De knap så sjældne jordarter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De knap så sjældne jordarter"

Transkript

1 8 KEMI De knap så sjældne jordarter Gruppen af grundstoffer i det periodiske system, der kaldes de sjældne jordarter, er uundværlige i det moderne samfund. På trods af, at de bruges i et hav af teknologiske produkter, er der stadig meget kemikerne ikke ved om disse fascinerende grundstoffer, der slet ikke er så sjældne som navnet antyder. Forfatter Thomas Just Sørensen er lektor ved Nano-Science Center & Kemisk Institut Københavns Universitet Det periodiske system er en af de mest fantastiske opdagelser fra det 18. århundrede. Det beskriver ikke kun den tilstand, man finder de rene grundstoffer i, men også den måde de kan udnyttes i materialer og omdannes til nyttige stoffer og legeringer. Det periodiske system går endnu videre og beskriver opbygningen af de enkelte grundstoffer, og hvordan elektronerne i de enkelte atomer opfører sig. Ud fra det periodiske system kan man forudsige, hvilke grundstoffer der kan eksistere, og derfor kender vi i dag til 118 grundstoffer. Generelt har vi styr på de kemiske egenskaber af de grundstoffer, der findes naturligt på vores planet. Der er dog en undtagelse: Den gruppe af grundstoffer, der oftest vises i to rækker under det periodiske system, og som kaldes de sjældne jordarter. Selvom de på mange måder danner grundlaget for vores moderne samfund, er der stadig mange aspekter af disse grundstoffers kemi, som vi ikke forstår. De sjældne jordarter ukendt land De sjældne jordarter deles op i to grupper. Den ene gruppe (der står øverst) kaldes lanthaniderne efter rækkens første grundstof lanthan, mens den anden gruppe kaldes actiniderne efter actinium. Af actiniderne findes kun to naturligt: uran og thorium, og de er radioaktive. Normalt forbinder vi disse grundstoffer med atomkraft og bomber. Dog laves Det periodiske system over grundstofferne Ikke-metaller Alkalimetaller Jordalkalimetaller Overgangsmetaller Post-overgangsmetaller Halvmetaller Halogener Ædelgasser Grundstofferne vist i selve det periodiske system kender vi rigtig godt. De sjældne jordarter, lanthaniderne og actiniderne, er sædvanligvis placeret for sig selv nederst i det periodiske system, og disse grundstoffer forstår vi ikke til fulde. Især når det gælder kemien af disse grundstoffer i opløsning, er der mange uafklarede spørgsmål. Lanthanider Actinider

2 KEMI 9 næsten alt den billige plastik vi kender fra flasker, poser og husholdningsfi lm i en proces, hvor uran bruges til at mindske energiforbruget og øge kvaliteten af plasten. Af lanthaniderne fi ndes 14 af de 15 grundstoffer naturligt, og uden disse ville vores moderne samfund se noget anderledes ud. Moderne telekommunikation og alt datakommunikation baserer sig på teknologi, hvor lanthaniderne spiller en afgørende rolle. Moderne lyskilder, LED er og lysstofrør, bruger lanthanider som kilde til det udsendte lys. Magneter i højtalere og harddiske er lavet fra lanthanider, og elektronik generelt bruger komponenter, hvor lanthaniderne er en nøglebestanddel. Og de kan ikke udskiftes med andre grundstoffer. Heldigvis er de sjældne jordarter slet ikke sjældne. Faktisk er hver enkel af lanthaniderne omtrent lige så almindelige som grundstoffet tin, som bruges i bronze. Men til forskel fra tin, der kan udvindes med en fl inteøkse og et bål, er det svært at isolere lanthaniderne. Det er derfor bekosteligt at udvinde de enkelte lanthanider uden at have de rette mineraler. Desuden er der stor miljøbelastning forbundet med de processer, man bruger til at udvinde og isolere lanthaniderne. Derfor produceres størstedelen af disse for øjeblikket i Kina. Politisk er denne afhængighed af Kina med hensyn til sjældne jordarter et problem, og derfor er der ved at blive åbnet/genåbnet store miner i resten af verden bl.a. Mountain Pass Rare Earth minen i USA. For at forbedre udvindingen og oprensningen af lanthaniderne er det vigtigt at blive klogere på deres grundlæggende kemi i opløsning, da denne i stor udstrækning er ukendt. Der er så mange ting, vi ikke ved om lanthaniderne, at det for en naturvidenskabsmand svarer til at være opdagelsesrejsesende på et nyt og uudforsket kontinent. Det er i sig selv motivation nok til et livslangt studium. Giftige og gavnlige I mit arbejde undersøger jeg de kemiske egenskaber af de systemer med lanthanider, der bruges på hospitalerne i forbindelse med diagnostik af sygdomme. De magnetiske egenskaber af lanthaniderne gør, at de kan bruges som kontraststoffer i forbindelse med MR-skanning. Kontraststofferne er med til at gøre de fysiske manifestationer af fx hjertesygdomme og hjerneskader mere tydelige på MRbillederne. Ytterby-minen i Sverige leverede den malm, hvorfra de første sjældne jordarter blev udvundet. Ytterby har lagt navn til flere af de sjældne jordarter: Ytterbium, Terbium, Erbium og Yttrium. Foto: Svens Welt via Wikimedia Commons

3 10 KEMI Lanthanider og MR-skanning Billeddannelse ved hjælp en MR-skanner baserer sig på kernemagnetiske egenskaber af de enkelte grundstoffer. Vores krop er fyldt med vand, derfor er det meget effektivt at lave kernemagnetiske billeder ved at måle på signaler fra brintatomerne i vand. MR fungerer ved at placere det emne, der skal tages et billede af, i et magnetfelt. Derved indstilles alle kernemagneterne (de enkelte atomers spin og magnetiske moment) i emnet, således at de peger mod nordpolen i magnetfeltet. Dernæst sendes en radiobølge ind i emnet, hvorved alle magneterne vendes så de peger mod syd, og MR-billedet skabes derefter ved at følge, hvor længe det tager for de enkelte kernemagneter igen at pege mod nord. Foto: via Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0 Billeder dannet med kernemagnetisk resonans i en MR-skanner. I billedet til venstre er der ikke tilført et kontraststof, hvor der i billedet til højre er tilført et kontraststof, der er lavet ud fra den sjældne jordart gadolinium. Billedet viser en patient, der har slået hul på den beskyttende barriere, der omgiver hjernen, hullets placering ses tydeligt ved tilførsel af kontraststof. Når man bruger lanthanider som kontraststof virker de ikke ved selv at udsende et magnetisk signal, men derimod ved at ændre det signal, der udsendes fra brintatomerne i deres omgivelser. Lanthaniderne kan gøre to ting ved kernemagneterne i deres omgivelser: De kan enten få dem til at stå mod nord igen meget hurtigt, eller de kan ændre den type af radiobølger, der skal bruges for at vende dem. Begge giver en kraftigt øget kontrast i et MR-billede. Det er dog meget vigtigt, at lanthaniderne, der sprøjtes ind i kroppen, er pakket rigtigt ind, da de frie metaller er meget giftige for vores krop. Denne indpakning er fleksibel bl.a. kan der tilføres håndtag, der kan bruges til at styre stoffet mod en bestemt sygdom, og der kan indbygges funktioner, hvormed bestemte egenskaber kan rapporteres direkte i MR-billedet. Et mål for forskningen er at kunne styre kontraststofferne direkte mod en bestemt sygdom fx kræft, så man derved kan finde og fjerne kræftknuder yderst effektivt, da de vil lyse op som et fyrtårn i et MR-billede. Det vil dog kræve store fremskridt i både detektionen af kræftceller og i lanthanidkemien at nå dertil. Men lykkedes det, vil det være muligt at screene for kræft ved en simpel blodprøve. Udover de magnetiske egenskaber har lanthaniderne også unikke optiske egenskaber. Det betyder, at de vekselvirker med den del af det elektromagnetiske spektrum, som vores øjne kan registrere. Faktisk vekselvirker lanthanidatomerne også med den del af spektrummet, vi kalder det nær-infrarøde område og som vi opfatter som varme. Teknologisk er det lanthaniderne, der gør fiberoptisk kommunikation muligt, idet deres vekselvirkning med lys bliver brugt til at omforme og forstærke lysbårne signaler. Selvom der forskes intenst i at gøre vores kommunikationsnetværk uafhængigt af lanthaniderne, så findes der p.t. ikke andre realiserede løsninger. Al effektiv datatransport sker ved hjælp af vekselvirkningen mellem lanthanidatomer og lys. Den selvsamme vekselvirkning kan også bruges til at lave lasere, hvor lanthanidbaserede lasersystemer er yderst effektive og kan generere laserlys med meget høj intensitet. Lanthanidernes lys For mig er det mest fascinerende ved lanthaniderne deres evne til selv at udsende lys, når de er blevet lyst på man siger i dagligsproget, at de er selvlysende. Den tekniske term for denne egenskab er luminiscens. Det lys, lanthanidatomerne udsender, indeholder informationer om omgivelserne af det enkelte atom. Det i sig selv er enormt spændende, da det gør det muligt at studere de enkelte atomer, og hvordan de vekselvirker med deres omgivelser. Jeg kan således lyse på en opløsning, der indeholder lanthanidatomer, og det lys, der kommer fra opløsningen, kan fortælle mig om, hvad der sker med de enkelte lanthanidatomer i opløsningen. Men det stopper ikke der, for lyset indeholder også information om, hvad der sker i opløsningen og med selve opløsningsmidlet. Ved at studere lanthaniderne kan jeg altså blive klogere på mange forskellige kemiske fænomener. For at kunne afkode informationerne i lyset skal vi forstå, hvordan det enkelte lanthanid opfører sig i opløsning, og hvordan de enkelte ændringer i omgivelserne påvirker det udsendte lys. Det kræ-

4 KEMI 11 Luminiscens Luminiscens beskriver lysudsendelse fra en molekylær struktur og relaterer til vekselvirkningen mellem lys og molekyler. Processen beskrives i et såkaldt Jablonski-diagram som vist i figuren. Molekylerne anslås fra deres grundtilstand, enten ved lysabsorption eller en kemisk reaktion, herved dannes en eksiteret tilstand. Den eksiterede tilstand dannes ved, at molekylet tilføres energi. Energien opbevares i molekylet ved, at en elektron ændrer bane og derved flyttes fra en lavenergimolekyleorbital til en højenergimolekyleorbital (orbital = bane). Det anslåede molekyle findes kun kortvarigt, hvorefter energien frigives igen. Typisk vil energien omdannes til varme, men for specielle molekyler kan energien sendes ud som lys i en proces, der generelt kaldes for luminiscens. Man skelner mellem fluorescens og fosforescens, hvor forskellen beror på naturen af den exciterede tilstand (vist på figuren som singlet tilstand og triplet tilstand, hvor forskellen har med elektronernes spin at gøre ). I lanthanidatomer er ændringerne i elektronerne mellem grundtilstanden og den exciterede tilstand endnu mere kompliceret, så derfor snakker man blot Energi i molekylet Exciteret singlet tilstand Spin flip Varmeudvikling Fluorescens Lysabsorption Singlet grundtilstand om luminiscens. Luminiscens måles i et spektrometer og vises i et spektrum med lysmængde eller lysintensitet som en funktion af bølgelængden, Triplet tilstand Varmeudvikling Fosforescens ver et nærgående studie af lanthanidernes fotofysik i opløsning. Vi forstår, hvordan de enkelte lanthanidatomer opfører sig, når de sidder låst i en stor krystal eller en anden låst struktur. Så der er et solidt fundament at arbejde videre på, når jeg prøver at forstå, hvad lanthaniderne fortæller mig i et dynamisk system, hvor alt er i bevægelse. Det er svært, hvilket gør det interessant. Det er brugbart og derfor værd at gøre. En funktionel regnbuestregkode Med det blotte øje ser vi de enkelte lanthanider lyse med en bestemt farve fx grøn for terbium og rød for europium. Et spektrometer ser derimod lyset som en serie af smalle bånd, der er forskellige for alle lanthaniderne. Det kan bruges som en regulær sort/ hvid stregkode, hvor tilstedeværelsen eller fraværet af et enkelt bånd kan fortælle, hvorvidt et bestemt stof er i en prøve. Det kunne være en test for kokain, sprængstoffer eller giftige tilsætningsstoffer i mad. Der fi ndes mange slags tests, der udnytter lanthaniderne på denne måde. I mit arbejde har jeg opdaget to nye måder at anvende lanthanidernes stregkode på. Jeg har opdaget, at stregkoden kan bære information om begivenheder, der sker fjernt fra, hvor lanthanidet befinder sig. Fjernt skal her forstås sådan, at der ikke skal være berøring mellem begivenheden og lanthanidatomet. At kunne bestemme ændringer på afstand er interessant, da det gør der muligt at Dysprosium Terbium Samarium Europium Ytterbium Bølgelængde (nanometer) Lys udsendt fra fem af de tretten fluorescerende lanthanider vist som lysmængde mod bølgelændge (se faktaboks). De smalle bånd er spedt ud over det synlige spektrum, og man kan vælge at se dem som en stregkode. En stregkode, der kan bruges til at identificere, om de enkelte lanthanider er til stede i en prøve eller til at bære kompliceret kemisk information.

5 12 Fluorescerende materialer udsender lys efter selv at have været udsat for lys. Her udsættes fem opløsninger af fluorescerende farvestoffer for blåt lys, hvorefter de udsender lys i forskellige farver. Farven er bestemt af de fotofysiske egenskaber af farvestoffet, der igen er bestemt af farvestoffets kemiske opbygning. Foto: Thomas Just Sørensen Videre læsning Om regnebuestregkode: Sørensen, T. J. et al: Preparation and study of an f,f,f',f'' covalently linked tetranuclear heterotrimetallic complex - a europium, terbium, dysprosium triad. Chem Commun (Camb) 2013, 49 (8), Tropiano, M. et al: Using remote substituents to control solution structure and anion binding in lanthanide complexes. Chem Eur J 2013, 19 (49), Om lanthanidkemi: Bünzli, J.-C. G., REVIEW: Lanthanide coordination chemistry: From old concepts to coordination polymers. Journal of Coordination Chemistry 2014, Om lanthaniders fotofysik: Hänninen, P.; Härmä, H., Lanthanide Luminescence. Springer: Heidelberg, 2011; Vol. 7. undersøge fænomener uden at skulle forstyrre mere end højest nødvendigt. Jeg har endvidere udviklet en metode, der udnytter, at de enkelte bånd i stregkoden indeholder informationer, der fortæller mere end, hvorvidt det enkelte lanthanid er til stede eller ej. En kombination af flere lanthanider udsender lys i en veritabel regnbuestregkode, men det enkelte lanthanid kan udsende sin helt egen stregkode. Tag europium som eksempel: Her ser vi det lys, der udsendes, som rødt, men lyset indeholder meget mere information end som så. I virkeligheden udsender europium lys i syv linjer, hvor hver linje bærer information om dels, hvor meget lys, der udsendes i denne linje, og dels i form af sin helt egen ministregkode. Hvis vi kan nå et punkt, hvor vi forstår, hvorfor lysmængden mellem de enkelte linjer ændres, og hvad ministregkoderne kan fortælle os, så kan lanthanidernes lys for alvor bruges som kilde til information om kemiske og biologiske processer. Det kan være processer, der foregår i vores krop, i en pakke hakket oksekød eller i et reagensglas. Dermed kan lanthanider afsløre tilstanden af et produkt, de kan informere os om detaljerne i en sygdoms inflydelse på en enkelt celle eller i en enkelt biologisk proces, eller de kan fortælle os om, hvorvidt et bestemt kemisk stof er til stede i en prøve. Lanthaniderne i laboratoriet I laboratoriet på Kemisk Institut, Københavns Universitet arbejder vi med at lave, forædle og forstå lanthanidforbindelser. Lanthaniderne kan købes som simple salte køkkensalt, hvor natriumionen er udskiftet med en sjælden jordart. De hvide pulvere reageres med organiske molekyler, der er designet til at indkapsle lanthanidatomerne, så de nu kan betagtes som en del af en stabil kemisk forbindelse. Vores arbejde består i at lave de organiske molekyler samt at undersøge de stabile kemiske forbindelser, de danner med lanthaniderne. Vi forsker i, hvilke funktioner vi kan bygge ind i de organiske molekyler, også kaldet ligander, og hvilken betydning udformningen af liganderne har på egenskaberne af de enkelte grundstoffer, når de er bundet sammen i et kompleks. I et andet forskningsprojekt arbejder vi på at kunne lave kemi på de færdige lanthanidkomplekser og således bygge større, multifunktionelle molekyler. Ved at indkapsle de enkelte lanthanider i et stabilt kompleks kan vi undersøge egenskaberne af de enkelte grundstoffer i opløsning, og dermed opdage nye anvendelsesmuligheder af de sjældne jordarter. Samtidig har vi kontrol over, hvad der er i vores kolber; vi ved, hvad der omgiver de enkelte lanthanidatomer og har derfor muligheden for at blive klogere på disse fantastiske grundstoffers kemi.

Aktuel NATURVIDENSKAB

Aktuel NATURVIDENSKAB Aktuel NATURVIDENSKAB 6 DECEMBER I 2014 FORSKNING ERKENDELSE TEKNOLOGI Pris kr. 50,00 Kemikaliernes stamtræ De knap så sjældne jordarter Energiopbevaring nøglen til en fossilfri fremtid Grænseværdier for

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Atomare elektroners kvantetilstande

Atomare elektroners kvantetilstande Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013

Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 I alle vindmøller, computere, telefoner, scannere, elbiler og andet teknologisk udstyr findes sjældne jordarters metaller (REE). Navnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed Kognitive funktioner Hjernecellen Styringsfunktioner Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed Perceptuel opfattelse Genkendelse af form-sammenhæng

Læs mere

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Projektforslagene er udarbejdet i samarbejde med Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Byg dit eget spektrometer Side 4 Hør matematikken Side 5 Den moderne vindmølle

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

- en verden af detaljer

- en verden af detaljer 18 NOBELPRISEN Nanoskopi - en verden af detaljer Nobelprisen i kemi uddeles i år til tre forskere, der står bag udviklingen af såkaldte super-opløsningsmikroskoper eller nanoskoper. Disse mikroskoper bryder

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner Fagområde: Eksperimentel optik Ud over de specifikke projekter i listen over bachelorprojekter har Ionfældegruppen løbende gang i nye aktiviteter

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. 9/10 klasse Fag:Fysik/kemi Hold:7 Lærer:BP Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering Uge 33-38 at eleverne får kendskab og overblik over naturfænomener,

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi) Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Forløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.

Forløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave. Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Lucas Sandby, modtager af Lene Hau-prisen 2015 Rosborg Gymnasium & HF. Rapport om besøg i Boston 2016

Lucas Sandby, modtager af Lene Hau-prisen 2015 Rosborg Gymnasium & HF. Rapport om besøg i Boston 2016 Dagbog Ankomsten til det europæisk-lignende Boston var varm, venlig og lærerig. De første dage blev brugt på at komme byen rundt, snakke med krigsveteraner og nyde de gode vejr på små cafeer. Dagene blev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning 31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års efterår Termin: December 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere