Cortex cerebri, storhjernebarken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cortex cerebri, storhjernebarken"

Transkript

1 Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Ekstern lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Dagens program Velkomst og præsentation Oversigt over nervesystemets generelle opbygning Hjernebarkens almene funktionalitet Pause (30 min) Hjernebarkens specifikke funktioner 1

2 Jeres verden Min verden 2

3 Nervesystemet er opbygget af følgende enheder Perifere nerver Rygmarven Hjernestammen Lillehjernen Storhjernen Perifere nerver Overfører information mellem krop og CNS En nerve = tusindevis af nervefibre En nervefiber = et axon Nervefibre kan inddeles i 2 (4) overordnede funktionelle grupper 3

4 Rygmarven Afgiver kroppens perifere nerver Simpelt reflekscenter Formidler information mellem krop og hjerne Hjernestammen Afgiver kranienerverne (III-XII) Komplekst reflekscenter Væsentlig transportvej for informationudveksling mellem storhjerne, lillehjerne og rygmarv Centre for kontrol af vejrtrækning, blodtryk og hjerterytme Invoveret i kontrol af vågenhed og søvn (arousal) Involveret i gearing af storhjerneområder af betydning for højere tænkning og stemningsleje 4

5 Hjernestammen udgøres af Mesencephalon Pons (V, VII) Medulla oblongata (IX-XII) Lillehjernen Hjælpecomputer! Kontrol og automatisering af bevægelser (herunder muskler involveret i tale) Skanderende tale, ataxi, manglende muskelkoordination) 5

6 Storhjernen (cerebrum) Udgøres af en række indre kernestrukturer: hypofyse, hypothalamus, thalamus & basalganglier Cellerig overflade: hjernebarken (cortex cerebri) Storhjernen (basalganglierne) Store celleansamlinger i storhjernens indre Indgår i kortiko-striatothalamo-kortikale kredsløb Parallelle limbiske, motoriske & kognitive loops Hjernebarkens filter/sparingspartner 6

7 Skader i basalganglierne Motorisk: Parkinson, Huntington, tics og dyskinesier Psykisk: OCD, Tourette, Misbrug, ADHD Kognitivt: Hukommelse, tankeflow og associationsrigdom Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hierarkiske opbygning Afhængig af interne & eksterne nerveforbindelser Samt specielle cellulære beregningsenheder Undergår gennem hele livet neuroplastiske forandringer 7

8 Hjernebarken er den mest udviklede del af nervesystemet ansvarlig for: Bevidsthed Viljestyret adfærd og motorik Bevidst sansning Personlighed og adfærd Hukommelse og intellekt Sprog Hjernebarken kan inddeles i Neocortex (isocortex) Paleocortex Archi (allocortex) 8

9 Denne inddeling er baseret på cytoarkitektur! Korbinian Brodmann (1909) 52 (44) Brodmann områder Bruges stadig! Cytoarkitektur afspejler tildels funktionelle domæner Husk ingen hjerne er ens! Neocortex 6 cellelag Udgør 95% af vores hjernebark Udgør < 20% af rottens hjernebark 9

10 Paleocortex 2-3 cellelag Udgør den underste bagerste del af pandelappen som har særlig relation til lugtesans Samt hippocampus naboområde Benævnes også den præpiriforme og perirhinale cortex Allocortex / Archicortex 1 cellelag Udgøres af hippocampus og amygdala Ligger på medialsiden af temporallappen 10

11 Hjernebarkens funktionalitet betinges af Input Bearbejdningsenheder (kortikale cylindre) Output Samt en betydelig evne til at ændre sin struktur og funktion i respons til ændringer i det ydre og indre miljø (neuroplasticitet) Kortikale cylindre CNS mikro processor! Et alment gyldigt princip! 11

12 Kortikale cylindre Varetager enkelt-algoritmer Sammenkobling af forskellige enkelt cylindre giver utallige erkendelsesmuligheder Sammenkobling af enkelt cylindre Indenfor et specifikt cortex område (primær, sekundær, tertiær, etc, bearbejdning) Imellem forskellige specifikke cortex områder (associationscortex) Bemærk kobling til multimodal indlæring 12

13 Kommunikation mellem forskellige cortex områder er betinget af Associationsforbindelser (indenfor samme hemisfære) Kommissurforbindelser (mellem de to hemisfærer) Af betydning for ledningsafasi Komunikation mellem cortex og subkortikale strukturer Projektionsforbindelser Bemærk især Kortiko-striato-pallido-thalamo-kortikale forbindelser Kortiko-thalamo-kortikale forbindelser Kortikonukleære og kortikospinale forbindelser 13

14 Glem i denne sammenhæng ikke! Hjernestammens modulerende systemer Gear systemer Hovedparten af vores psykofarmaka indvirker herpå Postnatale udviklingsforandringer/neuroplasticitet Migration (cerebellum) Modning af udløbere Neurogenese? Apoptose/pruning? Myelinering Synaptogenese 14

15 Myelinering pågår helt op til 25 års alderen Præfrontale cortex og andre associationsområder myelineres sidst Myelinering øger nerveledningshastighed Dvs 1 Mb, 2Mb, 100 Mb internetforbindelse Synaptogenese pågår hele livet igennem Dog mest intenst i de tidlige leveår (kritiske faser) Er sammen med funktionelle synapseændringer ansvarlig for plasticiteten i CNS 15

16 Funktionelle synapseændringer Aktivitetsbetingede ændringer i synapsens effektivitet/styrke LTP = Long Term Potentiation LTD = Long Term Depression Storhjernens/hjernebarkens makroanatomi Hjernevindinger, furer & lapper 16

17 Storhjernens overflade inddeles i gyri & sulci Gyri = Hjernevindinger Sulci = Hjernefurer Udseende og forekomst kan variere fra person til person! Storhjernen kan inddeles i 2 hemisfærer Hemisfærene adskildes af fissura longitudinalis cerebri Men sammenknyttes centralt og nedad til af corpus callosum samt mellemhjernen (diencephalon) Storhjernen, cerebrum = tel- + diencephalon 17

18 Hver hemisfære har en medialside, en dorsolateral side og en underside Hver hemisfære kan inddeles i 5 (4-6) hjernelapper Pandelappen (lobus frontalis) Isselappen (lobus parietalis) Nakkelappen (lobus occipitalis) Tindingelappen (lobus temporalis) Insula 18

19 Pandelappen Udgør den foreste del af hemisfæren Foran sulcus centralis Over sulcus lateralis Afgrænses fra mellemhjernen af lamina terminalis Pandelappen Er bagtil sæde for den motoriske hjernebark På venstre side sæde for det expressive talecenter (Brocas område) Forrest sæde for den præfrontale cortex 19

20 Pandelappen (motoriske hjernebark) Sæde for viljestyret motorik Afgiver pyramidebanen Pandelappen (Brocas område) Expressivt talecenter Brodmann område 44/45 Læsion = ikke flydende afasi Findes som regel kun ensidigt og som regel kun i venstre hemisfære 20

21 Ingen hjerner er ens! Pandelappen (Den præfrontale cortex) Menneskets væsentligste associationsområde Personlighed, stemmningsleje, drive, kontext, beregninger, arbejdshukommelse, attention Essentiel for psykiske funktioner og lidelser 21

22 Den præfrontale cortex deles i 3 underområder DLPFC = dorsolaterale præfrontale cortex Mediale præfrontale cortex Orbitofrontale cortex Den dorsolaterale præfrontale cortex Den kloge fætter Beregninger og højere kognition 22

23 Den mediale præfrontale cortex Stemningsleje Autonom kontrol (tæt kontakt til hypothalamus) Bmk BA25/Subgenuale cortex Den orbitofrontale cortex Lugtehjerne Drive og basale driftsfunktioner Tæt relation til nucleus accumbens (lystcenter) amygdala (følelsestermostat) hypothalamus (regulator af vores indre miljø) 23

24 Isselappen Udgør den midterste øverste del af hemisfæren Bag sulcus centralis Over sulcus lateralis Foran sulcus parietooccipitalis medialt og en linie trukket mellem inscisura preoccipitalis lateralt Isselappen Er fortil sæde for den somatosensoriske hjernebark Er bagtil sæde for højerebearbejdning af almindelige sanseindtryk Nederst på venstre side indgår den i Wernickes område (det receptive talecenter) 24

25 Isselappen (den somatosensoriske cortex) Smerte og temperatur Tryk, berøring og stillingssans Lokalisation og modalitet Bagvedliggende områder højere bearbejdning (læsion = neglect, anosognosi) Isselappen (Wernickes område) Receptivt talecenter Brodmann område 22,39,40 Læsion = flydende afasi Findes som regel kun ensidigt og som regel kun i venstre hemisfære 25

26 Nakkelappen Udgør den bagerste del af hemisfæren Bag sulcus parietooccipitalis medialt og en linie trukket mellem inscisura preoccipitalis lateralt Nakkelappen Er sæde for bevist erkendelse af visuelle input Primær, sekundær, tertiær etc bearbejdning Det primære synscenter ligger omkring sulcus calcarinus på hemisfærens medialside 26

27 Den primære synsbark giver kun et ufuldstændigt billede af det aktuelle synsindtryk Kortikale/okulære cylindre Højere bearbejdning af de indkomne synsintryk foregår i de tilstødende dele af hjernebarken Bevægelse Orientering Farve Form Betydning + hjælp fra limbiske og andre associationsområder 27

28 Tindingelappen Udgør den underste og midterste del af hemisfæren Afgrænses opadtil af sulcus lateralis Bagtil af nakkelappen Tindingelappen Er opadtil sæde for den auditoriske hjernebark Fortil og medialt sæde for amygdala Bagtil og medialt sæde for hippocampus 28

29 Tindingelappen (den auditoriske cortex) Ligger svt gyri temporales transversi Ligger tæt på Wernickes område Gyri temporales transversi = Planum temporale 29

30 Tindingelappen (amygdala) Følelsesmæssig termostat Tæt knyttet til præfrontal cortex, nucleus accumbens, hippocampus og hypothalamus Involveret i afsky og rædsel Involveret i emotional enhanced memory Tindingelappen (hippocampus) Indlæring og hukommelse Bemærk relation til amygdala Samt fiberbundtet fornix som knytter den til thalamus, septum, basale forhjerne og hypothalamus 30

31 Insula (den hemmelige hjernelap) Ligger i bunden af sulcus lateralis Tæt knyttet til præfrontal cortex, parietallap og tindingelap Knytet til smagssans og bevidste autonome reaktion Sprog aktiverer hele hjernen 31

32 Også højre side 32

Cortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Cortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Cortex Cerebri Hjernebarken Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hirakiske

Læs mere

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

Nervesystemets overordnede struktur og funktion Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &

Læs mere

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt. Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Det autonome nervesystem & hypothalamus Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis

Læs mere

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Hjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab.

Hjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. - 1 - Hjernen. Indhold Indledning side 3 Hjernens udvikling side 4 Hjernens opbygning, hjernens indredele side 6 hjernens ydreside side

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

Hjernen og nervesystemet

Hjernen og nervesystemet Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex

Læs mere

Program, torsdag d. 18.9.14

Program, torsdag d. 18.9.14 Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. 19. september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Hjernen og neurotransmittere

Hjernen og neurotransmittere Hjernen og neurotransmittere Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem sympatiske, empatiske, neurotiske, neurologiske

Læs mere

Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1

Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1 Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1 Introduktion til uddannelsen Formål Indsigt i komplekse problemstillinger i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne - ud fra

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Hjernen - introduktionskursus

Hjernen - introduktionskursus Peter Dyhr 20. September 2017 Hjernen - introduktionskursus Peter Dyhr 20. september 2017 1 Hjernen Generel introduktion 20. september 2017 Psykologisk Ressource Center 2 1 Hjernens centre PANDELAP DET

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Hjerne, Liv & Læring

Hjerne, Liv & Læring Hjerne, Liv & Læring Hjernen før, nu og i fremtiden Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD. alm. pæd.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1, dag 1

Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1, dag 1 Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1, dag 1 Indhold på modul 1, dag 1 Dag 1: Introduktion til uddannelsen At være kursist Hvad er integrativ neuropædagogik Hvad er neuropsykologi Målgruppe

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Krops-Center (Nuet) Primært styret af hjernestammen / Cerrebellum (Lillehjernen Reptilhjernen) / Handlingsorienteret / Instinktiv Intelligens

Krops-Center (Nuet) Primært styret af hjernestammen / Cerrebellum (Lillehjernen Reptilhjernen) / Handlingsorienteret / Instinktiv Intelligens Body Business Hoved-Center (Fremtid) Primært styret af hjernebarken - Pandelapperne Cortex (Storhjernen) / Kognitive og Intellektuel intelligens Har stor logisk sans / Sætter sig i en objektiv position

Læs mere

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden

Læs mere

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 4 Begrebsafklaring... 5 Teori:... 6 Neuropædagogik:... 7 Hjernens mikroniveau:... 8 Neurotransmitterstoffer:... 9 Plasticitet:... 10

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Emil Barrit Rasmussen Bachelor 174766

Emil Barrit Rasmussen Bachelor 174766 Neuropædagogik Skriftlig Bachelor Emil Barrit Rasmussen 174766 Lisbeth Ahrensback Hansen VIA University College Horsens 15-06-2015 Antal anslag: 83.990 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

Hjernen på overarbejde!

Hjernen på overarbejde! Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet

Læs mere

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV Kropsterapeut og fagkoordinator Master i pædagogisk udvikling Det skal vi tale om Kropsterapi Destruktiv adfærd/positiv reformulering Kroppens reaktionsmønster Fælles

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse.

ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. ADHD forveksles ofte med den noget mere kendte diagnose DAMP (Deficits in Attention, Motor control

Læs mere

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

Hjernen i. i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og

Hjernen i. i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og 02 Hjernen i ledelsesarbejdet Af Nicolaj suhr Hvorfor denne artikel om hjernen i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end

Læs mere

DET GODE LIV AT LÆRE PROGRAM PAUSER OG REFLEKSION. Læring hvad er det? Læring sker i hjernen lidt om hjernen, dens anatomi og den måde den arbejder på

DET GODE LIV AT LÆRE PROGRAM PAUSER OG REFLEKSION. Læring hvad er det? Læring sker i hjernen lidt om hjernen, dens anatomi og den måde den arbejder på DET GODE LIV AT LÆRE Læring hvad er det? Hvordan lærer vi, og hvorfor lærer vi? Hvordan lærer vi bedst muligt? PROGRAM Læring hvad er det? Læring sker i hjernen lidt om hjernen, dens anatomi og den måde

Læs mere

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Henning Kirk Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer 2008

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Velkommen Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Disposition Hvad er GBU Fra idé til virkelighed Opbygningen Erfaringer Hvad er GBU? Specialområde Autisme Gødvad

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Finn Rasmussen november 2009

Finn Rasmussen november 2009 Finn Rasmussen november 2009 Indhold Psyken Indledning 1 Neuronet søger stimulans 3 Dannelsen af psykiske strukturer i fosterstadiet 5 Opmærksomhed hos det nyfødte barn 7 Genkendelse af objekter 11 Selvfornemmelsen

Læs mere

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv Viden, forståelse og værktøjer til livet med ADHD i en salutogen forståelsesramme Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut,

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Integrativ neuropædagogik - en grundbog

Integrativ neuropædagogik - en grundbog INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369

Læs mere

Apopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen

Apopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen Apopleksi Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen apraksi, apopleksi, apleksi, amnesi Hvor mange % udgør blodprop i hjernen ved Apopleksi ca 65%, ca 75%, ca 85%, ca 95% Et af nedenstående

Læs mere

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard Arousal Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon 2019 Kirsten Bundgaard Den normale hjerne Hjernen er nervesystemets hovedcomputer. Under normale hjerneforhold styres og bearbejdes: indkomne

Læs mere

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland Traumer i et mentliseringslys Første Danske Mentaliserings seminar 12. januar 2018 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Håndbog for pårørende

Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende - til personer med hjerneskade ved Louise Brückner Wiwe, cand. psych., specialist og supervisor i neuropsykologi Indhold Publikationen er udarbejdet af Louise

Læs mere

Flygtninge med handicaps og deres familier

Flygtninge med handicaps og deres familier Flygtninge med handicaps og deres familier V. Marianne Badstue, Børn & Familiechef & Psykolog Gita Saadatjou Aarhus den 6. juni 2018 Neurosekventiel tilgang i Integrationsnet fokus på traumer Hjernens

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

Hallo - er der hul igennem?

Hallo - er der hul igennem? Vejleder: Thomas Visby Hallo - er der hul igennem? Af Sigrid Andersen og Linn Klostergaard 1 Indhold Indledning Selve hjernen Hjernens læringsproces og hukommelse Fremtidens hjerne Vores læringundersøgelse

Læs mere