Information Overload

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information Overload"

Transkript

1 Institut for Økonomi Cand.merc.aud Kandidatafhandling Forfattere Dennis Nielsen (DN84235) René Lyngs Houmøller (RH84206) Vejleder Jane Thorhauge Møllmann Information Overload Vil en begrebsramme for noterne forbedre kvaliteten af finansiel rapportering? Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Juli 2013

2 (PwC,2013b) Abstract

3 Abstract Over the past years a lot of debate has been going on about a potential information overload in financial reporting. This disclosure overload has been deteriorating the value of financial reporting and many believe that action must be taken. The purpose of this theoretical comparative study is to investigate how the proposals in the discussion paper Towards a disclosure framework for the notes (2012) by the European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), the French Autorité Normes Comptables (ANC) and the UK Financial Reporting Council Accounting Committee (FRC) will affect the quality of financial reports under the International Financial Reporting Standards (IFRSs). The classical theories of accounting and information overload are used as foundation for the analysis of the proposed changes in the discussion paper. First, the scene is set by describing the present regulation of financial reporting under IFRS. This is done through the defined purpose of financial reporting and an analysis of the qualitative characteristics of financial reporting according to the The Conceptual Framework for Financial Reporting. An analysis of the value of financial reports reveals that financial reports today still are the main source of information for current and potential investors when it comes to information about the entity. Furthermore, commonly highlighted shortcomings of financial reports are analyzed. Through a number of studies the criticisms are compiled into two main categories; the lack of coherent integrated information and the clutter in the form of excessive amounts of irrelevant and immaterial information is obscuring relevant information. A thorough analysis of the proposals in the discussion paper by EFRAG is then conducted in the second part. The purpose of this analysis is to reveal material effects of the proposals on the quality of financial reporting through changes in the qualitative characteristics. EFRAG, ANC and FRC have noticed that for this to have any effects on the disclosures in Side 1 af 107

4 the notes a lot of different behaviors have to be changed. Focus is on defining the purpose of the notes, how to set the requirements, strengthening the application of materiality and forming key principles for effective communication through a more principle based regulation of disclosure requirements. To succeed and thereby making information in the notes more relevant, every group of involved parties have to participate. Finally, the effects of a disclosure framework for the notes on relevance, comparability and understandability are assessed. Comment letters received by EFRAG during the outreach activities together with prior research form the foundation of the assessment. How the proposals will impact the roles of standard setters, preparers, auditors, regulators and users in the future is furthermore considered. This study concludes that improvements through more effective communication of relevant information in the notes are reachable for the IASB. However, it all depends on the IASBs ability to make the necessary behavioral changes. The key to success lies within the way the involved parties react to the proposed changes - will they react at all? Before IASB undertakes the project to change the current disclosure requirements we recommend that the scope of such a project is broadened to include all disclosure and presentation requirements in the IFRSs. Furthermore, such a comprehensive project requires extensive knowledge about the needs of users of financial reports. Side 2 af 107

5 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Metode Undersøgelsesdesign Teori Kilder og litteratur Anvendte forkortelser og begreber Afgrænsning Finansiel rapportering i dag Årsrapportens regulering Årsrapportens indhold Årsregnskabet Årsrapporten Generel finansiel rapportering Formålet med generel finansiel rapportering Målgruppe Begrænsninger Hvad er brugbar information? Relevans Troværdig præsentation Styrkende kvalitetskarakteristika Omkostningseffektivitet Noterne Har årsrapporten stadig værdi? Opsummering Kritik af den nuværende rapportering Irrelevant og kompleks information Hvad er problemet? Information overload Information overload generelt Information overload i finansiel rapportering Noternes bidrag til information overload Løsningsforslag Mangel på relevant og sammenhængende information Hvad er problemet? Manglende sammenhæng Manglende CSR- og anden rapportering Manglende fremadskuende information Løsningsforslag Side 3 af 107

6 Integreret rapportering og IIRC Sammenligning af traditionel og integreret rapportering Hvor langt er man med projektet? Sammenhæng mellem projekterne Fokusområder Fremtiden Opsummering En begrebsramme for noterne EFRAGs diskussionspapir Hvilket problem forsøges løst? Begrebsrammens struktur Noternes formål Et fundament for noteoplysninger Definition af noternes formål Notekategorier Tilgange for standardsættere Generelle principper Mulige tilgange Udarbejderne vurderer, hvad der skal præsenteres Udelukkende formål med noteoplysninger i hver standard Oplysningskrav på industriniveau Ét fælles sæt oplysningskrav Særskilte krav i hver standard Opsamling af fordele og ulemper Et differentieret oplysningsparadigme Væsentlighedsbegrebet Brugen af væsentlighedsbegrebet i dag Forståelsen af begrebet Anvendelsen af begrebet Kvantitativ og kvalitativ vurdering Retningslinjer for brugen af væsentlighed Skal en begrebsramme for noterne indeholde retningslinjer? Foreslåede retningslinjer Kommunikation Kommunikationsprincipper Informationen skal være virksomhedsspecifik Informationen skal være aktuel Informationen skal forklare transaktioner ud over minimumskrav, hvis det er nødvendigt Informationen skal være gennemskuelig, og skrevet i et direkte sprog Informationen skal være forbundet Organisering af informationen Standardiseret tilgang Fleksibel tilgang Gruppering af information Hvem kan løse problemet? Hvem er skyld i det nuværende problem? Hvem skal løse problemet? Side 4 af 107

7 4.10. Opsummering Projektets konsekvenser Projektets begrænsninger Manglende definition af brugernes behov For snæver afgrænsning Konsekvenser af de enkelte tiltag Definition af noternes formål og indhold Afvejninger Konsekvenser for aktørerne Konsekvenser for kvaliteten af finansiel rapportering Principbaseret regulering af oplysningskrav i noterne Afvejninger Konsekvenser for aktørerne Konsekvenser for kvaliteten af finansiel rapportering Styrket anvendelse af væsentlighedsbegrebet Afvejninger Konsekvenser for aktørerne Konsekvenser for kvaliteten af finansiel rapportering Udformning af principper for effektiv kommunikation Afvejninger Konsekvenser for aktørerne Konsekvenser for kvaliteten af finansiel rapportering Opsummering Anbefalinger til IASB Fremhæv væsentlighed i IAS Udarbejd en Application Guidance for væsentlighed Foretag en grundig analyse af brugernes behov Udarbejd samlet standard for præsentation og oplysning Konklusion Den nuværende regulering Den foreslåede regulering Påvirkning Perspektivering Litteraturfortegnelse Bilag Bilag 1: Illustration af ændringer til IFRS Bilag 2: Forslag til ændring af IAS Side 5 af 107

8 AFSNIT 1 Indledning 1. Indledning Opgaven for finansiel rapportering, herunder årsrapporten, er at gøre kapitalmarkederne mere efficiente (IASB, 2008, OB3). Des mere velinformerede valg der træffes af investorerne, des bedre for den enkelte investor, men også samfundsøkonomien generelt. Årsrapporten er et værktøj, der skal forbedre investorernes beslutningsgrundlag og dermed gøre markedet mere efficient. I sidste ende er det brugerne af årsrapporten, der afholder omkostningerne for udarbejdelsen. For at årsrapporten skal have sin berettigelse, er det vigtigt at brugernes fordele overstiger de forbundne omkostninger. Kvaliteten af årsrapporten er altså et vigtigt parameter i forhold til at opnå så efficiente markeder som muligt (IASB, 2010, CQ36-37). En undersøgelse foretaget af PwC og CBS validerer at årsrapporten har stor værdi også blandt de øvrige informationskilder. Finansiel rapportering, herunder årsrapporten, afspejler den omverden, den opererer i. Det betyder, at rapporteringen er i konstant bevægelse og vokser i kompleksitet. Således tilføjes der til stadighed flere krav til årsregnskabet gennem nye eller opdaterede standarder. Desuden antyder de ukoordinerede reaktioner på den finansielle krise af standardsættere og kontrolmyndigheder, at der er et stort pres på aktørerne indenfor finansiel rapportering i kølvandet på krisen (FRC, 2009, s. 2). Der findes en række kritikpunkter af finansiel rapportering. Denne afhandling har identificeret især to problemstillinger, der har en vis sammenhæng. På den ene side er der generel enighed om, at man savner sammenhængende fremadskuende informationer. På den anden side argumenteres der for, at en tjekliste-mentalitet har resulteret i at der rapporteres irrelevante oplysninger, som skaber et decideret information overload. Problemstillingerne er ikke modstridende, men kan ses som to projekter, der hver især skal øge kvaliteten af finansiel rapportering. EFRAG, ANC og FRC (2012) har med udsendelsen at et diskussionspapir igangsat et arbejde med at udvikle en begrebsramme for noterne som oplæg til et muligt nyt projekt for IASB. Dette projekt udspringer af problematikken med for meget irrelevant information i årsrapporten. Man har identificeret noterne som et særligt indsatsområde for at afskaffe irrelevant information og man forsøger at forbedre kvaliteten af noteoplysninger ved at indføre en principbaseret regulering. Side 6 af 107

9 1. Indledning Denne afhandling vil omhandle, hvordan man gennem det omtalte diskussionspapir forsøger at forbedre kvaliteten af noterne til årsrapporten og dermed gøre kapitalmarkederne mere efficiente, til fordel for såvel den enkelte kapitalindskydere som den generelle samfundsøkonomi Problemformulering Med baggrund i ovenstående findes det relevant at undersøge, hvilke konsekvenser forslagene i EFRAG, ANC og FRCs diskussionspapir har på kvaliteten af årsrapporter aflagt efter IFRS. Dette vil blive undersøgt ved besvarelse af følgende undersøgelsesspørgsmål. (1) Hvordan vil forslagene i EFRAG, ANC og FRCs diskussionspapir Disclosure Framework for the notes påvirke kvaliteten af finansiel rapportering? Ifølge EFRAG, ANC og FRC er det mest presserende problem med noterne i finansiel rapportering information overload, da tesen er, at regnskabsbrugerne ikke kan overskue informationerne i regnskabet. Projektet med udarbejdelsen af en begrebsramme for noterne bygger altså på en antagelse om, at den vil forbedre kvaliteten af finansiel rapportering. For at kunne undersøge, hvilken påvirkning forslagene i diskussionspapiret har på kvaliteten af den finansielle rapportering, er det derfor nødvendigt først at klarlægge det generelle formål med finansiel rapportering. (2) Hvad er Finansiel rapportering i dag (ifølge IASBs begrebsramme)? Derefter findes det relevant at undersøge, i hvilket omfang information overload har påvirket kvaliteten af informationen generelt, ved først at definere information overload samt årsagerne hertil, for derefter at vurdere information overloads påvirkning af kvaliteten af finansiel rapportering. (3) Hvad er information overload, og hvad er årsagerne til information overload i finansiel rapportering? (4) Hvordan påvirker for meget information kvaliteten af finansiel rapportering? Diskussionspapiret fra EFRAG, ANC og FRC er, som navnet antyder, et oplæg til diskussion. Papiret indeholder en række initiativer, som har til formål at øge kvaliteten af den finansielle rapportering. Det er derfor relevant at analysere forslagene og deres konsekvenser enkeltvis. Denne analyse muliggør en vurdering af, hvorvidt forslagene i diskussionspapiret er i stand til at afhjælpe de antagne problemer med information overload. (5) Hvilke konsekvenser vil forslagene i diskussionspapiret Disclosure Framework for the notes have, såfremt de vedtages i den nuværende form? Side 7 af 107

10 1. Indledning (6) Hvorledes kan en begrebsramme for noterne bidrage til at løse problemstillingerne omkring information overload? Slutteligt vurderes det væsentligt at sætte nærværende projekt i et større regnskabsmæssigt perspektiv gennem spørgsmålet: (7) Hvilke alternative initiativer diskuteres i forhold til at forbedre finansiel rapportering? 1.2. Metode I dette afsnit gennemgås undersøgelsens metode. Herunder beskrives teori, kilder og design. Til at beskrive undersøgelsesdesignet benyttes Flicks (2009) kategorisering af kvalitative undersøgelser. Afhandlingen tager udgangspunkt i en række kritikpunkter fremsat vedrørende den nuværende regnskabsrapportering efter IFRS. Derefter fokuserer undersøgelsen på kritikken omkring information overload i regnskaberne, hvilket sker gennem en definition af begrebet information overload og derefter en vurdering af udviklingen af problemet gennem tiden. Diskussionspapiret udgivet af EFRAG analyseres herefter, for at kunne vurdere påvirkningen af de foreslåede ændringer. Undersøgelsen fokuserer i overvejende grad på selve diskussionspapiret, da dette er EFRAGs konklusioner på arbejdet med emnet indtil nu. Kommentarbreve fra interessenterne samt tidligere forskningsresultater benyttes endvidere i stor udstrækning, til at give et indblik i, hvordan de forskellige grupper af interessenter vurderer, at forslagene i diskussionspapiret vil påvirke den finansielle rapportering fremadrettet Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er designet som et Snapshot studie jf. Flick (2009), og fokuserer på den nuværende regulering, herunder hvilke problemer, der vurderes at være med rapporteringen, samt hvilke forslag, der fremgår af diskussionspapiret fra EFRAG. Undersøgelsen beskæftiger sig kun i meget lille grad med selve standardudarbejdelsesprocessen i IASB, hvor EFRAG har til formål at komme med input. Studiet er ydermere opbygget som et teoretisk komparativt studie, da diskussionspapiret fra EFRAG analyseres og vurderes ud fra de forskelle, der vurderes at være mellem de nuværende krav til rapporteringen og de forslag, som fremsættes i diskussionspapiret. Ikke alle aspekter af præsentationen af information i regnskaberne vil blive behandlet. Der fokuseres udelukkende på en del af helheden - noteapparatet, hvilket ligeledes kendetegner et komparativt studie jf. Flick (2009, s. 135). Side 8 af 107

11 1. Indledning Studiet er inddelt i syv afsnit udover indledningen, hvilke fremgår af figur 1.1 herunder. Figur 1.1 Undersøgelsens struktur Afsnit 2 Finansiel rapportering i dag (2) Afsnit 3 Kritik af den nuværende rapportering Afsnit 3.1 For meget irrelevant information (3, 4) Afsnit 3.2 Mangel på relevant og integreret information (7) Afsnit 4 En begrebsramme for noterne (5) Afsnit 6 Anbefalinger til IASB (6) Afsnit 5 Projektets konsekvenser (5, 6) Tallene i parentes refererer til det relevante undersøgelsesspørgsmål i afsnit 1.1. Kilde: Egen tilvirkning. Afsnit 7 Konklusion (1, 7) I første del af afhandlingen beskrives i afsnit 2 formålet med regnskabsrapportering i dag kort. Der tages her udgangspunkt formålsbeskrivelsen samt i de fundamentale karakteristika i IASBs begrebsramme. I samme afsnit præsenteres forskellige argumenter for årsrapportens berettigelse i den fremtidige rapportering. Her tages udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af PwC (2011) samt Basis for Conclusions til IASBs begrebsramme. Desuden vil der i afsnit 3 blive behandlet nogle af de væsentligste og for tiden mest omdiskuterede kritikpunkter ved den nuværende finansielle rapportering, gennem adskillige undersøgelser foretaget af en lang række standardsættere og revisionsvirksomheder. Herunder vil begrebet information overload blive defineret og forklaret, samt noternes bidrag til problemet. I anden del analyseres de forslag, som fremgår af EFRAGs diskussionspapir omkring en begrebsramme for noterne. Her vil fokus ligge på de væsentligste forslag, samt de, der vurderes at Side 9 af 107

12 1. Indledning have størst effekt på noteapparatet i regnskaberne. Derudover foretages en diskussion af de fremsatte forslag på baggrund af den argumentation, EFRAG benytter i selve diskussionspapiret, samt forskning foretaget af andre interessenter som eksempelvis FRC, ESMA og KPMG. Der vil blive inddraget empiriske eksempler under især behandling af forslagene til kommunikation med det formål at illustrere mulige forbedringer. Disse eksempler er alle danske børsnoterede selskaber grundet undersøgelsens fokus. Der er tale om Auriga Industries A/S, Dantherm A/S og Novo Nordisk A/S, da disse hjælper til at understrege væsentlige pointer. Tredje del vil samle op på de to foregående, gennem en vurdering af, hvordan forslagene vil påvirke kvaliteten af finansiel rapportering og de involverede parter, såfremt de gennemføres. Til vurdering af de enkelte forslag benyttes især feedback fra de enkelte interessentgrupper gennem kommentarbreve samt yderligere undersøgelser og videnskabelig litteratur af de relevante problemstillinger. Desuden vurderes påvirkningen af kvaliteten med udgangspunkt i formålet med finansiel rapportering samt de kvalitative karakteristika jf. IASBs begrebsramme og de beskrevne problemer med information overload. Slutteligt konkluderes der på, hvordan kvaliteten af finansiel rapportering påvirkes af den foreslåede begrebsramme for noterne. Derudover sættes projektet i perspektiv til de øvrige bevægelser, der er i gang inden for finansiel rapportering Teori Undersøgelsen bygger på en række teorier, som tilsammen muliggør en analyse og vurdering af, hvorvidt en begrebsramme for noterne kan afhjælpe problemet med information overload. Den klassiske teori omkring generel information overload vil blive benyttet kort til at definere begrebet især i relation til finansiel rapportering. Denne teori, samt tesen om tilstedeværelsen af information overload i finansiel rapportering i dag, vil danne grundlag for undersøgelsens berettigelse. IASBs begrebsramme danner grundlag for behandlingen af konsekvenserne af de enkelte forslag i diskussionspapiret. Dette gøres ved at vurdere forslagenes påvirkning af de kvalitative karakteristika. Andre teorier, som de, der ligger bag integreret rapportering, vil ligeledes blive inddraget i forbindelse med en vurdering af øvrige tendenser inden for finansiel rapportering Kilder og litteratur Undersøgelsen tager i overvejende grad udgangspunkt i primær litteratur fra især EFRAG. Grundlaget for selve undersøgelsen er EFRAGs diskussionspapiret, som derfor spiller en betydelig rolle i selve analysen af forslagene. Derudover benyttes andet materiale fra de standard- Side 10 af 107

13 1. Indledning sættende organer IASB, FRC, ANC, EFRAG samt andre til analyse af selve formålet med diskussionspapiret og udviklingen af kravene til præsentationen af noterne generelt. IASBs begrebsramme danner grundlag for vurderingen af ændringernes påvirkning af kvaliteten af finansiel rapportering. Begrebsrammen vil ikke være genstand for en selvstændig analyse, da analyser af begrebsrammen vurderes at være tilstrækkelige i den videnskabelige litteratur samt at være uden for denne undersøgelses formål. Begrebsrammen beskrives udelukkende i et omfang, der muliggør en vurdering af de fremsatte forslag i diskussionspapiret. Der benyttes gennem afhandlingen kommentarbreve til at vurdere konsekvenserne af de fremsatte forslag. Disse er udvalgt således, at holdningerne hos de væsentligste interessentgrupper alle er repræsenterede. Derudover benyttes udelukkende fyldestgørende kommentarer, som indeholder gennemarbejdede forslag og bemærkninger. Der benyttes især kommentarer fra interessenter, der har en vis erfaring med de berørte emner. F.eks. inddrages ESMA og KPMG som har foretaget grundige undersøgelser af henholdsvis væsentlighedsbegrebet og udviklingsmulighederne inden for finansiel rapportering. Der vil i undersøgelsen blive taget højde for, at interessenterne har en naturlig interesse i at påvirke resultatet af et eventuelt projekt i IASB, hvilket netop danner grundlag for interessenternes kommentarbreve. Brevene indeholder derfor organisationernes subjektive holdninger, hvilket undersøgelsen vil have en kritisk holdning overfor. Ydermere benyttes klassisk informationsvidenskabelig teori i definitionen og forklaringen af begrebet information overload. Denne teori gør det muligt at beskrive og vurdere, hvad der menes i litteraturen, når emnet information overload diskuteres. Slutteligt inddrages kilder vedrørende integreret rapportering, som er et alternativ til den nuværende måde at udarbejde og præsentere virksomhedsrapportering på. Litteraturen omkring Integreret rapportering stammer hovedsageligt fra The International Integrated Reporting Council (IIRC). Adskillige publikationer fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG bliver ligeledes benyttet, da KPMG har foretaget omfattende undersøgelser af integreret rapportering og Better Business Reporting Anvendte forkortelser og begreber En del af de begreber, der benyttes i denne afhandling, kan have flere betydninger. Derfor er der herunder foretaget en forklaring af nogle af de væsentligste begreber, som benyttes, for at undgå misforståelser. Begreberne er en blanding af forkortelser af forskellige organisationer og udtryk, som benyttes i afhandlingen. Side 11 af 107

14 1. Indledning Tabel 1.1 Liste over anvendte forkortelser og begreber Organisation A4S ACCA AICPA ANC ARC ASAF CPAB EFRAG ESMA FASB FERF FRC GRI IAASB IASB IASC ICAS IIRC NZICA SEAG QCA The Prince s Accounting for Sustainability Project The Association of Chartered Certified Accountants The American Institute of Certified Public Accountants Autorité des Normes Comptables The Accounting Regulatory Committee The Accounting Standards Advisory Forum Canadian Public Accountability Board The European Financial Reporting Advisory Group The European Securities and Markets Authority The Financial Accounting Standards Board. Financial Executives Research Foundation, Inc. The Financial Reporting Council (Storbritannien) Global Reporting Initiative The International Auditing and Assurance Standards Board The International Accounting Standards Board The International Accounting Standards Committee The Institute of Chartered Accountants of Scotland The International Integrated Reporting Council (tidligere the International Integrated Reporting Committee) The New Zealand Institute of Chartered Accountants Swedish Enterprise Accounting Group Quoted Companies Alliance Øvrige forkortelser BC CSR ESG GAAP Forklaring Basis for Conclusions Corporate Social Responsibility Environmental, Social and Governance Generally Accepted Accounting Principle Side 12 af 107

15 1. Indledning IAS IFRS International Accounting Standard International Financial Reporting Standard Begreber Begrebsrammen/IASBs begrebsramme Begrebsramme for noterne Compliance Consultation Draft Disclosure overload Diskussionspapir EFRAGs diskussionspapir Finansiel rapportering Information overload Kommentarbrev Kontrolinstans/-myndighed Noter Outreach aktiviteter Virksomhedsrapportering Kilde: Egen tilvirkning. Forklaring Benyttes med henvisning til IASBs The Conceptual Framework for Financial Reporting (2010). Benyttes som beskrivelse af udtrykket Disclosure Framework for the Notes Det engelske udtryk benyttes, i mangel af et udbredt udtryk på dansk. Det engelske udtryk benyttes, i mangel af et udbredt udtryk på dansk. Benyttes som betegnelse af problemet med for mange og komplekse oplysninger i regnskaber. Den engelske betegnelse benyttes i mangel på dansk oversættelse med samme betydning. Bruges om det engelske Discussion Paper. Benyttes som henvisning til EFRAG, ANC og FRCs diskussionspapir Towards a Disclosure Framework for the notes. Benyttes som en generel betegnelse for samlede regnskaber med et generelt formål. Det engelske udtryk benyttes, i mangel af et udbredt udtryk på dansk. Benyttes om det engelske Comment Letter Benyttes om det engelske regulator. I Danmark svarer dette altså eksempelvis Fondsrådet og til dels lovgivende myndigheder. Benyttes som betegnelse for noter tilhørende årsregnskabet Det engelske udtryk benyttes, i mangel af et udbredt udtryk på dansk. Benyttes som en fællesbetegnelse for selskabers samlede rapportering til offentligheden. Herunder hører finansiel rapportering, CSR-rapportering, corporate governance rapportering etc. Begrebet benyttes som det engelske Corporate Reporting. Side 13 af 107

16 1. Indledning 1.4. Afgrænsning Målgruppen til denne afhandling forventes at have en generel viden om udviklingen af de internationale regnskabsstandarder. Derudover forventes det, at læseren har en indsigt i generel regnskabsteori, herunder formålene med et generelt regnskab. Der benyttes adskillige fagudtryk i afhandlingen, og kun de, som vurderes at kunne have flere betydninger, vil blive forklaret heri. Der henvises i øvrigt til tabel 1.1, hvor de væsentligste forkortelser og begreber er forklaret. Det er nødvendigt at foretage en række afgrænsninger for at indsnævre afhandlingens indhold tilstrækkeligt til at kunne besvare ovennævnte problemformulering. De væsentligste foretagne afgrænsninger er præsenteret herunder sammen med argumenter herfor. FASB har som EFRAG udarbejdet et diskussionspapir omhandlende et forslag til et en begrebsramme for noterne. Diskussionspapiret udarbejdet af FASB vil ikke blive behandlet særskilt i denne afhandling, ligesom regnskaber aflagt efter US GAAP ikke vil blive undersøgt. Dette skyldes, at regnskabsreguleringen i Danmark ikke direkte er påvirket af FASB. Derudover er der en lang række ligheder mellem de to diskussionspapirer, hvorfor det ikke vil give mening at undersøge begge. Det antages, at læseren af denne afhandling har et indblik i beslutningsprocessen i IASB i forbindelse med udarbejdelsen af nye standarder og ændringer i gældende standarder. Derfor vil den generelle beslutningsproces (due proces) kun blive inddraget der, hvor det findes relevant. FASB og IASB igangsatte i 2002 konvergensprojektet, hvori begge organer besluttede at yde en fælles indsats hen imod udviklingen af sammenlignelige regnskabsstandarder af høj kvalitet, som kan bruges international (IASB & FASB, 2002). Dette projekt vil ikke blive gennemgået i denne afhandling, da det vurderes, at den nuværende litteratur om emnet er tilstrækkelig til at kunne gennemføre en undersøgelse af EFRAGs diskussionspapir. Diskussionspapiret omhandler et forslag til en begrebsramme for noterne i regnskaber aflagt efter IFRS. Begrebsrammen vil altså ikke påvirke ledelsesberetningen direkte, hvorfor ledelsesberetningen ikke vil blive inddraget i denne undersøgelse. I en lang række af de lande, der har valgt at implementere IFRS, er det ikke alle selskaber, der skal aflægge regnskaber efter disse standarder. Dette er eksempelvis gældende i Danmark, hvor kun virksomheder i Årsregnskabslovens klasse D er påkrævet at aflægge regnskab efter IFRS. De øvrige selskaber i Danmark, aflægger årsrapport efter Årsregnskabsloven. Den øvrige regnskabsregulering, som er landespecifik, vil ikke blive gennemgået i denne undersøgelse. Der findes i de internationale regnskabsstandarder en lang række krav til finansielle virksomheder. Disse krav vil ikke blive gennemgået i denne undersøgelse, da fokus ligger på de generelle Side 14 af 107

17 1. Indledning ændringer i kravene til noteapparatet i årsregnskaber efter IFRS. Derfor vil delårsrapporter aflagt efter IAS 34 heller ikke specifikt blive gennemgået. I undersøgelsen vil der altså udelukkende blive gennemgået årsrapporter aflagt efter IFRS. En gennemgående kritik af diskussionspapiret er, at det er bygget på antagelser om brugernes behov for information, som vurderes ikke at være tilstrækkeligt undersøgt af standardsættere. Denne afhandling har ikke til formål at vurdere definitionen af brugernes behov, hvilket derfor sætter begrænsninger for, hvor signifikante konklusioner, undersøgelsen kan drage. Informationssøgning til denne afhandling er stoppet d. 8. juli Dokumenter herefter vil derfor, af praktiske årsager, ikke blive benyttet. Side 15 af 107

18 AFSNIT 2 Finansiel rapportering i dag 2. Finansiel rapportering i dag Afsnit 2 Finansiel rapportering i dag (2) Afsnit 3 Kritik af den nuværende rapportering Afsnit 3.1 For meget irrelevant information (3, 4) Afsnit 3.2 Mangel på relevant og integreret information (7) Afsnit 4 En begrebsramme for noterne (5) Afsnit 6 Anbefalinger til IASB (6) Afsnit 5 Projektets konsekvenser (5, 6) Afsnit 7 Konklusion (1, 7) I afsnit 2 beskrives den nuværende regulering af årsrapporten ifølge de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Det sker med udgangspunkt i den danske regulering gennem Årsregnskabsloven, IFRS bekendtgørelsen, og IFRS. Derudover bliver formålet med og værdien af årsrapporten beskrevet som et argument for dens berettigelse i nutidens finansielle rapportering. Side 16 af 107

19 2. Finansiel rapportering i dag Denne fremstilling omhandler noterne i årsregnskabet. Noterne indgår jf. reguleringen som en central del af årsregnskabet. Årsregnskabet er en komponent i virksomhedens årsrapport, som igen indgår i en virksomheds samlede finansielle rapportering. Den finansielle rapportering indeholder ligeledes kvartalsrapporter og andre finansielle meddelelser. I regnskabsreguleringen i dag findes der krav og retningslinjer specifikt til noterne. Derudover findes der også regulering for både årsregnskabet og generel finansiel rapportering. Da noterne er et element af begge disse overordnede begreber gælder denne generelle regulering og de overordnede principper også for noternes indhold. Dette afsnit vil beskrive den større sammenhæng, som noterne optræder i, hvordan reguleringen hænger sammen på tværs af kilder samt de retningslinjer, der gælder for noternes indhold. Det gælder både den specifikke regulering for noterne samt de overordnede krav for generel finansiel rapportering og årsregnskabet, der har betydning for noternes indhold. Beskrivelsen foretages for at klarlægge hvilken ramme noterne befinder sig i, samt hvordan de reguleres i dag. Der tages udgangspunkt i, hvordan årsrapporten reguleres, og hvilke bestanddele denne består af. Derefter følger en gennemgang af de relevante generelle krav til finansiel rapportering, hvilket sker med udgangspunkt i begrebsrammen. Efter behandlingen af den generelle finansielle rapportering fokuseres der på noternes specifikke rolle og reguleringen heraf ud fra indholdet i regnskabsstandarderne - herunder især IAS 1. Slutteligt foretages en kort diskussion af, hvorvidt årsrapporten, stadig har værdi i dagens samfund, hvilket kan ses som et argument for, at årsregnskabets noter er relevante at undersøge Årsrapportens regulering Jf. årsregnskabslovens (ÅRL) 2, stk. 1 skal alle erhvervsdrivende virksomheder jf. ÅRL 1, stk. 1, med få undtagelser for hvert regnskabsår aflægge en årsrapport efter reglerne i ÅRL. Selskaber i lovens klasse D, har pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder i årsregnskabet jf. 137, stk. 2. Derudover har virksomheder i de øvrige regnskabsklasser mulighed for at tilvælge de internationale regnskabsstandarder frem for ÅRL, jf. stk. 1. For danske regnskaber aflagt efter de internationale regnskabsstandarder gælder det, at den primære regulering sker via IASBs regulering. IASB er det uafhængige standardsættende organ i IFRS organisationen, dvs. at det er dem, der udarbejder det regnskabsmæssige grundlag for aflæggelse af årsregnskaber. Kort beskrevet består den internationale regnskabsregulering af en overordnet begrebsramme (Conceptual Framework), der indeholder det overordnede formål med finansiel rapportering samt de grundlæggende krav og hovedprincipper i forhold til regnskabsaflæggelse. Derudover udgiver IASB regnskabsstandarder, der for de enkelte regnskabsområder angiver, hvordan em- Side 17 af 107

20 2. Finansiel rapportering i dag net skal behandles. Reguleringen er i konstant udvikling, og der arbejdes i IFRS-regi konstant med at tilføje nye standarder eller opdatere gamle (IFRS Foundation 2013a). Reguleringen foregår gennemgang regnskabsstandarder, IFRSer (tidligere IASer), og fortolkninger, IFRICer (tidligere SICer). Den primære regulering af indholdet i årsregnskabet er altså regnskabsstandarderne, som er udarbejdet indenfor de rammebetingelser, som begrebsrammen sætter. Foruden den internationale regnskabsregulering skal danske virksomheder, der enten frivilligt eller af pligt, aflægger IFRS-regnskaber overholde de bestemmelser, der følger af IFRSbekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse skal forstås som nogle særlige danske krav fra ÅRL, som danske virksomheder skal opfylde, desuagtet at det ikke er påkrævet ifølge IFRS. Ledelsesberetningen er f.eks. et særligt dansk krav i årsrapporten som skal supplere årsregnskabet. Dette krav findes ikke i IFRS, men indgår blot som en mulighed jf. IAS Det vil altså sige, at danske regnskabsudarbejdere, grundet IFRS-bekendtgørelsen, ikke kan se helt bort fra reguleringen i ÅRL, selvom man aflægger regnskab efter IFRS-standarder Årsrapportens indhold Ovenfor er den generelle regulering af årsregnskaber i Danmark, beskrevet. Herunder behandles forholdet mellem årsregnskabet og årsrapporten Årsregnskabet Årsrapporten er et begreb, der indeholder årsregnskabet. Det er vigtigt, at man forstår at adskille disse to begreber. Det er alene delene i årsregnskabet, der reguleres af regnskabsstandarderne og undergår revision. De komponenter, der kræves indeholdt i et årsregnskab ifølge IFRS, er oplistet i tabel : Tabel 2.1 Komponenter i et årsregnskab ifølge IFRS Komponenter Balance Totalindkomstopgørelse Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter Kilde: IAS IAS 1.10 indeholder seks bestanddele. Den sjette del vedrører kravet til en primobalance for første sammenligningsår, såfremt virksomheden anvender en ny regnskabspraksis bagud i tid eller foretager en retrospektiv ændring i balancen. Denne vurderes dog ikke at være væsentlig for nærværende undersøgelse. Side 18 af 107

21 2. Finansiel rapportering i dag Præsentationskravene i forhold til disse komponenter er forholdsvis afslappet ved IFRS aflæggelse. Der findes ingen skemakrav til opstillingen, som der gør ved regnskabsaflæggelse efter ÅRL. Det fremgår af IAS 1.11, at de seks komponenter i årsregnskabet skal præsenteres med lige stor vigtighed. Da noterne står eksplicit som en del af disse komponenter, kan man altså udlede, at de er en ligeværdig del af årsregnskabet. Det betyder, at noterne i sammenspil med de andre dele, skal opfylde formålet med årsregnskabet. Når man skal analysere og vurdere noternes indhold og regulering, må man altså have for øje at noterne i sammenspil med de øvrige komponenter, skal kunne opfylde formålet for årsregnskabet. Formålet er at give oplysninger om virksomhedens aktiviteter og ledelsens forvaltning af ressourcer, som er brugbare for en bred vifte af brugere jf. IAS Årsrapporten Årsrapporten er en samlet fremstilling af en virksomheds aktiviteter, som indeholder årsregnskabet, der skal aflægges for hvert regnskabsår. Derudover nævner IAS at man i årsrapporten kan supplere regnskabet med en ledelsesberetning og eventuelle andre beretninger som eksempelvis socialt ansvar, vidensressourcer og medarbejderforhold, miljøforhold eller etiske målsætninger (IAS ). Disse beretninger er altså ikke lovkrav ifølge IFRS. For danske virksomheder træder IFRS-bekendtgørelsen dog i kraft her. Ifølge denne er det nemlig et særligt dansk lovkrav, at virksomheden udarbejder en ledelsesberetning som en del af årsrapporten. I praksis har det tilsyneladende lille betydning, idet alle virksomheder i praksis alligevel medtager en ledelsesberetning i årsrapporten. Information, der medtages i årsrapporten, men som ikke er en del af årsregnskabet, er ikke revisionspligtig. Dette er en væsentlig sondring mellem de enkelte dele af årsrapporten. Denne klarlæggelse af årsrapportens indhold og hvilke komponenter der indgår i årsregnskabet og dermed er revisionspligtig, er yderst relevant i forhold til en analyse og vurdering af noterne. Det skyldes, at der for noterne ofte er tale om spørgsmål vedrørende placering af information. Ved en vurdering af hvorvidt specifikke informationer bør være en del af noterne, er det altså nødvendigt at have kendskab til alternative placeringsmuligheder, og hvilke konsekvenser det vil have for rapporteringen Generel finansiel rapportering Retningslinjerne for og de fundamentale krav til generel finansiel rapportering fremgår af begrebsrammen. Denne fungerer som fundament for al finansiel rapportering, herunder noterne. Derfor vil nærværende undersøgelse tage afsæt i det overordnede formål for generel finansiel rapportering, som det er formuleret i begrebsrammen, samt de grundlæggende krav til kvaliteten af rapporteret information i denne. Side 19 af 107

22 2. Finansiel rapportering i dag Hvor det hovedsageligt er regnskabsstandarderne, der regulerer indholdet i årsrapporten, har begrebsrammen en mere overordnet rolle. Det er på baggrund af denne at standardsætterne udarbejder og opdaterer regnskabsstandarderne. Desuden kan begrebsrammen bruges som regulering på områder, der endnu ikke er afdækket af en standard. I tilfælde hvor begrebsrammen og en regnskabsskabsstandard ikke er i overensstemmelse med hinanden, er det regnskabsstandarden, der har forrang. Begrebsrammen har tillige som formål at assistere regnskabsaflæggere, revisorer og regnskabsbrugere i deres arbejde med årsrapporten (IASB, 2010, A25) Formålet med generel finansiel rapportering Begrebsrammens definition af formålet med finansiel rapportering angiver den helt overordnede opgave, man skal forsøge at løse, ved aflæggelse af årsrapporter og anden finansiel information. Centralt for formålet med finansiel rapportering er det at udlede, hvem regnskabsbrugerne er, og hvilke behov disse har i forhold til den finansielle rapportering. Formålet med generel finansiel rapportering er i begrebsrammen defineret som følger: (...) to provide financial information about the reporting entity that is useful to existing and potential investors, lenders and other creditors in making decisions about providing resources to the entity. Those decisions involve buying, selling or holding equity and debt instruments, and providing or settling loans and other forms of credit. (IASB, 2010, OB2) Af denne definition kan der udledes to ting. Man har fastsat målgruppen for finansiel rapportering til at være eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, samlet betegnet som kapitalindskydere. Den information der rapporteres skal desuden være brugbar for den nævnte målgruppe til at træffe økonomiske beslutninger. IASBs opgave er at assistere i bestræbelserne på at opnå velfungerende økonomier og efficient ressourceallokering på kapitalmarkeder, ved at udvikle regnskabsstandarder af høj kvalitet (IASB, 2008, OB3). Begrebsrammen fungerer som en overordnet regulering af standarderne. Dvs. at begrebsrammens retningslinjer må have til formål at standarderne på bedst mulig vis hjælper til at gøre disse økonomier og kapitalmarkeder mere efficiente Målgruppe I dette afsnit følger en behandling af den formulerede målgruppe for generel finansiel rapportering. Herunder hvorfor man har valgt denne, og hvilke behov der følger heraf. Efterfølgende uddybes det i afsnit 2.3.3, hvordan udtrykket useful information hentet fra definitionen, skal fortolkes. Side 20 af 107

23 2. Finansiel rapportering i dag Generel finansiel rapportering bunder i informationsbehov hos regnskabsbrugere, der ikke kan kræve disse direkte opfyldt af virksomheden. De må til en vis udstrækning basere deres beslutninger på generel finansiel rapportering. Denne rapportering har til formål at dække behovet for en bred gruppe af regnskabsbrugere (IASB 2008, OB4). På den baggrund er investorer, långivere og andre kreditorer i definitionen identificeret som den primære målgruppe, samlet betegnet kapitalindskydere. I deres rolle som kapitalindskydere, hvor de har tilført virksomheden ressourcer til fordel for et krav på disse ressourcer, vurderer man, at disse må have det mest påtrængende behov for generel finansiel rapportering. Derfor skal virksomheden tilbyde information, der opfylder deres behov. Desuden siger man, at hvis kapitalindskyderne, der har indskudt risikovillig kapital, er stillet tilfreds, så må de fleste andre brugere også have fået de oplysninger, der er nødvendige (IASB, 2008, BC1.17). Virksomhedens ledelse har også interesse i den finansielle rapportering, men de er i stand til at indsamle den ønskede information internt, og er altså ikke nødsaget til at basere beslutninger på den generelle finansielle rapportering. Andre regnskabsbrugere som leverandører, kunder, lovgivende myndigheder og ansatte, der ikke har egenskab af kapitalindskydere kan også finde brugbare oplysninger i generel finansiel rapportering. Dog har mange af disse grupper mere specifikke krav, som ikke falder inden for generel finansiel rapportering, derfor vurderes disse behov som værende sekundære (IASB, 2008, BC1.6). Desuden er tesen, at kapitalindskyderne der har det mest påtrængende informationsbehov også vil dække behovene for den sekundære målgruppe. Kapitalindskyderne skal træffe økonomiske beslutninger om ressourceallokering. Til at gøre dette har de behov for information, der gør dem i stand til at estimere en virksomheds evne til at generere fremtidige pengestrømme og ledelsens evne til at forvalte deres investering bedst muligt (IASB 2008, OB9). Det er nødvendigt med en lang række informationer om virksomheden i dag for at estimere fremtidige pengestrømme og ledelsens præstation. Det er generel finansiel rapporterings opgave at frembringe sådan information. Det forventes at regnskabsbrugerne har en rimelig forretningsmæssig og økonomisk forståelse, hvilket gør, at IASB retfærdiggør inddragelse af komplekse informationer samt en udeladelse af basale informationer (IASB, 2010, QC32) Begrænsninger Individuelle personer i den primære målgruppe kan have forskellige, og måske endda divergerende, informationsbehov og ønsker. Denne problemstilling adresserer begrebsrammen, men emnet bliver omtalt med svage og konfliktende formuleringer, der ikke resulterer i en klarlæggelse af, hvordan en sådan situation skal håndteres. I basis for conclusions til exposure draftet til den nye begrebsrammen udtrykker man, at specialiserede behov for enkelte brugere er udenfor Side 21 af 107

24 2. Finansiel rapportering i dag det, der skal behandles i finansiel rapportering (IASB 2008, OB4). I den endelige begrebsramme formulerer man det således, at man vil give information, der dækker så mange af de primære brugeres behov som muligt, men at det ikke afskriver den afrapporterende virksomhed fra at inkludere information, der kun er brugbart for en lille del af den primære målgruppe (IASB, 2010, OB8). Dette lægger op til en meget fri fortolkning af, i hvilket omfang brugerspecifikke oplysninger kan og bør indgå i generel finansiel rapportering. Begrebsrammen er mere konkret, når det gælder afgrænsningen fra ikke-virksomhedsspecifikke informationer. Finansiel rapportering kan ikke indeholde al relevant information og er ikke designet til at kunne vise værdien af en virksomhed. Der er tale om et værktøj blandt mange, der skal hjælpe brugere til at estimere denne værdi. Begrebsrammen udtrykker eksplicit, at information om makroøkonomiske forhold, politiske begivenheder og fremtidsudsigter ikke hører til i generel finansiel rapportering (IASB, 2010, OB6). Det betyder ikke, at det er irrelevant for brugerne, men sådanne informationer skal indsamles fra andre kilder end den generelle finansielle rapportering. I praksis vil der i ledelsesberetningen ofte være informationer at finde vedrørende disse emner Hvad er brugbar information? Begrebsrammen arbejder med to fundamentale kvalitetskarakteristika - relevans og troværdig præsentation. Det er dem, der afgør, hvorvidt information anses for brugbart eller ej. I det følgende beskrives det enkeltvis, herunder hvordan væsentlighed er en del af relevansbegrebet. Der fremgår endvidere af begrebsrammen fire styrkende kvalitetskarakteristika, som ligeledes behandles kort Relevans Information, der er i stand til at gøre en forskel i forhold til regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger, betegnes som relevant information (IASB, 2010, QC6). Det afgørende er ikke, om informationen rent faktisk gør en forskel, eller om brugerne gør brug af denne information. Information er relevant, hvis blot den kan gøre en forskel, også selvom nogle brugere allerede har den viden (IASB, 2008, QC3). I IASBs tidligere begrebsramme var det formuleret således, at informationen faktisk skulle gøre en forskel for beslutningen (IASB, 2008, BC2.3). Finansiel information er i stand til at gøre en forskel, hvis den har enten forudsigende- eller bekræftende værdi. Den forudsigende værdi betyder, at informationen skal kunne bruges som input til at forudsige fremtidige resultater. I sig selv behøver der altså ikke være tale om information, der er fremadskuende som eksempelvis forudsigelser eller prognoser. Ved bekræftende værdi skal der forstås en egenskab, der gør det muligt at bedømme tidligere forudsigelser. De to egenskaber har en indbyrdes sammenhæng og information vil ofte have begge elementer. F.eks. kan årets omsætning benyttes til at forudsige næste års omsætning og samtidig bekræfte den Side 22 af 107

25 2. Finansiel rapportering i dag prognose, man udarbejdede et år tidligere(iasb, 2010, QC7-10). Relevansen refererer til de økonomiske begivenheder og ikke afbildningen af disse. Derfor skal dette karakteristika altid overvejes som det første Væsentlighed Som en del af relevanskriteriet arbejder man i finansiel rapportering med begrebet væsentlighed. Hvor begrebet relevans gælder overordnet, er væsentlighed en virksomhedsspecifik dimension, der skal benyttes ned på de enkelte elementer i årsrapporten. Hvordan væsentlighedsbegrebet skal benyttes, reguleres af både begrebsrammen og IAS1. Information defineres i begrebsrammen som væsentlig, hvis udeladelse heraf, eller fejl heri, kan have indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen, truffet på grundlag af årsrapporten (IASB 2010, QC11). IAS1 præciserer, at information er væsentlig både hvis den kan påvirke enkeltvis eller sammen med andre oplysninger (IAS 1.7). Væsentlighed afhænger af arten og størrelsen af en post. Der kan altså ikke opstilles en generel grænse for, hvornår noget er væsentligt. Det er en konkret vurdering, der skal tages i hvert enkelt tilfælde. Udover de to nævnte definitioner af begrebet, reguleres den generelle brug af væsentlighed af IAS Denne bestemmelse siger, at en regnskabsudarbejder ikke behøver at give en specifik oplysning, påkrævet af en standard, hvis denne ikke er væsentlig (IAS 1.31). Jf. IAS 1.31 har man altså mulighed for at udelade information fra årsregnskabet, hvis det vurderes uvæsentligt, også selvom det står som et specifikt krav i en standard. På trods af denne mulighed oplever man i høj grad en compliance adfærd indenfor aflæggelse af årsregnskaber. Man benytter simpelthen ikke denne mulighed, og dermed bliver kvaliteten af årsregnskaber sænket. Væsentlighed er desuden nævnt i forskellige standarder i forhold til specifikke områder, men der findes ikke yderligere regulering af, hvornår information er væsentlig Troværdig præsentation Troværdig præsentation af virksomhedens økonomiske forhold er det andet fundamentale karakteristika, der skal opfyldes, for at information kan betegnes som brugbart. Dette begreb har i den nye begrebsramme erstattet udtrykket pålidelighed. Der har været en udbredt mangel på fælles forståelse af pålidelighedsbegrebet, hvilket har ført til denne nye formulering (IASB, 2008, BC ). For at information er troværdig præsenteret, skal den være fuldstændig, neutral samt fri for fejl. Derudover er princippet om indhold frem for formalia en implicit komponent af begrebet. Der skal altså være tale om en præsentation af det reelle indhold, ikke blot den lovmæssigt korrekte præsentation (IASB, 2008, BC ). Side 23 af 107

26 2. Finansiel rapportering i dag At information skal være fuldstændig betyder, at der skal inkluderes al den information, der er nødvendig for at gøre brugerne i stand til at forstå de økonomiske realiteter. En neutral afbildning betyder ikke, at informationen skal være ubetydeligt og irrelevant, men at der ikke må være skævhed eller manipulation i forhold til, hvordan informationen præsenteres. Dette er for at undgå en forvrængning af tallene til egen fordel. At informationen skal være fri for fejl, skal forstås sådan, at der ikke må være fejl eller mangler ved beskrivelsen af regnskabsposten og den proces, der har ført til den afrapporterede information. Der er altså ikke tale om et krav om, at al information skal være fuldstændig korrekt. F.eks. vil man aldrig kunne afrapportere en uobserverbar værdi fuldstændig korrekt, men præsentationen af denne information kan være fri for fejl, hvis der følger en beskrivelse af egenskaberne og den proces, man har gennemgået for at fremkomme med en værdi (IASB, 2010, QC12-16). Opgaven med disse tre karakteristika er ikke at opnå en fuldstændig korrekt præsentation. Dette er kun i sjældne tilfælde en reel mulighed. I stedet skal man på bedst mulig vis leve op til disse tre karakteristika for at præsentere relevant information så troværdigt som muligt Styrkende kvalitetskarakteristika Opfylder information de to fundamentale krav ovenfor, nævner begrebsrammen fire karakteristika der kan øge nytteværdien for regnskabsbrugerne; sammenlignelighed, forståelighed, verificerbarhed og rettidighed. Finansiel rapportering skal hjælpe regnskabsbrugerne til at træffe økonomiske beslutninger samt allokere ressourcer. Derfor er sammenlignelighed et vigtigt parameter. Sammenlignelighed både i virksomheden over en årrække og ikke mindst på tværs af virksomheder styrker brugernes beslutningsgrundlag, når de skal vurdere, hvordan de vil investere deres ressourcer (IASB, 2010, QC20-25). Finansiel information kan være kompleks, og derfor er det et styrkende karakteristika når forståeligheden øges. De styrkende karakteristika har ikke den samme vægt som de fundamentale karakteristika. Det betyder, at man ikke kan udelade kompleks information for at gøre regnskabet mere forståeligt. Det vil medføre, at regnskabet bliver ufuldstændigt, jf. det fundamentale karakteristika om troværdig præsentation. Når forståeligheden vurderes skal man tage højde for antagelsen om, at regnskabsbrugerne har en rimelig forståelse af økonomi og virksomhedsaktiviteter (IASB, 2010, QC30-32). Verificerbarhed omfatter, at forskellige uafhængige parter med samme informationsniveau, skal kunne nå frem til en vis enighed om årsrapportens indhold. Dette styrker pålideligheden af indholdet. Kravet om rettidighed betyder, at information skal være tilgængeligt for regnskabsbrugerne tidsnok til, at det kan nå at have indflydelse på deres beslutninger (IASB, 2010, QC26- Side 24 af 107

27 2. Finansiel rapportering i dag 29). Nærværende undersøgelses formål gør, at især er de to førstnævnte styrkende karakteristika - sammenlignelighed og forståelighed - berøres i sammenhæng med relevans Omkostningseffektivitet Herover er det kort blevet belyst hvilke karakteristika, der har betydning for kvaliteten af information og gør denne brugbar. Omkostningerne ved at frembringe information er dog en vigtig overordnet begrænsning for indholdet i finansiel rapportering. De fordele, der opnås ved at afrapportere oplysninger, skal overstige de omkostninger, der er forbundet hermed. Alle typer omkostninger skal tages i betragtning. Både de udgifter udarbejderne har ved at frembringe information, brugernes ressourcer til at analysere og tolke denne og omkostningerne ved, at brugerne skal finde information andetsteds. I sidste ende er det regnskabsbrugerne, der kommer til at bære alle disse omkostninger enten direkte eller gennem lavere afkast på deres investering. Opgaven for finansiel rapportering er at effektivisere kapitalmarkederne. For at opnå dette skal fordelene for brugerne overstige de omkostninger, de skal bære (IASB, 2010, QC35-36) Noterne Indtil nu er det blevet beskrevet, hvordan den overordnede regulering af årsregnskabet og finansiel rapportering har indvirkning på noternes regulering. Dette afsnit gennemgår, hvordan den specifikke regulering af noterne fungerer i dag. I dag findes reguleringen af noterne i to hovedgrupper. IAS 1 regulerer den generelle præsentation af noterne, og opstiller generelle krav til noternes indhold, rækkefølge og præsentation jf. bestemmelsen i IAS herunder: The notes shall: (a) present information about the basis of preparation of the financial statements and the specific accounting policies used in accordance with paragraphs ; (b) disclose the information required by IFRSs that is not presented elsewhere in the financial statements; and (c) provide information that is not presented elsewhere in the financial statements, but is relevant to an understanding of any of them. Derudover præciseres kravene til noter vedrørende regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn, kapitalforvaltning, visse finansielle instrumenter klassificeret som egenkapital og andet ligeledes i IAS 1 (IAS ). Den generelle vejledning til udarbejdelsen og præsentationen af noterne er meget sparsommelig, da der i IAS 1 henvises direkte til de noteoplysninger, som Side 25 af 107

28 2. Finansiel rapportering i dag kræves af alle øvrige IFRS standarder (IAS (b)). Der er altså i dag tale om en massiv detailregulering af noterne gennem hver enkelt IFRS standard. Der findes altså ingen generelle retningslinjer som grundlag for, hvad man ønsker af indholdet i en note. Som nævnt ovenfor anses dette af mange som den vigtigste årsag til utilfredsstillende oplysningskrav i standarderne Har årsrapporten stadig værdi? Med tiden udvikles nye kilder, hvorfra regnskabsbrugere kan hente information om virksomhederne og informationsstrømmen er tiltagende (PwC, 2011, s. 2). Det er derfor interessant at undersøge om årsrapporten har værdi for brugerne i dag, hvilket PwC og CBS (2011) bl.a. har gjort. Her er bl.a. undersøgt, hvilken nytte brugerne oplever af årsrapporten i forhold til andre eksisterende informationskilder. Resultatet viser, at regnskabsbrugerne ud af en lang række informationskilder angiver årsrapporten som den vigtigste (PwC & CBS, 2011, s. 14). Værdien af årsrapporten er altså stadig stor i Danmark, hvilket kan skyldes den troværdighed, man forbinder med et revideret regnskab. Samme undersøgelse har adspurgt både udarbejdere og regnskabsbrugere om vigtigheden af de enkelte bestanddele af årsrapporten. Udarbejderne vurderer, at ledelsesberetningen er den vigtigste del af årsrapporten, mens noteoplysningerne er mindst vigtige. Det afspejler, at man i dag har stort fokus på netop ledelsesberetningen og bruger mange ressourcer herpå. Regnskabsbrugerne vurderer derimod elementer i årsregnskabet som de vigtigste bestanddele. De primære opgørelser som den vigtigste og noterne som den næst vigtigste. Hele 72 % af brugerne angiver, at de anvender noterne i høj eller meget høj grad, mens kun 17 % af udarbejderne er af denne opfattelse. Virksomhederne undervurderer altså utvivlsomt betydningen, især af noteoplysninger (PwC & CBS, 2011, s. 17). IASB har haft en diskussion om hvorvidt en enkelt rapport med et generelt formål, som årsrapporten, har sin berettigelse i dag. Nogle argumenterer for at ny teknologi som eksempelvis XBRL gør årsrapporten forældet (IASB, 2008, BC.1.7). Teknologien gør det nemmere at lave flere rapporter målrettet forskellige brugere, eller gør det muligt, at virksomhederne blot gør en masse information tilgængeligt, hvorfra bruger så selv kan udtrække de outputs, som de er interesseret i. Desuden vil der være flere omkostninger forbundet ved, at rapportere flere oplysninger. Omkostninger, for hvilke det er tvivlsomt, om de opvejes af fordelene, især hvis årsrapporten stadig vil være eftertragtet (IASB, 2008, BC1.8). IASB er af den opfattelse at årsrapporten, i hvert fald lige nu, er den bedste måde at afdække brugernes behov på, og dermed har stor relevans. Årsrapporten indeholder oplysninger om en Side 26 af 107

29 2. Finansiel rapportering i dag virksomheds evne til at generere fremtidige pengestrømme og ledelsens evne til at forvalte kapitalindskydernes investering. Det er parametre, der har generel interesse. Derfor mener IASB, at årsrapporten og dens elementer vil have sin berettigelse uanset hvor meget ekstra information, der bliver tilgængeligt (IASB, 2008, BC1.9). IASB anser altså også årsrapporten for stadig at have stor værdi. Dette forhold underbygger, at en analyse af årsrapportens forbedringspotentiale har relevans. Ydermere viser flere undersøgelser, at værdien af den reviderede årsrapport er steget efter den finansielle krise (ACCA, 2012, s. 8) Opsummering I Danmark er der krav om, at børsnoterede selskaber jf. IFRS-bekendtgørelsen skal aflægge regnskaber efter IFRS. Ifølge IASBs begrebsramme skal information være relevant og troværdigt præsenteret, for at være brugbart. Finansiel rapportering har til formål at gøre de primære brugere i stand til at forudsige virksomhedernes fremtidige pengestrømme. Årsrapporten har stor værdi, hvilket berettiger en grundig analyse af dens elementer. Dette er underbygget af IASBs holdning om, at årsrapporten stadig har sin berettigelse, samt brugerundersøgelsen, der viser at brugerne ser årsrapporten som den vigtigste informationskilde. Desuden viser undersøgelsen, at virksomhederne bør have mere fokus på noterne til årsrapporten. Dette grundlæggende udgangspunkt for notereguleringen skal danne basis for afhandlingens videre analyser og vurderinger. Først vil der følge en beskrivelse af de vigtigste kritikpunkter og problemstillinger, der fremsættes ved den nuværende rapportering, med særligt fokus på information overload problematikken. Herefter behandles EFRAGs udkast til en begrebsramme for noterne, som er et forsøg på at øge kvaliteten af noterne ved at reducere information overload. Side 27 af 107

30 AFSNIT 3 Kritik af den nuværende rapportering 3. Kritik af den nuværende rapportering Afsnit 2 Finansiel rapportering i dag (2) Afsnit 3 Kritik af den nuværende rapportering Afsnit 3.1 For meget irrelevant information (3, 4) Afsnit 3.2 Mangel på relevant, integreret information (7) Afsnit 4 En begrebsramme for noterne (5) Afsnit 6 Anbefalinger til IASB (6) Afsnit 5 Projektets konsekvenser (5, 6) Afsnit 7 Konklusion (1, 7) I afsnit 3 gennemgås en række kritikpunkter ved den nuværende regulering af finansiel rapportering. Denne kritik samles i to kategorier for meget irrelevant information og manglende relevant og sammenhængende information. Især begrebet information overload og dens betydning for kvaliteten af finansiel rapportering beskrives. Ydermere berøres integreret rapportering og den generelle udvikling af en mere sammenhængende rapportering. Side 28 af 107

31 3. Kritik af den nuværende rapportering De internationale regnskabsstandarder har siden udgivelsen af de første standarder kort efter stiftelsen af IASC i 1973, været under en konstant udvikling. Dette har dog ikke udelukket, at der fortsat jævnligt rejses kritik af regnskabsstandarderne og af regnskabsreguleringen generelt. IASB tager efter egne udsagn kritikken meget seriøst, og IASB har desforuden meget stor fokus på outreach aktiviteter, når de gennemgår udviklingen af nye standarder (IFRS Foundation, 2013b). I dette afsnit vil to af de meget omfattende kritikker af den nuværende regnskabsregulering blive analyseret. Det er kun et lille udsnit af de nuværende kritikpunkter, men det vurderes ikke at skabe nogen værdi for undersøgelsen, at opremse de øvrige punkter. En lang række kritikpunkter af IFRS generelt er blevet besvaret af det franske medlem af IASB, Philippe Danjou (2013), som i kommentaren besvarer en lang række kritikpunkter ved den nuværende rapportering og IFRS-organisationen generelt. To af de væsentligste og mere generelle kritikpunkter, der jævnligt rejses i forbindelse med de internationale regnskabsstandarder omhandler relevansen af indholdet. Som nævnt ovenfor, er relevans et af de kvalitative karakteristika for finansiel rapportering sammen med kravet om en troværdig præsentation jf. IASBs begrebsramme. De to kritikpunkter kan summeres som problemerne med: 1. for meget (irrelevant) information i finansiel rapportering, samt 2. manglen på en mere sammenhængende, relevant og bred virksomhedsrapportering. Begge problemer, henleder til et generelt problem med relevansen af informationer i regnskaber i dag. En del nuværende information er irrelevant, og en del relevant information er ikke en del af rapporteringen. Problemerne gennemgås herunder sammen med nogle af de løsningsforslag, der er fremsat af internationale standardsættere, for slutteligt at sætte dem i perspektiv Irrelevant og kompleks information En række forskellige organisationer har uafhængigt af hinanden foretaget undersøgelser af, hvorvidt mængden af informationer i regnskaber i dag vurderes at være for stor, samt hvorvidt kompleksiteten af regnskaber i dag er for høj. Alle undersøgelserne peger i nogenlunde samme retning: Der er utvivlsomt et problem med mængden af informationer i den finansielle rapportering i dag. Mange undersøgelserne af eksempelvis KPMG, FRC, IASB og FASB går så vidt at tale om et decideret information eller disclosure overload. Herunder vil først selve essensen af problemet med for meget information blive analyseret, samt hvad de enkelte undersøgelser viser omkring især mængden og relevansen af informationer. Side 29 af 107

32 3. Kritik af den nuværende rapportering Derefter vil selve begrebet information overload blive beskrevet inklusiv begrebets betydning og forskellige definitioner. Slutteligt vil noternes påvirkning på information overload i finansiel rapportering, samt årsagerne til ændringen af reguleringen af oplysninger i regnskaber blive analyseret Hvad er problemet? Mange af de ovennævnte undersøgelser er foretaget indenfor de seneste par år efter den globale finansielle krise. Under og lige efter krisen var der generelt meget fokus på især indregning og måling af finansielle aktiver, da en, efter nogens mening, for optimistisk regnskabspraksis bar en del af skylden for, at mange finansielle virksomheder pludselig skulle foretage en lang række store nedskrivninger, som de muligvis burde have forudset på et langt tidligere tidspunkt. Derudover har en række af de seneste standardændringer fra bl.a. IASB været meget komplekse, og IASB har krævet yderligere omfattende oplysninger omkring emner som dagsværdi, afledte finansielle instrumenter og sikring (KPMG & FERF, 2011, s. 18). Der er i dag en stor enighed blandt mange af regnskabets interessenter om, at der er mange og væsentlige problemer med den nuværende rapportering, der bør afstedkomme væsentlige ændringer. Udarbejderne af regnskaber under IFRS har en klar holdning om, at regnskaberne i dag er for komplekse. Selve processen med at indsamle og arrangere informationer til et regnskab tager uforholdsmæssigt lang tid i forhold til den værdi, de mener, de ekstra oplysninger skaber for brugerne af regnskabet. Denne holdning deles dog ikke fuldt ud af regnskabsbrugerne, som langt hen ad vejen mener, at regnskabet ikke er for komplekst. Derimod mener de, at mange regnskaber er fyldt op med for meget irrelevant information, som derved risikere at drukne de relevante og væsentlige budskaber i regnskabet (FRC, 2009, s. 9). FRC (2009) har foreslået en række initiativer til, hvordan man kan afhjælpe de ovennævnte problemer med rapporteringen. Hovedbudskabet er, at disse problemer ikke kan løses af standardsætterne, de udarbejdende virksomheder eller af nogen anden aktørpart alene. Hvis der skal ske så omfattende ændringer af regnskaberne, som der lægges op til, kræver det en koordineret indsats fra især standardsætterne, som skal sørge for mindre kompleks regulering, og de udarbejdende virksomheder, som skal sørge for en effektiv og forståelig kommunikation, og fra kontrolinstanserne, som skal forstå begrebet væsentlighed (FRC, 2009, s. 12). I diskussionspapiret fra EFRAG, ANC og FRC (2012) fremgår vigtigheden af, at både standardsætterne, de udarbejdende virksomheder, revisorer og kontrolinstanser foretager en koordineret indsats, og alle foretager gennemgribende ændringer i den måde, hvorpå de regulerer og kommunikere finansiel rapportering. ESMA udgav i 2011 et papir, hvori de ønskede svar på, hvordan forskellige interessenter så på begrebet væsentlighed, som det er defineret i IFRS. Konsultationspapiret bygger på en lang Side 30 af 107

33 3. Kritik af den nuværende rapportering række diskussioner i forskellige organer i EU omkring brugen af væsentlighedsbegrebet i finansiel rapportering (ESMA, 2011, s. 4). PwCs kommentar til dette papir summere meget godt synspunkterne fra en lang række interessenter. PwC mener, at begrebet væsentlighed er et meget vigtigt begreb i finansiel rapportering, og at problemet ligger i fortolkningen af begrebet. Derfor vil det være at anbefale, at der kommer større fokus på begrebet for at undgå for meget clutter i form af irrelevant information. Derudover er der en næsten enstemmig konsensus om, at finansiel rapportering i dag har udviklet sig til at være en for kompleks informationskilde for mange interessenter (PwC, 2013a, s. 3). Problemet kan opsummeres til et generelt problem omkring information overload i finansiel rapportering. Det er derfor relevant at få defineret information overload, samt vurderet implikationerne af information overload på kvaliteten af finansiel rapportering Information overload Dette afsnit beskriver, hvad der menes med information overload, samt hvordan det er blevet fortolket gennem tiden. Begrebet benyttes indenfor vidt forskellige skoler, hvorfor det kan have forskellige betydninger. Derfor er det væsentligt at inddrage de forskellige definitioner, for at sætte information overload i perspektiv til finansiel rapportering. Der sker her en indsnævring med det formål at skabe en klar definition af, hvad der forstås ved information overload i denne undersøgelse. Dernæst vil nogle af konsekvenserne af information overload i regnskabsinformationer blive analyseret, hvilket gøres med udgangspunkt i de kvalitative karakteristika, der fremgår af IASBs begrebsramme. Slutteligt vil noternes bidrag til information overload blive diskuteret. Herunder betydningen af den konstante forøgelse af krav til noteoplysninger under IFRS Information overload generelt Mængden af information i samfundet i dag er større end nogensinde før i historien. Samtidig med det stiger mængden af information hurtigere end nogensinde. I august 2010 på Techonomy konferencen i Lake Tahoe, Californien, påstod Googles bestyrelsesformand og daværende administrerende direktør, Erik Schmidt, at der i 2003 blev produceret lige så meget information i verden i løbet af to dage, som der var blevet skabt i alt siden menneskets opståen og frem til svarende til 5 exabytes 2 data (Seigler, 2010). Dette er blot et eksempel på, hvorfor mange forskellige videnskabelige skoler er interesseret i problematikken. Informationsvidenskaben har naturligvis forestået mange empiriske og teoretiske undersøgelser af emnet. Den videnskabelige litteratur om emnet går tilbage til 1960 erne, hvor især Ackoff (1967) skabte opmærksomhed omkring mængden af information, da han argumenterede imod antagelsen 2 1 exabyte svarer til 1. mia. gigabytes. Side 31 af 107

34 3. Kritik af den nuværende rapportering om, at en af de væsentligste opgaver for designere af Management Information Systems, var at skaffe mere relevant information til ledelsen. Som han siger, er det ikke manglen på mere relevant information, der er eller bliver et problem for ledelser, men derimod overfloden af irrelevant information (Ackoff, 1967, s. 147). Der er gennem tiden foretaget meget både empirisk og teoretisk forskning inden for området overload. Desuagtet er der ikke i litteraturen enighed om én enkelt definition. Det kan hænge sammen med den bredde, der har været inden for de teoretiske retninger, der har undersøgt fænomet (Jackson & Farzaneh, 2012, s. 523). Eppler og Mengis (2004) har forsøgt at lave en kort opsummering af nogle af de mest støttede definitioner i litteraturen indtil nu. De er kommet frem til syv hoveddefinitioner, som alle har nogenlunde den samme mening. Dog er der klare indikationer af, hvilken gren af forskningen, de enkelte definitioner stammer fra. (Eppler & Mengis, 2004, s. 328). Især grene som medicin, informations-, virksomheds- og samfundsvidenskab refererer ofte til information overload. Ifølge Butcher (1998) kan begrebet defineres på to måder - enten som 1) at have for meget relevant information i forhold til, hvad man kan assimilere, eller 2) at blive tynget af en stor tilgang af uønsket information, hvoraf noget måske er relevant. Ifølge Feather (1998) kan information overload defineres som det punkt, hvor der er så meget information at det ikke længere er muligt at udnytte informationen effektivt (Edmunds & Morris, 2000, s. 18). Grundlæggende for alle ovennævnte definitioner er, at der på et tidspunkt kan indtræffe et punkt, hvor man som beslutningstager ikke er i stand til at drage fordel af yderligere information, hvad enten denne er relevant eller ej simpelthen fordi, man ikke kan inddrage flere informationer. Der er enighed om, at der er en lang række faktorer, der påvirker risikoen for og graden af information overload. Gennem adskillige undersøgelser, er man nået frem til at faktorerne kan opdeles i følgende syv grupper, som fremgår af tabel 3.1 herunder: Tabel 3.1 Faktorer, der påvirker information overload Faktorer 1. Mængden af information 2. Tid til rådighed 3. Informationens karakteristika 4. Informationens kvalitet 5. Opgaven, der skal udføres 6. Personlige faktorer 7. Informationskilden Kilde: Jackson & Farzaneh, 2012, s Side 32 af 107

35 3. Kritik af den nuværende rapportering Ikke alle faktorer, vil blive gennemgået her, da ikke alle falder indenfor denne undersøgelses fokus. Især den fjerde faktor herover er væsentlig, da informationens kvalitet afgør informationens brugbarhed, hvilket påvirkes af relevansen og validiteten af informationen. Helt tilbage i 1967 understregede Ackoff vigtigheden af at reducere mængden af irrelevant information, og i adskillige undersøgelser siden da, er det konkluderet, at irrelevant information, er den væsentligste bidrager til information overload (Jackson & Farzaneh, 2012, s. 526). I denne undersøgelse vil information overload blive defineret som det punkt, hvor yderligere information vil mindske kvaliteten af beslutninger taget på baggrund heraf, uanset om denne er relevant eller ej. Denne definition tager højde for påvirkningen af beslutninger ved inklusion af irrelevant information Information overload i finansiel rapportering Der er ligeledes foretaget mange undersøgelser af begrebet inden for de mere virksomhedsorienterede skoler, som organisationsteori, regnskabsvæsen og marketing (Eppler & Mengis, 2004, s. 325). Forskere inden for regnskabsvæsen byggede meget af den tidlige forskning inden for området på Scroders artikel Human Information Processing fra En lang række af den tidlige forskning omkring information overload omhandlede den rent konceptuelle del, men blev senere overtaget af en mere empirisk forskning i, hvorvidt mere regnskabsinformation altid resulterer i bedre beslutninger. Den regnskabsmæssige forskning på området er kendetegnet ved, at der er en forsvindende lille del af teoretisk forskning, da definitioner og teoretiske sammenhænge, som nævnt ovenfor, ofte lånes fra lignende forskningsområder som organisationsteori og psykologi. (Schick, et al., 1990 s. 200) En stor del af den senere forskning fra især internationale organisationer inden for regnskabsregulering og revisionsfirmaer tegner alle et billede af en højere eller lavere grad af information overload i finansiel rapportering. Mange steder får den øgede kompleksitet i og det øgede omfang af rapporteringen skylden for, at den overordnede værdi af årsrapporterne i dag er faldende (FRC, 2011, s. 2; KPMG & FERF, 2011, s. 2-3). Der findes mange metoder, som kan benyttes til at sandsynliggøre, at der gennem de seneste år er sket en markant forøgelse i omfanget af finansiel rapportering og kompleksiteten heri. F.eks. benytter EFRAG i diskussionspapiret (2012) udviklingen i antallet af udelukkende kvantitative data i årsrapporten for et stort medicinalselskab, som er steget fra ca. 500 kvantitative informationer i 1990, hvor selskabet for første gang aflagde regnskab efter IAS, til 3408 kvantitative informationer i 2008, hvor undersøgelsen er foretaget. Dette svarer altså til en stigning på ca. 11 % per år i perioden. En del af denne stigning kan, som EFRAG også selv nævner, skyldes den øgede kompleksitet i selskabets omverden og de transaktioner, selskabet foretager, men det Side 33 af 107

36 3. Kritik af den nuværende rapportering er utvivlsomt, at der er kommet langt mere information i de seneste år (EFRAG et al., 2012, s. 16). Som det nævnes i afsnit 2.3.2, er der to fundamentale kvalitative karakteristika, der udgør selve kvaliteten og brugbarheden af årsrapporten - relevans og troværdig præsentation. Information overload påvirker begge disse karakteristika på en række uhensigtsmæssige måder. Der er i litteraturen ingen tvivl om, at især relevansen af årsrapporten tydeligt bliver udvandet ved information overload (EFRAG 2012, s. 17). Dette kommer sig af selve definitionen af information overload, hvoraf det fremgår at meget af den information, der stilles til rådighed for brugeren, netop er irrelevant. Derudover påvirker information overload i finansiel rapportering i høj grad forståeligheden af regnskabet. Det antages i IASBs begrebsramme, at regnskabsbrugerne har en rimelig forståelse for virksomhedsaktiviteter (IASB, 2010, CQ24). Derudover præciserer IASB, at hvis ellers relevant og troværdigt præsenteret information er med til at ødelægge forståeligheden af regnskabet, skal det ikke udelades. Der lægges altså en pligt over på brugerne af regnskabet, som bør holde sig opdateret på regnskabsreguleringen (IASB, 2010, BC2.33). Dette udelukker dog ikke, at meget information kan præsenteres anderledes, hvilket vil kunne medvirke til en klar forøgelse af forståeligheden i finansielle rapporter i dag (FRC, 2009, s ). Så alt i alt har information overload nogle meget negative konsekvenser på brugbarheden af finansielle rapporter. Der er lavet en del empirisk forskning i symptomerne ved information overload (Eppler & Mengis, 2004, s ). Et væsentligt symptom, som mange af resultaterne peger på, er suboptimale beslutninger. Det vil sige, at beslutningerne bliver dårligere, hvis beslutningstageren får for meget information. Selve formålet med finansiel rapportering i dag er netop at give regnskabsbrugerne så godt et grundlag for økonomiske beslutninger som muligt (IASB, 2010, OB2). Hvis information overload bidrager til det modsatte, vurderes IASB at være forpligtet til at påtage sig en opgave med at nedbringe information overload, hvilket de også har påtaget sig Noternes bidrag til information overload Der hersker ikke megen tvivl om, at noterne i regnskaber i dag bærer et stort ansvar for den information overload, der er påvist at være. Herunder vil noternes bidrag til information overload blive gennemgået. Derudover sættes der fokus på, hvorfor noterne er blevet så omfangsrige og komplekse, som de er, samt hvornår regulering af noterne ændres. Ikke nok med, at noterne er den væsentligste bidragsyder til det øgede omfang. De har også en signifikant påvirkning på den øgede kompleksitet i regnskaberne (EFRAG et al., 2012, s. 3; FRC, 2012, s. 4). At kravene til, hvad der skal oplyses i noterne, i dag reguleres gennem hver enkelt standard gør, at hver gang en IFRS standard tilføjes eller opdateres sker der med stor sandsynlighed ydermere Side 34 af 107

37 3. Kritik af den nuværende rapportering ændringer i notekravene. Dette har medvirket til, at mange tilføjelser af yderligere notekrav er blevet retfærdiggjort ved et argument om, at de foreslåede notekrav i den enkelte standard potentielt vil være relevant for regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen (EFRAG et al., 2012, s. 15). Udover reguleringen af selve noterne, falder informationerne i noterne ind under muligheden for at udelade ellers påkrævet information, såfremt det vurderes at være uvæsentligt for brugeren af regnskabet jf. IAS Regnskabsudarbejdere har indtil nu været meget tilbageholdende med at benytte bestemmelsen i IAS 1.31, da de har en generel frygt for problemer med de lokale tilsynsmyndigheder som f.eks. Fondsrådet i Danmark, der ikke vurderes at have samme syn på begrebet væsentlighed (KPMG & CBS, 2012, s ). Der er i dagens regulering ingen definition af det generelle formål med noterne, hvilket kan have en stor negativ effekt på sammenhængen mellem de enkelte noter og selve reguleringen i de enkelte standarder. Der er altså bred enighed om, at der generelt mangler en række generelle principper for noterne. I de seneste år, er der sket markante tilføjelser af nye notekrav. Lovgivere og herunder til dels standardsættere er ofte sat under et mere eller mindre direkte pres for at ændre reguleringen af finansiel rapportering. For at modstå sådan et pres er der noget, der indikerer, at de ofte foretager mere eller mindre gennemtænkte regulative beslutninger, som kan føre uhensigtsmæssige konsekvenser med sig (FRC, 2009, s ). Ny lovgivning tilføjer ikke kun kompleksitet ved nye notekrav, men også ved de øvrige krav, der stilles til selskabers øvrige rapporteringer. I Danmark kan nævnes kravene om CSRrapportering i ledelsesberetning for visse selskaber og de kommende rapporteringskrav om måltal for det underrepræsenterede køn. Sådanne landespecifikke krav, som øger omfanget af rapporteringen, er ligeledes med til at skabe øget kompleksitet samt en mindre sammenlignelighed på tværs af landegrænser. Det, der kendetegner reguleringen af noterne i dag, er, at reguleringen sker via de enkelte standarder, som ofte ændres, når f.eks. medierne tager en historie op, hvorved standardsættere og lovgivere bliver sat under pres for at ændre reguleringen. Derudover mangler der tydeligvis en generel definition af, hvad formålet med noterne er, samt hvordan begrebet væsentlighed skal benyttes i forbindelse med noterne Løsningsforslag Der har tidligere været foretaget indledende handlinger, for at undersøge, hvordan kompleksiteten i og omfanget af noterne kunne nedbringes. F.eks. kom NZICA og ICAS i 2011 efter forespørgsel fra IASB med en række fælles anbefalinger til, hvordan man kunne reducere noterne i Side 35 af 107

38 3. Kritik af den nuværende rapportering IFRS regnskabet til det, der er vigtigt (NZICA & ICAS, 2011). Undersøgelsen vurderes dog at være meget snævert defineret, da denne i meget høj grad fokuserer på notekravene, som findes i de enkelte standarder i dag. Der blev altså slet ikke diskuteret, hvorvidt det ville være anbefalelsesværdigt at se på oplysningerne i regnskaber i et lidt større perspektiv. Et forslag, som er fremkommet fra adskillige sider, og som der på nuværende tidspunkt arbejdes på, er en begrebsramme for noterne. En begrebsramme for noterne har været foreslået adskillige gange fra forskellige sider - f.eks. IASB, EFRAG, ANC, FRC og FASB (IFRS Foundation, 2013c; EFRAG et al., 2012; FASB, 2012). Det menes, at en begrebsramme for noterne vil kunne afhjælpe de ovennævnte problemer med irrelevante og unødvendigt komplekse informationer i regnskaber, især ved at udarbejde en definition af noternes formål samt en øget opfordring til brug af væsentlighed (EFRAG et al., 2012, s. 7-8). Forslaget omkring en begrebsramme for noterne vil ikke blive gennemgået yderligere i dette afsnit, da afsnit 4 er dedikeret til en gennemgribende analyse af EFRAGs diskussionspapir vedrørende netop en sådan begrebsramme, som ligeledes er nærværende undersøgelses fokus Mangel på relevant og sammenhængende information Et andet meget væsentligt kritikpunkt, rejst af mange forskellige interessenter under IASBs forskellige outreach aktiviteter, er manglen på sammenhæng mellem de forskellige krav, der stilles til selskaber rapportering. Derudover mener mange, at regnskabsrapporteringen i dag i alt for høj grad præsenterer historisk information gennem regnskaber for de seneste år, og i for lav grad præsenterer information, der gør det lettere for brugerne at forudsige de fremtidige pengestrømme for virksomheden (KPMG, 2013, s. 8). Flere regnskabsbrugere mener, at problemet med manglende relevant og sammenhængende information er mere presserende og afgørende for værdien af årsrapporten end problemet med for meget og kompleks information. F.eks. udtalte Sandra Peters, leder af Financial Reporting Policy gruppen hos CFA Institute i 2013, at: it is not necessarily the volume of information, but the lack of a comprehensive story, which is where improvements in financial reporting are needed. Investors tell us there is a lack of connecting the dots or pulling things together to communicate a cohesive story about a company s results. (KPMG, 2013, s. 32) Dette giver et indtryk af, at mange af de forskellige interessentgrupper er enige om, at der er fundamentale problemer med den nuværende rapportering, men også at der er uenighed blandt grupperne om, hvad der er det mest væsentlige og påtrængende problem. Der er altså ifølge mange fundamentale problemer med rapporteringen, som ligger udover de tidligere nævnte problemer med information overload i rapporteringen. De væsentligste speci- Side 36 af 107

39 3. Kritik af den nuværende rapportering fikke kritikpunkter omkring manglen på relevant og sammenhængende information gennemgås herunder Hvad er problemet? KPMG (2013) har, i forbindelse med en undersøgelse af, hvordan fremtiden for virksomhedsrapportering ser ud, interviewet en række af de mest betydningsfulde personligheder i udviklingen af rapportering i dag, herunder Hans Hoogervorst, formand for IASB, Mervyn King, formand for IIRC, Stephen Haddrill, direktør i FRC, Russel Picot, Formand for HSBCs Asset and Liability Group og medlem af IIRC samt Sandra Peters, som er formand for CFA Institute. Alle de interviewede giver deres bud på, hvad de mener, er de væsentligste og mest presserende problemer ved den nuværende finansielle rapportering. Der er fra mange sider rejst kritik af udviklingen i virksomhedsrapportering i de seneste år. Mange mener at standardsættere, herunder især IASB, bruger alt for meget tid og for mange ressourcer på at lave små justeringer i reguleringen af den finansielle rapportering, alt imens brugerne efterspørger en mere gennemgribende udvikling af hele konceptet omkring virksomhedsrapportering (KPMG, 2013, s. 4). Herunder er gennemgået en række af de væsentlige kritikpunkter der er rejst. Alle kritikpunkterne hænger mere eller mindre sammen, men de præsenteres særskilt herunder for at øge overskueligheden. Flere af de interviewede nævnte udover nedenstående information overload som et generelt problem. Dette problem er allerede gennemgået i afsnit 3.1, og vil derfor ikke blive analyseret yderligere herunder Manglende sammenhæng Ikke alle er enige om, at der er for meget information i regnskaberne i dag jf. udtalelsen fra Sandra Peters herover. Der er langt større enighed om, at der generelt mangler sammenhæng i de informationer, selskaber i dag leverer til offentligheden. Virksomhedsrapporteringen og i særdeleshed den finansielle rapportering i dag giver et rigtig godt indblik i, hvordan selskabets situation er i dag, og hvordan den har været. Derudover er den finansielle rapportering eminent til at give de påkrævede oplysninger for at kunne leve op til de respektive compliance regler, der er i dag. Dog har den betydeligt flere problemer med at levere én samlet fortælling om, hvordan det går selskabet som helhed udover de finansielle resultater (KPMG, 2013, s. 19). Dette synspunkt bakkes op af bl.a. Neri Bukspan, Standard & Poor s Ratings Services, som mener, at det der er behov for ikke er standardiserede tabeller, men derimod mere information om, hvordan selskabets ledelse mener, det går især set i forhold til selskabet KPI er (KPMG, 2013, s. 8). Side 37 af 107

40 3. Kritik af den nuværende rapportering Derudover er mange selskaber i andre lande begyndt at udarbejde særskilte CSR-rapporter eller ESG (Environmental, Social and Governance) rapporter, som de ofte kaldes. Det gør, at der ofte ikke er sammenhæng mellem de forskellige rapporter, hvilket medvirker til, at det for brugerne kan være næsten umuligt at danne sig ét samlet indtryk af virksomheden, og deraf udlede virksomhedens samlede værdiskabelse på kort, mellemlang og lang sigt (KPMG, 2013, s. 28) Manglende CSR- og anden rapportering Som nævnt ovenfor er der et generelt ønske om en mere komplet fortælling om og af virksomhederne. Herunder et yderligere ønske hos brugerne om rapportering af CSR, strategi og ledelse af selskabet generelt. Dette har resulteret i, at der af mange nu bliver udarbejdet yderligere rapporter og leveret yderligere information end det, der er påkrævet. Når der alligevel ofte udarbejdes yderligere rapporter, er der ifølge mange interessenter ingen grund til ikke at inkludere rapporterne direkte i den udarbejdede virksomhedsrapportering. Der bør altså inkluderes flere, ikke-finansielle elementer i virksomhedsrapporteringen, end der er i dag. Julia Hudson, UBS, mener f.eks., at hvis alle virksomhedsrapporter i dag startede med en strategisk redegørelse og analyse, ville der ikke herske megen tvivl om, hvilken yderligere rapportering, der vil være relevant for den enkelte virksomhed. Ifølge Hudson er der i dag alt for stor fokus på små (ofte irrelevante) reguleringer, gevinster og tab i stedet for at fokusere på det store billede - der er tale om en decideret short-termism (KPMG, 2013, s. 28). Fra flere sider, er der dog blevet udtrykt en bekymring om, at den finansielle rapportering risikerer at blive udvandet, hvis virksomhedsrapporteringen fyldes med for meget ikke-finansiel rapportering. Dog vil dette blive et spørgsmål om at få inkorporeret den ikke-finansielle rapportering på en passende og integreret måde. Ydermere er der et ønske fra mange sider om øget rapportering om virksomheders forretningsmodel og risikostyring. Rapporteringen i dag indeholder ofte lange beskrivelser af mere eller mindre generiske risici, som virksomheden er udsat for. Disse ofte meget lange og uoverskuelige noter, vurderes at have behov for en væsentlig opgradering. Derudover er der et øget ønske om, at virksomheder rapporterer omkring deres forretningsmodel og generelle value drivers Manglende fremadskuende information Mervyn King, formanden for IIRC, har beskrevet den nuværende rapporteringsmodel, som det at køre på en snørklet vej, mens man navigerer ved kun at kigge i bakspejlet. Ved kun at kigge på de historiske finansielle informationer, som i dag indgår i virksomhedsrapporteringen, er det så godt som umuligt for investorer at vurdere risici og den fremtidige retning for virksomheden på både kort og lang sigt (KPMG, 2013, s. 14). Side 38 af 107

41 3. Kritik af den nuværende rapportering Den holdning deles af mange interessenter, men der er også grupper, som mener, at det vil skabe mange utilsigtede problemer, at inkludere for meget fremadskuende informationer. Især revisorerne har bekymringer om, hvorvidt fremadskuende informationer er mulige at revidere i samme grad som de nuværende historiske informationer. Ifølge Brian Hunt, CPAB, vil dette kræve store ændringer i den måde, revisioner foregår på i dag, og den sikkerhed der gives i forbindelse med forskellige dele af virksomhedsrapporteringen (KPMG, 2013, s. 30). Der er dog også kritik af udmeldingerne fra udarbejderne og revisorerne om, at det vil være svært at komme med brugbar fremadskuende information. I dag benyttes der allerede fremadskuende informationer i f.eks. vurderingen af nedskrivningsbehov. Dog vil den øgede mængde af fremadskuende informationer kræve et betydeligt uddannelsesbehov hos revisorer vedrørende værdiansættelser og lignende. Samlet set er der altså en række meget væsentlige kritikpunkter vedrørende den nuværende rapportering, som kan summeres som manglen på relevant og sammenhængende information, som ikke fremgår af rapporteringen i dag. Der er af IIRC foreslået en løsning på disse problemer - integreret rapportering. Dette løsningsforslag gennemgås herunder Løsningsforslag Der er på globalt plan flere projekter, hvis formål er at lave markante ændringer til den nuværende virksomhedsrapportering for derved at forbedre værdien af rapporteringen markant. Mange af disse projekter har haft et stort fokus på ansvar og bæredygtighed. Projekterne vil ikke alle blive gennemgået herunder, men alene projektet med udarbejdelse af en begrebsramme for integreret rapportering vil blive præsenteret og analyseret. Dette skyldes, at udviklingen af integreret rapportering er støttet af alle de mest betydningsfulde organisationer inden for udviklingen af virksomhedsrapportering i dag, og projektet forventes at få stor effekt på den fremtidige virksomhedsrapportering Integreret rapportering og IIRC I august 2010 stiftede A4S og GRI The International Integrated Reporting Council (IIRC) med det formål, at skabe én globalt accepteret begrebsramme for rapportering af bæredygtighed (A4S & GRI, 2010, s. 1). I denne første definition af formålet med integreret rapportering er der altså et klart fokus på bæredygtighed. 3 Eksempler på organisationer, der er involveret i udviklingen af integreret rapportering: IASB, FASB, IFAC, A4S, GRI, IOSCO, AICPA, Deloitte, Ernst & Young, KPMG, PwC samt Verdensbanken (www.theiirc.org). Side 39 af 107

42 3. Kritik af den nuværende rapportering Der var et stort fokus på ikke blot at øge mængden af informationer i regnskaber, men omstrukturere og ændre informationer således, at det giver et bedre, mere holistisk billede af den enkelte virksomhed. I forbindelse med udgivelsen af det første diskussionspapir fra IIRC (2011) blev definitionen af integreret rapportering ændret en smule, således at bæredygtigheden røg i baggrunden, og nu var der fokus på væsentlig information fra strategi, ledelse, performance, og fremtidsudsigter, dog stadig set i lyset af den kommercielle, sociale og miljømæssige kontekst (IIRC, 2011, s. 2). I den nyeste definition af integreret rapportering er der lagt vægt på, at integreret rapportering er en proces som resulterer i en kommunikation omkring virksomhedens værdiskabelse over tid. Det kan sammenfattes, at integreret rapportering omhandler en bredere og mere sammenhængende kommunikation af de væsentlige dele af virksomheders strategi, ledelse, performance og fremtidsudsigter, der leder til værdiskabelse over kort, mellem og lang sigt (IIRC, 2013a, s. 8). De fundamentale koncepter i integreret rapportering kan opsummeres som 1) forskellige typer af kapital, 2) organisationens forretningsmodel og 3) værdiskabelsen over tid. Disse tre er, som de også betegnes, yderst fundamentale for integreret rapportering. Den nuværende model for virksomhedsrapportering lægger næsten udelukkende vægt på finansiel kapital. Dette gør integreret rapportering op med, da der vurderes at være behov for et indblik i, hvordan virksomheder generelt benytter og påvirker andre former for kapital. IIRC foreslår, at man opdeler sine kapitaler i en finansiel, produceret, intellektuel, social og naturlig kapital (IIRC, 2013a, s.11-14). Derudover lægges der op til, at virksomheder skal rapporterer om deres forretningsmodeller. Dette er igen af hensyn til de brugere, som vurderes af IIRC som værende de primære brugere af integreret rapportering, investorerne. For at kunne foretage en gennemgribende analyse af virksomheders mulighed for at skabe værdi på kort mellem og lang sigt er det væsentligt at kende virksomhedens forretningsmodel (IIRC, 2013a, s ). Det helt centrale element i integreret rapportering er det øgede fokus på værdiskabelsen i den enkelte virksomhed. Da der hovedsageligt udarbejdes rapportering til investorer, er den væsentligste værdi af finansiel karakter. Her menes integreret rapportering dog at have en stor fordel, for hvor den nuværende rapportering fokuserer udelukkende på finansiel værdi, kan integreret rapportering ligeledes give informationer om den finansielle værdiskabelse, men dette sker samtidig med, at man kan se, om det sker på bekostning af f.eks. human eller naturlig kapital, hvilket muligvis vil give brugbare informationer for brugerne (IIRC, 2013a, s. 16). Side 40 af 107

43 3. Kritik af den nuværende rapportering Sammenligning af traditionel og integreret rapportering IIRC har opsummeret, hvad de primære forskelle ved den nuværende rapporteringsmodel og modellen for integreret rapportering. Forskellene er opsummeret i tabel 3.2 herunder: Tabel 3.2 Sammenhæng mellem traditionel og integreret rapportering Nuværende model Tankegang Isoleret Integreret Integreret model Forvaltning Finansiel kapital Alle former for kapital Fokus Fortid, finansiel Fortid og fremtid, sammenhængende, strategisk Tidshorisont Kort sigt Kort, mellem og lang sigt Tillid Snævre præsentationskrav Større gennemsigtighed Tilpasning Regelbaseret Tilpasselig til individuelle omstændigheder Omfang Lang og kompleks Kortfattet og væsentlig Præsentation Papirbaseret Teknologibaseret Kilde: IIRC, 2011, s. 9. Som det ses af tabellen, er der behov for væsentlige ændringer i, hvordan man tænker om virksomheders rapportering i dag. Ifølge IIRC, er der behov for, at der frembringes en langt mere integreret tankegang - ikke kun i forbindelse med rapportering, men i hele den måde, man leder virksomheder på. Det er noget af det, integreret rapportering forsøger at hjælpe til med. Derudover er fokus meget bredere end ved den nuværende rapportering, da der inddrages mange af de elementer, som enten kræves rapporteret af nationale myndigheder eller som rapporteres på frivillig basis, fordi informationerne efterspørges af brugerne. Dette kan f.eks. være rapportering omkring ledelse af selskabet eller dens påvirkning på samfund og miljø (CSR-rapportering) Hvor langt er man med projektet? Der arbejdes intensivt på udarbejdelsen af begrebsrammen for integreret rapportering. Det nuværende consultation draft har en høringsperiode, der løber til den 15. juli Dette consultation draft bygger på en række allerede foretagne interaktioner med en lang række interessenter. Selvom der endnu ikke eksisterer en færdig begrebsramme for integreret rapportering, er der allerede flere steder taget handling og påbegyndt en proces med udbredelsen af integreret rapportering ved at introducere variationer, som kan medhjælpe hertil. Derudover har IIRC igangsat et pilotprojekt for integreret rapportering, hvor bl.a. de danske selskaber Novo Nordisk A/S og Vestas Wind Systems A/S deltager (IIRC, 2013b). Derudover har især Sydafrika gjort meget for at implementere og foretage undersøgelser af integreret rapportering. Side 41 af 107

44 3. Kritik af den nuværende rapportering 3.3. Sammenhæng mellem projekterne Man kan spørge sig selv, hvorfor IASB vælger at sætte fokus på en begrebsramme for oplysningerne i noterne i IFRS regnskaber, hvis IASB alligevel har en intention om at støtte projektet omkring udviklingen af en begrebsramme for integreret rapportering. I dette afsnit vil de to projekter blive sat i perspektiv, og sammenhængen mellem dem analyseret Fokusområder Figur 3.1 herunder illustrerer de to hovedproblemer, som er beskrevet i afsnit 3.1 og 3.2 herover. Problemerne kan ses som forskellen på, hvad den nuværende rapportering leverer, samt hvad der reelt ønskes af brugerne. Figur 3.1 Sammenhæng mellem den nuværende og den ønskede rapportering Kilde: Egen tilvirkning. Der er i dag informationer i rapporteringen, som ikke ønskes i den fremtidige rapportering, hvorfor denne information er irrelevant for brugerne. Der er derudover en stor del af den nuværende rapportering, som ligeledes forventes overført til en fremtidig rapporteringsmodel uanset om det bliver integreret rapportering eller en anden model. Ydermere er der efterspørgsel efter en væsentlig mere omfangsrig og vidtrækkende rapportering, som forventes at kunne leveres af integreret rapportering. Projektet med at udvikle en begrebsramme for noterne under IFRS har til formål at forbedre kvaliteten af noterne, herunder at mindske information overload. Der er altså tale om et, i forhold til projektet med udviklingen af integreret rapportering, forholdsvis snævert fokus. Projektet med at udarbejde en begrebsramme for integreret rapportering har, som nævnt ovenfor, til formål at skabe en ramme for en bredere virksomhedsrapportering. Dette fokus er væsentligt bredere og endda bredere end hele IFRS universet. IASB argumenterer for, at projektets gyldighed ikke undermineres af arbejdet i IIRC, da efterspørgslen af og forståelsen for relevant information og præsentation heraf ikke bliver mindre Side 42 af 107

45 3. Kritik af den nuværende rapportering væsentligt af en eventuel overgang til integreret rapportering (EFRAG et al., 2012, s. 18). Denne udtalelse, skal ses i lyset af, at IASB naturligvis under ingen omstændigheder vil lave en udtalelse, hvori de erklærer et af deres egne projekter for irrelevant. IIRC har selv udarbejdet et Background Paper (2013) vedrørende væsentlighed. I dette baggrundspapir bliver begrebet væsentlighed i forbindelse med integreret rapportering defineret og diskuteret. Der vurderes at være en vis inkonsistens i, at IASB/EFRAG og IIRC begge undersøger begrebet og præsentationen, hvorved der er en underliggende risiko for, at der vil forekomme væsentlige forskelle i brugen af begrebet Fremtiden Den 4. februar 2013 underskrev IIRC og IASB et aftalememorandum, hvori de erklærede, at begge parter fremover vil promovere og arbejde for en øget harmonisering af den globale regulering af virksomhedsrapportering (IIRC & IFRS Foundation, 2013). Derudover har IASB adskillige medlemmer i IIRCs forskellige organer, hvorved IASB har en betydelig indflydelse på og indsigt i, hvad der sker i IIRC. Dette er et tydeligt tegn på, at IASB sammen med en lang række øvrige organisationer verden over, vil samarbejde om en bredere og mere integreret virksomhedsrapportering fremover. Der er dog intet, der tyder på, at IASB stopper udviklingen af de nuværende IFRS standarder Opsummering Der er en lang række kritikpunkter, som jævnligt fremsættes, ved den nuværende rapporteringsmodel. Disse punkter kan opdeles i følgende to hovedkategorier: 1) for meget irrelevant information og 2) mangel på relevant og sammenhængende information. Der har længe været diskussioner om en decideret information overload i finansiel rapportering. Tilføjelsen af noter på noget, der ligner ad hoc basis, har medvirket til at den detaljerede regulering i de enkelte IFRS standarder øger informationsmængden og -kompleksiteten så meget i regnskaber, at værdien falder gennem en mindsket relevans og forståelighed af regnskaberne.på den anden side, er der en generel mangel på relevant information. De to problemer er ikke modsigende, da det giver et billede af, at der generelt blandt brugerne er et ønske om andre informationer end det, der leveres i dag. Der er stor konsensus om, at der ikke er behov for mere information. Det, der er behov for, er blot en anden information. Der er to problemer, der skal løses. Den irrelevante information skal elimineres og den yderligere relevante information skal inkluderes. I næste afsnit gennemgås EFRAGs diskussionspapir omkring en begrebsramme for noterne under IFRS. Der fokuseres altså udelukkende på problemet med den irrelevante information i noterne i dette projekt. Side 43 af 107

46 AFSNIT 4 En begrebsramme for noterne 4. En begrebsramme for noterne Afsnit 2 Finansiel rapportering i dag (2) Afsnit 3 Kritik af den nuværende rapportering Afsnit 3.1 For meget irrelevant information (3, 4) Afsnit 3.2 Mangel på relevant, integreret information (7) Afsnit 4 En begrebsramme for noterne (5) Afsnit 6 Anbefalinger til IASB (6) Afsnit 5 Projektets konsekvenser (5, 6) Afsnit 7 Konklusion (1, 7) I afsnit 4 foretages en dybdegående analyse af EFRAGs diskussionspapir. De væsentligste tiltag analyseres og diskuteres enkeltvis, hvorimod den endelige vurdering af påvirkningen på kvaliteten af finansiel rapportering findes i afsnit 5. Slutteligt behandles vigtigheden af adfærdsændringer blandt samtlige implicerede aktørgrupper. Side 44 af 107

47 4. En begrebsramme for noterne Afsnit 2 og 3 omhandler den overordnede regulering af finansiel rapportering og sætter fokus på to væsentlige kritikpunkter i - for meget irrelevant og manglende relevant og sammenhængende information. I afsnit 2 argumenteres der, gennem en brugerundersøgelse og overvejelser i forbindelse med IASBs nye begrebsramme for, at årsrapporten stadig har stor betydning på trods af nye bevægelser mod integreret rapportering og alternative informationskilder. Den resterende del af undersøgelsen tager udgangspunkt i problemet med information overload, samt hvordan EFRAG foreslår at løse dette via en begrebsramme for noterne, som har til formål at forbedre kvaliteten af noterne. Det sker på baggrund af et diskussionspapir udsendt af EFRAG, ANC og FRC (2012) suppleret med yderligere rapporter, der behandler emnet. Indledningsvist præsenteres organisationen EFRAG og hvilken sammenhæng denne har til IASB, samt hvor langt man er i processen med at udarbejde en begrebsramme for noterne. Herefter følger en opsummering af, hvilke eksakte problemer, diskussionspapiret forsøger at løse. Dernæst behandles EFRAGs forslag til en begrebsramme for noterne, der skal have indvirkning på flere områder i den finansielle rapportering. Herunder en definition af noternes formål, en inddeling af brugernes behov i notekategorier, samt en diskussion af mulige tilgange til at sætte oplysningskrav. Derefter følger en analyse af den praktiske anvendelse af væsentlighedsbegrebet, samt hvordan årsrapportens noter kommunikeres. EFRAG (2012, s. 7-8) mener, at vigtige elementer for projektet er: 1. afklare formålet med noterne, 2. udvikle principper til identifikation af, hvilken information, der skal inkluderes i noterne, 3. overveje udformningen af oplysningskrav, 4. styrke anvendelsen af væsentlighedsbegrebet samt 5. formulere hovedelementerne i effektiv kommunikation, som kan anvendes i noterne. Det er altså ikke et eksplicit mål, at nedbringe omfanget af det voksende noteapparat. Formålet er at forbedre kvaliteten af noterne, hvilket forventes at resultere i en reduktion af noternes omfang (EFRAG et al., 2012, s. 17). Afsnit 4 analyserer og diskuterer diskussionspapiret indgående. Forslagenes påvirkning på kvaliteten af finansiel rapportering og information overload vurderes i afsnit 5. Side 45 af 107

48 4. En begrebsramme for noterne 4.1. EFRAGs diskussionspapir Diskussionspapiret er udarbejdet af bl.a. the European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). EFRAG er en privatorganisation, som repræsenterer de væsentligste private grupper, der har interesse i regnskabsreguleringen i Europa. Organisationen er etableret som et uafhængigt, teknisk rådgivende organ for Europa-kommissionen (EFRAG, 2013; Fedders & Steffensen, 2009, s. 41). En stor del af arbejdet går ligeledes med proaktive aktiviteter som grundlag for bidrag til udviklingen af IFRS standarder. Det er netop her, samarbejdet med ANC og FRC er udmundet i diskussionspapiret omkring en begrebsramme for noterne (EFRAG, 2010, s.1-2). På nuværende tidspunkt har EFRAG, ANC og FRC udgivet diskussionspapiret, interessenterne er kommet med deres svar og høringsfristen er udløbet. Diskussionspapiret har til formål at stimulere en debat om kvaliteten af noterne til årsrapporten. EFRAG har ikke planer om yderligere handlinger og projektets fremtid afgøres nu af IASB, der i januar 2013 afholdt et Disclosure forum (EFRAG et al., 2013, s. 6 & 20). IASB har allerede problemet med disclosure overload på programmet som en del af projektet med at udvikle begrebsrammen for IFRS. Det ser dog ikke ud til, at dette projekt vil skabe ændringer i den nærmeste fremtid, så IASB har besluttet at foretage mere kortsigtede initiativer for at undersøge mulighederne for at forbedre oplysningerne i finansielle rapporter (EFRAG et al., 2013, s. 20) Hvilket problem forsøges løst? Der er bred enighed om, at der er et problem med kvaliteten af noterne i den nuværende regulering, herunder især et problem med information overload. Det er mere uklart, hvad problemet skyldes. Der påpeges dog en række mulige årsager og dermed områder med forbedringspotentiale. Noterne er en vigtig del af brugernes beslutningsgrundlag, men er blevet uhåndterlige pga. deres omfang og kompleksitet. Kvaliteten af oplysningerne er ikke steget i samme takt og er endda muligvis forringet grundet information overload (EFRAG et al., 2012, s. 6). Kompleksiteten i de transaktioner der foretages vokser naturligt med tiden, hvilket smitter af på afrapporteringen. Der påpeges dog, foruden det faktum, en række faktorer, der har indvirkning på omfanget og kompleksiteten af noterne, og dermed kvaliteten. Regnskabsudarbejdelsen afhænger af et komplekst sæt af adfærdsmønstre hos forskellige aktørgrupper, som man forsøger at styre gennem regnskabsregulering. Herunder gennemgås væsentlige mangler i denne relation der kan medvirke til mindre relevant information og dermed dårligere kvalitet af finansiel rapportering. Nuværende standarder indeholder omfangsrige oplysningskrav, og nye krav tilføjes hver gang en standard ændres eller tilføjes i et forsøg, fra standardsætternes side, på at øge gennemsigtig- Side 46 af 107

49 4. En begrebsramme for noterne heden. Noterne er blevet en form for skraldespand for relevant information, hvilket retfærdiggøres med, at den nye information er relevant for brugernes økonomiske beslutninger. Der findes kun minimal vejledning angående skøn i forhold til noteoplysninger, hvilket betyder at påstanden stort set er utestet (EFRAG et al., 2012, s. 6 og 15). En forklaring på denne adfærd kan være at nogle mener flere informationer resulterer i færre finansielle skandaler. Her er noterne, pga. den manglende definition, blevet gjort til depot for brugbar information, som ikke passer ind andre steder. Desuden bruges noterne til at kompensere for mangler i indregnings- og målingsprincipperne. Disse bevægelser har medvirket til at noterne ikke længere er fodnoter til de primære opgørelser, men indeholder meget forskellig information (EFRAG et al., 2012, s. 6). Der findes ingen konceptuel ramme for, hvilken type information ønskes oplyst i noterne. Der er altså ingen overordnet kontrol med, hvordan oplysningskravene i de enkelte standarder udformes. Dette foregår isoleret for hver enkelt standard på ad hoc basis, uden en rød tråd. I stedet for fodnoter til de primære opgørelser, er der blevet tale om et opsamlingssted for information, der ikke er omfattet andetsteds (EFRAG et al., 2012, s ). Den praktiske anvendelse af væsentlighedsbegrebet i forhold til noterne er ligeledes et problemområde. Der er tale om svære skønsmæssige beslutninger, og vejledningen om, hvordan disse skøn skal foretages, er begrænset. Uklarheden om anvendelsen af væsentlighed betyder, at regnskabsudarbejdere og revisorer ikke vil risikere at udelade oplysninger, der af kontrolinstanser betegnes som væsentlig, og dermed få en påtale. Derfor benyttes i vid udstrækning tjeklister, der har udviklet en compliance-mentalitet (EFRAG et al., 2012, s. 6 og 16). Derudover påpeges måden hvorpå noteoplysningerne organiseres og kommunikeres på, som værende forstyrrende for kvaliteten af noterne. Et manglende fokus på, hvordan noterne organiseres betyder, at brugerne har svært ved at navigere rundt i disse, ligesom manglende fokus på kommunikationen mindsker forståeligheden (EFRAG et al., 2012, s. 17). Nogle regnskabsbrugere foretrækker at få så meget information som muligt, men undersøgelser foretaget af FRC (2009), ICAS og NZICA (2011) samt KPMG (2011) viser at omfanget af de nuværende noteoplysninger øger kompleksiteten og muligvis forvirrer mere end de gavner, ved at tilsløre relevant information. Der er bred opbakning til disse undersøgelser, der siger at den øgede mængde og kompleksitet resulterer i information overload, og dermed forringer kvaliteten af finansiel rapportering (EFRAG et al., 2012, s. 17). Ovenfor er der identificeret mulige årsager til denne information overload. I det følgende analyseres, hvordan EFRAG foreslår at reducere information overload ved at udarbejde en begrebsramme for noterne. Side 47 af 107

50 4. En begrebsramme for noterne 4.3. Begrebsrammens struktur Indholdet af noterne påvirkes af en række aktører; standardsættere, udarbejdere, revisorer samt lovgivende myndigheder og kontrolinstanser. Det er adfærden hos disse grupper, man ønsker at påvirke for at forbedre kvaliteten af noteoplysningerne. For at reducere information overload og komme compliance-mentaliteten til livs er det nødvendigt at vurdere alle disse faktorer i et samlet perspektiv. EFRAG har udarbejdet et forslag til en begrebsramme for noterne, der er inddelt i 4 overordnede indsatsområder. Af figur 4.1 nedenfor fremgår strukturen i den foreslåede begrebsramme for noterne. Figur 4.1 Oversigt over EFRAGs begrebsramme for noterne Kilde: EFRAG et al., 2012, s. 19. Den første del har til formål at opbygge en konsistent tilgang til behandling af noteoplysninger. Man ønsker at gøre op med den ad hoc regulering, der hersker i dag, hvor oplysningskrav bliver udarbejdet isoleret for hver standard. Dette gøres ved at klarlægge en definition af noterne. Anden del af begrebsrammen for noterne har til formål, at fastsætte en konsistent principbaseret tilgang til, hvordan oplysningskrav udformes. Herunder skal det afgøres, hvor meget frihed udarbejderne skal have til at foretage egne vurderinger. Den tredje del omhandler den praktiske anvendelse af væsentlighedsbegrebet. Regnskabsudarbejdere, revisorer og kontrolinstanser fejler i at benytte væsentlighedsbegrebet effektivt, hvilket har resulteret i, at udformningen af noterne er blevet en compliance-opgave. Der findes kun Side 48 af 107

51 4. En begrebsramme for noterne minimal regulering af samt vejledning om brugen af væsentlighed. Den ineffektive anvendelse af begrebet gør det til et vigtigt område for forbedringer. Det sidste indsatsområde omhandler kommunikationen af noteoplysninger. Også her er der i dag stor fokus på compliance, frem for den kommunikationsopgave årsrapporten har. Der foreslås kommunikationsprincipper og bedre organisering af noterne for at øge forståeligheden og understøtte de øvrige tiltag. Tilsammen har disse indsatsområder til formål at forbedre kvaliteten af finansiel rapportering, ved at højne relevansen og den troværdige præsentation af noteoplysningerne. Man kan altså ikke betegne information overload alene som et reguleringsmæssigt problem, eller som udelukkende være grundet fejlagtig anvendelse af det nuværende regelsæt. Det er en væsentlig mere kompleks problemstilling, der kræver en indsats på flere områder. I det følgende analyseres de fem væsentligste tiltag EFRAG foreslår indeholdt i en kommende begrebsramme for noterne. Slutteligt i afsnit 4.9 behandles vigtigheden af samarbejde blandt aktørerne for at opnå positive resultater Noternes formål Blandt respondenterne til diskussionspapiret er der stor enighed om, at oplysningskravene i dag er utilfredsstillende. Det skyldes, at oplysningskravene er blevet udarbejdet på ad hoc basis for hver standard. Der findes ikke en underliggende base for, hvilken type information der ønskes i noterne (EFRAG et al., 2013, s. 9). Dette forsøges løst ved at definere et formål med noterne. Nedenfor behandles betydningen af et fundament for noteoplysningerne, hvorefter diskussionspapirets forslag til en definition af formålet med noterne analyseres Et fundament for noteoplysninger Med en begrebsramme for noterne vil man skabe et fundament for noteoplysningerne, der angiver, hvilken type information der ønskes. Dette foreslås gjort gennem en definition af formålet med noterne, hvilket giver standardsætterne en base at arbejde ud fra, når nye oplysningskrav skal udformes. Man forsøger altså at rykke væk fra enkeltstående ad hoc løsninger og hen imod mere sammenhængende regulering. Når der skal dannes et sådant fundament, er det væsentligt at forstå den kontekst, noterne indgår i. I afsnit 2 fremgår det, hvordan noterne er en del af årsregnskabet, som er indeholdt i årsrapporten, der igen er en del af generel finansiel rapportering. Hele denne pakke er en komponent i den samlede virksomhedsrapportering. Dermed skal noteoplysningerne bidrage til at opfylde brugernes behov og leve op til kvalitetskravene for generel finansiel rapportering. Side 49 af 107

52 4. En begrebsramme for noterne En grundig analyse af brugernes behov havde gavnet diskussionspapiret, da dette bør være baggrunden for at formulere et fundament for noteoplysningernes indhold. I fraværet af en sådan analyse vurderes de fremsatte forslag op alene imod IASBs begrebsramme. Historisk set var indholdet i noterne kun fodnoter til de primære opgørelser i årsregnskabet, men grænserne for noternes indhold er siden blevet sløret, hvilket har betydet mere omfangsrige noter (EFRAG, 2012, s. 23). Fodnotefunktionen, hvor noterne benyttes til at opnå en troværdig præsentation af relevante poster i de primære opgørelser, bør ifølge EFRAG stadig være den vigtigste bestanddel af noterne, og dermed en central del af et kommende fundament (EFRAG et al., 2012, s. 21). Reguleringen af noterne i IAS 1.9, 1.10 og 1.12(c) åbner op for, at der kan placeres yderligere information i noterne uden retningslinjer for, hvilken type oplysninger. Deraf opstår diskussionen af hvilke oplysninger der, udover fodnoter, skal være en del af noterne. Når der skal tages stilling til, hvilke informationer der ønskes i noterne, er det vigtigt at tage alternative placeringsmuligheder i betragtning. Det har stor betydning, hvorvidt information, der ikke medtages i noterne, alternativt placeres i en anden revisionspligtig del af årsrapporten, en ikke-revisionspligtig del eller helt fjernes. Diskussionspapirets afgrænsning til kun at omhandle noterne til årsregnskabet gør, at man ved udarbejdelsen af et fundament for noteoplysningerne ikke har overvejet alternative placeringer, hvilket svækker projektet (EFRAG et al., 2012, s. 18). I stedet er det valgt udelukkende at fokusere på noteoplysninger som en selvstændig komponent uden at tage højde for sammenhængen til de øvrige komponenter. Projektets afgrænsning fra at behandle sammenhængen skaber problemer, ved en vurdering af den fremsatte definition af noternes formål. Dette afspejles af at flere respondenter til diskussionspapiret, heriblandt Quoted Companies Alliance (2012, s. 2), udtrykker bekymring for, at man afgrænser sig fra fremadskuende information. De er bekymrede for, at man derved ekskluderer information, der er relevant for brugerne. En sådan diskussion fremkommer, fordi man ikke i diskussionspapiret har adresseret behandlingen af information, som ekskluderes fra noterne. Der er uklarhed om, hvorvidt informationen helt skal udelades, indgå i en ikkerevisionspligtig del af årsrapporten eller indgå et andet sted i den revisionspligtige del. Dette skaber nogle åbenbare komplikationer i forhold til at analysere og vurdere forslaget. Side 50 af 107

53 4. En begrebsramme for noterne Definition af noternes formål Som forslag til et fundament for noteoplysningerne har EFRAG, med udgangspunkt i begrebsrammen og IAS 1, udarbejdet følgende definition af noternes formål: The purpose of the notes is to provide a relevant description of the items presented in the primary financial statements and of unrecognised arrangements, claims against and rights of the entity that exist at the reporting date. (EFRAG et al., 2012, s. 22) EFRAG undlader at beskrive, hvordan denne definition er fremkommet, samt hvilke overvejelser, der ligger bag. Det vanskeliggør en analyse af definitionen, hvilket afspejles i kommentarbrevene, hvor der hovedsageligt udtrykkes stor enighed om, at der er et behov for en definition af noternes formål, men ikke tages stilling til kvaliteten af det konkrete forslag (EFRAG et al., 2013, s. 12). Det definerede formål er meget overordnet, men indeholder to klare afgrænsninger. Definitionen og de uddybende kommentarer lægger fokus på, at informationen i noterne hovedsageligt skal bestå af fodnoter til de primære opgørelser. Derudover bliver der eksplicit, med formuleringen exist at the reporting date lagt vægt på, at informationerne skal stamme fra tidligere transaktioner. Det betyder, at fremadskuende informationer skal udelades af noterne, medmindre, det er oplysninger, som bruges til måling af poster i regnskabet, der opfylder definitionen 4. Her er tale om en forholdsvis klar afgrænsning af indholdet i noterne, som ikke er set før. Med ordet relevant sættes der desuden eksplicit fokus på, at de oplysninger man rapporterer, skal være virksomhedsspecifikke og relevante for regnskabsbrugerne. På trods af disse afgrænsninger kan der dog være uklarheder eksempelvis i forhold til oplysninger og risiko og transaktioner mellem nærtstående parter, hvor dele af informationerne opfylder definitionen, mens andre ikke gør. Ud fra det definerede formål i diskussionspapiret kan der altså udledes følgende tre vigtige pointer for den overordnede regulering af noteoplysningerne (EFRAG et al., 2012, s. 24): 1. Information skal forstærke og forklare poster i det primære årsregnskab. 2. Der skal være fokus på tidligere transaktioner og andre begivenheder, der eksisterer på balancedagen, og fremadskuende information skal derfor udelades. 3. Information skal være virksomhedsspecifik. 4 Eksempelvis kan en tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme medvirke til værdiansættelse af aktiver. Side 51 af 107

54 4. En begrebsramme for noterne 4.5. Notekategorier I afsnit 4.4 blev det gennemgået, hvordan man forsøger at definere et formål for noterne. For at operationalisere dette formål, og identificere hvad der er relevant information, har man endvidere opdelt brugernes behov for noteoplysninger i fire kategorier. Denne opdeling af brugernes behov og sammenhæng til det definerede formål, behandles herunder. Som det var tilfældet med defineringen af noternes formål, er en inddeling af brugernes behov i kategorier afhængig af en grundig analyse af, hvad brugernes behov egentlig er. En sådan analyse er ikke foretaget i den seneste tid eller i forbindelse med dette projekt, hvilket vurderes at sænke validiteten af de fremsatte forslag. En analyse af brugernes behov ligger udenfor denne afhandlings emneområde, og en konkret vurdering af notekategoriernes brugbarhed, kan derfor ikke foretages. I stedet beskrives de foreslåede kategorier, og der hvor diskussionspapiret lægger op til debat, foretages en analyse af problemstillingen. Formålsdefinitionen ovenfor angiver at noteoplysningerne skal indeholde en relevant beskrivelse af regnskabsposter i de primære opgørelser. Som udgangspunkt for at kategorisere relevant information benytter diskussionspapiret IASBs definition af brugbar information jf. begrebsrammens OB2 og OB12-16 (EFRAG et al., 2012, s. 25). Især danner regnskabspostens art grundlag for en inddeling af brugernes behov i fire notekategorier. En oplysning skal falde indenfor en af disse fire kategorier for at den medtages i noterne. De fire relevante notekategorier man har identificeret er som følger (EFRAG et al., 2012, s. 26): 1. Hvilke komponenter regnskabsposten består af 2. For disaggregerede beløb, information om: a. Hvad posten er. b. Hvordan posten passer ind i virksomhedens aktiviteter og finansielle struktur. c. Hvordan posten er blevet redegjort for. Nogle informationer, der er indeholdt i noterne i dag, vil som konsekvens af det fremsatte forslag med fokus på fodnotefunktionen ikke længere være en del af noteapparatet. Derfor foretages i diskussionspapiret en diskussion af, hvorvidt der bør tilføjes yderligere notekategorier omhandlende virksomheden som helhed, risiko samt forvaltning. Fælles for disse tre kategorier er, at de kan indeholde relevante informationer om virksomheden, som ikke indgår i formålsdefinitionen. Denne diskussion har til formål at nå til en afklaring af, hvor grænsen for noternes indhold skal trækkes. Information om koncernstruktur og going concern forudsætninger vurderes af mange, at være nødvendig. Derfor er det foreslået at udvide med en femte kategori indeholdende noter omkring Side 52 af 107

55 4. En begrebsramme for noterne virksomheden som helhed. På den anden side er der en frygt for at en sådan kategori vil udvide noternes omfang for meget. (EFRAG et al., 2013, s. 13). Information omkring risiko kan deles op i tre dele; indregning- og målingsusikkerheder, risiko grundet typen af forretningsaktiviteter og virksomhedens risikovillighed. De to førstnævnte typer risikoinformation indeholdes i formålsdefinitionen, mens den sidste falder udenfor. Derfor lægger diskussionspapiret op til en debat om hvordan man skal behandle oplysninger om risiko. Information, der alene har til formål at oplyse om ledelsens forvaltning af ressourcer, vil ikke indgå i definitionen af noterne. Derfor lægges der ligeledes op til debat om, hvordan man vil adressere dette (EFRAG et al., 2012, s ). En mulig afgrænsning af noternes indhold er at fastholde det definerede formål og tilhørende notekategorier, for dermed at fastholde karakteren af fodnoter. Det giver en klar definition af, hvilken type oplysninger der skal forefindes i noterne. For at adressere placeringsproblematikken kan der samtidig eksempelvis tilføjes en yderligere komponent til årsregnskabet benævnt Anden relevant information eller lignende. Her kan information, der findes i noterne i dag, men ikke opfylder definitionen, placeres midlertidigt. I fremtidige projekter skal det være af høj prioritet at finde alternative placeringer til information i denne gruppe. På denne måde vil noterne have en klart defineret rolle, og brugerne ved, hvilken information, der findes her, hvilket forbedrer forståelsen af regnskabet Tilgange for standardsættere Afsnit 4.4 og 4.5 ovenfor omhandler, hvordan indholdet af noterne kan reguleres. I dette afsnit behandles måden hvorpå standardsætterne kan udforme oplysningskrav til udarbejderne gennem regnskabsstandarder. Da det er adfærd, man forsøger at ændre på, spiller det en vigtig rolle, hvordan der stilles krav til regnskabsudarbejderne, og hvordan beslutningskompetencen uddelegeres. Der opstilles i diskussionspapiret en række generelle principper og retningslinjer, som standardsætterne altid bør følge. Disse behandles i afsnit Herefter vil der i afsnit følge en analyse af de fem mulige tilgange, som diskussionspapiret fremsætter. De strækker sig fra en meget principbaseret regulering for regnskabsudarbejderne til en mere detailreguleret. Slutteligt i afsnit analyseres diskussionspapirets oplæg til at arbejde med et differentieret noteoplysningsparadigme. Side 53 af 107

56 4. En begrebsramme for noterne Generelle principper Uanset tilgang til det at sætte oplysningskrav i standarderne, er der nogle generelle principper, som standardsætterne bør følge. Oplysningskrav skal udvikles og retfærdiggøres på samme vilkår indregning og måling. Noterne skal altså ikke fungere som en skraldespand for relevant information, der ikke opfanges andetsteds men have et selvstændigt kontrolleret indhold. Konsistens i forhold til hvor specifikt oplysningskrav stilles, er ligeledes et væsentligt element i standardsætternes arbejde. Derfor er det vigtigt i en begrebsramme for noterne at fastsætte en generel tilgang til, hvordan der skal sættes oplysningskrav i standarderne. Her er det diskussionspapirets udgangspunkt, at man så vidt muligt skal stræbe efter principbaserede løsninger frem for detailregulering. De oplysningskrav, der stilles, skal desuden være proportionale med regnskabsbrugernes behov, og der skal være en rimelig afvejning af omkostningerne ved at fremskaffe information, og dens nytte for brugerne. Dette afstedkommer en diskussion af, hvorvidt man bør inkorporere et differentieret noteoplysningsparadigme (EFRAG et al, 2012, s. 38) Mulige tilgange I dette afsnit analyseres de mulige tilgange for standardsætterne i forbindelse med fastsættelsen af oplysningskrav. Den væsentligste forskel mellem tilgangene er oplysningskravenes detaljeringsgrad. Mulighederne spænder fra en variant af den detailregulering, der kendes fra i dag til en tilgang, hvor regnskabsudarbejderne har væsentligt større skønsmæssige opgaver. Hver tilgang har sine fordele og ulemper, som i det følgende analyseres. To centrale dilemmaer i forhold til valg af tilgang er, i hvor høj grad aktørerne er i stand til at foretage disse skønsmæssige beslutninger, samt en afvejning af i hvor høj grad man ønsker specifikke informationer på bekostning af mindre sammenlignelighed. Herunder i tabel 4.1 fremgår diskussionspapirets fem forslag, som analyseres enkeltvis nedenfor. Slutteligt opsummeres de væsentligste fordele og ulemper for hvert forslag i tabel 4.2. Tabel 4.1 Mulige tilgange Afsnit Tilgang Udarbejderne vurderer, hvad der skal oplyses Udelukkende formål med noteoplysninger i hver standard Principbaseret Oplysningskrav på industriniveau Ét fælles sæt oplysningskrav Detailreguleret Særskilte oplysningskrav i hver standard Kilde: EFRAG et al., 2012, s. 39. Side 54 af 107

57 4. En begrebsramme for noterne Udarbejderne vurderer, hvad der skal præsenteres Denne tilgang er det mest principbaserede forslag til reguleringen af oplysningskravene. Ansvaret for at vurdere hvad der er relevant, er altså overladt til udarbejderne. Dette forslag er baseret på den præmis, at udarbejderne er i den bedste position til at skønne, hvad der er relevant i forhold til den enkelte virksomhed. Derfor skal de have lov til at fortælle den historie, som de mener bedst beskriver virksomheden (EFRAG et al., 2012, s. 39). De fraværende specifikke oplysningskrav kan medvirke til en mindre grad af compliancementalitet, da aktørerne i stedet er tvunget til at foretage de skøn, da man ikke har faste regler at læne sig op af (EFRAG et al., 2012, s. 39). Der vurderes dog at være en risiko for, at best practice kan udvikle sig til nye tjeklister, hvorved compliance-mentaliteten opretholdes. En principbaseret regulering vil dog stille store krav til de aktører, der arbejder med standarderne. Især udarbejderne, men også revisorer og kontrolinstanser vil blive mere udfordret. I fraværet af specifikke krav som et startsted for udformningen af noterne, skal udarbejderne kunne retfærdiggøre hver enkelt vurdering om inklusion eller udeladelse af information (EFRAG et al., 2012, s. 39). En sådan retfærdiggørelse burde der i princippet også være krav om, at de kan give i dag. Det er tillige vigtigt at tage højde for om udarbejderne har kompetencen til at udøve de skøn, der uddelegeres til dem. Hvis denne tilgang kan implementeres med succes, vil man i høj grad opnå virksomhedsspecifikke oplysninger, hvilket er et vigtigt formål for indholdet af noterne (EFRAG et al., 2012, s. 2). Til gengæld vil man opleve en signifikant reduktion i sammenligneligheden (EFRAG et al., 2012, s. 40). Jo friere regulering til at fortælle en virksomheds historie, jo mindre sammenlignelighed vil det medføre. Dette er en afvejning, man er nødt til at acceptere, og det er valgt i diskussionspapiret at målet er virksomhedsspecifikke oplysninger frem for sammenlignelighed. En virksomhedsledelse kan have incitament til at skjule negativ information. Der er ifølge EFRAG risiko for at en friere regulering for udarbejderne vil give disse bedre muligheder for at undlade ufordelagtig information og dermed handle i modstrid med brugernes interesse (EFRAG et al., 2012, s. 40). På den anden side kan information overload medvirke til at drukne relevant information i mængden. Da reguleringen skal sikre at alt væsentligt information medtages, kan der argumenteres for information overload er en bedre mulighed til at skjules negativiteter Udelukkende formål med noteoplysninger i hver standard En anden tilgang er hvor standardsætterne opstiller oplysningsformål i hver standard. Der er tale om en mellemvej mellem den principbaserede regulering og den nuværende detailregulering (EFRAG et al., 2012, s. 40). Der vil altså stadig være en høj grad af frihed og ansvar i forhold til Side 55 af 107

58 4. En begrebsramme for noterne relevansvurderingen, der uddelegeres til udarbejderne. Dog opstilles der fra centralt hold nogle generelle retningslinjer for indholdet. I nyere IFRS-standarder har man taget skridt mod denne form for regulering. Man har fastholdt de detaljerede oplysningskrav i standarderne, men man har desuden tilføjet et overordnet formål med oplysningerne for hver enkelt standard. Som eksempel kan nævnes IFRS 11 Joint Arrangements, hvis oplysningskrav findes i IFRS 12 Disclosure of Interests in Other Entities. Her er det overordnede formål med noteoplysningerne til IFRS 11 defineret, hvorefter der følger to siders detaljerede krav (IFRS ). Man har altså inkluderet et overordnet formål for oplysninger i standarden, men IASB har valgt at bevare detailreguleringen. Der er fare for, at en sådan benyttelse af noteformål i kombination med detaljerede krav vil fungere som en catch-all foranstaltning i stedet for at fungere som et filter, der sikre at kun relevant og virksomhedsspecifik information medtages i noterne (EFRAG et al., 2012, s. 40). På denne måde kan udarbejderne blive stillet til ansvar for at udelade relevant information, der ikke er krævet gennem detailregulering. Dermed kan definitionen af et formål bevirke, at der medtages mere irrelevant information, grundet et forsigtigshedsprincip hos udarbejderne, der ikke ønsker påtaler fra kontrolinstanserne. Diskussionspapirets forslag er at indarbejde sådanne overordnede noteoplysningsformål i de enkelte standarder og fjerne al detailregulering. I tilfældet med oplysningskravene til IFRS 11, der står formuleret i IFRS 12, vil det betyde at afsnit i standarden skal fjernes, som dermed afkortes betragteligt. I bilag 1 er det illustreret, hvordan oplysningskravene til IFRS 11 vil blive modificeret, hvis man følger denne tilgang til at stille oplysningskrav. At der kun er en overordnet regulering betyder, at udarbejderne har en vis fleksibilitet til at sikre virksomhedsspecifik information. Samtidig sætter noteoplysningsformålene en ramme for, hvilken type information, der ønskes (EFRAG et al., 2012, s. 40). Ligesom ved den første tilgang gives udarbejderne på denne måde et stort ansvar for at opfylde brugernes behov. De har altså frihed til selv at vurdere, hvad der er relevant, men vil samtidig være nemmere at stille til ansvar, hvis der udelades relevant information. Som det udtrykkes i diskussionspapiret, er det essentielt for denne tilgang, at de definerede formål er tilstrækkeligt præcise og brugbare. Hvis der blot er tale svage generiske formuleringer, vil dette forslag blot være det samme som tilgangen ovenfor, hvor der ingen krav til noterne stilles (EFRAG et al., 2012, s. 40) Oplysningskrav på industriniveau En tredje mulig tilgang er, at der udvikles detaljerede oplysningskrav på industriniveau. Den samme information kan være af større eller mindre betydning afhængig af, hvilken industri en virksomhed befinder sig i (EFRAG et al., 2012, s. 41). Derfor kan en tilgang, hvor oplysnings- Side 56 af 107

59 4. En begrebsramme for noterne kravene reguleres efter industri være en mulighed. Det skal dog noteres at en effektiv håndtering af væsentlighedsbegrebet i de to ovenstående forslag også burde afspejle denne forskel på tværs af industrier. Den øgede detailregulering medfører en mindre grad af frihed for udarbejderne til, at fortælle den historie, de mener, er vigtig. Ansvaret for relevansvurderinger placeres altså i højere grad centralt hos standardsætterne, ligesom det er tilfældet i dag. Det betyder, at der stilles mindre, men stadigt høje krav til udarbejdernes evne til at anvende væsentlighedsbegrebet (EFRAG et al., 2012, s. 45). Detailreguleringen i standarderne vil give standardiserede industrispecifikke oplysningskrav. Dette resulterer i mindre virksomhedsspecifikke oplysninger, som til gengæld vil øge sammenligneligheden indenfor samme industri. En forudsætning for at denne metode kan udføres i praksis er, at der findes en generelt accepteret taksonomi, for inddeling af virksomheder i industrier. Placering af koncerner i en enkelt industrikategori, kan potentielt give problemer. Hvordan skal en koncern, der opererer inden for detailhandel, shipping og ejendomme f.eks. klassificeres? Dertil skal lægges, at det vil betyde en større kompleksitet at indføre forskellige regelsæt afhængig af industri (EFRAG et al., 2012, s. 41) Ét fælles sæt oplysningskrav En fjerde mulig regulering af oplysningskravene er at udvikle et enkelt sæt oplysningskrav, der skal anvendes for alle regnskabsposter. En logisk følge af dette vil være at fjerne oplysningskravene rundt i de nuværende standarder og samle disse i en enkelt oplysningsstandard. Et sådant sæt af oplysningskrav sikrer, at alle regnskabsposter behandles med samme kvalitet. Det vil endvidere simplificere notereguleringen og gøre denne mere stabil. Der vil være vejledning om oplysningskrav selv for områder, hvor der endnu ikke eksistere regnskabsstandarder, ligesom det vil være lettere at tilføje nye oplysningskrav, når standardsætterne identificere nye informationsbehov hos brugerne (EFRAG et al., 2012, s. 41). Anvendelse af denne tilgang forudsætter for det første, at noget information altid vil være relevant, uanset hvilket regnskabspost der behandles. Desuden er det en betingelse at brugerne efterspørger den samme information om alle regnskabsposter (EFRAG et al., 2012, s. 41). Det vurderes ikke tilfældet, hvilket betyder at det ikke er passende at stille de samme oplysningskrav til alle regnskabsposter. Side 57 af 107

60 4. En begrebsramme for noterne Særskilte krav i hver standard Ved denne mest detailregulerede tilgang udformes detaljerede oplysningskrav for hver standard. Af de opstillede muligheder overlades der det mindste skøn til udarbejderne, hvilket betyder mindre virksomhedsspecifikke oplysninger, som ellers er et vigtigt formål med indholdet af noterne (EFRAG et al., 2012, s. 2). På den anden side betyder en højere standardisering at sammenligneligheden forbedres en smule. Detailreguleringen adopterer problemet med compliancementalitet og øger dermed sandsynligheden for, at der medtages irrelevante oplysninger i noterne. Tilgangen vil fastholde den nuværende detailregulering, men der lægges op til ændringer i måden de særskilte krav i standarderne formuleres på (EFRAG et al., 2012, s. 42). Selv ved denne tilgang bevæges reguleringen, med små skridt, hen mod mere principbaserede krav, da man ønsker at gøre ordlyden mindre udspecificeret. ICAS og NZICA har i en 142 sider lang rapport Losing the excess baggage givet deres bud på, hvordan ordlyden i konkrete standarder kan ændres, så kravene bliver mindre specifikke (NZICA & ICAS, 2011). Det handler altså om at udtrykke de samme krav på en mere principbaseret måde. På trods af at der ikke ændres i substansen, kan sådanne små omformuleringer have positive effekter. Ved at ændre tilgang til udformning af oplysningskrav, forsøger man at ændre adfærden hos de involverede parter. En simpel omformulering kan syne af en lille ændring, men på den anden side kan måden hvorpå kravene udtrykkes påvirke adfærden (EFRAG et al., 2012, s. 44) Opsamling af fordele og ulemper Som det fremgår af ovenstående gennemgang, foreslås der i diskussionspapiret vidt forskellige tilgange til at sætte noteoplysningskrav. Tabel 4.2 nedenfor oplister de vigtigste fordele og ulemper ved de enkelte tilgange, der spænder fra en principbaseret regulering til en høj grad af detailregulering i standarderne. Alle forslag forsøger i større eller mindre omfang at gøre op med den herskende compliance-adfærd og bevæge reguleringen i en principbaseret retning hver med deres fordele og ulemper. Der er tale om en afvejning mellem relevans og sammenlignelighed. Derudover ønsker man at give udarbejderne mulighed for at levere virksomhedsspecifikke oplysninger, såfremt de er i stand til at håndtere en mere principbaseret regulering. Side 58 af 107

61 4. En begrebsramme for noterne Tabel 4.2 Fordele og ulemper ved de enkelte tilgange Nr. Fordele Ulemper 1 Virksomhedsspecifikke oplysninger Mindre brug af tjekliste Udarbejderne ved, hvad der er relevant Færre omkostninger til informationsindsamling 2 Øget fleksibilitet Virksomhedsspecifikke oplysninger Fælles ramme for informationstypen Udarbejderne skal stå til ansvar for indhold/udeladelser i noterne 3 Sammenlignelighed inden for industri. Mindre krævende for udarbejdere. 4 Samme grad af kvalitet for alle poster Mere simple og stabile krav Lettere opdatering af oplysningskrav Retningslinjer for områder, uden specifik standard 5 Stor sammenlignelighed Mindre mulighed for at skjule negativiteter Mindst krævende for udarbejdere Kilde: EFRAG et al., 2012, s Større byrde for udarbejdere Mindre sammenlignelighed Større mulighed for at skjule negativiteter Flere omkostninger til validering af information Stiller store krav til formålenes præcision og brugbarhed i praksis. Formål i sammenspil med specifikke krav kan øge mængden af information ( catchall -funktionen). Kræver en generelt accepteret taksonomi i branchen. Øger kompleksiteten, pga. industrispecifikke regnskaber. Ikke virksomhedsspecifik. Antager at noget information altid er relevant. Forudsætter at brugerne har behov for samme oplysninger uanset regnskabspost Ej tilpasset den enkelte virksomhed. Opfordrer til tjeklistementalitet Standardisering, der øger risikoen for at der medtages uvæsentlige oplysninger Et differentieret oplysningsparadigme Nogle argumenterer for at det ikke kan lade sig gøre at levere noteoplysninger der er proportionale med brugernes behov og opfylder cost-benefit betingelsen medmindre man indfører et differentieret oplysningsparadigme (EFRAG et al., 2012, s. 44). Ved en principbaseret regulering hvor udarbejderne effektivt foretager væsentlighedsvurderinger vil man netop opnå informationer, der opfylder disse to betingelser, fordi der automatisk vil blive taget højde for virksomheders forskellighed. Væsentlighedsbegrebet fungerer dog ikke efter hensigten, hvilket betyder at nogle er af den opfattelse at differentierede oplysningsregimer er nødvendige for at opfylde de to betingelser i konkrete tilfælde (EFRAG et al., 2012, s. 45). Diskussionspapiret opstiller der forskellige alternativer til, hvordan man kan differentiere oplysningskravene. Der nævnes en variant, hvor man for hver standard sætter forskellige niveauer af oplysningskrav. Udarbejderne skal for hver regnskabspost vurdere, hvor vigtig denne er i forhold til den konkrete virksomhed, og dermed hvilket niveau af oplysningskrav man skal leve op Side 59 af 107

62 4. En begrebsramme for noterne til. Nogle mener, at det er svært nok at håndtere væsentlighed i dag og denne niveauinddeling blot vil gøre reguleringen endnu mere kompleks (EFRAG et al., 2012, s. 44). Man kunne på den anden side også argumentere for at den ineffektive regulering af væsentlighed i dag behøver udspecificering og at en niveauinddeling kunne fungere som hjælpeværktøj til operationalisering af begrebet. Andre mulige differentieringskriterier, er virksomhedens størrelse og type samt hvilken industri der opereres i (EFRAG et al., 2012, s. 44). Udfordringen ved at benytte differentierede oplysningskrav er at finde passende opdelingskriterier. Nogle mener, at sådanne opdelinger vil lede til arbitrage problemer, og den eneste rigtige måde at regulere på er via et effektivt væsentlighedsprincip. Et sådant ville udmunde i samme resultat (EFRAG et al., 2012, s. 45). I erkendelse af at væsentlighedsbegrebet ikke fungerer optimalt, er en differentieret regulering et forsøg på at opnå fleksibilitet og proportionalitet samt at opfylde brugernes behov, ved ikke udelukkende at læne sig op af et væsentlighedsbegreb der ikke fungerer (EFRAG et al., 2012, s. 45). Der er visse bevægelser hen imod denne form for regulering, da organisationer som IASB, ANC og FRC alle har igangsat initiativer, som eksempelvis IFRS for SMEs for at opnå denne proportionalitet (FRC, 2012, s ) Væsentlighedsbegrebet Udvikling i og udbredelse af begrebet væsentlighed vil utvivlsomt have stor betydning i en kommende begrebsramme for noterne. Korrekt anvendelse af væsentlighed vil alt andet lige resultere i, at informationen i den finansielle rapportering bliver mere relevant. Dette skal ske ved at fjerne irrelevant og inkludere relevant information. Det kræver, at alle aktører forstår begrebet og anvender det på lige vilkår (EFRAG et al., 2012, s. 47). I dag er der markante mangler ved brugen af væsentlighed i praksis. Disse mangler gennemgås herunder, hvorefter EFRAGs forslag til at rette op på problemet behandles Brugen af væsentlighedsbegrebet i dag Som tidligere nævnt, giver IFRS i dag mulighed for at undlade at oplyse om uvæsentlige forhold, som ellers er påkrævet i de øvrige IFRS standarder (IAS 1.31). Dog har den mulighed vist sig kun at blive benyttet i meget ringe omfang. Indtil nu, har der i praksis været langt mere fokus på at inkludere relevant information end at fjerne irrelevant information. Dette kan til dels hænge sammen med, at udarbejderne risikerer sanktioner, hvis man undlader at inkludere relevant information, hvorimod der i dag ikke er samme risiko, hvis man inkluderer irrelevant information. Et yderligere fokus på fjernelsen af irrelevant information, vil forventeligt have en stor effekt på mængden af information i regnskaber. Nogle respondenter har foreslået, at der af en begrebsramme for noterne bør fremgå et eksplicit forbud mod at inddrage uvæsentlig information - dette vurderes dog at være meget vanskeligt at håndhæve (EFRAG et al., 2012, s. 48). Side 60 af 107

63 4. En begrebsramme for noterne Forståelsen af begrebet Ifølge tidligere undersøgelser, er der i dag ikke et problem med selve forståelsen af begrebet væsentlighed. Interessenterne mener stort set alle, at de forstår begrebet, og mange mener, at de forstår den på samme måde. Blandt brugerne af regnskabet er der dog ikke samme enighed om, at alle grupper forstår begrebet på samme måde (ESMA, 2012, s. 6). Regnskabsbrugerne er da også den eneste gruppe af aktører, der i langt overvejende grad ønsker en forbedring af de eksplicitte oplysninger omkring væsentlighed. De mener, at der enten er behov for yderligere afklaring af begrebet bl.a. ved hjælp af yderligere retningslinjer og større overensstemmelse mellem brugen af begrebet i regnskabsvæsen og revision (ESMA, 2012, s. 6) Anvendelsen af begrebet Forskellene i anvendelsen af væsentlighed skyldes til dels, at der er tale om en høj grad af ledelsesmæssige skøn, og at der er tale om forskellige perspektiver på vurderingen alt efter om du er bruger, revisor, kontrolinstans eller udarbejder. Mange beskylder i dag især revisorerne og kontrolinstanserne for, at være skyld i den manglende brug af væsentlighedsbegrebet og især muligheden for at udelade ellers påkrævet information på baggrund af uvæsentlighed jf. IAS Revisorer og kontrolmyndigheder i dag benytter i stor stil tjeklister, når regnskabers noteinformationer revideres. Dette har medvirket til, at udarbejderne langt hen af vejen finder det lettere og mindre risikabelt at opfylde alle oplysningskrav uden hensyn til væsentligheden. Herved mindskes risikoen for non-compliance, og man slipper for at skulle argumentere for udeladelserne (EFRAG et al., 2012, s. 47) Kvantitativ og kvalitativ vurdering For at vurdere om et tal eller en information er væsentlig, bør der tages højde for både kvantitative og kvalitative forhold - altså ikke kun beløbenes størrelse. Det er især gældende ved de mange beskrivelser, som ofte fremgår af noterne (EFRAG et al., 2012, s. 48). Denne holdning deles af alle aktørgrupper, og mange er bange for, at hvis man ser bort fra kvalitative karakteristika i bedømmelsen af væsentlighed, erklæres mange reelt væsentlige informationer for uvæsentlig. Derudover vil en udelukkende kvantitativ vurdering frembringe en højere grad af tjekliste-mentalitet (ESMA, 2012, s. 48). Inden for den videnskabelige litteratur er der foretaget mange undersøgelser af væsentlighedsbegrebet. Der er enighed om, at væsentlighedskriteriet ikke udelukkende skal være kvantitativt eller kvalitativt - alle mener, vurderingen skal ske på baggrund af begge typer af information. Dette underbygges af at der eksplicit i begrebsrammen uddybes at væsentlighed afhænger af arten og størrelsen af posten (IASB, 2010, QC1). Side 61 af 107

64 4. En begrebsramme for noterne Teoretisk set bør man helt se bort fra de kvantitative kriterier. Ifølge IASBs begrebsramme for finansiel rapportering er en fejl væsentlig, hvis den kan 5 influere de beslutninger, brugere tager på basis af den finansielle information (IASB, 2010, QC11). Hvis blot en information er væsentlig for regnskabsbrugeren, må det antages, at brugeren har beløbets relative størrelse med i den betragtning. Derfor kan man se de kvantitative karakteristika som en form for operationalisering af væsentlighedsbegrebet. Alt i alt er der enighed om, at vurderingen af væsentlighed også fremover bør inkludere både kvantitative og kvalitative aspekter. Der er ligeledes et umiddelbart ønske om, at der skal være retningslinjer for anvendelsen af begrebet Retningslinjer for brugen af væsentlighed Ovenfor i afsnit 4.6 er gennemgået forskellige tilgange til reguleringen af oplysningskravene. Afhængigt af, hvilket paradigme, der i sidste ende vælges af IASB, skal der tages stilling til, hvor mange retningslinjer man vil opstille for anvendelsen af væsentlighed. Herunder diskuteres, hvorvidt det er indenfor en begrebsramme for noternes formål at opstille retningslinjer for brugen af væsentlighed. Derudover gennemgås den af EFRAG foreslåede vejledningen. Der er massiv enighed blandt alle implicerede om at det er IASB, der bør udarbejde vejledning om anvendelsen af væsentlighed i regnskaber, og altså ikke nationale eller regionale instanser. Derudover er der stor enighed om, at især IAASB bør inddrages i udviklingen, da dette vil medvirke til en større enighed om anvendelsen mellem udarbejdere og revisorer. Dog mener mange i dag, at der ikke er nogen specifik uoverensstemmelse i væsentlighedsvurderinger foretaget af udarbejdere og revisorer (ESMA, 2012, s. 3) Skal en begrebsramme for noterne indeholde retningslinjer? Hvorvidt en begrebsramme for noterne skal indeholde retningslinjer for brugen af væsentlighed indeholder flere spørgsmål. 1) Skal der overhovedet gives retningslinjer for væsentlighed? 2) Hvis ja, hvor skal de så placeres? Ad. spørgsmål 1 Væsentlighedsvurderingen kræver i høj grad skøn og vurderinger af de enkelte udarbejdere, da begrebet er et virksomhedsspecifikt element af relevans. Det er meget omdiskuteret, hvorvidt, der skal gives retningslinjer. Der er generel enighed om, at hvis udarbejderne, revisorerne og kontrolmyndighederne skal påvirkes til at ændre de nuværende adfærdsmønstre, er standardsætterne nødsaget til give retningslinjer for anvendelsen. Derudover mener flere, at manglen på 5 ESMA (2012) diskuterer hvorvidt ordet could i begrebsrammen burde erstattes med would, således at man hæver det teoretiske væsentlighedsniveau til et sted, hvor ændringer/fejl reelt set vil have effekt og ikke blot til et sted, hvor den potentielt kan have effekt. Denne diskussion vil ikke blive gennemgået i denne undersøgelse. Side 62 af 107

65 4. En begrebsramme for noterne retningslinjer gør, at udarbejderne ikke kan modstå presset fra revisorer og kontrolmyndigheder (EFRAG et al., 2012, s. 50). Hvis standardsætterne derimod inkluderer for mange detaljerede retningslinjer, er der risiko for at disse opfattes som tjeklister, hvorfor det kan blive svært at opnå den ønskede ændring af adfærdsmønstrer. Der er altså et meget skarpt trade-off i mellem at give for få retningslinjer og derved ikke skabe ændringer, og give for mange, detaljerede retningslinjer for derved at understøtte den uønskede, nuværende tjeklistementalitet. Ad. spørgsmål 2 Hvorvidt eventuelle retningslinjer skal anbringes i en begrebsramme for noterne, tager EFRAG ikke stilling til. Det kan skyldes, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt en sådan begrebsramme vil blive et selvstændigt dokument, eller om det skal inkluderes i revisionen af IASB s begrebsramme eller noget helt tredje. Det anbefales, at eventuelle retningslinjer for anvendelsen af væsentlighed i regnskaber ikke placeres i en begrebsramme for noterne, da den umiddelbare sammenhæng er sløret. Retningslinjer anbefales i stedet placeret i IASBs begrebsramme eller alternativt i IAS 1, hvor øvrige præsentationskrav er præsenteret. Såfremt retningslinjerne udformes som udelukkende vedrørende noteoplysninger, vurderes placeringen i begrebsrammen for noterne at være acceptabel Foreslåede retningslinjer EFRAG giver i diskussionspapiret en række eksempler på, hvordan eventuelle retningslinjer for brugen af væsentlighed kan udformes på baggrund af notekategorierne (EFRAG, 2012, s ). Der er lagt stor vægt på, at retningslinjerne ikke må have karakter af at være et regelsæt, og derfor er mange af de enkelte væsentlighedsindikatorer udformet som spørgsmål. Det er meningen, at de udarbejdende virksomheder skal tage stilling til spørgsmålet og derved finde svar på, hvorvidt den enkelte information vurderes at være væsentlig. Det kan diskuteres, hvor meget vejledning, der er i spørgsmålene. Alle indikatorer er bygget op omkring det generelle spørgsmål: Er den relaterede information væsentlig? Dermed ønsker EFRAG udelukkende ønsker at guide udarbejderne et meget lille stykke af vejen, hvorefter de selv vurderer, hvorvidt kriteriet er opfyldt. Der er altså ikke tale om specifikke retningslinjer, men nærmere hjælp til selvhjælp. At retningslinjerne er så generiske og ukonkrete skyldes, at man ønsker at fremhæve det faktum, at væsentlighed altid er en virksomhedsspecifik vurdering. Det er altså hverken muligt eller hensigtsmæssigt at lave for detaljerede retningslinjer for vurderingen. At EFRAG udspecificerer, hvad der menes med nogle af de enkelte indikatorer vurderes at være argumentationer for valget af de specifikke indikatorer, og hvad der menes med dem. Side 63 af 107

66 4. En begrebsramme for noterne Ovenstående analyse af begrebet væsentlighed og forslagene i EFRAGs diskussionspapir viser, at der generelt er enighed om, at interessenterne ved, hvad begrebet dækker over. Problemet opstår i det omfang, begrebet skal anvendes i praksis. Formålet med en eventuel begrebsramme for noterne er at gøre udarbejderne i stand til at ændre den nuværende adfærd og få udarbejderne til at anvende mulighederne for at udelukke irrelevant information i regnskabet. En øget anvendelse af væsentlighedsbegrebet vil udelade irrelevant information, hvilket alt andet lige reducerer information overload Kommunikation EFRAG anerkender vigtigheden af, at informationerne kommunikeres korrekt. Dette er et krav, der i langt overvejende grad påhviler de udarbejdende virksomheder. I dag bliver noterne i høj grad anvendt til at leve op til compliance i modsætning til at fortælle historien om virksomheden. Det er udarbejderne, der står for aflæggelsen af regnskabet, men også revisorer og kontrolmyndighederne bærer et ansvar for, at der lægges meget vægt på compliance. Et eksempel er, at revisorer ofte benytter sig af disclosure tjeklists, når de gennemgår regnskaber i forbindelse med revisionen (EFRAG et al., 2012, s ). Ifølge EFRAG er de kvalitative karakteristika i IASBs begrebsramme ikke tilstrækkelig hjælp til udarbejderne i forbindelse med præsentationen og kommunikationen af noteoplysninger. Derfor foreslås fem kommunikationsprincipper og til, hvordan noterne kan organiseres. Herunder analyseres først kommunikationsprincipperne, hvilket understøttes af praktiske eksempler fra danske årsrapporter Kommunikationsprincipper I tabel 4.3 herunder oplistes de foreslåede kommunikationsprincipper, samt problemerne med den nuværende tilgang. De enkelte principper gennemgås nedenfor i afsnit til Side 64 af 107

67 4. En begrebsramme for noterne Tabel 4.3 Oversigt over kommunikationsprincipper Princip Nuværende tilgang 1. Informationen skal være virksomhedsspecifik I dag benyttes ofte skabeloner i forbindelse med noteoplysninger, hvilket resulterer i standardbeskrivelser og irrelevante opgørelser. 2. Informationen skal være aktuel I dag fremrulles og opdateres sidste periodes noter ofte. Det gør, at der ofte ikke tages stilling til notens relevans for denne periode. 3. Informationen skal forklare substansen af transaktioner ud over minimumskravene, hvis det er nødvendigt 4. Informationen skal være gennemskuelig og skrevet i et direkte sprog På grund af tjeklistementaliteten, bliver der i dag ofte ikke taget stilling til, om det er nok at opfylde minimumskravene i standarderne, eller om yderligere info vil være relevant for brugeren. I dag er noter, der indeholder meget tekst ofte skrevet i et sprog, som er svært at læse, som derved ikke giver den fornødne forståelse. 5. Informationen skal være forbundet I dag kan det ofte være svært at se sammenhæng mellem en note og virksomhedens aktiviteter samt internt mellem noterne. Dette er med til at mindske værdien af noterne. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af EFRAG, 2012, s Informationen skal være virksomhedsspecifik Dette princip tilføjes for at undgå lange, ukonkrete beskrivelser af generelle forhold. Der lægges op til, at virksomheder skal eliminere alle generelle beskrivelser og kun medtage beskrivelser, der vedrører den enkelte virksomhed. Noten omkring anvendt regnskabspraksis er note, hvor mange virksomheder i dag præsenterer adskillige sider af standardtekst. Ønsket om virksomhedsspecifik information opfyldes ikke her. Eksempelvis fremgår følgende beskrivelse af Dantherm A/S note om anvendt regnskabspraksis: Side 65 af 107

68 4. En begrebsramme for noterne Figur 4.2 Eksempel på ikke-virksomhedsspecifik information Kilde:Dantherm A/S, 2013, s. 52. Dantherm A/S er valgt som eksempel, men lignende generiske beskrivelser kan findes i en lang række årsrapporter. De ovenstående beskrivelser under Consolidated financial statements forklarer IFRSs definitioner af kontrol (bestemmende indflydelse) hhv. betydelig indflydelse jf. IAS 28 og IAS 31 6, som de var gældende på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Beskrivelserne er altså ikke virksomhedsspecifikke, men forklarer blot, at Dantherm A/S lever op til definitionskravene i IFRS. Da det forventes at regnskabsbrugere kender til IFRS-reguleringen, vurderes en sådan beskrivelse unødvendig, da Dantherm A/S i denne situation ikke har truffet et valg, men blot følger standarderne. Et alternativ er, at offentliggøre regnskabspraksis i sin helhed enten på virksomhedens hjemmeside eller i et appendiks. Derved kan sådanne standardbeskrivelser udelades af noterne til regnskabet. Derved vil man opnå en note omkring regnskabspraksis som udelukkende beskriver de steder, hvor virksomheden har truffet et valg om regnskabspraksis, hvilket vil sige de steder, hvor standarderne tillader valg. Denne metode støttes bl.a. af FRC, som har foreslået en lignende præsentation af anvendt regnskabspraksis (FRC & ASB, 2011, s ) Informationen skal være aktuel For at information relevant, skal den være aktuel. Dvs. at informationerne skal være relevant for selve regnskabsperioden - ikke tidligere eller fremtidige perioder. Beskrivelser af begivenheder fra tidligere regnskabsperioder må altså ikke fremgå af noterne med mindre beskrivelsen er direkte relevant for dette års regnskabsbrugere. Såfremt brugeren ønsker informationer omkring sammenligningstal, skal sidste års regnskab benyttes. I dag fremkommer ofte beskrivelser af både dette års tal og sammenligningstal. Der kan opstå diskussioner af, hvorvidt sammenligningstal bør kommenteres i noterne eller ej. 6 I dag findes definitionen af dattervirksomheder i IFRS 10 Consolidated Financial Statements. Side 66 af 107

69 4. En begrebsramme for noterne Informationerne, som fremgår i noterne kan opdeles i følgende tre kategorier: 1) Information, som er helt nyt fra år til år, 2) information som opdateres fra år til år og 3) information, som ikke ændres fra år til år. Et eksempel på den sidste kategori kan være informationer omkring corporate governance eller anvendt regnskabspraksis. Sådanne informationer bør man overveje at flytte ud af den finansielle rapportering for i stedet at oplyse på eksempelvis en hjemmeside, så de udelukkende præsenteres i regnskabet, såfremt der er væsentlige ændringer hertil (FRC, 2012, s. 42) Informationen skal forklare transaktioner ud over minimumskrav, hvis det er nødvendigt Grundet virksomhedernes tjeklistementalitet er der en antagelse om, at så længe præsentationskravene i de enkelte standarder opfyldes, er der leveret tilstrækkeligt relevant information om emnet til regnskabsbrugeren. Denne antagelse fremkommer af, at virksomheder i dag ikke bliver sanktioneret, hvis de opfylder oplysningskravene i de enkelte standarder. Derfor er det ikke mange virksomheder, der præsenterer information udover minimumskravene. Hvis det besluttes, at virksomhederne fremadrettet selv skal foretage en vurdering af, hvad der er relevant information vil dette også indebære en vurdering i virksomhederne af, hvornår mængden af information er tilstrækkelig Informationen skal være gennemskuelig, og skrevet i et direkte sprog De faktorer, som påvirker information overload mest er mængden og kompleksiteten af den præsenterede information. Derfor er det væsentligt at mindske disse to, uden at det går ud over relevansen og den troværdige præsentation af informationen. Det kan ofte gøres ved at benytte små tabeller i sammenhæng med en lille forklaring af bevægelserne i noterne. Generelt bør udarbejderne overveje nøje, hvordan de præsenterer informationerne. Nogle elementer egner sig til tabelformat og andre mere til en narrativ fortælling. Derudover anbefaler FRC, at alle regnskaber afsluttes med en ordforklaring. Dette vil hjælpe til forståelsen af begreberne, som benyttes i regnskabet (FRC, 2012, s. 39) Informationen skal være forbundet Manglen på forbundet information er et essentielt og meget støttet kritikpunkt ved den finansielle rapportering i dag. Alle brugere efterspørger én samlet historie omkring virksomheden, hvilket også gælder for noterne. Der er i dag ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem de forskellige dele af et regnskab. Side 67 af 107

70 4. En begrebsramme for noterne Herunder er vist et eksempel fra en note omkring selskabets aktiekapital: Figur 4.1 Eksempel på irrelevant forbundet information Kilde: Auriga Industries A/S, 2013, s. 52. Linjen henviser til, at præsentationen i den tilhørende opgørelse lever op til den anvendte regnskabspraksis. Her er der altså tale om en henvisning mellem to noter (note 23 og note 1), som EFRAG efterspørger. Problemet er blot, at henvisningen er irrelevant. Man må formode, at hele regnskabet lever op til anvendt regnskabspraksis, og at det derfor er unødvendigt direkte at henvise til beskrivelsen. Ydermere er det et mål, at informationerne i de forskellige dele af den finansielle rapportering skal have en større intern sammenhæng. Dette har haft IASBs fokus længe. F.eks. var dette et af hovedformålene med projektet omkring udskiftningen af IAS 1 og IAS 7 med en ny IFRS. Her blev der lagt op til en helt ny måde at opgøre de primære opgørelser på, som er langt mere sammenhægende (IFRS Foundation, 2013d). Dette er også et af fokusområderne ved integreret rapportering. I den seneste årsrapport fra Novo Nordisk (2013) indledes hver notesektion med en kort beskrivelse af, hvordan den enkelte notesektion hænger sammen med værdiskabelsen i virksomheden (Novo Nordisk, 2013, s. 60). Dette medvirker til at øge sammenhængen mellem de forskellige dele af årsrapporten. Netop målet om internt forbundet information er et af hovedformålene med integreret rapportering Organisering af informationen En væsentlig del af, hvordan virksomhederne kommunikere deres finansielle resultater udover det at benytte de generiske kommunikationsprincipper herover, er, hvordan noteoplysningerne organiseres. Herunder vil forskellige aspekter af organiseringen blive gennemgået Standardiseret tilgang I dag benyttes i langt overvejende grad en standardiseret organiseringen af noterne. Der er ikke noget specifikt krav til, hvordan noterne skal arrangeres. IAS 1 kræver dog at noterne arrangeres på en systematisk måde, hvilket normalt vil være i følgende rækkefølge: 1) erklæring af overensstemmelse med IFRS, 2) opsummering af væsentlig anvendt regnskabspraksis, 3) noter med direkte forbindelse til de primære opgørelser og 4) øvrige noter. Ovenstående forslag bliver fulgt i langt hovedparten af alle regnskaber i dag, selvom der blot er tale om en anbefaling via An entity normally presents the notes in the following order... (IAS ). Dette er et tydeligt eksempel på, hvorfor EFRAG mener, man bør være påpasselig Side 68 af 107

71 4. En begrebsramme for noterne med at give retningslinjer til, forskellige aspekter af noteoplysningerne, da virksomhederne ofte vil komme til at opfatte en sådan guide som et faktisk krav Fleksibel tilgang EFRAG lægger op til, at rækkefølgen fremover kan gøres mere fleksibel. Argumentet er, at relevant information i dag kan drukne i mængden af noter. Hvis virksomhederne i stedet prioriterer noterne efter relevans reduceres problemet. Dette vil så muligvis skabe et nyt problem, da noterne nu vil skifte rækkefølge fra regnskab til regnskab og muligvis også fra år til år. Derved vil konsistensen og sammenligneligheden blive kompromitteret. En foreslået mellem vej er at bibeholder en kronologisk rækkefølge i noterne, som de kommer i de primære opgørelser. I en oversigt over alle noter, som indeholder notens nummer, navn og side inkluderes også en form for væsentlighedsfaktor. Denne kunne gå fra 1-3 og markeres med eksempelvis 1, 2 eller 3 bolde e.l. På den måde vil man få væsentligheden frem i hver note uden at gå på kompromis med overskueligheden. Det anerkendes dog at et sådant forslag af nogle kan opfattes som det at have flere væsentlighedsniveauer, og dermed være et komplicerende element Gruppering af information En andet tiltag, der kan gavne organiseringen er en gruppering af noterne. Det kan enten gøres efter emne eller efter tilhørende primære opgørelse. Derudover kan man vælge at gruppere informationerne internt i hver note. Novo Nordisk A/S har i årsrapporten for 2012 valgt at gruppere noterne, hvilket ses herunder: Side 69 af 107

72 4. En begrebsramme for noterne Figur 4.2 Eksempel på gruppering af noter Kilde: Novo Nordisk A/S, 2013, s. 60. Som det ses har Novo Nordisk grupperet alle noter i sektioner. Disse sektioner er derefter forklaret på 1-2 linjer, hvorefter de respektive noter er vist. At nummeringen af noterne afhænger af sektion (1.1, 1.2. osv.) samt det, at der er sidetal på hver note i oversigten er små ting, som gør en forskel, når informationen og noterne skal præsenteres på en overskuelig måde, og brugerne skal navigere rundt i regnskabet. Novo Nordisk grupperer informationerne i hver note på samme måde, for at skabe overskuelighed. Hver note har følgende præsentation, såfremt alt er væsentligt: 1) den relevante regnskabspraksis, 2) væsentlige regnskabsmæssige skøn samt 3) de talmæssige oplysninger. Som eksempel er herunder vist note 3.3 vedrørende Varebeholdninger: Side 70 af 107

73 4. En begrebsramme for noterne Figur 4.3 Eksempel på strukturering i en note Kilde: Novo Nordisk A/S, 2013, s. 71. Den i noterne beskrevne regnskabspraksis suppleres med den obligatoriske beskrivelse i note 1.1 Sammendrag af væsentlig anvendt regnskabspraksis. Derved bliver kun den væsentligste del af regnskabspraksis vist i note 1.1. Det kan stadig diskuteres hvorvidt regnskabspraksis for alle dele af årsrapporten bør fremgå, eller om denne i stedet bør fremgå af selskabets hjemmeside Hvem kan løse problemet? Gennem adskillige undersøgelser er der blevet identificeret en række barrierer som står i vejen for at nedbringe information overload i finansiel rapportering (FRC & ASB, 2011, s ; KPMG & CBS, 2012). FRC har især lagt vægt på de adfærdsmønstre, som ligger bag problemet med information overload. De har bl.a. forsøgt at finde frem til, hvem og hvad der har skabt problemet. Hvem, der er skyld i problemet, behandles først herunder, hvorefter spørgsmålet om, hvem der kan og bør løse problemet analyseres Hvem er skyld i det nuværende problem? Det kan ikke entydigt konkluderes, hvem der bærer skylden for information overload i finansiel rapportering i dag. Som tidligere nævnt, ved mange, at information overload udspringer af for Side 71 af 107

74 4. En begrebsramme for noterne meget irrelevant information, der er med til at mindske kvaliteten af de beslutninger, der træffes på baggrund heraf. Dog kan ingen give et entydigt svar på, hvorfor problemet er opstået. Der har været en generel anklage mod de virksomheder, der udarbejder regnskaberne. Dette er en meget ligefrem beskyldning, da virksomhederne er ansvarlige for de regnskaber, de aflægger, og at der er altså er tale om et generelt anvendelsesproblem (EFRAG et al., 2013, s. 11). Dog påvirkes udarbejdernes adfærd af revisorer og kontrolinstanser. Derudover kan man sige, at de udarbejdende virksomheder ikke har et direkte incitament til at udarbejde for omfattende årsrapporter, da det for det første kræver tid og ressourcer for virksomheden, og for det andet er med til at sløre billedet af den historie, virksomheden ønsker at fortælle. FRC & ASB (2011) har ligeledes undersøgt problemet og er kommet frem til, at der utvivlsomt er mange problemer i det nuværende setup, og at det ikke er muligt at give en enkelt aktørgruppe skylden for de nuværende mangler ved den finansielle rapportering. FRC forsøger ikke at finde en decideret skyldig, men i stedet identificeres en række adfærdsmønstre, som har medvirket til information overload i regnskaber i dag. Der er i dag en del påstande om, hvem der bærer skylden, som er mere eller mindre dokumenterede. Herunder i tabel 4.4 fremgår fire af de mest gennemgribende påstande, der er rejst fra forskellige sider. Nedenfor behandles de enkeltvis. Tabel 4.4 Fire påstande om kilden til information overload i finansiel rapportering Påstande 1. Standardsætterne tilføjer usammenhængende oplysningskrav på ad hoc basis 2. Udarbejderne er for dårlige til at kommunikere og benytte væsentlighedsbegrebet 3. Revisorer opfordrer til en tjeklistementalitet 4. Kontrolinstanserne forstår ikke begrebet væsentlighed Kilde: Egen tilvirkning. Ad 1. Standardsætterne tilføjer usammenhængende oplysningskrav på ad hoc basis Mange mener, at adfærden i dag især skyldes standardsætternes stadigt voksende detailkrav til noteoplysninger. Denne problemstilling er ligeledes diskuteret i afsnit 3.1. Udviklingen er bl.a. drevet af, at standardsætterne angiveligt er under pres for at foretage ændringer i lovgivningen. Dette gøres ofte ved at øge oplysningspligten for virksomhederne, eksempelvis når en begivenhed fanger mediernes interesse. Derudover er der af mange rejst kritik af, at der ikke er en egentlig definition af og et formål med noterne. Dette medvirker til, at der ingen sammenhænge er mellem de forskellige oplysningskrav (EFRAG et al., 2013, s. 12). Derudover anser mange udarbejdere standardernes krav Side 72 af 107

75 4. En begrebsramme for noterne til oplysninger som værende tjeklister. Dette medfører, at udarbejderne ikke er villige til at fravige kravene på trods af hjemlen hertil i IAS 1.31 (IASB, 2013, s. 37). Ad 2. Udarbejderne er for dårlige til at kommunikere og benytte væsentlighedsbegrebet Udarbejderne hævdes langt hen ad vejen at levere en alt for høj grad af standardiserede rapporteringer i stedet for at udnytte muligheden for at fortælle en historie ved hjælp af årsrapporten. Denne tilbøjelighed til brug af standarder forventes at bygge på følgende faktorer (FRC & ASB, 2011, s ; EFRAG et al., 2012, s. 6): Det kræver færre ressourcer at genbruge sidste års oplysninger. Det er lettere at benytte standardskabeloner. Man bliver ikke straffet for at inkludere irrelevant information, som man gør ved at udelade relevant information. Rådgivere som revisorer benytter ofte modelårsrapporter, som kommer med eksempler på alle tænkelige situationer. Alle disse faktorer vurderes at medvirke til, at udarbejderne vurderes at være for dårlige til at kommunikere finansiel information til regnskabsbrugerne. Ad 3. Revisorerne opfordrer til en tjeklistementalitet Revisionsfirmaer har ofte, som en service til deres kunder, givet adgang til forskellige former for tjeklister. Disse, ofte meget omfattende, tjeklister kan være gode redskaber for de udarbejdende virksomheder til brug i forbindelse med vurderingen af, om man lever op til IFRS eller Årsregnskabslovens regler - altså i et compliance tjek (EFRAG et al., 2012, s. 47). F.eks. har PwC til brug ved aflæggelsen af IFRS-regnskaber i 2012 udarbejdet to tjeklister. Den første er en decideret IFRS Disclosure Tjeklist (2012b). Denne publikation indeholder 162 siders tætskrevne tjeklister for alle tænkelige situationer, hvor IFRS kræver en oplysning. Derudover har PwC udarbejdet en tjekliste for øvrige oplysningspligter for børsnoterede virksomheder i Danmark (2012c). Disse tjeklister er medvirkende til, at de udarbejdende virksomheder ikke vil tage chancen og argumentere for en eventuel udeladelse af informationer, som står eksplicit krævet i en IFRSstandard. Derfor vurderes revisorerne at have en påvirkning på de udarbejdende virksomheders brug af standardregnskaber og tjeklister, da det ofte er revisorerne, der, som en service, udleverer disse til deres kunder. Ad 4. Kontrolinstanserne forstår ikke begrebet væsentlighed Påstanden om, at kontrolinstanser (som f.eks. Fondsrådet i Danmark) ikke anvender væsentlighed i overensstemmelse med bestemmelserne i IFRS, er en væsentlig årsag til, at der i dag er et problem med information overload. Det hænger sammen med tjeklistementaliteten, som vurde- Side 73 af 107

76 4. En begrebsramme for noterne res skabt af revisorernes opfordring til benyttelsen af tjeklister og skabeloner. Mange virksomheder i dag frygter at havne på Fondsrådets lister, og ønsker ikke at risikere, at mangle tilstrækkelig argumentation for en udeladte oplysninger (KPMG & CBS, 2012, s. 12). Som det ses af ovenstående gennemgang, er der ikke enighed om roden til problemet med information overload. Dette er også, hvad EFRAG konkluderer ud fra de modtagne kommentarbreve fra interessenterne. Hvis man er interesseret i at finde den reelle årsag, vil det kræve yderligere undersøgelser og forskning (EFRAG et al., 2013, s. 11) Hvem skal løse problemet? Uklarheden belyst herover medfører, en svær afgørelse af, hvem der skal ændre adfærd for at løse problemet. Det er også den konklusion, lignende undersøgelser er kommet frem til. For at løse problemet med information overload, kræver det, at man ændrer en lang række adfærdsmønstre. Dette kan ikke gøres ved enkeltvise ændringer, men kræver en række koordinerede og gennemarbejdede adfærdsændrende tiltag. Selv når dette er gennemført, er der ingen garanti for, at det vil lykkes standardsætterne at ændre adfærden hos de implicerede. Den foreslåede begrebsramme for noterne har netop dette formål - at ændre en række af adfærdsmønstre (EFRAG et al., 2012, s. 7-8). Der er bred enighed om, at dette er den eneste måde at komme problemet til livs. Det er ikke muligt ved at foretage konstante små ændringer til standardernes ordlyd, men det kræver et sammenhængende projekt som eksempelvis en begrebsramme for noterne (IASB, 2013, s. 40) Opsummering Gennem hele afsnit 4 er de væsentligste forslag i diskussionspapiret fra EFRAG, ANC og FRC (2012) præsenteret og analyseret. Papiret er udgivet som en del af en række outreach-aktiviteter, foretaget af især EFRAG i forbindelse med et projekt omkring information overload. Formålet med papiret er at skabe diskussion omkring en eventuel begrebsramme for noterne under IFRS, der skal forbedre kvaliteten af finansiel rapportering. En eventuel begrebsramme for noterne skal forsøge at løse problemet med information overload ved at ændre på en række adfærdsmønstre hos alle implicerede parter. Dette forsøges gjort ved en række tiltag, som fremgår af tabel 4.5 herunder: Side 74 af 107

77 4. En begrebsramme for noterne Tabel 4.5 Opsummering af tiltag i diskussionspapiret Tiltag Ønsket effekt 1. Klarlægning af en definition af noternes formål At sikre sammenhæng mellem de krævede oplysninger samt at sikre, at kun relevant information præsenteres. 2. Udvikling af principper for indholdet i noterne At operationalisere definitionen af noternes formål. 3. Principbaseret regulering af oplysningskrav i noterne At udvikle en begrebsramme der sikrer en tilstrækkelig relevant information uden at gå for meget på kompromis med sammenligneligheden. 4. Styrket anvendelsen af væsentlighed At sikre, at udelukkende væsentlig information præsenteres ved hjælp af en tilpasset brug af væsentlighedsbegrebet på tværs af interessentgrupper. 5. Udformning af principper for effektiv kommunikation Kilde: Egen tilvirkning. At sikre at udarbejdernes ønskede historie omkring virksomheden kommer frem og ikke drukner i for mange standardpræsentationer. Ad. tiltag 1 og 2 EFRAG har foreslået, at noternes formål skal være (...) to provide a relevant description of the items presented in the primary financial statements and of unrecognised arrangements, claims against and rights of the entity that exists at the reporting date. Denne definition sammen med de foreslåede notekategorier lægger op til en diskussion af, hvor relevant og efterspurgt information, som ikke lever op til definitionen, så skal placeres. At udarbejde en definition af noterne er med til at højne sammenhængen, men risikerer at udelukke ellers relevant information. Ad. tiltag 3 Der er opstillet fem mulige tilgange for, hvordan standardsætterne kan stille krav til udarbejderne hver med varierende detaljeringsgrad. Tilgangene har hver deres fordele og ulemper, og de strækker sig fra en variant af den nuværende detaljerede regulering til en yderst principbaseret tilgang, hvor det overordnede formål med noterne næsten er det eneste grundlag for noterne. Valget af tilgang vurderes potentielt at have meget stor effekt på, hvorvidt det lykkes at ændre den nuværende adfærd hos de udarbejdende virksomheder. Side 75 af 107

78 4. En begrebsramme for noterne Ad. tiltag 4 EFRAG ser det som en yderst væsentlig del af et kommende projekt, at der lægges vægt på anvendelsen af væsentlighed. I dag er der hjemmel til, at virksomheder kan udelade uvæsentlig information. Denne mulighed bliver dog ikke benyttet af praktiske årsager som knappe ressourcer og frygt for kontrolinstansernes spørgsmål. Ad. tiltag 5 Slutteligt er det ifølge EFRAG vigtigt at sætte fokus på udarbejdernes kommunikation i forbindelse med især årsrapporterne. Der er udviklet en række principper, som det er muligt for virksomhederne at benytte. Alle ovenstående tiltag bygger på outreach aktiviteter foretaget af forskellige organisationer herunder EFRAG, FRC, ANC, IASB, ESMA og KPMG. Der er ikke enighed blandt interessenterne om de forslag der stilles, men der er en fuldstændig enighed om, at der bør gøres noget, for at nedbringe den information overload, der er i finansiel rapportering i dag. I næste afsnit gennemgås nogle af de væsentligste kritikpunkter ved projektet. Derudover vurderes, hvordan de enkelte forslag, påvirker kvaliteten af den finansielle rapportering samt konsekvenserne for de enkelte aktører. Side 76 af 107

79 4. En begrebsramme for noterne Side 77 af 107

80 AFSNIT 5 Projektets konsekvenser 5. Projektets konsekvenser Afsnit 2 Finansiel rapportering i dag (2) Afsnit 3 Kritik af den nuværende rapportering Afsnit 3.1 For meget irrelevant information (3, 4) Afsnit 3.2 Mangel på relevant, integreret information (7) Afsnit 4 En begrebsramme for noterne (5) Afsnit 6 Anbefalinger til IASB (6) Afsnit 5 Projektets konsekvenser (5, 6) Afsnit 7 Konklusion (1, 7) I afsnit 5 vurderes konsekvenserne af diskussionspapirets tiltag for henholdsvis kvaliteten af finansiel rapportering og de implicerede aktørgrupper. Derudover fremføres to kritikpunkter af EFRAGs diskussionspapir, en snæver afgrænsning og manglende analyse af brugernes behov Side 78 af 107

81 5. Projektets konsekvenser I forrige afsnit blev de væsentligste forslag i EFRAGs diskussionspapir analyseret. Derudover blev mange af de praktiske konsekvenser af forslagene diskuteret. I dette afsnit vil der blive foretaget en dybdegående vurdering af de gennemgribende konsekvenser af forslagene. I afsnit 5.1 gennemgås, hvordan en manglende definition af regnskabsbrugernes behov påvirker nærværende undersøgelse, samt hvilken betydning den snævre afgrænsning har. I afsnit 5.2 gennemgås de enkelte forslags konsekvenser for henholdsvis de involverede parter og for kvaliteten af finansiel rapportering Projektets begrænsninger Der vurderes at være to fundamentale mangler ved EFRAGs forslag. Der vurderes at mangle en hel basal viden omkring, hvad brugerne reelt efterspørger. Derudover lider projektet under en snæver afgrænsning fra forfatternes side. Begge dele vurderes at begrænse validiteten af projektets resultater. Manglerne, og deres påvirkning af konklusionen af nærværende undersøgelse, vil blive gennemgået herunder Manglende definition af brugernes behov Undersøgelsen mangler en klar definition af, hvilke oplysninger brugerne har behov for. Netop brugernes behov er et vigtigt udgangspunkt for en begrebsramme for noterne og finansiel rapportering generelt. Derfor er det kritisabelt, at arbejdet ikke tager udgangspunkt i en sådan undersøgelse. I diskussionspapiret foreslås fire notekategorier, som påstås at være udarbejdet på baggrund af brugernes behov. Der lægger op til en diskussion af brugernes behov i afsnittet Proposals in the Discussion Paper identifying users needs, men afsnittet omhandler ingenlunde denne diskussion (EFRAG et al., 2012, s. 26). Problemet er blevet påpeget af en stor del af respondenterne, som heller ikke kan se, hvilke brugerbehov de fire notekategorier er udarbejdet på baggrund af (EFRAG et al., 2013, s. 13). Eksempelvis nævner KPMG (2012a, s. 6), at man bør foretage selvstændige aktiviteter for at undersøge brugernes behov. Denne undersøgelse bør ifølge KPMG række ud over oplysnings- og præsentationsmæssige aspekter. Det anbefales på det kraftigste, at IASB foretager en gennemgribende undersøgelse af brugernes generelle behov for information i regnskabet. Der skal i et sådan projekt vurderes, hvorvidt brugerne i det hele taget selv er i stand til at vurdere, hvilken information de behøver, hvilket kan være en farlig antagelse. Manglen på denne viden sætter derfor sine begrænsninger for de mulige konklusioner, der kan drages af denne undersøgelse. Side 79 af 107

82 5. Projektets konsekvenser For snæver afgrænsning Et andet aspekt, som ligeledes vurderes at begrænse projektet betydeligt, er den valgte afgrænsning. Det er eksplicit valgt, at projektet udelukkende skal omhandle noteoplysninger, og altså ikke oplysninger og præsentation overordnet. Projektet adresserer, hvilken type information, der er relevant i noterne, men information kan være relevant for brugerne uden at leve op til notedefinitionen. Projektet afgrænser sig fra at beskæftige sig med behandlingen af sådan information, hvilket medfører såvel teoretiske som praktiske problemer i forhold til at analysere og vurdere de fremsatte forslag. Definitionen udelukker fremadskuende oplysninger. Disse kan stadig være relevante, men projektets afgrænsning gør det uklart, hvorvidt man ønsker at udelade disse helt eller blot placere dem andetsteds. Den alternative placering er vigtig for at kunne vurdere konsekvenserne. Det er ikke definitionen, der direkte skaber denne uklarhed. Det er projektets afgrænsning, der gør, at den alternative placering ikke adresseres. Blandt respondenterne angiver ESMA, at man ved et fokus på tidligere begivenheder vil udelukke relevant information fra regnskabet (ESMA, 2013, s. 1). Det vides dog ikke, om det gennem projektet er tanken at udelukke denne information, eller blot at finde en alternativ placering. I forlængelse af eksemplet med den praktiske problemstilling kommer den principielle problematik ved den snævre afgrænsning. Over tid har noterne udvidet deres rolle fra at være rene fodnoter til at være en skraldespand for relevant information, man ønsker inkluderet i sit regnskab, men som ikke bør være i de primære opgørelser. Dette projekt ses som et forsøg på at løse placeringsproblemet. I et projekt, der forsøger at løse et problem med placering, må det være af stor vigtighed at inddrage alternative placeringsmuligheder, og hvilke konsekvenser disse vil have. Det spiller en vigtig rolle, hvor information udeladt af noterne skal placeres. Der skal tages stilling til, hvorvidt informationen helt skal udelades, eller blot fjernes fra den revisionspligtige del af årsrapporten. Den valgte snævre afgrænsning kan have den fordel, at man får sat fokus på en skarp definition af noternes rolle som en ligeværdig komponent af årsregnskabet. Det anbefales dog, at man som høj prioritet har et efterfølgende projekt omhandlende placeringen af relevant information i årsrapporten Konsekvenser af de enkelte tiltag Herunder vurderes de fire hovedtiltag i diskussionspapiret - alle efter samme fremgangsmåde. Først beskrives meget kort, hvad tiltaget går ud på. Derefter sættes der fokus på hvilke vigtige afvejninger, der er i forbindelse med det enkelte tiltag. Dvs. hvilke trade-offs dilemmaer IASB står overfor, når den endelige begrebsramme skal udarbejdes. Slutteligt vurderes konsekvenser- Side 80 af 107

83 5. Projektets konsekvenser ne for hver af hovedaktørgrupperne - standardsættere, udarbejdere, revisorer, kontrolmyndigheder og brugere, samt effekten på den generelle kvalitet af finansiel rapportering. Herunder i tabel 5.1. ses en opsummering af, hvordan de fire tiltag forventes at påvirke de enkelte aktører samt de enkelte kvalitative og styrkende karakteristika. Konsekvenserne af de enkelte tiltag uddybes i de følgende afsnit. Tabel 5.1 Konsekvenser af tiltag Afsnit Tiltag Påvirkning af aktører Revisorer Standardsættere Udarbejdere Kontrolinstanser Brugere * Ved menes, at byrden stiger, hvilket har en negativ konsekvens. ** Forudsat at brugerne forstår, hvorfor informationen udelades. Kilde: Egen tilvirkning. Påvirkning af kvalitative karakteristika Relevans Definition af noternes formål og indhold x x x x Principbaseret regulering af oplysningskrav i noterne x x x x Styrket anvendelse af væsentlighedsbegrebet x x x + - +** - Udformning af principper for effektiv kommunikation x (x) (x) + - Sammenlignelighed Forståelighed Arbejdsbyrde* De enkelte tiltag vurderes at have flere konsekvenser for både aktører og karakteristika. Grundet undersøgelsens omfang er kun de væsentligste påvirkninger medtaget. Derudover indgår udarbejdelsen af selve begrebsrammen for noterne ikke i vurderingen af, hvorvidt den enkelte aktør vil blive påvirket. Havde dette været tilfældet, ville standardsættere per definition blive påvirket af alle tiltag. Det er valgt at medtage karakteristikaene relevans, sammenlignelighed og forståelighed. Det er disse tre af begrebsrammens karakteristika, projektet vurderes at have en væsentlig effekt på. Relevans er en fundamental karakteristika, og vejer derfor umiddelbart tungere end sammenlignelighed og forståelighed, der er styrkende karakteristika. Derudover er arbejdsbyrden for især udarbejderne medtaget idet IASB jf. begrebsrammen påpeger, at omkostningerne ved tiltag skal kunne retfærdiggøres af fordelene (IASB, 2010, QC35). Hvorvidt de enkelte tiltag påvirker en aktørgruppe, er markeret med et x. Ved en vurdering af, hvorvidt tiltaget påvirker den enkelte kvalitative karakteristika, er markeret med + eller -, alt efter om den enkelte karakteristika vurderes at blive påvirket i positiv eller negativ retning. Som det ses, har alle fire tiltag de fælles træk, at udarbejderne bliver påvirket, relevansen bliver forbedret og arbejdsbyrden for udarbejdere samt til dels revisorer og kontrolinstanser forøges. Det vurderes, at hver gang de udarbejdende virksomheder bliver påvirket af et tiltag, vil det smitte af på især revisorer men også kontrolmyndighederne. Der hvor aktører udelukkende påvirkes af en afledt effekt, vil påvirkningen være markeret med et (x). Side 81 af 107

84 5. Projektets konsekvenser Definition af noternes formål og indhold Som det fremgår af afsnit 4.4 og 4.5, ønsker man at indføre en principbaseret regulering af noternes indhold. En definition af formålet med noterne samt notekategorier, der skal operationalisere, hvilken type information man ønsker af noterne, skal danne ramme for indholdet. Man indfører altså en rød tråd i noternes indhold, men risikerer at udelukke relevante oplysninger Afvejninger Der er bred enighed blandt respondenterne til diskussionspapiret om, at der skal defineres et formål med noterne. En mere principbaseret regulering øger vigtigheden af et sådant formål (EFRAG et al., 2013, s. 12). Der beskrives ikke på hvilken baggrund, man er kommet frem til netop denne definition, hvilket besværliggør en vurdering heraf. Definitionen afgrænser sig fra fremadskuende information, hvilket der er opbakning til (EFRAG et al., 2013, s. 12). Dog udtrykker blandt andre ESMA (2013, s. 1) bekymring ved at udelukke information, som mere direkte kan medvirke til at forudsige fremtidige pengestrømme med henvisning til, at noternes indhold skal være baseret på formålet med generel finansiel rapportering. Det vurderes, at en definition af noterne skal ses i et større perspektiv, hvor man skal være på linje med begrebsrammen og tage udgangspunkt i en analyse af brugernes behov. Opdelingen af brugernes behov i notekategorier er ligeledes afhængig af en analyse af brugernes behov, hvilket bl.a. påpeges af KPMG (2012a, s. 2 og 5) og FSR - danske revisorer (2013, s. 3). I stedet for en tilbundsgående analyse af, hvilke informationer brugerne ønsker, bærer diskussionspapirets forslag præg af, at man muligvis har taget udgangspunkt i de nuværende noter, og derefter udformet notekategorier, der kan indeholde disse oplysninger og lagt op til en diskussion af, om nogle af disse kan undværes. En afgrænsning af noternes indhold vil uundgåeligt rejse en diskussion af, hvor linjen trækkes, og hvordan den udeladte information skal behandles. En sådan afvejning af oplysningerne er svær at tage, men den bør tage udgangspunkt i, hvad man ønsker af noterne som komponent i årsregnskabet. Hvordan information, der ikke indeholdes i notedefinitionen, behandles, anses for at være en vigtig del af denne afvejning. Derfor er det en stor svaghed ved diskussionspapiret, at det ikke ser problemet i et større perspektiv og angiver alternative placeringsmuligheder samt konsekvenser heraf. En praktisk løsning på dette problem kunne være at placere den udeladte information i en midlertidig restkategori, der behandles på samme måde som noterne for i senere projekter at adressere placeringen af disse. Derved vil man opnå en rød tråd i den type information, der er at finde i noterne. Oplysningerne heri vil derefter igen have karakter af rene fodnoter. Side 82 af 107

85 5. Projektets konsekvenser Konsekvenser for aktørerne En overordnet definition af formålet med noterne vil påvirke alle aktører, der er involveret i arbejdet med noterne. Dvs. at forslaget vil have konsekvenser for såvel standardsætter som udarbejdere, revisorer og kontrolinstanser. For standardsætterne betyder det at man, uanset hvilken tilgang der vælges, skal tage udgangspunkt i definitionen, når der udvikles nye oplysningskrav i standarderne. Det har altså stor betydning for notekravenes udformning, hvordan man gennem et formål og notekategorier afgrænser indholdet af noterne. Et overordnet formål med noternes indhold betyder, at udarbejderne aktivt skal tage stilling til, hvorvidt oplysninger lever op til formålet, og dermed skal medtages. Hvor stor betydning formålet vil få for udarbejderne afhænger af, hvor fri en reguleringstilgang man vælger. Jo mere principbaseret tilgang, jo mere skal udarbejderne støtte sig til det formulerede formål. Selv ved en mere regelbaseret tilgang vil et formål dog betyde, at udarbejderne skal foretage et aktivt valg. At definitionen medfører et krav om aktiv stillingtagen hos udarbejderne betyder også, at revisorer og kontrolinstanser skal være i stand til at foretage vanskeligere vurderinger i forhold til de valg, udarbejderne har taget. For alle disse tre aktører er der derfor et krav om aktiv stillingtagen, som et forsøg på at gøre op med tjeklister. Det betyder, at der stilles større krav til, at man kan vurdere hvilke oplysninger, der er relevante at medtage i noterne. Både for udarbejderne, der skal træffe valget, men også for revisorer og kontrolinstanser der skal kontrollere udarbejdernes arbejde Konsekvenser for kvaliteten af finansiel rapportering Hele ideen bag indførelsen af en definition af noternes formål samt at operationalisere dette via notekategorier er at eliminere irrelevant information. Det fremgår eksplicit af formålet, at oplysninger skal være relevante for brugerne for at indgå i noterne. Den vigtigste funktion for formålsdefineringen er altså at undgå information overload og højne relevansen af information. En definition af formålet med noterne gør, at brugerne ved, hvilke informationer de kan forvente af noterne under forudsætning af, at definitionen er tilstrækkelig præcis. At noterne får en klart defineret rolle i stedet for at fungere som et opsamlingssted for information gør, at brugerne ved, hvilken type information der er at finde. Der er altså en mere tydelig forventningsafstemning, og brugerne får lettere ved at navigere rundt i årsrapporten. Udarbejderne skal med retningslinjer for hvilke oplysninger, man ønsker i noterne, aktivt tage stilling til om information indgår i det definerede formål. Det betyder, at der stilles større krav til deres kompetencer i forhold til at vurdere, hvad der er relevant at medtage i noterne. At der Side 83 af 107

86 5. Projektets konsekvenser skal foretages aktive valg fremfor at følge tjeklister medfører endvidere en større arbejdsbyrde. Det betyder større omkostninger ved at udarbejde årsrapporten. Udgifter der som tidligere nævnt i sidste ende falder tilbage på brugerne. Derfor er det vigtigt at opveje disse omkostning mod de fordele, man opnår ved en mere principbaseret regulering Principbaseret regulering af oplysningskrav i noterne Der stilles forslag om, at gøre reguleringen af oplysningskrav i noterne mere principbaseret. I afsnit 4.6 blev der analyseret og diskuteret fem mulige tilgange for standardsætterne til at stille mere principbaserede krav. Man har afholdt sig fra at tage stilling til hvilken tilgang, der anses for at være den korrekte, men i stedet lagt op til diskussion. Også blandt respondenterne til diskussionspapiret er meningerne meget delte (EFRAG et al., 2013, s. 15). Uanset hvilken tilgang der vælges, antages det herunder, at reguleringen vil blive mere principbaseret Afvejninger Udarbejderne står i den bedste position til at levere virksomhedsspecifik information. I teorien burde noternes formål være tilstrækkeligt til, at virksomhederne kunne vurdere, hvad der er relevant for brugerne og derved rapportere den efterspurgte information. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt udarbejderne har kompetencen til at skønne, hvad der er relevant information for brugerne. Dette grundes især i, at IASB i dag ikke har undersøgt, hvilke informationer det er, brugerne præcis efterspørger. Den eneste rettesnor er begrebsrammens formål med finansiel rapportering. Når standardsætterne skal fastsætte, i hvor høj grad reguleringen skal baseres på principper, skal der findes et punkt, hvor der hverken er for mange eller for få retningslinjer. Fordelen ved en principbaseret regulering er, at udarbejderne tvinges til at vurdere relevansen af informationen. Ulempen er dog risikoen for, at der vil blive dannet tjeklister som udarbejderne vil lægge sig op ad, eller at der tages udgangspunkt i sidste års oplysninger. Sker der for lille en ændring, og reguleringen fortsætter som forholdsvis detaljeorienteret, er der på den anden side også risiko for, at der ikke sker den ønskede adfærdsændring. Der er tale om en meget vanskelig og kompleks afvejning af, hvor principbaseret reguleringen skal være. Resultatet kommer til at afhænge af standardsætternes vurdering af udarbejdernes kompetencer til at vurdere relevansen af information, og hvordan adfærden kan ændres uden at skabe nye tjeklister. Der er altså tale om et meget væsentligt trade-off mellem især relevansen og sammenligneligheden, hvor dette projekt har til formål at højne relevansen Konsekvenser for aktørerne Implementering af en mere principbaseret tilgang medfører ændrede krav til, hvordan standardsætterne udformer oplysningskrav i standarderne. Uafhængigt af, hvilken tilgang der vælges, Side 84 af 107

87 5. Projektets konsekvenser skal standardsætternes fremover være opmærksomme på sprogbrugen i forbindelse med udarbejdelsen af principbaseret oplysningskrav, da formuleringer har effekt på adfærden (EFRAG et al., 2012, s. 44). Formålet med at gøre reguleringen mere principbaseret er at ændre udarbejdernes adfærd. Derfor har dette forslag også stor effekt på, hvordan udarbejderne skal agere. De kan ikke længere gøre brug af tjeklister, og skal derfor gøre op med compliance-mentaliteten. Det betyder, at der vil blive stillet større krav til udarbejdernes evne til at vurdere, hvilke oplysninger der skal medtages i noterne. Den markante ændring i kravene til udarbejder og den regulering, de kan læne sig op af, har også stor effekt for revisorer og kontrolinstanser. De aktører, der skal validere udarbejdernes arbejde, har ikke længere tjeklister at forholde sig til. En friere regulering vil betyde, at der kommer mere forskelligartet information. Dermed stilles der også større krav til disse aktørers evne til at vurdere oplysningerne og eventuelle mangler Konsekvenser for kvaliteten af finansiel rapportering En mere principbaseret regulering vil alt andet lige resultere i mere relevant, mere virksomhedsspecifik og mindre sammenlignelig information. Hvor meget de to karakteristika bliver påvirket, vil afhænge af flere faktorer, herunder især hvilken tilgang der vælges af standardssætterne. Jo mere principbaseret tilgang des mere overlades til udarbejderne at vurdere, hvilken information der skal oplyses. Dette vil antageligt resultere i yderst relevant information, såfremt udarbejderne er i stand til at foretage en korrekt vurdering. Dette vil dog også resultere i, at informationen, pga. de overvejende virksomhedsspecifikke oplysninger, vil mindske sammenligneligheden. Hvis der derimod vælges en mere regelbaseret tilgang, vil påvirkningerne af de to karakteristika ikke blive helt så gennemgribende. Det vurderes, at en øget principregulering vil medvirke til en betydelig forbedring af informationens kvalitet og en nedbringelse af information overload. Byrden for de udarbejdende virksomheder forventes at stige betragteligt, hvilket udelukkende sker pga., at der nu skal foretages langt flere valg end tidligere. Hvis det lykkes standardsætterne at slippe af med den uønskede tjekliste-mentalitet, vil det stille større krav til de udarbejdende virksomheder, revisorerne og kontrolmyndighederne fra år til år Styrket anvendelse af væsentlighedsbegrebet Af afsnit 4.8 fremgår det, at EFRAG ønsker at styrke brugen af væsentlighed for derved at mindske den information overload, der øges gennem for meget irrelevant information. Det forventes gjort gennem en øget vejledning i brugen af begrebet, da der i dag allerede er mulighed for udeladelse af ellers påkrævet information, hvis den vurderes uvæsentlig for regnskabsbrugeren. Side 85 af 107

88 5. Projektets konsekvenser Afvejninger Der er to umiddelbare spørgsmål, der skal tages stilling til fra IASBs side, inden der udarbejdes vejledninger eller andet materiale for at øge brugen af væsentlighed. Det første spørgsmål er, hvorvidt de udarbejdende virksomheder er i stand til at foretage en korrekt væsentlighedsvurdering. I dag foretager mange virksomheder ikke en konkret vurdering, men oplyser, hvad der påkræves af de enkelte standarder. Mange er derfor i tvivl om, hvorvidt udarbejderne er i stand til at vurdere, hvad der reelt er væsentligt for brugerne. Det vurderes, at virksomhederne, vil have svært ved at definere, hvad brugerne har behov for, når IASB ikke selv har foretaget en sådan undersøgelse, og det heller ikke vides, hvorvidt brugerne selv ved præcis, hvilke informationer de skal bruge eller kan få brug for. Det andet spørgsmål, der skal besvares for at opnå succesfuld anvendelse af begrebet er, hvor mange og hvor detaljerede retningslinjer, standardsætterne bør give til udarbejdere, revisorer og kontrolinstanser. Der er en tydelig afvejning af på den ene side at give for få retningslinjer og for lidt vejledninger og derved ikke opnå de ønskede adfærdsmæssige ændringer, og på den anden side at give for meget vejledning, for derved blot at skabe nye regler. Aktørerne er meget splittede ved dette spørgsmål, og svaret vil utvivlsomt kræve yderligere forskning (EFRAG et al., 2013, s. 16) Konsekvenser for aktørerne Umiddelbart vil der ingen ændring være for standardsætterne, når først den relevante begrebsramme for noterne og eventuelle retningslinjer for brugen af væsentlighed er udarbejdet. Da væsentlighed er en virksomhedsspecifik del af relevans, har standardsætterne ikke direkte indflydelse på anvendelsen af begrebet (IASB, 2010, QC11). De skal blot bibeholde muligheden for at udelade uvæsentlig information, som det også er i dag. For at det skal lykkes EFRAG at ændre de udarbejdende virksomheders adfærd gennem øget vejledning, kræver det, at revisorer og ikke mindst kontrolmyndigheder benytter begrebet på samme måde. Som tidligere nævnt er det i mange tilfælde frygten for kontrolmyndighederne der gør, at mange ikke fjerner uvæsentlige informationer. Hvis det skal lykkes IASB at ændre den generelle adfærd hos de udarbejdende virksomheder, kræver det altså først, at man formår at ændre adfærden hos især kontrolinstanserne som f.eks. Fondsrådet i Danmark. Ifølge Fondsrådet har man i dag allerede meget godt styr på brugen af væsentlighed, og man vurderer ikke, at kontrolinstanserne er en bremse i forhold til anvendelsen af begrebet. Fondsrådet mener, at en løsning kunne være mere kommunikation mellem udarbejdere og kontrolmyndighederne. Dette er der dog en generel tilbageholdenhed overfor, da udar- Side 86 af 107

89 5. Projektets konsekvenser bejdere derved frygter at blive genstand for yderligere undersøgelser, hvis de stiller spørgsmål direkte til kontrolmyndighederne (Nilsen, 2012, s. 38). Dette tiltag kræver umiddelbart mange ressourcer fra især de udarbejdende virksomheder. I forhold til blot at leve op til alle detailkrav omkring noteoplysninger, vil en øget væsentlighedsvurdering kræve betydeligt flere ressourcer. Det skyldes, at væsentlighed kræver, at der foretages ledelsesmæssige skøn, og at virksomhederne derfor tager et aktivt valg. Hvis en del af de nuværende noter fremover vil erklæres for uvæsentlige, vil dette naturligvis mindske arbejdsomfanget, men dette vurderes at være en lille nedgang Konsekvenser for kvaliteten af finansiel rapportering Væsentlighed fremgår eksplicit som en del af relevans i begrebsrammen (IASB, 2010, QC11). En øget anvendelse af væsentlighed vil derfor per definition medvirke til en øget relevans af den finansielle rapportering. Denne forbedring forventes især at ske gennem en mindskelse af den information overload, der i dag skabes bl.a. ved en overflod af irrelevant information. Hvis det lykkes IASB at skabe en styrket anvendelse af væsentlighed, uanset om denne sker gennem yderligere retningslinjer eller ej, vil dette påvirke sammenligneligheden negativt. Det forventes, at udarbejderne herved vil fjerne information fra årsrapporten. Teoretisk set, vil det kun være den uvæsentlige information. I praksis kan der dog være uoverensstemmelser mellem aktørernes vurdering af væsentlighed, således at udarbejderne risikere at udelade information, brugerne reelt efterspørger. At brugerne ofte benytter informationer til at sammenligne virksomheder gør, at væsentlighedsbegrebet kan sætte begrænsninger. I forbindelse med udarbejdernes væsentlighedsvurdering skal der altså tages højde for, hvordan brugerne benytter informationer på tværs af virksomheder. Forståeligheden forbedres af en øget brug af væsentlighedsbegrebet. Det skyldes, at bl.a. EFRAG (2012, s. 48) og en lang række respondenter til ESMAs konsultationspapir (2011) forventer, at inddragelsen af irrelevant information er med til at skjule eller drukne relevant information og vigtige budskaber. Denne tendens vil blive mindsket, hvorved brugerne alt andet lige vil få en større forståelse for budskaberne i regnskabet. Det forudsætter dog, at brugerne forstår, hvorfor noget information udelades pga. væsentlighedsvurderingen. Forstår brugerne ikke denne, mindskes forståeligheden endda Udformning af principper for effektiv kommunikation Det sidste tiltag, EFRAG foreslår, er en række principper, der skal understøtte en effektiv kommunikation. Dette forslag vurderes at være det tiltag, der kræver mindst omfattende adfærdsmæssige ændringer for aktørerne. De principper, der lægges op til, er alle nogle, der vil kunne Side 87 af 107

90 5. Projektets konsekvenser gennemføres og benyttes i dag. Respondenterne er generelt enige om de foreslåede principper, samt at disse vil hjælpe til en bedre, mere simpel og overskuelig information i regnskaberne (EFRAG et al., 2013, s. 17) Afvejninger De foreslåede principper har ikke været genstand for meget uenighed blandt respondenterne. Der har været en generel enighed om, at der er behov for sådanne principper, samt at de foreslåede principper vurderes at leve op til deres formål. Derudover er der enighed om, at et væsentligt element i det at skabe en god finansiel kommunikation afhænger af, hvorvidt udarbejderne er i stand til at slippe ud af compliance-mentaliteten og over i en mere fortællende og kommunikerende tilgang (EFRAG et al., 2013, s. 17). Den del af forslagene, der kræver flest overvejelser, og er genstand for mest uenighed er, hvordan noterne skal organiseres. Respondenterne er delte mellem en standardiseret rækkefølge og en mere fleksibel rækkefølge (EFRAG et al., 2013, s. 17). Flere, heriblandt PwC (2012a, s. 9) og QCA (2012, s. 5), pointerer dog, at der er mange måder at arrangere noterne på, men at en fleksibel rækkefølge ikke vil skabe en mere overskuelig organisering af noterne. Allerede i dag er der mulighed for en vis fleksibilitet i rækkefølgen. IAS 1 præsenterer en rækkefølge, virksomheder normalt bruger jf. IAS Der er dog noget, der tyder på, at virksomhederne i dag anvender denne mulighed som endnu en regel, og derfor følger denne uden at vurdere konsekvenserne. Dette er blot et eksempel på, hvor få retningslinjer der skal til, før udarbejderne opfatter dem som foreskrivende regler Konsekvenser for aktørerne Når begrebsrammen er udarbejdet, har dette tiltag ingen væsentlige konsekvenser for standardsætterne. Der bør naturligvis foretages løbende analyser af, hvorvidt de valgte principper giver den rette vejledning til udarbejderne, samt hvorvidt princippernes omfang er tilstrækkeligt til at skabe ændringer, og ikke for vidtgående således at udarbejderne opfatter principperne som regler. Der vil blive stillet større krav til de udarbejdende virksomheder, som skal tage højde for de nye principper i kommunikationen. Principperne ville under den nuværende regulering af noterne være fuldt tilladte og endda måske anbefalelsesværdige at benytte. Hvis de vedtages, vil de blot skabe en yderligere opfordring fra standardsætterne til, at udarbejderne bør kommunikere virksomhedsspecifikt, aktuelt, sammenhængende osv. Revisorer og kontrolmyndigheder vil kun opleve afledte påvirkninger af kommunikationsprincipperne. Hvis det lykkes at ændre compliance-mentaliteten og få skabt virksomhedsspecifik kommunikation til brugerne, vil dette også fjerne den standardisering, der er skabt i præsentati- Side 88 af 107

91 5. Projektets konsekvenser onen af noterne i dag. Dette vil medvirke til, at revisionen af noterne vil blive mere omfattende. Dog kan det diskuteres, hvor meget noterne fylder i den enkelte revision i dag, hvorfor ændringerne i revisionshandlingerne vurderes at være yderst begrænsede Konsekvenser for kvaliteten af finansiel rapportering Kommunikationsprincipperne vil i første omgang udelukkende påvirke forståeligheden. Principperne tager ikke direkte stilling til indholdet i noterne, men udelukkende præsentationen og kommunikationen heraf. Dette forslag alene, vurderes altså ikke at påvirke relevansen direkte. Hvis udarbejderne eksempelvis anvender princippet om, at hændelser skal beskrives ud over minimumskravene, hvis det vurderes nødvendigt for forståelsen, vil dette højne forståeligheden. Et af de elementer, der medvirker til at øge information overload er manglende organisering af informationer. Kommunikationsprincipperne har til formål at organisere noternes rækkefølge, men diskussionspapiret tager ikke direkte stilling til organiseringen. Der præsenteres både en standardiseret og en fleksibel tilgang. Den standardiserede tilgang vurderes at hjælpe til at organisere noterne på en overskuelig måde, hvorimod flere er bange for, at den fleksible tilgang potentielt kan øge uoverskueligheden og deraf også information overload. Der er utvivlsomt en ekstra byrde i principperne, men der ligger en mulighed for virksomhederne i at kommunikere informationerne på en måde, der gør, at de kan komme ud med deres budskab i stedet for blot at undgå Fondsrådets anmærkninger ved en banal compliance-øvelse Opsummering Det generelle formål med en begrebsramme for noterne er ifølge EFRAG (2012, s. 2): To ensure that all and only relevant information is disclosed in an appropriate manner, so that detailed information does not obscure relevant information in the notes to the financial statements. Heraf fremstår et tydeligt fokus på relevant information, hvilket vurderes at kunne få en potentielt stor effekt på kvaliteten af finansiel rapportering under IFRS. Hele projektet bygger på en opgave med at ændre adfærden hos især de udarbejdende virksomheder bl.a. gennem adfærdsændringer hos revisorer og kontrolinstanser. Ved vurderingen af konsekvenserne i denne undersøgelse, ligger der en implicit antagelse om, at det lykkes standardsætterne at ændre adfærden. Dette er dog, som nævnt gennem hele afhandlingen en tvivlsom antagelse, da det indtil nu ikke er lykkedes at skabe denne ændring gennem tidligere projekter og regulering. Side 89 af 107

92 5. Projektets konsekvenser Såfremt det lykkes at skabe adfærdsændringerne, vil begrebsrammen for noterne utvivlsomt have stor effekt på kvaliteten af den finansielle rapportering. Især udarbejderne vil blive påvirket af et øget fokus på kommunikationen af relevant information i modsætning til gennemgange af tjeklister og opfyldelse af krav. Dette vil kræve meget arbejde for udarbejderne i forbindelse med en vurdering af, hvilken information, der er relevant for netop deres brugere. Ændringer vil derudover både kræve og resultere i markante adfærdsændringer hos revisorer og kontrolinstanser. Der er krav til at især anvendelsen af væsentlighed koordineres mellem aktørerne, da det af mange ses som en hovedårsag til mange af problemerne med information overload i dag. Såfremt projektet lykkes, hersker der ingen tvivl om, at det vil højne relevansen af informationerne, hvilket vil ske gennem en fælles forståelse af indholdet i noterne, øget brug af væsentlighed samt forbedret kommunikation. Derudover vil forståeligheden af den præsenterede information stige af samme årsager. Begge konsekvenser vurderes at kunne yde et væsentligt bidrag til at løse de aktuelle problemer med information overload i finansiel rapportering. Side 90 af 107

93 5. Projektets konsekvenser Side 91 af 107

94 6. Anbefalinger til IASB AFSNIT 6 Anbefalinger til IASB 6. Anbefalinger til IASB Afsnit 2 Finansiel rapportering i dag (2) Afsnit 3 Kritik af den nuværende rapportering Afsnit 3.1 For meget irrelevant information (3, 4) Afsnit 3.2 Mangel på relevant, integreret information (7) Afsnit 4 En begrebsramme for noterne (5) Afsnit 6 Anbefalinger til IASB (6) Afsnit 5 Projektets konsekvenser (5, 6) Afsnit 7 Konklusion (1, 7) I afsnit 6 oplistes fire anbefalinger til IASB på baggrund af konklusionerne fra afsnit 2 til 5. Det anbefales, at IASB på meget kort sigt foretager nogle strukturelle ændringer i IAS 1, samt udarbejder en vejledning til de øvrige aktører, for at give udarbejdere mod på at benytte væsentlighedsbegrebet. På længere sigt anbefales det, at IASB, før der påbegyndes et projekt med udarbejdelse af en standard til præsentation og oplysning, foretager en grundig analyse af brugernes behov for finansiel rapportering. Side 92 af 107

95 6. Anbefalinger til IASB På baggrund af nærværende undersøgelse, oplistes herunder fire anbefalinger til IASB som standardsættende organ. De bygger på konklusionerne fra dette studie samt konklusioner fra lignende undersøgelser. Formålet med afsnittet er, at belyse en mulig fremgangsmåde til at gribe de problemstillinger, der er identificeret i undersøgelsen, an. Anbefalingerne er oplistet ud fra den rækkefølge, de bør gennemføres i og indeholder hver en kort beskrivelse af, hvad der anbefales efterfulgt af en argumentation for det enkelte projekts placering Fremhæv væsentlighed i IAS 1 Et umiddelbart overkommeligt projekt, som potentielt kan understrege IASBs fokus på brugen af væsentlighed, er at ændre IAS 1, således at væsentlighed bliver fremhævet. Dette kan eksempelvis gøres ved at tildele væsentlighed sit eget afsnit i modsætning til nu, hvor det indgår i Aggregation and Materiality. Ydermere bør det forhold, at IAS 1.31 går forud for alle øvrige oplysningsforpligtelser fremgå tydeligt. Det skyldes, at mange udarbejdere ikke har den fornødne selvtillid til at benytte bestemmelsen, når der specifikt fremgår konkrete oplysningskrav i andre standarder (IASB, 2013, s. 15). Af bilag 2 fremgår et konkret forslag til, hvordan væsentlighed kan fremhæves i IAS 1. Dette vurderes som nævnt at være overkommeligt projekt, som eventuelt kan slås sammen med anbefalingen i 6.2. Væsentlighed i IAS 1 skal sættes på agendaen hurtigst muligt, da væsentlighed vurderes at være et vigtigt element i det at forbedre finansiel rapportering. Samtidig, er det muligt, at foretage ændringer på dette område forud for en endelig standard for præsentation og oplysning Udarbejd en Application Guidance for væsentlighed Som nævnt, er det ikke forståelsen af væsentlighed, men anvendelsen af begrebet i praksis, der er problemet. Teoretisk burde væsentlighedsbegrebet, samt hjemlen til ikke at oplyse ellers påkrævet information, være tilstrækkelig til at sikre, at uvæsentlige informationer udelades af regnskabet. Det har dog vist sig ikke at være tilfældet, hvorfor mange især udarbejdere efterspørger yderligere retningslinjer til anvendelsen af væsentlighed. I forbindelse med dette projekt er det vigtigt, at der foretages en vurdering af, hvor detaljerede retningslinjer, der skal gives for ikke blot at udarbejde nye tjeklister, udarbejderne kommer til at opfatte som krav. Formålet med dette projekt er dels at skabe opmærksomhed på anvendelsen af væsentlighed og dels at skabe en samlet og ensartet forståelse af begrebet blandt især udarbejdere, revisorer, og kontrolinstanser. Side 93 af 107

96 6. Anbefalinger til IASB 6.3. Foretag en grundig analyse af brugernes behov Brugernes behov ligger til grund for definitionen af formålet med noterne samt de foreslåede notekategorier. Det vurderes, at disse behov ikke er tilstrækkeligt analyserede fra standardsætternes side, hvilket også kritiseres af bl.a. PwC (2012a, s. 6), KPMG (2012a, 6), ESMA (2013, s. 6) og SEAG (2012, s. 4). Et projekt som dette burde tage udgangspunkt i en sådan analyse. Derfor anbefales en grundig analyse af brugernes behov inden, IASB igangsætter yderligere omfattende projekter inden for området. En sådan undersøgelse skal indeholde omfattende konsultationer med især brugerne, for at kunne skabe en reel vurdering af de konkrete behov Udarbejd samlet standard for præsentation og oplysning IASB har tidligere igangsat et projekt i samarbejde med FASB omkring udviklingen af en fælles standard for præsentation af årsregnskabet, IFRS X - Financial Statement Presentation, som senere blev udsat (IFRS Foundation, 2013d). Dette projekt vil, inklusiv arbejde omkring informationerne indeholdt i noterne, kunne udvikle én samlet standard for præsentation og oplysning i årsregnskabet. Et sådan projekt vurderes ikke at kunne gennemføres succesfuldt uden en grundig analyse af brugernes behov for informationer. Det er væsentligt, at et sådan projekt tager stilling til, hvad der skal oplyses samt hvor og hvordan. Der er altså behov for et projekt, der er bredere end projektet med udviklingen af en begrebsramme for noterne, da der også skal tages stilling til placeringsproblematikken. Projektet med én samlet standard for præsentation og oplysning vil have en række afledte konsekvenser, som vil kræve ændringer af mange af de øvrige standarder. Afhængigt af, hvilken tilgang der vælges til at regulere oplysningskravene, skal de øvrige standarders krav tilrettes. Side 94 af 107

97 6. Anbefalinger til IASB Side 95 af 107

98 AFSNIT 7 Konklusion 7. Konklusion Afsnit 2 Finansiel rapportering i dag (2) Afsnit 3 Kritik af den nuværende rapportering Afsnit 3.1 For meget irrelevant information (3, 4) Afsnit 3.2 Mangel på relevant, integreret information (7) Afsnit 4 En begrebsramme for noterne (5) Afsnit 6 Anbefalinger til IASB (6) Afsnit 5 Projektets konsekvenser (5, 6) Afsnit 7 Konklusion (1, 7) Afsnit 7 indeholder konklusionerne fra nærværende afhandling. Konklusionerne er arrangeret i samme rækkefølge som de indledende undersøgelsesspørgsmål i afsnit 1.1. Derudover er resultaterne inddelt i undersøgelsens tre faser den nuværende regulering, den foreslåede regulering og påvirkning. Slutteligt sættes undersøgelsen i perspektiv til feltets øvrige forskning. Side 96 af 107

99 7. Konklusion Information overload er fra mange sider blevet præsenteret som et af de største og mest presserende problemer med finansiel rapportering i dag. Nærværende undersøgelse har gennemgået diskussionspapiret fra EFRAG samt vurderet konsekvenserne ved de foreslåede tiltag gennem en teoretisk komparativ analyse. Studiet bygger på EFRAGs tese om, at forslagene vil medvirke til at forbedre kvaliteten af den finansielle rapportering især gennem mere relevant information Den nuværende regulering Årsregnskabets noter er en komponent i en række større sammenhænge. Det betyder, at IASBs regulering af generel finansiel rapportering, gennem begrebsrammen, danner grundlag for indholdet. Jf. begrebsrammen er formålet med generel finansiel rapportering at tilbyde kapitalindskyderne brugbar information til at træffe økonomiske beslutninger på baggrund af (2010, OB2). For at være brugbar, skal information leve op til de fundamentale kvalitetskrav, relevans og troværdig præsentation. Derudover kan kvaliteten af information styrkes gennem sammenlignelighed, forståelighed, verificerbarhed og rettidighed. Når påvirkningen af noternes kvalitet skal vurderes, er det altså op imod disse karakteristika. Der er et særligt fokus på at afhjælpe problemet med information overload. Der fremsættes konstant kritik af den gældende regulering af finansiel rapportering. Kritikpunkterne i nærværende kan opsummeres som overfloden af irrelevant information samt manglen på sammenhængende, relevant information. Mængden af oplysningskrav til noterne, der kontinuerligt tilføjes standarderne på ad hoc basis, vurderes at påvirke kvaliteten af informationerne negativt gennem information overload, som sænker relevansen og forståeligheden af den finansielle rapportering. Det gør, at flere påpeger, at regnskaber i dag er fyldt med lange standardbeskrivelser, som hverken er virksomhedsspecifikke eller aktuelle. Noterne, som ofte ændres pga. kortsigtede interesser i forbindelse med fokus fra medierne, står for en stor del af væksten i omfanget af årsrapporten. Information overload har gennem tiden haft mange forskellige definitioner, men et fællestræk er, at man kan nå et niveau, hvor yderligere information - relevant eller ej - ikke vil medvirke til, at der træffes bedre beslutninger. Mange elementer påvirker information overload såsom opgaven, der skal udføres samt informationsmængde og -kvalitet. En måde at nedbringe denne på, er altså ved at nedbringe mængden af informationer i regnskaber samt øge relevansen og deraf kvaliteten af den resterende information. Side 97 af 107

100 7. Konklusion På den anden side, er der en generel mangel på relevant og sammenhængende information. Det påpeges af mange brugere, at de savner ét samlet billede af virksomhedens værdiskabelse, og ikke adskillige usammenhængende rapporter om eksempelvis risiko, miljøpåvirkning og ledelse. De to problemer er ikke modsigende, da det giver et billede af, at der generelt blandt brugerne er et ønske om andre informationer end de, der leveres i dag. Der er stor konsensus om, at der ikke er behov for mere information. Det, der er behov for, er blot en anden information. Information overload påvirker som nævnt kvaliteten af finansiel rapportering negativt. Mindre information overload gennem en reform af noternes indhold og præsentation kan derfor medvirke til at forbedre finansiel rapportering Den foreslåede regulering EFRAG har foreslået en række tiltag til en begrebsramme for noterne, som skal medvirke til at forbedre kvaliteten af den finansielle rapportering. Med en definition af formålet for noterne og en inddeling af brugernes behov i notekategorier vil man opnå mere sammenhængende noter med ét samlet formål. Der indføres en rød tråd i noternes indhold, med risiko for at ellers relevant information ikke medtages. Man forsøger altså at eliminere irrelevant information i noterne gennem denne overordnede regulering. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det bl.a. betyde, at visse informationer om risikostyring ikke skal være en del af noterne. Såfremt denne information vurderes at være relevant, tages der af EFRAG på nuværende tidspunkt ikke stilling til, hvor den skal placeres. Dette er en problemstilling, der nødvendigvis skal adresseres i forbindelse med et kommende projekt. Indvirkningen på aktørerne afhænger af, hvilken tilgang der vælges til det at regulere oplysningskravene. Der opstilles forskellige muligheder, der alle har det tilfælles, at de er mere principbaserede end den nuværende regulering. Det vurderes at have stor betydning, hvilken af de meget forskellige tilgange der vælges, men desuagtet vil det betyde ændringer for de involverede parter. Den principbaserede tilgang er et forsøg på at højne relevansen af information i noterne og kan potentielt betyde store ændringer for måden hvorpå især udarbejdere, revisorer og kontrolinstanser agerer. Der påpeges at anvendelsen af væsentlighedsbegrebet i dag er ineffektiv. Reguleringen giver tilstrækkelige muligheder for at undlade irrelevant information gennem IAS 1.31, men flere faktorer gør at denne mulighed ikke benyttes. Flere retningslinjer omkring væsentlighedsbegrebet skal virke adfærdsregulerende og derved få revisorer, kontrolinstanser og især udarbejdere til at benytte væsentlighedsvurderinger aktivt. På den måde vil man højne relevansen og afhjælpe information overload problematikken. Side 98 af 107

101 7. Konklusion Det foreslås slutteligt, at der opstilles kommunikationsprincipper, der er henvendt til udarbejderne. Disse skal øge overskueligheden af den information der kommunikeres, hvilket vil forbedre forståeligheden af årsrapporten. Principperne vil kunne benyttes i dag, og indførelsen vil have til formål at øge udarbejdernes fokus på at fortælle en sammenhængende historie. En række aktører har indvirkning på indholdet i årsrapporten, og der er en indbyrdes sammenhæng mellem adfærden blandt disse. Derfor kan man ikke blot ændre på en faktor for at opnå den ønskede forbedring af noternes kvalitet. Det er centralt, at man vurderer noteapparatet i et større perspektiv og inddrager alle involverede parter for at opnå en samlet ændring af adfærdsmønstre, der kan forbedre kvaliteten af noteapparatet og dermed finansiel rapportering Påvirkning En begrebsramme for noterne har potentiale til at afhjælpe problemet med information overload, samt forbedre kvaliteten af finansiel rapportering. Hvorvidt dette potentiale bliver udløst er dog tvivlsomt, da det stiller store krav til de involverede parter. En principbaseret regulering med overordnede retningslinjer kan, hvis det lykkes, betyde mere relevante og forståelige informationer, der kan reducere information overload. Det medfører dog også mindre sammenlignelighed på tværs af virksomheder og en større arbejdsbyrde for især udarbejderne. Det forudsættes i EFRAGs forslag, at brugernes behov kendes tilstrækkeligt. Nærværende undersøgelse har ikke taget direkte stilling til den benyttede definition fra IASBs begrebsramme, da det vurderes at ligge uden for undersøgelsens formål. Dog vurderes kendskab til brugernes behov at være en yderst vigtig forudsætning, hvorfor det anbefales, at der foretages yderligere undersøgelser. En anden væsentlig forudsætning er, at de udarbejdende virksomheder er i stand til at vurdere, hvilken information der er væsentlig og relevant for brugerne. Selvom der opnås et større generelt kendskab til brugernes behov gennem undersøgelser, er det ikke givet, at virksomhederne er i stand til at omsætte denne generelle viden til konkrete beslutninger i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Et positivt resultat af projektet afhænger af, hvorvidt man formår at ændre adfærden hos de involverede parter, hvilket vurderes at være en udfordrende opgave. På baggrund af nærværende undersøgelse er det ikke muligt at bekræfte hypotesen om at forslagene i EFRAGs diskussionspapir vil forbedre kvaliteten af finansiel rapportering eller reducere problemet med information overload. Til det er der endnu for mange væsentlige uklarheder, som bør undersøges nærmere. Side 99 af 107

102 7. Konklusion 7.4. Perspektivering Et projekt omhandlende udvikling af præsentation og oplysninger, hvad enten det sker gennem en begrebsramme for noterne, en samlet standard for præsentation og oplysning eller noget helt tredje, indgår i en større tendens omkring udviklingen af finansiel rapportering generelt. Indtil nu har opgaven været at opfordre til diskussion om emnet, for at skabe et fundament for den kommende videreudvikling. Projektet vurderes, som tidligere nævnt, ikke at miste sin berettigelse ved andre udviklingsprojekter som integreret rapportering og lignende. Et sådan projekt vil kunne drage nytte af den viden, der opnås, gennem et projekt omkring noterne i årsrapporten. Herfra overtager IASB projektet, som allerede har det på agendaen. Der er planer om at foretage nogle kortsigtede analyser for at foretage mindre ændringer til især IAS 1. EFRAG, ANC og FRC har ikke planlagt yderligere selvstændige handlinger i forbindelse med projektet. Nærværende undersøgelse konkluderer, at det er muligt at reducere den nuværende information overload i finansiel rapportering, såfremt det lykkes at skabe de nødvendige adfærdsændringer hos aktørerne. Netop denne forudsætning gør, at hele projektets succes afhænger af psykologiske aspekter i forbindelse med især vanedannelse. Et oplagt forskningsområde vil være at undersøge, hvordan den ønskede adfærdsændring kan opnås. Dette vil kræve inddragelse af andre skoler som eksempelvis psykologi eller sociologi. I forbindelse med yderligere forskning i information overload i finansiel rapportering er det derudover relevant at foretage yderligere empirisk forskning i, hvordan beslutningstagere reelt påvirkes af store mængder af information, hvilket vurderes at kunne bidrage væsentligt til diskussionen. Derudover vurderes det at være essentielt i forbindelse med udarbejdelsen af en standard for præsentation og oplysning at foretage en grundig undersøgelse af brugernes reelle behov. Behovene vil uundgåeligt blive et centralt omdrejningspunkt i standarden, og derfor skal denne forskning foretages inden projektet igangsættes. Et sådant projekt vurderes ligeledes at være yderst krævende og omfangsrigt, hvis der skal kunne drages nyttige konklusioner. Nærværende undersøgelse har vurderet konsekvenserne af EFRAGs diskussionspapir på kvaliteten af finansiel rapportering herunder påvirkningen af information overload. Da vurderingen bygger på et diskussionspapir, er det oplagt at følge udviklingen i projektet og derigennem vurdere effekterne af kommende forslag. Side 100 af 107

103 Litteraturfortegnelse Litteraturfortegnelse ACCA, Accounancy Futures: Re-assessing the value of corporate reporting, London: ACCA. Ackoff, R. L., Management Misinformation Systems. Management Science, December, 14(4), s Auriga Industries A/S, Årsrapport 2012, Lemvig: Auriga Industries A/S. Danjou, P., An Update on International Financial Reporting (IFRSs), London: IFRS Foundation. Dantherm A/S, Årsrapport 2012, Skive: Dantherm A/S. Edmunds, A. & Morris, A., The problem of information overload i business organisations: a review of the literature. International Journal of Information Management, Februar, 20(1), s EFRAG, Statutes, Bruxelles: The European Financial Reporting Advisory Group. EFRAG, EFRAG Facts. [Online] Tilgængelig på: [Senest hentet eller vist den 8. juli 2013]. EFRAG, ANC & FRC, Discussion Paper: Towards a Disclosure Framework for the Notes, Bruxelles: The European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), Autorité des Normes Comptables (ANC) og the Financial Reporting Council Accounting Committee (FRC). EFRAG, ANC & FRC, Towards a Disclosure Framework for the Notes - Feedback Statement on Discussion Paper, Bruxelles: European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), Autorité des Normes Comptables (ANC) and the Financial Reporting Council Accounting Committee (FRC). Eppler, M. J. & Mengis, J., The Concept of Information Overload: A Review of Literature from Organization Science, Accounting, Marketing, MIS, and Related Disciplines. The Information Society, December, 20(5), s Ernst & Young, Invitation to comment - Discussion Paper: Towards a Disclosure Framework for the Notes, London: Ernst & Young Global Limited. ESMA, Consultation Paper: Considerations of materiality in financial reporting, Bruxelles: European Securities and Markets Authority. ESMA, Summary of Responses - Considerations of materiality in financial reporting, Bruxelles: European Securities and Markets Authority. Side 101 af 107

104 Litteraturfortegnelse ESMA, EFRAG discussion paper - Towards a Disclosure Framework for the Notes, Bruxelles: European Securities and Markets Authority. FASB, Discussion Paper - Disclosure Framework, Norwalk (CT): Financial Accounting Standards Board. Fedders, J. & Steffensen, H., Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dasnk praksis til IFRS. 3. udgave. København: Forlaget Thomson. Flick, U., An Introduction to Qualitative Research. 4. udgave. London: SAGE. FRC & ASB, Cutting clutter. Combating clutter in annual reports, London: Financial Reporting Council. FRC, Louder than Words (in short), London: Financial Reporting Council. FRC, Thinking about disclosures in a broader context, London: Financial Reporting Council. FSR - danske revisorer, EFRAG Discussion Paper: Towards a Disclosure Framework for the Notes, København: FSR - danske revisorer. IASB & FASB, Memorandum of Understanding: The Norwalk Agreement, London: IFRS Foundation. IASB, IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures, London: IFRS Foundation. IASB, 2007a. Basis for Conclusions on IAS 1 Presentation of Financial Statements, London: IFRS Foundation. IASB, 2007b. IAS 1 Financial Statement Presentation, London: IFRS Foundation. IASB, ED Conceptual Framework for Financial Reporting, London: The International Accounting Standard Committee Foundation (IASCF). IASB, Conceptual Framework for Financial Reporting, London: IFRS Foundation. IASB, IFRS 11 Joint Arrangements, London: IFRS Foundation. IASB, IFRS 12 Disclosure of Interests in Other Entities, London: IFRS Foundation. IASB, Feedback Statement: Financial Reporting Disclosure, London: IFRS Foundation. IFRS Foundation, 2013a. All projects since 2006 in alphabetical order. [Online] Tilgængelig på: [Senest hentet eller vist den 8 Juli 2013]. IFRS Foundation, 2013b. IASB and IFRS Interpretation Committee. Due Process Handbook, London: IFRS Foundation. Side 102 af 107

105 Litteraturfortegnelse IFRS Foundation, 2013c. IASB Discussion Forum: Disclosures in Financial Reporting. [Online] Available at: aspx [Senest hentet eller vist den 29. maj 2013]. IFRS Foundation, 2013d. Phase B - Replacement of IAS 1 and IAS 7 (Paused). [Online] Tilgængelig på: Presentation/Phase-B/Pages/Phase-B-Replacement-of-IAS-1-and-IAS-7.aspx [Senest hentet eller vist den 8. juli 2013]. IIRC & IFRS Foundation, Memorandum of Understanding, London: IIRC & IFRS Foundation. IIRC, Discussion Paper: Towards Integrated Reporting - Communicating Value in the 21st Century, London: International Integrated Reporting Committee. IIRC, 2013a. Consultation Draft of the International <IR> Framework, London: The International Integrated Reporting Council. IIRC, 2013b. Pilot Programme Business Network. [Online] Tilgængelig på: [Senest hentet eller vist den 8. juli 2013]. Jackson, T. W. & Farzaneh, P., Theory-based model of factors affecting information overload. International Journal of Information Management, s KPMG & CBS, Better Business Reportering: A stude into the barriers to improvements in annual reporting, Frederiksberg: KPMG. KPMG & FERF, Disclosure Overload and Complexity: Hidden in Plain Sight, London: KPMG. KPMG, Better Business Reporting: Enhancing Financial reporting, KPMG. KPMG, 2012a. Comment letter to Discussion Paper - Towards a Disclosure Framework for the Notes, London: KPMG IFRG Limited. KPMG, 2012b. Integrated Reporting: Performance insight through Better Business Reporting, London: KPMG. KPMG, The future of corporate reporting: towards a common vision, KPMG. Nilsen, J.-C., Better business reporting and the use of materiality. In: Better Business Reporting, KPMG & CBS. København: Erhvervsstyrelsen, s Novo Nordisk A/S, novo nordisk årsrapport 2012, Bagsværd: Novo Nordisk A/S. NZICA & ICAS, Losing the excess baggage - reducing disclosures in financial statements to what's important, London: ICAS. Side 103 af 107

106 Litteraturfortegnelse PwC & CBS, Værdien af årsrapporten, Hellerup: PwC. PwC, PwC's kommentarer til Værdien af årsrapporten, Hellerup: PwC. PwC, 2012a. Comment letter to Discussion Paper - Towards a Disclosure Framework for the Notes, London: PricewaterhouseCoopers LLP. PwC, 2012b. IFRS disclosure checklist 2012, London: PricewaterhouseCoopers LLP. PwC, 2012c. Supplerende formelle krav og oplysningskrav efter årsregnskabsloven og oplysningsforpligtelser for børsnoterede selskaber ved aflæggelse af årsrapport efter IFRS, København: PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. PwC, 2013a. Comment Letter: ESMA Consultation Paper - Considerations of Materiality in Financial Reportering, London: PwC. PwC, 2013b. IFRS News - March 2013, PriceWaterhouseCoopers LLP: London. QCA, Towards a Disclosure Framework for the Notes: Comment Letter, London: Quoted Companies Alliance. Schick, A. G., Gordon, L. A. & Haka, S., Information overload: A temporal approach. Accounting, Organizations and Society, 15(3), s SEAG, Comment letter to Towards a Disclosure Framework for the Notes: Discussion Paper, Stockholm: Svenskt Näringsliv (Confederation of Swedish Enterprise). Seigler, M. G., TechCrunch. [Online] Tilgængelig på: [Senest hentet eller vist den 8. juli 2013]. TeliaSonera, Comments on the Discussion Paper Towards a Disclosure Framework for the Notes, Stockholm: TeliaSonera AB. The Prince's Accounting for Sustainability Project & Global Reporting Initiative, Press Release: Formation of the International Integrated Reporting Committee (IIRC), London: IIRC. Side 104 af 107

107 Bilag Bilag Bilag Bilag 1: Illustration af ændringer til IFRS 12 Herunder ses et eksempel på, hvordan notekravene reduceres, såfremt tilgangen i afsnit følges. Her bibeholdes alene det overordnede oplysningsformål, hvorimod de detaljerede krav fjernes. De nuværende notekrav til IFRS 11, som fremgår af IFRS 12, er vist herunder. De markerede bestemmelser, er de eneste, der bibeholdes såfremt denne tilgang følges. Omfanget af oplysningskravene reduceres altså betragteligt. Side 105 af 107

108 Bilag Bilag 2: Forslag til ændring af IAS 1 Dette bilag viser først den nuværende regulering af væsentlighed i IAS 1. Derefter præsenteres et forslag til omstrukturering, samt en tilføjelse af en yderligere paragraf, der skal tydeliggøre at IAS 1.31 går forud for bestemmelser i de øvrige standarder. Nuværende regulering af væsentlighed i IAS 1: Herunder fremgår de nuværende bestemmelser af væsentlighed i IAS 1. Først to afsnit fra IAS 1.7: og derefter tre afsnit fra IAS : Side 106 af 107

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

Rapportering af kønssammensætning i årsrapporten

Rapportering af kønssammensætning i årsrapporten Institut for Økonomi Cand.merc.aud Forfatter: Thomas Sandal Hansen (TH86629) Kandidatafhandling Rapportering af kønssammensætning i årsrapporten Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

Læs mere

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU.

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU. FORTROLIGT Bestyrelsen for DONG Energy A/S Sendt pr. digital post Dato 8. februar 2016 J.nr. 2015-3568 Udtalelse vedrørende anvendelse af et supplerende resultatmål Business performance i årsrapporten

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 283 Offentligt 3. marts 2010 /lje,jcn Sag Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Indledning Europa Kommissionen har i november 2009 udsendt

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Fondsrådets generelle overvejelser og afvejninger ved vurdering af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol.

Fondsrådets generelle overvejelser og afvejninger ved vurdering af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol. FONDSRÅDET Fondsrådets generelle overvejelser og afvejninger ved vurdering af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol. 17. december 2008 J.nr. 0059-0001 1. Indledning Der har i forbindelse med

Læs mere

Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark

Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Aarhus Universitet Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark Forfatter: Vejleder: Jeanet Lassen Simon Frank Thinggaard

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Frie skoler Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af [indsæt relevant

Læs mere

Trine Bundgaard Cand.merc.aud. Aalborg Universitet [REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] 2 Executive Summary

Trine Bundgaard Cand.merc.aud. Aalborg Universitet [REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] 2 Executive Summary 2 Executive Summary Trine Bundgaard Titelblad Dette speciale er udarbejdet som led i gennemførelsen af cand.merc.aud. på. Afhandlingen er skrevet inden for fagområdet eksternt regnskab ud fra en selvvalgt

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

Kandidatafhandling Retvisende CSR Rapportering

Kandidatafhandling Retvisende CSR Rapportering Kandidatafhandling Retvisende CSR Rapportering Udarbejdet af:. Jannet Schrøder Christensen Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Copenhagen Business School 2010 Vejleder: Jens Frederiksen

Læs mere

Revenue from Contracts with Customers

Revenue from Contracts with Customers Cand.merc.aud Kandidatafhandling Aalborg Universitet Forfatter: Jonas Agesen Larsen Vejleder: Hans B. Vistisen Revenue from Contracts with Customers En analyse af ændringsforslagenes betydning for regnskabsbrugerens

Læs mere

Revisionspåtegninger STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB. CVR-nr

Revisionspåtegninger STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB.  CVR-nr STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af RSM International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere www.beierholm.dk CVR-nr. 32 89 54 68

Læs mere

REVU s udtalelse om ISA 700. Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål

REVU s udtalelse om ISA 700. Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål REVU s udtalelse om ISA 700 Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål Revisionsudtalelsen er opdateret som følge af: ændringer til revisorloven

Læs mere

Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens

Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens Andelskassen Fælleskassen Bülowsvej 48 1870 Frederiksberg C Att. Bestyrelsen og direktionen 31. maj 2017 Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens årsrapport for 2015 1. Afgørelse Finanstilsynet

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Boligafdeling i almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

Tak for muligheden for at kommentere høringsudkastet fra Erhvervsstyrelsen af 29. juni 2012.

Tak for muligheden for at kommentere høringsudkastet fra Erhvervsstyrelsen af 29. juni 2012. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Specialkonsulent Anne Aarup Fenger Pr. e-mail: annfen@erst.dk 20. august 2012 Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Indeholder årsrapporterne uvæsentlige oplysninger?

Indeholder årsrapporterne uvæsentlige oplysninger? Indeholder årsrapporterne uvæsentlige oplysninger? En analyse af årsrapporterne informationsniveau i forhold til regnskabsbrugernes efterspørgsel Afhandling HD-R Aarhus Universitet Business and Social

Læs mere

Hele vejen rundt om IFRS

Hele vejen rundt om IFRS Hele vejen rundt om IFRS Kender du det? du ønsker at kende effekten på resultat og nøgletal ved en overgang til IFRS og vil gerne vide, om virksomhedens resultat bliver mere svingende eller ej? du vil

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision IASB/FASBs konvergensprojekt vedrørende omsætning - En konsekvensanalyse af Exposure Draft 2011- Revenue from Contracts with Customers i forhold til den nuværende praksis for indregning og måling af omsætning

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten

PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten en undersøgelse af brugernes og virksomhedernes holdninger til årsrapporten, gennemført i et samarbejde mellem Copenhagen Business School og PwC PwC s kommentarer

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Cand. Merc. Aud Institut for regnskab og revision Kandidatafhandling Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Rikke

Læs mere

Integreret rapportering Den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres

Integreret rapportering Den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres Kandidatafhandling Aarhus School of Business and Social Sciences Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud. Maj. 2012. Integreret rapportering Den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres Et

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Den værdiskabende ledelsesberetning. En analyse af strukturen med fokus på væsentlighed og relevans

Den værdiskabende ledelsesberetning. En analyse af strukturen med fokus på væsentlighed og relevans Cand.merc.aud Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Den værdiskabende ledelsesberetning En analyse af strukturen med fokus på væsentlighed og relevans Forfatter: Anne-Sofie Jensen Afleveringsdato:

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Investeringsejendomme

Investeringsejendomme Aarhus Universitet HD 2. del i regnskab Vejleder: Claus Holm Investeringsejendomme Hvad er forskellen på IAS 40 og IFRS 13, og har IFRS 13 haft en hensigtsmæssig påvirkning på de aflagte regnskaber for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/0000(INI) 12.1.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om IAS-evaluering og IFRS Foundations, EFRAG's og PIOB's aktiviteter (2016/0000(INI)) Økonomi- og

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

www.pwc.dk/c20 C20+ Regnskabsprisen 2015 Gode eksempler fra årsrapporterne

www.pwc.dk/c20 C20+ Regnskabsprisen 2015 Gode eksempler fra årsrapporterne www.pwc.dk/c20 Gode eksempler fra årsrapporterne Formålet med C20+ Regnskabsprisen En årlig prisuddeling med fokus på, at danske virksomheders årsrapporter bliver bedre som kommunikationsmiddel. Der fokuseres

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne.

(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne. L 330/20 16.12.2015 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2343 af 15. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse

Læs mere

Bilag A: Anvendte forkortelser og begreber

Bilag A: Anvendte forkortelser og begreber Bilag A: Anvendte forkortelser og begreber Nærværende bilag redegør for anvendte forkortelser og begreber, der er anvendt i afhandlingen. Forkortelser BC: Basis for Conclusion Exposure Draft Revenue from

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Troværdig rapportering om. BÆRE- DYGTIGHED og revisors erklæring

Troværdig rapportering om. BÆRE- DYGTIGHED og revisors erklæring Troværdig rapportering om BÆRE- DYGTIGHED og revisors erklæring Alle typer af virksomheder, offentlige og frivillige organisationer, investorer, regeringer, skattemyndigheder, markedsdeltagere og deres

Læs mere

Emne. Svagheder ved gl. ÅRL Eksternt Regnskab -- Gen.klausul, Begrebsramme, Grundl.krav

Emne. Svagheder ved gl. ÅRL Eksternt Regnskab -- Gen.klausul, Begrebsramme, Grundl.krav Svagheder ved gl. ÅRL Den gamle årsregnskabslov stort set uændret fra 1981 til 2001 Svagheder: Lovens målgruppe er ikke præciseret Lovens struktur og anvendelsesområde er uoverskuelig Det fundamentale

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 1: Erklæring om offentlig revision 2016 Regulerede institutioner Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der ikke kan fraviges. Regnskab omfattet af statens

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen,

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skelagervej 1A 9000 Aalborg www.pwc.dk Telefon 96 35 40 00 Telefax 96 35 40 99 Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

IAASB s forslag til en ny revisionserklæring - og dennes indflydelse på forventnings- og forståelseskløften

IAASB s forslag til en ny revisionserklæring - og dennes indflydelse på forventnings- og forståelseskløften Cand.merc.aud.-studiet Copenhagen Business School 2012 Kandidatafhandling Afleveringsdato 21. december 2012 IAASB s forslag til en ny revisionserklæring - og dennes indflydelse på forventnings- og forståelseskløften

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

(Træder i kraft for revisioner af regnskaber for perioder, der slutter begynder den 15. december eller senere) INDHOLDSFORTEGNELSE

(Træder i kraft for revisioner af regnskaber for perioder, der slutter begynder den 15. december eller senere) INDHOLDSFORTEGNELSE INTERNATIONAL STANDARD OM REVISION 805 (AJOURFØRT) SÆRLIGE OVERVEJELSER - REVISION AF BESTANDDELE AF ET REGNSKAB SAMT SPECIFIKKE ELEMENTER, KONTI ELLER POSTER, DER INDGÅR I ET REGNSKAB (Træder i kraft

Læs mere

NY REVISIONSPÅTEGNING -En empirisk analyse af tilføjelsen af Key Audit Matters

NY REVISIONSPÅTEGNING -En empirisk analyse af tilføjelsen af Key Audit Matters Copenhagen Business School 2014 Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling NY REVISIONSPÅTEGNING -En empirisk analyse af tilføjelsen af Key Audit Matters NEW AUDITOR S

Læs mere

FONDSRÅDET. Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af. afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

FONDSRÅDET. Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af. afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter FONDSRÅDET Dato 23. august 2006 J.nr. 2006-0007127 Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i årsog delårsrapporter 1. Indledning

Læs mere

ISA 710 Sammenlignelige oplysninger - sammenligningstal og regnskab til sammenligning

ISA 710 Sammenlignelige oplysninger - sammenligningstal og regnskab til sammenligning International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Sammenlignelige oplysninger - sammenligningstal og regnskab til sammenligning Foreningen af Statsautoriserede

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Expedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2009

Expedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2009 Expedit a/s CVR-nr. 37 75 25 17 Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2009 For yderligere oplysninger kan administrerende direktør Uffe Færch kontaktes på telefon 87 61 22 00. Expedit a/s - Delårsrapport

Læs mere

Hedge accounting: IFRS 9 kontra IAS 39

Hedge accounting: IFRS 9 kontra IAS 39 Forfatter: Casper Sloth Vejleder: Frank Thinggaard Hedge accounting: IFRS 9 kontra IAS 39 Øget nytteværdi af regnskabsinformation? 20-06-2015 Abstract The following thesis will demonstrate how IFRS 9 s

Læs mere

ISA 805 Særlige overvejelser revision af bestanddele af et regnskab samt specifikke elementer, konti eller poster, der indgår i et regnskab

ISA 805 Særlige overvejelser revision af bestanddele af et regnskab samt specifikke elementer, konti eller poster, der indgår i et regnskab International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Særlige overvejelser revision af bestanddele af et regnskab samt specifikke elementer, konti eller poster,

Læs mere

C20 Regnskabsprisen Årsrapporter 2011

C20 Regnskabsprisen Årsrapporter 2011 www.pwc.dk C20 Regnskabsprisen Årsrapporter 2011 Juni 2012 Præsentation af den uafhængige dommerkomite Niels Leth, Aktieanalytiker, Finansanalytikerforeningen Poul Kjær, Kontorchef, Finansrådet Kristian

Læs mere

FORTROLIGT Bestyrelsen for GW Energi A/S c/o European Energy A/S Gyngemose Parkvej Søborg

FORTROLIGT Bestyrelsen for GW Energi A/S c/o European Energy A/S Gyngemose Parkvej Søborg FORTROLIGT Bestyrelsen for GW Energi A/S c/o European Energy A/S Gyngemose Parkvej 50 2860 Søborg Dato 21. december 2015 FleNie J. nr. 2015-4040 Regnskabskontrolsag vedrørende årsrapporten for regnskabsåret

Læs mere

Investeringsejendomme

Investeringsejendomme HD 2. del studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet Afgangsprojekt - 8. semester 2013 Investeringsejendomme Er den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme i klasse B virksomheder

Læs mere

Eksternt Årsregnskab. Eksamen. 2 timers skriftlig eksamen maj/juni (uden hjælpemidler!)

Eksternt Årsregnskab. Eksamen. 2 timers skriftlig eksamen maj/juni (uden hjælpemidler!) Eksamen 2 timers skriftlig eksamen maj/juni (uden hjælpemidler!) Sammenvejes med karakteren fra økonomistyring HA 50/50 HA (int) 40/60 Omeksamen i august Pensum Stickney & Weil, Financial Accounting Fredslund

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Vejleder Jane Thorhauge Møllmann. Udskiftning af IAS 1 og IAS 7 - og påvirkningen af det retvisende billede

Vejleder Jane Thorhauge Møllmann. Udskiftning af IAS 1 og IAS 7 - og påvirkningen af det retvisende billede Bachelorafhandling Erhvervsøkonomisk Institut HA Almen Forfattere Christina Nilsson René Houmøller Vejleder Jane Thorhauge Møllmann Udskiftning af IAS 1 og IAS 7 - og påvirkningen af det retvisende billede

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Denne rettevejledning er udarbejdet som hjælp til de censorer, der retter besvarelser til revisoreksamen 2015 og til støtte for nuværende og kommende kandidater, som ønsker en vejledning

Læs mere

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer)

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer) Revisoreksamen 2010 Opgave 1. dag Mandag den 16. august 2010 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 1: Erklæring om offentlig revision 2016 - Kommune Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der ikke kan fraviges. Regnskab omfattet af bekendtgørelse om kommuners

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Oktober 2015. IFRS tjekliste Vejledning

Oktober 2015. IFRS tjekliste Vejledning Oktober 2015 IFRS tjekliste Vejledning Deloitte s IFRS tjekliste er programmeret i excel, hvilket giver mulighed for mere automatiseret tilpasning af tjeklisten til de konkrete regnskabsposter og forhold

Læs mere

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr. 52 42 79 16) 4720 Præstø Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Revisionens formål og formelle indhold... 2 3. Revisionens

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP 10. JUNI 2013 K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø HVAD

Læs mere

BERETNING. om årsregnskabet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2015 med instituttets svar

BERETNING. om årsregnskabet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2015 med instituttets svar C 449/188 DA Den Europæiske Unions Tidende 1.12.2016 BERETNING om årsregnskabet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2015 med instituttets svar (2016/C

Læs mere

Clavis Fond I A/S. Bøgstedvej Vallensbæk Strand. Årsrapport 2. november december 2016

Clavis Fond I A/S. Bøgstedvej Vallensbæk Strand. Årsrapport 2. november december 2016 Clavis Fond I A/S Bøgstedvej 12 2665 Vallensbæk Strand Årsrapport 2. november 2015-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/05/2017 Lars Henneberg

Læs mere

Immaterielle aktiver / IFRS

Immaterielle aktiver / IFRS CMA kandidatafhandling af 27. maj 2009 Copenhagen Business School 2009 Institut for Regnskab og Revision Cand. merc. aud. (Kandidatuddannelsen i revision) Vejleder: Jens O. Elling Censor: Immaterielle

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

FORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S

FORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S FORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S Sendt til virksomhedens digitale postkasse 31. maj 2017 Ref./MetGyd J. nr. 2016-6492 Regnskabskontrolsag vedrørende årsrapporten for regnskabsåret

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Polen Vind A/S CVR-nr. 31890284 Central Business Registration No 31890284. Årsrapport 2015 Annual report 2015

Polen Vind A/S CVR-nr. 31890284 Central Business Registration No 31890284. Årsrapport 2015 Annual report 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Polen Vind A/S CVR-nr. 31890284

Læs mere

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar.

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar. analyse børsnoterede virksomheders rapportering om samfundsansvar Verden kalder på ansvarlig ledelse. Det var tydeligt ved årets World Economic Forum 1, hvor behovet for langsigtet bæredygtig udvikling

Læs mere

IFRS 13 Fair Value Measurement

IFRS 13 Fair Value Measurement Copenhagen Business School, 2012 Cand.merc.aud.-studiet Institut for regnskab og revision Kandidatafhandling Afleveringsdato: 28. juni 2012 IFRS 13 Fair Value Measurement set fra et informationsperspektiv

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Generalforsamling og investorers forhold... 5 2. Bestyrelsen... 5 3. Udøvelse af stemmerettigheder/aktionærrettigheder...

Læs mere