Elnettet. Analyse af elnettets funktionalitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elnettet. Analyse af elnettets funktionalitet"

Transkript

1 Elnettet Analyse af elnettets funktionalitet

2 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Indledning 1 3. Det nuværende elsystem frem mod Forsyningssikkerhed i elsystemet 2 5. Energisystemet frem mod 235 og Analyse af udvikling i elforsyningssikkerheden fra Påvirkning af og betaling for forsyningssikkerheden Bilagsliste. 54 2

3 Elnettet 3

4 4 1. Sammenfatning

5 Elnettet Energiaftalen fra 22. marts 212 igangsatte en række analyser af energisystemet, herunder en analyse om elnettets funktionalitet når vindandelen stiger med hovedvægt på perioden efter 22. En anden analyse defineret i energiaftalen vedrører udlandsforbindelser muligheder og effekter. De to analyser må ses under ét, idet udlandsforbindelserne udgør et vigtigt element i elnettets funktionalitet. Denne rapport med tilhørende bilag udgør en samlet afrapportering af begge elanalyser. Elnettets funktionalitet bør forstås bredt. Nettet binder produktion og forbrug sammen, ligesom nettet skal sikre, at ny og eksisterende produktionskapacitet skal kunne udnyttes, uanset hvilken teknologi der er tale om. Nettet skal sikre forsyningen af forbrugerne med høj sikkerhed og give mulighed for, at fleksibelt forbrug kan bidrage til balanceringen af elsystemet. Endelig skal nettet via udlandsforbindelser sikre, at Danmark kan drage nytte af et velfungerende internationalt elmarked, både hvad angår fordelene ved samhandel over grænserne og gensidig støtte i driften af landenes elsystemer. I analysen er der med elnettets funktionalitet fokuseret på evnen til at levere el, når der er efterspørgsel eller med andre ord at sikre forsyningen. Værkernes driftsøkonomi og generelle rammevilkår ligger ikke inden for opdraget til denne analyse. Forsyningssikkerheden i Danmark er meget høj, og Danmark ligger sammen med Holland og Tyskland i den europæiske top-3. I Sverige og Norge begge lande, som Danmark ofte sammenlignes med er omfanget af afbrydelser 3-5 gange højere. Det skyldes, at nettet i Norge og Sverige er langt svagere, at mindre af nettet er kabellagt samt et hårdere klima. Forsyningssikkerhed udgøres af net og værker i forening Funktionaliteten måles ved at opgøre, hvornår der er afbrydelser. Forsyningsafbrydelser kendes tilbage i tid, idet de måles af netvirksomhederne og indsamles systematisk af deres brancheorganisation Dansk Energi. Det fremgår af opgørelserne om årsagen skyldes planlagte afbrydelser som følge af arbejder i nettet, eller om det skyldes ikke-planlagte afbrydelser som følge af storm eller lignende. Omkring 3/4 af afbrydelserne skyldes distributionsnettet, mens den resterende 1/4 skyldes transmissionsnettet. Kabellægninger i distributionsnettene betyder færre afbrydelser, og da distributionsnettet under 5 kv stort set er blevet kabellagt, har omfanget af afbrydelser været faldende. Tendensen forventes at fortsætte med yderligere kabellægning i distributionsnettene, hvor der primært er en gevinst i 5-6 kv nettene. De seneste 1 år har en gennemsnitsforbruger været afbrudt i 45 min. pr. år, og de seneste 5 år har afbrydelserne varet 25 min. i gennemsnit. Forbedringen over tid kan eksemplificeres ved konkret at sammenligne konsekvenserne af stormen 8. januar 25 med stormen 28. oktober 213. I 25 var der omfattende og lange afbrydelser, mens der i 213 kun var få og kortvarige afbrydelser, selv om DMI klassificerede stormen i 213 som værende værre end i 25. Transmissionsnettet planlægges til at kunne håndtere fremtidens vindudbygninger og tilpasses løbende udviklingen. Systembærende netkomponenter supplerer kraftværker som værn mod driftsfejl, ligesom afbrydelser som følge af transmissionsnettet forventes på nuværende niveau. I driften af elsystemet håndteres en række tekniske parametre for at sikre den øjeblikkelige balance mellem forbrug og produktion. De kaldes samlet for systemydelser og vedrører bl.a. spændingsregulering, spændingsstøtte under fejl og inerti. Sådanne ydelser er primært leveret af centrale kraftværker, men med færre værker til rådighed arbejdes der på at kunne tilvejebringe systemydelser på en anden måde. Energinet.dk vurderer, at det østdan- 5

6 ske elsystem i normalsituationer i 22 vil kunne drives uden centrale kraftværker i drift. Det betyder dog ikke, at termiske værker kan undværes, men afhængigheden af, om de er i drift, reduceres væsentligt. Der er igangsat initiativer til at internationalisere markederne for systemydelser, særligt indkøb af reserver, så de samfundsøkonomisk billigste leverandører kan aktiveres på tværs af landegrænser. Det vil være i naturlig forlængelse af den eksisterende samdrift med udlandet, idet driften i Norden og på kontinentet i årtier er baseret på, at det enkelte land bidrager med en forholdsmæssig andel af det samlede behov for de hurtige reserver. Via udlandsforbindelserne er landene derfor gensidigt afhængige af hinanden for stabil forsyning. Afbrydelser kan ud over nettet principielt også skyldes produktionsanlæg, men historisk har der ikke været effektmangel på produktionssiden. Det danske elsystem har de sidste to årtier været kendetegnet ved rigelig produktionskapacitet. Der vil fremover komme mere vind i elsystemet og dermed være mindre plads til termisk produktion. Samtidig er mange af de termiske værker ved at nå den tekniske levetid, og værkernes økonomi er presset. Derfor vil den termiske kapacitet blive reduceret. De senere år er mere end 2. MW kapacitet på ældre centrale værker taget ud af drift, og udviklingen ventes at fortsætte, også på decentrale kraftvarmeværker, så perioden med den store overkapacitet af termisk produktion er ved at slutte. Det gør det interessant at analysere produktionsanlæggenes betydning for forsyningssikkerheden fremadrettet. Simuleringer på årene 22 og 225 og scenarier for 235 og 25 Selvom det er elnettene og driftshændelser, der historisk har været årsag til afbrydelser i forsyningen, er fokus på denne analyse den termiske kapacitet og udlandsforbindelserne. Udgangspunktet herfor er, at omstillingen af elsystemet med øget produktionskapacitet i form af vind og sol presser den eksisterende fossile produktion ud. Yderligere sikrer elmarkedet, at el flyder frem og tilbage over landegrænserne gennem udlandsforbindelserne. Kabellægning af store dele af det interne net i Danmark er allerede besluttet og derfor ikke medtaget i denne analyse. Drift af et elsystem med over 5 pct. vind eller for den sags skyld de 3 pct. som er omfanget i dag er væsentligt forskellig fra drift af et elsystem med en mindre andel fra vind. Til at belyse produktionskapacitetens betydning for forsyningssikkerheden fremadrettet er der anvendt en metode, der tager hensyn til en stor andel vind. Det er dog ikke kun vind, der kan mangle på en kold klar vinterdag, idet termiske produktionsanlæg heller ikke har en rådighed på 1 pct. De havarerer jævnligt og tages ud til revision. Det er derfor den sandsynlige rådighed, der afgør forsyningssikkerheden. Forsyningssikkerheden analyseres på en sandsynlighedsbaseret model, der omfatter alle produktionsanlæg og udlandsforbindelser. Baseret på forbrugsprofiler foretages en Monte Carlo-simulering time for time, hvor der ud fra sandsynligheder kastes terninger om, hvorvidt indenlandsk produktion og import fra udlandet er til rådighed. Der er også indlagt en sandsynlighed for, at udlandet ikke er i stand til at levere effekt. I hver time registreres, om den tilgængelige kapacitet kan dække forbruget. Der simuleres på årene 22, 225, 235 og 25. For de to første år er indenlandsk produktionskapacitet fremskrevet, bl.a. baseret på udmeldinger fra ejerne, samt på formodninger om den fortsatte udfasning af central og decentral kapacitet. For 235 og 25 er der taget udgangspunkt i scenarier fælles for alle energianalyserne. Scenarierne er konstrueret, så forsyningssikkerheden er den samme; afbrydelser som følge af effektmangel forventes at indtræffe hvert 1. år, udlandsforbindelser indgår på lige fod med indenlandsk kapacitet, og der er inkluderet de nuværende forbindelser samt udbygninger til Norge, Sverige, Tyskland og Holland. 6

7 Elnettet 7

8 Resultaterne af simuleringerne for risikoen for effektmangel er følgende: Frem til 225 baseret på fremskrivninger Forsyningssikkerheden forventes forbedret i Vestdanmark og forventes opretholdt på sammenligneligt niveau i Østdanmark til 225. Ud over risikoen for effektmangel vil der være afbrud i elnettene, men de forventes at være lavere end de historiske afbrud. Udviklingen i Østdanmark er følsom overfor ændringer i forudsætninger for termisk kapacitet og udlandsforbindelser, herunder betydningen af en forsinket idriftsættelse af den planlagte udlandsforbindelse tilknyttet Kriegers Flak. Dette forventes ikke at få betydning for forsyningssikkerheden, da Energinet.dk i så tilfælde vil indføre alternative tiltag til at sikre kapacitet som en overgangsordning indtil Kriegers Flak idriftsættes. I denne forbindelse overvejes strategiske reserver. Frem til 235 og 25 baseret på scenarier I 235 og 25 afhænger behovet for at øge mængden af termisk kapacitet af det valgte scenarie. I vind- og brintscenariet er der behov for at tilføre meget ekstra kapacitet for at sikre status quo for forsyningssikkerheden, mens der i de to biomassescenarier kun er behov for lidt ekstra termisk kapacitet ud over, hvad der i øvrigt er lagt ind i scenarierne. Ud over risikoen for effektmangel vil der være afbrud i elnettene, men de forventes at være ens for alle scenarier. Tiltag for at sikre forsyningssikkerheden Der er en række forskellige muligheder for at sikre forsyningssikkerheden fremadrettet. Både nettet, værkerne og forbruget vil kunne bidrage. Når nettet forstærkes eller distributionsnettene kabellægges, forbedrer det isoleret set forsyningssikkerheden. Regionale forskelle i risikoen for effektmangel i Danmark vil kunne udlignes med f.eks. en ny forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark. Udlandsforbindelser udover de allerede besluttede kan også bidrage til forsyningssikkerheden både i Danmark og i nabolandet, men handelsgevinster vil være den primære årsag til udbygning til udlandet. Der findes endvidere forskellige metoder til at opretholde den indenlandske elkapacitet på et vist niveau. Sådanne kapacitetsmekanismer inddeles typisk i tre kategorier; strategiske reserver, kapacitetsmarked og kapacitetsbetaling. I mange lande er forskellige modeller under overvejelse eller besluttet. Ingen af modellerne er gratis. Der er fordele og ulemper ved alle tre modeller. Internationale erfaringer med kapacitetsmekanismer viser, at omkostningerne til kapacitetsbetalinger ligger i den høje ende, og kapacitetsbetalinger kan være inefficiente. I forhold til at sikre elkapacitet i elsystemet er dette også erfaringen med det danske grundbeløb, hvor decentrale kraftvarmeværker i har modtaget ca. 1,2 mia. kr./år i kapacitetsbetaling. Omkostningen til et kapacitetsmarked er meget afhængig af udformning, og dominerende aktørers deltagelse giver stor risiko for markedsmagt, hvis ikke buddene kræves omkostningsbestemt. Strategiske reserver er billige, men ikke nødvendigvis en permanent løsning, ikke mindst fordi de vanskeligt spiller sammen med kombineret el- og varmeproduktion. Det skal understreges, at erfaringen med de forskellige kapacitetsmekanismer er begrænset, og at omkostningerne vil variere fra land til land. Eksempelvis er den svenske strategiske reserve indført i et væsentligt anderledes marked end den italienske kapacitetsbetaling. EU-Kommissionen resumerer i sin gennemgang, at strategiske reserver har fungeret godt sammen med energimarkeder, hvor de har været anvendt i Sverige og Finland, at de forårsager et minimum af forvridning og med succes har inkluderet forbrugssiden. 8

9 Elnettet EU-Kommissionen anfører videre, at etablering af kapacitetsmekanismer under visse omstændigheder kan være kontraproduktive og fastholde ineffektiv kapacitet på markedet. På liberaliserede markeder er investeringer ikke garanteret af staten, noterer EU-Kommissionen. Kun, hvor der er en reel trussel mod forsyningssikkerheden som følge af svigtende effekttilstrækkelighed, bør eksisterende anlægs driftsøkonomi blive et samfundsanliggende. Endelig anfører Kommissionen vigtigheden af, at der ikke skal anvendes offentlige midler til at kompensere for reducerede driftsindtægter. Fleksibelt forbrug reducerer kapacitetsbehovet. Det kan aktiveres på forskellige måder, men i Danmark betyder fraværet af en elintensiv industri at volumen er lille. Det vil kunne ændre sig, hvis smart grid konceptet udvikles med succes. Sammenfattende om forsyningssikkerheden Samlet set vurderes forsyningssikkerheden 1 år frem at kunne opretholdes på dagens niveau. Kapacitet på vind og udlandsforbindelser øges som følge af vedtagne initiativer. Den termiske kapacitet forventes reduceret, og perioden med stor overkapacitet på de termiske værker slutter. Analysen viser, at der i årene omkring 225 kan opstå behov for særlige initiativer for at sikre det nuværende niveau af forsyningssikkerhed. Hvis kravene til forsyningssikkerheden slækkes i forhold til i dag, vil behovet for nye initiativer for at sikre forsyningssikkerheden kunne udskydes yderligere. Omvendt vil lavere kapacitet på termiske værker eller planlagte udlandsforbindelser fremskynde behovet for nye initiativer. Betydningen er særligt stor i Østdanmark, hvor forsinkelsen af handelsforbindelsen via Kriegers Flak kan medføre tiltag til at sikre kapacitet fx via strategiske reserver. Forsyningssikkerheden vil være på samme niveau uafhængigt af dette. Forstærkning af nettet opvejer til en vis grad nedgang i effekt. De seneste års forbedringer i distributionsnettene, primært gennem kabellægning, gør, at den samlede forsyningssikkerhed hos elforbrugerne ikke forventes at blive dårligere end de historiske forsyningsafbrydelser, selv om effektsituationen skulle udvikle sig væsentlig mindre gunstigt end forventet. Elforbrugere mærker ikke, om afbrydelserne skyldes manglende effekt eller fejl i distributionsnettet, f.eks. på grund af nedfaldne træer. Yderligere har Danmark i international sammenhæng en meget høj forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden hos elforbrugerne er overordnet robust. Der er forskellige muligheder for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Det kan f.eks. være udlandsforbindelser, betalte reserver (strategiske reserver), indførelse af et effektmarked eller øget stimulering af fleksibelt forbrug. De samfundsøkonomisk laveste omkostninger fås formentlig ved en kombination af flere virkemidler. Internationale erfaringer med kapacitetsmekanismer viser, at omkostningerne til kapacitetsbetalinger ligger i den høje ende, og dominerende aktører gør et kapacitetsmarked vanskeligt. Strategiske reserver er billige, men ikke nødvendigvis en permanent løsning. Nedgangen i termisk kapacitet følges tæt nu og også fremover. F.eks. vurderer Energinet.dk, hver gang et centralt kraftværk ønskes taget ud af drift, hvordan det påvirker forsyningssikkerheden. Der er mulighed for at betale for forlænget drift, så der er tid til at indføre kompenserende foranstaltninger. Det kan være, at der ikke er behov for at gøre noget, mens opretholdelsen af det nuværende niveau af forsyningssikkerhed i andre situationer kan klares ved mindre ændringer i nettet. Lovgivningen giver desuden mulighed for udbud af ny kapacitet af hensyn til forsyningssikkerheden. Etablering af ny spidslastkapacitet kan ske på relativt få år. 9

10 1 2. Indledning

11 Elnettet Den 22. marts 212 indgik Folketingets partier bortset fra Liberal Alliance en energipolitiske aftale om udviklingen af energisektoren i perioden frem til 22. I aftalen indgår, at der skal udarbejdes detaljerede analyser på en række områder. En af analyserne vedrører mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med stadigt stigende andel af vindkraft med særlig vægt på perioden efter 22. Med den besluttede udbygning af vindkraften på havet og den forventede udbygning på land i energiaftalen vil over 5 pct. af elproduktionen allerede i 22 være baseret på vind. Efter 22 skal anvendelsen af fossile brændsler reduceres yderligere, og da vindkraft er et af de oplagte virkemidler, vil vindkraftandelen stige yderligere efter 22. Så stor en vindkraftandel stiller særlige krav til, hvordan den øvrige del af elsystemet tilrettelægges. En anden af analyserne i energiaftalen er en analyse af muligheder og effekter af udvekslingsforbindelser, herunder kobling til udbygninger i nabolandene. Analysen er i energiaftalen planlagt færdiggjort ultimo 214, men da udveksling med udlandet er et væsentligt virkemiddel til indpasning af vindkraften i Danmark, håndteres udveksling med udlandet i sammenhæng med den øvrige del af elnettets funktionalitet. Nærværende analyse omfatter derfor både elnettes funktionalitet og muligheder og effekter af udlandsforbindelser. Denne rapport med tilhørende bilag udgør således en samlet afrapportering af begge elanalyser. Analysearbejdet og resultatet hænger tæt sammen med flere af de øvrige analyser, særligt med fjernvarmeanalysen og analysen om den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen, hvori indgår vurdering af tilstanden for de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. I forhold til analysen af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning kigges bl.a. på kraftvarme i forhold til ren varmeproduktion. Fjernvarmeanalysen vurderer anvendelse af andre teknologier til fjernvarmeproduktion som solfangere og varmepumper. Når andre teknologier i et vist omfang erstatter kraftvarmeanlæggene, påvirker det den samlede forsyningssikkerhed i elsystemet. Elnettets funktionalitet bør forstås bredt. Nettet binder produktion og forbrug sammen. Nettet skal sikre, at ny og eksisterende produktionskapacitet skal kunne udnyttes uanset hvilken teknologi der er tale om. Nettet skal sikre forsyningen af forbrugerne og give mulighed for, at fleksibelt forbrug kan bidrage til balanceringen af elsystemet. Og endelig skal nettet via udlandsforbindelser sikre, at Danmark kan drage nytte af et velfungerende internationalt elmarked, både hvad angår fordelene ved samhandel over grænserne og gensidig støtte i driften af landenes elsystemer. I forhold til elforsyningssikkerhed opereres normalt med to begreber. Det første vedrører pludselige forstyrrelser i driften af systemet såsom elektriske kortslutninger eller uventede udfald kraftværker, mens det andet vedrører tilstrækkelig og tilgængelig produktionskapacitet (kraftværker) og infrastruktur (net). Det er sidstnævnte, der er genstand for nærværende analyse. Med en vindkraftandel på mere end 5 pct. og færre centrale kraftværker til at sikre systemets stabilitet, vil både transmissionsnettets og udlandsforbindelsernes funktion blive vigtigere. Den tekniskøkonomiske levetid for adskillige centrale produktionsenheder er ved at være nået og flere af de centrale kraftværker bliver i disse år taget ud af drift. Med færre centrale kraftværker i drift skal der findes andre muligheder for at opretholde forsyningssikkerhed i elsystemet, og herunder stabilitet. Også de økonomiske rammevilkår for de decentrale kraftvarmeværker ændrer sig, f.eks. vil det årlige grundbeløb bortfalde i 218. Med mere vind vil der være behov for større transport af produktion væk fra området, når der er stærk vind og lavt forbrug, mens der omvendt vil være 11

12 behov for transport til området, når der er højt forbrug og stille vejr. Det er en langsom udvikling, der i Danmark allerede har været i gang i en del år. Med hensyn til udbygning af eltransmissionsnettet tiltrådte alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten i 28 nye retningslinjer for udbygning og kabellægning af elnettet. Herunder forstærkning af 4 kv-nettet og kabellægning og restrukturering af 132 og 15 kv-nettet. Efterhånden som disse initiativer gennemføres, vil eltransmissionsnettet kunne håndtere de forventede stigende mængder vindkraft. Nærværende analyse har derfor været bredere og haft mere fokus på det samlede elsystem, og særligt hvorvidt den høje forsyningssikkerhed kan opretholdes med de ændringer, der sker i elproduktionen fremadrettet. Der er bred politisk enighed om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 25. Det samme gælder udviklingen af energisystemet frem til 22, hvor rammerne er fastlagt med energiaftalen fra 212. Analysen tager udgangspunkt i udviklingen i den mellemliggende periode med fokus på årene 22, 225 og 235 og beskriver og vurderer effektsituationen i hhv. Vest- og Østdanmark, effekten af udbygningen med udlandsforbindelser til de omkringlig- gende lande, betalingsmekanismer til påvirkning og sikring af forsyningssikkerheden samt effekten af hhv. kraftværker og elnettet (transmissions- og distributionsnet og udlandsforbindelser). Værkernes driftsøkonomi og generelle rammevilkår ligger ikke inden for opdraget til denne analyse. Således vurderes ikke de store variationer i produktion på vandkraftanlæg som skyldes varierende nedbør og påvirkningen på elprisen og dermed de danske termiske kraftværkers økonomi. Bortfald af de decentrale kraftværkers grundbeløb i 218 er forudsat i fremskrivningen af elkapaciteten, mens øvrige konsekvenser ved bortfaldet ikke vurderes. Analyserne er udarbejdet under den forudsætning, at forsyningssikkerheden i elsystemet fastholdes på samme niveau som i dag. Hvis der stilles andre krav til forsyningssikkerheden end i dag, vil det give et andet resultat. Analysearbejdet er udført af Energistyrelsen og Energinet.dk. Retningslinjerne for gruppens arbejde er beskrevet i notat af 15.februar 213, som også blev oversendt til ordførerne bag 212-energiaftalen. Notatet er vedlagt som bilag 1 12

13 Elnettet Foto: Palle Peter Skov. Energinet.dk 13

14 14 3. Det nuværende elsystem frem mod 22

15 Elnettet Elsystemets historie Oliekrisen i 197erne blev en brat opvågning for Danmark og igangsatte en udvikling, der over en kort årrække førte til et dramatisk skifte væk fra importeret olie fra den arabiske halvø som brændsel til elproduktion over til kul, som kunne skaffes fra hele verden. Fra 1973, startåret for den første oliekrise, til 1979, startåret for den anden oliekrise, øgedes andelen af kul som brændsel i elproduktionen fra 1 pct. til 9 pct. Selvom Danmark skiftede olien ud med kul, forblev produktionsstrukturen dog grundlæggende den samme. Elproduktionen fandt sted på store centrale kraftværker placeret i umiddelbar nærhed af de store byer og med let adgang til kølevand og blev derfra transmitteret til de lokale forbrugssteder. Samtidig var Danmark allerede dengang stærkt forbundet med udlandet med forbindelser til Norge, Sverige og Vesttyskland. Figur 1 på næste side viser opbygningen i Oliekriserne medførte også et skifte i opvarmningen af den danske boligmasse. Fjernvarme overtog den centrale rolle, og varmen skulle produceres i samproduktion med elproduktion for at øge udnyttelsesgraden af brændslerne. Da fjernvarme på grund af varmetabet i rørene skal udnyttes tæt på produktionsstedet, blev der etableret decentrale kraftvarmeanlæg over det meste af landet. Efter omstilling af store dele af varmeforsyningen til fjernvarme forsvandt det meste af den direkte elopvarmning. Samtidig begyndte opstillingen af vindmøller. Først primært drevet af ideologiske ildsjæle, men med tiden også af statsstøtte i form af subsidier til såvel investering som produktion. Resultatet blev et dramatisk skifte i strukturen i elsektoren, sådan at den blev langt mere decentral. Figur 1 viser udviklingen fra 1985 til 213. To ting springer i øjnene: Der findes nu decentrale kraftvarmeanlæg over hele landet, ligesom vindmøller er spredt over det meste af landet, og der er udbygget med store havmølleparker. To synkrone elområder Historisk har Vestdanmark været forbundet (drevet synkront) med Kontinentet og Østdanmark med Skandinavien. Begge områder har en frekvens på 5 Hz, men er asynkrone, hvorfor de to danske områder i årtier ikke var forbundet. I 21, blev det vestdanske og østdanske elsystem forbundet gennem den elektriske storebæltsforbindelse. Jævnstrømsforbindelser til nabolandene er løbende udbygget siden 196 erne. Kapaciteten til udlandet er over årene blevet udbygget betragteligt, sådan at Vestdanmark i dag er forbundet med Norge, Sverige og Tyskland og Østdanmark er forbundet med Sverige og Tyskland. 15

16 Figur 1. El-infrastrukturen i hhv og

17 Elnettet Elsystemets funktionalitet Tabel 1 viser den nuværende fordeling af den danske kapacitet på termiske kraftværker og på udlandsforbindelserne. Det fremgår, at udlandsforbindelser udgør en stor del af den samlede kapacitet. Kapacitet (MW) Central i drift Centrale ikke i drift Decentral, fjernvarme Decentral, industri* Decentrale ikke i drift DK total Termisk total 9.5 Udland, import 5.1 Havvind 1.3 Landvind 3.3 Total 19.2 Tabel 1. Kapacitet på termiske værker, udlandsforbindelser, havvind og landvind i 213. *Anlæg etableret som reservekraftanlæg er medregnet under decentral industri. Den samlede vindkraftkapacitet er i dag på niveau med kapaciteten fra de centrale kraftværker og vil blive betragteligt øget i de kommende år. I Energiaftalen fra marts 212 er en række målsætninger for 22 således blevet konkretiseret: Der udbygges med 1 MW havvind og 5 MW kystnære møller. Herudover forventes en stigning i landmølleproduktionen på ca. 1 TWh. Denne vindudbygning forventes at medføre, at over 5 pct. af Danmarks traditionelle elforbrug kommer fra vind i 22. I 212 svarede vindkraftproduktionen til 3 pct. af det samlede forbrug. Elnettets funktionalitet bør forstås bredt, og i denne analyse er der med elnettets funktionalitet fokuseret på evnen til at levere el, når der er efterspørgsel eller med andre ord at sikre forsyningen. For at kunne fungere kræver elsystemet, at det hele tiden balancerer inden for et snævert interval for ligevægten mellem forbrug og produktion. Tidligere, hvor de centrale kraftværker var altdominerende, var denne opgave relativt simpel, da det var et spørgsmål om at skrue op eller ned for produktionen, hvis der skete et havari eller lignende. I dag, hvor produktionen er langt mere fluktuerende, primært pga. vindmøllerne, er opgaven mere kompliceret. Energinet.dk har som systemansvarlig ansvaret for balancen og har derfor en række redskaber til sin rådighed for at opretholde balancen. Det primære redskab er produktionsplanlægningen, som finder sted på baggrund af spotmarkedet. For den enkelte time i det kommende døgn indmelder forbrugssiden (de forbrugsbalanceansvarlige virksomheder) sit ønskede forbrugsmix (antal MW til hvilken pris) og producentsiden (de produktionsbalanceansvarlige) sit ønskede produktionsmix (antal MW til hvilken pris). I spotmarkedet Nord Pool Spot, der drives i fællesskab af de nordiske TSO er, matches produktion og forbrug, og der udregnes en markedspris. Forskellige produktionsteknologier har forskellige omkostninger og produktionsstøtte, f.eks. har vindmøller meget lave variable omkostninger og modtager støtte, hvorfor de melder en meget lav pris ind. Omvendt har f.eks. et oliefyret kraftværk meget høje omkostninger og melder derfor en høj pris ind. Der opstår dermed en trappelignende udbudskurve for hver time i driftsdøgnet. Dér, hvor efterspørgselskurven skærer udbudskurven, fastsættes markedsprisen, hvortil al produktion afregnes. Energinet.dk har som systemansvarlig dermed en forventet driftsplan at arbejde ud fra. Denne plan kendes op til 36 timer før driftstimen. 17

18 2 Elpris 2 Efterspørgsel Markedspris Elpris Markedspris Vindkraft Vandkraft Kernekraft Elproduktion/ elforbug 3 Kulkraftvarme Kulkondens Gaskraftvarme Gaskondens Forsyningsafbrydelse i minutter Figur 2. Princip for fastsættelse af markedsprisen. Vindkraft Vandkraft Kernekraft balanceansvarlige vil have oversteget deres indmeldte forbrug, imens andres produktion vil have Kulkraftvarme Kulkondens Gaskraftvarme oversteget deres indmeldte bud. Alle ubalancer for den enkelte aktør i forhold til produktionsplanen afregnes 3 i balancemarkedet. Dagen før driftsdøgnet Driftstimen Figur 3. Spotmarked, regulerkraftmarked og balancemarked og nærhed til driftstimen. Udover spotmarkedet findes også regulerkraftmarkedet, som kommer i spil, når driftstimen nærmer Dagen sig. Regulerkraft før er bindende tilbud fra de balanceansvarlige Driftstimen om at øge eller sænke sin produktion driftsdøgnet eller sit forbrug, sådan at Spotmarked hvis der sker afvi- Energinet.dk som systemansvarlig kan sikre balancen, gelser fra driftsplanen. Tilbuddene Balancemarked dækker såvel effekt (MW) som pris (DKK/MW). Regulerkraften kommer i spil, fordi de fremskrivninger, der lå til grund for den forventede driftsplan, aldrig er fuldstændig identiske med den virkelige udvikling. Hvis f.eks. det blæser mere i Danmark end forventet, vil der være øget produktion fra de danske vindmøller, så der opstår overskud. Energinet.dk må i det 7 tilfælde aktivere regulerkraftmarkedet for at skaffe nedregulering (enten lavere produktion eller øget forbrug), sådan at forbrug og produktion igen balancerer. 6 Spotmarked Balancemarked For at sikre tilstrækkeligt udbud på regulerkraftmarkedet 7 indkøber Energinet.dk reserver, som 5 Polen Kilden til ubalancerne, der udlignes i regulerkraftmarkedet, 4 opgøres efter driftsdøgnet og afregnes ejeren herefter byder ind på regulerkraftmarkedet. Estland i det såkaldte balancemarked. Forbruget ved nogle 3 Tjekkiet Ellers kan elsystemet risikere at være i en situation, Litauen Ungarn 6 Portugal Slovenien* 2 Irland Frankrig 5 Polen Italien 1 Norge* Sverige** Spanien Finland* Storbritannien 18 Estland Danmark Østrig* 4 Tyskland Holland % 3 Tjekkiet Ungarn ydelse i minutter

19 Elnettet hvor der ikke er nok bud i regulerkraftmarkedet til at dække udfald af største enhed. Reserverne inddeles i hurtige og langsomme reserver. De hurtigste skal kunne aktiveres inden for få sekunder, imens de langsomste skal kunne aktiveres inden for mellem 15 minutter og 9 minutter. De hurtige reserver aktiveres automatisk, og de langsomme aktiveres manuelt af Energinet.dk i regulerkraftmarkedet i konkurrence med andre regulerkraftbud. I bilag 4 indgår Energinet.dk s strategi for systemydelser Der er flere tiltag på vej til at reducere de samfundsøkonomiske omkostninger til systemydelser, bl.a. synkronkompensatorer for tvangskørsler og internationale markeder for primære reserver. Generelt er målsætningen at internationalisere markederne for systemydelser i så høj grad som muligt, så de mest effektive leverandører kan blive aktiveret til at dække landenes behov. Balancering konstant balance mellem produktion og forbrug Hos Energinet.dk overvåger kontrolcentret konstant elsystemet og kan gribe ind, hvis der indtræffer hændelser, der påvirker stabiliteten. Aktivering af regulerkraftmarkedet bruges i denne sammenhæng som reaktion på opståede ubalancer. Jo bedre information kontrolcentret har til rådighed, jo hurtigere og billigere kan ubalancer fjernes. Et centralt element er her varsling, hvor kontrolcentret forsøger at forudse, hvad der kommer til at ske i systemet. Varsling bruges på forbrugs- og produktionssiden, hvor vedvarende energi i form af vindkraft for sidstnævnte er en stadigt større udfordring, da produktionen herfra er ustabil og kan variere voldsomt på kort tid. Selv små afvigelser fra den faktiske vindhastighed kan give væsentlige ændringer i produktionen og dermed behovet for indgreb fra Energinet.dk s side. Præcise varslinger bliver derfor utroligt vigtige. Og med den kraftige udbygning med solceller ved private husstande i Danmark er der kommet et yderligere fluktuerende element ind i elsystemet. Produktionen herfra overvåges dog ikke på samme måde som vindkraften. Efterhånden vil også fluktuationer fra solcellerne spille en rolle i elsystemet. Der er op til et vist punkt et konstruktivt samspil mellem solceller og vind. Solceller bidrager om dagen, hvor elforbruget er højest men mindre om vinteren, hvor elforbruget er højt. Vind bidrager mere om vinteren men ikke nødvendigvis om dagen. Øgede handelsgevinster har i de senere år været det væsentligste argument for at bygge udlandsforbindelser, og de stærkt stigende mængder af energi fra fluktuerende kilder giver en øget værdi af forbindelserne til udlandet. Gennem udlandsforbindelserne er det muligt at eksportere den overskydende strøm og dermed opnå en bedre pris for strømmen, end det er tilfældet på et rent dansk marked. Herudover er forbindelsernes bidrag til forsyningssikkerheden gennem øget importkapacitet også en betydende parameter, der forventes at spille en større rolle i fremtiden. Energitilsynets rapport om overvågning af engrosmarkederne fra 213 viser, at kapaciteten på udvekslingsforbindelserne det meste af tiden stilles til rådighed for markedet. Mod Norge, Sverige og det østlige Tyskland har mere end 85 pct. af kapaciteten i begge retninger været til rådighed for markedet i første halvår af 213. Mellem Jylland og Tyskland har der derimod været restriktioner, så importkapaciteten i gennemsnit var 62 pct. Største begrænsning skete for eksporten, hvor der blev stillet 34 pct. til rådighed for markedet. Det er således primært mod det vestlige Tyskland, at der optræder større restriktioner på udlandsforbindelserne. Generelt spiller fluktuerende energikilder særligt godt sammen med de norske og svenske vandreservoirer, der fungerer som et naturligt batteri, som kan lades eller aflades alt efter produktionsomfanget fra de fluktuerende kilder. Det sker reelt ved, at prissignaler fra elmarkedet holder vandkraftproduktion tilbage ved høj produktion fra vindmøller. 19

20 2 4. Forsyningssikkerhed i elsystemet

21 Elnettet I forhold til elforsyningssikkerhed opereres normalt med to begreber. Det første vedrører pludselige forstyrrelser i driften af systemet såsom elektriske kortslutninger eller uventede udfald kraftværker, mens det andet vedrører tilstrækkelig og tilgængelig produktionskapacitet (kraftværker) og infrastruktur (net). Det er sidstnævnte, der er genstand for nærværende analyse. Begrebet forsyningssikkerhed i elsystemet bliver ofte brugt uden at blive nærmere defineret. Elforsyningsloven indeholder heller ikke en præcis definition af elforsyningssikkerheden. Energinet.dk og Energistyrelsen arbejder her med følgende definition: Sandsynligheden for at der er el til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges. 4 Leveringssikkerhed i Danmark, I de senere år har elforsyningssikkerheden ligget omkring 99,991 pct. i Danmark. Typisk udtrykkes elforsyningssikkerheden dog ved den gennemsnitlige tid, hvor der ikke er el til rådighed for en forbruger. De 99,991 pct. svarer til, at der har manglet strøm i 45 minutter i løbet af et enkelt år for en gennemsnitsforbruger. Lokalt er der store variationer. Nogle forbrugere kan have oplevet strømsvigt i adskillige timer på et år, imens de fleste kun sjældent oplever strømsvigt. Tre fjerdedele af tiden uden forsyning skyldes fejl og afbrydelser i distributionsnettet, sådan at blot ca. 1 minutter stammer fra fejl i transmissionsnettet. Figur 4 viser, hvor mange minutter forbrugerne i gennemsnit ikke fik leveret strøm i de enkelte år fra 199 til 211. Tallene dækker de samlede afbrydelser uanset om det skyldes det lokale distributionsnet eller det overordnede elsystem Afbrudsminutter pr kv leveringspunkt pr.år Uden for eget område Force majeure i eget område Planlagt i eget område Følgeafbrud i eget område Fejl i eget område ,8 1,8 1,4 6,4 2,1 7,9 6,9 2,5 3,3 4,6 1,4 3,1 1,4 25,8 17,2 4,5 4,3 61, 1,8,8 3,6 2,8 2, 2,7 3,3 4,,3,1 27,4 17,7,1 16,1 35,3 19, 22,7 22,7 3,1 19,8 4,3 25,1 2,9 26, 3,9 28,5 2,4 19,5 3, 25,9 4,5 16,9 3,7 16,7 4,8 25,6 7,2 26,5 1,9 2,8 7,6 15,5 5,2 12,9 3,8,1 11,1 4,5,2 14,2 Figur 4. Leveringssikkerhed i distributionsnettet perioden Afbrudsminutter i transmissionsettet ngspunkter pr.år 8 1. Bygger på data 7 fra Dansk Energi. Mere information:

22 4 Leveringssikkerhed i Danmark, Årsag til afbrydelse Distributionsnet Transmissionsnet Effektmangel i DK 16 Gennemsnitlig afbrydelse min./år 1 min./år min./år Gennemsnitlig min./år,2 min./år min./år afbrydelse Tabel 2. Årsager til forsyningsafbrydelse i Danmark. Tallene er afrundede gennemsnitstal for perioden, da der er store variationer fra år til 8 år. Afbrudsminutter pr kv leveringspunkt pr.år 6 4 I de senere år er store dele af distributionsnettet kabellagt, hvilket 2har øget robustheden mod vejr og vind. Samtidig investeres der i systembærende anlæg, der forbedrer 199 den 1991 tekniske kvalitet i elsystemet. Begge dele bidrager til at højne elforsynings Uden for eget område 1,8 1,8 1,4 6,4 2,1 7,9 6,9 2,5 Force majeure i eget område sikkerheden. Af Tabel 2 og Figur 4 ses, at den gennemsnitlige afbrydelse i både distributionsnettet Planlagt i eget område,1,1 3,1 Følgeafbrud i eget område og Fejl transmissionsnettet i eget område 27,4 er 17,7faldet. 16,1 35,3 På 19, Figur 22,75 22,7 nedenfor er opgjort afbrudsminutter for en gennemsnits- 19,8 forbruger, som skyldes transmissionsnettet. Som det fremgår af figuren, er det på transmissionsniveau enkelthændelser i enkelte år, der påvirker forsyningssikkerheden. 5 Afbrudsminutter i transmissionsettet ,3 4,6 1,4 3,1 1,4 25,8 17,2 4,5 4,3 61, 1,8,8 3,6 2,8 2, 2,7 3,3 4,,3 4,3 25,1 2,9 26, 3,9 28,5 2,4 19,5 3, 25,9 4,5 16,9 3,7 16,7 4,8 25,6 7,2 26,5 1,9 2,8 7,6 15,5 5,2 12,9 3,8,1 11,1 4,5,2 14,2 8 Afbrudsminutter pr. 132/15/4 kv leveringspunkter pr.år Afbrudsminutter (estimeret) Figur 5. Leveringssikkerhed i transmissionsnettet. 6 Kabler i procent af samlet ledningslængde - hele landet 1 22

23 Elnettet Siden 199 har der været tre større hændelser i transmissionsnettet, der har givet anledning til større afbrydelser: I 22 var omkring en million mennesker i det nordlige og vestlige Jylland uden strøm i op til tre timer som følge af to fejl, der opstod uafhængigt af hinanden i det vestdanske transmissionsnet. I 23 blev hele Østdanmark ramt af strømafbrydelse. Den primære årsag var en dobbelt samleskinnefejl på en koblingsstation i Sydsverige, som medførte et udfald af fire 4 kv-ledninger og to blokke på kernekraftværket i Ringhals. Forud var der sket et udfald af kernekraftværket Oskarshamn blok 3. Resultatet var et spændingskollaps i Sydsverige og i Østdanmark. I Danmark havde de første forbrugere strøm efter et par timer, og de sidste efter ca. seks timer. Senest i 25 var en orkan skyld i, at omkring 2. husstande over hele Danmark mistede strømmen. Siden 25 har der ikke været væsentlige afbrydelser, som skyldes transmissionsnettet. Som det fremgår ovenfor, er det afbrydelser i det danske net, der har været årsag til forsyningsafbrydelserne. Uanset, at det er nettet, der giver anledning til de fleste afbrydelser, er det interne danske transmissions- og distributionsnet i international sammenhæng meget stærkt. Frem til 198 erne var den årlige stigning i elforbruget 5-1 pct., hvilket krævede nye net og nye værker. En årrække efter stigningen i elforbruget fladede ud fortsatte udbygningen med net og værker. Det har resulteret i et i international sammenhæng meget stærk net. Et elsystem uden termiske kraftværker? Traditionelt har elsystemet været bygget op om centrale termiske kraftværker, som har leveret både energien og de systembærende egenskaber til elsystemet f.eks. spændingsregulering og kortslutningseffekt til at sikre stabiliteten i elsystemet. Med stigende mængder fluktuerende elproduktion fra vind og sol samt en øget europæisk markedsintegration vil indenlandsk termisk kraftværkskapacitet ikke være den dominerende leverandør af energi til fremtidens elsystem. Samtidig kan de systembærende egenskaber leveres til en lavere samfundsøkonomisk omkostning fra synkronkompensatorer, VSC-anlæg og Statcoms. I 22 forventes det østdanske elsystem i normalsituationer at kunne drives uden termiske kraftværker. Der vil dog fortsat være behov for termiske anlæg til reserve mv. I fremtidens elsystem har man ikke behov for hele den nuværende kraftværkskapacitet, men der vil i nogle situationer i en årrække frem fortsat være behov for central kraftværkskapacitet bl.a. til at regulere den reaktive effekt, der ikke kan leveres af synkronkompensatorer. Fleksibilitet på andre kraftværker vil være nødvendig som backupkapacitet og til regulering, hvis der sker udfald af enheder i elsystemet, eller når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Desuden skal man have nødstartsmuligheder, så nettet kan startes op igen efter et blackout. Kraftværkerne behøver dog ikke at være lokaliseret i Danmark, men kan være lokaliseret i nabolande, hvortil Danmark har elforbindelser. På nuværende tidspunkt kræver internationale regler, at et område har indenlandske driftsreserver, men disse regler kan på sigt blive ændret. Elsystemet kan derfor på sigt udvikle sig, så der ikke er behov for indenlandsk kraftværkskapacitet, hvis det viser sig at være mere samfundsøkonomisk attraktivt at anvende fleksible anlæg placeret i andre lande end Danmark. 23

24 Afbrudsmin pr kv l 4 2 Uden for eget område Force majeure i eget område Planlagt i eget område Følgeafbrud i eget område Fejl i eget område ,8,1 27,4 1,8 17,7 1,4,1 16,1 6,4 35,3 2,1 19, 7,9 22,7 6,9 22,7 2,5 3,1 19,8 3,3 4,6 1,4 4,3 2,9 25,1 26, 3,1 3,9 28,5 1,4 25,8 17,2 2,4 19,5 3, 25,9 4,5 16,9 4,5 3,7 16,7 4,3 61, 4,8 25,6 1,8,8 7,2 26,5 3,6 2,8 1,9 2,8 2, 7,6 15,5 2,7 5,2 12,9 3,3 3,8,1 11,1 4,,3 4,5,2 14,2 Distributionsnettene 5 Afbrudsminutter i transmissionsettet Ligesom i andre europæiske lande skyldes afbruddene i Danmark 8 hovedsagelig afbrud i de lavere spændingsniveauer. Historisk har afbruddene i 7 distributionsnettene varet ca. 35 minutter om året for en gennemsnitsforbruger. 6 Trenden har dog været nedadgående, og de seneste år har afbruddene ligget på ca. 25 minutter om året for en gen- 5 nemsnitsforbruger. 4 Afbrud i distributionsnettene kan ikke undgås, da der altid vil være f.eks. materialeskader og planlagte udkoblinger. 3 2 Som det fremgår af Figur 6, er der siden år 2 1 gennemført mange kabellægninger i distributionsnettene, så robustheden over for voldsomt vejr er øget. I 215 vil stort set hele lavspændingsnettet Afbrudsminutter være kabellagt. I og forårsagede orkaner 1 (estimeret) i distributionsnettene i alt 16 afbrudsminutter, og lignende hændelser i fremtiden forventes at medføre markant færre afbrudsminutter. Fremadrettet Afbrudsminutter pr. 132/15/4 kv leveringspunkter pr.år forventes distributionsnettene at medføre afbrud svarende til ca minutter for en gennemsnitsforbruger pr. år i gennemsnit, dvs. lavere end det historiske gennemsnit Kabler i procent af samlet ledningslængde - hele landet Pct kv 6-3 kv 26 kv,4 kv Total Figur 6. Kabler i procent af samlet ledningslængde i hele landet (kilde Dansk Energi). 8 Afbrudsstatistik, lande i Vesteuropa

25 Dagen før driftsdøgnet Driftstimen Spotmarked Balancemarked Elnettet Den statistiske sammenhæng mellem kabellagte distributionsnet 7 og antallet af afbrudsminutter er på europæisk plan vist på Figur 7. Forsyningsafbrydelse i minutter Litauen Polen Estland Tjekkiet Portugal % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Kabellægning i procent Ungarn Slovenien* Irland Frankrig Norge* Italien Sverige** Finland* Storbritannien Østrig* Spanien Tyskland Danmark Holland Figur 7. Sammenhæng mellem kabellægning og forsyningsafbrydelser i Europa (kilde CEER). Transmissionsnettene Som 9 beskrevet kort tidligere i dette kapitel, har afbrud i transmissionsnettene varet gennemsnitlig ca. 1 minutter om året udelukkende pga. systemfejl i 22 og 23. I fremtidens elsystem vil fluktuerende vind- og solproduktion i højere grad dominere elsystemet og stille større krav (eksklusive til elsystemets driftsreserver). reguleringsevne end i dag. Samtidig C - Spidsbelastning. bidrager vind- og solkraft ikke på samme måde B - Effektbalance. som centrale kraftværker med spændingsregulering, kortslutningseffekt og inerti, hvilket er nødvendigt for at have et elsystem, der er robust over for fejl. Systemsikkerheden Norge P 29.4 forventes dog at kunne fastholdes i fremtiden, da systembærende netkomponenter C 24. og udlandsforbindelser bidrager til B at 5.4 sikre elsystemets reguleringsevne og robusthed. P - Maksimal tilgængelig produktionskapacitet DK1-Norge En anden årsag til afbrud i transmissionsnettene kan potentielt være mangel på produktion af strøm, dvs. effektmangel. Historisk har der aldrig været afbrud i transmissionsnettene pga. effektmangel. Den termiske kapacitet i elsystemet forventes dog fortsat at blive reduceret i fremtidens elsystem, og på sigt kan en mangel på effekt derfor opstå. Af disse årsager undersøger de nedenstående afsnit risikoen for effektmangel i produktionssystemet. Fejl i distributionsnettene, som historisk og i fremtiden forventes at udgøre en overvejende del af afbruddene hos elforbrugerne, Finland er således ikke medtaget i beregningerne. Ligeledes P er der ikke medtaget afbrud pga. systemsikkerhed, C 17.3 f.eks. spændingskollaps ved fejl, hvilket har B forårsaget alle historiske afbrud i transmissionssystemet. Sverige P 27.9 C 27. B 9 Skagerrak DK1-England Konti-Skan 3 Øresund 25 Denmark P 5.17 C 6.62

26 Pct kv 6-3 kv I international sammenligning er den danske forsyningssikkerhed 2 meget 21 høj. Figur viser minutter uden forsyning på tværs af europæiske lande fra 1999 til 21. Danmark, Tyskland og Holland har 26 kv,4 kv Total alle få afbrudsminutter, hvilket betyder at forsyningssikkerheden 8 Afbrudsstatistik, i disse lande er lande højest. i Vesteuropa Minutter/år Østrig Danmark Finland Frankrig Tyskland Storbritannien Irland Italien Holland Norge Portugal Spanien Figur 8. Forsyningssikkerheden opgjort som minutter uden forsyning i europæiske lande (kilde CEER). Sverige Kide: 5th CEER Benchmarking Report on the Quality of Electricoty Supply 211 Bidragydere til forsyningssikkerheden er termiske værker centrale og decentrale, vindmøller, solceller samt muligheden for træk på nabolandene via udlandsforbindelserne. 1 - Elproduktion 25 I forhold til elforsyningssikkerhed opereres normalt med to begreber; systemsikkerhed og systemtilstrækkelighed. 35 Det første vedrører pludselige forstyrrelser i driften af systemet såsom elektriske kortslutninger 3 eller uventede udfald af kraftværker. Drift af elsystemet tilrettelægges derfor med reserver, så når produktion på et anlæg falder ud, træder 25 et andet 2 produktionsanlæg til. Det andet begreb handler om, hvorvidt der er tilstrækkelig og tilgængelig produktionskapacitet (kraftværker) og infra- 15 struktur 1 (net). Historisk har vind og sol ikke været medregnet. 5 Forsyningssikkerheden påvirkes således både af den samlede eleffekt i systemet og af driftsforstyrrelser. Analysen forholder sig primært til, hvorvidt der er tilstrækkelig effekt til rådighed både net og værker. I Danmark har eleffekten til rådighed de seneste 2 år været meget høj. Der blev i 199 erne udbygget både med decentrale kraftvarmeværker og med centrale kraftvarmeværker. Der har således i en længere årrække været omkring 1 GW termisk produktionskapacitet til rådighed samt vind og udlandsforbindelser, mens det maksimale forbrug har været omkring 6-6,5 GW. Af opgørelsen i Tabel 1 fremgår det, at der fortsat er 9,5 GW på termiske anlæg i Danmark. Hertil kommer kapaciteten på udlandsforbindelserne og kapaciteten på vindmøller og solceller, totalt mere end 19 GW. PJ Vind Biomasse Bio+ Brint Fossil 26 B-fabrik Kondens KV

27 Elnettet Forsyningssikkerheden frem mod 22 Opretholdelse af den høje forsyningssikkerhed i elsystemet med stigende andel vindkraft skal både kunne håndtere den stigende fluktuerende produktion og være robust over for nedbrud og havari. Frem til 22 vil vindproduktionen stige fra 3 pct. i dag til over 5 pct. i 22. Det vil stille større krav til elsystemets fleksibilitet. Analysen og simuleringerne tager udgangspunkt i, at forsyningssikkerheden fastholdes på det nuværende niveau. Da forsyningssikkerheden som nævnt sikres af forskellige teknologier, opridses nedenfor tendenserne for de enkelte bidragydere. Nedenfor beskrives forventningen til forsyningssikkerheden i 22. Den er bl.a. baseret på simuleringerne, som fremgår af kapitel 6. De termiske værker bliver ældre. Den primære udbygning af decentrale værker fandt sted i løbet af 199 erne, ligesom de nuværende centrale anlæg overvejende blev etableret i 199 erne. Tidligere var elproduktion mange værkers primære indtjeningskilde, men med den megen vedvarende energi og dens subsidiering er værkernes konkurrenceevne kommet under pres. Der er sket en glidning af værkernes indtjening over på varmesiden. Her presses særligt de gasfyrede decentrale værker af brændselspriserne og af konkurrence fra afgiftsfritagede biomassekedler. På sigt er der yderligere usikkerhed omkring de decentrale værker, når grundbeløbet falder bort i januar 219. Alderen samt ringere indtjening fra elproduktion betyder, at den termiske kapacitet, som hidtil er blevet opfattet som primær bidragsyder til forsyningssikkerheden, reduceres. Udviklingen følges tæt. Energinet.dk og Energistyrelsen forventer samlet set et fald i kraftværkskapacitet til 5-6. MW i 22. Bilag 2 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af de forudsætninger, der er lagt til grund for denne vurdering. Øgede handelsgevinster har været det væsentligste argument for at bygge udlandsforbindelser, men forbindelserne til udlandet bidrager også væsentligt til forsyningssikkerheden. Energinet.dk planlægger forstærkninger af forbindelserne til Tyskland og Holland. Derudover undersøges økonomien i at etablere en ny forbindelse til England. Bilag 2 indeholder en gennemgang af projekter for udlandsforbindelser og interne forbindelser frem mod 22. Vind og sol bidrager også til forsyningssikkerheden, men historisk har elsektoren ikke medregnet bidrag herfra. I et elsystem som det danske, hvor vindandelen forventes at overstige 5 pct. allerede i 22, giver det ikke mening fortsat at negligere bidrag fra sol og vind til forsyningssikkerheden. Simuleringer for dagens elsystem indikerer, at vindens bidrag til forsyningssikkerheden groft sagt svarer til spidslastkapacitet på 5 MW. Vinden reducerer den simulerede effektmangel til under det halve af, hvad den ville have været i et system uden vind. Hvis bidrag fra vind ikke medregnes, vil der ske en overinvestering i termiske værker. Bidrag fra disse teknologier medregnes i nærværende analyser. Kapitel 6 beskriver metoden, og bilag 7 indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan de medregnes, ligesom myter om, at de ikke bidrager, aflives. Fordi sol og vind har noget lavere rådighed end termiske anlæg, er værdien historisk set ikke indregnet i effektbalancer anvendt til at vurdere forsyningssikkerheden med, men selv det bedste termiske anlæg har heller ikke en rådighed på 1 pct. Derfor er de forskellige teknologiers bidrag til forsyningssikkerheden reelt et spørgsmål om sandsynligheden for deres rådighed. Endelig vil styring af dele af elforbruget også kunne bidrage til forsyningssikkerheden. I de tre nordiske lande, hvor der er storforbrugere i træ- og papirindustrien, meldes allerede i dag forbrug ind på regu- 27

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/ Til Energistyrelsen Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed (effekttilstrækkelighed) ifølge FSImodellen i 2020, 2025, 2035 og 2050 27. november 2013 APJ/ Dette notat beskriver i korthed

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1 Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller Dato - Dok.nr. 1 Agenda Energinet.dk s målsætninger for forsyningssikkerhed Modeller til beregning af forsyningssikkerhed Usikkerhed i forhold til forsyningssikkerhed

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Afbrudsstatistik og forsyningssikkerhed i historisk perspektiv 1. Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til Energinet.dk

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Elmarkedsstatistik 2016

Elmarkedsstatistik 2016 Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Del 1 Samlet vurdering Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed Del 3 Analyse og dokumentation

Del 1 Samlet vurdering Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed Del 3 Analyse og dokumentation Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Indhold Del 1 Samlet vurdering Kort status på elforsyningssikkerheden i Danmark...3 1 Indledning... 4 1.1 Tiltagende fokus på elforsyningssikkerhed... 4 1.2 Kontekst

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Elbilers værdi i elsystemet

Elbilers værdi i elsystemet 19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt

Læs mere

Elforsyningssikkerhed i Danmark. Rapport fra en arbejdsgruppe om metoder, begreber og beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark

Elforsyningssikkerhed i Danmark. Rapport fra en arbejdsgruppe om metoder, begreber og beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark Elforsyningssikkerhed i Danmark Rapport fra en arbejdsgruppe om metoder, begreber og beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark Juli 2015 Elforsyningssikkerhed i Danmark 2 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi

Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi Energipolitiske udfordringer Energisystem under forandring kraftvarmeproduktion

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR ELFORSYNINGS- SIKKERHED

RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR ELFORSYNINGS- SIKKERHED RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR ELFORSYNINGS- SIKKERHED 2017 SAMMENFATNING Den danske elforsyningssikkerhed var også i 2016 høj. Danskerne havde i gennemsnit strøm i 99,996 pct. af tiden. Dermed var 2016 endnu

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING Korttids- og langtidslagring Loui Algren Forretningsstøtte og -udvikling INDHOLD Behov for lagring i dag Behov for lagring i fremtiden DTI - Avanceret Energilagring 30-11-2017

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Biogas til balancering af energisystemet

Biogas til balancering af energisystemet Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere