Den naragtige kærlighed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den naragtige kærlighed"

Transkript

1 Den naragtige kærlighed Kærligheden som naturkraft i romankunsten Ulrikka Strandbygaard Længslen efter kærlighed er fællesmenneskelig og helt fundamental. At der findes kærlighed er kilden til både liv og vækst. Det er også kilden til et hav af fortællinger. Kærligheden kan være en gave, en nåde. Den kan komme når man mindst venter det og måske slet ikke synes man har fortjent det, som et lynnedslag fra en klar himmel. Og den kan være en ild, der skal næres, passes og plejes hver eneste dag. Forestillingen om kærlighed er forbundet med noget positivt for langt de fleste af os. Og alligevel får den sjældent første prioritet i vores liv her og nu. Hvorfor? Aner vi, at kærligheden i sin yderste konsekvens, hvis vi lukker den ind, vil kræve alt, kræve os? Er vi (ud over alt det andet vi også er) faktisk bange for den? Jeg tror, at angsten for kærligheden er lige så fællesmenneskelig og fundamental som længslen. Ikke bare angsten for at miste og mangle kærlighed, men angsten for kærligheden som sådan, for kærlighedskraften. Fordi den er uberegnelig (og som naturkraft uden for vores kontrol). Fordi vi, dybt i os, aner at kaos og opløsning er en del af den. Lige så livgivende kærligheden er i sit positive aspekt, ligeså nært beslægtet med død og undergang er den i sit negative. I de gamle matriarkater i Messopotamien og på Kreta havde De Store Modergudinder (f.eks. Kybele) to ansigter, hvoraf det ene, symboliseret ved koen, gav tryghed og næring, og det andet, symboliseret ved et rovdyr, var mørkt og farligt. Kærlighedens dobbelthed, dens cykliske natur, harmonerede med årstidernes vekslen og skiftet mellem nat og dag. Gudindens mørke aspekt blev udlevet gennem rituelle konge- og børneofringer hun var både moder og rovdyr, og mennesket var underlagt hendes given og tagen. Enhver kultur ved, at dens fortsættelse er afhængig af kærlighedskraftens positive aspekt; frugtbarhed, liv, næring, omsorg. Moderne civilisation bygger til dels på angsten for dens mørke: Vi vil gerne have frugtbarhed og liv, men ikke kaos og død! Derfor har vi, i en

2 vis forstand, forsøgt at spalte kærligheden. Men kan man det uden at kontakten med selve kærlighedens væsen går tabt? Kærlighedens risiko Kærligheden er forbundet med en vis risiko risikoen for smerte. Hvordan kan man elske med risikoen for at miste, blive svigtet? Hvordan kan man leve med risikoen (sikkerheden) for at dø? Kærligheden som kraft er større end det enkelte menneske og udenfor virkelig kontrol. Den kan, som døden, være en uberegnelig og vældig magtfuld størrelse, der sætter vores afmægtighed i perspektiv. En gåde, et mysterium, som vi ikke kender for alvor, før vi er det. Vi ved ikke hvor kærligheden vil føre os hen, når den tager os (vi ender ikke nødvendigvis med lykke til vores dages ende, der er ingen garanti for resultatet), og at vælge at stole på den, som en kraft der til syvende og sidst vil mig det godt, kan, for en moderne bevidsthed, synes naivt og naragtigt. Men ikke bare det; også farligt. For kærligheden gør blind, den får os til at følge indre tilskyndelser, vores instinkt, og den, der trodser det etablerede fællesskabs regler og moralkodeks, risikerer udstødelse. Sådan har det altid været, i større eller mindre målestok, og frygten for at komme til at stå helt alene er måske en del af vores kærligheds-angst. Hvis man forudsætter (som jeg hidtil har gjort), at der findes en kærlighedskraft, placerer det et vist ansvar hos mennesket, ansvar og håb. Kærligheden findes ikke bare sporadisk, som et enkelt tilfældigt nedslag i et enkelt, tilfældigt liv, men som en mere bestandig kraft, der gennem menneskets handling og holdning kan sætte sig spor i og forandre verden (omgivelserne). Hvis jeg tør. Tør hvad? Tør give slip på alt lige her og nu og vove springet, ud over afgrunden, ud i det ukendte, ukontrollerbare liv. Tør overgivelsen, på trods af risikoen for at møde smerte. Netop dette spring er hvad min roman Kærlighedsskulpturen handler om, men herom senere. Ønsket om at have kontrol med livskræfterne (kærligheden) kan ligne en tendens i tiden, men ønsket er ikke nyt. Til gengæld er vore midler til at opfylde det i rasende udvikling, de forfines hele tiden, de fornys. Ved hjælp af en stadig mere avanceret plastickirurgi kan vi skabe os selv i vores eget billede, komme vores fejl til livs og blive mere elskelige og succesfulde. Med (lykke)piller kan vi påvirke hjernen, så vi undgår adfærdsafvigelser. (F.eks. giver man i USA urolige børn lykkepiller, så de ikke forstyrrer undervisningen på skolerne.) 2

3 Og med genmanipulation og kloning kan vi gå ind og påvirke selve vores DNA, fremelske det gode og fjerne det svage/onde. Det er muligheder, der selvfølgelig kan bruges godt, hvis fremskridt i den ydre verden kommer til at hænge sammen med etik og motiv. Ingen kan vel sige sig fri for gerne at ville undgå smerte, kaos, tab. Og hvorfor ikke leve smerteløst, i den grad det i fremtiden vil kunne lade sig gøre? Men vil det kunne lade sig gøre, når det gælder kærligheden? Kan risikoelementet opereres ud af kærlighedens natur? Kan vi leve i tryghed, smerte- og risikofrit, og samtidig få opfyldt vores fundamentale længsel efter at møde kærligheden? Kan man designe sit kærlighedsliv, så det passer ind i en moderne tilværelse, matcher livsstil og profil? Eller er kærlighedens væsen mysteriøst, uforståeligt, paradoksalt, netop på grund af sin dobbelthed? Med mine romaner Labyrintens Latter (1997) og Kærlighedsskulpturen (2000) har jeg ønsket at udforske disse kærlighedstematikker. I Labyrintens Latter er det især angsten for kærligheden, det handler om. Mødet med Kærlighedens Engel Labyrintens Latter begynder en blæsende efterårsaften i 1938, og den slutter et sted nær vores tid. Theodor og Dicte er romanens to hovedpersoner, blandt en mangfoldighed af bipersoner, og i centrum af bogen står deres kærlighedshistorie, som er både tragisk og komisk. De to børn vokser op i tiden efter 2. Verdenskrig, i en lille landsby på en stærkt indremissionsk egn Dicte som datter af byens fanatiske præst. Børnene møder hinanden første gang i byens missionshus, hvor søndagsskoleeleverne skal til at opføre deres julekrybbespil. Dicte, der er for ung til at være søndagsskoleelev, er, uden Theodors vidende, kommet med på et afbud som engel, og sådan går det til, at den fattige hyrde, alias Theodor, der ligger ude på marken og er ved at falde i søvn af kedsomhed, pludselig vågner og får øje på den svævende skikkelse med vinger af ståltråd og hvide hønsefjer. Englens mørke hår når hende til livet og skjuler næsten snoren hun har i ryggen, øjnene er brune og så varme, at han på et øjeblik glemmer sine få, nøje indstuderede replikker; stum står han dér på scenen, mens omverdenen forsvinder. Fra dét øjeblik bliver Dicte Kærlighedens Engel for Theodor. 3

4 En dag kort herefter tager Dicte Theodor med sig op på præstegårdens kvist, hvor de to stumme tvillinger, Else og Elise, tilbringer dagene med at væve garnet fra gamle sweatre og halstørklæder sammen til eventyrlige kludetæpper, der beretter de historier, som ellers ikke fortælles i den snerpede og religiøst fanatiske by. Dén dag oplever Theodor, at noget han længe har følt pludselig bliver synligt: Han og Dicte er vævet sammen i et kludetæppe; de er uadskillelige, deres livstråde er flettet sammen. Dicte og Theodor oplever en stærk barndomskærlighed, men den forstyrres af Theodors intellektuelle og pukkelryggede moster Agnes. Agnes er en næsten hypnotisk personlighed, der kæmper mod egnens religiøse fanatisme og for kvindens ret til selvstændighed, bl.a. går hun ind for fri abort. Hun ville gerne have været præst, men på det tidspunkt var der ikke adgang for kvinder til præsteembedet. I stedet bruger hun nu al sin energi på at omskabe sit hus ved mosen til et bibliotek bøger er hendes store lidenskab. Agnes lokker Theodor til sig med bøger; smukke, glansfulde bøger, hentet til Nr. Svendstrup fra de fineste boghandlere inde i København, og Theodor er sulten; i hans hjem findes der på reolen kun kogebøger og strikkeopskrifter. Agnes forfører Theodor åndeligt talt til et liv i sit bibliotek. Hun ønsker han skal blive forfatter og stiller ham overfor et smerteligt valg; det er enten hende og bøgerne eller Dicte! Ansporet af sin egen angst for kærlighedens smerte, sin sult efter bøger og berømmelse og sin beundring for den modige Agnes og det talent hun ser i ham, vælger han kunsten frem for Dicte. Han forråder Kærlighedens Engel, og deres veje skilles for en tid. Forræderen Forrædertemaet er et vigtigt tema i Labyrintens Latter. Hvornår er man forræder i sit liv? Hvad skaber en forræder? Angst skaber forrædere, siger Theodor et sted i bogen. Man er forræder, når man kender sit ønske, når man ved hvad man MÅ gøre, og så alligevel afstår fra at handle af angst. Uvidenhed om kærlighedens mulighed skaber ikke forrædere, men bødler og ofre. Forrædertemaet er grundlæggende for hele den kristne kultur, med Judas som historiens store forræder. Judas var indenfor, han var tæt på kærlighedskraften, og så alligevel valgte han som han gjorde. Hvorfor? Theodor aner kraften bag sin kærlighed til Dicte, dens forbindelse med det mørke, det dybe, det uberegnelige. Han er, i modsætning til Dicte, bange for at overgive sig til disse livskræfter og ikke vide, ikke kunne overskue, ikke kunne styre. Kan han stole på kærligheden, kan han vide sig sikker på, at den vil gribe ham, hvis han springer? Det er skræmmende og næsten ubærligt for Theodor at elske så STORT og så risikere at blive svigtet, forladt, knust mod en afgrund. Så hellere tvivle og, ansporet af Agnes, se Dicte 4

5 som en begrænsning for sin kunstneriske udfoldelse. Hellere fravælge kærligheden og dermed (tilsyneladende også) risikoen for smerte og kaos. Latteren i labyrinten De første spor til Labyrintens Latter var tanker, der kredsede om latter og latterlighed (mennesket, der tager sig selv så højtideligt, at det ikke kan grine ad sin egen lidenhed, sine fejl). Tænk hvis vi vandrer rundt i vores livs labyrinter, drevet af vores forestillinger om rigtigt og forkert, om kærligheden som det at blive genelsket af den eneste ene, om hvad der er meningen med det hele, tænk hvis vi gør det, og der så ingen mening er, ingen sand kærlighed og ingen forkert, men kun latter, i luften, i træerne, i solnedgangen, i hvert eneste atom, latter som et stof på linje med ilt eller brint, som en naturens byggesten der indgår i alle forbindelser; en latter der intet kræver, men bare er og derfor giver fri, giver os frihed til at være mennesker med alt hvad det indebærer; at være små, latterlige, forræderiske og frihed til at le ad det hele samtidig. En latter vi måske kun hører i dét øjeblik vi kastes ud over en afgrund og vores verden går under. Theodor har altid frygtet at miste (han siger selv, at han er kommet ind i verden med dén angst), og da han mister, da hans angstvision bliver til virkelighed (sidst i romanen da han omsider har valgt Dicte), hører han Latteren, der er i alt; den runger for hans ører. Han hører den som brutal og hånende; tænk engang, latter midt under hans vilde sorg, hans undergang! Men hvis han ikke tog sig selv så højtideligt, så ville han måske kunne lytte til Latteren og sætte spørgsmålstegn ved hele sit udgangspunkt: Findes der overhovedet forrædere, gør vi ikke altid, hvad vi magter lige her og nu? Det handler om tilgivelse, som er endnu et aspekt af kærligheden. Den tilgivelse finder Theodor nok ikke, men hans datter, fortælleren, finder den og kan derfor fortælle historien med en tone, der rummer både latter og smerte. Samme fortæller siger et sted i bogen: Man kan ikke slå engle ihjel, de opstår igen og igen. Dicte dør til sidst, men Englen lever videre. Dicte har været i verden og sat sine spor, hun har elsket - og det betyder noget; hendes kærlighedsevne er gået i arv, den har sat et uudsletteligt aftryk på verden (på menneskerne omkring hende). Lige præcis dét er håbet i historien; mennesker dør, men kærligheden lever videre. Skriveprocessens behov for kærlighed Der er forskellige faser i processen med at skrive en roman. Groft sagt er der en første lang fase, hvor stoffet hentes frem, og denne fase kræver kærlighed, her må man være fuldstændig tro mod det stof der dukker frem, tage imod det i tillid til, at det har værdi. I en senere anden fase handler det om æstetisering af stoffet, formgivning af historien, eller kort sagt: formidling. Er min historie interessant? Har jeg skrevet den godt nok til, at 5

6 læseren får lyst til at bevæge sig dybt ind i mit univers, ja, at hun/han slet ikke kan lade være? Med Labyrintens Latter ville jeg skrive en historie, man som læser kunne drukne i, et stort anlagt kærlighedsdrama om menneskelige mennesker og deres skæbner, en roman der tog sin kærlighedshistorie dybt alvorligt og som samtidig havde blik for de komiske optrin. Formen skulle være moderne og tillade det mere banale at leve side om side med det æstetiske. Formen skulle også være labyrintisk, den skulle konkretisere menneskets søgen i labyrinten, i sjælens kringelkroge; de snørklede gange, blindgyder og centrum(er), eller sagt med andre ord: Den skulle stofliggøre stoffet. Det var først, da jeg fandt min fortæller, at jeg fandt det rigtige greb om historien. Med hende kunne jeg lave den hybrid af en kærlighedsroman, jeg ønskede og som mit stof krævede : Blande høj og lav stil (komik/tragik), springe i tid og rum (fortid/nutid/fremtid), springe i bevidsthedsniveau (være i labyrinten eller se ned på den ovenfra), skifte mellem forskellige stilarter (realisme/magisk realisme) alt efter hvad der bedst kunne udtrykke mine personers tilstand, og inddrage metaplaner for at lade formen kommentere sig selv. At inddrage metaplaner er et greb, hvormed man kan vise at jeg ser mig selv, jeg er klar over mine virkemidler. Det er et greb, det kan give fornemmelsen af lag-på-lag litteratur og skildre virkeligheden som et kinesisk æskesystem, og som muligvis samtidig har den funktion, at den kan punktere en mindre modstand i læseren, (f.eks.) modstand mod hybridromanens momentvise brug af storladenhed og banalitet. De fleste af os har en (i hvert fald litterær) angst for det banale. Er litteratur banal, så er det trivi og ikke kunst! Men det banale er også en del af grundstoffet i ethvert drama, og er der ikke noget banalt i det stof, man som forfatter henter frem, så bliver historien sandsynligvis ikke særlig vedkommende i sin endelige form (men muligvis meget æstetisk). Det banale er en del af mytelaget i historien, en del af det menneskelige grundstof, som vi er fælles om og en del af vores dramatiske arv; her tænker jeg bl.a. på de gamle græske tragedier (f.eks. Elektra), hvor helt banalt menneskelige følelser som hævn, jalousi, sorg og længsel fylder universet. Det banale er som et mineral fra fantasiens urfjeld, der kan overleve skriveprocessens senere æstetisering af stoffet og sørge for, at der i den færdige roman stadig løber blod til ordene. Man kan også sige, at det banale er fejlen i det æstetiske slutprodukt, den fejl, der gør at historien bliver menneskeligt vedkommende, i og med at den taler til læserens genkendelse og egne erfaringer med det at være menneske; vi ER banale! (I denne kontekst taler jeg selvfølgelig om det banale, når det bruges som en vitalt element af den endelige kunstneriske hybrid.) Et eksempel hvor det lykkes at forene det banale med det æstetiske (blande høj og lav stil) er i Tunströms roman Tyven. Her træder de latterlige, fejlbefængte mennesker ud 6

7 af siderne og trænger sig på i læserens virkelighed, i en grad så man skiftevis griner og græder over deres groteske liv og holder af dem netop på grund af deres næsten ubærlige menneskelighed. Forfatteren som forræder eller forfører Skriveprocessens anden fase, formgivningen, kan sagtens konfrontere forfatteren med følgende spørgsmål: Hvor meget skal jeg gå på kompromis for at få min roman accepteret af kritikken og stemplet som kunst? Jeg vil gerne være forfører, men ikke forræder hvor går grænsen? Hvem vover at blotte sig og skrive en historie i en form, der er politisk ukorrekt? Hvor meget skal jeg dække mig ind bag stilistiske greb? Paradokset er, at det både er i æstetiserings-formgivningsfasen, at man kan hæve sit stof, sin historie, til kunst og (sagt med store ord) forråde sin histories anderledeshed, sjælen i den. Sammensmeltning af indhold og form I Kærlighedsskulpturen skildres kærligheden som et gådefuldt mysterium, der pludselig afstedkommer fænomener videnskaben ikke kan forklare. Historien er fantastisk, og jeg var fra begyndelsen klar over at denne roman skulle være langt mere kølig og nøgtern i sin tone end Labyrintens Latter. Mens jeg skrev på romanen, arbejdede jeg bevidst på at lade en flertydighed leve i teksten, jeg ønskede hverken at lukke historien inde i fortolkning eller forklarende psykologi. Mine personer skulle bevare deres uudsigelighed, samtidig med at de selvfølgelig skulle blive fysiske væsner, blive kød og blod, og selvom jeg efterhånden lærte dem bedre og bedre at kende, forblev deres handlinger gådefulde for mig. Hvad var deres motiver til at gøre som de gjorde? Jeg anede nogle svar, men jeg forstod dem ikke. De handlinger mine hovedpersoner foretog sig kunne ikke forklares ud fra hverken psykologi eller kølig logik. Jeg stod med et regnestykke, der ikke gik op på normal vis; 2+2 gav ikke 4, men måske 5 eller 9! Kærlighedshistorien i romanen var en gåde. Fornylig sagde en kvinde til mig, efter at have læst Kærlighedsskulpturen, at den var nem at læse og svær at få styr på. Den havde krævet det samme af hende, som livet kræver: tillid. Den havde krævet, at hun gik ind og stolede på sin intuition, på sin oplevelse af stoffet. Fordi der ikke var nogen højere forfatter-instans, der fortalte hende om den måde, hun forstod tingene på, nu også var rigtig. Ikke engang til slut var der nogen, der konkluderede for hende, om hun havde læst bogen rigtigt. Denne kvinde formulerede, uden at vide det, fuldstændig perfekt min hensigt med romanen. Historien om det gådefulde mysterium bag en menneskelig skulptur af kød og blod, der i største hemmelighed er beliggende på Panuminstituttet i København; 7

8 historien om kærligheden som en kraft, der kan opløse og skabe formen (verden, kroppen), måtte selvfølgelig sætte sig spor i formen. Formen skulle gradvist gå i opløsning mod slutningen, eller rettere: Der skulle ske en total sammensmeltning af indhold og form. (Dette påvirker bl.a. tegnsætningen til slut; der er intet slutpunktum, romanen nægter at slutte, at lukke og slukke efter sig; den fortsætter ud over de tomme sider ) Narren og drengen Narl er en gammel, forhutlet særling, der en aften i Aldi, ind over køledisken med færdigretter, møder den højst usædvanlige Bird; en lysende ni-årig dreng. Romanen er beretningen om denne dreng, sammenstykket af de mennesker, der har mødt ham. Narl er et sky og ensomt menneske, mærket af et enormt sort modermærke i panden. Han tilbringer sit liv i en to-værelses på Vesterbro, slumrende foran fjernsynsskærmen. Men en aften møder han Bird og vågner både bogstaveligt og i overført betydning, og der udvikler sig et bemærkelsesværdigt venskab mellem de to. En dag (efter der er sket nogle voldsomme hændelser i Birds familie) inviterer Narl (der aldrig før har været på charterrejse) Bird til Maderia også kaldet Kærlighedens Ø. Det bliver en fantastisk ferie. Når de går langs øens levadaer, ind og ud mellem bananplantager, gør Bird pludselig holdt på en lille stenbro, og Narl bemærker betaget hvordan gule, grønne og blå kanariefugle dukker op af ingenting; de sætter sig på drengens fremstrakte arme og i hans kridhvide hår... Denne første historie om Bird ender brat på udkigsplatformen over Nonnernes Dal. Hér kaster Narl Bird ud over afgrunden. Den dreng, som han er kommet til at elske og som er det eneste menneske, der nogensinde har elsket ham. Scenen er en slags hjerte i romanen, et livsvigtigt organ. Det er efter den de øvrige fortællinger begynder at pible frem, og alle ånder de i takt med scenen i Nonnernes Dal. Under retssagen mod Narl begynder hans enorme modermærke i panden at antage en hvidlig farve, og til sidst falder det af. Narl bliver dømt for mord, men bliver ved med at hævde: Jeg opfyldte Birds højeste ønske. Det var hans ønske, ikke mit. Man leder længe efter Bird i Nonnernes Dal, men liget bliver aldrig fundet. Fortællinger om forvandling Bird er som en sten der kastes i vandet; ringene bliver ved med at brede sig efter den. De personer, der er bipersoner i den første historie, bliver på skift hovedpersoner i de følgende. F.eks. de to tyske turister, Hansi og Petra, der med deres videokamera filmer Narl og Bird på udkigsplatformen det er deres videooptagelse, der ender med at fælde Narl. 8

9 Fælles for de mennesker vi hører om i romanens følgende kapitler er det, at de alle ganske kort har været i berøring med Bird, og at dette helt tilfældige møde har sat sig dybe spor. Deres liv fortsætter fra det nulpunkt, hvor Birds tilsyneladende endte, men de er ufrivilligt berørte, ikke bare af hans historie, men simpelthen af at have mødt ham. Mødet med den lysende dreng får konsekvenser for deres liv; ringene breder sig i vandet. Petra er en af dem, der tilfældigt møder Bird på hotel Do Mar og som senere filmer hans død. Hun er på det tidspunkt 110% sikker på, hvad virkeligheden er, nemlig dét hun kan fange ind med sit videokamera. Senere begynder hun at tvivle, på sine domme over de andre, på sin forestilling om kærlighed. Forvandlingen sættes for alvor i gang, da deres gamle videomaskine hjemme i Tyskland pludselig begynder at vise andre optagelser fra Nonnernes Dal end den ene, hun selv mener hun optog, og som blev brugt i retten. Hun bliver ufrivilligt involveret i det uforståelige kærlighedsmysterium, og hendes forvandling bliver fysisk i en grad, så hun selv begynder at udskille Madeiras duft, duften af orkidéer. Det perfekte menneske? Hvor Narl er det udstødte og dybt mindreværdige menneske, er videnskabsmanden Jarl Overgaard det modsatte, nemlig det menneske, der absolut ikke undervurderer sin betydning, men mener sig i sin gode ret til (på menneskehedens vegne) at manipulere med livet. Jarl Overgaard laver et genetisk eksperiment med en befrugtet ægcelle og finder på fertilitetsklinikken hvor han arbejder en villig rugemor til det, han regner med vil blive det nye menneske, det perfekte menneske. Hele den historie vil jeg ikke fortælle, men Jarl Overgaard hævder senere i romanen, at han er far til Bird, at han har SKABT Bird. Jarls historie er skrevet i dagbogsform, så man kan ikke være sikker på troværdigheden. Men hvis Jarl virkelig er far til Bird, hvis han har ret i, at Bird er resultatet af hans hemmelige genetiske eksperiment, betyder det, at verden udelukkende er materiel, og at vi kun kan blive kærlighedsskulpturer via ydre, fysiske indgreb. Skulpturen af kød og blod Sideløbende med Jarls historie berettes om et fænomen, der af neurologer har fået tilnavnet kærlighedsskulpturen. Det er en skulptur af kød og blod, der ligger på Panuminstituttet i et aflåst laboratorium på neurofysiologisk institut. Helt konkret består den af en mand og en kvinde, der ligger i tæt omfavnelse og som det er umuligt at skille ad. Det ser ud som om de sover, men de er ikke i koma; deres EEG viser hjerneaktivitet som i vågen tilstand og så er den hundrede procent ens. Det samme er deres blod og 9

10 urinprøver; det virker som om de deler kredsløb. Endnu et gådefuldt fænomen ved Kærlighedsskulpturen er mandens mirakuløse helbredelse for den cancer hans journal beskriver som fremskreden ; manden fremstår efter grundig undersøgelse fuldstændig rask. Kærlighedsparadokset Det er Narl, der foretager den gådefulde handling ingen forstår, og som ikke bare er naragtig, men ligefrem kriminel, et brud med samfundets love. For Narl selv er kastet dog den ultimative kærlighedshandling, og det er også denne handling, der sætter de følgende menneskelige forvandlinger i gang. Narl er det mørke og mindreværdige i enhver af os. Han er det mentalt eller åndeligt sovende menneske, der vågner da han møder den lysende Bird. Men han er også narren, en slags hellig tosse, der foruroliger os, når vi møder ham på gaden, fordi han står udenfor samfundets regler og kan se på os med andre øjne end dem, hvormed vi ser på os selv. Hans blotte nærvær stiller spørgsmålstegn ved vores gode, kærlige liv, og vi bliver utrygge, bange. Måske er det netop, fordi han står udenfor, at Narl kan se Bird, se at han lyser, se at han er mere end drengen Bert for Bird hedder i virkeligheden Bert. På et tidspunkt, da Birds egen mor lige er død, spørger hans nabo Maria ham om han også er bange for at dø, og han svarer, nærmest forundret over hendes spørgsmål: Jeg lever Narl får straks øje på denne anderledeshed ved Bird. Der findes et zen-koan, hvor en elev spørger zen-mesteren: Hvordan bliver jeg oplyst, hvordan bliver jeg en mester? Og mesteren svarer: Vis mig dit ansigt før du blev undfanget. Hvordan gør man det? Hjernen vrider sig hvis man forsøger at forstå det. Man kan ikke forstå paradokset, man kan kun blive det, rumme det. Netop dette er også historiens force. Historien kan favne det, sproget og begrebsverdenen kun kan dissekere, den kan rumme paradokset uden at fortolke eller forstå det ihjel; den kan formidle det videre som oplevelse, som liv. Bird og det der sker med ham er et kærlighedens paradoks. På det symbolske plan bliver kastet til en kærlighedserklæring: Narl giver Bird tilbage til sit rette element; luften. Der sker en ofring af drengen Bert for at Bird kan komme til at flyve. Det er hængende der over afgrunden at man enten dør eller bliver en anden; sig selv. Narls gave til Bird er, at han giver afkald på drengens kærlighed, på at blive genelsket. Ofte er vores kærlighedsforhold små købmandshandler, vi giver og får tilbage, og får vi ikke tilbage, holder vi hurtigt op med at give. Jeg elsker dig hvis du altså også elsker mig! Narl ofrer det han elsker allermest, og den eneste der nogensinde har elsket 10

11 ham. Han ofrer også sin i forvejen lave sociale rang og bliver til en morder, og bagefter vælter verden ind over ham med sin larm, sin vrede og fordømmelse. Men Narl holder fast i sin version af virkeligheden, at han opfyldte Birds højeste ønske. Under retssagen fortæller Narl forsvareren om grunden til sin handling: - Hvorfor kastede De forsætligt Bert Grunge Christoffersen ud fra udkigsplatformen i Nonnernes Dal? - Jeg var ikke længere bange. - Bange? For hvad? - For kærligheden. For at miste den. - Hvordan var De nået dertil? - Gennem Bird. - Er det Bert Grunge Christoffersen? - Bird! - Havde han talt med Dem? - Du er ikke angst, sagde han til mig, du er kærlighed. - Hvor befandt De Dem, da han sagde sådan? - Vi stod helt henne ved rækværket, det blæste stærkt. Jeg fortalte ham at jeg var bange, og han smilte og sagde: Du er ikke angst, du er kærlighed. Kærlighed, der ikke behøver beskyttelse, kærlighed der ikke kan mistes. Det er det eneste du behøver tænke på, det eneste du nogensinde skal bekymre dig om. Om du er inde eller ude, om du har succes eller fiasko, det er ikke vigtigt, for det er ikke virkeligt. Der er kun én virkelighed, og i dén er der ét vigtigt spørgsmål: Elsker du? (Kærlighedsskulpturen, s. 204) Birds gave til Narl er en oplevelse af kærlighedsparadokset. Ved at lade sig kaste ud over afgrunden viser han Narl, at den død vi forestiller os ikke er virkelig. Der er kun én slags død, nemlig når vi ikke er i stand til at elske. Døden er fraværet af kærlighed. Springet ud i afgrunden Billedet af Bird, der kastes eller springer ud i afgrunden, er også et billede på skabelsesprocessens nødvendige og altid skræmmende opgivelse af kontrol. Hvis jeg som forfatter opgiver min kontrol, min styring, ender jeg så i det totale kaos eller er der en anden styring, der tager over? Denne opgivelse af kontrol kan være nødvendig, når man på en eller anden måde sidder fast, når kilden er tørret ud, når livet i processen er stivnet. Ved at opgive enevældet skabes der mulighed for at noget andet, noget ubevidst, kan slippe ind i proces og historie. Historien får en kontakt med dybet, som man ikke kan tænke sig til. Det er en overgivelse til processen hvad den så end måtte byde på. Det er en overgivelse til historiens eget ønske, eget liv. Overgivelsen er en kærlighedshandling og forudsætter villighed til at dø for at kilden kan strømme. Men der er ingen garanti for resultatet. Er dette spring ud i 11

12 afgrunden historiens død og min fiasko eller findes der virkelig, indbygget i den ufærdige historie, en autonom drift mod udfoldelse, nøjagtig som frøet bærer på sin blomst? Svaret finder man ved at springe igen og igen. Som en nar. 12

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere