Fremtidens præsentation af finansiel rapportering - ifølge IASB

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens præsentation af finansiel rapportering - ifølge IASB"

Transkript

1 Cand.merc.aud. Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Fremtidens præsentation af finansiel rapportering - ifølge IASB The future of Financial Statement Presentation - according to the IASB Kandidatafhandlingen er afleveret den 16. Maj 2011 af: Andreas Mailand: Vejleder: Jens Oluf Elling Censor: Antal anslag: Antal normalsider: 78 Copenhagen Business School 2011

2

3 Summary The subject of this master's thesis is the IFRS Staff Draft on Financial Statement Presentation published by IASB in July 2010, and how it affects the level of information presented in financial statements of Danish listed companies. In order to determine the affect on the level of information, I analysed the background for publication of the Staff Draft. It was published together with FASB as part of a joint convergent project, and is aiming at extinguishing the differences in presentation between the two sets of standards. By doing so, it would increase the general level of value of the information presented in financial statements. Prior do publishing the Staff Draft, the IASB they published a discussion paper, detailing the ideas and intentions of the financial statement presentation project. This was received with mixed feedback on which the Staff Draft was based. To measure the value, or rather the change in value, I determined, that the intended primary users of the Staff Draft are investors and analysts, which are the group of users of financial statements, which has the most comprehensive need for financial information, for their analysis of present or potential investments. The financial statements are, prepared in order enable them to predict future cash flows to fulfil that need. Based upon this, I determined that the appropriate measure of information value, were the valuation models these predictions are used for. I identified the discounted cash flow model and the residual income model for that purpose. The analysis of information value was therefore measured, against the information that goes into these models. I therefore completed an analysis of the basic inputs of the models, and determined that the primary financial statements are to be reformulated, for the purpose these valuations models, and determined the appropriate changes generally needed to do so. Then I prepared an analysis of the paragraphs of the Staff Draft, and how they would impact the financial statements compared to present regulation. I discovered that, significant changes would come from the proposal, which would significantly change the face of the financial statements, key figures and subtotals generally used. I applied this analysis to the published financial statements of the Carlsberg Group for 2010, to gain a practical understanding of the impact of the content of the Staff Draft. My findings were that, as expected the financial statements, and especially the balance sheet and the statement of cash flows, will change quite substantially. My overall conclusion is that, the level of information will overall be increased, with the application of the Staff Draft. Especially the mandatory direct cash flow will increase the value of the information, and particularly to the benefit of investors that, apply the cash flow model in their analysis. However, it also distorts the overview, due to the increased number of items, and the change of balance sheet presentation. I

4 Indholdsfortegnelse summarisk 1 Indledning 7 2 Formål og baggrund 21 3 Regnskabsbrugerne og deres behov for finansiel rapportering 33 4 Indhold og konsekvenser af udkastet til ny regnskabsstandard 47 5 Ny præsentation i praksis 61 6 Konklusion 79 7 Perspektivering 81 8 Kildefortegnelse 83 9 Bilag 85 1

5 Indholdsfortegnelse detaljeret 1 Indledning Problemsøgning Problemformulering Problemstilling Formålet med afhandlingen Problemafgrænsning Sammenligning af diskussionsoplæg og foreløbigt udkast til ny standard Sammenlignelighed Koncernregnskabet Geografisk afgrænsning Regnskabsbrugere Alternative rapporteringskrav Primære regnskabsopstillinger Totalindkomstopgørelse Egenkapitalopgørelse Interim rapportering Ledelsesberetningen og supplerende beretninger Finansielle virksomheder Cost-benefit problematik Nøgletal og kursdannelse Anvendelse af Carlsbergs regnskab Værdiansættelse Oversættelse Afhandlingens målgruppe Anvendelse af begreber og betegnelser i afhandlingen Finansiel rapportering Primære opstillinger Model- og metodevalg Problemstilling Synsvinkel Kvalitative og kvantitative metoder Teori og empiri Litteratur og kildekritik Objektivitet 17 2

6 1.8.2 Litteratursøgning Kildekritik Afhandlingens struktur 19 2 Formål og baggrund Kapitlets formål og opbygning Formålet med finansiel rapportering efter IFRS Baggrunden for projektet Formålet med projektet Projektets fase A Projektets fase B Sammenfatning 29 3 Regnskabsbrugerne og deres behov for finansiel rapportering Kapitlets formål og opbygning Definition af regnskabsbrugere og deres behov Værdiansættelsesmodeller Cash flow-modellen Residualindkomst-modellen Reformulering af de primære opstillinger Totalindkomstopgørelsen Balancen Pengestrømsopgørelsen Diskonteringsfaktor og vækstforventninger Sammenfatning 44 4 Indhold og konsekvenser af udkastet til ny regnskabsstandard Kapitlets formål og opbygning Kort om det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard Indholdet af det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard Disaggregeringsprincippet Disaggregering af totalindkomstopgørelsen Disaggregering af balancen Disaggregering af pengestrømsopgørelsen Sammenhængsprincippet Regnskabets struktur Business Finansiering 55 3

7 4.5.4 Selskabsskat Ophørende aktiviteter Multi-kategori transaktioner Anden klassifikationsvejledning Sammenfatning 57 5 Ny præsentation i praksis Kapitlets formål og opbygning Identifikation af regnskabet Omarbejdning af totalindkomstopgørelse Omarbejdning af balancen Omarbejdning af pengestrømsopgørelsen Sammenfatning 76 6 Konklusion 79 7 Perspektivering Det foreløbige udkast og fremtiden 81 8 Kildefortegnelse Bøger og publikationer Artikler og nyhedsbreve Regulering inklusive udkast og diskussionsoplæg Rapporter og notater Årsrapporter Hjemmesider 84 9 Bilag Bilag 1 - Appendix C Bilag 2 - Primære opstillinger i årsrapporten for Carlsberg A/S for Bilag 3 - Anvendte noter Bilag 4 - Omarbejdede primære opstillinger for Carlsberg A/S for

8 Figuroversigt Figur 1 - Afhandlingens struktur 20 Figur 2 - Regnskabsbrugernes heterogene informationsbehov 34 Figur 3 - Oversigt over indirekte nutidsværdimodeller 37 Figur 4 - Oversigt over elementerne i diskonteringsfaktoren 43 5

9 Tabeloversigt Tabel 1 - Fordeling af respondenter på diskussionsoplægget 27 Tabel 2 - Oversigt over sektioner, kategorier og underkategorier i de primære opstillinger 54 Tabel 3 - Omarbejdet totalindkomstopgørelse for Carlsberg-gruppen - 1. del 64 Tabel 4 - Omarbejdet totalindkomstopgørelse for Carlsberg-gruppen - 2. del 65 Tabel 5 - Omarbejdet totalindkomstopgørelse for Carlsberg-gruppen - 3. del 67 Tabel 6 - Omarbejdet balance for Carlsberg-gruppen - 1. del 69 Tabel 7 - Omarbejdet balance for Carlsberg-gruppen - 2. del 70 Tabel 8 - Omarbejdet balance for Carlsberg-gruppen - 3. del 71 Tabel 9 - Omarbejdet pengestrømsopgørelse for Carlsberg-gruppen - 1. del 73 Tabel 10 - Omarbejdet pengestrømsopgørelse for Carlsberg-gruppen - 2. del 74 Tabel 11 - Omarbejdet pengestrømsopgørelse for Carlsberg-gruppen - 3. del 75 6

10 1 Indledning 1.1 Problemsøgning Mens støvet er ved, at lægge sig over efterdønningerne af den globale finansielle krise, forsætter den finansielle verden sin hastige udvikling, både hvad angår omfang og kompleksitet. Denne udvikling synes båret frem, både af den tiltagende udbredelse af informations-teknologi og generelle globalisering, men paradoksalt nok også, som følge af ønsket om stadig større gennemsigtighed. Sammenfletningen af forskelligartede økonomier og traditioner, har skabt behov for fælles regelsæt, og det har udmøntet sig i internationale samarbejder, samt grundlæggelsen af organisationer til, at varetage udviklingen af fælles standarder på tværs af landegrænser. En udvikling der er startet længe før den finansielle krise - en udvikling, der også påvirker danske virksomheder. Et område hvor der er identificeret et behov for ensartethed, er reglerne for regnskabsaflæggelse for børsnoterede virksomheder. I den europæiske union, og dermed også i Danmark, er denne opgave lagt i hænderne på IASB I, som har ansvaret for at udvikle og vedligeholde de standarder, som børsnoterede virksomheder skal aflægge regnskab efter. Disse standarder er adopteret, som gældende regelsæt - med lokale varianter - i store dele af verden. I USA har man sit eget regelsæt, populært kaldet US GAAP, som varetages af IASB's amerikanske pendant FASB. Der er siden 2002 arbejdet på at skabe konvergens mellem de to regelsæt. Dette arbejde antages at ville fortsætte et stykke ud i fremtiden da, der er fundamentale forskelle i synspunkterne på en række områder, men foreløbigt samarbejdes der om det man kan blive enige om. Således sker udsendelsen af nye regnskabsstandarder i samarbejde mellem de to organisationer. IFRS standarderne er løbende blevet mere og mere detaljeorienteret, og følger dermed den form som US GAAP er udarbejdet under. Et område hvor man dog ikke har haft en specielt detaljeret regulering, er kravene til den eksterne præsentation af den finansielle rapportering. I Europa har dette primært været overladt til virksomhederne selv, og det har betydet at man i Danmark, ligesom i andre lande, derfor har ofte fulgt den nationale tradition, baseret på ikke længere gældende lovgivning. Dette betyder, at regnskaber aflagt efter IFRS er vidt forskellige, i form og derfor også i graden af informationsværdi. Denne mangel på sammenlignelighed på tværs af grænser, og den manglende informationsværdi, er hvad IASB, gennem et projekt drevet i fællesskab med FASB, har forsøgt at komme til livs, først ved udsendelsen af et diskussionsoplæg i 2008, senere efterfulgt af et foreløbigt udkast (Staff Draft) i 2010, til en ny regnskabsstandard for præsentation af finansiel rapportering. I Som dog skal godkendes af EU 7

11 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i den indledningsvise præsentation af emnet, vil jeg i det følgende konkretisere problemstillingen gennem opstilling af et hovedspørgsmål samt en række underspørgsmål, som knytter sig til hovedspørgsmålet Problemstilling Med udgangspunkt i det foreløbige udkast til en ny regnskabsstandard vedrørende præsentation af finansiel rapportering udsendt i juli 2010, er det min hensigt, at analysere, om de præsentationsmæssige konsekvenser ved at tilføje oplæggets elementer til det eksisterende regelsæt, vil medføre en forøget informationsværdi for regnskabsbrugerne. Følgende hovedspørgsmål kan formuleres med henblik på belysning af den overordnede problemstilling: Hvordan og i hvilket omfang vil indførelsen af de foreslåede ændringer i det foreløbige udkast til ny en regnskabsstandard for præsentation af finansiel rapportering efter IFRS, øge informationsværdien af den finansielle rapportering, sammenlignet med regnskabsbrugernes behov? Til brug for besvarelsen af hovedspørgsmålet vil jeg besvare en række underspørgsmål, der kan formuleres som følger: Hvorfor er det nødvendigt at, ændre kravene til præsentation af finansiel rapportering efter IFRS? For at besvare hovedspørgsmålet er det relevant at, kende formålet med at ændre kravene til finansiel rapportering. Jeg vil her se nærmere på de præmisser under hvilke udkastet er udviklet og, hvilke mål der er opsat for projektet for at klarlægge hvorfor projektet er igangsat. Hvem er regnskabsbrugerne og hvad er deres behov for finansiel rapportering? For at besvare hovedspørgsmålet er det relevant at specificere hvis behov man søger at imødekomme, samt hvad disse behov konkret består i. Jeg vil her forholde mig til hvem det er man tilsigter at henvende sig til med udkastet og, hvad deres konkrete behov er. Dette vil jeg gøre ved dels at forholde mig til projektforlægget, samt dels til hvad teorien på området nævner som behov der skal opfyldes for at regnskabsbruger har et tilfredsstillende grundlag at drage sine konklusioner på, herunder brugen af udvalgte kendte værdiansættelsesmodeller. 8

12 Hvad er de konkrete ændringer som det foreløbige udkast til regnskabsstandard foreslår? For at besvare hovedspørgsmålet er det relevant at kende indholdet af udkastet og, forstå på hvilke områder det væsentligst vil ændre hvordan man præsenterer finansiel rapportering. Dette vil jeg gøre ved at gennemgå indholdet af det foreløbige udkast og, sammenligne væsentlige enkeltheder med de regler der gælder i dag. Hvordan vil et regnskab i praksis ændre sig hvis det var aflagt som foreslået i oplægget? For at besvare hovedspørgsmålet er det relevant at, forstå de praktiske implikationer ved at man ændrer kravene til præsentationen af finansiel rapportering. Jeg vil se hvordan et regnskab helt konkret kommer til at se ud, samt identificere eventuelle væsentlige forskelle der er i præsentationen sammenlignet med i dag. Dette vil jeg gøre ved at omarbejde et officielt aflagt regnskab der overholder danske og internationale krav til præsentationen. 1.3 Formålet med afhandlingen Formålet med afhandlingen er at analysere, hvorvidt de forslag, der fremsættes i IASB's foreløbige udkast til ny regnskabsstandard vedrørende præsentation af finansiel rapportering, øger informationsniveauet i forhold til de gældende regler. Analysen foretages med udgangspunkt i danske forhold med fokus på sammenlignelige værdiansættelsesmodeller. 1.4 Problemafgrænsning Dette afsnit har til formål, at argumentere for hvilke mulige aspekter af problemstillingen, der ikke vil blive behandlet i afhandlingen Sammenligning af diskussionsoplæg og foreløbigt udkast til ny standard Der vil ikke blive foretaget en selvstændig analyse af forskellene mellem det oprindelige diskussionsoplæg vedrørende præsentation af finansiel rapportering udsendt i oktober 2008 og, det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard der blev udsendt i juli Formålet med afhandlingen er, at analyserer hvorvidt forslaget til standard afhjælper eventuelle mangler i den finansielle rapportering, og ikke hvad udviklingen har været i projektet vedrørende præsentation af finansiel rapportering som helhed. Jeg afgrænser mig ikke fra, at anvende diskussionsoplægget eller anvende kommentarerne til oplægget i min problembehandling. 9

13 1.4.2 Sammenlignelighed Da formålet med afhandlingen er, at foretage en analyse af om informationsniveauet i finansiel rapportering vil forbedres, målt i forhold til regnskabsbrugernes behov, vil jeg ikke særskilt analysere om indholdet i forslaget, giver øget sammenlignelighed mellem rapporteringer. Dette antages som udgangspunkt at være tilfældet hvis, der indføres detaljerede fælles regler Koncernregnskabet Da IFRS standarderne som udgangspunkt er målrettet imod udarbejdelsen af koncernregnskabet, og da koncernregnskabet efter min opfattelse er den langt mest forekommende rapporteringsform blandt aflæggerne, vil mine analyser og eksempler også tage udgangspunkt i koncernregnskabet. Jeg afgrænser mig derfor fra, at undersøge påvirkningen af selskabsregnskabet Geografisk afgrænsning Da det som nævnt indledningsvis kan være forskelligt hvordan finansiel rapportering præsenteres fra land til land i dag, vil jeg foretage min analyse med udgangspunkt i danske forhold. Det vil sige, at det er ændringerne i forhold til gældende regler for danske børsnoterede virksomheder med anvendelse af de normer for præsentation, der er udbredt blandt danske virksomheder. Det vil omvendt også sige, at jeg afgrænser mig fra, at analysere hvilke implikationer det vil have i andre lande, baseret på deres lokale regulering og regnskabstradition Regnskabsbrugere Regnskabsbrugere er i regnskabsfaglig litteratur og lovgivning en varierende størrelse, der spænder fra at være en relativ snæver kreds af virksomhedsinteressenter til, at være alle der i selv den mest perifere udstrækning kan tænkes, at have en interesse i virksomheden. Jeg har valgt, at anvende IASB's definition af regnskabsbrugere, fordi det efter min overbevisning, bedst harmonerer med at analysere, hvorvidt IASB's forslag forbedrer informationsniveauet for regnskabsbrugerne. Dette er væsentligt for afhandlingen, da det er bestemmende for hvordan jeg kan måle udviklingen i informationsværdien af de foreslåede ændringer til præsentation af finansiel rapportering Alternative rapporteringskrav Da afhandlingen er baseret på danske forhold, og dermed tager sit afsæt i IASB's foreløbige udkast til ny regnskabsstandard vedrørende præsentation af finansiel rapportering, vil jeg ikke forholde mig til de elementer af udkastet, som er specifikke for aflæggere der anvender US GAAP. Det betyder også, at jeg ikke tager stilling til hvilke ændringer det vil medføre for virksomheder, der eventuelt har aflagt efter US GAAP sideløbende med deres IFRS rapportering. Dette skyldes at 10

14 denne gruppe virksomheder i Danmark, vurderes at være stærkt begrænset, og eventuelle konklusioner baseret på en sådan undersøgelse ikke vurderes, at ville bidrage væsentligt til besvarelsen af hovedspørgsmålet Primære regnskabsopstillinger Det er min vurdering, at ændringerne som er foreslået i det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard om præsentationen af finansiel rapportering, i høj grad er rettet imod de primære regnskabsopstillinger, som er defineret i afsnit Det skyldes blandt andet, at de primære opstillinger ikke er specielt detaljeret reguleret i dag, hvorimod oplysningskravene som skal fremgå af noteapparatet allerede i dag, er indgående beskrevet i standarderne. En stigning i oplysningskravene er ikke det, der alene øger informationsværdien. Her er præsentationen også væsentlig. Det er efter min opfattelse derfor relevant, at basere min konklusion på ændringerne af de primære opstillinger (se dog afsnit og 1.4.9), hvorfor jeg afgrænser mig fra, at foretage detaljeret analyse af konsekvenserne ved ændring af kravene til noteapparatet Totalindkomstopgørelse Præsentationen af totalindkomst er et emne, som i flere omgange har været behandlet i forbindelsen med projektet om finansiel rapportering. Senest har et endeligt udkast til en tilføjelse til IAS 1 været i høring, og det forventes at denne tilføjelse vil blive indføjet i standarden i maj Indholdet af tilføjelsen er medtaget i det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard om finansiel rapportering. Jeg afgrænser mig fra, at foretage en detaljeret beskrivelse og analyse af disse ændringer ved gennemgangen af det foreløbige udkast, da de dels er beskrevet i al væsentlighed i afsnit 2.5 omhandlende projektets indledende fase, og dels fordi de foreslåede ændringer ikke vurderes, at være afgørende for afhandlingens endelige konklusion Egenkapitalopgørelse Præsentationen af egenkapitalen i egenkapitalopgørelsen ændres ikke umiddelbart ved det foreløbige udkast, hvorfor det ikke skønnes at være relevant, at foretage beskrivelse og analyse af kravene til egenkapitalopgørelse i udkastet Interim rapportering Præsentation af finansiel rapportering for så vidt angår interim rapportering, er omfattet af fase C af projektet vedrørende finansiel rapportering, som beskrevet i afsnit 2.4. Dette arbejde er endnu ikke påbegyndt og det skønnes derfor ikke, at være relevant for afhandlingen at inddrage problemstillinger relateret til interim rapportering. 11

15 Ledelsesberetningen og supplerende beretninger Kravene til ledelsesrapportering er særegne for Danmark, men det er et emne som IASB også har taget op og udforsker i større grad end tidligere. Selvom beretninger fra ledelsen og andre supplerende beretninger absolut må tillægges betydelig vægt når man skal vurdere det samlede informationsniveau i finansiel rapportering, afgrænser jeg mig fra, at analysere disse da de ikke er omfattet af udkastet fra IASB som min afhandling tager sit udgangspunkt i. Det er min holdning, at dette emne er mere relevant at tage op, når der foreligger et samlet udkast til indholdet af denne "bløde" rapportering i samspil med den "hårde" rapportering, som er den jeg vil fokusere på Finansielle virksomheder Udkastet vurderes at ville stille finansielle virksomheder overfor særlige problemstillinger sammenlignet med virksomheder indenfor industri, service m.v. omfattet af mere generelle regler og, at dette i sig selv retfærdiggør em selvstændig opgave. Jeg har derfor valgt, at afgrænse mig fra, at analysere de specifikke konsekvenser forslagene i udkastet har for finansielle virksomheder Cost-benefit problematik Jeg mener, at omkostningerne forbundet med at indføre og rapportere i overensstemmelse med udkastet, skal indgå i overvejelserne når det endelige udkast skal fremsættes, forventeligt i løbet af Jeg vil imidlertid ikke foretage en cost-benefit analyse af at indføre udkastet i sin nuværende form, da det ikke vurderes at ligge indenfor problemstillingens rammer. Jeg mener, at det først og fremmest er vigtigt at fastslå hvorvidt det tilgodeser de behov der antageligt er, før det er relevant at foretage en sådan analyse. Jeg vil dog ikke afgrænse mig fra at forholde mig til emnet i min perspektivering Nøgletal og kursdannelse Såfremt udkastet vedtages i sin nuværende form, er det min vurdering, at det vil have betydning for de mellemtotaler og nøgletal, som regnskabsbrugere traditionelt forholder sig til. Det vil således formentlig være nødvendigt, at redefinere en række nøgletal, ligesom de resultatorienterede mellemtotaler vil ændre navn og sammensætning. Man kan ikke afvise, at dette eller udkastet generelt, vil kunne føre til ændret adfærd, for så vidt angår kursdannelsen på udstedte aktier i de aflæggende virksomheder. Jeg vurderer, at dette ikke ligger inden for mit problemfelt, men nærmere i forlængelse heraf, hvorfor jeg afgrænser mig fra, at analysere hvorvidt en sådan effekt kan opstå. 12

16 Anvendelse af Carlsbergs regnskab Jeg har i afhandlingen, efter bedste evne, foretaget omarbejdning af Carlsberg-gruppens primære koncernregnskabsopstillinger, som de er offentliggjort i årsrapporten for Carlsberg A/S for Udover det praktiske aspekt i, at jeg er ansat i Carlsbergs koncernregnskabsafdeling, er valget også foretaget ud fra den overvejelse, at det er et koncernregnskab jeg vurderer, indeholder en høj grad af informationsværdi. Man kan naturligvis spørge sig selv om man i stedet burde fokusere på et regnskab af mere tvivlsom kvalitet med lavere informationsværdi. Det er min opfattelse, at det er mere interessant at analysere et regnskab, som har en reel ambition om at levere information til læserne frem for det modsatte. Et andet forhold der spiller ind i valget af Carlsbergs regnskab er, at det indeholder et bredt udsnit af de regnskabsmæssige problemstillinger, som virksomheder kan have i deres regnskaber og, som giver anledning til overvejelser når kravene til præsentation skal ændres. Også på den baggrund vurderes Carlsberg derfor, at være et godt valg. Det er vigtigt at understrege, at omarbejdelsen af Carlsberg regnskab er sket udelukkende ud fra de oplysninger der er i årsrapporten, således det sikres at ingen ikke tidligere offentliggjorte informationer præsenteres i denne sammenhæng. Dette betyder også, at der er områder hvor en fuldstændig omarbejdelse ikke er mulig på baggrund af de informationer der er tilgængelige i årsrapporten. I disse tilfælde har jeg i stedet foretaget et skøn eller lavet tilfældige fordelinger som er tydeligt markerede således, at det fortsat er muligt at drage en konklusion uden, at det nødvendigvis sker på et helt korrekt grundlag. Dette er nærmere beskrevet i kapitel Værdiansættelse Der vil i afhandlingen ikke være fokus på, at gennemgå de anvendte værdiansættelsesmodeller ud fra et finansieringsteoretisk synspunkt. Ved analysen af hvilken information enkeltelementerne af modellerne fokuserer på er det antaget, at modellen anvendes på en virksomhed der udelukkende er finansieret ved egenkapital og simpel gæld, uagtet at dette ikke er tilfældet for Carlsberg, der benytter sig af forskellige finansieringsformer med forskellige risikoprofiler. Det skønnes ikke at bidrage væsentligt til besvarelse af afhandlingens problemformulering, at øge kompleksiteten på dette område. Der vil ikke blive udarbejdet egentlig værdiansættelser af Carlsberg da dette ikke er formålet med afhandlingen, hvilket også reducerer risikoen for, at konklusionen er baseret på et utilstrækkeligt grundlag da, der som beskrevet i afsnit , er blevet foretaget skønsmæssige og tilfældige allokeringer i omarbejdningen af Carlsbergs koncernregnskab Oversættelse Der er i afhandlingen gengivet formuleringer og betegnelser samt anvendt kildehenvisninger som er oversat fra engelsk til dansk af forfatteren ved anvendelse af ordbøger, eller dennes kendskab til 13

17 den anvendte terminologi. Hvis en anvendelse af en engelsksproget formulering, betegnelse eller kilde vurderes at være forkert refereret, eller på anden måde ikke måtte være i overensstemmelse med det der er angivet, beror dette efter forfatterens bedste skøn alene på forkert oversættelse. 1.5 Afhandlingens målgruppe Afhandlingens primære målgruppe er afhandlingens vejleder og censor, mens den sekundære målgruppe er professionelle regnskabsbrugere og -producenter med solid regnskabsmæssig baggrund. Det forudsættes i afhandlingen, at læser har et godt kendskab til terminologier indenfor både IFRS regnskabsaflæggelse og værdiansættelse, da disse ikke vil blive defineret eller gennemgået detaljeret. 1.6 Anvendelse af begreber og betegnelser i afhandlingen I det følgende afsnit vil jeg gøre rede for de mest anvendte begreber og betegnelser som de er anvendt specifikt i afhandlingen, da jeg håber, det vil lette tilgangen for læseren Finansiel rapportering 'Finansiel rapportering' er min omskrivning af 'General purpose financial statements', som er det begreb IASB anvender til beskrivelse af det produkt, der kommer ud af at efterleve kravene under IFRS. IASB anerkender at lokal regulering gør, at den samlede rapportering som regnskabsaflægger producerer, oftest vil omfatte mere end hvad IFRS foreskriver. Af samme årsag indeholder IAS 1 ingen definition af hvad 'General purpose financial statements' dækker over. 1 Da jeg har afgrænset mig fra at behandle krav der falder uden for IFRS regimet, vil jeg anvende betegnelsen finansiel rapportering som en generel betegnelse for produktet af en regnskabsaflæggelse efter IFRS. Det er efter danske normer det som normalt omtales som 'regnskabet', der indeholder de primære opstillinger samt tilhørende noter inklusiv beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. Regnskabet er et delelement af årsrapporten, som er den lovpligtige betegnelse for det dokument som regnskabsaflæggerne producerer når de foretager officiel afrapportering efter årsregnskabsloven i Danmark Primære opstillinger Betegnelsen primære opstillinger anvendes på de opstillinger, der udgør den primære kilde til information i den finansielle rapportering og som omfatter: Resultatopgørelsen 14

18 Totalindkomstopgørelsen (indeholdende elementer af anden totalindkomst) Balancen Egenkapitalopgørelsen Pengestrømsopgørelsen I afhandlingens gennemgang af elementerne i henholdsvis diskussionsoplægget og det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard, omtales den kombinerede resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse som 'totalindkomstopgørelsen', da dette er den betegnelse denne opstilling forventes at ville få fremadrettet. 1.7 Model- og metodevalg Afsnittet har til formål at give læseren en forståelse for de metoder, som jeg har valgt at inddrage i besvarelsen af afhandlingens hovedspørgsmål, herunder hvordan de enkelte kapitler i afhandlingen er struktureret for, at lette tilgangen til forståelsen for problemstillingen samt konklusionen på hovedspørgsmålet Problemstilling Jeg har ved formuleringen af problemstillingen valgt at anvende den syntetiske metode. Metoden tager udgangspunkt i, at der formuleres et hovedspørgsmål, som yderligere kan opdeles i en række underspørgsmål. Svarene til underspørgsmålene danner således grundlaget for besvarelsen af hovedspørgsmålet. I relation til opgavestrukturen bevirker det, at forklaringerne kommer først og svaret til sidst. 2 Som alternativ til den syntetiske metode kan man anvende den analytiske metode II. Jeg har valgt den syntetiske metode, fordi jeg mener, at det giver den bedste indføring i stoffet og, at det giver en bedre opbygning af denne afhandling end den analytiske metode. Endvidere ønsker jeg at holde mulighederne åbne med hensyn til sammenfatninger, der eventuelt indbyrdes er i modstrid med hinanden. Dette betyder, at sammenfatningerne ikke nødvendigvis har lige stor vægt i relation til den endelige konklusion, men at de bør være en del af det samlede perspektiv Synsvinkel I afhandlingen anlægges primært en deskriptiv synsvinkel, idet afhandlingens problemformulering er formuleret med udgangspunkt i forholdene "som de er". Denne synsvinkel er valgt, fordi jeg vil analysere årsagsvirkningssammenhænge mellem i elementerne i afhandlingens problemfelt under 15

19 hensyntagen til hvad der er væsentligt og hvad der er uvæsentligt. Dette skal sikre, at der en høj grad af selvstændighed i afhandlingen, uagtet at afhandlingen netop tager udgangspunkt i forholdene som de er. 3 Der vil dog forekomme passager i afhandlingen, hvor der anlægges en normativ synsvinkel, således at forholdene præsenteres, som de "bør være" efter min og/eller andres mening. Afhandlingen inddrager således begge synsvinkler. Brugen af en synsvinkel udelukker ikke den anden, blot de ikke anvendes samtidig Kvalitative og kvantitative metoder Metodevalget er foretaget med udgangspunkt i afhandlingens formål. Der findes grundlæggende to hovedformer for metode inden for samfundsvidenskaberne - den kvalitative og den kvantitative metode. Kvalitative metoder kendetegnes som metoder, der giver forståelse for problemstillingen, men ikke giver en forklaring på problemstillingen. 4 Ved brug af kvalitative metoder er læser således i stand til at opnå et dybere kendskab til de problemstillinger, som efterfølgende forklares gennem kvantitative metoder. Hensigten med den kvalitative undersøgelsesmetode er, at forstå det særlige/unikke frem for det generelle. Kvantitative metoder anvendes til at opnå en forståelse for de årsagsvirkningssammenhænge, der typisk kendetegner problemstillingerne. Metoderne bygger derfor typisk på statistik og matematik og benyttes derfor også som et redskab til at efterprøve hypoteser m.v. Hensigten med den kvantitative metode er, modsat den kvalitative, at årsagsforklare undersøgelsens genstandsområde. 5 Jeg har valgt primært at anvende den kvalitative metode. Dette skyldes, at afhandlingens sigte i høj grad er forstående frem for forklarende, da formålet er at forstå forhold omkring ændringen af krav til præsentation af finansiel rapportering Teori og empiri Ved udarbejdelsen af afhandlingen har jeg primært anvendt empirien inden for regnskabsområdet i form af regnskabsstandarder, fortolkningsbidrag, love, forordninger samt udkast og oplæg til frem- II Den analytiske metode tager sit afsæt i en eller flere formulerede hypoteser, hvis bekræftelse eller afkræftelse, vil føre til konklusionen på afhandlingen. Fra Hansen, H.P. (1993), "Eksamensteknik Målrettet - koncentreret - effektiv", p

20 tidig regulering som grundlag for min behandling og konklusion. Endvidere anvendes teori indenfor for såvel regnskab som investeringsteori. Regnskabsteorien som anvendes i afhandlingen, er primært centreret omkring definitionen af regnskabsbruger og hvem finansiel rapportering efter IFRS henvender sig til. Definition af regnskabsbruger er et emne der har optaget regnskabslitteraturen altid og, som derfor er indgående behandlet andre steder, hvorfor det ikke skønnes at være nødvendigt at teoretisere over dette i denne afhandling. Tilsvarende gælder for inddragelsen af værdiansættelsesteorier og, deres praktiske applikation værdiansættelser. 1.8 Litteratur og kildekritik Objektivitet Afhandlingen er i sagens natur påvirket af, at være skrevet af en person der har praktisk erfaring med anvendelsen IFRS gennem nuværende og tidligere arbejde. Dermed kan det forekomme, at der er anlagt en mere praktisk tilgangsvinkel frem for en teoretisk. Ikke desto mindre forsøger afhandlingen, at bearbejde problemstillingen objektivt, med inddragelse af argumenter, såvel for som imod, indførelsen af nye krav til præsentation af finansiel rapportering aflagt efter IFRS standarderne. Dette er naturligvis suppleret med min egne subjektive tilkendegivelser med baggrund i min praktiske erfaring. Det er oplagt, at regnskabsproducenter vil være skeptiske i forhold til skærpede regler for præsentation med det merarbejde og, deraf følgende øgede omkostninger det måtte medføre. Da synsvinklen på problemstillingen er regnskabsbrugers, har jeg forsøgt at være så lidt påvirket som muligt af denne skepsis Litteratursøgning Til brug for udarbejdelsen af afhandlingen, har jeg primært foretaget desk research ved at jeg har indhentet litteratur fra en række kilder. Faglitteratur på regnskabsområdet som anvendes af forfatteren i hverdagen samt biblioteket på Handelshøjskolen i København, har dannet udgangspunkt for min søgning efter bibliografisk litteratur. Endvidere er der anvendt pensum fra mit studie på Handelshøjskolen i København. Det skal nævnes, at emnet ikke er specifikt beskrevet og behandlet i praksis da der er tale om helt ny regulering som er baseret på et relativt ubetrådt teoretisk grundlag. Af samme årsag, er der derfor heller ikke inddraget af faglitteratur i væsentligt omfang til at forklare dette grundlag. Internettet er anvendt til, at søge yderlig information i form af artikler etc. Den primære kilde til information på Internettet er IASB's hjemmeside, som dels indeholder alle relevante regnskabsstan- 17

21 darder, udkast til nye standarder, diskussionsoplæg, information om projekter og, dels alle de høringssvar på udsendte diskussionsoplæg og udkast til standarder som er indsendt til IASB. Med basis i min erfaring fra revisions- og regnskabsbranchen og, mine HD og kandidatstudier på Handelshøjskolen, i København har jeg også anvendt mit netværk til at søge inspiration og anderledes synsvinkler. Selvom dette har karakter af field research, er det dog ikke indarbejdet som sådan i afhandlingen, da det ikke kan antages at være empiriske undersøgelser der er statistisk funderede endsige veldokumenterede. Henvisninger til og anvendelse af internationale regnskabsstandarder, foretages for så vidt angår IFRS standarder, som udgangspunkt til "2010 International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010" udgivet af IASB. Henvisning til gældende standarder pr. 1. januar 2010 skønnes hensigtsmæssig, da det er efter det regelsæt Carlsberg A/S har aflagt det regnskab som analyseres i afhandlingen. Henvisninger til IFRS begrebsrammen sker som udgangspunkt til seneste offentliggjorte begrebsramme som er indeholdt i "2011 International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2011". Begrebsrammen er ændret i forhold til 2010, blandt andet for så vidt angår definitionen af regnskabsbrugerne. Da regnskabsbrugerne skønnes at være målgruppen for det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard, er det efter min opfattelse relevant at anvende den definition, der vil være gældende når standarden i givet fald vil træde i kraft, og ikke den definition der tidligere var gældende. Henvisninger til udkast og diskussionsoplæg fra IASB foretages til disse som de er offentliggjort på IASB's og FASB's hjemmesider Kildekritik Ved udarbejdelsen af afhandlingen er der anvendt, danske såvel som internationale publikationer, fra relevante institutioner og virksomheder. Anvendelsen af udenlandsk litteratur betyder, at denne ikke er målrettet mod danske forhold. Det er dog min opfattelse, at litteraturen godt kan overføres på danske forhold og, dermed kan bidrage til at løse problemstillingen. En stor kilde til information stammer fra IASB selv og, vil derfor i sagens natur inddrage IASB's holdninger til emnet. Man kan diskutere hvilket synspunkt IASB indtager, men det er forfatterens opfattelse, at virksomhederne generelt ikke føler sig tilgodeset af IASB på bekostning af regnskabsbrugerne. Jeg har forsøgt, at forholde mig til de synsvinkler der måtte lægge til grund for det 18

22 anvendte materiale under hensyntagen til formålet med afhandlingen, og således anført hvis der efter min overbevisning kan være tale om inhabilitet hos afsenderen. Endvidere anvendes publikationer fra de store internationalt funderede revisionsvirksomheder, hvorved afhandlingen inddrager revisionsvirksomhedernes holdninger og anbefalinger omkring anvendelsen af IFRS. Dette bør erindres ved læsning af afhandlingen. Med det formål, at belyse afhandlingens problemstilling så objektivt som muligt, har jeg sammenlignet de forskellige publikationers holdninger og anbefalinger, frem for kun at anvende publikationer fra én revisionsvirksomhed. Jeg har således ved udarbejdelsen af afhandlingen, hentet inspiration og viden fra andre publikationer, end dem der er nævnt i kildefortegnelsen. Den finansielle krise, og de erhvervsskandaler der kom i kølvandet herpå, er ikke konsekvent inddraget i alt det kildemateriale der er anvendt. Det kan tænkes, at disse forhold ville påvirke holdninger og forslag i en anden retning. Jeg har forsøgt kritisk, at vurdere hvilket kildemateriale, der er relevant og ikke-relevant, men det er muligt, at læseren har et andet behov for information end det jeg har inddraget i afhandlingen. Jeg anbefaler derfor, at læseren tilegner sig yderligere viden efter behov, for eksempel på baggrund af afhandlingens litteraturliste. 1.9 Afhandlingens struktur Figur 1 illustrerer grafisk hvordan afhandlingen er opdelt i kapitler og, har til formål at give læseren mulighed for, at visualisere hvorledes afhandlingens hovedspørgsmål søges belyst gennem besvarelsen af delspørgsmål. Numrene i figuren henviser til afhandlingens kapitler. Figurens opbygning skal afspejle hvordan kapitel 2 og 3, i fællesskab skal etablere grundlaget for formuleringen af hovedspørgsmålet. Kapitel 4 har til formål, at identificere hvad det er diskussionsoplægget indeholder, mens kapitel 5 skal skabe det praktiske fundament for, at kunne konkludere på hovedspørgsmålet. I perspektiveringen inddrager jeg beslægtede problemstillinger, som jeg har fundet interessante, at nævne i supplement til den resterende opgave. 19

23 Figur 1 - Afhandlingens struktur 1. Indledning Problemsøgning Problemformulering Problemafgrænsning Model- og metodevalg m.v. Problembehandling 2. Formål og baggrund 3. Regnskabsbruger 4. Indhold og konsekvenser 5. Ny præsentation i praksis 6. Konklusion 7. Perspektivering Kilde: Egen tilvirkning 1 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.BC13, IASB, London 2010, p. B654 2 H.P. Hansen, Eksamensteknik Målrettet koncentreret effektiv, 1. udgave/ 1. oplag H.P. Hansen, København 1993, p H.P. Hansen, Eksamensteknik Målrettet koncentreret effektiv, 1. udgave/ 1. oplag H.P. Hansen, København 1993, p Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, 3. udgave/1. oplag, Samfundslitteratur, København 2003, p Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, 3. udgave/1. oplag, Samfundslitteratur, København 2003, p

24 2 Formål og baggrund 2.1 Kapitlets formål og opbygning Afhandlingens overordnede problemstilling omhandler hvordan og, hvor meget forslagene i IASB's foreløbige udkast til ny regnskabsstandard vil øge informationsværdien for regnskabsbrugerne. I den forbindelse finder jeg det relevant, at belyse hvad det generelle formål ifølge IASB er med den finansielle rapportering. I naturlig forlængelse heraf, gennemgår jeg formålet med og baggrunden for projektet vedrørende præsentation af finansiel rapportering og, hvordan man er kommet frem til det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard for at underbygge, at min problemstilling er relevant i forhold til IASB's arbejde med præsentation af finansiel rapportering. 2.2 Formålet med finansiel rapportering efter IFRS IFRS standarderne er baseret på principperne i begrebsrammen (Conceptual Framework) for udarbejdelsen og aflæggelsen af finansiel rapportering. Ifølge begrebsrammen er formålet med finansiel rapportering, at formidle information der er brugbar for et bredt udsnit af regnskabsbrugere til, at træffe økonomiske beslutninger. Det fastslås også at ikke alle behov kan imødekommes ved finansiel rapportering efter IFRS, da det primært indeholder retrospektive informationer og, ikke nødvendigvis indeholder ikke-finansielle informationer nødvendige for, at kunne tage økonomiske beslutninger. Denne information medtages i overvejelserne når regnskabsbrugerne beslutter hvorvidt de vil beholde eller afhænde en investering eller, hvorvidt de skal genudpege eller erstatte ledelsen. 6 Den standard under IFRS regimet, der optræder som begrebsrammens forlængede arm med hensyn til præsentation, og dermed har størst relevans for min afhandling, er IAS 1, der indeholder kravene til præsentation af finansiel rapportering efter IFRS. Formålet med denne standard er, at sikre sammenlignelighed både mellem nuværende og tidligere perioders finansielle rapportering, men også den finansielle rapportering fra andre virksomheder. Den udstikker de overordnede krav til præsentation af finansiel rapportering, vejledning til opbygning heraf og minimumskrav til indholdet. 7 IAS 1 indeholder også en uddybende formålsbeskrivelse for finansiel rapportering generelt i forhold til det formål, der er beskrevet i begrebsrammen. Her beskrives den finansielle rapportering, som en struktureret fremstilling af en virksomheds finansielle stilling og finansielle performance. Formålet hermed er, at formidle information om den finansielle stilling, performance og pengestrømme, der er brugbar for en bred skare af regnskabsbrugere til at træffe økonomiske beslutninger. Endvi- 21

25 dere nævnes ledelsens forvaltningsevne også her. For at opfylde dette indeholder finansiel rapportering information om en virksomheds: Aktiver Forpligtelser Egenkapital Indtægter og omkostninger, inklusiv gevinster og tab Indskud fra og udlodninger til ejerne i deres kapacitet af ejere Pengestrømme Denne information bidrager, sammen med anden information indeholdt i noterne, til regnskabsbrugers forudsigelse af en virksomheds fremtidige pengestrømme, herunder særligt timingen heraf og graden af sikkerhed forbundet hermed. 8 Også IAS 7, der indeholder kravene til udarbejdelse af pengestrømsopgørelse, er relevant for denne afhandling, da den i lighed med IAS 1 eventuelt vil blive afløst af den nye standard om præsentation af finansiel rapportering. 2.3 Baggrunden for projektet Allerede tilbage i september 2001 iværksatte IASB et projekt, der havde til formål at forbedre nytteværdien af den information der blev præsenteret i resultatopgørelsen. Projektet gik under betegnelsen 'Performance Reporting Project'. I oktober 2001 iværksatte FASB et tilsvarende projekt uafhængigt at IASB's projekt. Begge organer begyndte at udvikle modeller til rapportering af indtægter og omkostninger, fuldt op af præliminære tests af disse modeller. De udviklede modeller var ikke ens, og dette førte hurtigt til kritik fra brugernes side da, der blandt disse, var et udbredt ønske om overensstemmelse mellem de to regnskabshierarkier. 9 IASB og FASB indgik i september 2002 Norwalk-aftalen hvori de to standardsættende organer forpligtede sig til, at arbejde for udviklingen af kompatible standarder af høj kvalitet, der kan anvendes til både national og 'cross-border' finansiel rapportering. Det blev aftalt, at eksisterende standarder skulle gøres fuldt kompatible så hurtigt som det var praktisk muligt samt, at fremtidige projekter skulle koordineres for at sikre fortsat kompatibilitet 9. I februar 2006 udsendte IASB og FASB et 'Memorandum of Understanding', som var en erklæring der fastslog prioriteterne for det fælles arbejdsprogram. I dette arbejdsprogram var indføjet en række delmål, som skulle nås inden udgangen af I april 2008 gentog IASB og FASB deres 22

26 hensigt om, at udvikle fælles standarder af høj kvalitet og satte nye mål, der skal nås inden udgangen af Det oprindelige memorandum var udarbejdet på basis af tre principper: 9 Konvergens mellem regnskabsstandarder kan bedst opnås gennem udvikling over tid, af fælles standarder af høj kvalitet. Forsøg på at eliminere forskelle mellem to standarder der har behov for omfattende forbedringer, er ikke den bedste udnyttelse af IASB's og FASB's ressourcer - i stedet skal en ny fælles standard udvikles, der forbedrer den finansielle information der rapporteres til investorerne. Hensynet til investorernes behov betyder, at konvergens mellem de to organer bedst opnås ved, at erstatte standarder med behov for forbedringer med nye standarder udviklet i fællesskab. Memorandummet identificerede 11 områder hvor IASB og FASB ville søge, at opnå konvergens mellem de to regelsæt: 10 Virksomhedssammenslutninger Finansielle instrumenter Præsentation af finansiel rapportering Immaterielle aktiver Leasing Forskelle mellem forpligtelser og egenkapital Indregning af indtægter Konsolidering Ophør af indregning Dagsværdi måling Pensionsforpligtelser (post employment benefits) Ovennævnte er, med hensyn til projektfærdiggørelse i øjeblikket på varierende stadier, og pågår samtidig med IASB's og FASB's arbejde med dels, at skabe konvergens imellem og dels, forbedre de respektive begrebsrammer, der udgør fundamentet for regnskabsaflæggelsen efter de to regelsæt. 23

27 2.4 Formålet med projektet Som nævnt, så var det ene af de områder identificeret i memorandummet 'præsentation af finansiel rapportering' og, de respektive projekter iværksat af IASB og FASB tilbage i 2001 blev i marts 2006 til et fælles projekt med betegnelsen 'Financial Statement Presentation Project', som jeg har valgt at oversætte til 'projektet om præsentation af finansiel rapportering'. Dette var en udvidelse af de oprindelige projekter under henholdsvis IASB og FASB til, at omfatte andet end blot indkomstopgørelsen. Det fælles projektet om finansiel rapportering har til formål, at etablere en standard der kan guide strukturen og præsentationen af information i den finansielle rapportering. Resultatet af projektet forventes, at påvirke hvordan ledelsen kommunikerer med brugere af finansiel information, såsom nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer. Det er IABS's og FASB's mål, at øge anvendeligheden af den information der formidles gennem virksomhedernes finansielle rapportering for således, at hjælpe regnskabsbrugerne med at træffe økonomiske beslutninger. 11 Helt grundlæggende betyder det, at man vil reducere antallet af valgmuligheder i forhold til præsentationsform, som mange brugere havde udtrykt bekymring om, og som også generelt er IASB's ambition. 12 Herudover havde mange brugere påpeget, at informationen er for aggregeret og inkonsekvent præsenteret, hvilket gør det vanskeligt at forstå sammenhængende i rapporteringen. 13 I planlægningsfasen splittede man projektet op i tre faser: 14 Fase A, der adresserede hvad der indgår i et komplet sæt af finansiel rapportering samt krav til præsentation af sammenligningstal. Fase B, der er den igangværende fase og, som fokuserer på de fundamentale problemstillinger vedrørende præsentation af information i den finansielle rapportering. Fase C, der endnu ikke er påbegyndt men, som vil omhandle præsentationen af interim rapportering. FASB besluttede at inddrage indholdet af fase A i deres arbejde med fase B, hvorfor det primært IASB der har foretaget konkrete tiltag i forbindelse med fase A. 24

28 2.5 Projektets fase A Fase A udmøntede sig i en opdatering af IAS 1 'Presentation of Financial Statements' i september Opdateringen har været obligatorisk at anvende siden 1. januar 2009, og bragte i al væsentlighed standarden i overensstemmelse med præsentationskravene efter US GAAP. 15 Ud over hvad der er nævnt i afsnit 2.4 om indholdet af fase A, var de væsentligste ændringer til IAS 1: 16 Benævnelsen af de primære opstillinger balancen og pengestrømsopgørelsen ændres på engelsk til, hvad der oversat svarer til 'opgørelse af finansiel position' og 'opgørelse af pengestrømme'. Denne ændring var frivillig og, har ikke umiddelbart ført til nye benævnelser på dansk. Oplysningskrav vedrørende skat af anden totalindkomst. Krav om at egenkapitaltransaktioner med ejerne, i deres kapacitet som ejere, præsenteres særskilt og, at egenkapitaltransaktioner, der ikke er transaktioner med ejerne - kaldet anden totalindkomst - præsenteres enten i en fælles opstilling sammen med de almindelige resultatposter kaldet totalindkomstopgørelsen, eller i særskilt opstilling - ligeledes kaldet totalindkomstopgørelsen - der så præsenteres umiddelbart efter resultatopgørelsen. Der næres, ifølge IASB, dybe følelser blandt aflæggere for de oprindelige betegnelser for de primære opstillinger, men det er min holdning, at det næppe var den mest betydningsfulde ændring for regnskabsbrugerne. 17 Kravet om øgede oplysningskrav vedrørende skat af egenkapitaltransaktioner, vurderer jeg heller ikke som værende en væsentlig ændring. Man kan måske undre sig over, at der var krav om oplysning af skatteeffekt af hvert element at anden totalindkomst, når der nu ikke er tilsvarende krav for enkelte elementer af resultatopgørelsen. Men her har hensynet til disse elementers ofte særegne karakter og tilsvarende anderledes skatteregler vejet tungt. 18 Det som jeg umiddelbart fandt mest interessant, var ønsket om at skabe øget fokus på den samlede værditilvækst i virksomheden ved, at forsøge at henlede regnskabsbrugernes opmærksomhed mod subtotalen 'totalindkomst' (total comprehensive income), frem for kun imod subtotaler som 'bruttoresultat', 'resultat af primær drift' og 'nettoresultat', der fremgår af resultatopgørelsen. Dette gøres ifølge IASB mest effektivt ved anvendelsen af en samlet opstilling til at præsentere totalindkomsten

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 283 Offentligt 3. marts 2010 /lje,jcn Sag Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Indledning Europa Kommissionen har i november 2009 udsendt

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU.

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU. FORTROLIGT Bestyrelsen for DONG Energy A/S Sendt pr. digital post Dato 8. februar 2016 J.nr. 2015-3568 Udtalelse vedrørende anvendelse af et supplerende resultatmål Business performance i årsrapporten

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.

(EØS-relevant tekst) (7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse. 23.12.2015 L 336/49 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2441 af 18. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne.

(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne. L 330/20 16.12.2015 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2343 af 15. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2014

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2014 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2013 31. marts 2014 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Nye regler i årsregnskabsloven praktisk fortolkning Revisorevent v/ statsautoriseret revisor Kim Larsen

Nye regler i årsregnskabsloven praktisk fortolkning Revisorevent v/ statsautoriseret revisor Kim Larsen Nye regler i årsregnskabsloven praktisk fortolkning Revisorevent 2017 v/ statsautoriseret revisor Kim Larsen EMNER - FORTOLKNING NY ÅRL KLASSE B Oplysning om tilvalg fra højere klasse hvornår? Oplysning

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af

Læs mere

kendelse: Kvalitetskontrollanten har afgivet erklæring med følgende forbehold og konklusion:

kendelse: Kvalitetskontrollanten har afgivet erklæring med følgende forbehold og konklusion: Den 9. december 2013 blev der i sag nr. 100/2013 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. august 2013 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Investeringsejendomme

Investeringsejendomme Aarhus Universitet HD 2. del i regnskab Vejleder: Claus Holm Investeringsejendomme Hvad er forskellen på IAS 40 og IFRS 13, og har IFRS 13 haft en hensigtsmæssig påvirkning på de aflagte regnskaber for

Læs mere

Fokus på en årsrapport af høj kvalitet!

Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Af Henrik Jensen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Jensen Telefon: 3945 9244 Mobil: 2148 2367 E-mail: hjn@pwc.dk Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen) BEK nr 799 af 28/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016885

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Finanstilsynet 3/4 2017 FIRA/fp Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Almindelige bemærkninger

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 1: Erklæring om offentlig revision 2016 - Kommune Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der ikke kan fraviges. Regnskab omfattet af bekendtgørelse om kommuners

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2017

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2017 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2016 31. marts 2017 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark

Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Aarhus Universitet Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark Forfatter: Vejleder: Jeanet Lassen Simon Frank Thinggaard

Læs mere

Dansk Industri Invest AS

Dansk Industri Invest AS Delårsrapport for 1. halvår 2016 Frasalg af HVAC- og Telecom EMEA-aktiviteterne. Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 3 fra 24. marts 2014 indgik Dansk Industri Invest A/S (tidligere Dantherm A/S) aftale

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2016

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2016 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2015 31. marts 2016 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens

Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens Andelskassen Fælleskassen Bülowsvej 48 1870 Frederiksberg C Att. Bestyrelsen og direktionen 31. maj 2017 Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens årsrapport for 2015 1. Afgørelse Finanstilsynet

Læs mere

ISA 710 Sammenlignelige oplysninger - sammenligningstal og regnskab til sammenligning

ISA 710 Sammenlignelige oplysninger - sammenligningstal og regnskab til sammenligning International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Sammenlignelige oplysninger - sammenligningstal og regnskab til sammenligning Foreningen af Statsautoriserede

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten

PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten en undersøgelse af brugernes og virksomhedernes holdninger til årsrapporten, gennemført i et samarbejde mellem Copenhagen Business School og PwC PwC s kommentarer

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Boligafdeling i almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

Expedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2009

Expedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2009 Expedit a/s CVR-nr. 37 75 25 17 Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2009 For yderligere oplysninger kan administrerende direktør Uffe Færch kontaktes på telefon 87 61 22 00. Expedit a/s - Delårsrapport

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2017

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2017 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ Copenhagen A/S Pandrup, den 23. maj 2017 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1.

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 7: Overskudskvalitet

Målbeskrivelse nr. 7: Overskudskvalitet HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 7: Overskudskvalitet Valdemar Nygaard Notatet er udarbejdet med udgangspunkt i kapitel 7 i Strategisk regnskabsanalyse

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. juli til 30. september 2011

Delårsrapport for perioden 1. juli til 30. september 2011 København, den 25. november 2011 Meddelelse nr. 12/2011 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 København K, Denmark Telefon: +45 88 91 98 70 Telefax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website:

Læs mere

Nomeco A/S Årsrapport 2015/16 Annual report 2015/16 Ledelsesberetning Management's review Oplysninger om selskabet Company details Navn/Name Adresse, postnr., by/address, Postal code, City Nomeco A/S Borgmester

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Expedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2011

Expedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2011 Expedit a/s CVR-nr. 37 75 25 17 Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2011 For yderligere oplysninger kan adm. direktør Steen Bødtker kontaktes på telefon 87 612 200. Expedit a/s - Delårsrapport

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Frie skoler Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af [indsæt relevant

Læs mere

Clavis Fond I A/S. Bøgstedvej Vallensbæk Strand. Årsrapport 2. november december 2016

Clavis Fond I A/S. Bøgstedvej Vallensbæk Strand. Årsrapport 2. november december 2016 Clavis Fond I A/S Bøgstedvej 12 2665 Vallensbæk Strand Årsrapport 2. november 2015-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/05/2017 Lars Henneberg

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. januar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. januar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. januar 2016 (OR. en) 5005/16 EF 3 ECOFIN 3 DRS 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 6. januar 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Denne rettevejledning er udarbejdet som hjælp til de censorer, der retter besvarelser til revisoreksamen 2015 og til støtte for nuværende og kommende kandidater, som ønsker en vejledning

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2017

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2017 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ Copenhagen A/S Pandrup, den 25. oktober 2017 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15 Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0685 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0685 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0685 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.1.2016 COM(2015) 685 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om virkningerne af den reviderede

Læs mere

12. maj 2009. Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 01.10.08-31.03.09.

12. maj 2009. Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 01.10.08-31.03.09. Fondsbørsmeddelelse 2009/12 NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K 12. maj 2009 Vedr.: halvårsrapport Bestyrelsen i har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten

Læs mere

REVU s udtalelse om ISA 700. Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål

REVU s udtalelse om ISA 700. Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål REVU s udtalelse om ISA 700 Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål Revisionsudtalelsen er opdateret som følge af: ændringer til revisorloven

Læs mere

FONDSRÅDET. Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af. afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

FONDSRÅDET. Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af. afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter FONDSRÅDET Dato 23. august 2006 J.nr. 2006-0007127 Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i årsog delårsrapporter 1. Indledning

Læs mere

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision IASB/FASBs konvergensprojekt vedrørende omsætning - En konsekvensanalyse af Exposure Draft 2011- Revenue from Contracts with Customers i forhold til den nuværende praksis for indregning og måling af omsætning

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2016

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2016 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ Copenhagen A/S Pandrup, den 25. oktober 2016 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

ISA 510 Førstegangsrevisionsopgaver

ISA 510 Førstegangsrevisionsopgaver International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Førstegangsrevisionsopgaver - primobalancer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer International Auditing

Læs mere

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14 Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14 (regnskabsår 1/7-30/6) CVR-nr. 39 39 40 14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/11 2014 Ole Kjeldsen Dirigent

Læs mere

Revenue from Contracts with Customers

Revenue from Contracts with Customers Cand.merc.aud Kandidatafhandling Aalborg Universitet Forfatter: Jonas Agesen Larsen Vejleder: Hans B. Vistisen Revenue from Contracts with Customers En analyse af ændringsforslagenes betydning for regnskabsbrugerens

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr. 52 42 79 16) 4720 Præstø Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Revisionens formål og formelle indhold... 2 3. Revisionens

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens GK AGIO ApS Stensballe Strandvej 195 8700 Horsens CVR-nr. 26 73 91 95 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/03 2016 Gert Kristiansen Dirigent

Læs mere

Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynet 22. marts 2016 FIRA J.nr. 1982-0003 FIRA/fp Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension Ændringen omfatter følgende elementer: 1) Ophævelse

Læs mere

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 I ReviFaxe Registrerede revisorer Poul Johansson Søren Holt-Nielsen Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads CVR-nr.: 31334470 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 fe

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige

Nyheder inden for regnskabsmæssige Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 6 maj 2006 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Nye regler for kapitalnedsættelse og likvidation. IASB Foreslåede ændringer til IAS 23. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision. Standarderne. for offentlig

Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision. Standarderne. for offentlig Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne for offentlig STANDARDERNE FOR OFFENTLIG REVISION INTRODUKTION 1 Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne

Læs mere

K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet CVR-nr Marselis Tværvej Aarhus C. Årsrapport Dirigent

K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet CVR-nr Marselis Tværvej Aarhus C. Årsrapport Dirigent Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet

Læs mere

Revisionspåtegninger STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB. CVR-nr

Revisionspåtegninger STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB.  CVR-nr STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af RSM International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere www.beierholm.dk CVR-nr. 32 89 54 68

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

A/S Vinderup Bank fik udkast til afgørelse i partshøring den 7. september 2009. Banken har ved brev af 15. september 2009 kommenteret på udkastet.

A/S Vinderup Bank fik udkast til afgørelse i partshøring den 7. september 2009. Banken har ved brev af 15. september 2009 kommenteret på udkastet. FONDSRÅDET Bestyrelsen og direktionen for A/S Vinderup Bank Søndergade 30 7830 Vinderup 19. oktober 2009 Ref. IH J.nr.6245-0501 Kontrol af A/S Vinderup Banks årsrapport for 2008 Indledning Finanstilsynet

Læs mere

Flexi Holding af 2007 ApS

Flexi Holding af 2007 ApS Flexi Holding af 2007 ApS Hjejlevej 10, 7480 Vildbjerg CVR-nr. 31 25 76 97 Årsrapport for 2012/13 6. regnskabsår Til Erhvervsstyrelsen Nærværende årsrapport er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Fortsat positivt udvikling i ERRIA

Fortsat positivt udvikling i ERRIA Selskabsmeddelelse nr. 13/2012 Delårsrapport for ERRIA for perioden 1. januar til 30. september 2012: Fortsat positivt udvikling i ERRIA Resume Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Hele vejen rundt om IFRS

Hele vejen rundt om IFRS Hele vejen rundt om IFRS Kender du det? du ønsker at kende effekten på resultat og nøgletal ved en overgang til IFRS og vil gerne vide, om virksomhedens resultat bliver mere svingende eller ej? du vil

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Institut Jane Thorhauge Møllmann. IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver

Erhvervsøkonomisk Institut Jane Thorhauge Møllmann. IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Anita Pedersen Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver Aarhus

Læs mere