IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS I. ARGA}IG GII.DMI{E I DAI.iMAM NR. 2 MA] SCT.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS. 1982 1I. ARGA}IG GII.DMI{E I DAI.iMAM NR. 2 MA] SCT."

Transkript

1 IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS IMPULS NR. 2 MA] SCT. GEORGS I. ARGA}IG GII.DMI{E I DAI.iMAM

2 HUST: DIN I'ORGTNGER I ElilBEDET EÅR }E TIDIlGERE I{1'MBE AT IMPUlS EÅR DU ]'ÅET DEM? RDÆmIoN: Jørgen orlieu, l,/eysesvej,, 9200 Aalbo"a Sy. tif, (oe) lb j-j 67. EGPmIIIoNT IcndegildekoDtolet, l4il*e1 3lyggers Gade 1, 1460 trøbenhavo f,. tlf. (o1) t2 27 o2, opiåg: 900 ekeenplarer. UdAtvet af Sct. eeorgb Gilderne i Danoalk, I'tikLe1 Srygger6 Cade 1, 1460 København K. tu. (or) L2 27 o2.

3 GILDELEDELSEN MIN OPTA]TTELSE I sartlige gilder landet over har der nu \,æret aftloldt gitdeting med b1.a. genvalg/nwalg til de forskellige gildeledelsesposter, Elten I nu er blevet genvalgt eller nwalgc, har I ved valget fået et medansvar for gildets trivsel i det kcrn- IIEnde Sct. Georgs år. Hver gildeledelsespost har sit helt specielle arbejdscxnråde at varetage. samtidig IIEd at gildeledelsen skal arbejde sqr en helhed. Iåd mig her trække nogle enkelte af arbejdsoplaverne frsn. GII.DB,ESIERB{ (a'',i) Hvis rnan med få ord skal udcrykke gilderesterens arbejdsonråde er det: at adninistrere gildet - at planlægge dets arbejde - at akt-ivere og inspirere gildebrødrene - at fastholde gildebevægelsens idegrurdlag germem sin embedsføreise - at repræsentere gildet udadtil Det at \,"ære gilde.nester er ikke noget "alenearbejde". TiI at hjælpe sig har O4 den ørrige gildeledelse, herolder, grl-rt4er og evt. lalq, og det er nødverdiqt. at O,l udnytter disse hjælpere IIEst muligt, dels for at øge aktivitetsgraden i gildet, dels for at blive aflastet så n'eget son muligt, så (J4 hele tiden har et overskud af kræfter ti1 germeft inspiration og begejstring at føre gildet videre frem. Ved fordeling af de enkelte opgaver må O,l dog ikke glqnte. at hån^un har hovedansvaret for at disse 1øses, og O4 bør sikre sig, at dette sker - for ikke på noqet tids- 29

4 GiLDE LEDELSEN punkt at miste overblikket. G]I,DEKANSLERB.I (GK) Gildekansleren er g1lde(esterens "højre hånd", hvorfor dette embede burde \/ære det mest eftertragtede i gildefedelsen. Den gildekansler der virkelig forstår sin oi,- gave ol sørger for at udføre sit hverv ti1 fuldkomnenhed vi1 ganske vist være den.der får det mest odåttende og krævende arbejde, men vi1 samtidig \ære dell som bedst vil kunne se slmlige resultater af sit initiativ og sin virketrang og har derved størst mulighed for at føle berigelse og glæde ved sit arbejde. Under gildekanslerens arbejdsområde kan bi.a. ne'nes følgende: - at varetage gildets korresldndance - al føre gildets forhandlingsprotokol - at ajourføre såve1 gildeskrå som kartotekskort - at indsende gildets rapporter til landsgildekontoret, evt. distrikts-,/stadsgilde. - at sætte sig ind i landsgildets love og vedtqter samt provincialets, stads-/distriktsgildes og eget gildes vedtegter - at arkivere qildehistorisk materiale - at udsende gildets årsprogram og folder og evt. Iokalt gi1deblad sant provincial-, stads-/distriktsg i ldeledelse - at indkalde ti1 gilderådsrøde med dagsorden sa,'m uosende referat af rrødel tli GBR - at referere nøder, haller m.v. og serde referat til 1oka1t gildeblad evt. 1okal presse - at reddele gildejubilæer 125 år qj 40 år) til landsgildekontoret ti1 offentliggørelse i Sct. ceorg - at \rære olrrerkson på GBR'S særlige n4kedager fødselsdage etc. med henblik på fremsendelse af hilsen - at indkalde rettidigt ti1 gildeting med dagsorden i henhold ti1 landsgildets love og gildets egne vdtægter - at udsende referat af gildetinget og lokalt 3o

5 GILDE LEDELSEN gildeblad, evt. meddelelse til den lokale presse om valg af g ildeledelse - at fremsende gildeledelseserklærinq til_ lanlsqildekontoret (senest lo.april) - at tilsende - på opfordrirg - optaqelsesansøgning ti1!,orderde gildebrødre samt sørge for skriftlig irdkaldelse til infoffetionsrede - at rekvirere sve.de-, på landsgildekontoret i god tid irden optagelserne. Det kan anbefales gildekansleren altid at have føigerde formularer i sin beholdnirg: kartotekskort blade til gildeskråen brewapir og kwerter (husk også frirerker) optagelsesansøgninger landsgildets love o9 vedtqter landsg ildets rapporter - Iandsgildets oplysnirqsfolderærochure. GII,DESKAI},IESTERBi (C's) Gildeskatrnesteren er gitdets kasserer o9 har scrn arbeidscm.råde ansvar for gildets økonqri. Det er ikke nødvenl digt at for at bestride deme olryave, men det vil rlok være bedst oi skatmesteren har noqen kendskab ti1 har sans for økononi og Ur:dgetlægnirg. Det vil ligeledes \rære en dyd tlos ck at sørge for,at der altid er penge i kassen,fien G( må i.kke siddeså hårdt på den, at det kan virke hdrnende på gildets virketrang eller forringe kvaliteten af gildeti arrangementer, Under ck's arbejdsområde kan bl.a. neevnes føigerde: - at opkrq/e kontingent (gildeskat) - at betale kontingent til landsgildet samt evt. tli provincial, stads-/distriktsgilde - at betale gildets udgifter iøvrigt - al føte budgetkontrol for at påse, at irdtægter, udgif- 31

6 GILDELEDELSEN ter svarer til år sbuclgettet - at meddele den e 'rige ledelse på ledelseflraaler crn den øjeblikkelige status - at udarbejde dri.ftsregnskab og status til forelqgelse på gildetinget - at rdarbejde kcrlende årshdget til forelblgelse på gildetinget - at sørge for en beloldning af gildenåle. HEFOiDM, Herolderne har et stort ansvar for, at en gildehal forløber \,'?erdigt og roligt, og det er nødvendigt.at gildeledelsen og specielt gildefiesteren - det er e.,l's fulde ansvar - sørger for, at herolderne ti.l fulde kender deres arbejdscinråde. I en gildehal redvirker nornralt to herolder. I.Herold - også kaldet stavherold HE - har scrn arbejdscmråde bl.a. fø1gende opgaver at varetage: at kalde ird ti1 gildehallen og lede udgangen af denne at ordne nndtagelsesværelset ved sverdeoptagelser at fipdtage den/de optagelsessøgende - at ledsage den/de optagelsessøgerde til gildehallens døt q føre dem enkeltvis ird i gildehallen l.herold anverder heroldstav ved gildehallens åtninq o9 lukninq same når HE fører de optagelsessøgerde i.rd i gi1- hauen. Når heroldståven ikke anvendes anbringes den ved døren til gillehauen, h\ror l.herold har sin plads. ala m scrn bekerdt er gildets dørvogter. l.hero1den bør rprmalt ikke lade nogen få adgang ti1 gildehallen, når denne er startet. l.heroll bør stolæe enhver scm uretlessig tiltvireer sig adqarq urder gildehallens afvj.klinq. 2.Hero1d - også kaldet faneheroll EIIE - har som arbejdsqnråde bl.a. følgerde ol8aver at varetage: 32

7 GILDELEDELStrN - at sørge for fremfaqgelse af rødeprotokol og i forhaflen, hrror FHE fipdlager gildebrødrene og gæster og præsenterer dq'n for hinanden safilt sørger for, at alle skriver i henholdsvis nrødeprotokol og - af aflevere en liste over de frempdte gæ6ter ti1 gildeflesteren og 1.Hero1d, inden gildehallens åbning, ned oplysning om, fra hvilke gilder de komier, og hvilke poster de irdtager i deres gilde - at rulle fanen ud og samrcn vd henholdsvis gildehallens åbnirg og lukning. 2.Herold er s<!r n srnt gildets faneherold og har som sådan sin plads nær fanen, da flle tillige er fanens vogter. santidig kan FIE fra denne plads på diskret [åde føre nye gildebrødre m.fl. foran højsædet og på plads igen. on forberedelse og afvikling af gildehaller henvises iøvrlgt tit HÅI'IDBoG 04 GITDffIALLP,R og ned hensyn til heroldernes medvirken ti1 afviklingen af gildehauen specielt til afsnit 19. GILDELDEI Eh SAI4AXtsE]DE Hver gildeledelsespost har scm Darnt ovenfor sit specielle arbejdsomåde at varetage' men det er bl.a. en fæ1-1es ledelsesopgave germen inspiration og begejstring for gil-debevægelsens tanker og idegrundlag at føre gildet videre frem til gl,.sle og gavn for den enkelte gildebror. Det er ikke altid, at den ledelse s(,n bliver sanrnensat af gildetinget i forvejen er vant ti1 at arbejde safinen. Det er derfor efter min opfattelse af furdarental betydning. at den nye ledelse - det gælder ledelser iøvrigt - straks gør sig klart' at den for at kunne udrette inspirerende og \rærdlfuldt arbejde må være en fasttønret enhed sådan at forstå, at selvfølgelig kan der \ære forskellige opfattelser af de tirg der skal IØses, men sørg for ALTID Ldadtil at optræde sc,n en enhed. Her kan irdskydes. at herolderne efter ndn opfattelse bør

8 GILDE LEDELSEN deltage i gildeledelsens nrzder og denned i tilrettelæqgelsen af gildets arbejde - det var nåske et komnende ledelsesemne. Det arbejde der skal udføres af en gildeledelse er stort, og det er vanskeligt at udføre alene - og det er heller ikke Ønskeligt. Min etfaring er den, at jo flere der kan inddrages i gildets arbejde - desto større medarbejderstab der kan skabes - jo større kontakt skabes der ti1 den enkelte gildebror, og ftere vil på den måde føfe et fledansvar for løsningen af gildets forskellige otrrya\7er. Det bliver derfor også særdeles vigtigt,ved at have denne udvidede [Edarbejderstab, at der i ledelsesarbejdet vises forståelse for de ideer og forslag aler nåtte frernkcr.fie, at der kan lyttes til divergerende opfattelser heraf. og at der vises respekt for det,son kan ha\,'e værdi for andre, for kun germem samarbejde, såvei i det interne ledelsesarbejde som i tlen externe udvidede medarbejderstab, kan der opnås et positivt resultat ti1 ga!'n for vor bevægelse. Hvis du vil have uddybet, hvad du her har 1æst så Iæs EAI{DBOG FOR GILDELEDEI,Sm. under afsnit 8i med denne sotr baggrurd har du mulighed for efter konduite at handle i o\rerensstemnelse ned \ror be\rdgelses love og vedtægter. Gildebror, vid at virke for dit gilde og \ror bevæqelses fr$qang og trivsel. Jørgen Orlien Provincialkanslerr Provincialet for Nordiylland. 34

9 E]I R]NDDERSVAR RilD)!-ra=-q XAMPF}.] CN4 STATTJSST4.4BOI,EINE MA}IGE MBiNESKERS LTV 1 DIN VERDNi. HVAD ER PR]SBi? OG ER RESULTAEEIXiE PRISM.] VÆFD? q) igennem tiderne har vi mennesker udviklet en klippefast tro på, at bare vore materielle behov blev opfyldt. ville det brirqe os evig lykke og tilfredshed. Intet kan være mere forkert, Hos os er disse behov i stor udstrækning dækkede, men lykken og tilfredsheden lader vente på sig. Da kan det ske vi prøver lykken andre steder og på ardre måder - i nye årdellge bevqelser, ved stofmisbrug/ måske ved gurudyrkelse - nogle søger lykken på bunden af glasset - mange tager sågar sit eget 1iv. Vi lever i et lard, hvor rnange har meget og få har for Iidt, For mange er det vigtiqt at tjene penge, rj,gtig mange endda, og hurtigt, for "har du penge kan du fåir' son det hedder i sangen om bageren fra Nørregade. l4en kan man nu også det? Jo - man kan købe mad - ren nan kan ikke købe appetit, man kan købe medicin - nen i.kke et godt helbred' rnan kan købe b1øde senge - men ikke en dyb og rolig sarm, man kan købe kostbart tøj - men ikke skønhed, arkitekttegnede huse og firzbler - IIEn ikke hygge, ro - men ikke fred. Når jeg narner dette, er det for at urderstrege,. hvor lidt det hjæiper med dyre invester ir,ger, når det fundamentale mangler. trtren tager VI nogensirde ved 1ære? OG HVAD ER PRISU{? r kampen ror og 0M statussl,mbolerne har vi udviklet os til et utilfreds. k\ærul-erende og apatisk folkefærd, som 35

10 RIDDER har glqnt respekten for det enkelte ienneske og scm tramter henqmsløst på hinarden for at kcmle frem og op. l4en hverken dollargrinet' det arkitekttegnede hus eller videobårdoptageren derhjeme er til glade, hvis det giver os stress og ufred. æ }I\IAD MM \NCFE BøR{? Vi halser cmkring for åt give dern det bedste af det H- ste. Vi fodrer den med dyre gaver ti1 jul, konfinnation og fødselsdage. men vi glqmer helt at stille krav til dem af fr!'gt for, hvad andre vil sige. Resultatet kan nemt blive sløve, ligeglade, reaktionære eller klynkerde børn sqn bare krælrer ird, ikke gider belqe sig 2 skridt for at hente et franskbrød eller tøme skraldespanden, og scm helst skal udstyres med en 20 gears racercykel for i det hele taget at bevqe sig udenfor en alør, s(ln Iader sit tøj flyde' rejser sig fra bordet rden så fireget sor at løfte en tålierken, langt mirdre firder dee nødverdigt med et aldrig så liue 'tak'. I den allerhste IIEning krpkler vi foraltlre for at få råd til en ny lejlighed. nyt. hus, nye fløbler, scfinerhus' båd, en bi1 scrn både skat \,'ære større og Mre enl naboens - jo a1t skal være tip top. når det gælder vore børn - de børn sc'n inedens må odlevares i vuggestuer, børrehaver og fritidshjem, el1er scib telger rundt crn på gadehjørner eller roder sig ird I ulovligheder. For vi har selv så travl"t, så travlt - og i fiel].q[tiden bliver vore hjem oplevaringssteder for natten, et sted, hvor, børnene fodies, repaleres oq fragtes tur/retur. ttuornår tager vi ved Lære? l,lange børn opnår vanskeligt eller sjældent et godt forhold eller en n er kontakt til de forældre, sqn aldrig har tid. og sor er alt for trætte. na.r ale entlelig er hjemr-.. De er sårnad også for trætte til at nyde det d!.re hus eller den Lækre l-ædersofa. og vi får børnr scin er aneste, ensdl[ie og usikre og som ait for nqnt bliver et b!.tte for fristelser af en art. vi aldrig har øreket. Det. er trist at kc[ffre i et hier, sct! bærer tydeligt prq 36

11 RIDDER af at skulle inponere ardre, Hvis det først og frqr[iest var vore mne behov vi tørkte på' vill"e mange hjsn se qanske anderledes td - hjem med sna børn ville ikke \,'ære fyldt ired kostbare, upraktiske fiøbler og nitr sgenstarde. o9 hvorfor er alle de \, 11æte detektivrcnener og }brten gemt \ræk i. en kasse på loftet e1ler urder sengen? lbr vi virkelig ikke rere \Ere os selv og irdrøme, at også Vl træger eil lidt nem lekture en gang ifiellem af fr1.gt for, hvad ardre kurllle firde på at terke? Kan vi KUN opnå hj-nandens respekt ved et stort og d]"rt forbrug og dyre investerirger? Det er dyrekøbt og farligt at gler{re de nære ting og de gratis glæder. Hvad nltter ægtefæilens pragtfulde blcmsterbuket, hvi.s vi ikke langere er i stand ti1 at tale sarflen? Evad nytter det' at vi i travlheden for at tjene trænge glefiner, at vi har et ansvar overfor vore børn og taber kontakten ti1 vore nærreste? H\rornår skrev vi. sidst et brev ti1 en gamel ven. scrn vi ved er ensgt og trelger til en venlig hilsen? I vor str*en efter st-atusslanbolerne værd9ætter vi altfor tit alle ting i kroner ag øre <x glemer det, der ligger lige cen hjørnet og scm intet koster. Der kan ikke skabes kærlighed oq forståelse, når enhver er sig sefv rerlrest. M RESI'LTAf,ERNE PRISEN VÆD? Det kan selvføiqe1ig aldrig \rære forkert at bruge tid og kræfter på at skabe en bedre og rigere tilværelse for vore rermeste og vore ndmennesker. l,!en det er forkert, hvis det sker på anlres bekostninq. ved at træde andre over tæerne og ved at bruge uærlige midler og fetoder. Hvis vi ikke i tide tager os selv i nakken, risikerer vi nemlig en dag at vågne op til et koidt, forkrcret og csnenteret mareridt, hvor vi sidder enscnne i vore glasog betonbure. lledens vore børn bliver klækket ud i rea.. gensglas. Blot fordi vi har hånd1et os til en verden. h\ror der ikke lsqere er ptads ti.1 følelser, 09 h\ror a1t styres af og frå institutioner, psykologer og sociologer. som er itere erd villige til at Iægge det hele i faste ramer for os. BIot fordi. VI ikke 37

12 RiIDDEIR l-dqere kan holde ud at leve en normal tikærelse i den verden, vi selv har været med ti1 at skabe. Kort sagt - det perfekte helvede. Det kan 1)de voldsc nt, fien sådan kan det erde, hvls vi ikke stolæer op i tide. Vi I,lÅ huske på, at der er noget scrn hedder menneskelige v.ærdier, både åndelige og rcralske. Vi l,,la huske på at bruge os selv, \zære nyttige, skabe ting med vore egne hander og leve meningsfyldt IIEd vore mednennesker, Huske at verde ryggeo til forbrugersamfirndet, inden det er tor sent, og det tager magten fra os, prøve på at undgå kedsotrheden, enscmheden, ku1- den og afmagten og dermed ødeiæggelsestrangen og volden. Vi må ikke blive tolerante i ordets aller\rærste betydning, for så er det ene aldrig helt forkert. og det andet aldrig helt rigtigt. Den kristne tro går ikke ud på denne form for tolerance, roen på tilgivelse. næstekærlighed, generøsitet og spontanltet. Lad os huske det, o9 lad os standse op i tide og tdrke os om. Starte - om ikke forfra så på en anden måde. ror vr vlrr rkke og pu{ 1(Ke Druge a1le \Ere kræfter på at sætte levestandarden op og levetiden ned! Sessa Gravgaard L Sct. Georgs Gilde i Viborg. 3B

13 GI LDE. SPEJ DE R KONq TAKT ET GITEEFOREDRAG Eøtgende er et foredrag afholdt på et ledertræf, scm sct. ceorgs Gilderne i Aalborg afholdt for spejderledere torsdaq den l2.novsnber 1981: Iivis nogen skulle få den ide, at jeg fied det, jeg nu skal sige er ude i en hvervekary)agne, så er enhver lighed en tilfæid ighed. Det er min otreave at prøve at give jer et irdbuk i, hvad Sct. Georgs Gilderne i DaffErk er og står for. Vi bruger cm Sct. Georgs Gilderne også navnet Gildebe- \ræge1sen. og gildet, når vi cintaler vort tilhørsforhold til det gilde, vi er medletrwer af. HVEM M, VI? Vi er en samenslutning af voksne kvinder og Ilsd,som enten har været eller er nuyærende medlsmer af et af vore internationale anerkerdte spejderkorps e1ler scm på den ene etler anden nåde har udvist særlig interesse for spejder- oq,/euer gildebe\rægelsen dvs. for sidstnamtes vedkqmerde fx har været rådsfiedlqn eller har gjort en aktiv irdsats i. det vi kalder det udadvendte gildearbeide. Vi er altså en selvstødig bevægelse med rod i spejderbevægelsen, beståerde af voksne mennesker, der nålbevidst. arbejder lied same etiske måisætniry og en bevidst Iivsanskuelse på grurdlag af de sanfie etiske reg]er, scm spejderbevqelsen bvgger på. Der findes i Danmark pt 217 enkelt gilder n d tilsanmen nedlemer. og hvert gilde består af ca.3o-4o nedle.1[rer scm igen er delt op i grulæer på ca nedleruner svarenale til patruljen. 39

14 G I LDIE. SPEJ DE R KON TAKT Der kan \ære flere gilder i den safire by, fx har Københa\,'!l 18 enkelt gllder. og Aalborg er den by, der restefter KØbenhavn har flest gilder, nanlig 12 IlEd tilsamfien 48o ntedlemer e11er gildebrødre. som vi beriævnes i daglig tale. Sct. ceorgs cilderne er den eneste internationale bevægelse, der er opstået i Danmark. Sct. Georgs Gilderne i Darinark og den internationale gildebevægelse et sanlet under IFOFSAG "Ihe international Fellowship of Pofiner Scouts ard Guides". IIOESAG har ialt 34 medleinslande - det er blandt andre - foruden Skandinavien - Iande sorn England, Tyskland, Frankrig og så fjerne larde son sri Iånka, Philipplnerne og Australien. Medlqnstallet er ca.5o.m, hvoraf Elgland tegner sig for det største antal på ca.22.ooo 09 Dannark sc,r nr. 2 red sine 8.3m [Edlemier. II'OFSAG'S generalsekretariat er placeret i Bruxelles og for tiden er det en dansker der er præsldent for den internationale sairmenslutning. IFOFSAG blev sti.ftet den 25.oktober 1953 og har altså 30 års jubilafl i Iøvrigt sanme år so! sct. eorgs Gilderne i Daninark kan fejre 50 års jubilajn - den 24. april. Tanken cm at oprette en samrenslutning for tidligere stejdere opstod i 1926, da en kreds af førere irdenfor ledelsen af Det Danske Spejderkorps i førerbladet NoR- DISK SPEIDmSPoBT (januar 1926) fremkcxn red et fuldt udarbejdet idegrurdlaq sant forslag ti1 love og bestem- IElser for en sådan samænslutning. l4en der skete ikke noget! Det var først da tre tidligere spejdere fra Det Danske spejderkorps, der havde siddet i ledelsen, nenlig: Erik Sjøquist, katdet Slø, Erode Heiberg-Jtirgensen, Erik DahI tog initiativet, at en samnenslutning af tldligere 40

15 G 1I IL-DIE. SPE J] D E R KON TAKT 4æjdere blev en realitet. Det skete på et stiftende rløde i det qanrle Casiro's gilsal i Iøbenha!'n den 24.apri med deltagelse af over 2OO tidligere q)ejdere, og herefter har bel,4elsen \r'okset sig stor. først s<)ln en dansk bevægelse og senere son jeg namte før tii den j-nternationale bevqelse, den er idag. Navnet SCT. GOÅC er som bekerdt na\,'net på speidernes skytsengel - s!4irbolet på det godes kamp fipd det onde - og ordet GILDE er en betegnelse fra det ga,nle lq)rden for en samling af rbd, der havde samne klare målsætning. så det var derfor meget naturligt for vore stiftere at benæ!1le en sarrrrenslutning af tidligere strejdere - son udfra deres love og vedtægter har en klar målsætoing - for SCI. GORGS GILDERiE. H/AD VIL VI? Vor fornålsparagraf siger klart, hvad Sct. ceorgs GiIderne er og står for: Der står I a - åt virke sor safllingssted, hvor forbirdelsen ned spejderbevæqelsen og gan[e ka.mnerater kan vedligeholdes b - at urderstøtte den enkeltes strdlen efter at leve som en ansvarsbevidst, hjælpsom og nyttig borger c - at udbrede qæjderidealerne og virke for deres praktiske anverdelse i sa,nfurdslivet. Hvad gør vi så for at leve op ti1 denne formålsparagraf? Ja, formålsparagraffens 3 afsnit kan deles op som føiger: det kafineratl ige samær det irdadvendte arbejde - deh udadvendte arbeide hvilket sker bl.a. geinem 3 former for et gildes flpde- 4l

16 GI LDE " SPEJ DERKON TTAKT aktivitet! - gruptrerrlzder - gildenzder - gildehaller. GruptEirøderne, der scm reglen afholdes ca. I gang qn måneden - på skift i gildebrødrenes hjen - hvor en kreds af gildets medlemner - der svarer til spejdertidens patrulje - kan 1ære hinanden at kende gennem drøftetse af hverdagens små og store problqner - åbent og i fuld fortrolighed. cennem disse drøftelser udvikler lran sin personlighed og sanårbejdsvilje i kafirrreratlig sa.mvær. Gildefiøderne afholdes - afhangig af det enkelte qilde - 4 til 5 gange cm året, Ved disse røder kan det fx en foredragsholder hentet udenfor gildebevægelsens kreds der giver et oplæg til videre drøftelse. cennem dlsse foredrag og efterfølgerde drøftelser får rnan irdslqt i ermer,.scm man måske ellers ikke vil1e have beskæftiget siq med - en udvidelse af ens horisont - ligesom det kan give inspiration ti1 videre selvstddig t&kning. clldehallerne afholdes - igen aftøqig af det enkelte gilde - 4 tii 5 gange on året. cildehaller er blandt ahdet lagt an på optagelse af nye gildebrødre. Gennem det der sker i gildehallen, får vi, det jeg kalder en etisk oplevelse og samtidig en urderstregning af gildebevqelsens (åisætning og idegrundlag. Udover gildefiøder og gildehaller har den enkelte gildebror mulighed for at deltage i forskeuige arrangenenter. der gives scin tilbud på tværs af gilderne fx deltagelse il Ij-tteraturlaug - sangerlaug _ punktstæ\mer - internat ionale stamer ligesor der gives den enkelte gildebror tilbud ør delta- 42

17 GILDE"SPEJDERKONTAKT gelse i kurser, som b1.a. beskæftiger sig med gildebe\egelsens etiske holdning. At hjæipe andre, er helt naturligt for både spejdere oq gildebrødre. Det er den bærende del af både speider- og gildebevægeisens sa$fundsollgaver og tillige et vigtigt led i den karakterdannende indstiuing, som begge organisationer Iægger sær1ig vqt på at give sine medlemrcr. sct. Georgs cildef,ne har på mange måder levet op hertil og har \ræret og er stadig aktive deltagere i socialt og hunanitært hjælpearbejde, Ioka1t som internationalt. Dette sker fx gefftan afholdelse af tonbolaer, IlErcher og andre indtegt6givende arrangefienter. Endvidere germqn Lardsomfattende irdsa,rnlinger senest ved flygtni.ngehjælpen 81. Ligeledes har glldebevægelsen forestået oprettelsen af et stort antal bøtneinstitutioner, som er de velkendte Sct. ceorgs Børnegårde, der drives i sanarbejde mellem 1oka1e gilder og en lang række af kqnnuner landet over. I har sikkert lagt rerke til, at de gildebrødre, der er til stede her i aften, bærer et tegn. Dette tegn - gildenålen - der tillige er det internationale anerkendte gildetegn - er samirensat af pigespejdernes kløver og drengespejdernes li1je - altså et slmbol på vore rere tilhørsforhold til spejderbevægelsen, Farverne rød og hvid er en cadeau ti1 Darnnark, h\ror tanken om gildebevægelsen fødtes. I har sikkert også bemærket, at jeq ikke har nævnt noget cm qildebevqelsens aktive arbejde for spejderbe\rægelsen' og det er der selvføige1ig en særlig grurd til, idet I qn et øjebl,ik vil få en filr at se, soi viser hvorledes aktiv hjæ1p fra gildernes side kan give positivt resultat ti1 gavn for spejderbevægelsen. og lad mig så sige - at \ære gildebror er en del af!,or 43

18 GI LDIE. SPE"' DE R TAKT tii\,erelse, scm vi meget nødiqt vil urdvære. Vi deler al1cr og sjov, vi deler arbejde og forrr.rjelse. Vi oplever fæilesskab rned et formå1 - vi oplever aktiviteter.d;r binder sa:mpn. Alt det skylder vi en eneste mand en meget stor tak for, havde han ikke været, så havde der sikkårt heller ikke \ræret noget der hed spejder- og gildebevægelsen. l4anden kender I: IORD BADXN-PO,IELL, Så lad os uanset, hvilken bevægelse vi er tilknt/ttet, (,n de idealer, han gav udtryk for. TAI(. Jørgen Orli.en 12. Sct. ceorgs cilde i ÅåIborg. 44

19 KLIP FRA G[LDEBLADE KLIP FRA GILDEBLADE Fra GlLDml3DET, nr,l, februar 1982, Sct. Georgs cilderne i lrorge. : 5 MIN. ved Dag Brekke, GILDB,IERKEI OG DRI IREIAI,L Gildarester - gildesøsken: Da det for et år siden b1e klart at jeg på denne dag skulle ha 5 min. St. Georg. bestemte jeg nreg straks for at jeg skulle knytte noen betraktninger til vårt gj-idenerke. Symboler kan gis så mange fortolkninger og mitt utgangspunkt er vår organisasjon og kjennskap til vanlig kirke- Iig sl4rbollkk. Vi kjenner a1le speiderliljen og trekløveret: I. Det gir oss assosiasjoner or organisasjon: - ulvunger -ulveflokk -speidere -speidertroptr) - rovere -roverlag Ringen rurdt liljen og trekløveret markerer fe11esskapet i gru[ten. 2. Det gir oss assosiasjoner on speiderløftet. Jeg Iover etter beste evne å tjene Gud hjel-pe anlre og - leve etter stæiderloven. 3. Det gir oss assosiasjoner cm gildeidealene: Jeg lover å gjøre mit beste for å leve opp til St. Georgs Gildernes idealer, som er: - å hjelpe de enkelte qildgredtqnrer til etter beste 45

20 G[!-DEBLADE e\a1e å leve o[)p til speideridealene. - å arbeide for å fremne sleiderbevegelsen lokalt, nasjonalt og internasjonalt, - å arbeide fonrcllomenneskelig hjelpsomhet, toleranse og forståelse. Vår kjente speiderhilsen, de tre mellqnste fingrene cxnsluttet av tcmrci og lillefinger, markerer også de tre elqienter i organisasjonen o9 de tre punktene i speiderløftet. I,len hilsenen nirrer oss også or speiderlillen og trekløveret. Og de to fingre narkerer ringe, brorskapet, sorn sa,nler EEidere over den ganske jord cxn speiderløftet og våre felles idealer. l4en er så dette åit? Iord Baden-Por^,ell hentet speiderliljen fra køpasset: Det viser veienl speideridealene - gildeidealene viser også veien frem gjennem tivet. l4en vi kjenner igjen speiderliljen fra de franske kongers våpenskjold lenge før kcmpasset b1e opfunnet. Og a1t fra den første kristne tid er dette sl,nbol funnet på q/nter, kroner og spir. Franske korsfarere skal ha hatt lanser der spissen var utformet son den treflikige 1iJ-je. LIUIN kjenner vi sc[n et symbol, på renhet og uskyld - Jqnfru l,larias slanbol. l4en den treflikige lilje er et slaf bo1 på treenigheten - Fader - sønn - Heuig Ård. og deeied går vi IIEd det hetlige tretall inn i- en mangfoldighet av kirkelige qanboler: Fra den nye kirken her i lblde kjeruer vi f.eks. trekanten oplæ på korveggen som synbol på Gud Fader, og den llpderne altertavlen har den seirende Kristus sqr hilser IIEd to opprette fingre. han er selv den tredje. IEEKIøVmBLADE'I bringer tankene same vei: Det fortelles at IrLards apostel St. Patricius {+ 493) brukte et treklølerblad ti.l illustrasjon når han prekte over treenig- 46

21 GII-DEBLADE heten og forsøkte å forklare dens heftnelighet. Liljen og treklc,veret i vårt s!4rbol er holdt sarmen av en ring, brorskapets ring' men rlngen er også evighetens s},mbol. r de to liljebladene står en femkantet stjerne, Når en slik stjerne leker ned med sin spiss, rnarkerer den det onde og teker ntrt dødsriket. Men våre to stjerner IEker med sin spiss opp, opp npt det gode, flpl Iyset, fipt himre].en. At det er to stjerner markerer våre to lys: sannhetens lys og rettferdighetens lys som skal skinne i vårt irdre. stjernene er gule. cult er falskhetens farge, nen også gullets farge. GulI mifffr oss om rikdom, c^/erjordisk storhet, om hirfielen. Våre gulfargede stjerner.sannhetens og rettferdighetens lys. peker IIDI himrelen og minner oss om det evige lyset, Guds herlighed og velde. ø dette skjer på bakgrunn av liljens rdfarge - rødt er kjærlighetens farge, og trekløverets hvite farge som mirmer oss om renhet, hel,lighet, uskyld. Vi kan altså - c,in vi vil - se en sl,mbolikk i vårt gildgterke som ikke bare ndnner oss on speiderorganisasjon, speiderløf te og gildeidealer. Iderket forteller med tredobbel styrke on våre idealers bakgrunn og egentlige målsettirq. Korpassfiljen viser veien ndt renhet og hellighet, trekløveret IIDL ai]- verdens skaper og oppholder. den treenige Gud sorn regjerer verden ned evig, uplettet kjærlighet, slik ringen markerer. La oss n'ed stoltiet, gildererke. friflpdighet og ydnykhet bære vår Dag Brekke 2.st. Georg cilde i l4olde, Iiorge, 41

22 GII-DEBLADE Fra VESIJYDEX, nr. 1, februar Sct. ceorgs Gilderne i Brarming. Grindsted, Rirgkøbing. Skjern, Varde. CI.4,II!T G]LDER. Det er des\,rærre de færreste gildebrødre. der er klar over hvor få der kra/es for at sætte noget igang, scrn i Iøbet af blot et års tid kan erde ]IEd at blive et nyt gilde. Når man taler c{n qnnet i eksistererde gilder, får man tit indtryk af, at det er noget forfærdelig irdviklet noget at skulle arbejde n d, og s(xn krazer forudgående godkendelse på mindst åt gildeting. Oftest 1ægges spørgsnå1et på hylden, fordi tar*en or. hvil-ke 15 gildebrødre der skal med over i det nye gilde, slet ikke er til at overse. Man taler om at gildet - scm regel fipd de f]_este gildebrødres forventede Ønsker - skal deles, og når de 15 ikke selv nelder sig, så udsættes sagen. indtil nan bliver nogle flere at dele. Og det bliver mån måske aldrig. Ear vi fået dette delingsbegreb på hjernen? - Vil1e det hjælpe, hvi6 vi i stedet kaldte det kncpskydning? Det er rigtigt at nogle i det nye gilde på oprettelsestidspunktet i forvejen skal \,Ere gildebrødre/rdrnere. Det gæ1der 3 trersoner. 0g det. er jo et helt andet let kra!a. lber&er vi os for eksemlel,at der i øigod bor en tidligere spejder (evt. gildebror), scxn er interesseret i et gilde dår, og at hun^an firrler to ardre med samrc interelse, så kan de tre blive optaget i et af gilderne fir)d nord. sld e1ler øst. Aret efter kan de blive vddcnere, og dagen derefter kan det nye gilde oprettes, hvis de også har brugt tiden til at finde 12 andre tidl,igere spejdere, scxn vi1 lade sig optage. On det nu er ø1god euer en anden by, og qn der er gilde dår i forvejen euer ej, spiller rent principiett ingen 48

23 GI!=DEBLADE rolle. og csn dette qilde vil \rære e11er øskes scm ird-- dergilde er også priieipielt uden betydning. men efter min llening af traditionel værdi. qn de fleste andre gildebrødre på stedet eventuelt ikke ønsker ec nyt gilde. er helt uden betldning, og det samre gæider f-ø1geli.g en gildetingsbeslutning. Et nte Sct. Georgs Gilde kan så1edes også darules på initiativ af gildebrødre i et ekseisterende gille, uden at ardre behøver at forlade dette gilde end de, der selv er interesserede. Ib Frise rang Distriktsgildercster - Vestj, k Distriktsqilde. I'ra INFOFI{AIIO{ OG DEBAI. april 1982, Sct. Georgs cilderne i Ko1dj.ng. BEVÆH.SE B,LER STII 'IA.ND? Er vi støvede gamle ried og kvirder i en samenslutning. der vi1 dø ud med vores generation, eller er vi begunstigede deltagere i en dlnamisk bevægeise, aler kan give inspiration til os sel,v og \rore oigivelser. ja ti1 det sanfund, vi lever i? Det aft nger helt af os selvr af dig og mig. Vi har a1le en nelgde kræfter, muligheder og evher, inåske hver på sit felt. Hvis vi IIEner noget med vort gildeliv og satser lialt stærkere, kan vi virkelig tilføje rcget. Vi er red i "gildebevqelsen", vi taler cm "gi.1debevægelsen", IIpn vi må qøre os klart, at en "bev else" ikke kan sta stillei så er den ikke nere rrcgen!'bevægelse". men blot en frase. Det er hårdgribeligt, at vi a1le har ansvaret. for hinalden, når vi færdes i trafi.kken, ja, vi har hinardens skæbner i vore hander. Det har vi i virkeligheden også i vor gildetihrære]se. Den enkelte er til stadighed fiedbestqrfiende for sine gildebrødres trivsel. 49

24 GILDEBLADE frr gildeledelse påtager sig et konkret ansvar for sit 9i1de, rpn hver eneste v$ner har aflagt løfte cm at tage aktivt de1 j. gildets albejde. og er derlled ligeså forpligtet - - el}er var det blot en frase? - Ituis du ikke del-tog i. dit gildes gildeting, fordi du ville urdgå at blive valgt til noget forpligtende, så er løftet blevet devalueret til tc[i[re ord. Jeg vil" øn6ke tiuykke ti1 aiie, der påtog sig et konkret ansvar i Ledelser ogi udvalq, men sardelig også til alle gildebrødre. der stadig står jjde for deres \ræbnerløfte. I-ad os i god qildeård forenes i arbejdet for at holde "be\rægelsen" i gang, 1ad os erkerde \rort personlige ansvar. Iader vi os selv gå i stå, er vi ned ti1 at bringe gildebevægelsen ti1 stilstard. lh broderlig hilsen Frode },lunk Stadsgildercster- Sct. Georgs Gilderne i Kolding. Pra NøQ.EX{, nr. 4, april Sct. ceorgs Gi.lderne j. l.iæstved. Stege, Præstø. XhI RIDDM I(ÅN IKKE SIG Nf,I!! (underforstået: til et hvilket scm helst. h\rerv i gildearbejdet, man måtte blive pålagt). Dette er vel nok en af de fiest sejlivede nisforståelser vi s1ås [Ed, og som har åfholdt inange gi]debrødre fra at blive ridder. Naturligvis kan en ridder sige nej, ingen be\rægelse kan tvi.nge sine medlerler. scrn friviuigt har ladet sig optage og frit kan fielde sig ud, nren på den arden side bør ridderen lade si.t gilde få gavn og glde af sin erfarirg og inspiration. Det bør være en naturlig udviklinq for enhver gildebror, 50

25 at nlan efter svendetidens GILDEBLADE og v&nertidens 'ropfattelse" qår ind i riddertidens "forståelse". Ridderen stå-r alene.og ridderarbejde er ikke gruppearbejde e11er "safirenspisning", men er udadverdt og sanfundsrettet, Ridderen bør. i særlig grad, udbrede spejder idealerne i \rort saffurd. En arden ting er så, at ridderne ka.h slutte sig samen i grqæer for L dre at. få mulighed for at diskutere sarfundsproblemer, og så har man da lov til at gøre det over en bid brød. I,len lad ikke maden blive det \ræsentlige. At være ridder er at \,ere \r'oksen - og dette indebærer rcdenhed 09 tolerance, sc,n nlan kun når frem ti1 gennem Iang tids selwdviklirq 09 selvforædling. At væje ridder vil siger at nan kan anskue udfra større linier. son udelukker ai snalighed og mi.sundelse, at man setter tingene i deres rette perspektiv og forhirdrer situationer i at gå i hårdknude - at man ftedtager sine nedrcnnesker med et åbent sird - og at man ikke tager sig selv højtidelig. Sqn der står na,mt i lardsgildets orientering cen riddertiden: "En ridder er en gildebror, der i sin gildetid har gennglgået en personlig udvikling. der gør. at man er vi1- Iig til at leve op ti1 de krav der er udtrykt i ridder- 7øfLeL, qj som ønsker at bekræfte dette ved en ridderoptagelse. Når nian gennsn sit gildeliv har nået en større fipdenhed, o9 hvis nan føler trang til at stille større krav til sig selv, AT STørIE SIf GILDE TIL SIøRRE IREIIGAIiG OG BI IITDSATS IDR AT PRAKTISERE \DFE IDEALER OG TAIIKR I SMEUNDET, så bør man blive ridder for derved at få en varig tilsk!'ndelse og hjæfp ti1 salmen med ablre gildebrødre at \rære helt ned i dette arbeide. 51

26 GOLDEBLADE Betragt. derfor ikke riddertiden bare scm et tilbud, men også scm en udfordring. H\rornår og hvordån kan man bli!.e ridder? fi1 gildebror scxn har \ræret vsner i 5 år, eller si.ddet i en gildeledelse i I år kan optages sor ridder. \&neren henverder sig til sin gildelester, scm inforfierer distriktsgildsnesteren, der irx]byder \rd.neren til en samtale med rernere infometion. l4ed gildehilsen Helge W. Mikkelsen, DistriktsgilderEster - Sydsjæ11ard og l4øns Distriktsgilde. r) ep Fra EJÆSnGEXi, nr. 4, februar 1982, 3. Sct. C orgs cilde i Frederikshavn. Det er netop i år 5 år slden "Friluftsrådeti' kcxn IIEd en opfordring til,at befolkningen sku1le gå aktivt ird i komrunernes planlægninq cmkrirq befolknirqens muligheder for friluftsaktiviteter. Hvad har vi gjort? Vil der i fremtiden overhovedet kunne laves spejderaktiviteter I naturen? Itrlge irden miljøloven, regionsplanlagningen var spejderlederne stort set de eneste, der lærte børn at drage ud i, at elske og \rærne naturen. Dengarg kume en Ieder frit \,e1ge skoven til den store a relse og græsllarken i skovbrynet til lreek-enden eller sonrerlejren. Dengang kunne en spejderenhed 1et finde og købe den i- dee1le lejrgrund og b],gge en enkelt hytte på grurden. I dag kan vi takke disse ledere for at de gjorde det, rens ilet endnu var nuligt. 52

27 GII-DEBLADE spejderle ha\de vist vej i naturen. Friluftslivet blev alles behov, og der blev flere og flere, der udn!,ttede landskabet. Det blev vanskelj-gere at være leder. Lukkede skove. reg- 1er csn øvelser r jagtrettigheder. zonelovgivning og neget IIEre indsreq/rede bevqeligheden. Udviktingen' vejnettet og råstofrdvlndinqen der sig nu j-bt på disse naturværdier. De naturqnråder, scm bliver tilbage belastes hårdt og nedslldes. vore og fremtidige spejderlederes muligheder for at planl-qge fritidsaktiviteter står i fare for at blive yderligere begranset og bes\/æ liggjorte. skov, mark og strand - ja selv grøftekanterne er ikke noget. der selvfølgeligt er tii rådighed for vor fantasifulde anvendelse. Det er en skat scm vi. nødveniligvis inå slås for at bevare, og det skal vl \zære ]IEd til' lnighedernes svar tr» dette problen er planlægning. lardskabets tærdier vil blive registreret. Dagens og fremtialens behov urdersøges. og endelig vi1 der blive lagt straflne planer og regler for lardskabsanverdelsen. Friluftslivet og herunder vore interesser står i fale for at få tildelt aten de1 af lanalskabet, scin er tilovers. Naturfredningsforeningen har i de seneste dage protesteret kraftigt jred myrdighedernes planer cm at sløjfe vore grøfter larqs vore veje'og denne protest kan jeg fuldt ud til-slutte mig. Det er da paråaloksalt, at man kan godkerde en totalfredning af de dyr, der har deres snart eneste mulighed for at overleve netop i alisse cmråaler, for derefter at beslutte. at c[ilråderne skal sløjfes. skal \rore efterkømere ikke have den oplevelse. at sidde lige så stiue I grøftekanten og betragte det liv. der ldfolder sig netop her? se på halehdserrer scin udvikles, se snogen. ståioeien og hugor[en' s(in også trdfes på disse steder, for ikke at tale cm ilen li1le brune agerhøre IIEd kyllinger, sctn sidaler og trykker sig 53

28 GII-DEBLADE tæt i græsset. Fra BROEX\, nr. I14, rdver.ber 198I, Sct. C,eorgs cilderne i Fredericia. l4eget af det, som den kloge visllland, Sokrates sagde for mange hundrde år siden, er stadig aktuelt. Vi vil gøre hinanden mirdre fortræd, hvis vi føiger de råd, han giver i denne lille historie: Der korn engang en mand til Sokrates for at fortæl1e ham rrnoget" meget vigtigt on en af hans venner. rrvent lige lidt", afbrød Sokrates manden, der tils},neladende var meget ivrig efter at få begl,ndt. "Det, du vil fortælle mig, har du ve1 først Iadet gå gennsn de 3 sier?" "Hvilke 3 sier?" spurgte manden. Sokrates svarede: rrhør godt efter: I. Den første er sandhedens si - er du cverbevist oin, at det, du vi1 sige mig, er sandt?'l Manden svarede: "Det kan jeg jo ikke rzære, da jeg kun har hørt det fra anlre". rrl,len så har du vel ladet det passere den anden si - 2, codhedens si?" 54 "Jeg rå tilstå - nej". "Ilar du så tænkt på den tredie si og spurgt dig se1v. on det er n!,ttigt at fortall,-e dette om min ven?"

29 'rnyttigt? - ndr. egentlig ikke". Så sluttede Sokrates: G[[-DEBLADIE "Ser du, når det, du vi1 fortlelle mig hverken er sanalt, godt eller n).ttigt, så befold det hellere for dig selv,'. & Fra SPOREIi, nr. I12, marts 1982, Sct. ceorgs cilderne i Frederikssund. DE NÆSIE TOLV T]MER BARE I DAG vil jeg prøve kun at tørke på denne ene dag ol -ikke forsøge på at 1øse a1le mit livs problemer på en gdng. Når leq ved, at det kun drejer sig or disse tolv timer. så er der sikkert ikke grmrser for, hvad jeg kan gennonføre..... BARE I DAG vil jeg \rære Iykkelig. Abraham Lincoln havde ret, da han sagde, at i de fleste tilfæide kan ntan være nøjagtig ligeså Iykkelig, som man har bestemt sig ti1 at være. BARE I DAG vil jeg prøve at skærpe min tankeevne. Jes v.il at Iære et eller andet nyttigt, 09 jeg vil Læse noget. der kræver eftertanke og korcentration. BARE I DAG vil jeg prøve at affinde nig med forholdene som de er og ikke ustardselig tøike på, hvordan de kunne have \ræret. BARE I DAG vil jeg tre gange sætte min karakterstyrke på prøve: jeg vil give et andet rnenneske en håndsrækning, uden at nogen olfager det. Jeg vil gøre et elfer andet, sqn jeg egentliq ikke har lyst ti1 - blot for øvelsens skyld, Oq hvis jeg i dag fø1er mig forbigået e1ler forurettet, vil jeg ikke lade mig flerke med det overfor nogen. 55

30 GILDEBLADE BAFE I DAG vi1 jeg sørge for at \rære så velklædt og soigneret som muligt. tale daipet, optræde høfliqt, lade være at kritisere og ikke forsøge på at forbedre og irettesætte andre end mig selv. BARE 1 DAG vil jeg læqge et fornuftlgt program for de rete tolv tirer. l4åske kan jeq ikke overholde det nøjagtigt, nen jeg vil gøre mit bedste. Jeg vil prøve at urdgå to af livets største plager: hastværk og uhslutsomhed. BARE l DAG vil jeg sørge for at have en halv tjre helt for mig selv, hrror jeg kan slappe af og take tirqene roligt igennem, f denne halve time vil jeq prøve at se mit liv oq mig selv i et klarere lys. BARE I DAG vi1 jeg bardlyse enhver skepsis og mistro. Jeg vil ikke \/ære Llange for at nyde alt, hvad der er smukt, eller for at fortæl1e mig selv, at sc[fl jeg er IIpd andre, vil andre også \rære rcd mig. (enneth Hohes "lhis Week" $:k,t r[r iliil i'.1:i 56 Eia:l;tl UDgdoE.r feh.t Fql' b.! bloltel?or ODt{ra

31 GILDELEDELSEN Th? stathing ticks uhich B-P honed in th. uoodtaads o?olnd Chal*house School b..or. of bc.fit to iin in India and 4hi.a. obs! ilar du fået H&.lDBoG 04 GrIDEIIALLER oq HÅ]DBoc EoR GIL Dm,m)EI.sm af din forgdqer i embedet? Hvis ikke - så ryk den I gældende herfor. Tid efter anden sender IåndsgildekonCoret rettelsesblade tii disse RI GOUI RÅD - sørg straks ved nddtagelsen for, at disse rettelsesblade itrdsættes i de reslektive hårdbøger, såiedes at de altid er ajourførte. De sidst udserdte rettelsesblade til HÅIfDBOG Cx..I GILDE- ITALLEIR er side O, 1982 qnhandtende cildelov og Gildeløfte og til HISIDBOG IOR GILDmmEI.SER er det siderne V8^, t/b/2, t/efi, t/e/2, 2A/2, 2/3A, 2/3/2, 2/3/3, 2/3/4, 2/3/5, 2/3/6, 2/3n, 3/2/L, 3/2/2, 3/"7/r, 3AL/3, 4/2/L 4/3/L, 5/r/t, s/l/2, 6/t/t, s/ln, t2/t/t, t2/l/2, t2/l/3 alle bere,nt novsber 1981 i nederste venstre hjørne. Er rbmte sider ikke irdsat i dine håndbøger så spørg din forgeger, oflr han^un har dem. Hvis ikke kan de rekvireres på Iardsg ildekontoret. Redaktøren. 5'7

32 GiLDE LEDELSEN TIL. OG AIEANGSSTAIIISTIK 4.KVA3fAL 1981 Provincial Tilgang Afgarq Netto Medlemstal pr.3l/12.81 Urder landsgildet o o o 58 Nordjylland IO Midtjyllard 2l t"l 4 L.L27 Sldjylland t.464 I\ryI IO LO o 786 Nord- NordvestsjæIland 18 1B o Storkøbenhawl og Bornholm l7 I5 2 l. 15? Syds jæll-and, I-oIland-Falster II 15-4 LN r21-1 t.a' udtrykkene til-og afgang dækker udelukkerde optagetser og udleldelser. OverfØrsler provincialerne ilnellem er ikke medregnet, SUPPLEI!4BW til oversigt over GILDBIÅDE i sidste nwmer Af IMPUIS. BUDSrI(KEIi, Sct. Georgs Gildet i Bramdrqe. Gildekansler Søren P. Ttlomsen har oplyst, at bladet startede ned gildets start den 3o-oB-I9BO og udsendes 4 gange år1igt. 58

33 SVMBOLET OG Blardt de mabee tegninger B,P. lavede af Sct. ceorg og Dragen har Platteforden val"gt årets rctiv. Sam-ne ndtiv er iøvrigt benyttet i en græsk fritrerkeserie on spejdere udsendt på Sct. Georgs dag d. 23.apri Slmbolet. det godes kary) fit]d det onde, er kendt af a1le med kendskab til spejderbe\rægelsen eller gildebelegelsen. Det er dog B.P.'s fortjeneste. at dette s]4rbol blev kendetegnet for spejderbevægelsen i vor tid. Sct. Georg og Dragen sdn begreb har \,æret kendt siden niddelalderen. 1 åt L222 ble\t Sct, ceorg erklæret Etnglards skytshelgen 09 blev båret frqn af korsridderne i. l3ootallets mange krige. Erdvidere firder lnan flttivet afbildet utallige steder i verden i mange forskelliqe udførelser. Den Kongelige Forcelainsfabriks kunstnere har på glimrende måde evnet at overføre flt)tivet fra B.P.'s tegning til årets Felloriship platte, og Plattefonden er overbe;ist om, at alle gainfe og nuværerde spejdere vil glæde sig over netop dette IIDtiv. Citat fra "Rovering to Success,' i forbirdelse ned Sct. C,eorg og Dragentrr... and that is the r^,ay to tackle any difficulty however ugly it may look',. 59

34 REDAKTIONEN RIEDAKTIONEN Elrdnu en gang har der \,'æret afholdt Sct. Georgs Gildehaller lardet over, og vi er derfied gået i.nd i et n]'t Sct. Georgs år. I den anledning vil redaktionen gerne benytte lejligheden til at byde alle de nye gildel-edelser velkcrfllen til arbejdet og samarbejdet. vi i redaktionen håber selvfølgeligr at I gennem IMPUIS må få inspiråtion til det arbejde, I er gået ind til for det kc{rmende sct. Georgs år, ligescin vi håber, at I ikke vil unllade at gøre redaktionen oferkscrn på, hvis I har artikler/enrner til IMPUIS. At \rære inspirererde kan også \ræ!e en tovejskcfimunikation, så hvis duli tillige har forslag/ideer til, hvad IMPUIS skal irdeholde så Iad redaktøren det vide - du kan'sende det eller r inge, s(,i du bedst sl'nes. lkste nfimer af IMPII.S udkqmer oktober L982 q Lfili!/ artikler til dette nun'ner bedes være redaktøren i hade senest 1ørdag den 28.august Redaktøren. 60

35 14e1. : NU IOXKER ATrER DE lånæ lele... Når lyset dirrer i hvide kærter, ser jeg Sct. Georg i flarmers glans i kanp rcd alt' som et hjerte srerter - i ka.'np rbcd ondskabens djarledans. Han rider stolt urrler sejrens IIErke, IIDd dragen svinger han kækt sit sværd. Hans idealer er høje - sterke. så stærke, at de er karpen \rærd. Han!'aernede c[n de svage skadmer - de venneløse - så du rå stå med hans ekseryæi, hvis du s(,n v$ner red flid og vilje. vil inå1et nå. oq blev i kanpen du stærk o9 hærdet, - og kcrn fra uvejret trygt i havn, da kan du føre Sct. Georqs sværdet - da kan du bære en ridders navn. Du kanper ikke rpd luftkasteuer, llen rted et levende, ækelt kryb. der lurer pa dis os tit sig relder med slette tanker fra sjælens dlrl. Da raser slagene i dit indre, og du må opbyde alt dit rcd, hvis draqens angreb du vil forhirdre og rykke ugræsset op IIEd rod. I{ed blånke våben bør uforfærdet du gå i kanp: crib dit ridderskjold. lh kraftfuld arm må du føre sværdet - bekanpe usselhed. svig og vo1d. at \TNDE SIÅeI. Se, det er sagen, så gå til ang!:eb fra gry til k\ræld. og du har sejret den dag, da dragen er død - besejret dybt i dig selvl Knut Berre Eriksen 2. sct. Georgs cilde i Hobro. SAN G

36 JLtsI1"{IJ}.,1S-FELIO'6HIP PLATIE NR /83

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«.

VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE 1. Navn. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. 2. Idegrundlag og formål.»sct. Georgs Gildet i

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 12. februar 2017 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 12. februar 2017 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752 1 Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 12. februar 2017 kl. 10.00. Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Med denne søndag begynder

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken sidste søndag i H3K Søndag den 9.februar 2014 i Skibet og Bredsten. Dette hellige evangelium skriver evangelisten.

Prædiken sidste søndag i H3K Søndag den 9.februar 2014 i Skibet og Bredsten. Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Prædiken sidste søndag i H3K Søndag den 9.februar 2014 i Skibet og Bredsten kirker Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Jesus svarede disciplene:»timen er kommet, da Menneskesønnen

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

SCT. GEORGS GILDEHAL DEN 26. APRIL 2016

SCT. GEORGS GILDEHAL DEN 26. APRIL 2016 1 SCT. GEORGS GILDEHAL DEN 26. APRIL 2016 HE: Herold vil du bede gildebrødre om at tage plads i gildehallen. (Herolden åbner døren og slår et slag i gulvet med sin stav) Jeg anmoder vore gæster og gildebrødre

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys

Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys (mel. Haumann) Så ender julen, - for nogle er den måske

Læs mere

Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen

Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen Hvert år ved denne tid tænker jeg tilbage på en speciel hændelse: Den 24. juni for år tilbage var jeg mødt på arbejde til sædvanlig

Læs mere

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1 1 10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/2/484/174//592/332/1 Åbningshilsen Så følger den tredje søndag om De To Veje, som kirkeåret ligger hen til os. Om

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Åbningshilsen. Vi går og trækkes med et gammelt indgroet egoistisk, selvoptaget menneske. Det skal vi gøre op med og

Åbningshilsen. Vi går og trækkes med et gammelt indgroet egoistisk, selvoptaget menneske. Det skal vi gøre op med og 1 Sidste søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 9. februar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/356/138/601//603/439/565/476 Uddelingssalme: se ovenfor: 565 Åbningshilsen Der er frokost efter højmessen

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk - handler om at få eller beholde den fulde appetit på livet. At udleve sit fulde potentiale. Her er værktøjer til at tage det første skridt

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

DEN KNU. December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN KNU. December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU December DEN 2016 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 395 Side 1 Stafetten Inge Hallum Dagen i dag er en mærkelig dag - den er din! Dagen i går slap dig ud af hænderne;

Læs mere

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 18.SEPTEMBER 2011 13.SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 14.00 Tekster: Gal.2,16-21; Luk.10,23-37 Salmer: 729,727,728,Nat med mørke Gud lad os leve af dit ord Som dagligt

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere