Sammenfatning og hovedkonklusioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning og hovedkonklusioner"

Transkript

1 Eli Nørgaard, Simon Hartwell Christensen og Andreas Ferdinand Hansen Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration Sammenfatning og hovedkonklusioner

2 Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration Sammenfatning og hovedkonklusioner kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. 2

3 Indhold 1 Sammenfatning på tværs af temaerne Baggrund, formål og metode Nøgletallene Analyser og data Forsyning El Vand Varme Renhold Fælles drift Arealudnyttelse

4 1 Sammenfatning på tværs af temaerne Formålet med nøgletalsanalysen er dels at udarbejde og præsentere nøgletal for de otte deltagerkommuners ejendomsadministration, og dels at sammenligne deltagerkommunernes nøgletal inden for de fire analysetemaer. De fire analysetemaer er: forsyning, renhold, fælles drift og arealudnyttelse. I det følgende præsenteres kort analysens hovedresultater på tværs af temaerne. Nøgletallene Nøgletalsforskellen mellem den deltagerkommune, som har henholdsvis det/de laveste forbrug/udgifter og den deltagerkommune, der har det/de højeste forbrug/udgifter, fremgår af den følgende tabel. Nøgletalsforskellene er fordelt på ejendomstyper og temaer. Det skal bemærkes, at fælles drift ikke indgår i tabellerne i dette afsnit. Tabel 1.1 Nøgletalsforskelle fordelt på ejendomstyper og temaer Forsyning El Forsyning Vand Forsyning Varme Renhold Arealudnyttelse kwh pr. m 2 m 3 pr. m 2 kwh pr. m 2 Kr. pr. m 2 m 2 pr. bruger/ansat Administration 55 1) 0, ,6 Daginstitutioner 6 0, ) 298 4,9 Skole/SFO 14 0, ,4 Note: 1) Morsø og Fredensborg Kommuner adskiller sig i særlig grad fra de andre. Ser man bort fra de to kommuner, er nøgletalsforskellen 28 kwh pr. m 2. 2) Morsø Kommune adskiller sig markant fra de andre deltagerkommuner vedrørende varme i daginstitutionsejendomme. Ser man bort fra Morsø Kommune, er nøgletalsforskellen 53 kwh pr. m 2. Perspektivering via beregnet gennemsnitskommune Den samlede forskel opdelt på ejendomstyper og temaer fremgår af tabel 1.2. Den samlede forskel er beregnet ud fra forskellen mellem en beregnet gennemsnitskommune og den deltagerkommune, der har det/de laveste forbrug/udgifter. Formålet med beregningen af den samlede forskel er at få en mere kvalificeret tolkning af nøgletalsforskellene ved at tage højde for forskelle i ejendomstypernes bygningsmasse og forskellige forbrugspriser. Den beregnede gennemsnitskommune kan ikke umiddelbart anvendes til beregning af et samlet potentiale for alle 98 kommuner. Den enkelte kommune kan heller ikke anvende gennemsnitskommunen til vurdering af et eventuelt potentiale i egen kommune. Det fremgår for det første af tabellen, at langt de største samlede forskelle er på skole/sfo-ejedomme. På trods af, at nøgletalsforskellene pr. kvadratmeter generelt er mindre for skole/sfo-ejendommene end ved de andre to ejendomstyper, jf. tabel 1.1, så er antallet af kvadratmeter på skole/sfo-ejendomme så meget højere, at den samlede forskel er størst ved skole/sfo-ejendomme. Ser man på tværs af temaerne i Tabel 1.2, fremgår det af tabellen, at de mindste samlede forskelle ses inden for temaet vand. De største samlede forskelle ses derimod inden for renhold. Endvidere fremgår det af tabellen, at den samme forskel i procent har en meget forskellig kronemæssig værdi. For eksempel udgør den samlede forskel 38 pct. for både vand i administrationsejendomme og renhold i daginstitutioner. Den kronemæssige forskel er derimod på henholdsvis knap kr. for vand i administrationsejendomme og cirka 2,2 mio. kr. for renhold i daginstitutioner. Anvendes nøgletallene som en del af grundlaget for prioritering af indsatser i den enkelte kommune, bør man være opmærksom på ovenstående. 4

5 Tabel 1.2 Den samlede forskel opdelt på ejendomstyper og temaer (i pct. og kr.) El Vand Varme Renhold Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Administration Daginstitutioner Skole/SFO Den samlede forskel vedrørende arealudnyttelse fremgår af tabel 1.3. Den samlede forskel i kroner beregnes ved at gange den samlede forskel i kvadratmeter med en driftsudgift pr. bruttodriftskvadratmeter. Driftsudgiften pr. bruttodriftskvadratmeter er beregnet som summen af den gennemsnitlige udgift for de otte deltagerkommuner til henholdsvis el, vand og varme samt renhold. De samlede forskelle vist i tabel 1.2 er under forudsætning af et fast ejendomsareal. Det betyder, at de samlede forskelle vil blive mindre, hvis man fortætter bygningsmassen og altså får færre kvadratmeter. I tabel 1.3 nedenfor er angivet de samlede forskelle vedrørende arealudnyttelse. I den tabel er forudsætningen, at udgiften pr. kvadratmeter er fast. Reduceres udgiften pr. kvadratmeter til enten el, vand, varme eller renhold, vil den samlede forskel vedrørende arealudnyttelse således blive mindre end angivet i tabellen. De samlede forskelle opgjort i de to tabeller skal således ses hver for sig. Det skal man være opmærksom på, såfremt nøgletallene anvendes som grundlag for at prioritere forskellige optimeringsindsatser i den enkelte kommune. Det fremgår af tabel 1.3, at den samlede største forskel er på skole/sfo-ejendommene. Der er dog også en relativt stor samlet kronemæssig forskel på daginstitutionsejendommene. Endvidere fremgår det af tabellen, at den samme forskel i procent er stort set ens for skoler/sfo henholdsvis daginstitutioner (26 pct. og 24 pct.). Tabel 1.3 Arealudnyttelse Samlet forskel opdelt på ejendomstyper I m 2 I kr. I pct. Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Note: Den samlede driftsudgift pr. bruttodriftskvadratmeter er beregnet som summen af den gennemsnitlige udgift pr. bruttodriftskvadratmeter for de otte deltagerkommuner til henholdsvis el, vand og varme samt renhold. Den samlede forskel i kroner er således beregnet ved at gange den samlede driftsudgift pr. m 2 med den samlede forskel i m 2. Den samlede udgift pr. bruttodriftskvadratmeter er opgjort til: Administration=221 kr., Daginstitutioner=399 kr. og skoler/sfo=191 kr. Deltagerkommuner med lavt henholdsvis højt forbrug Det fremgår af tabel 1.4, hvilke deltagerkommuner der inden for de forskellige temaer har henholdsvis det/de laveste og højeste forbrug/udgifter. Det skal påpeges, at det især inden for temaet arealudnyttelse har været vanskeligt samlet at vurdere, hvilke kommuner der skal kategoriseres i de forskellige grupper. 5

6 Tabel 1.4 Deltagerkommuner med det/de laveste henholdsvis højeste forbrug/udgifter Forsyning El Forsyning Varme Forsyning Vand Renhold Arealudnyttelse Deltagerkommuner med det/de laveste forbrug/udgifter Frederikshavn Morsø Odense Esbjerg Silkeborg Frederikshavn Esbjerg Fredensborg Rudersdal Hvidovre Morsø Frederikshavn Deltagerkommuner med det/de højeste forbrug/udgifter Fredensborg Silkeborg Frederikshavn Odense Hvidovre Rudersdal Morsø Frederikshavn Hvidovre Øvrige deltagerkommuner Esbjerg Hvidovre Rudersdal Fredensborg Hvidovre Morsø Rudersdal Fredensborg Morsø Odense Silkeborg Esbjerg Odense Silkeborg Esbjerg Fredensborg Odense Silkeborg Rudersdal Det fremgår endvidere af tabel 1.4, at alle deltagerkommunerne på mindst ét analyseområde indgår i gruppen af deltagerkommuner med det/de laveste forbrug/udgifter. 2 Baggrund, formål og metode Regeringen og KL er jævnfør Aftale om kommunernes økonomi 2015 enige om at igangsætte en benchmarkinganalyse af kommunernes ejendomsadministration med udgangspunkt i KORAs foranalyse af området 1. Økonomi- og Indenrigsministeriet har bedt KORA udarbejde benchmarkinganalysen. Analysen er forankret i en styregruppe beståendes af repræsentanter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen. Formålet med benchmarkinganalysen er at hjælpe kommunerne til en mere produktiv ejendomsadministration. Dels gennem sammenligning af nøgletal og dels ved at identificere konkrete handlingsalternativer, som kan inspirere til en mere effektiv opgaveløsning. Benchmarkinganalysen står således på to ben jf. nedenstående figur, der illustrerer benchmarkinganalysens overordnede analysedesign. 1 KORA, 2014, Kommunal ejendomsadministration. Foranalyse af mulighederne for benchmarking, beregning af produktivitetspotentiale og inspiration til realisering af potentialer. 6

7 Figur 2.1 Benchmarkinganalysens overordnede analysedesign Nøgletalsanalyse Analyse af praksis Nøgletal for otte deltagerkommuner Deltagerkommuner med det/de højeste hhv. laveste forbrug/udgifter Sammenhæng mellem deltagerkommunernes nøgletal og praksis Grundlag for at andre kommuner kan sammenligne sig med deltagerkommunerne Deltagerkommunernes vurdering af god praksis Nøgletalsberegner og vejledning Inspirationsrapport => produktive løsninger Der indgår otte kommunerne i benchmarkinganalysen. De otte deltagerkommuner er: Esbjerg, Fredensborg, Frederikshavn, Hvidovre, Morsø, Odense, Rudersdal og Silkeborg. I dette notat præsenteres hovedkonklusionerne af første delanalyse af benchmarkinganalysen, dvs. nøgletalsanalysen af de otte deltagerkommuners ejendomsadministration. Notatet sammenfatter og præsenterer hovedkonklusionerne fra rapporten Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration første del af benchmarkinganalysen af kommunernes ejendomsadministration. Sammen med notatet og rapporten introduceres også en regnearksbaseret nøgletalsberegner med tilhørende vejledning. Anden delanalyse, dvs. analysen af kommunernes praksis, afrapporteres særskilt. Formål Formålet med nøgletalsanalysen er at udarbejde og præsentere nøgletal for de otte deltagerkommuners ejendomsadministration. Der udvikles endvidere i forbindelse med analysen en regnearksbaseret nøgletalsberegner med tilhørende vejledning, som stilles til rådighed for alle kommuner. Nøgletalsberegneren giver kommuner, som ikke deltager i projektet, mulighed for at beregne egne nøgletal, som kan sammenlignes med deltagerkommunernes nøgletal. Afgrænsning af den kommunale ejendomsadministration i analysen Nøgletalsanalysen er afgrænset til følgende fire temaer inden for ejendomsadministration: Forsyning (el, vand og varme), Renhold, Fælles drift og Arealudnyttelse. Endvidere afgrænses den kommunale ejendomsportefølje til administrations- daginstitutions- og skole/sfo-ejendomme. Derudover er formålet med nøgletalsanalysen at sammenligne de otte deltagerkommuners nøgletal. Konkret identificeres forskelle og ligheder mellem de otte deltagerkommuners nøgletal inden for de fire analysetemaer (forsyning, renhold, fælles drift og arealudnyttelse) og de tre ejendomstyper (administrationsejendomme, daginstitutioner og skole/sfo). Endvidere perspektiveres nøgletalsforskellene med udgangspunkt i en beregnet gennemsnitskommune. Hensigten hermed er at kvalificere tolkningen af nøgletalsforskelle ved at syn- 7

8 liggøre betydningen af, at de forskellige ejendomstyper varierer betydeligt i antallet af kvadratmeter, samt at de forskellige forbrugsenheder varierer i pris. Det er endvidere en central del af nøgletalsanalysen at identificere, hvilke deltagerkommuner der har højt/høje henholdsvis lavt/lave forbrug/udgifter pr. kvadratmeter inden for de fire analysetemaer. Det skyldes, at nøgletalsanalysens resultater indgår i grundlaget for benchmarkinganalysens anden delanalyse, som vil søge at afdække god praksis og sammenhænge mellem deltagerkommunernes praksis og nøgletallene. Det skal i analysen af kommunernes praksis undersøges, om deltagerkommuner med lavt forbrug/lave udgifter har en anden praksis end deltagerkommuner med højt forbrug/høje udgifter. 2.1 Nøgletallene Det er en helt central del af nøgletalsanalysen at indsamle kommunernes egne data og udarbejde nøgletal for de otte deltagerkommuners ejendomsadministration. Der er ikke tidligere systematisk indsamlet og valideret data og udarbejdet nøgletal på området. Der udarbejdes således et relevant nyt vidensgrundlag, som kommunerne kan anvende i deres arbejde med at udvikle og optimere deres ejendomsadministration. De nøgletal, som indgår i analysen, fremgår af den følgende tabel. 2 Tabel 2.1 Oversigt over nøgletal Analysetema Nøgletal Forsyning El kwh pr. m 2 Vand m 3 pr. m 2 Varme kwh pr. m 2 Renhold Kr. pr. m 2 Fælles drift* Kr. pr. m 2 Arealudnyttelse Administration m 2 pr. ansat Daginstitution m 2 pr. barn Skole/SFO m 2 pr. elev Note: *Nøgletallet for fælles drift indgår kun i nøgletalsanalysen og ikke i nøgletalsberegneren. Kommunerne kan anvende nøgletallene til sammenligning af deres forbrug- og udgiftsniveauer på centrale dele af deres ejendomsdrift og som udgangspunkt for at formulere relevante undersøgelsesspørgsmål vedrørende deres opgaveløsning. Nøgletallene kan medvirke til at pege på områder, hvor det vil være interessant for den enkelte kommune at analysere sin opgaveløsning nærmere. Nøgletallene kan endvidere bruges til at give politikere og den administrative ledelse et kort og overskueligt informationsgrundlag vedrørende den kommunale ejendomsadministration. Nøgletal giver sjældent hele forklaringen om den kommunale opgaveløsning og produktionsproces. Kommunernes produktionsproces kan illustreres som i den følgende figur. Nøgletallene kombinerer overordnet ressourcer (input) og præstationer (output). 2 For yderligere afgrænsning af nøgletallene henvises til de enkelte afsnit i rapporten. Endvidere fremgår det konkret af vejledningen til nøgletalsberegneren, hvilke udgifter, forbrug og kvadratmeter der indgår i beregningen af nøgletallene. 8

9 Figur 2.2 Model for den kommunale produktionsproces Rammebetingelser og serviceniveau Ressourcer (Input) Handlingsalternativer Præstationer (Output) Resultater (Outcome) Produktivitet Effektivitet Forholdet mellem præstationer (output) og ressourceforbrug (input) afspejler jf. figuren en kombination af forskelligt serviceniveau, forskelle i kommunens rammebetingelser og forskellig produktivitet. Det er i denne analyse ikke muligt at adskille effekterne af henholdsvis serviceniveau, rammebetingelser og produktivitet. Forskelle mellem nøgletallene kan altså skyldes både forskelle i produktivitet, serviceniveau og rammebetingelser. For yderligere drøftelser af nøgletallenes styrker, svagheder og anvendelsesmuligheder henvises til foranalysen Analyser og data De konkrete sammenligninger og analyser, som indgår i nøgletalsanalysen, præsenteres kort i det følgende. Derefter gives et overordnet indblik i nøgletalsanalysens datagrundlag. Der henvises til selve nøgletalsrapporten for yderligere beskrivelse af analyser, datagrundlaget mv. 4 Analyser Præsentation af nøgletallene Deltagerkommunernes nøgletal præsenteres og sammenlignes med henblik på at identificere forskelle og ligheder mellem kommunerne inden for de fire analysetemaer og tre ejendomstyper. Perspektivering via beregnet gennemsnitskommune Nøgletallene er opgjort pr. kvadratmeter, og derfor kan det være vanskeligt umiddelbart at tolke og vurdere omfanget af nøgletalsforskellene. Nøgletalsforskellene perspektiveres derfor med udgangspunkt i en beregnet gennemsnitskommune for at få en mere kvalificeret tolkning af forskellene 5. Konkret beregnes den samlede forskel for hver ejendomstype ud fra forskellen mellem den beregnede gennemsnitskommunen (= de otte deltagerkommuner samlede gennemsnit) og den deltagerkommune, der har det/de laveste forbrug/udgifter. Den samlede forskel opgø KORA, 2014, Kommunal ejendomsadministration. Foranalyse af mulighederne for benchmarking, beregning af produktivitetspotentiale og inspiration til realisering af potentialer. KORA, 2015, Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration første del af benchmarkinganalysen af kommunernes ejendomsadministration. Den beregnede gennemsnitskommune har et forbrug og et antal kvadratmeter pr. indbygger, der svarer til de otte deltagekommuners samlede gennemsnit. Antallet af indbyggere i gennemsnitskommunen er sat til Der henvises til selve nøgletalsrapporten for yderligere beskrivelse af den beregnede gennemsnitskommune. 9

10 res både i forbrugsenheder og kroner. Der henvises til selve nøgletalsrapporten for yderligere beskrivelse af den beregnede gennemsnitskommune 6 Det skal påpeges, at perspektiveringen kun kan anvendes til en mere nuanceret tolkning af nøgletalsforskellene. Den beregnede gennemsnitskommune kan ikke anvendes til beregning af et samlet potentiale for alle 98 kommuner. Den enkelte kommune kan heller ikke anvende gennemsnitskommunen til at vurdere et eventuelt potentiale i egen kommune. Deltagerkommuner med højt/høje henholdsvis lavt forbrug/lave udgifter Det identificeres som en del af nøgletalsanalysen, hvilke deltagerkommuner der har det/de højeste henholdsvis laveste forbrug/udgifter pr. kvadratmeter inden for de fire analysetemaer. Konkret identificeres de deltagerkommuner, som har et nøgletal, der ligger under henholdsvis over gennemsnittet for alle otte deltagerkommuner. Der skeles derudover til, at nøgletallene for de deltagerkommuner, som anvender henholdsvis mere og mindre end gennemsnittet, skal være væsentligt forskellige for deltagerkommunernes samlede gennemsnit. Endvidere søges kortlagt de deltagerkommuner, som har lavt forbrug/lave udgifter inden for flere ejendomstyper, sammenlignet med deltagerkommuner, som kun har lavt forbrug/lave udgifter inden for én ejendomstype. De forudgående kriterier indgår i en samlet vurdering af, hvilke deltagerkommuner der samlet ved hvert analysetema har lavt/lave henholdsvis højt/høje forbrug/udgifter. Kort om data Der indgår i alt 522 ejendomme i nøgletalsanalysen. Det samlede antal ejendomme og kvadratmeter bruttodriftsareal i de otte deltagerkommuner fordelt på de tre ejendomstyper fremgår af den følgende tabel. Tabel 2.2 Antal ejendomme og m 2 (BDA) i 2013 Administration Daginstitution Skoler/SFO I alt Ejdm. m 2 Ejdm. m 2 Ejdm. m 2 Ejdm. m 2 Esbjerg Fredensborg Frederikshavn Hvidovre Morsø Odense Rudersdal Silkeborg I alt Note: Der er ikke inkluderet selvejende daginstitutioner i tabellen. Deltagerkommunerne har indsamlet de konkrete data til udarbejdelse af nøgletallene. Det har været en stor og ressourcekrævende opgave for deltagerkommunerne at finde og indtaste de relevante data. Det har været højt prioriteret i projektet at få så valide nøgletal som muligt. Der er derfor anvendt flere valideringsredskaber undervejs i projektet. For yderligere beskrivelse af dataindsamling og validering henvises til selve nøgletalsrapporten. 6 KORA, 2015, Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration første del af benchmarkinganalysen af kommunernes ejendomsadministration. 10

11 Analysens resultater, som de præsenteres i nøgletalsrapporten, er kvalitetssikret dels af deltagerkommunerne og dels af to eksterne reviewere. KORA er alene ansvarlig for rapporten og analyseresultaterne. 3 Forsyning 3.1 El Analysens hovedkonklusioner vedrørende el Der er især nøgletalsforskelle mellem deltagerkommunernes elforbrug i administrationsejendommene. Deltagerkommunernes elforbrug i daginstitutionerne er derimod relativt ensartede. Den største samlede forskel for el vurderes dog at være på skole/sfo-ejedomme. På trods af, at forskellen i forbruget pr. kvadratmeter er noget mindre ved skole/sfoejendomme, er antallet af kvadratmeter på skole/sfo-ejendomme så meget højere end for administrationsejendommene, at den samlede forskel er størst ved skole/sfo-ejendomme. Frederikshavn, Morsø og Odense Kommune har samlet set det laveste forbrug af el pr. kvadratmeter. Fredensborg og Silkeborg Kommuner fremstår samlet set med det højeste forbrug af el pr. kvadratmeter. Præsentation af nøgletallene Deltagerkommunernes netto-elforbrug pr. kvadratmeter i 2013 fordelt på ejendomstyper fremgår af den følgende tabel. For en sammenligning af deltagerkommunernes bruttoelforbrug (forbruget eksklusiv el produceret af solcelleanlæg) henvises til selve nøgletalsrapporten. Tabel 3.1 Netto-elforbrug opdelt på ejendomstype og kommune (kwh pr. m 2, 2013) Administration Daginstitutioner Skole/SFO Esbjerg Fredensborg Frederikshavn Hvidovre Morsø Odense Rudersdal Silkeborg I alt N Noter: 1) N=503, 2) Nettoelforbruget er inklusive el produceret af solcelleanlæg. Perspektivering via beregnet gennemsnitskommune Den samlede forskel i elforbruget beregnes som forskellen i det samlede elforbrug mellem en beregnet gennemsnitskommune (= de otte deltagerkommuners gennemsnit) og den 11

12 deltagerkommune, som har det laveste elforbrug pr. m 2. Den samlede forskel i kroner beregnes på baggrund af prisen pr. kwh som oplyst i V&S-prisdata udarbejdet af Byggecentrum. Den samlede forskel beregnes for hver ejendomstype. Beregningerne fremgår af den følgende tabel. Det fremgår, at den største samlede forskel for el med udgangspunkt i gennemsnitskommunen er på skole/sfo-ejedomme. Tabel 3.2 Elforbrug Samlet forskel mellem gennemsnitskommune og deltagerkommunen med det laveste forbrug af el pr. m 2 bruttodriftsareal opdelt på ejendomstype I kwh I kr. I pct. af samlet forbrug Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Note: Prisen pr. kwh el er opgjort af Byggecentrum i V&S-prisdata og fastsat til 1,53 kr. pr. kwh (2013-priser). Kilde: V&S-prisdata samt KORAs beregninger Deltagerkommuner med lave henholdsvis høje forbrug Der er især tre kommuner, som adskiller sig fra de andre kommuner ved at have et lavere elforbrug end de andre deltagerkommuner. Det er Morsø, Frederikshavn og Odense Kommuner. Morsø Kommune har det laveste elforbrug af deltagerkommunerne på både administration, daginstitution og skole/sfo. Frederikshavn Kommune har det næstlaveste elforbrug på administration og skole/sfo. Kommunen har dog det højeste elforbrug på daginstitutioner. Odense Kommune har også et relativt lavt elforbrug i administrations- og daginstitutionsejendomme. Kommunen har tæt på et gennemsnitligt forbrug i skole/sfo-ejendomme. Der er især én kommune, som har et højere elforbrug end de andre deltagerkommuner. Det er Fredensborg Kommune, som har det højeste forbrug i både administrations- og skole/sfo-ejendomme. Kommunen har et gennemsnitligt forbrug i daginstitutioner. Silkeborg Kommune har også et relativt højt elforbrug i forhold til de andre deltagerkommuner, dog ikke så tydeligt som Fredensborg Kommune. Silkeborg anvender over gennemsnittet på både administration- og daginstitutionsejendomme. Kommunen har et gennemsnitligt forbrug på skole/sfo. 3.2 Vand Analysens hovedkonklusioner vedrørende vand Der er især nøgletalsforskelle mellem deltagerkommunernes vandforbrug i administrationsejendomme og daginstitutioner. Den samlede største forskel vurderes dog at være på skole/sfo-ejedomme. Frederikshavn og Esbjerg Kommune har samlet set det laveste forbrug af vand pr. kvadratmeter. Hvidovre og Rudersdal Kommune fremstår samlet set med det højeste forbrug af vand pr. kvadratmeter. 12

13 Præsentation af nøgletallene Deltagerkommunernes vandforbrug pr. kvadratmeter i 2013 fordelt på ejendomstyper fremgår af den følgende tabel. Tabel 3.3 Vandforbrug opdelt på ejendomstype og kommune (m 3 pr. m 2, 2013) Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Esbjerg 0,16 0,42 0,13 Fredensborg 0,23 0,48 0,15 Frederikshavn 0,10 0,49 0,12 Hvidovre 0,29 0,56 0,16 Morsø 0,14 0,70 0,18 Odense 0,17 0,43 0,17 Rudersdal 0,20 0,68 0,17 Silkeborg 0,16 0,50 0,16 I alt 0,17 0,49 0,15 N Note: N=494/479 Perspektivering via beregnet gennemsnitskommune Den samlede forskel i vandforbruget beregnes som forskellen i det samlede vandforbrug mellem en beregnet gennemsnitskommune (= de otte deltagerkommuners gennemsnit) og den deltagerkommune, som har det laveste vandforbrug pr. m 2. Den samlede forskel i kroner beregnes på baggrund af prisen pr. m 3 som oplyst i V&S-prisdata udarbejdet af Byggecentrum. Den samlede forskel beregnes for hver ejendomstype. Beregningerne præsenteres i den følgende tabel. Det fremgår heraf, at den største samlede forskel for vand i m 3 og kroner er på skole/sfo-ejendomme. Tabel 3.4 Vandforbrug Samlet forskel mellem gennemsnitskommune og deltagerkommunen med det laveste forbrug af vand pr. m 2 bruttodriftsareal opdelt på ejendomstype I m 3 I kr. I pct. Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Note: Prisen pr. m 3 vand er opgjort af Byggecentrum i V&S-prisdata og fastsat til 43,1 kr. pr. m3 (Inkl. brugsvand og afløbsafgift, 2013-priser). Kilde: V&S-prisdata samt KORAs beregninger. Deltagerkommuner med lave henholdsvis høje forbrug Der er især to kommuner, som har et lavt vandforbrug i forhold til de andre deltagerkommuner. Det er Frederikshavn og Esbjerg Kommuner. Frederikshavn Kommune har det laveste vandforbrug i administrations- og skole/sfo-ejendomme. Endvidere har kommunen et gennemsnitligt forbrug i daginstitutionsejendomme. Esbjerg Kommune har det laveste forbrug i daginstitutionerne og det andet laveste forbrug i de to øvrige ejendomstyper. To af deltagerkommunerne skiller sig ud ved at have et højere vandforbrug end de andre deltagerkommuner. Det er Hvidovre og Rudersdal Kommuner. Begge kommuner er på alle 13

14 tre ejendomstyper (administration, daginstitutioner og skole/sfo) blandt de tre kommuner, som har det højeste vandforbrug. 3.3 Varme Analysens hovedkonklusioner vedrørende varme Den største nøgletalsforskel mellem deltagerkommunernes varmeforbrug pr. kvadratmeter er i daginstitutionerne. De mindste nøgletalsforskelle mellem deltagerkommunernes varmeforbrug pr. kvadratmeter er i skole/sfo-ejendomme. Den samlede største forskel vurderes dog at være på skole/sfo-ejedomme. Esbjerg og Silkeborg Kommune har samlet set det laveste forbrug af varme pr. kvadratmeter. Frederikshavn og Odense Kommune fremstår samlet set med det højeste forbrug af varme pr. kvadratmeter. Præsentation af nøgletallene Det fremgår af den følgende tabel, hvilket varmeforbrug pr. kvadratmeter deltagerkommunerne har haft i Tabel 3.5 Varmeforbrug opdelt på ejendomstype og kommune (kwh pr. m 2, 2013) Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Esbjerg Fredensborg Frederikshavn Hvidovre Morsø Odense Rudersdal Silkeborg I alt N Note: N=468 Perspektivering via beregnet gennemsnitskommune Den samlede forskel i varmeforbruget beregnes som forskellen i det samlede varmeforbrug mellem en beregnet gennemsnitskommune (= de otte deltagerkommuners gennemsnit) og den deltagerkommune, som har det laveste varmeforbrug pr. m 2. Den samlede forskel i kroner beregnes på baggrund af prisen pr. kwh som oplyst i V&S-prisdata udarbejdet af Byggecentrum. Den samlede forskel beregnes for hver ejendomstype. Beregningerne præsenteres i tabel 3.6. Det fremgår af tabellen, at den største samlede forskel for varme med udgangspunkt i gennemsnitskommunen er på skoler/sfoejendomme, når forskellen opgøres i kroner. 14

15 Tabel 3.6 Varmeforbrug Samlet forskel mellem gennemsnitskommune og deltagerkommunen med det laveste forbrug af varme pr. m 2 opvarmet areal opdelt på ejendomstype I kwh I kr. I pct. Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Note: Prisen pr. kwh varme er opgjort af Byggecentrum i V&S-prisdata og fastsat til 0,5 kr. pr. kwh (fjernvarme, 2013-priser). Kilde: V&S-prisdata samt KORAs beregninger. Deltagerkommuner med lave henholdsvis høje forbrug To af deltagerkommunerne har især et lavere varmeforbrug end de andre deltagerkommuner. Det er Esbjerg og Silkeborg Kommuner. Esbjerg Kommune har et mindre varmeforbrug end deltagerkommunernes samlede gennemsnit i alle ejendomstyperne. Kommunen har det laveste varmeforbrug i daginstitutioner og det næstlaveste i skole/sfo-ejendomme. Silkeborg Kommune har næstlaveste varmeforbrug i både administrations- og daginstitutionsejendomme. Kommunen har et gennemsnitligt forbrug på skole/sfo. Frederikshavn og Odense Kommuner har samlet set de højeste varmeforbrug. Frederikshavn Kommune har et relativt højt varmeforbrug i administrations- og daginstitutionsejendommene. Kommunen har dog et varmeforbrug lidt under deltagerkommunernes samlede gennemsnit på skole/sfo-ejendomme. Odense Kommune har et relativt højt varmeforbrug på daginstitutions- og administrationsejendomme. Endvidere har kommunen et lidt højere varmeforbrug i administrationsejendommene. 4 Renhold Analysens hovedkonklusioner vedrørende renhold Der er store nøgletalsforskelle mellem deltagerkommunernes udgifter pr. kvadratmeter til rengøring. Der er især store nøgletalsforskelle mellem deltagerkommunernes udgifter pr. kvadratmeter til rengøring af daginstitutioner. Den største samlede forskel vurderes dog at være på skole/sfo-ejendomme. På trods af, at forskellen i udgiften pr. kvadratmeter er meget mindre ved skole/sfoejendomme, er antallet af kvadratmeter på skole/sfo-ejendomme så meget højere end for daginstitutionerne, at den samlede forskel er størst ved skole/sfoejendomme. Fredensborg og Rudersdal Kommune har samlet set de laveste udgifter pr. kvadratmeter på rengøringsområdet. Morsø, Frederikshavn og Hvidovre Kommune fremstår samlet med de højeste udgifter pr. kvadratmeter på rengøringsområdet. Præsentation af nøgletallene Deltagerkommunernes udgifter til rengøring pr. kvadratmeter fordelt på ejendomstyper fremgår af den følgende tabel. 15

16 Tabel 4.1 Udgifter til rengøring opdelt på ejendomstyper og kommuner (kr. pr. m 2, 2013) Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Esbjerg Fredensborg Frederikshavn Hvidovre Morsø Odense Rudersdal Silkeborg I alt N Note: N=515 Perspektivering via beregnet gennemsnitskommune Den samlede forskel i udgifter til renhold beregnes som forskellen i den samlede udgift mellem en beregnet gennemsnitskommune (= de otte deltagerkommuners gennemsnit) og den deltagerkommune, som har den laveste udgift pr. m 2. Den samlede forskel beregnes for hver ejendomstype. Beregningerne fremgår af tabel 4.2. Det fremgår af tabellen, at den største samlede forskel er for skoler/sfo-ejedomme. Den samlede forskel er på ca. 3,4 mio. kr. Tabel 4.2 Udgifter til renhold Samlet forskel mellem gennemsnitskommune og deltagerkommunen med den laveste udgift pr. rengjort kvadratmeter opdelt på ejendomstype I kr. I pct. Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Deltagerkommuner med lave henholdsvis høje forbrug Der er især to kommuner, som adskiller sig fra de andre kommuner ved at have lavere udgifter til rengøring end de andre deltagerkommuner. Det er Fredensborg og Rudersdal Kommuner. Fredensborg er den deltagerkommune, som har de laveste udgifter pr. kvadratmeter til rengøring. Kommunen har den laveste udgift for alle tre ejendomstyper (administration, daginstitutioner og skole/sfo). Rudersdal Kommune har også relativt lave rengøringsudgifter pr. kvadratmeter. Kommunen har rengøringsudgifter under deltagerkommunernes samlede gennemsnit på ejedomstyperne daginstitution og skole/sfo. Kommunen ligger dog lidt over gennemsnittet på administrationsejendommene. Der er endvidere tre deltagerkommuner, som især har højere udgifter til rengøring end de andre deltagerkommuner. Det er Frederikshavn, Morsø og Hvidovre Kommuner. Frederikshavn Kommune har de højeste udgifter til rengøring for både daginstitutions- og administrationsejendomme. Kommunen har dog relativt lave udgifter pr. kvadratmeter på 16

17 skole/sfo-ejendommene. Morsø Kommune har de højeste udgifter til rengøring pr. kvadratmeter på skole/sfo-ejendommene. Endvidere har kommunen relativt høje udgifter til rengøring på administrations- og daginstitutionsejendomme. Hvidovre Kommune har også relativt høje udgifter til rengøring på administrations- og skole/sfo-ejendomme. Kommunen har stort set gennemsnitlige udgifter for daginstitutionsejendommene. 5 Fælles drift Analysens hovedkonklusioner vedrørende fælles drift Det har på trods af flere workshopdrøftelser ikke været muligt at nå frem til en præcis og entydig afgræsning af konkrete fælles driftsopgaver og dermed heller ikke de relevante udgifter i tilknytning hertil. Det er derfor umiddelbart ikke muligt at udarbejde og sammenligne deltagerkommunernes nøgletal på fællesdriftsområdet. Temaet Fælles drift indgår derfor heller ikke i nøgletalsberegneren, som stilles til rådighed for alle kommuner. Det har i særlig grad været en udfordring at afgrænse og indsamle data til nøgletallene vedrørende analysetemaet Fælles drift. Det har på trods af flere workshopdrøftelser ikke været muligt at nå frem til en præcis og entydig afgræsning af konkrete fælles driftsopgaver og dermed heller ikke de relevante udgifter i tilknytning hertil. Der er meget stor variation mellem kommunerens opfattelser af, hvad der er fælles driftsopgaver. I praksis er der også meget stor variation mellem deltagerkommunerne i forhold til, hvilke personalegrupper der løser fælles driftsopgaver, fx teknisk servicepersonale, centrale energikonsulenter, eksterne håndværkere, lærere og pædagoger mv. Det vil derfor kræve en mere omfattende proces, end det, der har været muligt i nærværende projekt, såfremt der skal udarbejdes nøgletal, som bygger på en præcis og entydig afgræsning af konkrete fælles drifts opgaver. Det er derfor ikke muligt umiddelbart at udarbejde og sammenligne deltagerkommunernes nøgletal på fællesdriftsområdet. Temaet Fælles drift indgår derfor heller ikke i nøgletalsberegneren, som stilles til rådighed for alle kommuner. Det blev imidlertid besluttet at forsøge med en anden tilgang til udarbejdelse af nøgletal for fælles drift. Det blev på valideringsworkshoppen endelig besluttet at indsamle lønudgifterne til teknisk servicepersonale i kommunerne. Alle deltagerkommuner havde mulighed for at indberette disse udgifter på ejendomsniveau. I tilknytning hertil blev det aftalt, at deltagerkommunerne skulle indberette, hvilke konkrete opgaver teknisk servicepersonale løste i deltagerkommunerne. Der blev konkret spurgt ind til løsningen af i alt 45 forskellige opgaver fordelt på 5 overordnede områder: Installationer, serviceopgaver, energi, indvendig vedligehold og udenomsarealer. Intentionen var at nuancere tolkningen af nøgletallene vedrørende teknisk servicepersonale ved at sammenholde nøgletallene (udgifterne til tekniske servicemedarbejdere) med de konkrete opgavefordelinger. Der er imidlertid meget store forskelle i indholdet af de tekniske servicemedarbejderes opgaver i de otte deltagerkommuner. Det har desværre ikke været muligt med en tilbunds- 17

18 gående validering af deltagerkommunernes opgaveindberetninger. Alt i alt er opgaveindberetningerne derfor usikre. KORA har alligevel valgt at præsentere resultaterne af opgaveindberetningerne og nøgletallene vedrørende tekniske servicemedarbejdere i nøgletalsrapporten 7. Den gennemførte kortlægning af deltagerkommunernes fællesdriftsopgaver giver indsigt i, hvordan kommunerne har tilrettelagt deres opgaveløsning. Endvidere fremgår det af analyserne, at der er deltagerkommuner, som har udgifter under gennemsnittet, samtidig med, at de pågældende deltagerkommuners tekniske servicemedarbejdere løser en relativ stor andel af fællesdriftsopgaverne. Analyseresultaterne vil indgå i anden del af benchmarkinganalysen, dvs. analysen af kommunernes praksis. Derimod indgår resultaterne ikke yderligere i nøgletalsanalysen. 6 Arealudnyttelse Analysens hovedkonklusioner vedrørende arealudnyttelse Der er store nøgletalsforskelle mellem deltagerkommunernes antal af kvadratmeter pr. bruger. For eksempel er nøgletalsforskellen mellem de kommuner, som anvender henholdsvis færrest og flest kvadratmeter pr. elev på skolerne i 2013, på 8,4 m 2 kvadratmeter pr. elev. Fem ud af syv deltagerkommuner har reduceret antallet af kvadratmeter pr. elev i skole/sfo-ejendomme fra 2011 til Der er dog forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvor meget de har reduceret antallet af kvadratmeter. Der er kun én enkelt kommune, der har reduceret antallet af kvadratmeter pr. barn i daginstitution fra 2011 til Den samlede største forskel vurderes med udgangspunkt i den beregnede gennemsnitskommune at være på skole/sfo-ejendomme. Der vurderes dog også at være en relativt stor samlet forskel mellem daginstitutionsejendommene. Der fremstår ikke et tydeligt billede af, hvilke deltagerkommuner der har de bedste arealudnyttelsesresultater. Ingen af deltagerkommunerne anvender både få m 2 pr. bruger/ansat og har reduceret antallet af m 2 af pr. bruger/ansat fra 2011 til 2013 inden for alle ejendomstyperne. Nøgletallene indikerer alligevel, at det er interessant at undersøge i praksisanalysen, om Hvidovre Kommune har en anden praksis end de andre kommuner. Det er ligeledes interessant at undersøge i forhold til Morsø og Frederikshavn Kommuner. Præsentation af nøgletallene Deltagerkommunernes nøgletal vedrørende arealudnyttelse fremgår af den følgende tabel. 7 KORA, 2015, Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration første del af benchmarkinganalysen af kommunernes ejendomsadministration 18

19 Tabel 6.1 Arealudnyttelse opdelt på ejendomstype og kommune (m 2 pr. bruger/ansat) Daginstitutioner Skoler/SFO Administration Ændring i % Ændring i % 2013 Esbjerg 11,4 11,9 11,4 0,2 % 20,6 20,8 21,7 5,6 % 28,2 Fredensborg 8,2 8,3 8,7 5,8 % 16,7 18,2 17,8 6,9 % 39,7 Frederikshavn 13,5 13,6 13,6 0,7 % 24,3 23,0 23,7-2,7 % 41,8 Hvidovre 13,4 13,1 12,9-3,5 % 20,6 17,3 17,1-16,9 % 29,8 Morsø 11,0 10,2 11,1 0,9 % 16,4 15,0 15,3-7,0 % 25,4 Odense , ,4-25,2 Rudersdal 12,1 12,2 12,3 1,9 % 19,7 19,8 19,6-0,5 % 39,1 Silkeborg 12,1 12,3 12,5 2,9 % 20,5 20,0 20,2-1,7 % 25,3 Samlet 11,5 11,6 11,4 0,1 % 20,3 19,8 20,1-0,7 % 29,5 N Note: De procentvise ændringer er ikke beregnet på baggrund af de afrundede nøgletal i tabellen og vil derfor afvige fra ændringer beregnet på baggrund af nøgletallene. Perspektivering via beregnet gennemsnitskommune Den samlede forskel i antal kvadratmeter beregnes som forskellen i det samlede antal anvendte kvadratmeter mellem en beregnet gennemsnitskommune (= de otte deltagerkommuners gennemsnit) og den deltagerkommune, som anvender det laveste antal kvadratmeter (BDA). Den samlede forskel i kroner beregnes ved at gange den samlede forskel i kvadratmeter med en driftsudgift pr. bruttodriftskvadratmeter. Driftsudgiften pr. bruttodriftskvadratmeter er beregnet som summen af den gennemsnitlige udgift for de otte deltagerkommuner til henholdsvis el, vand og varme samt renhold. Den samlede forskel beregnes for hver ejendomstype. Beregningerne fremgår af den følgende tabel. Den samlede største forskel vurderes på den baggrund at være på skole/sfo-ejendommene. Der er dog også en relativt stor samlet forskel på daginstitutionerne. Tabel 6.2 Arealudnyttelse Samlet forskel mellem gennemsnitskommune og deltagerkommunen med det laveste antal bruttodriftskvadratmeter pr. bruger/ansat opdelt på ejendomstype I m 2 I kr. I pct. Administration Daginstitutioner Skoler/SFO Note: Den samlede driftsudgift pr. bruttodriftskvadratmeter er beregnet som summen af den gennemsnitlige udgift pr. bruttodriftskvadratmeter for de otte deltagerkommuner til henholdsvis el, vand og varme samt renhold. Den samlede forskel i kroner er således beregnet ved at gange den samlede driftsudgift pr. m 2 med den samlede forskel i m 2. Den samlede udgift pr. bruttodriftskvadratmeter er opgjort til: Administration=221 kr., Daginstitutioner=399 kr. og skoler/sfo=191 kr. Kilde: V&S-prisdata samt KORAs beregninger Deltagerkommuner med lave henholdsvis høje forbrug Det er et lidt broget billede, nøgletallene tegner af kommunernes samlede arealudnyttelse. Nogle deltagerkommuner anvender fx relativt få m 2 pr. bruger/ansat i 2013 men anvender et uændret eller øget antal m 2 pr. burger/ansat fra 2011 til Andre deltagerkommuner har reduceret antallet af m 2 pr. bruger/ansat fra 2011 til 2013, men på trods af udviklingen 19

20 anvendes forsat et relativt højt antal m 2 pr. bruger/ansat i Samlet set er der alligevel to kommuner, som skiller sig ud. Det er henholdsvis Morsø og Hvidovre Kommuner. Hvidovre Kommune har reduceret antallet af m 2 pr. elev på skolerne mest i perioden 2011 til Endvidere er Hvidovre den eneste kommune, som har reduceret antallet af m 2 pr. barn i daginstitutionerne i perioden 2011 til Derudover anvender Hvidovre under det samlede gennemsnitlige antal kvadratmeter pr. bruger både vedrørende skole og administration i Dog anvender Hvidovre Kommune over det samlede gennemsnit på daginstitutionerne. Morsø Kommune anvender et lavere antal m 2 pr. bruger/ansat både vedrørende dagtilbuds-, skoler/sfo- og administrationsejendomme end det samlede gennemsnit for deltagerkommunerne. Endvidere har Morsø Kommune reduceret antallet af kvadratmeter pr. elev på skole/sfo i perioden 2011 til 2013 næstmest. Der ses dog en mindre stigning i antallet af kvadratmeter pr. barn i daginstitution. Nøgletallene for arealudnyttelse påvirkes både af antallet af kvadratmeter og antallet af brugere. Udviklingen i deltagerkommunernes antal af brugere og kvadratmeter undersøges yderligere i selve nøgletalsrapporten 8. Det fremgår heraf, at Frederikshavn Kommune har reduceret antallet af kvadratmeter både i daginstitutioner og skole/sfo. Kommunen er den af deltagerkommunerne, som har reduceret antallet af kvadratmeter, forholdsvis mest i daginstitutioner, og næstmest i skole/sfo-ejendomme. Frederikshavn Kommune har i perioden tilsvarende haft et fald i antallet af brugere, både i daginstitutioner og skole/sfo. Kommunen har således tilpasset bygningsmassen i forhold til udviklingen i antal brugere. Så på trods af, at Frederikshavn Kommune har relativt mange kvadratmeter pr. bruger i både daginstitutioner, skole/sfo og administrationsejendomme, er det interessant at undersøge i praksisanalysen, hvordan Frederikshavn Kommune konkret har arbejdet med tilpasning af ejendomsporteføljen, samt om der er et sammenfald med fx den praksis, der anvendes i Hvidovre Kommune. 8 KORA, 2015, Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration første del af benchmarkinganalysen af kommunernes ejendomsadministration. 20

Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration

Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration Eli Nørgaard, Simon Hartwell Christensen og Andreas Ferdinand Hansen Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration Første del af benchmarkinganalysen af kommunernes ejendomsadministration Nøgletalsanalyse

Læs mere

Vejledning til nøgletalsberegner på det kommunale ejendomsadministrationsområde

Vejledning til nøgletalsberegner på det kommunale ejendomsadministrationsområde Vejledning til nøgletalsberegner på det kommunale ejendomsadministrationsområde Introduktion Formålet med nøgletalsberegneren Formålet med nøgletalsberegneren på det kommunale ejendomsadministrationsområde

Læs mere

Kommunal ejendomsadministration

Kommunal ejendomsadministration Eli Nørgaard, Simon Hartwell Christensen og Kasper Lemvigh Kommunal ejendomsadministration Foranalyse af mulighederne for benchmarking, beregning af produktivitetspotentiale og inspiration til realisering

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Inspiration til optimering af den kommunale ejendomsadministration

Inspiration til optimering af den kommunale ejendomsadministration Eli Nørgaard, Simon Hartwell Christensen og Kasper Lemvigh Inspiration til optimering af den kommunale ejendomsadministration Anden del af benchmarkinganalysen af otte kommuners ejendomsadministration

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter

Læs mere

Den automatiserede budgetlægning

Den automatiserede budgetlægning Eli Nørgaard, Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen Den automatiserede budgetlægning Kortlægning af kommunernes demografimodeller Publikationen Den automatiserede budgetlægning - kortlægning af kommunernes

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Notat om kommunal benchmarking: Service og produktivitet i 94 kommuner

Notat om kommunal benchmarking: Service og produktivitet i 94 kommuner Jesper Wittrup, Kurt Houlberg, Anne Line T Tenney Jordan og Peter Bogetoft N Notat om kommunal benchmarking: Service og produktivitet i 94 kommuner [Skriv tekst] Kommunal benchmarking: Service og produktivitet

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Folkeskoler, resultater og økonomi

Folkeskoler, resultater og økonomi N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Ove Christensen og Jens Ole Koch Emne Folkeskoler, resultater og økonomi Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon 99741310 E-post jens.ole.koch@rksk.d

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282971 Mob. 25312971 hhn11@helsingor.dk Dato 18.12.2015 Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015

Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 TEMASTATISTIK 2015:5 Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 De almene boliger i Region Sjælland har i gennemsnit de højeste udgifter til varme, vand og el, viser en ny opgørelse

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Randers Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Randers Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Randers Kommune 29. april 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 3 3 METODE OG DATAGRUNDLAG... 4 4 ANALYSE...

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne

Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 APRIL 2017 Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne I 2015 kunne kommunerne have sparet knap 2 mia. kr. på administration,

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften.

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften. N O T A T Benchmarking af udvalgte støttefunktioner Kredsen af regionsdirektører vedtog ultimo januar 2011 at iværksætte en benchmarking af udvalgte støttefunktioner. Målet med arbejdet har været at støtte

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:

Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: BØRN OG UNGE Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Dato: 24. maj 2017 Thomas Herskind Louise Raunkjær Udviklingen på dagtilbudsområdet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2014

Kommunernes regnskaber 2014 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen Kommunernes regnskaber 214 Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater Kommunernes regnskaber 214 - Overskud

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde

Læs mere

Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013

Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013 Acadre nr. 14/37309 Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål, baggrund og datagrundlag...4 1.1 Indledning og baggrund for benchmark i...4 1.2 Formål med benchmark

Læs mere

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Demografi- og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet

Demografi- og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet Demografi- og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet Sammenlignende analyse og inspiration til justeringer Med folkeskolereformen ændres en række vilkår for kommunernes folkeskoler. Elevernes ugentlige

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

NOTAT. Benchmarking og nøgletal for den kommunale ejendomsejer. 1 Netværk for kommunal benchmarking. Dato: 30. marts 2016

NOTAT. Benchmarking og nøgletal for den kommunale ejendomsejer. 1 Netværk for kommunal benchmarking. Dato: 30. marts 2016 NOTAT Benchmarking og nøgletal for den kommunale ejendomsejer Dato: 30. marts 2016 1 Netværk for kommunal benchmarking Foreningen DFM Benchmarking har siden medio 2015 faciliteret et netværk for medarbejdere

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde Camilla T. Dalsgaard og Kasper Lemvigh Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter på

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Kasper Lemvigh og Bo Panduro. Benchmarking af vej- og parkområdet i Lolland og Guldborgsund Kommuner

Kasper Lemvigh og Bo Panduro. Benchmarking af vej- og parkområdet i Lolland og Guldborgsund Kommuner Kasper Lemvigh og Bo Panduro Benchmarking af vej- og parkområdet i Lolland og Guldborgsund Kommuner Benchmarking af vej- og parkområdet i Lolland og Guldborgsund Kommuner kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Spørgsmål: Hvordan tager Bornholms belastning af det samlede sundhedsbudget i Region Hovedstaden sig ud i forhold til bloktilskudsnøglen?

Spørgsmål: Hvordan tager Bornholms belastning af det samlede sundhedsbudget i Region Hovedstaden sig ud i forhold til bloktilskudsnøglen? Politisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 38 66 50 00 Direkte - Fax - Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 23.04.2013 Spørgsmål nr.: 071 Dato: 14.

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Kommunernes administrationsbygninger

Kommunernes administrationsbygninger Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Metode... 5 4 Analyseresultater... 9 4.1 Kommunernes administrative bygningsmasse...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere