MUSKELSTYRKE OG KONDITION HOS

Transkript

1 AMI RAPPORT 54 MUSKELSTYRKE OG KONDITION HOS DANSKE ARBEJDSTAGERE Klaus Hansen Anne Faber Hansen Helene Feveile Lotte Finsen Chris Jensen Anne Jensen Dorte Ekner Hanne Christensen ARBEJDSMILJØINSTITUTTET KØBENHAVN 2002

2 AMI RAPPORT 54 Muskelstyrke og kondition hos danske arbejdstagere Klaus Hansen Anne Faber Hansen Helene Feveile Lotte Finsen Chris Jensen Anne Jensen Dorte Ekner Hanne Christensen Tryk: DTK Kommunikation ISBN: København 2002 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: Fax: e-post: hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Arbejdsmiljørådets Service Center - Ramsingsvej Valby Tlf Fax E-post: ekspeditionen@amr.dk

3 Indhold Forord 7 Sammenfatning 8 Summary 10 Muskelstyrke og kondition hos danske arbejdstagere 12 Indledning 12 Metode 12 De målte personer 12 Udvælgelsen 13 Ensidigt Gentaget Arbejde 13 Procedure 16 Målinger 17 Eksklusionskriterier 17 Statistiske metoder 18 Resultater 19 Maksimal håndgrebsstyrke 20 Maksimal bugmuskelstyrke 21 Maksimal rygmuskelstyrke 23 Maksimal skulder abduktionsstyrke 25 Maksimalt skulder løft 28 Kondition 31 Korrelationer mellem kapacitetsmål 32 Fysisk aktivitet i fritiden 34 Diskussion 36 Betydning af typen af arbejde for muskelstyrken 36 Antropometri og fysisk kapacitet 37 Individfaktorers betydning for muskelstyrken 38 Legemshøjde 38 Køn 38 Alder 39 Forholdet mellem legemshøjde og-muskelstyrke før og nu 39 Sammenligning med andre undersøgelser 43 Rygmuskelstyrke 43 Bugmuskelstyrke 45 Forholdet mellem ryg- og bugstyrke 46 Håndgrebsstyrke 47 Skulderstyrke 48 5

4 Konditionen 48 Køn 49 Alder og energiomsætning 50 Betydningen af fritidsaktiviteter 51 Korrelationer mellem de enkelte kapacitetsmål for mænd og kvinder 53 Konklusioner 54 Styrke 54 Kondition 54 Korrelationer mellem de enkelte kapacitetsmål 54 Fysisk aktivitet i fritiden 55 Bilag A 57 Udvælgelsesproceduren og bortfald 57 De, der indvilligede i at deltage i undersøgelsen 57 Udvælgelsen 58 De målte personer i AMI undersøgelsen 58 Bortfald 58 Kvinder med arbejde, der kan karakteriseres som varieret 61 Mænd med arbejde, der kan karakteriseres som varieret 62 Mænd med arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt gentaget 63 Bilag B 65 Muskelstyrke- og konditionstest 65 Muskelstyrketest 65 Konditionstest 68 Eksklusionskriterier 69 Bilag C 71 Eksklusionskriterier 71 Eksklusionskriterier ved konditestog muskelstyrkemålinger 71 Muskelstyrkemålinger 71 Konditest 72 Fremgangsmåde for vurdering af blodtryk 72 Bilag D 73 Håndgrebsstyrke 73 Maksimal bugmuskelstyrke 74 Maksimal rygmuskelstyrke 75 Maksimal abduktionsstyrke 76 Maksimalt skulderløft 78 Kondition 80 Referenceliste 81 6

5 Forord For at optimere arbejdets krav til den enkelte arbejdstager er det vigtigt at kende den fysiske kapacitet hos de danske arbejdstagere generelt. Den fysiske kapacitet er afhængig af køn og alder, hvorfor et generelt billede, kræver et større repræsentativt udsnit af de danske arbejdstagere. Undersøgelsen er et delprojekt i Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram Program vedrørende dokumentation og udredning i forbindelse med regeringens handlingsplan for ensidigt gentaget arbejde (EGA). Arbejdsmiljøinstituttets mobile målestation har udført undersøgelse på arbejdstagere der boede i ni forskellige amter i Danmark. En særlig tak til de undersøgte personer, for at have afset tid, i deres fritid, til at deltage i denne undersøgelse. Samtidig takkes de Arbejdsmedicinske klinikker, Bedriftssundhedstjenester og tankstationer, der rundt i landet har stillet parkeringsplads og strøm til rådighed for AMIs mobile målestation. Tak til den eksterne lektør, fysioterapeut Vibeke Andersen, Arbejdstilsynet for værdifulde kommentarer og forslag, der er indarbejdet i rapporten. Vi vil ligeledes takke civilingeniør Henrik Baare Olsen, forskningschef Bente Schibye, seniorforsker Karen Søgaard, laborant Janne Merkel og programmør Ebbe Villadsen for bidrag til indsamling og bearbejdning af data, samt for faglige diskussioner ved udarbejdelsen af denne rapport. 7

6 Sammenfatning Undersøgelsens formål var at kortlægge, om der er en sammenhæng mellem individers fysiske kapacitet og karakteren af det arbejde, de udfører. Specielt om personer med ensidigt gentaget arbejde er forskellige fra personer med varieret arbejde med hensyn til fysisk kapacitet. Der blev foretaget målinger af maksimal statisk styrke rygmuskelstyrke, bugmuskelstyrke, håndgreb, skulderløft og udadføring af overarmen samt foretaget konditionstest. Der blev foretaget målinger på 423 danske arbejdstagere. Disse er udtrukket som repræsentativt udsnit af arbejdstagere i Danmark. De undersøgte personer var alle blevet interviewet via telefonen i oktober - december 1995 i forbindelse med den nationale undersøgelse "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred " ( løn DK ) (2). Til undersøgelsen "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred ", blev personer mellem 18 og 64 år tilfældigt udvalgt fra CPR-registeret. Disse personer blev forsøgt kontaktet med henblik på et telefoninterview. Der opnåedes interview med 80%, og af disse var 5575 lønmodtagere på interviewtidspunktet eller havde været det inden for de seneste 2 måneder. Disse 5575 personer blev indgående interviewet om deres arbejde og helbred. Sidst i interviewet blev de spurgt, om de var villige til at deltage i en test af deres fysiske kapacitet og antropometriske mål, hvilket 75% var villige til. Kapacitets målingerne blev foretaget i perioden september 1996 til oktober Der er i denne undersøgelse ikke fundet sammenhænge mellem individers fysiske kapacitet og karakteren af det arbejde, de udfører. Skal man kunne afsløre eventuelle kapacitets nedsættelser som følge af eventuel nedslidning i forskellige kropsregioner er det nødvendigt at undersøge enkelterhverv. Der blev heller ikke fundet forskel på mængden af den fysiske aktivitet i fritiden hos kvinder og hos mænd med varieret arbejde sammenlignet med kvinder og mænd med EGA. 8

7 Øvrige mest tydelige tendenser i fysiske kapaciteter er køn og alder: Mændene i denne undersøgelse er fundet at være dobbelt så stærke som kvinderne i håndgreb, udadføring af overarmen og skulderløft og hhv. 80% og 70% stærkere i bug- og rygmuskulaturen. Muskelstyrken falder for både kvinder og mænd med alderen, oftest med den højeste styrke blandt de årige. Konditionen falder med alderen for både kvinder og mænd, startende fra den yngste aldersgruppe. For både kvinder og mænd gjaldt det, at jo mere aktive de angav at være i deres fritid, jo højere var deres kondition.. Undersøgelsen viste for begge køn, at de der var stærke i én region også var de, der var stærke i de andre regioner. Cykling og gåture er de to motionsformer flest kvinder og mænd angiver at de dyrker, med ca. 3,5 time cykling og ca. 2,5 time gåture per uge. 9

8 Summary The purpose of the study was to determine a possible connection between individuals physical capacity and the type of work they perform with particular focus on whether workers performing repetitive monotonous work differ from workers with varied work tasks with respect to the physical capacity. Measurements of the maximum static strength of the back muscles, rectus abdominus muscle, handgrip, shoulder elevation and abduction of the upper arm were made. The predicted maximum oxygen uptake was also made. Measurements of 423 Danish workers were made, who were all selected as a representative group of employees in Denmark The examined workers were all interviewed by telephones in October- December 1995 in connection with the national study The Danish Work Environment Cohort Study (DWECS) ( wage DK ) (2). The DWECS included employees between 18 and 64 years old selected from The Central Office of Civil Registration. In the first place, the employees were asked to participate in a telephone interview. 80% of the employees were interviewed, and a total of 5575 were either employees at the time of the interview or had been employed within the last two months. The 5575 employees were thoroughly interviewed about their work and health. Finally they were asked if they would participate in a test of their physical capacity and their anthropometric measurements, which 75% of the employees agreed to. The capacity measurements were made in the period September 1996 until October This study did not find any connections between the individuals physical capacity and the type of work, which they performed. In order to find possible reductions in the capacity due to wear down in the different body regions, it is necessary to examine the individual job groups. Nor was it possible to find any differences in the amount of physical activity in the leisure time among women and men with varied job tasks as compared with women and men performing repetitive monotonous work. 10

9 Other most obvious tendencies in the physical capacities are gender and age: The men in this study were twice as strong as the women with respect to the strength of the handgrip, shoulder elevation and abduction of the upper arm, and 80% and 70% stronger in the rectus abdominus and the back muscles, respectively. The muscle strength decreased with age for both women and men, often with the maximum strength among the years old. The maximum oxygen uptake decreased with age for both women and men, starting from the youngest age group. The more active both men and women were in their leisure time, the higher maximum oxygen uptake. The study showed for both genders that individuals who were strong in one region also were strong in the other regions. Bicycling and walks are the two most common types of exercise for both women and men. They bicycled approx. 3.5 hours a week and walked approx. 2.5 hours a week. 11

10 Muskelstyrke og kondition hos danske arbejdstagere Indledning Allerede i 1962 skrev Asmussen og Heebøll-Nielsen (4), at selv om store dele af industrien og landbruget var ved at være mekaniseret var grundlaget for produktionen stadig afhængig af menneskelig arbejdskraft. De beskrev også at arbejdskapaciteten ikke er en konstant størrelse, der holder sig på samme niveau hele livet; men både muskelkapaciteten og konditionen er aftagende med alderen. Faldet i den fysiske kapacitet gælder for både kvinder og mænd. Ved fysisk aktivitet er det muligt at holde kapaciteten på et højt niveau indtil 60-årsalderen, men kapaciteten falder, når den fysiske aktivitet ophører, uafhængigt af alderen. Et kraftigt fald i muskelstyrken kan dog ikke undgås i den høje alderdom (75-90-års alderen) (31). I dag, hvor der er sket en yderligere mekanisering inden for alle erhverv, er produktionen stadig afhængig af den menneskelige arbejdskraft. Den øgede mekanisering har betydet at meget af arbejdet, specielt inden for industrien, er blevet meget specialiseret. Således betegner man i dag arbejdet i store dele af industrien som ensidigt gentaget arbejde (EGA). Metode De målte personer Der blev foretaget målinger på 423 danske arbejdstagere og målingerne blev foretaget i perioden september 1996 til oktober Undersøgelsen er baseret på et udsnit af lønmodtagere fra ni amter i Danmark. De undersøgte personer var alle blevet interviewet via telefonen i oktober - december 1995 i forbindelse med den nationale undersøgelse "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred " ( løn DK ) (2). Til undersøgelsen "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred ", blev personer mellem 18 og 64 år tilfældigt udvalgt fra CPR-registeret. Disse personer blev forsøgt kontaktet med henblik på et telefoninterview. Der opnåedes interview med 80%, og af disse var

11 lønmodtagere på interviewtidspunktet eller havde været det inden for de seneste 2 måneder. Disse 5575 personer blev indgående interviewet om deres arbejde og helbred. Sidst i interviewet blev de spurgt, om de var villige til at deltage i en test af deres fysiske kapacitet og antropometriske mål. Der var 4194 lønmodtagere (svarende til 75%), som var villige til at lade sig undersøge. Personerne til denne undersøgelse blev udvalgt blandt disse. Detaljerede angivelser af antropometriske mål er angivet i Kropsmål for danske arbejdstagere, af Hansen et al. (12). Udvælgelsen Udtrækning af stikprøven af de 5575 lønmodtagere blev foretaget med henblik på at opnå en ligelig fordeling af kvinder og mænd, en jævn aldersfordeling, samt en ligelig fordeling af arbejde, som kan karakteriseres hhv. som ensidigt gentaget eller varieret arbejde. Disse bestræbelser førte til, at 839 lønmodtagere fra ni amter blev udvalgt. I bilag A er udvælgelsesproceduren, og dens konsekvenser beskrevet nærmere. Stikprøven til undersøgelsen bestod af 424 mænd og 415 kvinder. I 1996/97 boede 819 af de 839 stadig i de udvalgte amter. Af de 819 personer, opnåedes der kontakt med 741 personer, 169 personer ønskede alligevel ikke at deltage og af dem der sagde ja, til at deltage, mødte 105 ikke op eller meldte afbud. Af de 467 personer, som mødte frem, blev 44 personer ekskluderet, fordi et eller flere af kriterierne for eksklusion var opfyldt. Dette resulterede i at der blev målt på 423 personer, svarende til 52% af de 819 personer. (Se bilag A.) Ensidigt Gentaget Arbejde I denne undersøgelse defineres arbejdet som ensidigt gentaget, hvis arbejdstageren enten svarede næsten hele tiden eller ca. ¾ af tiden til mindst ét af følgende spørgsmål: 13

12 Medfører Deres arbejde at.. De gør de samme finger- eller håndbevægelser mange gange i minuttet? De gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet? eller svarede næsten hele tiden eller ca. ¾ af tiden til spørgsmålet: Kræver Deres arbejde, at De gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen? samtidigt med at spørgsmålet: Er Deres arbejde afvekslende? blev besvaret med enten kun i mindre grad eller nej, eller kun i ringe grad. I modsat fald defineredes arbejdet som varieret arbejde. I undersøgelsens materiale indgår de personer som fik foretaget mindst én kapacitetsmåling. I tabel 1 og 2 ses deltagernes fordeling på alder, køn og bopælsamt. Seks mænd og fem kvinder var ikke af dansk afstamning. I tabel 3 ses, for hvert køn, deltagernes fordeling på arbejde, som kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret. 14

13 Tabel 1. Deltagernes fordeling på alder og køn (antal). Køn Alder år Kvinder Mænd I alt Under Over I alt Den gennemsnitlige alder på undersøgelsens deltagere, både for kvinder og mænd var 40 år. Tabel 2. Deltagernes fordeling på bopælsamt. Amt Antal Frederiksborg 64 Fyn 65 København 75 Nordjylland 63 Ribe 22 Ringkøbing 27 Sønderjylland 24 Vejle 31 Vestsjælland 52 I alt 423 Tabel 3. Arbejdets karakter (antal personer). Køn Arbejdets karakter Kvinder Mænd I alt EGA Varieret I alt

14 Tabel 4. Anciennitetsfordelingen blandt kvinder Anciennitet Varieret EGA Antal Procent Antal Procent Højst 1 år år Mindst 5 år Tabel 5. Anciennitetsfordelingen blandt mænd Anciennitet Varieret EGA Antal Procent Antal Procent Højst 1 år år Mindst 5 år Ancienniteten var ens for de der havde EGA og de der havde varieret arbejde for både kvinder og mænd. Procedure Alle målingerne blev foretaget i Arbejdsmiljøinstituttets målebus, som er et mobilt laboratorium til målinger af den fysiske kapacitet. Deltagerne blev først interviewet om sundheds- og helbredsstatus og fysisk aktivitet i fritiden. Derefter blev blodtrykket målt i siddende stilling, efter at personerne havde siddet ca. 10 min. Deltageren blev vejet og legemshøjden målt. Der blev udført konditionstest og kraftregistreringerne blev foretaget, som det sidste. Hele forløbet varede ca. 45 min. Deltagerne var i informationsbrevet blevet bedt om ikke at spise, drikke alkohol eller ryge samt udføre anstrengende arbejde i timen før testen. Deltagerne fik en seddel, hvor resultaterne fra deres målinger var anført, sammen med normal værdierne for de forskellige mål, svarende til personens køn og alder. 16

15 Målinger Der blev foretaget målinger af maksimal statisk styrke i rygextension (rygmuskelstyrke), rygflexion (bugmuskelstyrke), håndgreb, skulderløft og skulderabduktion (udadføring af overarmen) samt foretaget konditionstest. Målingerne blev udført i randomiseret rækkefølge. Ved hver måling blev måleopstillingen indstillet i forhold til den muskelgruppe, der skulle måles på. Personerne blev instrueret i, hvilken position de skulle sidde/stå i, i hvilken retning de skulle trykke/trække, og at de ikke måtte flytte sig under testen (Positionerne er beskrevet i bilag B). Til bestemmelse af den maksimale iltoptagelseshastighed og beregning af konditallet blev anvendt en indirekte test, hvor hjertefrekvensen blev målt under den stationære periode af et submaksimalt benarbejde (i arbejdets 6. min) under et submaksimalt benarbejde på cykelergometer. Udfra den målte hjertefrekvens og arbejdsintensiteten blev den maksimale iltoptagelseshastighed bestemt ved anvendelse af Åstrands nomogram (42). Procedurerne for muskelstyrkemålingerne og konditionstesten er beskrevet detaljeret i bilag B. Eksklusionskriterier For at afdække om der var forhold, der betød at personen ikke kunne få foretaget konditionstesten eller registreret ét eller flere muskelstyrkemål, blev der i interviewet stillet spørgsmål om graviditet, medicinforbrug, muskelsmerter, konstaterede hjertekarsygdomme, feber m.m. der var afgørende for at vurdere, om det var meningsfyldt og forsvarligt at udføre testene. Endvidere blev forhøjet blodtryk anvendt som eksklusions-kriterium (eksklusionskriterierne er beskrevet detaljeret i Bilag C). Kriterierne er i overensstemmelse med Helsinki konventionen. 17

16 Tabel 6. Antal og procent af de 423 der fik målt de respektive kapacitetsmål. Antal % Kondition Håndgrebsstyrke Bugmuskelstyrke Rygmuskelstyrke Abduktionsstyrke (højre) Abduktionsstyrke (venstre) Skulderløft (højre) Skulderløft (venstre) Det varierende antal deltagere for forskellige mål skyldes de specifikke eksklusionskriterier for udførelsen af hver kapacitetsmåling. Statistiske metoder Ved sammenligning af deltagere med hhv. ensidigt gentaget arbejde og varieret arbejde er fordelingen af en kategoriseret variabel vurderet ved sammenligning med en multinominalfordeling (χ 2 -test). Ved sammenligning af kapacitetsmål og legemsvægt og legemshøjde er fordelingerne vurderet ved t-test eller Wilcoxons rangsumtest ( Mann-Whitney test). For hvert kapacitetsmål er der foretaget lineære regressionsanalyser med henblik på at undersøge eventuelle sammenhænge mellem det pågældende kapacitetsmål og forskellige oplysninger dels fra undersøgelsen i forbindelse med kapacitetsmål og dels fra Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred De andre faktorer omhandler antropometriske mål, fysisk aktivitet i fritiden, helbred, demografi og arbejdsmiljø. De modeller, som var udgangspunktet for de lineære regressionsanalyser, er kontrolleret via residualplot. Der er valgt at arbejde med et signifikansniveau på 0,05, således at en hypotese forkastes, hvis testsandsynligheden (p-værdien) er > 0,05. 18

17 Resultater Tabel 7. Deltagernes vægt, højde og Body Mass Index opdelt efter køn Kvinder Mænd Arbejdets EGA Varieret EGA Varieret karakter n = 110 n = 100 N = 93 N = 120 Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Vægt (kg) * 12 Højde (cm) BMI (kg x m -2 23,9 4 24,4 3,9 25,3 3,2 25,8 3,2 * Vægten hos mændene med varieret arbejde var signifikant højere, end for mændene med EGA. I det følgende er styrkemålene for hver muskelgruppe vist i 2 figurer, med undtagelse af håndgrebsstyrken. Den ene figur (A) viser værdierne for den målte kraft, personerne genererede i måleopstillingen. Den anden figur (B) viser det beregnede kraftmoment. Værdierne i figurerne er angivet i tabellerne i bilag D. Personer af forskellig størrelse, har forskellige arbejdsbetingelser i måleopstillingen. Når den maksimale formåen opgives som et kraftmoment, søges disse forskelligheder udlignet, og den værdi, der mest præcist viser den enkelte persons maksimale formåen, er således kraftmomentværdien (Newtonmeter (Nm)). Værdierne for kraftmålene medtages i rapporten. Dette skyldes, at langt de fleste referencer indeholder opgørelser af de målte kræfter (Newton (N)). Håndstyrken opgives udelukkende som kraft, da håndens størrelse ikke influerer på arbejdsbetingelserne i hånddynamometeret. 19

18 Maksimal håndgrebsstyrke N 800 Kvinder Maksimal håndgrebsstyrke Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 1. Kvinders og mænds maksimale håndgrebsstyrke (N) opgjort i alders-grupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. Den mest iøjnefaldende forskel i de målte håndgrebsstyrker var kønsforskellen. Mænds håndgrebsstyrke er gennemsnitlig ca. 50% større end kvinders. Endvidere ses en tendens til et fald i håndgrebsstyrken med stigende alder. Middelværdien for kvinder falder fra 358 N i gruppen fra år til 334 N i gruppen over 44 år. Faldet for mænd i samme aldersgrupper går fra 558 N til 514 N. Der sås ingen signifikante forskelle i håndgrebsstyrken, når man sammenligner lønmodtagere af samme køn og alder, der har EGA, med lønmodtagere med varieret arbejde. Regressionsanalysen for kvinderne viste at håndgrebsstyrken steg 34 N for hver 10 kgs stigning i legemsvægten. Regressionsanalysen for mændene viste at håndgrebsstyrken var afhængig af både legemsvægten og legemshøjden. Håndgrebsstyrken steg med 22 N for hver 10 kgs stigning i legemsvægten, og den steg 17 N for hver 10 cm stigning i legemshøjden. 20

19 Maksimal bugmuskelstyrke A N 800 Kvinder Maksimal bugmuskelstyrke Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B N x m 250 Kvinder Maksimal bugmuskelstyrke Mænd Varieret EGA Alle 50 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 2. Kvinders og mænds maksimale bugmuskel styrke (styrke i rygflexion) i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. 21

20 Kvindernes gennemsnitlige bugmuskelstyrke var ca. 360 N (95 Nm) mens mændenes middelværdi var ca. 650 N (195 Nm). Mændene er ca. 80% stærkere en kvinderne. Der sås en tendens til at fald i bugmuskelstyrken med stigende alder over år. Endelig sås der ingen signifikante forskelle i bugmuskelstyrken, når man sammenligner lønmodtagere af samme køn og alder, der har EGA, med lønmodtagere med varieret arbejde. Regressionsanalysen for kvinderne viste at bugmuskelstyrken steg med 14 Nm for hver 10 kgs stigning i legemsvægten og for mændene at bugmuskelstyrken steg med 23 Nm for hver 10 kgs stigning i legemsvægten. 22

21 Maksimal rygmuskelstyrke A N 800 Kvinder Maksimal rygmuskelstyrke Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B N x m 250 Kvinder Maksimal rygmuskelstyrke Mænd Varieret EGA Alle 50 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 3. Kvinders og mænds maksimale rygmuskelstyrke i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter erhvervstype. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 23

22 For rygmuskelstyrken var kvindernes middelværdi ca. 425 N (110 Nm) mens mændenes middelværdi var ca. 720 N (200 Nm) og rygmuskelstyrken faldt med stigende alder over år. Mændene er ca. 70% stærkere end kvinderne. Der var ingen signifikante forskelle i rygmuskelstyrken, når man sammenligner lønmodtagere, der har EGA, med lønmodtagere med varieret arbejde af samme køn og alder. Sammenhængene mellem rygmuskelstyrke og legemsvægt viste en stigning på 14 Nm for kvinder og 18,5 Nm for mænd for hver 10 kgs stigning i legemsvægt. 24

23 Maksimal skulder abduktionsstyrke A N 500 Maksimal skulderabduktion, dominerende side Kvinder Mænd Varieret EGA Alle B 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Maksimal skulderabduktion, dominerende side N x m Kvinder Mænd Varieret EGA Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 4 Kvinders og mænds maksimale abduktionsstyrke i den dominerende side i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 25

24 A N 500 Maksimal skulder abduktion, ikke-dominerende side Kvinder Mænd Varieret EGA Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B Maksimal skulder abduktion, ikke-dominerende side N x m 100 Kvinder Mænd Varieret EGA Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 5. Kvinders og mænds maksimale abduktionsstyrke i den ikke dominerende side i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 26

25 Mændene var dobbelt så stærke som kvinderne i skulderabduktion. Endvidere ses en svag tendens til at fald i abduktionsstyrken i den dominerende side, med stigende alder over år. Der var ingen signifikante forskelle i abduktionsstyrken i den dominerende side, når man sammenligner lønmodtagere med EGA med lønmodtagere med varieret arbejde af samme køn og alder. Regressionsanalyserne viste at skulderabduktionsstyrken steg både med stigende legemsvægt og øget aktivitetsniveau i fritiden for begge køn. For kvinderne var der en stigning på 3 Nm og for mændene 7 Nm for hver 10 kgs stigning i legemsvægt. 27

26 Maksimalt skulder løft A Maksimal skulder løft, dominerende side N 1000 Kvinder Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B N x m 160 Kvinder Maksimal skulder løft, dominerende side Mænd Varieret EGA Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 6. Kvinders og mænds maksimale muskelstyrke i skulderløft i den dominerende side i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 28

27 A N 1000 Maksimal skulder løft, ikke-dominerende side Kvinder Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B Maksimal skulder løft, ikke-dominerende side N x m 160 Kvinder Mænd Varieret EGA Alle 40 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 7. Kvinders og mænds maksimale muskelstyrke i skulderløft i den ikke-dominerende side i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 29

28 Også i skulderløft var mændene dobbelt så stærke som kvinderne, når der ses på momentet og der var et fald i skulderløft i den dominerende side med stigende alder over 30 år. Der var ingen signifikante forskelle i skulderløft, når man sammenligner lønmodtagere med EGA med lønmodtagere med varieret arbejde af samme køn og alder. Styrken i skulderløft øges med legemsvægten, 6 Nm for kvinder og 10 Nm for mænd per 10 kgs stigning i legemsvægt. 30

29 Kondital ml0 2/minxkg Kvinder Mænd Varieret Ega Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 8. Kvinders og mænds kondital opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. Kondition Der var ingen signifikante forskelle i konditionen, når man sammenligner lønmodtagere med EGA med lønmodtagere med varieret arbejde af samme køn og alder. Konditionen falder med alderen for både kvinder og mænd, med et fald på henholdsvis 27% og 20%, når man sammenligner aldersgrupperne under 30 år med dem over 44 år. Sammenligner man kvinder og mænd i den yngste gruppe er kvindernes kondition ca. 5% højere end mændenes (43 ifht. 41 (se bilag D, tabel D14)). Ved sammenligning af de ældste grupper er mændenes kondition ca. 10% højere (34 ifht. 30). Regressionsanalysen for kvinderne viste at konditionen falder med 4 mlo 2 /min/kg for hver 10 års stigning i alderen og falder med 3 mlo 2 /min/kg for hver 10 kgs stigning i legemsvægten; samt at jo mere aktive kvinderne har angivet de er i fritiden, jo bedre kondition har de. Regressionsanalysen for mændene viste at konditionen falder med 2 mlo 2 /min/kg for hver 10 års stigning i alderen og falder med 3 mlo 2 /min/kg for hver 10 kgs stigning i legemsvægten og stiger med 5 mlo 2 /min/kg for hver 10 cm s stigning i legemshøjden; samt at jo mere aktive mændene har angivet de er i fritiden, jo bedre kondition har de. 31

30 Korrelationer mellem kapacitetsmål For at undersøge om de personer, der er fysisk stærke i én region også er de, der er stærke i andre regioner, er der udregnet korrelationer mellem alle kraftmål og konditionen (se tabel 8 og 9). Tabel 8. Korrelationer (r-værdier) mellem kapacitetsmål for kvinder (Nm). Fed: p

31 For kvindernes vedkommende var situationen at de kvinder, der var stærke i én region var også de, der var stærke i de andre målte regioner. Til forskel fra mændene viste kvinderne mellem 30 og 44 år at de der havde en høj kondition var overvejende de samme som de, der havde en lav muskelstyrke i hånden, bugen og ryggen, og de kvinder over 45 år, der havde en høj kondition havde en lav abduktionsstyrke i begge sider. Tabel 9. Korrelationer (r-værdier) mellem kapacitetsmål for mænd (Nm). Fed: p 0.05 For mændenes vedkommende viste det sig, at i alle aldersgrupper var der en sammenhæng mellem muskelstyrken i forskellige regioner. Derimod var der ingen sammenhæng mellem muskelstyrke og konditionen. 33

32 Fysisk aktivitet i fritiden Tabel 10. Kvinders og mænds fysiske aktivitet i fritiden, opgjort efter type af arbejde. Kvinder Mænd Alle Varieret EGA Varieret EGA Kvinder Mænd arbejde arbejde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Passiv Let aktiv Aktiv Meget aktiv Der var ikke forskel på intensiteten af den fysiske aktivitet i fritiden hos kvinder og hos mænd med varieret arbejde sammenlignet med kvinder og mænd med EGA. 47% af alle kvinderne var fysisk aktive eller meget aktive i fritiden. 51% af alle mændene var fysisk aktive eller meget aktive i fritiden. Tabel 11. Kvinders og mænds fysiske aktivitet i fritiden, opgjort i aldersgrupper. Køn Kvinder Mænd Alder år Under Over 44 Under Over 44 Intensitet Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Passiv Lidt aktiv Aktiv Meget aktiv

33 Tabel 12. Det gennemsnitlige antal timer deltagerne dyrker motion per uge, fordelt på køn og type af arbejde. Timer Varieret EGA Alle Køn Alder år Middel Antal Middel Antal Middel Antal Kvinder Under 30 6,0 20 7,8 28 7, ,6 45 5,1 45 5,4 90 Over 44 5,4 35 5,6 37 5,5 72 Mænd Under 30 6,3 29 5,7 23 6, ,2 35 5,7 46 5,1 81 Over 44 6,5 56 4,0 24 5,7 80 Tabel 13. Det gennemsnitlige antal timer i hver sportsgren blandt dem, som har angivet at dyrke den pågældende sportsgren. Kvinder Mænd EGA Varieret arbejde EGA Varieret arbejde Middel Antal Middel Antal Middel Antal Middel Antal Styrketræning 1,8 7 1,7 10 3,0 10 3,2 11 Gymnastik/aerobic/workout 1,8 34 1,4 36 1,9 5 1,5 13 Badminton/tennis 2,2 12 1,8 15 1,4 15 1,3 23 Cykling 3,6 69 3,5 57 3,3 43 2,7 60 Løb/jogging 1,9 16 1,2 17 1,5 27 2,1 26 Svømning 1,0 16 1,1 16 1,1 11 1,2 17 Fodbold/håndbold 2,8 4 2,8 2 2,9 16 2,9 19 Gåture/traveture 2,8 75 2,5 73 2,4 58 2,9 76 Ridning 2,7 3 2,6 4 1,0 1-0 Andet 2,9 12 2,8 13 3,7 14 5,1 24 Cykling og gåture er de to motionsformer flest kvinder og mænd angiver at de dyrker. 35

34 Diskussion Betydning af typen af arbejde for muskelstyrken Styrkenedgang i overekstremitetens muskler er specielt interessant til vurdering af betydningen af tungt fysisk arbejde og EGA arbejde. I en dansk undersøgelse af Schibye og Christensen 1997 (32) er der blandt andet målt håndstyrke hos 38 skraldemænd, 48 slagteriarbejdere beskæftiget med udbening og sammenlignet med en kontrolgruppe på 198 danske mænd. Resultaterne viser, at håndstyrken er signifikant større blandt skraldemænd end blandt alle de øvrige. Hos slagteriarbejderne og kontrolgruppen måltes samme håndstyrke i den unge gruppe under 40 år. Der sås imidlertid et så markant fald i håndstyrken med alderen hos slagteriarbejderne, at det resulterede i, at de ældre slagteriarbejdere havde en signifikant lavere håndstyrke sammenlignet med de ældre i kontrolgruppen. Slagteriarbejdernes arbejde havde således en forstærkende virkning på det naturlige aldersbetingede fald i muskelstyrken i underarmen, så måden disse muskler bruges på i arbejdet synes at have en nedslidende effekt. Dette fund tyder på, at arbejdets art er afgørende for om erhvervet resulterer i nedslidning eller optræning. I modsætning til dette finder Viitasalo et al (40), Era et al (10) og Schibye og Faber Hansen 1999 (33), at håndstyrken udelukkende er korrelleret til alder. De finder således at håndstyrken falder ens uanset type af arbejde og antropometriske mål. Vurderet udfra tidligere undersøgelser er det umuligt at give en præcis vurdering af eksponeringen ved forskellige typer af arbejde. Hvis det skal være muligt at sammenligne resultater fra forskellige undersøgelser for at vurdere om en muskelgruppe er udsat for nedslidning eller optræning ved en bestemt eksponering i arbejdet er det derfor nødvendigt med en grundigere beskrivelse af arbejdet end blot fysisk tungt arbejde eller ensidigt gentaget arbejde. 36

35 Antropometri og fysisk kapacitet Mange undersøgelser viser, at kroppens dimensioner har betydning for individets præstationsevne på flere områder. Både maksimal styrke og maksimal iltoptagelse øges med legemshøjden. Dette er forventeligt idet muskelstyrken stiger med øgning i musklernes tværsnitsareal, og dette areal vil øges med øget legemshøjde og dermed også legemsvægten. Den maksimale iltoptagelseshastighed, der er et mål for den mængde ilt, der kan transporteres til og forbruges af musklerne pr. min., vil ligeledes være større hos en højere person med større hjerte og større muskelmasse (5, 6). 37

36 Individfaktorers betydning for muskelstyrken Legemshøjde Asmussen og Heebøl-Nielsen har i 1961 (3) opgjort styrkemålinger på 360 mænd og 250 kvinder i forhold til legemshøjde. Enkelte eksempler er angivet i tabel 14. Tabel 14. Eksempler på muskelstyrken i 25 års alderen hos 360 mænd og 250 kvinder i forhold til legemshøjde, ved ekstension af trunkus (ryg), fleksion af trunkus (bug) og håndgreb (hånd) (4). Mænd Kvinder Legemshøjde, cm Ryg N Bug N Hånd N Ryg N Bug N Hånd N Det ses hos begge køn at muskelstyrken stiger med legemshøjden. En højdeforskel på fx 5 cm kan give en del af forklaringen på kønsforskelle i muskelstyrken. Ved en sådan forskel i legemshøjde på 5 cm fra 175 cm til 180 cm forholder højderne sig til hinanden som 1 : 1,03 ( cm). Da muskelstyrken teoretisk følger højdeforskellen i 2. potens, forholder de mindstes muskelstyrke sig alt andet lige, til de højeste som 1 2 : 1,03 2 = 1 : 1,06. Køn Generelt er kvinders muskelstyrke lavere end mænds. Forskellen omfatter dels en styrkeforskel som følge af forskel i legemshøjde og dels den "rene" kønsspecifikke forskel. Sammenligner man i tabel 14 værdierne for kvinder og mænd af gennemsnitshøjde (165 cm hhv. 175 cm) ses muskelstyrken i hånd, bug og ryg hos kvinder at være 65-75% af styrken hos mænd. Sammenligner man kvinder og mænd af samme højde og alder reduceres forskellen, således at kvinders styrke udgør ca % af styrken hos mænd. 38

37 Alder Det generelle mønster i muskelstyrke set i forhold til alder er, at muskelstyrken bygges op til et topniveau ved års alderen, hvorefter den falder jævnt, således at den i 75-årsalderen udgør ca. 70% af topniveauet, altså et fald på ½-1% pr år. Reduktionen i muskelstyrke kan variere mellem forskellige muskelgrupper. Faldet i muskelstyrken kan dog minimeres, idet man ved vedvarende fysisk aktivitet kan bibeholde næsten hele sin muskelstyrke indtil 60-årsalderen. Et kraftigt fald i muskelstyrken kan dog ikke undgås i den høje alderdom (75-90-års alderen) (30). Flere studier har undersøgt alderens betydning for fald i muskelstyrke i forskellige erhvervsgrupper. Era et al.1992 (10) har lavet styrkemålinger på fem forskellige muskelgrupper: håndgreb, albuefleksion, knæextension, bug- og ryg styrke. Målingerne er foretaget på tre kohorter af finske mænd i aldersgrupperne år, år og år. Der deltog hhv. 131, 138 og 119 personer i laboratoriemålingerne. Undersøgelsen viste, at muskelstyrken i alle muskelgrupper aftog tydeligt med alderen, men at også erhverv, træningstilstand og helbredstilstand var medbestemmende for den isometriske styrke. Således viser deres undersøgelse, at i ældregruppen var det de ansatte med ikke fysisk krævende arbejde, der havde størst styrke. Dette understøttes af Nygård et al og 1988 (24, 25) som har målt statisk ryg-, bug- og håndstyrke samt dynamisk udholdenhed i bugmusklerne på 60 kvinder og 69 mænd, alle mellem år. De har fundet, at de ansatte med fysisk krævende arbejde har tendens til lavere muskelstyrke, og disse resultater indikerer, at fysisk krævende erhvervsarbejde ikke er nogen garanti for at bevare en høj kapacitet igennem livet. Forholdet mellem legemshøjde og muskelstyrke før og nu Nedenstående er tabeller hvor Asmussen & Heebøll-Nielsens styrkemålinger fra 1961 (3) er sammenlignet med denne undersøgelses målinger. Sammenligningen er lavet for ryg, bug og hånd for kvinder og mænd i de samme aldersgruppeinddelinger som Asmussen & Heebøll-Nielsen anvendte. Der ses en generel tendens til at personerne i undersøgelsen fra 1961 var stærkere end dem i undersøgelsen i Generelt kan det siges at forskellen i muskelstyrken er størst for rygmusklerne både for kvinder og mænd. Forholdet mellem grupperne er beskrevet under hver tabel. 39

38 Tabel 15. Rygmuskelstyrke kvinder (kg). Alder År n N N N n 155 cm cm cm cm cm cm cm 47 1 Kvinderne i undersøgelsen fra 1961 var stærkere i rygmusklerne end kvinderne i 1997 i alle aldersgrupper, med en forskel på gennemsnitlig ca. 25%. Muskelstyrken falder med alderen, og er nogenlunde ens i de 2 undersøgelser. Tabel 16. Bugmuskel styrke kvinder (kg) Alder År n n n n n 155 cm cm cm cm cm cm cm 45 1 Kvinderne i undersøgelsen fra 1961 er stærkere i bugmusklerne end kvinderne i 1997, men der er ikke så stor forskel i mellem undersøgelsernes målinger, som i rygmuskelstyrken, gennemsnitlig ca. 10%. 40

39 Tabel 17. Håndgrebsstyrke kvinder (kg). Alder År n n n n 155 cm cm cm cm cm cm cm 37 1 Håndgrebsstyrken er størst blandt kvinderne i undersøgelsen fra 1961 for alle aldersgrupperne. Forskellen er størst i de tre yngste aldersgrupper og forskellen udlignes med alderen. Tabel 18. Rygmuskelstyrke mænd (kg). Alder År n n n n n 160 cm cm cm cm cm cm cm cm cm 62 1 Mændene i undersøgelsen fra 1961 er stærkere i rygmusklerne end mændene i 1997 i alle aldersgrupper. Den største forskel, på ca. 30%, er mellem de yngste i undersøgelserne, med jævnt faldende forskel med alderen til de ældste hvor forskellen er ca. 12%. 41

40 Tabel 19. Bugmuskelstyrke mænd (kg). Alder År n n n n n 160 cm cm cm cm cm cm cm cm cm 84 1 Mændene i undersøgelsen fra 1961 er kun stærkere i bugmusklerne i den yngste aldersgruppe i forhold til undersøgelsen i 1997, hvorefter deltagerne i undersøgelsen i 1997 er stærkere en dem i Forskellen er ca. 5% for de to aldersgrupper mellem år mens den for de to ældste grupper er næsten udlignet. Tabel 20. Håndgrebsstyrke mænd (kg). Alder År n n n n n 160 cm cm cm cm cm cm Håndgrebsstyrken i undersøgelsen fra 1961 er de yngre mænd stærkere end de yngre mænd i Styrkeforskellen udlignes med alderen indtil den ældste aldersgruppe, hvor de fra 1997 er stærkest. 42

41 Sammenligning med andre undersøgelser Rygmuskelstyrke Tabel 21. Rygmuskelstyrke kvinder. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Ryg Ext. (N) Asmussen Pedersen Kamon Biering-Sørensen Jørgensen & Nicolaisen Nygaard Sjøgaard Torgén Torgén AMI Rygmuskelstyrke, registreret i stående stilling, gennemsnitlige værdier fra de enkelte undersøgelser. Tabel 22. Rygmuskelstyrke mænd. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Ryg Ext (N) Asmussen Pedersen Kamon Biering-Sørensen Viitasalo Viitasalo Jørgensen & Nicolaisen Nygaard Torgén Torgén AMI Rygmuskelstyrke, registreret i stående stilling, gennemsnitlige værdier fra de enkelte undersøgelser. 43

42 For kvindernes vedkommende finder Asmussen og Heebøll-Nielsen i 1961 (3) værdier i tilsvarende alders- og højdegrupper hos unge mellem 580 N og 620 N, hos ældre mellem 560 N og 600 N. Biering-Sørensen 1984 (7) angiver for 475 kvinder i alderen år en rygstyrke på 446 N. Nygaard et al (24) opgør rygstyrken hos årige kvinder til N. Samlet opgøres rygstyrken i disse referencer til ca. 600 N hos unge og ca N hos ældre kvinder. Forklaringen på de disse forskelle synes ikke at være anvendelse af forskellig målemetoder, idet den anvendte metode i de forskellige undersøgelser er den der er beskrevet af Asmussen et al (5). For mændenes vedkommende finder Asmussen et al (3) værdier i tilsvarende alders- og højdegrupper, hos unge mellem 900 og 925 N, hos ældre mellem 860 og 870 N. Biering-Sørensen 1984 (7) angiver for 436 mænd i alderen år en rygstyrke på 909 N. Jørgensen et al (18) opgør i sin doktordisputats rygstyrken hos 150 ældre mænd til N. Nygaard et al (24) opgør rygstyrken hos årige mænd til N. Samlet opgøres rygstyrken i disse referencer til ca. 900 N hos unge og N hos ældre mænd. Forklaringen på de disse forskelle synes ikke at være anvendelse af forskellig målemetoder, idet den anvendte metode i de forskellige undersøgelser er den der er beskrevet af Asmussen et al (5). Resultater fra tidligere undersøgelser af rygmuskelstyrke varierer for kvinder mellem 370 og 636 N og for mænd mellem 596 og 1020 N (3; 27; 20; 7; 19; 24; 39). Resultaterne fra denne undersøgelse er hhv. 424 N og 719 N og stemmer således overens med resultater fra tidligere undersøgelser. 44

43 Bugmuskelstyrke Tabel 23. Bugmuskelstyrke kvinder. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Bug (N) Asmussen Biering-Sørensen Sjøgaard Nygaard Torgén Torgén AMI Bugmuskelstyrke, registreret i stående stilling, gennemsnitlige værdier fra de enkelte undersøgelser. Tabel 24. Bugmuskelstyrke mænd. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Bug (N) Asmussen Biering-Sørensen Viitasalio Viitasalio Nygaard Torgén Torgén AMI Bugmuskelstyrke, registreret i stående stilling, gennemsnitlige værdier fra de enkelte undersøgelser. Resultater fra tidligere undersøgelser af bugmuskelstyrke varierer for kvinder mellem 340 og 416 N og for mænd mellem 655 og 750 N. Resultaterne fra denne undersøgelse er hhv. 359 N og 650 N og stemmer således overens med resultater fra tidligere undersøgelser. 45

44 Forholdet mellem ryg- og bugstyrke Ser man på forholdet mellem ryg- og bugstyrke (ryg/bug) finder Asmussen et al (3) og Biering-Sørensen 1984 (7) begge et ryg/bug-forhold på 1,33 for mændene og henholdsvis 1,4 og 1,3 for kvinderne, mens der i vores undersøgelse ses en ændret balance i muskelstyrkeforholdet mellem ryg og bug i retning af en svagere rygmuskelstyrke i forhold til bugmuskelstyrke, i alle grupper. Således er forholdet ryg/bug : for kvinderne under 30 år 1,16, for kvinderne mellem år 1,21 og for kvinderne over 44 år 1,16. For mændene under 30 år 1,06, for mændene mellem år 1,11 og for mændene over 44 år 1,13. Forholdet mellem ryg- og bugstyrke i denne undersøgelse stemmer dog godt overens med Nicolaisen og Jørgensen 1985 (23), som fandt en ryg/bug styrke ratio på 1,15 hos mænd uden tidligere rygproblemer. Hvorvidt et ændret forhold mellem ryg- og bugmuskelstyrke kan tages som udtryk for en generelt ændret muskelbrug i løbet af de sidste 40 år, kan diskuteres. Den øgede mekanisering, som er sket igennem de sidste 40 år kan havde betydet, at arbejds-/løftetyngden er blevet reduceret inden for erhverv med fysisk tungt arbejde. Således at stor styrke i rygmusklerne ikke længere er afgørende for om personen kan arbejde inden for erhverv med fysisk tungt arbejde. Både gennem lovbestemmelser om den maksimale vægt, der må løftes og udviklingen af effektive hjælpemidler kan have haft betydning. Maskiner har overtaget næsten al grave arbejdet i forbindelse med byggeri og anlæg. Hvor det tidligere var skovlen og trillebøren, der var de vigtigste redskaber. 46

45 Håndgrebsstyrke Tabel 25. Håndgrebsstyrke kvinder. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Hånd (N) Asmussen Kamon Fairfax Torgén Torgén Hanten Hanten Hanten Hanten AMI Tabel 26. Håndgrebsstyrke mænd. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Hånd (N) Asmussen Kamon Viitasalo Viitasalo Era Era Fairfax Torgén Torgén Hanten Hanten Hanten Hanten AMI Resultater fra tidligere undersøgelser af håndgrebsstyrken varierer for kvinder mellem 244 og 380 N og for mænd mellem 419 og 698 N (se tabel 25 og 26). Resultaterne fra denne undersøgelse er hhv. 348 N og 544 N og stemmer således overens med resultater fra tidligere undersøgelser. 47

46 Asmussen 1961 (3) angiver håndgrebsstyrken hos unge mænd til N. Hos ældre angiver Asmussen håndgrebsstyrken til N, Era et al (40) angiver håndgrebsstyrken hos 125 ældre mænd til 572 N. Disse værdier er op til 100 N (Asmussen 580 N, Era hhv. 698 og 572 N) højere end de målte håndgrebsstyrker i denne undersøgelse. En mulig forklaring på forskellen er, at der er anvendt forskelligt måleudstyr. Skulderstyrke Christensen 1986 (8) registrerede i en undersøgelse af 16 kvindelige og 8 mandlige fabriksmontører, lidt lavere værdier for kvinderne (19-32 årige 354 N, årige 293 N) mod 407 N i denne undersøgelse og en del lavere for mændene (20-45 årige 575 N) mod 808 N i denne undersøgelse. I en undersøgelse af belastninger hos syersker af Sjøgaard et al (35) ligger værdierne for skulderløft for kvinderne på samme niveau. Jensen et al (17) har i en undersøgelse fundet skulderløft styrke for kvinder på 540 N og for mænd på 730. Finsen og Christensen 1995 (12) har i en undersøgelse af kvindelige tandlæger fundet skulderløft styrke på 385 N. Laursen 1996 (22) fandt i en undersøgelse af kvindelige rengøringsassistenter skulderløft på 389 N og Søgaard et al (36) fandt, også hos kvindelige rengøringsassistenter en skulderløft styrke på 319 N. De målte muskelstyrker fra Laursens, Søgaards og Finsens undersøgelser er alle mindre end denne undersøgelses fund for kvinderne, hvor Jensens fund er større end denne undersøgelses fund for kvinderne, men mindre for mændene. Konditionen Den maksimale iltoptagelse og konditionen (iltoptagelsen pr minut pr kg legemsvægt) har betydning for evnen til at udføre repetetive løft over længere tid/udførelsen af tungt fysisk helkropsarbejde. Ved udførelsen af det samme længerevarende løftearbejde/helkropsarbejde vil en person med en stor maksimal iltoptagelse være relativt mindre belastet end en person med lav maksimal iltoptagelse. Medfører løftearbejdet endvidere bæring vil konditionen være af betydning, idet man da foruden at bære byrden skal bære rundt på sin egen legemsvægt. 48