommercielle websites. De tre ikke-kommercielle websites skal afdække hvordan ikkekommercielle foretagender kommunikerer på websites. De tre ikke-kommercielle foretagender adskiller sig kulturelt, og er udvalgt på baggrund af to primære begrundelser. Først og fremmest så skulle organisationer beskæftige sig med samme emne da dette vil gøre en analyse mere sammenlignelig. For det andet var det vigtigt at udvælge organisationer som enten havde et dansk eller engelsk website, da dette ville sikre forståelsen af indholdet på de enkelte websites. Det engelske og danske website var oplagte. Singapore Cancer Society var interessant da hovedsproget i Singapore er engelsk, men kulturelt placerer landet sig anderledes end de to andre valgte lande. Ligeledes skal det påpeges at mit arbejde ved Kræftens Bekæmpelse har haft en indflydelse på valget af ikke-kommercielle foretagender. Det teoretiske grundlag tager udgangspunkt i tre teoretiske områder, da dette vil bidrage til en dybdegående besvarelse af problemformuleringen. Det første teoretiske område er genre. Det andet teoretisk område er visuel kommunikation og det sidste teoretisk område er kultur. For at besvare problemstillingen har jeg udarbejdet tre arbejdsspørgsmål for opgaven. Opgaven er opdelt i tre teoretiske områder, og derfor vil følgende arbejdsspørgsmål være relateret til hvert sit teoretiske område. Formålet med arbejdsspørgsmålene er at belyse på hvilket grundlag opgaven er opbygget og struktureret samt at illustrere hvordan problemstillingen for opgaven besvares: Hvordan kommunikerer organisationerne gennem sine websites? Hvordan afspejles den visuelle kommunikation i de respektive websites? Hvordan bliver kulturelle forskelligheder og ligheder kommunikeret gennem websites? Side 7

8 1.3 Teoretisk udgangspunkt og metode Inden det teoretiske udgangspunkt illustreres er det nødvendigt at kommentere på websites som analyseobjekt da dette har haft stor indflydelse på det teoretiske udgangspunkt. Websites er ikke en konkret størrelse som har en slutning eller begyndelse samt er webdesign ikke lavet så det kan printes ud, hvilket betyder mange medier sammenspiller (Engholm, 2004, pp.57-59). Det vil sige at en analyse af websites skal struktureres samt er det nødvendigt at tage udgangspunkt i flere teoretiske områder for at en analyse af websites vil være tilstrækkelig. Derfor består det teoretiske udgangspunkt af tre teoretiske områder, som skal sammensmeltes for derved at udvikle et analytisk værktøj som kan besvare formålet med specialet, hvilket er at analysere, hvordan ikkekommercielle foretagender kommunikerer på websites. Følgende figur afbilder for det første hvordan de ovennævnte tre arbejdsspørgsmål er relaterede til de tre teoretiske områder. For det andet bidrager figuren også til at give et overblik over de tre teoretiske områders indbyrdes forhold, som er essentiel for opgavens problemstilling. Forholdet mellem de tre teoretiske områder bliver kommenteret ydereligere i metodeafsnittet. Genre: Hvordan kommunikerer organisationerne gennem sine websites? Visuel kommunikation: Hvordan afspejles den visuelle kommunikation i de respektive websites? Kultur: Hvordan bliver kulturelle forskelligheder og ligheder kommunikeret gennem websites? Side 8

9 For at besvare arbejdsspørgsmålene for specialet vil jeg i teoriafsnittet opbygge et solidt teoretisk grundlag som vil bidrage til at besvare problemstillingen for opgaven. Der vil blive belyst relevant teori inden for genre, visuel kommunikation og kultur som sammen vil forme det teoretiske grundlag for opgaven. Det skal fremhæves at de begreber som er vigtige for analysen vil fremgå i kursiv i løbet opgaven. Det metateoretiske fundament for dette speciale tager udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang (Andersen, 2005, pp ). Den hermeneutiske tilgang vil gøre det muligt at besvare specialets problemstilling ved hjælp af teori, begreber og fortolkning. Den teoretiske indgangsvinkel til specialet er det induktive princip (Andersen, 2005, p.29). Begrundelsen for dette skal ses i lyset af at jeg anvender data/empiri som jeg behandler med teori, begreber og modeller (Rienecker, 2000, p. 211). Empiren for dette speciale er tre ikke-kommercielle websites, og disse skal analyseres ud fra et teoretisk værktøj bestående af teori fra områderne genre, visuel kommunikation og kultur. Det induktive princip vil gøre det muligt at tilvejebringe resultater som besvarer specialets problemstilling Afgrænsning I forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale er det nærliggende at konkretisere elementer, som ikke har været mulige at inkludere. Opgavens problemstilling vil jeg søge at forklare ved hjælp af genreanalyse, men jeg har fravalgt at gå i dybden med skriftlige strategier. Begrundelsen for dette skal findes i at jeg har bedømt at visuel kommunikation er af stor vigtighed i forhold til en analyse af websites. Det empiriske materiale tager udgangspunkt i tre ikke-kommercielle websites, men det har været nødvendigt at udvælge to webtekster fra websitene til analysen. Det ville have været nærliggende at inkludere flere webtekster fra websitene i analysen, men jeg har vurderet at det var mest relevant at gå i dybden med to typer af webtekster da det ville fremvise et solidt empirisk resultat. Det skal påpeges at resultaterne af analysen specifikt er tilknyttet de tre udvalgte ikke-kommercielle websites hvilket betyder at andre ikke-kommercielle websites eventuelt ikke vil fremvise samme resultater. Dog må det antages at resultaterne af specialet vil være anvendelige i forhold til udarbejdelsen af lignende analyser af ikke-kommercielle websites. Side 9

10 1.5 Specialets struktur Jeg vil i dette afsnit kort præsentere opgavens overordnede struktur. Kapitel 2 Præsentation af de tre ikke-kommercielle foretagender Formålet med dette kapitel er at præsentere læseren for det empiriske datagrundlag. Derfor vil de udvalgte ikke-kommercielle foretagender præsenteres. Ydermere vil læseren få et indblik de udvalgte i websites. Kapitel 3 De tre teoretiske områder Formålet med dette kapitel er at oplyse læseren om relevant teori i forhold til de tre teoretiske områder i specialet. Kapitlet vil være opdelt i tre overordnede afsnit: genre, visuel kommunikation og kultur. Inden for hvert område vil relevant teori blive introduceret for senere at blive sammenkoblet i metodeafsnittet. Kapitel 4 Metode og fusion af de tre teoretiske områder Formålet med dette kapitel er at præsentere læseren for tilvalg og fravalg, som er blevet truffet på baggrund af den teoretiske fremstilling samt afdække hvordan de tre teoretiske områder fusionerer for at skabe et analytisk værktøj som kan besvare opgavens problemstilling. Analysen tager udgangspunkt i Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel af websites. Analysemodellen anvendes som skelet til analysen, hvor supplerende analytiske værktøjer inden for visuel kommunikation og kultur anvendes for at give en fyldestgørende besvarelsen af specialets problemstilling. Kapitel 5 Analyse af ikke-kommercielle websites Formålet med dette kapitel er at fremvise læseren for resultaterne af analysen af ikke-kommercielle websites. Analysen tager udgangspunkt i en dybdegående analyse af forsiderne af de ikkekommercielle websites. Kapitel 6 Diskussion og sammenholdning Formålet med dette kapitel er at introducere læseren for en diskussion og sammenholdning af resultaterne fra analysen af forsiderne med resultaterne af analysen af frivilligsitene. Kapitlet vil give læseren et yderligere indblik i hvilke forskelle og ligheder der er i kommunikationen på websitene. Side 10

11 Kapitel 6 Konklusion Formålet med dette kapitel er at præsentere læseren for besvarelsen af opgavens problemstilling. Kapitlet vil konkludere på de foregående kapitler og præsentere en besvarelse af specialets problemstilling. Bilag Bagerst af denne opgave er der placeret en cd-rom og på denne befinder bilagene for opgaven sig. Jeg har vurderet at det ville være hensigtsmæssigt at putte bilagene på en cd-rom eftersom at læseren kan læse opgaven imens at bilagene vises på en computerskærm. Det vil sige at hvis der står bilag A i opgaven så vil der være en mappe på cd-rommen som hedder bilag A. Side 11

12 2. Præsentation af de tre ikke-kommercielle foretagender Formålet med dette kapitel er at introducere læseren for det empiriske datagrundlag. De tre valgte ikke-kommercielle foretagender vil præsenteres. Ydermere vil deres websites blive belyst for derved at konkretisere hvilke webtekster der er udvalgte til analysen. 2.1 Præsentation af Kræftens Bekæmpelse Grundstenen til Kræftens Bekæmpelse blev lagt i , men det var først i 1928 at Kræftens Bekæmpelse blev stiftet. (www.cancer.dk/om+os/vision+og+formaal/formaal+historie/, lokaliseret 7.sept. 2010). Kræftens Bekæmpelse har gennemgået forskellige udviklingsfaser og er gået fra primært at være fokuseret på at kurere kræft til også at fokusere på de mennesker som har sygdommen (introkursus, 2009). Kræftens Bekæmpelses vision er: Et liv uden kræft (www.cancer.dk/om+os/vision+og+formaal/vision, lokaliseret 7.sept 2010). Kræftens Bekæmpelse har tre indsatsområder: forskning, forebyggelse og patientstøtte. Kræftens Bekæmpelse er uafhængig af den danske stat og er ikke er på finansloven, som mange andre danske frivillige organisationer. Organisationens primære indtægter kommer fra arv og medlemskontingenter. Ydermere er Kræftens Bekæmpelse afhængig af frivilligt arbejde og donationer fra private. Kræftens Bekæmpelse website er opdelt i tre store hovedsites: Få hjælp og viden, Forbyg kræft og støt os. I denne opgave er fokus på forsiden (www.cancer.dk) og bliv frivillig (www.cancer.dk/stoet+os/bliv+frivillig/bliv+frivillig) 2.2 Præsentation af Cancer Research UK Cancer Research UK er verdens største frivillige organisation som beskæftiger sig med kræftoplysning og forskning. Cancer Research UK blev dannet i 2002 da The Cancer Research Campaign og The Imperial Cancer Research Fund besluttede sig for at fusionere og blive til Cancer Research UK (aboutus.cancerresearchuk.org/who-we-are/our-story/, lokaliseret d. 7.sept. 2010). Dog kan dele af organisationen spores tilbage til 1902 hvor The Imperial Cancer Research Fund blev dannet. Visonen for organistationen er: Together we beat cancer Side 12

13 (aboutus.cancerresearchuk.org/who-we-are/our-vision-and-purpose/, lokaliseret d. 7.sept. 2010). Cancer Research UK har tre fokusområder: forskning, information til befolkningen og påvirkning af national lovgivning. Indtægterne for Cancer Research UK fremviser at organisationen primært finansieres gennem legacies (arv). Cancer Research UK modtager ikke penge fra den engelske stat til deres arbejde, men de samarbejder med staten når det kommer til diverse oplysningskampagner. Det vil sige at Cancer Research UK er meget afhængig af frivilligt arbejde og donationer. Cancer Research UK s website er opdelt i flere hovedsites: Welcome Page, Support Us, Patient Information, News & Resources, Funding & Research og About Us. I denne opgave er fokus på forsiden (www.cancerresearchuk.org) og volunteer with us (supportus.cancerresearchuk.org/volunteer/volunteer-with-us/). 2.3 Præsentation af Singapore Cancer Society The Singapore Cancer Society blev dannet og indviet i Missionen for organisationen er, at de skal blive den førende cancer velgørenhed i Singapore, og målet er at oplyse borgerne om kræft. Ydermere hjælper organisationen også kræftpatienter og deres familier i løbet af sygdommen og efter endt behandling. Organisationen er ligeledes meget involveret i at give finansiel hjælp til kræftforskning (www.singaporecancersociety.org.sg/au-profile.shtml, lokaliseret d.7 sept. 2010). Singapore Cancer Society primært er finansieret gennem donationer fra private. Det vil sige at organisationen ikke får finansiel hjælp fra de offentlige myndigheder og er afhængig af donationer og frivilligt arbejde (www.singaporecancersociety.org.sg/au-profile.shtml, lokaliseret d.7 sept. 2010). Singapore Cancer Society s website er opdelt i flere hovedsites: Home, About Us, What we do, Donating & Volunteering, Our beneficiaries, Learn About Cancer, Event Calender, News Room og Publications. I denne opgave er fokus på forsiden (www.singaporecancersociety.org.sg/) og Volunteer your time Individuals (www.singaporecancersociety.org.sg/dnv-individuals.shtml). Begrundelsen for at det forsiderne fra de ikke-kommercielle websites som er udvalgt til analysen er at indgangen (forsiden) til websites kan antages at indikere et overordnet billede af hvordan ikke- Side 13

14 kommercielle foretagender kommunikerer. Frivilligsitene anvendes da de udvalgte ikkekommercielle foretagender er frivillige organisationer og derfor er afhængige af frivilligsitene. Ydermere er det essentielt at inkludere en analyse af webtekster som er anderledes end forsiderne da det kan afdække yderligere resultater som er relevant at sammenholde og diskutere med resultaterne af forsiderne. De ikke-kommercielle foretagender har tilfælles at de bruger internettet og deres websites til at komme i kontakt med deres frivillige. Side 14

15 3. De tre teoretiske områder For at besvare problemstillingen benytter jeg mig af flere teoretiske bidrag som er relateret til de tre teoretiske områder. Den nedenstående figur viser de tre teoretiske områder i opgaven: genre, visuel kommunikation og kultur. De tre teoretiske områder bidrager til at give en dybdegående besvarelse af problemformuleringen. De tre teoretiske områder bliver anskuet hver for sig i dette kapitel, men i metodekapitlet bliver de fusioneret for at danne et analytisk redskab. Visuelkommunikation Kultur Genre Problemformulering Jeg vil udarbejde en genreanalyse af tre udvalgte ikkekommercielle websites fra henholdsvis Danmark, England og Singapore. Jeg vil analysere den visuelle kommunikation, herunder med særlig fokus på layout og billeder. Ydermere vil kulturelle forskelligheder og ligheder blive analyseret i strukturen af genren og den visuelle kommunikation. Side 15

16 3.1 Genre Dette afsnit har til formål at belyse relevant teori i forhold til genreanalyse. Afsnittet vil give læseren et indblik i teori, som er essentiel for problemstillingen af opgaven. Relevante begreber i forhold til genre og traditionel genreanalyse vil blive belyst. Efterfølgende vil Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens analysemodel af websites belyses dybdegående. Begrebet genre har en lang historie bag sig og anses som værende et værktøj som analyserer kommunikation (Johnstone, 2008, pp ). I begyndelsen var begrebet primært relateret til litterære tekster, men udviklingen inden for kommunikation har betydet at genre i dag tilknyttes både mundtlig og skriftlig kommunikation (Swales, 2005, p. 33). Følgende definition af genre er fundet i Dictionary of Sociology, og lyder således: Genre: A term that refers to a type of text, such as detective story, romance, science, fiction, soap opera. Each genre has its own conventions, which are well-known by both producers and audiences, and can cross different media. (Abercombie, 2000, p. 151). Definitionen giver en overordnet idé om genre. Det er dog nødvendigt at uddybe begrebet genre da dette vil belyse, hvorfor en genreanalyse er anvendelig i forhold til en analyse af websites. Genre er et analytisk værktøj til at analysere forskellige typer af kommunikation, hvilket betyder at forskellige parametre kan anvendes, når genre skal analyseres. Inger Askehave påpeger at udviklingen i genreanalyse begyndte med M.A.K Halliday og har inspireret efterfølgende forskning i genre (Askehave, 1999, p.13). Hun uddyber at forskere blandt andet har forsøgt at analysere tekster ud fra følgende parametre: linguistic features, situational features og functional features. John M. Swales er tilhænger af den functional approach og han definerer genre således: A genre comprises a class of communicative events, the members of which share some set of communicative purposes. Theses purposes are recognized by expert members of the parent discourse communities and thereby constitute the rationale genre. This rationale shapes the schematic structure of the discourse and influences and constrains choice of content and style. (Swales, 1990, p.58). Denne definition er accepteret af mange forskere indenfor genreanalyse. Det skal dog nævnes at Bhatia senere er kommet med yderligere tilføjelser til definitionen. Bhatia s definition lyder således: Side 16

17 It is a recognizable communicative event characterized by a set of communicative purpose(s) identified and mutually understood by the members of the professional or academic community in which it regularly occurs. Most often it is highly structured and conventionalized with constraints on allowable contributions in terms of their intent, positioning, form and functional value. These constraints, however, are often exploited by the expert members of the discourse community to achieve private intentions within the framework of socially recognized purpose(s). (Bhatia, 1993, p. 13). Det kan noteres at Bhatia inkluderer et menneskeligt aspekt i det at Bhatia fremhæver at personlige intentioner og taktiske overvejelser kan influere communicative purposes og dermed genren (Bhatia, 1993, pp ). I forlængelse af de to ovennævnte definitioner vil genre i denne opgave blive forstået ud fra begge definitioner. Dette skal ses i forlængelse af at Bhatia s definition er inspireret af John M. Swales definition, hvilket betyder at det er umuligt kun at iagttage Bhatia s definition. John M. Swales og Bhatia er begge tilhængere af den functional approach, hvilket betyder at de anser communicative purpose som værende en af de vigtigste faktorer i forhold til genreanalyse (Askehave, 1999, pp.13-14). Den functional approach tilhører den anglosaksiske/engelske tradition i forhold til genreanalyse (Ibid). Den anglosaksiske/engelske tradition anser genre som værende kulturelle processer som hele tiden udvikler sig (Muntigl et al., 2005, pp.2-3). Det vil sige at forskellige genrer hele tiden vil gennemgå en udvikling i takt med de kulturelle processer forandrer sig. Peter Muntigl og Helmut Gruber påpeger at den engelske tradition ligeledes anser sammenspillet mellem flere medier som værende vigtige i en analyse (Muntigl et al., 2005, p.5). Den anvendte retning i denne opgave er inspireret af the functional approach, som placerer communicative purposes i centrum. Dette skal ses i lyset af at tilgangen påpeger at genre ikke er stillestående, men hele tiden udvikler sig i forhold til omkringliggende faktorer. Ydermere ligger denne tilgang op til at sammenspillet mellem medier er essentielt, hvilket kan antages at være af vigtighed i forhold til en analyse af websites. På baggrund af ovenstående er det essentielt at belyse analytiske kategorier som en genreanalyse bør indeholde. Der vil tages udgangspunkt i John M. Swales genreanalyse, som argumenterer for at genreanalyse tager udgangspunkt i en tretrins model: Side 17

18 1. communicative purpose; realised by 2. move structure; realised by 3. rhetorical strategies (Askehave et al., 2005, p.122) Disse tre analytiske kategorier vil blive gennemgået i dybden i følgende afsnit Genreanalyse John M. Swales genremodel består af de tre kategorier: communicative purposes, move structure og rhetorical strategies. Figuren nedenfor afbilder hvordan de tre kategorier sammensmeltes når en genreanalyse skal udarbejdes. De efterfølgende afsnit vil belyse hver enkelt analytisk kategori. Move structure Rhetorical strategies Communicative purpose Genreanalyse Communicative purposes Den første kategori er communicative purposes. Communicative purposes forstås som det formål som den producerede kommunikation har (Johnstone, 2008, p. 184). Det blev nævnt ovenfor at den functional approach anser communicative purpose for at være vigtig når en genreanalyse skal udføres. Det skal dog nævnes at der også er andre retninger inden for genreteori som anerkender Side 18

19 communicative purposes som et vigtigt element (Baron, 2005, p. 880). Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen er inspirerede af John M. Swales og siger således om begrebet: The communicative purpose constitutes the rationale for the genre that means that the purpose of a genre (what we try to accomplish in a social context) triggers a particular text structure and more often than not a host of conventionalized verbal and visual rhetorical strategies. (Askehave et al., 2005, p.122). Det vil sige at formålet af genren påvirker strukturen samt skriftlige og visuelle strategier. John M. Swales uddyber at communicative purposes er af stor vigtighed i forhold til genreanalyse da communicative purposes, er med til at forme såvel struktur (move structure) som retorik (rhetorical strategies) (Swales, 1990, p.58). Bhatia påpeger at der er andre faktorer som for eksempel indhold, målgruppe og medium som også påvirker genren, men den primære faktor er communicative purposes. Bhatia uddyber at større ændringer i communicative purposes betyder et skifte i genre, hvorimod mindre ændringer fremhæver forskellene i sub-genrer (Bhatia, 1993, p. 13). Det vil sige at alle genrer er en form for kommunikativt redskab som skal opfylde nogle bestemte formål, og hvis disse formål ændrer sig radikalt, så skifter genren (Frandsen, 1997, pp ). På baggrund af ovenstående er det blevet dokumenteret, at communicative purposes er en vigtig faktor i forhold til en genreanalyse, da communicative purpose beskriver formålet med kommunikationen samt påvirker strukturen og retoriske strategier. Inger Askehave og John M. Swales påpeger dog at der er sket en udvikling i forhold til communicative purposes. Som nævnt ovenfor så har communicative purposes haft status af at være den primære faktor i forhold til genreanalyse, men nye undersøgelser i genre har gjort kategorien mere komplekst (Askehave et al., 2001, p. 195). Inger Askehave og John M. Swales hævder: that purposes, goals or public outcomes are more evasive, multiple, layered, and complex than originally envisaged. (Askehave et al., 2001, p. 197). Dette skyldes at nye undersøgelser har påvist at communicative purposes ikke længere er lige til at kategorisere. Ydermere bliver der argumenteret for at eksperter ikke engang er enige om hvilke communicative purposes der klassificerer en specifik genre, hvilket betyder at en genreanalyse bliver yderligere kompliceret. I forlængelse af dette er det nærliggende at nævne Bhatia s definition af genre (jf. afsnit: Genre). Bhatia påpeger at personlige intentioner og taktiske overvejelser kan influere communicative purposes og genre (Bhatia, 1993, pp ). Dette aspekt konstaterer Inger Askehave og John M. Swales ligeledes. De uddyber at dette komplicerer rollen af communicative purposes, i og med, at personlige intentioner og taktiske overvejelser ikke er Side 19

20 synlige, hvilket betyder at communicative purposes ikke er nemme at klassificere (Askehave et al., 2001, p. 199). Inger Askehave argumenterer for at det kan være problematisk at communicative purposes har denne status da både language, situation og function er lige så betydningsfulde i en genreanalyse (Askehave, 1999, p. 22). Det vil sige at der er nogle forbehold i forhold til communicative purposes, og at disse forbehold er vigtige at huske når en genreanalyse skal udarbejdes Move structure Den anden kategori er move structure. Move structure beskriver de strukturelle træk også kaldet moves som er kendetegnende en specifik genre. Det vil sige at en tekst er struktureret i moves, hvor hvert move er med til at opfylde kommunikationens communicative purpose (Frandsen, 1997, pp ). Det er denne sammensætning af moves som giver genren sine kendetegn og derved gør det muligt at finde frem til genren. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen hævder ligeledes at forskellige genrer er meget strukturerede med specifikke moves som beskriver hvordan genren bør se ud (Askehave et al., 2005, p. 122). De uddyber: The move structure of a genre typically consists of several distinct stages or steps (Ibid.). Derfor kan det antages at det er muligt at analysere strukturelle træk (moves) på websites. Bhatia argumenterer for at der er forskel mellem genre og sub-genre (Bhatia, 1993, p. 13). I forhold til move structure kan dette skifte mellem genrer opstå hvis nogle obligatoriske moves ikke er til stede. Disse kaldes for obligatoriske træk (moves) og disse træk er diskriminative strategier. Det vil sige at de kan være skyld i et genreskifte.(frandsen, 1997, pp ). Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen hævder at selvom at der er disse stringente strukturelle krav i forhold til move structure, så er der er plads til retoriske variationer i forbindelse med rhetorical strategies (Askehave et al., 2005, p. 122). Efter at have belyst move structures er det nærliggende at bevæge sig over i den tredje kategori: rhetorical strategies Rhetorical strategies Den tredje og sidste kategori er rhetorical strategies. Denne kategori indeholder både de verbale og visuelle strategier, og rhetorical strategies anvendes for at opnå de delformål som de enkelte moves repræsenterer (Frandsen., 1997, p.114). Det blev belyst ovenover, at moves kaldes for diskriminative strategier eftersom de kan være skyld i genreskifte. Rhetorical strategies er derimod ikke-diskriminative, hvilket vil sige at de ikke kan være skyld i genreskifte, da de er fakultative træk Side 20

21 (moves) som er moves, som ikke har betydning for et genreskifte. De fakultative træk tilføjer ekstra indhold (Ibid.). Det vil sige at rhetorical strategies ikke kan ændre den overordnede genre, de kan derimod indikere tone, stil, forhold mellem afsender og modtager og så videre. Tekster tilhørende samme genre anvender ofte de samme rhetorical strategies (Askehave et al., 2005, p. 123). Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen konstaterer: The aim of rhetorical analysis is to look for such regularities or standard practices in the actual formulations of genres. (Askehave et al., 2005, p.123). Det vil sige at det vil være muligt at analysere anvendte retoriske strategier på websites. Rhetorical strategies er opdelt i to kategorier: skriftlig og visuel kommunikation. Selvom det er muligt at adskille dem fra hinanden, så interagerer de to kategorier ofte. Det er især i markedskommunikation at dette sammenspil iagttages (Frandsen, 1997, pp ). I det andet teoretiske område vil der være en yderligere fokus på visuel kommunikation og visuelle strategier. Selvom visuelkommunikation er i centrum i denne opgave, så skal det nævnes at register analyse er en måde hvorpå man kan analysere skriftlige strategier. Analysen bliver udført ved hjælp af tre variabler: field, mode og tenor (Eggins, 2004, p. 103). En analyse af skriftlige strategier er fravalgt i denne opgave eftersom at det kan antages at visuel kommunikation er af større vigtighed på internettet, hvilket vil blive uddybet under andet teoretiske område. Det skal dog påpeges at andet teoretisk område påpeger hvordan modes sammenspiller, herunder skriftlig og visuel kommunikation. Efter at have belyst communicative purpose, move structure og rhetorical strategies er det vigtigt at nævne yderligere faktorer, som kan have indflydelse på genreanalyse. Derfor vil følgende afsnit omhandle discourse communities, herunder kontekst og kultur Discourse communities Den tre ovennævnte kategorier har indflydelse på begrebet genre. Der er dog andre faktorer som også bør nævnes i forhold til genre. Selvom discourse communities ikke er et step i genreanalysen, så kan det antages stadig at være en vigtig faktor, som bør uddybes. John M. Swale s beskriver discourse communities således: described discourse communities as groups that have goals or purposes, and use communication to achieve these goals. (Borg, 2003, p. 398). Det vil sige at discourse communities kan anses som værende grupper som anvender en bestemt diskurs for at opnå deres mål og formål. Diskurs kan forstås som det sprogbrug som discourse communities deler (Frandsen, 1997, p.111). Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen påpeger at medlemmerne af disse discourse communities Side 21

22 er eksperter indenfor deres område. Ydermere uddyber de at hvis et nyt medlem af discourse community skal udarbejde en kommunikation, så skal de konsultere rutinerede medlemmer af det respektive discourse community da disse er bekendte med communicative purpose, move structure og rhetorical strategies indenfor den specifikke genre (Askehave et al., 2005, p. 122). Bhatia fremhæver følgende om discourse communities: These constraints, however, are often exploited by the expert members of the discourse community to achieve private intentions within the framework of socially recognized purpose(s). (Bhatia, 1993, p. 13) Med andre ord så vil medlemmerne af discourse communities anvende deres viden omkring genren til at opnå personlige interesser. Norman Fairclough konstaterer at discourse communities naturligt organiserer sig, og sprog og kommunikation er en vigtig del i etableringen af discourse communities. Det er derfor, at der opstår fælles move structures og rhetorical strategies (Fairclough, 2003, pp ). Det vil sige at det kan antages at kommunikation på websites vil være en form for discourse community. I forbindelse med discourse communities er det vigtigt at berøre to begreber mere - nemlig kontekst og kultur. Kontekst og kultur er begreber som antages også at have indflydelse på genre. For det første vil konteksten have indflydelse på den anvendte genre da konteksten omgiver genren og kommunikationen. Der er mange elementer som påvirker konteksten som blandt andet medium og målgrupper (Baron, 2005, p. 880). James Poul Gee hævder, at ord kan opfattes forskelligt i forhold til kontekst (Gee, 2006, pp ). Derfor kan det antages at kontekst kan have en indflydelse på genreanalyse. For det andet så kan det kulturelle aspekt også have indflydelse på genre. Kultur skinner igennem på flere måder, og M. A. K Halliday argumenterer for at kultur former et individs opførelse, og derigennem bliver sproget også påvirket af de kulturelle omgivelser (Halliday, 1978, p.23). Det vil sige at såvel skriftlig som mundtlig kommunikation vil fremvise kulturelle elementer. Begrebet kultur vil blive gået i dybden med i det tredje teoretiske område. Ovenstående afsnit har haft til formål at belyse John M. Swales tretrins genreanalysemodel. Det er ligeledes blevet fremhævet at en genreanalyse berøres af adskillige faktorer som har indflydelse på analysen. Dog er det blevet konkretiseret at genreanalyse kan afdække hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer. Det er dog ikke blevet belyst hvordan en analyse af kommunikation på Side 22

23 websites skal udføres. Derfor vil det efterfølgende afsnit beskrive teori i forhold til en genreanalyse af websites Genreanalyse af websites I de senere år er der kommet fokus på kommunikation på internettet og websites. Med udviklingen af det elektroniske medie, internettet, samt den øgede betydning af websites, så er der kommet fokus på om websites er en ny type genre. Kommunikation på websites er et forskningsfelt, som stadig anses som værende nyt, hvor mange aspekter mangler at blive udforsket. Det er omdiskuteret om websites kan anses som værende en ny form for genre med diverse sub-genrer. Dog argumenterer Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen for at gennem det nye elektroniske medie, internettet, er en ny genre opstået nemlig websites (Askehave et al., 2005, p. 120). Norman Fairclough bekræfter ligeledes at i takt med udviklingen af nye kommunikationsteknologier, så opstår der også nye genrer (Fairclough, 2003, p. 77). Det kan derfor diskuteres om websites kan analyseres fyldestgørende med analysemodellen af John M. Swales som tidligere er blevet belyst (jf. afsnit: Genre). Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen argumenterer for at websites besidder en kvalitet som er nødvendig at inkludere i en genreanalyse. Derfor har de udviklet en analysemodel som er rettet specifikt mod genre og kommunikation på websites (Askehave et al., 2005, p. 121). Inden deres analysemodel gennemgås vil internettet som medium belyses. Dette skal ses i lyset af at Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen betoner at internettet har en betydelig indflydelse på websites og dermed er essentiel for genreanalyse af websites (Askehave et al., 2005, p. 125) Internettet som medium For at kunne forstå den betydning internettet har som medium er det først relevant at påpege den rolle som modtagerne har i en kommunikationsproces. Udviklingen af nye kommunikationskanaler har betydet at modtagerne af kommunikationen er blevet mere involveret i processen. Norman Fairclough foreslår at der er fire muligheder i forhold til kommunikation og involveringen af modtagerne: 1. Two-way non-mediated: face-to-face conversation 2. Two-way mediated: telephone, , video conferencing 3. One-way non-mediated: lecture etc. 4. One-way mediated: print, radio, television, Internet, film (Fairclough, 2003, p. 77) Side 23

24 Der er dog brug for en konkretisering. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen foreslår at internettet har nogle kendetegn som ydereligere ændrer modtagernes rolle. De fremhæver at internettet er et offentligt forum hvor alle brugere frit kan navigere rundt uden nogen synligt bestemmer dagsordenen, nærmere bestemt, hvad brugerne skal læse. De kalder dette fænomen for hyper-reading (Askehave et al., 2005, p. 126). Begrundelsen for at denne hyper-reading kan finde sted skyldes den egenskab som klassificerer hypertexts. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen uddyber: Hypertexts relate web texts to each other; thus enabling a non-linear transmission of information (Ibid). Det vil sige, at hyper-texts gør det muligt for modtagerne at vælge hvilken information som de har lyst til at læse eller skimme, hvilket betyder at modtagerne er blevet mere aktive i kommunikationsprocessen. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen påpeger det faktum at der er tale om et modal shift, hvilket betyder at brugerne ikke kun er i reading mode når de befinder sig på et website, men at de også er i et navigating mode (Askehave et al., 2005, pp ). Med andre ord så har en webtekst, ifølge forfatterne, to funktioner: den skal læses, men den skal også navigere brugerne rundt. Ida Engholm påpeger samme aspekt at webtekster har en dobbeltfunktion som på den ene side præsentere kommunikationen og på den anden side involverer brugerne i form af denne navigation (Engholm, 2004, p.58). Det vil sige at en analyse af websites skal tage udgangspunkt i to funktioner. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen argumenterer for at internettet som medium er en dybt integreret del af webgenren. Dette skal ses i lyset af at internettet gør de muligt for kommunikationen at indeholde adskillige typer for medier som for eksempel skrift, lyd og video, hvilket kun er muligt på internettet. Inger Askehave og Anne Nielsen kalder dette aspekt for multimedianess (Askehave et al., 2005, p.125). Norman Fairclough hævder ligeledes, at internettet gør det muligt at kombinere forskellige genrer samt anvende flere visuelle virkemidler (Fairclough, 2003, pp.77-78). Derfor kan det antages at internettet er et unikt medium som kræver en anden form for analyse. Efter at have anskueliggjort internettet og dets rolle som medium, er det nærliggende at gennemgå Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel af websites Gennemgang af Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens analysemodel Formålet med følgende afsnit er at præsentere Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel til websites. Side 24

25 Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen definerer websites således: The homepage can be defined as the top-level document of the website which performs two overall functions. First it introduces the user to the general content of the site by presenting informative tables of contents and providing enticing text bites. Secondly, it functions as the official gateway of the website as it enables the reader to access and navigate the site by providing navigational tools or links that branch off into the website as a whole (Askehave et al., 2005, pp ). Definitionen påpeger at websites indeholder en dualitet som er essentiel i udarbejdelsen af en genreanalyse, hvilket bedre kan vurderes, når Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel observeres. Nedenstående figur viser hvordan genreanalysemodellen skal forstås. Figur 1 (Askehave et al, 2005, p. 127). I afsnittet genreanalyse blev John M. Swales genremodel og de tre kategorier: communicative purpose, move structure og rhetorical strategies gennemgået, og det kan noteres at kategorierne er inkorporeret i ovenstående model. Det kan ligeledes observeres at Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen har indlemmet internettets multi-medianess i form af et navigating mode og reading mode. Side 25

26 Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen påpeger at en bruger hele tiden skifter mellem navigating mode og reading mode, hvilket er grunden til at bevægelserne i modellen er cirkulære. Det vil sige at når en bruger er i reading mode, så vil brugeren læse websitet som var det en printet version. Hvorimod hvis brugeren er i navigating mode, så vil brugeren anvende websitet som et medium og herunder dets egenskab som navigatør. Genreanalysemodellen skal derfor analyseres ud fra både et reading mode og et navigating mode. I reading mode skal teksten eller layoutet analyseres af de tre kategorier communicative purpose, move structure og rhetorical strategies. Disse tre kategorier er blevet belyst ovenstående i forbindelse med John M. Swales genreanalysemodel. Derfor vil begreberne ikke belyses i dette afsnit da Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen er inspireret af John M. Swales genreanalyse. I navigating mode skal det anvendte medium (internettet) analyseres ud fra communicative purpose, links (move structure) og rhetorical strategies (Askehave et al., 2005, p. 128). I forhold til communicative purpose i navigating mode vurderer Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen at formålet er relateret til den egenskab som hypertexts besidder, og de påpeger at formålet med hypertexts er at forbinde andre webtekster med hinanden. Links er et objekt som er mulig at klikke på, for derefter at navigere brugeren videre ind på websitet (www.techterms.com/definition/link, lokaliseret 5. okt., 2010). Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen påpeger at links ikke kun navigerer brugerne videre, men at de også tilføjer mening til den information som de er tilknyttet til (Askehave et al., 2005, pp ). Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen skelner mellem to typer af links, nemlig: generic og specific links, og det er disse som analyseres i andet step links/moves i analysemodellen. Generic links er meget generelle links som refererer til kategorier på det højeste niveau. Ofte er generic links statiske som for eksempel den øverste navigationslinje i toppen af et website også kaldet: top bar. Specific links derimod navigerer brugeren videre til specifik information. Ydermere så har specific links en anden vigtig funktion da de også fungerer som en form for appetitvækkere som skal fange brugernes opmærksomhed og lede dem videre ind på websitet (Askehave et al., 2005, pp ). I John M. Swales genreanalysemodel bliver både visuelle og skriftlige strategier analyseret, men i forhold til navigating mode konstaterer Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen at der er forskelle da links primært kan analyseres ud fra visuelle strategier, og disse kalder Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen for implicit og eksplicit (Askehave et al., 2005, p. 137). Implicit er skjult ved første øjekast, hvorimod de eksplicitte er synlige for brugeren. Det vil sige at implicitte links kan brugerne først se når de kører cursoren over elementer på websitet. Eksplicitte links er synlige for læseren er markerede for læseren. De kan Side 26

27 blandt andet være markerede med ikoner, understregede eller markerede med en farve, som skiller sig ud fra layoutet. Meta-text er når linket er markeret med en tekst (for eksempel læs mere), som ofte er kombineret med et farveskifte eller understregning (Askehave et al., 2005, p. 137). Det vil sige, at analysen i reading mode er lig traditionel genreanalyse da det er selve indholdet som bliver analyseret. Analysen i navigating mode er anderledes da det er websitets rolle som navigatør som bliver analyseret. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen påpeger at de ikke foreslår at genreanalyse normalt skal inkludere medium i analysen, men i forhold til internettet og hypertexts er det nødvendig at inkludere (Askehave et al., 2005 p. 129). På baggrund af ovenstående kan det noteres at Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens analysemodel har inkluderet nogle væsentlige nye aspekter i forhold til John M. Swales s genreanalysemodel. Bhatia s definition af genre inkluderer mange af de samme elementer som Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel tager udgangspunkt i. Det skal alligevel påpeges at selvom Bhatia påpeger at medium kan have stor indflydelse på genren, så har medium ikke en betydningsfuld rolle i selve analysen. Dog kan det stadig formodes at den ovennævnte genreanalysemodel tager højde for den unikke karakter som internettet indeholder i form af multi-medianess, hvilket betyder at ikke-kommercielle foretagenders kommunikation på websites kan analysers. Dog har modellen ligeledes illustreret at det vil være nødvendigt at anvende supplerende teori for at en fyldestgørende analyse kan gennemføres. Ovenstående er rhetorical strategies, herunder visuelkommunikation blevet belyst. Det er blevet fremhævet at rhetorical strategies er en vigtig del af genreanalysen. Derfor vil følgende afsnit afdække andet teoretiske område, visuel kommunikation med særlig fokus på layout og billeder. 3.2 Visuel kommunikation Dette afsnit har til formål at gennemgå teoretiske vinkler som tilsammen giver et perspektiv over andet teoretisk område. Kapitlet vil give læseren et indblik i essentiel teori i forhold til hvordan visuel kommunikation afspejles på ikke-kommercielle websites. Begreber som semiotik og multimodalitet vil blive belyst samt vil der blive gået i dybden med analytiske kategorier i forhold til layout og billeder. Side 27

28 3.2.1 Hvad er visuel kommunikation? Visuel kommunikation kommer i mange former og størrelser samt er et tværfagligt felt hvor både sprogvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er kommet med bidrag (Rose et al., 2006, p. 11). Visuel kommunikation indeholder adskillige elementer og kan være alt fra billeder, grafer, farver, layout med mere. Den visuelle kommunikation er synlig både i film, i annoncer, i videnskabelige artikler med mere (Frandsen, 1997, p. 116). Det er især den kommercielle verden som visuel kommunikation forbindes med. Paul Messaris fremhæver at visuel kommunikation, herunder brugen af billeder, kan udføre tre funktioner: They can elicit emotions by stimulating the appearance of a real person or object; they can serve as photographic proof that something really did happen; and they can establish an implicit link between the thing that is being sold and some other image(s). (Messaris, 1997, p. vii). For at besvare opgavens problemstilling er det vigtigt at belyse opgavens tilgang til visuel kommunikation. Derfor vil der følgende blive fokuseret på begrebet semiotik og derefter vil jeg bevæge mig videre til begrebet multimodalitet Semiotik Begrebet semiotik er essentiel at belyse i denne opgave, da det vil afdække begrebet visuel kommunikation. Begrebet semiotik dækker over: the study of signs (http://www.aber.ac.uk/media/documents/s4b/sem01.html, lokaliseret 2, sept., 2010). Den ovennævnte definition beskriver signs eller tegn bredt. En klassisk definition af tegn er: Noget, som står i stedet for noget andet (Frandsen, 1997, p.42). Det vil sige at det ikke kun er ord som kan opfattes som tegn men også billeder, tegninger, tale etc. kan klassificeres som tegn. Semiotik eller tegnlæren tager udgangspunkt i at alle kulturelle fænomener kan opfattes som værende kommunikation mellem mennesker (Frandsen, 1997, pp ). Dette skal ses i lyset af at mennesker ind- og afkoder disse kulturelle fænomener og dermed giver ord og ting betydning (Ibid.). For at få en bedre forståelse af begrebet semiotik, er det nærliggende at starte i den lingvistiske verden. Ferdinand de Saussure var en af de første til at definere semiotikken som: en videnskab der studerer tegnenes liv i det sociale liv (Ibid.). Ferdinand de Saussure udviklede en tegnmodel som skulle forklare hvordan tegnet kunne forstås. Han anså tegnet som værende en relation mellem to størrelser: Det betegnede udtryk og det betegnede indhold (Frandsen, 1997, pp ). Denne tegnmodel blev udfordret af Charles Sanders Peirce hvis tegnmodel inkluderede endnu et aspekt. Side 28

29 Charles Sanders Peirce opererer med en trekantsmodel hvor alle tre elementer har indflydelse på tegnet. Det første element er: repræsentamen. Repræsentamen er tegnet i en snæver forstand. Det andet element er: objekt. Objektet er det som repræsentamen er tegn for. Det tredje element er: interpretant. Interpretant er den fortolkede betydning, som eksisterer mellem de to første elementer (Frandsen et al., 1997, p. 43). Tegnmodellen gjorde det muligt at skelne mellem tre typer af tegn: icons, indicies og symbols (Peirce, 1998, pp. 4-5). Icons eller likeness er når tegnet har en lighed med det objekt som det portrætterer (Peirce. 1998, p. 5). Indicies eller index optræder når tegnet fysisk er tilknyttet det objekt som det portrætterer (Ibid.) Symbols er tegn, som gennem anvendelse er blevet tilknyttet objektet (Ibid.). Charles Sanders Peirce påpeger, at de tre typer af tegn ligeledes kan adskilles fra hinanden på grund af det forhold, som de har til det objekt, som de repræsenterer (Peirce, 1998, p. 9). En vigtig pointe som Charles Sanders Peirce konkluderer, er at nogle tegn som for eksempel billeder har brug for ord til at være forståelige (Pierce, 1998, p. 7). Denne pointe leder videre til begrebet social semiotics. M.A.K Halliday var den første til at hævde: language as social semiotic (http://www.semioticon.com/seo/s/social_semiotics.html#, lokaliseret den 2. sept., 2010). M.A.K Halliday uddyber i og med at sprog er påvirket af den kontekst som omgiver sproget, så er det nødvendigt at inddrage flere elementer i forhold til semiotik (Halliday, 1978, p.1). Med andre ord så accepterer social semiotics at der er yderligere faktorer som påvirker forståelsen af tegnet. Det kan være kulturelle, kontekstuelle og diskursive faktorer (http://www.semioticon.com/seo/s/social_semiotics.html#, lokaliseret den 2. sept., 2010). Gunther Kress og Theo van Leeuwen er begge inspirerede af M.A.K Halliday men har udbygget tankegangen omhandlende social semiotics. De har indført begrebet multimodalitet. Dette begreb er essentielt for opgaven da begrebet kan tilknyttes internettets unikke karakter. Følgende afsnit omhandler multimodalitet, og hvordan dette begreb relateres til kommunikation på internettet og websites Multimodalitet Multimodalitet er et omdiskuteret begreb i forhold til kommunikation og visuel kommunikation, hvor Gunther Kress og Theo van Leeuwen har været forgangsmænd for indførelsen af begrebet multimodalitet. Gunther Kress og Theo van Leeuwen argumenterer for at alle tekster kan anses som værende multimodale (Kress et al., 2004, p. 186). Dette betyder at alle modes er af betydning i en kommunikationsproces samt at de interagerer for at kommunikere budskabet. Modes skal i denne opgave forstås som de forskellige typer af tegn, som anvendes for eksempel billeder, layout, farver Side 29

30 med mere. Hartmut Stöckl, som er inspireret af Gunther Kress og Theo van Leeuwen definerer multimodalitet således: Multimodal refers to artifacts and processes which combine various sign systems (modes) and whose production and reception calls upon the communicators to semantically and formally interrelate all signs repertoires present. (Stöckl, 2004, p. 9). Gunther Kress og Theo van Leeuwen argumenterer for at der er sket et skifte i anvendelsen af modes. Dette skal ses i lyset af at der førhen har været stor fokus på ikke at mikse forskellige modes sammen da det frygtes at det kunne forstyrre budskabet. Dette har dog ændret sig i dag i takt med at der er sket en udvikling i kommunikationsteknologien. Hartmut Stöckl påpeger det faktum at det er meget normalt at forskellige modes sammenspiller med hinanden for at kommunikere budskabet af en given kommunikation (Stöckl, 2004, p. 10). Gunther Kress og Theo van Leeuwen konstaterer at visuelle modes er kommet i centrum, og nogle gange bliver den skriftlige kommunikation bestemt af den visuelle kommunikation (Kress et al., 2004, pp ). Dette skifte kan iagttages eftersom at aviser, magasiner, virksomheds rapporter med flere bliver designet nøje, og det visuelle layout har også stor indvirkning på resultatet. (Ibid.). Gunther Kress og Theo van Leeuwen påpeger følgende om forholdet mellem skriftlig og visuel kommunikation: The semiotic modes in such texts can interrelate in different ways. Writing may remain dominant, with the visual fulfilling a prosodic role of highlighting important points and emphasizing structural connections. But it may also diminish in importance, with the message articulated primarily in the visual mode, and the words serving as commentary and elaboration. Visually and verbally expressed meaning may be each other s double and express the same meanings, or they may complement and extend each other, or even clash and contradict (Kress et al., 2004, p. 187). På baggrund af ovenstående kan det noteres at multimodalitet er et vigtigt begreb i forhold til en analyse af internettet og websites da det blev fremvist i første teoretiske område at internettet tillod mange medier (modes) at sammenspille. Derfor kan der argumenteres for at en analyse af websites skal tage udgangspunkt i visuel kommunikation. Det vil være nærliggende at inddrage kommentarer fra Anne Frances Wysocki som ikke er inspireret af Gunther Kress og Theo van Leeuwen s multimodalitet. Anne France Wysocki beskriver at tekster ofte indeholder ord, tegninger, billeder, animationer med flere, og disse elementer sammenspiller. Ydermere påpeger hun at visuelle elementer har stor betydning for det endelige design (Wysocki, 2004, p.123). Det vil sige at selvom Side 30

31 Anne Frances Wysocki ikke er inspireret af begrebet multimodalitet, så påpeger hun lignende aspekter både i forhold til at modes sammenspiller samt at visuel kommunikation har stor indflydelse på skriftlig kommunikation. På baggrund af dette kan det udledes at visuel kommunikation vil være af stor betydning for en analyse af websites. Hartmut Stöckl argumenterer for at internettet er et medium som mere end noget andet medium gør det muligt for forskellige modes at sammenspille (Stöckl, 2004, pp. 9-10). Anne Frances Wysocki påpeger ligeledes dette aspekt. Hun konstaterer at udviklingen af internettet har medført flere typer af tekster, hvilket betyder, at visuelle elementer også udvikler sig (Wysocki, 2004, p. 125). Norman Fairclough konkluderer at internettet gør det muligt at kombinere forskellige genrer, hvilket stemmer overens med essensen af multimodalitet (Fairclough, 2003, pp.77-78). Det vil sige, at internettet tillader en kombination af modes og genrer. Dette leder tilbage til Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel, som inkluderer multi-medianess. Inden analytiske kategorier i forhold til layout og billeder behandles har jeg fundet det relevant at knytte yderligere kommentarer til modes og hvordan disse sammenspiller. Det er blevet fremhævet tidligere at modes både er skriftlig kommunikation, visuel kommunikation med flere. Paul Messaris påpeger: Any mode of communication can be described in terms of either semantic or syntactic properties. A semantically oriented description focuses on how the elements of a particular mode (images, words, musical tones, or whatever) are related to their meanings. A syntactically oriented description is concerned with the interrelationships among the elements themselves as they combine to form larger units. (Messaris, 1997, p. viii). Paul Messaris uddyber at semiotikken tager udgangspunkt i semantik da forholdet mellem tegnet og dets betydning er i fokus (Messaris, 1997, p. viii). Ovenstående citat indikerer at forskellige modes kan blive analyseret selvstændigt, men det er vigtigt at inkludere teori omhandlende hvordan forskellige modes linkes til hinanden. Theo van Leeuwen har udviklet et analytisk redskab til at dokumentere, hvordan modes interagerer (Leeuwen, 2005, pp ). Theo van Leeuwen s analyse er primært funderet i den skriftlige kommunikation, men analysen har ligeledes undersøgt hvordan ord og billeder sammenspiller. Nedenstående boks fremviser Theo van Leeuwen s analytiske kategorier med hensyn til forholdet mellem tekst og billeder. Theo van Leeuwen er inspireret af Roland Barthes to kategorier: anchorage og relay. Dog har Theo van Leeuwen Side 31

32 udbygget sin teori, da han argumenterer for, at forholdet mellem tekst og billeder er mere mangfoldigt. Denne inspiration har han fundet i filmens verden (Leeuwen, 2005, pp ). (Leeuwen, 2005, p. 230) Theo van Leeuwen argumenterer, at der er to overordnede funktioner i forhold til forholdet mellem tekst og billeder: elaboration og extension. Theo van Leeuwen definerer de to begreber således: A given item of information can either elaborate or extend the information presented in other items of information. In the case of elaboration, it repeats or restarts information for purposes of clarification. In the case of extension, it adds new information, linking it to the existing information in a particular way for example, temporally, or logically (Leeuwen, 2005, p. 222). Han påpeger at der kan være forskellige typer af elaboration og extension. I forhold til billede og tekst kan det bemærkes i ovenstående figur, at der er to typer for elaboration, nemlig specification og explanation. Under extension er der tre typer: similarity, contrast og complement. Ovenstående analytiske kategorier kan anvendes til at iagttage forholdet mellem skriftlig og visuel kommunikation, herunder billeder. Efter at have belyst begrebet multimodalitet vil analytiske kategorier i forhold til layout og billeder belyses. Side 32

33 3.2.4 Layout Begrebet multimodalitet er en vigtig del af layout. Layout omhandler strukturen af en tekst og layout indeholder forskellige modes, såsom billeder, videoklip, farver med flere (Kress et al., 2004, p. 188). Det vil sige, at disse modes kan analyseres selvstændigt, men de kan også analyseres i forhold til deres placering i layoutet. Gunther Kress og Theo van Leeuwen har udarbejdet analytiske kategorier som kan anvendes til at analysere layout. De analytiske kategorier er udviklede på baggrund af analyser af avisforsider. Gunther Kress og Theo van Leeuwen argumenterer for at layouts består af tre overordnede systemer som strukturerer indholdet, og disse kan analyseres ved hjælp af tre analytiske kategorier. Den første kategori er information value. Gunther Kress og Theo van Leeuwen konstaterer at der er specifikke betydninger tilknyttet forskellige områder eller zoner i det visuelle layout (Ibid.). I denne kategori opererer Gunther Kress og Theo van Leeuwen med begreberne: given vs. new, real vs. ideal og centre vs. margin. Given vs. new beskriver, hvorvidt information står til venstre eller højre i layoutet. Hvis information står til venstre på siden, så er det given, og på den højre side kaldes det new (Kress et al., 2004, pp ). Real vs. ideal beskriver, hvorvidt information er placeret i toppen eller i bunden af layoutet. Information som er placeret i toppen kaldes for ideal, og information i bunden kaldes for real (Kress et al., 2004, pp ). Centre vs. margin beskriver information som er placeret i midten af layoutet. Det vil sige, at hvis specifik information er placeret i midten kan det kaldes for centre hvis den omkringliggende information afhænger af centre. Hvis dette gør sig gældende, vil omkringliggende information kaldes for margins. Gunther Kress og Theo van Leeuwen uddyber dog, at der kan være forskellige niveauer af dette forhold. Forholdet kan for eksempel være polarized, hvilket betyder at der ikke er nogen centrale elementer. Centre kan også være en form for bindeled mellem for eksempel given og new, hvilket kaldes for en mediator (Kress et al., 2004, pp ). Den anden kategori er salience og omhandler hvordan elementer i et layout tiltrækker modtagernes opmærksomhed. Gunther Kress og Theo van Leeuwen hævder at visuelle elementer som for eksempel farver, størrelse, placering bestemmer hvor fremtrædende information er i layoutet (Kress et al., 2004, pp ). Anne Frances Wysocki har ligeledes påpeget at forskellige skrifttyper er medvirkende til at skabe opmærksomhed og signalere afsnit (Wysocki, 2004, pp ). Den sidste kategori er framing som omhandler hvilket forhold elementerne i layoutet har til hinanden (Kress et al., 2004, pp ). Begreberne connection og disconnection anvendes til at beskrive forholdet mellem elementerne. Disconnection kan iagttages i rammer, som eventuelt adskiller information fra hinanden. Connection kan noteres hvis farver eller Side 33

34 faconer gentages for at signalere tilhørsfold. Gunther Kress og Theo van Leeuwen hævder dog, at der kan være større eller mindre grader af connection og disconnection (Kress et al., 2004, p. 203). Ydermere påpeger Gunther Kress og Theo van Leeuwen at layoutet kan skabe forskellige reading paths og dette kan observeres gennem kategorien connection vs. disconnection. Gunther Kress og Theo van Leeuwen argumenterer for at der er store variationer i hvordan individer læser en avisforside. De uddyber at mange kun scanner en forside, men når de scanner forsiden vil læseren følge en bestemt reading path. Gunther Kress og Theo van Leeuwen diskuterer dog det faktum om layout virkelig kan diktere reading paths. Trenden med interaktive medier som for eksempel internettet, betyder at brugerne har et valg i forhold til reading paths da de kan frit kan navigere rundt og lave fravalg informationen. På den anden side så fremhæver Gunther Kress og Theo van Leeuwen at det ikke er tilfældigt på hvilken måde, at for eksempel billeder bliver placeret, og dermed kan der argumenteres for at layout kan influere på reading paths (Kress et al., 2004, p. 206). Der er nogle kommentarer i forhold til Gunther Kress og Theo van Leeuwen s analytiske kategorier. For det første skal det påpeges at Gunther Kress og Theo van Leeuwen konkluderer at det er vigtigt at inkludere kultur i analyser af layout. Dette skal ses i lyset af at der er kulturelle forskelligheder i layout, for eksempel læser nogle kulturer fra højre til venstre og omvendt (Kress et al., 2004, p. 193). Det kulturelle begreb vil blive belyst i tredje teoretiske område. For det andet skal det nævnes at disse analytiske redskaber er udarbejdet på baggrund af analyser af avisforsider. Derfor kan det antages at disse ikke kan adapteres til analyse af websites. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen påpeger dog det faktum at websites indeholder elementer fra andre genrer. Ydermere fremhæver Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen specifikt at websites er inspireret af avisforsider (Askehave et al., 2005, p. 124). På baggrund af dette kan det antages, at ovenstående analytiske kategorier kan anvendes som supplerende teori til genreanalysen af websites. Ovenstående har belyst at farver er et vigtigt værktøj i forhold til at tiltrække opmærksomhed til information i layouts. Det kan derfor antages, at for at kunne analysere layout, så er det nødvendigt at gå i dybden med farver og deres betydning, hvilket følgende afsnit vil omhandle Farver Adskillige teoretikere har forsøgt at komme med generelle retningslinjer omkring hvilke associationer farver fremprovokerer hos mennesker. Det er dog besværligt at komme med en universel forklaring på hvilke associationer farver skaber. Dette skal ses i lyset af at kulturelle faktorer har stor indflydelse på, hvilke associationer farver forbindes med. Gunther Kress og Theo Side 34

35 Van Leeuwen påpeger at hvis farver skal anvendes i en analyse, så er det essentiel at vide at der er store forskelle i hvad farver betyder for individer både lokalt som globalt (Kress et al., 2002, p.345). De uddyber: Moreover, although the colours themselves could be standardized, the meaning of colour has turned out to be less easily standardized. (Kress et al., 2002, p.353). Gunther Kress og Theo Van Leeuwen påpeger at der er to måder at analysere farver: association og affordance. Association omhandler hvor farven stammer fra. Med andre ord hvor den er blevet set før og hvilken kulturel betydning den har (Kress et al., 2002, p. 355). Affordance dækker over skalaer som kan analysere farverne (Ibid.). Der er blevet udvalgt følgende kategorier da jeg har vurderet at disse er mest relevante i forhold til de udvalgte websites. Den første skala kaldes saturation. Denne skala går fra den mest sande udgave af farven til den mest blege udgave af farven (pastel). Det kunne for eksempel være farverne rød og lyserød. Den mest maksimale udgave af farven vil ofte være den som producerer intense følelser for eksempel positivitet, eventyr, og så videre. Hvorimod pastel farven vil være mere diskret og blød. Den vil for eksempel fremvise kulde, tristhed og så videre (Kress et al., 2002, p. 356). Den anden skala er modulation. Denne skala går fra den rigeste farve til den fladeste farve. Flade farver symboliserer ofte enkelthed i et positivt syn (Kress et al., 2002, pp ). Den sidste skala er hue som er skalaen fra blå til rød. Rød bliver generelt forbundet med varme og energi, hvorimod blå bliver set som udtryk for kulde og distance (Kress et al., 2002, p. 357). Det er blevet fremhævet, at farver er påvirkede af kulturelle faktorer, hvilket betyder at det er vigtigt at inkludere det kulturelle aspekt når farver skal analyseres. Kulturbegrebet vil gennemgås i tredje teoretisk område. I afsnittet om layout (jf. layout) blev det fremhævet at billeder er et vigtigt mode i layoutet. Billederne kan både analyseres ud fra deres placering i layoutet, men de kan også analyseres selvstændigt. Derfor vil følgende afsnit belyse analytiske kategorier i forhold til billedanalyse Billeder Billeder er en vigtig del af visuel kommunikation, da billeder kan afbilde de fleste situationer og dermed virke som blikfang. Der er dog forskellige tilgange til at analysere billeder og deres betydning samt funktion. Charles Sanders Peirce s tegnmodel blev belyst tidligere i opgaven, og hans model fremhævede at mennesker har et behov for at finde mening i de tegn som de ser. Side 35

36 Ydermere gav modellen også et forslag til hvordan tegn kunne analyseres. (http://www.aber.ac.uk/media/documents/s4b/sem02.html, lokaliseret 10. sept., 2010). Paul Messaris er inspireret af Charles Sanders Peirce s tegnmodel, men han sætter dog nogle spørgsmålstegn ved Charles Sanders Pierce s analyse i forhold til billeder. Paul Messaris diskuterer billeders semantiske kendetegn, og påpeger, at billeder kan være iconic og indexical. De to elementer er leder tilbage til Charles Sanders Peirce s icons og indicies. Ydermere uddyber Paul Messaris at billeders indexical og iconic kendetegn er det som adskiller billeder fra skriftlig kommunikation. Paul Messaris påpeger at symbols ikke kan adapteres til billeder på samme måde da disse er relateret til skriftlig kommunikation (Messaris, 1997, pp. ixx). Paul Messaris argumenterer for at billeder har to funktioner i forhold til visuel kommunikation. For det første skal billeder tiltrække opmærksomhed, og for det andet skal billederne skabe en specifik følelse. Paul Messaris kalder dette for attention-getting og emotion-eliciting. Ydermere påpeger han at billeder ofte indeholder begge funktioner (Messaris, 1997, p. 4). Følgende vil analytiske kategorier som er essentielle for henholdsvis atention-getting og emotion-eliciting fremhæves. Det skal påpeges at jeg ikke har inkluderet alle kategorierne da jeg har udvalgt dem som jeg har vurderet er relevante i forhold til de udvalgte websites Attention-getting Paul Messaris konkluderer at attention-getting billeder kan placeres i kategorier som beskriver, hvilke virkemidler billederne anvender for at tiltrække opmærksomhed (Messaris, 1997, p.5). Første kategori er direct eye gaze som illustreres når et emne i billedet kigger direkte på modtageren. Paul Messaris påpeger at det direkte blik er meget velfungerende i og med at modtagerne føler at emnet henvender sig specifikt til dem. Paul Messaris argumenterer for at det direkte blik ofte anvendes til at skabe en relation mellem billedet og modtageren, og denne relation skal minde individet om en relation som han eller hun har til et andet menneske (Messaris, 1997, pp ). Ydermere påpeger Paul Messaris at der er lavet undersøgelser som indikerer at når individer kommunikerer og leder efter visuelle tegn, så er det mest sandsynlige sted, de fokuserer på munden og øjnene (Messaris, 1997, p.23). Paul Messaris hævder at hvis billedet viser en person med fronten ud til modtagerne samt blikket rettet direkte på modtagerne, så får modtagerne indtrykket af at billedet er troværdigt, modigt med mere (Messaris, 1997, p. 23). Anden kategori er viewing distance. Paul Messaris påpeger at viewing distance også har indflydelse på opfattelsen af et billede. Paul Messaris uddyber: Side 36

37 In real life, greater proximity is generally associated with heightened attention and more intense involvement; the same should hold true of our reaction to people in images. (Messaris, 1997, p. 29). Det vil sige at afstand i et billede har stor betydning for hvordan modtagerne involverer sig i billedet. Ydermere konstaterer Paul Messaris at der er udarbejdet undersøgelser som fremviser at nærbilleder skaber højere opmærksomhed og involvering (Messaris, 1997, p.29). Tredje kategori er subjective camera, og Paul Messaris påpeger følgende om subjective camera: subjective or point-of-view shot because it gives us the visual experience of seeing the world through someone else s point of view and participating in her or his subjectivity. (Messaris, 1997, p. 32) Det kan være en fordel at anvende denne teknik, da modtageren fatter sympati for billedet. Paul Messaris hævder, at denne teknik ofte vil blive anvendt for at fremvise action (Messaris, 1997, pp.31-32). Den sidste kategori er visual parodies. Visuelle parodiers formål er at gøre grin med situationen, og Paul Messaris fremhæver at dette er en meget anvendt teknik eftersom den ironiske tone appellerer til mange modtagere (Messaris, 1997, p.21). Det skal fremhæves at begrundelsen for inkludering af denne kategori er anderledes end ved de ovennævnte kategorier. Det kan formodes at denne form for billeder ikke vil være at finde på ikke-kommercielle websites, hvilket vil bidrage til at belyse yderligere ikke-kommercielle foretagenders kommunikation på websites. Ovenstående kategorier har belyst analytiske kategorier i forhold til at skabe opmærksomhed. Følgende kategorier vil fokusere på analytiske kategorier, som skaber følelser i modtagerne Eliciting-emotion Paul Messaris definerer eliciting-emotion således: Beyond attracting the viewer s attention, the image(s) in an ad are typically meant to give rise to some emotional disposition toward the product, politician, social cause, or whatever the ad is about. (Messaris, 1997, p. 34). Paul Messaris argumenterer for at billeder skaber følelser som modtagerne allerede forbinder med bestemte situationer eller mennesker. Attention-getting og eliciting-emotion kategorierne overlapper Side 37

38 hinanden, men følgende kategorier er specifikt rettet mod eliting-emotion. Paul Messaris kalder disse for visuelle variabler (Messaris, 1997, p. 34). Den første visuelle variabel er vertical camera angle. Paul Messaris definerer vertival camera angle således: This variable has to do with whether the person or object in an image is shown from below (low angle), from above (high angle), or in a level view. (Messaris, 1997, p.35). Paul Messaris påpeger at hvis der anvendes low angle, så vil personen for eksempel fremstå mere magtfuld. Ydermere betoner Paul Messaris at low angle skal anvendes med forsigtighed. Begrundelsen for dette er at modtagerne nemt kan tage afstand hvis de ikke mener, at personen er mere magtfuld end dem selv (Ibid.). Det kan antages at hvis motivet i billedet er vist fra high angle, så vil modtagerne føle sig motivet overlegne, og hvis motivet er vist in a level view, så vil motivet og modtager være ligeværdige. Paul Messaris argumenterer for at det ikke kun er nok at udvælge en bestemt camera angle, det er også essentielt at bruge andre visuelle effekter for at være mere overbevisende for eksempel facial expressions. Ydermere påpeger han at et billede ikke behøver at være et fotografi for at være overbevisende, det kan også være en tegning (Messaris, 1997, p.36). Den anden visuelle variabel er looking down. Paul Messaris betoner at ansigtsudtryk har stor indflydelse på hvordan individer reagerer på billeder. Motiver kan virke både overlegne, underlegne med mere, og det kan antages at det kommer an på de følelser som billedet skal genskabe. Paul Messaris påpeger at der er udarbejdet undersøgelser som fremviser at mennesker får mere lyst til at agere når de for eksempel ser børn i reklamerne. Ydermere er det fremvist at kvinder i reklamer også kan genskabe en lyst i individer til at agere. Derfor anvender NGO er ofte billeder af børn, kvinder og dyr, da dette skaber den største reaktion (Messaris, 1997, pp.40-41). Tredje visuelle variabel er identification. Paul Messaris fremhæver at det er vigtigt at individer kan identificere sig med objektet eller motivet på billedet (Messaris, 1997, p. 40). Han uddyber: By identifying with someone else, we turn the observed consequences of her or his actions into lessons of our own lives. (Messaris, 1997, p. 44) Det vil sige at billeder kan fremprovokere følelser som får menneskerne til at agere da de identificerer sig med billedet. Dog konstaterer Paul Messaris at det ikke er muligt at sikre at individerne forstår billederne, som ønsket. Paul Messaris konkluderer: Side 38

39 Rather, each visual feature, from the smallest nuances of people s facial expressions to the overall physical appearances of people and places, can come with a wealth of emotional associations. These associations stem from the unique experiences of each individual in addition to the common, shared influence of culture and, to some extent, biology. So, the fact that images can reproduce the appearance of reality (or selected aspects of that appearance) also means that they can call forth a variety of preprogrammed emotional responses. (Messaris, 1997, p. xiii). Derfor vil det ikke være muligt præcist at forudse hvordan mennesker vil reagere på billederne, da det kommer an på deres kultur. I tredje teoretiske område bliver kulturbegrebet belyst. Ovenstående har fremvist analytiske kategorier til billedanalyse. Det er dog essentielt at komme med nogle enkelte kommentarer i forhold til anvendelsen af ovennævnte analytiske kategorier. For det første så har modtagere generelt fået et større kendskab til medierne og deres brug af visuelle kneb, hvilket kan betyde at modtagerne er blevet mere skeptiske omkring visuelle virkemidler. Det kan dog ikke bortforklare det faktum at det stadig er muligt at analysere billeder for at iagttage hvordan visuelkommunikation afspejles på ikke-kommercielle websites. For det andet er det blevet indikeret at det er meget svært at forudse hvordan modtagerne opfatter billeder, hvilket ikke kun skyldes kulturelle forskelligheder men også personlige præferencer. Dog skal det fremhæves at fokus i denne opgave er på kommunikation på websitene og ikke kun brugernes opfattelse, derfor kan ovenstående kategorier anvendes til at besvare opgavens problemstilling. Gennemgangen af det andet teoretiske område har indikeret at for at kunne analysere visuel kommunikation, så skal kulturbegrebet inkluderes. Roland Barthes påpeger: Formerly the image illustrated the text (made it clearly); today, the text loads the image, burdening it with a culture, a moral, an imagination (Van Leeuwen, 2005, p.230). Derfor er det nærliggende at bevæge sig ind i tredje teoretisk område: kultur. 3.3 Kultur Formålet med dette afsnit er at præsentere relevant teori i forhold til tredje teoretisk område. Afsnittet vil give læseren indblik i hvordan kulturelle forskelligheder og ligheder kommunikeres. Der vil blive gået i dybden med Geert Hofstedes kulturelle dimensioner samt Edward T. Hall s high-context og low-context kommunikation. Først er det dog essentielt at diskutere kulturbegrebet, så der opnås en fælles forståelsesramme for begrebet gennem opgaven. Side 39

40 3.3.1 Kultur som problemfelt? Kulturbegrebet er i denne opgave væsentlig at diskutere da analysen tager udgangspunkt i tre websites som stammer fra hver sin nationalkultur, hvilket betyder at der kan være forskel på kommunikationen, hvilket kan antages at være muligt at iagttage i strukturen af genren og den visuelle kommunikation. Kulturbegrebet er forsøgt defineret af mange, og der er stadig utallige meninger om, hvilken indflydelse kultur har på individer og deres omgivelser (Rasmussen, , p.7). Der er en generel opfattelse af, at det er muligt at anvende kulturbegrebet til at forstå andre kulturer og derved komme tættere på en bedre forståelse af interkulturel kommunikation. For at komme nærmere en definition af kulturbegrebet har jeg følgende inkluderet forskellige meninger i forhold til hvad kulturbegrebet er. Fons Trompenaars påpeger følgende om kulturbegrebet: It sustains us. We live and breathe through it (Trompenaars, 1993, p.21). Stella Ting-Toomey beskriver: We live and breathe our own cultural values every day through the norms and rules we have consensually developed within our culture. (Ting-Toomey, 1999, p. 59). Edward T. Hall og Mildred Reed Hall går så langt og siger: Culture is communication (Hall et. al., 1990, p. 3). Citaterne indikerer at kultur er et mangfoldigt begreb som gennemsyrer alle aspekter af et individs hverdag. Jeg har fundet det relevant at nævne Geert Hofstedes tanker omkring kulturbegrebet. Geert Hofstede konkluderer at kultur er en form for mental programmering, som påvirker individets tanker, følelser og handlinger. Denne mentalprogrammering erhverves i individets sociale miljøer, og mental programmerne er lige så forskellige som de sociale miljøer individet har været en del af (Hofstede, pp.18-19). Geert Hofstede påpeger at kultur er tillært samt altid er et kollektivt fænomen: Det er den kollektive mentale programmering, der adskiller medlemmerne af en gruppe eller kategori fra medlemmerne af en anden (Hofstede, pp.18-19). Derfor bliver kulturbegrebet anset som værende et kollektivt fænomen som adskiller grupper af mennesker fra hinanden, og dermed bliver det muligt at iagttage kulturelle forskelligheder. På baggrund af dette vil jeg tage udgangspunkt i ovenstående forståelse af kulturbegrebet. William B. Gudykunst og Young Yun Kim argumenterer for at der er to generelle tilgange til at anskue kulturelle processer. Den første tilgang er at der fokuseres på, hvordan kultur fungerer internt. Med andre ord så forsøges menneskers handlinger og opførsel at blive forstået ud fra deres egen kultur. Denne tilgang kaldes emic. Den anden tilgang er at undersøge kultur gennem de forskelle og ligheder som eksisterer. Denne tilgang analyserer kulturer ud fra forudbestemte Side 40

41 kulturelle dimensioner og kategorier. Denne tilgang kaldes epic (Gudykunst et. al. 1997, 2003, p. 53). Emic tilgangen skaber visse problemer, eftersom det kan være problematisk at analysere en kultur internt hvis man ikke tilhører den respektive kultur som analyseres. Derimod er epic tilgangen mindre problematisk da det er muligt at anvende forudbestemte kulturelle dimensioner som for eksempel dimensionerne af Edward T. Hall og Geert Hofstede. Det skal dog nævnes at de forudbestemte dimensioner også kan være besværlige at anvende, og det er nødvendigt at holde adskillige faktorer for øje når de forudbestemte kulturelle dimensioner anvendes, hvilket vil blive kommenteret senere i afsnittet. Det næste afsnit vil omhandle Geert Hofstede og hans kulturelle dimensioner samt en gennemgang af faktorer som er vigtige at inkludere i forhold til legitimiteten af anvendelsen af forudbestemte kulturelle dimensioner Geert Hofstede Sociologen Geert Hofstede er en anerkendt, men også omdiskuteret kulturforsker. I slutningen af 1960 erne fandt Geert Hofstede frem til fire kulturelle dimensioner som kunne differentiere kulturer fra hinanden. Senere kom en femte dimension til, men jeg har valgt kun at fokusere på de fire første dimensioner da disse er mest relevant i forhold til analysen. Geert Hofstedes IBM-analyse gav ham muligheden for at undersøge et stort empirisk materiale som afdækkede menneskers kulturelle værdier i over 50 lande i hele verden (Hofstede, 1999, p.32). De deltagende var alle medarbejdere i datterselskaber tilhørende foretagendet IBM, og de matchede på ethvert punkt med undtagelse af nationalitet, hvilket betød at de kulturelle forskelligheder og ligheder trådte tydeligt frem (Ibid.). En statistisk analyse af det indsamlede materiale løftede sløret for de fire kulturelle dimensioner (Ibid.) Geert Hofstede ønskede ikke at undersøgelsen skulle anvendes til at påvise at nogle kulturer var bedre end andre. Formålet med de fire kulturelle dimensioner var at påvise forskelle og ligheder mellem kulturer (Rasmussen et. al., , p. 25). Inden jeg afdækker de fire kulturelle dimensioner, er det vigtigt at diskutere legitimiteten i forhold til at anvende Geert Hofstedes forudbestemte kulturelle dimensioner. Kritikken af de kulturelle dimensioner er taget til, og der sættes spørgsmål ved om dimensionerne egentlig fremviser forskelle mellem nationalkulturer. Denne kritik beror for det første på at undersøgelsen kun har taget Side 41

42 udgangspunkt i en virksomhed og datterselskaber til denne, hvilket betyder at der kan sættes spørgsmålstegn ved om det giver et troværdigt billede af nationalkulturen som bliver fremvist (Hofstede, 2002, p.2). Geert Hofstede har dog argumenteret for at resultaterne fra undersøgelsen påviste centrale tendenser, som senere er blevet bevist af supplerende undersøgelser som tog udgangspunkt i andre virksomheder (Ibid.). Endnu et kritikpunkt Brendan McSweeney har påpeget er at udregningerne af undersøgelsen samt resultaterne er tvivlsomme da Geert Hofstede ikke har belyst udregninger og supplerende undersøgelser tilfredsstillende (McSweeney, pp. 7-10). Til dette dokumenterer Geert Hofstede at beregningerne af resultaterne er fuldstændigt legitimt, samt at der er anvendt supplerende undersøgelser for at validere hans undersøgelse (Hofstede, 2002, p.4-6). Et tredje kritikpunkt tager udgangspunkt i at Geert Hofstedes undersøgelse er generaliserende og ikke tager højde for individets personlige holdninger og præferencer. Geert Hofstede har dog selv advaret mod at resultaterne fra undersøgelsen ikke skulle blive anvendt til stereotypisering, og samtidig har han også introducerede begrebet mental programmering, som inkluderer individets personlige holdninger (Hofstede, 2006, p. 20). Et sidste kritikpunkt er at undersøgelsesmaterialet er af en ældre dato, hvilket betyder at resultaterne ikke er opdaterede. Den kritik besvarer Geert Hofstede med, at undersøgelsen har fremvist centrale tendenser som er dynamiske af natur men tendenserne ændrer sig meget langsomt over tid da de er en del af det herskende værdisæt (Hofstede, 2006, 24-25). Dette bakkes op af at senere undersøgelser har afdækket samme centrale tendenser (Hofstede, 2006, pp ). Derfor kan det antages, at de forudbestemte kulturelle dimensioner kan anvendes eftersom de centrale tendenser vil være anvendelige i analysen De fire dimensioner Følgende vil de fire kulturelle dimensioner kort belyses. Dimensionen individualisme og kollektivisme vil blive gennemgået mere i dybden, da dimensionen har en større betydning for opgaven da den ofte bliver relateret til kommunikation.. Magtdistance: Geert Hofstede definerer dimensionen således: Magtdistance kan derfor defineres, som den grad, som mindre magtfulde medlemmer af institutioner og organisationer i et land forventer og accepterer, at magten er ulige fordelt. (Hofstede, 2006, p. 61) Side 42

43 Med andre ord, så kan det betyde at lande med en stor magtdistance eventuelt er mere bureaukratiske og elitære, hvorimod lande med en lav magtdistance vil være mere fokuseret på de sociale relationer (Frandsen, 2002, p.112). Danmark er det land som har den laveste score i forhold til magtdistance. England er ikke langt fra Danmark. Derimod er Singapore i den modsatte ende af skalaen, hvilket betyder at landet har en høj magtdistance (Hofstede, 2006, p. 59). Femininitet vs. maskulinitet Denne dimension omhandler køn, kønsroller, og hvordan bløde og hårde værdier eksisterer i et samfund (Frandsen, 2002, p.112). Geert Hofstede påpeger at et samfund kan betegnes som maskulint hvis de sociale kønsroller er meget tydelige. Det vil sige hvis forskellen mellem mænd og kvinders roller er stor. Det kan for eksempel iagttages hvis det forventes, at mænd er hårde og ambitiøse, hvorimod kvinderne er blide og går op i livskvalitet (Hofstede, 2006, p. 135). Danmark er testet til at være et land, som er meget feminint. Singapore placerer sig i midten, hvilket betyder at landets kultur indeholder både er feminine og maskuline værdier. England er testet til at være et maskulint land (Hofstede, 2006, p. 137). Usikkerhedsundvigelse: Geert Hofstede definerer dimensionen som følgende: Usikkerhedsundvigelse kan derfor defineres som den udstrækning hvori medlemmerne af en kultur føler sig truet i usikre og ukendte situationer. (Hofstede, 2006, p. 183) Det betyder at individerne i en kultur vil opleve en form for angst og denne angst vil være af en større eller mindre grad alt efter hvilken kultur individet er fra (Frandsen, 2002, p. 112). I denne dimension kan det bemærkes, at alle tre lande ligger meget tæt på hinanden på skalaen. Singapore er det land med den laveste usikkerhedsundvigelse, og Danmark følger meget tæt efter. England ligger lidt over de to andre lande, men marginen er så lille, at det kan antages, at den ikke er betydelig (Hofstede, 2006, p. 184). Individualisme vs. kollektivisme: Denne dimension omhandler individets interesser eller gruppens interesser. I individualistiske kulturer vil individets egne interesser være vigtigste, hvorimod kollektivistiske kulturer vil vurdere Side 43

44 gruppens interesser højest. Det vil sige, at det forventes i individualistiske kulturer at individet tager varer på sig selv og sin egen fremtid. I kollektivistiske kulturer er individet mere afhængigt af de respektive grupper som individet tilhører (Frandsen, 2002, p. 112). Singapore er testet til at være et meget kollektivistisk land, hvorimod Danmark og især England er meget individualistiske (Hofstede, 2006, p. 94). Følgende vil der kommenteres yderligere på dimensionen individualisme og kollektivisme, og hvordan denne relateres til kommunikation Individualisme versus kollektivisme: En af de mest anvendte kulturelle dimensioner i forhold til forskelle i kommunikation er dimensionen: Individualisme versus kollektivisme (Ting-Toomey, 1999, p. 66). Stella Ting-Toomey konkretiserer dimensionen: Basically, individualism refers to the broad value tendencies of a culture in emphasizing the importance of individual identity over group identity, individual rights over group rights, and individual needs over group needs. In contrast, collectictivism refers to broad value tendencies of a culture in emphasizing the importance of we identity over the I identity, group rights over individual rights, and in-group-oriented needs over individual wants and needs. (Ting-Toomey, 1999, p. 67). En individualistisk kultur værdsætter altså individuelle mål over gruppens ønsker, og selvrealisering er i centrum. I kollektivistiske kulturer betyder gruppens ønsker mere end et individs personlige ønsker og mål (Gudykunst et. al., 1997, p. 56). Følgende tabel afbilder de vigtigste forskelle mellem individualistiske og kollektivistiske kulturer Side 44

45 Tabel 3.1: Major Differences between Individualistic and Collectivistic Cultures (Ting-Toomey, 1999, p. 67). Det er generelt accepteret at vestlige og mere velhavende lande er individualistiske, hvorimod fattigere lande er mere kollektivistiske (Samovar et al., 2006, p. 255). Den ovenstående tabel indikerer at Danmark og England er individualistiske lande, men i forhold til Singapore kan det bemærkes at landet ikke er nævnt. Singapore er et økonomisk velhavende land (Springborg, 2010), men landet er testet som værende kollektivistisk. Dette kan skyldes, at Singapore er meget multikulturel, hvilket betyder at landet består af mange forskellige kulturer, såsom kinesisk, muslimsk og så videre. Ydermere er der indikatorer på at Singapore kæmper imod at blive for vestlig (Kuan-Hsing, 1998, p.194). I første og andet teoretisk område blev det påpeget at kultur har stor indflydelse på analyser af kommunikation, og for at bedre at kunne forstå hvordan dimensionen individualisme og kollektivisme påvirker kommunikation, kan følgende figur iagttages. Side 45

46 Figur 3.2 The influence of individualism-collectivism on communication (Gudykunst et. al., 1997, p.63) Den ovenstående figur afbilder hvilke faktorer der kan antages at have indflydelse på den endelige kommunikation, og det kan bemærkes at cultural norms/rules vil have en betydelig indvirkning på kommunikation. Det vil sige at hvis et land er kollektivistisk, som for eksempel Singapore, så vil kollektive normer og regler have en indflydelse på kommunikationen. Omvendt hvis landet er individualistisk, så vil de individualistiske normer og regler påvirke kommunikationen. Figuren indikerer endnu et lag som har indflydelse på kommunikationen: individual socialization. Under begrebet individual socialization gemmer sig tre elementer som ligeledes påvirker kommunikation: personality orientation, values and self construals. Et individ besidder alle tre elementer, og det elementerne har til fælles er at det omhandler et individs individuelle holdninger, værdier og selvtillid. (Gudykunst et. al., 1997, pp.64-69) Geert Hofstede argumenterer ligeledes for at et individ består af flere lag som påvirker individet, hvilket dermed også har indflydelse på kommunikationen. Geert Hofstede har afbilledet dette således: Side 46

47 Figur 1.1 Det unikkes tre niveauer i den menneskelige mentale programmering (Hofstede, 2006, p. 20). Figuren afbilder tre lag som er en del af individers mentale programmering. Geert Hofstede påpeger følgende om begrebet mental programmering: It is possible that our mental programs are physically determined by states of our brain cells. Nevertheless, we cannot directly observe mental programs. What we can observe is only behavior: Words or deeds. (Hofstede, 2002, pp. 4-5). Det vil sige at det er nødvendigt at være opmærksom på, at et individuelt niveau vil have indflydelse, men det umuliggør ikke en analyse af kulturelle forskelle og ligheder i kommunikation på websites. Ovenstående har konkretiseret Geert Hofstedes fire kulturelle dimensioner. Der har været et uddybende fokus på dimensionen individualisme vs. kollektivisme da denne dimension ofte er relateret til analyser af kommunikation. For at få et ydereligere indblik i hvordan denne dimension kan analysere kulturelle forskelligheder i kommunikation, skal Edward T. Hall s begreber highcontext og low-context kommunikation belyses Culture is Communication Edward T. Hall anser kultur for at være en vigtig del af alle kulturelle verdener. Det vil sige at kulturelle sfærer har deres egne regler, love og normer - synlige såvel som usynlige. Kultur er et dynamisk begreb, som er under konstant forandring (Hall et. al., 1990, p. 3). Edward T. Hall Side 47

48 understreger at kultur er en vigtig faktor i forhold til påvirkning af kommunikation (Hall et. al. 1990, p. 3). Derfor kan det antages at det vil være muligt at analysere kulturelle forskelle og ligheder på de ikke-kommercielle websites. Edward T. Hall argumenterer for at en synlig forskel i kommunikationen i forhold til kulturer er forskellen mellem high-context kommunikation og low-context kommunikation. (Hall et al., 1990, pp.6-10). For at kunne forstå high-context og low-context kommunikation er det vigtigt at have en definition af context. Edward T. Hall definerer context således: Context is the information that surrounds an event; it is inextricably bound up with the meaning of that event. The elements that combine to produce a given meaning events and context are in different proportions depending on the culture. (Hall et al., 1990, p.6). Det vil sige at der i kulturer er forskellige elementer som har betydning for konteksten når den skal kommunikeres, hvilket kaldes high-context og low-context kommunikation. William B. Gudykunst og Young Yun Kim definerer high-context og low-context kommunikation således: A high-context communication or message is one in which most of the information is either in the physical context or internalized in the person, while very little is in the coded, explicit, transmitted part of the message. A low-context communication or message, in contrast, is one which the mass of information is vested in the explicit code (Gudykunst et. al. 1997, p. 65). De uddyber, at high-context kommunikation vil være indirekte og tvetydig. Kommunikationen vil være blottet for følelser og være mere reserveret. Det vil være en upræcis kommunikation, og tavshed vil blive anvendt som en metode under kommunikationen for at udtrykke diverse følelser. Med andre ord så har kropssprog en meget stor betydning når man skal vise følelser (Samovar et al., 2006, pp ). På den anden side vil low-context kommunikation være mere direkte, ærlig, og det er velset at der kommunikeres ud fra hvad individet tænker og føler. Personlig information deles gerne med hinanden og beskederne som gives er ikke tvetydige. Tavshed vil blive anset som værende ubehagelig (Gudykunst et. al., pp.65-68). Ydermere bliver det påpeget at medlemmer af individualistiske kulturer vil være tilbøjelige til at anvende low-context kommunikation, hvorimod medlemmer af en kollektivistisk kultur vil hælde mod en high-context kommunikation (Gudykunst Side 48

49 et. al., p. 65). På baggrund af ovenstående kan det antages, at Danmark og England vil anvende lowcontext kommunikation, hvorimod Singapore vil anvende high-context kommunikation. Ovenstående har givet et indblik i, hvordan kulturbegrebet og forudbestemte kulturelle dimensioner kan anvendes til at analysere kulturelle forskelligheder i kommunikation. 3.4 Opsummering af de tre teoretiske områder Kapitlet har belyst de tre teoretiske områder for opgaven. Første teoretiske område belyste begreberne genre og genreanalyse. Ydermere blev internettets rolle som medium belyst samt Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel til websites blev uddybet. Andet teoretiske område gjorde rede for begreber semiotik og multimodalitet, for derefter at belyse teoretiske kategorier i forhold til layout og billeder. Tredje teoretiske område uddybede kulturbegrebet og præsenterede Geert Hofstedes kulturelle dimensioner samt Edward T. Hall s begreber high-context og low-context. Et omfattende teoretisk grundlag er blevet præsenteret i forhold til besvarelsen af opgavens problemstilling, og det er blevet tydeliggjort at der behøves et sammenspil mellem teorierne før opgavens problemstilling kan besvares fyldestgørende. Følgende kapitel vil introducere opgavens metode og herunder det analytiske værktøj, som påtænkes anvendt til analysen. Side 49

50 4. Metode Formålet med dette kapitel er at indføre læseren i undersøgelsesmetoden for opgaven. Jeg vil begrunde de valg som jeg har truffet på baggrund af det teoretiske grundlag samt jeg vil konkretisere hvordan de tre teoretiske områder fusionerer for at skabe et analytisk værktøj, som kan besvare opgavens problemstilling. Det metateoretiske fundament for dette speciale tager udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang (Andersen, 2005, pp ). Den hermeneutiske tilgang gør det muligt for mig at besvare specialets problemstilling ved hjælp af teori, begreber og fortolkning. Den teoretiske indgangsvinkel til specialet er det induktive princip (Andersen, 2005, p.29). Begrundelsen for dette skal ses i lyset af at jeg anvender data/empiri som jeg behandler med teori, begreber og modeller (Rienecker, 2000, p. 211). Empiren for dette speciale er tre ikke-kommercielle websites, og disse skal analyseres ved hjælp af et analytisk værktøj, som består af teori fra områderne genre, visuel kommunikation og kultur. Det induktive princip vil gøre det muligt at tilvejebringe resultater, som besvarer specialets problemstilling. Det vil sige at jeg på baggrund af mit teoretiske grundlag analyserer min empiri (ikke-kommercielle websites) for derefter at kunne besvare problemstillingen for opgaven. 4.1 Etablering af analysemodel Det tre teoretiske områder har belyst at det er nødvendigt at fusionere områderne for at problemstillingen besvares fyldestgørende. Derfor vil følgende fremgangsmåde være at belyse hvert teoretisk område for at klarlægge teorien for hvert område der skal anvendes til at besvare opgavens problemstilling. Afslutningsvis vil jeg kommentere på tilvalg og fravalg Genre I første teoretisk område blev genreanalyse fremhævet, og det blev tydeliggjort at genreanalyse er et værktøj til at analysere kommunikation. Genreanalysemodellen af Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen blev belyst. Modellen er inspireret af John M. Swales genreanalysemodel og de tre begreber communicative purposes, move structure og rhetorical strategies, men modellen er en smule kontroversiel da modellen opererer med to niveauer navigating mode og reading mode. Dette betyder, at både navigating mode og reading mode skal analyseres ved hjælp af communicative purposes, move structure og rhetorical strategies. Det betyder at modellen inkluderer et vigtigt aspekt som John M. Swales model ikke gør - nemlig internettets dynamiske karakter (multimedianess). Derfor kan det antages at denne model vil give et dybere indblik i hvordan ikke- Side 50

51 kommercielle foretagender kommunikerer på websites da der ikke kun vil være fokus på selve kommunikationen men også på internettets multimodalitet. Selvom modellen vil give et indblik i hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer så kan det diskuteres om modellen er tilstrækkelig i forhold til besvarelsen af opgavens problemstilling. Dette skal ses i lyset af at der kan argumenteres for at move structure og rhetorical strategies ikke bliver analyseret dybdegående i modellen. Derfor har jeg vurderet at det er nødvendigt med supplerende teori for at analysere move structure og rhetorical strategies. Dette leder videre til andet teoretiske område: visuel kommunikation Visuel kommunikation I andet teoretisk område blev begreberne semiotik og multimodalitet konkretiseret da dette yderligere belyste internettets karakter, men det ville også give et dybere indblik i sammenspillet mellem modes. I forlængelse af dette blev Theo van Leeuwen s analytiske model i forhold til information linking præsenteret. Hovedessensen i modellen er at vise hvordan forholdet mellem skrift og billeder kunne analyseres for at opnå en bedre forståelse af kommunikation. Gunther Kress og Theo van Leeuwen s tre analytiske kategorier information value, salience og framing blev introduceret da disse kategorier analyserer layout og dermed move structure, hvilket vil blive uddybet i forklaringen af analysen. Kategorien salience påpegede at farver var et vigtigt værktøj i forhold til at skabe opmærksomhed i et layout. Derfor var det nærliggende at præsentere begreberne association og affordance. Begreberne belyste skalaer som kunne anvendes til at analysere associationer som opstår i forbindelse med farver. Dette vil forbedre analysen af websitene. I og med at internettet opfordrer til denne multimodalitet så ville det være interessant at inkludere billedanalyse. Derfor blev Paul Messaris analytiske kategorier attention-getting og emotion-eliciting præsenteret. Kategorierne konkretiserede hvordan billeder anvendes til både at skabe opmærksomhed men også til at skabe følelser og associationer hos brugerne. Både første og andet teoretisk område påpegede at hvis en kommunikationsanalyse skal gennemføres hvor empiren kulturelt adskiller sig, så er det nødvendigt at inkludere teori omhandlende kulturbegrebet. Dette skal ses i lyset af, at det kan antages, at kulturelle forskelligheder kan påvirke såvel strukturen af genren som visuel kommunikation, hvilket fører videre til tredje og sidste teoretiske områder: kultur. Side 51

52 4.1.3 Kultur I tredje teoretiske område blev kulturbegrebet defineret samt begreberne epic og emic blev sammenholdt. Sammenholdningen viste at den anvendte tilgang i denne opgave er epic da der anvendes forudbestemte kulturelle dimensioner. Geert Hofstedes fire kulturelle dimensioner: magtdistance, usikkerhedsundvigelse, femininitet vs. maskulinitet og individualisme vs. kollektivisme blev afdækket da disse kan være medvirkende til at forklare eventuelle forskelle og ligheder i kommunikationen på websitene. Dimensionen individualisme vs. kollektivisme blev fremhævet da denne dimension ofte bliver anvendt til at forklare forskelligheder i kommunikation. I forlængelse af denne dimension blev Edward T. Hall s high-context og low-context kommunikation belyst da disse begreber er tilknyttet dimensionen individualisme vs. kollektivisme. High-context og low-context beskriver forskelligheder mellem kommunikation, og det kan antages at disse forskelligheder kan observeres både i forhold til strukturen af genren som den visuelle kommunikation. Teorien for de tre teoretiske områder er blevet belyst, men det er af stor betydning at knytte nogle kommentarer til valg, som jeg har truffet på baggrund af teorien. Det kan observeres at jeg har valgt at anvende Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel for at afdække hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer, eftersom at genreanalysen gør det muligt at iagttage formålet med kommunikationen, strukturelle træk samt hvilke skriftlige og visuelle strategier der er anvendt. Dog har jeg i denne opgave fravalgt at analysere skriftlige strategier på websitene og dermed kun fokusere på visuel kommunikation. Begrundelsen for dette valg skal findes i internettets multimodalitet. Gunther Kress og Theo van Leeuwen påpegede at visuel kommunikation er blevet et meget vigtigt element som ofte dikterer hvordan kommunikationen skal se ud. Ydermere har første og andet teoretisk område vist, at internettet er et unikt medium, da det opfordrer til sammenspillet mellem modes. På baggrund af dette kan det formodes at en dybdegående analyse af visuelle strategier vil afdække hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer på websites. Det skal dog påpeges at sammenspillet mellem skriftlig og visuel kommunikation vil blive analyseret, men der vil ikke være fokus på skriftlige strategier. Begrundelsen for at der er udvalgt supplerende teorier er at jeg har vurderet at genreanalysemodellen ikke vil afdække opgavens problemstilling tilfredsstillende. Andet teoretiske område visuel kommunikation er udvalgt da dette kan analysere websitens move structure og rhetorical strategies. Tredje teoretiske område, kultur er essentielt at inkludere da empiren for opgaven kulturelt adskiller sig, hvilket betyder at det kan antages at kulturelle forskelligheder vil Side 52

53 afspejles i strukturen af genren og den visuelle kommunikation. Det skal dog påpeges, at da det er kommunikation på websites som skal analyseres, kan der sættes spørgsmålstegn ved anvendelsen af Geert Hofstedes og Edward T. Hall s kulturelle dimensioner. Elizabeth Würtz argumenterer dog for at selvom Edward Hall udarbejdede sine kulturelle kategorier i 1970erne og 1980erne, så kan disse stadig anvendes da der er adskillige undersøgelser omhandlende webkommunikation som fremviser samme kulturelle værdier som Edward Hall beviste med high-context og low-context kommunikation (Würtz, 2005, p.3). Derfor kan det antages at ovennævnte kulturelle dimensioner er anvendelige i forhold til analyse af websites. I bilag 1 er det muligt at observere processen fra teori til metode. I det følgende vil det blive beskrevet hvordan det teoretiske grundlag fusionerer for at kunne besvare opgavens problemstilling. 4.2 Forklaring af analyse For at kunne forklare strukturen af min analyse vil jeg visuelt afbilde min metode da dette vil give læseren et overblik af metoden. Det skal påpeges at selvom jeg har struktureret min analyse nøje, så er der overlappende elementer i metoden, men dette kan ikke undgås fuldstændigt da genreanalyse er en disciplin, hvor elementerne overlapper. Følgende vil nedenstående figur give et overblik af, hvordan analysemodellen overordnet ser ud. Side 53

54 Communicative purposes Navigating mode Links/moves Analysemodel Rhetorical strategies Communicative purposes Kultur De fire kultrelle dimensioner og highcontext og lowcontext Reading mode Move structure Rhetorical strategies Det kan observeres at analysemodellen tager udgangspunkt i genreanalysemodellen af Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen. Med andre ord så anvender jeg modellens struktur som skelet til min analyse, men skelettet skal tilføjes supplerende teorier når problemstillingen af opgaven skal besvares. Det kan noteres at kulturelle faktorer påvirker alle lag i analysemodellen, hvilket betyder at kulturelle forskelligheder kan analyseres i såvel genrens struktur som visuelle kommunikation. Ydermere kan det iagttages at jeg opererer med et navigating mode og reading mode. Derfor vil der følgende fokuseres på hvert mode, så metoden for analysen kan afdækkes. I nedenstående model bliver der zoomet ind på første niveau i analysen, som er navigating mode. Side 54

55 Navigating mode Communicative purpose Links/moves Generic Specific Kulturelle faktorer Rhetorical strategies Eksplict Implicit I forhold til navigating mode skal det indledningsvis påpeges at der primært tages udgangspunkt i Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens analytiske kategorier i forhold til at analysere links. Jeg vil kommentere layoutmæssige forskelle på linkene, men det er først i reading mode at supplerende teori omhandlende visuel kommunikation implementeres. Dog skal det påpeges at Geert Hofstedes kulturelle dimensioner anvendes til at forklare eventuelle forskelligheder i linkene. Første step i analysen er communicative purposes, som vil afdække formålet med linkene. Derefter analyseres move structure ved hjælp af begreberne generic og specific links. Jeg vil kommentere på layoutmæssige forskelligheder. Afslutningsvis vil rhetorical strategies analyseres ved hjælp af begreberne eksplicitte og implicitte links, og der vil ligeledes knyttes kommentarer til forskellighederne. Efter at have endt analysen i navigating mode vil analysen bevæge sig videre til reading mode. Følgende model afbilder hvordan strukturen af analysen i reading mode er udformet. Side 55

56 Communicative purposes Move Structure Information value Salience --> Association og affordance Reading mode Framing Information linking Kulturelle faktorer Rhetorical strategies Association og affordance Attentiongetting Emotion-eliciting Ovenstående model indikerer at analysen i reading mode viser Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsens genreanalysemodel, men der bliver ligeledes fremvist supplerende teorier som skal bidrage til at besvare opgavens problemstilling. Første step i modellen er communicative purposes. Andet step er move structure som analyseres ved hjælp af Gunther Kress og Theo van Leeuwen s analytiske kategorier information value, salience og framing. Begrundelsen for at anvende disse kategorier i forhold til move structure er at analysen tager udgangspunkt i layout, hvilket kan adapteres til en analyse af websitenes move structure samt visuelle kommunikation. Kategorien information value vil afdække indholdet på websitene som kan kaste lys over websitenes move structure. Kategorien salience vil ligeledes indikere websitenes move structure men også visuelle strategier, da begreberne association og affordance vil analysere farvevalget på de ikkekommercielle websites. Kategorien framing vil afdække såvel move structure og visuelle strategier. Geert Hofstedes kulturelle dimensioner vil anvendes til at forklare forskelligheder mellem Side 56

57 websitene. Tredje step er rhetorical strategies, hvor fokus er på visuel kommunikation. Der vil blive suppleret med teori fra henholdsvis Gunther Kress og Theo van Leeuwen om farvers betydning, og Paul Messaris to analytiske kategorier emotion-eliciting og attention-getting. Disse vil kaste lyse over visuelle strategier. Ydermere vil der suppleres med Theo van Leeuwen s information linking kategorier, da disse vil afdække hvordan skriftlig og visuel kommunikation sammenspiller. Geert Hofstedes kulturelle dimensioner og Edward T. Hall s kategorier vil anvendes til at forklare kulturelle forskelligheder. Ovenstående modeller har konkretiseret opgavens metode. I bilag 2 er det muligt at få et overblik over hele strukturen af analysemodellen. Empirien til analysen er fra taget fra websitene d.1. september. Det skal dog påpeges at de to anvendte billeder i billedanalysen fra Cancer Research UK er taget fra websitet d. 1. oktober. Dette skyldes at jeg vurderede at billederne var mere anvendelige i en billedanalyse samt at det ikke ville have markant indflydelse på det endelige resultat af analysen. Side 57

58 5. Analyse Formålet med dette kapitel er at præsentere og gennemgå resultaterne af analyserne af de ikkekommercielle websites. Fremgangsmåden for analyserne er opdelt i navigating mode og reading mode. Det vil sige at modellerne nævnt i metodeafsnittet påføres de ikke-kommercielle websites. De ikke-kommercielle websites analyseres separat under hver kategori for derefter at blive sammenholdt og diskuteret. Efter endt analyse i navigating mode eller reading mode vil resultaterne drøftes for derefter at kunne udlede endelige resultater. Det er tidligere i opgaven blevet konkretiseret at analysemodellen skal påføres websitenes forsider og frivilligsites. Det er analysen af websitenes forsider som præsenteres i analysen. Analysen af forsiderne vil være dybdegående og vil først og fremmest afdække hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer på websites, men analysen vil ligeledes fremhæve hvordan analysemodellen er implementeret til at besvare opgavens problemstilling. Analysen af frivilligsitene vil ligeledes være dybdegående, men analysen og resultaterne vil være at finde i bilag D. Disse resultater vil blive brugt til diskussionskapitlet, da disse skal anvendes til at sammenholde og diskutere resultaterne af analysen af websitenes forsider for derigennem at besvare specialets problemstilling fyldestgørende. 5.1 Navigating mode Analysen af forsiderne vil påbegynde i navigating mode. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen (2005) har påpeget at navigating mode vil give et indblik i hvordan links anvendes til at navigere brugerne rundt på websitet. Det er blevet belyst i første teoretiske afsnit at communicative purpose i navigating mode er relateret til den egenskab som hypertexts besidder, samt at formålet med hypertexts er at forbinde andre webtekster med hinanden. På baggrund af dette kan det antages at primære communicative purpose i navigating mode indebære at brugerne får adgang til andre webtekster såvel interne som eksterne. De tre ikke-kommercielle forsider indeholder alle links som linker videre til andre webtekster. Dette betyder at communicative purpose er at give brugeren af websitet adgang til andre webtekster. Andet step i genreanalysen er at analysere moves/links da dette vil kaste lys over strukturelle træk som er kendetegnende for genren. Side 58

59 Moves/links: I første teoretiske område blev der gjort rede for at der var to former for links som kunne afdække moves/links - nemlig generic og specific links. Følgende vil et udvalg af generic og specific links præsenteres og analyseres. Analysen af generic links på de ikke-kommercielle websites har påvist, at alle tre websites indeholder et generic link i form af en top bar. Følgende kan top baren fra hvert website ses: Kræftens Bekæmpelse (fra den 1. sept. 2010): Cancer Research UK (fra den 1.sept 2010): Singapore Cancer Society (fra den 1. sept. 2010): Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen (2005) har fremhævet at generic links er medvirkende til at skabe overblik over websitet, hvilket top baren er et udmærket eksempel på. Det skal nævnes at top baren ikke kun er et vigtigt element på forsiderne, men at denne findes på alle websitenes interne webtekster, hvilket bakker påstanden op om at disse links er statiske, og at deres primære formål er at give et overblik over overordnede indhold på websitet. Det kan noteres at der er anvendt forskellige visuelle strategier i forhold til hvordan top baren er udformet. Dog vil disse forskelle i visuelle strategier kommenteres senere i opgaven. Side 59

60 Analysen af specific links på de tre ikke-kommercielle websites har påpeget at alle tre forsider indeholder specific links. Følgende ses eksempler på specific links fra websitene: Kræftens Bekæmpelse (fra den 1.sept 2010): Singapore Cancer Society (fra den 1. sept. 2010). Side 60

61 Cancer Research UK (fra den 1.sept 2010): Kræftens Bekæmpelses specific link er et dynamisk link hvor boksen ændrer billede i forhold til hvilken underboks cursoren er placeret på. Det vil sige at det kan antages at denne linkboks også forsøger at fange brugernes nysgerrighed ved at anvende billeder og bevægelse. Cancer Research UK s specific link er ligeledes et dynamisk link i form af et videolink. Linket navigerer brugeren videre, men forsøger også at vække brugernes nysgerrighed. Singapore Cancer Society s specific link er ikke et dynamisk link som de to andre eksempler. Det er derimod et statisk billede som agerer som et link og navigerer brugerne videre. Det kan dog stadigvæk formodes at billedet både tiltrækker brugernes opmærksomhed samt navigerer dem videre. Ovenstående analyse har understreget at der på de tre ikke-kommercielle forsider befinder sig såvel generic som specific links. Ydermere fremviste analysen sammenfald i forhold til anvendelsen af generic og specific links. De tre ikke-kommercielle websites anvender et generic link i form af en top bar. Der er layoutmæssige forskelle mellem de tre top bars. For eksempel anvender Kræftens Side 61

62 Bekæmpelse billeder i sin top bar, hvorimod Cancer Research UK og Singapore Cancer Society har almindelige bokse. Dette kan indikere at Kræftens Bekæmpelse har valgt en visuelstrategi hvor brugerne visuelt kan identificere sig med indholdet som gemmer sig bag det udvalgte generic link. Anvendelsen af billeder i top baren kan ligeledes forklares af Geert Hofstedes (2006) kulturelle dimension femininitet vs. maskulinitet. Danmark er testet til at være overvejende en feministisk kultur, hvilket betyder at der lægges vægt på feminine værdier som for eksempel livskvalitet. Et af billederne viser et barn som spiser sund mad, hvilket kan antages at pege i retningen af feminine værdier. Selvom der er denne forskel i udformningen af generic links, så fratages funktionen af linkene ikke. De tre ikke-kommercielle websites besidder alle specific links, men der er ligeledes en forskel i hvordan disse visuelt er udformet. Den danske og engelske forside anvender meget dynamiske links. For eksempel er der videolinks på den engelske og på den danske er der dynamisk grafik som ændrer sig i forhold til emne hvilket indikerer at internettets multimodalitet bliver udnyttet. På Singapore Cancer Society s forside anvendes der ligeledes billeder som links. Dog anvendes der ingen form for dynamiske links, hvilket hurtigt skinner igennem på forsiden. Det kan blandt andet skyldes at Singapore Cancer Society s visuelle strategi primært er fokuseret på anvendelsen af billeder. Dog kan denne forskel ligeledes forklares gennem kulturelle forskelligheder. Det er blevet belyst i tredje teoretisk område omhandlende kultur at Singapore gerne vil gøre op med den vestlige indflydelse og derigennem finde sin egen kultur. Derfor kunne der argumenteres for at der ikke anvendes dynamiske links da der er fokus på at forsiden ikke skal virke for vestlig. Ydermere blev det fremhævet at Singapore er multikulturelt, hvilket ligeledes kan forklare at anvendelsen af specific links er mere neutral da websitet skal appellere til flere med anden kulturel baggrund. På den anden side kan det samme antages om England, som ligeledes er multikulturel. Dog kan det formodes at England er mere bevidst om sin nationalkultur, hvorimod Singapore påvirkes af flere kulturer, som bevirker at landet er i en begyndende fase i forhold til nationalkultur. Det er blevet belyst i tredje teoretiske område at Singapore er en kollektivistisk kultur, hvilket ligeledes bakker påstanden op om at deres website er neutral da der tages højde for denne we-identity. Ovenstående analyse har illustreret at de ikke-kommercielle forsider har såvel generic som specific links. Der er dog forskelle i layoutmæssige elementer som er forklaret ved hjælp af kulturelle forskelligheder. Det kan diskuteres om det er muligt kun at have den ene type af links da begge typer navigerer brugerne videre. Dog kan det formodes at hvis der kun var generic links så ville brugerne aldrig komme videre til specifik information men kun blive navigeret videre til indhold Side 62

63 som er generel og overordnet. Ydermere blev det fremhævet i første teoretisk område at moves var diskriminative strategier, hvilket betyder at større forskelle i disse vil betyde et genreskifte. Dette bakker påstanden op om at både generic og specific links skal være til stede på forsiden. Det kan derfor formodes at communicative purpose, som indebar at navigere brugerne rundt på websitet, først bliver opnået når begge typer af links er at finde på websitet Rhetorical strategies: I første teoretisk område blev det belyst, at der var to former for links, som kunne afdække rhetorical strategies, nemlig implicitte og eksplitte links. Følgende vil et udvalg af implicitte og eksplicitte links blive fremlagt og analyseret. Analysen af de tre forsider har påvist at alle websites indeholder såvel implicitte som eksplicitte links. Der er dog forskelle i hvor ofte de forskellige links anvendes i layoutet. Cancer Research UK anvender både eksplicitte og implicitte links, hvorimod Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society begge tenderer mod at anvende eksplicitte links frem for implicitte links. Ydermere anvender Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society ofte meta-text, hvorimod Cancer Research UK slet ikke anvender dette på sin forside. Forklaring på forskellen kan eventuelt findes i Geert Hofstedes (2006) dimension usikkerhedsundvigelse da denne dimension påpeger at der er forskel på kulturer i forhold til hvordan mennesker reagerer i ukendte situationer, hvilket navigation på et website kunne antages at være. Dog kan det observeres at de tre lande ligger meget tæt på hinanden. Derfor kan det ikke udledes, at denne forskel skyldtes dimensionen usikkerhedsundvigelse. Det kan dog stadig udledes, at Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society gerne vil uddybe hvilke elementer på deres forsider er et link, hvorimod Cancer Research UK lader det være mere selvstændigt. Det skal påpeges at Cancer Research UK stadig anvender eksplicitte links, især markeret med ikoner. Dette kunne indikere at Cancer Research UK er tilhænger af visuelle strategier, hvorimod Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society har tendens til at anvende både skriftlige og visuelle strategier for at markere deres links. Anvendelsen af de forskellige links har påvist at internettets multimodalitet gør det muligt at inkorporere forskellige strategier når der kommunikeres på websites. Det kan derfor antages at det ikke er nødvendigt at have begge typer for links da dette ikke vil ændre på communicative purpose. I første teoretisk område blev det belyst at rhetorical strategies er ikke-diskriminative, hvilket betyder at de ikke kan være skyld i et genreskifte. Med andre ord så kan implicitte og eksplicitte links anvendes Side 63

64 med stor frihed uden nogen større konsekvens. Det kan derimod formodes at såvel implicitte som eksplicitte links er med til at gøre layoutet mere dynamisk imens communicative purpose opfyldes Delkonklusion Ovenstående analyse i navigating mode har afdækket at moves/links og rhetorical strategies er med til at opfylde communicative purpose som indebar at navigere brugerne videre til interne og eksterne webtekster. I forhold til moves kan det udledes at websitene anvender generic og specific links. Generic links er lig hinanden på de ikke-kommercielle websites. Dette ses især i form af navigationslinjen. Det skal dog påpeges at der er stor forskel på hvordan navigationslinjen layoutmæssigt ser ud. I forhold til specific links er der variation i den type af specific links, der anvendes. På baggrund af dette kan det udledes, at generic og specific links ikke har en strukturel placering, men det kan dog konkluderes at begge er nødvendige i layoutet for at udfylde communicative purpose, da de udfylder forskellige funktioner. Analysen af rhetorical strategies har indikeret at implicitte og eksplicitte links kan anvendes efter behov. Det er blevet antydet, at Cancer Research UK har tendens til at anvende såvel implicitte og eksplicitte links hvor fokus primært er på de visuelle strategier. Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society har fremvist, at de er tilbøjelige til at anvende eksplicitte links frem for implicitte links, hvilket indikerer at fokus er på skriftlige strategier frem for visuelle strategier i forhold til links. På baggrund af dette kan det konkluderes at de tre ikke-kommercielle foretagender har vist, at primær communicative purpose er fastsat da links vigtigste formål er at navigere brugerne videre til interne eller eksterne webtekster. Dog kan det diskuteres om det er det eneste formål links har. Analysen i navigating mode har påvist at links også spiller en vigtig rolle i forhold til hvordan visuel kommunikation afspejles på websitet. Derfor kan det udledes at links har et sekundært formål som er at tiltrække brugernes opmærksomhed. Analysen af moves/links i form af generic og specific links har afdækket at begge typer skal være til stede på websitet da disse udfylder forskellige funktioner som er vigtige i forhold til communicative purpose. Analysen af rhetorical strategies har vist at der er en stor frihed i anvendelsen af disse. Dette skal ses i lyset af at implicitte og eksplicitte links ikke ændrer på noget radikalt hvis den ene type anvendes i stedet for den anden. Efter at have endt analysen i navigating mode er internettets multimodalitet blevet belyst. Anvendelsen af visuel kommunikation er ligeledes blevet belyst, og kulturelle forskelligheder og ligheder er blevet observeret i kommunikationen. For at få et bedre indblik i hvordan de ikke-kommercielle foretagender kommunikerer gennem websites, Side 64

65 hvordan den visuelle kommunikation afspejles, og hvordan kulturelle forskelle og ligheder kommunikeres vil analysen følgende bevæge sig ind i reading mode. 5.2 Reading mode Efter at have afsluttet genreanalysen i navigating mode, skal der nu fokuseres på reading mode Communicative purpose I det første teoretisk område blev det fremhævet at communicative purpose er vigtig i forhold til at analysere genre. På Kræftens Bekæmpelses forside kan det bemærkes at der er et mangfoldigt udvalg af information, og denne mangfoldighed antyder Kræftens Bekæmpelses primære communicative purpose, som er at informere brugerne om indholdet på websitet. Dette kan blandt andet noteres i navigationslinjen. Analysen påpeger ligeledes sekundære communicative purposes. For det første er der fokus på nyheder omhandlende kræftområdet. For det andet gøres der opmærksom på patientstøttearbejde. Sidst men ikke mindst forsøger Kræftens Bekæmpelse at skabe et billede af organisationen, hvilket blandt andet ses i form af deres logo og slogan i toppen af venstre hjørne. På Cancer Research UK s forside kan der ligeledes opleves en mangfoldig sammensætning af information, hvilket indikerer at Cancer Research UK s primære communicative purpose er at informere brugerne om indholdet på websitet. Analysen fremviser ligeledes sekundære communicative purposes. For det første er der fokus på at præsentere nyheder omhandlende kræft, og for det andet fremhæves patientstøttearbejdet. Det kan bemærkes at der ligeledes skabes et billede af organisationen ved hjælp af logo og slogan. Det skal dog påpeges, at Cancer Research UK s logo og slogan ikke er placeret fremtrædende i layoutet. På Singapore Cancer Society s forside kan alsidig information observeres, hvilket understreger at primære communicative purpose er at informere brugerne om indholdet på websitet. I forhold til sekundære communicative purposes kan det noteres at organisationen præsenteres i form af logo og slogan. For det andet er der stor fokus på events og donationer. Ovenstående analyse har slået fast, at de ikke-kommercielle foretagenders primære communicative purpose på forsiderne er ens. Der er dog nogle iøjnefaldende forskelle mellem de ikkekommercielle forsider og deres sekundære communicative purposes. Først og fremmest vægter Side 65

66 Singapore Cancer Society informationer om events og donationer væsentlig højere end de to andre ikke-kommercielle foretagender. Det er påvist i tredje teoretisk afsnit at Singapore er en kollektivistisk kultur, derfor er fællesskab og we identity i fokus. Det forklarer hvorfor det er events, som er i fokus på forsiden. Dette skal ses i lyset af at events skaber fællesskab mellem de mennesker som deltager. Ydermere er det ligeledes denne we identity, som der lægges vægt på når det bliver fremhævet at man gør en god gerning for fællesskabet hvis der deltages i eventen. For det andet er der en forskel mellem Cancer Research UK s forside og de to andre forsider. Både Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society præsenterer sig tydeligt gennem deres logo og slogans. Følgende kan disse iagttages (fra den 1.sept 2010): Cancer Research UK derimod fremviser ikke sin identitet lige så tydeligt da organisationen har valgt at placere sit slogan nederst i venstre hjørne. Ydermere har Cancer Research UK valgt at placere sit logo i navigationslinjen, hvilket bevirker at logoet går i ét med navigationslinjen. Det blev fremvist i tredje teoretiske område at England er en overvejende individualistisk kultur. Derfor kunne dette forklare at organisationen ikke har valgt at placere sit slogan og logo mere fremtrædende i layoutet. Dette skal ses i lyset af at Kræftens Bekæmpelses log og slogan samt Singapore Cancer Society s logo og slogan fremhæver værdier, som kan argumenteres for at være overvejende kollektivistiske. Dette kan for eksempel ses gennem fremhævelsen af vi og community-based. Dog er Danmark ligeledes blevet kategoriseret som værende individualistisk hvilket modsiger påstanden. På den anden side set er det ligeledes blevet fremhævet i tredje teoretisk afsnit at Danmark er en feministisk kultur, hvorimod England er primært maskulin. I en feminin kultur bliver bløde værdier fremhævet, hvilket kan forklare hvorfor der er denne fokus på Kræftens Bekæmpelses logo og slogan. I og med, at Cancer Research UK er testet til at være både en maskulin og individualistisk kultur, så kan dette forklare hvorfor organisationen ikke har valgt at fremhæve sit logo og slogan. På baggrund af ovenstående kan det udledes at primær communicative Side 66

67 purpose for forsiderne er ens, men at der er forskelle i forhold til sekundære communicative purpose. Dette kan have indvirkning på move structure og rhetorical strategies. For at få et bedre indblik i hvordan ikke-kommercielle foretagender realiserer communicative purposes vil næste skridt i genreanalysen være move structure Move structure: Det blev fremhævet i første teoretiske afsnit at move structure er med til at realisere communicative purpose. Følgende vil Gunther Kress og Theo van Leeuwen s (2004) analytiske kategorier i forhold til layout anvendes til at analysere move structure Kræftens Bekæmpelse På Kræftens Bekæmpelses forside fremgår det, at der er forskellige typer af historier i den højre og venstre side af layoutet. I den venstre side (given) er der specifik information omhandlende kræft, og i den højre side (new) er det mere generelle og aktuelle nyheder omkring kræftsagen. I toppen (ideal) af forsiden er navigationslinjen, og denne navigerer brugerne videre til undermapper som for eksempel Få hjælp og viden. I bunden (real) af Kræftens Bekæmpelses forside er der diverse kontaktoplysninger, som kan ses efterfølgende (fra den 1.sept 2010): Det er muligt at observere i ovenstående boks, at informationen i bunden (real) er meget specifik og praktisk i og med at det omhandler kontaktoplysninger. I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses website kan det diskuteres om forsiden har et centre. Den nedenstående boks er placeret i midten af Kræftens Bekæmpelses forside (fra den 1.sept 2010): Side 67

68 Boksens primære formål er at fortælle brugerne om gratis og professionel rådgivning. For at vurdere om boksen er centre, skal den omkringliggende information analyseres. Det kan iagttages at den omkringliggende information komplementerer ovenstående boks. Den omkringliggende information omhandler blandt andet nyheder om kræft, og hvordan symptomer på kræft observeres, hvilket kan antages at komplementere ovenstående boks. I boks 2 (se bilag A) fremvises næsten identisk information som ovennævnte boks fremviser. På baggrund af dette kan det antages at forsiden indeholder et centre som er komplementeret af omkringliggende margins. Ovenstående analyse kan uddybes yderligere under kategorien salience. På Kræftens Bekæmpelses forside er det påfaldende, at organisationen primært anvender rød og hvid, hvilket også er farverne på deres logo. Den hvide, klare farve anvendes som baggrundsfarve og den røde anvendes primært til at signalere essentielle links. På baggrund af dette kan det formodes at den røde farve anvendes når informationer skal fange modtagernes opmærksomhed. I andet teoretiske område blev det påpeget at farver kan skabe associationer. Derfor kan en analyse udlede de associationer som kan forventes at farverne fremprovokerer. For det første er rød og hvid farverne på Danmarks nationalflag, det vil sige at disse farver har en kulturel betydning for de fleste danskere. Det kan formodes at rød og hvid vil vække følelser som individet forbinder med Danmark. En af de følelser som kan forventes at vækkes er følelsen af fællesskab. For det andet hvis farven rød analyseres ud fra farveskalaen hue, så kan det fremhæves at farven rød ofte er forbundet med varme og kærlighed, hvilket ligeledes vil skabe associationer hos brugerne. Farveskalaen saturation påviser, at Kræftens Bekæmpelses primære farve rød hælder mod den mest sande udgave af farven som fremprovokerer intense følelser. Det skal dog påpeges at farven kunne være mere mørkerød, men den befinder sig stadig i den ende af skalaen som peger i retningen af den mest sande udgave. På baggrund af ovenstående kan det formodes at farvevalget vil fremprovokere følelser som er intense og varme. Dermed kan det antages at brugerne af forsiden vil opleve positive associationer når websitet besøges. Side 68

69 Det kunne være interessant at vende tilbage til diskussionen omhandlende den nedenstående boks (fra den 1. sept. 2010): Boksen blev tidligere diskuteret, og analysen viste at den ovenstående boks kunne kategoriseres, som værende centre på forsiden. Boksen er lyseblå med en fed skrift i henholdsvis rød og sort. Gunther Kress og Theo van Leeuwen (2004) har påpeget at farvevalg og skrifttype har stor betydning for hvad modtagerne ser først. Eftersom denne boks er den eneste som er lyseblå på hele forsiden er den endnu mere fremtrædende i layoutet. Derfor kan det antages at denne boks er af essentiel betydning i layoutet, hvilket bakker påstanden op om at boksen er centre på forsiden. På den anden side kan det noteres at boksen ikke er af en betydelig størrelse, hvilket kunne antages at indikere at boksen ikke kan kategoriseres som værende centre. Gunther Kress og Theo van Leeuwen (2004) har dog ikke påpeget at centre skal have en bestemt størrelse for at kunne være centre. Derfor kan det formodes at boksen er centre. Farveskalaen hue påviser forskellen mellem blå og rød, og det blev tidligere fremhævet at den røde farve fremprovokerer intense følelser og varme. Blå derimod kan antages at fremprovokere distance og kulde. Det vil sige at centre signalerer mere distance. På den anden side så fremhæver farveskalaen saturation at valget af en mere bleg udgave af farven signalerer blødhed og diskretion. Centre fremviser information vedrørende professionel rådgivning i forhold til kræft, hvilket kan betyde at der er brug for blødhed og diskretion. Derfor kan det forklare, hvorfor der er valgt en mere diskret farve. På baggrund af ovenstående analyse af farver kan det udledes at farver tiltrækker brugernes opmærksomhed, men det er også blevet indikeret at farvevalget fremprovokerer associationer og følelser hos brugerne. I Kræftens Bekæmpelses tilfælde er der lagt vægt på intense følelser som kærlighed og fællesskab men også diskretion hvis emnet kræver det. Det kan derfor formodes at farvevalget ikke er tilfældigt, og at der er forudbestemte strategier for at tiltrække brugernes opmærksomhed. Framing beskriver hvordan elementer i layoutet er connected eller disconnected, og i bilag A har jeg inddelt elementerne på forsiden i forhold til, om de er connected eller disconnected i layoutet. Jeg har vurderet at det ville gøre analysen mere overskuelig hvis inddelingen tog udgangspunkt i Side 69

70 toppen (ideal) og bunden (real) og den information som er placeret i midten af forsiden. Derfor er boksene som er placeret i ideal og real markeret alfabetisk og informationen i midten af layoutet er markeret numerisk. Analysen af forsiden indikerer at den overordnede boks er hele forsiden. Begrundelsen for dette er at der er en grå kant som omringer forsiden. Denne grå kant er medvirkende til at signalere at forsiden er en helhed. Det skal dog nævnes at kontaktoplysningerne i bunden ikke er en del af denne grå boks, men jeg har vurderet at denne boks stadig kan anses som værende en del af den overordnede boks. Dette skal ses i lyset af at boksen er mørkegrå og at den grå kant som omringer resten af forsiden udspringer fra denne mørkegrå boks. På baggrund af dette har jeg vurderet at hele forsiden er en del af den overordnede boks. Det er muligt at observere at der er forskellige måder, hvorpå at man kan connect og disconnect indholdet til hinanden. Analysen har påvist at mellemrum mellem indholdet adskiller det, samt at samme layout features signalerer tilhørsforhold. Indholdet som befinder sig i real og ideal er anderledes udformede end resten af indholdet. Det kan blandt andet bemærkes at boksene primært er markerede med en grå farve, hvilket indikerer et tilhørsforhold mellem real og ideal. Derfor kunne der argumenteres for at ideal og real omringer resten af informationen. Indholdet i midten af layoutet er connected ved hjælp af farver og synlig markering af bokse. Boks 4 (se bilag A) kan diskuteres da der er afstand mellem boksene. Dog kan det antages at det hvide mellemrum danner en usynlig boks udenom disse individuelle bokse, og dermed kan det siges at boksene connected. Centre er ligeledes inkluderet i denne boks, hvilket vil sige at det kan diskuteres om boksen virkeligt kan kategoriseres som værende centre. Dog kan det formodes at hvis hele forsiden observeres, så er boksen centre. Derimod et lag ned i layoutet har boksen ikke den samme rolle. Ovenstående analyse af move structure har understreget at Kræftens Bekæmpelses forside består af forskellige moves. For det første er det blevet påvist at den venstre side (given) indeholder specifik information omhandlende kræft, og den højre side (new) indeholder mere generelle og aktuelle nyheder omkring kræftsagen. Kategorierne ideal og real har belyst at toppen (ideal) på forsiden indeholder information omhandlende hvilke undermapper brugerne kan navigere sig videre til. Ydermere har Kræftens Bekæmpelses logo og slogan ligeledes en central position i toppen af forsiden. I bunden (real) er der placeret praktiske oplysninger omhandlende hvordan det er muligt at komme i kontakt med Kræftens Bekæmpelse. Det er blevet diskuteret om forsiden indeholder et centre. Analysen viste at der var flere elementer som indikerede at der var et centre på forsiden. Side 70

71 Dette skulle ses i lyset af at boksen blev komplementeret af omkringliggende information, men også det faktum at boksen er den eneste som var blå samt indeholder fed sort og rød skrift. Analysen af framing viste at boksen var en del af boks 4, hvilket antyder at boksen ikke var centre. Dog viste analysen at boksen i det overordnede layout var centre, men hvis man gik et lag ned, så ændrede boksens rolle sig til at være mindre markant. Ovenstående analyse viste ligeledes hvordan farvevalget influerer på brugernes oplevelse af forsiden. Framing viste at der var forskellige måder at signalere tilhørsforhold og afstand på. Desuden blev det afdækket, at ideal og real var connected ved hjælp af samme farve. Det kan udledes at forsiden tillader brugeren at tilvælge og fravælge information, hvilket tyder på at brugeren selv kan vælge en reading path Cancer Research UK På forsiden af Cancer Research UK kan det bemærkes at den venstre side (given) indeholder information omhandlende aktuelle nyheder om organisationen. Ydermere er der artikler, nyheder og kommentarer i den venstre side (given). I den højre side (new) er der fokus på genkendelig information om kræft, men der er ligeledes fokus på donationer. I toppen (ideal) af forsiden er navigationslinjen til resten af websitet placeret. Navigationslinjen linker videre til undermapper. Ydermere er Cancer Research UK s logo en del af navigationslinjen. I bunden (real) af forsiden er der et overblik over undermappernes indhold. Derved kan brugerne nemmere navigere sig videre til specifikke emner. Det skal dog nævnes at Cancer Research UK s slogan: Together we will beat cancer er i bunden af venstre hjørne af layoutet. Placeringen er tidligere blevet diskuteret. Cancer Research UK s forside har ingen iøjnefaldende centrale elementer, hvilket vil sige at forholdet i layoutet er polarized. Dette er på baggrund af at boksene på forsiden er disconnected blandt andet ved hjælp af en synlig inddeling af overskrifter. Det skal dog påpeges at selvom boksene er disconnected af overskrifter, så er de ligeledes connected da overskrifterne layoutmæssig er ens. Dette vil kommenteres yderligere i framing. De primære anvendte farver på forsiden er en mørkeblå/lilla og klar pink, hvilket er meget fremtrædende på forsiden. Den mørkeblå/lilla farve anvendes ofte til at signalere links, men farven benyttes ligeledes til at fremhæve donationsboksen på forsiden. Farven pink bliver primært anvendt til det sidste ord i overskrifterne som signalerer tilhørsforhold og afsnit. I forhold til hvilke associationer farven mørkeblå/lilla og pink frembringer, kunne det først og fremmest antages at farven pink ville give associationer til pink ribbon, som er et internationalt symbol for Side 71

72 kræftorganisationer. Den mørkeblå/lilla og pink kunne antages at være den maksimale udgave af farven, hvilket vil sige at følelserne som bliver associeret med farverne, er mere intense. Farveskalaen hue fremhæver at blå farver anses at være kolde, men i denne forbindelse kan det antages at da farven er en meget dyb blå, som nærmest tenderer over mod lilla, så vil associationerne ikke være kolde, men det kan formodes, at brugerne vil få indtrykket af at organisationen er professionel. Det kan antages at farven anvendes til at tiltrække brugernes opmærksomhed samt til at indikere tilhørsforhold mellem afsnit. I takt med denne farveforskel i overskrifterne, så er det relevant at knytte kommentarer til valget af skrifttype. Cancer Research UK anvender en anden slags skrifttype når et nyt afsnit påbegyndes. Nedenstående overskrifter viser, hvordan skrifttyper og farveskifte anvendes til at fremhæve et nyt afsnit (fra den 1.sept 2010): Anne Frances Wysocki har påpeget at forskellige skrifttyper er med til at indikere skifte i afsnit, hvilket stemmer overens med anvendelsen af overskrifterne. På forsiden træder en mørkeblå/lilla boks frem, og denne boks primære formål er at tiltrække donationer, hvilket kan forklare at denne boks er den eneste som er markeret med mørkeblå/lilla. Det kan diskuteres om der skulle have været anvendt en anden farve som ville skabe associationer, som ikke bliver forbundet med distance, dog blev det fremhævet ovenfor at denne farve tenderer imod lilla, som signalerer mere professionalisme end distance. På baggrund af dette kan det konkluderes at farver anvendes til at tiltrække opmærksomhed til bestemt indhold. Analysen i framing (se bilag B) har påvist at hele forsiden er den overordnede boks. Dog skal det påpeges at toppen og bunden af forsiden er disconnected fra resten af indholdet da disse ikke indgår i den synligt markerede boks som indrammer resten af forsiden. Cancer Research UK s slogan (boks E, se bilag B) er ikke connected med resten af indholdet, hvilket kan være en smule problematisk da brugerne først vil se dette, hvis de scroller helt ned i bunden af siden. Boksene som befinder sig i ideal og real kan antages at være connected. Dette vises ved at boks A og boks D (se bilag B) kommunikerer lignende information. Boks D (se bilag B) supplerer uddybende information til boks A (se bilag B). Ydermere kan det noteres, at ideal og real er connected ved hjælp af den mørkeblå/lilla farve. Derfor kan det formodes at ideal og real indrammer indholdet i midten af layoutet. Indholdet i midten af layoutet er connected af synlig markering af bokse, men Side 72

73 også ved hjælp af overskifter. Boks 4 (se bilag B) kan diskuteres da nogle af elementerne er tydeligt disconnected, for eksempel ved farveskifte. Dog kan der argumenteres for at overskriften er den, som signalerer det primære tilhørsfold. På baggrund af ovenstående kan det udledes at der i højre side (new) er fokus på at tiltrække donationer og information omhandlende kræft. I venstre side (given) er der derimod artikler, nyheder, kommentarer med mere. I toppen (ideal) af forsiden er den overordnede navigationslinje for websitet placeret og i bunden (real) af forsiden er det muligt at observere undermappernes indhold. Cancer Research UK s logo hænger sammen med navigationslinjen, dog skal det påpeges at Cancer Research UK s slogan er placeret nederst i venstre hjørne, hvilket kan være medvirkende til at brugerne ikke bliver præsenteret for organisationen tilstrækkeligt. Forholdet mellem information i layoutet er polarized, da de forskellige bokse ikke er sammenholdte af en central boks. Analysen viste at farvevalget kunne antages at være inspireret af pink ribbon. Det blev diskuteret om den mørkeblå/lilla farve signalerede kulde og distance, der blev dog konkluderet at associationerne vil være professionalisme frem for distance. Analysen i framing har antydet at ideal og real er connected gennem farvevalg, hvilket bevirker at der kan argumenteres for at ideal og real indrammer resten af indholdet på forsiden. Indholdet i midten af forsiden var tydeligt connected ved hjælp af rammer og overskrifter. Dette kunne pege i retningen af, at brugerens reading path er forsøgt kontrolleret. På den anden side hvis hele layoutet af forsiden iagttages, så kan brugeren frit vælge og fravælge sin reading path Singapore Cancer Society Singapore Cancer Society s forside tenderer imod at være opbygget af to koloner, hvilket tydeligt markerer skellet mellem given og new. Informationen på venstre side (given) varierer meget i forhold til indhold. Indholdet består blandt andet af reklamer for støtteprodukter, link til nyhedsbrev og generelle informationer. Informationen på højre side (new) omhandler primært events som private kan deltage i. Der er dog også inkluderet generel information om kræft, og hvordan private tilmelder sig som frivillige. I toppen (ideal) af forsiden befinder Singapore Cancer Society s logo og slogan sig, og lige under dette befinder websitets navigationslinje sig. I bunden (real) af forsiden er der generel information om kræft, men også om hvordan private tilmelder sig som frivillige. Forholdet mellem information på forsiden må antages at være polarized da der ikke er et centralt element, og forsiden er meget lineært opbygget. Side 73

74 Farverne som er gennemgående på Singapore Cancer Society s forside er forskellige nuancer af grøn og grå. Baggrundsfarven er holdt i hvid, hvilket sammen med de primære farver bidrager til et meget blidt udtryk. Der kan argumenteres for at valget af den grønne nuance skyldes at Singapore Cancer Society s symbol er påskeliljen, hvor den grønne farve er fremtrædende. Følgende ses deres symbol (fra den 1.sept 2010): Ydermere blev det påvist i tredje teoretisk område at Singapore er multikulturelt og et land som endnu ikke har fundet en gennemgående nationalkultur, hvilket kan forklare at forsiden ikke indeholder markante farver da dette eventuelt kunne påvirke målgrupper til at fravælge websitet. Denne påstand bakkes op af farveskalaen saturation som påpeger at den maksimale udgave af farver fremviser mere intense følelser, hvorimod pastelfarver er mere diskrete og bløde. Samtidig påviser farveskalaen modulation at flade farver ofte symboliserer enkelthed i et positivt syn. Det kan formodes at disse associationer er optimale for Singapore Cancer Society da dette ikke vil afskrække brugerne. Farverne anvendes til at gøre udvalgte bokse mere fremtrædende. For eksempel bliver den grønne farve anvendt i forhold til donationer. Dog skal det påpeges at det ofte er en meget blid grøn, hvilket kan antages at være en måde, hvorpå organisationen undgår at signalere påtrængenhed. Lyserød og en blød udgave af pink bliver ligeledes anvendt for at fremhæve events. På baggrund af dette kan det udledes, at farver anvendes til at lede brugernes interesse i en bestemt retning. Analysen i framing har påvist at hele forsiden er den overordnede boks (se bilag C). Selvom der ikke er nogen tydelig boks som markerer den overordnede boks, så kan der argumenteres for at ideal og real markerer begyndelsen og slutningen på forsiden. Derfor er hele forsiden den overordnede boks. Ideal og real har ingen iøjnefaldende markører som signalerer at de er Side 74

75 connected. Dog kan der argumenteres for at da boksene har samme længde, så bliver top og bund connected med hinanden, og på den måde indrammer ideal og real resten af indholdet på forsiden. Resten af indholdet på forsiden er meget lineært opbygget, og boksene er tydeligt disconnected fra hinanden. Dette kan bemærkes gennem tydelige indramninger af boksene og forskellige farvevalg. Boks 5 (se bilag C) består af to bokse, som kan siges at være selvstændige. Jeg mener dog, at disse to bokse er connected. Dette skyldes formen af boksen, men det skyldes også overskrifterne i de to bokse. Disse ses følgende (fra den 1.sept 2010): De to overskrifter er connected da det er det eneste sted på forsiden hvor der er dette spil med farveskifte i overskrifterne. Selvom farverne ikke er de samme, så mener jeg at farverne komplementerer hinanden, og derved skaber en sammenhæng. Ovenstående analyse af move structure har indikeret at der i venstre side (given) er informationer af forskellig karakter, som blandt andet reklamer for støtteprodukter, link til nyhedsbrev og generelle informationer. Informationen på højre side (new) omhandler primært events som private kan deltage i samt generel information om kræft, og hvordan private bliver frivillige. I toppen (ideal) er der fokus på at præsentere organisationen, men også på at navigere brugerne videre ind på websitet. I bunden (real) befinder sig generel information om kræft. Forholdet mellem information er polarized, da der ikke er noget centralt element. Farvevalget på forsiden er holdt i mindre markante farver som ikke ville afskrække målgrupper. Analysen af framing indikerede, at ideal og real indrammer den resterende information på forsiden. Ydermere fremviste analysen at opdelingen af layoutet var meget lineært, hvilket bevirker at brugernes reading path kunne formodes at være meget lineær, og på sin vis kontrolleret. Ovenstående analyse af de tre ikke-kommercielle foretagender har påvist følgende move structure i forhold til ikke-kommercielle websites. For det første er der ingen ligheder mellem websitene i forhold til hvilken information der er placeret til venstre (given) eller højre (new) i layoutet. Der er dog sammenfald i forhold til top (ideal) og bund (real). I toppen har de tre ikke-kommercielle forsider en navigationslinje. Dette indikerer at et move for ikke-kommercielle foretagender er at præsentere indholdet på websitet i form af en navigationslinje. Analysen af layoutet viste, at to af organisationerne har deres logo og slogan placeret øverst i venstre hjørne. Cancer Research UK har Side 75

76 valgt at placere deres slogan i bunden, men organisationen har ligeledes sit logo øverst til venstre i layoutet, så det kan antages at et andet move er at placere logo øverst i layoutet da dette bidrager til at præsentere organisationen med det samme brugeren kommer ind på websitet. Desuden kan det formodes at logoet viser et tredje vigtigt move - nemlig identifikation af afsenderen. I og med at logoet er at finde gennem hele websitet, så er brugeren bevidst om hvem afsenderen er. I bunden af de tre forsider er der en form for afslutning som ligeledes går igen gennem websitene. Cancer Research UK og Singapore Cancer Society har begge information som bekræfter organisationens legitimitet. Derimod har Kræftens Bekæmpelse diverse kontaktoplysninger i bunden af forsiden. Det kan derfor diskuteres, hvorfor Kræftens Bekæmpelse har udeladt dette. Geert Hofstedes (2006) kulturelle dimension, magtdistance kan eventuelt kaste lys over denne forskel. Kulturer med høj magtdistance tenderer imod at være mere bureaukratiske, og det kan derfor antages at det er nødvendigt at inkludere information omhandlende legitimitet. Singapore er en kultur med en høj magtdistance, og Danmark er det land med den laveste magtdistance. Det kan derfor forklare, hvorfor denne information ikke er at finde på Kræftens Bekæmpelses forside. Selvom England ikke er et land som har en markant magtdistance, så er Englands magtdistance højere end Danmarks, hvilket kan forklare inkluderingen af denne form for information. Forholdet mellem indholdet på forsiderne har indikeret primært at være polarized. Dette skal ses i lyset af at der på forsiderne fremhæves forskellige emner for at føre brugerne videre ind på websitene. Ydermere belyste analysen af communicative purpose at forsiderne havde forskellige sekundære communicative purposes, hvilket ligeledes forklarer den alsidige information. I Kræftens Bekæmpelses tilfælde var det muligt at observere et mindre centre, hvilket indeholdt essentiel information om gratis rådgivning. Dette gjorde sig dog ikke gældende på de to andre websites. Derfor kan det antages at denne forskel ligeledes påviser internettets multimodalitet samt friheden i forhold til struktur af layoutet. Det kan noteres at forsiderne anvender farver til at signalere tilhørsforhold samt til at gøre forsiden mere fængende, hvilket kunne indikere at et fjerde vigtigt move er at fange brugernes opmærksomhed. Der er dog stor forskel i farvevalg. Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK anvender farver som er markante, hvilket fremprovokerer mere intense følelser. Singapore Cancer Society anvender bløde farver, som signalerer diskretion. Denne forskel kan forklares af Geert Hofstedes individualisme vs. kollektivisme dimension. Det er blevet belyst at Danmark og England er overvejende individualistiske kulturer, hvilket indebærer at fokus er på individets behov. Singapore er derimod overvejende kollektivistisk, hvilket betyder at fokus er på fællesskabets interesser. Med andre ord så er farverne mindre markante, så forsiden er appellerende til hele Side 76

77 fællesskabet og ikke kun til udvalgte grupper. Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK s farvevalg kan antages ikke vil være tilegnet det brede fællesskab men til udvalgte målgrupper. Det kan for eksempel formodes at det kvindelige segment vil finde de anvendte farver mere appellerende end det mandlige segment. Begreberne high-context og low-context kommunikation blev belyst i tredje teoretisk område. Kulturer som er overvejende kollektivistiske anvender highcontext kommunikation, som er mere implicit og forbeholdende. Kulturer som er overvejende individualistiske anvender low-context kommunikation, som er eksplicit og direkte. Det kan ligeledes forklare hvorfor Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK anvender farver som er meget direkte, hvorimod Singapore Cancer Society anvender farver som er neutrale. Selvom der er stor forskel i det overordnede indhold som befinder sig på forsiderne, kan det stadig antages at indholdet er et sidste vigtigt move. Dette skal ses i lyset af at indholdet præsenterer organisationen og giver et indblik i specifikke emner omhandlende kræftsagen. Der er en vigtig kommentar at koble til ovenstående moves. Det er kun Kræftens Bekæmpelses forside som har et move i forhold til hvordan brugeren kan kontakte organisationen. De andre to forsider har et link som hedder contact us, men disse er ikke placerede særlig centralt, hvilket bevirker at det ikke er et vigtigt move i den overordnede move structure. Det kan dog formodes at dette move er essentielt i en move structure, da dette bevirker at brugeren hurtigt kan komme i kontakt med organisationen. På baggrund af ovenstående analyse kan konkluderes, at der er stor frihed i move structure i forhold til at strukturere layoutet af ikke-kommercielle websites. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen (2005) har påpeget at der er stor forskel på hvordan websites er strukturerede, hvilket den ovenstående analyse ligeledes har påvist. Det har dog været muligt at udlede overordnede moves i forhold til, hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer på websites. Det første move er at ikke-kommercielle foretagender indikerer indholdet på websitet i form af navigationslinjen. Dernæst viser et andet move sig i organisationernes logo og slogan. Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society har begge placeret dette øverst til venstre på forsiden, hvilket bidrager til at præsentere organisationen. Cancer Research UK har ligeledes sit logo øverst til venstre på forsiden men har valgt at placere sit slogan i bunden, dog kan det stadig antages at et vigtigt move er at præsentere organisationen gennem logo og slogan. De ikke-kommercielle foretagenders logo indikerer ligeledes et tredje move, som er identifikation af afsenderen. Et fjerde move blev påvist af farvevalget, hvilket viste at det var essentielt at fange brugernes opmærksomhed. Sidste vigtige move er indholdet på forsiderne. Der er en forskel i indholdet, hvilket skyldtes de forskellige sekundære communicative purposes. Analysen af move structures har påvist internettets Side 77

78 multimodalitet. Det er blevet belyst at layoutet har forskellige indvirkninger på læserens reading path. Det blev observeret at Kræftens Bekæmpelse forside ikke kontrollerer brugerens reading path. Cancer Research UK's forside påviste en vis kontrol over brugerens reading path, da diverse overskrifter signalerede afsnit. Dog kunne der argumenteres for at brugerens reading path var fri da det overordnede layout ikke var lineært opbygget. Singapore Cancer Society s layout indikerede at brugernes reading path blev mere kontrolleret da opbygningen af layoutet var meget lineært. Analysen af rhetorical strategies vil uddybe dette aspekt. Ovenstående moves har antydet, hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer for at opfylde communicative purpose. Analysen skal følgende bevæge sig ind i rhetorical strategies for at analysere hvordan ovennævnte moves bliver realiseret samt vil belyse hvordan visuel kommunikation afspejles på ikke-kommercielle websites Rhetorical strategies: Analysen af rhetorical strategies vil tage udgangspunkt i to udvalgte moves da dette vil bidrage til en overskuelig og sammenlignelig analyse. Det første move omhandler hvordan ikke-kommercielle foretagender præsenterer sig selv. Det er tidligere blevet fremhævet at der er en forskel i anvendelsen af logo og slogan. Derfor vil logo og slogan analyseres for at afdække hvordan disse anvendes til at præsentere de ikke-kommercielle foretagender. Kræftens Bekæmpelses logo og slogan ses følgende (fra den 1.sept 2010): Logoet er i en skarp rød farve, som understreger intense følelser som for eksempel kærlighed. Den hvide farve i mellemrummet af logoet og den røde farve skaber associationer til Danmarks nationalflag, hvilket kan antages blandt andet at symbolisere fællesskab. Det er muligt at iagttage at symbolet er komplementeret af tekst, hvilket i denne forbindelse er organisationens navn og slogan. Side 78

79 Logoet er en extension af navnet Kræftens Bekæmpelse. Det kan bemærkes, at logo og Kræftens Bekæmpelse fremhæver lignende elementer (similarity). Dette skal ses i lyset af at det kan antages, at logoet i den grad er forbundet med navnet Kræftens Bekæmpelse, hvilket betyder at begge indikerer lignende elementer. Sloganet vi vil vinde er adskilt fra logo og Kræftens Bekæmpelse ved hjælp af en tynd sort streg, hvilket indikerer, at vi vil vinde er en elaboration af logo og Kræftens Bekæmpelse, hvor vi vil vinde specificerer (specification) logo og Kræftens Bekæmpelse. Dette bakkes op af at logoet og Kræftens Bekæmpelse er markeret med skarpe farver, hvilket peger i retningen af at disse elementer er essentielle. Vi vil vinde er ligeledes skrevet i en tydelig, sort skrift men er ikke skrevet med en fed skrift, hvilket tyder på at denne er underordnet logo og Kræftens Bekæmpelse. På baggrund af dette kan det konkluderes at der er anvendt såvel skriftlig som visuel kommunikation for at præsentere organisationen. Det kan antages, at både den skriftlige og visuelle kommunikation præsenterer organisationen som værende en aktiv organisation. Ydermere fremvises værdierne fællesskab også i den skriftlige og visuelle kommunikation i form af vi og farven rød samt logoets form. Cancer Research UK s logo ses følgende (fra den 1.sept 2010): Logoet er i farven mørkeblå/lilla, og så er der en enkelt pink prik. Farven blå kan associeres med distance, men i dette tilfælde er farven meget mørkeblå/lilla, hvilket kunne antages at signalere mere professionalisme end distance. Den lille pink prik træder frem i logoet da det er den eneste anden farve. Den pink farve associeres ofte med kræftsagen på grund af pink ribbon. Det kan dog påpeges at den anvendte pink i logoet er mere skarp i farven, hvilket kan fremprovokere mere intense følelser. Der er anvendt små prikker som peger i retningen af indholdet af navigationslinjen, hvilket er hjælper til at guide brugeren videre. Der er ikke inkluderet noget slogan i forbindelse med logoet, hvilket indikerer at der primært er lagt vægt på en visuel strategi for at præsenterer organisationen. I og med, at der ikke er inkluderet et slogan, kan det diskuteres om Cancer Research UK bliver præsenteret uddybende da sammenspillet mellem tekst og visuelle elementer ville tydeliggøre præsentationen. Det kan forventes at farvevalg og det manglede slogan præsenterer Cancer Research UK som værende en organisation, som er konkret og professionel. Side 79

80 Singapore Cancer Society s logo og slogan ses følgende (fra den 1.sept 2010): Det skal påpeges, at jeg i første omgang analyserer logo og slogan. Begrundelsen for dette skyldes at jeg først vil analysere logo og slogan selvstændigt, derefter analysere billedet som logo og slogan er en del af. Det vil vise sammenspillet mellem de forskellige modes. Singapore Cancer Society s logo er i en skarp rød farve, hvilket symboliserer stærke følelser som for eksempel kærlighed. Farverne på logo og navnet Singapore Cancer Society er i meget skarpe farver, hvilket indikerer et tilhørsfold selvom farverne ikke er ens. Ydermere er logo og navnet sidestillet, hvilket indikerer at logo og navn er en extension af hinanden. Det kan antages at logo er tæt forbundet med navnet Singapore Cancer Society, hvilket bevirker at de fremviser lignende information (similarity). Under logo og Singapore Cancer Society er der skrevet en tekst som beskriver organisationen. Det vil sige at denne information er en elaboration af logo og Singapore Cancer Society da teksten gør den ovenstående information mere specifik (anchorage). Begrundelsen for at jeg har valgt at kalde ovenstående tekst for et slogan, skal findes i at jeg vurderer at formålet er det samme, nemlig at præsentere og sælge organisationen. Det kan antages, at logo og slogan præsenterer organisationen som værende professionel, men også en organisation som tænker på fællesskabet. For at få et bedre indblik i, hvordan organisationen præsenteres følgende hele billedet, som logo og slogan er en del af (fra den 1.sept 2010): Side 80

81 Ovenstående billede indikerer, at logo og slogan er del af et billede, som fremviser en lyseblå himmel, lysegrønt græs og en klynge af påskeliljer. Det kan antages, at de anvendte farver er mere bløde, hvilket indikerer diskretion. Forholdet mellem logo og slogan og resten af billedet er en extension, hvor resten af billedet komplementerer logo og slogan og derved tilføjer ydereligere information (complement) til logo og slogan. Begrundelsen for at billedet tilføjer ydereligere information skal ses i forhold til den tekst som står i forlængelse af påskeliljerne. Teksten fremhæver at påskeliljer er et symbol for håb til alle som har kræft inde på livet. Derfor kan det antages at hele billedet er en complement til logo og slogan. Ovenstående analyse har fremstillet Singapore Cancer Society som værende en organisation som vægter fællesskab højt. Det skal påpeges at Singapore Cancer Society anvender såvel skriftlige som visuelle strategier for at præsentere organisationen. Analysen af Kræftens Bekæmpelses, Cancer Research UK s og Singapore Cancer Society s move at præsentere organisationen har påvist hvordan den visuelle kommunikation bliver afspejlet på forsider. For det første har analysen påvist at Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society anvender skriftlig og visuelle strategier gennem logo og slogan. Cancer Research UK anvender primært visuel kommunikation for at præsentere organisation og afsender. Det er tidligere blevet diskuteret at denne forskel kan skyldes at England er en overvejende individualistisk og maskulin kultur, hvilket bevirker at værdier som fællesskab ikke bliver fremhævet øverst på forsiden. På baggrund af ovenstående kan det antages at anvendelsen af skriftlig og visuel kommunikation er effektiv da værdierne som bliver fremvist er mere eksplicitte for brugerne. Det skal dog påpeges at det ikke kun er logo og slogan som præsenterer organisationen. Analysen har ligeledes internettets multimodalitet, da sammenspillet mellem modes er blevet analyseret. Følgende vil andet move blive Side 81

82 analyseret. Dette move vil kaste lys over hvilke rhetorical strategies der anvendes for at fange brugernes opmærksomhed. I analysen af move structure blev anvendte farver på de ikke-kommercielle forsider analyseret. Det blev påvist at Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK anvender flere markante og klare farver, hvilket bliver associeret med intense følelser. Singapore Cancer Society anvender mere bløde farver, som indikerer diskretion og imødekommenhed. Analysen af farvevalget afdækkede at de ikke-kommercielle foretagender gerne vil have brugerne til at få bestemte associationer når de besøger websitene. Kulturelle faktorer belyste at der er forskel på hvilke følelser der ønskes fremhævet, men som udgangspunkt kan det formodes at farvevalget kan påvirke brugernes associationer. En anden måde at analysere, hvilke associationer brugerne oplever, når de besøger forsiderne er i anvendte billeder. I andet teoretisk afsnit blev det fremhævet at billeder havde to funktioner: eliciting-emotion og attention-getting. Kræftens Bekæmpelse forside indeholder mange billeder som er i større og mindre format. En overvejende andel af billederne indeholder motiver af mennesker, hvilket betyder at brugerne kan identificere sig med billederne. Følgende billede er iøjnefaldende på forsiden (fra den 1.sept 2010): Manden på billedet står i sit private køkken, og der er tændt levende lys i baggrunden. Billedet fanger opmærksomheden (attention-getting) på grund af flere faktorer. For det første er viewing distance i dette billede tæt, hvilket betyder at brugerne vil blive mere involverede. For det andet så kigger manden lige ud på brugeren (direct eye gaze), hvilket vil sige at brugerne føler at manden henvender sig direkte til dem. Dette kan betyde at brugerne finder billedet troværdigt og Side 82

83 appellerende. Det kan antages at billedet ikke kun tiltrækker opmærksomhed, men at billedet ligeledes fremprovokerer følelser (emotion-eliciting) hos brugerne. Mandens ansigtsudtryk har stor indflydelse på hvilke følelser brugerne oplever. I dette tilfælde kan det noteres, at manden på billedet har et sympatisk smil som ikke er for overdrevet, hvilket kunne antages at bevirke at brugerne vil føle sig trygge ved personen. Manden ser ud til at stå i sit private køkken med tændte stearinlys i baggrunden, og disse elementer bevirker at brugerne får en oplevelse af varme og troværdighed. Billedet er anvendt til at tiltrække opmærksomhed til Cancerforum, hvilket er et forum hvor mennesker som har kræft inde på livet kan snakke anonymt med andre, som er i samme båd som dem. Dette taget i betragtning kan det antages at følelsen af tryghed og varme er essentiel, da det er meget personlige oplevelser som deles på forummet. Det kan ligeledes formodes at brugerne vil identificere sig med manden på billedet da manden står i sit private køkken, hvilket er et sted som brugerne genkender fra sin egen hverdag. Det kan observeres at billedet sammenspiller med en tekst til højre på siden. Det kan antages, at billedet er en extension af teksten. Dette skal ses i lyset af at manden repræsenterer en af de brugere som kan mødes i forummet, hvilket tilføjer ekstra information til teksten (complement). Paul Messaris (1997) påpeger at NGO er oftest anvender billeder af dyr og børn da dette er motiver som frembringer størst sympati. Det ovennævnte billede fremviser en afvigelse i forhold til dette, men det kan antages at anvendelsen af en mand på billedet vil appellere til den mandlige målgruppe. Det skal ligeledes fremhæves at billeder af børn er anvendte på forsiden, hvilket kan antages at bevirke at brugerne oplever en større sympati for organisationen. Det kan blandt andet opleves i følgende billede (fra den 1. sept. 2010): Billedet er anvendt til støt os og er et billede af et barn, som putter penge i en indsamlingsbøtte. Kameravinklen på dette billede hælder imod subjective camera, dog ses handlingen ikke umiddelbart fra pigens synsvinkel, hvilket indikerer at der ikke er tale om subjective camera. Derfor er fokus på selve handlingen, som er at putte penge i indsamlingsbøtten, hvilket relaterer godt til formålet med støt os. Det kan antages at formålet med billedet er at brugerne skal få en følelse af Side 83

84 handling. Et sidste billede, som er relevant at nævne, er at Kræftens Bekæmpelse anvender en form for visual parody. Dette eksempel ses efterfølgende (fra den 1. sept. 2010): I ovenstående billede kan det noteres at der er anvendt en form for tegning for at tiltrække opmærksomhed til hjælp til skoleopgaver. Billedet gør grin med undervisning i et klasselokale. Det kan diskuteres om dette billede går fuldstændigt ind under Paul Messaris s (1997) variable visual parody. I og med at strategien i dette billede er humor, så peger dette i retningen af visual parody. Ydermere har Paul Messaris (1997) påpeget at det ikke kun er billeder som kan skabe opmærksomhed, men også tegninger. Farvevalget i billedet er ulig andre billeder på forsiden da der er anvendt stærkere og klarere farver, hvilket fremprovokerer intense følelser. I dette tilfælde kan det antages at anvendelsen af disse farver understøtter satiren i billedet. Ydermere er billedet komplementeret af en tekst (extension), hvilket betyder at teksten tilføjer ekstra information til billedet og omvendt (complement). Dette bevirker at formålet bliver kommunikeret ved hjælp af såvel skriftlig som visuel kommunikation. Begrundelsen for at dette billede adskiller sig fra de andre anvendte billeder, skyldes at målgruppen til billedet er børn, og derfor anlægges der en mere humoristisk tone. På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes at billederne anvendes både til at tiltrække opmærksomhed og til at skabe følelser i brugerne. Det kan noteres at der overvejende er anvendt menneskelige motiver da dette skaber en større identifikation. Ligeledes er der anvendt motiver af børn for at tiltrække opmærksomhed og fremprovokere stærkere følelser. Billederne appellerer til Side 84

85 forskellige målgrupper, hvilket indikerer at der er en gennemtænkt visuelstrategi. Ydermere fremhæver ovenstående analyse at billederne ikke kun tiltrækker opmærksomhed og fremprovokerer følelser, de sammenspiller ligeledes med den skriftlige kommunikation for at kommunikere formålet, hvilket viser internettets multimodalitet. På Cancer Research UK forside er der billeder i større og mindre format. Det skal dog påpeges at billederne ofte er af et mindre format. I og med at billederne er i en mindre størrelse, så er det ikke let for brugerne at se motiverne på billederne. Derfor kan det antages at der bliver en lavere grad af identifikation. Følgende ses et af de billeder som er af større format på forsiden (fra den 1. okt., 2010): Billedet afbilder en familie, hvor en mor og en far leger med deres barn ude i det fri. Forældrenes tøj er i farver, som ikke er iøjnefaldende. Datteren derimod er i en lyserød trøje og hat, hvilket markerer at hun er den centrale i billedet. Dette understøttes af at datteren er placeret i midten af billedet samt forældrene fra hver sin side står klar til at gribe hende hvis hun skulle falde. Billedet tiltrækker opmærksomhed (attention-getting) da vieweing distance er tæt, hvilket gør det muligt for brugerne at føle at de er med i situationen, og involverer sig derved. Der er ingen som kigger direkte ud på brugerne, men familiens ansigtsudtryk er stadig fremtrædende. Ansigtsudtrykkende (emotion-eliciting) fremviser stor glæde, spænding, medfølelse og koncentration. Brugerne får indblikket i en hyggelig familiestund, som det kan antages, at brugerne vil relatere til lignende personlige stunder. Pigens lyserøde tøj kan antages at blive associeret med Cancer Research UK da lyserød/pink er en af deres primære farver. Billedet bliver komplementeret af en tekst, og denne Side 85

86 tekst er med til at lede brugerne hen imod formålet med billedet. Uden denne tekst vil formålet ikke være klart. Det kan antages at teksten er en extension af billedet som komplementerer billedet da det bidrager til ekstra information (complement). Det kan også diskuteres om teksten er en kontrast til billedet (contrast) da informationen som bliver fremhævet i teksten, fjerner brugeren fra glade associationer. Dog kan det formodes at teksten komplementerer billedet da billedet påviser, at man skal passe på hinanden i form af forældrene som står klar til at gribe deres datter. På Cancer Research UK er der mange tilfælde på at billeder sammenspiller med tekst for at kommunikere formålet. Følgende eksempel viser dette forhold (fra den 1. okt., 2010): Billedet viser tre frivillige kvinder som alle er klædte i lyserødt og laver honnør. I og med, at billedet er mindre, er det svært for brugerne at identificere sig med billedet, dog er det stadig muligt at se at kvinderne smiler. Det vigtige i dette billede er at kvindernes honnør uddyber overskriften join the fight (simarlarity), hvilket fremviser sammenspillet mellem tekst og billede. Ovenstående analyse af billeder på Cancer Research UK s forside har vist, at billederne anvendes til at tiltrække opmærksomhed og til at skabe følelser. Det kan noteres at der overvejende er blevet anvendt menneskelige motiver. Der er ligeledes anvendt billeder af børn for at tiltrække opmærksomhed og fremprovokere stærkere følelser. Analysen påviste tydeligt at skriftlig og visuel kommunikation sammenspiller, for at kommunikere et budskab, hvilket fremviser internettets multimodalitet. På Singapore Cancer Society s forside er der primært anvendt billeder i mindre format. Ydermere skal det påpeges at kvaliteten af mange af billederne er af dårlig kvalitet. Størrelsen og kvaliteten af billederne bevirker at brugerne har sværere ved at identificere sig med situationen og billedet. Idet følgende ses billedet som er anvendt til at skaffe opmærksomhed til donationer (fra den 1. sept. 2010): Side 86

87 Billedet viser en ung kvinde som giver en gave. Kvinden er smilende og hendes kropssprog er imødekommende og høfligt. Billedet skaber opmærksomhed (attention-getting) da kvinden kigger direkte ud på brugeren (direct eye gaze), hvilket betyder at brugeren vil føle at kvinden henvender sig direkte. Hendes ansigtsudtryk og kropssprog kan antages at virke indbydende og troværdigt på brugeren (emotion-eliciting). Viewing distance i billedet er tæt, hvilket betyder at brugerne vil involvere sig mere i billedet. Dog skal det påpeges da billedet er af et mindre format, så kan dette have indflydelse på hvor meget brugerne involverer sig. I forhold til at billedet anvendes til at tiltrække opmærksomhed til donationer, kan det antages at dette billede uddyber teksten omhandlende donationer (elaboration). Det kan antages at billedet gør teksten mere specifik da billedet viser handlingen, at donere en gave (illustration). På Singapore Cancer Society s forside bliver der hyppigt anvendt billeder i sammenspil med tekst, men da billederne ikke er større og af dårligere kvalitet kan det formodes at der ikke er et betydeligt fokus på visuelle strategier. Denne påstand bakkes op af følgende billede (fra den 1. sept. 2010): Det kan noteres at ovenstående billede ikke er særlig stort, hvilket bevirker at det ikke er muligt at observere de frivillige på billedet. Billedet skal tiltrække fokus på det at være frivillig. Det kan antages da brugerne ikke kan se ansigtsudtrykkene eller kropssproget på de frivillige på billedet, så bliver der ikke skabt følelser, som får brugerne til at agere. Dette indikerer at der ikke er et betragteligt fokus på visuel kommunikation. Billederne på forsiderne er ofte billeder af ting og ikke Side 87

88 mennesker. Dette vil formodentlig bevirke, at brugerne ikke kan identificere sig med situationen. Følgende billede er det eneste billede hvor et barn er inkluderet (fra den 1. sept. 2010): Det kan bemærkes at billedet er af dårlig kvalitet, men det er muligt at se en voksen og et barn som kigger direkte ud på brugerne, hvilket involverer brugerne da direct eye gaze bevirker at brugerne føler at billedet henvender sig direkte til dem. Viewing distance er tæt, derfor er det muligt at se, at ansigtsudtryk og kropssprog er venligt og imødekommende. Det skaber sandsynligvis medfølelse og medlidenhed, hvilket kan få brugerne til at agere. Dog skal det stadig påpeges at billedet ligeledes viser at der ikke er en større fokus på den visuelle kommunikation da billedet er af en dårlig kvalitet og ikke træder mere markant frem i layoutet. Ovenstående analyse af billeder på Singapore Cancer Society s forside har vist at billederne er af dårlig kvalitet samt primært er af et mindre format. Derfor kan det diskuteres om billederne skaber opmærksomhed og følelser. Dog kan det formodes, at billederne er med til at henvise brugernes opmærksomhed til bestemte elementer, hvilket vil sige at billederne stadig skaber en vis opmærksomhed og følelser i større eller mindre grad. Det kan noteres at det er sjældent at der anvendes billeder af mennesker. Analysen viste, at billeder og tekst sammenspiller for at kommunikere et budskab, dog kan der argumenteres for at forsiden ikke tydeligt understreger internettets multimodaltet, da der ikke er overvejende fokus på visuel kommunikation. Analysen af Kræftens Bekæmpelse, Cancer Research UK og Singapore Cancer Society s anvendelse af billeder viste at rhetorical strategies anvendes for at tiltrække opmærksomhed til bestemte elementer på forsiden. Analysen påviste at de tre ikke-kommercielle foretagender anvender billeder for at tiltrække opmærksomhed til et udvalgt indhold på forsiden. Ydermere viste analysen også at billederne anvendes til at skabe følelser hos brugerne. I Kræftens Bekæmpelses og Cancer Research UK s tilfælde anvendes meget hverdagsagtige billeder. Dette skal forstås i den Side 88

89 forstand at billederne ofte fremviser mennesker som er sammen med deres familie eller i det private rum. Hvorimod der på Singapore Cancer Society s forside primært er billeder af ting, som for eksempel plakater, og de billeder som har menneskelige motiver, vises i det offentlige rum. I tredje teoretisk område blev high-context og low-context kommunikation fremhævet, og det kan antages at dette kan forklare forskellen mellem motiverne. Det er blevet tydeliggjort at individualistiske kulturer anvender low-context kommunikation. Danmark og England er begge individualistiske kulturer, hvilket betyder at de vil anvende low-context kommunikation. Kendetegnende for lowcontext kommunikation er at personlig information gerne deles med omverdenen samt at kommunikationen er meget direkte og ærlig. I og med at billederne på de to websites ofte fremviser hverdagssituationer, så bærer kommunikationen præg af at være meget personlig. Singapore er en kollektivistisk kultur, hvilket betyder at der anvendes high-context kommunikation, som er mere reserveret og blottet for følelser. Eftersom der er en tendens til at anvende billeder af ting i stedet for mennesker peger dette i retningen af high-context kommunikation. Hvis der ydermere anvendes billeder af mennesker, så befinder de sig i det offentlige rum, hvilket indikerer en distance. Derfor kan der argumenteres for at Singapore Cancer Society tenderer imod at vælge skriftlig kommunikation frem for visuel kommunikation, da denne kommunikation er mere blottet for følelser. Kræftens Bekæmpelse anvender visual parody i form af en tegning. Det blev antaget andet teoretiske område at denne form for visuelstrategi ikke ville blive anvendt på grund af at de ikkekommercielle foretagender beskæftiger sig med kræftområdet. Kræftens Bekæmpelse har dog anvendt denne strategi, men dette viser at organisationen tager højde for forskellige målgrupper, hvilket indikerer at der er en gennemtænkt visuelstrategi. Ydermere kan det antages at dette ligeledes er en udgave af low-context kommunikation. Analysen afdækkede at sammenspillet mellem billeder og skrift er en måde, hvorpå man kan kommunikere budskabet. Ydermere fremhæver det ligeledes internettets multimodalitet. Analysen af rhetorical strategies har indikeret hvordan visuel kommunikation afspejles på ikkekommercielle websites. Det er blevet påvist at der er forskelle og ligheder med hensyn til, hvordan rhetorical strategies anvendes for at udfylde primære communicative purpose. Analysen afdækkede at overordnet anvendte alle tre websites såvel skriftlig og visuel kommunikation til at realisere communicative purpose. Da fokus i denne opgave er visuel kommunikation var analysen fokuseret på visuel kommunikation samt forholdet mellem visuel kommunikation og skriftlig kommunikation. Analysen afdækkede at sammenspillet mellem billeder og tekst er essentielt på ikke-kommercielle websites. Analysen af farvevalget har indikeret, at såvel Kræftens Bekæmpelse Side 89

90 og Cancer Research UK anvender flere kraftigere farver end Singapore Cancer Society. Kulturelle faktorer afdækkede at Singapore er en kultur som er multikulturel og testet til at være en kollektivistisk kultur, hvilket bevirker at fokus er på fællesskabets værdier. Derfor er farvevalget mindre markant da et mere ekstremt farvevalg eventuelt ikke ville appellere til fællesskabet. Analysen af hvordan ikke-kommercielle foretagender præsenterer sig viste at der var en betydelig forskel mellem Cancer Research UK og de to andre organisationer. Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society præsenterede tydeligt organisationen gennem deres slogan og logo. Dette skyldtes såvel placeringen af disse, men også sammenspillet mellem den visuelle og skriftlige kommunikation. Cancer Research UK derimod præsenterede ikke organisationen tydeligt gennem logo og slogan. Dette skyldtes at sloganet er at finde i bunden af forsiden samt logoet ikke er iøjnefaldende. Kulturelle faktorer belyste denne forskel og viste da England er testet som værende en individualistisk og maskulin kultur, så kan de kulturelle faktorer forklare hvorfor der er mindre fokus på af logo og slogan. Analysen af hvordan ikke-kommercielle websites tiltrækker brugernes opmærksomhed påviste ligheder og forskelle på, hvordan billeder bliver anvendt til at tiltrække opmærksomhed samt til at skabe følelser hos brugerne. Analysen påviste at Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK anvender billeder af god kvalitet samt af forskellig format. Ydermere anvendte begge billeder af mennesker og hverdagssituationer. Derimod var billederne på Singapore Cancer Society s forside ofte af dårlig kvalitet og i et mindre format, samt billederne var primært motiver af ting i stedet for mennesker, og hvis der var menneskelige motiver, var disse i det offentlige rum. Kulturelle faktorer forklarede denne forskel gennem high-context og low-context kommunikation. I og med at Singapore er en overvejende kollektivistisk kultur, så vil den anvendte kommunikation tendere mod high-context kommunikation, som er distanceret og blottet for følelser. Danmark og England er begge overvejende individualistiske, hvilket betyder at der anvendes lowcontext kommunikation, som er direkte og personlig. Derfor var billederne ofte af mennesker i private situationer. På baggrund af ovenstående sammenfatning kan det udledes at der er forskelle med hensyn til, hvordan visuel kommunikation afspejles på websitene, men analysen har belyst hvordan visuel kommunikation anvendes for at udfylde communicative purposes Delkonklusion Ovenstående analyse i reading mode har påvist at internettet er et unikt medium da multimodalitet gør det muligt at sammenflette flere modes. Dette bevirker ligeledes at det kan være udfordrende at komme med generelle antagelser omkring hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer Side 90

91 på websites. Dog har ovenstående analyse påvist følgende i forhold til hvordan ikke-kommercielle foretagender kommunikerer: I communicative purpose blev det afdækket at primære communicative purpose var at informere brugerne om websitet. Det blev tydeliggjort at der var forskellige sekundære communicative purposes som kunne bemærkes i indholdet på forsiderne. Dernæst blev move structure og rhetorical strategies analyseret for at afdække hvordan disse realiserer communicative purpose. Analysen af move structure understregede at der er nogle vigtige moves i forhold til kommunikation på ikke-kommercielle websites: Indholdet af websitene skulle præsenteres (navigationslinjen) Præsentation af organisationen (logo og slogan) Identifikation af afsender (logo) Fange brugernes opmærksomhed (farvevalg og billeder) Præsentation af overordnet indhold på forsiden (fx patientstøtte) To moves blev udvalgt til analysen af rhetorical strategies da dette ville gøre analysen mere struktureret samt vise først og fremmest hvordan rhetorical strategies realiserer communicative purpose og moves, og for det andet hvordan den visuelle kommunikation afspejles på websitene. Analysen af første move viste, at Cancer Research UK adskilte sig fra Kræftens Bekæmpelse og Singapore Cancer Society da disse to anvendte såvel en visuel og skriftlig strategi som bidrog til at organisationerne tydeligt blev præsenteret. Analysen af andet move viste at Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK anvender billeder til at skabe opmærksomhed og følelser hos brugerne, hvilket indikerer en gennemarbejdet visuelstrategi. Singapore Cancer Society udviste et større fokus på skriftlig kommunikation end på visuel kommunikation ved at anvende billeder af meget dårlig kvalitet. Tidligere i opgaven blev det påpeget at rhetorical strategies er ikke-diskriminative, hvilket betyder at disse ikke vil ændre en genre, men det kan ligeledes udledes at disse strategier kan anvendes med stor frihed, det vil sige at der ikke er en retningslinje vedrørende, hvilke strategier der anvendes. Kulturelle begreber belyste forskellen i anvendelsen af rhetorical strategies. Analysen viste, at visuel kommunikation anvendes i sammenspil med skriftlig kommunikation for at gøre layoutet mere interessant, tiltrække opmærksomhed til et bestemt indhold på forsiden, fremprovokere følelser hos brugeren og sidst men ikke mindst for at kommunikere de ønskede budskaber. Side 91

92 For at validere resultaterne af analysen vil det være nærliggende at diskutere og sammenholde resultaterne med resultaterne fra analysen af frivilligsitene. Derfor vil følgende kapitel tage udgangspunkt i dette. Side 92

93 6. Diskussion og sammenholdning Formålet med følgende kapitel er sammenholde og diskutere resultaterne fra ovenstående analyse med resultater fra frivilligsitene fra de ikke-kommercielle websites. Diskussionen vil kaste lys over forskellene og lighederne mellem kommunikationen på forsiderne og frivilligsitene. Resultaterne fra analysen af frivilligsitene er at finde i bilag D. Analysen i navigating mode af frivilligsitene fremviste nogle iøjnefaldende forskelle fra analysen i navigating mode af forsiderne. I forhold til specific links kunne det noteres at der er en betydelig forskel, og denne forskel skal ikke findes i at disse links ikke bliver anvendt. Den skal nærmere findes i den type af specific links som anvendes. Ingen af de tre ikke-kommercielle foretagender anvender specific links i form af dynamiske links. I analysen af forsiderne blev det påvist at specific links ofte var billeder som agerede som links, men på frivilligsitene er disse dynamiske links nedprioriterede. Ydermere kan det noteres at selvom der er specific links, så er antallet mindre end på forsiderne. Der kan argumenteres for at der i Singapore Cancer Society s tilfælde slet ikke befinder sig nogle specific links da de links som befinder sig på frivilligsitet primært er s og derved ikke er rigtige links. På baggrund af dette kan det diskuteres om visuelle strategier bliver nedprioriteret desto længere brugerne kommer ind på websitene. Denne påstand kan belyses yderligere i anvendelsen af implicitte og eksplicitte links. Det kan noteres at der anvendes såvel implicitte som eksplicitte links på frivilligsitene. Dog er måden, hvorpå man signalerer eksplicitte links blevet mindre markant. Dette skal ses i lyset af at den primære måde at signalere et eksplicit link er ved hjælp af farveskifte og understregning, hvorimod at der på forsiderne bliver anvendt billeder, video, farveskifte med mere. Dette indikerer at visuelle strategier er nedprioriterede i forhold til links. Begrundelsen for denne nedprioritering kan diskuteres i forhold til communicative purpose i navigating mode. Analysen af forsiderne i navigating mode påviste primært communicative purpose indebar at navigere brugerne til interne og eksterne webtekster, hvilket bliver realiseret af moves og rhetorical strategies. Dog kan der ligeledes argumenteres for at et supplerende formål for websitene er at tiltrække brugernes opmærksomhed, hvilket ligeledes bliver realiseret gennem moves og rhetorical strategies. Dette betyder ikke at navigation til interne og eksterne webtekster ikke er et primært communicative purpose i navigating mode, men det fremhæver at forsiderne er en vigtig indgang til websitene, derfor er det vigtigt at anvende forskellige typer af links og yderligere visuelle strategier da dette forbedrer mulighederne for, at brugeren navigerer sig videre ind på websitet. Det vil sige frivilligsitenes formål ikke er at tiltrække Side 93

94 brugernes opmærksomhed da brugerne allerede har bevæget sig længere ind på websitet. Dette forklarer at der er mindre fokus på visuelle strategier i forhold til links. I reading mode har analysen af forsiderne fremvist overordnede moves som belyste hvordan ikkekommercielle foretagender kommunikerer på websites. Disse moves kan ligeledes antages at eksistere på frivilligsitene, og analysen af frivilligsitene har afdækket at disse moves er at finde på frivilligsitene i større og mindre grad. Der er dog en betydelig forskel fra forsiderne, og denne forskel findes i visuel kommunikation. For det første kunne forskellen observeres i farvevalget. Kategorien salience påviste at alle tre organisationer anvender mindre markante farver på frivilligsitene. I Singapore Cancer Society s tilfælde er dette ikke overvældende bemærkelsesværdigt da der ligeledes på forsiden blev anvendt mindre markante farver. Det er dog iøjnefaldende at Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK ligeledes anvender farver som er mere neutrale. Det kan antages at begrundelsen for dette valg ikke kun skal forklares ved hjælp af kulturelle faktorer, men at dette viser at der på frivilligsitene ikke er fokus på visuelle strategier. I forhold til kulturelle forskelle kan det dog stadigvæk iagttages at Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK anvender mere markante farver end Singapore Cancer Society på frivilligsitene, hvilket kan forklares ved individualisme vs. kollektivisme dimensionen, som spillede en rolle i analysen af forsiderne. De analytiske kategorier given vs. new, ideal vs. real og centre påviste i analysen af frivilligsitene at der var en interessant forskel fra forsiderne. Forsiderne bar præg af at opbygningen af layoutet var meget forskellig, hvilket bevirkede at brugerne overordnede set havde stor frihed i forhold til deres reading path. Det skal dog fremhæves at Singapore Cancer Society s forside havde tilbøjelighed til at være lineært opbygget, men forsiderne fra Kræftens Bekæmpelse og Cancer Research UK var mangfoldigt sat sammen, hvilket viste internettets multimodalitet. Analysen af frivilligsitene har dog illustreret at opbygningen af disse er lineære, hvilket betyder at læsernes reading path er mere kontrolleret. Dette kunne eventuelt forklare hvorfor visuel kommunikation ikke er i fokus. I og med, at frivilligsitene er så lineært opbyggede minder de om genrer, som primært er funderede i skrift, hvilket betyder at der vil være mindre fokus på visuel kommunikation. For at yderligere at undersøge hvordan visuelkommunikation afspejles, anvendes rhetorical strategies. Analysen af frivilligsitene påviser at billeder stadigvæk er en vigtig del af layoutet. Det kan dog noteres at der ikke anvendes ligeså mange billeder, som der gjorde på forsiderne. Singapore Cancer Society s frivilligsite indeholder flest billeder, men billederne er af dårlig kvalitet og af mindre format, hvilket bevirker at det ikke kan antages at visuel kommunikation er i centrum. Dog har alle billederne menneskelige motiver for eksempel af andre Side 94

95 frivillige, hvilket er en forskel fra forsiden af websitet hvor der primært var anvendt billeder af ting. Det kan derfor antages at disse billeder bevirker at brugerne lettere kan identificere sig med organisationen. Cancer Research UK indeholder et enkelt billede af et mindre format. Billedet fremviser en gruppe frivillige. Viewing distance er tæt, men på grund af at billedet er af et mindre format, er det ikke muligt at aflæse de frivilliges ansigtsudtryk, hvilket kan bevirke at brugerne har sværere ved at identificere sig med billedet og organisationen. Både Singapore Cancer Society og Cancer Research UK har valgt at fremvise billeder af grupper af frivillige, hvorimod Kræftens Bekæmpelse har valgt en anderledes visuelstrategi. På frivilligsitet anvendes et stort billede af god kvalitet. Billedet ses følgende (fra den 1. sept. 2010): Billedet viser en bedsteforælder som er ude at samle ind for Kræftens Bekæmpelse med sine to børnebørn. Bedstefaren er i baggrunden af billedet og er lidt utydeligt, da fokus er på børnebørnene som løber mod kameraet. Viewing distance er tæt, og der er ligeledes direct eye gaze, hvilket bevirker at brugerne føler sig involveret. Ydermere er der anvendt børn, hvilket Paul Messaris har påpeget kan virke meget overtalende. Det vil sige at Kræftens Bekæmpelse ikke har valgt at vise rigtige frivillige, som Cancer Research UK og Singapore Cancer Society, hvilket kan anses for at være en anden form for visuelstrategi. Forskellen på de anvendte billeder fra forsiderne er at det kan antages at billederne på frivilligsitene er mere specifikt udvalgte da billederne kun skal visualisere frivillige, hvorimod der på forsiderne er flere elementer som brugerne skal informeres om. Ydermere skal det påpeges at billederne på frivilligsitene overordnede er af en dårligere Side 95

Register i forskellige udklædninger

Register i forskellige udklædninger Registerbegrebets teoretiske forankring og dets brug ift. uddannelsen i virksomhedskommunikation Thomas Hestbæk Andersen 7. Nordiska SFL-Workshoppen, Södertörns högskola, 17. november 2011 2 Register i

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Genrekonventioner i tyske produktbrochurer

Genrekonventioner i tyske produktbrochurer Speciale Cand.ling.merc. tysk June Sejrup S. Thomsen Studienummer: 270692 Vejleder: Tina Paulsen Christensen Genrekonventioner i tyske produktbrochurer En anbefaling til brug i virksomheden Playscapes

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt?

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? tema 4 web concept Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? The objective for this project is to make a campaign that motivates children to eat more fruit. In the campaign there must be information

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Læsevejledning til The User Index

Læsevejledning til The User Index Læsevejledning Læsevejledning til The User Index Herunder kan du finde en generel læsevejledning til User Index rapporterne. Læsevejledningen er en generel vejledning på tværs af brancher. Har du spørgsmål

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Undersøgelsen viser at der er sket en kraftig stigning i brugen af webtracking værktøjer på danske websites over de seneste fire år. Således

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Trend & Expert Reports: Online Series 2017

Trend & Expert Reports: Online Series 2017 ½ Trend & Expert Reports: Online Series 2017 Interactive Content Læs alt om hvad Interactive Content er, hvordan det giver marketing og salg helt nye muligheder for at skabe leads, kvalificere dem og lukke

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

GRUPPE 5 Line - Nanna - Thea - Sarah

GRUPPE 5 Line - Nanna - Thea - Sarah GRUPPE 5 Line - Nanna - Thea - Sarah Gruppeopgave uge 40 Redesign af website - Feelgood Bakery 2. oktober 2015 Link til site http://nannalauth.com/fgb/website.html Kode Brugernavn : keammd Adgangskode

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Disse har alle sammen hjulpet til at skabe min hjemmeside. Ved at give inspiration og få ideerne ned på papir, før de blev vist til omverdenen.

Disse har alle sammen hjulpet til at skabe min hjemmeside. Ved at give inspiration og få ideerne ned på papir, før de blev vist til omverdenen. Introduktion til webdesign Jeg har igennem webdesign projektet arbejdet med en masse forskellige processer, i alt 6 processer. Disse er skab moodboard fra en side, informationsdesign, navigationsdesign,

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere