Seksualiteten hos mænd opereret for prostatacancer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seksualiteten hos mænd opereret for prostatacancer"

Transkript

1 20 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr originalartikel Seksualiteten hos mænd opereret for prostatacancer Sexuality in men operated for prostate cancer Background: A growing number of men are diagnosed with prostate cancer and a growing number of these men are treated with surgery. A well-known complication following surgery is erectile dysfunction. Purpose: The purpose of this study is to investigate how erectile dysfunction influences male identity including self-experience, bodyimage and relationships. Method: The study is a descriptive explorative qualitative study with a phenomenological/hermeneutic frame of understanding. Qualitative interviews are used as data collection. Results: Through the analysis of the interviews four themes appeared; lack of spontaneous intercourse, identity and masculinity, the opposite gender, redefinition of sexuality. Conclusion: The patients experiences influence their sexuality in respect to their physical sex life and body, their personal experience and their relations. This demonstrates that sexuality has many different expressions and that sexuality is closely connected to human identity. It is important to establish counselling for these patients in order to improve their quality of life. Keywords: erectile dysfunction, male identity, masculinity, qualitative study, sexuality. Birgitte Schantz Laursen Peer reviewed artikel Baggrund Prostatakræft er den næsthyppigste form for kræft hos mænd i Danmark. Prostatakræft udgør 21,2 % af alle kræfttilfælde hos mænd. Der findes omkring 3500 nye tilfælde om året, og tallet er stigende (1). Sygdommen rammer hyppigst ældre mænd, og risikoen for at få sygdommen før det 75. år er 8,4 % (1). Stigningen i incidensen skyldes både, at man i de seneste 10 år er blevet bedre til at stille diagnosen på grund af nye undersøgelsesteknikker, og at man er blevet mere aktiv med hensyn til at stille diagnosen tidligt, idet behandlingsmulighederne har ændret sig. Den relative overlevelse er, efter et år, 90 %, og den falder til 68 % efter 5 år (ibid.). Det vil sige, at der er mange, der lever længe, efter at de er diagnosticeret og behandlet for kræft i prostata. Behandling af prostatacancer kan overordnet inddeles i tre kategorier, operation, strålebehandling og hormonbehandling (2). De hyppigste komplikationer til de nævnte behandlingsmuligheder er erektil dysfunktion og urininkontinens (3). Undersøgelser viser, at % får irreversibel erektil dysfunktion efter radikal prostatectomi (kirurgisk fjernelse af blærehalskirtlen) (4-6), og at det påvirker patienternes livskvalitet i negativ retning (7). Patienter, der er behandlet med hormoner, får ud over den erektile dysfunktion nedsat libido og lyst. Behandlingen for erektil dysfunktion er enten tabletbehandling med PDE-5-hæmmere eller som urthralstift eller ved intracavernøs injektion med alprostadil eller som sidste mulighed en penisprotese. Behandlingen for prostatakræft er i dag, som beskrevet ovenfor, så specialiseret og effektiv, at patienten, selv i forbindelse med total prostatectomi, kun er indlagt i få dage (8). Dette betyder, at kontakten mellem patienter og sundhedsprofessionelle er tidsmæssigt begrænset, og at der skal gives megen information på kort tid. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer Pakkeforløb for kræft i prostata, penis og testikel (2) fremgår det, at der fra behandlingsstart bør være samtaler med patienten om livet med kræft, og hvordan sygdommen påvirker patientens hverdagsliv med særlig

2 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr fokus på smerter, seksualitet og psykosociale problemstillinger. I Danmark foregår de førnævnte samtaler i forbindelse med ambulante besøg, hvor der også skal være tid til at give svar på blodprøver og vævsprøver. Samtalerne om patientens seksualitet begrænser sig derfor ofte til kun at omhandle den rent fysiologiske funktion, det vil sige rejsningsevnen og tilbuddet om medicinsk behandling. Samtalerne når sjældent til at omhandle seksualitet i sin mangfoldighed. Undersøgelser viser desuden, at et bredere og mere dybdegående perspektiv på patienternes seksualitet, som omhandler mere end evnen til at gennemføre et samleje, kun i få tilfælde er undersøgt (6-7,9-10). Der er lavet enkelte spørgeskemaundersøgelser, hvor mænd, der er opereret for prostatakræft, blev spurgt til deres livskvalitet. Samlet kan konkluderes, at mændene rapporterede, at deres livskvalitet var nedsat som følge af den erektile dysfunktion, og de følte, at deres seksualitet var påvirket. Det er ikke undersøgt, hvad mændene lægger i fænomenet seksualitet, og hvordan de oplever denne påvirkning (7,9,10). Formålet med denne undersøgelse er derfor at belyse, hvilken betydning erektil dysfunktion som følge af total prostatectomi har for patienters seksualitet, herunder deres selvoplevelse, kropsoplevelse og samliv. Metode og design I henhold til formålet er der valgt en kvalitativ, deskriptiv tilgang, hvor det kvalitative interview er valgt som dataindsamlingsmetode (11). Undersøgelsen ligger inden for en fænomenologisk-hermeneutisk ramme, hvor der er anvendt en fænomenologisk beskrivelse og en hermeneutisk fortolkning (12). Undersøgelsens teoretiske ramme, som er en bred forståelse af seksualitet, beskrives sidst i metodeafsnittet. Informanter I alt fire patienter indgik i undersøgelsen, udvalgt efter følgende inklusionskriterier: 1) mænd behandlet for prostatacancer, 2) have erektil dysfunktion og 3) leve i et fast heteroseksuelt parforhold. Patienterne blev rekvireret i en sexologisk rådgivningsfunktion på et universitetshospital i Danmark i perioden september 2010 til december 2010 (Tabel 1). Dataindsamling Det semistrukturerede interview blev anvendt som dataindsamlingsmetode. Interviewet er velegnet, idet det giver mulighed for at indfange patienternes livsverden ved at belyse almenmen- Informanter Alder Varighed af ægteskab Patient år (2. ægteskab) Arbejdsmæssig situation I arbejde Antal børn Tre fra første ægteskab Et hjemmeboende barn Patient år Pensionist To Alle udeboende Patient år Hustru 20 år yngre end patienten Pensionist To Alle udeboende Patient år I arbejde Fem Alle udeboende Tabel 1. Data om informanterne.

3 22 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr neskelige forhold (13). Interviewene blev udført på baggrund af en interviewguide med åbne spørgsmål, som var udformet med afsæt i projektets formål og den teoretiske ramme (ibid.). Interviewene foregik i et lokale på den sexologiske rådgivningsfunktion, havde en varighed af minutter og blev optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Analyse Analyse og fortolkning af interviewene foregik i tre faser og tog udgangspunkt i Kvales teori om meningsfortolkning (13). Den første fase var en form for naiv læsning, hvor målet var at få et overblik over alle interviewene med fokus på patienternes oplevelser og erfaringer og få et indblik i patienternes selvforståelse. I den næste fase, som var en struktureret analysefase, blev de temaer og mønstre identificeret, som havde et meningsfyldt indhold. Her omfattede fortolkningen en bredere forståelsesramme end patienternes egne, idet fokus både var på indholdet i det, de sagde, hvad de talte om, og hvad der lå i det, de sagde. Denne systematisering strukturerede interviewene i temaer. Disse temaer blev til på baggrund af hensigterne med projektet, min egen teoretiske forforståelse, interviewguiden og indholdet af selve interviewene. Denne fase var en kritisk dybdegående fortolkning, hvor den naive forståelse indgik sammen med en commonsense-forståelse. I denne fase blev interviewene analyseret med henblik på at udlægge underliggende meninger i det, patienterne sagde. I den sidste fase blev der anlagt en teoretisk ramme til fortolkning af de forskellige udsagns betydning. Denne fortolkning går ud over patienternes egen selvforståelse og commonsense-forståelsen, som lå på de første analyse niveauer. I denne fase blev projektets overordnede teoriramme samt supplerende litteratur og resultater fra relevante forskningsprojekter inddraget. Etiske overvejelser De etiske overvejelser i undersøgelsen er inspireret af Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Disse udspringer af de etiske principper i FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinki-deklarationen, hvorefter forskning skal styres af fire etiske principper. De fire principper er at sikre patientens autonomi, at gøre godt for patienten, ikke at gøre skade for patienten og princippet om retfærdighed. Patienterne blev informeret om formålet med undersøgelsen, og der blev indhentet skriftligt samtykke, ligesom patienterne blev oplyst om, at det var frivilligt at indgå i undersøgelsen (14). Da projektet anvender kvalitativ metode, er det i henhold til Lov om et videnskabsetisk komitésystem ikke anmeldt til Videnskabsetisk Komité (15). Projektet er anmeldt og godkendt af Datatilsynet. Teoretisk ramme For at kunne belyse projektets formål må den teoretiske ramme naturligt være en bred forståelse af den menneskelige seksualitet. En forståelse som rummer mere end den traditionelle naturvidenskabelige definition, som udelukkende har fokus på evnen til at gennemføre et samleje med henblik på reproduktion. Seksualitetens kompleksitet og mangfoldighed fanges ind af følgende definition af Langfelt og Porter fra 1986: Seksualitet er en integreret del af det at være mand, kvinde eller barn. Det er et grundlæggende behov og et aspekt ved menneskelig væren som ikke kan skilles fra andre dele af livet. Seksualitet er meget mere end summen af vores erotiske liv. Seksualitet er den energi som motiverer os til at søge kærlighed, kontakt, varme og intimitet. Seksualitet udtrykkes i hvordan vi føler, bevæger os, berører og bliver berørt. Det handler om at være sensuel så vel som seksuel. Seksualitet påvirker tanker, handlinger og samspil, og derigennem også vores mentale og fysiske sundhed (16) Vores seksualitet er givet med livet, men er også socialt og kulturelt præget (17). Seksualiteten er derfor altid til stede og nærværende i alle livets sammenhænge. Vores seksualitet har både en biologisk, en social og en psykologisk dimension, og

4 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr den udtrykkes gennem og udgøres af vores krop, vores selvoplevelse og vores samliv som typiske træk (ibid.). Hvordan seksualiteten opleves og udtrykkes hos den enkelte, er individuelt, fordi den er præget af, hvem vi er, hvor vi er vokset op og i hvilken kultur. Seksualitet er dermed en kompleks individuel størrelse, som er formet af vores livshistorie. Dimensionerne, der udgør vores seksualitet, er indbyrdes dynamisk forbundet med hinanden. Samlet udgør dimensionerne mere end summen af dem, de udgør også det, der fremkommer, når vi reflekterer over vores seksualitet. Sker der en ændring i en af bestanddelene, forplanter det sig til de andre. Sammenfattende kan derfor siges, at den menneskelige seksualitet er forbundet med vores identitet, og som sådan følger den mennesket i alle livsfaser. Vi fødes og dør som seksuelle individer. Livet igennem møder vi hinanden som seksuelle individer. Sker der en ændring i vores livssituation, eller kommer vi ud for en identitetskrise, påvirkes vores seksualitet som en følge heraf. Man kan derfor ikke skelne mellem livet og seksuallivet. Fund Fra analysen udsprang fire overordnede temaer: 1) Manglende spontan sex, 2) identitet og mandighed, 3) det modsatte køn og 4) redefinering af seksualitet. De præsenteres i det følgende og illustreres ved hjælp af citater fra interviewene. Manglende spontan sex Mændene sagde samstemmende, at de oplevede det som et problem, at deres sexliv ikke længere kunne fungere spontant. Planlægning og den manglende evne til spontant at tage deres hustru påvirkede deres mandighed, deres selvtillid og lyst. Mændene, der indgik i denne undersøgelse, havde, før de blev opereret, oftest været den aktive, styrende part i samlejesituationerne. De oplevede nu, at de på grund af den manglende spontane erektionsevne derfor ikke kunne anvende deres tidligere handlemønstre. De havde desuden brugt deres seksualitet til at udtrykke sig med, noget, som heller ikke længere var muligt: Der er mange diskussioner, jeg før har været i stand til at afslutte i sengen, den slags muligheder er der ikke mere. For mændene var sex tidligere ikke noget, de planlagde eller talte om, det skete, når situationen opstod: Vi har aldrig snakket om vores sexliv, det virker underligt at skulle planlægge og spørge: Skal det være nu, for så er jeg nødt til at skulle ud og stikke mig (patienten anvender medicin for at kunne få erektion) nej, det er sgu underligt. Sammenfattende kan siges, at mændene oplevede, at den manglende evne til at have spontan sex fik dem til at føle sig mindre mandige. At føle sig som mand hænger ikke kun sammen med evnen til at gennemføre et samleje, men også sammen med evnen til at tage kvinden spontant og overrumplende. Identitet og mandighed Som følge af operationen var mændenes penis blevet kortere. Det skyldes dels den manglende eller nedsatte nervepåvirkningen, dels at sammen med prostata er den del af urinrøret, der sidder på prostata, fjernet, og urinrøret er trukket tilbage og fæstnet på blæren, dermed bliver penis let forkortet (18,19). Alle mændene havde bemærket dette lige efter operationen, de oplevede det meget traumatisk. En af mændene fortæller: Da jeg kiggede ned på min tissemand, så var den der ikke det så ud, som om kateteret (slange til urinopsamling) kom lige ud af et hul i maven, jeg tænkte, hva fanden, har de skåret den af, og der gik næsten panik i mig. Det er afhængigt af den enkeltes opvækst, kulturelle baggrund og selvtillid, i hvor stor udstrækning den erektile dysfunktion påvirker mandigheden og identiteten. Specielt én af mændene oplevede, at hans mandighed og identitet havde været meget forbundet til han potens, hvilket postoperativt gav ham store identitetsproblemer:

5 24 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Jeg har brugt min seksualitet, det vil sige samleje, til at blive bekræftet som mand. Både hos min hustru, men også hos andre kvinder. Han fortalte, at han altid havde haft svært ved at vise og tale om følelser, og han havde brugt sin seksualitet til at kommunikere følelser med, og det kunne han ikke længere. Han følte sig virkelig amputeret og sårbar. Han oplevede, at han skulle til at opfinde et nyt sprog, og han vidste ikke, hvordan han skulle gribe det an. Han mente ikke, at man kunne have et sexliv, uden at det ind befattede samleje, og han syntes, at det var kunstigt og uden spontanitet at skulle anvende medicin for potensen. Han havde også mistet sin mulighed for at have andre kvinder, da det essentielle i hans affærer havde været den seksuelle del, og det havde han ikke mod på nu, hvor han skulle have medicin for at få rejsning. Han oplevede, at det gik hårdt ud over hans mandighed og identitet, og han vidste ikke rigtig, hvordan han skulle komme videre. For andre var mandighed ikke forbundet med størrelsen på deres penis, men forbundet med mandlige aktiviteter, og de målte sig i forhold til andre mænd: Jeg føler mig næsten normal, jeg synes jeg kan matche de fleste mænd i vores omgangskreds, både hvad jeg kan, men også hvordan jeg ser ud, altså fysisk, jeg ser mandig ud. En enkelt af mændene oplevede, at reduktionen i han penisstørrelse gav ham problemer i forhold til at stå op og tisse, når han var ude i naturen. Det påvirkede hans mandighed: Før, når jeg var på jagt, så stod vi da altid og tissede sammen og snakkede, nu lister jeg for mig selv og gør det, de andre skal sgu ikke se, så lille den er. Sammenfattende kan siges, at der er variationer i, hvordan mænd oplever sammenhængen mellem erektil dysfunktion og mandighed. Hos nogle repræsenterer kvaliteten og graden af mandens seksuelle formåen hans maskuline identitet. Hos andre er det maskuline karaktertræk, der former den maskuline identitet, frem for evnen til at gennemføre et samleje. Det modsatte køn Der var mange tanker og følelser på spil for mændene i forholdet til det modsatte køn, hvorfor dette fund for overskuelighedens skyld præsenteres ved hjælp af undertemaer. Tab Mændene oplevede, at deres erektile dysfunktion både påvirkede forholdet til deres ægtefælle og forholdet til andre kvinder. En af mændene beskrev, hvordan han altid havde tænkt meget på sex. Han fortalte, at han ofte i situationer, hvor han havde mødt andre kvinder, havde tænkt på, hvordan det kunne være at have sex med dem, uden at det havde betydet, at han ville gøre noget ved det. Han havde fortsat lyst, men han syntes, at han i sin nuværende situation ikke rigtig kunne/måtte tænke sådan længere, og han følte, han havde mistet den del af livet: Det er lige før, jeg ikke gider tale med andre kvinder. Jeg mangler lige det sidste; selv om mine tanker er der, føler jeg mig underlegen af en eller anden årsag, jeg tænker, du kan jo ikke engang, hvis du så fik lov. For mange mænd var tanken om, at de ikke kunne, meget frustrerende, de tænkte på det hele tiden, og det fyldte. Det er der altid, i baghovedet; man glemmer det aldrig; jeg tænker på det hele tiden, tænke er jo det eneste, jeg kan, jeg har fortsat helt vildt lyst, jeg kan bare ikke, man kan jo ikke bare parkere sit sexliv. Skyldfølelse I forholdet til ægtefællen oplevede mændene, at deres manglende evne til rejsning gav dem dårlig samvittighed, en følelse af magtesløshed og skyldfølelse. De følte sig ikke gode nok og utilstrækkelige, fordi de ikke kunne imødekomme deres ægtefællers/samleveres seksuelle behov. En af mændene brugte udtrykket, at han forsømmer sin hustru. Den manglende spontane rejsningsevne, den dårlige samvittighed og den manglende selvværdsfølelse gav mange af mændene en følelse af magtesløshed. Mændene var i nogle tilfælde bange for, om deres erektile dysfunktion ville medføre, at hustruen ville finde en anden: Sommetider tænker jeg, gad vide, om hun er utro, om hun går og længes efter en, der kan. I nogle situationer undgik de at handle, så det af ægtefællen kunne blive opfattet som en optakt

6 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr til samleje, fordi de jo ikke kunne gennemføre dette: Jeg har det dårligt med at give hende et knus, for jeg kan jo ikke, og når jeg så alligevel tager mig sammen til at gøre det, kan jeg mærke, at hun stivner, for hun ved jo, at jeg ikke kan, og hun vil ikke give mig dårlig samvittighed det er noget af en redelighed. Mændene fik dårlig samvittighed over, at de belastede og påvirkede parforholdet. Den dårlige samvittighed og manglende evne kan medføre, at selvtilliden daler, og manden trækker sig ind i sig selv, og der bliver meget gensidig tagen hensyn, uden at parret får snakket om, hvad det drejer sig om. Nærhed og distance Får parret snakket om problemerne, kan det i nogle tilfælde få parret tættere på hinanden, en af mændene udtrykte det således: Vi har fundet ud af, at det er godt at få snakket, og det er vi kommet i gang med, efter at vi har været herinde, vi kunne ikke før, vi har aldrig snakket om vores sexliv. Men det er godt at snakke, det løsner ligesom op for det hele, vi er kommet lidt tættere på hinanden. Får man derimod ikke snakket, kan det resultere i, at man går fejl af hinanden og fejlfortolker situationen. Mændene beskrev, at de i nogle tilfælde oplevede, at ægtefællen undgik at give et knus og komme i nærkontakt med dem; en af mændene beskrev, hvordan han opfattede sin hustrus nonverbale kommunikation: Uden at hun sagde noget, lå det i luften, det kan jo ikke hjælpe noget, du kan jo ikke. Det var hans fortolkning af situationen, som for ham var meget sårende. Havde de kunnet snakke om tingene, kunne situationen muligvis have været undgået. Tabet af evnen til at gennemføre samleje og dermed opleve den intimitet og nærhed, det giver parret imellem, oplevedes som et stort tab og sorg for begge parter: Jeg har været ked af det og synes, der har manglet meget i vores liv, og det gik op for mig, at min kone følte det samme. Også i relation til deres eget køn oplevede nogle af mændene, at deres erektile dysfunktion påvirkede relationerne: Jeg fortæller det ikke til andre mænd (at jeg er blevet impotent). Jeg er flov over det, jeg føler mig mindre værd, ikke så mandig. Sammenfattende kan siges, at rammes man af erektil dysfunktion, påvirker det ens relationer både til ens ægtefælle og til andre mænd og kvinder. Hvordan man håndterer det, er afhængigt af, hvordan man i livets andre sammenhænge takler problematikker, og hvilke normer man er vokset op med. Nogle er i stand til åbent at snakke om problemerne, andre holder det for sig selv. Redefinering af seksualitet Grundlaget for et godt sexliv er en positiv oplevelse af sig selv og sin krop. Mændene i denne undersøgelse havde en ændret kropsoplevelse. Den ændrede kropsoplevelse påvirkede både den fysiske seksualitet, deres oplevelse af sig selv som mand og deres relationer. Mændene skulle erkende, at de aldrig ville få deres gamle seksualitet igen, og de skulle finde nye måder at få deres sexliv til at fungere på. De skulle finde deres nye seksuelle identitet, hvilket var en tidskrævende og for mange svær proces. At skulle leve med erektil dysfunktion, selv om der er iværksat medicinsk behandling, påvirkede tre af mændene i høj grad. Udadtil havde de standardbemærkninger for at retfærdiggøre deres skavanker: Det er da bedre at være i live og Hvad kan man forvente i min alder, men da de fik mulighed for at fortælle, hvordan det i virkeligheden havde påvirket dem, sagde en af patienterne: Hvis jeg havde vist, at jeg blev impotent, havde jeg ikke ladet mig operere, og en anden sagde: Jeg fik en depression, og jeg følte ikke, jeg var noget værd, hvad ville min kone gøre, når jeg ikke længere kunne tilfredsstille hende, vil hun finde en ny mand? Jeg følte mig intet værd som mand. Nogle af mændene og deres ægtefæller havde formået helt eller delvist at erstatte et aktivt fysisk sexliv med berøring og nærhed. Årsagerne til,

7 26 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr at nogle var bedre til at erstatte det aktive sexliv med noget andet, som i et vist omfang gav dem tilfredsstillelse, blev ikke undersøgt grundigt nok. I nogle tilfælde var evnen til at snakke om tingene indbyrdes i parforholdet en vigtig faktor. En af mændene fortalte, at han og hans hustru havde fundet på andet, som gav nærhed, end det at have samleje: Vi laver også en masse almindelig berøring for eksempel at ligge i ske, det er der jo også noget seksuelt i uden samleje, men samtidig noget meget kærligt og godt i. Også det der med, at man sørger for at give hinanden et knus, når man har tøj på, det betyder meget. Det tror jeg, er generelt. Med den erektile dysfunktion var det at have samleje i nogle ægteskaber blevet en sjældenhed, og den nærhed, der blev sat i stedet for, var blevet en berigelse for ægteskabet/parforholdet: Men her i sommer har vi fået meget mere nærhed, end vi havde før. Vi har altså fundet på noget andet end samleje, kan man sige. I hverdagen førhen gik vi ikke og gav hinanden et kram, det er vi så kommet mere til. Flere af mændene lagde vægt på, at sex ikke bare var det at have samleje. Til det at have et positivt berigende sexliv hører forståelse og omsorg. Det var vigtigt, at tingene omkring patienterne fungerede. At de oplevede at blive forstået af deres ægtefælle, og at de blev respekteret. En af mændene udtrykte det således: Der er jo mange ting i sex, kan man sige. Sex, det er ikke bare for mig at gå i seng sammen, det er lige så meget, at man har det godt i hverdagen sammen. Sammenfattende kan siges, at mændene prøvede at redefinere deres seksualitet ved at sætte noget i stedet for deres gamle sexliv. Nogle af dem havde fået mere fokus på nærhed og berøring. For nogle var dette en svær proces, som krævede mange ressourcer; for andre var det en naturlig følge af en ændret livssituation. Diskussion Fundene fra undersøgelsen har i traditionel fænomenologisk tradition skabt viden om typiske træk hos mænd, der har fået erektil dysfunktion efter operation for prostatakræft, en viden, der kan danne grundlag for en analytisk generalisering (12). Formålet med denne undersøgelse har været at belyse, hvilken betydning erektil dysfunktion, som følge af total prostatectomi, har for patienters identitet, herunder deres selvoplevelse, krops oplevelse og samliv. Diskussionen vil fokusere på og være struktureret i henhold til disse tre dimensioner. Selvoplevelse Mændene, der indgik i undersøgelsen, oplevede alle, at deres mandighed var påvirket og dermed også deres identitet. De oplevede sig ikke længere som rigtige mænd. Den oplevelse, mændene har, kan hænge sammen med den forestilling, at mandighed i den heteroseksuelle intime kontekst betyder, at rigtig seksuel aktivitet skal initieres af manden og skal involvere penetration (20). Ifølge Metcalf er den hyppigste forestilling om sex, hos de fleste heteroseksuelle mænd, erektion, penetration og klimaks. Metcalf mener at det kan hænge sammen med mænds ikke så veludviklede evne til at udtrykke sig følelsesmæssigt, hvor de så bruger seksualiteten til at udtrykke sig med (21). I kulturelle sammenhænge er der forbundet magt og overlegenhed med mandens potens. Dette kan hænge sammen med, at der til mandens potensevne er knyttet hans evne til forplantning, som evolutionsmæssigt har haft stor betydning for overlevelse (22). Mændene oplevede alle, at deres identitet som mand og deres mandighed var blevet berørt af deres manglende evne til spontant at få rejsning. Selv om mændene i undersøgelsen alle er i medicinsk behandling, som kan give dem rejsning, giver det dem ikke den tidligere følelse af mandighed tilbage. De skal nu ca. 20 minutter før forventet samleje injicere sig selv i penis, hvilket de oplever, påvirker spontaniteten i sexlivet. De oplever, at noget af lysten forsvinder med det planlagte og besværlige i at skulle gøre sig klar.

8 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Kropsoplevelse I forbindelse med det operative indgreb opstår en kropsændring, idet penis bliver kortere, hvilket påvirker mandigheden. Mænds penis har betydning for deres identitet, fordi det er en af de synlige forskelle på mænd og kvinder, og selv helt små børn kender denne forskel (20). Derudover er størrelsen på penis hos nogle mænd af stor betydning. En stor penis symboliserer mandighed og stor seksuel formåen (20,22). Selv om penis er blevet kortere, og rejsningsevnen er forsvundet, forbliver seksualitet et fremtrædende og vigtigt element i mændenes liv. Marsiglio og Donnelly konkluderer i en undersøgelse om seksualiteten hos ældre, at det er en kendsgerning, at den seksuelle formåen falder med alderen, men at seksualitet defineret bredt altid er et meget vigtigt aspekt af mænds liv (23). Mænd er tilbøjelige til, i det skjulte, at sammenligne blandt andet deres penisstørrelse med andre, men de taler ikke om det (24). Et studie af Gray et al. underbygger dette. De fandt, at mænd, der har fået erektil dysfunktion i forbindelse med behandling for prostatacancer, undgår at snakke med andre mænd om deres problemer. De ønsker ikke, at de andre skal vide noget om deres inkontinens og impotens (25). Studiet konkluderer, at årsagen til dette skal findes i, at maskulinitet er forbundet med fornuft og handling, ikke med følelser og svaghed. Samliv I en bred forståelse af seksualitet indgår både relationen til vores ægtefælle/samlever og relationer til andre af begge køn i vores omgivelser. I relation til ægtefællen/samleveren oplever mændene, at de bliver usikre og bange for, om ægtefællen ønsker at finde en ny partner, og de har svært ved at italesætte dette. Det kan medføre, at magtbalancen i forholdet ændrer sig, så det ikke længere er to ligeværdige voksne, der kommunikerer. Skal et forhold være sundt og stærkt, er det nødvendigt at tale sammen og forsøge at få klaring på problemerne. Det er ofte svært, og patienterne oplever, at det, selv om de har været sammen i mange år, er svært for dem at få taget hul på at snakke om deres sexliv og samliv (20). For mange er sexlivet tabubelagt og ofte noget, der bare har været der og fungeret og aldrig været snakket om. På grund af den erektile dysfunktion er det pludselig blevet noget, der skal tales om (ibid.). Når man ikke er i stand til at snakke om tingene, risikerer man at gå fejl af hinanden og måske fejlfortolke. Der kan opstå et tovejstabu, hvor ægtefællen/samleveren undgår at tale om potensproblemet af hensyn til mandens blufærdighed og manglende evne, mens manden tolker ægtefællens tavshed som udtryk for, at hun mener, at han ikke er god nok (17). Nogle par evner at overkomme de problemer, der opstår i efterforløbet, og får et velfungerende sexliv igen. Andre oplever oven i købet, at det bliver bedre, og at den nærhed, der er kommet i stedet for det aktive fysiske sexliv, er positiv og berigende. Dette understøttes af andre studier (20,26-27). Nogle af parrene oplever, at det at have samleje tidligere bare var en del af hverdagen og ikke noget, de spekulerede på. Efter at manden er blevet impotent, har de måttet genopfinde deres sexliv, hvilket de oplever berigende, og i nogle tilfælde har det bragt dem tættere sammen. Hvorfor nogle par er i stand til at overkomme problemerne, hænger sandsynligvis sammen med, hvordan vi er opdraget, og hvordan vi har været vant til at vise vores følelser. Nogle er gode til at give knus, klem og komplimenter i det daglige, og andre er mere blufærdige og viser kun deres følelser i selve samlejesituationen (20). De, der tidligere kun har kunnet vise deres følelser i samlejesituationen, oplever, at de har mistet en del af deres sprog. De har mistet en udtryksform, som de skal til at lære at formulere på ny, hvilket opleves meget svært. Nogle har brugt samleje til at slutte et skænderi, hvilket nu ikke længere er en mulighed (21,28). Konklusion og implikationer for praksis I relation til undersøgelsens formål, som var at undersøge, hvilken betydning erektil dysfunktion som følge af total prostatectomi har for patientens selvoplevelse, kropsoplevelse og samliv, kan man konkludere, at alle mændene i mere eller mindre

9 28 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Seksualitet Kønnethed Krop Selvoplevelse Samliv Biologisk Personlig Relationel Figur 1. Sammenstilling mellem seksualitet og identitet. Livshistorie Identitet udtalt grad oplever konsekvenser i forhold til alle tre dimensioner. De tre dimensioner stemmer overens med de typiske træk, der er indeholdt i en livsfilosofisk opfattelse af den menneskelige identitet, nemlig en biologisk, en personlig og en relationel dimension (29). Seksualitet og identitet er derfor uadskillelige størrelser. Man kan ikke forholde sig til en persons identitet, uden også at skulle forholde sig til personens seksualitet og omvendt. Figur 1 skitserer den tætte sammenhæng, der er mellem seksualitet og identitet (30) (Figur 1). Dimensionen krop, som dækker over kropsoplevelse, hænger tæt sammen med de biologiske træk. Dimensionen selvoplevelse, som dækker over mandighed, hænger tæt sammen med de personlige træk. Dimensionen samliv, som dækker over vores samliv med andre, hænger tæt sammen med de relationelle træk. Alle dimensionerne er indbyrdes forbundet med hinanden og er påvirkelige af det omkringliggende samfund og den kultur, individet er indlejret i. Denne tætte sammenhæng må nødvendigvis betyde, at det, når et menneskes identitet påvirkes, har afsmittende effekt på alle dimensionerne af seksualiteten og omvendt. Sker der ændringer i en persons identitet, enten i form af en af de naturlige biologisk opståede identitetskriser som pubertet og klimakterium eller i form af identitetskriser opstået af en af livets tilskikkelser i form af tab af ægtefælle, skilsmisse eller kronisk sygdom, så ændrer personens seksualitet sig også. Krænkes personens integritet, medfører det manglende respekt for personens identitet, som igen påvirker seksualiteten. Sker det omvendte, at der optræder en pludselig ændring i personens seksualitet ved eksempelvis pludselig opstået erektil dysfunktion eller ved at ydre faktorer påvirker selvoplevelsen, ændres identiteten i takt hermed. Fundene peger på, at det er af stor vigtighed at tilbyde denne patientgruppe sexologisk rådgivning. En rådgivning, der ikke kun skal have fokus på den seksuelle funktionsevne og de medicinske behandlingsmuligheder og seksuelle hjælpemidler, men en rådgivning med udgangspunkt i alle dimensionerne af mændenes liv. Rådgiveren skal i samarbejde med patienten blotlægge, hvordan og i hvor høj grad den erektile dysfunktion har påvirket både patientens selvoplevelse, kropsoplevelse og samliv, og rådgivningen skal omhandle alle dimensionerne. Det er vigtigt at have fokus på, at manden kan befinde sig i en form for iden-

10 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr titetskrise, hvor han muligvis har brug for at få støtte til at skabe sig selv igen. Derudover skal rådgivningen give mændene redskaber, så de bliver i stand til åbent og naturligt at snakke om deres seksualitet med deres ægtefælle/partner. Lektor, cand.cur., ph.d., specialist i sexologisk rådgivning Birgitte Schantz Laursen Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg Mail: Tlf.: Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen Kræftprofiler, prostatakræft , 2009 (Besøgt februar 2012) 2. Sundhedsstyrelsen Specialevejledning for urologi 2010 (Besøgt december 2011) www. sst.dk/~/media/planlaegning%20og%20kvalitet/specialeplanlaegning/specialevejledninger_2010/specialevejledning_urologi.ashx 3. Shaun MB, Mahalik JR. Understanding How Masculine Gender Scripts May Contribute to men s adjustment following treatment for prostate cancer. American Journal of Men s health 2007; 4: Bokhour BG, Clark JA, Inui TS, Silliman RA, Talcott JA. Sexuality after treatment for early prostate cancer: exploring the meanings of erectile dysfunction. J Gen Intern Med 2001;16(10): Smith DS, Carvalhal GF, Schneider K, Krygiel J, Yan Y, Catalona WJ. Quality-of-life outcomes for men with prostate carcinoma detected by screening. Cancer 2000; 88(6): Stanford JL, Feng Z, Hamilton AS, Gilliland FD, Stephenson RA, Eley JW, Albertsen PC, Harlan LC, Potosky AL. Urinary and Sexual Function after Radical Prostatectomy for Clinically Localized Prostate Cancer. JAMA 2000;283(3): Howlett K, Koetters T, Edrington J, West C, Paul S, Lee K, Aouizerat BE, Wara W, Swift P, Miaskowski C. Changes in sexual function on mood and quality of life in patients undergoing radiation therapy for prostate cancer. Oncology Nursing Forum. 2010;1: Kehlet H. Accelererede operationsforløb. Ugeskrift for læger 2001;163(4): Litwin MS, Flanders SC, Pasta DJ, Stoddard ML, Lubeck DP, Hening JM. Sexual function and bother after radical prostatectomy or radiation for prostate cancer: multivariate quality-of-life analysis from capsure. Adult Urology 1999; 54(3): Davison JB, Alan IS, Goldenberg SL. Quality of life, sexual function and decisional regret at 1 year after surgical treatment for localized prostate cancer. Journal Complication 2007;100: Tanggaard L, Brinkmann S. Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Tanggaard L og Brinkmann S (red.). Kvalitative metoder, en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag; 2010: Jacobsen B, Tanggaard L, Brinkmann S. Fænomenologi. I: Tanggaard L og Brinkmann S, (red.). Kvalitative metoder, en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag; 2010: Kvale S. InterView, Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag; Sykepleiernes Samarbeid i Norden, Ethical guidelines for nursing research in the Nordic countries 2003 (besøgt januar 2012). www. sykepleien.no/ikbviewer/content/337889/ SSNs%20etiske%20retningslinjer.pdf 15. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (besøgt maj 2012) Almås E, Benestad EEP. Sexologi i praksis. Oslo: Universitetsforlaget; 2006: Graugaard C, Møhl B, Hertoft P. Krop, sygdom og seksualitet. I: Graugaard C, Møhl B, Hertoft P (red.). Krop, sygdom og seksualitet. København: Gyldendals Bogklubber; 2006:9-37.

11 30 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Munding MD, Wessells HB, Dalkin BL. Pilot study of changes in stretched penile length 3 month after radical retropubic prostatectomy. Urology 2001;58: Savoie M, Kim SS, Soloway MS. A prospective study measuring penile length in men treated with radical prostatectomy for prostate cancer. J. Urol 2003;169: Oliffe J. Constructions of masculinity following prostatectomy-induced impotence. Social Science and Medicine 2005;60: Metcalf A, Humpharies M. The Sexuality of Men. London: Pluto Press; Ko WFY, Degner LF, Hack TF, Schroeder G. Penile length shortening after radical prostatectomy: Men s responses. European Journal of Oncology Nursing 2010;(14): Marsiglio W, Donnelly D. Sexual relations in later life: a national study of married persons. J Gerontol 1991; 46(6): 338S-344S. 24. Person E. Masculinities, Plural. Journal of the American Psychoanalytic Association 2006;54: Gray RE, Fitch MI, Fergus E, Mykhalovskiy, Church K. Hegemonic masculinity an experience of prostate cancer: A narrative approach. Journal of aging and identity 2002;7: Fergus K, Gray R, Fitch M. Sexual dysfunction and the preservation of manhood: experiences of men with prostate cancer. Journal of Health Psychology. 2002a; 7(3): Fergus K, Gray R, Fitch M. Active consideration: conceptualizing patient-provided support for spouse caregivers in the context of prostate cancer. Qualitative Health Research 2002b;12: Ludvigsen MB, Jakobsen M. Ramt på potensen. Tæt på Kræft 2011;1: Thomassen N. Ulykke og lykke. Et livsfilosofisk udspil med stadigt hensyn til Søren Kierkegaard. København: Gyldendal; Laursen BS. Smerte og seksualitet en undersøgelse af hvordan det påvirker kvinders seksualitet at have kroniske non-maligne smerter. Aalborg: Aalborg Universitets forlag; 2004.

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Titel Procedurespecifik klinisk vejledning i forbindelse med radikal prostatektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Seksualitet 01.09.2011 Patienter der indstilles til operation: radikal

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Hvad er seksualitet (WHO s def.)

Hvad er seksualitet (WHO s def.) Dagens program 1. Hvad er seksualitet 2. Definition af seksuel sundhed 3. Den bio-psyko-sociale model 4. Fra diagnose til hverdag 5. Fordele ved intimitet og sex 6. Den seksuelle onde cirkel 7. PLISSIT

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hjernetumorer og seksualitet Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hvad betyder seksualiteten for parforholdet? Sex og orgasme opløser spændinger og får os til at slappe

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Patientvejledning. Erektil Dysfunktion. Mænd

Patientvejledning. Erektil Dysfunktion. Mænd Patientvejledning Erektil Dysfunktion Mænd Hvad er Erektil Dysfunktion (ED)? Det er, når en mand ikke kan få eller bevare en hård, rejst penis, som er egnet til seksuel aktivitet. Der findes behandling

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 SEXOLOGISK BEHANDLING AF VULVODYNI SOM LED I MULTIDISCIPLINÆR BEHANDLINGSSTRATEGI Gitte Vittrup Sygeplejerske, Specialist i Sexologisk Counselling, Klinik Kirurgi

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse

Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse Beritt Pedersen Sygeplejerske Urologisk Ambulatorium Aalborg Universitetshospital Baggrund: Egen undren Kollegaers erfaringer

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Sygeplejerskens manglende kompetencer, er en barrierer i vejledningen om seksualitet til patienten med cancer prostatae.

Sygeplejerskens manglende kompetencer, er en barrierer i vejledningen om seksualitet til patienten med cancer prostatae. Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Kimmie Berthou Fick, Lea Damgaard Jørgensen & Simone Altenburg Carlsen Opgavetype: Bacheloropgave Hold: September

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Guide. rejsningsproblemer. Sådan påvirker. parforholdet. Sådan taler I om problemerne. sider

Guide. rejsningsproblemer. Sådan påvirker. parforholdet. Sådan taler I om problemerne. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan påvirker 16 sider rejsningsproblemer parforholdet Sådan taler I om problemerne Rejsningsproblemer INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

ELSE OLESEN. NÅR RÅDGIVNING BLIVER SVÆR for sundheds- og plejepersonale

ELSE OLESEN. NÅR RÅDGIVNING BLIVER SVÆR for sundheds- og plejepersonale ELSE OLESEN NÅR RÅDGIVNING BLIVER SVÆR for sundheds- og plejepersonale NÅR RÅDGIVNING BLIVER SVÆR for sundheds- og plejepersonale 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-7081-044-9

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Prostatacancer epidemi eller en selvskabt plage? Andreas Røder. Copenhagen Prostate Cancer Center

Prostatacancer epidemi eller en selvskabt plage? Andreas Røder. Copenhagen Prostate Cancer Center Prostatacancer 2017 - epidemi eller en selvskabt plage? Copenhagen Prostate Cancer Center Det er nager Dødeligheden af prostatakræft er uændret i 30 år Prostatakræft er en af de hyppigste årsager til kræftdød

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Fra regnorm til anakonda

Fra regnorm til anakonda Fra regnorm til anakonda Søren Ekman Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund og

Læs mere

Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis

Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis Kathrine Hoffmann Kusk 1, Lise Nørregaard Søndergaard 2, Mona Østergaard

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014 Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 1, uge 8-9, forår 014 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 7-8, 014 Læringsudbytte: Redegøre for særlig

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Sygeplejerskens rolle i dialogen med patienten om seksualitet. The nursing role in the dialogue with the patient about sexuality

Sygeplejerskens rolle i dialogen med patienten om seksualitet. The nursing role in the dialogue with the patient about sexuality University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskens rolle i dialogen med patienten om seksualitet The nursing role in the dialogue with the patient about seuality Forfattere: Jacob

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Seminar Rundt om handicap NNDR 2011

Seminar Rundt om handicap NNDR 2011 Seminar Rundt om handicap NNDR 2011 Fem år efter apopleksi fra sygdom til handicap Hanne Pallesen Vejlefjord Neurocenter University College Lillebælt IOB, Det Sundhedsfaglige fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Seksualitet efter brystkræft.

Seksualitet efter brystkræft. Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Betydningen af værdighed for den kirurgiske patient. En hermeneutisk fænomenologisk undersøgelse inspireret af Van Manen

Betydningen af værdighed for den kirurgiske patient. En hermeneutisk fænomenologisk undersøgelse inspireret af Van Manen Betydningen af værdighed for den kirurgiske patient En hermeneutisk fænomenologisk undersøgelse inspireret af Van Manen Indhold Baggrund Metode Undersøgelsens fund Baggrund Sygeplejersker er forpligtiget

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kom lad os tale sex!

Kom lad os tale sex! Bachelorprojekt Kom lad os tale sex! Seksualiteten hos mænd med prostatakræft i stråleterapien. Projektet er udarbejdet af: Sibel Olgun 66080124 Vejleder: Lene Gerberg Antal anslag: 68448 Afleveringsfrist:

Læs mere

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Livet med en ICD - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Kardiologisk afdeling 2010 Det tages udgangspunkt i klinisk praksis. et stigende antal danskere får en ICD en hverdag præget

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2 DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost 1 Demens og seksualitet Hvorfor skal vi have fokus på ældre og seksualitet? 10-09-2015 2 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost 1 Lidt at tænke over Er udlevelse af

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Søgeord: Prostatacancer, Samtale, seksualitet, erektil dysfunktion, hormonbehandling

Søgeord: Prostatacancer, Samtale, seksualitet, erektil dysfunktion, hormonbehandling 0 Resumé Dette bachelorprojekt beskæftiger sig med prostatacancerramte mænd i et endokrint terapibehandlingsforløbs, oplevelse af samtalen med ambulatoriesygeplejersken omkring seksuelle problemstillinger.

Læs mere