HÆFTE 2: PAPIRER TIL BEHANDLING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÆFTE 2: PAPIRER TIL BEHANDLING"

Transkript

1 UGERS POSTEN HÆFTE 2: PAPIRER TIL BEHANDLING Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings 51. Landsmøde april 2013 Høje Taastrup Gymnasium Dette hæfte indeholder alle de papirer som står til behandling på Landsmødet, samt opstillinger til næste års triumvirat.

2 Indholdsfortegnelse Intro... 1 Forretningsorden... 2 Bestyrelsens skriftlige politiske og organisatoriske beretning... 4 Arbejdsplan... 7 Bestyrelsens skriftlige økonomiske beretning Kritisk revisions kommentarer til regnskabet Vedtægter Bestyrelsens forslag til behandling på LM Intro I dette hæfte findes alle de papirer som skal behandles på Landsmødet Desuden er der i dette hæfte de skriftlige opstillinger til national formand, næstformand og kassere for skoleåret 2013/14. Ved hvert afsnit er der en lille intro, således I ved hvad helt præcist papiret betyder i DGS. Side 1 af 30

3 Forretningsorden Dette er bestyrelsens forslag til forretningsorden for Landsmødet. Den bliver behandlet under det punkt på dagsordenen, som hedder formalia på Landsmødet. Forretningsordenen er de retningslinjer som stormødet kører efter. Mødeledelse og procedure 1. DGS formand åbner mødet og leder afstemningen om bestyrelsens indstilling til dirigentskab. Såfremt indstillingen falder leder formanden valget af op til 3 dirigenter. 2. Dirigenterne har ansvaret for at taletiden overholdes og at deltagerne holder sig til det emne der er til debat. 3. Taletiden for hvert enkelt indlæg er som udgangspunkt 3 minutter. Dirigenterne kan vælge at ændre i denne taletid. Taletiden er dog, i alle debatter og opstillinger, minimum et minut pr. indlæg. 4. Dirigenterne kan lave redaktionelle ændringer til de stillede forslag og indstille ukontroversielle forslag til indarbejdelse uden afstemning. Ukontroversielle forslag bringes dog til afstemning såfremt mindst én mø- dedeltager ytrer ønske herom. 5. Deltagere der ønsker ordet til procedure henvender sig til dirigentbordet, hvorefter de straks tildeles ordet. Stemme- og taleret 6. Mødedeltagerne har stemmeret i henhold til vedtægternes 6.3, 6.4 og Deltagere har taleret jf. vedtægternes 6.8, og tildeles ordet i den rækkefølge, som de indtegner sig hos dirigenterne. 8. Gæster kan tildeles taleret ved emner, der af dirigenterne vurderes at være relevante for dem. 9. Forslagsstillere har førsteret til at tale ved en pro/contra om deres eget forslag. Afstemninger 10. Dirigenterne indstiller en afstemningsprocedure inden hver afstemning. 11. Dirigenterne kan lade enhver afstemning gå om i tilfælde af uregelmæssigheder. 12. Forslag vedtages hvis der er flere stemmer for end imod forslaget, medmindre andet er angivet i vedtægterne (jf. 5.1 og 5.2). 13. Mødedeltagerne må ikke forlade eller indtræde i salen under afstemningen. 14. Der nedsættes et stemmeudvalg bestående af 6 personer under ledelse af dirigenterne. 15. Stemmeudvalget har ansvar for at optælle stemmesedler ved skriftlige afstemninger samt at Side 2 af 30

4 optælle stemmerne ved afstemninger, hvor dirigenterne ikke kan afgøre udfaldet. 16. Medlemmer af stemmeudvalget går af, hvis der skal tælles stemmer ved personvalg, hvor de selv er opstillet. 17. Stemmeudvalget har tavshedspligt. 18. Ved skriftlige afstemninger har mødedeltagerne pligt til at aflevere udleverede stemmesedler. 19. Ved skriftlige afstemninger herunder personvalg fintælles altid mindst to gange. 20. Spørgsmål om stemmesedlers gyldighed afgøres af stemmeudvalget. 21. Stemmematerialet opbevares én time efter resultatets offentliggørelse ved dirigentbordet. Derefter destrueres det. 22. Stemmetallene bliver ikke offentliggjort i forbindelse med personvalg. 23. Ved stemmelighed i personsager afholdes en ny afstemning mellem de kandidater, der er stemmelig- hed imellem. Er der stadig stemmelighed efter om afstemning trækkes der lod. Lodtrækning foregår offentligt. jf. vedtægternes 5.8. Øvrige bestemmelser 24. Alle opstillinger og forslag skal indleveres til stormødesekretariatet inden den i dagsordenen skitserede deadline. 25. Ved mistillid suspenderes mødet i 15 minutter, hvor stiller og modtager finder 2. og 3. taler. Derefter taler stiller og modtager (i nævnte rækkefølge). Såfremt over halvdelen af de stemmebærende deltagere ønsker at høre yderligere, taler 2. talere for og imod. Såfremt over 2/3 af de stemmebærende deltagere derefter ønsker yderligere motivation, taler 3. talere for og imod. Mistillidsvotum afgives ved almindeligt flertal. 26. Mistillid til dirigenterne gives samlet. I tilfælde af mistillid til dirigenterne overtager formanden ledelsen af mødet og gennemfører den i punkt 25 nævnte procedure. Vedtages mistilliden, indstiller formanden op til 3 nye dirigenter og leder godkendelse af disse. Genvalg kan finde sted. 27. Rygning, alkohol og forstyrrende elektronik er forbudt i mødesalen. 28. Meningstilkendegivelser fra salen er ikke tilladt, medmindre dirigenterne giver tilladelse Side 3 af 30

5 Bestyrelsens skriftlige politiske og organisatoriske beretning Her er DGS nationale bestyrelses skriftlige beretning. Det blev også sendt ud med 5- ugers posten. Beret- ningen er bestyrelsens evaluering af det forgangene DGS- år, rent politisk og organisatorisk. Beretningen vil på landsmødet blive fremlagt i en let redigeret udgave mundtligt, af vores formand. Intro Dette DGS- år har været præget af, at vi har forsøgt at nytænke hvordan vi arbejder i DGS både politisk og organisatorisk. Med en ny elevrådsbekendtgørelse samt mulighed for internet til eksamen i flere fag, har DGS endnu en gang vist, at vi er en vigtig politisk spiller, der kan skabe store forandringer, der kan mærkes på den enkelte skole. Samtidig er vi en organisation der konstant er i udvikling, hvor vi hele tiden forsøger at finde nye måder at gøre tingene bedre på og hvor det er de aktive, der danner grundlaget for alt hvad vi laver. DGS er en organisation der har vist, at vi både kan og vil! Politisk DGS har markeret sig som en vigtig spiller på den politiske scene. DGS har haft stor indflydelse på de be- slutninger, der er blevet truffet af politikerne på Christiansborg. Men samtidig har vi lagt rigtig mange kræf- ter i, at søge indflydelse i undervisningsministeriet, hvor mange ændringer i fagene, indholdet og strukturen i gymnasiets, besluttes. Efter mere end et halvt års hårdt arbejde, fik eleverne på de gymnasiale uddannelser d. 1. februar 2013 en ny elevrådsbekendtgørelse, der sidestiller elevrådsmøder med undervisningen, så man ikke får fravær. Samtidig er matematik fra sommeren 2013 sidestillet med naturvidenskabelige fag på B- niveau, så færre elever har behov for at tage suppleringskurser efter gymnasiet. Desuden er der stillet forslag om, at 1,08- reglen, der har været med til at presse eleverne hurtigere ind på de videregående uddannelser og puste adgangskravene kunstigt i vejret, bliver fjernet. Endelig har DGS været med til at sikre, at der i løbet af 2013 bliver lavet lokale forsøg på nogle skoler med gruppeeksaminer, nye former for tværfaglighed og projektorienterede undervisnings- forløb. Hvis resultaterne af forsøgene er positive, vil undervisningsministeriet ændre i lovgivningen, så det fx vil blive muligt at gå til gruppeeksamen i AT eller lave undervisning på tværs af studieretninger, klasser og årgange. Desuden har DGS været med til at åbne op for brugen af internet til eksamen. Fra sommeren 2014 vil det være muligt at bruge internet til eksamen i Engelsk A på STX og fra 2015 også i Dansk A, samfundsfag A og matematik A. I 2011 blev det fleksible klasseloft på max. 28 indført på de gymnasiale uddannelser. I november 2012 blev det endelig slået fast i undersøgelser fra undervisningsministeriet, at klasseloftet virker. Klassekvotienten er samlet set under 28 for 1.g erne i dette skoleår. Gymnasieskolernes Lærerforening overrakte i den forbin- delse årets uddannelsespris til DGS, for vores indsats i kampen for klasseloftet. Politisk er alt dog ikke gået DGS vej, og derfor arbejdede lavede man i februar en intensiv kampagne mod regeringens fremlagte forslag til en SU- reform, der lagde op til store forringelser, især for elever på ung- domsuddannelserne. Denne kampagne resulterede i en stor demonstration i København, hvor tusinder af mennesker fra hele landet deltog. Side 4 af 30

6 Det er vigtigt, at vi i DGS også i pressen kan vise, hvad gymnasieeleverne mener og være med til at præge den politiske dagsorden og debat. Med et større fokus på DGS presseindsats, har vi formået at markere os som en central aktør på det uddannelsespolitiske område. Dette sås i særdeleshed under SU- kampagnen. Organisatorisk Vi startede skoleåret ud med at afholde skolestartskampagne, hvor vi i alt er nået ud på 97 skoler, hvilket er yderst positivt. Desuden har vi i år åbnet DGS arbejdsgrupper og udvalg, så alle elever har haft mulighed for at være med. I nogle grupper har det fungeret godt med mere åbenhed, fx skolings- og kursusudvalget, mens det i andre grupper har betydet, at færre har løftet et ansvar og lagt kræfter i gruppens arbejde. IB og karakterkonvertering En af de udvalg, der er vokset mest i år, er IB- udvalget. Der er flere aktive end nogensinde før. IB- udvalget har presset på, for at sikre at karakterkonverteringen fra IB til danske karakterer giver IB- studenter samme muligheder som andre gymnasieelever, for at komme ind på en videregående uddannelse i Danmark. DGS har arbejdet hårdt for, at der bliver lavet en ny omregningsskala. HF Undersøgelse og HF- dag Der er ved flere lejligheder blevet næret ønske om, at gøre det til en organisatorisk prioritet at få fat i HF ere rundt om i landet. Ønsket er ikke blevet efterkommet i særlig høj grad, hvilket har resulteret i en kun moderat stigning af antallet af HF- aktive. HF- udvalget udarbejdede i efteråret en plan for, hvad der skulle til for at styrke DGS' kendskab til HF og omvendt. Der blev derfor lavet en national undersøgelse blandt lan- dets HF ere. Ud fra resultaterne arrangerede udvalget en HF- dag, hvor der blev afholdt workshops og op- læg specielt rettet mod HF og de problematikker eleverne oplever. Kursussektor og nationale arrangementer DGS har i år haft øget fokus på vigtigheden af en god kursus- sektor. Skolings- og kursusudvalget har udvik- let en række oplæg og workshops, som bl.a. er blevet afholdt på DGS nationale træf, weekendkursus og regionstræf samt for elevråd rundtomkring i landet. Programmet og oplæggene på DGS to nationale træf var af høj kvalitet og på trods af en lav deltagelse på weekendkursus i september, var der var mere end 100 deltagere på regionstræffet i februar. Derudover prøvede man en ny ting på årets aktivitetskonference, hvor man i højere grad end tidligere lod deltagerne have indflydelse på de papirer man diskuterede. Dette rejste dog problematikker for de udsend- te delegationer fra skolerne omkring repræsentativiteten. Den nye fremgangsmåde blev modtaget med delte meninger Regionerne og autonomi En af de ting, deltagerne efterspurgte på Landsmødet 2012 var en øget grad af regionsautonomi. Den øge- de grad af selvbestemmelse har styrket kommunikationen mellem regionerne og sekretariatet. Den øgede autonomi har betydet at regionerne har arbejdet mere selvstændigt med nationale kampagner og SU- kampagnen og har selv stået for skolestartsbesøg. Der har været rigtig meget aktivitet i regionerne og nogle af de mindre regioner har vokset sig større og stærkere i årets løb. Det store engagement og viljestyrke hos de regionalt aktive, har betydet at DGS har kunnet reagere hurtigt på politiske dagsordener. Det har også vist, at vi er mange elever der står sammen, om at skabe bedre vilkår for landets gymnasieelever. Side 5 af 30

7 Samarbejdspartnere Når vi står sammen som elever og studerende, kan vi rykke meget mere, end når vi står hver for sig. Et stærkt samarbejde på tværs af uddannelserne har betydet, at vi har kunnet påvirke mange politiske dags- ordener, både i pressen i på Christiansborg. Især samarbejdet med Landssammenslutningen af Handelssko- leelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation, er blevet styrket, både politisk og organisatorisk. Vi har i år lavet mange fælles udmeldinger i pressen og på den måde vist, at vi som elever og studerende er solidari- ske med hinanden og at vi står sammen mod forringelser af vores uddannelser. Dette sås i særdeleshed under SU- kampagnen i februar, hvor alle elev- og studenterorganisationen arbejdede sammen mod forrin- gelserne i SU- systemet. Men verden er større end Danmark. Derfor er det vigtigt at stå samlet i den europæiske elevbevægelse. Vores samarbejde med de andre europæiske elevorganisationer, bidrager til, at vi kan udvikle vores organi- sation og hele tiden får nye erfaringer med hjem. I april sender DGS endnu en gang en delegation af sted til OBESSU's årlige Study Session, der i år omhandler elevdemokrati og elevrettigheder. Mange af de problematikker vi oplever i hverdagen, kræver et tæt samarbejde med lærerne, hvis vi skal finde fælles løsninger. Både under efterårskampagnen, i undervisningsministeriet og under SU- forhandlingerne, er forholdet mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og DGS blevet endnu bedre. Et sted, hvor der også er brug for fælles løsninger, er på vejledningsområdet. Derfor gik DSE, LH, EEO og DGS sammen med Dansk Industri om at lave en konference om, hvordan vi skaber den bedste overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og sikrer at alle elever får god studievejledning. Undervisningsordføre- re, rektorer, studievejledere, elever samt både Undervisningsminister Christine Antorini og Statsminister Helle Thorning Schmidt deltog på konferencen. Afslutning DGS kan og DGS vil skabe bedre vilkår for alle landets gymnasieelever. I år har vi vist, at DGS stemme godt kan trænge igennem borgens tykke mure og skabe forandring, når bare vi står sammen og bliver ved med at råbe politikerne på. Der er i år blevet skabt et godt fundament for flere politiske sejre og en endnu stær- kere organisation i fremtiden. Side 6 af 30

8 Arbejdsplan Her er bestyrelsens forslag til arbejdsplanen for skoleåret 2013/14. Den behandles om lørdagen på Lands- mødet. Arbejdsplanen skitsere de kampagner og fokuspunkter DGS skal beskæftige sig med det kommende skole år. Indledning Følgende arbejdsplan Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) plan for året 2013/2014. Arbejds- planen er vedtaget på Landsmødet 2013 og indeholder fokusområder og kampagner som DGS skal arbejde med. Den politiske analyse Danmark befinder sig i en krisetid, og riget fattes penge. Derfor kommer politikerne også gang på gang med forslag om at skære i vores uddannelse, og dermed også forringe kvaliteten af denne. Derfor er det altafgø- rende for DGS, at vi i den kommende tid sætter uddannelse på dagsordenen. Det er en af DGS fornemme- ste opgaver, at vi overfor politikere, andre interessenter og befolkningen sætter fokus på, at uddannelse er vejen frem og vejen ud af krisen Endvidere har den stigende magt til rektorerne gjort det sværere for os elever, at søge indflydelse. Eleverne skal opnå mere medbestemmelse ude på de enkelte skoler, dette skal vi gøre igennem et stærkt funderet lokalmiljø, hvor elever på tværs af gymnasier samarbejder om at søge indflydelse. Gymnasieskolen anno 2013 er en stadig forældet institution, der på mange måder trænger til fornyelse. Derfor skal DGS også i året 2013 og 2014 være nytænkende og progressive, så vi sammen kan skabe en uddannelse i verdensklasse. Regeringen har sendt klare signaler om, at vores forslag er velkomne, når frem- tidens gymnasium skal diskuteres. Denne mulighed skal vi udnytte, derfor skal vi også sørge for, at alle ele- ver bliver hørt i denne proces, så vi sammen kan stå stærkere. Endvidere skal DGS sætte den politiske dags- orden på uddannelsesområdet, så det er os, politikerne lytter til. Hovedkampagne 1 Denne kampagne har til formål at inddrage gymnasieeleverne i beslutningsprocesser både på lokalt, regio- nalt og nationalt plan. Under hvert af de tre konkrete mål, er der opstillet en række midler til at opnå den overordnende målsæt- ning. Som en del af efterårskampagnen vil man afholde den årlige skolestartskampagne, hvori man søger at aktivere gymnasieeleverne i DGS til den fælles kamp for et bedre uddannelsessystem. Både lokalt i elevrå- dene, regionalt til kommunalvalget og nationalt i DGS daglige parlamentariske arbejde for at opnå et bedre uddannelsessystem. En af grundstenene i et bedre uddannelsessystem er, at magten over uddannelsen skal ligge hos eleverne. Denne kampagne har derfor til formål at aktivere og politisere gymnasieelever til at udnytte deres demokratiske ret til at søge indflydelse i DGS instanser; nemlig på deres egne skoler og elev- råd og deres respektive regioner. Kampagnen bygger altså på sammenspillet mellem disse treindflydelsesri- ge områder. 1. Øge stemmeprocenten blandt unge til kommunalvalget 2013 Gymnasieeleverne er en del af den mest aktive generation i foreningslivet siden 68 er generationen. Det må vi bygge videre på. Vi må gøre vigtigheden af vores deltagelse i demokratiet klar, også det formelle. Side 7 af 30

9 Derfor vil DGS lave en kommunalvalgskampagne for at sikre en øget stemmeprocent blandt unge til kom- munalvalget. Til kommunalvalget skal DGS regioner og elevråd søge indflydelse i lokalsamfundet ved at sætte lokale problemstillinger på dagsordenen. Dette gøres ved at regionerne hver især vælger en eller flere kommuner, hvor der er en for DGS aktuel og relevant problemstilling, som man enten som region eller som elevråd er i stand til at tage op. At sætte fokus på en problemstilling kan gøres på mange måder, f.eks. via. læserbreve, aktioner eller debatter. Dette fokus på gymnasieelevernes holdninger og deres stemmer til kommunalvalget er meget vigtig, hvis DGS skal leve op sit mål om at politisere de danske gymnasieelever og få dem til at tage skeen i egen hånd. Udover regionernes arbejde med at søge indflydelse i en af regionen selvvalgt kommune, skal elevrådene i den kommune, hvor elevrådet hører til, aktiveres i en kamp for en lokal dagsorden. Et af værktøjerne til at opnå målet om at øge stemmeprocenten blandt unge ved kommunalvalget 2013 kan for eksempel være, at DGS nationalt, regionalt og lokalt indgår samarbejder med andre organisationer. 2. Fremme aktivitet i DGS Skolestartskampagnen er en essentiel del af et succesfuldt skoleår i DGS. Organisationen eksistensgrundlag beror på dens evne til aktivere nye elever og elevråd i DGS- regionerne, således at bestyrelsens og sekreta- riatets arbejde i endnu højere grad kan styrkes. Det er også vigtigt at så mange nye og forskellige elever som overhovedet muligt får muligheden for at søge indflydelse på DGS opbygning og beslutninger. Det er kun er ved at udsætte organisationen for så mange nye og forskellige holdninger som overhovedet muligt, at man kan sikre en organisatorisk udvikling, samt sikre en forsvarlig repræsentativitet af landets gymnasieelever. Netop derfor er det også vigtigt, at man sætter en ambitiøs målsætning på 120 for, hvor mange skoler DGS skal nå ud på inden kommunalvalget d. 19. november. Skolestartskampagnen er også meget lokalt forankret, da den afhænger af de enkelte regio- ners evne til at planlægge og nå ud på deres egne gymnasier, og fastholde interessen for DGS i deres regi- on. Det er et stort ansvar at lægge på de regionsaktives skuldre, men samtidig også en eminent mulighed for at kickstarte et højt aktivitetsniveau i regionen via. de gode erfaringer og gåpåmod, som en succesfuld skolestartskampagne kan give. 3. Fremme elevdemokrati Hvad præcist er elevdemokrati? Det kan tolkes på mange måder, og det er svært at give et endegyldigt svar på, men en ting er sikkert; elevdemokrati, uanset dets form, størrelse og udførelse, starter med at elever aktivt søger indflydelse. Man kommer ikke sovende til indflydelse, ergo må man fra DGS side fordre en sådan udvikling. Som en del af kampagnen skal DGS ud på landets skoler for at tage temperaturen på skolernes elevdemo- krati. Derudover skal vi indsamle konkrete cases på udfordringer samt gode eksempler på elevdemokratiet. DGS skal ud fra disse besøg kortlægge og undersøge elevdemokratiets tilstand på landets gymnasier. Dette skal vi gøre for først og fremmest for at styrke elevdemokratiet ude på den enkelte skole, men i høj grad også for at have fokus på erfaringsudveksling på tværs af elevrådene samt hvordan eleverne kan udnytte selvejereformen til at søge endnu mere indflydelse. På baggrund af kampagnen skal DGS udvikle og tilbyde Side 8 af 30

10 relevante værktøjer og kurser til elevrådene, så vi sammen kan styrke elevdemokratiet ude på landets gymnasier. Et af værktøjerne kan for eksempel være, at elevråd landet over indgår lokale samarbejdsaftaler med Rek- torforeningen samt Gymnasieskolernes Lærerforening for sammen at styrke det lokale elevdemokrati. Hovedkampagne 2 Der er ingen tvivl; uddannelse har en helt central rolle i det danske samfund, herunder også gymnasieud- dannelsen. Men hvad består denne rolle i? I et vist omfang ved vi, at gymnasieuddannelsen har til formål at danne det enkelte menneske. At finde ud af, hvorvidt den almene dannelse kan defineres ud fra kanonlister, potteskår og samfundsfaglige teorier, eller om vi skal nytænke vores pensum totalt. Det er ikke spørgsmål, som vi kan besvare på forhånd. Netop derfor er en central del af kampagnen, at så mange elever som overhovedet muligt bliver inddraget i debat- ten, så vi sammen kan definere den almene dannelse, samt indhold, i vores uddannelse. Gymnasieuddannelsen er karakteriseret ved at forberede os unge dels til videreuddannelse, og dels at tage del i samfundet som aktive og kompetente samfundsborgere. Men i en tid hvor globalisering og andre væ- sentlige faktorer spiller ind på vores uddannelse, er det altafgørende, at vi tager stilling til vores uddannel- se. Derfor er en anden central del af denne kampagne, at vi får på landsplan får diskuteret indhold i vores fag. Vi skal diskutere, hvad der skal til, for at vi unge får den rette uddannelse, og hvilke fag og hvilket ind- hold der er relevant for nu- og fremtidens gymnasieskole. Dertil må det være DGS rolle at diskutere hvad gymnasiets rolle og plads i samfundet. Det er vigtigt, når vi går ind i debatterne, at vores tilgang og vores argumenter er baseret på gymnasiele- vernes holdninger og på saglig viden. Et stort element i kampagnen består derfor i, at et task- force skal rundt for at besøge forskellige gymnasier i hele landet for at nå ud til mange forskellige elever og fremdrage deres holdninger til området. Dette team skal understøtte eleverne i at tage debatterne omkring faglighed og indholdet i skoledagen ude på de enkelte skoler på reflekteret og kvalificeret vis, for så til sidst at kunne foretage undersøgelser af gymnasie- elevernes holdninger til området. Derfor skal teamet være opdateret og skolet i viden som er tilgængelig på området. Derfor skal vi også arbejde på en øget saglig videnskapacitet på området. Gennem arbejdet med kampagnen skal vi oprette fokusgrupper, både på et lokalt, regionalt og nationalt plan. Disse skal fortrinsvis bestå af gymnasieelever, men man kan med fordel stræbe efter at samarbejde med andre organisationer og interessenter på området, herunder Gymnasieskolernes Lærerforening og Rektorforeningen. Dette samarbejde kan faciliteres af regionerne ude på de enkelte skoler. Vi ønsker altså, på baggrund af den grundige research som både baserer sig på debatter med og undersø- gelser bredt blandt vores medlemmer, og på forskning indenfor området, at starte en national debat og sætte en national dagsorden omkring hvad gymnasieuddannelsens rolle i samfundet er. Herfor ønsker vi også at samle ledende forskere og interessenter på området, for at igangsætte og kvalificere debatten. Side 9 af 30

11 Fokusområder Politiske Udover de to hovedkampagner skal DGS i året 2013/2014 også have en række andre politiske og organisa- toriske fokusområder, som vi gennem politisk aktivisme og en fokuseret lobbyindsats skal arbejde for. Færre Stressede unge Flere og flere unge går ned med stress i gymnasiet, dette sker på trods af, at regeringen mener, at vi har et uddannelsessystem, der tager hånd om den enkelte. Derudover er et stigende pres på det unge, og for- ventninger om at vi unge skal klare os godt over det hele, også med til at flere og flere får konstateret stress. DGS skal det kommende år arbejde for, at færre unge får konstateret stress i gymnasiet. Dette skal vi blandt andet gøre gennem dybdegående undersøgelser af baggrunden for de unges stress, og derudover skal vi råbe politikerne op, så vi kan sikre os, at alle unge får en god oplevelse på deres uddannelsessted. Bedre vejledning Mere end hver anden gymnasieelev har aldrig mødt deres studievejleder, og stadig flere unge vælger en forkert uddannelse. Dette har konsekvenser for fremtidens samfund, men først og fremmest har det kon- sekvenser for de unge. Et godt vejledningssystem må og skal være en central del i et godt uddannelsessy- stem med mange muligheder. Derfor skal DGS i det kommende år arbejde for, at vejledningen bliver for- bedret. Vi vil have, at alle gymnasieelever skal møde deres vejledning, og vi vil sikrer god og kompetent vejledning. Brugerbetaling Regeringens forslag om at spare på SU- systemet gør det endnu sværere at betale for de udgifter, der er i forbindelse med en gymnasial uddannelse. Ikke desto mindre stiger brugerbetalingen stadig på gymnasier- ne, og elever i dag har udgifter til computer, studieture, transport, lommeregnere og bøger. Derfor skal DGS det kommende år arbejde for, at regeringen sænker udgifterne til brugerbetalingen. DGS ønsker en uddannelsessystem, hvor alle har råd til at tage en uddannelse, men med høj brugerbetaling skabes et ud- dannelsessystem, der ikke er for de mange men kun for de få. Organisatoriske For at understøtte organisationen og dens virke er DGS nødt til at sætte ind på særlige organisatoriske fo- kusområder. For at opnå et optimalt resultat for organisationen skal vi se på følgende tre områder: Videns platform DGS skal i det kommende år være bedre til at udvikle viden og anvende relevant forskning i form af under- søgelser og analyser. DGS skal iværksætte landsdækkende undersøgelser samt udarbejde analyser i samar- bejde med interessenter og forskere inden for vores område. Endvidere skal vi udnytte viden til at sætte den politiske dagsorden samt underbygge vores politiske kampagner og søge mere indflydelse. På den må- de bliver vi en organisation, der arbejder på flere niveauer. Alle elever skal med DGS har i mange år haft fokus på antallet af medlemsskoler, og vi har brystet os af høje medlemstal. Vores øgede fokus har virket, og en organiseringsgrad på ca. 90 % af alle gymnasier er et langt stykke af vejen. Side 10 af 30

12 Desværre har blikket flyttet sig fra de unges bevidsthed til de enkelte elevråds indmeldelse, og derfor mangler der noget: Eleverne. Vi skal i det kommende år nå ud til flere elever, således at de ikke bare er medlemmer af organisationen, men også har taget stilling til vores organisation, vores politik og vigtigst af alt; vores hverdag og uddannel- sessystem. Det må aldrig blive endemålet af have skolerne meldt ind. Indmeldelse skal i højere grad være midlet til aktivering og politisering. En indmeldt skole er ikke per automatik politiseret. Enhver elev på en skole bør kende DGS og tage stilling til DGS politik. Derigennem opnår vi større legitimitet. Det skal være nemt og tilgængeligt for eleverne at tage del i deres hverdag og påvirke vores samfund. Der må fremover ikke være barrierer for at være DGS er. Regionerne skal imødekomme alle elevtyper, og vores aktiviteter skal tilpasses, så alle kan være en del af organisationen, om det er på den enkelte skole eller til et nationalt stormøde. Vi skal have en organisation, hvor alle elever kender vores politik, anerkender den og motiveres til at delta- ge i demokratiet i DGS og ude på de enkelte skoler. Udbygning og optimering af Kursussektoren For at styrke vores organisation må vi sørge for at uddanne vores elevråd på bedst mulig måde. Vi skal hjælpe eleverne med at opkvalificere deres elevråd og styrke deres kompetencer inden for områder som forhandling, mødeafholdelse og aktiviteter. Igennem skoling kan vi optimere elevdemokratiet ude på de enkelte skoler. Kursussektoren skal ikke kun være til at skole eleverne, men skal også indeholde et oplysende element. Vi skal i højere grad informere eleverne om vores politik, og på den måde fordre dem til aktivt at tage stilling til deres hverdag, og til hvordan vores uddannelsessystem kan optimeres. Endvidere skal vi styrke og systematisere vores interne skoling, så vi sikrer gode og kompetente aktive, bå- de på regional såvel som national basis. Side 11 af 30

13 Bestyrelsens skriftlige økonomiske beretning Dette er den nationale bestyrelses evaluering af det forgangene DGS- år økonomisk. Beretningen vil på landsmødet blive fremlagt i en let redigeret udgave mundtligt, af vores kassere. Den økonomiske beretning 2012 har i økonomiske henseende været et begivenhedsrigt år for Danske Gymnasieelevers Sammenslut- ning. I marts afhændede man ejendommen i Mejlgade til anden side. Dette har resulteret i en besparelse på kroner årligt, der nu kan bruges til aktiviteter, frem for ejendomsadministration Pengene for dette salg er blevet brugt på afbetalingen af det lån man i sin tid tog for at købe sig ind i Elevbevægelsens Hus, hvilket har resulteret i en besparelse i omegnen af årligt i renter og afdrag, hvorfor det også må klassificeres som en ganske stor strukturel forbedring. Man har endnu engang genereret et ganske stort overskud, hvilket ikke hensigtsmæssigt i en organisation som DGS. Dette skyldes dels det forhøjede tilskud man fik fra undervisningsministeriet, der var højere end man traditionelt har været vant til. Disse penge fik man først lovning på så sent i året, at man aldrig rigtig fandt ud af hvad man skulle bruge dem til, hvorfor de ikke er blevet brugt. Derudover havde man påregnet at skulle bruge en masse penge på kampagner i forbindelser med efterårets aktiviteter, da man ventede at SU- reformen ville blive lanceret der. Det blev den som bekendt ikke, og derfor blev en del af de penge man havde regnet med at bruge i efteråret, brugt i forbindelse med SU- kampagnen, der løb i starten af var også året, hvor man besluttede sig for at aflønne triumviratet, hvilket er en ganske anseelig post på budgettet. Derudover besluttede man i bestyrelsen at man ville ansatte en presse- og kommunikations- medarbejder, hvilket blev effektueret fra september af. Det har naturligvis medført nogle lønomkostnin- ger, som alt andet lige bliver større i 2013, da man her vil have en ansat hele året. Derudover har man brugt flere penge end man tidligere har gjort på skolestartskampagnen for at prøve at give den et mere professionelt udtryk end tidligere. Foruden dette har man i 2012 givet regionerne et stør- re økonomisk råderum end tidligere, for at prøve at selvstændige dem i stigende omfang, ligesåvel som man gennem ordninger med buskort og frokost har søgt at forbedre de økonomiske omstændigheder for hele sekretariatet. Alle disse ændringer skal ses som del af en stigende professionalisering af foreningens arbejdsgange. Selvom man har genereret et overskud, er der nogle poster i budgettet, der har været unødigt omkost- ningstunge. Her tænkes særligt på aktivitetskonferencen og regionstræffet, hvor man begge gange er ble- vet faktureret for skader man havde påført de lejede lokaler. Derudover har man grundet omlægninger af telefonabonnement, også brugt flere penge på det, end nødvendigt. Dette forventes dog at tjene sig ind fremadrettet. Af andre kritikpunkter i forhold til økonomistyringen, må opfølgningen på privatpersoner der skylder os penge, nævnes. Denne har været for svingende, hvilket bør forbedres fremadrettet. De samlede udgifter til administration, har stemt godt overens med de samlede midler der har været bud- getteret hertil, hvilket må betragtes som en succes. Side 12 af 30

14 Det forventes i øvrigt at de penge der er brugt på hjemmeside i vidt omfang har været en enkeltgangsud- gift, og at der fremadrettet kun skal sættes småbeløb af til vedligeholdelse af denne. Man har i øvrigt også valgt at anskaffe ting som computere, der forventes at kunne holde nogle år. 127 skoler har i 2012 betalt medlemskontingent, hvilket er det samme som året før, og dermed fortsat gan- ske højt i forhold til hvad man historisk har haft. Man har endvidere i regnskabet besluttet at nedskrive værdien af ejendommen på Vibevej, således at den stemmer bedre overens med den offentlige ejendomsvurdering. Side 13 af 30

15 Kritisk revisions kommentarer til regnskabet 2012 Vi hedder Bjarke Dahl Mogensen og Sofie Seidenfaden. Bjarke var formand for DGS i og Sofie har siddet i bestyrelsen og siden været sekretariatsmedarbejder for DGS i Vi er kritisk revision, som er valgt på DGS landsmøde med det formål at rådgive om og sikre at DGS økonomi og økonomiske admini- stration bliver varetaget ordentligt og følger organisationens vedtægter og forretningsgange. Hvert år afgi- ver vi kommentarer til regnskabet for at give landsmødedeltagerne et indtryk af, hvordan økonomien i DGS er blevet forvaltet i det forgangne år. Indledningsvist vil vi starte med at rose for det høje medlemstal, og den generelt stabile og fornuftige vare- tagelse af DGS s økonomiske interesser. Vi har kun enkelte kritikpunkter, som vi kort vil redegøre for her- under. Orden i likviderne I en organisation som DGS kan det være smart altid at have en mindre mængde kontanter (likvider). Det er dog helt afgørende, at likvider altid opbevares forsvarligt i et pengeskab og hele tiden sørger for at bogfø- re, hvad der går ind og ud af den kontante kasse. Vi har oplevet i årets løb, at likviderne ganske fornuftigt var opbevaret i pengeskab, men at de lå i kuverter og der kun mundtligt kunne redegøres for pengestrømmene. Hvis ikke man hele tiden løbende opgør indtægter og udgifter, så skal der ikke meget til, før man mister overblikket over de likvide midler. Derfor en opfordring til løbende at bogføre og mindst én gang i måneden opgør den kassen for at minimere fejlprocenten. Opfølgning på økonomiske mellemværender DGS har ifbm. forårets SU- reformudspil prioriteret mange midler til kampagne. Ligeledes har organisatio- nen også lagt ud for fælles udgifter på tværs af de samarbejdende organisationer i kampagnen. Det er der i sig selv intet i vejen for, men det er blot meget vigtigt, at man sørger for at have skriftlige aftaler på sådan- ne aftaler og en klar betalingsplan for, hvornår udlægget skal tilbagebetales, hvornår der skal rykkes m.v. Dette har vi oplevet, at der ikke har været og der skal lyde en stor opfordring til snarest at få bragt det i orden. En større økonomi flere aktiviteter DGS har gennem de seneste år været i en rivende økonomisk udvikling. Dertil kommer de reducerede om- kostninger til ejendomme, som konsekvens af Mejlgade- salget sidste år. Selvom det selvfølgelig altid er rart at have penge, stiller det også krav til organisationen. For DGS er en organisation, der modsat en virksom- hed, ikke har til formål at genere overskud. DGS er til for eleverne, og derfor er det afgørende, at ledelsen og bestyrelsen lægger klare planer for, hvordan det efterhånden store rådighedsbeløb anvendes bedst mu- ligt. Det er en kritik, som vi har fremført for de seneste års ledelser. Det er derfor glædeligt, at se at denne opfordring nu er taget til efterretning og man i det kommende år budgetterer med at anvende alle de mid- ler man har til rådighed og endda mere til. Afslutningsvist skal det siges, at til trods for ovenstående anmærkninger, så er det vores indtryk, at DGS økonomi bliver styret fornuftigt og efter de i organisationen vedtagne regler. /Bjarke Dahl Mogensen og Sofie Seidenfaden d Side 14 af 30

16 Principprogram Dette er DGS principprogram som set blev vedtaget på Landsmødet Hvert år på Landsmødet revide- re DGS principprogrammet, som er DGS langsigtede mål for uddannelsessystemet i Danmark. Intro Dette er DGS principprogram. Heri er beskrevet vores vigtigste værdier, som vi forpligter os til altid at handle i overensstemmelse med. Med udgangspunkt i disse principper skal DGS hele året aktivere og politi- sere gymnasieeleverne gennem aktiviteter, der forsvarer deres interesser, og skaber forbedringer i deres hverdag. DGS er en organisation, der kæmper for at sejre, og selvom dette vil ske via forskellige delsejre, skal vi altid holde dette programs langsigtede mål for øje i vores daglige arbejde. Uddannelse vejen frem Når DGS kræver god og gratis uddannelse til alle, er det både ud fra en overbevisning om, at uddannelse er til for at udvikle den kritiske dannelse hos den enkelte og skabe en samfundsborger, der er klar til at tage del i det demokratiske liv. Vi mener uddannelse har en værdi i sig selv, og er til for den enkelte, samtidig med at en god gymnasieuddannelse er nødvendig for i fremtiden at have en veluddannet arbejdsstyrke til gavn for velfærdssamfundet. DGS forstår, at den uddannelse vi får, og de rammer vi får den under, er påvirket af det omgivende sam- fund og de politiske forhold, men det er vigtigt at økonomiske interesser ikke dominerer uddannelsessy- stemet. Kvaliteten af vores uddannelse har også en direkte effekt på samfundet. Man kan derfor ikke se samfundet og uddannelsessystemet som isolerede størrelser. Det danske samfund er et moderne demokratisk velfærdssamfund. Et samfund, der støttes af størsteparten af befolkningen. Vi kommer derfor med vores bud på, hvordan man skal få råd til velfærden og opretholde den i fremtiden; dette gøres ved at investere i kvalitetsuddannelse til hele ungdommen. Dette gælder, uan- set hvilken samfundsmodel man ønsker i fremtiden. Vores uddannelse skal sikre vores egen fremtid og samtidigt sikre resten af befolkningens velfærd. Uddannelse uden ulighed Uddannelse har udviklet sig fra at være et privilegium for de få til at være betragtet som en rettighed, og man vil gerne have alle til at uddanne sig. Uddannelsessystemets indretning skal følge med i denne udvik- ling. Uddannelsessystemet skal gå forrest i bekæmpelsen af den sociale arv samt miljømæssige negative konsekvenser, da uddannelse er det mest effektive middel til dette. De sociale og økonomiske barrierer er i dag den største hindring for et uddannelsessystem uden ulighed. Vi vil have uddannelse indrettet for alle elevtyper. Derved sikrer uddannelsen også et brud med den negative sociale arv og de negative miljømæssige konsekvenser, så der skabes lige muligheder for alle. Netop bru- gerbetaling skaber social ulighed i gymnasiet. Derfor er DGS imod brugerbetaling. Med det mener vi ikke, at alle unge nødvendigvis skal tage en gymnasieuddannelse, men at alle unge skal tage en uddannelse efter folkeskolen. Side 15 af 30

17 Vi vil gerne bringe frafaldet på uddannelse ned der skal være tid til den enkelte, støtte til alle, bedre vej- ledning og gode rammer fysisk, fagligt og socialt. Uddannelserne skal indrettes, så de passer til alle unge uanset baggrund og fysisk såvel som psykisk tilstand, fordi alle unge skal være med til at finansiere fremti- dens velfærdssamfund. Det vil derudover være til gavn for den enkelte, fordi man så er mere fritstillet i forhold til sin fremtid Sammenhæng i uddannelsessystemet DGS ønsker et sammenhængende uddannelsessystem, hvor alle led er bygget op omkring de samme vær- dier: tid til den enkelte elev, pædagogisk og metodemæssig frihed, tæt kontakt med virkeligheden i den daglige undervisning, kreativitet, innovation, selvstændiggørelse, demokrati og aktualitet, samt at alle skal have lige mulighed for læring uanset baggrund. Folkeskolen er et vigtigt organ i uddannelsessektoren, og har stor indflydelse på ungdomsuddannelserne. DGS ønsker en stærk folkeskole, der udstyrer alle elever med basale faglige og sociale kompetencer; en folkeskole som ruster eleverne til det videre liv i udannelsessystemet og samfundet som helhed. Dog mener DGS, at den specifikke indretning af folkeskolen først og fremmest er en sag, hvor folkeskolens elever skal have indflydelse. Derfor støtter DGS DSE (Danske Skoleelever) i deres kamp for en bedre folke- skole. Hvis man ikke efter folkeskolen og et grundigt brobygningsforløb, føler sig klar til en ungdomsuddannelse, skal det være muligt at tage en pause på et år. Hvad eleven bruger sit friår på, er op til den enkelte elev. Der skal løbende igennem pausen være tilbud om brobygning og vejledning, så eleven kan blive rustet til sin videre uddannelse. Det samlede uddannelsessystem skal være fælles. Derfor samarbejder vi med resten af elev- og studenter- bevægelsen om relevante sager. Vi ønsker, at alle har muligheden for at tage en uddannelse af god kvalitet, uanset hvor i landet man bor eller hvordan ens sociale eller økonomiske status er. Ingen skal udelukkes pga. disse præmisser. Økonomisk skal alt derfor være finansieret af staten. Vi ønsker et offentligt finansieret uddannelsessystem af højeste kvalitet, som alle bidrager til, og som alle kan nyde godt af. Vi vil gerne give mulighed for nærdemokrati og lokal selvbestemmelse, så man kan præge sin egen skole. Dette må dog ikke ske på et grundlag, som udelukker andre som for eksempel et religiøst. Derfor er vi også imod ghettoisering af skoler, da dette er undergravende for det fælles skolesystem og national kvalitetsstandard. Således afvi- ser vi også handel med uddannelse, da uddannelse ikke skal være en vare men en ret og en pligt. Idet uddannelsen er fælles, bør alle brugere af uddannelsen også tage ansvar for at gøre den så god som mulig og et til sted, hvor der er plads til alle. Da den viden, som man får i gymnasiet, skal kunne relateres og bruges i den virkelige verden, så mener DGS, at AT- forløbene, der lægger høj vægt på abstrakt brug af metode, skal nytænkes. AT- forløbene skal i højere grad lægge vægt på tværfaglighed og fordybelse, hvilket ikke er tilfældet i dag, hvor AT- forløbene er bundet undervisningsministeriets krav, hvilket ikke giver eleverne frihed til selv at vinkle deres opgave i en mere selvstændig og relevant tværfaglig retning. DGS foreslår en revision af den traditionelle AT- form, så den bliver mindre teoretisk, og i højere grad giver eleverne mulighed for selv at udforme et opgavefokus med mindre obstruerende teori involveret, og i stedet et større fokus på tværfaglighed. Desuden skal de Side 16 af 30

18 fag, der bruges i forløbet, også passe bedre sammen; eksempelvis skal der ikke være restriktioner for hvilke fakultet. Optag på ungdoms- og videregående uddannelser skal ikke blot baseres på en karakter. Dog skal private fedtebreve/motivationsbreve til rektorerne ikke tælle med i vurderingen af optagelsesmuligheden. Der skal også være andre kriterier, der er adgangsgivende til uddannelse: Samtaler, prøver, kortere forbere- dende uddannelsesforløb, merit og kvote 2- ordninger skal alle være med til, at den enkelte kan realisere dennes potentiale. Det er dog vigtigt, at beslutningen om valg af uddannelse træffes på et kvalificeret grundlag. For at sikre at alle får den mest optimale støtte og oplysning, skal alle følges af uddannede vejle- dere i et samlet og samarbejdende vejledningssystem, som dækker fra de ældste klasser i folkeskolen og hele vejen til arbejdsmarkedet. Derudover skal praktik- og erhvervserfaring integreres i uddannelsessyste- met, således at man i hverdagen kan relatere det lærte til noget konkret; men også så man får kendskab til forskellige uddannelsesretninger og arbejdsområder. Forudsætningen for god uddannelse og indlæring er også gode rammer. Derfor kræver vi, at der på skoler- ne er gratis sund mad, samt at de fysiske rammer er moderne indrettet, så de giver mulighed for forskellige undervisningsformer. Derudover skal undervisningsmiljøet leve op til de samme krav, som stilles til ar- bejdsmiljøet. Konkret er det bl.a. vigtigt, at der ikke sidder flere i lokalerne, end de er bygget til, og at alle undervisningsmaterialerne er tidssvarende. Elevernes indflydelse på den enkelte lærers undervisning sikres endvidere gennem anonyme evalueringer og reel mulighed for at klage og blive hørt. En høj kvalitetsstan- dard stiller krav om, at alle lærere løbende skal på kurser i pædagogik og moderne undervisningsformer. Et gymnasium med plads til alle Gymnasiet er oprindeligt en uddannelse for et mindretal af befolkningen, her menes der den akademiske elite. I dag er det en uddannelse, som mange unge tager også unge fra ikke- akademiske hjem. Desværre er indretningen af gymnasiet ikke fulgt med denne udvikling, og en række sociale, økonomiske og under- visningsmæssige barrierer forhindrer derfor mange unge i at gennemføre en gymnasieuddannelse. Ligele- des er gymnasiet målrettet de lange videregående uddannelser, selvom under halvdelen af studenterne skal den vej, og da ikke alle studenter tager en videregående uddannelse efter gymnasiet, skal undervisnin- gen og vejledningen være mere alsidig, og skal ikke kun lægge vægt på det akademiske. DGS vil gerne gøre op med de ulighedsskabende barrierer vi ønsker et gymnasium for alle ikke for et mindretal. Vi ønsker at den enkelte underviser har større frihed til selv at planlægge undervisningen dog med fælles nationale, faglige rammemål. Dog er det vigtigt, at man i gymnasietiden opnår en vis fælles faglighed i form af et fagligt overblik samt kendskab til tendenser. Undervisningen i gymnasiet skal fokusere på anvendelsesorientering. Det vil sige, at eleverne skal kunne bruge den lærte viden til praktisk arbejde med konkrete projekter. Gymnasiet er en alment dannende ung- domsuddannelse, og derfor er det nødvendigt med vekslen mellem teori og praksis, da det vil styrke alle elevers kompetencer uanset fremtidigt studie. Side 17 af 30

19 Udover den basale faglighed skal eleverne tilegne sig kritisk dannelse, hvor man sætter sig i stand til at for- holde sig kritisk til det bestående. Dette er udgangspunktet for al kreativitet og nytænkning, og sikringen af at uddannelse ikke blot er udenadslære. Da ikke alle har adgang til den samme hjælp og støtte derhjemme, skal der via lektiecafeer og lignende være masser af hjælp og støtte på skolen. Samtidig skal der være rig mulighed, for elever, for at udfordre og stimulere deres faglige kundskaber på et højere niveau end pensum. Derudover skal der være et moder- ne indrettet, forpligtende studiemiljø, som ikke blot hjælper den enkelte, men også højner uddannelsens kvalitet, og giver lyst og motivation til fremmøde og ansvarlighed over for sin uddannelse. Studiemiljøet skal både forstås som de fysiske rammer og mulighed for hjælp, støtte og vejledning men også som de sociale rammer, som skal være med til at skabe en stor tilknytning til ens uddannelse. Derudover skal ele- verne inddrages aktivt i planlægningen af undervisningen. Indholdet i undervisningen og undervisningsfor- mer skal være til debat i klassen indflydelse på undervisningen giver lyst til udvikling! Den store brugerbetaling, der ses i gymnasiet i dag, skaber store økonomiske barrierer og sociale skel. DGS vil et gymnasium uden brugerbetaling. Brugerbetaling vanskeliggør for elever fra socialt svagt stillede fami- lier at gennemføre gymnasiet, fordi de er nødt til at arbejde sig ud af det økonomiske problem, hvilket gør, at de ikke kan holde samme koncentration på lektier og hjemmeopgaver, som andre elever kan. DGS ser ikke gymnasieuddannelsen som en udgift for samfundet men som en investering i fremtiden. For at få det bedst mulige ud af investeringen må man gøre alt for at få det bedst mulige udbytte, altså de dygtigst mulige elever. Derfor er det nødvendigt at se på uddannelse som et arbejde og derfor også give en økono- misk støtte, man kan leve for uden at skulle arbejde udenfor skolen. Det er med til at mindske ulighed i uddannelsessystemet, og giver mere rum til at koncentrere sig om sit studie, så man bliver så dygtig som muligt, og dermed gavner samfundet. Vi mener i øvrigt, at det ikke kun er fuldtidsstuderende over 18 år, der skal modtage SU, men alle fuldtidsstuderende der er gået ud af folkeskolen. Det mener vi, fordi en stor del af økonomiske udgifter i gymnasiet ligger i 1.g og 2.g, og derfor bør man også give økonomisk støtte til denne gruppe. SU for udeboende studerende skal desuden være uafhængig af forældres indkomst. Undervisningen bedømmes både løbende og ved afslutningen af faget. Bedømmelsen skal i høj grad lægge sig op ad formålet; det vil sige den selvstændige kritiske stillingtagen til fagets stof ikke bare udenadslære. Derudover skal det ikke kun være produktets indpakning i form af formaliteter og begreber, der skal give en god bedømmelse, men derimod produktets indhold. Bedømmelse med en talkarakter kan være godt, idet det kan være rart at få en konkret og håndfast vurde- ring af ens arbejde. Dog er vi kritiske overfor karakterer, dels fordi de gives på et subjektivt grundlag og derfor ikke er universelle, dels fordi de er udtryk for bagudskuende evaluering. Vi ser det som meget vigtigt, at karaktererne kun fungerer som supplement til mundtlig og/eller skriftlig fremadrettet evaluering. Det er vigtigt, at eleven selv er aktiv i evalueringen, for at man selv kan blive klogere på, hvordan man kan udvikle sig inden for faget. Tilsvarende skal eleverne evaluere lærerens indsats i undervisningen, både form og indhold. Herigennem kan eleverne få direkte indflydelse på deres undervisning. Det er vigtigt at både elever og lærere udvikler sig! Eksamensformerne skal afspejle de mange forskellige typer af elever, der går på gymnasiet. De skal også indrettes efter, at nogle elever reelt har langt mere støtte hjemmefra end andre, og at dette ikke skal skabe Side 18 af 30

Vores uddannelse skal sikre vores egen fremtid og samtidigt sikre Danmarks fremtidige velfærd.

Vores uddannelse skal sikre vores egen fremtid og samtidigt sikre Danmarks fremtidige velfærd. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 DGS Principprogram Senest revideret på DGS' Landsmøde 24-26. april 2015 Dette er DGS principprogram.

Læs mere

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med Dagsorden 17:00 formalia (MN) 17:05 Nyt fra (MN) - Sekretariatet - Elev og studenterbevægelsen - Fagbevægelsen - Regionerne 17:20 Økonomi (TBC) 17:40 forretningsorden for LM (IB) 18:30 bestyrelsens forslag

Læs mere

Bilagskompendium til Bestyrelsesmøde 11/04

Bilagskompendium til Bestyrelsesmøde 11/04 Bilagskompendium til Bestyrelsesmøde 11/04 06-04-2013 DGS-SEK 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Indhold Dagsorden For TorsdagsBM... 1 Bestyrelsens Mundtlige Beretning (B)... 2 Bestyrelsens rolle og ansvar på Landsmødet

Læs mere

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning 1 2 3 4 5 6 7 Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning - 8 9 10 11 12 13 14 Contents Dagsorden...3 Økonomi (B)... 5 Bestyrelsens Rolle under

Læs mere

Elevernes rettigheder skal sikres!

Elevernes rettigheder skal sikres! Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 379 Offentligt 2009 Elevernes rettigheder skal sikres! En undersøgelse foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning viser, at bekendtgørelserne på en

Læs mere

HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET

HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET 1 2 29-3- 2013 3 2- UGERS POSTEN HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings 51. Landsmøde 12.- 14. april 2013 Høje Taastrup Gymnasium Dette hæfte indeholder primært alt det

Læs mere

FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde

FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde Indhold FU-bilag fra d. 21. juni 2013... 1 FU-referat fra d. 21. juni 2013... 8 FU-bilag fra d. 26. juni 2013... 9 FU-referat fra d. 26. juni 2013... 18

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Visionspapir

Danske Gymnasieelevers Visionspapir Danske Gymnasieelevers Visionspapir - Fremtidens uddannelse ligger i vores hænder DGS Aktivitetskonference November 2012!1 Indledning Følgende er udtryk for elevernes visioner for gymnasieskolen anno 2020.

Læs mere

2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune.

2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune. DGS Vedtægter Senest revideret på DGS' Landsmøde den 24-26.april 2015 Kapitel 1: Navn, formål og medlemskab 1.1: Foreningens navn er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS. 1.2: Foreningens

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Bilagskompendium Marts-BM 01-02/03/13

Bilagskompendium Marts-BM 01-02/03/13 Bilagskompendium Marts-BM 01-02/03/13 1 1 2 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Indholdsfortegnelse Dagsorden for marts-bm... 4 Kalender (B)... 5 Evaluering af Regionstræffet (D)... 6 Evaluering

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

FU-appendiks til BM 11-13/01 [Skriv undertitlen på dokumentet]

FU-appendiks til BM 11-13/01 [Skriv undertitlen på dokumentet] FU-appendiks til BM 11-13/01 [Skriv undertitlen på dokumentet] Indhold Dagsorden for FU-møde... 2 Dagsorden Januar BM 11. - 13 Januar... 3 Økonomi... 3 ES... 6 Referat af FU-møde d. 22. december 2012...

Læs mere

Dets Vedtægter og Vejledning

Dets Vedtægter og Vejledning Dets Vedtægter og Vejledning 1 Formålsbestemmelse 1a Elevrådet skal arbejde og agere med bestræbelse på at være interessepolitisk samt undgå al form for partipolitik. 1b Elevrådet skal agere som bindeled

Læs mere

Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium

Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium Indhold Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium... 1 1: Navn og formål... 2 2: Medlemmer... 2 3: Organisation... 3 4: Stormøde... 3 5: Økonomi...

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling 17. august 2016 kl

Ekstraordinær generalforsamling 17. august 2016 kl Ekstraordinær generalforsamling 17. august 2016 kl. 16-17 Indhold FORSLAG TIL DAGSORDEN 2 BEGÆRING 3 FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN 4 ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTERNE 5 LOVUDVALGETS KOMMENTARER TIL ÆNDRINGSFORSLAG

Læs mere

Elevrådets vedtægter

Elevrådets vedtægter Elevrådets vedtægter Indhold 1 Navn og formål... 2 2 Repræsentation... 2 3 Elevrådsrepræsentanter... 2 4: Organisation... 3 5 Udvalg... 3 6 Ordinære møderegler... 4 7 Forretningsorden... 5 8 Arbejdsopgaver...

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol (Godkendt på Studenterrådet Metropols stiftende generalforsamling d. 8. oktober 2009, senest ændret på ordinær generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne Maj 2016 Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne. Foreningens hjemsted er København. Foreningen

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Elevernes udspil til gymnasiereform

Elevernes udspil til gymnasiereform Elevernes udspil til gymnasiereform 2014 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 8 14 18 22 24 Indledning Eleverne og undervisningsformerne

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Organisationens navn er Studenterrådet ved Roskilde Universitet (forkortet SR eller SR-RUC). Organisationen

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

DGS arbejdsplan 2015-2016

DGS arbejdsplan 2015-2016 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 DGS arbejdsplan 2015-2016 Vedtaget på Landsmødet 2015 Introduktion Debatten på uddannelsesområdet er i dagens Danmark

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium ELEVRÅDET Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium Indhold: Elevrådets vedtægter Vedtægter for skolens øvrige udvalgsarbejde Nærum Gymnasiums elevråd er nedsat på baggrund af elevrådsbekendtgørelsen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter for Elevrådet på Kruse Gymnasiet i Furesø kommune

Vedtægter for Elevrådet på Kruse Gymnasiet i Furesø kommune Vedtægter for Elevrådet på Kruse Gymnasiet i Furesø kommune Elevrådet ved Kruse, Gymnasiet i Furesø kommune er nedsat på grundlag af Gymnasielovens 14: Stk. 1: Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd,

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir Team Succes Statusrapport 2011-2012 Vejle Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir E n g r a m h a n d l i n g v e j e r m e r e e n d t i t o n s s n a k Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Resultater...

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

a Landsforeningens navn er Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV- stationer i Danmark, SLRTV.

a Landsforeningens navn er Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV- stationer i Danmark, SLRTV. Vedtægter 1 Navn og hjemsted a Landsforeningens navn er Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV- stationer i Danmark, SLRTV. b Sammenslutningen driver et sekretariat med hjemsted i Danmark. 2 Formål og

Læs mere

Vejledning til afvikling af et digitalt afdelingsmøde

Vejledning til afvikling af et digitalt afdelingsmøde 1 Marts 2016 Vejledning til afvikling af et digitalt afdelingsmøde Ændringerne i bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger åbner for nye måder at afvikle

Læs mere

Vedtægter for SAMRåd ved RUC

Vedtægter for SAMRåd ved RUC Vedtægter for SAMRåd ved RUC Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er SAMRåd. Foreningen har hjemsted på Roskilde Universitet. Artikel 2: Formål 2 Formål Stk. 1 Foreningen

Læs mere

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen DGS s Historie Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen Begyndelsen Traditionel interesseorganisation Lavt aktivitetsniveau Få medlemmer Tiden indhentede - 1968 Starten 1970 erne Ungdomsoprøret ungdommen

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Fjordvang Efterskole Februar 2016 1. Hjemsted formål og værdigrundlag. Stk. 1. Fjordvang Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Aabenraa Kommune, v/ Projektmedarbejder

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Studienævnets møder. 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle

Læs mere

Forretningsorden for IMCC Generalforsamling 2015

Forretningsorden for IMCC Generalforsamling 2015 Forretningsorden for IMCC Generalforsamling 2015 GF 2015 1. FLERTAL, GRAMMATIK OG NUMMERERING. 1. Jf. bestemmelse for selskabslovens 105 er simpelt flertal ved for/imod afgørelser (binære valg), at der

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Haslev Fri Fagskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Vedtægter for Danske Skoleelever 2016/17 KAPITEL 1: NAVN

Vedtægter for Danske Skoleelever 2016/17 KAPITEL 1: NAVN Vedtægter for Danske Skoleelever 2016/17 KAPITEL 1: NAVN 1: Organisationens navn er Danske Skoleelever (DSE). Stk. 2: Internationalt benævnes organisationen The Association of Danish Pupils. Stk. 3: Organisationen

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Stk. 1. Faaborgegnens Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Stk. 1. Faaborgegnens Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Faaborgegnens Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole Vedtægter For den selvejende Undervisnings- institution Svenstrup Efterskole 1 Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Svenstrup Efterskole 1 Hjemsted og formål. stk. 1 stk.. 2 Svenstrup

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

ARBEJDSPLAN FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD 2012

ARBEJDSPLAN FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD 2012 ARBEJDSPLAN FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD 2012 VEDTAGET AF POLITIKKONFERENCEN, EFTERÅRET 2011 INDLEDNING Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har i de senere år udviklet sig til en organisation, som hverken

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere