Bilagskompendium Marts-BM 01-02/03/13

Transkript

1 Bilagskompendium Marts-BM 01-02/03/13 1

2 1 2

3 Indholdsfortegnelse Dagsorden for marts-bm... 4 Kalender (B)... 5 Evaluering af Regionstræffet (D)... 6 Evaluering af SU-kampagnen (D)... 7 Forslag til Bestyrelsens Økonomiske Beretning (B)... 8 Tolkning vdr. IB-karakterkonvertering (B) Bestyrelsens forslag til behandling på Landsmødet (B) Forslag til arbejdsplan for næste år. (B) Økonomi (B) Budgetopfølgning for Budgetopfølgning for Anmodning om lavere kontingentsats: Ansøgning til aktivitetsfonden Forslag til Bestyrelsens politiske og organisatoriske beretning (B) Regionsledelseskurser (B) Dagsorden for Landsmødet (B) Valg til FU (B) Forretningsorden for Landsmødet (B)

4 Dagsorden for marts-bm Fredag 19:00 Aftensmad Formalia 20:05 Nyt Fra (O) Triumviratet Sekretariatet Fagbevægelsen Elev- og Studenterbevægelsen Udvalg Regionerne 21:00 Nyt fra FU (O) 21:10 Kalender (B) 21:20 Gruppearbejde om arbejdsplanen og beretningen Lørdag: 9:00 Evaluering af Regionstræffet (D) 9:30 Evaluering af SU-kampagne (D) 10:30 Gruppearbejde om beretningen 12:00 Behandling af den økonomiske beretning (B) Tolkning vdr. IB-Karakterkonvertering (B) 13:30 Frokost 14:15 Bestyrelsens forslag til behandling på Landsmødet (B) 15:15 Behandling af forslaget til arbejdsplan (B) Økonomi (B) 17:30 Behandling af bestyrelsens beretning (B) 19:30 Regionsledelseskursus (B) 20:00 Dagsorden for LM (B) Valg til FU 20:40 Forretningsorden for LM (B) 21:00 Evt. 21:15 Mødeevaluering 59 4

5 Kalender (B) Baggrund Triumviratet ønsker at sløjfe det andet bestyrelsesmøde, da vi ikke kan finde på noget, der er værd at diskutere, som ikke kan vente til hhv. TorsdagsBM og Maj-BM. Derfor skal bestyrelsen nu stemme om hvorvidt det andet marts-bm skal sløjfes. 69 5

6 Evaluering af Regionstræffet (D) For talmateriale henvises til appendikset Som et redskab for at forbedre fremtidige arrangementer, er det nyttigt at evaluere dem man har afholdt. VI skal derfor evaluere Regionstræffet. I appendikset forefindes resultatet af evalueringsskemaerne. Praktisk Her er nogle spørgsmål evalueringen af det praktiske kan tage udgangspunkt, men man er naturligvis velkommen til at komme med kommentarer til andre ting: Var skolen god? Var Strib for besværlig at komme til? Var maden god? Socialt Her er nogle spørgsmål evalueringen af den sociale dimension af WK kan tage udgangspunkt i: Var det noge gode sociale intolege? Var regionsdysten god, eller var den for grænseoverskridende? Fungerede det med alkoholindtag begge dage? Var der nok tid til at lære nye mennesker at kende? Programmet Her er nogle spørgsmål evalueringen af programmet for RT kan tage udgangspunkt i: Var fællesoplæggene gode? (Mogens Lykketoft, Y-globe, Knud Illeris, Benedickte Kieler, Johannes Bertelsen ) Var SKU-oplæggene gode? Var det en god ide at lave en SU-aktion, og hvordan var den? Andet Nogle andre kommentarer til hvad man skal være opmærksom på fremover? 6

7 Evaluering af SU-kampagnen (D) VI har netop overstået en storstillet SU-kampagne. Bestyrelsen skal derfor nu evaluere denne. Kommunikation Her er nogle spørgsmål evalueringen af kommunikationen tage udgangspunkit, men man er naturligvis velkommen til at komme med kommentarer til andre ting: Hvordan var kommunikationen mellem regionerne og SEK? - Hvordan var kommunikationen regionerne i mellem? - Var koordineringen af arbejdsopgaver god nok? - Andet? Demonstration Her er nogle spørgsmål evalueringen af demonstrationen kan tage udgangspunkt i - Fungerede programmet? - Gik det godt med SU-karavanen? - Var det er tilfredsstillende antal mennesker? - Andet? Andre aktiviteter Her er nogle spørgsmål evalueringen af andre aktiviteter i forbindelse med kampagnen kan tage udgangspunkt i - Hvordan var kampagnes visuelle udtryk? - Hvordan var facebook-kampagnen? - Hvordan fungerede det med en fælles aktionsdag? - Andet? 128 7

8 Forslag til Bestyrelsens Økonomiske Beretning (B) 2012 har i økonomiske henseende været et begivenhedsrigt år for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. I marts afhændede man ejendommen i Mejlgade til anden side. Dette har resulteret i en besparelse på kroner årligt, der nu kan bruges til aktiviteter, frem for ejendomsadministration Pengene for dette salg er blevet brugt på afbetalingen af det lån man i sin tid tog for at købe sig ind i Elevbevægelsens Hus, hvilket har resulteret i en besparelse i omegnen af årligt i renter og afdrag, hvorfor det også må klassificeres som en ganske stor strukturel forbedring. Man har endnu engang genereret et ganske stort overskud, hvilket ikke hensigtsmæssigt i en organisation som DGS. Dette skyldes dels det forhøjede tilskud man fik fra undervisningsministeriet, der var højere end man traditionelt har været vant til. Disse penge fik man først lovning på så sent i året, at man aldrig rigtig fandt ud af hvad man skulle bruge dem til, hvorfor de ikke er blevet brugt. Derudover havde man påregnet at skulle bruge en masse penge på kampagner i forbindelser med efterårets aktiviteter, da man ventede at SU-reformen ville blive lanceret der. Det blev den som bekendt ikke, og derfor blev en del af de penge man havde regnet med at bruge i efteråret, brugt i forbindelse med SU-kampagnen, der løb i starten af var også året, hvor man besluttede sig for at aflønne triumviratet, hvilket er en ganske anseelig post på budgettet. Derudover besluttede man i bestyrelsen at man ville ansatte en presse- og kommunikationsmedarbejder, hvilket blev effektueret fra september af. Det har naturligvis medført nogle lønomkostninger, som alt andet lige bliver større i 2013, da man her vil have en ansat hele året. Derudover har man brugt flere penge end man tidligere har gjort på skolestartskampagnen for at prøve at give den et mere professionelt udtryk end tidligere. Foruden dette har man i 2012 givet regionerne et større økonomisk råderum end tidligere, for at prøve at selvstændige dem i stigende omfang, ligesåvel som man gennem ordninger med buskort og frokost har søgt at forbedre de økonomiske omstændigheder for hele sekretariatet. Alle disse ændringer skal ses som del af en stigende professionalisering af foreningens arbejdsgange. Selvom man har genereret et overskud, er der nogle poster i budgettet, der har været unødigt omkostningstunge. Her tænkes særligt på aktivitetskonferencen og regionstræffet, hvor man begge gange er blevet faktureret for skader man havde påført de lejede lokaler. Derudover har man grundet omlægninger af telefonabonnement, også brugt flere penge på det, end nødvendigt. Dette forventes dog at tjene sig ind fremadrettet. Af andre kritikpunkter i forhold til økonomistyringen, må opfølgningen på privatpersoner der skylder os penge, nævnes. Denne har været for svingende, hvilket bør forbedres fremadrettet. De samlede udgifter til administration, har stemt godt overens med de samlede midler der har været budgetteret hertil, hvilket må betragtes som en succes. 8

9 Det forventes i øvrigt at de penge der er brugt på hjemmeside i vidt omfang har været en enkeltgangsudgift, og at der fremadrettet kun skal sættes småbeløb af til vedligeholdelse af denne. Man har i øvrigt også valgt at anskaffe ting som computere, der forventes at kunne holde nogle år. 127 skoler har i 2012 betalt medlemskontingent, hvilket er det samme som året før, og dermed fortsat ganske højt i forhold til hvad man historisk har haft

10 Tolkning vdr. IB-karakterkonvertering (B) DGS har siden 2010 repræsenteret de danske elever der tager en IBDP-uddannelse i Danmark. Normalt er det meste af uddannelse styret af en organisation kaldet IBO, men karakterkonverteringen er bestemt af dansk lovgivning. Den nuværende karakterkonvertering ser sådan her ud: (tv. = gennemsnitlige konvertering. Th. = individuel konvertering). International Danmark Baccalaureate Diploma ,1 IB DK (7- trinsskalaen) 25 3, , , , , , , ,3 33 7,7 34 8,1 35 8,5 36 8,9 37 9,2 38 9,5 39 9, , , , , , Der er flere aspekter ved den nuværende konvertering, der gør, at den rammer meget skævt, når IBelever søger ind på danske universiteter. For eksempel kan IB-elever kun score op til 42 igennem deres eksaminer, og kan få op til 3 ekstra point igennem to andre forløb/opgaver. Derudover kan IBelever ikke benytte sig af bonus A-reglen, hvilket også betyder, at de ikke er sidestillet med danske elever, når de ansøger på danske universiteter. 10

11 På trods af, at både elever og IB-koordinatorer (en form for studievejledere for IB-elever) har klaget over, at den nuværende karakterkonvertering er uretfærdig, men Uddannelsesministeriet og rektorerne på IB-skolernes har tidligere været modstander af en ændring, da de ikke mener, at der sker en forskelsbehandling mellem de ansøgere fra de danske ungdomsuddannelser og studenter fra IB-skoler. Fortrolige kilder siger dog, at Uddannelsesministeriet og rektorerne er i gang med at lave en ny karakterkonvertering. Intet materiale er blevet udgivet om den, men man har dog hørt nogle muligheder for ændringer. - Man vil konvertere de høje point fra IB til bedre karaktere på den danske skala. Måder man kan gøre dette på, er fx ved at sige at point (højest muligt point via eksaminer + T.O.K og E.E) bliver konverteret til Grundet overstående forslag om at rykke de danske karaktere ned vil de IB-elever, der har opnået dårligere resultater bliver oversat til en lavere karakter på dansk* 1 - Derudover snakker man om at gøre det muligt at ansøge de danske universiteter hvis man har et IB-certificate (eksamensbevis til dem der scorer under 24 point. Dem der scorer over får et diploma). Dette kommer til at ligne den norske model på området* 2. - Man vil ændre den individuelle karakterkonvertering. Denne blev oprindeligt baseret på den forventede fordeling af karakterne på de danske Som man kan læse kommer den nye konvertering, er der en stor sandsynlighed for, at der kommer en vis skævvridning i forhold til det nuværende system. De elever som får lave karaktere står måske til at få deres karaktere konverteret ned, mens eleverne der har får høje karaktere står til at blive belønnet mere. I DGS IB-udvalg har man diskuteret dette, og udvalget støtter ideen om, at høje karaktere på ens IB-diploma skal konverteres bedre. Dette er især fordi, at det er denne gruppe, der bliver ramt, når de søger ind på de danske universiteter. Støtten til forslaget er især stor, fordi at man gør det muligt at søge ind på en videregående uddannelse med et IB-Certificate, hvilket udvalget vurdere sikrer, at flere IB-studenter kan søge ind på en uddannelse i Danmark, samtidig med at flere kan komme ind på de studier de ønsker. Bestyrelsen skal nu diskutere om de i samme grad kan bakke op om en karakterkonvertering, hvis den komme til at ligne de førnævnte punkter. 1 Grundet en lavere gemmenførelsesprocent på IB-uddannelserne betyder, at den nuværende dumpekarakter (24) er konverteret til 3,1. En ny konvertering kunne betyde, at (24) vil blive konverteret til DK/Content/News/Udd/Videre/2011/Jan/~/media/UVM/Filer/Udd/Videre/PDF11/110121_rapport_IB.ashx side 8 handler om det norske system angående IB-Certificate. 11

12 Bestyrelsens forslag til behandling på Landsmødet (B) Baggrund På AK vedtog man en udtalelse, der skulle sikrer at man fik ryddet op i de udtalelser man har vedtaget gennem årerne. Det forslag til oprydning, bestyrelsen blev pålagt at fremlægge, blev af bestyrelsen selv givet videre til OUU for at udvikle. Det forslag OUU har lavet, skal nu behandles af bestyrelsen. Man har endvidere i OUU udarbejdet en række andre vedtægtsændringsforslag, bestyrelsen også skal behandle. Forslag til oprydning i udtalelser: I OUU diskuterede man sig frem til to modeller, der kunne løse den opgave bestyrelsen havde pålagt udvalget. Disse forslag er skitserede. Ændringsforslag 1: Der indsættes en ny pind 18.1 umiddelbart efter: 17.3 Den nye pind lyder som følger: Når en udtalelse bliver 5 stormøder gammel, slettes denne som udgangspunkt. Elever og elevråd kan på det først kommende stormøde herefter begære at opretholde en eller flere af de udtalelser, der udløber. Der sker efterfølgende en afstemning for at se om stormødet ønsker udtalelsen opretholdt. Desuden tilføjes I 7.3 og 10.5 pinden - Liste over udløbende udtalelser, jf Ændringsforslag 2: Det indsættes et nyt kapitel 2, der lyder som følger: Kapitel 2: Myndigheder og organer 5.1.Organisationens myndigheder er i prioriteret rækkefølge: 1. Landsmødet 2. Aktivitetskonferencen - Stk Udtalelser følger bestemmelsen om udtalelser jf Bestyrelsen 2. Forretningsudvalget 5. Triumviratet 5.2.Organisationens politisk vedtagne papirer har status i følgende rækkefølge: 1. Vedtægter 2. Principprogram 3. Arbejdsplan 4. Udtalelser 5. Politiske papirer 6. Bestyrelsens beslutninger 6.1:Når en udtalelse bliver 5 stormøder gammel forældes denne på datoen for 2-ugers posten til det 6. stormøde. 6.2: Elever og elevråd kan på det 6. stormøde herefter begære at opretholde en eller flere af de 12

13 udtalelser, der udløber. Der sker efterfølgende en afstemning for at se om stormødet ønsker udtalelsen opretholdt. 6.3: Hvis en forældet udtalelse ikke bliver opretholdt på det 6. stormøde slettes denne. I 7.3 og 10.5 tilføjes pinden: Liste over udløbende udtaleser, jf. 6.1 Såfremt der stemmes for ændringforslag 2 foreslås følgende: ÆF 2.1.: Paragraf 6.1 slettes ÆF 2.2 : Paragraf 10.1foreslås ændret til: Aktivitetskonferencen sammentræder én gang årligt i oktober, november eller december. ÆF 2.3: Paragraf 13.1 foreslås slettet Andre ændringsforslag til vedtægter til udsending med 5-ugers posten ÆF 3: Paragraf 4.2 foreslås ændret til: Medlemskab tegnes ved betaling af det af landsmødet fastsatte elevafhængige kontingent. Bestyrelsen kan dog vedtage en lavere kotingentsats for enkelte skoler, hvis dette findes nødvendigt. Anmodninger herom indleveres til DGS sekretariat. ÆF4A: Tilføjelse af nu paragraf: 1.4: DGS organiserer ikke GSK-elever ÆF4B: Tilføjelse af nu paragraf: 1.4: DGS organiserer GSK-elever ÆF5: Paragraf 3.2 foreslås ændret til: DGS holdninger, arbejdsopgaver og arbejdsmetoder fastsættes overordnet af landsmødet ÆF6a: Det foreslås at indsætte en ny paragraf 5.4, der lyder: Opstillede kan få lov at se stemmerne ved henvendelse til stemme- og mandatudvalget i op til en time efter offentliggørelse af valget ÆF6b: Paragraf 5.3 foreslås slettet. ÆF6 C: Paragraf 5.3 foreslås ændret til: Alle personvalg og tillidsafstemninger i DGS foregår hemmeligt og skriftligt, med lukkede stemmetal ÆF 7: Paragraf 6.2 foreslås ændret til: Landsmødet består af deltagere i form af: - Repræsentanter for gymnasieskolernes elevråd. - Medlemmer af bestyrelsen - Individuelle gymnasieelever ÆF 8: Paragraf 6.6 foreslås ændret til: Ved årselever forstås det elevtal, som skolen opgav til Undervisningsministeriet i september for to år siden ÆF 9: Paragraf 6.9 foreslås ændret til: For at opnå status som deltager, skal det af DGS' landskontor fastsatte deltagergebyr være betalt. 13

14 Gebyret kan differentieres mellem de i 6.2 nævnte typer af deltagere og mellem repræsentanter fra elevråd der er hhv. medlem og ikke-medlem. ÆF 10: Paragraf 6.10 foreslås slettet: ÆF 11A: Paragraf 8.1 pind 5 foreslås ændret til: Valg af formand, næstformand, kasserer, HF-udvalgsformand, HF udvalgsnæstformand 6 forretningsudvalgsmedlemmer, 4 øvrige HF-udvalgsmedlemmer og 2 kritiske revisorer. ÆF 11B:Paragraf 8.1 pind 5 foreslås ændret til: Valg af formand, næstformand, kasserer, HF-udvalgsformand, 6 forretningsudvalgsmedlemmer, 8 øvrige bestyrelsesmedlemmer. 4 øvrige HFudvalgsmedlemmer og 2 kritiske revisorer. Såfremt ÆF 11A eller 11B går igennem, stilles følgende forslag Såfremt ÆF11B vedtages behandles et eventuetl forslag til sletning af 12.4 (modstrid med ÆF21) ÆF20: Ny paragraf 12.5 tilføjes : Til supplering af forretningsudvalgsmedlemmerne vælger landsmødet 1 suppleant, der indtræder med fuld stemmeret i forretningsudvalget, i fald et forretningsudvalgsmedlem er forhindret eller udkonstitueres. Suppleanten har mødepligt. Deadline for opstilling ligger samtidig med det til forretningsudvalgsvalget, dog kan opstillede til bestyrelsen, som ikke opnår valg, opstille som suppleanter umiddelbart efter valget til bestyrelse ÆF 22: Paragraf 13.2 forslås ændret til: Forretningsudvalget vælges af landsmødet og består af formand, næstformand, kasserer, samt 6 medlemmer valgt af landsmødet. ÆF 23: Paragraf 13.3 foreslås ændret til: Forretningsudvalgets fungerer fra 1. juli til 30. juni ÆF 12: Paragraf 7.2, pind 1 forslås ændret til: Forretningsudvalget skriftlige politiske og organisatoriske beretning ÆF 13: Paragraf 7.3, pind 2, foreslås ændret til: Forretningsudvalgets økonomiske beretning. ÆF 14: Paragraf 7.3 pind 4 foreslås ændret til: Bestyrelsens forslag til dagsorden Det foreslås endvidere at man indsætter en pind 5 der lyder: Forretningsudvalget forslag til forretningsorden Ændringsforslag 12,13 og 14 gælder også for de tilsvarende paragraffer og pinde, i kapitel 4 ÆF 15: Paragraf 8.3 foreslås ændret til: Ved landsmødets start vælges mellem 2 og 4 dirigenter til at lede mødet. Landsmødet stemmer om en indstilling fra bestyrelsen til samlet dirigentskab. Falder indstillingen, foretages valg jf. kapitel 2 ÆF 16: Paragraf 10.5 foreslås ændret til: Senest 2 uger før aktivitetskonferencen, sendes til alle 14

15 gymnasieskolers elevråd med almindelig postgang: - Budgetopfølgning frem til højest 2 måneder før aktivitetskonferencen. - Bemærkninger til halvårsbudgetopfølgningen fra kassereren og de kritiske revisorer. - Bestyrelsens forslag til dagsorden og forretningsorden. ÆF17 behandles kun såfremt ÆF16 stemmes igennem ÆF 17: Paragraf 11.1 pind 2 foreslås ændret til: behandling af halvårsbudgetopfølgning og kassererens bemærkninger. Såfremt hverken ÆF 11A eller ÆF 11B går igennem, vil ÆF 18C-18H være i modstrid med andre dele af vedtægterne, hvorfor disse frafalder. Såfremt 11A går igennem er ÆF 18 A, B, D og H i modstrid med andre dele, hvorfor de frafalder. ÆF 18A: Paragraf 12.2 foreslås ændret til: Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer, 2 repræsentanter for HF-udvalget samt 8 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Disses mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf ÆF 18B: Paragraf 12.2 foreslås ændret til: Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer, 1 HF-Udvalgsrepræsentant samt 8 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Disses mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf ÆF 18C:Paragraf 12.2 foreslås ændret til: Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer, forretningsudvalgsmedlemmer, HF-udvalgsformand og HF udvalgsnæstformand. Disses mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf ÆF 18D: Paragraf 12.2 foreslås ændret til : Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer, forretningsudvalgsmedlemmer, HF-udvalgsformand, HF udvalgsnæstformand samt 8 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Disses mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf ÆF 18E: Paragraf 12.2 foreslås ændret til: Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer, forretningsudvalgsmedlemmer, 2-HF udvalgsrepræsentanter samt 8 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Disses mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf ÆF 18F: Paragraf 12.2 foreslås ændret til:bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer, forretningsudvalgsmedlemmer og 2-HF udvalgsrepræsentanter Disses mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf ÆF 18G: Paragraf 12.2 foreslås ændret til:bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer, forretningsudvalgsmedlemmer, 1 HF-udvalgsrepræsentant samt 8 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Disses mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf

16 ÆF 18H: Paragraf 12.2 foreslås ændret til: Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte formand, næstformand, kasserer, forretningsudvalgsmedlemmer, 1 HF-udvalgsrepræsentant. Disses mandat løber fra 1. juli til 30. juni. Endvidere består bestyrelsen af 18 regionssekretærer, jf ÆF 19: Paragraf 12.3 foreslås ændret til: Bestyrelsen afholder mindst 7 ordinære møder i perioden 1. juli til 30. juni. ÆF21: Paragraf 12.4 foreslås ændret til: Til supplering af de menige bestyrelsesmedlemmer vælger landsmødet 1 suppleant der indtræder med fuld stemmeret i bestyrelsen, i fald de menige bestyrelsesmedlemmer er forhindrede eller udkonstitueres. Suppleanten har mødepligt. Deadline for opstilling ligger samtidig med det til bestyrelsesvalget, dog kan opstillede til bestyrelsen, som ikke opnår valg, opstille som suppleanter umiddelbart efter valget til bestyrelse ÆF 22: Paragraf 14.1 foreslås slettet ÆF 23: Paragraf 14.2 foreslås slettet. ÆF 24A: Paragraf 16.2 foreslås ændret til: Et absolut flertal af bestyrelsens medlemmer kan på et bestyrelsesmøde afsætte kassereren. ÆF 24B: Paragraf 16.2 foreslås ændret til Et ¾ flertal af bestyrelsens medlemmer kan på et bestyrelsesmøde afsætte kassereren. ÆF 26: Paragraf 17.3 foreslås ændret til: Bestyrelsen disponerer over fondens midler og kan tilbagekalde penge fra denne ÆF 27: Paragraf 18.3 foreslås ændret til: 18.3: De geografiske udgangspunkter for regionerne er følgende byer: Aalborg, Skive/Struer, Herning, Aarhus, Esbjerg, Aabenraa, Odense, Roskilde, Frederiksborg og København. ÆF 28: Paragraf 18.4 foreslås ændret til: Alle gymnasieskoler tilknyttes én region ud fra hensyn til transporttid og egne ønsker. Det skal tilstræbes at en region har 5-20 skoler tilknyttet (København og Århus undtaget). Fordelingen vedtages af bestyrelsen på dens konstituerende møde og kan revideres løbende ÆF 29: Paragraf 19.3 foreslås ændret til: Regionens højeste myndighed er årsmødet, der skal afholdes én gang hvert år. Årsmødet afholdes i perioden mellem 1. januar og DGS ordinære landsmøde. Årsmødet indkaldes af regionsledelsen i henhold til regionens vedtægter. Sker dette ikke, indkaldes årsmødet af DGS forretningsudvalg. ÆF 30A: Paragraf 19.6 foreslås ændret til: Regioner der groft skader DGS, kan af forretningsudvalget fratages retten til at bruge navnet DGS. ÆF 30B : Paragraf 19.6: foreslås ændret til: Regioner der groft skader DGS, kan af bestyrelsen fratages retten til at bruge navnet DGS. Regioner har ret til at blive hørt i bestyrelsen herom ÆF 31: Paragraf 20.2 foreslås ændret til: Vedtægtsændringer træder i kraft ved landsmødets 16

17 afslutning ÆF 32: Paragraf 20.3 foreslås ændret til:: Landsmødet kan med 2/3-flertal dispensere fra disse vedtægter, kapitel 1 og7 undtaget. Dispensation gælder til landsmødet opløses. ÆF 33: Den sidste paragraf foreslås omdøbt til

18 Forslag til arbejdsplan for næste år. (B) Indledning Følgende arbejdsplan Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) plan for året 2013/2014. Arbejdsplanen er vedtaget på Landsmødet 2013 og indeholder fokusområder og kampagner som DGS skal arbejde med. Den politiske analyse Danmark befinder sig i en krisetid, og riget fattes penge. Derfor kommer politikerne også gang på gang med forslag om at skære i vores uddannelse, og dermed også forringe kvaliteten af denne. Derfor er det altafgørende for DGS, at vi i den kommende tid sætter uddannelse på dagsordenen. Det er DGS fornemmeste opgave, at vi over for politikere og andre interessenter sætter fokus på, at uddannelse er vejen frem og vejen ud af krisen. Endvidere har den stigende magt til rektorerne gjort det sværere for os elever, at søge indflydelse. Eleverne skal opnå mere medbestemmelse ude på de enkelte skoler, dette skal vi gøre igennem et stærkt funderet lokalmiljø, hvor elever på tværs af gymnasier samarbejder om at søge indflydelse. Gymnasieskolen anno 2013 er en stadig forældet institution, der på mange måder trænger til fornyelse. Derfor skal DGS også i året 2013 og 2014 være nytænkende og progressive, så vi sammen kan skabe en uddannelse i verdensklasse. Regeringen har sendt klare signaler om, at vores forslag er velkomne, når fremtidens gymnasium skal diskuteres. Denne mulighed skal vi udnytte, derfor skal vi også sørge for, at alle elever bliver hørt i denne proces, så vi sammen kan stå stærkere. Endvidere skal DGS sætte den politiske dagsorden på uddannelsesområdet, så det er os, politikerne lytter til. Hovedkampagne Denne kampagne har til formål at inddrage gymnasieeleverne i beslutningsprocesser både på lokalt, regionalt og nationalt plan. Under hvert af de tre konkrete mål, er der opstillet en række midler til at opnå den overordnende målsætning. Som en del af efterårskampagnen vil man afholde den årlige skolestartskampagne, hvori man søger at aktivere gymnasieeleverne i DGS til den fælles kamp for et bedre uddannelsessystem. Både lokalt i elevrådene, regionalt til kommunalvalget og nationalt i DGS daglige parlamentariske arbejde for at opnå et bedre uddannelsessystem. En af grundstenene i et bedre uddannelsessystem er, at magten over uddannelsen skal ligge hos eleverne. Denne kampagne har derfor til formål at aktivere og politisere gymnasieelever til at udnytte deres demokratiske ret til at søge indflydelse i DGS instanser; nemlig på deres egne skoler og elevråd 18

19 og deres respektive regioner. Kampagnen bygger altså på treenigheden af disse tre indflydelsesrige områder, og sammenspillet imellem dem Øge stemmeprocenten blandt unge til kommunalvalget 2013 Gymnasieeleverne er en del af den mest aktive generation i foreningslivet siden 68 er generationen. Det må vi bygge videre på. Vi må gøre vigtigheden af vores deltagelse i demokratiet klar, også det formelle. Derfor vil DGS lave en kommunalvalgskampagne for at sikre en øget stemmeprocent blandt unge til kommunalvalget. Til kommunalvalget skal DGS regioner og elevråd søge indflydelse i lokalsamfundet ved at sætte lokale problemstillinger på dagsordenen. Dette gøres ved at regionerne hver især vælger en eller flere kommuner, hvor der er en for DGS aktuel og relevant problemstilling, som man enten som region eller som elevråd er i stand til at tage op. At sætte fokus på en problemstilling kan gøres på mange måder, f.eks. via. læserbreve, aktioner eller debatter. Dette fokus på gymnasieelevernes holdninger og deres stemmer til kommunalvalget er meget vigtig, hvis DGS skal leve op sit mål om at politisere de danske gymnasieelever og få dem til at tage skeen i egen hånd. Udover regionernes arbejde med at søge indflydelse i en af regionen selvvalgt kommune, skal elevrådene i den kommune, hvor elevrådet hører til, aktiveres i en kamp for en lokal dagsorden. 2. Fremme aktivitet i DGS Skolestartskampagnen er en essentiel del af et succesfuldt skoleår i DGS. Organisationen eksistensgrundlag beror på dens evne til aktivere nye elever og elevråd i DGS-regionerne, således at bestyrelsens og sekretariatets arbejde i endnu højere grad kan styrkes. Det er også vigtigt at så mange nye og forskellige elever som overhovedet muligt får muligheden for at søge indflydelse på DGS opbygning og beslutninger. Det er kun er ved at udsætte organisationen for så mange nye og forskellige holdninger som overhovedet muligt, at man kan sikre en organisatorisk udvikling, samt sikre en forsvarlig repræsentativitet af landets gymnasieelever. Netop derfor er det også vigtigt, at man sætter en ambitiøs målsætning på 120 for, hvor mange skoler DGS skal nå ud på inden kommunalvalget d. 19. november. Skolestartskampagnen er også meget lokalt forankret, da den afhænger af de enkelte regioners evne til at planlægge og nå ud på deres egne gymnasier, og fastholde interessen for DGS i deres region. Det er et stort ansvar at lægge på de regionsaktives skuldre, men samtidig også en eminent mulighed for at kickstarte et højt aktivitetsniveau i regionen via. de gode erfaringer og gåpåmod, som en succesfuld skolestartskampagne kan give. 3. Fremme elevdemokrati Hvad præcist er elevdemokrati? Det kan tolkes på mange måder, og det er svært at give et endegyldigt svar på, men en ting er sikkert; elevdemokrati, uanset dets form, størrelse og udførelse, starter med at elever aktivt søger indflydelse. Man kommer ikke sovende til indflydelse, ergo må man fra DGS side fordre en sådan udvikling. 19

20 Som en del af kampagnen skal DGS ud på landets skoler for at tage temperaturen på skolernes elevdemokrati. Derudover skal vi indsamle konkrete cases på udfordringer samt gode eksempler på elevdemokratiet. DGS skal ud fra disse besøg kortlægge og undersøge elevdemokratiets tilstand på landets gymnasier. Dette skal vi gøre for først og fremmest for at styrke elevdemokratiet ude på den enkelte skole, men i høj grad også for at have fokus på erfaringsudveksling på tværs af elevrådene samt hvordan eleverne kan udnytte selvejereformen til at søge endnu mere indflydelse. På baggrund af kampagnen skal DGS udvikle og tilbyde relevante værktøjer og kurser til elevrådene, så vi sammen kan styrke elevdemokratiet ude på landets gymnasier. Et af værktøjerne kan for eksempel være, at elevråd landet over indgår lokale samarbejdsaftaler med Rektorforeningen samt Gymnasieskolernes Lærerforening for sammen at styrke det lokale elevdemokrati. Hovedkampagne 2 Der er ingen tvivl; uddannelse har en helt central rolle i det danske samfund, herunder også gymnasieuddannelsen. Men hvad består denne rolle i? I et vist omfang ved vi, at gymnasieuddannelsen har til formål at danne det enkelte menneske. At finde ud af, hvorvidt den almene dannelse kan defineres ud fra kanonlister, potteskår og samfundsfaglige teorier, eller om vi skal nytænke vores pensum totalt. Det er ikke spørgsmål, som vi kan besvare på forhånd. Netop derfor er en central del af kampagnen, at så mange elever som overhovedet muligt bliver inddraget i debatten, så vi sammen kan definere den almene dannelse, samt indhold, i vores uddannelse. Gymnasieuddannelsen er karakteriseret ved at forberede os unge dels til videreuddannelse, og dels at tage del i samfundet som aktive og kompetente samfundsborgere. Men i en tid hvor globalisering og andre væsentlige faktorer spiller ind på vores uddannelse, er det altafgørende, at vi tager stilling til vores uddannelse. Derfor er en anden central del af denne kampagne, at vi får på landsplan får diskuteret indhold i vores fag. Vi skal diskutere, hvad der skal til, for at vi unge får den rette uddannelse, og hvilke fag og hvilket indhold der er relevant for nu- og fremtidens gymnasieskole. Dertil må det være DGS rolle at diskutere hvad gymnasiets rolle og plads i samfundet. Det er vigtigt, når vi går ind i debatterne, at vores tilgang og vores argumenter er baseret på gymnasielevernes holdninger og på saglig viden. Et stort element i kampagnen består derfor i, at et task-force skal rundt for at besøge forskellige gymnasier i hele landet for at nå ud til mange forskellige elever og fremdrage deres holdninger til området. Dette team skal understøtte eleverne i at tage debatterne omkring faglighed og indholdet i skoledagen ude på de enkelte skoler på reflekteret og kvalificeret vis, for så til sidst at kunne foretage undersøgelser af gymnasieelevernes holdninger til området. Derfor skal teamet være opdateret og skolet i viden som er tilgængelig på området. Derfor skal vi også arbejde på en øget saglig videnskapacitet på området. 20

21 Gennem arbejdet med kampagnen skal vi oprette fokusgrupper, både på et lokalt, regionalt og nationalt plan. Disse skal fortrinsvis bestå af gymnasieelever, men man kan med fordel stræbe efter at samarbejde med andre organisationer og interessenter på området, herunder Gymnasieskolernes Lærerforening og Rektorforeningen. Dette samarbejde kan faciliteres af regionerne ude på de enkelte skoler. Vi ønsker altså, på baggrund af den grundige research som både baserer sig på debatter med og undersøgelser bredt blandt vores medlemmer, og på forskning indenfor området, at starte en national debat og sætte en national dagsorden omkring hvad gymnasieuddannelsens rolle i samfundet er. Herfor ønsker vi også at samle ledende forskere og interessenter på området, for at igangsætte og kvalificere debatten. Fokusområder Politiske Udover de to hovedkampagner skal DGS i året 2013/2014 også have en række andre politiske og organisatoriske fokusområder, som vi gennem politisk aktivisme og en fokuseret lobbyindsats skal arbejde for. Færre Stressede unge Flere og flere unge går ned med stress i gymnasiet, dette sker på trods af, at regeringen mener, at vi har et uddannelsessystem, der tager hånd om den enkelte. Derudover er et stigende pres på det unge, og forventninger om at vi unge skal klare os godt over det hele, også med til at flere og flere får konstateret stress. DGS skal det kommende år arbejde for, at færre unge får konstateret stress i gymnasiet. Dette skal vi blandt andet gøre gennem dybdegående undersøgelser af baggrunden for de unges stress, og derudover skal vi råbe politikerne op, så vi kan sikre os, at alle unge får en god oplevelse på deres uddannelsessted. Bedre vejledning Mere end hver anden gymnasieelev har aldrig mødt deres studievejleder, og stadig flere unge vælger en forkert uddannelse. Dette har konsekvenser for fremtidens samfund, men først og fremmest har det konsekvenser for de unge. Et godt vejledningssystem må og skal være en central del i et godt uddannelsessystem med mange muligheder. Derfor skal DGS i det kommende år arbejde for, at vejledningen bliver forbedret. Vi vil have, at alle gymnasieelever skal møde deres vejledning, og vi vil sikrer god og kompetent vejledning. Brugerbetaling Regeringens forslag om at spare på SU-systemet gør det endnu sværere at betale for de udgifter, der er i forbindelse med en gymnasial uddannelse. Ikke desto mindre stiger 21

22 brugerbetalingen stadig på gymnasierne, og elever i dag har udgifter til computer, studieture, transport, lommeregnere og bøger. Derfor skal DGS det kommende år arbejde for, at regeringen sænker udgifterne til brugerbetalingen. DGS ønsker en uddannelsessystem, hvor alle har råd til at tage en uddannelse, men med høj brugerbetaling skabes et uddannelsessystem, der ikke er for de mange men kun for de få. Organisatoriske For at understøtte organisationen og dens virke er DGS nødt til at sætte ind på særlige organisatoriske fokusområder. For at opnå et optimalt resultat for organisationen skal vi se på følgende tre områder: VIDENSPLATFORM DGS skal i det kommende år være bedre til at udvikle viden og anvende relevant forskning i form af undersøgelser og analyser. DGS skal iværksætte landsdækkende undersøgelser samt udarbejde analyser i samarbejde med interessenter og forskere inden for vores område. Endvidere skal vi udnytte viden til at sætte den politiske dagsorden samt underbygge vores politiske kampagner og søge mere indflydelse. På den måde bliver vi en organisation, der arbejder på flere niveauer. ALLE ELEVER SKAL MED DGS har i mange år haft fokus på antallet af medlemsskoler, og vi har brystet os af høje medlemstal. Vores øgede fokus har virket, og en organiseringsgrad på ca. 90 % af alle gymnasier er et langt stykke af vejen. Desværre har blikket flyttet sig fra de unges bevidsthed til de enkelte elevråds indmeldelse, og derfor mangler der noget: Eleverne. Vi skal i det kommende år nå ud til flere elever, således at de ikke bare er medlemmer af organisationen, men også har taget stilling til vores organisation, vores politik og vigtigst af alt; deres hverdag og vores uddannelsessystem. Det må aldrig blive endemålet af have skolerne meldt ind. Indmeldelse skal i højere grad være midlet til aktivering og politisering. En indmeldt skole er ikke per automatik politiseret. Enhver elev på en skole bør kende DGS og tage stilling til DGS politik. Derigennem opnår vi større legitimitet. Det skal være nemt og tilgængeligt for eleverne at tage del i deres hverdag og påvirke vores samfund. Der må fremover ikke være barrierer for at være DGS er. Regionerne skal imødekomme alle elevtyper, og vores aktiviteter skal tilpasses, så alle kan være en del af organisationen, om det er på den enkelte skole eller til et nationalt stormøde. Vi skal have en organisation, hvor alle elever kender vores politik, anerkender den og motiveres til at deltage i demokratiet i DGS og ude på de enkelte skoler

23 UDBYGNING OG OPTIMERING AF KURSUSSEKTOR For at styrke vores organisation må vi sørge for at uddanne vores elevråd på bedst mulig måde. Vi skal hjælpe eleverne med at opkvalificere deres elevråd og styrke deres kompetencer inden for områder som forhandling, mødeafholdelse og aktiviteter. Igennem skoling kan vi optimere elevdemokratiet ude på de enkelte skoler. Kursussektoren skal ikke kun være til at skole eleverne, men skal også indeholde et oplysende element. Vi skal i højere grad informere eleverne om vores politik, og på den måde fordre dem til aktivt at tage stilling til deres hverdag, og til hvordan vores uddannelsessystem kan optimeres. Endvidere skal vi styrke og systematisere vores interne skoling, så vi sikrer gode og kompetente aktive, både på regional såvel som national basis

24 Økonomi (B) Budgetopfølgning for 2012 Budgetopfølgningen har næsten alle udgifter og indtægter bogført for 2012, dog med forbehold for visse ændringer, vi er i gang med, inspireret af revisor. Det reviderede regnskab sendes ud pr mail, når det er os i hænde. For kommentarer henvises til den økonomiske beretning Budget 2012 Drift budget ,00% Indtægter Kontingenter (elevråd) Rektorkontingent kr ,00 kr ,00 99,56% Frivillige bidrag kr ,00 Finanslovstilskud kr ,00 kr ,00 100,62% Rådighedstilskud kr ,00 kr ,00 100,46% Opsparing kr. - CBB Forening kr. 43,18 Leje kr. - kr. - Indtægter i alt kr ,18 kr ,00 102,00% Landsmøde kr ,71 kr ,00 98,81% Aktivitetskonference kr ,70 kr ,00 133,93% Regionstræf kr ,89 kr ,00 100,64% Weekendkursus kr ,05 kr ,00 93,53% Elevråds indsats ER-Sem kr ,81 kr ,00 59,36% Skolestarts kampagne kr ,04 kr ,00 101,47% Kursussektor kr ,14 kr ,00 27,34% Medlemsblad kr ,00 kr ,00 100,00% IB indsats kr ,85 kr ,00 59,54% HF udvalget kr ,64 kr ,00 93,32% Andre udvalg kr ,55 kr ,00 93,31% Bestyrelsen kr ,86 kr ,00 114,29% Forretningsudvalget kr ,90 kr ,00 125,05% Eksternt samarbejde kr ,32 kr ,00 112,58% Kontingenter kr ,56 kr ,00 99,71% Internationalt arbejde kr ,77 kr ,00 104,53% LM 12: Investering i udd. kr ,91 kr ,00 107,86% Vores udd. Hvem bestemmer kr. - kr ,00 0,00% 24

25 Fokusområder: Undervisningsmiljø kr. - kr ,00 0,00% Fællesskab i uddannelse kr. - kr ,00 0,00% Socialt taxameter kr. - kr ,00 0,00% Faglighed og pædagogik kr. - kr ,00 0,00% 16-års valgret kr. - kr ,00 0,00% LM 11: Uddannelse til og for alle kr ,00 kr ,00 97,92% Forårskampagne kr ,00 kr ,00 Folkemødet kr ,69 kr ,00 39,25% Regionstilskud kr ,23 kr ,00 84,40% Regionslokaler kr ,00 kr ,00 8,33% Regionshjælp kr ,67 kr ,00 112,49% Merchandise kr ,75 kr ,00 30,79% Hjemmeside kr ,00 kr ,00 89,29% DGS' Film kr ,00 kr ,00 0,00% Pressemedarbejder kr. - kr ,00 0,00% Sekretariat frokost kr ,13 kr ,00 93,58% Triumviratsløn kr ,70 kr ,00 112,95% Administration (note) kr ,24 kr ,00 99,71% Renter og gebyre kr ,69 kr ,00 69,57% Aktivitetsfond kr ,00 kr ,00 130,00% udgifter i alt kr ,80 kr ,00 90,24% Årets resultat kr ,38 kr ,00 344,85% Bank Kasse Note I Aministration Sekretariat Aarhus kr ,00 kr ,00 104,08% Sekretariat KBH kr ,26 kr ,00 109,71% Ejer udgifter EH ,00 kr ,00 97,99% Vedligehold Vibevej kr ,00 kr ,00 64,43% Forsikring kr ,96 kr ,00 83,49% Revision kr ,00 kr ,00 94,58% Transport kr ,02 kr ,00 95,38% 25

26 Telefon og internet kr ,87 kr ,00 131,52% Porto kr ,25 kr ,00 97,17% Kopiering kr ,08 kr ,00 72,51% Abonnementer kr ,35 kr ,00 136,27% Anskaffelser kr ,32 kr ,00 85,88% kontorartikler kr ,00 kr ,00 50,63% Bogholder kr ,00 kr ,00 76,79% Diverse kr ,13 kr ,00 116,99% Administrationssystem kr ,00 kr ,00 98,64% Administration i alt kr ,24 kr ,00 99,71% Budgetopfølgning for 2013 Budgetopfølgning pr 20. februar 2013 Budget 2013 Drift budgetteret 14,24% Indtægter Kontingenter (elevråd) kr. - kr. - Rektorkontingent kr ,00 kr ,00 86,04% Frivillige bidrag kr. - kr. - Finanslovstilskud kr. - kr ,00 0,00% Rådighedstilskud kr. - kr ,00 0,00% Opsparing kr. - kr. - CBB Forening kr. - kr. - Leje kr. - kr. - kr. Indtægter i alt kr , ,00 20,89% Landsmøde kr. - kr ,00 0,00% Aktivitetskonference kr ,00 kr ,00-6,29% Regionstræf kr ,96 kr ,00 141,16% Weekendkursus kr. - kr ,00 0,00% Elevråds indsats ER-Sem kr. 787,00 kr ,00 4,37% Skolestarts kampagne kr. 90,00 kr ,00 0,14% Kursussektor kr. - kr ,00 0,00% IB indsats kr. - kr ,00 0,00% HF udvalget kr. 281,00 kr ,00 5,62% 26

27 Andre udvalg kr ,18 kr ,00 42,62% Bestyrelsen kr ,90 kr ,00 12,15% Forretningsudvalget kr. - kr ,00 0,00% Eksternt samarbejde kr. 452,80 kr ,00 2,26% Kontingenter kr. - kr ,00 0,00% Internationalt arbejde kr. - kr ,00 0,00% LM 13 Aktivitetskatalog kr. - kr ,00 0,00% LM 12: Investering i udd. kr. - kr ,00 0,00% Vores udd. Hvem bestemmer kr. - kr ,00 0,00% Fokusområder: Undervisningsmiljø kr. - kr ,00 0,00% Fællesskab i uddannelse kr. - kr ,00 0,00% Socialt taxameter kr. - kr ,00 0,00% Faglighed og pædagogik kr. - kr ,00 0,00% 16-års valgret kr. - kr ,00 0,00% Folkemødet kr. - kr ,00 0,00% Regionstilskud kr. - kr ,00 0,00% Regionslokaler kr. - kr ,00 0,00% Regionshjælp kr ,00 kr ,00 8,40% Merchandise kr. - kr ,00 0,00% Hjemmeside kr. - kr ,00 0,00% Pressemedarbejder kr ,00 0,00% Sekretariatsforplejning kr ,67 kr ,00 16,68% Triumviratsløn kr ,84 kr ,00 6,78% Administration (note) kr ,37 kr ,00 16,80% Renter og gebyre kr ,00 kr ,00 21,46% Aktivitetsfond kr ,00 kr ,00 20,00% udgifter i alt kr ,72 kr ,00 10,43% Årets resultat kr ,28 kr ,00-358,72% Bank Kasse 27

28 Note I Aministration Sekretariat Aarhus kr ,00 kr ,00 24,63% Sekretariat KBH kr ,00 kr ,00 21,05% Ejer udgifter EH kr ,64 kr ,00 49,14% Vedligehold Vibevej kr. - kr ,00 0,00% Forsikring kr ,00 kr ,00 21,35% Revision kr. - kr ,00 0,00% Transportstøtte kr. - kr ,00 0,00% Transport kr ,00 kr ,00 5,31% Telefon og internet kr ,72 kr ,00 6,35% Porto kr. - kr ,00 0,00% Kopiering kr. - kr ,00 0,00% Abonnementer kr ,46 kr ,00 5,81% Anskaffelser kr. 173,45 kr ,00 0,75% Kontorartikler kr. - kr ,00 0,00% Bogholder kr ,00 kr ,00 16,50% Diverse kr ,10 kr ,00 18,32% Administrationssystem kr ,00 kr ,00 89,67% kr. Administration i alt kr , ,00 16,80% Regionstræf ser ud til at være gået meget over. Vi mangler stadig en regning for leje af skole, men tilgengæld mangler vi også alle indtægter, der burde begynde at komme ind primo marts. Samlet set, regner vi med at ramme budgettet ganske fint, her er dog ikke taget højde for evt. ekstra krav for skader, som kommunen kunne fremsætte, såfremt de mener at have fundet noget rod, vi skulle have lavet Derudover er bestyrelsen bekymrende høj, dagrejsebon regningerne for bestyrelsesmødet i århus, stadig ikke er bogført. Man lander på et sted omkring for et bestyrelsesmøde, hvorfor man bør overveje hvorledes man kan sørgerfor at der er midler nok til hele året, da sommerkurset, også bogføres herunder. Folkemødet har man brugt midler på, der ligeledes ikke er noteret her da man her skal have fremsendt faktura til andre organisationer, for det udlæg man har lavet. Derudover har man også betalt for undersøgelsen omkring socialt taxameter Andre udvalg ser også bekymrende høj ud, da man kun er i februar. Grunden til at den er så høj, skyldes at man har holdt regionsudvalgsmøde i århus. Man kunne derfor overveje, hvorvidt man vil reviderer i budgettet, således at man også fortsat kan holde møder i Århus og provinsen generelt. 28

29 Anmodning om lavere kontingentsats: Rosborg Gymnasiums Elevråd har anvendt paragraf 4.2 i vedtægterne, og indsendt følgende anmodning, som bestyrelsen skal tage stilling til. Da ikke andet er angivet i ansøgningen, vil en vedtagelse af en nedsat kontingentsats, blive betragtet som vores minimumskontingent på 400 kroner, som de herefter vil blive faktureret for. Anmodningen Anmodning til DGS' bestyrelse. Rosborg Gymnasiums elevråd anmoder om at få nedsat sin kontingentsats jf. 4 stk. 2. da elevrådet ikke vil bruge en så stor del af dets midler til kontingent i DGS når vores deltagelse i sammenslutningen er så begrænset som den er i dag. Når vi får flere elever engageret i DGS vil vi gå op på den normale kontingentsats igen, men indtil da ønsker vi fortsat medlemskab af sammenslutningen, men prioriterer ikke vores begrænsede midlerne til dette. På vegne af Rosborgs elevråd. Rasmus Slot. Bestyrelsen skal nu tage stilling til, hvorvidt den vil imødekomme elevrådet ved Rosborg Gymnasiums ønske om lavere kontingentsats Ansøgning til aktivitetsfonden. Der er den 20. februar indkommet en indsøgning til aktivitetsfonden. Ansøgning til Aktivitetsfonden "I anledning af det reformudspil til SU reformen, som Morten Østergaard i går præsenterede d. 19/2 har DGS Nordjylland indgået samarbejde med resten af ESB i Nordjylland, for at vi med alle tilrådighedstående midler kan bekæmpe de initiativer som er indeholdt i reformen, der uden tvivl kommer til sikre at færre elever og studerende kan gennemføre en uddannelse. Vores tilrådighedstående midler består i en enorm gejst og engagerede unge mennesker, desværre er vi meget økonomisk begrænset og vil derfor gerne søge kr fra DGS aktivitetsfond. De bevilligede penge vil blive brugt på at arangere en aktion i stil med "Unge ta'r ansvar" som indeholder oplysning om SU reformen og dens konsekvenser, politiske taler, lokale bands og en demonstration gennem Aalborgs gader." 29