MUSKELSTYRKE OG KONDITION HOS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSKELSTYRKE OG KONDITION HOS"

Transkript

1 AMI RAPPORT 54 MUSKELSTYRKE OG KONDITION HOS DANSKE ARBEJDSTAGERE Klaus Hansen Anne Faber Hansen Helene Feveile Lotte Finsen Chris Jensen Anne Jensen Dorte Ekner Hanne Christensen ARBEJDSMILJØINSTITUTTET KØBENHAVN 2002

2 AMI RAPPORT 54 Muskelstyrke og kondition hos danske arbejdstagere Klaus Hansen Anne Faber Hansen Helene Feveile Lotte Finsen Chris Jensen Anne Jensen Dorte Ekner Hanne Christensen Tryk: DTK Kommunikation ISBN: København 2002 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: Fax: e-post: hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Arbejdsmiljørådets Service Center - Ramsingsvej Valby Tlf Fax E-post:

3 Indhold Forord 7 Sammenfatning 8 Summary 10 Muskelstyrke og kondition hos danske arbejdstagere 12 Indledning 12 Metode 12 De målte personer 12 Udvælgelsen 13 Ensidigt Gentaget Arbejde 13 Procedure 16 Målinger 17 Eksklusionskriterier 17 Statistiske metoder 18 Resultater 19 Maksimal håndgrebsstyrke 20 Maksimal bugmuskelstyrke 21 Maksimal rygmuskelstyrke 23 Maksimal skulder abduktionsstyrke 25 Maksimalt skulder løft 28 Kondition 31 Korrelationer mellem kapacitetsmål 32 Fysisk aktivitet i fritiden 34 Diskussion 36 Betydning af typen af arbejde for muskelstyrken 36 Antropometri og fysisk kapacitet 37 Individfaktorers betydning for muskelstyrken 38 Legemshøjde 38 Køn 38 Alder 39 Forholdet mellem legemshøjde og-muskelstyrke før og nu 39 Sammenligning med andre undersøgelser 43 Rygmuskelstyrke 43 Bugmuskelstyrke 45 Forholdet mellem ryg- og bugstyrke 46 Håndgrebsstyrke 47 Skulderstyrke 48 5

4 Konditionen 48 Køn 49 Alder og energiomsætning 50 Betydningen af fritidsaktiviteter 51 Korrelationer mellem de enkelte kapacitetsmål for mænd og kvinder 53 Konklusioner 54 Styrke 54 Kondition 54 Korrelationer mellem de enkelte kapacitetsmål 54 Fysisk aktivitet i fritiden 55 Bilag A 57 Udvælgelsesproceduren og bortfald 57 De, der indvilligede i at deltage i undersøgelsen 57 Udvælgelsen 58 De målte personer i AMI undersøgelsen 58 Bortfald 58 Kvinder med arbejde, der kan karakteriseres som varieret 61 Mænd med arbejde, der kan karakteriseres som varieret 62 Mænd med arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt gentaget 63 Bilag B 65 Muskelstyrke- og konditionstest 65 Muskelstyrketest 65 Konditionstest 68 Eksklusionskriterier 69 Bilag C 71 Eksklusionskriterier 71 Eksklusionskriterier ved konditestog muskelstyrkemålinger 71 Muskelstyrkemålinger 71 Konditest 72 Fremgangsmåde for vurdering af blodtryk 72 Bilag D 73 Håndgrebsstyrke 73 Maksimal bugmuskelstyrke 74 Maksimal rygmuskelstyrke 75 Maksimal abduktionsstyrke 76 Maksimalt skulderløft 78 Kondition 80 Referenceliste 81 6

5 Forord For at optimere arbejdets krav til den enkelte arbejdstager er det vigtigt at kende den fysiske kapacitet hos de danske arbejdstagere generelt. Den fysiske kapacitet er afhængig af køn og alder, hvorfor et generelt billede, kræver et større repræsentativt udsnit af de danske arbejdstagere. Undersøgelsen er et delprojekt i Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram Program vedrørende dokumentation og udredning i forbindelse med regeringens handlingsplan for ensidigt gentaget arbejde (EGA). Arbejdsmiljøinstituttets mobile målestation har udført undersøgelse på arbejdstagere der boede i ni forskellige amter i Danmark. En særlig tak til de undersøgte personer, for at have afset tid, i deres fritid, til at deltage i denne undersøgelse. Samtidig takkes de Arbejdsmedicinske klinikker, Bedriftssundhedstjenester og tankstationer, der rundt i landet har stillet parkeringsplads og strøm til rådighed for AMIs mobile målestation. Tak til den eksterne lektør, fysioterapeut Vibeke Andersen, Arbejdstilsynet for værdifulde kommentarer og forslag, der er indarbejdet i rapporten. Vi vil ligeledes takke civilingeniør Henrik Baare Olsen, forskningschef Bente Schibye, seniorforsker Karen Søgaard, laborant Janne Merkel og programmør Ebbe Villadsen for bidrag til indsamling og bearbejdning af data, samt for faglige diskussioner ved udarbejdelsen af denne rapport. 7

6 Sammenfatning Undersøgelsens formål var at kortlægge, om der er en sammenhæng mellem individers fysiske kapacitet og karakteren af det arbejde, de udfører. Specielt om personer med ensidigt gentaget arbejde er forskellige fra personer med varieret arbejde med hensyn til fysisk kapacitet. Der blev foretaget målinger af maksimal statisk styrke rygmuskelstyrke, bugmuskelstyrke, håndgreb, skulderløft og udadføring af overarmen samt foretaget konditionstest. Der blev foretaget målinger på 423 danske arbejdstagere. Disse er udtrukket som repræsentativt udsnit af arbejdstagere i Danmark. De undersøgte personer var alle blevet interviewet via telefonen i oktober - december 1995 i forbindelse med den nationale undersøgelse "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred " ( løn DK ) (2). Til undersøgelsen "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred ", blev personer mellem 18 og 64 år tilfældigt udvalgt fra CPR-registeret. Disse personer blev forsøgt kontaktet med henblik på et telefoninterview. Der opnåedes interview med 80%, og af disse var 5575 lønmodtagere på interviewtidspunktet eller havde været det inden for de seneste 2 måneder. Disse 5575 personer blev indgående interviewet om deres arbejde og helbred. Sidst i interviewet blev de spurgt, om de var villige til at deltage i en test af deres fysiske kapacitet og antropometriske mål, hvilket 75% var villige til. Kapacitets målingerne blev foretaget i perioden september 1996 til oktober Der er i denne undersøgelse ikke fundet sammenhænge mellem individers fysiske kapacitet og karakteren af det arbejde, de udfører. Skal man kunne afsløre eventuelle kapacitets nedsættelser som følge af eventuel nedslidning i forskellige kropsregioner er det nødvendigt at undersøge enkelterhverv. Der blev heller ikke fundet forskel på mængden af den fysiske aktivitet i fritiden hos kvinder og hos mænd med varieret arbejde sammenlignet med kvinder og mænd med EGA. 8

7 Øvrige mest tydelige tendenser i fysiske kapaciteter er køn og alder: Mændene i denne undersøgelse er fundet at være dobbelt så stærke som kvinderne i håndgreb, udadføring af overarmen og skulderløft og hhv. 80% og 70% stærkere i bug- og rygmuskulaturen. Muskelstyrken falder for både kvinder og mænd med alderen, oftest med den højeste styrke blandt de årige. Konditionen falder med alderen for både kvinder og mænd, startende fra den yngste aldersgruppe. For både kvinder og mænd gjaldt det, at jo mere aktive de angav at være i deres fritid, jo højere var deres kondition.. Undersøgelsen viste for begge køn, at de der var stærke i én region også var de, der var stærke i de andre regioner. Cykling og gåture er de to motionsformer flest kvinder og mænd angiver at de dyrker, med ca. 3,5 time cykling og ca. 2,5 time gåture per uge. 9

8 Summary The purpose of the study was to determine a possible connection between individuals physical capacity and the type of work they perform with particular focus on whether workers performing repetitive monotonous work differ from workers with varied work tasks with respect to the physical capacity. Measurements of the maximum static strength of the back muscles, rectus abdominus muscle, handgrip, shoulder elevation and abduction of the upper arm were made. The predicted maximum oxygen uptake was also made. Measurements of 423 Danish workers were made, who were all selected as a representative group of employees in Denmark The examined workers were all interviewed by telephones in October- December 1995 in connection with the national study The Danish Work Environment Cohort Study (DWECS) ( wage DK ) (2). The DWECS included employees between 18 and 64 years old selected from The Central Office of Civil Registration. In the first place, the employees were asked to participate in a telephone interview. 80% of the employees were interviewed, and a total of 5575 were either employees at the time of the interview or had been employed within the last two months. The 5575 employees were thoroughly interviewed about their work and health. Finally they were asked if they would participate in a test of their physical capacity and their anthropometric measurements, which 75% of the employees agreed to. The capacity measurements were made in the period September 1996 until October This study did not find any connections between the individuals physical capacity and the type of work, which they performed. In order to find possible reductions in the capacity due to wear down in the different body regions, it is necessary to examine the individual job groups. Nor was it possible to find any differences in the amount of physical activity in the leisure time among women and men with varied job tasks as compared with women and men performing repetitive monotonous work. 10

9 Other most obvious tendencies in the physical capacities are gender and age: The men in this study were twice as strong as the women with respect to the strength of the handgrip, shoulder elevation and abduction of the upper arm, and 80% and 70% stronger in the rectus abdominus and the back muscles, respectively. The muscle strength decreased with age for both women and men, often with the maximum strength among the years old. The maximum oxygen uptake decreased with age for both women and men, starting from the youngest age group. The more active both men and women were in their leisure time, the higher maximum oxygen uptake. The study showed for both genders that individuals who were strong in one region also were strong in the other regions. Bicycling and walks are the two most common types of exercise for both women and men. They bicycled approx. 3.5 hours a week and walked approx. 2.5 hours a week. 11

10 Muskelstyrke og kondition hos danske arbejdstagere Indledning Allerede i 1962 skrev Asmussen og Heebøll-Nielsen (4), at selv om store dele af industrien og landbruget var ved at være mekaniseret var grundlaget for produktionen stadig afhængig af menneskelig arbejdskraft. De beskrev også at arbejdskapaciteten ikke er en konstant størrelse, der holder sig på samme niveau hele livet; men både muskelkapaciteten og konditionen er aftagende med alderen. Faldet i den fysiske kapacitet gælder for både kvinder og mænd. Ved fysisk aktivitet er det muligt at holde kapaciteten på et højt niveau indtil 60-årsalderen, men kapaciteten falder, når den fysiske aktivitet ophører, uafhængigt af alderen. Et kraftigt fald i muskelstyrken kan dog ikke undgås i den høje alderdom (75-90-års alderen) (31). I dag, hvor der er sket en yderligere mekanisering inden for alle erhverv, er produktionen stadig afhængig af den menneskelige arbejdskraft. Den øgede mekanisering har betydet at meget af arbejdet, specielt inden for industrien, er blevet meget specialiseret. Således betegner man i dag arbejdet i store dele af industrien som ensidigt gentaget arbejde (EGA). Metode De målte personer Der blev foretaget målinger på 423 danske arbejdstagere og målingerne blev foretaget i perioden september 1996 til oktober Undersøgelsen er baseret på et udsnit af lønmodtagere fra ni amter i Danmark. De undersøgte personer var alle blevet interviewet via telefonen i oktober - december 1995 i forbindelse med den nationale undersøgelse "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred " ( løn DK ) (2). Til undersøgelsen "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred ", blev personer mellem 18 og 64 år tilfældigt udvalgt fra CPR-registeret. Disse personer blev forsøgt kontaktet med henblik på et telefoninterview. Der opnåedes interview med 80%, og af disse var

11 lønmodtagere på interviewtidspunktet eller havde været det inden for de seneste 2 måneder. Disse 5575 personer blev indgående interviewet om deres arbejde og helbred. Sidst i interviewet blev de spurgt, om de var villige til at deltage i en test af deres fysiske kapacitet og antropometriske mål. Der var 4194 lønmodtagere (svarende til 75%), som var villige til at lade sig undersøge. Personerne til denne undersøgelse blev udvalgt blandt disse. Detaljerede angivelser af antropometriske mål er angivet i Kropsmål for danske arbejdstagere, af Hansen et al. (12). Udvælgelsen Udtrækning af stikprøven af de 5575 lønmodtagere blev foretaget med henblik på at opnå en ligelig fordeling af kvinder og mænd, en jævn aldersfordeling, samt en ligelig fordeling af arbejde, som kan karakteriseres hhv. som ensidigt gentaget eller varieret arbejde. Disse bestræbelser førte til, at 839 lønmodtagere fra ni amter blev udvalgt. I bilag A er udvælgelsesproceduren, og dens konsekvenser beskrevet nærmere. Stikprøven til undersøgelsen bestod af 424 mænd og 415 kvinder. I 1996/97 boede 819 af de 839 stadig i de udvalgte amter. Af de 819 personer, opnåedes der kontakt med 741 personer, 169 personer ønskede alligevel ikke at deltage og af dem der sagde ja, til at deltage, mødte 105 ikke op eller meldte afbud. Af de 467 personer, som mødte frem, blev 44 personer ekskluderet, fordi et eller flere af kriterierne for eksklusion var opfyldt. Dette resulterede i at der blev målt på 423 personer, svarende til 52% af de 819 personer. (Se bilag A.) Ensidigt Gentaget Arbejde I denne undersøgelse defineres arbejdet som ensidigt gentaget, hvis arbejdstageren enten svarede næsten hele tiden eller ca. ¾ af tiden til mindst ét af følgende spørgsmål: 13

12 Medfører Deres arbejde at.. De gør de samme finger- eller håndbevægelser mange gange i minuttet? De gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet? eller svarede næsten hele tiden eller ca. ¾ af tiden til spørgsmålet: Kræver Deres arbejde, at De gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen? samtidigt med at spørgsmålet: Er Deres arbejde afvekslende? blev besvaret med enten kun i mindre grad eller nej, eller kun i ringe grad. I modsat fald defineredes arbejdet som varieret arbejde. I undersøgelsens materiale indgår de personer som fik foretaget mindst én kapacitetsmåling. I tabel 1 og 2 ses deltagernes fordeling på alder, køn og bopælsamt. Seks mænd og fem kvinder var ikke af dansk afstamning. I tabel 3 ses, for hvert køn, deltagernes fordeling på arbejde, som kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret. 14

13 Tabel 1. Deltagernes fordeling på alder og køn (antal). Køn Alder år Kvinder Mænd I alt Under Over I alt Den gennemsnitlige alder på undersøgelsens deltagere, både for kvinder og mænd var 40 år. Tabel 2. Deltagernes fordeling på bopælsamt. Amt Antal Frederiksborg 64 Fyn 65 København 75 Nordjylland 63 Ribe 22 Ringkøbing 27 Sønderjylland 24 Vejle 31 Vestsjælland 52 I alt 423 Tabel 3. Arbejdets karakter (antal personer). Køn Arbejdets karakter Kvinder Mænd I alt EGA Varieret I alt

14 Tabel 4. Anciennitetsfordelingen blandt kvinder Anciennitet Varieret EGA Antal Procent Antal Procent Højst 1 år år Mindst 5 år Tabel 5. Anciennitetsfordelingen blandt mænd Anciennitet Varieret EGA Antal Procent Antal Procent Højst 1 år år Mindst 5 år Ancienniteten var ens for de der havde EGA og de der havde varieret arbejde for både kvinder og mænd. Procedure Alle målingerne blev foretaget i Arbejdsmiljøinstituttets målebus, som er et mobilt laboratorium til målinger af den fysiske kapacitet. Deltagerne blev først interviewet om sundheds- og helbredsstatus og fysisk aktivitet i fritiden. Derefter blev blodtrykket målt i siddende stilling, efter at personerne havde siddet ca. 10 min. Deltageren blev vejet og legemshøjden målt. Der blev udført konditionstest og kraftregistreringerne blev foretaget, som det sidste. Hele forløbet varede ca. 45 min. Deltagerne var i informationsbrevet blevet bedt om ikke at spise, drikke alkohol eller ryge samt udføre anstrengende arbejde i timen før testen. Deltagerne fik en seddel, hvor resultaterne fra deres målinger var anført, sammen med normal værdierne for de forskellige mål, svarende til personens køn og alder. 16

15 Målinger Der blev foretaget målinger af maksimal statisk styrke i rygextension (rygmuskelstyrke), rygflexion (bugmuskelstyrke), håndgreb, skulderløft og skulderabduktion (udadføring af overarmen) samt foretaget konditionstest. Målingerne blev udført i randomiseret rækkefølge. Ved hver måling blev måleopstillingen indstillet i forhold til den muskelgruppe, der skulle måles på. Personerne blev instrueret i, hvilken position de skulle sidde/stå i, i hvilken retning de skulle trykke/trække, og at de ikke måtte flytte sig under testen (Positionerne er beskrevet i bilag B). Til bestemmelse af den maksimale iltoptagelseshastighed og beregning af konditallet blev anvendt en indirekte test, hvor hjertefrekvensen blev målt under den stationære periode af et submaksimalt benarbejde (i arbejdets 6. min) under et submaksimalt benarbejde på cykelergometer. Udfra den målte hjertefrekvens og arbejdsintensiteten blev den maksimale iltoptagelseshastighed bestemt ved anvendelse af Åstrands nomogram (42). Procedurerne for muskelstyrkemålingerne og konditionstesten er beskrevet detaljeret i bilag B. Eksklusionskriterier For at afdække om der var forhold, der betød at personen ikke kunne få foretaget konditionstesten eller registreret ét eller flere muskelstyrkemål, blev der i interviewet stillet spørgsmål om graviditet, medicinforbrug, muskelsmerter, konstaterede hjertekarsygdomme, feber m.m. der var afgørende for at vurdere, om det var meningsfyldt og forsvarligt at udføre testene. Endvidere blev forhøjet blodtryk anvendt som eksklusions-kriterium (eksklusionskriterierne er beskrevet detaljeret i Bilag C). Kriterierne er i overensstemmelse med Helsinki konventionen. 17

16 Tabel 6. Antal og procent af de 423 der fik målt de respektive kapacitetsmål. Antal % Kondition Håndgrebsstyrke Bugmuskelstyrke Rygmuskelstyrke Abduktionsstyrke (højre) Abduktionsstyrke (venstre) Skulderløft (højre) Skulderløft (venstre) Det varierende antal deltagere for forskellige mål skyldes de specifikke eksklusionskriterier for udførelsen af hver kapacitetsmåling. Statistiske metoder Ved sammenligning af deltagere med hhv. ensidigt gentaget arbejde og varieret arbejde er fordelingen af en kategoriseret variabel vurderet ved sammenligning med en multinominalfordeling (χ 2 -test). Ved sammenligning af kapacitetsmål og legemsvægt og legemshøjde er fordelingerne vurderet ved t-test eller Wilcoxons rangsumtest ( Mann-Whitney test). For hvert kapacitetsmål er der foretaget lineære regressionsanalyser med henblik på at undersøge eventuelle sammenhænge mellem det pågældende kapacitetsmål og forskellige oplysninger dels fra undersøgelsen i forbindelse med kapacitetsmål og dels fra Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred De andre faktorer omhandler antropometriske mål, fysisk aktivitet i fritiden, helbred, demografi og arbejdsmiljø. De modeller, som var udgangspunktet for de lineære regressionsanalyser, er kontrolleret via residualplot. Der er valgt at arbejde med et signifikansniveau på 0,05, således at en hypotese forkastes, hvis testsandsynligheden (p-værdien) er > 0,05. 18

17 Resultater Tabel 7. Deltagernes vægt, højde og Body Mass Index opdelt efter køn Kvinder Mænd Arbejdets EGA Varieret EGA Varieret karakter n = 110 n = 100 N = 93 N = 120 Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Vægt (kg) * 12 Højde (cm) BMI (kg x m -2 23,9 4 24,4 3,9 25,3 3,2 25,8 3,2 * Vægten hos mændene med varieret arbejde var signifikant højere, end for mændene med EGA. I det følgende er styrkemålene for hver muskelgruppe vist i 2 figurer, med undtagelse af håndgrebsstyrken. Den ene figur (A) viser værdierne for den målte kraft, personerne genererede i måleopstillingen. Den anden figur (B) viser det beregnede kraftmoment. Værdierne i figurerne er angivet i tabellerne i bilag D. Personer af forskellig størrelse, har forskellige arbejdsbetingelser i måleopstillingen. Når den maksimale formåen opgives som et kraftmoment, søges disse forskelligheder udlignet, og den værdi, der mest præcist viser den enkelte persons maksimale formåen, er således kraftmomentværdien (Newtonmeter (Nm)). Værdierne for kraftmålene medtages i rapporten. Dette skyldes, at langt de fleste referencer indeholder opgørelser af de målte kræfter (Newton (N)). Håndstyrken opgives udelukkende som kraft, da håndens størrelse ikke influerer på arbejdsbetingelserne i hånddynamometeret. 19

18 Maksimal håndgrebsstyrke N 800 Kvinder Maksimal håndgrebsstyrke Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 1. Kvinders og mænds maksimale håndgrebsstyrke (N) opgjort i alders-grupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. Den mest iøjnefaldende forskel i de målte håndgrebsstyrker var kønsforskellen. Mænds håndgrebsstyrke er gennemsnitlig ca. 50% større end kvinders. Endvidere ses en tendens til et fald i håndgrebsstyrken med stigende alder. Middelværdien for kvinder falder fra 358 N i gruppen fra år til 334 N i gruppen over 44 år. Faldet for mænd i samme aldersgrupper går fra 558 N til 514 N. Der sås ingen signifikante forskelle i håndgrebsstyrken, når man sammenligner lønmodtagere af samme køn og alder, der har EGA, med lønmodtagere med varieret arbejde. Regressionsanalysen for kvinderne viste at håndgrebsstyrken steg 34 N for hver 10 kgs stigning i legemsvægten. Regressionsanalysen for mændene viste at håndgrebsstyrken var afhængig af både legemsvægten og legemshøjden. Håndgrebsstyrken steg med 22 N for hver 10 kgs stigning i legemsvægten, og den steg 17 N for hver 10 cm stigning i legemshøjden. 20

19 Maksimal bugmuskelstyrke A N 800 Kvinder Maksimal bugmuskelstyrke Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B N x m 250 Kvinder Maksimal bugmuskelstyrke Mænd Varieret EGA Alle 50 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 2. Kvinders og mænds maksimale bugmuskel styrke (styrke i rygflexion) i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. 21

20 Kvindernes gennemsnitlige bugmuskelstyrke var ca. 360 N (95 Nm) mens mændenes middelværdi var ca. 650 N (195 Nm). Mændene er ca. 80% stærkere en kvinderne. Der sås en tendens til at fald i bugmuskelstyrken med stigende alder over år. Endelig sås der ingen signifikante forskelle i bugmuskelstyrken, når man sammenligner lønmodtagere af samme køn og alder, der har EGA, med lønmodtagere med varieret arbejde. Regressionsanalysen for kvinderne viste at bugmuskelstyrken steg med 14 Nm for hver 10 kgs stigning i legemsvægten og for mændene at bugmuskelstyrken steg med 23 Nm for hver 10 kgs stigning i legemsvægten. 22

21 Maksimal rygmuskelstyrke A N 800 Kvinder Maksimal rygmuskelstyrke Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B N x m 250 Kvinder Maksimal rygmuskelstyrke Mænd Varieret EGA Alle 50 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 3. Kvinders og mænds maksimale rygmuskelstyrke i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter erhvervstype. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 23

22 For rygmuskelstyrken var kvindernes middelværdi ca. 425 N (110 Nm) mens mændenes middelværdi var ca. 720 N (200 Nm) og rygmuskelstyrken faldt med stigende alder over år. Mændene er ca. 70% stærkere end kvinderne. Der var ingen signifikante forskelle i rygmuskelstyrken, når man sammenligner lønmodtagere, der har EGA, med lønmodtagere med varieret arbejde af samme køn og alder. Sammenhængene mellem rygmuskelstyrke og legemsvægt viste en stigning på 14 Nm for kvinder og 18,5 Nm for mænd for hver 10 kgs stigning i legemsvægt. 24

23 Maksimal skulder abduktionsstyrke A N 500 Maksimal skulderabduktion, dominerende side Kvinder Mænd Varieret EGA Alle B 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Maksimal skulderabduktion, dominerende side N x m Kvinder Mænd Varieret EGA Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 4 Kvinders og mænds maksimale abduktionsstyrke i den dominerende side i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 25

24 A N 500 Maksimal skulder abduktion, ikke-dominerende side Kvinder Mænd Varieret EGA Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B Maksimal skulder abduktion, ikke-dominerende side N x m 100 Kvinder Mænd Varieret EGA Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 5. Kvinders og mænds maksimale abduktionsstyrke i den ikke dominerende side i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 26

25 Mændene var dobbelt så stærke som kvinderne i skulderabduktion. Endvidere ses en svag tendens til at fald i abduktionsstyrken i den dominerende side, med stigende alder over år. Der var ingen signifikante forskelle i abduktionsstyrken i den dominerende side, når man sammenligner lønmodtagere med EGA med lønmodtagere med varieret arbejde af samme køn og alder. Regressionsanalyserne viste at skulderabduktionsstyrken steg både med stigende legemsvægt og øget aktivitetsniveau i fritiden for begge køn. For kvinderne var der en stigning på 3 Nm og for mændene 7 Nm for hver 10 kgs stigning i legemsvægt. 27

26 Maksimalt skulder løft A Maksimal skulder løft, dominerende side N 1000 Kvinder Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B N x m 160 Kvinder Maksimal skulder løft, dominerende side Mænd Varieret EGA Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 6. Kvinders og mænds maksimale muskelstyrke i skulderløft i den dominerende side i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 28

27 A N 1000 Maksimal skulder løft, ikke-dominerende side Kvinder Mænd Varieret EGA Alle Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år B Maksimal skulder løft, ikke-dominerende side N x m 160 Kvinder Mænd Varieret EGA Alle 40 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 7. Kvinders og mænds maksimale muskelstyrke i skulderløft i den ikke-dominerende side i Newton (A) og Newton meter (B), opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. 29

28 Også i skulderløft var mændene dobbelt så stærke som kvinderne, når der ses på momentet og der var et fald i skulderløft i den dominerende side med stigende alder over 30 år. Der var ingen signifikante forskelle i skulderløft, når man sammenligner lønmodtagere med EGA med lønmodtagere med varieret arbejde af samme køn og alder. Styrken i skulderløft øges med legemsvægten, 6 Nm for kvinder og 10 Nm for mænd per 10 kgs stigning i legemsvægt. 30

29 Kondital ml0 2/minxkg Kvinder Mænd Varieret Ega Alle 0 Under 30 år år Over 44 år Under 30 år år Over 44 år Figur 8. Kvinders og mænds kondital opgjort i aldersgrupper og efter type af arbejde. Standard error of the mean er angivet på figurernes enkelte søjler. Kondition Der var ingen signifikante forskelle i konditionen, når man sammenligner lønmodtagere med EGA med lønmodtagere med varieret arbejde af samme køn og alder. Konditionen falder med alderen for både kvinder og mænd, med et fald på henholdsvis 27% og 20%, når man sammenligner aldersgrupperne under 30 år med dem over 44 år. Sammenligner man kvinder og mænd i den yngste gruppe er kvindernes kondition ca. 5% højere end mændenes (43 ifht. 41 (se bilag D, tabel D14)). Ved sammenligning af de ældste grupper er mændenes kondition ca. 10% højere (34 ifht. 30). Regressionsanalysen for kvinderne viste at konditionen falder med 4 mlo 2 /min/kg for hver 10 års stigning i alderen og falder med 3 mlo 2 /min/kg for hver 10 kgs stigning i legemsvægten; samt at jo mere aktive kvinderne har angivet de er i fritiden, jo bedre kondition har de. Regressionsanalysen for mændene viste at konditionen falder med 2 mlo 2 /min/kg for hver 10 års stigning i alderen og falder med 3 mlo 2 /min/kg for hver 10 kgs stigning i legemsvægten og stiger med 5 mlo 2 /min/kg for hver 10 cm s stigning i legemshøjden; samt at jo mere aktive mændene har angivet de er i fritiden, jo bedre kondition har de. 31

30 Korrelationer mellem kapacitetsmål For at undersøge om de personer, der er fysisk stærke i én region også er de, der er stærke i andre regioner, er der udregnet korrelationer mellem alle kraftmål og konditionen (se tabel 8 og 9). Tabel 8. Korrelationer (r-værdier) mellem kapacitetsmål for kvinder (Nm). Fed: p

31 For kvindernes vedkommende var situationen at de kvinder, der var stærke i én region var også de, der var stærke i de andre målte regioner. Til forskel fra mændene viste kvinderne mellem 30 og 44 år at de der havde en høj kondition var overvejende de samme som de, der havde en lav muskelstyrke i hånden, bugen og ryggen, og de kvinder over 45 år, der havde en høj kondition havde en lav abduktionsstyrke i begge sider. Tabel 9. Korrelationer (r-værdier) mellem kapacitetsmål for mænd (Nm). Fed: p 0.05 For mændenes vedkommende viste det sig, at i alle aldersgrupper var der en sammenhæng mellem muskelstyrken i forskellige regioner. Derimod var der ingen sammenhæng mellem muskelstyrke og konditionen. 33

32 Fysisk aktivitet i fritiden Tabel 10. Kvinders og mænds fysiske aktivitet i fritiden, opgjort efter type af arbejde. Kvinder Mænd Alle Varieret EGA Varieret EGA Kvinder Mænd arbejde arbejde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Passiv Let aktiv Aktiv Meget aktiv Der var ikke forskel på intensiteten af den fysiske aktivitet i fritiden hos kvinder og hos mænd med varieret arbejde sammenlignet med kvinder og mænd med EGA. 47% af alle kvinderne var fysisk aktive eller meget aktive i fritiden. 51% af alle mændene var fysisk aktive eller meget aktive i fritiden. Tabel 11. Kvinders og mænds fysiske aktivitet i fritiden, opgjort i aldersgrupper. Køn Kvinder Mænd Alder år Under Over 44 Under Over 44 Intensitet Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Passiv Lidt aktiv Aktiv Meget aktiv

33 Tabel 12. Det gennemsnitlige antal timer deltagerne dyrker motion per uge, fordelt på køn og type af arbejde. Timer Varieret EGA Alle Køn Alder år Middel Antal Middel Antal Middel Antal Kvinder Under 30 6,0 20 7,8 28 7, ,6 45 5,1 45 5,4 90 Over 44 5,4 35 5,6 37 5,5 72 Mænd Under 30 6,3 29 5,7 23 6, ,2 35 5,7 46 5,1 81 Over 44 6,5 56 4,0 24 5,7 80 Tabel 13. Det gennemsnitlige antal timer i hver sportsgren blandt dem, som har angivet at dyrke den pågældende sportsgren. Kvinder Mænd EGA Varieret arbejde EGA Varieret arbejde Middel Antal Middel Antal Middel Antal Middel Antal Styrketræning 1,8 7 1,7 10 3,0 10 3,2 11 Gymnastik/aerobic/workout 1,8 34 1,4 36 1,9 5 1,5 13 Badminton/tennis 2,2 12 1,8 15 1,4 15 1,3 23 Cykling 3,6 69 3,5 57 3,3 43 2,7 60 Løb/jogging 1,9 16 1,2 17 1,5 27 2,1 26 Svømning 1,0 16 1,1 16 1,1 11 1,2 17 Fodbold/håndbold 2,8 4 2,8 2 2,9 16 2,9 19 Gåture/traveture 2,8 75 2,5 73 2,4 58 2,9 76 Ridning 2,7 3 2,6 4 1,0 1-0 Andet 2,9 12 2,8 13 3,7 14 5,1 24 Cykling og gåture er de to motionsformer flest kvinder og mænd angiver at de dyrker. 35

34 Diskussion Betydning af typen af arbejde for muskelstyrken Styrkenedgang i overekstremitetens muskler er specielt interessant til vurdering af betydningen af tungt fysisk arbejde og EGA arbejde. I en dansk undersøgelse af Schibye og Christensen 1997 (32) er der blandt andet målt håndstyrke hos 38 skraldemænd, 48 slagteriarbejdere beskæftiget med udbening og sammenlignet med en kontrolgruppe på 198 danske mænd. Resultaterne viser, at håndstyrken er signifikant større blandt skraldemænd end blandt alle de øvrige. Hos slagteriarbejderne og kontrolgruppen måltes samme håndstyrke i den unge gruppe under 40 år. Der sås imidlertid et så markant fald i håndstyrken med alderen hos slagteriarbejderne, at det resulterede i, at de ældre slagteriarbejdere havde en signifikant lavere håndstyrke sammenlignet med de ældre i kontrolgruppen. Slagteriarbejdernes arbejde havde således en forstærkende virkning på det naturlige aldersbetingede fald i muskelstyrken i underarmen, så måden disse muskler bruges på i arbejdet synes at have en nedslidende effekt. Dette fund tyder på, at arbejdets art er afgørende for om erhvervet resulterer i nedslidning eller optræning. I modsætning til dette finder Viitasalo et al (40), Era et al (10) og Schibye og Faber Hansen 1999 (33), at håndstyrken udelukkende er korrelleret til alder. De finder således at håndstyrken falder ens uanset type af arbejde og antropometriske mål. Vurderet udfra tidligere undersøgelser er det umuligt at give en præcis vurdering af eksponeringen ved forskellige typer af arbejde. Hvis det skal være muligt at sammenligne resultater fra forskellige undersøgelser for at vurdere om en muskelgruppe er udsat for nedslidning eller optræning ved en bestemt eksponering i arbejdet er det derfor nødvendigt med en grundigere beskrivelse af arbejdet end blot fysisk tungt arbejde eller ensidigt gentaget arbejde. 36

35 Antropometri og fysisk kapacitet Mange undersøgelser viser, at kroppens dimensioner har betydning for individets præstationsevne på flere områder. Både maksimal styrke og maksimal iltoptagelse øges med legemshøjden. Dette er forventeligt idet muskelstyrken stiger med øgning i musklernes tværsnitsareal, og dette areal vil øges med øget legemshøjde og dermed også legemsvægten. Den maksimale iltoptagelseshastighed, der er et mål for den mængde ilt, der kan transporteres til og forbruges af musklerne pr. min., vil ligeledes være større hos en højere person med større hjerte og større muskelmasse (5, 6). 37

36 Individfaktorers betydning for muskelstyrken Legemshøjde Asmussen og Heebøl-Nielsen har i 1961 (3) opgjort styrkemålinger på 360 mænd og 250 kvinder i forhold til legemshøjde. Enkelte eksempler er angivet i tabel 14. Tabel 14. Eksempler på muskelstyrken i 25 års alderen hos 360 mænd og 250 kvinder i forhold til legemshøjde, ved ekstension af trunkus (ryg), fleksion af trunkus (bug) og håndgreb (hånd) (4). Mænd Kvinder Legemshøjde, cm Ryg N Bug N Hånd N Ryg N Bug N Hånd N Det ses hos begge køn at muskelstyrken stiger med legemshøjden. En højdeforskel på fx 5 cm kan give en del af forklaringen på kønsforskelle i muskelstyrken. Ved en sådan forskel i legemshøjde på 5 cm fra 175 cm til 180 cm forholder højderne sig til hinanden som 1 : 1,03 ( cm). Da muskelstyrken teoretisk følger højdeforskellen i 2. potens, forholder de mindstes muskelstyrke sig alt andet lige, til de højeste som 1 2 : 1,03 2 = 1 : 1,06. Køn Generelt er kvinders muskelstyrke lavere end mænds. Forskellen omfatter dels en styrkeforskel som følge af forskel i legemshøjde og dels den "rene" kønsspecifikke forskel. Sammenligner man i tabel 14 værdierne for kvinder og mænd af gennemsnitshøjde (165 cm hhv. 175 cm) ses muskelstyrken i hånd, bug og ryg hos kvinder at være 65-75% af styrken hos mænd. Sammenligner man kvinder og mænd af samme højde og alder reduceres forskellen, således at kvinders styrke udgør ca % af styrken hos mænd. 38

37 Alder Det generelle mønster i muskelstyrke set i forhold til alder er, at muskelstyrken bygges op til et topniveau ved års alderen, hvorefter den falder jævnt, således at den i 75-årsalderen udgør ca. 70% af topniveauet, altså et fald på ½-1% pr år. Reduktionen i muskelstyrke kan variere mellem forskellige muskelgrupper. Faldet i muskelstyrken kan dog minimeres, idet man ved vedvarende fysisk aktivitet kan bibeholde næsten hele sin muskelstyrke indtil 60-årsalderen. Et kraftigt fald i muskelstyrken kan dog ikke undgås i den høje alderdom (75-90-års alderen) (30). Flere studier har undersøgt alderens betydning for fald i muskelstyrke i forskellige erhvervsgrupper. Era et al.1992 (10) har lavet styrkemålinger på fem forskellige muskelgrupper: håndgreb, albuefleksion, knæextension, bug- og ryg styrke. Målingerne er foretaget på tre kohorter af finske mænd i aldersgrupperne år, år og år. Der deltog hhv. 131, 138 og 119 personer i laboratoriemålingerne. Undersøgelsen viste, at muskelstyrken i alle muskelgrupper aftog tydeligt med alderen, men at også erhverv, træningstilstand og helbredstilstand var medbestemmende for den isometriske styrke. Således viser deres undersøgelse, at i ældregruppen var det de ansatte med ikke fysisk krævende arbejde, der havde størst styrke. Dette understøttes af Nygård et al og 1988 (24, 25) som har målt statisk ryg-, bug- og håndstyrke samt dynamisk udholdenhed i bugmusklerne på 60 kvinder og 69 mænd, alle mellem år. De har fundet, at de ansatte med fysisk krævende arbejde har tendens til lavere muskelstyrke, og disse resultater indikerer, at fysisk krævende erhvervsarbejde ikke er nogen garanti for at bevare en høj kapacitet igennem livet. Forholdet mellem legemshøjde og muskelstyrke før og nu Nedenstående er tabeller hvor Asmussen & Heebøll-Nielsens styrkemålinger fra 1961 (3) er sammenlignet med denne undersøgelses målinger. Sammenligningen er lavet for ryg, bug og hånd for kvinder og mænd i de samme aldersgruppeinddelinger som Asmussen & Heebøll-Nielsen anvendte. Der ses en generel tendens til at personerne i undersøgelsen fra 1961 var stærkere end dem i undersøgelsen i Generelt kan det siges at forskellen i muskelstyrken er størst for rygmusklerne både for kvinder og mænd. Forholdet mellem grupperne er beskrevet under hver tabel. 39

38 Tabel 15. Rygmuskelstyrke kvinder (kg). Alder År n N N N n 155 cm cm cm cm cm cm cm 47 1 Kvinderne i undersøgelsen fra 1961 var stærkere i rygmusklerne end kvinderne i 1997 i alle aldersgrupper, med en forskel på gennemsnitlig ca. 25%. Muskelstyrken falder med alderen, og er nogenlunde ens i de 2 undersøgelser. Tabel 16. Bugmuskel styrke kvinder (kg) Alder År n n n n n 155 cm cm cm cm cm cm cm 45 1 Kvinderne i undersøgelsen fra 1961 er stærkere i bugmusklerne end kvinderne i 1997, men der er ikke så stor forskel i mellem undersøgelsernes målinger, som i rygmuskelstyrken, gennemsnitlig ca. 10%. 40

39 Tabel 17. Håndgrebsstyrke kvinder (kg). Alder År n n n n 155 cm cm cm cm cm cm cm 37 1 Håndgrebsstyrken er størst blandt kvinderne i undersøgelsen fra 1961 for alle aldersgrupperne. Forskellen er størst i de tre yngste aldersgrupper og forskellen udlignes med alderen. Tabel 18. Rygmuskelstyrke mænd (kg). Alder År n n n n n 160 cm cm cm cm cm cm cm cm cm 62 1 Mændene i undersøgelsen fra 1961 er stærkere i rygmusklerne end mændene i 1997 i alle aldersgrupper. Den største forskel, på ca. 30%, er mellem de yngste i undersøgelserne, med jævnt faldende forskel med alderen til de ældste hvor forskellen er ca. 12%. 41

40 Tabel 19. Bugmuskelstyrke mænd (kg). Alder År n n n n n 160 cm cm cm cm cm cm cm cm cm 84 1 Mændene i undersøgelsen fra 1961 er kun stærkere i bugmusklerne i den yngste aldersgruppe i forhold til undersøgelsen i 1997, hvorefter deltagerne i undersøgelsen i 1997 er stærkere en dem i Forskellen er ca. 5% for de to aldersgrupper mellem år mens den for de to ældste grupper er næsten udlignet. Tabel 20. Håndgrebsstyrke mænd (kg). Alder År n n n n n 160 cm cm cm cm cm cm Håndgrebsstyrken i undersøgelsen fra 1961 er de yngre mænd stærkere end de yngre mænd i Styrkeforskellen udlignes med alderen indtil den ældste aldersgruppe, hvor de fra 1997 er stærkest. 42

41 Sammenligning med andre undersøgelser Rygmuskelstyrke Tabel 21. Rygmuskelstyrke kvinder. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Ryg Ext. (N) Asmussen Pedersen Kamon Biering-Sørensen Jørgensen & Nicolaisen Nygaard Sjøgaard Torgén Torgén AMI Rygmuskelstyrke, registreret i stående stilling, gennemsnitlige værdier fra de enkelte undersøgelser. Tabel 22. Rygmuskelstyrke mænd. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Ryg Ext (N) Asmussen Pedersen Kamon Biering-Sørensen Viitasalo Viitasalo Jørgensen & Nicolaisen Nygaard Torgén Torgén AMI Rygmuskelstyrke, registreret i stående stilling, gennemsnitlige værdier fra de enkelte undersøgelser. 43

42 For kvindernes vedkommende finder Asmussen og Heebøll-Nielsen i 1961 (3) værdier i tilsvarende alders- og højdegrupper hos unge mellem 580 N og 620 N, hos ældre mellem 560 N og 600 N. Biering-Sørensen 1984 (7) angiver for 475 kvinder i alderen år en rygstyrke på 446 N. Nygaard et al (24) opgør rygstyrken hos årige kvinder til N. Samlet opgøres rygstyrken i disse referencer til ca. 600 N hos unge og ca N hos ældre kvinder. Forklaringen på de disse forskelle synes ikke at være anvendelse af forskellig målemetoder, idet den anvendte metode i de forskellige undersøgelser er den der er beskrevet af Asmussen et al (5). For mændenes vedkommende finder Asmussen et al (3) værdier i tilsvarende alders- og højdegrupper, hos unge mellem 900 og 925 N, hos ældre mellem 860 og 870 N. Biering-Sørensen 1984 (7) angiver for 436 mænd i alderen år en rygstyrke på 909 N. Jørgensen et al (18) opgør i sin doktordisputats rygstyrken hos 150 ældre mænd til N. Nygaard et al (24) opgør rygstyrken hos årige mænd til N. Samlet opgøres rygstyrken i disse referencer til ca. 900 N hos unge og N hos ældre mænd. Forklaringen på de disse forskelle synes ikke at være anvendelse af forskellig målemetoder, idet den anvendte metode i de forskellige undersøgelser er den der er beskrevet af Asmussen et al (5). Resultater fra tidligere undersøgelser af rygmuskelstyrke varierer for kvinder mellem 370 og 636 N og for mænd mellem 596 og 1020 N (3; 27; 20; 7; 19; 24; 39). Resultaterne fra denne undersøgelse er hhv. 424 N og 719 N og stemmer således overens med resultater fra tidligere undersøgelser. 44

43 Bugmuskelstyrke Tabel 23. Bugmuskelstyrke kvinder. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Bug (N) Asmussen Biering-Sørensen Sjøgaard Nygaard Torgén Torgén AMI Bugmuskelstyrke, registreret i stående stilling, gennemsnitlige værdier fra de enkelte undersøgelser. Tabel 24. Bugmuskelstyrke mænd. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Bug (N) Asmussen Biering-Sørensen Viitasalio Viitasalio Nygaard Torgén Torgén AMI Bugmuskelstyrke, registreret i stående stilling, gennemsnitlige værdier fra de enkelte undersøgelser. Resultater fra tidligere undersøgelser af bugmuskelstyrke varierer for kvinder mellem 340 og 416 N og for mænd mellem 655 og 750 N. Resultaterne fra denne undersøgelse er hhv. 359 N og 650 N og stemmer således overens med resultater fra tidligere undersøgelser. 45

44 Forholdet mellem ryg- og bugstyrke Ser man på forholdet mellem ryg- og bugstyrke (ryg/bug) finder Asmussen et al (3) og Biering-Sørensen 1984 (7) begge et ryg/bug-forhold på 1,33 for mændene og henholdsvis 1,4 og 1,3 for kvinderne, mens der i vores undersøgelse ses en ændret balance i muskelstyrkeforholdet mellem ryg og bug i retning af en svagere rygmuskelstyrke i forhold til bugmuskelstyrke, i alle grupper. Således er forholdet ryg/bug : for kvinderne under 30 år 1,16, for kvinderne mellem år 1,21 og for kvinderne over 44 år 1,16. For mændene under 30 år 1,06, for mændene mellem år 1,11 og for mændene over 44 år 1,13. Forholdet mellem ryg- og bugstyrke i denne undersøgelse stemmer dog godt overens med Nicolaisen og Jørgensen 1985 (23), som fandt en ryg/bug styrke ratio på 1,15 hos mænd uden tidligere rygproblemer. Hvorvidt et ændret forhold mellem ryg- og bugmuskelstyrke kan tages som udtryk for en generelt ændret muskelbrug i løbet af de sidste 40 år, kan diskuteres. Den øgede mekanisering, som er sket igennem de sidste 40 år kan havde betydet, at arbejds-/løftetyngden er blevet reduceret inden for erhverv med fysisk tungt arbejde. Således at stor styrke i rygmusklerne ikke længere er afgørende for om personen kan arbejde inden for erhverv med fysisk tungt arbejde. Både gennem lovbestemmelser om den maksimale vægt, der må løftes og udviklingen af effektive hjælpemidler kan have haft betydning. Maskiner har overtaget næsten al grave arbejdet i forbindelse med byggeri og anlæg. Hvor det tidligere var skovlen og trillebøren, der var de vigtigste redskaber. 46

45 Håndgrebsstyrke Tabel 25. Håndgrebsstyrke kvinder. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Hånd (N) Asmussen Kamon Fairfax Torgén Torgén Hanten Hanten Hanten Hanten AMI Tabel 26. Håndgrebsstyrke mænd. Forfatter Publ. År Antal Alder Højde (cm) Vægt (kg) Hånd (N) Asmussen Kamon Viitasalo Viitasalo Era Era Fairfax Torgén Torgén Hanten Hanten Hanten Hanten AMI Resultater fra tidligere undersøgelser af håndgrebsstyrken varierer for kvinder mellem 244 og 380 N og for mænd mellem 419 og 698 N (se tabel 25 og 26). Resultaterne fra denne undersøgelse er hhv. 348 N og 544 N og stemmer således overens med resultater fra tidligere undersøgelser. 47

46 Asmussen 1961 (3) angiver håndgrebsstyrken hos unge mænd til N. Hos ældre angiver Asmussen håndgrebsstyrken til N, Era et al (40) angiver håndgrebsstyrken hos 125 ældre mænd til 572 N. Disse værdier er op til 100 N (Asmussen 580 N, Era hhv. 698 og 572 N) højere end de målte håndgrebsstyrker i denne undersøgelse. En mulig forklaring på forskellen er, at der er anvendt forskelligt måleudstyr. Skulderstyrke Christensen 1986 (8) registrerede i en undersøgelse af 16 kvindelige og 8 mandlige fabriksmontører, lidt lavere værdier for kvinderne (19-32 årige 354 N, årige 293 N) mod 407 N i denne undersøgelse og en del lavere for mændene (20-45 årige 575 N) mod 808 N i denne undersøgelse. I en undersøgelse af belastninger hos syersker af Sjøgaard et al (35) ligger værdierne for skulderløft for kvinderne på samme niveau. Jensen et al (17) har i en undersøgelse fundet skulderløft styrke for kvinder på 540 N og for mænd på 730. Finsen og Christensen 1995 (12) har i en undersøgelse af kvindelige tandlæger fundet skulderløft styrke på 385 N. Laursen 1996 (22) fandt i en undersøgelse af kvindelige rengøringsassistenter skulderløft på 389 N og Søgaard et al (36) fandt, også hos kvindelige rengøringsassistenter en skulderløft styrke på 319 N. De målte muskelstyrker fra Laursens, Søgaards og Finsens undersøgelser er alle mindre end denne undersøgelses fund for kvinderne, hvor Jensens fund er større end denne undersøgelses fund for kvinderne, men mindre for mændene. Konditionen Den maksimale iltoptagelse og konditionen (iltoptagelsen pr minut pr kg legemsvægt) har betydning for evnen til at udføre repetetive løft over længere tid/udførelsen af tungt fysisk helkropsarbejde. Ved udførelsen af det samme længerevarende løftearbejde/helkropsarbejde vil en person med en stor maksimal iltoptagelse være relativt mindre belastet end en person med lav maksimal iltoptagelse. Medfører løftearbejdet endvidere bæring vil konditionen være af betydning, idet man da foruden at bære byrden skal bære rundt på sin egen legemsvægt. 48

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kropsmål for danske arbejdstagere

Kropsmål for danske arbejdstagere Dokumentation og udredning vedrørende ensidigt gentaget arbejde Rapport nr. 7 Kropsmål for danske arbejdstagere Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere Klaus Hansen Helene Feveile Lotte Finsen

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor Fysisk aktivitet og belastning i arbeide og fritid Dygnet runt målinger og betydning for helse Andreas Holtermann, Professor Start-up quiz 1) Er alle former for fysisk aktivitet sundhedsfremmende? [Ja

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundt arbejdsliv Sundt liv Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen Nøglen for nedslidningsproblemet og sundhedsfremme? Andreas Holtermann, Professor, PhD Twitter @profholtermann Hvor stort problem er muskelskeletbesvær (smerte)

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

»Kroppen på (over)arbejde

»Kroppen på (over)arbejde »Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program

Læs mere