DIALOG & KOMMUNIKATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIALOG & KOMMUNIKATION"

Transkript

1 EU DIALOG & KOMMUNIKATION Af Daniel Kern og Laurits Rasmussen. 1 Speciale på RUC s kommunikationsuddannelse, Vejleder: Rasmus Jønsson.

2 2

3 EU DIALOG & KOMMUNIKATION Et speciale om EU-formidling til unge. 3

4 Indholdsfortegnelse: Abstract: 8 Kapitel 1: Er EU for unge? 9 DEL 1: 17 Kapitel 2: Kommunikation og forståelse Kommunikation er forståelse Kommunikation foregår i sociale systemer Systemer prioriterer bestemte mål Luhmann og den blinde plet 21 Kapitel 3: Principper om forberedelse af kommunikation Formulér et kommunikationsmål (P1) Vælg målgruppe (P2) Gennemfør en målgruppeanalyse (P3) Vælg en facilitator (P4) Identificer etiske rammer (P5) Indikatorer på forberedelse 30 Kapitel 4: Principper om gennemførelse af kommunikation Vælg relevant information (P6) Meddel meningsfuldt (P7) Gør kontrolleret fortsættelse mulig (P8) Principperne og EU kom godt i gang Indikatorer på gennemførelsen 35 Kapitel 5: Principper om evaluering Effekt (P9) Proces (P10) Etik (P11) Indikatorer på evalueringsprincipperne 40 DEL 2: 41 Kapitel 6: Analysedesign Generelt om empiriproduktionen Empiriproduktion med triangulation Metoder og principper for forberedelse og gennemførelse Metoderne og principperne for evaluering Opsamling 51 4

5 Kapitel 7: Kvantitativ analyse Det faglige udbytte varierer Eleverne husker EU-emner Mening Deltagelse Socialt sammenhold vigtigere end motivation Opsamling 59 Kapitel 8: Analyse af fokusgruppeinterview Landespillet skaber engagement Færre barrierer giver bedre dialog Opsamling 64 Kapitel 9: Lærerinterview og rollekort Generelt om interviewene Lærerens rolle Lav skoleparathed = lav aktivitet Aktivitet giver tilfredshed Opsamling 73 Kapitel 10: Observationsanalyse Kommunikationens struktur og deltagelse Kommunikationsmål Etik Mening Socialt sammenhold Skoleparathed Lærerens rolle Opsamling 91 Del 3: 93 Kapitel 11: Forberedelse og gennemførelse Kommunikationsmål (P1) Valg af målgruppe (P2) Målgruppeanalyse (P3) Facilitator (P4) Etiske rammer (P5) Relevant information (P6) Meddel meningsfuldt (P7) Fortsættelse af kommunikation (P8) Effekt (P9) Proces (P10) Etik (11) : Opsamling 107 5

6 Kapitel 12: Troværdige resultater? Validitet & triangulering Reliabilitet Generaliserbarhed 110 Kapitel 13: Konklusion Hvordan forbereder man kommunikation? Hvordan gennemfører man kommunikation? Hvordan evaluerer man kommunikation? 116 Kapitel 14: Perspektivering 118 6

7 Forord: Dette speciale er en naturlig afslutning på vores kommunikationsuddannelse. Det samler op på vores aktiviteter fra tidligere studieretninger og vores tre kommunikationssemestre, og afspejler vores erfaring med både teorier og praksis. Specialet dokumenterer at en universitetsuddannelse også kan gøre en forskel uden for murerne, inden den er afsluttet. Netop fordi vi har brugt meget tid i marken, har vi været afhængige af samarbejde med en række forskellige institutioner. I den forbindelse vil vi gerne takke de 7 lærere der har brugt tid på at afprøve vores undervisningsmateriale og fortælle os om deres oplevelser. Især skylder vi en tak til Helle Engelbrecht som igennem 5 uger udholdte vores lavmælte selskab, da vi observerede hendes undervisning og brug af materialet. Vi skylder også en tak til Heidi Kølle på Erhvervsskolernes Forlag, som har stolet på vores evner og haft mod til at producere og udgive EU kom godt i gang. Specialet tæller i alt tegn, svarende til 92.4 normalsider af tegn. Optællingen inkluderer alle tabeller, tekstbokse, billede- og figurbeskrivelser, men ikke forside, kolofon, indholdsfortegnelse, litteraturfortegnelse og bilag. Havde specialet været en fodboldkamp, svarer det altså til knap tre tillægsminutter. Bilagene er vedlagt på en CD-ROM, på nær vores produkt og formidlingsartikel, som er vedlagt fysisk. Ifølge reglerne skal vi angive hvem der har skrevet hvilke dele af specialet. I praksis svarer det til at beskrive et synkronspring med den enes afsæt, og den andens landing. Vores arbejdsmetode gør det ikke muligt at skrive navne på teksterne. Vi har lavet udkast til forskellige afsnit, byttet, gennemskrevet den andens arbejde, og haft mange og lange diskussioner om indhold og disposition. På den baggrund har vi skrevet videre, byttet tekster igen og til sidst fundet enighed om de sidste detaljer. 7

8 Abstract: From next school year governmental regulations require more focus on the EU in primary school curriculum. At technical schools and other educational establishments within trade and business they have taught EU for years. Research and anecdotal evidence imply that teachers face difficulties in teaching the EU part of the curriculum. The teachers express concern about the lack of available teaching resources. At the same time research shows a disturbing picture of a youth with no interest or knowledge about the EU. In this thesis we investigate how to overcome the obstacles connected to teaching resources about the EU. By applying a dialogical approach to communication, we show that it is possible to plan, process and evaluate an effective teaching resource to students in primary schools, technical schools and other educational establishments within trade and business. We develop a range of principles on how to communicate dialogically with the target group through a facilitator. These principles are based on our theoretical assumptions, which are provided by Niklas Luhmann s system theory and the mandates about campaigning communicatively by Brenda Dervin. These notions create an advisory and explanatory base for the development and testing of our case and product EU get started (in Danish: EU kom godt i gang ). We test the product at six schools, seven teachers, nine classes and 147 students. The test is designed and documented by four various methods. On these grounds we discuss the success of EU get started, which enables the discussion and evaluation of the validity and reliability of the principles. Therefor we identify ten principles that point out how to plan, process and evaluate dialogic communication. The main points are as follows: Firstly one needs a clear aim and identification of a target system. When this is identified one should analyze whether it is possible to carry out communication in the selected system. If it is possible, one has to access a facilitator, and analyze this person s qualification for facilitating dialogic communication in the target group. Then the communication strategy can be designed and carried out. The communication should be based on relevant information that makes it possible for the participants to construct meaning and contribute to the progress of supplying new messages. Finally it is important to ensure feedback through an evaluation of the effect, process and ethics. 8

9 Kapitel 1: Er EU for unge? Når eleverne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne møder efter sommerferien 2009, sker der noget historisk. De skal lære om EU. Den tid vil være forbi, hvor samfundsfag kun drejede sig om statsministre, Folketing og bevægelser mod krig og atomkraft. En række nye bekendtgørelser, som er i høring netop nu, stiller krav om at eleverne skal vide, hvad EU er, hvordan EU træffer beslutninger og hvad det betyder for dem selv og Danmark (borger.dk 2008). Samtidig er EU et af de mest upopulære emner blandt eleverne, og selv lærerne går i en stor bue uden om (Freh 2001: 15) - nogle taler endda direkte om berøringsangst (Jensen, Information 2. juni 2008). Det ser ud til, at lovgiverne er ved at sende en formidlingsopgave ud til lærerne, som hverken de eller eleverne ønsker sig. Det kan gøre formidlingen svær for lærerne, men det kan også gøre det svært for folkeskolen at leve op til sit mål, der blandt andet er at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre (UVM 2006). De nye bekendtgørelser er i sig selv et udtryk for, at medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter også har en europæisk dimension. Men formidlingsopgaven er også væsentlig i et bredere perspektiv: Når man tager EU s stigende betydning i betragtning, er det vigtigt at fastholde og udvikle et fælles holdepunkt for den demokratiske debat om unionen. Det er altså relevant både for de enkelte samfundsfagslærere, for de ansvarlige ledere på skolerne og for udviklingen af demokratiet generelt, at lærerne får de bedst mulige betingelser for at formidle EU, så undervisningen bliver interessant og effektiv. For at vurdere udgangspunktet, er det relevant at se på de materialer lærerne har til rådighed og den forhåndsviden eleverne møder op til timerne med. Det er vores erfaring, at elevernes forhåndsviden er begrænset. Da en gruppe murerelever i 2007 blev bedt om at fortælle hvad de forbandt med EU, blev Mogens helt blank i øjnene: Jeg kan slet ikke tænke. Det er alt for bredt (Information 9. maj 2008). Og Mogens er ikke alene. Statistikkerne melder om ungdomsgenerationer med manglende viden om EU 72 % af de unge mellem 14 og 24 føler sig ikke tilstrækkeligt informeret om EU (Eurobarometer 67: 18). Der er altså langt fra Mogens på teknisk skole til Parlamentet i Bruxelles. Niveauet i oplysningsmaterialerne er til gengæld helt i top. Faktisk er niveauet så højt, at det er svært at følge med, når man går i 9. klasse og staver knus med z. EU-Oplysningen forklarer fx, at EU [ ] hverken [er] 9

10 en forbundsstat som USA eller en mellemfolkelig organisation som FN. EU er et politisk, økonomisk og juridisk forpligtende samarbejde mellem 27 europæiske lande (EU-Oplysningen 2008). Den forklaring giver kun mening, hvis man forstår ordene forbundsstat og mellemfolkelig organisation og kan overskue betydning af politisk, økonomisk og juridisk forpligtende samarbejde. Undervisningsministeriets egen materialeportal er ikke bedre. Her forklares folkeskoleeleverne, at EU har 15 medlemslande (det rigtige antal er 27), og portalen linker til en hjemmeside fra 2002 om det danske formandskab (EMU 2008). Hverken EU-Oplysningen eller undervisningsministeriets portal synes at bringe Mogens tættere på Bruxelles, og repræsenterer altså ikke en vellykket kommunikation til målgruppen (jf. Mikkelsen 2002: 240). Vi har undret os over, at den mest magtfulde og måske mest betydningsfulde politiske organisation i Europa, ikke kan forklares mere interessant. Derfor tog vi i 2007 udfordringen op. Vi sendte en ansøgning til EU-Nævnet 1, og fik en bevilling til at udvikle et debatspil og et hæfte, målrettet unge i folkeskolen og på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (fork. EUD). Vi udviklede et koncept der skulle underholde, aktivere og engagere ved hjælp af et underholdende formidlingsdesign og et relevant informationsudvalg. Da vi afprøvede materialet viste det sig på den ene side, at vi med et fokus på fred og billigere mobiltelefoner, havde en skævvridning i materialets faglige eksponering af EU (Mark Ørsten 2007). På den anden side lykkedes det at engagere 95 % af eleverne i en EU-debat (Kern & Rasmussen 2008). Trods den høje aktivitet, kunne vi ikke dokumentere et egentligt EU-fagligt udbytte, og vores spil og hæfte tilbød altså ikke en tilstrækkeligt tilfredsstillende etisk eksponering og faglig formidling af EU. Vi har siden overvejet om materialerne kan forbedres og tænkes ind i en større ramme der sikrer både begejstring, nysgerrighed og faglig og etisk balance. Denne gang er vi derfor gået mere systematisk til opgaven, og har ønsket os en præcis beskrivelse af de sider ved det gamle materiale som faktisk engagerede eleverne. Derfor har vi sammenlignet vores materiale med nogle eksempler på traditionel formidling, og vi fandt én meget iøjnefaldende forskel: Debatspillet engagerer eleverne og sætter den demokratiske dialog højere end den klassiske undervisning ved tavlen, hvor overførsel af viden sker fra læreren til eleverne (jf. receptionsteorier i Sepstrup 2007). Den store udfordring ligger tilsyneladende i at kombinere et større fagligt udbytte, med en dialogisk tilgang til EU-kommunikation. 1 Nævnet til Fremme af Oplysning og Debat om Europa, 10

11 I forsøg på at rumme både faglighed og engagement, har vi denne gang ledt efter et teoretisk udgangspunkt som netop kombinerer en dialogisk tilgang, med en præcis beskrivelse af hvordan viden udvikles og indføres i kommunikation. Vi mener, at Brenda Dervin (2003) og Niklas Luhmann (2000) tilsammen leverer dette udgangspunkt. Luhmann giver en meget nøjagtig beskrivelse af kommunikation som dialog, og Dervin foreslår hvordan dialog skal indtænkes under både forberedelsesfasen og gennemførelsen af kommunikation. Målgruppen skal inddrages i forberedelsen, og gennemførelsen må altid finde sted i gruppens normale sociale kontekst. Det vil sige at målgruppen ikke længere blot er elever med hver deres forhåndsviden og forskellige erfaringer med EU. Målgruppen er en gruppe unge, hvis udgangspunkt for at deltage i kommunikation, er afhængig af de sociale strukturer og normer der fx er i en skoleklasse. Begge teoretikere forklarer hvordan dialog skaber mening, og hvordan mening er første skridt i retning af at gøre dialogen faglig. Vi har nærlæst teoretikerne, og mener at de giver os en ramme, inden for hvilken det er muligt at kombinere faglig og dialogisk kommunikation på en måde så EUundervisningen bliver interessant. Det vil igen gøre det muligt for Mogens at se, vurdere og kritisere hvad der sker i Bruxelles. Men der kan være langt fra teori til praksis, og vi mener at det er vigtigt, at teoretiske rammer eksemplificeres igennem produktioner og empiriske afprøvninger. Derfor har vi udviklet et nyt undervisningskoncept som formidler 2 EU til unge, ved at skabe både viden og engagement. Konceptet har vi kaldt EU kom godt i gang. Igennem specialet vil vi afprøve EU kom godt i gang, for at dokumentere hvordan materialet virker, og diskutere om det har en effekt. Denne viden har interesse både for Mogens og for de samfundsfagslærere der efter sommerferien skal undervise mere intensivt i EU end de tidligere har gjort. Men afprøvningen er også interessant i en kommunikationsteoretisk kontekst. Igennem afprøvningen bliver det muligt at sige noget om vores teoretiske udgangspunkt, og dermed fundamentet for nogle sammenhængende tanker om dialogisk kommunikation. I den forbindelse rejser der sig en række spørgsmål, bl.a. om det overhovedet er et kommunikationsproblem at formidle EU i uddannelsesverdenen, om etik er et grundvilkår for dialogisk kommunikation og hvor vigtigt det egentligt er, 2 Vi forstår formidling som få i stand el. hjælpe til at ske ved at fungere som mellemled. På den måde bliver formidling af viden et spørgsmål om at få læringen til at ske og ikke som overførsel af fakta. Definition fra sproget.dk 11

12 at effektmåle og evaluere sit kommunikationsarbejde. Disse spørgsmål vil vi løbende svare på igennem specialet, inden vi på den baggrund kan svarer på, vores problemformulering. 1.1 Problemformulering: Hvordan forbereder, gennemfører og evaluerer man effektiv dialogisk EU-kommunikation til unge i folkeskolens afgangsklasser, EUD og HHX? Specialet vil svare på tre spørgsmål: hvordan man henholdsvis forbereder, gennemfører og evaluerer effektiv, dialogisk EU-kommunikation. Effektiv har at gøre med det kommunikationsmål som man sætter op. Det vil i vores tilfælde være tæt forbundet med de krav undervisningsministeriet formulerer i de nye bekendtgørelser. Dialogisk kommunikation betyder, at kommunikation er dialog, og ikke viden eller budskaber, der kan overføres fra en afsender til en modtager. Vi vender tilbage til vores kommunikationssyn i næste kapitel. Endelig viser problemformuleringen, at vi arbejder med tre forskellige kategorier af klasser med tilhørende forskellige studiebekendtgørelser: De ældste årgange i folkeskolen, HHX som er en gymnasial uddannelse og EUD som dækker over de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser på teknisk skole og på HG. 1.2 Specialets opbygning og udgangspunkt Vores speciale er bygget op af tre dele: Del 1 forklarer vores kommunikationssyn og viser, hvordan vi med udgangspunkt i teorien udvikler en række principper for forberedelse, gennemførelse og evaluering af dialogisk kommunikation. Vi viser med konkrete eksempler, hvordan vi har overført principperne til praksis i udarbejdelsen og evalueringen af EU kom godt i gang. Dermed lægger vi op til analyserne af lærernes og elevernes oplevelse af, at bruge materialet. Kapitlerne i del 1 tager udgangspunkt i Niklas Luhmanns teori om sociale systemer (Luhmann 2000) og Brenda Dervins teori om dialogisk kommunikation (Dervin 2003). Løbende placerer vi teorierne i forhold til mere alment kendte begreber hentet fra Preben Sepstrups Tilrettelæggelse af information (Sepstrup 2007). Kapitel to præsenterer fem principper om forberedelse. Her tager vi udgangspunkt i de erfaringer vi har fra afprøvningen af de første materialer fra 2007 og bruger dem som antagelser om kommunikation i et klasserum. Antagelserne vil senere blive bekræftet, hvilket giver anledning til nogle videnskabsteoretiske overvejelser. De efterfølgende tre principper om gennemførelse forklarer vores konkrete overvejelser og valg i forbindelse med udarbejdelsen af EU kom godt i 12

13 gang, dels på baggrund af teorierne, dels på baggrund af refleksioner over vores tidligere erfaringer. Første del slutter med, at vi præsenterer tre principper for evaluering af kommunikation. I den forbindelse forbinder vi alle de fremsatte principper og viser otte indikatorer på, hvordan principperne kommer til udtryk i empirien. Del 2 starter med at præsentere fire metoder der repræsenterer den optik, hvorigennem vi ser efter de otte indikatorer og dermed principperne for forberedelse, gennemførelse, og evaluering af kommunikation. Strategien er at lade metoderne triangulere, og dermed styrke undersøgelsens samlede validitet og reliabilitet. Herefter følger en række videnskabsteoretiske overvejelser der er med til at sikre gennemskuelighed og sammenhæng i læsningen af analyserne, og som senere er fundamentet for at afgøre kvaliteten af evalueringsprincipperne. Del 3 starter med en diskussion af analyserne og deres forskellige resultater. På baggrund af diskussionen sammenholder vi resultaterne med principperne fra del 1, og sandsynliggør, at principperne udstikker nogle fornuftige retningslinjer for, hvordan man forbereder og gennemfører dialogisk kommunikation. Diskussionen har også en bredere kommunikationsteoretisk relevans om barriererne i dialogisk kommunikation. Diskussionerne giver anledning til at revidere vores principper, og på den baggrund fremsætter vi 8 principper for, hvordan man forbereder og gennemfører kommunikation. Efter en diskussion af sammenhæng mellem teori og empiri, fortsætter vi med at diskutere og problematisere vores evaluering. Herigennem bliver vi i stand til at svare på tredje del af problemformuleringen, nemlig hvordan man evaluerer dialogisk kommunikation til elever i folkeskolens afgangsklasser, elever på EUD og HHX. På den baggrund kommer vi med vores samlede konklusion, som følges af en perspektivering. 13

14 Del 1: Teoretiske grundantagelser Projektdesign: Principper om forberedelse Principper om gennemførelse Principper om evaluering, indikatorer på principperne Del 2: Empiri-præsentation Metoder - Hvordan iagttager vi indikatorerne? Analyser - Hvad siger afprøvningen om principperne for forberedelse og gennemførelse? Del 3: Diskussion Hvordan forbereder, gennemfører og evaluerer man dialogisk kommunikation? Metode og generaliserbarhed Svar på problemformulering Figur 1.1: Projektdesign 1.3 EU kom godt i gang Vores speciale vil løbende referere til EU kom godt i gang (bilag 3). Konceptet bag EU kom godt i gang og al tekst i materialerne, er udviklet og skrevet af specialets forfattere, Laurits Rasmussen og Daniel Kern. Det grafiske design og det fysiske udtryk er tilrettelagt af Loui Stampe, og produktionen er finansieret af Erhvervsskolernes Forlag. Materialet er udgivet som klassesæt og indeholder følgende dele: Elementer: Antal: Bilag: Lærervejledning 2 3a Lærerkort 2 3b Landeark 15 3c Rollekort 15 3d EU-emnehæfte 30 3e EU-ark 15 3f Tabel 1.1: Elementer i EU kom godt i gang. I bilagene er kun vedlagt ét eksempel per element. 14

15 Konceptet er et undervisningsforløb i tre faser. Vi præsenterer kort EU kom godt i gang og gennemgår hvilke materialer fra bilagene der hører til i de forskellige faser, og hvordan kommunikationen rent praktisk forløber. 1. fase: Landespillet Landespillet består af fem landeark (bilag 3b): Danmark, Polen, Slovenien, Tyskland og Frankrig. På hvert landeark står der øverst nogle korte fakta om det pågældende land. I venstre side er der en kort introduktion til det emne, eleverne skal diskutere. På landearket Danmark skal eleverne fx diskutere miljø. Til hvert land hører tre rollekort (bilag 3d): En tilhænger, en modstander og nogle neutrale elever. På rollekortets forside står navn og position, fx Erik Pragmasen, tilhænger af EU-regler. På kortets bagside er der en kort karakteristik af rollen, rollens opgave og mulige hjælpeargumenter. Hver rolle kan spilles af 1-3 elever. Eleverne organiseres ved borde med 5-6 elever. Hvert bord får tildelt et land, og eleverne fordeler de tre rollekort imellem sig. Rollerne danner rammen for en diskussion hvor eleverne både sætter egne og rollekortenes argumenter i spil. Efter hver debatrunde (10-15 min.) fordeler de neutrale elever point mellem modstanderen og tilhængeren alt efter hvem der har klaret sig bedst. Eleverne gennemspiller mindst tre lande, så alle prøver at være tilhænger, modstander og elever. Spillet lægger op til, at eleverne gerne må vrøvle og finde på. Det er vigtigere at der kommer gang i diskussionerne, end at eleverne bruger korrekte argumenter. På den måde konstituerer spillene en bevidsthed om nogle problemstillinger, som eleverne kan arbejde videre med i fordybelsesfasen. 2. fase: Fordybelsesfasen med emnehæfte og I fordybelsesfasen skal eleverne vælge et emne og fordybe sig i dets problematikker. Eleverne skal placere deres problem i forhold til tre nye roller: En der argumenterer for én udlægning af problemet, én der argumenterer for en anden udlægning og en tredje rolle der er neutral, og som skal give point. Som en del af arbejdet er det muligt at introducere EU s beslutningsprocesser, og eventuelt at lade rollerne repræsentere regeringsledere i rådet eller kommissærer og lobbyister i Kommissionen. Eleverne kan hente inspiration i emnehæftet EU KVIT & FRIT (bilag 3e) og på hjemmesiden 3. Hæftet introducerer eleverne til en række EU-emner, og euspil.dk er en web-portal der gør det nemt for eleverne at lede videre efter fakta på nettet. Lærervejledningen lægger op til, at fordybelsesfasen skal indføre et skel mellem det nationale perspektiv, 3 Se hjemmesiden på web-adressen: Vi har i bilagene ikke vedlagt skærmprints fra hjemmesiden, da den er let tilgængelig på nettet, hvor helhedsindtrykket er bedre. 15

16 som eleverne kender fra landespillet og et europæisk perspektiv, som eleverne skal udfolde deres egne rollekort i. 3. fase: EU-spillet EU-spillet er sidste skridt i undervisningsforløbet. Eleverne får nu placeret EU-arket (bilag 3f) foran sig og skal spille de roller, de selv har lavet. Gruppe A spiller eksempelvis de spil gruppe B, C og D har lavet. På den måde deler eleverne hinandens viden, og stifter bekendtskab med de problemstillinger de andre har arbejdet med. I lærervejledningen lægger vi op til, at eleverne skal arbejde med problemstillinger der er forbundet til institutionerne i EU. EU-arket er udformet på samme måde som landearket, og en sammenligning gør det naturligt at spørge, om EU er et land, og om man kan være både dansk og europæisk. På arkets venstre side præsenterer vi kort EU s beslutningsprocedure, og øverst står korte fakta om EU. Spillet afslutter forløbet eller lægger op til, at klassen kan arbejde videre, men nu med en fælles referenceramme og nogle genkendelige roller, som kommunikationen kan tage udgangspunkt i. Igennem de næste 12 kapitler skal vi se, hvordan materialet er blevet udviklet, brugt, og hvilken kommunikation det har faciliteret. Billede 1: Eleverne har haft det sjovt under både landespillet og EU-spillet. Men har kommunikationen også været faglig? 16

17 DEL 1: Teori og produktudvikling 17

18 Kapitel 2: Kommunikation og forståelse Kapitel 2 præsenterer vores forståelse og brug af begreberne kommunikation og forståelse. Begge begreber spiller en fundamental rolle for den argumentation og de anbefalinger vi vil præsentere i de kommende kapitler. Begreberne er fra Niklas Luhmanns systemteori, og resten af specialet hviler på tre grundantagelser om kommunikation: 1) Kommunikation er forståelse 2) Kommunikation foregår i sociale systemer og 3) Kommunikationens mål er forskellig fra system til system. Vi slutter kapitlet med en kort kritik af Luhmann, og dermed en identifikation af de forbehold, som resten af specialet skal ses i forhold til. 2.1 Kommunikation er forståelse Kommunikation er ifølge Luhmann enheden af information, meddelelse og forståelse (Luhmann 2000: 186). Information er den viden som man gerne vil stille til rådighed for deltagerne i kommunikationen. Meddelelse er det betydningsindhold som faktisk bliver tilgængeligt mens forståelse er den lille del af meddelelsen, som den fortsatte kommunikation tager udgangspunkt i. Hvis man starter en EU-dialog med meddelelsen Det meste af EU s arbejde udføres i Bruxelles og derefter bliver mødt med modspørgsmålet Hvor ligger Bruxelles?, så er det ordet Bruxelles der bliver omdrejningspunktet for den videre kommunikation. Det er netop kravet om forståelse og forståelsen som betingelse for fortsat kommunikation, der gør Luhmanns kommunikationssyn dialogisk (jf. Luhmann 2000: 178). Når man analyserer kommunikation i Luhmanns optik, er det væsentligste altså ikke en analyse af tale eller skrift (meddelelse), men en analyse af hvad der bliver forstået og hvad denne forståelse får af konsekvenser for den videre kommunikation. (Luhmann 2000: kap 4). Man kan ifølge Luhmann ikke observere forståelse, men kun se hvordan kommunikationen fortsætter. Kommunikation tilbyder nemlig det Luhmann kalder en tilslutningshandling, som også kan oversættes med kommunikationens mulighed for fortsættelse (Luhmann 2000: 184). Spørgsmålet hvor ligger Bruxelles? er en tilslutningshandling. Denne tilslutning kan man selv tilslutte sig og svare: i Belgien, et sted med gode øl eller i hjertet af Europa. Herfra kan kommunikationen udvikle sig i nye retninger, og de vil alle illustrere, at kommunikation refererer til kommunikation i en selvreferentiel proces, hvor det, der lige er blevet sagt på en eller anden måde ligger til grund for det næste der bliver sagt (Luhmann 2000: 185). 18

19 Forståelse er en forskel Luhmann knytter forståelse sammen med begrebet difference, som vi oversætter til forskel. Forskellen består i, at man i kommunikation etablerer en ny forskel eller en ny afgrænsning af det man ved, i forhold til det man ikke ved. Disse skel skal først etableres kognitivt, inden de meningsfuldt kan indføres i kommunikationen. Luhmann peger på, at kognitive skemaer etableres ved at projicere en ny forskel over på en allerede velkendt forskel, hvorved forståelsen af nye skel kommer i stand (Luhmann 2006: 71; Luhmann 2000: 384). Når man vil facilitere faglig formidling, er det altså vigtigt at have en fornemmelse for deltagernes kognitive beredskab på den ene side, og på den anden indføre nye skel på en letforståelig måde som den videre kommunikation på en meningsfuld måde kan tage udgangspunkt i. Vi kommer senere ind på, hvordan debatspil kan indføre letforståelige skel, som kommunikationen kan fortsætte fra. Overførselsmetaforen og individorienteringen er utilstrækkelig Når kommunikation drejer sig om forståelse og tilslutningshandlinger, så illustrerer overførselsmetaforen ikke længere essensen af kommunikation. For det første fordi forståelse opstår ved at sammenligne med noget man allerede kender. Når en meddelelse gøres tilgængelig i et klasselokale, så kan 20 elever sammenligne meddelelsens meningsindhold med 20 forskellige ting, og dermed får de 20 forskellige muligheder for at tilslutte sig kommunikationen. Man kan påvirke det kognitive beredskab ved at lave nye og kreative sammenligninger, men man kan aldrig overføre det (Luhmann 2000: 180). Uden traditionelle begreber som modtager og budskab, må vi definere en række nye begreber. Ved at sætte fokus på tilslutningshandlinger, så er det mere korrekt at tale om en deltager, i stedet for at tale om en modtager af kommunikationen, og man bør ikke tale om en afsender, men en facilitator. I EU kom godt i gang er de lærere, der skal undervise de unge, ikke afsendere af budskaber, men de faciliterer dialog og kommunikation om EU-emner. Den analytiske konsekvens bliver et mindre fokus på individet og et større fokus på den sociale sammenhæng, som en kommunikation (eller undervisning) foregår i, og de tilslutningsmuligheder der ligger latent i disse sammenhænge. Det vil altså sige, at kommunikation ikke forklares ud fra den enkeltes motiver og interesser, men ud fra de muligheder kommunikationen selv tilbyder for fortsættelse af kommunikationen (i (delvis) modsætning til de kommunikationsmodeller der eksempelvis er præsenteret i Sepstrup 2007: 67; 72). 19

20 2.2 Kommunikation foregår i sociale systemer Når vi skal analysere kommunikation i et klasserum, så iagttager vi ifølge Luhmann kommunikationen i et interaktionssystem (Luhmann 2000: 212). Et meget enkelt interaktionssystem er for eksempel et chat-vindue på nettet. Selve systemet kan beskrives og analyseres på baggrund af det man ser på skærmen, nemlig en række meddelelser (chat-beskeder). Den løbende udvikling tager hele tiden udgangspunkt i systemet selv, dvs. tidligere meddelelser i chatten, som nye beskeder tilslutter sig. Det analytiske fokus er ikke på de personer, der sidder bag hver sin computerskærm og tilfører systemet nye beskeder, men udelukkende på de beskeder man ser på skærmen og den måde, hvorpå de relaterer sig til hinanden 4. Denne antagelse åbner op for en ny analysevinkel: Man kan nemt forestille sig, at den enkelte chat-bruger, sideløbende med deltagelsen i chatten, deltager i andre chatter, eller sidder og skriver en mail. Hermed er den samme person, næsten samtidigt, aktiv omkring flere systemer, der imidlertid må analyseres hver for sig. Med dette udgangspunkt er vi interesseret i at se på, hvilke muligheder kommunikationen (meddelelserne i chatten) tilbyder brugeren for fortsat at yde bidrag til kommunikationen, og i mindre grad på en psykisk analyse af, hvorfor brugeren kommunikerer, som han gør (Luhmann 2000: 256). Med denne antagelse om systemer indfører Luhmann et vigtigt skel mellem sociale systemer og psykiske systemer (Luhmann 2000: 318). Mens et socialt system kan se ud på mange måder (chat, foredrag, undervisningssammenhæng m.fl.), så er et psykisk system altid til stede i en krop og bliver normalt iagttaget som et individ 5. Kommunikationsteoretisk er forskellen på sociale systemer og individer vigtig, fordi kommunikation kun forekommer i sociale systemer. Sociale systemer er dog på ingen måde uafhængige af de psykiske systemer i sin omverden, for: sociale systemer opstår på grund af den støj, som psykiske systemer frembringer ved deres forsøg på at kommunikere (Luhmann 2000: 258). Det sociale system bliver holdt i gang af kommunikation og muligheden for fortsat kommunikation. Bevidstheden fungerer på samme måde i det psykiske system (Luhmann 2000: 278). Bevidstheden spiller altså en afgørende rolle, når meddelelser skal forstås og der skal leveres nye kommunikationsbidrag. Efter vores opfattelse markerer grænsen mellem sociale og psykiske systemer grænselandet mellem faget kommunikation og omkringliggende 4 Alt andet er omverden. 5 Se note 3. 20

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere