MANDEN SOM KØN. Hvordan mand og Pikstormerne samt perspektivering til 70 ernes kønsdebat.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANDEN SOM KØN. Hvordan mand og Pikstormerne samt perspektivering til 70 ernes kønsdebat."

Transkript

1 MANDEN SOM KØN En analyse af mandens position i kønsdebatten omkring 2000 med fokus på Hvordan mand og Pikstormerne samt perspektivering til 70 ernes kønsdebat. 1. Indledning 2. Køn i et teoretisk og historisk perspektiv Patriarkatsteorien Feministisk teori Radikal feminisme Det performative køn 3. Kønsdebatten i 1970 erne Kvindebevægelsen Mændenes frigørelse 4. Kønsdebatten omkring år Nyfeminismen Det svenske startskud Den danske feminisme 4.2. Det mandlige modspil Præsentation Skribenterne 1

2 STILISTIK Kastrationsangst Onanisten TEMAER MODSVAR TIL NYFEMINISTERNE Forkælede feminister? Far, mor og børn Lige men forskellige Kvindesyn KONSTRUKTION AF DEN MANDLIGE IDENTITET Forbilleder Selviscenesættelse Sex Den perfekte mand Det umandige Tidens mand Sammenfatning af analysen 4.3. Mandebøgernes ræssonans i medierne 4.4. Populærvidenskabens mandebillede 5. Perspektivering til 70 ernes mandebøger Præsentation Kvinder og kønsroller Befriede bøsser? Den problematiske seksualitet Heltebilleder Faderrollen Manderollen Sammenfatning af perspektiveringen 6. Konklusion English summary Litteratur 2

3 1. INDLEDNING Tre personer ser sig selv i spejlet hver morgen. Hvad ser de? Den første siger: jeg ser en kvinde, den anden siger jeg ser en sort kvinde, og den tredje siger jeg ser et menneske. Den tredje er en hvid mand (Gomard 2001, foredrag i HH). Kategorien hvid, vestlig, heteroseksuel middelklassemand er en norm, som både kvinder og mænd definerer sig selv i forhold til, en norm under opbrud at dømme ud fra en mandeforskningskonference med titlen Tintin på nye eventyr, som i 2001 afholdes af Nordisk Institutt for Kvinde- og Kønsforskning (Sørensen 2001, s.1). Manden er blevet et køn, men det er kvinden, som har sat kønnet til debat: udgivelsen af den svenske bog Fittstim (på dansk Fisseflokken) i 1999 er startskuddet til den seneste kønsdebat, som medfører en ny bølge af feminisme i Norden. 31 år efter ungdomsoprøret, 28 år efter rødstrømpebevægelsens begyndelse, og 20 år efter afslutningen af den sidste store kønsdebat. Hvorfor nu? Børnene af 68-generationen, af sociologen Henrik Dahl kaldet børnehavegenerationen, er blevet voksne, og kan nu se tilbage på en opvækst i en tid med forandringer af kønsrollerne, og ligestilling på den politiske dagsorden. Men er ligestilling blevet en realitet, eller sætter kønnet stadig begrænsninger for individets frihed? Ifølge de kvindelige skribenter i Fisseflokken og den danske pendant, Nu er det nok. Så er det sagt (NS) er ligestillingen ikke gennemført, selv om kvinder har formel frihed til uddannelse og arbejde, idet de oplever en konflikt mellem deres personlige ambitioner og den kvindelige kønsrolle. De stiller spørgsmålstegn ved kulturens definition af deres køn og forventningerne til dem som kvinder. Budskabet er at der stadig ikke er frihed på trods af kvindekampens resultater i 70 erne. Fisseflokken og Nu er det nok provokerer mange, både mænd og kvinder, og efter et halvt års kønsdebat med kvinderne i fokus engagerer de danske mænd sig i debatten med bøgerne Hvordan mand og Pikstormerne, hvori de gør et tilsvarende forsøg på at definere sig selv som køn, dels som modsvar til nyfeministerne, dels som et middel til en ny mandlig selvforståelse og større bevidsthed om manden som køn. Det interessante ved kønsdebatten er, at mændene nu tager til orde efter at have været tavse i mange år. Mænd har ikke tradition for at definere sig selv som køn på samme 3

4 måde som kvinder har, og det har ikke været almindeligt for mænd i det hele taget at tale om hvordan de har det. En af undtagelserne er forfatteren Henrik Krüger, som i bogen Køn på afveje fra 1995 beskriver manden som præget af mindreværdsfølelse, impotens og angst, tromlet ned af feministerne og deres dæmonisering af maskuline egenskaber. Det er ganske vist stadig manden, der sidder på magten, siger han, men han sidder der som en stor, træt, bange og ubevægelig klump, mens kvinden stormer frem på alle fronter (Krüger 1995, s.96). Denne tanke ligger til grund for min tese om, at kvinderne siden 70 erne har erobret mændenes territorium ved at overtage mandlige funktioner og værdier såsom ambition, initiativ og handlekraft, samtidig med at de har bevaret kvindelige værdier som omsorg, empati og sensualitet, men at mændene ikke tilsvarende har erobret kvindernes domæne med hensyn til husarbejde, børnepasning, følsomhed, omsorg og empati. Spørgsmålet er, om det gælder for unge danske mænd omkring år 2000, om de krampagtigt holder fast i mandens rolle og privilegier, eller om de kan integrere kvindelige værdier i deres personlighed uden at være bange for at miste deres maskulinitet, og uden at lade sig true eller dominere af kvinder. Unge mænd dyrker ekstremsport som aldrig før: elastikspring, drageflyvning, klatring og faldskærmsudspring er bare et par af de sportsgrene, som trækker flere og flere til, og samtidig har man aldrig set så mange unge mænd med barnevogne som nu, og unge mænd der bevæger sig ind på kvindedominerede arbejdspladser som pædagoger og sygeplejersker. Begge tendenser er tegn på, at manden er ved at afsøge sit køns grænser, og forsøger sig med såvel maskuline som feminine positioner. Der er således tegn i tiden på, at kønnets grænser udvides, men er det også mandens egen oplevelse? Eller føler han sig alligevel begrænset af sit køn, fordi han forsøger at leve op til et bestemt mandeideal, og i så fald hvilket ideal? Hvordan definerer manden sit køn, og hvilken rolle spiller begrebet maskulinitet? Disse spørgsmål danner udgangspunkt for analysen af de to debatbøger Hvordan mand og Pikstormerne, som gennem indlæg fra 38 unge mandlige skribenter giver et billede af, hvordan det står til med et udsnit af den mandlige befolkning omkring år Tiden er slutningen af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede. Det vestlige samfund betegnes af den engelske sociolog Antony Giddens som det 4

5 posttraditionelle samfund, hvor de store fortællinger (f.eks. Bibelen og Das Kapital) har mistet deres betydning, og mennesket er løsrevet fra traditionen, slægten og religionen. Frihed og individualisme er i højsædet, de kulturelle normer er ikke længere styrende for individets valg af livsstil, identitet eller seksuel orientering, enhver er fri til at definere sig selv og sit køn. Det skaber usikkerhed for individet, som hele tiden må opfinde sig selv, siger Giddens: I en posttraditionel orden er det faktisk nødvendigt hele tiden at bearbejde fortællingen om selvet og bringe livsstilen på linie med den, hvis det skal lykkes den enkelte at kombinere sin personlige autonomi med en følelse af ontologisk tryghed 1. (Giddens 1994, s.79) Selv om alle bånd tilsyneladende er væk, findes der stadig visse normer i samfundet, som man må forholde sig til, enten ved at følge dem eller ved at gå imod dem. Normer for kønsidentitet ændrer sig fra tid til anden og fra miljø til miljø, og hele tiden forhandler man om sit køn gennem sin fremtræden: Forhandle gør vi hele tiden, ikke kun sprogligt, men al vor ageren, konform såvel som ukonform, og de andres aflæsning af os fungerer som forhandlingsindlæg i den stadigt pågående forhandling om betydninger i vor kultur en forhandling, vi ikke kan melde os ud af. Det handler om det hele på én gang: f.eks. socialt tilhørsforhold, alder, etnicitet, faglighed, køn. (Gomard 1998, s.6) Det er som bekendt i 1970 erne at kønsdebatten sidst er på sit højeste, men det er ikke historiens første kønsdebat i Norden. Allerede i forbindelse med det moderne gennembrud omkring 1870 sættes kønnet til debat, og den første kvindebevægelse opstår, blandt andet inspireret af de kulturradikales oprør mod det bestående. Bortset fra en bølge af mandighedsdyrkelse i slutningen af 1800-tallet er det først i 1970 erne, at mænd begynder at diskutere og sætte spørgsmålstegn ved deres kønsidentitet. Den første mandebog i Danmark udkommer i 1974, en antologi med titlen Mænd. Det svækkede køn, og i 1975 følger Eske Holms Den maskuline mystik. Jeg vil se på, hvilke temaer disse to bøger har til fælles med de nye mandebøger, hvilke forskelle der er i kønsopfattelsen, og hvad de fire bøger tilsammen fortæller om manderollens udvikling fra 1970 til Anthony Giddens definerer begrebet ontologisk tryghed som en følelse af kontinuitet og orden i hverdagens begivenheder både i den fysiske og sociale verden, hvilket skaber en grundlæggende tillids- og tryghedsmekanisme for selvet. (Giddens 1992/94, s.118) 5

6 2. KØN I ET TEORETISK OG HISTORISK PERSPEKTIV Er mænd og kvinder født med samme indhold? Eller er der nedlagt i generne fundamentale forskelle, som styrer udviklingen af de to køns forskellige identiteter, og som berettiger en forestilling om det ene køns værdi frem for det andet? Den teoretiske diskussion om køn udgår fra det stadig ubesvarede spørgsmål om arv og miljø. Kønsforskeren Kirsten Gomard deler de forskellige kønsteorier op i tre grupper: essentialistiske teorier, postmoderne teorier og det performative køn eller doing gender. I den essentialistiske teori er kønnet identisk med en persons væsen, en essens i mennesket. Den mest primitive af disse teorier er biologisk determinisme eller biologisme, som er forestillingen om, at mænd fra naturens side er skabt til at skaffe føde og føre krig, mens kvinden er skabt til at tage vare om børnene og hjemmet. En anden form af essentialismen er en konstruktivistisk teori, som går ud på, at kønnet skabes og formes af påvirkninger i den tidlige barndom, påvirkninger som skaber kønnets essens i det ubevidste. Kønnet er en social konstruktion, men en uomgængelig konstruktion. (Gomard 1998, s.3) I denne teori skelnes mellem biologisk køn (sex) og socialt køn (gender). Essentialisme og konstruktivisme er således ikke nødvendigvis modsætninger, men det er biologisme og konstruktivisme, idet biologisme står for naturens påvirkning (arv), og konstruktivisme for kulturens (miljø). Biologismen kan således bruges til at forklare fællestræk mellem mennesker af samme køn i forskellige kulturer, mens konstruktivismen kan forklare historiske og kulturelle forskelle mellem kvinder og mænd. Kirsten Gomard kritiserer essensteorien for kun at se forskelle mellem kønnene og ligheder inden for samme køn, hvilket er begrænsende, eftersom der også kan spores fællestræk mellem mænd og kvinder og forskelle inden for samme køn, endda forskelle og modsigelser inden for samme individ. Hun forkaster dog også postmodernismens teori om kønnet som en rent sproglig konstruktion uden forbindelse til det enkelte menneske, og subjektet som et sammensurium af bevidste og ubevidste modsigelser (Gomard 1998, s.4). Den tredje kategori er forhandlingsorienterede teorier, det performative køn, repræsenteret af sociologen Dorte Marie Søndergaard, der ser kønnet som en forhandling 6

7 mellem individer, der interagerer: Kønnet er en kulturelt medierende og socialt ordensskabende konstruktion. ( ) Et individs ageren og omgivelsernes tolkning heraf sker på baggrund af kulturelle koder for kvindelighed og mandlighed (Gomard 1998, s.5). Kirsten Gomard mener, at individet er fleksibelt over for kulturen, men kulturen er omvendt heller ikke en fast størrelse, men foranderlig og bestående af delkulturer med forskellige koder for kønnet optræden. Historisk set udspringer de første teorier om køn af samfundsteorier, hvor kønsteorien bruges til at argumentere for mænds og kvinders forskellige funktioner i samfundet. Den første af disse teorier er patriarkatsteorien, som ligger til grund for patriarkatet, som er den mest udbredte samfundsmodel gennem historien. Opgøret med den patriarkalske teori kommer med konstruktivismen og den feministiske teori, som dukker op i Europa i slutningen af 1700-tallet. Feminismen får sit første gennembrud mod slutningen af tallet, og sit andet gennembrud i 1960 erne. Patriarkatsteorien Patriarkatsteorien bygger på principper og idéer udtænkt af Aristoteles ( f.kr.), senere suppleret af bl.a. Jean-Jacqes Rousseau ( ). Teoriens udgangspunkt er biologisk determinisme, og dens fundamentale principper er dikotomisering og hierarkisering. Dikotomisering betyder en grundlæggende adskillelse af de to køn, funderet i deres naturlige forskellighed: Kvinden opfattes som følelsespræget, naturlig, kropslig, og afhængig af manden, som til gengæld er fornuftspræget og kulturelt og intellektuelt begavet. Denne dikotomi lægges igen til grund for hierarkiseringen, som er en opdeling af samfundet i forskellige sfærer af forskellig værdi, og som knytter de to køn til hver sin sfære. Aristoteles anser familien og hjemmet, den private sfære, som den mest primitive institution, og mener, at fordi kvinden er et følelsesvæsen uden fornuft, er hun manden underlegen og bedst egnet til at tage sig af hjemmet, passe børn og opfylde mandens primære behov. Manden som fornuftsvæsen egner sig til at bestemme over familien, deltage i den offentlige sfære, og tage sig af betydningsfulde sager som produktion, handel og politisk virksomhed. Aristoteles mener ikke, at individet har nogen medfødte rettigheder, men at dets vigtigste opgave er at finde og udfylde sin rette plads i samfundet. Også Rousseau går ind 7

8 for den tankegang, og ser derfor oplysningstidens tanker om individualisme og fremskridt i 1700-tallet som en trussel for samfundet. Begge opfatter de manden som det højeste væsen og kvinden som ufuldendt og sekundær, men samtidig har de en forestilling om at patriarkatet bygger på retfærdighed og lighed på baggrund af kønnenes forskelligheder. De mener, at dikotomien såvel som hierarkiseringen er naturlige og nødvendige forudsætninger for et harmonisk samfund (Mejlvang 1997, s.18-22). Feministisk teori Ordet feminisme dækker over mange forskellige retninger og anskuelser, men kan overordnet defineres som en bred interesse for kvindespørgsmål og en opfattelse af og bevidsthed om kvindens undertrykkelse som individ, i hjemmet og i samfundet som helhed. (Mejlvang 1997, s.25) Feministisk teori forstås grundlæggende som et modsvar til patriarkatsteoriens forestilling om et naturgivent kønshierarki, som sætter manden over kvinden. Den sociale ulighed mellem kønnene opfattes af feministerne som en kulturel konstruktion, der hverken er dikteret af Gud eller naturen. Der er imidlertid uenighed inden for de forskellige feministiske retninger om dikotomiens gyldighed, om den også er en konstruktion og dermed til forhandling, eller om den er bestemt af naturen og dermed uforanderlig. En af de tidligste feminister er englænderen Mary Wollstonecraft ( ), som polemiserer mod Rousseaus kønsopfattelse, og argumenterer for at kvinden ikke fra naturen er manden underlegen, at både mænd og kvinder besidder fornuft såvel som følelse, og at kvindens underordnede situation udelukkende skyldes mangel på uddannelse. En anden tidlig feminist er af hankøn, John Stuart Mill ( ), også englænder, desuden filosof og politisk reformator, som med essayet The Subjection of Women i 1868 argumenterer for at udvikle kvindernes intellekt via uddannelse, og dermed gøre dem kvalificerede til at få stemmeret og adgang til den offentlige sfære. Både Wollstonecraft og Stuart Mill anerkender på sin vis kønnenes dikotomi, men ikke hierarkiseringen. De mener, at kvinden besidder et potentiale, som bør udvikles, både af hensyn til kvinderne selv og til samfundet som helhed. Stuart Mills essay oversættes allerede i 1869 til dansk af litteratur- og samfundskritikeren Georg Brandes, og får titlen Kvindernes Underkuelse. Brandes er på 8

9 det tidspunkt engageret i det kulturradikale miljø og indførelsen af det moderne gennembrud i Norden, hvor målet er individets frisættelse fra kulturens normer. Med Kvindernes Underkuelse kommer kvindesagen på dagsordenen, på samme tid som borgerskabets kvinder er begyndt at organisere sig i en nordisk kvindebevægelse, der arbejder for kvinders uddannelse, selvstændighed og stemmeret (Nielsen 1997, s.5). I USA er kvindebevægelsen Women s Liberation Movement godt i gang, allerede i 1848 finder den første kvindesagskongres sted i Seneca Falls, New York, og den første kvindesagserklæring skrives på baggrund af de naturretlige principper i den franske menneskerettighedserklæring af 1789 og den amerikanske uafhængighedserklæring af Kvinderne ønsker at blive anerkendt som ligeværdige mennesker i fornuft, evner og værdighed (Dahlerup 1998 II, s.30). De anerkender dikotomien, den biologisk bestemte væsensforskellighed mellem kønnene, men ikke som baggrund for hierarkisering og undertrykkelse af kvinder. Sammen med Wollstonecraft og Stuart Mill står Seneca Fallserklæringen for den klassiske liberalistiske feminisme, som bygger på et liberalistisk samfundssyn med ønsket om lige muligheder for begge køn. I hele den vestlige verden i perioden organiserer kvinder sig i feministiske bevægelser, der arbejder for lige rettigheder og lige adgang til politisk indflydelse. Den udbredte opfattelse er, at kvinder i virkeligheden har de samme anlæg og evner som mænd. Senere, i perioden , fremkommer andre feministiske grupper med det synspunkt, at kvinder netop på grund af deres kvindelige egenskaber (følsomhed, ærlighed, omsorg) bør få adgang til den offentlige sfære og politik, og at den kvindelige indflydelse vil resultere i et mere humant og retfærdigt samfund. Det er de såkaldt relationelle feminister (Mejlvang 1997, s.29f). Der er således tre forskellige positioner i den tidlige feminisme: den første, liberalismen, anerkender for så vidt dikotomien, men opfatter både fornuft og følelse som fælles menneskelige træk. Den anden, lighedsfeminismen, afviser dikotomien som en konstruktion og sætter mandsrollen som norm, mens den tredje, den relationelle og essentialistiske feminisme, anerkender dikotomien, men ser mandens og kvindens egenskaber som lige vigtige i politik og i samfundet som helhed. Alle tre positioner afviser hierarkiseringen, og ser kvindens frigørelse og ligestilling med manden som nødvendig for et harmonisk samfund. 9

10 I Danmark indføres stemmeret for kvinder i 1915, og dermed er det primære mål nået. I takt med den ideologiske uenighed inden for kvindebevægelsen og det kulturradikale miljø forsvinder fokus fra kvindesagen, men kvindebevægelsen forsvinder ikke. Eksempelvis Dansk Kvindesamfund (stiftet i 1871) fortsætter arbejdet for kvinders rettigheder og når synlige resultater, først med at forbedre husmødres vilkår og senere med udbygning af omsorgsområdet og indførelse af barselsorlov. I 1960 erne gør organisationen sig bemærket ved at sætte kønnet som konstruktion til debat, og dermed skabe optakten til 70 ernes kønsdebat. Radikal feminisme I 1949 udkommer Det andet køn af den franske filosof Simone de Beauvoir, og i 1965 oversættes den til dansk. Her kommer den konstruktivistiske opfattelse klart til udtryk i sætningen: Man fødes ikke som kvinde, man bliver det. (Beauvoir 1949, bind 2, s.13) Denne sætning bliver en af 70 er-feminismens paroler, og Beauvoir bliver forgrundsgestalt for den radikale feminisme, som får sit gennembrud i USA i slutningen af 60 erne. Beauvoirs budskab er, at kvinder har de samme evner og forudsætninger som mænd, og at de må gå ind på mandens område, gå sammen med manden og overtage de maskuline værdier for at opnå frihed til at realisere sig selv (Andersen m.fl. 1985, s.515). De radikale feminister i USA opfatter manden som fjenden og den primære hindring for kvindens frigørelse. I modsætning til Beauvoirs budskab om at gå sammen med mændene, vil de ikke have noget med mændene at gøre, men de vil overtage de maskuline værdier og funktioner og kræve lige rettigheder og lige muligheder for at få økonomisk selvstændighed. De oplever moderskabet som en livslang binding, og vil gå så langt som at frigøre sig fra forplantningen via kunstig reproduktion, og dermed endeligt udslette forskellen mellem kønnene (Mejlvang 1997, s.32). I Danmark sætter Dansk Kvindesamfund kønsrollerne på dagsordenen i 60 erne, blandt andet inspireret af Betty Friedans bog om husmoderens isolation og tomhed: The feminine Mystique fra 1963, der bliver startskud for den moderne ligestillingsfeminisme, som Dansk Kvindesamfund er eksponent for. Her sættes kvinders økonomiske selvstændighed som forudsætning for ligestilling, og der kræves fuldstændig lighed, ikke blot lige muligheder. Lige lang uddannelse til alle, lige mange mænd og kvinder i folketinget osv. Kvindernes 10

11 indtog på arbejdsmarkedet medfører imidlertid dobbeltarbejde, eftersom det stadig er deres ansvar at sørge for børn og hjem, hvilket kvindesagskvinderne søger at afhjælpe bl.a. gennem offentlig børnepasning. Ligestillingsfeministerne vil nedtone forskellen mellem kønnene, for eksempel angriber de fremstillingen af kønslige stereotyper i skolebøger. Svaret var i 1960 erne kønsneutralitet og understregning af det fælles menneskelige. (Dahlerup 1998 II, s.37). Dette er et fuldstændigt opgør med dikotomien, på linie med den radikale feminisme, men uden at bruge så drastiske midler, og uden bevidst at sætte manden som norm. Der er mange forskellige retninger inden for feminismen, globalt set. I perioden ses eksempler på radikal feminisme, marxistisk feminisme, socialistisk feminisme, lesbisk feminisme, sort feminisme, kulturfeminisme, psykoanalytisk feminisme mm. Den fælles kerne i alle disse retninger er det, som Drude Dahlerup sammenfattende kalder kvindefrigørelses-feminisme, i Danmark repræsenteret af rødstrømperne. Denne feminisme fører den liberalistiske feminismes krav om autonomi ud i yderste konsekvens og kræver absolut selvstændighed og selvbestemmelse. Rødstrømperne overtager også den marxistiske kapitalismekritik, men hvor marxismen ser en nøje forbindelse mellem kapitalisme og kvindeundertrykkelse, ser rødstrømperne undertrykkelsen som en selvstændig struktur, der altid har eksisteret i patriarkalske samfund, også i sovjetkommunismen, og kræver ophævelse af både kapitalismen og patriarkatet (Dahlerup 1998 II, s.38f). Det nye i denne feminisme er kombinationen af radikal feminisme og venstreorienteret samfundskritik, og at målet er kvindernes frigørelse mere end ligestilling. Til forskel fra den radikale feminisme i USA går rødstrømpernes projekt ikke ud på at blive lige som mænd, men at udforske deres potentiale som mennesker og kvinder. Det performative køn Som nævnt er konstruktivismen en udbredt tanke i feminismen og en forudsætning for at kunne tro på en ændring af menneskers adfærd. Sidst i 1980 erne går man så langt i den konstruktivistiske tankegang, at man opfinder teorien om det performative køn ; doing gender (West & Zimmerman 1987). Her lægges vægt på det enkelte menneskes mulighed for at konstruere sit køn uafhængig af de strukturer, der er skabt gennem opvæksten. Teorien har visse fællestræk med attituderelativismen, som udtænkes af forfatteren Hans- 11

12 Jørgen Nielsen allerede i 60 erne, en opfattelse af jeg et som flydende og åbent for forandring fra den ene situation til den anden uden en fast kerne. I den poststrukturalistiske tankegang er kønnet en rent sproglig konstruktion, hvor feminint og maskulint er sproglige begreber, som kun eksisterer som hinandens modsætninger: det som er feminint er ikke maskulint, og det som ikke er feminint, må være maskulint, men det er tilfældigt, hvad man. På samme måde opfattes mennesket som et individ uden essens, som kun i mødet med andre individer får en identitet. Den engelske sociolog Anthony Giddens er kritisk over for poststrukturalismens idé om kønnet som en sproglig konstruktion, men er i lighed med attituderelativismen af den opfattelse, at selvet er flydende og åbent for forandring: Nogle grundlæggende træk ved et samfund med høj refleksivitet er selvidentitetens åbne karakter og kroppens refleksive natur. ( ) Selvet er i dag for enhver et refleksivt forehavende en mere eller mindre uafbrudt undersøgelse af fortid, nutid og fremtid. (Giddens 1994, s.37) Anthony Giddens er desuden af den opfattelse, at det er kvinderne, ikke bare feministerne, som har skabt historiske forandringer i forholdet mellem kønnene. Det er primært kvinder, som har gjort kønnet til et emne for forhandling, hvilket også har haft betydning for mændene, som efterhånden mere og mere definerer sig selv i relation til deres køn. Han udtrykker det således: Mændene halter bagefter i de forandringer der nu finder sted og på en vis måde har de gjort det lige siden slutningen af det attende århundrede. I det mindste i den vestlige kultur er nutiden den første periode hvor mænd opdager at de er mænd, det vil sige at de er i besiddelse af en problematisk maskulinitet. I tidligere tider har mænd ment at deres aktiviteter udgjorde historien, mens kvindernes eksistens var næsten tidløs fordi de foretog sig det samme som de altid havde gjort. (Giddens 1994, s.64) En af de problematiske sider ved at være mand, er at der statistisk er en større risiko for at få alvorlige sygdomme og psykiske problemer, blive misbruger, kriminel, hjemløs, og dø tidligt. Omvendt er der også større chance for at få succes på arbejdsmarkedet eller i sportsverdenen, nå resultater og tjene mange penge. Også i forhold til intelligens er der større udsving hos mændene, hvor man både finder de højeste og de laveste intelligenskvotienter, mens der hos kvinderne er mere tendens til et gennemsnitligt intelligensniveau. Ifølge adfærdsforskeren Desmond Morris er forklaringen på dette forhold, at mændene er naturens forsøgskaniner, som den kan eksperimentere med, 12

13 hvorimod kvinderne er dem, der skal sørge for artens overlevelse, og derfor udgør det stabile mellemlag (Morris 1998, s.39). Det er en evolutionær og essentialistisk forklaring på de statistiske forskelle på mænd og kvinder. Med hensyn til kønsrollerne mener Giddens ikke, at det længere kan forsvares at forklare forskellene i forhold til naturen: Kønsforskellene vil fortsat, i det mindste i den nærmeste fremtid, være forbundet med artens videreførelse, men der er ikke længere nogen rimelig grund til at de skal rette sig efter et klart skel med hensyn til adfærd og holdninger. (Giddens 1994, s.195) Giddens gør op med essenstanken og dikotomien mellem kønnene, og tillægger individet ansvaret for sit eget liv, i lighed med skribenterne i Hvordan mand og Pikstormerne, som vi skal se senere. 4. KØNSDEBATTEN I 1970 ERNE Beatles-manien i 60 erne, studenteroprøret i 1968 og feminismens genopblomstring omkring 1970 er nogle af de markante udtryk for det europæiske ungdomsoprør, der bl.a. inspireres af hippiebevægelsen i USA. Hippiernes oprør retter sig oprindeligt mod Vietnamkrigen og den stigende materialisme i den vestlige verden, men udvikler sig til et altomfattende oprør mod traditionen; det patriarkalske samfund, borgerlighed, kapitalisme, kristendom og kulturelle normer samt traditionelle familieværdier og kønsroller. Der kæmpes for solidaritet, fællesskab og ligestilling. Mest synlige i oprøret mod kønsrollerne er kvinderne, som protesterer mod rollen som sexobjekt, hustru og moder. Kvindebevægelsen Forfatteren Eske Holm sammenligner i sin bog Den maskuline mystik fra 1975 fortidens kvinde med et dyr i fangenskab, og beskriver hvordan manden tror at vide noget om kvindens sande natur: At de specielle omstændigheder for kvinden var tvangsregulerede, fik ikke manden til at tøve med en endegyldig hunkønsbeskrivelse. Hun var: mystisk, ukonkret og i bedste fald udstyret med kvindelig intuition, havde visse besnærende og farlige forbindelser med Moder jord, men i øvrigt bare en anderledes og mindre veludrustet slags menneske end manden. (Holm 1975, s.12) Denne beskrivelse ligner 13

14 meget Aristoteles opfattelse af kvinden, som den kommer til udtryk i den patriarkalske teori, og det er denne opfattelse, kvinderne gør oprør mod. I 1970 ses den første rødstrømpeaktion i Danmark, hvor en gruppe kvinder demonstrerer på Strøget i København. Groft sminkede og udklædte med parykker, ballonbryster og bh er uden på tøjet protesterer de mod kosmetikindustriens udnyttelse af kvindens mindreværdsfølelse og fremhævelse af objektrollen. Bagefter tager gruppen ud til Tuborg for at protestere mod de dårlige arbejdsvilkår for kvinder. Senere samme år får forfatteren Ulla Dahlerup også mediernes opmærksomhed, da hun sammen med 25 andre kvinder protesterer mod ulige løn ved at indtage en bus og kun betale 2/3 af billetprisen, hvorefter hun og de andre aktivister bæres ud af politiet. Disse er blot et par af de mediebegivenheder, som markerer rødstrømpebevægelsens fødsel i 1970 (Dahlerup 1998 I, s ). Rødstrømperne består primært af akademikere, blandt andet unge udbrydere fra Dansk Kvindesamfund, som mener, at der må mere konfronterende og radikale midler til end diplomati og politisk arbejde for at opnå rettigheder og frigørelse som kvinder. Til forskel fra Dansk Kvindesamfund, som først og fremmest arbejder for ligestilling, sætter rødstrømperne kvindefrigørelse i højsædet og kombinerer kvindekampen med klassekampen, samtidig med at de udelukker mænd fra deres aktiviteter for at skabe en ny orden uden for mandssamfundets normer, en orden hvor alle er lige som kvinder og fri for mandlig indflydelse og dominans. Kvindekampen foregår på flere planer med forskellige målsætninger: Politisk frigørelse: Lige løn, lige adgang til karrieremuligheder, flere institutionspladser til børnene, flere kvinder i politik, opløsning af klassesamfundet. Seksuel frigørelse: P-piller, fri abort, orgasmekrav, udforskning af den kvindelige seksualitet, fri sex uden skam. Social frigørelse: Respekt som mennesker, ikke blot passive tilhørere og sexobjekter for mænd, kvindelig solidaritet frem for selvhad. Kunstnerisk frigørelse: Respekt som kunstnere, musikere, forfattere mm., mulighed for at udtrykke sig som amatører. 14

15 For rødstømperne er strategien konfrontation med mandssamfundet, først og fremmest mændene i oprørsbevægelsen, som ikke inddrager kvindespørgsmålet i den politiske kamp, og som ikke respekterer kvinderne som intellektuelle. Midlet i kvindekampen er etableringen af basisgrupper, hvor kvinderne med udgangspunkt i egne erfaringer analyserer undertrykkelsens karakter og finder styrke til at kæmpe i offentligheden. Også større kvindefællesskaber etableres, f.eks. kvindehuse, ø-lejre og kvindefestivaler. I anden halvdel af 70 erne spredes aktiviteterne geografisk, og der dukker kvindeaktiviteter og kvindegrupper op over det meste af landet. Én af rødstrømpernes paroler lyder Gør det private politisk, hvilket er udgangspunkt for en ny litterær genre, den såkaldte bekendendelseslitteratur, som i hverdagssprog detaljeret beskriver parforhold, følelser og seksualitet i intimsfæren, og gennem provokation og ublu åbenhed sætter kønsrolleproblemer til debat. Hvor rødstrømperne i første omgang i lighed med de amerikanske radikale feminister stræber efter at udligne kønsforskellene, aflægge deres kvindelighed for at dyrke deres mod og selvstændighed og blive respekteret på lige fod med mændene, går projektet efterhånden mere og mere ud på at generobre begrebet kvinde og udforske kvindens potentialer, både de maskuline og de feminine. Opgøret med biologismen er en væsentlig del af rødstrømpernes teoretiske udgangspunkt, men sidst i 70 erne er der hos et mindretal en bevægelse mod essentialisme og biologisme som baggrund for at opvurdere kvindelige værdier, og også hos konstruktivisterne finder man begrundelser for at opvurdere de kvindelige værdier som modvægt til mandssamfundets normer. En bevægelse der kalder sig økofeminister har dette synspunkt: Målet er ikke, at kvinderne går ind på mændenes præmisser. Mændene er ved at ødelægge kloden med den holdning, der sætter effektivitet, produktion og vækst i højsædet. (Dahlerup 1998 II, s.80) Økofeministerne vil opvurdere de kvindelige værdier hos begge køn og nedtone det biologiske for det sociale. Dette fokus på kvindelighed kommer frem i slutningen af 70 erne og begyndelsen af 80 erne, hvor mandens rolle også er til diskussion. Mændenes frigørelse Som udgangspunkt er rødstrømperne fra begyndelsen af den holdning, at mændene også undertrykkes af kapitalismens kønsrolle; som forsørger, fremmedgjort for deres børn og 15

16 følelsesmæssigt hæmmede, men samtidig repræsenterer de patriarkatet som må angribes: Det samfundsforandrende lå også i forkastelsen af indholdet i de positioner, som i samtiden var præget af mænd og mandsrollen. Kravet om en ændring af mandsroller, mandebevidsthed og mandsmagt (patriarkat) var dermed i virkeligheden et fundamentalt, om man vil, revolutionært forandringskrav. (Dahlerup 1998 II, s.158) Rødstrømpernes mandeideal er en mand, som respekterer kvinden for hendes holdninger, som hviler i sig selv og ikke lægger bånd på kvinden, som tager del i arbejdet med hjem og børn, og som ikke er bange for at vise ømhed, omsorg og svaghed. (Dahlerup 1998 II, s.148f) Kvinderne vil respekteres som kammerater i parforholdet, men oplever problemer med at forene kammeratskab og seksualitet. Men hvad siger mændene? Nogle af mændene på venstrefløjen begynder at stille spørgsmålstegn ved deres mandsrolle, men de fleste mænd ønsker at bevare deres maskulinitet frem for at udforske deres feminine sider, og de føler sig truet af kvinderne, der stormer frem på alle områder og overtager flere og flere mandlige funktioner. Størstedelen af den herskende klasse, mandskønnet, gør som sådanne klasser nu én gang gør: De kæmper for deres privilegier, når de trues. Så er der en passiv mellemgruppe af mænd, samt ikke at forglemme: den gruppe mænd, som stiller deres fantasi og energi til rådighed for kvindesagen, skriver Eske Holm (Holm 1975, s.13). De venstreorienterede mænd i oprørsbevægelsen går ind for kvindernes frigørelse, i hvert fald i teorien. Spørgsmålet er om de også selv som mænd har behov for at blive frigjort, både af hensyn til kvinderne og deres eget velfærd. I 1975 stiftes mandebevægelsen for at fremme mandens personlige frigørelse og udvikling, samt fjerne undertrykkelsens årsager i systemet (Fausing m.fl. 1984, s. 201). Forskellige grupper af mænd begynder at organisere sig for at forbedre deres forhold juridisk såvel som personligt. Foreningen FAR stiftes i 1969 med det formål at forbedre fædres muligheder for at holde kontakt med deres børn efter en skilsmisse. For de homoseksuelle eksisterer allerede Forbundet af 1948, men i 1971 kommer Bøssernes Befrielsesfront til, som arbejder for mere synliggørelse og tolerance. Desuden oprettes der andre mandefællesskaber som ø-lejre for mænd og et forlag for mænd kaldet Mandesmerte, og der blev udgivet mandebøger, den første udkom i 1974 med titlen: Mænd. Det svækkede køn. Manderollen og mandens vilkår diskuteres også på akademisk niveau, og mandeforskning bliver et nyt begreb, der i årene består af i alt 21 16

17 udgivne titler i Danmark, i dobbelt så mange: 41, og i så meget som 90 titler, og tallet stiger i årene efter (Folkesson 2000, s.36f). Der gøres således forskellige tiltag for at skabe et mandligt modstykke til rødstrømpebevægelsen, en bevægelse mod at storme den traditionelle manderolle og de sociale koder mellem mænd, og finde frem til en ny mandlig selvforståelse, som kan matche den feministiske og socialistiske tidsånd. Mange mænd gør op med macho-rollen og bliver til bløde mænd, men efterhånden bliver både de selv og kvinderne utilfredse med denne mandetype, som nok er mere kærlig og hensynsfuld, men også mere usexet (Krüger 1995, s.8-9). Det kommer også til syne i litteraturen: Mandelitteraturens såkaldte piskede hunde blev til bløde mænd. Kludemænd. Og alt imens skrev kvinderne om deres fascination af knudemænd, og om kludemændenes ubrugelighed! (Jørgensen & Nielsen 1984, s.41) Alt i alt må man sige, at det er kvinderne, der dominerer kønsdebatten, og som når synlige resultater både personligt og i offentligheden, og selv om mændene forsøger at følge med, har de svært ved at finde frem til en ny selvforståelse. I begyndelsen af 80 erne er rødstrømpebevægelsen i opbrud, blandt andet som følge af venstrefløjens generelle nedgang, og i det danske samfund sker en højredrejning; De konservatives Poul Schlüter bliver statsminister, og de unge mænd og kvinder vender tilbage til traditionerne og de mere polariserede kønsroller. Det bliver moderne at gifte sig igen, også i kirken, og hippierne afløses af yuppier; målrettede og kapitalistiske unge mænd med kort hår, skjorte og slips, og kvinder med læbestift og nylonstrømper. Tilsyneladende vender alt tilbage til det gamle, men noget er der sket, i hvert fald for kvindernes vedkommende. De er kommet ud af køkkenet og ind på arbejdsmarkedet med en ny selvbevidsthed, og med indførelsen af p-piller og abort har de fået en friere og mere lystpræget seksualitet. Til gengæld har de fået problemer med stress, forventningspres og dårlig samvittighed over for deres børn, og karrierekvinderne taler om, at de har så travlt med at markere sig på arbejdsmarkedet og overtage de mandlige normer, at de undertrykker deres kvindelighed. Men hvad har mændene fået? Konkurrence med kvinderne på arbejdspladsen, flere opgaver i hjemmet, men stadig forventning om den største indtjening, og en fri seksualitet, 17

18 men stadig forventning om at tage initiativ og præstere seksuelt, dominere men samtidig tage hensyn til kvindens behov. Det er ikke nødvendigvis blevet lettere at være hverken mand eller kvinde, men kønsrolleproblemerne er ikke længere til debat. Først da rødstrømpernes og hippiernes børn bliver voksne, kommer den næste store kønsdebat i Danmark. 5. KØNSDEBATTEN OMKRING ÅR 2000 I slutningen af 90 erne sættes kønnet for alvor til forhandling igen, med inspiration fra Sverige som er et af de førende lande på området for kønsforskning. Som i 70 erne er det kvinderne, der sætter gang i debatten, der i første omgang handler om unge kvinders vilkår, men i løbet af debatten sættes mere fokus på den politiske diskussion om børnefamiliernes vilkår, og arbejdsfordelingen mellem fædre og mødre som betinget af de økonomiske vilkår NYFEMINISMEN Siden rødstrømpebevægelsens opløsning omkring 1985 har ordet feminisme været latterliggjort og tabubelagt, men i slutningen af 1990 erne kalder en gruppe unge kvinder sig pludselig feminister og tager nogle af 70 ernes problemstillinger op igen, med budskab om at kønsdebatten stadig er vigtig, fordi ligestilling stadig ikke er en realitet, og fordi kønsnormerne begrænser individets udfoldelse. Selv om flere temaer går igen fra 70 erne, føres debatten på et andet plan. De nye feminister er ikke så radikale som rødstrømperne; de angriber ikke hele samfundsstrukturen, de demonstrerer ikke på gaden, og de udelukker ikke mænd fra deres forsamlinger. Men de sætter kønnet og kvindeligheden til debat og kræver forandring. Det svenske startskud Fisseflokken (FF) er den danske oversættelse af bogen Fittstim, som udkommer i Sverige i I det danske forord til Fisseflokken står, at formålet med denne bog er at gøre opmærksom på de problemer, unge piger har med at tilpasse sig omverden og dens 18

19 forventninger, indtil de finder deres egen personlighed og værdi. Bogen er skrevet til unge piger i puberteten for at fortælle dem, at de ikke er alene med deres problemer, og for at give dem positive billeder af mange forskellige slags kvinder. Det svenske forord er anderledes aggressivt; her skriver de to redaktører bla. at de har lavet denne bog for at vise, at der findes piger, som har højere mål end at blive Miss Sverige. (FF, 8) Bogen er angiveligt både en aggressionsventil for de kvinder som skriver den, og en hjælp til de unge piger: Vi håber, at piger ved at læse denne bog måske lærer at sætte grænser tidligere, erkender deres værdi og indser, at de har magten over deres eget liv. (FF, 9) 19 unge kvinder med gennemsnitsalderen 25 skriver om deres opvækst. De føler sig alle begrænset af deres køn på den ene eller den anden måde. I skolen lærer de, at drenge gerne må være vilde og provokerende og have lyst til sex, mens pigerne skal være søde og stille og ikke have nogen seksualitet. Pigerne er udenfor fællesskabet i skolen, fordi de er anderledes: to har spiseforstyrrelser, én er sjov, to er tyrkere, to spiller fodbold, én er homoseksuel, én siger fra over for drengene, og én spiller musik i et pigeband. I puberteten oplever pigerne en konflikt mellem deres personlige idealer og ambitioner, og de normer for kvindelighed og seksuel tiltrækning, som drengene og de andre piger bedømmer dem efter. Som Paula McManus, den sjove pige, skriver: En kvinde skal være: Sexet, men ikke billig. Sød, men ikke tam. Tynd, men ikke mager. Sporty, men ikke lesbisk. Glad, men ikke hysterisk. Følsom, men ikke deprimeret. Smart, men ikke et supergeni. (FF, 61) I skolen konkurrerer pigerne om drengenes opmærksomhed, som er målestokken for pigernes popularitet. Er der ikke noget rigtigt sygt i et samfund, hvor unge pigers status helt defineres ved deres forhold til det andet køn? skriver Linda Norman Skugge (FF, 131). 19

20 Den mandlige seksualitet beskrives som truende og aggressiv, idet flere skribenter som små oplever at være udsat for seksuelle overgreb, og i stedet for hjælp fra omverden møder de tavshed. Det er generelt ikke så meget drengenes og mændenes opførsel som kritiseres i Fisseflokken, men i højere grad normerne i samfundet, som vurderer drenge og piger efter forskellige målestokke, som reducerer pigerne til objekter for drengene og dydsmønstre for lærerne, og som får kvinder til at undertrykke deres maskuline sider, hvilket begrænser dem i deres udvikling mod selvstændighed. Fisseflokkens skribenter er socialkonstruktivister, der afviser kønnenes dikotomi som essentielt vilkår, og argumenterer for frihed til at udforske individets potentiale, uanset kønnet. Den danske feminisme Med inspiration fra Fisseflokken udkommer i 2000 den danske pendant Nu er det nok. Så er det sagt, og samme år udkommer en samling tekster fra kvinder, som fører kønsdebat over internettet. I forordet til Nu er det nok. Så er det sagt (NS) kalder skribenterne sig v.r.f.d.s.k. (vrede repræsentanter for det smukke køn), og påpeger at ligestilling endnu ikke er en realitet, og at de oplever en konflikt mellem deres personlige ambitioner og kønsrollens begrænsning. Formålet med bogen er angiveligt at sætte kønnet og kvinderollen til forhandling. Gennem udtrykket forhandling signaleres et konstruktivistisk udgangspunkt, hvilket også direkte kommer til udtryk i teksten. Den gennemgående position i debatbogen er lighedsfeminisme med manden som norm, som en konsekvens af samfundets hierarkisering, som tillægger manden større værdi, og derfor giver ham privilegier, magt og frihed. Skribenterne vil have del i denne magt, og frigøre sig fra selvhad og nedvurdering på grund af deres køn. I alt 22 kvinder med gennemsnitsalderen 26 (+ PUT, der fremtræder som gruppe) beskriver deres opvækst i middelklassen og oplevelsen af samfundets og kulturens normer for kvindekønnet. Ni er i dag akademikere, fire er under anden uddannelse, syv er kunstnere, og to er i mediebranchen. De danske skribenter giver udtryk for, at de har fået en fri og kærlig opdragelse af deres forældre, som opmuntrede dem til at være stærke og selvstændige. Først i puberteten viser det sig at være et problem for dem at være selvstændige og aktive i forhold til 20

21 drengene, som er mere interesserede i de stille piger. De oplever, i lighed med de svenske skribenter, at deres selvværd måles i graden af popularitet hos drengene, og de gør sig store anstrengelser for at blive mere feminine. Som voksne finder de fleste ud af at kombinere styrke og selvstændighed med kvindelighed, men nogle af dem kæmper stadig med manglende selvværd, mens andre går direkte i opposition mod kvindeligheden. Et gennemgående tema er kvinden som objekt for mandens blik og begær, både i skolen og i gymnasiet, hvor pigerne fra at være lige og på bølgelængde med drengene, skal konkurrere indbyrdes om drengenes opmærksomhed, og senere voksenlivets oplevelser af sexchikane på arbejdspladsen, Carlsbergs letpåklædte kanindamer som sexobjekter i baren, og fordomme om asiatiske kvinder med associationer til købesex fra Thailand (NS, 25, 158, 165). Et andet tema er moderrollen, som for flere er synonym med offerrollen. På grund af manglende ligeløn vil det altid være kvinden, der ofrer karrieren for børnene, mener de. Line Møller Jensen skriver: Man kan ikke rationelt begrunde selvfølgeligheden i en samfundsstruktur, der ikke tillader mødre at gøre karriere med lige så stor selvfølgelighed, som de må påtage sig hovedansvaret for hjem og børn. (NS, 38) Her skrives ud fra et socialistisk udgangspunkt, hvor der kræves absolut ligestilling, ikke blot frihed og lige muligheder. Dramatikeren Gritt Uldall-Jessen nøjes ikke med at tale om kønsproblematikken: Som dragking lejlighedsvis udklædt som mand i almindelige hverdagssituationer sætter hun på en direkte måde spørgsmålstegn ved kønnets betydning, og tvinger folk til at tage stilling: Som dragking undersøger jeg mulighederne for kønnet i et patriarkalsk og kapitalistisk samfund, der hviler på en kristen kulturarv, hvor det ikke er meningen, at en kvinde skal være noget andet end arbejder (ude som hjemme), heteroseksuel sexkilling og mor, siger hun (NS,114). Den lesbiske aktionsgruppe PUT (Patruljen til Udrensning af Tvangsheteroseksualitet) gør også oprør mod den kvindelige norm. De definerer sig selv som outsidere i alle sammenhænge, fordi de nægter at leve op til kulturens snævre definition af kvindelighed. Som poststrukturalister ser de kønnet som en sproglig konstruktion, idet de opfatter en kvinde som én, der lever sit kønsliv med en mand, og af samme grund kalder de sig selv lesbiske, ikke kvinder. De anerkender ikke kvindelige værdier, men insisterer tværtimod på 21

22 retten til ikke at være kvindelige, og angriber alt det normale : heteroseksualitet, danskhed, patriarkat og klassesamfund. (NS, 87). Flere af skribenter angriber mændene som repræsentanter for det patriarkalske samfund, mens andre pointerer, at også mændene ligger under for snævre kønskategorier. F.eks. Sarah Cawood: Jeg er sikker på, at mænd også føler usikkerhed, men modsat kvinder slås de ikke med en modsætning mellem potens og attraktivitet. Mænd er ikke involveret i det samme komplicerede spil som kvinder, der både skal køre med klatten og samtidig tjekke, at de kun gør det så tilpas meget, at deres kønsidentitet ikke trues. (Mænd får til gengæld problemer med deres mandighed i det øjeblik, de ikke kan køre med klatten). (NS, 143f) Skribenterne kritiserer mændene for deres seksualisede syn på kvinder, de kulturelle normer for hvordan kvinder bør opføre sig, samt den patriarkalske samfundsstruktur og de politiske forhold omkring ligeløn og forældreorlov, alle problemstillinger som til forveksling ligner dem, 70 er-feministerne bragte på bane. De drømmer om en frisættelse af kønnet; frihed til at være sig selv, til at være individer med unikke personligheder og ikke mekaniske dukker, som blot repeterer kønsnormerne i en uendelighed. Til forskel fra 70 er-feministerne ønsker de ikke at isolere sig i kvindefællesskaber, men vil gerne inddrage mændene i debatten og finde en fælles løsning: Hvis vi kvinder skal have mulighed for at bryde med kulturens forventninger til os og holde op med at repetere kønsnormerne bevidstløst, er det nødvendigt, at mænd deltager i projektet og indvilger i, at også deres køn er til forhandling. (NS, 27) 5.2. DET MANDLIGE MODSPIL det har været kvindernes og kvindebevægelsens fortjeneste at rejse debat om kønsroller, som har resulteret i en tydeliggørelse af mændene som mænd. (Jørgensen & Nielsen 1984, s.7) Dette udsagn kunne også gælde for 90 ernes kønsdebat, hvor de unge feminister provokerer og inspirerer de unge mænd til at se på deres egen kønsrolle. Med debatbøgerne Hvordan mand og Pikstormerne kommer den mandlige synsvinkel ind i kønsdebatten, og manden som køn bliver også et diskussionsemne i medierne. 22

23 Præsentation Forsiden til Hvordan mand (HM) forestiller en ufærdig tegning af en mands ansigt, hvoraf man ser hans øjne, næse og mund, og nogle forsigtige streger som markerer hans hovedform. Resten af billedet består af prikker med tal på, som man kan trække streger i mellem for at få et helt billede frem, lige som i fra nummer til nummer - opgaverne i børns opgavehæfter. Forskellen herfra er imidlertid, at man ikke kan få et helt billede frem, man kan ikke blive færdig, fordi tallene og prikkerne ikke helt passer sammen, nogle af tallene mangler, og nogle er uden for sammenhængen. Det kan tolkes som et billede på, at man kan forsøge at tegne et billede af manden, men man kan aldrig beskrive ham udtømmende der vil altid være løse ender og muligheder for fortolkning. Manden kan og vil ikke indfanges. Titlen: Hvordan mand. Der mangler noget. I det mindste et spørgsmålstegn: Hvordan mand? Men det er ikke nok. Der mangler også ord: Hvordan er jeg mand? Hvordan vil jeg være mand? Hvordan er jeg mand overfor kvinden? Hvordan vil jeg gerne opfattes som mand? Hvordan er jeg ikke en mand? Der er mange muligheder. Den spørgende form er det centrale, den lægger op til debat, men samtidig tyder det manglende spørgsmålstegn på, at afsenderen allerede har en mening om emnet. Han er ikke helt på bar bund, men heller ikke uimodtagelig for andres mening. I modsætning til formuleringen Sådan mand, som både kunne opfattes som selvros og som en forestilling om en fast form, som man skulle udfylde for at kunne kalde sig en mand. Ingen diskussion, kun stolt selvbevidsthed og faste normer. Hvordan mand er derimod en åbning, en undersøgelse og en diskussion af begrebet mand. I forordet til Hvordan mand kritiseres nyfeministerne i Fisseflokken og Nu er det nok for at fremstille manden som en seriefabrikeret gummidukke uden forsonlige træk (HM, 8). Hensigten med mandebogen er angiveligt at nuancere dette billede: Vi ønsker ikke at placere manden på en piedestal. Men hvis vi ikke i det mindste forsøger at slå fast overfor nyfeministerne, at der findes mange mandetyper med deraf følgende karaktertræk og mentaliteter, kommer vi ikke længere end til de nytteløse beskydninger fra hver vores skyttegrav. Vi forsøger ganske enkelt at pege på, at der naturligvis findes mange slags mænd. Derfor denne antologis titel: Hvordan mand. (HM, 8) Her præsenteres nyfeministerne som ideallæser, og intentionen at polemisere mod deres synspunkter og 23

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Forældreroller i dag Forældrene i dagens Danmark støtter altid op om deres børn. De kommer til deres fodboldkampe, skolearrangementer og slipper dem aldrig ude af syne. Men er det virkelig den bedste måde

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Moderskabet og samfundet

Moderskabet og samfundet Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene Side 1 af 12 Abonnement / Kontakt Chikane Sexchikane trives i byrådene 5. maj 2017 En rundspørge blandt nyvalgte byrådsmedlemmer ved KV13 viser, at otte procent af kvinderne har været udsat for sexchikane.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Robuste børn I en verden i opbrud. Middelfart 2. marts 2017 Per Schultz Jørgensen

Robuste børn I en verden i opbrud. Middelfart 2. marts 2017 Per Schultz Jørgensen Robuste børn I en verden i opbrud Middelfart 2. marts 2017 Per Schultz Jørgensen Hvad er robusthed? Robusthed er et godt gammeldags ord for hårdfør, stærk og kraftig. Det har latinsk afstamning robustus

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Koner & kællinger -Herrer & homies. Simon Fougt, sifo@zyssinc.dk 1

Koner & kællinger -Herrer & homies. Simon Fougt, sifo@zyssinc.dk 1 Kønsidentitet i litteraturen Intro Manden Herman Bang: Fratelli Bedini (uddrag) Kvinden Amalie Skram: Forrådt (uddrag) Kort oplæg om mandeidentitet og kvindeidentitet Præsentationen af bogen og udviklingen

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere