Nørrebrogade 45, matr. 36h, Udenbys Klædebod Kvarter. Københavns Bymuseum for Kulturarvstyrelsen v. cand. mag. Jakob Ingemann Parby

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nørrebrogade 45, matr. 36h, Udenbys Klædebod Kvarter. Københavns Bymuseum for Kulturarvstyrelsen v. cand. mag. Jakob Ingemann Parby"

Transkript

1 1 Undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier Nørrebrogade 45, matr. 36h, Udenbys Klædebod Kvarter Københavns Bymuseum for Kulturarvstyrelsen v. cand. mag. Jakob Ingemann Parby

2 2 Indhold: I. Forskningsoversigt... 5 II. Faser i den danske industrialisering... 7 III. Rudolph Rasmussens Snedkerier en dansk møbelvirksomhed i næsten 140 år IV. Typologisering af Rud. Rasmussens Snedkerier V. Anvendelse af bygningerne VI. Organisation og arbejdsliv VII: De små og mellemstore virksomheder i den danske industrialiseringsproces Litteratur... 44

3 3 Baggrund for undersøgelsen I de senere år har der været en voksende interesse for forskning i og bevaring af industrisamfundets kulturarv, som det senest er kommet til udtryk ved gennemførelsen af Industrikulturens År og udpegelsen af 25 nationale industriminder i Baggrunden for denne udvikling ligger lige for: Selvom industrielle virksomheder og industriel produktion stadig spiller en stor og vigtig rolle i samfundsøkonomien er det traditionelle industrisamfund under afvikling. Men hvad var egentlig det traditionelle industrisamfund og hvordan skal vi forstå den industrialiseringsproces, der skabte det? Industrialiseringen opfattes ofte som en proces, der omfatter en øget mekanisering, stadig større produktionsenheder (fabriksdannelse) og en afvikling af traditionelle håndværksfag, idet den mekaniserede, serielle produktionsform, der karakteriserede fabrikkerne ikke krævede samme uddannelsesniveau blandt medarbejderne og ofte kunne varetages af ufaglærte. Inden for forskningen i arbejdsprocesser taler man om deskilling eller dekvalificering, der beskriver det videnstab i forhold til traditionelle håndværksfag, som industrialiseringen medfører. 1 Der er da heller ingen tvivl om, at denne beskrivelse passer på nogle af de fag, der egner sig bedst til den såkaldt tayloristiske produktionsform med meget hierarkisk organisation, udpræget arbejdsdeling og automatisering af arbejdet ved intensiv anvendelse af maskiner. 2 Tekstilindustrien er det mest oplagte og klassiske eksempel på en massiv mekanisering og stort forbrug af ufaglært arbejdskraft, men også f.eks. bilindustrien og papirindustrien passer godt til beskrivelsen. I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var den politiske og social diskurs om industrialiseringsprocessen splittet mellem fascination af de nye fabrikker og deres produktivitet, og modstand mod den udbytning og fremmedgørelse, fabriksudviklingen repræsenterede. Diskursen har skabt en tradition for at samle interessen om de nye, store produktionsenheder, fabrikkerne, når en nærmere karakteristik og bestemmelse af industrialiseringsprocessen skulle gives. Vel var man bevidst om, at der også i mindre regi foregik en omlægning til mekanisk produktion og at de små og mellemstore virksomheder havde en rolle at spille i industrialiseringsprocessen, men såvel industrialiseringens stade, som de enkelte landes industrialiseringsgrad blev i høj grad bestemt ud fra storindustriens størrelse. Bl.a. af denne grund har der været tradition for at betragte lande som Danmark med et forholdsmæssigt stort landbrug og en overvægt af små og mellemstore virksomheder, som relativt lidt industrialiseret sammenlignet med storindustriens højborge i de større europæiske lande og USA. 3 I denne optik bevæger industrialiseringsprocessen sig overordnet fra mindre familiebaserede, patriarkalsk ledede virksomheder over større bureaukratiserede firmaer med 1 Wood Taylor 1911; Braverman 1974; Kanigel Hvilket i virkeligheden er fejlagtigt, når man tager højde for befolkningsstørrelse og areal, jf. Maddison 1991.

4 4 en stærkt hierarkisk struktur, typisk organiseret som aktieselskaber til multinationale, multidivisionale firmaer med global aktionsradius. 4 Med de hierarkisk opbyggede, storindustrielle virksomheders krise i 1970erne og 80erne er der sket et skred i denne ret endimensionelle opfattelse af industrialiseringens overordnede forløb. Blandt nogle forskere er man begyndt at se industrialiseringen som en række processer med mange regionale og branchemæssige særkendetegn, som ikke skal ses blot som undtagelser, men som strukturelle variationer indenfor industrialiseringen. Den voksende outsourcing og opsplitning af udviklings- og produktionsprocesser blandt flere og mindre aktører, som kan iagttages i den nuværende globaliserede vidensøkonomi, har sikkert medvirket til denne erkendelse. I denne fortolkning er f.eks. den danske industrialiseringsproces, som bl.a. er karakteriseret ved en omfattende netværksdannelse mellem små og mellemstore virksomheder, ikke udtryk for en begrænset eller amputeret industrialiseringsproces, men for en anden vej, der til dels har kunnet bruges som forbillede for nutidens netværksbaserede økonomi, og som bl.a. derfor har krav på særlig interesse. 5 Foreliggende undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier, der siden 1876 har holdt til på den samme grund på hjørnet af Stengade og Nørrebrogade, er udført med dette sigte for øje. Virksomheden er et eksempel på et værkstedspræget industriel produktion, hvor man fortsat producerer møbler af høj kvalitet i en traditionel etageopdelt fabriksbygning fra begyndelsen af 1900-tallet. Og hvor man på grund af et udviklet netværk og en særegen produktion fortsat kan fungere som levedygtig virksomhed under vilkår, som i de fleste andre brancher er opgivet indenfor de sidste år. Komplekset rummer også udstilling med udsalg af møbler indrettet i den oprindelige fabriksbygning fra 1876 samt et traditionelt boligbyggeri fra slutningen af 1800-tallet med herskabslejligheder og butikker i stueetagen ud mod Nørrebrogade. Undersøgelsen består af en kulturhistorisk analyse, der indeholder en forskningsdiskussion og en gennemgang af virksomhedens historie set i sammenhæng med udviklingen i den danske møbelindustri og i industrien generelt. Et særligt fokus rettes mod betydningen af de små og mellemstore virksomheder i den danske industrialisering. I forlængelse heraf følger en specifik kulturhistorisk og arkitektonisk gennemgang, der i grundplaner, billeder og tekst gennemgår områdets og ejendommens udvikling med fokus på sammenhænge mellem arkitekturen og stedets funktion og produktion. Udover den relevante litteratur har jeg i undersøgelsen benyttet mig af arkivalier vedr. bygningerne samt interview med virksomhedens nuværende ejer samt tidligere og nuværende medarbejdere, der alle velvilligt har stillet sig til rådighed med oplysninger om virksomheden, ejendommen og arbejdet. 4 Lamoreaux, m.fl Hull Kristensen og Sabel 1997.

5 5 I. Forskningsoversigt Siden midten af det 20. århundrede har, der været en stigende interesse for udforskningen af industrialiseringens fysiske levn i form af bygninger og industrielle landskaber. Udforskningen har især rettet sig mod perceptionen af det industrielle landskab, placeringen af industrien i en geografisk sammenhæng og typologiseringen af det industrielle miljø. 6 I de senere år har der dog været et udbredt ønske om at finde en mere helhedsorienteret tilgang, der kombinerede disse nye tilgange med mere traditionelle metoder indenfor den økonomiske, arkitektoniske og kulturhistoriske forskning i industrisamfundets udvikling. Forsøg i denne retning er dog endnu sparsomme, også på dansk grund, hvor forskningen i industrikulturen har været delt i økonomiske og tekniske gennemgange af industrielle brancher og anlæg overfor kulturhistoriske undersøgelser af virksomheder og brancher baseret på deltagerobservation og interviews. 7 En sådan holistisk tilgang skulle give os en udvidet forståelse af industriens bygninger og øvrige fysiske levn, hvor man ikke kun forholder sig til de arkitektoniske kvaliteter eller til de maskiner, de har rummet, men også til de sociale relationer, bygningerne afspejler. 8 I forhold til den helhedsorienterede analyse af industrielle komplekser vil jeg pege på tre overordnede fortolkninger af industrialiseringsprocesserne som vigtige inspirationskilder. Dels økonomen Carlota Perez begreb om skiftende tekno-økonomiske paradigmer; dels Nathan Rosenbergs idéer om teknologisk konvergens og dels tankerne om fleksibel produktion som et vigtigt korrektur til den traditionelle opfattelse af industrialiseringsprocessen, som kontinuerligt fremadskridende mod større enheder og højere automatiseringsgrad. Sidstnævnte er bl.a. formuleret af industrihistorikeren Charles Sabel, m.fl. 9 Ifølge Perez sker industrialiseringen i en række faser, der hver indledes med et paragdigmeskift skabt af en teknologisk revolution bestående i a cluster of new and dynamic technologies, products and industries, capable of bringing about an upheaval in the whole fabric of the economy and of propelling a long-term upsurge of development. 10 Revolutionen omfatter et nyt input, en ny energikilde eller et nyt materiale, nye produkter, nye produktionsprocesser og ny infrastruktur. Alt sammen ting, der 6 jf. Trinder 1982, Palmer og Neaverson 1998, Hyldtoft 1987 og Jørgensen Eksempler på det første er Ole Hyldtofts talrige og grundige arbejder. Eksempler på det sidste er f.eks. Jul Nielsen 1997 og Frandsen Sidstnævnte klarlægger langt mere om arbejdspladsens kultur og sociale konstruktion, inklusive anlæggenes mentale landskab altså de ansattes oplevelse af hierarkier, funktionsopdelinger og sociale grupperinger, repræsenteret gennem arkitekturen - end den tekniske, økonomiske og arkitektoniske analyse, der til gengæld giver et bedre muligheder for at sammenligne virksomheder på produktivitet, volumen, maskinkraft, m.v. 8 Palmer og Neaverston 1998, p Perez Perez 2002, p. 8.

6 6 ikke kun påvirker samfundet på et strukturelt niveau, men også med stor sandsynlighed ændrer det industrielle landskab. Perez ser et tekno-økonomisk paradigme som en best practice, hvis udvikling og anvendelse i første omgang drives af at være den billigste og mest effektive, men siden også bliver kulturelt formet, fordi den bliver et paradigme eller en stil løsrevet fra prisstrukturen. Teorien er kontroversiel ved sin evolutionære og teknologideterministiske tilgang, men passer godt ind i andre teorier om industrialiseringens faser. Perez arbejder med 5 faser, mens andre nøjes med tre. 11 Samtidig kan man argumenterer for, at der ikke findes ét dominerende tekno-økonomisk paradigme, men i stedet flere paradigmer samtidig. Ikke desto mindre kan det være interessant at søge efter, hvordan skiftende teknoøkonomiske paradigmer har formet det industrielle landskab. I det følgende kapitel vil jeg redegøre nærmere for faserne i den danske industrialisering. I Rosenbergs arbejde, hvori han bl.a. introducerer begrebet teknologisk konvergens, er det ikke bruddene i industrialiseringsprocessen, der er hovedinteressen, men i stedet den sammensmeltning af metoder og teknikker, der er sket på tværs af fagene og som hang tæt med den generelle mekanisering af produktionsprocesserne. Rosenberg har påvist hvordan forskellige amerikanske industrigrene ved afslutningen af det 19. århundrede begyndte at låne komponenttyper og teknikker fra hinanden: Maskintyper blev overført og modificeret fra f.eks. våben- eller symaskinefabrikation til transportmiddelindustri (cykler og biler). Kuglelejer og gearkasser blev overført fra transportmiddelindustri til almindelig maskinbygning. Teknikkerne begyndte at ligne hinanden, også i mange tilfælde hvor slutprodukterne var meget forskellige. Det skyldtes at man i stigende grad anvendte maskiner til produktionsprocesserne. Folk, der kunne bygge og betjene maskiner inden for ét område, kunne også på andre. De specialiserede håndværkere blev afløst af maskinbyggeren og maskinbrugeren. Udviklingen er fortsat lige siden, hvor de CNC-maskiner, der i dag bruges i møbelindustrien (inkl. Rud. Rasmussens Snedkerier), i let modificeret form også kan findes på de fleste maskinfabrikker. 12 Industrihistorikeren Charles Sabel var en af flere forskere, som i kølvandet på fordismens krise i begyndelsen af 1980 erne formulerede nogle nye tanker om den ideelle produktionsform. Sabel og hans kollegaer stillede, på baggrund af krisen, spørgsmålstegn ved den traditionelle masseproduktion og begyndte at lede efter alternativer måder at organiserer sig på. I denne sammenhæng hæftede han sig særligt ved den historiske udvikling i de mindre intensivt industrialiserede lande, herunder bl.a. Danmark. Hér fandt man indenfor en række brancher alternative organisationsmønstre og produktionsformer, der ikke baserede sig på masseproduktion af enorme serier af varer i stadigt voksende fabriksanlæg, men i stedet i en netværksdannelse, innovationsudveksling og opbakning fra offentlige institutioner indenfor brancher domineret af små og mellemstore virksomheder. Fordelen ved denne organisationsform, indså Sabel, var en fleksibilitet og en specialisering af vareudvalget, som 11 Se f.eks: Freeman og Loucä 2001; Isacson Rosenberg 1976.

7 7 ikke fandtes i de store, fordistisk organiserede koncerner, hvis styrke lå i stordriftsfordelene og masseproduktions billiggørelse af varen kombineret med en udpræget masseforbrugermentalitet i befolkningerne. Krisen skyldtes bl.a. at sidstnævnte mentalitet var under forandring og forbrugerne i højere grad efterspurgte specielle produkter, såkaldt livsstilsforbrug, hvilket igen havde at gøre med den konstant voksende købekraft i de industrialiserede lande. Dermed var den fleksible produktionsform i høj grad interessant som løsningsmodel for fremtidens industri, ikke mindst med tanke på den øgede internationale arbejdsdeling, som globaliseringen medfører. 13 Når Sabel og postfordismen, som de idéer af og til kaldes under ét, er særlig interessant i denne sammenhæng er det naturligvis fordi den danske møbelindustri, historisk set, er et af mønstereksemplerne på en netværksbaseret, fleksibel produktion. Forskningen i den danske møbelindustri er forholdsvis afgrænset, men der er i det seneste årti udkommet et par væsentlige bidrag, som jeg har benyttet mig intensivt af i denne undersøgelse. Det drejer sig dels om Carl Erik Andresen: Dansk Møbelindustri (1996), dels om Per H. Hansen: Da danske møbler blev moderne: historien om dansk møbeldesigns storhedstid (2006). Førstnævnte er en fin gennemgang af den danske møbelindustris udvikling indtil 1950 med vægt på både arbejds- og produktionsforhold i branchen. Særlig interessant er passagerne, der beskæftiger sig med årsagerne til at møbelbranchen i perioden ikke er præget af en udvikling i retning af stordrift og om årsagerne hertil. Sidstnævnte interesserer sig især for udvikling af danske træmøbler som brand i forbindelse med eksportgennembruddet i 1950erne og -60erne og for de myter, der er skabt om denne udvikling. 14 Selve virksomheden, Rud. Rasmussens Snedkerier, er bl.a. beskrevet i jubilæumsskrifter samt i diverse artikler. 15 II. Faser i den danske industrialisering Blandt industrihistorikere har det længe været en yndet beskæftigelse, at inddele industrialiseringen i en række faser ud fra forskellige kriterier: teknologiske nybrud, organisationsmæssige ændringer eller begge dele (jf. omtalen af Perez ovenfor). Nogen fuld enighed er sikkert vanskelig at nå. Alle synes dog at være enige om, at industrialiseringen ikke skal beskrives som en langstrakt proces, men nødvendigvis må forstås i etaper. Hvilke og hvor mange tidsperioder industrialiseringen skal inddeles i, er der til gengæld stor uenighed om. 13 Piore og Sabel Andresen 1996 og Hansen Den tidlige teknologiske udvikling indenfor faget er også skildret i Hyldtoft 1996, p Bl.a. Berg 1919; Jepsen 1994; Møller 1969; Rømer 1992.

8 8 Denne rapport er næppe stedet at gå i dybden med overvejelser vedr. denne diskussion, men for overskuelighedens skyld, vil jeg alligevel skitsere en inddeling: Efter min mening kan den danske industrialisering beskrives i tre-fire selvstændige faser. 16 Den første industrialiseringsfase, ca , er karakteriseret af dampmaskinen som drivkraft, jernbanen som infrastruktur og den traditionelle fabrik som organisationsmodel - enten den klassiske fleretagers produktionsbygning efter de engelske bomuldsfabrikkers mønster eller etplansfabrikkerne (shedtag), typisk organiseret omkring en eller flere gårde i stil med den eksisterende urbane bebyggelse. Dette sidste svarer godt overens med, at hovedparten af industrivirksomhederne i denne periode opererer i eksisterende urbane miljøer. 17 Når 1840 her sættes som startpunkt for den danske industrialisering er dette selvfølgelig arbitrært, men ikke helt og holdent. Økonomiske historikere bruger ofte væksten i BNP/indbygger som mål for industrialisering. Når væksten er over 1 %/år siges industrialiseringen at være begyndt. På basis af de eksisterende (og ikke helt pålidelige beregninger) sker dette i Danmark fra ca Andel af befolkningen bosat i byer med mere end 200 indbyggere bruges også som mål for industrialiseringsgraden. I Danmark voksede andelen fra 20 % i 1840 til 85 % i Endelig voksede også andelen af beskæftigede i industrien i perioden fra 1840 til I den anden industrielle fase, ca , overtager elektriciteten som drivkraft, mens organisationen går i retning af større virksomheder og en heraf afledt større interesse i production flows og transport indenfor produktionsanlægget. I begyndelsen af denne periode overtager uddannede ingeniører også i stigende grad ansvaret for udviklingsarbejde og planlægning af arbejdet fra de selvlærte virksomhedsledere, der var startet som håndværksmestre med at bygge virksomhederne op nedefra. Samtidig ser denne periode en kraftig udvikling i industriens anlæg, dels i retning af store, specialisere procesanlæg, dels i retning af multifunktionelle bygninger til mindre virksomheder, hvor bygningerne fungerer som skal for teknologistyrede miljøer, hvis funktion ikke umiddelbart kan aflæses i arkitekturen. Udviklingen medfører ikke blot en større planlægning af forholdene internt i virksomhederne, men også de første eksperimenter med udlægning af industrien i specielle kvarterer. 19 Et skel kan iagttages omkring 1950, idet tiden af og til omtales som oliens, bilens og masseproduktionens periode. I denne periode vokser intensiteten og hastigheden i de udviklingstrends som allerede er skitseret for hele perioden. En henvisning til virkningerne af 16 Inddelingen bygger bl.a. på Isacsson Se bl.a. Sestoft 1979, p. 87ff samt Jørgensen Jørgensen 2006, p. 3. Industri er i den økonomiske statistik defineret som produktionsvirksomheder med mere end 6 ansatte. 19 Sestoft 1979, p. 126f.

9 9 Marshallhjælpen og dé krav til effektivisering af produktionen efter fordismens principper, der fulgte med hjælpen, ligger ligefor. Tiden er samtidig præget af dannelsen af multinationale selskaber og af voksende politiske enheder, både på det nationale og internationale plan, der skaber nye muligheder og barrierer for industrien. Endelig er der også bygningsmæssigt en tendens i retning af multifunktionelle etplansbygninger. 20 Den tredje industrielle fase fra 1970 og frem er præget dels af computerteknologiens fremkomst som styrings- og organisationsredskab, dels af fordismens, dvs. masseproduktionens krise, der afstedkom dannelse af nye forestillinger om den ideelle produktionsforms udformning. Disse forestillinger, ofte samlet under betegnelsen postfordisme eller fleksibel produktion, bevægede sig, som omtalt ovenfor, bort fra fordismens principper om adskillelse af planlægning og udførelse af arbejdet, samlebåndsproduktion med enkle, repetitive arbejdsprocesser, lange ensartede produktserier og en kobling mellem produktivitetsstigninger baseret på stordriftsfordele og reallønsstigning, der tillader masseforbrug af standardiserede forbrugsgoder. I stedet formulerede en række samfundsforskere i begyndelsen af 1980 erne en ny vækstmodel baseret på integration af planlægning og udførelse af arbejdet, nye fleksible computerstyrede produktionsteknikker, korte serie af specialiserede produkter målrettet såkaldt livsstilsforbrug og vidensbaseret produktivitetsfremme. 21 Fordismens krise har, som allerede omtalt, fået økonomer og samfundsforskere til at interesserer sig mere for industrialiseringsprocessernes regionale forskellighed og til at betragte udviklingen i f.eks. Skandinavien med fornyet interesse. Den danske industrialisering, der tidligere sås som ufuldstændig og amputeret, dels i kraft af landbrugets enorme vægt i den samlede økonomi, dels p.g.a. de små og mellemstore virksomheders dominerende stilling i den industrielle udvikling, betragtes nu af både danske og udenlandske forskere som en anden vej et alternativ til den fordistiske og tayloristiske masseproduktion. 22 I de kommende kapitler gennemgås virksomheden Rud. Rasmussens Snedkerier som et eksempel på denne anden vej. 20 Se bl.a. Isacsson 2002 samt Sestoft 1979, p. 183ff 21 Sørensen og Torfing 2000; Fiore og Sabel 1984; Zeitlin og Sabel Hull Kristensen og Sabel 1997; Sørensen og Torfing 2000.

10 10 III. Rudolph Rasmussens Snedkerier en dansk møbelvirksomhed i næsten 140 år 1. Virksomheden grundlægges Da Rudolph Rasmussen i 1875 besluttede at købe grunden ved Nørrebrogade 45 i kompagniskab med sin svoger J. C. Groule, var det sikkert ikke uden stolthed, at han kaldte sin nye virksomhed for Rud. Rasmussens Fabrik for Egetræsmøbler. Året efter opførte de to fagfolk (Groule oprettede samtidig en fabrik for mahognimøbler) en 4-etagers produktionsbygning, hvis struktur på én gang egnede sig til en adskillelse af de to ejeres virksomheder og til at opdele og føre tilsyn med arbejdet. Derudover skabte den mulighed for udlejning af lokaler til anden produktion, indtil ejernes virksomheder havde vokset sig store nok til at overtage. Fabrikken var fra begyndelsen indrettet med en kedel placeret i kælderen og en 3 a 4 hestes dampmaskine samt en mindre gruppe maskiner i stueetagen, mens de øvrige etager var indrettet som værksteder for håndsnedkerne. 23 Betegnelsen fabrik referer i første omgang til den karakteristiske fleretages produktionsbygning, der næsten blev et symbol på industrialiseringen i 1800-tallet. Slår man op i en ordbog fra perioden er en fabrik= et sted, hvor der udøves industriel virksomhed i større stil, især m. gennemført arbejdsdeling og anvendelse af maskiner, motorer. 24 Med betegnelsen Fabrik har Rud. Rasmussen utvivlsomt ønsket at markere sig som en del af tidens fremadstræbende miljø, hvor gamle håndværksmæssige barrierer gradvist blev overskredet og erstattet af mere storstilet, industriel produktion. At der til at starte med nok primært var tale om vision mere end realitet, er så en anden sag Maskinparken bestod ved prioritetsvurdering i november 1876 af en Høvle- og Kehlemaskine, en amerikansk Fraise- og Sinkemaskine, en Baandsaug, en Dekupørsaug og en Tapmaskine.; Stadsarkivet, Syns- og taksationsforretninger over fast Ejendom , matr. 36h og j, Udenbys Klædebod kvarter. 24 Ordbog over det Danske Sprog, 25 Se Berg Historien om Rudolph Rasmussens Snedkerier var egentlig begyndt lidt tidligere, da den unge Rudolph Rasmussen, husmandssøn fra Djurs, blev udlært som svend hos en århusiansk snedkermester i årene Der kommer imidlertid først for alvor gang i karrieren, da han i 1861 fik arbejde hos snedkermester I. G. Lund i København, der både var en af landets dygtigste møbelsnedkere og samtidig den første, der benyttede sig af maskinkraft. Tiden hos Lund gav Rasmussen rig lejlighed til at udvikle sine tegnefærdigheder, ligesom den kom til at udstikke banen for resten af hans arbejdsliv. Rasmussen var hos Lund i 5 år og fik i denne tid betroet flere store opgaver, bl.a. opbygningen af Lunds afsnit på Industriudstillingen i Stockholm i Indtjeningen fra arbejdet på udstillingen gav Rasmussen kapital til at nedsætte sig som selvstændig, idet han til at begynde med lejede sig ind i lokaler i Studiestræde. Herefter fulgte flere lejemål på andre adresser i Indre By, indtil han i 1874 flyttede til eget værksted i St. Kongensgade. Værkstedet brændte dog ned til grunden i 1876 og den udbetalte forsikringssum på kr. var med til at finansiere udflytningen til Nørrebrogade. Allerede i 1869 måtte Rud. Rasmussen i øvrigt

11 11 Forlægget for fabrikken og for titusindvis af andre fabrikker over hele Europa var den engelske factory, hvis kompakte form og etagevise opbygning skulle minimere friktionstabet i kraftfremføringen til maskinerne, der foregik via et transmissionssystem bestående af dampmaskine/vandmølle, hovedaksel, forlagsaksler og drivremme på etagerne. 26 Bygningstypen var således beregnet til maskinel fremstilling på flere eller alle etager, men blev også gentaget, hvor der - som i Rud. Rasmussens tilfælde kun var behov for maskiner på én etage. Dels fordi man derved bevarede muligheden for senere at udvide den mekaniserede produktion, dels fordi fabriksbygningen også havde andre kvaliteter, bl.a. gjorde de store, åbne rum på hver etage det lettere at opdele og uddelegere arbejdsprocesserne og føre tilsyn med arbejdet. 27 Dampmaskine og remtræk i stueplanet på den ældste fabrik, ca Anvendelsen af maskiner, også når det kun var i lille målestok, ændrede møbelsnedkeriet. Maskinerne gjorde det muligt at udskære træet i ensartede mål, helt ned til milimeteren, hvor det håndskårne træs variationer hidtil havde været en del af produktets natur. Samtidig frigjorde maskinerne ressourcer til andre opgaver, f.eks. udskæringer i træet samt lakering, anskaffe sig borgerbrev, da han en overgang beskæftigede over 10 mand. Derfor regnes firmaets historie normalt fra dette år og har således næsten 140 år på bagen. 26 Sestoft 1979, p. 75; Palmer og Neaverston 1998, p. 35ff 27 Andresen 1996, p. 20; Sestoft 1979, p. 75f.

12 12 polering og samling af møblerne. I forhold til tilsyn med arbejdet og opdele funktioner i henh. udskæring og fræsning, slibning, samling, polering og evt. polstring. 28 Fabrikken fik i løbet af en kort årrække opbygget et vist ry for gode og veludførte egetræsmøbler, som der i tiden var voksende efterspørgsel efter ikke kun i de københavnske hjem, der i forbindelse med byggeboomet i brokvartererne blev stadigt flere og efter klunketidens mode skulle fyldes godt op med møbler men også på direktionsgange og offentlige kontorer. Særligt efter århundredeskiftet kom det offentlige, anført af Københavns Kommune, til at tilhøre firmaets største kunder. Første gang, da man udførte møbler til Nyrops Rådhus fra 1905 og til Belysningsvæsenets monumentale kontorbygning i Vognmagergade fra Tegningerne til møblerne udførtes mange gange af Rud. Rasmussen selv, men af og til fik han også hjælp af kendte arkitekter, bl.a. Vilhelm Dahlerup, der tegnede det møblement, som firmaet fremviste på Den store Nordiske Industri- og Landbrugsudstillingen i København i Efter 1904 samarbejdede firmaet desuden med Thorvald Bindesbøll, der var en af de første arkitekter, der for alvor brød med vante møbelforestillinger. 29 Det var karakteristisk, at virksomheden som andre trævarefabrikker var specialiseret indenfor en bestemt træsort; i dette tilfælde egetræ. Specialiseringen skyldtes bl.a. de forskellige trætypers uensartede tørretider. Egetræ var i denne sammenhæng særligt besværligt at have med at gøre, fordi det tørrede langsomt og stadig efter flere år kunne kaste sig. Dette var formentlig én af grundene til at Rasmussen specialiserede sig. En anden var, at egetræsmøbler efter en nedgangsperiode igen kom stærkt på mode fra midten af 1880erne. 30 Det var i øvrigt almindeligt for perioden, at snedkerierne lod deres specialitet indgå i navnet. 31 Særligt vægt lagde man på billedskærerarbejdet. E. T. Wiese og hans søn drev i en årrække et selvstændigt billedskærerværksted med 4-5 ansatte i tilknytning til fabrikken Andresen 1996, p Samarbejdet med Bindesbøll omfattede både bestillingsarbejde og serieproduktion (i lille målestok) af møblerede værelser, se Brown Andresen 1996, p Andresen 1996, p Berg 1919.

13 13 E.T. Wiese i arbejde, ca Den nye fabrik opføres I 1904 døde Rudolph Rasmussen og virksomheden blev overtaget af to af hans sønner, Rudolf og Victor Rasmussen. Sønnerne virkeliggjorde i de følgende år faderens planer for opførelse af en ny og større fabriksbygning parallelt med den første. I den nye fabrik benyttede man ikke længere remtræk, men kun eldrevne maskiner, der hentede kraft fra en ny dampmaskine med dynamo i kælderen. Maskinværkstedet blev indrettet i den forhøjede stueetage; håndsnedkeriet på første og delvis anden sal, hvor der også var rammefabrik. På første sal fandtes desuden mesterkontor, systue, tapetsererværksted og fjerkammer til fyldning af fjer i sække (ikke Rensning). Fabrikkens tredje sal blev udlejet til skofabrikation og tagetagen til billedskærer Wiese. Et uudlejet lokale blev i tagetagen blev kortvarigt anvendt som garderobe for Nørrebro Teater. Samtidig omdannedes den ældre fabrik til kontorer, lager og udstilling. Her indrettede Robert Rasmussen også malerværksted. I den lave bygning i forlængelse af den ældre fabrik langs Nørrebrostræde var i 1911 et drejeri med maskiner & otte drejebænke; et kaffebrænderi med fire brændeovne; en sennepsfabrik med to ansatte samt trælager for drejeriet. 33 Som det fremgår, var der en intensiv erhvervsaktivitet på grunden på dette tidspunkt. Både de to fabriksbygninger og dele af den ældre bygningsmasse blev brugt til erhverv. For at fuldende det multifunktionelle anlæg var der i starten af 1890erne opført en skolebygning bagerst på grunden til Frk. Borks Pigeskole. Pigerne fra skolen færdedes sammen 33 Københavns Brandforsikring, vurderingssager, matr. 36h, Udenbys Klædebod, Landsarkivet for Sjælland, Lolland og Falster. Ifølge gennemgang af 10. november 1911.

14 14 med ejendommens børn i gården omkring de træoplag, der lå til tørring enten i murede bygninger eller under halvtag. 34 Gården med træoplag Samtidig med opførelsen af den nye fabrik rejstes også to vindfang samt en port imellem den gamle og den nye fabriksbygning, hvorved der skabtes en klarere opdeling mellem boligområde og erhvervsvirksomhed og mellem udstilling- og salgsafdelingen og produktionen. Tiden var en periode, hvor dansk møbelindustri bevægede sig fra en tidlig industriel produktionsform, baseret på faglært arbejdskraft, få maskiner og en produktion af specielle møbler og hele møblementer, til en serieorienteret produktion af enkeltmøbler specialiseret i forhold til forskellige produkter og kundegrupper. For Rud. Rasmussens Snedkerier fik især funktionalismen og det voksende samarbejde mellem snedkere og arkitekter betydning, idet virksomheden fremover kom til at specialisere sig i forhold til funktionelle, arkitekttegnede møbler. 3. Danish Design - samarbejde med arkitekterne Første Verdenskrig kan på mange måder ses som en af de vigtigste brudflader i forhold til etableringen af nye normer og idealer, som kom til at præge de vestlige samfund i det 20. århundrede. Især i de krigsførende stater blev erfaringerne fra skyttegravene grundlag for en tiltagende massekultur og for en nationalisering af masserne, som bl.a. historikeren George L. 34 Skolen er bl.a. omtalt i Rudolphs Rasmussens datter, Fanny Rasmussen uudgivne erindringer. Disse findes i manuskriptform i sagen på Københavns Bymuseum. Desuden er der omtale af den i byggesagen i Københavns Kommunes Byggesagsarkiv.

15 15 Mosse har redegjort for. 35 Krigen var også med til at skabe opbrud i de traditionelle familiemønstre. Den store udskrivning af mandskab skabte et behov for, at middelklassens kvinder tog arbejde udenfor hjemmet, og samtidig blev det bl.a. på grund af stigende lønninger ualmindeligt at benytte sig af traditionelle hushjælp i form af stuepiger, m.v. De nye familieformer og den voksende interesse for massekulturen og dannelsen af masserne, blev grundlag for nye tanker om boligindretning og møbelfremstilling, der ofte samles under paraplybegrebet funktionalisme. Begrebet omslutter den tendens, der i 1920erne og -30erne udviklede sig blandt arkitekter, møbeltegnere og andre formgivere til at accentuere funktionen i ting og bygningers udformning. Boligers, møblers og genstandes form skulle underlægges deres funktion. Og samtidig udvikles på en måde og til en pris, der gjorde dem tilgængelige for en større del af befolkningen. Funktionalismen kom på denne måde til at stå i modsætning til den tidligere periodes ekstravagante forsiringer, historicistiske hentydninger og nips. Det var enkelheden og anvendeligheden, der var i højsædet. 36 Samtidig lå der i hvert fald i en del af funktionalismen et blik rettet mod standardisering og øget anvendelse af maskiner i produktionen. Bl.a. baseret på nogle af de materialer som udvikledes under krigen. 37 Funktionalismen slog også igennem blandt danske arkitekter og møbeldesignere, men den foretrukne stil blev hér mindre radikalt fornyende end i f.eks. Holland og Tyskland, hvor udvikling af møbler i nye materialer som stål og plastic promoveredes af indflydelsesrige arkitekter som Mies van der Rohe, Marcel Breuer, m.fl. I den danske møbeludvikling var der tværtimod et stærkt bånd til det traditionelle håndværk et bånd, der blev en stor del af markedsføringen af de nye funktionelle møbler, tegnet af arkitekter som Kaare Klint, Finn Juhl og Børge Mogensen i perioden Udviklingen fik selvsagt stor betydning for møbelindustrien generelt og også for Rud. Rasmussens Snedkerier. Især Kaare Klint fik i kraft af sin systematiske tænkning og sin position som mangeårig docent og senere professor ved Kunstakademiets møbelskole en afgørende indflydelse på den danske udformning af funktionelle møbler. Ganske vist er det rigtigt, som fremhævet af historikeren 35 Mosse Litteraturen om funktionalismen er omfattende. Se bl.a.: Birgit Kaiser: Den ideologiske funktionalisme, København Den almindelige industrifascination blandt veluddannede og intellektuelle var med til at bane vejen for funktionalismens succés. Genstande og møbler med et industrielt look blev i stigende grad forbundet med det effektive, fremadstræbende og sofistikerede. For møbelbranchen fik det også stor betydning, at de nye boliger der opførtes i disse år, bl.a. af økonomiske årsager, var mindre og dermed uegnede til de traditionelle, historicistiske møbler. Således var det både moden og de sociale forhold (idet der naturligvis foregik en interaktion mellem disse), som fordrede enklere møbler i mindre dimensioner. Se Andresen 1996, p. 81ff. 37 Inden for snedkerfaget gjaldt dette f.eks. krydsfinér, der under krigen blev brugt massivt til bl.a. barakker og flyvinger. Man havde kendt til krydsfinér tidligere, men det akutte behov var med til at udvikle såvel lim som maskiner til fremstillingen af finéren. I Danmark produceredes krydsfinér til emballage allerede fra 1912, mens en egentlig leverandør af krydsfinér til møbelindustrien ikke opstod før Andresen 1996, p. 24f og 85f.

16 16 Per H. Hansen, at fortællingen om Kaare Klint og hans betydning branchehistorisk har fået en mere altoverskyggende rolle, end den egentlig er berettiget til. At den er blevet forstørret af den kontinuerlige italesættelse af fortællingen om en genial mand og hans disciple, der ved egen kraft skaber en verdensomspændende kommerciel succes og derved har fået andre forklaringer på succés en til at træde i baggrunden. 38 Ikke desto mindre er det utænkeligt at skrive om danske møbler uden at nævne Kaare Klints væsentlige arbejde i denne sammenhæng ikke mindst fordi det blev Rud. Rasmussen, der kom til at udføre de fleste af hans møbler. Kaare Klints filosofi om møbeldesign tog udgangspunkt i menneskets dagligdag. Han fremhævede for sine elever, at møbeltegning burde baserer sig på minutiøse analyser og registreringer af menneskets pladsbehov, dets egne fysiske mål og målene på dagligdags brugsting, frem for at skeje ud i unødvendige stiløvelser. Samtidig var han en meget stor fortaler for at benytte sig af den viden og de materialer, der allerede fandtes i håndværket frem for at kaste sig ud i eksperimenter med helt nye former og materialer. Denne tankegang fandt i hans eget arbejde udtryk i det tætte samarbejde med traditionelle møbelsnedkerier. Rud. Rasmussens samarbejde med Kaare Klint indledtes allerede med produktionen af Faaborgstolen, der leveres til Faaborg Museum i Men samarbejdet blev først definitivt etableret med indretningen af Kunstindustrimuseet i Bredgade i hvortil Rud. Rasmussen både leverede montre og stole tegnet af Klint - og fortsatte helt frem til arkitektens død i Blandt de vigtigste arbejder kan nævnes Additionssofaen og Safaristolen samt en række skrive- og sofaborde. Leveringen til Kunstindustrimuseet var samtidig for alvor med til at slå virksomhedens evner indenfor moderne møbelfremstilling fast, hvilket i de kommende år fik flere andre arkitekter til at benytte virksomheden. I 1928 indledtes således samarbejde med Mogens Koch, hvis Byggereol i dag er firmaets vigtigste salgsvare. I 1982 fortalte Koch om byggereolen og samarbejdet med Rud. Rasmussen: Reolen skulle være det helt enkle, men kvaliteten var vigtig og præcisionen. Men det var for mig lige så vigtigt at Rud. Rasmussens Snedkerier fortsatte generation efter generation. Det allervigtigste var jo, at man stadig kunne få reolerne, når man først var begyndt [at samle på og evt. sammenbygge elementerne, red.] og at produktet var sådan at: én gang kunde, altid kunde. 40 I udsagnet ligger også en delvis forklaring på Rud. Rasmussens fortsatte overlevelse: I de produkter man solgte, var ofte indbygget en forventning om yderligere salg, f.eks. i form af nye elementer til byggereolen eller matchende stole. Også reparationer af møbler gav yderligere indtægter. Omvendt vidste kunden, at købte man hos Rud. Rasmussen 38 Hansen Rømer Jepsen 1994, p. 23

17 17 kunne man regne med, at virksomheden blev ved med at eksistere og det siden ville være muligt fortsat at udvide sin møblering med produkter i samme form og kvalitet. Samtidig med det voksende samarbejde med de moderne møbelarkitekter påtog virksomheden sig fortsat opgaver for de traditionelle kunder blandt myndigheder og privatpersoner. Endnu i 1940erne og 50erne var de ansattes opgaver mangeartede og bestod både i møbelproduktion og i indretning af kontorer, forretninger og lejligheder. Blandt de store opgaver var f.eks. indretningen af brillebutikken Thiele i Købmagergade i Der var tale om en ganske vanskelig opgave, fordi der fortsat skulle være salg fra butikken, mens beklædningen med egetræspaneler blev udført. Og fordi der ikke var nogen rette vægge i den gamle bygning. Man lagde i stedet linjer ned gennem rummene og beregnede panelernes mål ud fra disse. 41 Desuden udførtes møbler og andre snedkerarbejder for offentlige kontorer, f.eks. træbeklædning i forbindelse med installation af et rullebånd på Københavns Rådhus, hvortil man også havde leveret en del af møblerne, bl.a. en serie af Kaare Klint-stole til Bryllupssalen. Om installationen af et rullebånd i starten af 50erne fortæller en tidligere ansat: Vi var inde en påske og lave et rullebånd, jeg og Madsen. Madsen havde altid en cerut i munden. Så kom Aage Rasmussen ind og så til arbejdet. Han havde en cigar med en rigtig cigar som han tilbød os. Jeg sagde nej tak og så fik jeg en skideballe af Madsen bagefter for som han sagde: Den ku jeg da have røget. Så dagen efter kom AR igen med en ny årefræser til os. Så tog jeg éen og så sagde han: Jeg synes ikke, du skulle have nogen i går han havde regnet ud, hvem den sku gå til. 42 Man lavede også traditionelle bestillingsarbejder for private kunder. Et anretterskab til en frk. Frisch, nye køkkenvinduer til en Jacoby, et sølvskab til en guldsmed Poulsen. Optegnelser fra årene frem til 1950 tegner et billede af en meget alsidig og fleksibel virksomhed. 43 I nedgangstider er der ligefrem eksempler på produktion af møbler for andre snedkere. Rud. Rasmussen havde på et senere tidspunkt en del arbejde for et andet snedkerfirma, Johannes Hansen, der netop var startet op med produktionen af Wegners stol, der bare blev kaldt Stolen eller The Chair, og fik en stor ordre, som de ikke selv kunne overkomme. The Chair var udført med et meget smukt formet kopstykke, som snedkerne hos Johannes Hansen stod og tilpassede i hånden med en bugthøvl. Aage Rasmussen, den daværende leder af Rud. Rasmussens Snedkerier, indså, at hvis man skulle kunne tjene på at være underleverandør, så måtte denne proces effektiviseres. Så i stedet for at tilpasse kopstykkerne i hånden blev de relativt råt udskårne træstykker sendt til kopifræsning hos en virksomhed i Jylland. Og efter 41 Oplysninger fra Jørgen Rud. Rasmussen. 42 Fra interview med håndsnedker Flemming Folking, der var ansat i firmaet fra Forbindelsen til rådhuset skyldtes, ifølge Jørgen Rud. Rasmussen, et personligt bekendtskab mellem Rudolph Rasmussen og Martin Nyrop, hvis søn senere blev inventarieansvarlig på Rådhuset og fastholdt forbindelsen til virksomheden. 43 Jepsen 1994, p. 19

18 18 endt samling hos Rud. Rasmussen, røg de derover én gang til, hvorefter kun slibningen resterede. Virksomheden havde denne opgave i en del år, indtil Johannes Hansen selv fik en kopifræser. 44 Møblerne var dog det væsentligste og i takt med at samarbejdet med Klint og hans elever udbygges, blev det i stigende grad de moderne funktionelle møbler i høj kvalitet, der var virksomhedens kendetegn. Et første gennembrud kom ved Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1933, hvor en af Klint indrettet udstilling for Rud. Rasmussen vakte opsigt og slog hans navn fast som møbeldesigner. Udstillingen var en årligt tilbagevendende begivenhed i årene fra og var især i de første ca. 30 år en central faktor i udviklingen og markedsføringen af et særligt dansk møbeldesign, bl.a. karakteriseret ved det nære samarbejde mellem arkitekter og håndværkere, nytænkning og tradition. Eller sådan kom fortællingen om dansk møbeldesign i hvert fald til at se ud. Som Per H. Hansen på overbevisende vis har argumenteret for, blev fortællingen om dansk møbelkunst Danish Design eller Danish Modern, som det blev kaldt i udlandet til i et nært samarbejde mellem møbelarkitekter, snedkere og en række andre møbelinteresserede folk, som blev overbevist om rigtigheden af det Klintske program. Fortællingen virkede overbevisende og fængede frem for alt i udlandet. Særligt det amerikanske marked åbnedes op, hvorved der skabtes et boom i eksporten af danske møbler i 1950erne og 1960erne. At det så med tiden blev vanskeligt at indpasse alle de nye idéer og materialer under den oprindelige fortælling er en anden sag, som man forholdsvis let kunne se bort fra, da fortællingen først var etableret. Eftersom fortællingen i høj grad har haft betydning også for Rud. Rasmussen og for virksomhedens fortsatte levedygtighed, skal der redegøres lidt nærmere for den her. 4. Skabelsen af et brand I slutningen af 1920erne og begyndelsen af 1930erne skete der noget i den danske møbelbranche. Men udviklingen var ikke enstrenget. På den ene side oplevedes en øget efterspørgsel på billige fabriksproducerede møbler fra nye befolkningsgrupper. På den anden side søgte man i branchen at udvide afsætningen og højne kvaliteten af møblerne ved regelmæssige udstillinger og samarbejde med arkitekter. 45 En række yngre arkitekter og møbelsnedkere begyndte et samarbejde, der trak faget i en ny retning, bort fra det traditionelle møbelsnedkeri, bestående i udførelse af enkeltopgaver og af samlede sæt, de såkaldte slagtersæt eller møbelhandleranretninger, som de nedsættende blev omtalt af mere moderne og intellektuelle forbrugere. Samtidig tog man afstand fra den industrielle produktion af f.eks. pindestole, som fremstilledes i billig kvalitet på egentlige stolefabrikker 44 Oplysninger fra Jørgen Rud. Rasmussen 45 Hansen 2006; Andresen 1996, p. 83ff.

19 19 allerede fra slutningen af 1800-tallet. 46 Fremover skulle snedkerne i stedet satse på produktion af serier af enkeltmøbler i høj håndværksmæssig kvalitet tegnet af uddannede arkitekter. I første omgang af især Kaare Klint og hans elever, men senere også af andre arkitekter, der ikke i samme grad dyrkede Klints meget stringente, analytiske stil. Resultaterne af samarbejdet kunne bl.a. iagttages på Snedkerlaugets årlige møbeludstillinger, fra 1928 i BO på Amagertorv og fra 1931 i Den Permanente ved Vesterport. Ved siden af fortsatte den traditionelle møbelhandel med slagtersættene, men for de unge og smarte var der ingen tvivl: skulle man have møbler skulle det være den nye tids funktionelle, arkitekttegnede møbler. 47 Arkitekter og snedkermestre var selv med til at skabe denne udvikling, og deres indsats var naturligvis afgørende for udvikling af et selvstændigt dansk møbelkoncept, der ikke bare var imitationer af udenlandsk arbejde eller af renæssance- og rokokomøbler. Det designmæssige og håndværksmæssige arbejde var udgangspunktet for den voksende interesse for moderne møbler i 1930erne. Men det havde også betydning, at der i dialogen mellem arkitekter og snedkermestre opstod idéer om at lave møbler, der var tilpasset en hverdag, hvor de fleste boede i 2-3 værelses lejligheder med en dertil svarende økonomi. Flere af udstillingsafsnittene på Snedkerlaugets Efterårsudstilling slog netop på den relativt lave pris, når man tog møblernes kvalitet i betragtning. 48 Ligesom man også håbede, at udstillingen af kvalitetsmøbler beregnet til den mere velstillede del af befolkningen, ville få en afsmittende effekt på de dårligere stillede, som ville forsøge at imiterer denne smag. Samtidig opstod et netværk af journalister, erhvervsfolk og intellektuelle, der interesserede sig levende for møbelbranchens udvikling og var med til at tillægge de moderne, funktionelle møbler ekstra værdi og betydning. Fra 1930erne til 1950erne gjorde dette netværk sit til at skabe en bred forståelse af, at de arkitekttegnede møbler udtrykte god smag og godt håndværk. Ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Man fortalte igen og igen om det logiske og analytiske i Klints og de øvrige danske arkitekters arbejde, om enkeltheden i stil og konstruktion og om det fremragende ved den særligt danske eller i hvert fald skandinaviske kombination af menneskeligt design, naturlige materialer og godt håndværk. Når det gik rigtig højt blev møblerne også beskrevet som særligt demokratiske, sociale og ærlige, skabt ud fra en nøjsomhed og hensyntagen til omgivelser og menneskelige behov. Beskrivelsen er ikke decideret forkert, men den er heller ikke helt rigtig. Til gengæld var det en historie, der er en af de mest varige og succesrige i dansk industri og eksports historie. Den solgte godt og gjorde sit til at distancere de danske møbler både fra den 46 Andresen 1996, p. 49ff. 47 Hansen 2006, p I 1930 fremsætter arkitekterne Viggo Sten Møller og Hans Hansen (begge medlemmer af udstillingsudvalget) således forslag om, at prisen på de udstillede møblementer til en 2-værelseslejlighed ikke må overstige 1700 kr., Hansen 2006, p. 148.

20 20 traditionelle møbelindustri i hjemlandet og fra udenlandske varianter af funktionalismen, ikke mindst den tyske Bauhaus-skole. Danish Design slog igennem, først i USA og siden i resten af den vestlige verden i årene efter 2. Verdenskrig og især 1950erne blev en storhedstid for dansk møbeleksport. 49 Det nye ved denne udvikling var ikke samarbejdet med arkitekter og andre formgivere som sådan. Bestræbelser efter at udvikle møbelhåndværket ved anvendelse af eksterne eksperter kendes allerede fra 1700-tallet. 50 Og senere, i 1820erne og-30erne, var det især den tyskfødte arkitekt G. F. Hetsch, der som professor ved arkitektskolen under C. F. Hansen tegnede inventar og dekorationer til det nye Christiansborg Slot, der skabte nye trends indenfor en række håndværk, herunder møbelhåndværket. Hetsch deltog ivrigt i den offentlige debat og skrev lærebøger, som blev anvendt på en nyoprettet elementarskole, der fra midten 1820erne underviste både kunstnere og håndværkere i håb om at etablere et bedre samarbejde mellem de to faggrupper. Samarbejdet fik betydning for udvikling af den såkaldte dansk borgerlige empire som var den herskende mode Også indenfor fagene havde der tidligere været initiativer for kollektivt at højne håndværkeres tegnefærdigheder og designmæssige indsigt. I forhold til møbelfaget var det især Snedkernes Tegneforening, dannet 1837 på foranledning af snedkermester L. Kramp, der fik betydning for hovedstadens møbelhåndværk. Dens funktion var dels at opdrage unge snedkere til selv at tegne og kende stil og funktion bedre, dels at levere eksemplariske forlæg, de kunne arbejde videre med eller kopiere ude på værkstederne. Bl.a. I. G. Lund, Rud. Rasmussens læremester, udgav flere tegninger gennem foreningen. Samarbejdet mellem arkitekter og snedkere i slutningen af 1800-tallet er allerede kort omtalt. Især Thorvald Bindesbølls rolle er i denne sammenhæng vigtig. Han tegnede specialmøbler til det højere borgerskab, der bl.a. blev produceret af Rud. Rasmussen, men på foranledning af denne og en anden møbelfabrik, Severin og Andreas Jensen, blev et antal Bindesbøll-møbler også fremstillet som serievarer. 52 Samarbejdet med Klint og hans kollegaer i 1920 erne og 30 erne repræsenterede således ikke et faghistorisk nybrud. Det nye var ikke samarbejdet med arkitekter og andre eksperter, men derimod det netværk af snedkere, arkitekter, journalister og kulturpersonligheder, der italesatte og udviklede dansk møbelkunst som brand. 49 Afsnittet er baseret på Hansen 2006, særligt p Andresen, 1996, p. 76, omtaler bl.a. udgivelsen af engelske tegningssamlinger i slutningen af 1700-tallet. Tegningerne var dog endnu ret unøjagtige og kunne ikke direkte kopieres af den enkelte håndværker. 51 Haugsted Hetch stod også bag modelbogen: Fortegninger for Haandværkere ; en række hæfter med tegninger af det bedste i tidens design, der udkom Andresen 1996, p ; Bauer 1887; Brown 1982.

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte

Læs mere

DESIGNEREN. Stolen er fremstillet i massivt træ og med lædersæde og -ryg.

DESIGNEREN. Stolen er fremstillet i massivt træ og med lædersæde og -ryg. KK47510 DEN RØDE STOL Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Seriens første stol var Den røde stol i Large (1927), som blev skabt specielt til Designmuseum Danmarks forelæsningssal og præsenteret på den danske

Læs mere

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 SIGNATURE CHAIR KOMFORT OG ELEGANCE every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition

Læs mere

Møbelklassikere by Bernstorffsminde

Møbelklassikere by Bernstorffsminde Møbelklassikere by Bernstorffsminde Børge Mogensen Børge Mogensen (1914 1974) Møbeldesigner Langt de fleste kender Børge Mogensen af navn, møbeldesigneren, der i FDB-regi satte kvalitetsmøbler til fornuftige

Læs mere

Ole Wanscher er kendt for sine elegante møbler, der alle er kendetegnet ved høj kvalitet i forarbejdning og konstruktion, samt sofistikerede og

Ole Wanscher er kendt for sine elegante møbler, der alle er kendetegnet ved høj kvalitet i forarbejdning og konstruktion, samt sofistikerede og OW124 BEAK CHAIR Design: Ole Wanscher BESKRIVELSE Ole Wanscher er kendt for sine elegante møbler, der alle er kendetegnet ved høj kvalitet i forarbejdning og konstruktion, samt sofistikerede og funktionelle

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

HANS J. WEGNEr CH23. Et AF DE FØrStE MEStErVærkEr

HANS J. WEGNEr CH23. Et AF DE FØrStE MEStErVærkEr HANS J. WEGNEr CH23 Et AF DE FØrStE MEStErVærkEr CH23 ORGANISKE FORMER OG ELEGANTE DETALJER CH23 ÆSTETIK OG FUNKTION FORENET I ÉN STOL CH23 tog form i 1950 og var dermed blandt de første mesterværker,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Stellet fremstilles i sort eller gråt lakeret stål og med og uden skuffe. Skuffemodulet, PK115, fås i olieret, lakeret eller sort malet eg.

Stellet fremstilles i sort eller gråt lakeret stål og med og uden skuffe. Skuffemodulet, PK115, fås i olieret, lakeret eller sort malet eg. PK52 PROFESSORBORD Design: POUL KJÆRHOLM BESKRIVELSE Modernismens danske bannerfører, møbelarkitekt Poul Kjærholm, udviklede i 1955 en mindre møbelserie til Kunstakademiet, hvor han netop var tiltrådt

Læs mere

BESKRIVELSE en klassisk smuk og let skulpturel spisestol Hans J. Wegner har designet Y-stolen til Carl Hansen & Søn i 1949 DESIGNEREN

BESKRIVELSE en klassisk smuk og let skulpturel spisestol Hans J. Wegner har designet Y-stolen til Carl Hansen & Søn i 1949 DESIGNEREN Y-STOLEN CH24 Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE Y-stolen - en klassisk smuk og let skulpturel spisestol, som også er velegnet til bare at slappe af i. Ved hjælp af damp er rygbøjlen nænsomt bøjet, og

Læs mere

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol.

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl

Læs mere

CH07 SKALSTOLEN Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE Den berømte skalstol - skulpturel, trebenet og smuk.

CH07 SKALSTOLEN Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE Den berømte skalstol - skulpturel, trebenet og smuk. CH07 SKALSTOLEN Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE Den berømte skalstol - skulpturel, trebenet og smuk. Det svævende udtryk fremhæves af det vingeformede sæde og de buede ben. Stolen får ofte en fremtrædende

Læs mere

CH22 LOUNGESTOL Design: Hans J. Wegner

CH22 LOUNGESTOL Design: Hans J. Wegner CH22 LOUNGESTOL Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE Carl Hansen & Søn har genskabt Hans J. Wegners tidlige design, CH22 loungestolen, der er det første design Wegner udførte for Carl Hansen & Søn tilbage

Læs mere

colonial serien ole wanscher

colonial serien ole wanscher colonial serien ole wanscher colonial af ole wanscher disciplineret elegance every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt

Læs mere

CH006 Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE DESIGNEREN

CH006 Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE DESIGNEREN CH006 Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE Simple and stylish table, measuring 90x138, and 236 cm with flaps. Height 72 cm. Table leaves are fitted with hinges and lifted quickly when there are more. Table

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Overordnet om møbelindustrien

Overordnet om møbelindustrien Overordnet om møbelindustrien I 1870 stod der stort set kun møbelhåndværkere ved høvlebænkene og lavede møbler. Der var kun få ufaglærte. I 1950 var arbejdet splittet op. Nogle stod stadig ved bænken,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Udvikling af bilers teknologi. Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen

Udvikling af bilers teknologi. Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen Udvikling af bilers teknologi Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen Indholdsfortegnelse Nutidens teknologi i biler 3 Bilers teknologi i gamle dage 4 Bilens teknologi for de

Læs mere

Midt i Thy, og helt i front med service og teknik

Midt i Thy, og helt i front med service og teknik Midt i Thy, og helt i front med service og teknik GRØNKJÆR s Maskinværksted holder til i Hurup Thy, hvor der er højt til loftet og plads til udvikling. Der er ikke langt til gode veje, og færgeforbindelserne

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere

nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12

nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12 nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12 DANSK DESIGN I SNEDKER KVALITET NYT NORDISK LANDKØKKEN FORM 12 NYT NORDISK LANDKØKKEN DANSK DESIGN I SNEDKER KVALITET Vi har klædt vores snedkerkøkkener i klassisk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Klasser og kasser Socialgrupper

Klasser og kasser Socialgrupper Klasser og kasser Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse som udbytter den arbejdende

Læs mere

Hans J. Wegner Katalog 2009

Hans J. Wegner Katalog 2009 Hans J. Wegner Katalog 2009 Hans J. Wegner Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil og jeg må svare at der overhovedet ikke var tale om noget sådant. Det var vel nærmere en videregående

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

PROJEKTINVENTAR. Hanstholm Køkken A/S Skyumvej 36 Vildsund 7700 Thisted Tel: 9793 1500 www.hanstholm.com HJEM MED UNIKT HÅNDVÆRK

PROJEKTINVENTAR. Hanstholm Køkken A/S Skyumvej 36 Vildsund 7700 Thisted Tel: 9793 1500 www.hanstholm.com HJEM MED UNIKT HÅNDVÆRK PROJEKTINVENTAR Hanstholm Køkken A/S Skyumvej 36 Vildsund 7700 Thisted Tel: 9793 1500 www.hanstholm.com HJEM MED UNIKT HÅNDVÆRK Fra unikt håndværk til individuelle løsninger Hanstholm Køkken er en 100

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

2takts bygning. Ca. 1911: L. P. Houmøller begynder at spekulere i 2takts dieselmotorer

2takts bygning. Ca. 1911: L. P. Houmøller begynder at spekulere i 2takts dieselmotorer 2takts bygning Tidslinje 1883: Produktionen af skibsmotorer i Frederikshavn starter med, at brødrene Jens og Lauritz Peter grundligger motorfabrikken Brdr. Houmøllers Jernstøberi i Søndergade. o Køber

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner

Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner TØF 29. April 2013 Oplæg v/ Manager Andreas Østergaard Poulsen, BDO BDO KORT FORTALT Vi er markedsledende inden for revision, økonomisk rådgivning og serviceydelser

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Made in Denmark Made in Denmark

Made in Denmark Made in Denmark DK www.hwam.dk HWEM ER Made in Denmark Made in Denmark HVEM Made ER in HWAM? Denmark Eller Hwem er HWAM?, som vi siger på godt jysk. HWAM er én af Danmarks største producenter af arkitekttegnede og miljøvenlige

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis LASERSKÆRING REVOLVERSTANSNING Den foretrukne underleverandør Med mange års erfaring, en bred og alsidig maskinpark og ikke mindst en professionel

Læs mere

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset Det førindustrielle Danmark, ca. 1730-1870 Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/9-2009 Paul Sharp, paul.sharp@econ.ku.dk Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk

Læs mere

Er automationsniveauet for lavt i danske virksomheder?

Er automationsniveauet for lavt i danske virksomheder? Er automationsniveauet for lavt i danske virksomheder? Ved Ph.D. Carsten Nøkleby, SESAM-World Få hjælp til at automatisere produktionen. Job og produktion i Danmark vil ændre sig løbende de næste par år.

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og Thürmer Tools Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og dybere kendskab til kunderne banede vejen ud af krisen. Fremadrettet ser Thürmer Tools store

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik?

Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik? Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik? Lidt baggrund Verden er af lave WTF syndromet? Kernefamiliens relevans? Og hvad med erhvervslivet? Og det kommunale Danmark? Udfordringer

Læs mere