Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer 1870 1990"

Transkript

1 Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer Rapport over projektet Typologi over tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer Af Tine Froberg Mortensen og Kristine Holm-Jensen, Herning Museum Udført af Herning Museum i samarbejde med Herning Kommune, Planafdeling og Byggesag. Støttet af Kulturarvsstyrelsen 2010.

2 1. Indledning Bebyggelsesmiljø, anlæg, bygning Bebyggelsesmiljø Anlæg Bygning Afgrænsning af undersøgelsesområdet Bebyggelsesmiljøer Tekstil- og Beklædningsindustriens tidlige fabriksindustri Tekstil- og beklædningsindustriens protoindustri Tekstil- og beklædningsindustriens uplanlagte industrikvarter Tekstil- og beklædningsindustriens planlagte industrikvarter Anlæg Randbebyggelse centreret omkring en gårdsplads Anlæg på villaudstykninger Anlæg med fladebyggeri i industrikvarterer Bygning Tekstil- og beklædningsindustriens tidlige fabriksbygninger Tekstil- og beklædningsindustriens kælderproduktion Tekstil- og beklædningsindustriens værkstedsbyggeri Tekstil- og beklædningsindustriens etagebyggeri Tekstil- og beklædningsindustriens fladebyggeri Metode Kildemateriale Dataindsamling Fagligt seminar Omvendte byvandringer Sociomaterielle perspektiver Industriarkæologi Baggrund Beskyttelse, bevaring og formidling Historisk baggrund Konklusion Perspektivering...65 Litteratur- og kildehenvisning

3 Litteratur, publiceret...67 Litteratur, upublicerede...69 Oversigter...69 Kilder...70 Bilag...70 Forsidefoto: Fotos fra 1978 og 2010 af Olufsgade 9. Bygningen har dannet ramme om Frede Sebbelin Elastikvæveri, Sejtex stofvæveri og Sebbiewear. Fungerer i 2010 som beboelse. (Foto: Chr Isen/ Herning Lokalhistoriske Arkiv og Herning Museum) 3

4 1. Indledning I 2007 udpegede Kulturarvsstyrelsen tekstil- og beklædningsindustrien omkring Herning, Hammerum og Birk til et af 25 nationale industriminder. Argumentet for udpegelsen lyder som følger: Tekstilbyen Herning er centrum for et samlet landskab, dybt præget af tekstilindustriens blomstring især i årene , hvilket gør det enestående i Danmark. præget af flere tekstilfabrikanters evne og vilje til at tiltrække nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. 1 Formålet med projektet, Typologi over tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer har været at udvikle en metode, der kan benyttes til at se det udpegede områdes mange virksomheder som delelementer af et samlet kulturmiljø. Metoden skal rumme redskaber, der kan bruges til systematisk håndtering, vurdering og prioritering af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer på tre niveauer. Det drejer sig om bebyggelsesmiljøer, anlæg og bygninger. Redskaberne udvikles i relation til Herning Kommunes planlægnings- og byggesagsforvaltning og Herning Museums forsknings- og undersøgelsesvirksomhed, men sigtet er også, at de skal kunne overføres til tekstil- og beklædningsindustrielle kulturmiljøer uden for det udpegede område. 2 På den baggrund er der udarbejdet følgende problemformulering for projektet: Hvilke typer på landskabs-, anlægs- og enkeltbygningsniveau kan afgrænses og defineres som særlige for tekstil- og beklædningsindustrien i Herning, Hammerum og Birk i perioden ? Hvordan kan ændringer i tekstil- og beklædningsindustriens produktions- og afsætningsforhold dokumenteres i ændringer på landskabs-, anlægs- og bygningsniveau? Kan der opstilles en hensigtsmæssig typologi for tekstil- og beklædningsindustriens landskab, anlæg og enkeltbygninger i skiftende perioder? Efterhånden, som projektet skred frem, fandt vi det uhensigtsmæssigt at operere med et landskabsniveau, da kulturmiljøets bygninger alle befinder sig i bebyggede områder. Derfor er landskabsbegrebet erstattet af et bebyggelsesmiljøbegreb. 4

5 Figur 1. Herning Klædefabrik har eksisteret og produceret gennem hele den undersøgte periode, fra 1876 til 1990, på den samme lokalitet. Den indeholder stort set alle elementer i den neden for beskrevne bygningstypologi. (Foto: Herning Museum) 2. Bebyggelsesmiljø, anlæg, bygning For at udvikle redskaber til at gøre tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer håndterbart, både som helhed og som enkeltstående elementer, blev der fra projektperiodens start arbejdet med en inddeling på tre niveauer: bebyggelsesmiljø, anlæg og bygning. 3 I udarbejdelsen af en karakteristik af de tre niveauer er der lagt vægt på at identificere og analysere de mest generelle træk på et bredt grundlag frem for at fokusere på det unikke og enkeltstående Bebyggelsesmiljø I det undersøgte område har vi defineret fem dominerende bebyggelsesmiljøer: Tidlig fabriksindustri, protoindustri, begyndende klyngedannelse, uplanlagte industrikvarterer samt planlagte industrikvarterer. Afgrænsningen er sket ud fra en analyse af de dominerende logistiske træk, herunder transportforhold og til- og frakørselsforhold samt ud fra de dominerende strukturer for anlægstyper 5

6 og bygningstypologier. Bebyggelsesmiljøerne er endvidere sat ind i en generel periodisering for industriens udvikling, herunder produktions- og afsætningsforhold samt organisering af produktionen. Der er tidsmæssige overlap mellem de fem bebyggelsesmiljøer, fordi tekstil- og beklædningsindustrien i visse perioder har haft flere forskellige fysiske udtryk Anlæg I det undersøgte område er vi kommet frem til tre dominerende anlægstyper: randbebyggelse centreret omkring en gårdsplads, anlæg på villaudstykninger og anlæg med fladebyggeri i industrikvarterer. Formålet med anlægsniveauet er at udvikle redskaber til analyse af den helhed, som en virksomheds samlede bygningsmasse udgør. Her indtænkes sammensætningen af det enkelte anlægs bygningselementer, bygningselementernes placering i forhold til hinanden, anlæggets placering på matriklen og dets placering i forhold til byens/købstadens øvrige bebyggelse Bygning Projektet er kommet frem til fem bygningstypologier: tidlige fabriksbygninger, kælderproduktion, værkstedsbyggeri, etagebyggeri og fladebyggeri. Bygningstypologien udgør kulturmiljøernes mindste delelementer. Den er udarbejdet på baggrund af en analyse af undersøgelsens bygninger. Analysen omfatter byggeteknik, materialer, anvendelse og funktion samt bygningernes placering og datering. Endvidere tager den højde for den type produktion, bygningen har dannet ramme om. 3. Afgrænsning af undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet er stort set er identisk med det område, der er udpeget til nationalt industriminde. Begrundelsen er, at det rummer fysiske spor fra hele perioden , at der er tilstrækkelig mængde og variation i bygninger og anlæg til, at de kan danne grundlag for generelle udsigelser, og fordi området har tydelige spor efter logistik og transportforhold. I forhold til det udpegede område har vi i den vestlige ende af kortet udvidet undersøgelsesområdet, så det også dækker Herning Klædefabrik. Som udgangspunkt arbejdede projektet med at inddrage bymidten, Østergade, Bredgade, Bethaniagade og Skolevej. De indledende undersøgelser viste dog, at en stor del af tekstil- og 6

7 beklædningskulturmiljøet her er ændret så kraftigt, at det ikke er muligt at udsige noget generelt om bebyggelsesmiljøet. Derimod kan områdets anlæg og bygninger analyseres i forhold til anlægstyper og bygningstypologier. Figur 2. Projektets geografiske afgrænsning. 4 Perioden er afgrænset til Starttidspunktet i 1870 markerer overgangen fra hjemmebaseret produktion til industrialiseret fabriksproduktion. Sluttidspunktet i1990 erne markerer den periode, hvor stigende globalisering bevirker, at virksomhederne flytter de arbejdsintensive produktionsgange til lavtlønslande, eller helt opgiver egen produktion og overgår til at blive ordregivende og derfor hverken har produktionsapparat i ind- eller udland. Undersøgelsen omfatter således alene kulturmiljøer, der er tilpasset, placeret og konstrueret i forhold til virksomhedernes produktionsapparater og er opført i forhold til at sikre gode forhold for maskiner, energi, vare ind- og udlevering samt arbejdets organisering. Det er vilkår, som i mindre grad spiller en rolle for den ordregivende virksomhed. 7

8 Figur 3. Virksomheden Bestseller på Fredsskovvej i Brande. Bygningerne er opført i perioden Fordi virksomheden er ordregivende og dermed uden eget produktionsapparat, behøver bygningerne ikke være placeret med henblik på at sikre rationelle produktionsgange med tunge maskiner. Derimod har de et meget varieret arkitektonisk udtryk. (Foto: Bestseller) Figur 4. Detalje fra Bestseller, Fredsskovvej i Brande. (Foto: Bestseller) 8

9 4. Bebyggelsesmiljøer 4.1. Tekstil- og Beklædningsindustriens tidlige fabriksindustri Figur 5. På kortet ses bebyggelsesmiljø 1 markeret med lyseblåt. Tekstil- og beklædningsindustriens tidlige fabriksindustri er indtegnet i den østlige og vestlige del af undersøgelsesområdet. Dette bebyggelsesmiljø dækker, som det fremgår af Figur 5, to geografiske områder, nemlig virksomheder i den gamle hovedby, Hammerum, centreret omkring Hammerum Hovedgade og Elmegade, og området omkring Herning Klædefabrik på Vestergade i Herning. Fælles for alle fire fabrikker gælder, at anlæggene er sammensat af flere bygningstyper på tværs af tid, og at det er anlæg, der har rummet produktion langt op i tid. De fire fabrikker har samlet set bygningselementer, der spænder fra 1870 erne og til 1960 erne. Fabrikkerne har dannet ramme om produktion frem til 1990 erne. Herefter er produktionen enten lukket ned eller flyttet til lavtlønslande. 9

10 Områderne illustrerer den første periode, hvor fabrikkerne vinder indpas ved overgangen fra hjemmeproduktion til fabriksproduktion. Flere af fabrikkerne i Hammerum er oprindelig startet på gårde uden for Hammerum. Logistiske hensyn synes at have været afgørende. Tre af fabriksanlæggene, Herning Klædefabrik, Jensen & Stampe og Niels Larsens Tricotagefabrik ligger op til hovedvejen mellem Århus og Ringkøbing. Jensen & Stampe ligger ydermere, ligesom den fjerde, Jacob Jensen det senere Hammerthor, tæt ved stationen i Hammerum. Fabrikkerne er endvidere, som det ses af Figur 6, placeret i byernes randområder uden for den egentlige bykerne. Figur 6. Det område, der i 2007 blev udpeget til nationalt industriminde, vist på kort opmålt i Som det ses, er områderne i øst og vest af det udpegede område, hvor de fire tidlige fabrikker placeres, endnu ikke bebygget. Endvidere gælder det, at Herning Klædefabrik afspejler et helt fabrikssamfund med tilhørende fabrikantboliger, råvarelager og enkelte arbejderboliger. Af disse findes fabrikantboligerne fra omkring år 1900 stadig. 10

11 4.2. Tekstil- og beklædningsindustriens protoindustri Figur 7. Tekstil - og beklædningsindustriens protoindustri ses flere steder i og uden for det udpegede område, men er særligt dominerende i Fynsgadekvarteret. Inden for dette bebyggelsesmiljø dominerer produktion i tilknytning til private boliger. Det gælder især villaer, men ses også ved enkelte etageejendomme. Produktionen er primært foregået i kældre og værkstedbygninger, men der er også eksempler på mindre fabriksbyggerier. Denne form for industri er særligt dominerende i byens villakvarterer og i særdeleshed i Grønnegade/ Haraldsgade, St. Blichers Gade og Fynsgadekvarteret. Tendensen ses også andre steder i det udpegede område, dog mindre udpræget, f.eks. på Østre Kirkevej. Uden for det udpegede område ses det bl.a. i gaderne på østsiden af Sjællandsgade, bl.a. på Korsørvej. Området er i perioden løbende udstykket til privatboliger. Udstykningerne begynder i sydenden omkring Grønnegade og bevæger sig derefter over tid nordpå. Bebyggelsesmiljøet er derfor uplanlagt i forhold til produktion, men planlagt i forhold til kvartersdannelse. 11

12 Tekstil- og beklædningsindustrien dukker hovedsageligt op i dette bebyggelsesmiljø i perioden medio 1920 erne til medio 1940 erne. Produktionen er fortsat op i 1980 erne, enkelte endda op til 1990 erne. Altså dækker dette bebyggelsesmiljø over en 70-årig industriperiode. Det er vanskeligt at give en ensartet karakteristik af områdets industri, men for mange gælder det, at man starter i det små i privaten, og får man succes, bygger man til eller flytter til nye og større faciliteter. Det gælder eksempelvis for virksomheden Jensen og Kragelund, Grønnegade 21, som illustreret i Figur 8. Andre lejer sig ind i værkstedbyggerier eller kældre og flytter så videre, når produktionen vokser ud af de fysiske rammer. Derefter er bygningerne klar til at danne rumme opstarten af en ny virksomhed. Figur 8. Fire akvareller, som viser udviklingen hos Jensen & Kragelund. Produktionen starter i et skur i haven og gradvist udbygges produktionsfaciliteterne. Bygningerne dateres fra 1928 til (Herning Museum, sag nr ) 12

13 Figur 9. Facaden Grønnegade 21, som den ser ud i (Foto: Herning Museum) Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en rolle, logistikken har spillet for, at der er sket en særlig stor koncentration af virksomheder i dette område. Der har typisk været tale om små virksomheder, hvor produktionsmængden ikke nødvendigvis har været så stor, at afstanden til stationen eller hovedveje har spillet en væsentlig rolle. Mere sandsynligt er det nok, at tilknytningen til familiens bolig har været afgørende for, hvor produktionen er blevet placeret. 13

14 4.3. Tekstil og beklædningsindustriens begyndende klyngedannelse Figur 10. Den begyndende klyngedannelse ses tydeligt i Herning bys østlige villakvarterer. På tidspunktet for områdets dannelse var det byens østlige udkant. I lighed med bebyggelsesmiljø 2 er her tale om et blandet område. Bebyggelsesmiljø 3 er en kombination af bolig og værkstedsbyggerier, som bliver større, og etagebyggerier. Vi befinder os i et blandet bolig- og industrikvarter, men jo længere mod øst, vi kommer, jo mere dominerende bliver industribygningerne. Bebyggelsesmiljøet dækker, som det fremgår af Figur 10, især den østlige del af Th. Nielsens Gade og Silkeborgvej samt Olufsgade. Bebyggelsesmiljøet opstår i perioden ultimo 1920 erne indtil 1960 erne, hovedsagelig fra medio 1930 erne til ultimo 1940 erne. Den sidste produktion forlader området medio 1980 erne. Enten bliver fabrikkerne nedlagt, eller de flyttes til større faciliteter i industrikvartererne. Virksomhederne placerer sig i denne periode i udkanten af byens villakvarterer mod øst. Området er udstykket som villakvarter, men industrien ser alligevel ud til at have spillet en stor rolle for 14

15 områdets udvikling. Th. Nielsens Gade bliver eksempelvis forlænget mod øst, da Niels Krøjgaard i 1936 opfører sin trikotagefabrik Th. Nielsens Gade 87, den senere Sorte Fabrik, med tilhørende funktionærboliger, pensionat og købmand. Anlæggelsen af fabrikkerne i dette område sker med orientering omkring jernbane og især hovedveje. Fabrikkerne er enten placeret ud til Silkeborgvej, dvs. hovedvejen, eller på sideveje til Silkeborgvej. Ligeledes er det inden for bygrænsen og i overkommelig afstand fra Herning station. 15

16 Figur 11. Udateret luftfoto over Silkeborgvejkvarteret mod vest. Forrest i billedet ses Egetæppers lange, flade fabrikshaller og længere oppe ses Olufsgade og Th. Nielsens Gades etagebyggeri. (Foto: Herning Lokalhistoriske Arkiv) Dette bebyggelsesmiljø er centralt for den innovation, iværksætterånd og dynamik, som prægede etableringen af tekstil- og beklædningsklyngen i 1940 erne til 1960 erne. Mange af fabriksbyggerierne i dette bebyggelsesmiljø har tydelige spor af, at der i takt med en stadig øget produktion er tilføjet ekstra fag på de eksisterende bygninger eller tilbygninger. Det ses især i Olufsgade. Det er også i dette område, at fabriksbytteri har været særligt udbredt. Når produktionsfaciliteterne blev for små, byttede eller købte man sig til nye og større faciliteter i området. Den samme bygning kan derfor have dannet rammen om mange forskellige virksomheders produktion. Ligeledes er det her, at berømte fabrikantfamilier som Krøjgaard erne, i 1930 erne, og Damgaard erne, i 1950 erne, sætter tekstil- og beklædningsindustriens første markante spor ved at samarbejde med landskendte arkitekter, kunstnere og designere. Det førte til arkitekttegnede fabriksbygninger og en større facadeorientering ud mod byens indfaldsveje. 16

17 4.4. Tekstil- og beklædningsindustriens uplanlagte industrikvarter Figur 12. Det uplanlagte industrikvarter ses syd for banen i et område, som tidligere var del af Knudmosen. Bebyggelsesmiljøet er præget af en blanding af privatboliger og industribygninger. Det adskiller sig fra de øvrige bebyggelsesmiljøer ved, at der har løbet en kile af flade industribygninger gennem et område bestående af privatboliger. Størstedelen af industribygningerne er i dag nedrevet. Området er alligevel medtaget i undersøgelsen, fordi det viser en tydelig tendens i tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer, som ikke kan anskueliggøres andre steder i undersøgelsesområdet. Området løber syd for banen og er centreret omkring Thrigesvej, Sabroesvej, Tietgensgade, H. N. Andersensvej og A. P. Møllers Vej. Dette tidlige industrikvarter udviklede sig især efter 2. Verdenskrig og frem til 1960 erne. Fra 1980 erne begynder flere virksomheder at flytte væk fra området. Fladebyggeriet er dominerende for området. 17

18 Bebyggelsesmiljøet er udviklet efter en udstykning fra 1951, hvor vejnettet blev fastlagt og en udparcelleringsplan for området blev udarbejdet. Som det fremgår af Lokalplan nr Erhvervs- og boligområde ved Thrigesvej, er området blevet udstykket og bebygget med erhvervsbebyggelse, men kvarteret bærer præg af den gamle udparcelleringsplan 5. Virksomhederne er blevet opført på villaparceller. Dette bebyggelsesmiljø ser derfor ikke ud til direkte at være planlagt som industrikvarter. Når dette er sagt, kan det indvendes, at områdets gadenavne, der for manges vedkommende er opkaldt efter store erhvervsmænd, f.eks. Thomas B. Thrige, Peter Sabroe, C. F. Tietgen, A. P. Møller og H. N. Andersen, tyder på, at udstykningen er sket med industri i tankerne. Fordi området var udstykket som villaparceller, blev det på længere sigt vanskeligt at udvide fabriksbygningerne tilstrækkeligt, og en del virksomheder valgte derfor at flytte. Derudover har kvarteret været defineret af blandet industri, også mere tung industri som cementvirksomheder og Midtjydsk Fornikling. Figur 13. Thrigesvejskvarteret. Det blandede industri- og boligkvarter ses tydeligt på dette oversigtsfoto, som formentlig er taget i midten af 1980 erne. (Foto: Herning Lokalhistoriske Arkiv) 18

19 Industrikvarteret er placeret tæt på jernbanestationen og især hovedvejen til Vejle. Afstanden til jernbanestationen har sandsynligvis spillet en rolle på det tidspunkt, hvor kvarteret bliver anlagt. Derefter er transporten i stigende grad foregået på lastbiler og veje. Dette bebyggelsesmiljø er til dels defineret ved hjælp af historiske fotos. Det skyldes, at mange af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger er revet ned. Da området i midten af 1990 erne stod for at skulle transformeres væk fra at være industriområde og til at tjene mere by- og boligrettede formål, forsøgte man fra Herning Kommunes side at tilskynde til, at områdets oprindelige struktur blev bibeholdt. Det var der meget lidt interesse i, hvilket til dels skal ses i sammenhæng med, at mange af industribygningerne var meget brede. Det var et problem, hvis bygningerne skulle omdannes til lejligheder, fordi det ikke var muligt at få sollys nok til alle lejligheder Tekstil- og beklædningsindustriens planlagte industrikvarter Figur 14. Det planlagte industrikvarter, Birk, som binder de to byer Herning og Hammerum sammen. Dette bebyggelsesmiljø er et af de tidligste eksempler på et område, der er planlagt og udstykket udelukkende med industri for øje. Området er endvidere præget af en stærk dominans af tekstil- og 19

20 beklædningsindustri og af fladebyggerier. Dertil kommer, at der ses en tydelig orientering mod hovedvejen samt fokus på virksomhedens facade. Området er centreret omkring det stykke af Silkeborgvej, der løber mellem Herning Højskole og Hammerum, samt de to parallelveje Industrivej Syd og Industrivej Nord, kaldet Fabriks Alleen. Industriområdet i Birk udvikler sig fra primo1960 erne, og der er i 2010 endnu produktion på områdets tæppevirksomheder. Byplanvedtægt for en del af Birk by blev vedtaget i Den lægger rammerne for bebyggelsesmiljøet i Birk. Man har her for første gang i det udpegede område en plan for et afgrænset område med klare definitioner og retningslinjer i forhold til industribygningernes placering, størrelse og højde. Der er ingen boliger i forbindelse med industrien. Det fremgår af byplanen, at der ikke må etableres boliger i området. Nu er bolig og industri for alvor blevet adskilt. Ligeledes får medarbejderne i stigende grad egen bil, så de kan køre ud til deres arbejdsplads i det nye kvarter. Arbejdet med byplanen blev igangsat, da de første tekstilvirksomheder havde opført bygninger i området omkring og efter indvielsen af Herning Højskole i Man har givetvis set en nødvendighed i at udarbejde en plan for et industriområde, så det ikke blev præget af den tilfældighed, der eksempelvis herskede i Thrigesvejskvarteret. Udarbejdelsen af planen skete i samarbejde med arkitekterne Anna Marie Rubin og Bo Jensen. Fabrikkerne etableredes med front mod Industrivej Nord og Industrivej Syd. Vejene blev anlagt ved områdets etablering for at sikre et effektivt og funktionelt vejnet, så de nye fabrikker uden problemer kan få leverancer ind og ud. Anlæggelsen af industrikvarteret sker dermed for at sikre en optimal logistik centreret omkring veje og lastbiler. Jernbanen har derimod mistet sin betydning som godstransport. 20

21 Figur 15. Oversigtsfoto over Birk fra Til venstre i billedet ses de to Industriveje Nord og Syd samt fabrikkernes placering i forhold til dem. Nederst i billedet ses den såkaldte tangent, Birk Centerpark, som er blevet udbygget i 1990 erne og 2000 erne. (Foto: Herning Lokalhistoriske Arkiv) 5. Anlæg 5.1. Randbebyggelse centreret omkring en gårdsplads Den første anlægstype dækker over anlæg, der er anlagt inden for rammerne af de tidlige købstadsudstykninger, typisk placeret omkring en gårdsplads. Disse anlægstyper findes primært i bebyggelsesmiljø 1, Tekstil- og beklædningsindustriens tidlige fabriksbyggeri. Desuden var S. Truelsen & Søns nu nedrevne fabriksanlæg i Bredgade også et eksempel på denne type. Anlæg af denne type er etableret fra omkring 1870 og løbende udbygget frem til 1960 erne. De består i reglen af bygningselementer fra flere forskellige tidsperioder. 21

22 Figur 16. Hammerum Hovedgade med Jensen & Stampes fabrik til højre i billedet. O (Foto: Gjellerup Sogns Lokalhistoriske Samling) Anlæggene har typisk været randbebyggelse i de eksisterende byer, hvilket bl.a. kan læses af kortet på Figur 6. Figur 16 viser, hvordan der mellem Hammerums bykerne og Jensen & Stampes fabriksbygning endnu er et stykke åbent land. Anlæggene er placeret forrest på matriklen ud mod vejen. Anlæggenes bygningselementer er typisk placeret vinkelret i forhold til hinanden, så der dannes en gårdsplads i midten. Dette skal givetvis ses i lyset af, at anlæggenes placering i udkanten af byerne har gjort, at byggeriet ikke har været bundet til et begrænset areal. 22

23 Figur 17. Herning Klædefabrik o Gårdpladsen bag indhegningen. (Herning Museum affotografering) Figur 18. Herning Klædefabrik o Gårdspladsen anes bag skorstenen, ligesom råvarelageret forrest til højre i billedet omkranser en gårdsplads. De to fabrikantboliger ses over for skorstenen. (Herning Museum) 23

24 Figur 19. S. Truelsen & Søns nu nedrevne fabrik i Bredgade. Bag skorstenen ses gårdspladsen, der strækker sig ned mellem de to rækker af høje fabriksbygninger. Forrest i billedet ses fabrikantboligens prydhave. Fabrikantboligen anes til venstre i bunden af billedet. (Foto: Herning Lokalhistoriske Arkiv) For virksomhederne i den tidlige periode kan gårdspladsen eventuelt også have haft praktiske funktioner. På det tidspunkt har der ikke været etablerede følgeindustrier i området. Derfor har virksomhederne selv måttet tage sig af efterbehandlingsprocesser som farvning, vask og valkning. Det er våde og smudsige processer, som med fordel kan udføres i det fri. Med tiden mister gårdpladsen sin funktion og bliver i takt hermed mindre og mindre. Sammenlignes Figur 17 med Figur 1, der viser Herning Klædefabrik i 2010, kan gårdspladsen knapt ses bag skorstenen. I fabrikkens sidste år var gårdspladsen ydermere tilbygget med et værksted og dermed reduceret til en passage. Byen havde efterhånden omkranset fabriksanlægget. Al udvidelse af fabriksanlægget måtte derfor ske inden for et afgrænset område, og anlæggets bygninger kom derfor til at ligge meget tæt. Ved overgangen til museum er værkstedsbygningen i gården nedrevet. Vi kan ud fra projektets undersøgelse ikke med sikkerhed sige, om der har været knyttet boliger til alle anlæggene. For Herning Klædefabriks vedkommende vidner fabrikantboligerne fra år 1900 om, at det har været tilfældet. Det samme gælder for S. Truelsen & Søn, hvor fabrikantboligen i 24

25 Dalgasgade står tilbage som den eneste rest af det store bygningskompleks. For de tre anlæg i Hammerum har projektet ikke sikre oplysninger på, om det har været tilfældet Anlæg på villaudstykninger Anlæg på villaudstykninger dækker over anlæg, der enten er anlagt som, eller med tiden har udviklet sig til, produktionsbygninger inden for villakvarterer og -udstykninger. Anlæg af denne type etableres og bruges gennem en lang periode. De tidligste eksempler er 1920 ernes værkstedbyggerier. Et tyngdepunkt ligger fra mellemkrigstiden til 1950 erne, hvor en lang række fleretagers fabrikker etableres. Anlæg af typen er rammen om produktion frem til 1990 erne. Da anlæggene findes i områder, der er udstykket til villakvarterer, består de fortrinsvis af anlæg med tilknyttet bolig. Enten sammenbygget med boligen eller placeret i haven bagved eller ved siden af boligen. Tilbygningerne kan både være fabriksbygninger opført som værkstedsbyggeri og etagebyggeri. 25

26 Figur 20. Olufgade 10, Henrik Ellerbæk. I forhuset, som er opført i 1955, var der bolig for fabrikantfamilien. I de bagvedliggende tilbygninger var der produktionslokaler. (Foto: Herning Museum) 26

27 Figur 21. Detalje af Olufsgade 10. Et kig ned langs bygningens langside viser, at anlægget løbende er blevet udvidet i længden og består af tre forskellige bygningselementer. Produktionsbygningen er opført i 1955 og udhuset i (Foto: Herning Museum) Kendetegnende for villaudstykningerne i Herning er, at de er relativt lange og smalle. Anlæggene er dermed også præget af, at udvidelser er sket i længden. Der er således i meget få tilfælde tale om bygningselementer, der er bygget vinkelret på hinanden. Anlæggene er typisk opført op til skel, hvilket sandsynligvis også hænger sammen med matriklernes form. For at få plads til det ønskede antal kvadratmeter til produktionen, er matriklen udnyttet fuldt ud. 27

28 Figur 22. Olufsgade 11, Jens. L. Jensen/Cortina. Farveskiftet i murstenene på bygningens langside indikerer, at der løbende er tilført nye fag til anlægget. Den første del af bygningen er opført i (Foto: Herning Museum) 28

29 Figur 23. St. Blichersgade 5, Niels Stampe. Produktionsbygningen er opført i 1932 og placeret i haven bag villaen. (Foto: Herning Museum) 29

30 Figur 24. St. Blichersgade 5, Niels Stampe. I forhuset, som er opført i 1902, havde fabrikantfamilien bolig. I gården skimtes gavlen af produktionsbygningen, der lå i haven. (Foto: Herning Museum) 5.3. Anlæg med fladebyggeri i industrikvarterer Anlæg med fladebyggeri knytter sig til anlæg opført i de industriudstykninger, der fra begyndelsen af 1960 erne skyder op omkring Herning by. I undersøgelsesområdet er denne anlægstype bedst repræsenteret i Birk. Dannelsen af planlagte industrikvarterer er en væsentlig brik til forståelsen af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer. Birk er imidlertid et eksempel på et industrikvarter, der på mange områder skiller sig ud fra mængden, især på grund af et kraftigt islæt af arkitektur og kunst. Vi har i undersøgelsen arbejdet på at trække de generelle karakteristika ud, som også gælder for andre af tidens industrikvarterer. Kunsten og arkitekturen er rigt beskrevet i en række værker 6. Med industriudstykningerne følger også en større grad af restriktioner på, hvordan anlæggene må placeres på matriklen. Dette er især gældende i Birk, hvor der i lokalplanen indgår regler om at 30

31 anlæggene, max. må have en bestemt højde, at de skal placeres et bestemt stykke inde på matriklen, at der ikke må være højere beplantninger ud til vejen (udsynet skal sikres). Samtidig er anlæggene er placeret således, at der er optimale ind- og udkørselsforhold til matriklen. Denne type anlæg er, som skrevet, typisk fladebyggerier i én etage, fremstillet af præfabrikerede bygningselementer. Grundarealet for anlæggene er større end undersøgelsens øvrige anlægstyper. Dette skal ses i sammenhæng med, at industriudstykningerne generelt er større end villaudstykningerne. Figur 25. Industrivej Syd 3, Femilet. Anlægget er opført i Omkring anlægget er der anlagt store bygningsfrie områder med græsplæner og beplantning. (Foto: Herning Museum) Der er en udpræget tendens til at anlæggene er anlagt med en tydelig bevidsthed om facade og udenomsarealer. Anlæggene har gerne en karakteristisk facade, som vender ud mod hovedvejen. Omgivelserne er præget af store græsplæner og beplantning. 31

32 Figur 26. Industrivej Nord 25, Egetæpper. Fabrikken er opført Facaden opført i (Foto. Herning Museum) I byplanvedtægterne for Birk er der nedlagt bestemmelser om, at der i området ikke må opføres boliger, der er således ikke knyttet boliger til anlæggene i industrikvartererne. Anlæggene er fuldstændig tilpasset produktionens behov. Hvilket bl.a. ses i tilkørselsramper mv., der skal sikre en effektiv logistik. 32

33 Figur 27. Industrivej Syd 1. Tilkørselsrampe for lastbiler. (Foto: Herning Museum) 6. Bygning 6.1. Tekstil- og beklædningsindustriens tidlige fabriksbygninger Tidligt fabriksbyggeri med historicistiske træk opført tæt ved jernbane og hovedvej. Ses især i bebyggelsesmiljø 1, Tekstil- og beklædningsindustriens tidlige fabriksindustri. De tidlige fabriksbygninger er alle opført i perioden , hvor arkitekturen var påvirket af den historicistiske tankegang. For eksempel ses pilastre på både Hammerthor og Niels Larsens fabriksbygninger i Hammerum. Bygningerne er placeret ud til hovedvejen, og især de tre fabrikker i Hammerum er placeret nær jernbanestationen. Materialet er røde mursten med tag af cementsten, tegl eller skifer og asbestcement. Bygningerne har typisk minimum været i to etager uden kælderetage. 33

34 Figur 28. Hammerum Hovedgade 28, Niels Larsens Trikotagefabrik, mens der stadig var produktion. Opført Årstal ukendt. (Foto: Herning Lokalhistoriske Arkiv) 34

35 Figur 29. Hammerum Hovedgade 28, Niels Larsens Trikotagefabrik, (Foto: Herning Museum) Vores viden om produktionen på de tidlige fabrikker stammer primært fra historiske interiørfotos fra områdets trikotagefabrikker og fra Herning Museums samlinger af maskiner fra perioden. Produktionen har typisk været trukket af dampkraft eller håndkraft. Det har stillet krav om lange, høje og slanke fabriksbyggerier med mindst mulig afstand mellem dampmaskinen og produktionsmaskiner. På den måde sikres en effektiv energioverførsel via aksler og remme. For trikotagefabrikkernes vedkommende har man typisk benyttet rundstrikkemaskiner, der hang ned fra loftet og var placeret i lange lige rækker. I loftet løb aksler, hvorfra energi til maskinerne blev overført ved hjælp af remme. Systuearbejdet var typisk arrangeret rundt om systammer af varierende længde, hvor der kunne sidde fra 10 til 20 kvinder. Systuen var gerne på første sal eller loftet, fordi symaskinerne var lette at transportere op og ned ad trapper. For Herning Klædefabrik, som var en tekstilfabrik, var der i denne periode tale om lidt større maskiner. De var mere pladskrævende end strikkemaskinerne og vanskeligere at transportere på tværs af etager. De var dog ikke større end at fabrikken i en årrække havde væve på loftet 7. Figur 30. Herning Klædefabriks spinderihal omkring (Foto: Herning Lokalhistoriske Arkiv) 35

36 Herning Klædefabrik lukkede produktionen i 1990 og åbnede i 1996 som Textilforum, Dansk museumscenter for tekstilindustri- og design under Herning Museum. Jensen & Stampe samt Niels Larsens Trikotagefabrik har dannet ramme om produktion op til 1990 erne og er derefter omdannet til boliger. Jacob Jensen, det senere Hammerthor, flyttede til et industriområde uden for det udpegede område omkring år Bygningerne er herefter omdannet til boliger Tekstil- og beklædningsindustriens kælderproduktion Produktion inden for boligens fire vægge. Ses især i bebyggelsesmiljø 2, Tekstil- og beklædningsindustriens protoindustri. Denne type repræsenterer bygninger, hvor produktionen er foregået i selve boligen oftest var det i kælderen, deraf navnet, men der er også talrige eksempler på, at produktionen er foregået i stuen eller på loftet. Perioden for denne bygningstype har vist sig sværere at tidsfæste end først antaget. Uden et dyberegående felt- og arkivstudie er det vanskeligt at afgøre, om bygningerne er opført med henblik på produktion, eller om produktionen er opstået i bygninger opført til beboelse. En kombination af de to vil nok være det mest realistiske bud. Kilderne peger på 1920 erne som starttidspunkt og 1990 erne som afslutningstidspunkt for denne type produktionsbygninger. Materialet er mursten, oftest røde, med tag af tegl, skifer eller tagpap. Bygningerne er typisk opført som villaer. 36

37 Figur 31. Fabrikant N. Ø. P. Bundgaard, Grønnegade 15, ved strikkemaskinen i sin stue o Den tidlige trikotageproduktion stillede ikke særlige krav til bygningernes konstruktion. Her foregår produktionen eksempelvis i stuen. (Foto: Herning Lokalhistoriske Arkiv) De fleste bygninger er placeret lidt tilbagetrukket på matriklen, men stadig med gode ind- og udkørselsforhold. 37

38 Figur 32. Viborgvej 37 har dannet ramme om fabrikant Mikkelsens trikotagefabrik i kælder- og stueetagen samt på 1. sal. (Foto: Herning Museum) Kælderproduktionen har været domineret af trikotage- og konfektionsindustri. Det kunne eksempelvis være systuer eller strikkerier, der blev startet op i en kælder. Produktionen bestod typisk af mindre enheder, som gradvist voksede. Virksomhederne var relativt små og kunne bestå af familien samt ansatte, gerne op til 20 personer. De symaskiner, som både konfektions- og trikotageindustrien benyttede sig af, var af en størrelse, så de kunne transporteres ad trapper og derved placeres rundt omkring i huset. Strikkemaskinerne inden for den type trikotageproduktion, der holdt til i kældre, har typisk været håndtrukne fladstrikkemaskiner, der var forholdsvis håndterbare og derfor relativt ubesværet kunne stilles op i en kælder eller garage. Der er i den tidligste periode eksempler på mindre modeller, der kunne monteres på et stativ eller bord i stuer og køkkener mv. Med tiden blev de håndtrukne maskiner forsynet med motor, populært kaldet en knallert. Motorerne var hovedsageligt eldrevne. I løbet af 1960 erne blev strikkemaskinerne så store, at de voksede ud af de rammer, kælderproduktionen stillede til rådighed. For bygningerne med kælderproduktion gælder det, at de stadig fungerer som bolig efter produktionens udflytning. Der ses flere eksempler på, at boligens ydre har ændret karakter enten i form af pudsede mure, nye vinduer eller opsatte karnapper. 38

39 Figur 33. Viborgvej 37. Her ses fabrikant Mikkelsen med sine 18 ansatte og hund, foran boligen/virksomheden o (Foto: Hugo E/ Herning Lokalhistoriske Arkiv) 39

40 Figur 34. Viborgvej 37. Mikkelsens kælderproduktion o På dette foto ses otte strikkere. (Foto: Hugo E/ Herning Lokalhistoriske Arkiv) 40

41 Figur 35. Viborgvej 37. Også i stuen var der gang i produktionen. Her sidder fire damer og syr. (Foto: Hugo E/ Herning Lokalhistoriske Arkiv) Figur 36. Viborgvej 37. Husets 1. sal, hvor kontordamen sidder. Bemærk udsigten, bygningen lå omkring 1953 i udkanten af byen. (Foto: Hugo E/ Herning Lokalhistoriske Arkiv) 41

42 Figur 37. Viborgvej 37. Lageret på 1. sal, hvor fabrikant Mikkelsen selv pakker varer ind, o (Foto: Hugo E/ Herning Lokalhistoriske Arkiv) 6.3. Tekstil- og beklædningsindustriens værkstedsbyggeri Mindre produktionsbygninger i tilknytning til privatbolig. Ses i bebyggelsesmiljø 2 og 3: Tekstilog beklædningsindustriens protoindustri og Tekstil- og beklædningsindustriens begyndende klyngedannelse. Denne type kan med fordel ses i forlængelse af bygningstype 2, kælderproduktion, da værkstedsbyggeriet signalerer behov for mere plads til produktion. Værkstedbygningerne er tilbygninger opført på matrikler, hvor der i forvejen er anlagt privatbolig. Det er sandsynligt, at værkstedbygningerne i mange tilfælde er opført, når produktionen er vokset ud af privatboligens rammer. Denne form for byggeri ses især i mellemkrigstiden. Det danner rammen om produktion frem til 1980 erne. Værkstedsbyggeriet har ikke nødvendigvis været brugt af ejeren af den tilknyttede bolig. Det kan også have været udlejet til personer, der var ved at starte virksomhed op og havde brug for nogle passende produktionslokaler. Lejerne er typisk flyttet videre til nye og større lokaler, når, og 42

43 hvis, virksomheden er ekspanderet. Derefter har en ny person med drømme om at starte egen tekstil- eller beklædningsvirksomhed overtaget lejemålet. Materialet er mursten, oftest røde, med tag af tegl, skifer, cementsten eller tagpap. Mange af værkstedsbygningerne i denne type er opført med pulttag. Det tyder på, at det var vigtigt med hurtigt og billigt opførte bygninger. Der er også eksempler på værkstedsbygninger opført med saddeltag. Figur 38. Fynsgade 21. Både forhus og baghus er opført i Her holdt bl.a. Brdr. Lauridsens og senere T. H. Konfektion til. (Foto: Herning Museum) Værkstedsbygningerne er placeret, så matriklen blev udnyttet bedst muligt i forhold til den allerede opførte bolig. Da mange af villakvartererne i Herning, som nævnt, er opbygget af lange smalle matrikler, ses det ofte, at værkstedsbygningerne er opført vinkelret i forhold til boligen med den ene mur op til skel. Der er også eksempler på, at værkstedsbygningerne er placeret parallelt bag boligen, men dette gør sig kun gældende, hvor matriklens udformning giver mulighed for det. 43

44 Figur 39. Baghuset til Fynsgade 17 har i 1950 erne og 1960 erne fungeret som produktionsbygning for indtil flere virksomheder. Bl.a. JARY Trikotagefabrik, Laure Strik og Rønnows Faconstrik. (Foto: Herning Museum) Produktionen i værkstedbyggerierne har ikke adskilt sig nævneværdigt fra kælderfabrikkernes produktion. Langt de fleste værkstedsbygninger er efter produktionsophør inddraget til bolig eller skur Tekstil- og beklædningsindustriens etagebyggeri Produktionsbygninger i flere etager. Ses i bebyggelsesmiljø 3 og 4: Tekstil- og beklædningsindustriens begyndende klyngedannelse og Tekstil- og beklædningsindustriens uplanlagte industrikvarterer. En produktionsbygning tilhører denne type, når den er i flere etager. Fortrinsvis er der tale om lange, smalle bygninger med en kælderetage, stueetage og 1. sal. Tagkonstruktionen er overvejende 44

45 saddeltag, men der er eksempler på pulttagsbygninger. Taget har lav rejsning, så der er sjældent tale om produktion på loftsetagen. Udformningen af bygningerne kan både være enfløjede bygninger, flerfløjede bygninger og karréer. Etagebyggeriet er hovedsagligt opført mellem 1920 erne og medio1950 erne. Det har dannet rammen om produktion indtil medio 1980 erne. Materialet i denne type fabriksbyggeri er røde mursten med tag af skifer og asbestcement. Etagebyggeriet er antagelig opført af en murermester, men der er eksempler på arkitekttegnet etagebyggeri tilføjet de tidlige fabriksbygninger 8. Figur 40. Olufsgade 8, Ivan Lyhnes Trikotagefabrik, opført På gavlen anes stadig sporene efter Ivan Lyhnes Trikotagefabrik. (Foto: Herning Museum) 45

46 Figur 41. Ivan Lyhnes Trikotagefabrik, mens der stadig var produktion. Fotoet er taget før 1972, hvor en tilbygning blev opført. (Foto: Hugo E/ Herning Lokalhistoriske Arkiv) Et særkende ved mange af de etagebyggede produktionsbygninger er, at de ofte er placeret med gavlen vendt mod gaden. Indgangspartiet er enten placeret i gavlen eller midt på den lange facade med en plads udenfor. Det skyldes sandsynligvis hensynet til at have god plads til lastbiler med leverancer af råvarer til produktionen og afsendelse af de færdige produkter. Da der stadig var produktion i bygningerne, var lageret typisk placeret på øverste etage. For at lagerpersonalet ikke skulle gå for langt, ses det flere steder, at der på bygningens mur var etableret en hejsemekanisme. Etagebyggeriet er fortrinsvis brugt til konfektions- og trikotageindustri. Vi ser mange af de samme produktionsmæssige træk som ved kælder- og værkstedsproduktion. Dette skal delvis ses i sammenhæng med, at de er tidsmæssigt samtidige. Det skyldes nok også, at bygningerne bygges og tages i brug i en periode uden særlige teknologiske forandringer inden for trikotageindustrien. Maskinerne er eldrevne flad- og rundstrikkemaskiner, der ikke skaber nævneværdig friktion. Dette er værd at nævne, idét etagebyggeriet på dette tidspunkt mere eller mindre har udspillet sin rolle for den tunge tekstilindustri, hvor især vævenes bevægelser er for voldsomme til et forholdsvis spinkelt byggeri som det typiske etagebyggeri. Så hvor etagebyggerier inden for tekstil- og beklædningsindustrien generelt har udspillet sin rolle på dette tidspunkt, bliver der i samme periode opført etagebyggerier til trikotageindustrien i Midtjylland. 46

47 Figur 42. Creda, Silkeborgvej 29, o Den begyndende samlebåndsproduktion. (Foto: Hugo E/ Herning Lokalhistoriske Arkiv) Etagebyggeriets produktion er organiseret i flere etager. Der har derfor været behov for transport på tværs af etagerne. Det er foregået manuelt, f.eks. med hejseværk. Ligeledes er det i denne periode, at samlebåndproduktionen indføres. De aflange bygninger er velegnede til at opstille maskiner og arbejdsstationer i forhold til en produktionslinje. Langt de fleste af de etagebyggede produktionsbygninger er, efter produktionen er flyttet ud, omdannet til boliger eller har fundet anvendelse som institutioner, såsom skoler og børnehaver Tekstil- og beklædningsindustriens fladebyggeri Industrialiseret elementbyggeri. Ses i bebyggelsesmiljø 4 og 5: Tekstil- og beklædningsindustriens uplanlagte industrikvarterer og Tekstil- og beklædningsindustriens planlagte industrikvarterer. Bygningerne i denne type er med få undtagelser opført i ét plan. Oftest med fladt tag, men der er også eksempler på bygninger med shedtag, saddeltag og enkelte med pulttag. I Birk, bebyggelsesmiljø 5, er der en tendens til fladt tag, hvorimod flere af bygningerne i Thrigesvejkvarteret, bebyggelsesmiljø 4, har eller havde saddeltag. Herning Klædefabrik er et af de eneste endnu eksisterende eksempler på bygninger med shedtag. 47

48 De tidligste fladebygninger i Thrigesvejkvarteret er opført medio 1950 erne. I Birk er den første industribygning opført i Bygningerne udvikles løbende op til primo 1980 erne. Generelt for denne bygningstype er, at fabrikkerne er opført af færdige komponenter, enten i beton eller mursten, hvilket i høj grad signalerer industribyggeri. Matriklerne er forholdsvis store og rummer mulighed for, at bygningerne kan udvides i både bredden og dybden.. Figur 43. Industrivej Syd 17, Hammer Tæpper, opført Bygningen er opført, før området blev udstykket til industrikvarter. Administrationsbygningen i forgrunden er i to etager. (Foto: Herning Museum) 48

49 Figur 44. Industrivej Syd 17, Hammer Tæpper. Set fra siden. Den bagvedliggende produktionshal er i ét plan. Der er i 2010 produktion af tæpper i bygningen. (Foto: Herning Museum) Der ses en større diversitet i bygningernes arkitektoniske udtryk. Der er lagt vægt på at have specielle facader og skille sig ud fra mængden. Virksomhederne begynder i stigende grad at være opmærksomme på vigtigheden af markedsføring og branding af virksomheden og dens produkter. Facaden kommer her til at spille en rolle som en del af den visuelle profilering af virksomheden. Denne tendens er tydeligst i Birk, hvorimod det er mindre udtalt i Thrigesvejkvarteret. 49

50 Figur 45. S. Truelsen & Søns fabrik på Industrivej Nord 19. Opført Bygningen er siden overtaget af Egetæpper og udgør en del af virksomhedens facade. (Foto: Herning Museum) 50

51 Figur 46. Interiørfoto fra S. Truelsen & Søns fabrik på Industrivej Nord 19. (Foto: Herning Lokalhistoriske Arkiv) Fladebyggeriet er kendetegnende for en periode med store forandringer i både teknologi og produktionsgange. Her kommer produktionsfaciliteter, der typisk befinder sig i ét niveau og med behov for et stort gulvareal. Teknologien går for trikotageindustriens vedkommende over til stadig større strikkemaskiner med større mønstringsmuligheder. Det kræver større ekspertise af de ansatte, og det gør også, at maskinerne bliver vanskeligere at håndtere. Det kræver gode indkørselsforhold, så maskinerne kan køres direkte ind til det sted i bygningen, hvor de skal stå. Det samme gælder for opsætning af væve mv. på tekstilfabrikkerne, for Birks vedkommende især tæppevæve og siden tuftingmaskiner. De skal stå på jorden, så bygningerne ikke tager skade af maskinernes svingninger og rystelser. Figur 47. Maskinerne bliver med tiden stadig større og vanskeligere at håndtere. Her modtager Søren Jensen Vandris en ny maskine i 1960 til sin virksomhed på Korsørvej. (Foto: Hugo E/ Herning Lokalhistoriske Arkiv) Stigende lønninger sammenlignet med de lande, industrien konkurrerer med, er med til at skabe stigende bevidsthed om at anlægge effektive og rationelle produktionslinjer for derved at minimere produktionsomkostningerne. Frem for flere etagebyggerier, hvor ting skal transporteres manuelt mellem etagerne, sikrer produktion i ét niveau, at transporten mellem de forskellige arbejdsstationer 51

52 i stigende grad kan foregå på hjul. Ruller med stof og tilskåret stof bliver kørt på trådvogne fra strikkemaskinerne eller lageret til tilskæring og derfra videre til syerskerne omkring samlebåndet. Større ting bliver transporteret på gaffeltruck, og gode tilkørselsmuligheder er med til at sikre at varerne kan trilles direkte ud på de ventende lastbiler og køres ud til kunderne. Syprocesserne er fra 1950 ernes midte genstand for tidsstudier. Resultatet er indførelsen af samlebåndsproduktion, hvor syerskerne placeres rationelt i forhold til produktionslinjen. Undertøjsfabrikken Femilets flade betonbygning og skjortefabrikken Anglis runde fabrik er eksempler på bygninger, der er konstrueret og bygget med henblik på bedst mulig produktionsgang. Begge fabrikker er placeret i Birk. Hvis der ikke stadig er tekstil- og beklædningsproduktion i bygningerne i Birk, er de i 2010 anvendt til andre formål såsom kontor, butik og galleri. I Thrigesvejskvarteret er en del tekstilfabrikker, som nævnt, revet ned for at gøre plads til beboelsesejendomme. De stadig eksisterende bygninger står tomme 9, eller er anvendt til andre formål, såsom danseskole eller beboelse. 7. Metode 7.1. Kildemateriale Der knytter sig en række udfordringer til fremskaffelse af skriftligt kildemateriale om tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer. Det hænger sammen industriens dynamiske struktur, især i perioden erne med kraftig vækst. Tekstil- og beklædningsfabrikkerne var mange og relativt små. De har sjældent haft en bestyrelse og større administrationsapparat. Det betyder et fravær af systematiske firmaarkiver. Der findes sjældent bevarede tegninger fra opførslen af nye bygninger eller tilbygninger. Mange virksomheder er opstået hurtigt og evt. også nedlagt hurtigt igen, og det er ikke altid, at kommunen er blevet spurgt til råds, så ændringer er ikke systematisk registreret. Mange virksomheder er flyttet indtil flere gange, og har måske haft adresse flere steder på samme tid. Efter 1960 ernes oprettelse af industrikvarterer, hvor der kommer stigende fokus på bygningernes udtryk, og fabrikkerne bliver færre og større, sker der i stigende grad en systematisering af virksomhedernes administration, og mængden af skriftlige kilder stiger. 52

53 7.2. Dataindsamling Ud fra de overordnede teser om, at Herning, Birk og Hammerum rummer et tekstil- og beklædningsindustrielt kulturmiljø, der vidner om en for Danmark speciel historie og udvikling i perioden , er metoden udviklet således: Der skulle indledningsvis dannes et overblik over, hvor mange virksomheder der har været, hvor de lå, hvornår de blev opført, og hvad de producerede. Projektets indledende undersøgelser bestod derfor i al sin enkelthed i at indsamle adresser på eksisterende og tidligere tekstil- og beklædningsvirksomheder i det udpegede område. En udfordring har her været, at en del veje har ændret navn og fået nye husnumre. Vi har derfor måttet krydstjekke flere adresser i andet kildemateriale. Kildematerialet er valgt ud fra et kvantitativt synspunkt nemlig ud fra vigtigheden af at få indhentet et tilstrækkeligt stort antal adresser og virksomhedsnavne til at det kan danne baggrund for den efterfølgende analyse. Oplysningerne er fundet i bbr-meddelelser, Kulturarvsstyrelsens fbb-register, lokalplaner, bygningskort, Herning Museums journaler, Industriregistreringen fra 1975, som er udarbejdet for Statens Humanistiske Forskningsråd, Rigsarkivets erhvervstællinger fra 1948, telefonbøger, skattelister, kataloger fra Tekstilmesserne, erindringer og interviews. Derudover er en del baggrundslitteratur om Herning, Birk og Hammerums historie og udvikling samt om arkitektur blevet inddraget 10. Brandtaksationer og tinglysninger på hver enkelt bygning er derimod fravalgt på dette tidspunkt af undersøgelsen, hvor fokus er på at skabe overblik og ikke dybde. Dette resulterede i et materiale med udgangspunkt i ca. 275 adresser inden for det udpegede område. De indhentede oplysninger blev indtastet i et dataark. Det er hensigten, at disse oplysninger på et tidspunkt skal danne basis for en søgbar database for museer, Herning Kommune plan- og byggesagsarbejde og den almindeligt interesserede borger. Herning Kommunes Planafdeling har ved projektets afslutning påbegyndt arbejdet med at indarbejde oplysningerne fra dataarket i afdelingens planlægningsværktøjer. I forlængelse af de indhentede data, blev en stor del af bygningerne besigtiget eksternt og fotograferet for at kunne bestemme bygningernes fysiske udtryk i dag. Gennem Herning Lokalhistoriske Arkiv og privatfotos, har vi inddraget fotomateriale, der viser bygninger og anlæg i tidligere perioder. I det omfang, det har været muligt, er de fotograferede bygninger sammenlignet med ældre fotos for at bestemme, om bygningernes udtryk har ændret sig. Ligeledes er der 53

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk

Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk Af Tine Froberg Mortensen & Kristine Holm-Jensen Sporene efter tekstil- og beklædningsindustriens historie, f.eks. i form af gamle fabrikker,

Læs mere

Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk

Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Tekstilbyen Herning Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Projektrapport: Kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv i Herning Af

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Undervisningsforløb i historie med udgangspunkt i Hernings udvikling efter 2. Verdenskrig, hvor byens virksomheder bliver blandt de førende i Danmark inden for

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse

Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 24. april 2015 Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Skipperstræde 16, ansøgning om lokalplangodkendelse

Skipperstræde 16, ansøgning om lokalplangodkendelse 11. august 2017, ansøgning om lokalplangodkendelse Vi har den 1. juni 2017 købt grunden af Theis Chrillesen. Grunden har en noget særpræget facon, og derfor søger vi dispensation fra lokalplan 25 for at

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. juni 2014 Ny Munkegade 74 Tilladelse til at indrette 10 boliger i eksisterende erhvervsbygninger i baggården på ejendommen 1. Resume

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25. juni 2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: Kommune: Vejle Kommune Adresse: Grejs Bakke 13, 7100 Vejle

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017

SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017 SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND Juni 2017 INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Informationsmateriale. Fjordsiden, Heltborg. Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon

Informationsmateriale. Fjordsiden, Heltborg. Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon Informationsmateriale Fjordsiden, Heltborg Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon 99 17 17 17 lese@thisted.dk - www.thisted.dk Indholdsfortegnelse Heltborg by... 3 Området ved Fjordsiden... 3 Jordbundsforhold...

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

ODDER KOMMUNE BY PLAN VE DTÆGT PARTIEL NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY

ODDER KOMMUNE BY PLAN VE DTÆGT PARTIEL NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY ODDER KOMMUNE PARTIEL BY PLAN VE DTÆGT NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY ODDER KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 6 BYPLANVEDTÆGT FOR ET ERHVEKVSOMRÅDE I DEN NORDL.IGE DtL AF ODDER

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017

Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017 Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017 Indhold Fremsøgning af ejendom... 2 Hvad betyder farven på bygningspolygonen og på BBR-punktet... 2 Forklaring af lister og BBR-ikoner... 5 Sådan gemmer du

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Godaften og velkommen

Godaften og velkommen 1 Godaften og velkommen 2 Udfaldet af debatten bliver taget med i overvejelserne, når den nye samlede lokalplan skal udarbejdes. 3 4 Baggrund for ny lokalplan Den ældste plan er fra 1977 og den nyeste

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk

Læs mere

Frederiksværk butikstorv

Frederiksværk butikstorv Frederiksværk butikstorv Frederiksværk butikstorv I Frederiksværk butikstorv I Projektet ] Det er intentionen, at skabe en butikspark der med sine butikker henvender sig til kunder i hele kommunen. De

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger.

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger. Boformerne i Hasle I Hasle findes blandede boligformer, der minder os om en konstant udvikling gennem de sidste snart 100 år. Ikke alt er lige gennemtænkt og kønt, så vi ønsker at Aarhus Kommune vil bestræbe

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode haslegaarden bygning b og c 5.102 Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.102 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning B, 8210 Århus V lokaler udlejes 1564 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere