Aalborg Universitet. B-studienævnet. Byggeledelse 10. semester. Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst

Transkript

1 B-studienævnet Byggeledelse Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst Titel: 3. generations partnering med henblik på en fejlfri byggeproces Projektperiode: 1. februar 1. juni 2007 Udarbejdet af: Karsten Pedersen Vejleder: Erik Bejder Censor: Sten Bonke Oplagstal: 5 Sidetal: 119 Bilag: 2 Synopsis: Dette speciale tager udgangspunkt i det stigende antal fejl og mangler i byggeriet, som årligt koster byggebranchen 12 mia. kr. at udbedre. Det ønskes undersøgt, hvilke veje byggebranchen kan bevæge sig for at opnå en fejlfri byggeproces, idet den aktuelle situation med fejl og mangler er katastrofal for både byggebranchen og for samfundet. Indledningsvis redegøres der for konsekvenserne ved den aktuelle situation. Herefter udarbejdes der en analyse af årsagerne til fejl og mangler i byggeriet. I en detailanalyse fokuseres der på metoder til at forbedre samarbejdet og øge kvalitetssikringen i byggebranchen. I løsningsdelen arbejdes der med problemstillinger, som byggeriets aktører kan konfronteres med i forbindelse med et strategisk samarbejde. Der fokuseres således på det generelle system til 3. generations partnering i byggeriet. Sammensætningen af 3. generations partnering med kvalitetssikring vurderes at hjælpe byggebranchen på vej mod en fejlfri byggeproces, hvor der spares 12 mia. kr. om året.

2

3 Forord Dette speciale er udarbejdet i forbindelse med den afsluttende eksamen til Civilingeniør med speciale i byggeledelse ved Aalborg Universitet. Specialet er udarbejdet i perioden fra 1. februar til 1. juni Specialets tema er løsningen af problematikken med fejl og mangler i byggeriet. Der sigtes mod en generel løsning, som kan være til gavn for hele byggeriet, hvorfor dette speciale er henvendt til aktører i byggebranchen. De væsentligste resultater og konklusioner, som dette speciale fremkommer med, er gengivet i ledelsesrapporten, der er placeret efter indholdsfortegnelsen. Ideen til dette speciale er opstået i forbindelse med en praktikperiode på 9. semester hos Kuben Byg, hvorfor enkelte dele af kapitel 2 og 3 er inspireret af [Pedersen, 2007]. Ved kildehenvisninger er Harvard-metoden benyttet. I rapporten angives kilden [Efternavn, udgivelsesår], hvor der refereres til forfatteren og årstallet for udgivelsen. Er forfatter ikke oplyst, angives navnet på den udgivende organisation samt årstal for publicering. I kildelisten sidst i specialet er kildens data udspecificeret yderligere.

4

5 Indholdsfortegnelse 1 LEDELSESRAPPORT SITUATIONEN I BYGGEBRANCHEN ÅRSAGER TIL FEJL OG MANGLER I BYGGERIET PROBLEMFORMULERING DETAILANALYSE generations partnering generations partnering generations partnering Produktionsfilosofierne TQM og SCM i byggebranchen NÆSTE SKRIDT FOR BYGGEBRANCHEN Hvem kan starte et partnerskab baseret på 3. generations partnering Hvorledes startes et partnerskab i byggebranchen Hvorledes organiseres et 3. generations partnerskab Er leverandør hensigtsmæssig at inddrage i et partnerskab Hvordan udvælges samarbejdspartnere til 3. generations partnering Hvilken position skal en eventuel dominerende aktør bestride i et partnerskab Hvorledes benyttes produktionsfilosofierne TQM og SCM i 3. generations partnering Barrierer for udvikling i byggeriet KONKLUSION PÅ SPECIALE INDLEDNING BEGREBET FEJL OG MANGLER SPECIALETS STRUKTUR METODEAFSNIT Paradigme Dataindsamling Reliabilitet og validitet SITUATIONEN I BYGGERIET ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR BYGGERIET Svigt i byggeriet Vurdering af fejlomkostninger Konsekvenser for byggeriet Økonomiske konsekvenser for samfundet BYGGERIETS TILTAG Realisering af Vision 2020 byggeri med mening Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler Vurdering af byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler EGNE ERFARINGER FRA PRAKTIKPERIODE Udførelse Efter aflevering Opsamling på egne erfaringer

6 3.4 DELKONKLUSION PÅ SITUATIONEN I BYGGERIET ANALYSE SNUBLESTEN I BYGGERIET Metode Resultater og konklusion Vurdering af Snublesten i byggeriet ET STUDIE AF SYV BYGGEPROJEKTER Metode Resultater og konklusion Vurdering af Et studie af syv byggeprojekter Korrelation mellem hovedentreprise og totalentreprise TIDSPRES I BYGGEBRANCHEN Hvordan kommer tidspres til udtryk Konsekvens ved tidspres OPSAMLING PÅ ANALYSE Årsags-virkningsdiagram Præcisering af årsagerne DELKONKLUSION PÅ ANALYSE PROBLEMFORMULERING DETAILANALYSE SAMARBEJDE I BYGGEBRANCHEN PARTNERING I BYGGERIET Karakteristiske træk ved partnering THE SEVEN PILLARS OF PARTNERING Karakteristiske træk ved 2. generations partnering FASTE LEVERANCETEAMS 3. GENERATIONS PARTNERING Karakteristiske træk ved faste leveranceteams LEVERANCETEAM SOM RESSOURCEBASSIN 3. GENERATIONS PARTNERING Karakteristiske træk leveranceteam som ressourcebassin DELKONKLUSION PÅ SAMARBEJDSFORM Delkonklusion på 1. generations partnering Delkonklusion på 2. generations partnering Delkonklusion på faste leveranceteams - 3. generations partnering Delkonklusion på leveranceteam som ressourcebassin 3. generations partnering Resultater med partnering EFFEKTIVISERING AF BRANCHEN JAGTEN PÅ SPILD Karakteristik af jagten på spild Vurdering af jagten på spild NYT LØNSYSTEM TIL BYGGEBRANCHEN Karakteristik af løn Vurdering af løn DELKONKLUSION PÅ EFFEKTIVISERING AF BYGGEBRANCHEN

7 9 PRODUKTIONSFILOSOFIER TQM PRINCIPPER Hovedprincipper ved TQM Fremgangsmåde til TQM SCM PRINCIPPER Hovedprincipper ved SCM DELKONKLUSION PÅ PRODUKTIONSFILOSOFIER NÆSTE SKRIDT FOR BYGGEBRANCHEN VALG AF INDGANGSVINKEL Afgrænsning HVEM KAN STARTE ET PARTNERSKAB BASERET PÅ 3. GENERATIONS PARTNERING Bygherrerådgiver Dominerende entreprenør Eksempel på entreprenørs start af partnerskab Mindre sandsynlige til at opstarte et strategisk samarbejde Delkonklusion på hvem som kan starte et partnerskab HVORLEDES STARTES ET PARTNERSKAB I BYGGEBRANCHEN Start og implementering af et partnerskab i byggebranchen Delkonklusion på start af partnerskab HVORLEDES ORGANISERES ET 3. GENERATIONS PARTNERSKAB Den spirende projektorganisation Fremtidig organisationsform for et partnerskab Karakteristik af samarbejde i et partnerskab Delkonklusion på organiseringen af partnerskab ER LEVERANDØR HENSIGTSMÆSSIG AT INDDRAGE I ET PARTNERSKAB Dominerende leverandør Mindre leverandør Delkonklusion på leverandørs forhold til partnerskab HVORDAN UDVÆLGES SAMARBEJDSPARTNERE TIL 3. GENERATIONS PARTNERING Princip til udvælgelse af samarbejdspartnere Hvordan udelukkes samarbejdspartnere Delkonklusion på udvælgelse af samarbejdspartnere HVILKEN POSITION SKAL EN EVENTUEL DOMINERENDE AKTØR BESTRIDE I ET PARTNERSKAB Nødvendigheden af en dominerende parter Den dominerende aktørs position Delkonklusion på tilknytningen af en dominerende partner HVORLEDES BENYTTES PRODUKTIONSFILOSOFIERNE TQM OG SCM I 3. GENERATIONS PARTNERING TQM i et partnerskab SCM i et partnerskab Delkonklusion på benyttelsen af produktionsfilosofier BARRIERER FOR UDVIKLING I BYGGERIET Implementering i byggebranchen Barrierer i branchen Barrierer i den enkelte virksomhed

8 Delkonklusion på barriere i byggeriet ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE BILAG A BYGGERIETS EVALUERINGSCENTER Antal ikke alvorlige mangler Antal mindre alvorlige mangler Antal alvorlige mangler Antal kritiske mangler Opsamling Udførelsestid BILAG B VISION

9 1 Ledelsesrapport Dette speciale er udarbejdet på baggrund af erfaringen og erkendelsen af, at byggebranchen ikke er i stand til at levere et ordentligt og fejlfrit produkt til kunderne. Denne erfaring og erkendelse er opnået gennem henholdsvis en praktikperiode og et litteraturstudie af årsager og konsekvenser ved fejl og mangler i byggeriet. Den aktuelle situation i byggebranchen vurderes meget utilfredsstillende for alle parter, hvorfor det er valgt at basere dette speciale på følgende initierende problemstilling: Hvilke årsager, konsekvenser og løsninger er der til problematikken med et stigende antal fejl og mangler i byggeriet? Incitamentet for byggeriets aktører til at følge op og arbejde videre med dette speciales anbefalinger mht. 3. generations partnering og en reducering i antallet af fejl og mangler kan findes i engelske resultater med strategisk partnering, som er gengivet i tabel generations partnering 2. generations partnering 3. generations partnering Økonomiske fordele Omkostningsbesparelse på optil 30 % Omkostningsbesparelse på optil 40 % Omkostningsbesparelse på optil 50 % Tidsmæssige fordele Besparelse på optil 40 % Besparelse på optil 50 % Besparelse på optil 80 % Kvalitetsmæssige fordele Lille forbedring i kvalitet Nul fejl er et realistisk mål Kvaliteten er klart defineret og efterleves konstant Tabel 1.1. Forbedringer ved brugen af forskellige niveauer af partnering. [Bennett & Jayes, 1998 ] Det præsenterede talmateriale skal tages med en vis skepsis, idet størrelsen af fordelene ikke vurderes tilstrækkeligt dokumenteret i [Bennett & Jayes, 1998]. Resultaterne viser dog et klart forbedringspotentiale i byggebranchen ved benyttelsen af partnering, hvilket vurderes sandfærdigt. Endvidere indikerer resultaterne, at jo højere niveau af samarbejde, der benyttes, jo bedre resultater kan der opnås. Det bemærkes samtidigt, at en fejlfri byggeproces er et realistisk mål, hvorfor dette bør søges opnået af byggeriet. På denne baggrund vurderes 3. generations partnering og dette speciales anbefalinger at være yderst relevante og interessante for den danske byggebranche. Indledningsvis dokumenteres relevansen af den initierende problemstilling for både byggebranchen og for samfundet, hvilket gøres ud fra en situationsbeskrivelse af tilstanden i byggebranchen. 6

10 1.1 Situationen i byggebranchen Situationen i byggeriet er beskrevet ud fra de økonomiske konsekvenser ved fejl og mangler, byggebranchens egne prioriteringer af ambitioner og udfordringer frem mod år 2020, byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler og ud fra egne erfaringer med byggebranchen. Samlet set konkluderes det, at byggebranchen er i alvorlige økonomiske problemer. Udgifter på 12 mia. kr. til udbedring af fejl og mangler er katastrofalt højt for både byggebranchen og for samfundet. Omkostningerne trækkes fra de enkelte virksomheders dækningsbidrag samtidig med, at bygherrer betaler for meget for et byggeri. For samfundet er der ligeledes konstateret betydelige økonomiske konsekvenser, idet byggeriets dårlige produktivitet medfører velfærdstab for Danmark. Det er derfor af stor betydning for samfundet, at byggebranchen reducerer omkostningerne og forbedrer kvaliteten. Situationsbeskrivelsen af byggebranchen indikerer væsentlige konsekvenser for både byggebranchen og for samfundet med hensyn til det stigende antal fejl og mangler i byggeriet, hvorfor det valgte emne i dette speciale vurderes at være yderst relevant for både byggebranchen og for samfundet. Med et essentielt emne for byggeriet og samfundet er fokus efter situationsbeskrivelsen flyttet til en analyse af årsagerne til fejl og mangler i byggeriet. 1.2 Årsager til fejl og mangler i byggeriet Analysen af fejl og mangler i byggeriet er bl.a. inspireret af den danske undersøgelse Snublesten i byggeriet og den svenske undersøgelse Et studie af syv byggeprojekter. Disse undersøgelser er baseret på observationer af fejl og mangler i forskellige byggerier, hvorudfra der er lavet årsagsanalyser. Talmaterialet og årsagsforklaringerne benyttes til at understøtte og dokumentere dette speciales vurdering af årsagerne til fejl og mangler i byggebranchen. Det konkluderes, at alle aktører i byggebranchen har et ansvar for situationen i byggeriet, hvorfor der skal fokuseres på hele byggeprocessen, såfremt der ønskes forbedringer i byggeriet. Et isoleret indsatsområde i f.eks. udførelsesfasen vil på denne baggrund ikke løse problematikken, men derimod blot reducere konsekvensen af problemerne, hvilket ikke er godt nok. På baggrund af analysen konkluderes det, at de væsentligste årsager til det stigende antal fejl og mangler i byggeriet er manglende kvalitetssikring, dårligt samarbejde og tidspres. 7

11 De tre hovedårsager er tæt forbundet, idet kvalitetssikringen og et bedre samarbejde vurderes at være vejen ud af tidspresset i byggeriet, hvorved en succesfuld indsats på de to første områder automatisk forventes at reducere konsekvensen af tidspres. På denne baggrund konkluderes det, at en effektivisering af byggebranchen skal baseres på en kombination mellem et bedre samarbejde blandt parterne og koncepter til kvalitetssikring af produktet. Specialets interesseområde er dermed indsnævret i forhold til den initierende problemstilling, hvilket leder frem til en mere præcis problemformulering, som danner rammerne for det videre arbejde. 1.3 Problemformulering Problemformuleringen er bl.a. inspireret af kvalitetsguruer, som fastsætter krav om indarbejdelse af kvalitet i produktet og et kvalitetsniveau, som er nul fejl. Disse overvejelser om ydre og indre effektivitet, hvor de rigtige ting laves rigtigt første gang, leder frem til følgende problemformulering: Hvilke veje kan byggeriet bevæge sig for at opnå en fejlfri byggeproces? Det videre arbejde og besvarelsen af problemformuleringen skal gerne bringe byggebranchen et skridt videre mod en reducering i antallet af fejl og mangler. 1.4 Detailanalyse I analysen er fokusområderne med hensyn til afhjælpningen af fejl og mangler i byggeriet indsnævret til et fokus på samarbejde og kvalitetssikring. Detailanalysen bearbejder disse to områder med henblik på hvilke tiltag, byggeriet med fordel kan benytte i bestræbelserne på at opnå en fejlfri byggeproces generations partnering Første generations partnering behandles som første samarbejdsform, idet den efterhånden har vundet indpas blandt byggeriets aktører. Denne samarbejdsform vurderes at være et væsentligt skridt i den rigtige retning med hensyn til en effektivisering af byggebranchen i forhold til den mere traditionelle samarbejdsform, som har præget branchen gennem tiderne. Første generations partnering må ikke forventes at skabe revolutionerende resultater i løbet af de første projekter i forhold til den traditionelle samarbejdsform. Partnering skal nærmere ses som en læringsproces, hvor tillid, samarbejdsevner og resultater opbygges med tiden. 8

12 En væsentlig ulempe ved 1. generations partnering er risikoen for manglende gentagelse af samarbejdet mellem to virksomheder. Denne samarbejdsform benyttes ofte som projektpartnering, hvor samarbejdet udelukkende omhandler et givent projekt, hvorefter samarbejdet ophører. Den manglende gentagelseseffekt er med til at begrænse resultaterne ved 1. generations partnering, idet det kræver tid og erfaring at opbygge et godt samarbejde med stor tillid blandt parterne. På den baggrund vurderes det, at det vigtigste resultat ved benyttelsen af 1. generations partnering er de erfaringer, som gøres af både medarbejderne og virksomhederne i forbindelse med nye samarbejdsformer. En erfaring i at samarbejde på en ny måde, hvilket gør 1. generations partnering til en særdeles velegnet legeplads for virksomhederne, som gerne vil udforske muligheder for et mere effektivt samarbejde med andre virksomheder. Første generations partnering er på denne måde et essentielt skridt og erfaringsgrundlag for alle virksomheder, som ønsker et mere fast samarbejdsgrundlag f.eks. i form af 2. og 3. generations partnering. Hvis ikke virksomhederne ønsker at tage skridtet videre fra 1. generations partnering, vurderes det, at der kun opnås begrænsede resultater i forhold til effektivisering og kvalitetsforbedringer af byggebranchen. På denne baggrund er den omtalte samarbejdsform ikke den ultimative løsning til problematikken mod fejl og mangler, men den er et nødvendigt første skridt generations partnering En anden knap så udbredt samarbejdsform er 2. generations partnering, som benævnes strategisk partnering. Det strategiske element i samarbejdsformen omhandler at imødegå det beskrevne problem med 1. generations partnering, hvor samarbejdet ikke gentages, hvilket hindrer en effektivisering af byggebranchen. Det strategiske samarbejde fokuserer på den baggrund på et længerevarende samarbejde med erfaringsopsamling, hvor en række virksomheder fastholder samarbejdet gennem adskillige projekter. Det strategiske samarbejde i denne form for partnering bygger på en fælles strategi og gensidig tillid, hvorigennem der søges en kontinuerlig effektivitetsforbedring af alle byggeriets processer. Samarbejdsformen i 2. generations partnering er derfor væsentlig bedre i forhold til 1. generations partnering, men denne sidstnævnte samarbejdsform ses stadig som et nødvendigt erfaringsgrundlag, inden virksomhederne kan involvere sig i strategisk partnering. Med hensyn til fejl og mangler i byggeriet er 2. generations partnering et kvalificeret bud på en samarbejdsform, som kan løse de beskrevne problemer i byggebranchen og dermed tage et skridt mod en bedre kvalitet i branchen. 9

13 generations partnering Den sidste samarbejdsform, som behandles i dette speciale, er 3. generations partnering, som ligeledes benævnes strategisk partnering, hvilket bunder i en systematisk gentagelse af samarbejdet mellem de involverede parter. Hovedforskellen mellem 2. og 3. generations partnering findes i bygherrens position, hvor denne i først nævnte samarbejdsform besidder en dominerende position, mens positionen for denne aktør i 3. generations partnering ændres til en mere kunde lignende position. Der eksisterer to hovedformer for 3. generations partnering, som er henholdsvis faste leveranceteams og leveranceteam som ressourcebassin. Det faste leveranceteam har typisk specialiseret sig i en bestemt type byggerier eller et bestemt markedssegment, hvor det kontinuerlige samarbejde skaber muligheder for væsentlige effektivitetsforbedringer i byggebranchen. På den baggrund vurderes et fast leveranceteam at være en oplagt mulighed for at gennemføre byggerier uden fejl og mangler. Leveranceteam som ressourcebassin har i modsætning til det faste leveranceteam et væsentligt bedre produktsortiment, hvilket ligeledes kræver flere virksomheder involveret, som imødekommer de krævede kompetencer, til det valgte markedsområde. Med hensyn til opnåelse af bedre kvalitet og en effektivisering af byggeriet vurderes et ressourcebassin at have tilsvarende potentiale som et fast leveranceteam Produktionsfilosofierne TQM og SCM i byggebranchen Et andet fokusområde i detailanalysen er den manglende kvalitetssikring af produktet i byggeriet. Til den problemstilling er det valgt at søge inspiration i de to produktionsfilosofier TQM og SCM. TQM fokuserer på kvalitet på virksomhedsniveau, hvor processerne i den enkelte virksomhed effektiviseres således, at der opnås både indre og ydre effektivitet. Denne produktionsfilosofi vurderes at være et relevant værktøj for byggebranchen i forbindelse med fejl og mangler, idet værktøjerne i et TQM koncept kan eliminere en række af årsagerne til fejl og mangler i byggeriet. Den anden produktionsfilosofi, som behandles, er et SCM koncept, som i nogen grad er velkendt i byggebranchen. SCM konceptet er en detaljeret logistikstyring, hvor der bl.a. fokuseres på ledelse af relationer, strategisk samarbejde og integration af forretningsprocesser. 10

14 SCM konceptet vurderes specielt velegnet til en kombination med strategisk partnering, hvor SCM konceptet kan bidrage med styring af de indbyrdes relationer. De to filosofier komplementerer hinanden, og kan med fordel benyttes sammen med strategisk partnering, hvorfor begge koncepter er relevante i forhold til effektivisering af byggebranchen, hvor der ønskes bedre kvalitet og færre fejl og mangler. 1.5 Næste skridt for byggebranchen I forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen vurderes det, at vejen mod en fejlfri byggeproces skal tages i flere små skridt, idet hele byggebranchen ikke kan revolutioneres på en gang. Det vælges derfor at arbejde videre med en række små skridt, som alle kan hjælpe byggeriet et skridt i den rigtige retning mod en effektivisering og en fejlfri byggeproces. Det vælges at fokusere på aktører i byggebranchen, som har valgt at arbejde med 3. generations partnering, idet de største forbedringsmuligheder vurderes at ligge i denne samarbejdsform. I det følgende søges der en afklaring på en række problemstillinger, som kan forekomme i forbindelse med etableringen og driften af et partnerskab, som er baseret på principperne i 3. generations partnering. Der arbejdes således med det generelle system til 3. generations partnering, som den enkelte virksomhed kan inspireres af og gøre virksomhedsspecifikt. Det vurderes, at afklaring af hver problemstilling kan være med til at bringe byggeriet et lille skridt videre mod en højere effektivitet, idet afklaringen gerne skal imødekomme de problemer, som aktørerne i byggebranchen kan blive konfronteret med i forbindelse med et strategisk samarbejde Hvem kan starte et partnerskab baseret på 3. generations partnering Det kan konkluderes, at der er to sandsynlige aktører i byggebranchen, som enten i kraft af markedsposition, størrelse, strategi eller innovativ holdning er oplagte bud på en aktør, som kan starte og udvikle et strategisk samarbejde i byggebranchen. De to aktører er henholdsvis en bygherrerådgiver eller en større entreprenør. Det konkluderes samtidigt, at parter som rådgivende ingeniør og arkitekt ikke er oplagte bud på en aktør, som har potentiale og interesse i at starte et partnerskab i byggeriet. I forbindelse med starten af et partnerskab er det endvidere vigtigt for de deltagende parter, at der skabes en win-win situation, idet indgåelsen af et strategisk samarbejde vurde- 11

15 res at reducere den enkelte virksomheds frihed og selvstændighed, hvorfor der skal være væsentlige gevinster for selv den mindste deltager i det strategiske samarbejde Hvorledes startes et partnerskab i byggebranchen I forbindelse med start af et strategisk samarbejde i byggebranchen, er det fundet hensigtsmæssig med en række fælles spilleregler, som er inspireret af en implementeringsmodel fra industrien, som indeholder råd og retningslinier vedrørende de indledende forhandlinger om et strategisk samarbejde mellem to eller flere parter. Implementeringsmodellen indeholder elementer som statusanalyse, partnerskabsaftale og handlingsplan, som i en kombination sikrer, at det strategiske samarbejde baseres på et reelt grundlag, hvor alle parter er indforstået med både fordele og ulemper ved samarbejdet samt stærke og svage sider hos de nye samarbejdspartnere. Specielt konkluderes statusanalysen at være et vigtigt redskab, idet den skaber et reelt og gennemtænkt grundlag for et eventuelt partnerskab samtidig med, at der skabes et kendskab til hinandens incitamenter og forbehold ved samarbejdet. På den baggrund konkluderes implementeringsmodellen at være et fornuftigt sæt af retningslinier for virksomheder i byggebranchen, som har interesse i udviklingen af et strategisk samarbejde Hvorledes organiseres et 3. generations partnerskab I forbindelse med organisering af et strategisk samarbejde konkluderes det, at første skridt for det nydannede partnerskab er etableringen af en grundlæggende organisation, hvor der dannes en fælles ledelse, som danner grundlag for det videre arbejde i partnerskabet. Den grundlæggende organisation forventes at have klare skel mellem de enkelte virksomheder, idet en umiddelbar integration af kompetencer og medarbejdere i et nyetableret partnerskab konkluderes at være for stort et skridt for de involverede virksomheder. Med tiden opbygger partnerskabet en solid tillid og erfaring med hinanden, hvorved den grundlæggende organisationsstruktur kan tilpasses partnerskabets ønskede samarbejdsform, strategi og kernekompetence. Den organisatoriske udvikling vurderes at være naturlig i et strategisk samarbejde, hvor kundekrav, strategi og konkurrence ligeledes har indflydelse på organisatoriske ændringer. Den organisatoriske udvikling af et partnerskab vurderes at resultere i en projektorienteret struktur, hvor grænserne mellem virksomhederne udviskes til fordel for en integration af kompetencer og et større samarbejde på tværs af virksomhederne i forhold til den grundlæggende organisationsstruktur. 12

16 1.5.4 Er leverandør hensigtsmæssig at inddrage i et partnerskab I forbindelse med fokuseringen på et strategisk samarbejde i byggebranchen er det vigtigt at undersøge hvilke aktører, som reelt er fornuftige at inddrage set fra den enkelte aktørs side. I den sammenhæng er der specielt fokuseret på den eventuelle involvering af leverandører til byggebranchen i partnerskaber. Det konkluderes, at for den dominerende leverandør til byggebranchen (eks. Portland, Randers Tegl og Rockwool) er det ikke fordelagtigt at indgå i et strategisk samarbejde med et partnerskab. Dette skyldes, at leverandøren ikke ønsker at favorisere enkelte virksomheder i byggebranchen i form af et partnerskab, idet denne aktuelt leverer til samtlige virksomheder i branchen, og derfor ikke behøver at udvælge samarbejdsparter. Det konkluderes på den baggrund, at dominerende leverandører ikke vil blande sig i det strategiske samarbejde i byggeriet, men derimod fokusere på det totale marked, hvilket må betragtes som den bedste strategiske beslutning for disse aktører Hvordan udvælges samarbejdspartnere til 3. generations partnering Det må forventes, at de etablerede partnerskaber i byggeriet skal styrke de interne kompetencer ved at tilknytte flere virksomheder til partnerskabet. I denne situation er det vigtigt for det etableret partnerskab at have en udvælgelsesprocedure, som sikrer, at nye parter er kvalificeret til at indgå i det strategiske samarbejde. Det konkluderes, at optagelsesproceduren til et etableret partnerskab med fordel kan foretages i to trin. Det første trin er adgangen til et prøvestadie, hvor virksomhedens samarbejdsevne og kompetence vurderes gennem et fælles antal projekter med partnerskabet. Adgangskravene til prøvestadiet er bl.a. erfaring med 1. generations partnering og en accept af partnerskabsaftalen fra virksomhedens ledelse. Det andet trin er selve optagelsen i partnerskabet, hvilket sker på baggrund af en succesfuld prøveperiode, hvor de rette intentioner med hensyn til bl.a. samarbejde er demonstreret af den nye virksomhed. Kravene ved det andet trin er mere langsigtet og kan omhandle en omstrukturering af virksomhedens organisation samtidig med, at virksomheden skal implementere partnerskabets kernekompetence, som f.eks. kan være kvalitet i byggeriet. Et etableret partnerskab kan ligeledes havne i en situation, hvor det er nødvendigt at ekskludere en partner fra partnerskabet. Det konkluderes, at der skal være to grader af udelukkelse. 13

17 Den første udelukkelse er mere tænkt som en kraftig advarsel, hvor den ekskluderede partner placeres i prøvestadiet med mulighed for genindtræden i partnerskabet, såfremt der rettes op på forholdene, som førte til eksklusion. Den anden form for udelukkelse er en længerevarende eksklusion, hvor den ekskluderede partner ikke har umiddelbar chance for genindtræden i partnerskabet Hvilken position skal en eventuel dominerende aktør bestride i et partnerskab I forbindelse med udvælgelsen af nye partnere til partnerskabet kan det være relevant at overveje, om der eventuelt skal tilknyttes en dominerende partner, og hvilken position denne eventuelt skal besidde i partnerskabet. Det konkluderes, at nødvendigheden af en dominerende partner og dennes position i partnerskabet i høj grad afhænger af partnerskabets aktuelle situation, hvor parametre som konkurrenceevne, ledelse og markedsposition er afgørende. Det ledelses- og konkurrencemæssige stærke partnerskab vil i mindre grad være afhængig af tilknytningen af en dominerende partner, hvorfor dette vil medføre, at den dominerende partner nødvendigvis må indtage en position i partnerskabet på lige fod med de øvrige virksomheder. Denne situation gør partnerskabet mindre interessant for den dominerende partner, som givetvis vil foretrække et strategisk samarbejde med et svagere partnerskab. I et svagere partnerskab, hvor ledelsen ikke rigtig kan slå igennem og organisere det strategiske samarbejde, kan det være en betydelig fordel for partnerskabet at tilknytte en dominerende partner. Den dominerende partner kan i den beskrevne situation indtage en position, som den naturlige leder i partnerskabet, hvorved partnerskabet sikres en stærk ledelse, der samler og organisere det strategiske samarbejde. Det konkluderes, at en dominerende partner, som tilknyttes et etableret partnerskab, kan tildeles to roller alt efter partnerskabets situation, hvor den første rolle er en ligeværdig medspiller, mens den anden rolle er den nye naturlige leder i partnerskabet. 14

18 1.5.7 Hvorledes benyttes produktionsfilosofierne TQM og SCM i 3. generations partnering Dette speciales fokus på det stigende antal fejl og mangler i byggeriet medfører, at produktionsfilosofier som TQM og SCM er relevante, idet begge koncepter søger en effektivisering af produktionen, hvilket vil være til stor fordel for byggebranchen. Det er derfor undersøgt, hvorledes disse koncepter kan tilknyttes et strategisk samarbejde i byggeriet, hvor der ønskes effektivisering og kvalitetsforbedring. Det konkluderes, at et SCM koncept indeholder relevante værktøjer, som kan bruges til styring og organisering af et strategisk samarbejde. SCM konceptet fokuserer bl.a. på optimering af interne relationer, opbyggelse af fælles strategi og udvikling af en kernekompetence for partnerskabet, hvilket kan være en nyttig inspiration for et nyetableret partnerskab. SCM konceptet betragtes derfor som en fornuftig skabelon til integration af ledelse, strategi og fælles aktiviteter i partnerskabet. Med hensyn til TQM konceptet konkluderes det, at dette koncept kan bidrage væsentligt i kampen mod fejl og mangler i byggeriet, idet der skabes et vedvarende fokus på produktionsprocesserne med henblik på kontinuerlige forbedringer af kvaliteten. Det konkluderes, at de to filosofier med fordel kan kombineres med et strategisk samarbejde i byggeriet Barrierer for udvikling i byggeriet Dette speciale omhandler hvilke problemer, konsekvenser, muligheder og løsninger, der aktuelt findes i byggebranchen med hensyn til problematikken med fejl og mangler. De beskrevne løsningstiltag som 3. generations partnering virker umiddelbar ligetil for byggebranchen at implementere, men sådan forholder det sig ikke. Byggebranchen vurderes til dels konservativ og træg med hensyn til nye tilgangsvinkler i byggeprocessen, hvorfor det er nødvendigt med en holdningsændring i branchen. Det konkluderes, at der skal et paradigmeskifte til i byggebranchen, hvor den traditionelle tilgangsvinkel udskiftes med et nyt syn på byggeprocessen, hvor et fejlfrit produkt ikke er utopi, men derimod et krav fra bygherre. Paradigmeskiftet skal accepteres af hovedparten af aktørerne i byggebranchen, så der skabes en fælles vision om fremtidens byggeri. Denne holdningsændring kan dermed danne grundlag for udviklingen af det strategiske samarbejde i byggeriet, hvorved byggebranchen kan komme det næste lille skridt hen imod en effektivisering. 15

19 1.6 Konklusion på speciale Formålet med specialet har været en undersøgelse af årsager, konsekvenser og løsninger til det stigende antal fejl og mangler i byggeriet, som vurderes at være et væsentligt problem for både byggebranchen og for samfundet. Den indledende analyse har kortlagt årsagerne til fejl og mangler, hvorudfra der er valgt et indsatsområde, som er en kombination af et bedre samarbejde med koncepter til kvalitetssikring af produktet. Følgende problematiserende beskrivelse er opstillet til detailanalysen: Hvilke veje kan byggeriet bevæge sig for at opnå en fejlfri byggeproces? I forbindelse med besvarelsen af ovenstående spørgsmål er der lavet en detailanalyse af de valgte indsatsområder, som er strategisk partnering og produktionsfilosofier. Denne detailanalyse leder frem til en fokusering på mulighederne ved 3. generations partnering i en kombination med produktionsfilosofierne TQM og SCM, idet potentialet med hensyn til opnåelsen af en fejlfri byggeproces vurderes højst ved denne kombination. Det konkluderes, at byggebranchen skal bevæge sig i små skridt hen imod en fejlfri byggeproces, hvorfor det vælges at fokusere på en række problemstillinger, som aktørerne i byggebranchen konfronteres med, i takt med at det strategiske samarbejde i byggebranchen vinder indpas. Det vurderes, at afklaringen af problemstillingerne ved 3. generations partnering kan være med til at skubbe byggebranchen et lille skridt videre mod en effektivisering, idet de første knolde på vejen, som aktørerne møder i forbindelse med et strategisk samarbejde, er beskrevet og søgt løst. Samlet set konkluderes det, at de enkelte tiltag som 3. generations partnering, TQM og SCM ikke selvstændigt kan løse problematikken med det stigende antal fejl og mangler, men at løsningen derimod skal findes i en kombination af tiltagene. Dette leder frem til en besvarelse af hvilke veje byggeriet kan bevæge sig for at opnå en fejlfri byggeproces. Den umiddelbare vej går gennem de nye samarbejdsformer i byggebranchen såsom 1. generations partnering, som efterhånden er implementeret i en række virksomheder i byggebranchen. Erfaringsgrundlaget med 1. generations partnering skal i en kombination med tætte forretningsforbindelser danne et længerevarende strategisk samarbejde mellem en række virksomheder. Det strategiske samarbejde skal derefter i fællesskab arbejde mod en reducering 16

20 af antallet af fejl og mangler, hvor der med fordel kan søges inspiration i produktionsfilosofierne TQM og SCM. Igennem arbejdet med dette speciale og det vedvarende fokus på opnåelsen af en fejlfri byggeproces, er jeg igennem mit bestyrelsesarbejde i ingeniørforeningen, jobsamtaler med aktører i byggebranchen og diskussion med ansatte i Kuben Byg under praktikperioden ofte blevet konfronteret med følgende spørgsmål: Er det overhovedet muligt at aflevere fejlfrit og skabe en fejlfri byggeproces? Mit svar på spørgsmålet har altid været følgende: Har vi fortsat råd til ikke at udforske og forfølge mulighederne for en fejlfri byggeproces? 17

21 2 Indledning Byggebranchen er fulgt gennem en praktikperiode i løbet af 9. semester 2006 hos Kuben Byg i Aalborg. Praktikperioden har givet et aktuelt og troværdigt indblik i byggeriets tilstand og i forekommende problemstillinger i løbet af en given byggeproces. Den generelle erfaring fra praktikperioden præsenterer en branche, som er i en rivende udvikling og vækst. Denne fremgang presser alle involverede parter i branchen. En registreret konsekvens af byggeboomet er en problemfyldt afleveringsproces, hvor produktet afleveres med talrige fejl og mangler. I praktikken var det hovedsageligt simple byggerier i form af småhuse i serieproduktion fra 8 til 40 næsten identiske huse, som blev afleveret med talrige fejl og mangler. Disse fejl og mangler har øget omkostninger for de involverede parter, idet alle parter skal bruge tid og kræfter på registrering, kommunikation og udbedring. De øgede omkostninger reducerer virksomhedernes dækningsbidrag i en ellers god periode for byggeriet, hvor der er højkonjunktur i hele landet. Problemerne med fejl og mangler er ikke kun et fænomen blandt byggeriet af småhuse, som blev fulgt under praktikken. Igennem medierne er der kommet større fokus på fejlbehæftede byggerier, som skyder op overalt i alle størrelser. Dagbladet Licitationen har blandt andet ført en række artikler om fejl og mangler i danske byggerier. Den 7. november 2006 skriver Licitationen følgende overskrift i en artikel om det nye statsfængsel i Horsens: Flere tusinde fejl i nyt fængsel. Den samme artikel forsætter med følgende udsagn: Svær dialog og langsommelighed har vanskeliggjort udbedringen af fejl i Horsens nye statsfængsel. Den endelige opgørelse fra Horsens på antallet af fejl og mangler kom den 9. november 2006, hvor Licitationen citeres: fejl på statsfængsel i Horsens. Direktøren for Byggeriets Evalueringscenter Curt Liliegreen udtaler sig generelt om byggebranchen på centerets årsmøde den 1. november 2006: Alt for mange grove fejl og mangler i byggesektoren. Ovenstående overskrifter og udtalelser indikerer, at byggebranchen laver mange fejl og mangler på alle typer af byggerier. Tilbage står så spørgsmålet, om der bare er kommet 18

22 fokus på denne tendens, eller om der rent faktisk laves flere eller færre fejl i forhold til tidligere. Byggeriets Evalueringscenter registrerer antallet af mangler i sager fra virksomheder i byggebranchen, som er tilmeldt karaktersystemet. Denne registrering kan benyttes som en indikation på, om der laves flere eller færre fejl i byggeriet. Uddrag af nøgletal fra branchekarakterbogen for 2005 og 2006 er angivet i tabel 2.1. Nøgletal Gennemsnit 2005 Gennemsnit 2006 A0: Antal ikke-alvorlige mangler 4,23 pr. mio. kr. 7,34 pr. mio. kr. A1: Antal mindre alvorlige mangler 0,71 pr. mio. kr. 0,79 pr. mio. kr. A2: Antal alvorlige mangler 0,09 pr. mio. kr. 0,05 pr. mio. kr. A3: Antal kritiske mangler 0,01 pr. mio. kr. 0,05 pr. mio. kr. Tabel 2.1. Branchekarakterbog for byggeriet [BEC (I), 2007]. Det totale branchegennemsnit er kun oplyst for 2005 og 2006, hvilket gør det svært at udlede en klar konklusion eller tendens af tallene, da datagrundlaget ikke er tilstrækkelig omfattende. Den kvartalsvise udvikling fra 2004 til 2006 mht. mangler er oplyst af [BEC (I), 2007], og disse tal er vedlagt i bilag A. Det fremgår af tabel 2.1 og bilag A, at der i byggeriet har været en mindre stigning eller i bedste fald en stagnering i antallet af mangler fra 2004 til Tendensen, med fejl og mangler i nye byggerier, må derfor vurderes at være stigende i det danske byggeri. Den stigende fejlprocent vurderes at ramme virksomhederne tungt, idet omkostninger til udbedring af fejl og mangler tilsvarende stiger. I værste fald risikerer de enkelte virksomheder, at dækningsbidraget forsvinder, og at de dermed ikke tjener penge i en tid, hvor højkonjunkturen præger Danmark. Et andet væsentligt problem for byggebranchen, med den stigende fejlprocent, er den dertilhørende dårlige omtale, hvilket skader branches image. De kunder, som rammes af fejl og mangler, vil endvidere være i deres gode ret, til at være stærkt utilfredse med det leverede produkt. Den generelle vurdering ud fra medieomtale og nøgletal er derfor, at byggeriet er blevet dårligere til at bygge og dermed laver flere fejl og mangler, hvilket er til alles ulempe. Der vælges derfor, at arbejde videre ud fra følgende initierende problem: Hvilke årsager, konsekvenser og løsninger er der til problematikken med et stigende antal fejl og mangler i byggeriet? Det ønskes således at analysere og kortlægge årsager, konsekvenser og løsninger til den aktuelle situation i byggeriet. Arbejdet hermed vurderes vigtigt og yderst relevant, idet 19

23 tendensen med fejl og mangler ikke umiddelbart er aftagende, men derimod stigende i byggeriet, hvorfor der skal findes en løsning på problematikken. I forbindelse med det initierende problem er det nødvendigt at foretage en afgrænsning. I rapporten skal problematikken med fejl og mangler opfattes som fejl og mangler i løbet af hele byggeprocessen frem til og med afleveringen af byggeriet. Der afgrænses dermed, ved at se bort fra 1 og 5 års gennemgange, og de tilhørende fejl og mangler på disse gennemgange. Der præsenteres talmateriale, som indeholder data om både byggeprocessen, 1 og 5 års gennemgange, idet den tilgængelige data på området ikke altid er opdelt efter byggeriets faser, men derimod er opdelt efter fejl og manglernes betydning. 2.1 Begrebet fejl og mangler Begrebet fejl og mangler er ikke entydigt, hvorfor den generelle brug og forståelse af termen fejl og mangler i dette speciale defineres. Der ses nærmere på kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 169 fra 2004 og den tilhørende vejledning nr fra Følgende definitioner er angivet, [Retsinfo, 2001]: Ved fejl forstås den beslutning, undladelse, handling eller undladte handling, der har medført eller kan medføre et svigt. En fejl kan være ansvarspådragende, f.eks. projektmateriale, der angiver utilstrækkelig lydisolering. Svigt betegner, at materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et bygværk savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger, efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanne forhold uanset deres årsag. Mangel betegner et svigt, der giver en af byggeprocessens parter en misligholdelsesbeføjelse mod en aftalepart på grund af ukontraktsmæssig ydelse. Erhvervs- og Byggestyrelsen definition af et svigt, fejl og mangler er tilsvarende kvalitetsbekendtgørelsen. Der benyttes følgende illustration til definitionen af fejl og mangler, jf. figur

24 Figur 2.1. Illustration af sammenhængen mellem fejl og mangler. [ebst (I), 2004] Generelt menes, at fejl er noget, som kræver ændring af et allerede udført arbejde, mens mangler er et udtryk for noget, der ikke er udført på opgørelsestidspunktet, selv om det burde være sket, [ebst (I), 2004]. Ovenstående definition danner grundlag for dette speciales generelle brug og forståelse af termen fejl og mangler i byggebranchen. 2.2 Specialets struktur Ledelsesrapporten, som udgør den samlede konklusion for dette speciale, er placeret forrest i specialet. Ledelsesrapporten indeholder udover den samlede konklusion en detaljeret gennemgang af fremgangsmåde, resultater og delkonklusioner. Selve specialet er opbygget ud fra en indledning, som beskriver incitamentet for specialet, hvorefter der foretages en konkretisering og nærmere præsentation af problemstillingen ved at beskrive den aktuelle situation i byggeriet. Denne situationsbeskrivelse dokumenterer relevansen af det valgte emne i dette speciale. Herefter præsenteres en analyse af årsager til fejl og mangler i byggeriet, som ligger til grund for problemformuleringen. Problemformuleringen konkretiserer og afgrænser det videre arbejde i specialet. På baggrund af analysen og problemformuleringen udarbejdes der en detailanalyse, hvis formål er at konkretisere nye tiltag i byggeriet indenfor emnerne samarbejde og kvalitetssikring. Detailanalysen danner grundlaget for løsningsdelen, som benævnes næste skridt for byggeriet. Løsningsdelen besvarer en række problemstillinger, som aktørerne i byggeriet kan risikere at blive konfronteret med i forbindelse med udviklingen af et strategisk samarbejde i branchen. 21

25 Efter løsningsdelen forefindes et engelsk resume og en litteraturliste. Specialets opbygning er illustreret på figur 2.2. Figur 2.2. Opbygning af speciale. 2.3 Metodeafsnit Dette kapitel beskriver, hvilke metoder der er brugt gennem specialet med henblik på at klargøre hvilket paradigme, der er anlagt, og hvorledes dataindsamlingen til specialet er foretaget. Desuden diskuteres specialets reliabilitet og validitet. Kapitlet er baseret på [Thyren, 2005]. 22

26 2.3.1 Paradigme Der arbejdes igennem hele specialet med et ingeniørvidenskabeligt synspunkt, nærmere betegnet konstruktivisme, idet der arbejdes efter at skabe bedre viden end den forgangne og få denne nye viden gjort så virkelighedsnær og brugbar som muligt Dataindsamling Datagrundlaget for dette speciale er baseret på et litteraturstudie, Internet og erfaringer fra praktikperioden på 9. semester hos Kuben Byg i Aalborg. Litteraturstudiet omfatter rapporter fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, artikler, tidligere specialer og faglitteratur. Litteraturen er belyst fra alle tilgængelige sider samtidig med, at litteraturen er underkastet egen kritik, hvorved der er fokuseret på at behandle emnet så objektivt som muligt. Internet er brugt i forbindelse med litteraturstudiet til at indsamle litteratur og talmateriale fra f.eks. Byggeriets Evalueringscenter. Praktikperioden på 9. semester hos en bygherrevirksomhed danner incitamentet for emnevalg for dette speciale. Igennem praktikperioden er der tilegnet viden om hele byggeprocessen og forbundne problemer med denne. Erfaringerne fra praktikperioden kan være farvet af, at praktikken er foregået hos en bygherrevirksomhed, men dette er forsøgt undgået gennem en opmærksom og udspørgende tilgangsvinkel under praktikken, hvor det er forsøgt at kortlægge bagvedliggende årsager til de registrerede problematikker Reliabilitet og validitet I forbindelse med specialet er det vigtigt, at det er troværdigdigt, hvorfor der skal redegøres for specialets reliabilitet og validitet. Med reliabilitet menes, om specialet er pålideligt med hensyn til: om det er lavet korrekt og med det rette mål for øje. Validitet indebærer en bedømmelse af: om det er det rigtige, der undersøges. En høj reliabilitet og validitet medfører et korrekt billede af den valgte problematik, hvorfor dette tilstræbes. De benyttede kilder betragtes at have høj pålidelighed, idet disse er almen kendt og accepteret i byggebranchen, hvilket understøtter dette speciales troværdighed. Endvidere er emnet behandlet objektivt og ud fra forskellige uafhængige kilder, hvilket ligeledes understøtter specialets troværdighed. Erfaringer fra praktikperioden kan være præget af en grad af subjektivitet, men dette modsvares af en sund selvkritik. Overordnet set vurderes det, at specialet har en fornuftig reliabilitet og validitet og dermed præsenterer et korrekt billede af den valgte problematik. 23

27 3 Situationen i byggeriet Ud fra den initierende problemstilling ønskes situationen i byggeriet nærmere beskrevet. Med situationen menes, at det ønskes kortlagt hvilke konsekvenser, der forekommer i forbindelse med den beskrevne problematik med fejl og mangler i byggeriet. Det ønskes dermed kortlagt, hvorledes de økonomiske konsekvenser af fejl og mangler påvirker selve byggebranchen og endvidere også samfundet som helhed. Ud fra denne konsekvensanalyse diskuteres relevansen og fornuften af byggeriets egne tiltag i form af Vision 2020 og Byggeriets Handlingsplan mod fejl og mangler. Herefter redegøres der for egne erfaringer mht. afleveringsproblematikken, som er baseret på praktikperioden hos Kuben Byg. Afslutningsvis vurderes situationen i det danske byggeri i både den nære og fjerne fremtid, hvor det ønskes klarlagt, om byggebranchen med deres tiltag løser problematikken med fejl og mangler. 3.1 Økonomiske konsekvenser for byggeriet I det følgende redegøres der for de økonomiske konsekvenser af fejl og mangler i byggeriet. Afsnittet er baseret på [ebst (I), 2004], hvis formål er at give et estimat på de økonomiske tab som følge af svigt i byggeriet. Rapporten er derfor et relevant for indeværende redegørelse af konsekvensen af fejl og mangler i byggebranchen og ikke mindst de økonomiske tab for samfundet Svigt i byggeriet I forbindelse med inddelingen af svigt i [ebst (I), 2004] er der benyttet fire forskellige faser af byggeriet, som er under projektering, under udførelse, garantiperiode (0-5 år) og driftsfasen (efter 5 år), jf. tabel 3.1. Endvidere er der foretaget en inddeling efter hvilken type byggeri (segment), som fejlen er registreret i. Der skelnes mellem fem forskellige typer byggeri, jf. tabel 3.1. De samlede omkostninger ved svigt for hvert segment sammenholdes med de totale produktionsværdier anno 2002 for de enkelte segmenter. På denne måde opnås et estimat for de samlede procentuelle omkostninger vedrørende fejl og mangler i forhold til det enkelte segment og byggebranchen som helhed. I rapporten karakteriseres svigt som afvigelser mellem aftalte og realiserede standard, samt afvigelser, som opdages og udbedres undervejs. I beregningen af omkostninger ved svigt betragtes tre parametre: direkte omkostninger, følgeomkostninger og velfærdstab. 24

28 Direkte omkostninger er knyttet til aktiviteter på byggepladsen og omfatter omkostninger til omprojektering, arbejdsløn, byggematerialer og materiel. Følgeomkostningerne baseres på forsinkelser i byggeprocessen i form af ineffektiv udnyttelse af arbejdskraft, byggematerialer og materiel, hvorved der tages højde for, at flowet i byggeriet bremses ved udbedringen af fejl og mangler. Velfærdstab dækker over, at det færdige byggeri ikke tilfredsstiller forventningerne rent byggeteknisk eller æstetisk. Resultaterne fra undersøgelsen er gengivet i tabel 3.1. Samlede omkostninger 2002 Fase Segment 1. Boligbyggeri, støttet 2. Boligbyggeri, ikke støttet 3. Erhvervsbyggeri 4. Offentligt byggeri 5. Renovering I alt Andel i % 1. Projektering (mio. kr.) Udførelse (mio. kr.) Garantiperiode (mio. kr.) Drift (mio. kr.) Omkostninger (mio. kr.) Produktionsværdier i år 2002, (mio. kr.) Omkostninger/produktionsværdi i % Tabel 3.1. Samlede omkostninger i mio. kr. vedrørende fejl og mangler for det danske byggeri. [ebst (I), 2004] De registrerede svigt tilskrives den fase af byggeriet, hvor de pågældende svigt konstateres. Det bemærkes, at opgørelsen ikke placerer et ansvar for fejlene, men udelukkende placerer omkostningerne på opdagelsestidspunktet. Dette forhold er stærkt misvisende, idet de fleste fejl uanset årsag må forventes at blive konstateret under udførelsen, hvorved entreprenørbranchen hurtigt bliver syndebuk. Projekteringsfejl fra arkitekten og ingeniøren, som ikke bliver opdaget i en intern kvalitetskontrol, vil på denne måde fremgå som svigt under udførelsen. På denne måde stiger omkostningerne, idet projekteringsfejl opdaget under udførelsen er væsentligt mere omkostningskrævende at udbedre i forhold til en tilsvarende udbedring i selve projekteringsfasen. 25