Vi er heldigvis ikke ens alle sammen. Ellers ville tilværelsen være temmelig kedelig.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi er heldigvis ikke ens alle sammen. Ellers ville tilværelsen være temmelig kedelig."

Transkript

1 1 Pæne piger slås ikke (Af: Simon Gjerløv) Vi er heldigvis ikke ens alle sammen. Ellers ville tilværelsen være temmelig kedelig. Som udgangspunkt bestemmer vi ikke selv, hvilke forudsætninger vi fødes med og hvilke determinerende vilkår, vi mere eller mindre tilfældigt fødes ind i. Man bestemmer ikke selv sit etniske tilhørsforhold, sit køn, sin seksualitet, sit begavelsesniveau, hvilken familie, social status, religion, kultur eller hvilket land man fødes ind i. Grundlæggende bestemmer man heller ikke selv sin psykoseksuelle identitet, selvom den for langt de fleste menneskers vedkommende, som det naturligste i verdenen, er en latent medfødt del af ens personlighed, som omgivelserne præger i den biologiske og i en kulturelt definerede retning. Af og til stemmer den latente medfødte kønsidentitet, det biologiske køn og eller den kulturelle opfattelse af individets køn ikke overens med hinanden. Et sådan individ udfordres og udfordrer ligeledes omgivelserne udover det sædvanlige på noget så grundlæggende, naturligt som vores køn, kønsidentitet og kønsopfattelse, der i højere grad, end de fleste gør sig det bevidst, er basis for vores personlighed, identitets- og selvopfattelse, samt danner grundlaget for vores koncept af forholdemåder i forholdet til os selv og andre mennesker. Transseksualitet er et af naturens forunderlige eksperimenter, der øger mangfoldigheden i verdenen. Mangfoldigheden får os til at sammenligne, danne meninger og af og til får den os til at stoppe op og forundres. Transseksualitet får ikke blot andre mennesker til at forundres. Den udfordrer også andre mennesker i noget så grundlæggende som deres selvopfattelse. De fleste mennesker hviler så meget i dem selv, at de kan vende en sådan udfordring til en inspirerende oplevelse. Andre mennesker skræmmes og føler sig truet på deres kønsidentitet, selvopfattelse og deres opfattelse af, hvordan verdenen hænger sammen, når de konfronteres med eksistensen af transseksualitet.

2 2 Det er trist for alle parter. Jeg mener at en frygt for, tilbageholdenhed, forskelsbehandling eller en afstandstagen overfor transseksuelle bunder i uvidenhed og berøringsangst. Derfor er det vigtigt, at nogle af os helt almindelige mennesker, der tilfældigvis er født som transseksuelle, vælger at stå frem og fortælle lidt om os selv og om det at være transseksuel, så andre mennesker forhåbentlig kan se alt det grundlæggende almindelige, vi alle rummer bag vores anderledes fremtoning set i forholdet til vores biologiske kønsmæssige udgangspunkt. Kønsidentitet og kønsmæssig markering eller fremtoning befinder sig på 2 flydende skalaer, der har 2 ekstremer i hver sin ende på lige fod med håndethed: *Man kan være ekstrem højrehåndet, kan bruge begge hænder lige godt eller være ekstrem venstrehåndet. *Ligeledes kan man føle sig ekstremt maskulin, ikke føle sig specielt kønsmæssigt defineret eller føle sig ekstremt kvindelig. *Man kan have et ekstremt stort behov for at markere sig eller fremtone maskulint, have det bedst med at være kønsmæssig neutral, eller have det bedst med at markerer sig eller fremtone ekstremt kvindeligt. Der er ingen, der er så tossede, at de vælger at blive transseksuelle, men der er nogle af os, der er så uheldige at være født som transseksuelle, der vælger at gøre noget ved det. Langt de fleste transseksuelle har meget tidligt, eller så længe de kan huske, følt sig som og identificeret sig med det biologiske modsatte køn. Følelsen af at være havnet i den forkerte krop, eller været blevet kønsmæssigt fejldefineret, er så stærk, vedvarende og altomfattende, at man ikke kan holde det ud eller forliges med, at forblive i et kompromis med sin egen selvopfattelse og omgivelsernes opfattelse af sit køn, og deres forventninger til dig desangående. Først når alt er prøvet, og man ikke kan forlige sig med at leve i et kompromis. Først dér beslutter man sig for at gøre noget ved sin transseksuelle tilstand. Det første og grundlæggende skridt er, at man 100% erkender over for sig selv og er afklaret med, at man altid har været, er og vil leve resten af livet i overensstemmelse med sit identitetsmæssige køn.

3 3 Det næste skridt er, at man tør stå frem og erklære sin sande kønsmæssige identitet overfor sine nærmeste, ens arbejdsplads og overfor resten af ens omgivelser. Om man vil gå flere skridt fremad i form af hormonbehandling, kirurgiske indgreb og i sidste instans imod en egentlig kønsskifteoperation er meget individuelt. Et egentligt kønsskifte lader sig i praksis ikke gøre. Det kan kun lade sig gøre at lave modificerende eller tillempede tiltag, især for FTM ernes (Kvinde til mand) vedkommende. Det er meget individuelt, hvor langt den enkelte i praksis kan gå og, hvor gode resultater man kan opnå. Graden af hvor langt den enkelte vælger at gå, siger derfor nødvendigvis ikke noget om, hvor transseksuel personen er. Her i landet er lægelig behandling hen imod kønsskifte meget svært tilgængelig. For de få som det lykkedes for er det en meget langsommelig, nedslidende og i mere end én forstand omkostningsfuld vej at gå. Derfor er det irriterende og i og for sig ret så irrelevant, at omgivelserne ofte er meget nysgerrige efter at få af vide, om og i hvilket omfang en transperson er i gang med, eller har fået foretaget, et fuldt kønsskifte. Kønsidentiteten sidder ikke mellem benene men mellem ørene. Man føler sig som transseksuel ikke som mere eller mindre mand eller kvinde afhængig af, hvordan og i hvilket omfang ens krop fremtoner eller ikke fremtoner med kønsmæssige manifestationer. Det forholder sig stik omvendt: De der vælger og er så heldige at få mulighed for lægelige kønsmodificerende tiltag, gør det primært for at få deres krop til at stemme overens med deres kønsidentitet, sekundært gør de det, for at omgivelserne tydeligere kan se, hvordan de kønsmæssigt opfatter dem selv. Man kan derfor ikke bedømme graden af en persons transkønnethed ud fra, hvor langt denne har valgt og eller, hvor langt vedkommende har haft mulighed for at få kønsmodificeret sin krop. Vi tager den lige én gang til: Kønsidentiteten sidder ikke mellem benene men mellem ørene Bedøm derfor aldrig en gave på indpakningen, for så kan du komme til at tage grueligt fejl og såre et andet menneske. At være transseksuel betyder ikke nødvendigvis, at man har behov for at markerer sig eller fremtone ekstremt modsatrettet sit biologiske køn.

4 4 En transmand (kvinde til mand) behøver ikke at identificerer sig med og interesserer sig for ekstreme, stereotype maskuline ting så som øl, fodbold og biler. En transkvinde (mand til kvinde) behøver heller ikke at interesserer sig for tøj, makeup og dameblade, selvom de ofte gør det. Transseksuelles kønsidentitetsmæssige følelser og manifestationer er lige så forskellige som alle andre menneskers. Transseksuelle mennesker er blot helt sikre i deres kønsmæssige identitet, fordi de tidligt har været tvunget til at skulle tage stilling til, hvem de kønsmæssigt er, hvilket mange andre mennesker ikke har behøvet at skulle tage stilling til, eller har behøvet at skulle bekymre sig om. Selvom transkønnethed er medfødt, præges transpersoner på lige fod med andre af deres opvækst og miljøets påvirkning. Mødes du og defineres du hele livet igennem ud fra et køn, du ikke selv kan identificere dig med, så kan det ikke undgå at præge din personlighed, dine evner og dine erfaringer. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man møder en smuk feminin transkvinde, der er dygtig til teknik eller har et maskulint erhverv, ligesom det ikke er ualmindeligt at møde en transmand, der har valgt at sætte børn i verden. Disse forhold forvirrer omgivelserne, der frygtelig gerne vil kunne definere og sætte folk i bås. Det ændrer ikke ved de transkønnedes fastforankrede kønsidentitet, men vidner mere om, at vi bor i et land, hvor man er meget lidt opmærksom på eksistensen af, og kun i meget begrænset omfang yder støtte og behandling til, transkønnede. Man må hyle med de ulve man er i blandt og lærer at sno sig, for at kunne overleve på trods af den smertefulde erkendelse, at man officielt defineres ud fra et forkert køn. Alle mennesker er et produkt af de forudsætninger vi kommer til verdenen med, den prægning vi udsættes for, samt af de valg vi tager. Transseksuelle er ingen undtagelse. Det er det forhold, at jeg som udgangspunkt er transseksuel, der har gjort, at jeg allerede tidligt i teenageårene begyndte at fordybe mig i psykologibøger, for at prøve at finde svar eller løsning på mit problem. Det er sandsynligvis derfor, at jeg er blevet uddannet og har fundet min levevej som psykolog, hvilket ligeledes er grunden til, at jeg har en tendens til at se tingene ud fra et større, generelt og overordnet perspektiv, i stedet for at konkretisere tingene, ved eksempelvis at skrive om mig selv og mine egne erfaringer som transseksuel.

5 5 De fleste transkønnede har haft store kønsmæssige, eksistentielle kriser og overvejelser i og omkring pubertetsårene, hvor andre børn og unge kun behøver at bruge deres tid og energi på, at udforske og manifestere deres iboende biologiske køn. Jeg selv mente allerede som 7-8-årig, hvor andre ikke behøver at bekymre sig om andet end at lege og være børn, at livet sluttede, når jeg fik bryster. Menstruationen frygtede jeg som et mareridt, længe før den kom. Jeg havde de skrækkeligste kvaler med og slet ingen glæde af min krop, der i andres øjne blomstrede til en forfærdelig køn ung kvindekrop, som jeg hele livet igennem ihærdigt har forsøgt at skjule formerne på. Som barn havde jeg kun drengevenner. Udover de store eksistentielle og identitetsmæssige problemer, man uundgåelig i pubertetsårene som transseksuel gennemgår, begyndte mine drengevenner også at få et andet kønsmæssigt syn på mig. Det var frygteligt ydmygende og frustrerende. Jeg mistede mange af mine barndomsvenner på den konto. Det er en dobbelt op negativ konsekvens af FTM-problematikken i en periode af livet, hvor man er meget følsom og identitetsusikker. Jeg er primært vokset op med en knap 3 år ældre storebror. En håndfuld yngre søskende er med årene kommet til. Jeg har 3 brødre og 3 søstre, så det at jeg er transseksuel giver en hvis kønsmæssig balance i søskendeflokken. Mine forældre, der var fra henholdsvis 1932 og -35, havde på hver deres måde svært ved at forstå og accepterer, at jeg kønsmæssigt var anderledes. Det er nok hovedårsagen til, at jeg i 27 år levede et uudholdeligt dobbeltliv, før jeg relativt sent i livet, mange år efter mine forældre døde, valgte at tage de første skridt imod et egentligt kønsskifte og 100% sprang ud som transmand. Jeg bryder mig egentlig ikke om begrebet: at springe ud, da jeg altid har været, den jeg er. Jeg kan bedre lide at kalde det: at slå over, da det jo egentlig bare er at gøre det 100%, som man altid har gjort og altid har haft mest lyst til at gøre. Der er aldrig et rigtigt tidspunkt at slå over på. Det vil altid skabe problemer i form af misforståelser, uforståenhed, udfordringer og en masse både positiv og negativ opmærksomhed, som jeg personligt helst ville have været foruden. Når man hele livet har været anderledes, vil man bare gerne være og opfattes helt normal.

6 6 Det er skønt at kunne slappe af, bare være sig selv hele tiden, og slippe for at blive tvunget til, at skulle spille skuespil for at undgå problemer og leve op til andres virkelighedsopfattelse. Det er en form for lykke, som jeg sætter stor pris på og er taknemmelig for endelig dagligt at kunne nyde. Der er ofte en stor skyldfølelse forbundet med at være transseksuel. Man har skyldfølelse over ikke at slå til i forhold til ens biologiske køn. Man har skyldfølelse over ikke at kunne leve op til ens forældres, søskendes og den øvrige omverdens forventninger til en. Man har også skyldfølelse over, ikke at kunne leve op til ens egne forventninger til en selv, for man vil jo gerne være lige som alle andre - som barn ville jeg i hvert tilfælde gerne, men jeg kunne ikke. Min mor var en traditionel kvinde, der til trods for, at hun som andre kvinder i 1960érne 70érne kom ud på arbejdsmarkedet, fortsat stod for alle de huslige forpligtelser og pasning af os børn. Det var en for stor opgave for hende, der voksede hende over hovedet og druknede hende i et ulykkeligt ægteskab, med en utro mand, et lavt selvværd og et vedholdende alkoholmisbrug. Min mor insisterede på, at jeg jævnligt skulle have kjoler og nederdele på. Jeg var ferm til at hive søm lidt ud af væggene, hvorpå jeg senere kom til at flå mine skørter itu og opfandt avancerede faldteknikker, som kunne flå mine kjoler i stykker. Allerede som 4-årig var jeg udspekuleret nok til, for at slippe ud af et hvidt strutskørt, at komme til at læne mig op af en nymalet sort væg. Det afstedkom, som så mange gange senere, en grundig gang klø fra min mors side, som jeg ofte var villig til at tage for at slippe ud af skørterne. Min mor blev ked af det og vred, hvilket medførte skam- og skyldfølelser, især når jeg havde ødelagt en af de kjoler, min mor selv havde syet til mig. Man kan ikke klatre ordentlig i træer og lege i skørter, uden at de hæmmer ens bevægelsesfrihed. Man ser tøset ud i dem, og jeg hadede at gå med dem især i skolen, hvor drengene hev op i vores små lårkorte 60ér og vores patchworkbefængte 70érskørter, hvilket ofte førte til slåskampe, når jeg blev nød til at rette op på mit krænkede selvværd. Under en af de utallige slåskampe i skolegården med en dreng, der havde hevet op i min nederdel, som jeg ikke turde ødelægge, fordi min mor selv havde syet den, var drengen kommet til at flå min T-shirt itu, så et af mine gryende bryster blev blottet. Jeg følte mig særdeles ydmyget, flov og var samtidig rasende på drengen.

7 7 Gårdvagten greb fat i og holdt os i hver sin udstrakte arm. Jeg forsøgt svært pinligt berørt at dække over det blottede bryst, medens gårdvagten bebrejdende og skarpt sagde: Pæne piger slås ikke, hvorefter han slap mig og ruskede og skældte drengen voldsomt ud, fordi han havde været oppe at slås med en pige og ødelagt hendes tøj. Drengens forældre blev kontaktet og han skulle erstatte T-shirten. Jeg blev blot sendt hjem for at skifte tøj. Jeg syntes det var enormt uretfærdigt overfor drengen, at han havde fået så meget ballade. Vi havde jo været lige gode om at slås. Det at jeg var blevet skånet for mere ballade, opfattede jeg blot som en yderligere ydmygelse, fordi jeg ikke betragtede mig selv som en pige. Efter sådanne ofte forekommende ydmygelser og nederlag, hvor jeg blev konfronteret med min egen og omgivelsernes divergerende opfattelser af mit køn, havde jeg brug for at lukke omverdenen ude og bare være mig selv. Fra jeg var ca. 4 til jeg var knap 10 år, havde jeg et sådan frirum i mine forældres garderobeskab. Mine forældres garderobeskab var et stort et af slagsen, hvor man åbner et par dobbeltdøre og kan gå helt ind i et klædeskabsrum. Til højre side var min fars garderobe og til venstre, svært barrikaderet med gulv til loft høje stabler af skotøjsæsker, var min mors. Indersiden af garderobeskabsdørene, loftet og bagvæggen var beklædt med spejle, der kunne oplyses af knitrende lysstofrør. I bunden af min fars garderobe, under det tøj, der var for slidt til at gå med, men var for pænt til at blive taget i brug som arbejdstøj, havde jeg, løbende over årene, gemt et af min storebrors aflagte sæt JBS undertøjs og en bøllehat. Når livet blev for surt, krøb jeg ind i garderobeskabet og iklædte mig min storebrors aflagte undertøj, for at kompenserer for min kønsmæssig manglende habitus. Jeg proppede det lange hår, min far tvang mig til at have, ind under bøllehatten og knugede armene om knæene, medens jeg betragtede spejlbilledet af den dreng, jeg inderst inde var. Dette frirum var nødvendigt, for at jeg kunne holde sammen på mig selv som et helstøbt menneske og for, at jeg kunne klare omverdenens opfattelse af og forventninger til mig og mit officielle køn. Desværre opfattede min mor min tilbagetrækning til mit frirum som noget perverst, der med vold og magt skulle straffes og bekæmpes og det blev det. Mit behov for at trække mig tilbage og få fred for omverdenen, i garderobeskabet, var for stort til, at jeg trods repressalier kunne lade være. Dette kulminerede med min mors fejlopfattelse og stigende frustration over, at hun ikke kunne stoppe mig. Det skabte en uheldig voldsoptrapning fra hendes side, der med årene blev værre og spredte sig udover garderobeskabet, hvilket har forpestet og gennemsyret vores indbyrdes forhold i en meget uheldig og negativ retning.

8 8 Jeg både frygtede og hadede min mor, der ligeledes frygtede og hadede min anderledeshed, som ingen af os dengang kunne sætte ord på. Vores forhold blev ikke bedre af, at jeg som ung blev afsløret i at være intimt sammen med en pige, hvorefter min mor drak sig fuld og i sin brandert, tudende kravlede rundt på gulvet og forlangte at få af vide, hvad hun dog havde gjort, siden jeg var blevet så pervers. Med tiden opgav jeg min mor og kom også til at foragte hende. Desværre gjorde min mor sig aldrig den ulejlighed at lære mig at kende, fordi hun ikke ville acceptere den jeg er. Min far var et varmt og hjerteligt men også et noget frembrusende og ubetænksomt menneske, der forholdt sig helt anderledes til min transseksualitet. Hele min barndom havde han ekstraordinært travlt med at fortælle mig, at det var meningen og at det var perfekt, at jeg var blevet en pige, eftersom de havde fået en dreng først. Min far var glad for og stolt af mig. Han plejede at sige: Du er mig i pigeudgave. Selvom det blev sagt i kærlig anerkendelse, fyldte den vending mig med sorg og smerte, fordi jeg vidste, at jeg aldrig kunne komme til at leve op til hans forventninger til mig, og fordi ikke engang han, min helt og mit store forbillede, så mig, som den jeg var fars dreng. Som sagt gav min far mig meget kærlighed og anerkendelse, selvom han jævnligt prøvede at opfordre mig til, at opføre mig mere feminint og ihærdigt, vedholdenhed livet igennem prøvede at manipulere mig i den retning. Eksempelvis forbød min far mig af gå til fodbold, da jeg som 8-årig plagede om at få lov til at gå til det. I stedt forsøgte han at bestikke mig med 100 kr. for at gå til jazzballet, så jeg kunne få nogle mere feminine bevægelser. Jeg synes det var ækelt og vildt pinligt at komme i den røde gymnastikdragt, med bølgeskørt, som min far i den anledning købte til mig. Jeg følte mig totalt malplaceret, som en hund i et spil kegler, den éne gang jeg gik til jazzballet. De efterfølgende gange gemte jeg mig oppe på vores loft. Min far opdagede, at jeg pjækkede fra jazzballetten. Han blev noget slukøret, sagde ingenting og de 100 kr., der den gang var pænt mange penge for en 8-årig, fik jeg lov til at beholde. Det følte jeg ingen glæde ved, fordi jeg var flov og ked af, endnu en gang, at have skuffet min fars forventninger til mig.

9 9 Jeg flyttede tidligt hjemmefra som 15-årig, hvor jeg både økonomisk og på alle andre områder blev uafhængig af mine forældre. Det var nogle barske teenage- og ungdomsår, hvor man, midt i en følsom og identitetsusikker alder, stod helt alene med nogle meget store, dybtgående eksistentielle og identitetsmæssige problemer. Set i bakspejlet var det nødvendigt for mig, for ikke at blive knust som menneske, tidligt at løsrive mig fra min familie, der ikke kunne rumme eller havde forståelse for min transseksualitet. Min mors afskedssalut, da jeg flyttede hjemmefra, var hånende at sige: du kommer nok hjem igen, når du bliver sulten. Dette var jeg tilpas harm over og stædig nok til at få gjort til skamme. Konsekvensen var, at jeg havde meget erhvervsarbejde ved siden af skolen for at skaffe penge til huslejen, maden på bordet og de øvrige leveomkostninger. Det var en hård tid med særdeles dyre lærerpenge, men det kunne ikke havde været anderledes, omstændighederne og tiden taget i betragtning. Friheden, ved allerede som 15-årig at være selvstændig og have min egen lejlighed, gav mig mulighed for at udforske mig selv og starte et nødvendigt, men temmelig belastende, dobbeltliv som mand ofte iført jakkesæt i mit private, hemmelige liv og bibeholde mit kønskompromitterende, utilfredsstillende facadeliv som maskulin pige/ kvinde overfor min familie, skole og arbejdsplads. Jakkesættene var ikke en fetich men virkede i ungdomsårene, på samme måde som min brors undertøj i garderobeskabet, som et lindrende plaster på de fortrædelige mangler og uheldige tilføjelser, som skæbnen havde skabt mig med. Det var et nødvendigt frirum for mig at gå ud i byen, primært om natten, klædt som mand. Det var en stor lettelse at blive set og mødt som en mand. Men det var en tavs fornøjelse fyldt med frygt. Tavs fordi jeg, hver gang jeg talte, som oftest i andres øjne blev afsløret som kvinde. Frygtfuldt fordi mange mennesker bliver skræmte, fornærmede, vrede eller mener sig berettigede til at sige og gøre utilladelige ting, når de føler, at de er blevet narret til at se eller tale med en, de betragter som kvinde, som de først havde antaget for at være en mand. Jeg kunne fortælle mange historier desangående. Det vil jeg undlade, for de fleste er stadigvæk for smertefulde til, at jeg har lyst til at berette om dem. Jeg vil hellere fortælle om de gange, hvor jeg dengang iført herretøj blev mødt og behandlet som mand. Det var en så stor lettelse, at jeg, ved at føre et uudholdeligt dobbeltliv i knap 3 årtier, blev nødt til at fortsætte med at have dette frirum.

10 10 I dag er det at gå klædt som mand heldigvis en offentlig anerkendt, naturlig implementeret del af min dagligdag og personlighed. Tidligere har jeg, i korte perioder, forgæves forsøgt at smide jakkesættene ud for at prøve at leve og fungere som kvinde. Det blev aldrig til andet end et kikset og ulykkeligt skuespil, som jeg ikke kunne udleve, hvor jeg hver gang håbløst faldt igennem. Jeg var aldrig glad for og følte intet tilhørsforhold ved at prøve at spille kvinde. Det var altid en stor lettelse at vende tilbage til min sande identitet som mand. Jeg har forsøgt mig som homoseksuel. Det er jeg ikke (selvom en del transpersoner er). Der er stor forskel på at være lesbisk og være en heteroseksuel transmand, der er tiltrukket af kvinder. Kønsidentiteten stikker langt dybere og er noget andet, meget mere omfattende, i et menneskes liv end ens seksualitet. At være transseksuel drejer sig ikke om at mene, at ét køn er bedre end det andet. De 2 køn er 2 afhængige, ligeværdige komplimentære størrelser, der som regel ikke kan undvære hinanden eller defineres uden sameksistensen af det andet køn. Vi er alle lige, der er bare nogle af os, der har fået lidt større udfordringer med på livets vej end andre. Det at være slået om som transseksuel, drejer sig, i høj grad, om at være i harmoni og balance med sig selv og sine omgivelser. Det drejer sig om, at kunne få lov til at opleve og nyde mange store og små dagligdags ting, som andre mennesker tager for givet, og som de derfor måske ikke altid tænker over elle værdsætter så meget. Det er fantastisk at blive mødt som den man er uden latterliggørelser, misforståelser og forbehold. Det er en vidunderlig stor lettelse, at kunne fortælle andre, hvad man hedder og høre andre mennesker kalde én ved éns rette navn. Det er stort, endelig at kunne kramme andre mennesker uden at være hæmmet af et par bryster, som man ingen glæde har af og som man slet ikke kan identificere sig med. Det er ubeskriveligt fantastisk, når den smukkeste kvinde, der er min, i et kram trykker sine velkurvede bryster imod min flade brystkasse og erklærer, at jeg er hendes mand, og at jeg er perfekt som jeg er - dét er lykken.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig

Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig Safety-SOFUS Jeg synes det er meget væsentligt at afværge ulykker og at bevare et godt helbred på min arbejdsplads. Vi kalder det

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Født i den forkerte krop

Født i den forkerte krop Født i den forkerte krop De færreste mennesker sætter spørgsmålstegn ved deres køn. Men ikke alle er født i en krop, der matcher det køn, de føler sig som indeni. TJECK magazine har mødt Mana Weindel,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Rækkefølgen er altså, at man først fejrer fastelavnsfest med skæg og ballade. Derefter er der faste og eftertanke. Og så er det påske.

Rækkefølgen er altså, at man først fejrer fastelavnsfest med skæg og ballade. Derefter er der faste og eftertanke. Og så er det påske. I dag er det fastelavnssøndag. Og til fastelavn knytter sig jo mange forskellige traditioner, især for børnene. For mange børn betyder fastelavn, at katten skal slås af tønden, og at man kan klæde sig

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Den amerikanske fotograf Ashleigh Raddatz, 31, flyttede fra Californien til Tyskland for 6 år siden. Èt år senere kunne hun og hendes mand Steffen,

Den amerikanske fotograf Ashleigh Raddatz, 31, flyttede fra Californien til Tyskland for 6 år siden. Èt år senere kunne hun og hendes mand Steffen, Den amerikanske fotograf Ashleigh Raddatz, 31, flyttede fra Californien til Tyskland for 6 år siden. Èt år senere kunne hun og hendes mand Steffen, tysk, byde deres førstefødte søn August velkommen til

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

Den lille forskel født som piger DE HAR VÆRET Ud & Se

Den lille forskel født som piger DE HAR VÆRET Ud & Se Den lille T E K S T L O u I S E W I T H F O T O C a M I L L a S T E P H a n forskel De blev født som piger, men voksede op og følte sig mere som drenge. Transmænd kalder de sig. Nogle af dem lader sig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Ham der P.E. Livet om C. C kigger sig i spejlet

Ham der P.E. Livet om C. C kigger sig i spejlet C 1 Livet var et skib, jeg gik ombord på i søvne. Jeg ville stadig sove, når det sank. Det sagde P.E. altid mens jeg var i live. Den lille lort fik ret. Irriterende - bare en lille smule. Jeg burde nok

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere