Cortex cerebri, storhjernebarken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cortex cerebri, storhjernebarken"

Transkript

1 Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Ekstern lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Dagens program Velkomst og præsentation Oversigt over nervesystemets generelle opbygning Hjernebarkens almene funktionalitet Pause (30 min) Hjernebarkens specifikke funktioner 1

2 Jeres verden Min verden 2

3 Nervesystemet er opbygget af følgende enheder Perifere nerver Rygmarven Hjernestammen Lillehjernen Storhjernen Perifere nerver Overfører information mellem krop og CNS En nerve = tusindevis af nervefibre En nervefiber = et axon Nervefibre kan inddeles i 2 (4) overordnede funktionelle grupper 3

4 Rygmarven Afgiver kroppens perifere nerver Simpelt reflekscenter Formidler information mellem krop og hjerne Hjernestammen Afgiver kranienerverne (III-XII) Komplekst reflekscenter Væsentlig transportvej for informationudveksling mellem storhjerne, lillehjerne og rygmarv Centre for kontrol af vejrtrækning, blodtryk og hjerterytme Invoveret i kontrol af vågenhed og søvn (arousal) Involveret i gearing af storhjerneområder af betydning for højere tænkning og stemningsleje 4

5 Hjernestammen udgøres af Mesencephalon Pons (V, VII) Medulla oblongata (IX-XII) Lillehjernen Hjælpecomputer! Kontrol og automatisering af bevægelser (herunder muskler involveret i tale) Skanderende tale, ataxi, manglende muskelkoordination) 5

6 Storhjernen (cerebrum) Udgøres af en række indre kernestrukturer: hypofyse, hypothalamus, thalamus & basalganglier Cellerig overflade: hjernebarken (cortex cerebri) Storhjernen (basalganglierne) Store celleansamlinger i storhjernens indre Indgår i kortiko-striatothalamo-kortikale kredsløb Parallelle limbiske, motoriske & kognitive loops Hjernebarkens filter/sparingspartner 6

7 Skader i basalganglierne Motorisk: Parkinson, Huntington, tics og dyskinesier Psykisk: OCD, Tourette, Misbrug, ADHD Kognitivt: Hukommelse, tankeflow og associationsrigdom Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hierarkiske opbygning Afhængig af interne & eksterne nerveforbindelser Samt specielle cellulære beregningsenheder Undergår gennem hele livet neuroplastiske forandringer 7

8 Hjernebarken er den mest udviklede del af nervesystemet ansvarlig for: Bevidsthed Viljestyret adfærd og motorik Bevidst sansning Personlighed og adfærd Hukommelse og intellekt Sprog Hjernebarken kan inddeles i Neocortex (isocortex) Paleocortex Archi (allocortex) 8

9 Denne inddeling er baseret på cytoarkitektur! Korbinian Brodmann (1909) 52 (44) Brodmann områder Bruges stadig! Cytoarkitektur afspejler tildels funktionelle domæner Husk ingen hjerne er ens! Neocortex 6 cellelag Udgør 95% af vores hjernebark Udgør < 20% af rottens hjernebark 9

10 Paleocortex 2-3 cellelag Udgør den underste bagerste del af pandelappen som har særlig relation til lugtesans Samt hippocampus naboområde Benævnes også den præpiriforme og perirhinale cortex Allocortex / Archicortex 1 cellelag Udgøres af hippocampus og amygdala Ligger på medialsiden af temporallappen 10

11 Hjernebarkens funktionalitet betinges af Input Bearbejdningsenheder (kortikale cylindre) Output Samt en betydelig evne til at ændre sin struktur og funktion i respons til ændringer i det ydre og indre miljø (neuroplasticitet) Kortikale cylindre CNS mikro processor! Et alment gyldigt princip! 11

12 Kortikale cylindre Varetager enkelt-algoritmer Sammenkobling af forskellige enkelt cylindre giver utallige erkendelsesmuligheder Sammenkobling af enkelt cylindre Indenfor et specifikt cortex område (primær, sekundær, tertiær, etc, bearbejdning) Imellem forskellige specifikke cortex områder (associationscortex) Bemærk kobling til multimodal indlæring 12

13 Kommunikation mellem forskellige cortex områder er betinget af Associationsforbindelser (indenfor samme hemisfære) Kommissurforbindelser (mellem de to hemisfærer) Af betydning for ledningsafasi Komunikation mellem cortex og subkortikale strukturer Projektionsforbindelser Bemærk især Kortiko-striato-pallido-thalamo-kortikale forbindelser Kortiko-thalamo-kortikale forbindelser Kortikonukleære og kortikospinale forbindelser 13

14 Glem i denne sammenhæng ikke! Hjernestammens modulerende systemer Gear systemer Hovedparten af vores psykofarmaka indvirker herpå Postnatale udviklingsforandringer/neuroplasticitet Migration (cerebellum) Modning af udløbere Neurogenese? Apoptose/pruning? Myelinering Synaptogenese 14

15 Myelinering pågår helt op til 25 års alderen Præfrontale cortex og andre associationsområder myelineres sidst Myelinering øger nerveledningshastighed Dvs 1 Mb, 2Mb, 100 Mb internetforbindelse Synaptogenese pågår hele livet igennem Dog mest intenst i de tidlige leveår (kritiske faser) Er sammen med funktionelle synapseændringer ansvarlig for plasticiteten i CNS 15

16 Funktionelle synapseændringer Aktivitetsbetingede ændringer i synapsens effektivitet/styrke LTP = Long Term Potentiation LTD = Long Term Depression Storhjernens/hjernebarkens makroanatomi Hjernevindinger, furer & lapper 16

17 Storhjernens overflade inddeles i gyri & sulci Gyri = Hjernevindinger Sulci = Hjernefurer Udseende og forekomst kan variere fra person til person! Storhjernen kan inddeles i 2 hemisfærer Hemisfærene adskildes af fissura longitudinalis cerebri Men sammenknyttes centralt og nedad til af corpus callosum samt mellemhjernen (diencephalon) Storhjernen, cerebrum = tel- + diencephalon 17

18 Hver hemisfære har en medialside, en dorsolateral side og en underside Hver hemisfære kan inddeles i 5 (4-6) hjernelapper Pandelappen (lobus frontalis) Isselappen (lobus parietalis) Nakkelappen (lobus occipitalis) Tindingelappen (lobus temporalis) Insula 18

19 Pandelappen Udgør den foreste del af hemisfæren Foran sulcus centralis Over sulcus lateralis Afgrænses fra mellemhjernen af lamina terminalis Pandelappen Er bagtil sæde for den motoriske hjernebark På venstre side sæde for det expressive talecenter (Brocas område) Forrest sæde for den præfrontale cortex 19

20 Pandelappen (motoriske hjernebark) Sæde for viljestyret motorik Afgiver pyramidebanen Pandelappen (Brocas område) Expressivt talecenter Brodmann område 44/45 Læsion = ikke flydende afasi Findes som regel kun ensidigt og som regel kun i venstre hemisfære 20

21 Ingen hjerner er ens! Pandelappen (Den præfrontale cortex) Menneskets væsentligste associationsområde Personlighed, stemmningsleje, drive, kontext, beregninger, arbejdshukommelse, attention Essentiel for psykiske funktioner og lidelser 21

22 Den præfrontale cortex deles i 3 underområder DLPFC = dorsolaterale præfrontale cortex Mediale præfrontale cortex Orbitofrontale cortex Den dorsolaterale præfrontale cortex Den kloge fætter Beregninger og højere kognition 22

23 Den mediale præfrontale cortex Stemningsleje Autonom kontrol (tæt kontakt til hypothalamus) Bmk BA25/Subgenuale cortex Den orbitofrontale cortex Lugtehjerne Drive og basale driftsfunktioner Tæt relation til nucleus accumbens (lystcenter) amygdala (følelsestermostat) hypothalamus (regulator af vores indre miljø) 23

24 Isselappen Udgør den midterste øverste del af hemisfæren Bag sulcus centralis Over sulcus lateralis Foran sulcus parietooccipitalis medialt og en linie trukket mellem inscisura preoccipitalis lateralt Isselappen Er fortil sæde for den somatosensoriske hjernebark Er bagtil sæde for højerebearbejdning af almindelige sanseindtryk Nederst på venstre side indgår den i Wernickes område (det receptive talecenter) 24

25 Isselappen (den somatosensoriske cortex) Smerte og temperatur Tryk, berøring og stillingssans Lokalisation og modalitet Bagvedliggende områder højere bearbejdning (læsion = neglect, anosognosi) Isselappen (Wernickes område) Receptivt talecenter Brodmann område 22,39,40 Læsion = flydende afasi Findes som regel kun ensidigt og som regel kun i venstre hemisfære 25

26 Nakkelappen Udgør den bagerste del af hemisfæren Bag sulcus parietooccipitalis medialt og en linie trukket mellem inscisura preoccipitalis lateralt Nakkelappen Er sæde for bevist erkendelse af visuelle input Primær, sekundær, tertiær etc bearbejdning Det primære synscenter ligger omkring sulcus calcarinus på hemisfærens medialside 26

27 Den primære synsbark giver kun et ufuldstændigt billede af det aktuelle synsindtryk Kortikale/okulære cylindre Højere bearbejdning af de indkomne synsintryk foregår i de tilstødende dele af hjernebarken Bevægelse Orientering Farve Form Betydning + hjælp fra limbiske og andre associationsområder 27

28 Tindingelappen Udgør den underste og midterste del af hemisfæren Afgrænses opadtil af sulcus lateralis Bagtil af nakkelappen Tindingelappen Er opadtil sæde for den auditoriske hjernebark Fortil og medialt sæde for amygdala Bagtil og medialt sæde for hippocampus 28

29 Tindingelappen (den auditoriske cortex) Ligger svt gyri temporales transversi Ligger tæt på Wernickes område Gyri temporales transversi = Planum temporale 29

30 Tindingelappen (amygdala) Følelsesmæssig termostat Tæt knyttet til præfrontal cortex, nucleus accumbens, hippocampus og hypothalamus Involveret i afsky og rædsel Involveret i emotional enhanced memory Tindingelappen (hippocampus) Indlæring og hukommelse Bemærk relation til amygdala Samt fiberbundtet fornix som knytter den til thalamus, septum, basale forhjerne og hypothalamus 30

31 Insula (den hemmelige hjernelap) Ligger i bunden af sulcus lateralis Tæt knyttet til præfrontal cortex, parietallap og tindingelap Knytet til smagssans og bevidste autonome reaktion Sprog aktiverer hele hjernen 31

32 Også højre side 32

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Hjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab.

Hjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. - 1 - Hjernen. Indhold Indledning side 3 Hjernens udvikling side 4 Hjernens opbygning, hjernens indredele side 6 hjernens ydreside side

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

Program, torsdag d. 18.9.14

Program, torsdag d. 18.9.14 Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. 19. september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Hjernen og neurotransmittere

Hjernen og neurotransmittere Hjernen og neurotransmittere Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem sympatiske, empatiske, neurotiske, neurologiske

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Hjernen - introduktionskursus

Hjernen - introduktionskursus Peter Dyhr 20. September 2017 Hjernen - introduktionskursus Peter Dyhr 20. september 2017 1 Hjernen Generel introduktion 20. september 2017 Psykologisk Ressource Center 2 1 Hjernens centre PANDELAP DET

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 4 Begrebsafklaring... 5 Teori:... 6 Neuropædagogik:... 7 Hjernens mikroniveau:... 8 Neurotransmitterstoffer:... 9 Plasticitet:... 10

Læs mere

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Emil Barrit Rasmussen Bachelor 174766

Emil Barrit Rasmussen Bachelor 174766 Neuropædagogik Skriftlig Bachelor Emil Barrit Rasmussen 174766 Lisbeth Ahrensback Hansen VIA University College Horsens 15-06-2015 Antal anslag: 83.990 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet

Læs mere

ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse.

ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. ADHD forveksles ofte med den noget mere kendte diagnose DAMP (Deficits in Attention, Motor control

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Henning Kirk Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer 2008

Læs mere

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Velkommen Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Disposition Hvad er GBU Fra idé til virkelighed Opbygningen Erfaringer Hvad er GBU? Specialområde Autisme Gødvad

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv Viden, forståelse og værktøjer til livet med ADHD i en salutogen forståelsesramme Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut,

Læs mere

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne

Læs mere

Apopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen

Apopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen Apopleksi Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen apraksi, apopleksi, apleksi, amnesi Hvor mange % udgør blodprop i hjernen ved Apopleksi ca 65%, ca 75%, ca 85%, ca 95% Et af nedenstående

Læs mere

Håndbog for pårørende

Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende - til personer med hjerneskade ved Louise Brückner Wiwe, cand. psych., specialist og supervisor i neuropsykologi Indhold Publikationen er udarbejdet af Louise

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

Hjernen i. i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og

Hjernen i. i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og 02 Hjernen i ledelsesarbejdet Af Nicolaj suhr Hvorfor denne artikel om hjernen i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end

Læs mere

Hallo - er der hul igennem?

Hallo - er der hul igennem? Vejleder: Thomas Visby Hallo - er der hul igennem? Af Sigrid Andersen og Linn Klostergaard 1 Indhold Indledning Selve hjernen Hjernens læringsproces og hukommelse Fremtidens hjerne Vores læringundersøgelse

Læs mere

Finn Rasmussen november 2009

Finn Rasmussen november 2009 Finn Rasmussen november 2009 Indhold Psyken Indledning 1 Neuronet søger stimulans 3 Dannelsen af psykiske strukturer i fosterstadiet 5 Opmærksomhed hos det nyfødte barn 7 Genkendelse af objekter 11 Selvfornemmelsen

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Det multimodale læringsrum belyst ud fra en neurobiologisk forklaringsmodel

Det multimodale læringsrum belyst ud fra en neurobiologisk forklaringsmodel Carsten Reidies Bjarkam, læge, lektor, PhD., ved Neurologisk Afdeling, Anatomisk Insitut, Århus Universitet Det multimodale læringsrum belyst ud fra en neurobiologisk forklaringsmodel Key words: associationscortex,

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Hjerne, fornix - hippocampus N8,4 Blandt mange forbindelser mellem det limbiske system og omgivelserne

Læs mere

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Organiske psykiske lidelser. Demens er forårsaget af sygdom eller skade som påvirker hjernens. Demens ses som denne type lidelse

Organiske psykiske lidelser. Demens er forårsaget af sygdom eller skade som påvirker hjernens. Demens ses som denne type lidelse Organiske psykiske lidelser Demens ses som denne type lidelse psykisk, organisk, pseudo, fysisk Demens er forårsaget af sygdom eller skade som påvirker et menneskes følesans, følelsesliv, underliv, smagssans

Læs mere

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Hjerne, kønsdrift og demens

Hjerne, kønsdrift og demens Hjerne, kønsdrift og demens Albert Gjedde PET-center og CFIN Århus Universitetshospital albert@gjedde.nu Hjerneforskeren Paul D. MacLean udnævnte i årene efter 2. verdenskrig det limbiske system til at

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Den Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th.

Den Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th. Folkeuniversitetet Introduktion Torsdag d. 6. november 17.15-19.00 Købmagergade 50, opgang B th. Auditorium 28 Forelæsningsrække Introduktion til hjernen og visuel perception ved Thomas Alrik Sørensen

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Susan Hart Teoretisk forståelse c Selvagens Susan Hart Metode/ redskaber Top-down Bottom-up Susan Hart De 6 principper - For neuroudvikling og neurobiologi 1. Plasticitet.

Læs mere

Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjerneskanningsteknikker Hjernens udvikling Er der noget særligt

Læs mere

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS Centralnervesystemet Hjernen og rygmarven udgør tilsammen centralnervesystemet (CNS). De øvrige dele af nervesystemet kaldes i modsætning hertil for det perifere nervesystem (PNS). Nedenfor gennemgås nogle

Læs mere

Neurobiologi, modning og overgreb

Neurobiologi, modning og overgreb Neurobiologi, modning og overgreb Startpunkt Nervesystemet og cortex udvikles primært gennem stimulation og ikke ved passiv modning Den sociale stimulation er især vigtig Daniel Stern har demonstreret

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjerneskanningsteknikker Hjernens udvikling Er der noget særligt

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne

Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst

Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst Louise Meldgaard Bruun, 2013 Kogni&on? Kogni&on = den menneskelige erkendelse, tænkning og anvendelse af viden Obs Skelnen mellem tænkningens form

Læs mere